Styr på de ustyrlige specialundervisningsudgifter i Gribskov Kommune

KØF 13. jan 2012 | Vicekommunaldirektør Claus Thykjær

□ Fokus primært på styring og budgetoverholdelse ikke det mere pædagogiske og skolefaglige!

Gribskov Kommune

Fakta:

□ Ca. 40.000 indbyggere

□ 8 skoler (3 med to afdelinger)

□ Alle skoler fuldt udbygget 0.-9. kl. (undt.10.kl)

□ Skolerne har mellem 360 og 730 elever

□ Skolestrukturændring pr. 1.8.2012

□ 5 skoler (4 med to afdelinger)

□ Skolerne mellem 429 og 1090 elever

Baggrund

□ Budgetdannelsen ved kommunesammenlægningen

□ Merforbrug på SP på ca. 10% i løbet af 1½ skoleår

□ Generel dårlig erfaring med adskilt kompetencer og ansvar

□ Små skoler storforbrugere af SP-resurser

□ Analyse af distrikterne ved Danmarks Statistik viste ingen socioøkonomiske forskelle

Opgaven: Få styr på det ustyrlige !- Ny organisering og styringsmodel fra 2008

□Fokus på kvalitativt bedre løsninger og øge effekten af specialpædagogiske indsatser

□Krav om overholdelse af de økonomiske rammer

□Tættere kobling mellem fagligt ansvar, beslutningskompetence og økonomisk ansvar

□Gennemsigtige og tydelige visitationsprocesser

□Opbygge skolernes egen-kompetencer

1. Principper for organisation og visitationJusteret kompetencedeling mellem skoler og centralt VIS:

1. Skolelederne har beslutningskompetence ift SP indsatser på egen skole

2. Skoleleder indstiller til VIS til fælles kommunale SP-tilbud

3. VIS har beslutningskompetence til fælles kommunale og eksterne SP-tilbud

2. Kvalitetsudvikling og dokumentation

Udvikle og dokumentere kvalitet/effekt i de specialpædagogiske indsatser gennem:

□ Standardiserede beskrivelser - ”Indsatsprofiler”

□ Metoder og tilgange til opfølgning på måling og dokumentation af effekt

□ Læring og innovation

3. Økonomisk styring□ Øget sammenhæng mellem fagligt og økonomisk ansvar

□ Øge skolernes egne handlemuligheder - uden eksklusion

□ Bevægelse mod udligning af serviceniveau

□ Skolerne har ansvar og kompetence, dér hvor de reelt har mulighed for at påvirke – og kun dér

Model:

Alle budgetlagte midler til indsatser på Skoler og FO også specialklasser og - grupper lægges ud til skolerne.

Skolelederene bliver det centrale omdrejningspunkt for prioritering

Hvad er der kommet ud af det?

□ Budgetoverholdelse - merforbrug er nedbragt

□ Flere lokale indsatsmuligheder og større omkostningsbevidsthed. Fælles styringssprog

□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats

□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen

□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos hhv psykologer og skoleledere, samt øget transparans

□ Ny dialog mellem skolerne

Tema 1 Økonomiske incitamenter

ca. 45 mio. kr.

ca. 30 mio. kr.

07/08 08/09 09/10 10/11 11/120

50

100

150

200

250

300

SP pladser

Enkeltintegrerede i skoler og FOI alt uden for almenklasserFælles tilbud GribskovAndre kommuner

Plad

ser

Incitamenter

□ Styringsfokus bliver en synlig erkendelse på lavere niveau. Bevidsthed om at alle valg koster

□ Fokus på at holde børnene inden for egen indflydelse (eller helt ud), det fælles niveau er under pres

□ Større bevidsthed om, hvad indsatser koster

□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats

Hvad bliver det næste skridt?

□ Få flyttet resurser fra SP-rammen til almenrammerne

□ Udlægge den anden halvdel af SP-budgettet til skolerne

□ Ændre prismodel fra at være udgiftsbaseret til at blive adfærdsregulerende

□ Udvikling af specialtilbud - inklusionsstrategi

□ Lignende model på dagtilbudsområdet

Tema 2 Decentrale styringsredskaber

Styring af SP-rammen□ Løbende styring på

□Forbrug på centralt budget

□Forbrug på den enkelte skoles budget

□Skolerne dokumentation af indsatser på cpr.

□ Løbende dialog mellem skolerne og administrationen om ændringer i forbrug – mere fleksibilitet i den løbende tildeling

□ Overblik over omfang af bistand i distriktet

□ Lokal styring med afsæt i mål for indsatsen

Incitamenter

□ Fokus på mål for indsats og ikke antal timer

□ Fleksibilitet mellem skole og FO – og i indsatser på skolerne

□ Mulighed for at tiltrække mere kvalificeret faglighed. Længere planlægningshorizont. Fra løse timelærere til fast personale

□ Ansvar for alle elever i distriktet – ikke ”dumping-elever”

Vores erfaringer

□ Kun lidt uro og utryghed det første skoleår

□ Ingen klagesager i Klagenævnet i skoleåret 2010/2011

□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen

□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos hhv psykologer og skoleledere

□ Ny dialog mellem skolerne

Vi er nu klar til næste fase!