PISA 2015Danske unge i en international

sammenligning

Gå-hjem-møde

Oversigt over resultaterne i PISA 2015

Ved Hans Hummelgaard,

formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Formålet med PISA

• Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges i forhold til fremtidens udfordringer.

• Hvordan danske elever klarer sig i forhold til specifikke fagområder?

• Hvordan kompetencerne udvikler sig over tid?

• Sammenligne Danmark med 71 andre lande og regioner.

• Forhold af betydning for kompetencerne: Socioøkonomi, motivation, ønsker for fremtiden mv.)

• 2 timers test– Læsning, matematik, naturfag og nyt i 2015:

problemløsning i samarbejde med andre

• 40-50 minutters spørgeskema til eleverne og ca. 45 minutters skema til skolelederne

Danmarks resultater fordelt på domæner

450

460

470

480

490

500

510

520

2000 2003 2006 2009 2012 2015

Naturfag Læsning Matematik

Matematikscore fordelt på lande

FxCanadaFinlandTyskland

FxSingaporeSchweizEstland

17 over i 129 over i 15

12 OECD gns.

Matematikscoren fordelt på præstationsniveauer (%)

13,6

16,8

17,1

13,6

15,4

74,7

73,2

71,3

72,7

68,7

11,7

10

11,6

13,7

15,9

2015

2012

2009

2006

2003

Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6

OECD=10,7, Singapore=34,8 (2015 tal)

Matematikscoren fordelt på præstationsniveauer (%)

13,6

16,8

17,1

13,6

15,4

74,7

73,2

71,3

72,7

68,7

11,7

10

11,6

13,7

15,9

2015

2012

2009

2006

2003

Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6

Under niveau 2: OECD=23 (2015 tal)

Matematikscoren for drenge og piger

Drenge PigerForskel

drenge-piger

2003 523 506 17

2006 518 508 10

2009 511 495 16

2012 507 493 14

2015 516 506 9

OECD 2015 494 486 8

28 lande: Drenge scorer højest9 lande: Piger scorer højest

Læsescore fordelt på lande

FxHollandFrankrigStorbritannien

FxCanadaFinlandTyskland

21 over i 1212 over i 15

18OECD gns.

Læsescoren fordelt på præstationsniveauer (%)

15

14,6

15,2

78,5

79,9

80,1

6,5

5,5

4,7

2015

2012

2009

Under niveau 2 Niveau 2-4 Over niveau 4

OECD= 8,3, Singapore=18,4, Canada, Finland og New Zealand=14 (2015 tal)

Læsescoren fordelt på præstationsniveauer (%)

15

14,6

15,2

78,5

79,9

80,1

6,5

5,5

4,7

2015

2012

2009

Under niveau 2 Niveau 2-4 Over niveau 4

Under niveau 2: OECD=20, Finland=11,1 (2015 tal)

Læsescoren for drenge og piger

Drenge PigerForskel

drenge-piger

2009 480 509 -29

2012 481 512 -31

2015 489 511 -22

OECD 2015 479 506 -27

32 lande og regioner: Forskellen er blevet mindre29 lande og regioner: Forskellen er uændret

Naturfagsscore fordelt på lande

FxBelgienNorgeUSA

FxFinlandCanadaAustralien

24 over i 1217 over i 15

21OECD gns.

• 2 timers test

– Læsning, matematik, naturfag og nyt i 2015: problemløsning i samarbejde med andre

– Eleverne får forskellige kombinationer af opgaver. Det samlede testmateriale svarer nemlig til 7 timer

• 40-50 minutters spørgeskema til eleverne og ca. 45 minutters skema til skolelederne

Andel af elever, der har pjækket mindst 1 dag inden for 2 uger, %

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

Monte

negro

Italien

Uru

guay

Slo

vakie

t

Bra

silie

n

Tyrk

iet

Bulg

arien

Colo

mbia

Qata

r

Peru

Costa

Ric

a

USA

Fin

land

Isra

el

Thailand

Tunesie

n

Austr

alien

Mexic

o

Sto

rbrita

nnie

n

New

Zeala

nd

Letland

Spanie

n

Irla

nd

Rusla

nd

Estland

Litauen

Ara

bis

ke E

mir

ate

r

Port

ugal

Pole

n

OECD

gennem

snit

Græ

kenla

nd

Canada

Danm

ark

Sin

gapore

Norg

e

Slo

venie

n

Kro

atien

Luxem

borg

Østr

ig

Fra

nkri

g

Schw

eitz

Chile

Sverige

Tyskla

nd

Ungarn

Tje

kkie

t

Belg

ien

Macao (

Chin

a)

Holland

Isla

nd

Hong K

ong

Taip

ei (K

ina)

Kore

a

Japan

OECD

Eleverne oplever i naturfag, at i hver eller de fleste timer…(%)

Dan-mark

Sverige Norge Fin-land

OECD

..hører eleverne ikke efter, hvad læreren sige

33 30 20 32 32

..er der støj og uro 34 31 25 38 33

..må læreren vente lang tid, før eleverne falder til ro

22 28 22 29 29

..kan eleverne ikke arbejde ordentligt

19 21 18 19 22

..kan eleverne først begynde arbejdet længe efter timens start

22 25 22 28 26

Andel af beslutninger, der sker på skoleniveau iflg. skoleledernes svar

Dan-Mark

Sverige Norge Fin-Land

OECD Singa-pore

Skolens ressourceanvendelse

72 80 57 50 54 48

Undervisningens indhold, bøger og fagudbud

86 77 75 82 73 81

Ordensregler 100 99 79 91 91 94

Retningslinjer for elevbedømmelser

76 85 62 79 79 90

Elevoptagelse 92 67 55 73 79 73

Re

ssou

rcea

nvend

els

e

Indho

ld,

bø

ge

r og f

agu

dbu

d

Ord

en

sre

gle

r

Re

tnin

gslin

jer

be

dø

mm

els

er

Ele

vop

tag

els

e

Re

ssou

rcea

nvend

els

e

Indho

ld,

bø

ge

r og f

agu

dbu

d

Ord

en

sre

gle

r

Re

tnin

gslin

jer

be

dø

mm

els

er

Ele

vop

tag

els

e

Re

ssou

rcea

nvend

els

e

Indho

ld,

bø

ge

r og f

agu

dbu

d

Ord

en

sre

gle

r

Re

tnin

gslin

jer

be

dø

mm

els

er

Ele

vop

tag

els

e

Re

ssou

rcea

nvend

els

e

Indho

ld,

bø

ge

r og f

agu

dbu

d

Ord

en

sre

gle

r

Re

tnin

gslin

jer

be

dø

mm

els

er

Ele

vop

tag

els

e

Re

ssou

rcea

nvend

els

e

Indho

ld,

bø

ge

r og f

agu

dbu

d

Ord

en

sre

gle

r

Re

tnin

gslin

jer

be

dø

mm

els

er

Ele

vop

tag

els

e

-0,8

-0,6

-0,4

-0,2

0,0

0,2

0,4

0,6

Statistisk korrelation mellem, hvor

beslutningerne tages, og scoren i naturfag

Lavere

score

Højere

score

Skolelederen Lærerne Skolebestyrelsen

Kommunalt eller

regionalt Nationalt

Kilde:OECD