Embed Size (px)
Citation preview
UNDERVISNINGS-DIFFERENTIERING
OPLÆG PÅ DANMARKS LÆRINGSFESTIVAL
2DAGENS PROGRAM
VELKOMMEN
EN VANSKELIG OPGAVEHvorfor er
undervisningsdifferentiering så svært?
SAMARBEJDEVellykket undervisningsdifferentiering er i høj grad et samarbejde
DE VIGTIGSTE TEORIEROg hvordan de kan bruges i
praksis
OLE DITLEV NIELSENForfatter og underviser
3PROCESSEN5 skridt til vellykket differentiering
DE STÆRKE OG DE UDFORDREDE
Det handler om at ramme alle
5 KONKRETE IDÉERDet kan du bruge med det samme
ET LYKKELIGT LÆRERLIV?De tre former for lykke og hvad
de betyder for vores praksis
TID TIL SPØRGSMÅLPlads til idéer og spørgsmål
Ole Ditlev Nielsen
5
DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSENVejen til bedre undervisningsdifferentiering går gennem prioriteringer, kompetenceudvikling, løbende eksperimenter, refleksioner herover samt et bedre lærersamarbejde.
“Undervisnings-differentiering er et princip,
hvorefter undervisning
tilrettelægges. Det er ikke en
metode.”
VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
KORT OM BOGENEn bog, der efter en indledning, der
giver mit syn på undervisningsdifferentiering,
præsenterer en række tilgange til arbejdet med differentiering og en lang
række konkrete øvelser og idéer, der kan bruges umiddelbart.
FOKUS PÅ PRAKSIS“Den her bog virker ikke med mindre du
laver øvelserne, der afslutter hvert kapitel.”
I så fald kan du skabe store positive forandringer i din undervisning.
HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT?
8
“Det tager for lang tid.”
—Hverdagen er presset
nok i forvejen – hvordan så tage individiduelle
hensyn?
“Det tilgodeser kun de
udfordrede elever.”
—Kommer man ikke hurtigt til at glemme de stærke
elever?
“Jeg kan ikke finde på andet
end tre forskellige opgaver.”
—Det er svært at “finde
på” meningsfuld differentiering.
DET SIGER LÆRERNE
9
“ Hvordan kan jeg samarbejde med mine elever om undervisnings-differentiering? ”
FORUDSÆTNINGERNE FOR GOD TILRETTELÆGGELSE
Der er tre forudsætninger for tilrettelæggelse af differentieret undervisning:1. Lærerens relationskompetence2. Kendskab til eleverne3. Undervisningsdifferentiering skal understøtte
elevernes metakognitive færdigheder.
Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers metakognitive færdigheder – altså deres evne til at “lære at lære” – jo nemmere gør du tilrettelæggelsen af differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil kunne byde ind med mere.
10
01.Gør differentiering til et gennemgående princip for din praksis.
02.Stil de rette spørgsmål til dig selv – hvor er dine elever lige nu, hvad skal de lære
03.Fokusér på andre måder at arbejde på end opgave-formuleringer. Det kan være fysisk indretning, elevers medbestemmelse mv.
04.Bidrag til at styrke det kollegiale samarbejde og den konstruktive videndeling.
SVAR PÅ LÆRERNES INDVENDINGER
11
FORSKELLIGE MULIGHEDER
—Vigtigt at eleverne har mulighed for
forskellige arbejdsformer
TAL MERE MED ELEVERNE
—Hvordan vil de
gerne arbejde og lære det faglige
stof? Vær systematisk.
EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING
12
DE MANGE INTELLIGENSER
—Idé: Giv opgaver, som eleverne kan løse på forskellige
måder.
LÆRINGSSTILE—
Idé: Spil klassisk musik eller brug
brain.fm i undervisningen.
BLOOMS TAKSONOMI
—Idé: Giv eleverne mapper, der følger de taksonomiske
niveauer
ELEVFORVENT-NINGER
—Idé: Brug fagets kompetencemål og lad eleverne
tage stilling.
VIGTIGE TEORIER – OG HVORDAN DE KAN BRUGES
DE FEM SKRIDT TIL VELLYKKET DIFFERENTIERING
13
14
03 LærerreaktionLæreren sender den inaktive halvdel hjem uden fravær, men med en opsang.04 DifferentieringDen tilbageværende halvdel arbejder godt og koncentreret. Læreren nyder det.
ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM
01 UndervisningEn lektion på HF i psykologi B, men genkendeligt for mange.
02 Holdet falder i to Den ene halvdel arbejder aktivt og interesseret, den anden er på Facebook, Youtube mv.
15DE FEM KONKRETE SKRIDT
Mentalt skifte
Beslut dig for at gøre
differentiering til et bærende princip i din
praksis.
Kendskab
Arbejd systematisk med at lære eleverne og
deres kompetencer
bedre at kende.
Tilrettelæggelse
Planlæg din undervisning
ud fra dit kendskab til eleverne.
EksperimenterLav
eksperimenter, evaluér disse
og justér kursen
undervejs.
Samarbejde
Hold fast i et løbende
samarbejde med kolleger og ledelse.
Følger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opnå succes med undervisningsdifferentiering.
www.20skridt.dk
16
”Sattelitemner” Lad dine stærke elever
arbejde med “sattelitemner”, når de har løst de andre opgaver. Det
kan være en spændende perspektivering eller
remediering af det faglige stof. Giv særligt
ansvarStærke elever motiveres af at få et særligt ansvar. Kan du i dine lektioner udnævne en stærk elev til “researcher”, “materialeansvarlig”, “perspektiveringsmester” eller “referatkaptajn”? Kan de undervise mindre klasser?
Undervisningsdifferentiering handler om at tilgodese alle elever – også de stærke
IDÉER TIL DE ELEVER, DER KAN NOGET EKSTRA
www.20skridt.dk
17
Faste tidspunkterAfsæt 2 x 5 minutter i hver lektion til ekstra
hjælp til de udfordrede.
Lav kontrakterHvis eleverne beder om
mere tid, så lav en kontrakt med dem.
Ekspert for en dagUdnævn en stærk elev til ekspert, der skal hjælpe
de udfordrede.
Tænk visueltBrug redskaber som
Autiplan, Mindmeister, piktogrammer og Wordle.
Kammerat-systemLav et struktureret
system, hvor eleverne to og to hjælper hinanden
med opgaver, lektielæsning mv.
Særligt materialeHav en kasse liggende med materiale, der er
særlig velegnet til udfordrede elever.
Små huskekortLav opgavekort med 3-5 huskepunkter, som de
udfordrede elever kan tage frem, både mens du
gennemgår stof for hele klassen, og når eleverne
skal arbejde.
Her er syv forslag til, hvordan du kan aktivere og motivere de af dine elever, der har særlige udfordringer
7 IDÉER TIL DE UDFORDREDE ELEVER
KONKRETE IDÉER OG VÆRKTØJER
19
Coping cardsHjælp dine elever ved at
give dem kort med formuleringer, der passer til
den enkelte elev.
ET KONKRET EKSEMPEL PÅ ET VÆRKTØJ
Et coping card er et lille kort, hvor der står nogle konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en given situation. Lad alle elever have et kort, men gør dem individuelle, så der står noget forskelligt på dem. I bogen er der på side 89 og 90 konkrete eksempler på kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever.
Der kan være forskellige formuleringer, og det kan for eksempel være:• Når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan
jeg...• Det vigtigste for mig i skolen, er...• Når jeg mangler udfordringer, kan jeg...• Når jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...
20SENATSHØRING – ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBYDu kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshøring. Det er en argumentationsleg, hvor klassen deles op i minimum tre grupper. De to første grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens den tredje gruppe (de stærkeste) er senatet, der skal stille kritiske spørgsmål. Senatet afgør, hvem der har givet de stærkeste argumenter og den bedste præsentation. Læreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det sidste ord.
21INDRET DIT LOKALE I ZONERSTILLEZONESørg for, at der er steder med ro og koncentration.
SAMARBEJDSZONEStøt videndeling og feedback eleverne i mellem – gør bordene små.
MATERIALEZONERelevante bøger og tekster, lister med links, hæfter, papirer og skriveudstyr.VEJLEDNINGSZONELav et vejledningsbord, hvor du som lærer har kontortid på faste tidspunkter.
Stillezone
Samarbejdszone
Materialezone
Vejledningszone
22
IDÉUdlevér stabelbare kopper eller duploklodser til eleverne, og lad dem – fx ved gruppearbejde – stable dem foran sig. På den made sender de et signal om, hvor godt de er i gang, og om de har brug for hjælp.
GRØNNE KLODSERGrønne klodser øverst betyder, at eleverne er godt i gang, og ikke føler behov for hjælp.
GULE KLODSERGule klodser øverst betyder, at eleverne er udmærket i gang, men at der også er elementer i opgaven, som de har svært ved, og som de gerne vil have hjælp til.
RØDE KLODSERRøde klodser øverst betyder, at eleverne synes, at opgaven er meget svær, og de er gået helt eller næsten helt i stå. De har brug for vejledning med det samme.
DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER
23
FRIVILLIG DELTAGELSEIngen tvang, alle kommer af lyst og interesse, alle inviteres, fokus er på praksis.
SYSTEMATIK OG STRUKTURDe bedste resultater opnås, hvis caféen afvikles ofte. Frekvensen kan afhænge af skolens størrelse.
TOVHOLDERE ER EN GOD IDÉDet er ideelt, at mange bidrager, men det virker bedst, hvis en eller flere lærere er ansvarlige.
LEDELSEN SKAL BAKKE OPLedelsen skal bidrage med resourcer, inddrage det i planlægningen og være villig til at lade andre mødetyper udgå.
FORBEREDELSESCAFÉ FOR LÆRERE
HYGGELIGE RAMMER
STRUKTUR OG FAGLIGHED
24
GIV DINE ELEVER EN KØREPLAN FOR
ARBEJDET
Det er ikke det samme som en
opgaveformulering. Det er en guide, der hjælper eleverne igennem et
opgaveforløbs forskellige faser.
LAV EN TJEKLISTE
Kald din køreplan sådan løses opgaven og giv
eleverne den i en overskuelig
punktopstilling. Brug listen på side 65 i
Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde
dine elever som inspiration.
BRUG MÅLTRAPPER
Lav en visualisering af elevernes arbejdsproces med et meget tydeligt
fagligt mål. Lad eleverne udfylde de enkelte trin i samarbejde med deres
lærer. Nederste trin handler om at forstå opgaven, og trinnet
derefter om udstyr og materialer.
GIV ELEVERNE EN KØREPLAN
DE TRE FORMER FOR LYKKE
25
26
DER ER MANGE VEJE AT GÅ
Og der er én ting, vi alle sammen kan gøre...
TID TIL SPØRGSMÅL
27
