Vandløb og spildevandsanlæg

VANDLØB OG SPILDEVANDSANLÆG

Henriette Soja, Line Markert, Marie Bockhahn

28. april 2016

side 2

09.00 – 10.30 Velkomst v/Henriette Soja

Spildevandsanlæg eller vandløb? v/Marie Bockhahn

Klimatilpasningsprojekter v/Henriette Soja

Finansiering af klimatilpasningsprojekter v/Line Markert

Udfordringer – vandløb v/Line Markert og Henriette Soja

10.30 – 10.50 Pause

10.50 – 12.00 Øvrig regulering v/Henriette Soja

Fra vandløb til spildevandsanlæg v/Marie Bockhahn

Samarbejde på tværs af kommuner v/Henriette Soja

Samarbejder mellem kommune og forsyning v/Line Markert

PROGRAM

side 3

SPILDEVANDSANLÆG ELLER VANDLØB?V/MARIE BOCKHAHN

side 4

− Spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 7:

− ”Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.”

SPILDEVANDSANLÆG

side 5

− Vandløbslovens § 1:

− ”Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.”

− Vandløbslovens § 2:

− ”Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.”

VANDLØB

side 6

− Er der oplysninger om etableringen?

− Landvæsenskommissionskendelse

− Vandsynsprotokoller

− Vejprotokoller

− Indtegning på vandløbskort

− Deklarationer

− Er der betalt bidrag for afledning?

− Tilslutningsbidrag

− Medbenytterbidrag

− Bidrag til tømningsordning

HVORDAN SKELNER VI?

side 7

− Ændrer ikke ved den retlige status

− Men almindelig bevisvurdering

− Jo mere tvivl, jo større vægt

− Eksempel - angivelser i gamle spildevandsplaner

− Spildevandsplan fra 1977

− Status: ”Kloakeret”

− Ejerskab: ”K” for kommunalt

− Ledning og udledningspunkter svarer til rørlagt vandløb/grøft

− Offentligt kloakeret?

OPLYSNINGER I SPILDEVANDSPLANEN

side 8

− Bliver vandløbet til et spildevandsanlæg?

− Betyder det, at grundejerne er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg?

− MAD.2004.584 V (Sottrupskov)

− 5 grundejere udledte til et rørlagt offentligt vandløb – tidligere åbent vandløb

− Vestre Landsret:

− Vandløbet er recipient – modtager af spildevand, men ikke et spildevandsanlæg

UDLEDNING AF SPILDEVAND TIL VANDLØB

side 9

− Private bundfældningstanke - udløb til vejafvandingsledning og derefter recipient

− Spildevand: ja

− Offentligt ejet: ja

− Tilsluttet offentligt spildevandsanlæg: ?

− U 2004.2087 H (Tølløse-sagen)

− Ikke tilsluttet et ”offentligt spildevandsanlæg”

− Privat løsning at aflede til vejafvandingen

− Udledning til vejafvandingsforanstaltning er ikke tilslutning til offentligt spildevandsanlæg

− Vejafvanding hører til vejmyndigheden

− Afgørende om alene vedligeholdt i vejafvandingsøjemed

VEJAFVANDING

side 10

− Ledninger og anlæg på ledninger, som alene transporterer vejvand

− Det kan ende i recipient eller i spildevandsnettet

− Er det en del af forsyningens anlæg eller er det en del af vejafvandingsanlægget?

− Hvor lægges snittet fysisk?

− Hvem ejer ledninger, der alene fører vejvand?

− Vejmyndigheden står for vejafvanding og ejer vejens udstyr

− Spildevandsselskabet ejer alle spildevandsanlæg

SPILDEVANDSANLÆG ELLER VEJAFVANDINGSANLÆG?

side 11

− Der er ikke i lovgivningen, i retspraksis eller administrativ praksis fastlagt en klar snitflade

− Naturstyrelsen:

− Begge modeller er mulige og anvendes

− Er der taget stilling i forbindelse med udskillelsen?

− Hvordan er problemstillingen historisk behandlet i kommunen?

− Hidtidig praksis for fordeling af omkostninger og driftsopgaver mellem vejmyndigheden og forsyningen vil være afgørende

− Vejdirektoratet:

− Formentligt en del af vejafvandingsanlægget, når der alene føres vejvand

ET FORSØG PÅ ET SVAR

side 12

− Vandløb reguleret af vandløbsloven− Ansvarlig: bredejere ved private vandløb og kommunen ved offentlige vandløb

− Spildevandsanlæg reguleret af − Miljøbeskyttelsesloven

− Spildevandsbekendtgørelsen

− Betalingsloven

− Vandsektorloven − Ejerskab hos spildevandsselskabet

− Prisloft og benchmarking

− Stoplov− Forbud mod overførsel af midler fra vand- og spildevandsforsyningerne

− Modregning i bloktilskuddet

− Vejafvandingsanlæg reguleret af vejlovgivningen− Ansvarlig og ejer: Vejmyndigheden

HVORFOR ER SONDRINGERNE VIGTIGE?

side 13

− Giver mulighed for at ændre forløbet og volumen på vandløb

− Gælder både offentlige og private vandløb

− Reguleringen giver mulighed for at vandløbet kan rumme større mængder

− Udgangspunktet er, at bredejerne og de grundejere, der får gavn af tiltaget, skal dele udgiften

− Kommunen fastsætter fordelingen af udgifterne for grundejerne

− Fordeling ud fra den nytte, hver grundejer har af tiltaget

− Ikke betinget af, at grundejeren selv ønsker tiltaget

− Kommunen kan fastsætte betaling for medbenyttelse af vandløb (dvs. uden regulering)

VANDLØBSLOVEN

side 14

KLIMATILPASNINGSPROJEKTERV/HENRIETTE SOJA

side 15

− Klimaforandringerne har medført hyppigere tilfælde af voldsomt vejr, som fx skybrud og storme

− Det resulterer ofte i oversvømmelser og dyre skader

− De eksisterende regnvandsanlæg har ikke kapacitet til at håndtere nutidens regn

− Hvem har ansvaret?

− Kommunen har ansvaret for klimatilpasning

− Spildevandsselskabet har ansvaret for etablering af regnvandsanlæg (i kloakopland)

− Medfinansieringsbekendtgørelsen: Spildevandsselskaberne kan bidrage økonomisk til kommunernes klimatilpasning (”medfinansiering”)

HVAD ER ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 16

Bekendtgørelsens tekst:

− ”… spildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter”

− § 3: Vandløb i landzone, sommerhusområder og rekreative projekter;

− meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand

− § 4: Vandløb i byzone og projekter i og på veje;

− alle omkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand

HVAD ER DET SÅ SELSKABERNE KAN?

side 17

− Etablering af skybrudsvej (ændring af vejprofil og kantsten)

− Udlægning af porøs asfalt

− Nedsænkning af foldboldbane for at kunne opsamle regnvand

− Skaterbane, som kan fungere som regnvandsbassin

− Midlertidig deponering af regnvand i hovedstadsområdets grønne kiler

− Tilbageholdelse af vandet i et vandløb for at undgå etablering af betonbassin

− Udvidelse af et vandløb (fx etablering af dobbeltprofil) for at kunne aflede regnvandet hurtigere

− Opstemning (sluse ved udløbet) af sø, så søen kan brede sig ud over marker ved skybrud

EKSEMPLER FRA LOVBEMÆRKNINGERNE

side 18

− Sail inn bio

− Udendørslaboratorium

− Harrestrup Å, Kagså, Usserød Å

− Målesystemer til brug for koordinering af vandmasserne

− Der er mange gode eksempler:

http://www.klimatilpasning.dk/cases/categories/vand.aspx

HVILKE EKSEMPLER KENDER VI ELLERS?

http://www.klimatilpasning.dk/cases/categories/vand.aspx

side 19LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER

Overordnet lovgivning Spildevandslovgivning

Oversvømmelsesloven (risikostyringsplaner)

Miljømålsloven

Lov om vandplanlægning

Vandløbsloven

Planloven

Miljøbeskyttelsesloven

Spildevandsbekendtgørelsen

Betalingsloven (med bekendtgørelser)

Vandsektorloven (med bekendtgørelser)

side 20

− Rammer og bindinger for kommunens planlægning, fx kommuneplanen

− Vandplaner og risikostyringsplaner

− Kommunens planlægning er som udgangspunkt kun bindende for kommunen

− Fastlæggelse af mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse – også for klimatilpasning

− Arealreservationer?

− Lokalplanlægning indeholder bindende retningslinjer for grundejerne

− Spildevandsplaner er kommunernes plan for bortskaffelse af spildevand

KOMMUNAL PLANLÆGNING

side 21

− Naturstyrelsens brev af 16. februar 2012 til Holstebro Kommune

− Revidering af vandsektorloven og følgelovgivningen trådte i kraft 1. marts 2016.

− Miljøbeskyttelseslovens § 32 b− Forsyningspligt i selskabets kloakeringsområde som fastsat af

kommunen i spildevandsplanen

− Ledninger må ikke etableres i strid med spildevandsplanen

− Kommunalbestyrelsen kan – hvis det ikke er muligt at opnå en aftale –påbyde selskabet at gennemføre forsyning af et område inden for en given frist.

SPILDEVANDSPLANENS BETYDNING FOR SELSKABET

side 22

Kommunen skal:

− Udarbejde spildevandsplan

− Forhandle planen med selskabet

− Indhente oplysninger fra forsyningen til brug for planlægningen

− Implementere og respektere planen

− Ajourføre planen hvis der sker ændringer i forudsætningerne for planen

Spildevandsselskabet skal:

− Ved kommunens anmodning videregive oplysninger om forhold til brug for spildevandsplanlægningen

− Ved kommunens anmodning for egen regning udarbejde eller udlevere oversvømmelseskort med tilhørende oplysninger om evt. oversvømmelse

− Grænsen for at tilvejebringe oplysninger?

− Udarbejde fornyelsesplanlægning, der giver input til spildevandsplanlægningen

− Gennemføre spildevandsplanen

SPILDEVANDSPLAN – MYNDIGHED OG DRIFT

side 23

Kommunen skal:

− Udøve tilsyn

− Meddele tilladelser og påbud (træffe afgørelser)

− Godkende takster og regulativer

− Godkende betalingsvedtægt

Spildevandsselskabet skal:

− Drive, vedligeholde og udbygge anlæg

− Udarbejde betalingsvedtægt

− Fastsætte takster inden for prisloftet

− Fastsætte og opkræve tilslutningsbidrag

− Beslutte evt. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtræden

SPILDEVAND - MYNDIGHED OG DRIFT

Kommunen og Spildevandsselskabet skal holde årligt møde om forsyningsforholdene

side 24MODELLER FOR KLIMATILPASNING I VANDLØB

Vandløb

3. Fælles finansieringsprojekt

Kommunerne og spildevandsselskaberne gennemfører i fællesskab et projekt efter de nye regler om spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale anlæg. Omkostninger til anlæg og drift fordeles mellem kommuner og spildevandsselskaber efter projektdelenes formål og nyttevirkning.

Spildevandsselskaberne etablerer det lukkede bassin som et spildevandsprojekt parallelt og i tæt koordinering med det fælles finansieringsprojekt.

2. Spildevandsselskabernes kvalitetsprojekt

Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb og et åbent bassin.

Vandløbet inddrages i projektet med henblik på at udnytte traceet til at optimere vandløbets hydrauliske kapacitet.

1. Traditionelt spildevandsanlæg

Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb, uafhængig af kommunens eventuelle planer for vandløbet som offentligt vandløb.

Arealer til brug for anlæggene erhverves vedaftale eller ekspropriation.

Vandløb

Vandløb

side 25

› Hvor ligger forskellene og problemerne?

3 LØSNINGSMODELLER

Emne Traditionelt spildevandsanlæg Kvalitetsprojekt Fælles finansieringsprojekt

Projekternes udformning

Traditionelt underjordisk bassinanlæg under vandløbet.Vandløbet retableres i hidtidigt tracé

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Regulering MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

MiljøbeskyttelseslovenMedfinansieringsbekendtgørelse

side 26

FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTERV/LINE MARKERT

side 27HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA?

side 28FINANSIERINGSMODELLER

VANDLØBSLOVEN (FORTSAT)

− Forarbejderne til betalingsloven

− Et spildevandsforsyningsselskab kan under visse omstændigheder blive pålagt at yde bidrag til et vandløbs vedligeholdelse og regulering. Det gælder, hvis vandløbet tilføres spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet med vandløbets vedligeholdelse. Det antages, at der skal være tale om en stofmæssig belastning (det vil sige en forureningsmæssig belastning af vandløbet), som i nævneværdig grad forøger oprensningsarbejdet. En belastning alene med større vandmængder er ikke tilstrækkelig.

VANDLØBSLOVEN

− Kommunerne regulerer, gennemfører evt. reguleringsprojekt og vedligeholder vandløb

− Kommunen finansierer− Vandløbsloven giver mulighed for at pålægge

bredejere at bidrage til finansiering af regulering og foranstaltninger i vandløbet (nytteprincippet)

− Vandløbsmyndigheden kan pålægge tredjemand, som får nytte af anlægget, af deltagere i finansiering (se overfor om spildevandsforsyningsselskaber).

− Ex:− Uddybning af vandløb

− Ændring af vandløbets forløb

− Ændring eller fjernelse af broer, opstemningsanlæg mv.

side 29

MEDFINANSIERINGSPROJEKT

− Selskabet betaler for håndtering af tag- og overfladevand.

− Rekreative områder og vandløb i landzone (meromkostninger)

− Veje og vandløb i byer (alle omkostninger)

− DOG: 1. januar 2016

− Ex.:

− Nødpumpe mv. i vandløb

− Reservoir (magasinkapacitet) i tilknytning til vandløb


− Kommunen er projektejer.

− Kommunen betaler for dele, som ikke skal håndtere tag- og overfladevand.

− Spildevandsselskab deltager som interessent.

− Evt. bistand til projektering, projektstyring mv. er omfattet af TA-reglerne.

FINANSIERINGSMODELLER

side 30

SPILDEVANDSTEKNISK ANLÆG

− Selskabet etablerer, finansierer, driver og vedligeholder anlæg eller foranstaltning

− Anlæg etableres til at håndtere spildevand

− Kommunen er myndigheder (evt. grundejere)

− Almindelig spildevandsprojekt. Evt. anlæg på tredjemands ejendom (inkl. kommunens) sikres ved deklaration (om muligt)



− Ex:

− Etablering af regnvandsbassin

− Etablering af forsinkelse på eksisterende anlæg

− Separering

side 31

KVALITETSPROJEKT

− Selskaberne ejer, etablerer, finansierer og driver anlæg eller foranstaltning

− Formålet er at sikre kapacitet til selskabets håndtering af tag- og overfladevand. Udformes med fokus på merværdi

− Evt. kommunal medfinansiering, hvis der etableres foranstaltning til gavn for trafik, miljø, rekreative aktiviteter mv.

KVALITETSPROJEKT (FORTSAT)

− Aktuelle eksempler

− Skaterbane

− Kagsåen

− Sønæs

− Andre muligheder (hvis lovgivningen tillader)

− Dobbeltprofil i vandløb

− Forhøjelse af diger langs vandløb

− Forsinkelsesbassin v. vandløb

− Nødpumpe i vandløb

− Sluseanlæg ved udløb til havet


side 32


− Selskaberne etablerer, finansierer, driver og vedligeholder anlæg eller foranstaltning

− Kommunerne alene involverede som planmyndigheder og evt. grundejere


− Kommunerne etablerer og driver anlæg eller foranstaltning. Evt. delvis finansiering

− Spildevandsselskaberne finansierer omkostninger, som er knyttet til håndtering af tag- og overfladevand.


KVALITETSPROJEKT (AFVENTER)

− Selskaberne ejer, etablerer, finansierer og driver anlæg eller foranstaltning

− Evt. kommunal medfinansiering af rekreative elementer. Kommuner, planmyndighed og evt. grundejer

VANDLØBSLOVEN

− Kommunerne regulerer, gennemfører evt. reguleringsprojekt og vedligeholder vandløb

− Kommunen finansierer, mm hjemmel i vandløbsloven til at pålægge andre at finansiere

side 33

− Handlemuligheder i forhold til private fællesveje og private arealer

− Hvad nu, hvis de private ikke ønsker at klimatilpasse?

− Aftaleindgåelse med private grundejerforeninger

− Fordele og ulemper?

− Udfordringer vedr. grundejerforeningers manglende erfaring

− Hvem bærer risikoen?

− Erfaringer?

KLIMATILPASNING - FORHOLDET TIL PRIVATE

side 34

UDFORDRINGERV/LINE MARKERT OG HENRIETTE SOJA

side 35UDFORDRINGERNE

side 36

ØVRIG REGULERING VED KLIMATILPASNINGSPROJEKTERV/HENRIETTE SOJA

side 37

− Bygherren har ansvaret for, at alle nødvendige planer/tilladelser er på plads

− Ved medfinansieringsprojekter er kommunen bygherre

− Kommunen kan godt meddele sig selv planer/tilladelser

− Forudgående optagelse i spildevandsplanen

− Skybrudsprojekterne kører uafhængigt af og ved siden af projekter efter de kommunale vandhandleplaner

NØDVENDIGE PLANER OG TILLADELSER

side 38

− Skybrudsveje: Tilladelse til afledning af spildevand (kommunen)

− Fodboldbane eller grønt område som midlertidigt ”regnvandsbassin”: Måske lokalplan/måske ikke

− § 3-område, fx mose, som midlertidigt regnvandsbassin: Dispensation fra nbl. § 3

− Fredet område som midlertidigt regnvandsbassin: Dispensation fra fredningen

− Løsninger på landzoneareal: Zonetilladelse

− Andre relevante myndighedsspørgsmål

− Kommuneplan

− VVM-undersøgelse

− Lokalplaner

EKSEMPLER PÅ NØDVENDIGE TILLADELSER MV.

side 39

− Søvand- og vandløbsvand må ikke ledes til spildevandsanlæg

− VVM

− Naturbeskyttelse

− EU-regulering

− Naturfredninger

− Lokalplan

− Kommuneplantillæg

− Regulering af vandløb

− Statens vandplan

− Jordflytninger og terrænregulering

− Bygge- og gravetilladelser

− Grundvand

− Ændring af underføringer

MYNDIGHEDSFORHOLD

side 40

FRA VANDLØB TIL SPILDEVANDSANLÆGV/MARIE BOCKHAHN

side 41

− Situationen er ikke tydeligt reguleret i lovgivningen

− … men: der kan udledes en overordnet retlige ramme

i. Vandløbets status som et offentligt vandløb, jf. vandløbsloven

ii. Miljøbeskyttelsesloven

iii. Spildevandsbekendtgørelsen

iv. Vejledning 2/1999 til spildevandsbekendtgørelsen

DEN RETLIGE RAMME

side 42

− ”Afgrænsningen mellem vandløb og spildevandsanlæg afhænger af udledningspunktet, som bør fremgå af den foreliggende udledningstilladelse. Det er derfor ikke udelukket, at enkelte mindre sidevandløbsstrækninger kan klassificeres som dele af et spildevandsanlæg…

− Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen optage en del af en vandløbsstrækning som et spildevandsanlæg. Et anlæg, der tillægges status som et spildevandsanlæg, er ikke længere omfattet af vandløbslovens bestemmelser, men af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om spildevand.”

VEJLEDNINGEN

side 43

Hvilke skridt skal iagttages, ved en omlægning?

1. Tillæg til spildevandsplanerne

- Vandløbet skal optages i spildevandsplanen som en del af forsyningens spildevandsanlæg

- Kan ske ved et tillæg til spildevandsplanen

- Forslag til tillæg skal forhandles med forsyningen(-erne)

- Høringsfase + offentliggørelse

Step 1

Step 2

Step 3

PROCES

side 44

2. Udledningstilladelser

- Skal eksisterende udledningstilladelser ændres?

- Forskel på om det er privat udledning eller forsyningens egen?

- Vandløbsvand kan ikke ledes til spildevandsanlæg

- Hvad med eksisterende drænudledninger?

- Tilslutningsbidrag?

3. Nedlæggelse af vandløbet

- Reguleringssag efter vandløbsloven

- Forslag til nedlæggelse af vandløbet + redegørelse for grundlaget og konsekvenser af forslaget


PROCES

side 45

4. Vandløbsregulativet

- Ikke længere relevant og skal ophæves (gennemføres sammen med reguleringen)

- Forslag til ophævelse af regulativet + redegørelse for grundlaget og konsekvenser af forslaget


5. Øvrige ændringer

- Evt. behov for at opnå en række andre godkendelser, tilladelser og planer

PROCES

side 46

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSERV/HENRIETTE SOJA

side 47

− Vandet kender ikke kommunegrænser

− Foranstaltninger på en strækning har indflydelse på andre dele af strækningen

− Lodsejerne kan (alligevel) klage over foranstaltningerne som sådan

− Flere hænder, større projekter

HVORFOR SAMARBEJDE?

side 48

− Hvordan fastlægges en ”rimelig” fordelingsnøgle

− Projekt

− Etablering

− Drift

− Hvilke principper skal fordelingsnøglen baseres på?

FINANSIERING

side 49

− Kom som I er-princippet

− Vi kan håndtere forskellige regnhændelser i regnvandssystemet

− Vi har forskelligt antal af årlige overløb fra fælleskloakerede systemer

− Forholdsmæssig ligedeling

− Vi deler alle omkostninger forholdsmæssigt lige på baggrund af et eller flere principper, fx opland, indbyggerantal eller andet

ØKONOMIFORDELING| FIRE FORSKELLIGE MODELLER

− Fælles sikringsniveau

− Vi skal alle kunne håndtere en bestemt regnhændelse i regnvandssystemet

− Vi må max have x antal årlige overløb fra fælleskloakerede systemer

− Kompensation

− Vi betaler for den belastning, vi kommer med

− De, der har foretaget store investeringer betaler mindre – og omvendt

side 50

− St. Vejle Å-projektet; befæstet areal med kompensation

− Harrestrup Å-projektet; ”kom som I er”-princippet

− Kagså-projektet;

− Ligelig fordeling af planlægningsomkostninger

− Fordeling af anlægs- og driftsomkostninger efter tilknyttet befæstet areal

ØKONOMIFORDELING| EKSEMPLER

side 51

− Ejerskab

− Pligt til separatkloakering indenfor en bestemt frist?

− ikke kun spildevandsplan, men også i konkrete afgørelser

− Regulering af udledninger

− Pligt til at tilbagekalde uhensigtsmæssige udledninger?

− Pligt til at standse ulovlige udledninger?

− Ændringer af samarbejdet

− Ophør af samarbejdet

SAMARBEJDSAFTALE

side 52

− Hvordan håndteres de forskellige kommunale interesser og forsyningsinteresser?

− Opbygning af organisation

− Indførelse af processtyringssystem− Opgavefordeling (praktisk udførelse)

− Udpege ansvarlige for opgaverne (levering)

− Udpege koordinatorer

− Tidsfrister

− Andet

− Politisk behandling

− Intern behandling

− Ekstern behandling

PROCES

side 53

− Indhold

− Vandløbets fysiske tilstand

− Vedligeholdelse

− Formål

− Sikre at der kan afledes vand gennem vandløbet

− Tilgodese natur- og miljømæssige krav for vandløbet

− Udarbejdes blandt andet på baggrund af målsætningerne i vandplanen

− Kommunen er vandløbsmyndighed for vandløbsstrækningen indenfor egen kommunegrænse

VANDLØBSREGULATIV

side 54

1. Hvis flere vandløb er forbundet i et større vandløbssystem

2. Når vandløb krydser kommunegrænser og derfor hører under forskellige vandløbsmyndigheder

− Ikke pligt til fælles regulativ

− Ved nedlæggelse af de tidligere amtsvandløb blev indført kontrol med administration af vandløb på tværs af kommunegrænser

− Nu ophævet: unødig administrativ byrde – tiltro til, at kommunerne arbejder sammen om administrationen

FÆLLES REGULATIVER

side 55

− Øgede vandmængder til vandløbet eller regulering af vandløbet

− Konsekvenser:

− Ikke kun der, hvor der ændres

− Konsekvenser i andre kommuner: øget risiko for oversvømmelser længere nede i systemet

− Behov for at regulere og samtænke den samlede strækning

− Regulere mængderne

− Vedligeholdelsen

− Behov for reguleringstiltag

REGULATIVER VED KLIMATILPASNINGSPROJEKTER

side 56

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNINGV/LINE MARKERT

side 57

IDEEN

− Problem

− Løsningsmuligheder

− Kultur – koordinering – inddragelse – interesse (reel og formel)

− Ideer

PROJEKTARBEJDET

− Tid – proces

− Ressourcer

− Respekt og indsigt

HVORDAN STARTES ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 58OPGAVEFORDELING

Selskabet

Tekniske krav til anlæg

Fysiske forhold

Serviceniveau

Finansiering

Fælles indsats

Fysiske og tekniske forudsætninger

Juridiske rammer for samarbejdet

Aftalegrundlag

Omkostningsfordeling

Kommunen

Planmæssige forhold. Myndighedsopgaver

Kommunal prioritering

Arealforhold

Finansiering

side 59

Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor.

Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.

Henriette Soja

Partner

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssagerEnergiret ＆ forsyningsret

Dir: +4533344293Mob: +4552344293E-mail: [email protected]

KarrierePartner (equity), Horten, 2006Partner (equity), Bech-Bruun, 2000-2006Møderet for Højesteret, 2001Møderet for landsret, 1996Advokatbeskikkelse, 1993Adv.fm. og advokat, Bech-Bruun &Trolle , 1991-2000Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991:

PROFIL | HENRIETTE SOJA

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1988

side 60

Line Markert rådgiver den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskabers forhold og spørgsmål knyttet til energi-og forsyningsret. Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet.

Line Markert

Partner, Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder


KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002:

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

side 61

Marie Bockhahn rådgiver inden for offentlig ret og miljøret. Marie rådgiver kommuner, offentlige og private virksomheder om særligt miljøgodkendelser, planforhold, jordforurening, affald og spildevand, og fører retssager inden for disse områder. Herudover rådgiver Marie om miljøretlig due diligence.

Marie Bockhahn

Attorney

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssager


KarriereMøderet for landsret, 2015Advokatbeskikkelse, 2006:

PROFIL | MARIE BOCKHAHN

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk

Law

Vandløb og spildevandsanlæg