Text

Kommunikationsteori

Program for oplæg1. Forståelse af kommunikation

2. Processkolen

3. Semiotikskolen

4. Brobygningsmodeller

5. Udfordringen ved nettet

6. Fra transmission til dialog

6. Nye modeller

Moderne definition af KommunikationKommunikation som social interaktion gennem meddelelser

Kommunikation skal studeres gennem forskellige approaches

- Kommunikation indebærer en proces mellem afsender og modtager, der indebærer et medium (processkolen)

- Kommunikation fungerer gennem tegn og koder - tegn er imaterielle og materiale artefakter og handlinger, der refererer til andet end dem selv. Koder er de sociale og psykologiske systemer, der determinerer, hvordan tegn forståes

DEN PROCESSUELLE SKOLE

• Transmission af meddelelser

• Processuel, afsenderorienteret

• Kommunikation som noget, der kan være mere eller mindre effektivt

• Core-message

• “...communication as a process by which one person affects the behaviour or the state of mind of another.” (Fiske, 1982, s.2) - ‘kanyleteori’

SHANNON & WEAVER

- Redundancy - Elementer i kom. som afsender allerede kender (genre), det som er forudsigeligt eller konventionelt i en meddelelse.

- Entropy- Det modsatte af redundancy. Det der er det nye, maksimal tilfældighed

- Noise - Det som gør kommunikationen sværere at gennemføre, det som ‘forvrænger’ meddelelsen. Alt hvad der tilføjes meddelelsen, som afsender ikke har intenderet.

- Channel - De fysiske bærere af signalet – lysbølger, lydbølger, telefonkabel, nervesystemet

- Medium - Tekniske eller fysiske midler til at konvertere meddelelsen til et signal, der kan transmiteres gennem kanalen – TV er mediet, bruger kabel, parabol, internet, jordbaseret terrarisk netværk

- Code - et meningssystem, som en kultur eller subkultur benytter sig af - det er dog mere den semiotiske skole der bekymrer sig om atforstå den side af sagen i dybden.

SHANNON & WEAVER

Level A (technical problems): How accurately can the symbols of communication be transmitted? Kan man høre i radioreklamen, at de siger ‘mælk’

Level B (semantic problems): How precisely do the transmittedsymbols convey the desired meaning? Forstår man at det er mælk man skal købe

Level C (effectiveness problems): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way? Går man rent faktisk ud og køber mælken, når man har forstået at det er det, Arla vil have én til.

DEN SEMIOTISKE SKOLE

• Produktion og forhandling af mening

• Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig

• Kommunikation som gensidig produktion og udveksling af mening

• “...the studie of communication is the studie of text and culture.” (Fiske, 1982, s.2)

• Ikke den store interesse i, hvad afsenderen kan gøre

• Faktisk ingen skelnen mellem koder og afkoder... Semiotikkens kommunikationsforståelse “For communication to take place I have to create a message out of signs. This message stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’ of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).

C.S Peirces modelEt tegn er noget som står for noget andet for nogen- det første noget er tegnet- det andet noget er objektet- nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det kaldes semiosis) - og sådan forhandler vi mening - der er ingen core-message!

SemiosisSådan skabes forhandles

betydning/meningDet nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation, mens den på internettet i princippet kan foregå uendeligt

Tegn er altid skabt på baggrund af forhandling. Forhandlingen præges af koder

Genrer af meningsskabelse

- Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet- Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt- Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder

Ikonisk genkendelse

Indeksikalsk genkendelse

Hvad kan dette billede sige os?

Symbolsk genkendelse

Analyse af paradigmer syntagmer

• Paradigmer - hvad for en kode kommunikeres der i?

• Syntagmer - Hvilke kommunikative ellementer inden for koden konstituerer meningen?

Analyse af denotationer og konnotationer

• Denotationer - tegnets betydning

• Konnotationer - tegnets merbetydning

Meningsdannelse er betinget af erfaring og kultur• Vi tolker som vi gør pga. vores kendskab til

koder (paradigmer/syntagmer), tegn, konventioner mm. Denne er kultur og kontekstafhængig.

• Man må derfor være kontekstsensitiv, når man analyserer og kommunikerer - selvom generalisering er nødvendig!

• Kvalitative metoder, medieetnografi osv.

Brobyggermodeller

• Både interesse i, hvad afsender kan gøre, og i at et budskab er noget der konstrueres og forhandles

• De inkorporerer, som processkolen, strategi mere end semiotikkens modeller, og de anvender forståelser og begreber, der er lig semiotikkens

Roman jakobsenOm Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one. He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present for communication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske).

- Context - det meddelelsen refererer til- Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem adresser og adressee- Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra (kulturelt)

- Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser. Meddelelsen emotive funktion er at kommunikere addressers følelser og attituder.- Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager.- Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er det troværdigt?)- Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige- Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i (skal det læses som kunst, humor eller hvad?)- Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)

• Encoding, decoding

• Fokus på at man ikke nødvendigvis får det samme ud af kommunikationen, som afsenderen har intenderet

• Det er modtageren i sin egen specifikke modtagersituation, der skaber meningen med meddelelsen – ikke afsenderen.

Stuart Hall

20 minutter

• Hvad er på spil på Bjarke Ingels Groups og Björks hjemmesider, og hvilke begreber kan benyttes til at analysere?

• http://www.big.dk/

• http://bjork.com/

Hvad med sociale medier og web 2.0?

• Ingen tydelig afsender - meget polyfoni

• Nye kommunikationsmodi

• Svært at isolere kontekster

• Nye kulturelle fællesskaber, mange nicher

• Sammensmeltning af massemediekomm. og interpersonel komm.

• Personalisering

Implikationer for strategisk komm. på nettet- Massemediekomm. og interpersonel komm. blandes

- Nye, mulige kommunikationsmønstre/interaktionsformer

- Brugerne kan involveres på nye måder

- De elektroniske spor, som vi afgiver kan anvendes til forskellige, kommunikative formål

- Hvor er og hvem er afsenderen af meddelelsen = enorme krav til metode

- Kommunikation kan starte og deltages i af alle - from transmission to dialogue

- Socialitet og personalisering

Medietræk ved nettet, der muliggør dette - Baym

- Interaktivitet- Temporal struktur- Sociale signaler- Opbevaring- Replikabilitet- Rækkevidde- Mobilitet

Det interaktive potentialeDette potentiale knytter sig til brugerens mulighed for at bryde ind i, deltage i og præge kommunikationens forløb og indhold.

Arkiv-potentialeInternettet er det mest omfattende arkiv nogensinde

Det multisemiotiske potentialeNettet nedarver computerens multisemiotiske potentiale, og det er dermed muligt at bearbejde indhold i et vilkårligt semiotisk format – tekst, lyd, billeder og video.

Nettets potentialer som både et lokalt, regionalt, nationalt og transnationalt medieInternettet er det medie, der tilbyder den bredest mulige adgang til at udtrykke sig offentligt. Det udvider ikke blot den enkeltes kontaktflader til den internationale verden, det rækker også længere ud i lokalsamfundene.

Nettets potentialer for differentieret kommunikationNettet tillader differentiering i enhver tænkelig henseende både af indholdsudbydere og brugere. Udbyderne kan differentiere indhold efter målgrupper, og brugerne kan vælge efter egne behov og interesser.

Potentialer der giver nye muligheder for at kommunikere

Web 2.0-paradigmet: Nye udfordringer ved nettets mulighed for brugerinvolvering

- ‘Wisdom of the crowd’/‘filter bubble’, personalisering, målrettet indhold, kollaboration, emergens

Nye kommunikationsmønstre og involveringsformer

Nye kommunikationsmønstre og involveringsformer

Nye kommunikationsmønstre og involveringsformer›Former der ikke involverer en afsender, men hvor den information individet får er baseret på registrering af dennes egne input - her mangler en kommunikationsmodel!

Implikationer for interpersonel kommunikation på nettet

• Kommunikative ressourcer ud over det skrevne ord, fx

• stemme• kropssprog• ansigtsudtryk• lugt• fysisk kontekst

MEDIA RICHNESS

Face-to-face(100 % richness)

Text only(0 % richness)

Fokus på mediet alene

MEDIA RICHNESS

Face-to-face(100 % richness)

Text only(0 % richness)

Fokus på mediet alene

SOCIAL PRESENCE...the feelings of intimacy experienced in communication

MEDIA RICHNESS

Face-to-face(100 % richness)

Text only(0 % richness)

Fokus på mediet alene

SOCIAL PRESENCE...the feelings of intimacy experienced in communication

Baym: cues filtered out

Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra face-to-face – jo mindre personlig kommunikation

Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra face-to-face – jo mindre personlig kommunikation

Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere er mediet til at kommunikere præcist og jo større er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og misforståelser

Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra face-to-face – jo mindre personlig kommunikation

Digital kommunikation = en ringere version af face-to-face

Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere er mediet til at kommunikere præcist og jo større er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og misforståelser

Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra face-to-face – jo mindre personlig kommunikation

Digital kommunikation = en ringere version af face-to-face

Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere er mediet til at kommunikere præcist og jo større er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og misforståelser

;-)

BAYM OM ‘CUES FILTERED OUT’Cues filtered out: Skelner mellem at formidle følelser og at formidle ‘social clues’ – selv om de er meget relaterede.

Tilgangen tilskriver mennesker for dårlige evner til optimere vores kommunikation og interaktion så den passer situationen

Istedet: “I’ll argue that mediated interaction should be seen as a new and eclectic mixed modality that combines elements of writing, rather than as a diminished form of embodied interaction” (Baym: 51)

- Som Bayms forskning viser kommer vi om ved det

- cues er ikke filtered out - de gengives sprogligt i form af emoticoner og beskrivelse af følelser samt muligheden for at vise video og billeder

- flaming er ikke så dominerende, som antaget i den populære diskurs

- communities med stærke bånd kan godt dannes (det har hun vist ved at applicere community teori på usenet-groups)

Hvordan er det så - Mixed modality?

Mao. vi kommer om ved de manglende muligheder for social clues, og vi finder på nye muligheder for at kommunikere

ved at bruge de velkendte medier, internettet indeholder, på nye måder

Hvordan er det så - Mixed modality?

MIXED MODALITY - mundtlig diskurs

Megen internetkommunikation trækker på trods af sin skriftlighed på kommunikationspraksisser fra mundtlig diskurs (chat, fora, blogs, SNS)

Adskiller sig fra talen ved at være asynkron eller nærsynkron, men minder om det i interaktionsform – uformel, associativ og ikke nødvendigvis målrettet