HVAD BETYDER

LÆRERNE OG SKOLELEDELSEN FOR ELEVERNES LÆRING? SØREN C. WINTER PROFESSOR, SFI

Relativt lille evidens om virkning af undervisning og skoleledelse i Danmark • Meget få undersøgelser i Danmark

• Som statistisk belyser sammenhængen mellem skoleledelse, undervisning og elevpræstationer

• SFI har lavet de første større undersøgelser 2010-13 • Omfattende international forskning og forskningsoversigter

• Især om undervisningseffekter • fx John Hattie (2013) Synlig læring - for lærere. Dafolo.

• Men også en del om ledelseseffekter • fx Viviane Robinson, Marie Hohepa & Laire Lloyd (2009). School

Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why. Best Evidence Synthesis Iteration. Auckland NZ: New Zealand Ministry of Education.

20-11-2013 TITEL 2

Relativt lille brug af evidens i Danmark

• I læreruddannelsen • I lederuddannelser for skoleledere • I efteruddannelse af lærere • På skolerne

20-11-2013 TITEL 3

Er internationale forskningsresultater relevante i Danmark?

Forskelle i national kontekst • Ekstrem lille magtdistance – lille respekt for autoriteter – i DK

• Potentielt relevant for relationer mellem • Skoleledere og lærere • Lærere og elever

• Mindre ledelsesrum i DK • Lærerne, deres tillidsmænd og fagforeninger stor indflydelse • De hidtidige arbejdstidsregler

• Mindre brug af evidens

20-11-2013 TITEL 4

SFI har lavet tre forskningsrapporter for Skolerådets Formandskab/Undervisnings-ministeriet 1. Ledelse af folkeskoler: Former og vilkår for skoleledelse

(2011) 2. Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (2011) 3. Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen

(2013) • Desuden er mange artikler undervejs i hovedprojektet:

• ”Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer”, der støttes af Det strategiske Forskningsråd (2010-15)

• Hidtil største danske undersøgelse • 15 forskere/forfattere fra SFI, Aarhus Universitet,

Internationale topforskere

20-11-2013 TITEL 5

Mange typer data – store datamængder

• Kvalitative undersøgelser på 7 skoler • Kvantitative analyser

• Survey af alle skoleledere i 2011 – og igen nu i 2013 • Survey af dansk- og matematiklærere i 9. klasser i 2011 • Survey af elever og forældre • Registerdata om bl.a.

• elevers karakterer i dansk og matematik i 9. klasse og sociale baggrund i 2009-11

20-11-2013 TITEL 6

Hvilke lærere får gode elevpræstationer?

SFI’s forskningsresultater for Danmark ligner den internationale forskning

20-11-2013r de fleste elever

TITEL 7

Tydelige faglige rammer gavner • Læreren

• Formulerer tydelige mål for de fleste undervisningstimer • Udtrykker høje faglige forventninger til eleverne • Følger op på, hvad eleverne har lært

• Især gennem hyppige test

Til gavn for de fleste elever • Men særligt for elever med svagere social familiebaggrund

20-11-2013 TITEL 8

SOCIAL BAGGRUND OG TYDELIGE FAGLIGE RAMMER Disse resultater passer godt ind i en overordnet

fortolkningsramme: • I den moderne skole anvender nogle lærere ofte en implicit

kommunikation af normer og signaler • Elever fra ressourcestærke hjem har let ved at opfange disse

normer/signaler, som de kender hjemmefra • Elever fra ressourcesvage hjem fanger ikke disse budskaber

så let og bliver dårligere stillet i skolen • Tydelige faglige rammer kan hjælpe disse elever

20-11-2013 TITEL 9

FAST KLASSERUMSLEDELSE GAVNER Bedre elevpræstationer ses hos elever, hvor læreren • Udviser konsekvens mht.

• Overholdelse af aftaler • Ro i klassen

20-11-2013 TITEL 10

INDIVIDUEL OPGAVELØSNING VS. FÆLLES OPGAVELØSNING I KLASSEN

NÅR LÆREREN BRUGER MEGEN TID PÅ FÆLLES OPGAVELØSNING Klarer ressourcesvage elever sig bedre Klarer ressourcestærke elever sig dårligere

NÅR LÆREREN BRUGER MEGEN TID PÅ INDIVIDUEL OPGAVELØSNING Klarer ressourcestærke elever sig bedre

20-11-2013 TITEL 11

KLASSEMILJØ

Elever præsterer gennemsnitligt bedre i et godt klassemiljø • Gode sociale relationer

• Mellem eleverne indbyrdes • Og mellem lærer og elever med respekt og disciplin

• Især til gavn for elever fra ressourcesvage hjem

20-11-2013 TITEL 12

BETYDNINGEN AF RAMMER OG STRUKTURER FOR RESSOURCESVAGE ELEVER

På flere måder synes rammer og strukturer at have betydning for præstationer hos elever fra ressourcesvage hjem

De præsterer bedre ved: 1. Tydelige faglige rammer 2. Konsekvent klasserumsledelse 3. Fælles opgaveløsning i klassen 4. Godt klassemiljø med gode sociale relationer

• især mellem lærer og elever med respekt og disciplin

20-11-2013 TITEL 13

LÆRERSAMARBEJDE

• Elever præsterer bedre på skoler med • et godt fagligt samarbejde mellem lærerne • med klasseteams, hvor lærerne mødes hyppigt

• 4 år efter oprettelse af klasseteams ses bedre elevpræstationer for ressourcesvage elever og mellemgruppen

• Klasseteam består af faglærere, der underviser samme klasse - kan • Koordinere undervisningen • Fokusere på elever med indlæringsproblemer

20-11-2013 TITEL 14

Ledelse på skoler, hvor elever har gode faglige præstationer

Først internationale forskningsresultater (I) Så forskningsresultater i Danmark (DK)

20-11-2013 TITEL 15

I: Mål og forventninger gavner! • Etablere mål og høje forventninger

• Specifikke, ambitiøse • Kommunikere målene ud • Involvere personale i målfastlæggelse For at skabe konsensus og ejerskab

• DK: • Ingen betydning af skolens officielle mål-værdier • Men høje lederforventninger skaber høje faglige præstationer

hos eleverne • Mest hos elever fra ressourcesvage hjem

20-11-2013 TITEL 16

I: Strategisk ressourceallokering gavner

• I relation til skolens mål og prioriteringer

• DK • Fx læreransættelse

• Vægt på faglige kvalifikationer (karakterer) Bedre elevpræstationer

• Klasseteam gavner, jf. foran • Nu er det formelle ledelsesrum større med ny overenskomst

20-11-2013 TITEL 17

I: Pædagogisk ledelse gavner ved

• Lederinvolvering i planlægningen af undervisningen i diskussioner med lærerne om undervisningens tilrettelæggelse, undervisningsformer og metodevalg

• Koordination af undervisningsprogrammer • fx progression fra år til år

• Lederobservation af lærernes undervisning med feedback • Systematisk overvågning af elevprogression og brug af

testresultater til forbedring af undervisning

20-11-2013 TITEL 18

Fremme - og selv deltage i - lærernes pædagogiske kompetenceudvikling gavner ved at • Bevilge støtte til efteruddannelse • Selv deltage i lærer-efteruddannelse som

• Leder • Lærende • Begge dele

• Gode lærervurderinger af lederes kompetence som faglig støtteperson Har betydning for elevpræstationer

20-11-2013 TITEL 19

Betydning af pædagogisk ledelse i Danmark • Efteruddannelse

• Skoler med stort efteruddannelsesvolumen pr. lærer har ikke generelt bedre faglige elevpræstationer end andre skoler!

• Men dog positiv sammenhæng med elevtrivsel! • Men nogen efteruddannelse virker på læring

• Efteruddannelse i læsning styrker elevers læsning (EVA) • Grund til at kigge nærmere på

• Rekruttering til efteruddannelse • Fagligt indhold • Pædagogiske metoder i efteruddannelse

• Godt fagligt lærermiljø • Ses på skoler med gode elevpræstationer

20-11-2013 TITEL 20

Pædagogisk ledelsestrekant

Dialogbaseret I nstruerende

pædagogisk ledelse pædagogisk ledelse

Delegerende/I kke-involveret

pædagogisk ledelse

Pædagogiske ledelsesformer

• ”Delegerende”, hvor ledelsen ikke blander sig i metoder”

• ”Instruerende”, hvor ledelsen stiller krav til metoder

• ”Dialogbaseret”, hvor ledelsen diskuterer metoder med lærerne, men overlader valget heraf til dem

Betydning af forskellige typer af pædagogisk ledelse

Dialogbaseret pædagogisk ledelse • Forventedes at give gode resultater i en dansk

kontekst med lille magtdistance og tradition for stor lærerautonomi

• Praktiseres på nogle af de bedste skoler • Men når alle skoler ses under et, giver mere dialog-

baseret ledelse • hverken bedre elevlæring • eller bedre lærertrivsel

• Endog svag tendens til større sygefravær blandt lærerne

• Vanskelig ledelsesform at praktisere? • Kan dialogbaserede ledelser let komme til at udsende uklare

signaler?

Instruerende pædagogisk ledelse • På skoler med instruerende pædagogisk ledelse, Trives lærerne bedre, hvis der er god faglig lærerkultur • Men eleverne lærer tilsyneladende ikke mere generelt set

• Kan det skyldes manglende evidens for krævede metoder? • Ifølge foreløbige analyser lærer elever fra ressourcesvage

hjem, hvor der anvendes instruerende pædagogisk ledelse • der kræver anvendelse af evidensbaserede metoder, som

især er til særlig gavnfor elever fra ressourcesvage hjem

• Evidensbaset pædagogisk ledelse er måske relevant mht. både • Effekt på elevernes læring • Påvirkning af lærerne (legitimitet)

KONKLUSION: Undervisning

• Lærernes indsats er vigtig for elevernes faglige præstationer • Rammerne for undervisningen har betydning for elevpræsta-

tioner gennemsnitligt • og mest for ressourcesvage elever

• Tydelige faglige rammer med høje forventninger • Konsekvent klasserumsledelse • Godt klassemiljø • Klasseteam af lærere

• Rammer er måske et alternativ eller supplement til individuel undervisningsdifferentiering?

20-11-2013 TITEL 26

KONKLUSION: Undervisning

• Relativt få dilemmaer mht. social målretning af indsatsen • Fleste undervisningsmetoder, der gavner den

gennemsnitlige elev, gavner de ressourcesvage elever endnu mere

• Kun få U-metoder gavner én social gruppe og er til skade for en anden

• Dog dilemma mht. • fælles eller individuel opgaveløsning • Tydeliggørelse af mål i de fleste timer

20-11-2013 TITEL 27

Konklusion: Skoleledelse

• Bedst læring på skoler, hvor lederne sætter fagligheden i højsædet • Høje faglige lederforventninger • Ledere allokerer ressourcer i forhold til mål og forventninger

• Herunder ansætter dygtige lærere • Etablerer klasseteam

• Fremmer et godt fagligt samarbejde mellem lærerne • Pædagogisk ledelse af undervisningsformer/-metoder kræver

omtanke i en dansk sammenhæng • Og kendskab til effektive undervisningsformer • Efteruddannelse er ofte et sløvt instrument • Betydning af ledelsesrummet?

• Stabilitet i ledelsen og blandt lærerne fremmer læring

20-11-2013 TITEL 28

PERSPEKTIVER

SFI’s undersøgelserne er metodisk stærkere end de fleste internationale undersøgelser

• Taget højde for mange forstyrrende faktorer • Alligevel er vi ikke altid sikre på årsag-virkningsforhold • Mange af vores kvantitative analyser støttes dog også af

• Vores kvalitative analyser • Internationale forskningsresultater (især

lærerundersøgelsen)

20-11-2013 TITEL 29

PERSPEKTIVER • Disse undersøgelser fokuserer på betydning af mange ledelses-,

lærer- og undervisningsforhold i en kort analyseperiode • Behov for undersøgelser

• Der går mere i dybden med udvalgte emner • og anvender endnu mere avancerede statistiske metoder,

• som giver sikrere tolkning af årsag-virkning Bl.a. analyser af af, hvad ændringer i

ledelse/undervisning over tid betyder for eleverne • Jf. SFI’s ny skoleledersurvey • Vigtigt at besvare denne for at få mere evidens

om skoleledelse

20-11-2013 TITEL 30

Perspektiver

Hvad kan undersøgelserne bruges til? • Pædagogiske og ledelsesmæssige diskussioner • Refleksion over egen undervisnings- og ledelsespraksis

• I lyset af erfaringer med hidtidige elevpræstationer • Forhåbentligt give inspiration

20-11-2013 TITEL 31