Attiri nin 11-12-13-1

Attiri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab – Vandmanden 10A – DK-9200 Aalborg SV – [email protected] – www.attiri.dk Ansvar for opgaven – Gensidig Tillid – Troværdig og direkte – Innovative løsninger – Resultatorienteret – Inspirerende partnerskab

Økonomi: Kursus for basisrådgivere

Oplæg for basisrådgivere i Nordjysk Iværksætter Netværk

Kursusdag 11/12 2013

mailto:[email protected]

http://www.attiri.dk/


Emner

• Præsentation af Attiri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

• Budgettering

• Sådan læses balancer

• Økonomistyring m.v.

• Tommelfingerregler for prisfastsættelse

• De nye iværksætterselskaber




Virksomhedspræsentation




Hvem er vi?

Kenneth Nielsen Jesper Ovesen Leon Sebbelin

Partner Statsautoriseret Revisor og Partner

Statsautoriseret Revisor og Partner

12 år som revisor 19 år som revisor 22 år som revisor

Desuden: 10 år som økonomidirektør og konsulent med fokus på IT-systemer til økonomistyring

Erfaring med revisionsopgaver i såvel ind- som udland

Desuden: Medlem af Skatterådet Borgmester i Rebild Kommune fra 1/1 2014

Bosat i Nibe Bosat i Støvring Bosat i Skørping

Samt medarbejderne Camilla (Aalborg), Dorte (Skørping), Pia (Skørping) og Mariette (Skørping)




Hvorfor vælge ATTIRI?

• Vi tager sammen med jer Ansvaret for opgavens løsning, forstået sådan, at regnskab og revision følges helt til døren.

• Vi arbejder ud fra fælles Tillid og respekt til hinanden

• Vi vil via Troværdigt engagement i jeres forretning overholde indgåede aftaler, levere til tiden og være en af jeres nærmeste sparringspartnere.

• Vi er fokuserede på at komme med Innovative løsninger frem for at pege på problemer, således at I oplever Resultater af samarbejdet med os.

• Vi medbringer stor Idérigdom, tænker ud af boksen og utraditionelt, således at vi kan inspirere jer til at træffe beslutninger på jeres præmisser.

• Vi har fokus på en åben og ærlig dialog.

• Vi indgår via kædesamarbejde med andre revisionsvirksomheder i en organisation med 400 medarbejdere i Danmark og har adgang til specialkompetencer inden for skatte- og afgiftsrådgivning, IT-anskaffelse og IT-drift, køb og salg af virksomhed, hvis det måtte blive aktuelt.




Kædetilslutning

• Kreston Danmark

– 40 firmaer – 45 kontorer

– Selvstændige firmaer

– Samarbejde om faglige forhold

– Fælles indkøb

• Revitax

• Kreston International




Det unikke ved ATTIRI

• Vi er små og omstillingsparate – men samtidig også store via Kreston

• Kvalitet fuldt ud på højde med de store revisionsfirmaer – samt mere direkte og relevant rådgivning, da vi SELV har den løbende dialog med vores kunder igennem hele året.

• Pris ca. 20% lavere end de store til trods for samme kvalitet – vi har ikke dyre firmadomiciler, foretager ikke store opkøb af andre firmaer, så behøver ikke vælte en masse ekstra omkostninger over på vores kunder.

• Vores kombinerede erfaring og specialer er ret unik for branchen – vi er ikke almindelige revisorer og tænker gerne ud af boksen ved vor opgaveløsning.




Vore opgaver og kunder

• En del iværksættere – såvel helt nystartede som dem, der har skabt sig selv en stor virksomhed / succes, men som stadig tænker på udvikling. Denne kundetype kræver stort nærvær fra vores side samt at vi kan tænke ud af boksen – der bliver spurgt om mange ”skæve vinkler”

• En del specialrådgivning. Har således bl.a. ISS som kunde på en skræddersyet løsning til IT-baseret effektivisering af fakturahåndtering for én af ISS’ kunder.

• Et par ”økonomichef til leje” opgaver, hvor vi i praksis indgår i vor kundes organisation.

• Vore kunder opererer i mange brancher, eksempelvis: Internationalt opererende handelsvirksomheder, detailbutikker, IT-firmaer, ejendomsselskaber, foreninger, dyrlæger, byggevirksomheder, pizzaria’er, klargøringsværksteder og mange, mange flere.




Økonomi: Kursus for basisrådgivere

Oplæg fra 2012: Økonomi er godt nok kedeligt, og det skal

derfor være relevant for os som rådgivere...

Så jeg siger mange tak for genvalget ;-)




Budgettering




Budgettering – hvornår?

• Inden opstart af virksomhed

• Når banken beder om det

• Når det ikke går godt / som forventet

• Men desværre meget sjældent anvendt som et løbende værktøj




Budgettering – hvorfor?

• Til belysning af økonomiske muligheder og risici ved påtænkte aktiviteter – hjælp til at fastsætte mål og planlægning.

• Til brug ved opfølgning på, om iværksatte tiltag udmønter sig som forventet.

• Til brug for likviditetsstyring – beregning af likviditetsbehov - samt øvrig kapacitetsstyring.

• Til at fastholde en motivation for at nå de fastsatte mål.

• Dvs et reelt og meget anvendeligt ledelsesværktøj, som ikke kun bør anvendes inden opstart af virksomhed, i krise eller når banken beder om det.




Budgettering – hvordan?

• Den teoretiske tilgang:

• Kilde: fundet som billede på internettet uden kildehenvisning.





• Teori én ting – praksis noget andet.

• Man kan naturligvis godt indhente assistance til at få lavet et budget ud fra foranstående figur – eks. fra en revisor. Men det er vigtigt at det laves med udgangspunkt i ledelsens forudsætninger. Ellers kan opfølgning sjældent bruges til noget.

• Men der skal stadig skeles til figuren – for det er vigtigt, at ledelsen gør sig relevante overvejelser omkring segmenter, forkalkulationer og kapacitet – samt ikke mindst likviditetsvirkningen heraf.

• Startvaekst budgetmodel godt udgangspunkt





• Husk opfølgning – og årsagsforklaring (svigtende salg, fejl i forudsætninger, uforudsete udgifter m.v.).

• Inddrag om muligt medarbejdere, der kan påvirke forudsætningerne i budgettet for at skabe den rette motivation.

• Nulpunktsbudgettering kan være en meget sund øvelse – men husk at få alt med.

• Rullende budgettering – vi lever i en meget omskiftelig verden, så man bør hver kvartal stoppe op og via budgetopfølgningen for de foregående perioder forholde sig til, om budgettet skal tilrettes.




Budgettering – modstand?

• Mange ledere føler at arbejdet med at udarbejde budgetterne ikke står mål med udbyttet heraf. Fravælger derfor og skeler mere til årets tal i forhold til sidste år.

• Og det er jo også en slags budgettering! Man skal bare huske at sætte sig nogle mål – omsætningsvækst på 10% etc.

• Politik og generel samfundsudvikling ofte større betydning for udvikling end den valgte strategi i forbindelse med budgettering. Dette bruges som argument til at fravælge budgettering – men burde måske snarere tale FOR budgettering.




Sådan læses balancer





• Balancens hovedbestanddele: Resultatopgørelse (drift) og Balance (aktiver og passiver samt likviditet)

• Forsøg at fokusere på hovedtal / totaler til at starte med: – Nettoomsætning i alt

– Vareforbrug i alt

– Salgsfremmende omkostninger

– Personale omkostninger

– Andre eksterne omkostninger (lokale, administration m.v.)

– Afskrivninger

– Renter

– Resultat før skat

–

– Anlægsaktiver

– Varelager

– Tilgodehavender

– Likvide beholdninger

– Egenkapital

– Langfristet gæld

– Bankkreditter

– Leverandørgæld

– Anden kortfristet gæld





• Balancer skal analyseres på samme måde som et regnskab – evt. via nøgletal. Da der er tale om et internt produkt med alle detaljer er nogle analyser nemmere tilgængelige – på den anden side, er den i sagens natur sjældent så færdigarbejdet som et regnskab.

• Dækningsgrad: Dækningsbidrag sat i forhold til omsætningen – kan normalt ikke læses af offentligt tilgængeligt regnskab. Formel: Dækningsbidrag / Omsætning x 100

• Overskudsgrad: Resultatet sat i forhold til omsætningen – kan normalt ikke læses af regnskab. Formel: Årets resultat / Omsætning x 100

• Afkastningsgrad: Resultatet sat i forhold til balancesummen. Formel: Årets resultat / Aktiver i alt x 100

• Soliditetsgrad: Egenkapital i forhold til balancesummen – husk bemærkning om, at forslag til udbytte kan være indregnet i egenkapitalen. Formel: Årets resultat / Aktiver i alt x 100

• Likviditetsgrad I: Omsætningsaktiver sat i forhold til kortfristet gæld. Formel: Omsætningsaktiver i alt / Kortfristet gæld i alt

• Likviditetsgrad II: Tilgodehavender og likvider sat i forhold til kortfristet gæld. Formel: (Tilgodehavender + likvide midler) / Kortfristet gæld i alt

• Se på udviklingen i nøgletallene





• Men når nu der er adgang til detaljerede data, så kig ikke kun på nøgletal.

• Gennemgang af balancer - eksempler




Økonomistyring




Økonomistyring - generelt

• Økonomistyring består af hovedpunkter:

• Registrering – registrering af omsætning, omkostninger, investeringer og finansiering.

• Rapportering – summen af registreringer for givne perioder sammenholdt med eventuelle uddybende kommentarer. Dvs. ikke kun tal.

• Planlægning – herunder budgettering

• Kontrol – herunder budgetopfølgning, men også løbende afstemninger.




Økonomistyring - generelt

• Væsentlig information til økonomistyring: saldo på bankkontoen.

• Vær sikker på, at der alene træffes beslutninger på kendt og fuldstændigt grundlag.

• Rutiner og faste procedurer er af stor vigtighed: Eks. bilags behandling fra de ankommer til virksomhed, til de betales, bogføres og derefter indgår i rapportering.

• Fokus på likviditet: optimering af tid fra en vare/ydelse bestilles til betaling herfor står på firmaets konto – sammenholdt med likviditetspåvirkningen ved køb af råvaren/modydelsen. Hvad kan påvirkes?

• Ryk dine kunder for betaling.




Prisfastsættelse




Prisfastsættelse - tommelfingerregler

• Der findes flere forskellige prisfastsættelsesmodeller, eks:

• Goodwill modellen (fra SKAT) – Metode: Den skattepligtige, regulerede indtægt for de sidste 3 år opgøres

og hvert af årene vægtes med faktor 1,2 og 3. Sidste års indtægt vægtes således med faktor 3, næstsidste med faktor 2 og tredjesidste med faktor 1.

– Den således beregnede samlede indtægt divideres med 6, hvorved en gennemsnitsindtjening for årene fremkommer.

– Herefter beregnes udviklingstendensen i virksomheden idet man tager forskellen mellem sidste og næstsidste års indtjening og ganger med to tredjedele. Dette tal tillægges gennemsnitsindtjeningen og der fratrækkes driftsherreløn og en forrentning af aktiverne.

– Endelig har man så tilbage et tal til forrentning af good-willen, der igen ganges med en faktor, hvorved den endelige good-will fremkommer.

• Problem: Ser på historiske tal, ikke fremtiden.

• Fordel: Kan beregnes ”præcist”






• Discounted Cash Flow – Går ud på at beregne nutidsværdien af det likviditetsoverskud, som

virksomheden skaber.

– Man tager udgangspunkt i op til 4 budgetterede år og beregner virksomhedens frie cash flow

– Herefter beregnes en terminalværdi, som udtrykker virksomhedens afkast ”ud i al fremtid”.

– Efter forskellige reguleringer får man et estimat af værdien af virksomhedens egenkapital.

– Denne metode baserer sig altså i højere grad på virksomhedens fremtidige indtjeningsevne end på værdien af de aktuelle aktiver.

• Fordel: Baseres på fremtidige muligheder–det ”rigtige” grundlag.

• Problem: Mange forudsætninger.






• Købmandsmodellen – Her beregner man simpelthen, hvilket afkast virksomheden giver og

sammenholder dette med, hvad køberen kunne få i afkast, hvis han investerede sine penge i f.eks. obligationer. Hvis afkastet ved obligationer eksempelvis er 5 % tillægges en ”risikopræmie” på f.eks. 6% eller i alt 11% så skal virksomhedens afkast minimum svare til 11% af købesummen.

• Fordel: Nem at forholde sig til for både køber og sælger

• Problem: Hvilket afkast skal man sammenligne med – historisk / forventet fremtidig – og er det så så nemt at forholde sig til alligevel?






• EBITDA -metoden – Først beregnes EV, Enterprise Value. Driftsindtjening før afskrivninger ganget med en

multipel faktor.

– Herfra trækkes den rentebærende gæld

– Og tillægges kontant beholdning

– Dvs. Virksomhedens værdi er: EV – rentebærende gæld + kontant beholdning

– EBITDA-faktor fastsættes ud fra en vurdering af virksomhedens vækstpotentiale, risici i forretningsmodellen, afhængighed af nøglepersoner, spredning på kunder og leverandører, mulighed for at skalere op i udlandet, antal af mulige købere.

Faktor typisk mellem 3 og 8.

• Fordel: Nem at forholde sig til for både køber og sælger.

• Problem: Hvad er den rigtige EBITDA faktor?





• Men alle priser fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel. Den rigtige pris er hvor både køber og sælger er tilfredse. Modeller er bare hjælpeværktøjer til at få forhandlingerne i gang.

• Tommelfingerreglerne: – En værdi kan IKKE alene baseres på historiske tal. Der skal ses på forventninger til

fremtiden.

– Udviklingstendensen er væsentlig

– Resultatet / afkastet er selvsagt væsentlig

– Risikovurdering er meget væsentlig. Er virksomheden afhængig af nøglepersoner, enkelte kunder, begrænset i sin udvikling grundet geografi m.v.?

– Branchekutymer spiller også ind. I en del brancher fastsættes pris på grundlag af omsætningen gange en faktor.

• Skel til principperne i alle modellerne. Nogle beregner en goodwill/merpris, som tillægges egenkapital, andre blander det hele til virksomhedens værdi.




Iværksætterselskaber





• Mulighed for at stifte et selskab med kun 1 kr. i selskabskapital

• Dog kan selskabet ikke udlodde udbytte før selskabets kapitalberedskab udgør i alt kr. 50.000 – som et almindeligt Anpartsselskab

• Er reelt et anpartsselskab, som er ”under udvikling”. Samme regler til offentliggørelse af regnskaber. Der er også ledelsesansvar som i et almindeligt anpartsselskab – eks. kan ledelsen stilles til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt i forhold til selskabets økonomiske forpligtelser.

• Erstatter bl.a. SmbA





• Hvorfor?

• Det skal være nemmere at starte et selskab i Danmark og derved føre ens idéer ud i livet.

• Det kan man allerede i dag – i enkeltmandsvirksomhed. Men nu kan det gøres med begrænset hæftelse.

• Inspiration er hentet fra udlandet. I Tyskland kan eksempelvis etableres et UG (et mini-GmbH) med 1 EUR i kapital. Herefter skal henlægges 25% af resultatet indtil kapitalen udgør 25.000 EUR – som kræves i et GmbH. Denne selskabsform blev indført i Tyskland som modforanstaltning for, at flere og flere tyskere drev virksomhed via filialer af engelske Ltd. – kun med krav om 1 GBP i kapital.

• Stor succes i Tyskland.





• Hvad skal overvejes inden valg af selskabsformen IVS:

• Mange (bl.a.) revisorer mener, at hvis ikke en iværksætter kan rejse kr. 80.000 (fra 1/1 2014 kr. 50.000), så skal de ikke starte virksomhed.

• Man vil ikke kunne undgå personlig hæftelse i forhold til eks. pengeinstitut – men det kan man heller i et ApS.

• Nogle brancher mere egnede end andre til IVS. Det må formodes, at leverandører vil være meget tilbageholdende med at tilbyde kredit til et IVS. En konsulent vil dog med stor fordel kunne lave et IVS – eneste kreditgiver vil således ofte være SKAT (moms og A-skat m.v.) og fordelen ved begrænset ansvar kan få betydning ved eksempelvis rådgiveransvar.





• Hvad skal overvejes inden valg af selskabsformen IVS:

• Husk ledelsesansvaret – hvis man ”narer” nogle til at give kredit, så kan man personligt blive gjort ansvarlig for at drive virksomhed med for lille kapitalberedskab. Det vil der komme prøvesager på.

• Og så skal man forvente en generel modstand/skepsis mod dette nye noget, hvor man nærmest ikke skal stå til ansvar for nogen – det kan også betyde noget i forhold til kunder.

• Skattemæssigt selvstændigt subjekt. Tab i et IVS (som man eventuelt hæfter for via kaution til banken) kan IKKE fradrages i anden indkomst. Ingen øvrige skattemæssige fordele – samme lave beskatning kan opnås via Virksomhedsskatteordningen.

• Men: Stor succes i Tyskland!




Kontaktinfo

Attiri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Vandmanden 10 A

9200 Aalborg SV

Tlf: 98 42 44 30

Attiri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Jyllandsgade 41

9520 Skørping

Tlf: 98 39 11 11

Kenneth Nielsen

[email protected]

Mobil: 2176 9684




Education

Attiri nin 11-12-13-1