29
HVERDAGSSEXISME SOM FÆNOMEN I DAGENS DANMARK ©ULLA TORNEMAND 2015 1

Hverdagssexisme som fænomen i danmark

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 1

HVERDAGSSEXISME SOM FÆNOMEN I DAGENS DANMARK

Page 2: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 2

Sexisme på mediedagsordenen

Page 3: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 3

Eksempler på hverdagssexisme

”Jeg venter på bussen på vej hjem fra gymnasiet, og pludselig kommer en stor mand hen, og rager mig i skridtet. Jeg slår ham, og råber ad ham - han reagerer bare ved at grine og glo hånligt på mig. Der er flere mennesker til stede, som ser overgrebet, og de reagerer ved at kigge den anden vej.”

”Min kæreste er mandlig sygeplejerske og oplever jævnligt, at patienter og samarbejdspartnere henvender sig først og fremmest til ham, så han må henvise videre til den (kvindelige) læge.”

”På min arbejdsplads i en styrelse i staten havde vi en kontortelefon, som sekretæren som regel passede. Men hvis hun var væk, skulle telefonen passes af resten af kontoret, og blev hver eneste gang overdraget til en kvinde. Indtil jeg spurgte, hvorfor det altid var kvinder, der skulle tage telefonvagten?! Chefen så helt fåret ud i hovedet og derefter måtte mændene i kontoret også tage deres del af

telefonvagterne. Selvom man kunne mærke at flere af dem syntes, at det var under deres værdighed.”

”Er mange gange blevet klasket i røven, når jeg har cyklet forbi (mandlige) fodgængere. Utrolig grænseoverskridende.”

”Det var for børnehaven, et stort problem, at min nu 6 årige dreng, trak sig fra de buldrende drenge, og foretrak at sidde og lege med perler og skrive og tegne. At han kunne fordybe sig, ligesom de "dygtige" piger, var åbenbart et problem.”

”Den kvindelige betjent på Station Bellahøj sagde til mig, at jeg havde opført mig "risikofyldt", fordi jeg havde taget imod en drink fra en mand. Jeg var der for at melde min egen drug rape/voldtægt, og politiet valgte ikke at efterforske sagen, da jeg, som nævnt tidligere, havde opført mig "risikofyldt".”

Page 4: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 4

Nej betyder nej ”Stop” betyder nej

Hun vender sig væk betyder nej

”Jeg har ikke lyst” betyder nej

Du skubbes væk betyder nej

”Lad mig være” betyder nej

”Jeg er ikke klar” betyder nej

”Jeg vil ikke” betyder nej

”Gå væk fra mig” betyder nej

Hun skriger betyder nej

Hun græder betyder nej

Det eneste, der er ensbetydende med et JA er et samtykke som er givet frivilligt. Hvor begge personers behov, ønsker og lyster tilgodeses i interaktionen.

Page 5: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 5

The Everyday Sexism Project

• The Everyday Sexism Project stiftes i 2012 af britiske Laura Bates.

• Hverdagssexisme skal synliggøres og italesættes.

• Målet er at kortlægge omfanget af sexisme og dermed i sidste ende øge ligestillingen mellem kvinder og mænd.

• ESP er i 18 lande. everydaysexism.com/

Page 6: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 6

The Everyday Sexism Project Danmark

Opstart 8. august 2013

The Everyday Sexism Project Danmark

har skabt et virtuelt rum, hvor man kan

dele og diskutere hverdagssexisme og

hverdagssexistiske oplevelser - uden at

blive mødt med mistro eller

latterliggørelse!

Page 7: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 7

Facebook og hjemmeside• Hjemmeside over 800 oplevelser.

• Facebookgruppe mange tusinde oplevelser.

• Lukket facebookgruppe med ca. 1040 medlemmer, pt. over 600 ventende anmodninger.

• 10 admins.

• Safe space – med retningslinjer, der skal følges.

• Sexisme, racisme, homofobi og transfobi tolereres ikke.

• Ingen bagatelgrænse.

• Man må ikke stille spørgsmålstegn ved andres oplevelse.

Page 8: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 8

Stop Sexisme er et projekt dannet af Dansk Kvindesamfund, som tidligere var samlet under The Everyday Sexism Project Danmark.

The Everyday Sexism Project Danmark blev stiftet af Dansk Kvindesamfund i samarbejde med journalist Irene Manteufel, som i dag driver den åbne hjemmeside, mens Stop Sexisme driver Facebook-grupperne.

Page 9: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 9

Facebookgruppen giver…

Anerkendelse (Det er ikke din skyld…)

Støtte (Du er ikke alene…)

Råd (Snappy combacks)

Viden (litteratur, artikler, statistik, argumenter)

Følelse af fællesskab

Mod til at reagere

Empowerment

Page 10: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 10

Det har også medført… Fredagsbarer - i København og Århus

Mini-workshops

Virtuelle og IRL relationer

Venskaber og parforhold

#StopSexisme

Page 11: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 11

Kulturforandring Handling

◦ På det personlige plan◦ I fællesskab◦ Samfundet◦ Politisk

Aktivisme◦ #Fbrape kampagne, lukning af sexistiske facebook sider, læserbreve, kronikker,

reagere på sexistiske reklamekampagner, adressere problemer i skoler og daginstitutioner mv.

Page 12: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 12

Sexisme

»Den anskuelse at det ene køn er bedre end det andet, især om nedvurderende holdninger til kvinder.« (Politikens Nudansk Ordbog)

Sexisme er ikke et individuelt problem, men et fælles, kulturelt problem.

Page 13: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 13

Sexisme Sexisme er en del af vores kultur og påvirker hvordan mænd og kvinder tænker, taler og agerer – og lægger bånd på os.

Fra børnehaven til voksenlivet – gennemgående at kvinder opdrages til ikke at sige fra og tydeligt sætte grænser overfor uønsket adfærd.

Sammenhæng mellem sexisme, seksuelle krænkelser og vold.

Page 14: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 14

Kønnede problematikkero Seks ud af ti ungevejledere erkender, at de lader sig påvirke af, om det er en dreng eller en pige, de har over for sig, når de skal vejlede til en ungdomsuddannelse.

o 87 pct. af piger og unge kvinder mellem 11-21 år tror, at piger og kvinder ene og alene bedømmes på deres udseende og ikke på, hvad de kan præstere.

o Blandt elever i 3.-5. klasse er mere end hver femte pige mellem 9 og 12 år utilfreds med sin egen krop. Hos drengene er det hver tiende, der er utilfreds med sin krop, og tallet har stort set ikke ændret sig for drengene.

o 23 procent af 13-årige piger er utilfredse med deres krop, og 41 procent føler sig for tykke og tænker ofte over, hvor meget de vejer. Så mange overvægtige piger findes der slet ikke i Danmark.

o Mens 44,5 pct. piger føler sig relativt belastet af psykiske problemer, gælder det 23,1 pct. af drengene.

Page 15: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 15

Kønnede problematikkero Der signifikant flere drenge, som har vanskeligheder og er svære at opdrage.

o Drenge laver markant mindre husarbejde, fx tager 85 pct. af 11-årige piger af bordet en eller flere gange om ugen, mens det gælder 65 pct. af drengene.

o Drenge klarer sig dårligere end pigerne i fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse.

o Kun når det gælder udendørsarbejde som at slå græs eller feje, er drengene mere aktive end pigerne.

o Drenge er mere udsat for vold end piger. I skolen er 11,9 pct. drenge udsat for vold, mens det gælder 2,9 pct. piger.

o 52,6 pct. af 13-årige drenge fortæller, at de ikke har nogen at tale med om, hvordan de har det med deres krop.

o Ca. hver tredje dreng, 38 pct., har ikke nogen at tale med om følelser og kærester.

Page 16: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 16

Kønnede problematikkero I 2011 tog kvinder 92,6 pct. af barslen. Danmark er det land i norden, hvor mænd bruger mindst barsel.

o Kvinder står primært for husholdningsarbejdet. Kvinder udfører 31,5 timers husarbejde om ugen, mens mænd laver 21 timer.

o Kvinder tager oftest barns første sygedag, ligesom de oftest står for den primære omsorg for børnene.

o 29.000 kvinder udsættes for partnervold om året. Op til 10.000 piger og kvinder voldtages per år.

o Hver ottende kvinder har været udsat for sexchikane på deres job eller studie. Eksperter mener, tallet kan være langt højere. Det er 500 kvinder om dagen.

Page 17: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 17

Kønnede problematikkerLigeløn

o Mænd tjener 100 kr. når kvinder får 83-87 kr.

Politiko 12 kvindelige borgmestre. o 30 pct. kvinder i kommunalpolitik. o 39,1 pct. kvinder i Folketinget.

Arbejdsmarkedo Syv ud af ti ansatte i den offentlige sektor er kvinder. En ud af tre i den

private sektor er kvinder.o Ud af de ca. 500.000 kommunalt ansatte er 76 pct. kvinder – heraf er 46

pct. på heltid. Det samme mønster gælder for regioner.

Ledelseo Det private erhvervsliv: Kvinder udgør 4,4 pct. af toplederne og 7 pct. af

direktørerne.o Kommunerne: 22 pct. kvindelige topledere, herunder

kommunaldirektører, og 43 pct. kvindelige chefer, herunder kontorchefer.o Staten: 20 pct. kvindelige topledere og 23 pct. kvindelige chefer.

Bestyrelsero Kvinderne især er underrepræsenterede i bestyrelserne i de store

virksomheder. Her udgør de blot 11,3 pct. af medlemmerne. Hele 62 pct. af disse bestyrelser har dog slet ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

o De små- og mellemstore virksomheder: kvinder udgør henholdsvis 23,8 pct. og 18,5 pct. i bestyrelserne.

Page 18: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 18

Kønnede problematikkero I 2011 blev der begået 613 selvmord i Danmark. Af dem blev de 454 begået af mænd = 74 pct. af det samlede antal selvmord i perioden blev begået af mænd.

o 90 pct. af voldsepisoder begås af mænd.

o Mænd er overepræsenteret i fængsler, hvor de udgør 96 pct. af de indsatte.

o Antallet af fædre der ender som bopælsforælder har været omtrent det samme i 30 år. I 2011 var det 12,6 pct.

o Hvad angår barsel er der 7,6 pct. mænd, der tager/får barsel.

o Hver femte danske mand, 21,7 pct., viser tegn på alkoholproblemer. Hvor det for kvinder er næsten hver 10. danske kvinde, 8,9 pct.

o I 2009 var ca. 5.000 hjemløse personer i Danmark. 78 pct. af dem var mænd.

Page 19: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 19

Kønnede problematikkerDanske forhold og danske tal

Inden for hjemmets fire vægge oplever en kvinde hvert tyvende minut at få tæsk af sin partner.

Hvert tredje minut udsættes en kvinde for sexchikane på sin arbejdsplads.

Minimum hver tredje time er der en kvinde, som bliver udsat for voldtægt.

EU-rapport om vold mod kvinder fra 2014

Hver tredje danske kvinde har været udsat for vold/og eller seksuel vold på et eller andet tidspunkt.

80% af de adspurgte danske kvinder fra 18-74 år har oplevet sexchikane i perioden fra de var 15 og fremefter.

12% af alle danske kvinder mellem 18 og 77 er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner på et eller andet tidspunkt.

Kriminalitet 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelser i

2012 er kvinder under 30 år.

94 pct. af gerningspersonerne var mænd, som

i gennemsnit var 37 år.

90 pct. af voldsepisoder begås af mænd.

96 pct. af de indsatte i fængsler er mænd.

Page 20: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 20

Et kulturelt spadestik dybere

Misogyni• Kvindehad, kvindeafsky og/eller kvindeforagt. Had mod de ting, som er feminine. • Manifesterer sig på mange forskellige måder, fx nedgørelse af kvinder, psykisk, fysisk og

seksuel vold mod kvinder.• Mænd der føler sig berettiget til magt over kvinder, og som mener, at kvinder ikke har ret til at

nægte mænd, hvad de naturligt har ret til – alt fra sex til næsegrus beundring.

Sexisme

•Kvinder har lavere rang end mænd. Det baserer sig på et historisk fundament, hvor mænd har haft juridisk, politisk, religiøs, kulturel og økonomisk magt.

• Man (m/k) kan sagtens være glad for kvinder, og samtidig være med til støtte systematisk diskrimination af kvinder eller forsøge at tvinge uhensigtsmæssige kønsstereotyper ned over hovedet på piger og kvinder.

Forskel på misogyni og sexisme• Misogynister er altid sexister, men sexister er ikke altid misogynister. Oversat betyder det, at

man ikke behøver at hade kvinder for at være sexist. Både mænd og kvinder kan være sexister.

Page 21: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 21

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkultur• Drengestreger at blufærdighedskrænke piger.

• Et nej er ikke altid et nej.

• Mænd må ikke være feminine.

• Piger og kvinders værdi gøres op i hvor seksuelt

attraktive de er.

• Ansvar for seksuelle krænkelser placeres på ofret.

• Der er størst status i maskuline dyder og adfærd.

• Sproglig værdisættelse af køn.

•The Mask You Live In

•Forebyggelse af voldtægt blandt teenagere

Page 22: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 22

Victimblaming

Man giver offeret skylden fremfor krænkeren• Hvorfor går hun ikke fra ham?• Gad vide om hun ikke også selv er lidt skyld i det, hun kan godt fremstå

øretæveindbydende?• Hvorfor bliver hun ved med at gå tilbage til ham?• Hun skulle heller ikke have drukket så meget, at hun ikke kunne sige fra.• Hun skulle lade være med at tage så udfordrende tøj på.• Hvorfor gik hun også alene hjem på det tidspunkt af natten – hun burde

have vidst bedre?

Page 23: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 23

Victimblaming- vold og seksuelle overgreb er ALDRIG

ofrenes skyld

Tegning: Jacky Fleming

Page 24: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 24

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkultur

• Voldtægtskultur – definition 1• En kultur hvor dominante kulturelle ideologier, medieprodukter, sociale praksisser og sociale institutioner gennem deres udtryk og adfærd understøtter og tolererer seksuel vold ved at normalisere, trivialisere og gøre mandlig vold mod kvinder til noget erotisk, samtidig med at ofrene får skyld for den seksuelle vold, de udsættes for.

Page 25: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 25

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkultur

Voldtægtskultur – definition 2”Et kompleks sæt af opfattelser, der opmuntrer mandlig seksuel aggression og legitimerer vold mod kvinder. Det er et samfund hvor vold ses som sexet og seksualiteten er voldelig. I en voldtægtskultur, bliver kvinder truet med et bredt udsnit af vold, som spænder fra upassende seksuelle bemærkninger og fysisk, uønskede seksuelle berøringer til voldtægt. I en voldtægtskultur tolereres fysisk og følelsesmæssig terrorisme mod kvinder, og det ses som normen. I en voldtægtskultur er det både kvinder og mænd, der antager, at seksuel vold er en uundgåelig del af menneskelivet. Imidlertid er meget af det, som vi antager er uundgåeligt, et udtryk for værdier og holdninger, som rent faktisk KAN ændres.” Emilie Buchwald: Transforming a Rape Culture

Page 26: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 26

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkulturSociale medier• Kvinder der deltager i debatter eller på anden måde blander sig på sociale medier er i signifikant højere grad end mænd i risiko for at blive udsat for chikane alene pga. deres køn – altså blive udsat for sexisme og groft seksualiseret og chikanerende sprogbrug.

Mediefremstillinger• Seksualisering: Kvinder og piger vurderes alene på, hvor seksuelt attraktive de er. • Tingsliggørelse (objektificering): Kvinden er et objekt/en ting, hvis brugsværdi fastættes af andre. Ofte sker det ved at kvindens krop/dele af hendes krop bliver udvalgt og adskilt fra hendes person. Hun ses primært som et fysisk objekt for mandens seksuelle begær. En rekvisit eller et instrument som har til formål at tilfredsstille især mænd seksuelt.Miss Representation

Page 27: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©TORNEMAND 2015 27

Bryd tavsheden i mandekulturen

”I stedet for at drenge og mænd oplever, der er status i at opføre sig sexistisk og kvindehadsk, skal de lære, at de mister deres status, hvis de opfører sig sådan. Så vil vi også se et fald i statistikkerne over mishandling af piger og kvinder. For den typiske krænker er ikke en afviger eller personlighedsforstyrret. Det er en på næsten alle måder normal mand, som kunne være din ven, kollega eller bror.

Problemet er, at der har været en massiv mur af tavshed i mandekulturen om den store fortløbende tragedie, som mænds vold mod kvinder og børn er. Der har været en frygtelig tavshed. Vi er nødt til at bryde den tavshed, og vi har brug for, at flere mænd gør det. Og det er lettere sagt end gjort, og det er ikke let for mænd, i en traditionel mandekultur, at udfordre hinanden.” Jackson Katz, ekspert, forfatter og instruktør med fokus på medier, vold og maskulinitet

Page 28: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 28

Hvordan kommer vi i mål?

Vi kan ikke klare det her ved, at kun piger og kvinder modarbejder sexisme. Vi har brug for at mænd deltager, at de stiller sig op og deltager i diskussionen. Og det er der heldigvis flere og flere der gør.

Vi er nødt til at stå sammen om at få gjort has på de destruktive normer, kulturer og adfærd som skader både kvinder og mænd.

Vi har brug for, at vi bakker hinanden op, når vi ser andre sige fra. Vi har brug for at vi hver i sær gør opmærksom på og siger fra, når vi støder på sexisme og misogyni i forskellige sammenhænge.

Vi har brug for dokumentation, oplysning og formidling.

Og nej det er ikke let. Og vi bliver stadig mødt med foragt og latterliggørelse, men vi må stå sammen og melde os ind i de fællesskaber, hvor vi ved vi kan få opbakning. Det starter med os, og det er er sammen vi kan gøre en forskel.

Page 29: Hverdagssexisme som fænomen i danmark

©ULLA TORNEMAND 2015 29

Tak for jeres opmærksomhed!

Facebook: Dansk Kvindesamfund

Twitter: @Kvindesamfund

Instagram: @dansk_kvindesamfund

#StopSexisme

For mere info kontakt: [email protected]