VOKSENUDDANNELSE – GEMT,

GLEMT ELLER BARE IKKE

INTERESSANT?

Oplæg ved Voksenpædagogisk Forums

seminar, 16-17. november 2016 LO skolen

Palle Rasmussen

Aalborg Universitet

Indhold

1. Voksenuddannelse ud af syne?

2. Dansk voksenuddannelse

3. Nyere uddannelsespolitiske tendenser

4. Udfordringer

5. Væsentlige perspektiver

Fra PISA til PIAAC

Whereas the PISA survey provokes national debate every time it is published, the PIAAC survey did not get the same degree of extensive media coverage. The media interest in the results was low and what coverage there was focused primarily on the results concerning the Danish population’s reading skills whereas the results concerning numeracy and IT skills did not make headlines. What is striking in the media coverage is that the role of adult education and training is almost absent. Although it is represented as a problem that approx. 500,000 adult Danes are poor readers, focus is more on the role of basic schooling and how basic schooling has failed to produce competent adult readers. The policy affected by the PIAAC results is thus – again – the policy on basic schooling and how to introduce reforms which in the future will provide skilled adults.

Pia Cort & Anne Larson: The non-shock of PIAAC: Tracing the discursive effects of PIAAC in Denmark. European Educational Research Journal, 14(6), 2015

Undervisningsministeriets publikationer

Deltagelse i voksenuddannelse

set i EU kontekst

Voksenuddannelse og innovation

”Discretionary learning” er

en form for organisering

af arbejdet, som tillader

medarbejdere en

betydelig grad af læring

og problemløsning i det

daglige arbejde.

”Discretionary learning” er

et vigtigt bidrag til

innovation og

konkurrenceevne.

Arbejdsorganisation i EU

• Klart fald i “discretionary learning” i nogle lande, som har været

ledende på dette område; f.eks. er ”discretionary learning” i Danmark

faldet fra 55.5 pct. i 2000 til 43.3 pct. i 2010.

• Kilde: Lundvall, B.-Å. and Rasmussen, P. (2016). Challenges for adult skill

formation in the globalizing learning economy – a European perspective.

International Journal of Lifelong Education.

Dansk voksenuddannelse

Tre typer med hver deres historie:

• Folkeoplysning

• Erhvervsrettet voksenuddannelse

• Almen voksenuddannelse

Videreuddannelsessystem for voksne (parallelt kompetencesystem)

• Forberedende voksenuddannelse

• Grundlæggende voksenuddannelse

• Videregående voksenuddannelse (flere niveauer)

Deltagelse i vokse- og efteruddannelse i

Danmark

Kilde: AKF brugerundersøgelse af voksen, efter og videreuddannelse 2005

Offentlig og privat voksenuddannelse

• Efter DA: Voksen- og efteruddannelse i offentlig regi, 2012

Læring i uddannelsesinstitutioner og på

arbejdspladser

Uddannelsesinstitutioner

• Læring er hovedformålet

• Læring reguleret via

generelle fælles mål

indholdskrav og evalueringer

• Læring sker via aktiviteter og

i institutionelle rum, som er

relativt standardiserede

Arbejdspladser

• Produktion er hovedformålet

• Læring tilrettelagt ud fra

behov og muligheder på den

enkelte arbejdsplads

• Læring sker i mange

forskelligartede miljøer og

rum, og via varierende

aktiviteter

Perspektiv:

Livslang læring i Danmark og Portugal

• Grundlæggende skoleuddannelse spiller en væsentlig

rolle for deltagelsen i voksenuddannelse

• Samfunds historiske udviklingsforløb præger udviklingen

af livslang læring

• Danmark: Industri- og servicesamfund; velfærdsstat;

højskoletraditionen

• Portugal: Landbrugs- og industrisamfund; polariseret

autoritær stat som udgangspunkt; opbygning af behov

for voksenuddannelse

• EU’s politik indvirker forskelligt i de to nationale kontekster

• Danmark: Koordingering, policynetværk

• Portugal: Koordinering, finansiering

Forskydning mod det erhvervsrettede

…for alle på arbejdsmarkedet.

• Udvalgsarbejdet omfatter både den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse for alle på arbejdsmarkedet, herunder samspillet med de ordinære uddannelser, og den almene voksenuddannelse (Trepartsudvalgets rapport, 2006, s 3)

…uden spørgsmål om værdier

• Den udbredte konsensus om, at Danmark presses af globaliseringen, skaber en situation, hvor nogle politiske beslutninger fremstår som nødvendige og uden alternativer. Overordnede diskussioner om samfundsmæssige værdier i bredere forstand som eksempelvis at debattere dannelse og de forpligtende fællesskaber med henblik på styrkelse af demokratiet er næsten forsvundet fra den politiske dagsorden. (Marianne Jelved, En national vision for folkeoplysningen i Danmark, 2014)

Kompetenceløft

Pulje til voksenuddannelse som led i Regeringens vækstplan, 2014

• Der afsættes i alt ca. 645 mio. kr. i 2014-2020 til at styrke ufaglærtes og faglærtes muligheder for deltagelse i Arbejdsmarkedsuddannelserne mv. (AMU). Det svarer til et løft af aktiviteten på ca. 2.500 årselever og godt 160.000 kursister i perioden.

• Der afsættes godt 355 mio. kr. i 2014-2020 til styrkede muligheder og øget aktivitet på voksen- og efteruddannelserne på videregående niveau. Det skønnes, at initiativerne vil kunne bidraget til at løfte aktiviteten med godt 3.000 årselever svarende til godt 20.000 kursister i perioden.

• ”At sikre voksne gode grundlæggende færdigheder” nævnes som det punkt under udmøntningen, men…

Erhvervsuddannelse for voksneEUD-reformens voksenforløb – citater fra EVA: Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne, 2016.

• Tallene fra de første otte måneder med voksensporet, peger på, at der nu er færre voksne, især over 35 år, der søger ind på en erhvervsuddannelse (s 7).

• Et andet vigtigt resultat af aktivitetsanalysen er, at meget få - kun 4 % - af alle optagne voksne starter på et euv1-forløb, som er forløbet for de fagligt mest erfarne voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring forud for optagelse, og som optages på forløb uden grundforløb og praktik. Det er den type uddannelsesforløb, der minder mest om den tidligere grunduddannelse for voksne (GVU) (s 8).

• Reformens markante fokus på afkortning af uddannelsestiden, er ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt (s 9).

• I forbindelse med de første casebesøg påpeges det af uddannelsesledere og vejledere fra SOSU-uddannelserne, at der er en gruppe blandt de voksne på 25 år og derover, der efter reformen ik-ke optages i samme grad som tidligere. Denne gruppe omfatter især personer med svage basale færdigheder, der ikke er i besiddelse af en uddannelsesaftale eller to års relevant erhvervserfaring, som tilsidesætter kravet om 02 i dansk og matematik,15 og tosprogede med sprogvanskeligheder (s 23)

Konvergens mellem politikområder

?

Socialpolitik

Uddannelse som vej til forsørgelse

Arbejdsmarkedspolitik

Uddannelse skaber beskæftigelse

Uddannelsespolitik

Uddannelse relevant for beskæftigelse

Uddannelsesinstitutioner som

markedsaktører

• Efter kommunalreformen 2006: Selvejende institutioner,

drift finansieret af staten via uddannelsestaxametre og

deltagerbetaling (individuel eller fra arbejdergiver/

kompetencefond)

• Finansieringen fremmer markedstænkning hos

institutionerne; profilering og opsøgning af overlappende

grupper af kursister/studerende

Udfordringer

Balance mellem sektorerne

• Forskydningen mod det erhvervsrettede underminerer balancen

• Er folkeoplysningen uden for det gode selskab?

Strategisk udvikling og samarbejde

• Styrke og synliggøre alle typer voksenuddannelses bidrag til økonomi, samfund, demokrati og livskvalitet

• Regionalt og lokalt samarbejde på tværs af sektorer

Innovation

• Behov for pædagogisk og organisatorisk udvikling

Udfordringer

Læring og opkvalificering for

• Ufaglærte

• Flygtninge

• Handicappede

Men også behov for kompetenceudvikling hos mange typer

faglærte og professionelle

Vigtigt at tematisere og genbeskrive livslang læring som

ramme og perspektiv for politik, pædagogik og praksis

inden for voksenuddannelse

Livslang læring som ramme og perspektiv

Elementer

• Institutionelle rammer for voksen- og efteruddannelse

• Formel anerkendelse af voksenuddannelse og broer til det ordinære uddannelsessystem

• Økonomisk støtte til voksne, som uddanner sig

• Uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmiljøer, som er relevante for voksne

• Rum for læring i og I tilknytning til arbejdet

Generelle forudsætninger

• Velfungerende system for børns og unges uddannelse

• Social og kulturel forankring af livslang læring

Oskar Negts bud på nødvendige kompetencer

• At skabe sammenhæng

• Evne til omsorgsfuld omgang med mennesker og ting.

• Evne til at balancere med truet og brudt identitet

• Evne til erindring og utopi (historisk kompetence)

• Sensibilitet over for ekspropriationserfaringer

• Teknologisk kompetence