Refleksion og e-portfolien (i en dramaturgisk tilgang, tja?)

Niels Henrik Helms,

Knowledge Lab

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

Hvad taler vi om?

Jagten på en måde at håndtere læring på i et post-industrielt samfund

Læring som en strategisk udfordring

Innovation som en ny ny dagsorden

Autencitet

Skolens autencitetsudfordring -

Som om læring - øvelse

Refleksion - en anderledes diskurs

Diskursens historiske rødder

Diskursens nutidige prægnans

Diskursens pædagogiske operationalitet

Autencitet

Hvad er det autentiske - menneskets særegne bestemmelse

Det at blive menneske - Person

Altså

Det,” at mennesket må være tro mod sig selv” - og de heraf følgende fremskridt, de trusler og den instrumentalisering, som denne tilgang også giver anledning til

”Hvem skal sige hvad det rigtige er!”

Gud (teleologisk)

Det gode (princippet)

Os selv (instans)( sin egen lykkes smed/den indre stemme)

Antropocentriske

To tilgange:

Begge bærer refleksionen

Rationel Selvkontrol

Ekspressiv artikulation

Rationel selvkontrol

Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne velfærdsstat side og den objektive virksomhed

Store fremskridt

Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning..

Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte

Ekspressiv artikulation

Reaktion mod den rationelle selvkontrol

Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau, men også Humboldt og Herder, altså: Dialektisme mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces

I dag

Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:

Den ydre fx ekstrem sport

Den indre fx i det nyreligiøse

Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang læring

Konvergens??

Den protestantiske etik

Afkobling af Gudsforholdet

Spøgen efter mening i hverdagen

En affirmation af hverdagen - og det med at finde meningen i sig selv og samtidig i hverdagen, familien, de produktive processer mv..

Fra diskursen til ekskursen

Simmel:

Lønarbejdet som frigørelse

Tid Form Rationalitet

Feudal Token Patron-Client

Håndværk Artefakt-betaling

Værdi-betaling

IndustriTid-

betaling Bytteværdi

Weber eller ”The Company Man”

Objektivering

Regulering

Kollektivitet

Death of the Company Man

”Din egen butik” -

24/7 vs det naturgivne

Gøre en forskel

Usikkerhed

Symboløkonomi

Løn Tid

Udvikling Selvet

Altså:

Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det

Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering

Pædagogisk form

Performace - rationel selvkontrol

Biografiske teknologier - Ekspressiv artikulering

Den protestantiske etik

The Company man

Den offentlige professionelles etos

Portfolioen

Bliver den:

Øvelse i den merkantile selvkonstruktion

Selvobjektgørelse

Instrumentalisering afr relationer

- Og teknologidimensionen

Teknologi: Kompleksitetsreduktion, som skaber koblinger mellem systemer

Performanceteknologier

Biografiske teknologier

Performanceteknologier 1:

Rationelle logikker

Industrielle paradigmer

Lean-evaluering

Performanceteknologier 2

Fra værdimangfoldighed til entydighed

Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let

Rutiniserede vurderinger

Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik

Top-down

Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder

Negative konstitutive effekter

Performanceteknologier 3

Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed

..også forudsigelige kursister

Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige?

Biografiske teknologier

Post-industrielt paradigme

Inklusion vha eksklusion

Subjektet som vurderingskriterium

Hyperrefleksivitet

Skolen

Skolen er en skole er en skole

Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?

Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

Skolens opgave

Artikulering

Faglighed

Øvelse gør mester

Refleksionsfrie zoner

At være fremmed - distinktioner

At finde hinanden

Jeg - mig (selvrefleksion)

Mig - dig (reifikation)

Jer - mig (almengørelse))

Altså:

Find din plads - i gruppen

Skab din note i netværket

Bidrag til kollektivet

Forskellige sammenhænge - forskellige refleksioner for meningstilskrivning

Tænk over det, mens vi ser en lille video

Fulm, øh film

http://www.dailymotion.com/leelefever/video/x2ebea_socialnetworkingplainenglish

Refleksionen - hverdagens. Vi kommer ind i et fællesskab, vi prøver at læse former, værdier, regler. Vi har en stejl læringskurve

Refleksionen - planlagte. Kan man undervise i refleksion (her om lidt)

Refleksion - den ontologiske. Hvad er det for en verden, som vi skaber her? Hvad er mit bidrag - artikuleringer, ..

Forskellige læringskontekster -. Og hvis der så skal reflekteres

Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Det er fortællinger

Vi kan ikke det der med sandheden

Vi skal bruge fortællinger - det narrative selv

Kompetencens karakter

Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst

Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede

Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence

Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed

m. Ricour

En forståelig konfiguration af relationer

Sekvenser vs. konfigurationer

Genre

Beretning er her en konstruktion, som er betinget af ”konditioner” vs. en (skøn)litterær konstruktion

Emplotment

Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser.

Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse

En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til

Kontekst og kompetence

Kontekst - Uden kontekst ingen læring

Kontekstmarkører

Eksplicitering - og meningsforhandling

Mere Fellini og mindre DeMille

Det dramaturgiske

Altså rolletilskrivning. Fra den ydre tilskrivning

Til den indre

Fra rollen

Til rollerne

Genteleman

”viator mundi” til ”faber mundi”

”uomi universale” altså: ”gentilhomme” eller ”Gentleman”:

Men det er netop ikke bare en flanør - en der viser sig frem, men den dannede, som kan forholde sig til sig selv gennem almenheden

almenheden

Vi kan derfor måske sige, at vi skal tale om en dannelse, som ikke bare ser på den isolerede nytteværdi - ift én selv eller i forhold til denne eller hin specifikke sammenhæng, men mere universelt

Selvet bliver således ikke til

Vi bliver til gennem samspillet: ”Personligheden dannes i empatien og i den sociale handling..For at få personlighed er det således ikke nok, at den enkelte bliver opmærksom på sig selv som handlingens centrum: Personligheden er snarere lonstitueret når den enkelte konstituerer sociale relationer til andre..(Husserl, M.O:)”

Portfolioen skal derfor:

Give anledning til fordybelse, - og ikke refleksion

Til refleksion ikke over nytten af relationer

Men hvordan jeg bidrager til relationer

Og hvordan VI gør en forskel for fællesskabet

Agenda

Altså den kollektive portfolio

Den politiske portfolio