View
219
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
Fjernvarmen følger udviklingen i fjernvarmesektoren. Bladet formidler den nyeste viden og favner politiske, tekniske og administrative emner inden for fjernvarmebranchen. Fjernvarmen afspejler således alsidigheden i fjernvarmebranchen
Citation preview
dansk fjernvarmes magasinnr. 12 · december 2013
Mere biogas til Veggerpraksis
Vegger Varmeværk overtager byens biogasanlæg og udbygger nu anlægget, så produktionen fordobles. En del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri.
Effektiv effektiviseringBranchens egen benchmarking kan kickstarte effektiviseringsudvalgets arbejde.
ny Viden
F&U-Kontoen åben for nye ansøgningerMedlemmer med gode projekter kan søge frem til 15. januar.
nyheder
Tjæreborg Industri
Kærvej 196731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk
El-styringer og SRO-anlæg
Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service.
• El-tavler• El-installationer• Frekvensomformere• El-kedler• Nødstrømsanlæg• UPS-anlæg
• PLC-styringer• SRO-anlæg• Prognoseprogram• Fjernkontrol via radio
eller Internet
Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kunde-tilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.
• Vagt- og serviceaftaler• Telefonsupport• Vagtudkald hele
døgnet, hele året• Erfaring med fyrings-
teknik og fjernvarme
Kontrol af højspændingsbryder
Nødstrømsanlæg
SRO-anlæg
FJERNVARME • ENERGI • BETON
- en stabil og troværdig samarbejdspartner!
TI-ann-El-styringer og SRO-anlæg:TI-ann El-styringer og SRO-anlæg 27/10/09 09.09 Side 1
Tjæreborg Industri
Kærvej 196731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk
El-styringer og SRO-anlæg
Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service.
• El-tavler• El-installationer• Frekvensomformere• El-kedler• Nødstrømsanlæg• UPS-anlæg
• PLC-styringer• SRO-anlæg• Prognoseprogram• Fjernkontrol via radio
eller Internet
Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kunde-tilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.
• Vagt- og serviceaftaler• Telefonsupport• Vagtudkald hele
døgnet, hele året• Erfaring med fyrings-
teknik og fjernvarme
Kontrol af højspændingsbryder
Nødstrømsanlæg
SRO-anlæg
FJERNVARME • ENERGI • BETON
- en stabil og troværdig samarbejdspartner!
TI-ann-El-styringer og SRO-anlæg:TI-ann El-styringer og SRO-anlæg 27/10/09 09.09 Side 1
Den kortebane er engod forretning- også i længden
Ring til Søren Rygaard på 20 62 01 60 og hør mere.
neasenergy.com
Brug � eksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy
tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter
prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7
over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu.
Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den
produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig.
Neas Energy annonce 210x297_fino.indd 2 20/09/13 14.05
fjernvarmennr. 12 · december 201352. årgang ISSn: 0106-6234Oplag: 3.700
dansk fjernvarmemerkurvej 76000 KoldingTlf. 76 30 80 00Fax. 75 52 89 62www.danskfjernvarme.dkmail@danskfjernvarme.dk
ansvarshavende over for presselovenFormand Uffe broformanden@danskfjernvarme.dk
redaktion redaktør Lone VölckerJournalist Flemming L. rasmussenfjernvarmen@danskfjernvarme.dk
annoncer og abonnementInformationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk
abonnementsprisKr. 780,- årligt ekskl. momsTil udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse
Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning.
medlem af danske medier
forside biogasanlægget i Vegger ombygges og udbygges samtidig med, at Vegger Varmeværk overtager anlægget.
forsidefoto Jesper Voldgaard
designdatagraf communications
indholdLydhørhed?
Energistyrelsen er i gang med en række analyser, der får afgørende betydning for fremtidens energisystem. Dansk Fjernvarme ser det som sin opgave at bidrage til disse analyser. Vi tror på, at vores indsigt i fjernvarmesektoren og adgang til branchespecifikke data kan kvalificere disse vigtige analyser. Derfor undrer det os, at det er meget svært blot at få adgang til at drøfte forudsætningerne for analysearbejdet.
En decideret lukket arbejdsproces som den, vi oplever, kan give mening, hvis man har en skarp deadline og et simpelt problem. Vi medgiver, at analyserne af energisystemet har fået en skarp deadline, men de er langtfra simple.
Omstillingen af energisystemet er tværtimod en af de mest komplicerede samfundsmæssige udfordringer, vi længe har stået over for i Danmark. Og hvis denne omstilling skal fungere i virkelighedens verden, er det nødvendigt at inddrage energisektoren. De rigtige løsninger kommer ikke ud af com
puteren ved at hælde generelle tal ind i den ene ende og hente regneark ud af den anden.
Projekter i fjernvarmesektoren baseres på lokale forudsætninger, men det glemmer samfundsøkonomerne og de generelle økonomiske modeller ofte. Man bør derfor inddrage alle relevante og valide data og turde tage de faglige diskussion er, der følger med. Det gør det endelige beslutningsgrundlag mere
robust og forståeligt for dem, projekterne vedrører. Vi håber, at løfter om inddragelse afløses af lydhørhed og
handling!
Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme
4 Leder
6 energistatistik: Fjernvarmen er grøn og effektiv
8 Ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalg
10 Tre nye eU-projekter giver ekstra aktivitet i Grøn energi
12 Kraftvarmeværker hjalp elnettet gennem rekordstormen
14 mange tilmeldinger til nyt energispare-fællesskab
16 F&U-Kontoen åben for nye ansøgninger
17 Også her er der fjernvarme
18 Vegger vælger biogas – og skruer op for blusset
22 Vi skal tage et kvantespring, forbrugerne kan mærke
26 min dag
28 Vi skal effektivisere – og vi skal gøre det effektivt
30 energistyrelsen uddeler millioner i støtte til fjernvarmekonvertering hos procesvirksomheder
32 Varmeforsyningsvirksomheder og aktindsigt – en praktisk vinkel
36 de decentrale kraftvarmeværker er ikke "the missing link"
42 Landet rundt
44 navne
4 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Effektiviseringsudvalg er på pladsEnergistyrelsens direktør Ib Larsen skal
lede det tværministerielle udvalg, der skal
analysere effektiviseringsmuligheder i
fjernvarmebranchen.
Læs mere side 8
Viborg vil halvere sit ledningstabDirektør Morten Abildgaard har lanceret et markant mål for Viborg Fjernvarme: Forsyningens skal halvere sit ledningstab. Medarbejderne har i fællesskab skabt 48 konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
Læs mere side 22
praksis
Grøn Energi med fart påFjernvarmens analyse
enhed, Grøn Energi, er
blevet involveret i hele tre
spændende EUprojekter,
hvori fjernvarme indgår.
Læs mere side 10
nyheder
nyheder
Også her er der fjernvarmeLæs mere side 17
effektivisering – på en effektiv mådeFjernvarmesektorens eget benchmarkingarbejde er et glim
rende udgangspunkt for et samarbejde med myndighederne om
at skabe en endnu mere effektiv sektor fremover. Benchmarking
er nemlig langt fra et fremmedord i fjernvarmekredse, hvor det
allerede bruges som et ledelsesværktøj til at optimere.
Læs mere side 28
Biomasse er den væsentligste bidragyder til, at mere end halvdelen af den danske fjernvarmeproduktion er grøn. Træflis og træpiller udgør den største andel.
6 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
Fjernvarmen er vokset og vokset, men er samtidig blevet både mere grøn og mere ef
fektiv. Det viser Energistyrelsens Energistatistik 2012.
Hvor man i 1990 brugte 0,76 TJ brændsel til at producere 1 TJ fjernvarme, så bruger man nu kun 0,66. Det svarer til en effektivisering på 13 procent, selv om antallet af fjernvarmeforbrugere samtidig er vokset ret markant. I dag har 1.632.000 husstande fjernvarme svarende til 63 procent af alle husstande i landet.
– Fjernvarmen er både grøn og effektiv. Fjernvarmeværkerne har formået at effektivisere driften, så den både bliver grønnere og mere effektiv, ved at bruge mindre brændsel pr. megawatttime, siger
Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
Den grønne andel af energien i fjernvarmen føres an af biomasse, som udgør 42 procent. Træ er den væsentligste del af biomassen i form af flis og træpiller, mens mængden af halm er faldet. Faktisk ligger der et stort potentiale gemt i både træ og halm til brug i den danske fjernvarmeproduktion. Der pløjes således mere end to millioner tons halm ned hvert år i høst. Halm, der ganske uproblematisk kunne anvendes til grønt brændsel. Også mængden af flis fra danske skove kan uproblematisk og bæredygtigt øges markant.
– Men fjernvarmeværkerne må for rigtig manges vedkommende ikke uden videre udnytte disse VEressourcer af hensyn til naturgas
Fjernvarmen er grøn og effektiv
energistatistik:
Fjernvarmen er mere end 52 procent grøn og har siden 1990 sænket brændselsforbruget pr. mWh fjernvarme markant. det viser energistyrelsens energistatistik 2012.
KORT NYTkalkulationsrenten skal nu være 4 procentFremover skal man bruge Finansministeriets senest udmeldte kalkulationsrente ved de samfundsøkonomiske vurderinger eller analyser, der vedlægges projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det vil sige, at rentesatsen skal være 4 procent i øjeblikket.
Ændringsbekendtgørelsen, der slår fast, at Finansministeriets sats for kalkulationsrenten skal bruges, trådte i kraft den 20. november 2013.
sparenergi.dkEnergistyrelsen har lanceret SparEnergi.dk, der skal vise vej til gode, økonomiske energiløsninger og tilbyde råd og vejledning om at få mere ud af energien. Både når boligejeren står over for at udskifte oliefyret, og når virksomheden skal lægge handlingsplan for energibesparelser.
I de kommende måneder bliver SparEnergi.dk tilføjet en række værktøjer, bl.a. eksempler, der skal inspirere til at vælge energirigtige løsninger, når boligen bygges om.
dTU vil fremme energilagringNy DTUrapport slår fast, at teknologier til at lagre energi er en af de vigtigste brikker til at sikre et vedvarende og fleksibelt energisystem. Derfor bør vi fremme udviklingen af lagringsteknologier i et særligt forskningsprogram, der også skal omfatte nye materialer.
Det er hovedanbefaling en i DTU’s årlige og 12. energirapport, som denne gang giver et grundigt overblik over en hel række energilagringsteknologier.
Te
ks
T: P
resse
che
f To
rbe
n Ø
. Sø
ren
sen
, Da
nsk F
jern
varm
e tos@
da
nskfj
ern
varm
e.d
kF
oT
o: N
ils Ro
sen
vold
7Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
DFP ønsker alle sine kunder, samarbejds-partnere og venner af huset en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Vi glæder os til et rigtig godt 2014, hvor vi fortsat vil bidrage til den positive udvikling i fjernvarmebranchen.
På gensyn i 2014.
Glædelig jul – og godt nytår
Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk
sen. De er tvunget til at bruge fossilt naturgas i stedet for grønne alternativer, siger Kim Mortensen.
Kraftvarme falder – solen stigerNaturgas udgør 26,7 procent af brændslerne til fjernvarme, men den del af fjernvarmeproduktionen på naturgas, som er kraftvarmeproduktion og dermed den mest effektive udnyttelse af naturgassen, er kraftigt faldende. Fra 48 procent i 2010 til kun 28 procent i 2012.
De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker kan ganske enkelt ikke klare sig i konkurrencen med vindmøller, norsk vandkraft og tysk og polsk kulkraft på elmarkedet. Men de skal stadig producere varme til forbrugerne. Netop den del af produktionen kan med lethed gøres grøn ved at bruge flis eller halm, som tilmed oftest vil være at finde på markerne eller i skovene lige uden for fjernvarmeværkerne.
Solens andel af fjernvarmen er til gengæld steget hele 59 procent det seneste år, hvor en stribe storskalasolvarmeanlæg er blevet sat i drift. Der er nu 42 store solvarmeanlæg, og
endnu flere er på vej, herunder verdens største i Dronninglund, som tages i brug i det nye år. Her satser man på at gemme sommersolen i et stort damvarmelager for at kunne udnytte den til fjernvarme i de kolde måneder.
Flere har fået fjernvarmeFjernvarmen er imidlertid ikke alene blevet grønnere og mere effektiv. Flere og flere danskere har også fået glæde af den, hvis man ser på det seneste års udvikling.
17.000 flere husstande har nemlig fået fjernvarme, så 1.632.000 nu er tilkoblet fjernvarme. Det vil sige at ca. 3,5 millioner mennesker nyder komforten ved fjernvarmen. Næststørste opvarmningsform er individuel naturgas. 408.000 husstande har individuelle naturgasfyr.
Ser man på den samlede boligmasses energiforbrug, viser tallene, at fjernvarme udgør 36 procent, elvarme 19 procent, individuel naturgas 14 procent og olie til brug i oliefyr otte procent. Endelig udgør VE til træpillekedler, brændeovne, varmepumper mv. 23 procent – heraf er brænde 13 procent. J
Det danske energiforbrugSamlet set faldt det danske energi forbrug i 2012 med 4,2 procent, og energieffektiviteten blev forbedret 2,6 procent.
Brændselsforbruget til fjernvarme er vokset 14 procent fra 1990 til 2012, men selve fjernvarmeforbruget er steget 47 procent. Dermed er fjernvarmen blevet markant mere effektiv. Produktionen på de 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker er fordelt således:
2012: 72 procent kedelproduktion (udelukkende varmeproduktion) og 28 procent kraftvarmeproduktion.
2010: 52 procent kedelproduktion og 48 procent kraftvarmeproduktion.
Kilder: Energistyrelsens Energistatistik 2012 og Danmarks Statistik BOL102
8 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalgdet bliver hverken Finansministeriet eller erhvervs- og Vækst-ministeriet men derimod energistyrelsens direktør, Ib Larsen, der skal stå i spidsen for regeringens effektiviseringsudvalg.
Med store avisoverskrifter præsenterede regeringen i oktober sine planer for ef
fektivisering af fjernvarmesektoren. Det var regeringens nye minister, Henrik Sass Larsen, der fra sin stol i Erhvervs og Vækstministeriet havde fået øje på fjernvarmesektoren.
Bag overskriften gemte der sig blandt andet et ønske om styrket bench marking og fælles kontoplaner for fjernvarmeværkerne.
Tilbagemeldingerne fra Dansk Fjernvarmes medlemmer viser, at der er stor velvilje til både at effektivisere og billiggøre fjernvarmen for forbrugerne. Men frygten for, at fjernvarmesektoren skulle mødes af det samme bureaukrati som vandsektoren, har naturligvis været nærliggende og udtrykt af mange medlemsværker efter offentliggørelse af regeringens vækstplan for energi og klimaområdet.
Fjernvarmebranchen står ikke alene med denne frygt, og Enhedslistens energi og miljøordfører, Per Clausen, er på partiets hjemmeside citeret for følgende:
– Jeg håber ikke, regeringen har tænkt sig at slæbe fjernvarmesektoren gennem samme proces, som vi har slæbt vandsektoren igennem. Her har vi pålagt de forbrugerejede vand og spildevandsselskaber et bureaukrati, som er dyrere end de besparelser, man teoretisk set kan opnå. Konsekvensen bliver dyrere – ikke billigere vand. Enhedslisten medvirker ikke til en tilsvarende proces på fjernvarmeområdet.
– Energitilsynet har i en rapport netop påpeget, at det er de forbrugerejede fjernvarmeselskaber, som er billigst, skarpt forfulgt af de kommunalt ejede, mens de privatejede selskaber er langt dyrere. Jeg håber på den baggrund, at regeringen vil erkende, at der er nogle kvaliteter i forbrugereje og ”hvile i sig selvprincippet”, som bør bevares, skriver Per Clausen.
Tværministerielt udvalgNu har regeringen så nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde en analyse af området. Udvalget har deltagelse af Finansministeriet, Erhvervs og Vækstministeriet samt Klima, Energi og Bygningsministeriet. Udvalget får Energistyrelsens direktør Ib Larsen som formand og ledes af et sekretariat i Erhvervs og Vækstministeriet.
– Jeg er meget tilfreds med udspillet fra regeringen, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
– For det første er vi blevet lovet fuld og hel inddragelse i arbejdet og de arbejdsgrupper, der nedsættes, og for det andet har vi hele tiden ønsket, at arbejdet blev forankret hos Klima og Energiministeriet, siger Kim Mortensen og fortsætter:
– Med ønsket om at effektivisere og sænke varmeprisen slår regeringen en åben dør ind hos fjernvarmeværkerne. De har gennem mange år opnået store gevinster ved løbende at effektivisere og finde besparelser for forbrugerne. Således gennemfører Dansk Fjernvarmes medlemmer årligt et omfattende benchmark, ligesom langt de fleste også har standardiserede kontoplaner. Eksempelvis kan vi henvise til de seks største byer, hvor forsyningerne i fem år har udviklet et fantastisk effektivt benchmarkværktøj.
Dansk Fjernvarmes direktør understreger, at også Dansk Fjernvarmes sekretariat vil gå konstruktivt ind i arbejdet og prioritere denne opgave højt – ikke mindst for at undgå en række misforståelser og unødigt bureaukrati for medlemmerne.
– Det sker både ved at stille nødvendige arbejdsressourcer til rådighed i sekretariatet og ved en aktiv inddragelse af vores medlemmer i arbejdet. Vi lægger vægt på, at embedsmændene ikke kun arbejder med dette område fra Slotsholmen, men også møder Fjernvarmens Hus og vores medlemmer. Vi har derfor inviteret de medarbejdere i ministeriet, der skal arbejde med denne opgave, en tur til Kolding, hvilket der allerede er kvitteret positivt for, siger Kim Mortensen. J
Te
ks
T: L
on
e Vö
lcker, D
an
sk Fje
rnva
rme lv@
da
nskfj
ern
varm
e.d
kF
oT
o: E
ne
rgistyre
lsen
Direktør Ib Larsen, Energistyrelsen.
Uanset om du driver et stort eller et mindre fjernvarmeværk, er der altid et potentiale for at optimere driften. Uanset størrelse vil de fleste værker kunne opnå store fordele ved at benytte vores PBA-software, som gør det lettere at overvåge og optimere driften af etanlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift.
Kontakt Produktion & Balance+45 87 44 67 80pba@energidanmark.dk
www.energidanmark.dk
varmeværk mesterværk
Fra
til
2013 11 11 Fjernvarmen - Software_ny.indd 1 11-11-2013 14:54:24
ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalg
10 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
Tre nye eU-projekter giver ekstra aktivitet i Grøn energiGrøn energi er involveret i tre spændende eU-projekter. dermed er der for alvor kommet gang i aktiviteterne for den nystartede analyseenhed i Fjernvarmens Hus.
Godkendelsen af tre vigtige EUprojekter, hvor Grøn Energi er involveret, betyder, at ana
lyseenheden nu for alvor er kommet i gang med eksport og innovationsprojekterne.
Ikke mindst ”STRATEGO”projektet, der skal støtte mere end 20 europæiske byer og regioner i at udarbejde varmeplaner, anser analysechef Jesper Koch, Grøn Energi, for et spændende projekt. Her skal ni byer med lang fjernvarmeerfaring hjælpe byer i Europa med at udvikle fjernvarmeløsninger, der passer til deres behov.
– På den måde kan vi både hjælpe med at udbrede fjernvarmen og understøtte danske virksomheders
eksportmuligheder, siger Jesper Koch.
De to andre projekter er ”SmartReFlex”, hvor Grøn Energi skal medvirke i udbredelsen af den danske succeshistorie med integrering af store mængder vedvarende energi i fjernvarme og fjernkøling, og det såkaldte ”CITIES”projekt, der har fået tilskud fra Det Strategiske Forskningsråd.
– Grøn Energi er nu placeret som en vigtig samarbejdspartner i tre nye meget store internationale projekter. Det var netop et af vores succeskriterier: Ikke kun at søge egne projekter, men at samarbejde med andre vigtige aktører om udvikling og innovation, understreger Jesper Koch.
1. april 2013 startede han som analysechef i Grøn Energi, samtidig med at Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus formelt blev en del af Grøn Energi. Otte måneder efter kan Jesper Koch se tilbage på en travl og hektisk periode med udarbejdelse af analyser og udvikling af innovationsprojekter inden for fjernvarme og fjernkøling. Og analysechefen forudser, at Grøn Energi i det kommende år vil være på udkik efter en eller flere dygtige medarbejdere, der kan varetage de mange nye opgaver, der lander i Grøn Energi.
Analyser på energiområdetNaturligvis har der været fokus på arbejdet omkring Energistyrelsens
Te
ks
T: D
irektio
nsko
nsu
len
t Sø
ren
S. T
ho
mse
n, D
an
sk Fje
rnva
rme sst@
da
nskfj
ern
varm
e.d
k o
g p
roje
ktche
f Mo
rten
Ho
fme
ister, G
røn
En
erg
i mh
o@
da
nskfj
ern
varm
e.d
k
Tre EU-projekter:
sTraTegOSTRATEGO er en videreudvikling af det arbejde med varmeplanlægning, vi så i Varmeplan Danmark og Heat Roadmap Europe. Formålet er at støtte lokale myndigheder i 23 byer/regioner i en række lande i at lave lokale varme og køleplaner, men også nationale myndigheder med at udarbejde nationale varme og køleplaner. Grøn Energi vil især bidrage med forretningsmodeller for fjernvarme og erfaringsudveksling om varmeplanlægning. Kernen i STRATEGO er tæt erfaringsudveksling mellem lærende og erfarne regioner og byer.
smartreflexSmartReFlex skal integrere fleksible fjernvarme og fjernkølingssystemer med høj andel af vedvarende energikilder. Fokus er på varmeplanlægning i seks regioner i fire lande. Det sker ved at lave lokale taskforces, der har fokus på nøgleaktørers engagement. Dermed sikres forankring af planlægningskapacitet også efter projektperioden.
SmartReFlex har 14 projektdeltagere, herunder fjernvarmeforeningerne i Tyskland og Italien. Grøn Energi deltager sammen med PlanEnergi som repræsentanter for Danmark.
CiTiesCITIES – Centre for ITIntelligent Energy System er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet skal, på tværs af energisektorer, udvikle ITimplementerbare modeller og metoder for sammenkobling af forskellige løsninger og energisystemer (el, gas, fjernvarme og biomasse).
Formålet er at skabe et videnbaseret grundlag for CO2reduktion, bl.a. integration af vedvarende energi. CITIES er relateret til forskningsprojektet 4DH (4.generations fjernvarme), som Grøn Energi deltager i.
11Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
Kvalitets produkter: Komplet program i fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN900: Serie 0,1,2,3,4Twinrør: DN20 – DN250: Serie 1,2,3Dobbeltrør: DN20 – DN250: Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253, 448, 488, 489, 13941, 14419 og 15698
Euroheat & Power certificeretISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas
Fruetoften 11 – 7000 Fredericia • Telefon: 25 27 39 10 og 51 83 66 67 e-mail: starpipenordic@starpipenordic.dk • www.starpipenordic.dk
Vi holder, hvad vi lover - prøv os!
Vi holder hvad vi lover – prøv os!
Kvalitets produkter: Komplet program i Fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN 900 Serie 0,1,2,3,4 Twinrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Dobbeltrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253,448,488,489 EN 13941,14419 og 15698
Euroheat & Power certificeret ISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas
0
Kundefokus: Fleksibilitet og høj service Kort leverancetider Stort lager Høj kvalitet Teknisk support ½ side annonce B: 166 x H228
Kundefokus:Fleksibilitet og høj service
Kort leverancetiderStort lager
Høj kvalitet Teknisk support
Vi holder hvad vi lover – prøv os!
Kvalitets produkter: Komplet program i Fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN 900 Serie 0,1,2,3,4 Twinrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Dobbeltrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253,448,488,489 EN 13941,14419 og 15698
Euroheat & Power certificeret ISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas
0
Kundefokus: Fleksibilitet og høj service Kort leverancetider Stort lager Høj kvalitet Teknisk support ½ side annonce B: 166 x H228
Nyhed !
Nyt prærørssystem
med 27 % lavere
varmetab
analyser, eksempelvis omkring den decentrale kraftvarmes rolle i fremtidens energisystem, der blev præsenteret på Dansk Fjernvarmes landsmøde.
– Vi er ved at være på rette vej og har fået etableret et rigtig godt samarbejde med de øvrige konsulenter i Faglig Rådgivning og Medlemsservice. En af styrkerne ved etableringen af Grøn Energi var netop, at vi både kunne udnytte alle de kompetencer, vi har i huset, og de netværk, vi har til fjernvarmeværker og virksomheder, siger Jesper Koch.
Samarbejdet på analysesiden har også vist sin styrke på andre fronter. På energikonferencen i september præsenterede Jesper Koch således en række opsigtsvækkende resultater over det reelle energiforbrug i mere end 30.000 beboelsesbygninger i Aarhus. Formodninger i branchen om, at man ofte undervurderer det reelle energiforbrug både i eksisterende huse og nybyggede lavenergihuse, er nu omsat til faktabaseret dokumentation. Denne viden bliver bragt i spil i dialogen med Energistyrelsen om de verserende energianalyser, og der arbejdes videre med at analysere endnu flere data fra andre byer.
Udvikling og InnovationDe tre nye EUprojekter kan lægges oven i den række spændende aktiviteter, som Grøn Energi er involveret i.
Grøn Energi har netop deltaget i en udredning om varmelagre og varmepumper, der er bestilt som en del
af den energipolitiske aftale, og som netop er blevet afleveret til Energistyrelsen. Her deltog Grøn Energi i et samarbejde med en række rådgivere med særlige kompetencer inden for fjernvarme, og udredningen kan ses som et eksempel på, at Dansk Fjernvarme nu for alvor har fået mulighed for at bringe vores branchespecifikke data og indsigt i spil til gavn for en bredere kreds af interessenter i energi sektoren. J
Hør mereFor interesserede værker kan resultaterne fra projektet ses afrapporteret d. 27. november 2013 i Fjernvarmens Hus i Kolding, hvor Grøn Energi er vært. Tilmelding kan ske til Grøn Energi eller Dansk Fjernvarme.
Grøn EnergiGrøn Energi er en forening, hvor bl.a. virksomheder i fjernvarmebranchen kan være medlemmer eller partnere. Læs mere på www.gronenergi.org.
12 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
Vindmøllerne måtte give op, og leverancerne fra udlandet svigtede, da det gjaldt. Derfor
måtte de decentrale kraftvarmeværker starte naturgasmotorerne og sikre danskerne strøm i kontakterne, da en voldsom storm ruskede Danmark igennem den 28. oktober.
Ser man på det daglige normalbillede på elmarkedet, er de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker presset ud i kulden, fordi de ikke kan producere så billigt som vindmøller ne, de norske vandkraftværker og kulkraftværker i Tyskland og Polen. Til gengæld kan de danske decentrale kraftvarmeværker det, som vindmøllerne ikke kan, og som udlandskablerne også viser store begrænsninger inden for: De kan levere, når nøden er størst.
– Især mellem klokken 16 og 18 var der et stort behov for de decentrale
kraftvarmeværker, lige da stormen rasede, og behovet for el var stigende. Vi kan se, at mange decentrale kraftvarmeværker pressede gaspedalen i bund og leverede, da vindmøller og udlandsforbindelser gav op, siger analysechef Jesper Koch fra Dansk Fjernvarmes analyseenhed, Grøn Energi.
Tysk forbindelse svigtedeI alt blev der brug for cirka halvdelen af den kapacitet, som de 250 danske naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker har. Behovet opstod hovedsageligt i den vestlige del af landet, hvor følgerne af et stort svigt på et kabel til Tyskland var, at der ikke kunne hentes mere end en brøkdel af den strøm, som det ellers var planen at gøre brug af. Planen var at trække på 700 MW tysk kapacitet, men reelt kunne tyskerne kun levere 11 MW, da
stormen buldrede. Samtidig måtte vindmøllerne standse, fordi de ellers ville risikere nedbrud.
– Når forsyningssikkerheden til syvende og sidst skal sikres, er især de decentrale kraftvarmeværker gode. De kan på minutters varsel gå fra nul til fuld produktion, siger Jesper Koch.
I alt er der en kapacitet på ca. 1.700 MW på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, hvoraf ca. 900 kørte under stormen. Forbruget på den stormfulde mandag eftermiddag og aften lå fra 4.400 til 5.200 MW lige omkring klokken 18, hvor folk tændte for gryderne til aftensmaden.
Pressede kraftvarmeværkerDe decentrale kraftvarmeværker er til daglig presset hårdt i elmarkedet, der styres af priser. Decentrale kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel og kan dermed ikke konkurrere, fordi deres produktionspris typisk er for høj i forhold til især vindmøller og norsk vandkraft. Naturgassen er ganske enkelt for dyr.
Den daglige produktion fra naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker er derfor faldet med hele 55 procent i periode, fra 2002 til 2012. Hvor værkerne tidligere kørte cirka 4.000 timer årligt, er de nu blot aktive i 1.750 timer. Det koster fjernvarmeforbrugerne dyrt, fordi indtjening på elproduktion falder, samtidig med at behovet for fjernvarme stadig skal dækkes ind. I stedet for kraftvarmeproduktion sker det så på de kedler, der ellers blev bygget til helt ekstreme situationer med megen kulde. Værkerne er bundet til naturgas og kan ikke uden videre vælge et andet brændsel. J
Te
ks
T: P
resse
che
f To
rbe
n Ø
. Sø
ren
sen
, Da
nsk F
jern
varm
e tos@
da
nskfj
ern
varm
e.d
kF
oT
o: B
ax L
ind
ha
rdt/S
can
pix
kraftvarmeværker hjalp elnettet gennem rekordstormenUdfald på udlandsforbindelse til Tyskland og standsede vindmøller betød, at de decentrale kraftvarmeværker måtte sikre strømmen i elnettet under den voldsomme storm i oktober.
Har I også et stigende behov for at styrke kerneforretningen? Og stiller jeres kunder flere krav til jeres kundeservice? Med et moderne forbrugsafregningssystem kan I forbedre serviceoplevelsen og involvere forbrugeren gennem øget selv-betjening. I den proces opnår I direkte mulighed for at effektivisere tunge, administrative processer, som kan frigive tid og ressourcer til brug i kerneforretningen.
Baseret på 35 års erfaring med forsyningsbranchen, enkle og sammenhængende processer og en fremtidssikret teknologi, er afregningssystemet KMD Easy Energy et solidt udgangspunkt for effektivisering af jeres kerneforretning.
Med KMD Easy Energy får I mulighed for:_ Effektivisering gennem automatisering af administrative processer_ Tilknytning til en moderne selvbetjeningsportal_ Tæt integration til mobility-baserede løsninger
KMD Easy Energy dækker hele betalingsflowet fra aflæsning til kontanter, og sørger samtidig for at binde hele forløbet sammen, hvad enten det er kommunikation med banker, betalingsservice hos Nets, SKAT, NemKonto, mobile samarbejds-partnere eller forbrugere.
LAD OS TAGE EN SNAKVil I vide mere om KMD Easy Energy eller KMD’s andre it-løsninger til energi- og forsyningssektoren? Så kontakt vores salgschef Ole Nielsen på 4460 5360 eller on@kmd.dk
Gør hverdagen enklere gennem moderne forbrugsafregning
14 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
Mange tilmeldinger til nyt energispare-fællesskabTæt på 60 varmeværker forventer at tilmelde sig dansk Fjernvarmes fælles indkøb af energibesparelser. det gør foreningen til en af markedets store indkøbere af energibesparelser.
Alt tyder på, at Dansk Fjernvarmes nye tilbud til medlemmerne om fælles indkøb af
energibesparelser bliver et tilløbsstykke.
Mere end 130 besøgte de to temamøder i september og oktober, hvor det foreløbige koncept blev præsenteret, og hvor værkerne havde mulighed for at komme med input og kommentarer til ordningen.
Dansk Fjernvarme bad medlemmerne give udtryk for, om de var interesserede i tiltaget. Værkerne kunne derfor frem til 1. november lave en foreløbig tilmelding. På den måde kunne der skabes klarhed over, hvor stor tilstrømningen til ordningen ville blive.
Resultatet blev, at omkring 60 værker har tilmeldt sig indikativt. Det vil sige, at de har givet signal om at ville være med i ordningen, uden at der dog endnu er underskrevne kontrakter på bordet. Værkerne repræsenterer et energisparemål på over 80 GWh, hvis samtlige værker vælger at tilslutte sig en endelig aftale med Dansk Fjernvarme.
Sker det, bliver Dansk Fjernvarme en stor aktør på markedet for energibesparelser fra næste år.
En service for værkerneDansk Fjernvarmes nye fælles ordning for indkøb af energibesparelser har som hovedelement, at Dansk Fjernvarme indkøber energibesparelser og sørger for al administration, indberetning, audit etc. for de deltagende værker. Tiltaget er ment som
en service for de værker, der ikke har ressourcer til selv at løfte opgaven.
Fællesindkøbet køres som en hvile i sig selvaktivitet inden for foreningen. De deltagende medlemmer betaler et acontobeløb i starten af året. Beløbet efterreguleres, når Dansk Fjernvarme har indmeldt og auditeret energibesparelserne for værket.
Gratis at være medDet er gratis at være medlem af ordningen. Værkerne betaler kun for de energibesparelser, Dansk Fjernvarme indkøber og indmelder på deres vegne.
Værker, der har plus på energisparekontoen, betaler således først, når Dansk Fjernvarme begynder at indkøbe energibesparelser for dem.
Fællesindkøbet er også et forsøg på at bakke de værker, der er meget
bagud, op, så de kommer up to date med deres energibesparelsesaktiviteter. Tilmeldte værker, der er i underskud, vil derfor blive bragt op til status hurtigst muligt i forbindelse med Dansk Fjernvarmes fælles indkøb.
Kontrakter klar i januarDansk Fjernvarme er lige nu i gang med at udarbejde de endelige kontraktudkast, som de værker, der har tilmeldt sig ordningen, kan forvente at modtage i løbet af januar.
Samtidig har Dansk Fjernvarme sat gang i en dialog med diverse aktører vedrørende køb af energibesparelser.
Aktører, der er interesserede i at sælge energibesparelser til Dansk Fjernvarme, bedes henvende sig til Louise Overvad Jensen, loj@danskfjernvarme.dk. J
Te
ks
T: T
ekn
isk kon
sule
nt L
ou
ise Ove
rvad
Jen
sen
, Da
nsk F
jern
varm
e loj@
da
nskfj
ern
varm
e.d
k
Også nemmere at indberette selvFremtiden tegner sig også nemmere for de varmeværker, der ikke bliver en del af det nye energisparefællesskab og derfor fortsat selv skal håndtere indberetningen af deres energibesparelser.
Fremover skal værkerne nemlig indberette omkostninger forbundet med energibesparelser via www.fjernvarmeindberetning.dk, samtidig med at de indberetter selve energibesparelserne. Tidligere har værkerne været besværet af at skulle lave opgørelserne to gange, og Dansk Fjernvarme har derfor aftalt med Energistyrelsen og Energitilsynet, at indberetningen sker samtidigt. Samtidig er der givet dispensation til, at deadline rykkes til d. 15. marts for at give værkerne længere tid til indberetningen.
Som et led i den nye energispareaftale gældende fra 2013 skal omkostningerne opdeles i forskellige undersegmenter. Dansk Fjernvarme beskriver den nye procedure udførligt i et brev, hvor vi også fremsender brugerid og adgangskoder. Brevet sendes i starten af december.
Nyhedsbrev | December 2013
DFF-EDB styrker udvikling af produkter og servicesVi ansætter tre ekstra medarbejdere i DFF-EDB.Med en IT-udvikler og en softwaretester styrker vi udviklingsafdelingen således, at vi får endnu mere fart på udvikling af eksisterende og nye produkter. Med en tekniker/ingeniør styrker vi udviklingen af den tekniske side af selskabets produkter og samarbejdet med andre leverandører af tekniske programmer og services til fjernvarmeforsyning.Vi forventer, at have de nye medarbejdere i huset i de første måneder af 2014.
Indberetning af energibesparelser – vi gør klarPrimo 2014 er det igen tid til at indberette energibesparelser. Vi er i fuld gang med at forberede Finans- og forbrugersystemet til indberetningen, så det er klar, når der åbnes for denne. Med Finans- og forbrugersystemet kan du nemt og hurtigt få udfyldt de relevante skemaer og indbe-rette dem til Dansk Fjernvarme, der sørger for den videre behandling til Energistyrelsen.
Kursusprogrammet for første halvår 2014Kursusprogrammet for første halvår 2014 ligger nu klar. Det er igen spækket med masser af kurser, der kan give dig de bedste forudsætninger for at optimere dit arbejde med vore systemer. Du kan se kursusprogrammet og tilmelde dig kurserne gennem serviceprogrammet eller ved at kontakte DFF-EDB. Du kan læse mere om kurserne på www.dff-edb.dk.Og husk – det er dit behov! Så finder du ikke, det du søger, så har du altid muligheden for at sam-mensætte dit eget kursus, og vi kommer gerne ud til dig og afholder det.
ÅrskørselTiden nærmer sig, hvor mange værker laver årskørsel. Vi har derfor ekstra årskørsels-kurser i december måned. Se hvornår og tilmeld dig gennem serviceprogrammet.Har du ikke tid til selv at lave årskørslen, så står vi klar med en hjælpende hånd.Det er vores erfaring, at vi kan klare opgaven på ca. 4 til 5 timer afhængig af værkets størrelse. Så er alle opgørelserne bogførte og opkrævningen sendt af sted.Hvis værkets data er hosted hos DFF-EDB, kan vi klare opgaven fra kontoret i Kolding – alternativt kommer vi gerne på besøg på værket.
Vi ønsker alle en god jul
16 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
nyheder
F&U-kontoen åben for nye ansøgningerdansk Fjernvarme har åbnet for ansøgninger til Fjernvarmens F&U-Konto for 2014. Alle typer projektidéer er velkomne, hvis de byder på noget nyt og er til gavn for mange varmeværker.
Udfordringen med at sikre grøn og effektiv varme til gavn for fjernvarmens mange kunder
og til nytte for samfundet har aldrig været større. Det samme kan man derfor også sige om behovet for konstant forskning og udvikling i fjernvarmesektoren.
Dansk Fjernvarmes eget bidrag til den indsats er foreningens F&UKonto, der aktuelt er åben for ansøgninger til projekter for 2014.
Først er den aktuelle situation i den danske energisektor dog værd at dvæle lidt ved, da det vil være naturligt at potentielle F&Uprojekter på en eller anden måde afspejler den aktuelle situation i energisektoren og de udfordringer, der venter i fremtiden.
Regeringens fokus på omstilling til vedvarende energi ændrer det vante billede. El skal i stor udstrækning komme fra vind, hvilket resulterer i en anden struktur for at sikre backup. For varmeforsyningen bliver udfordringerne endnu større, da der også skal være varme, når der ikke produceres strøm. Samtidig skal andelen af biomasse være større, hvilket skal tilpasses de eksisterende lovkrav inden for varmeforsyningen.
Der bliver også større fokus på benchmarking, som skal føre til besparelser og optimeringer i fjernvarmesystemerne. Alt dette sammen med at kunderne efterspørger større komfort i husene. Det skal være enkelt, og der skal være dejligt varmt i husene hele tiden.
Kreative idéer i fokusI hele dette komplekse billede af udfordringer skal fjernvarmen finde sin fremtid – ikke mindst gennem fortsat forskning og udvikling.
Igen i år har Dansk Fjernvarme en F&UKonto, der kan søges, og der er afsat cirka en million kroner. I år har F&UUdvalget ikke som tidligere sat fokus på specifikke emner. Udvalget mener i stedet, at det er mere væsentligt at få alle kreative idéer frem og ikke lægge op til begrænsninger.
Emnerne kan være optimeringer, besparelser, ideer til samarbejde og nye kombinationer af produktion, herunder også lagring af varme og ændringer af tariffer for at tiltrække og fastholde kunder. Herudover kan der også afprøves idéer til, hvordan man hjælper kunder til at optimere anlæg og vedligeholde systemerne. Med alle de kreative mennesker, vi har med at gøre i fjernvarmesektoren, er disse emner naturligvis kun en begyndelse.
Til gavn for flereSkulle det for nogen være problematisk at opstille ansøgninger, er vi i Fjernvarmens Hus klar til at være behjælpelige.
Det er væsentligt, at ansøgningen indeholder en ny idé, der er til gavn for flere værker. Kravet er, at et fjernvarmeselskab skal være projektansøger, men der kan være andre deltagere uden for medlemskredsen.
Idéen og projektet kræver ikke nødvendigvis en endelig konklusion som afslutning. Der kan også være tale om et oplæg til, at der kan udfærdiges større projekter, som kan søge andre forskningsmidler i puljer med større budgetter, end Dansk Fjernvarmes F&UKonto kan mønstre.
Der er meget mere information om F&UKontoen på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under fanebladet ”Forskning”. J
Te
ks
T: T
ekn
isk kon
sule
nt K
ate W
ieck-H
an
sen
, Da
nsk F
jern
varm
e kwh
@d
an
skfje
rnva
rme
.dk
Hoved - ansøgnings frist er 15. januar 2014Hvis alle midler ikke bliver uddelt efter første ansøgningsrunde den 15. januar, kan der ansøges i løbet af året. Disse ansøgninger bliver behandlet på møder i maj eller september.
Hele udbudsbeskrivelsen og ansøgningsskema suppleret med yderligere oplysninger kan findes på www.danskfjernvarme.dk under fanebladet ”Forskning” og derefter menupunktet ”F&UKonto”.
F&U-Udvalgets medlemmer ɟ Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Aarhus, Teknik og Miljø,
Aarhus Kommune ɟ Finn Bertelsen, Energistyrelsen ɟ Frands Lauritzen, Kjellerup Fjernvarme ɟ Flemming Andersen, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S ɟ Kaj Hansen, Ikast Værkerne Varme A/S ɟ Charles Winther Hansen, Bjerringbro ɟ Kate WieckHansen, Dansk Fjernvarme, sekretær
og
så
he
re
r de
r fje
rnva
rme
SK
uR
By,
uR
Ba
N M
ED
ia S
Pa
cE
B
yG
GE
PL
aD
S, a
aR
Hu
ST
ek
sT
: Fle
mm
ing
Lin
ne
bje
rg R
asm
uss
en
Fo
To
: aG
J P
itzn
er
Hvo
r e
r vi
?P
å b
ygg
epla
dse
n p
å A
arh
us
Ha
vn, h
vor
Urb
an
Me
di
asp
ace
op
føre
s. P
roje
kte
t in
deh
old
er o
pfø
rels
en a
f b
ygn
ing
en D
okk
1 p
å 28
.00
0 m
2 , so
m k
om
mer
til
at
rum
me
Aa
rhu
s' h
ove
db
ibli
ote
k o
g
bo
rger
serv
ice
sam
t et
pa
n
læg
. Fri
tlæ
gn
ing
af
den
sid
ste
del
af
Aa
rhu
s Å
, kli
ma
sikr
ing
a
f m
idtb
yen
, nye
ha
vnep
lad
se
r o
g o
mlæ
gn
ing
af
tra
fik
ken
er
og
så m
ed
i p
roje
kte
t.
Det
me
ste
er f
ærd
igt
i sta
rte
n a
f 20
14
, det
sid
ste
i lø
bet
a
f 20
16.
Cen
tra
lt p
å b
ygge
pla
dse
n e
r en
sto
r sk
urb
y, s
om
bru
ges
af o
mkr
ing
250
hå
nd
værk
ere
og
op
imo
d 5
0 fu
nk
tio
næ
rer.
Sk
urb
yen
er
op
varm
et m
ed
fjer
nva
rme,
og
den
bes
tår
af
sta
bel
ba
re b
lokk
e p
å ci
rka
3,5
x 10
met
er. D
er e
r st
ab
let
13
styk
i læ
ngd
en o
g tr
e i h
øjd
en.
39 i
alt
. Der
ud
ove
r ru
mm
er
yder
lige
re fi
re b
lokk
e et
mid
le
rtid
igt
bes
øg
scen
ter
med
m
ød
elo
kale
r o
sv. P
å b
ille
det
er
sku
rbye
n u
nd
er o
pfø
rels
e.
Hve
m le
vere
r va
rme
n?
Aff
ald
Va
rme
Aa
rhu
s.
Hvo
r m
eg
et
varm
e
bru
ge
r sk
urb
yen
?C
irka
20
0.0
00
KW
h å
rlig
t. F
or
bru
get
af
el, v
an
d o
g v
arm
e afl
æse
s h
ver
14
. da
g.
Hvo
rda
n f
un
ge
rer
va
rme
syst
em
et?
Det
va
r en
del
af
ud
bu
dsp
ak
ken
fra
Aa
rhu
s K
om
mu
ne,
at
sku
rbye
n s
kull
e o
verh
old
e B
R10
og
hav
e fj
ern
varm
e. D
et
er ik
ke n
orm
alt
, men
giv
er
men
ing
, fo
rdi b
ygg
epla
dse
n
ska
l stå
i 2,
5 å
r. F
jern
varm
en
er d
erfo
r tæ
nk
t in
d f
ra s
tart
, så
fo
rsyn
ing
en a
f sk
urb
yen
kan
ud
ny
tte
den
rø
rfø
rin
g,
der
all
igev
el s
kull
e la
ves
til
Do
kk1
.Fj
ern
varm
en k
om
mer
ind
i s
tuee
tag
eniv
eau
og
bru
ges
d
irek
te i
rad
iato
rern
e. R
øre
ne
løb
er la
ng
s lo
fter
ne
igen
n
em r
ækk
en a
f sk
urv
og
ne
og
er
blo
t ”u
de
at v
end
e”
i det
fr
i, n
år
der
ski
ftes
til
2. o
g 3
. et
ag
e.
Der
er
og
så t
o 4
00
lit
ers
varm
tva
nd
sbeh
old
ere,
so
m
bet
jen
er b
ruse
faci
lite
tern
e.
Hvo
r læ
ng
e h
ar
sku
rbye
n
ha
ft f
jern
varm
e?
Sku
rbye
n b
lev
tag
et i
bru
g i
juli
201
2. D
en e
r le
jet
ho
s fi
rm
aet
AG
J Pit
zner
.
Ford
ele
n v
ed
fje
rnva
rme
?V
igti
gst
er
pri
sen
, den
grø
nn
e p
rofi
l og
fo
rsyn
ing
ssik
kerh
e
den
. Typ
isk
op
varm
es s
kur
bye
r m
ed e
lva
rme
via
mid
le
rtid
ige
byg
gep
lad
selt
avle
r,
som
ka
n v
ære
så
rba
re o
ver
for
ud
fald
. Fje
rnva
rmen
kø
rer
vid
ere,
sel
vom
str
øm
men
på
byg
gep
lad
sen
ma
ng
ler.
Stø
rste
ud
ford
rin
g ve
d v
arm
e?
Det
er
tid
skræ
ven
de
at e
tab
lere
fj
ern
varm
e i e
n s
kurb
y. H
ver
enes
te v
og
n s
kal t
ilsl
utt
es o
g
rørf
øre
s af
vvs
’ere
, og
der
ud
ove
r er
der
try
kprø
vnin
g m
.v. D
et e
r m
ere
kom
pli
cere
t at
ko
mm
e i
ga
ng
en
d v
ed a
t b
rug
e el
varm
e.
Hvi
lke
n s
ærl
ig b
ety
dn
ing
h
ar
varm
e n
eto
p h
er?
Det
ska
l ba
re f
un
ger
e af
hen
syn
ti
l arb
ejd
smil
jøet
. B
on
usi
nfo
rma
tio
n:
Nå
r b
ygg
erie
ts y
dre
ra
mm
er e
r fæ
rdig
e, s
å b
ygn
ing
en e
r lu
kket
o
g t
æt,
er
bet
on
en s
tad
ig k
old
o
g v
åd
. Den
ska
l tø
rre
ud
og
va
rmes
op
, in
den
byg
nin
gen
ka
n
færd
igg
øre
s. D
et f
orv
ente
s, a
t d
er s
kal b
rug
es o
mkr
ing
en
mil
li
on
kro
ner
på
fjer
nva
rme
til d
en
op
gav
e.
Byg
nin
gen
s p
an
læg
med
pla
ds
til 1
.00
0 b
iler
bli
ver
det
fø
rste
a
uto
mat
iske
pa
nlæ
g i
Aa
rhu
s o
g d
et s
tørs
te i
hel
e E
uro
pa
. A
nlæ
gg
et k
om
mer
til
at
fun
ger
e p
å d
en m
åd
e, a
t m
an
afl
ever
er
sin
bil
ved
at
køre
den
ind
i en
af
an
læg
get
s 20
ele
vato
rka
bin
er. S
å sæ
nke
r el
evat
ore
n b
ilen
ned
un
d
er jo
rden
og
tra
nsp
ort
erer
den
ti
l en
led
ig h
yld
e. N
år
ma
n h
ente
r b
ilen
, gen
ken
der
an
læg
get
pb
il
lett
en o
g fi
nd
er b
ilen
fre
m i
løb
et
af 2
3 m
inu
tter
.
Kil
de:
Pro
jek
tch
ef H
an
s E
lles
en,
NC
C C
on
stru
ctio
n D
an
ma
rk A
/S, o
g
ww
w.u
rba
nm
ed
iasp
ace
.dk
.
18 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
praksis
Vegger vælger biogas – og skruer op for blusset
I mere end et kvart århundrede har biogas forsynet landsbyen Vegger i Vesthimmerland med fjernvarme. Den grønne gas har
flydt stabilt fra byens biogasanlæg til Vegger Varmeværk og videre ud til de 150 husstande, der er koblet på nettet.
Biogassen er med andre ord en tradition på de kanter. En gennemprøvet teknologi, borgerne stoler på – og ser en fremtid i. Det sidste har borgerne understreget ved næsten enstemmigt at vedtage at overtage ejerskabet af biogasanlægget, der hidtil har været ejet af en erhvervsdrivende fond. Samtidig vedtog borgerne at investere 54 millioner kroner i at give anlægget en gevaldig teknologisk fornyelse og en opgradering, så produktionen fremover fordobles.
Samtidig med alt dette bliver Vegger Varmeværk også biogasleverandør. Arlas ostemejeri i Bislev, omtrent syv kilometer nordpå, kommer nemlig til at aftage en stor andel af biogassen og dermed understøtte den i forvejen sunde økonomi i projektet.
Det bedste valgOvertagelse af et biogasanlæg. Tocifret millioninvestering. Ny status som biogasleverandør.
Det lyder som en stor mundfuld for et lille landsbyvarmeværk med 150 forbrugere. Men i Vegger føler de sig overbevist om at være på rette spor.
– Der har da været nætter, hvor jeg er vågnet og har tænkt: ”Gør vi nu det rigtige?” Men jo – vi tror på det. Forhistorien betyder rigtig meget. Det har været nemt at være varmeværksbestyrelse indtil nu, hvor vi har købt varmen fra anlægget. Det har været billigt og ekstremt driftssikkert, fastslår værkets formand, Tommy Trads Jensen, og fortsætter:
– Vi har tiltro til, at vi også fremover kan drive et biogasanlæg godt, og det eneste fornuftige alternativ – nemlig et halmfyret varmeværk – ville blive dyrere end biogassen. Så vi er glade for vores beslutning, og stemningen i byen er utrolig positiv.
Driftsleder for biogasanlægget, Richard Sloth Bengtsen, supplerer:
TE
KS
T: F
lem
min
g L
inn
eb
jerg
Ra
smu
ssen
fr@d
an
skfje
rnva
rme
.dk
FO
TO
: Jesp
er V
old
ga
ard
det lille varmeværk i Vegger overtager byens biogasanlæg og investerer 54 millioner i at fordoble produktionen og modernisere anlægget. en del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri i bislev.
19FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
praksis
Vegger vælger biogas – og skruer op for blussetdet lille varmeværk i Vegger overtager byens biogasanlæg og investerer 54 millioner i at fordoble produktionen og modernisere anlægget. en del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri i bislev.
20 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
praksis
– Byens borgere var parate til risikoen, netop fordi alternativerne er dyrere. De lægger vægt på, at det er gået godt i 25 år. De ved, at vi kan det her. Vi er et af de første biogasanlæg i landet, og vi gør det godt. Det er grøn varme med en god varmepris, og det kan vi også levere i fremtiden, siger han.
Vegger Varmeværk har i dag en varmepris på godt 12.000 kroner for et standardhus. En pris, der i øvrigt har været konstant siden 1999. Værket forventer at kunne holde prisen – og formentlig endda sænke den – når det fornyede og opgraderede anlæg tages i brug i slutningen af næste år. Værket har regnet på de mest oplagte alternativer, nemlig at gå over til at bruge de eksisterende reserveoliekedler på fuld tid eller investere i et nyt halmfyret anlæg. Resultatet ville i begge tilfælde være mindst en fordobling af varmeprisen.
Tommy Trads Jensen understreger, at Vegger Varmeværk formentlig aldrig ville have kastet sig ud i biogasdrift, hvis der ikke havde været en positiv forhistorie og et eksisterende anlæg, der kan ombygges og opgraderes.
– Vi har erfarne folk, der kan drive det, og vi skal ikke starte fra bunden. Det er afgørende, fastslår han.
Stabile resultater og god økonomiBiogasanlægget i Vegger startede sit liv som et demonstrationsprojekt midt i 80’erne. Nordjyllands Amt investerede penge i at blive klogere på en række af fremtidens potentielle alternative og grønne energiformer og samtidig se på, hvordan de kunne spille sammen.
Der blev givet tilskud til tre biogasanlæg, herunder anlægget i Vegger. Ved siden af biogasanlægget blev der opført en 30 meter høj vindmølle, og planen var, at vindmøllen skulle levere strøm til en varmepumpe, der igen skulle spille sammen med biogasanlægget. Varmepumperne duede ikke og blev opgivet, og i dag er vindmøllen også væk. Men biogasdriften bestod og blev ført videre i regi af den erhvervsdrivende fond, Vegger Energiselskab. Fonden måtte ikke lave overskud – det hele skulle komme varmeforbrugerne til gode.
Indskudskapitalen kom i form af et rentefrit lån fra det daværende amt, som tilmed eftergav 10 millioner kroner af gælden, da amterne blev omdannet til regioner. Biogasanlægget er derfor i dag så godt som gældfrit. Til gengæld var anlægget også temmelig udtjent og trængte til en kraftig fornyelse, hvis det skulle køre videre.
– Vegger Energiselskab ville gerne reinvestere i anlægget. Problemet var bare, at et sådant selskab ikke kunne få lov til at låne pengene. Vi kunne til gengæld, som varmeværk, få lov til at låne via KommuneKredit. Derfor var varmeværket nødt til at overtage biogasanlægget og drive det videre fremover. Det stemte 86 ud af 89 fremmødte ved generalforsamlingen for, oplyser Tommy Trads Jensen.
Forudsætningen var dog, at anlægget enten skulle få et offentligt tilskud til investeringen eller også indgå en aftale med Arla om levering af biogas til mejeriet i Bislev.
Det sidstnævnte blev en løsning, der bidrager til at sikre den rigtig gode økonomi, der ligger i biogasanlægget og den deraf følgende gode fjernvarmepris for borgerne i Vegger.
Samspil med ostemejeriAftalen med Arla er en helt central del af det fremtidige biogasanlægs drift og en direkte årsag til den størrelse, anlægget ender med at få.
Arla ville modtage tre millioner m3 biogas om året, og det betød, at værket blev dimensioneret større, end det ellers ville være blevet. Anlægssummen steg fra 38 til 55 millioner kroner. Til gengæld er der mange fordele ved at få mejeriet med om bord.
En af dem er, at ostemejeriet har en jævn drift over året og bruger lige meget biogas sommer og vinter. Mejeriet vil endda gerne aftage mere
Sådan fungerer anlægget ɟ Flydende gylle og industriaffald læsses af i hver sin
beholder i en hal med vakuum for at undgå lugtgener. Dybstrøelse fra stalde bliver en væsentlig del af den faste fraktion, der kommer i biogasanlægget. Landmanden vil gerne have dybstrøelse vekslet til gylle, og biogasanlægget vil gerne have dybstrøelse for at forøge andelen af tørstof. Det læsses af i en nybygget hal, der også kan modtage alle andre typer faste biomassetyper.
ɟ De faste materialer hakkes i småstumper i en Xchopper. Herfra sendes det videre over i en blandingstank, hvor det røres rundt, og flydende materiale og tørstof mikses i det ønskede blandingsforhold. Industriaffald har sin egen blandingstank.
ɟ Herpå sendes materialet ind i reaktortankene, hvor den egentlige forgasning finder sted. Det sidste led, der kan tages i brug, er nogle sluttanke, hvor gylden kan afgasse helt færdig.
21Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
praksis
om sommeren end om vinteren. Samtidig kan mejeriet en gang imellem levere ostevalle til biogasanlægget. Et perfekt materiale til at sætte gang i forgasningen.
– Det er aftalen med Arla, der giver rentabiliteten i projektet. Uden Arla ville vi have en masse spildvarme, som nu i stedet nyttiggøres og giver en indtægt, der kommer fjernvarmeforbrugerne til gode i form af en lavere varmepris. Det er på alle måder en rigtig vellykket samarbejdspartner, mener Richard Sloth Bengtsen.
Han tilføjer samtidig, at et fornyet biogasanlæg havde været den bedste løsning for varmeforbrugerne selv uden Arlas medvirken – selvom det selvfølgelig havde forringet økonomien.
Budgetterne for renoveringsprojektet er lagt med udgangspunkt i en afbetalingstid på 10 år, og Vegger Varmeværk er dermed ikke i al evighed afhængig af samspillet med mejeriet. Og skulle projektet, trods alle de positive udsigter, på en eller anden måde komme i problemer, er der endnu en styrke ved samarbejdet med Arla. Mejeriet forsynes i dag via naturgasnettet, som ligger ved mejeriet i Bislev. Det betyder, at gassen kan opgraderes og fødes ind på naturgasnettet om nødvendigt.
Fordobling af produktionenDet er dog ikke kun aftalen med Arla, der er årsag til, at biogasanlægget nu bygges væsentlig større, end det er i dag.
– I dag er vi udfordret af at være et forholdsvis lille anlæg, der skal køre godt for at kunne levere det nødvendige udbytte – men som ikke har fleksibiliteten i, hvad vi kan udnytte i reaktortankene. Vi ser frem til at få et anlæg, der kan håndtere så godt som alt, forklarer Richard Sloth Bengtsen og giver et eksempel:
– En lokal minkfoderfabrik måtte for nylig kassere 75 tons foder. De skulle bare af med det – men vi kunne ikke tage imod, fordi vores nuværende anlæg ikke kan og ikke må tage imod den type materiale. Det er ellers den type ting, der sætter godt gang i forgasningen. Fremover vil vi kunne tage det hele.
Anlægget laver i dag et højt udbytte af biogas set i forhold til størrelsen af reaktortankene og den afgrænsede fleksibilitet i, hvad der kan tilsættes for at sætte skub i forrådnelsen og dermed afgasningen.
I dag producerer anlægget 6.000 m3 biogas om dagen. Fremover skal det producere 13.600 m3 biogas i døgnet svarende til knap 5 millioner m3 om året. Produktionen fordobles altså – men kapaciteten firedobles. Det skyldes, at værket ikke vil forvente at kunne producere under optimale vilkår hele tiden.
Foreløbig skal opbygningen dog fuldføres. Det foregår, mens biogasanlægget i sin nuværende version kører videre.
– Det kræver god projektstyring og et godt overblik over byggefasen. Men det klarer vi også, konstaterer Richard Sloth Bengtsen. J
Vegger Varmeværks formand, Tommy Trads Jensen (tv), og biogasanlæggets driftsleder, Richard Sloth Bengtsen, glæder sig begge til at få et større biogasanlæg, der samtidig bliver langt mere fleksibelt end det nuværende ved at kunne tage i mod alskens biologisk nedbrydeligt affald fra industrien og landbruget.
22 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
praksis
– Det at sætte sig et mål, der virker uopnåeligt,
bringer anderledes idéer på banen, fordi man er nødt til
at tænke ud af boksen, siger Viborg Fjernvarmes direktør
Morten Abildgaard om forsy-ningens bestræbelser på at
halvere sit ledningstab.
praksis
23FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
TE
KS
T: F
lem
min
g L
inn
eb
jerg
Ra
smu
ssen
fr@d
an
skfje
rnva
rme
.dk
FO
TO
: Jesp
er V
old
ga
ard
Vi skal tage et kvantespring, forbrugerne kan mærke
Det kan ikke lade sig gøre.Sådan lød det umiddelbare svar til
Viborg Fjernvarmes direktør, Morten Abildgaard, da han præsenterede sine medarbejdere for et ambitiøst mål: Ledningstabet skal halveres fra 21 til 10 procent – uden at det går ud over komforten hos forbrugerne.
– Jeg spurgte, om det i givet fald er tekniske eller økonomiske barrierer, der står i vejen. Da de svarede, at det nok godt kan lade sig gøre, men at der formentlig ikke er god økonomi i det, opfordrede jeg til at få alle idéer på bordet og analysere dem enkeltvis.
Det blev startskuddet til et holdarbejde hos Viborg Fjernvarme, som stadig er i gang. Idéen om en halvering af ledningstabet førte nemlig til en åben brainstorm, som involverede hele staben. På tavlen kom 48 idéer til tiltag, der alle mindsker varmetabet i byen. 12 af dem gennemføres allerede næste år.
– Det er et projekt, der er i proces. Alle idéer er ikke beregnet og analyseret, og derfor kan vi heller ikke sige, om vi når helt i mål. Men vi kan se, at vi når langt, og vi kan se, at der er tiltag, der giver mening at gennemføre nu, og som vi også tør indregne effekterne af i driftsbudgettet for 2015, fastslår Morten Abildgaard.
– Det er et rigtigt godt projekt, hvis potentiale skal ses i lyset af, at selskabet ikke blot har ladet stå til de sidste 10 år, men i forvejen har arbejdet intensivt på blandt andet at sænke temperaturniveauet i ledningsnettet.
Koncentrer dig om det, du kan påvirkeNår Viborg Fjernvarme fokuserer så markant på ledningsnettet, sker det ud fra en logik om at koncentrere sig om det, selskabet direkte kan påvirke.
Viborg Fjernvarme er reelt et distributionsselskab, der sælger varme fra byens kraftvarmeværk videre til forbrugerne. Hovedparten af selskabets økonomi kan derfor ikke påvirkes af Viborg Fjernvarme selv.
Ud af selskabets årlige omsætning på 185 millioner kroner er der 60 millioner svarende til 31 % af omkostningerne, Morten Abildgaard og hans medarbejdere direkte selv kan optimere. Herunder er der blandt andet omkostninger til administration og energisparearbejde – men den helt store post er ledningstab, der udgør 35 millioner eller 19 % af omkostningerne. Det er derfor her, der er mest at hente ved at effektivisere.
Aggressivt mål giver resultaterFilosofien bag Morten Abildgaards måde at gennemføre projektet på er klar: Det handler om at sætte det, han selv beskriver som ”aggressive mål, der klinger af noget”.
– Jeg er erhvervsjurist, ikke ingeniør. Derfor er jeg så heldig, at jeg ikke er begrænset af en særlig omfattende teknisk viden. Jeg kan tillade mig at stille spørgsmål, konstaterer han med et skævt smil og fortsætter:
– Vi skal foretage et kvantespring, for der skal ske markante ting, før vores forbrugere kan mærke det. Derfor går vi efter en halvering af ledningstabet. Det at sætte sig et mål, der virker uopnåeligt, bringer anderledes idéer på banen, fordi man er nødt til at tænke ud af boksen, mener Morten Abildgaard.
Direktøren anerkender, at det kan virke demotiverende at blive præsenteret for mål, der virker uopnåelige.
– Men det har faktisk været omvendt. Medarbejderne i huset har virkelig megen viden, som
Viborg Fjernvarme vil halvere ledningstabet fra 21 til 10 procent. direktør morten Abildgaard har ved at sætte dette meget ambitiøse mål skabt en proces, hvor alle idéer har været velkomne og nødvendige.
praksispraksis
24 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
de har bragt i spil, og de har været meget engagerede. Mit indtryk er, at de synes, det er super spændende at være med til at udvikle vores virksomhed.
48 konkrete idéerBrainstormen fandt sted i maj, og hen over sommeren blev de mange input pudset af, og der blev fyldt mere viden på. Nu er arbejdet for alvor i gang, og det handler om at analysere hver enkelt idé i bund. Nogle tager lang tid og kræver meget, andre er mere ligetil og derfor også nemmere at beregne effekten af.
– Vi har skullet finde en rækkefølge for, hvornår vi kan gennemføre projekterne. Vi har jo ikke uanede midler til at sætte det hele i gang med det samme. Vi har allerede fundet projekter, der kan sænke ledningstabet til 17 procent, og sætter derfor 12 projekter i gang. Så må det kommende analysearbejde vise, hvor langt vi kommer ned.
De 12 projekter er de idéer, der var nemmest at udregne gevinsten ved, og som havde
en virkelig god rentabilitet. Blandt dem er at flytte de stikledninger, der er mest uhensigtsmæssigt placeret, så de bliver kortere og får en mere direkte vej ind til husene. Foreløbigt er der budgetteret med at gøre det ved 50 huse med længst stikledning. Andre tiltag går ud på at efterisolere inde i kundernes huse på strækningen frem til måleren, mens temperatur og tryk skal styres mere decentralt ude i nettet. Det sker ved at opføre nye blandecentraler. Desuden bliver pumper og ventiler efterisoleret. Her er der beregnet tilbagebetalingstider på under tre år, selvom værket også tidligere har gjort meget for at isolere.
Flere med på fjernvarmenMorten Abildgaard understreger, at Viborg Fjernvarme ikke nødvendigvis kommer til at reducere ledningstabet i absolutte størrelser.
– Tilslutningsprocenten skal øges, så det relative ledningstab mindskes. I forsyningsområdet findes 700 kunder, der har brændeovn, oliefyr eller andre typer varme, som kan og bør
praksispraksis
25FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013
udskiftes til fjernvarme. Herunder er også en række større institutioner. Det er derfor en central del af projektet at få så mange som muligt af disse potentielle kunder til at koble sig på fjernvarmen.
Han noterer sig samtidig, at projektet med at effektivisere ledningsnettet er et godt redskab til at lægge budgetter efter i de kommende år.
– Vi har egentlig haft nemt ved at lave vores renoveringsbudget for næste år, fordi vi nu har et idékatalog at arbejde ud fra, så vi kan sige: Det og det vil vi gøre.
Urentabelt i dag – fornuftigt i morgenEn af kongstankerne for Morten Abild gaard er, at det, der ikke er rentabelt nu, kan blive det næste år.
– Prisudviklingen bidrager til det helt af sig selv. Derudover bliver kravene til energibesparelser større, og mulighederne i standardværdikataloget bliver mindre. Det betyder, at prisen for en energibesparelse stiger, og derfor vil flere optimeringstiltag blive rentable fremover, konstaterer han.
Morten Abildgaard tilføjer, at værkets arbejde med energibesparelser kommer til at hænge sammen med målet om at mindske varmetabet i ledningsnettet.
– Vi vil helst bruge de midler, vi opkræver til energisparearbejdet, på tiltag, der kommer vores egne forbrugere til gode. Hvis vi køber en energibesparelse på Bornholm, ser vi den ikke igen – men laver vi den i vores eget forsyningsområde, kommer den vores egne forbrugere til gavn i årene fremover.
Ledningsnettet underprioriteresMorten Abildgaard håber, at projektet – og ikke mindst resultaterne, når de begynder at vise sig – vil være med til at ruske lidt op i det, han
opfatter som en tendens til vanetænkning i fjernvarmebranchen.
– Rigtig mange fjernvarmeværker har indtil flere produktionsanlæg og et ledningsnet. De strategiske overvejelser og beslutninger har derfor måske en tendens til at fokusere mest på produktionsanlæggene og mindre på ledningsnettet.
– Jeg kan i og for sig godt forstå det. Det er jo på produktionsanlæggene, der ligger markante valg om eksempelvis brændsel, og det er her, der typisk ligger nogle store investeringer. Derfor er det nemt at komme til at underprioritere ledningsnettet, selvom det er en central del af det samlede system. Det er her, den langsigtede effektivitet ligger, siger Morten Abildgaard og uddyber:
– Sektoren kan skifte produktionen ud undervejs og gør det også. Produktionsanlæg kommer og går – men distributionen bliver liggende. Her er der uden tvivl store optimeringsmuligheder for mange selskaber, hvis de arbejder lige så målrettet med det, som de gør med deres produktionsanlæg.
Morten Abildgaard tilføjer, at han meget gerne stiller sig til rådighed for kollegaer fra andre varmeværker, der vil høre mere om Viborg Fjernvarmes jagt på en halvering af ledningstabet. J
De 48 tiltag:Viborg Fjernvarmes åbne brainstorm resulterede i 48 større og mindre tiltag, der alle kan medvirke til at sænke varmetabet. Her er et uddrag:
ɟ Efterstræbe større flow i mindre rør. Neddimensionering af ledningsnettet, selvom rørene ikke er teknisk udtjente.
ɟ Fortsat fokus på at sænke temperaturniveauet. ɟ Lukke ringledninger ned uden at gå på kompromis med
komfort og forsyningssikkerhed. ɟ Nedbringe spædevandsforbrug via eksempelvis termo
grafering med bil og fly. ɟ Smstjeneste med advarselsalarm til kunder med højt
forbrug og høj returtemperatur. ɟ Brug af boosterpumper og varieret tryk samt bedre isole
ring af pumper og ventiler. ɟ Brug af sommerlukning i dele af forsyningsområdet. ɟ Gøre det attraktivt at blive koblet på fjernvarme for de
sidste potentielle forbrugere i forsyningsområdet.
medarbejderne i huset har virkelig megen viden, som de har bragt i spil, og de har været meget engagerede. mit indtryk er, at de synes, det er super spændende at være med til at udvikle vores virksomhed.
Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme
26 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
Min daG
Bjørn Nielsen 56 år · DrIFTSASSISTEnT · SyDFALSTEr VArmEVærK · 19 år I STILLInGEn
Te
ks
T: F
lem
min
g l. R
asm
usse
n fr@
da
nskfj
ern
varm
e.d
kF
oT
o: F
lem
min
g l. R
asm
usse
n
Det første, jeg gør, når jeg kommer om morgenen, er at mødes med mine kollegaer. Vi udveksler oplysninger om dagens opgaver, tjekker SROanlægget og gennemgår eventuelle alarmer siden dagen før. Desuden gennemgår jeg mails og tjekker både min egen og mine kollegers kalendere for opgaver, så vi kan prioritere arbejdet. Og så går jeg også en runde for at se og høre, om alt er normalt.
mit arbejde består i at sørge for drift og vedligeholdelse på varmeværket samt indgå i vagten hver 4. uge.Værket består af en halmkedel, en oliekedel til nøddrift, en nødstrømsgenerator samt et næsten nyt solvarmeanlæg på 12.000 m2 og en akkumuleringstank. 80 procent af varmen produceres på halm og anden biomasse, typisk korn og frøafrens. Resten er solvarme. Vi står selv for alle de opgaver omkring drift og vedligehold af vores anlæg, som vi kan.
min vigtigste opgave er at sørge for en stabil og økonomisk god varmeforsyning ved hele tiden at optimere driften, så anlægget er velfungerende og kan køre problemfrit og uden alarmer.
min tætteste kollega er de andre fire ansatte: Morten, Anne, John og Jørn. Vi er et lille værk, så vi har naturligt et tæt samarbejde i dagligdagen.
Jeg spiser min frokost med mine kollegaer i frokoststuen på værket.
Jeg er gladest for mit arbejde, når jeg har været med til at foretage en ændring, en reparation eller iværksætte et nyt tiltag, der har forbedret driften synligt og målbart eller på anden vis lettet det daglige arbejde.
Der er mest pres på hele året. Om vinteren, når alt er hårdt belastet, og der bruges meget tid på brændselsmodtagelse og aske, er der minimal tid til at udbedre fejl. Så skal det hele gerne køre problemfrit. Resten af året bruges på serviceopgaver, nyanlæg og de ændringer, der kræver mest tid, så der kan sagtens være pres på i de perioder også.
Jeg kan lide at arbejde med fjernvarme, fordi det er så afvekslende. Det er sjældent, at arbejdet forløber helt, som man har planlagt. Vi laver jo næsten alt selv, så der er nok at se til, og kedelige dage findes ikke.
Samtidig er det en stor tilfredsstillelse at være med til at producere CO2neutral og miljøvenlig varme til et lokalsamfund. Oven i købet til en konkurrencedygtig pris.
Særligt spændende oplevelser har jeg haft, når værket har opdateret vores forskellige anlæg. Vi har skiftet biomassekedel, akkumuleringstank, røggasfilter, biomasselagre, og senest har vi fået et solvarmeanlæg.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi på varmeværket bliver ved med at være i front med den tekniske udvikling inden for varmeproduktion. Eksempelvis ved at udbygge brugen af solenergi via en effektiv og økonomisk god måde at lagre varmen på.
Det sidste, jeg gør, før jeg går hver dag, er at skrive, hvad jeg har lavet, gå en låse og slukkerunde, tjekke halmrækkerne og askecontainerne og tjekke SROanlægget for at se om alt kører, som det skal.
Termis hos 70 danske værkerVil du også vide hvor meget du kan spare ved at anvende Termis?- og samtidig få et realtidsoverblik over driften af dit ledningsnet?
www.schneider-electric.com
Til Leif Jakobsen* Leif.Jakobsen@schneider-electric.com ( +45 45 900 789
Energibesparelsen i eksemplet er 649 MWh - svarende til 194.700 kr.
Så send info om: Eksempel
• Fremløbs- og returtemperatur (vinter) 77/37 °C• Sidste års ledningstab (MWh) 7.620 MWh• Produktionspris (pr MWh) 525 kr. pr MWh• Spidslast (MW) 7 MW
28 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Te
ks
T: Ø
kon
om
isk kon
sule
nt a
nd
ers Je
spe
rsen
, Da
nsk F
jern
varm
e aje
@d
an
skfje
rnva
rme
.dk
Vi skal effektivisere – og vi skal gøre det effektivtdansk Fjernvarme vil samarbejde konstruktivt med myndighederne om effektivisering af fjernvarmen. Gerne med udgangspunkt i den benchmarkingmodel, sektoren har udviklet og arbejdet med i årevis.
eFFekTIVIserInG Hele tre ministerier har den seneste tid haft deres fokus på fjernvarmesektoren. Målet for denne fokusering har været at finde besparelsespotentialer til regeringens vækststrategi. Ved at kunne reducere borgernes faste udgifter, herunder fjernvarmeregningen, vil regeringen frigive penge, der kan være med til at skabe den ønskede vækst, når de bliver brugt på andre ydelser eller investeringer.
Erhvervs og vækstminister Henrik Sass Larsen meldte hårdt og kontant ud: Nu skulle fjernvarmesektoren tvinges til at effektivisere via tvungen benchmarking. Herefter meldte finansministeren og klima, og energibygningsministeren sig ind i koret, dog i mere moderate vendinger. Vi skal stadig effektivisere, men man vil gøre det i samarbejde med sektoren.
Om man vil tvinge en benchmarkingmodel ned over os, eller om man vil indlede et samarbejde med os og gøre brug af de redskaber og erfaringer, som sektoren selv har gjort i mange år med sin egen benchmarking, må vi vente og se. Sporene fra vandsektoren, hvor man arbejder med to modeller; sektorens egen model og den, myndighederne har tvunget igennem, skræmmer imidlertid.
Fjernvarmesektorens egen benchmarkingmodelDansk Fjernvarme og fjernvarmeværkerne har nu i en del år udviklet og arbejdet med deres egen benchmarkingmodel. Dette arbejde er et resultat af, at sektoren gerne selv vil bruge benchmarking som ledelsesredskab til at udpege mulige områder til effektivisering.
Der er udviklet en standardkontoplan, der sikrer en ensartet kontering af udgifterne, så det er muligt at
sammenligne udgifterne på tværs af værkerne. Omkring 75 % af værkerne følger denne standardkontoplan, og der kommer løbende flere til, efterhånden som man går væk fra en traditionel artsopdelt kontoplan.
Med udgangspunkt i både standardkontoplanen og artsopdelte kontoplaner indberetter værkerne hvert år til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Ud fra denne statistik opstilles der en række nøgletal til benchmarking, som værkerne kan tage udgangspunkt i, når de vil benchmarke sig selv og sammenligne sig med andre værker.
Det er en meget svær proces at benchmarke ud fra nogle nøgletal, der i en eller anden grad er summer af forskellige udgifter, fordi de enkelte nøgletal ofte har svært ved at tage højde for den kompleksitet, driften af et værk udgør. Men vi er med vores egen benchmarking nået et godt stykke, og i den kommende tid vil vi nå et stort stykke videre, da der i øjeblikket bliver arbejdet på to fronter med at forbedre redskaberne.
For det første er der et arbejde i gang med at opdatere standardkonto planen og vejledningen hertil. Med udgangspunkt i en analyse, som revisionsfirmaet BDO udarbejdede for Dansk Fjernvarme, vil den kommende konteringsvejledning bl.a. sikre mere ensartede afskrivninger og fordeling af lønudgifterne. I dette arbejde vil erfaringerne fra 6byernes (de seks største byer) benchmarking blive inddraget, da de er nået langt med at sammenligne udgifterne på tværs af værkerne.
For det andet arbejdes der på et ITbaseret redskab, der skal gøre det nemmere for værkerne at finde andre værker, som de er direkte sammenlignelige med. Ud fra en sortering på brændselssammensætning, størrelse
og forbrugertæthed vil redskabet give forslag til, hvilke værker der ligner ens eget værk mest.
Dette vil gøre det langt nemmere for det enkelte værk at finde andre værker at udføre en mere detaljeret benchmarking med, hvilket er efterspurgt i sektoren. Redskabet er udviklet, og Dansk Fjernvarme er netop nu i gang med at indhente tilbud fra forskellige ITleverandører til den elektroniske del.
Dansk Fjernvarme forbereder sig på dialog og samarbejdeFjernvarmesektoren kan derfor tilbyde flere års udviklingsarbejde og erfaringsbase, når myndighederne på et tidspunkt går i gang med at se på, hvordan sektoren skal effektivisere.
Spørgsmålet bliver, om de vil benytte sig af vores erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke virker, eller om de vil tvinge en standardmodel ned over sektoren. Vælger myndighederne det sidste, vil det sandsynligvis betyde en lang opslidende proces, hvor der skal bruges mange ressourcer på at få forklaret, hvordan omkostningerne i sektoren
2013BENCHMARKINGstatistik 2012/2013
Benchmarking 2013 bringer udvalgte nøgletal fra medlemmernes arbejde med benchmarking. Alle nøgletallene kan ses på www.danskfjernvarme.dk.
29Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
FIND HOT SPOTS FRA LUFTEN www.cowi.dk
Annonce til fjernvarmen_109x260 FINALE_nov_2013.indd 1 11-11-2013 15:39:42
er strikket sammen, og hvad der dermed ikke virker i en benchmarkingmodel. Det vil betyde en masse ineffektivitet, hvor ressourcer skal bruges på noget, som måske ikke virker. Eller som i værste fald skaber en uheldig omkostningsfokus, hvor værkerne bliver tvunget til at spare på fornyelse og vedligehold af produktionsapparatet og ledningsnet og dermed skubbe en voksende regning foran sig i årene fremover.
Hvornår og hvordan myndighederne vil indlede en proces med at få et effektiviseringspotentiale frem i sektoren, er i skrivende stund endnu ukendt. Imidlertid går Dansk Fjernvarme nu i gang med at forberede sig på en kommende dialog med myndighederne.
Derfor bliver der oprettet et ”medlemspanel”, hvor ca. 79 medlemsværker, der repræsenterer sektoren bredt, i samarbejde med Dansk Fjernvarme skal diskutere, skaffe dokumentation, forberede synspunkter med videre, så vi står stærkt, når vi skal i dialog med myndighederne.
Vi skal forberede os på, hvilken form for benchmarking, vi vil anbefale og hvilke effektivitetsmål der kan komme på tale. Endelig skal vi forberede os på, i hvilken form den nuværende regulering af sektoren kan komme under pres. Vi skal holde os for øje, at hvis vi for eksempel ikke kan få afstemt myndighedernes forventninger til effektivisering med, hvad der rent praktisk er muligt, så vil der igen kunne komme andre reguleringsformer ind i debatten.
Vi vil gå ind til en dialog med myndighederne med åbenhed og samarbejdsvilje. Samtidig har vi en forventning om, at myndighederne sætter sig ind i, hvad fjernvarmesektoren er for en størrelse, så man vælger effektivitetsmål og måske i sidste ende debatterer reguleringsformer ud fra, hvad der er det bedste for sektoren og dermed også forbrugerne og ikke ud fra politiske mål eller ideologier. J
30 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Energistyrelsen uddeler millioner i støtte til fjernvarmekonvertering hos procesvirksomhederder er gode muligheder for at søge støtte til Ve til proces. Læs her, hvordan dit varmeværk får del i de 3,75 mia. kr., der er afsat til bl.a. konvertering til fjernvarme.
konVerTerInG Overvejer dit værk, om I kan øge varmebehovet? Har I tænkt på at samarbejde med virksomhederne i jeres nærområde om bedre udnyttelse af energien? Er der muligheder for, at procesindustrien i dit område kan konvertere til fjernvarme?
Så er der måske mulighed for at få tilskud fra den pulje, der er afsat til VE til proces. Siden ordningen trådte i kraft 1. august 2013, har Energistyrelsen modtaget godt 130 ansøgninger på en samlet tilskudssum af 60 mio. ud af de 242,5 mio. kr., der er afsat til ordningen i 2013. Der er således rig mulighed for at nå at søge tilskud inden årsskiftet, hvor puljen nulstilles, hvis man har et relevant projekt på tegnebrættet. Fra 2014 og frem til 2020 er der afsat 500 mio. kr. om året til ordningen. Der er rigtig mange penge i puljen, som ganske få bruger, og som er meget relevant for fjernvarmen. Derfor opfordres I til at slå til, og som en hjælp beskrives ordningen igen – bare mere i detaljer denne gang.
Energistyrelsen uddeler tilskud til konvertering til fjernvarme for virksomheder, hvor der er varmebehov til procesformål. Fjernvarmen skal således anvendes som procesenergi. Der gives tilskud som investeringsstøtte til konvertering til fjernvarme. Virksomheden skal ved tilslutning til fjernvarmen konvertere fra anlæg baseret på fossile brændsler. Derudover støttes energibesparende tiltag, som bliver foretaget i forbindelse
med konverteringen. Disse energibesparende tiltag kan eksempelvis være bedre udnyttelse af varmen via røggaskøling. Hvis temperaturen fra fjernvarmen hæves for at kunne benyttes i virksomheden, ydes der ligeledes tilskud til temperaturøgningen, herunder anlægget, hvis det er VEbaseret.
Det er virksomheden, som anvender procesenergien, der skal søge tilskuddet. Dermed kan fjernvarmeværket sagtens være ejer af anlægget, hvor virksomheden så tilskrives brugsretten. Energistyrelsen opfordrer fjernvarmeværker og virksomheder til at indlede dialog om muligheder for konvertering til fjernvarme, inden andre løsninger overvejes.
Typer af projekterDer er mange muligheder for at definere et projekt, men i relation til konvertering til fjernvarme kan et eksempel være det projekt, Energistyrelsen beskriver i sit nyhedsbrev fra oktober 2013, hvor et større gartneri konverterer sin naturgasbaserede procesopvarmning til fjernvarme.
Desuden kan der ved forskellige former for opvarmning, hvor et fossilt varmeanlæg konverteres til fjernvarme, søges om tilskud fra ”VE til proces” – såfremt varmebehovet modsvarer det, fjernvarmen kan levere. Eksempler på opvarmning kunne være: staldopvarmning, malekabiner, tørrestuer og opvarmning af vand til sterilisering og rengøring af produktionsanlæg.
Større projekter, som også kan være relevante, er eksempelvis en produktionsvirksomhed, hvor der opvarmes og/eller inddampes produkter, hvor opvarmningen hidtil har været baseret på fossile brændsler, og varmen bortventileres.
Konverteres der til fjernvarme, hvor varmebehovet kræver et løft af fjernvarmens temperatur til nødvendige proces temperaturer, kan dette anlæg også omfattes. Ligeledes kan anlægget til røggaskølingen også omfattes, da det vurderes som energibesparende tiltag i forbindelse med konverteringen.
Generelt anbefales det at søge flere informationer og hjælp til beskrivelse af projekter af mere kompleks karakter, inden der ansøges om tilskud.
Tilskuddets rammerDet tilskud, der kan søges, kan dække udgifter fra rådgivning, forundersøgelser, anlægsudgifter, entreprenørydelser samt komponenter og tilslutningsafgift til fjernvarmeopkobling. Desuden er det et krav, at projektet ikke påbegyndes, før der er givet tilsagn eller afslag på tilskuddet.
Specielt for konvertering til fjernvarme gælder, at der alene gives tilskud til de omkostninger, ansøger betaler, altså procesvirksomheden. Det vil sige, at omkostninger, der alene er fjernvarmeværkets, skal afholdes af fjernvarmeværket selv og kan ikke dækkes af tilskud. Typisk vil Energistyrelsen vurdere, om omkostninger er tilskudsberettigede, efter om der
Te
ks
T: u
dviklin
gsko
nsu
len
t an
ne B
aa
strup
Ho
lm, G
røn
En
erg
i ab
h@
da
nskfj
ern
varm
e.d
k
Virksomhedsstørrelse Tilskudsstørrelse
KonverteringTilskudsstørrelse
Energieffektivitet
Lille: < 50 medarb. < 10 mio. euro 45 % 20 %
mellem: < 250 medarb. < 50 mio. euro 55 % 30 %
stor: > 250 medarb. > 50 mio. euro 65 % 40 %
Tabel 1: Tilskudssatsen afhænger af ansøgervirksomhedens størrelse og omsætning, desuden skelnes mellem anlægstilskud til konvertering og anlægstilskud til energieffektivisering. Kilde: Energistyrelsen
31Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
er tale om komponenter inden eller uden for virksomhedens matrikel.
Energistyrelsen baserer ordningen på EU’s rammer for støttesatser, hvilket udmunder i maksimale støttesatser, som er afhængige af virksomhedens størrelse og det pågældende projekt. I tabellen ses de retningsgivende støttesatser for konverterings og energieffektiviseringsprojekter i forhold til virksomhedens størrelse. Derudover er der i ordningen sørget for at sikre en høj energieffektivitet gennem forudsætninger om, at de miljø og energimæssige forbedringer skal have et rimeligt forhold til de omkostninger, som projektet omfatter. Derfor reduceres tilskuddet efter energieffektivitet og rentabilitet (se faktaboks). Det er et krav til energieffektiviteten, at tilskuddet ikke overstiger 23 kr. pr. GJ fossilt brændsel, som konverteres, set over en 10årig driftsperiode. Det vurderes, at tiltag med en tilbagebetalingstid på under to år er så rentable, at de under alle omstændigheder ville blive gennem
ført. Derfor vil tilskuddet blive tilpasset, således at projektet inklusive tilskud netop har en toårig simpel tilbagebetalingstid.
Særligt om energibesparelserDe energibesparelser, som opnås, kan fjernvarmeværket få retten til at indberette, hvis der ikke ydes tilskud til disse. Yder værket eksempelvis rådgivning, kan fjernvarmeværket få retten til at indberette energibesparelsen, såfremt alle de gældende regler herfor overholdes.
Gennemføres de energibesparende tiltag uden konvertering, kan ”VE til proces”støtteordningen ikke anvendes. Her henvises til energiselskabernes lovpligtige energispareordning eller Erhvervsstyrelsens Vækstfond, hvor det er muligt at søge om mindre tilskud, hvis tiltagene eksempelvis opfylder kravene om Grøn Industrisymbiose. Det vil sige, at de udnytter hinandens restprodukter.
Desuden eksisterer andre tilskudsmuligheder til projekter, afhængigt
af hvor i landet fjernvarmeværket er placeret. Hvis I har en projektidé, er I velkomne til at kontakte Grøn Energi og høre om mulighederne. J
Andre parametre for tilskudstilsagn
eU's miljøramme > 55 mio. kr. Søges et tilskud over 55 mio., skal ansøgningen godkendes i EU.
Ordningens rammerEnergieffektivitet sikres ved at give tilskud på maks. 23 kr./GJ fortrængt fossilt brændstof set over 10 år.
rentabilitetMin. 2 års simpel tilbagebetalingstid inkl. tilskud.
For mere info se: http://www.ens.dk/forbrugbesparelser/indsatsvirksomheder/veproces.
Fjernvarmebranchens rådgivereSpørg Aon om dine forsikringsforhold
Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.
Med specialviden indenfor varme- ogkraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx• Risikoanalyse• Udarbejdelse af udbud• Løbende forsikringsrådgivning• Rådgivning i skadessituationer• Årlig forsikringsgennemgang• Pensionsrådgivning
Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk
Gunnar Jørgensend 3269 7418
m 4019 7630guj@aon.dk
Niels K. Pedersend 3269 7429
m 2938 2506nkp@aon.dk
Anders Madsend 3269 7412
m 2810 2638anm@aon.dk
Peter Dalsgaardd 3269 7443
m 4074 7217ped@aon.dk
Margit Nissen d 3269 7417man@aon.dk
32 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Te
ks
T: P
artn
er K
atrin
e Mø
ller Ja
cob
sen
, Ho
lst, ad
voka
ter km
j@h
olst-la
w.co
m
Varmeforsyningsvirksomheder og aktindsigt – en praktisk vinkel1. januar 2014 træder den nye offentlighedslov i kraft, og dermed kommer der nye regler om aktindsigt. Artiklen beskriver, hvad de nye regler betyder for kollektive varmeforsyningsvirksomheder.
AkTInDsIGT Ud fra en praktisk synsvinkel behandler artiklen nogle centrale forhold omkring varmeforsyningsvirksomheders håndtering af aktindsigtsbegæringer iht. offentlighedsloven med udgangspunkt i de regler, der træder i kraft den 1. januar 2014, og med særligt fokus på virksomhedernes drifts og forretningsoplysninger.
Kollektive varmeforsyningsanlæg iht. varmeforsyningsloven med en kapacitet over 10 MJ/s er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det betyder, at der kan søges aktindsigt direkte hos disse varmeforsyningsvirksomheder, og varmeforsyningsvirksomhederne skal ved deres behandling af aktindsigtsbegæringer følge offentlighedslovens regler.
Ud fra en praktisk synsvinkel samler interessen sig særligt om de udfordringer, det kan give, når aktindsigtsbegæringer omfatter dokumenter med fortrolige forretningsmæssige oplysninger såsom priser, aftalevilkår, produktions og driftsdata mv., som kan risikere at skade virksomheden eller dennes medkontrahenter, hvor disse indgår i konkurrence med andre aktører på eller med relationer til forsyningsmarkedet.
Nedenfor følger en gennemgang af den praktisk relevante situation, hvor varmeforsyningsvirksomheden anmodes om aktindsigt i fortrolige forretningsmæssige oplysninger. Herefter følger en mere procesorienteret gennemgang af de aktindsigtsregler, der umiddelbart har størst relevans for særligt private varmeforsyningsvirksomheder. Der er taget udgangspunkt i de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2014.
Hvilke dokumenter kan der kræves aktindsigt i, og hvornår kan fortrolige forretningsoplysninger undtages?
Efter offentlighedsloven er udgangspunktet, at der kan kræves aktindsigt i alle oplysninger hos varmeforsyningsvirksomheden, medmindre oplysningerne falder ind under de undtagelser til aktindsigt, der konkret er beskrevet i loven.
Oplysninger om forretningsforhold mv.En praktisk særdeles relevant undtagelse vedrørende erhvervsmæssige forhold følger af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, som er videreført i den ny offentlighedslovs § 30, stk. 1, nr. 2.
Herefter omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om:”tekniske indretninger eller frem-gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betyd-ning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodnin-gen ikke imødekommes”.
Bestemmelsen kan kun begrunde undtagelse fra aktindsigt, såfremt der må antages at være en nærliggende risiko for, at videregivelsen af oplysningerne – typisk af konkurrencemæssige grunde – vil påføre virksomheden økonomisk skade af en vis betydning.
Selvom varmeforsyningsvirksomheden ikke er konkurrenceudsat, indgår virksomheden ofte i en række nære relationer med virksomheder, der helt eller delvist driver virksomhed i konkurrence med andre, f.eks. kraftvarmeværker, industrivirksomheder mv., og i disse situationer kan f.eks. aftalevilkår om priser, omkostningsfordelingsnøgler og tekniske og driftmæssige data være oplysninger, som af hensyn til samarbejdspartens risiko for økonomisk skade ved videregivelse af oplysningerne kan være undtaget fra aktindsigt.
I Energitilsynets afgørelse af 5. marts 2013 vedrørende aktindsigt
i Haderslev Kraftvarmeværk fandt Energitilsynet, at nøgletalsoplysninger for affaldsforbrændingsanlægget konkret kunne undtages af konkurrencemæssige årsager.
I sagen var begæret fuld aktind-sigt hos affaldsforbrændingsværket Haderslev Kraftvarmeværk, herunder i en række nøgletal, bl.a. omkost-ningsopgørelser og driftsprognose, der samlet afdækkede værkets totalomkostninger i 2000-2004. Det centrale spørgsmål i sagen var, om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt bl.a. iht. undtagelsen i of-fentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, begrundet i værkets konkurrencesi-tuation, henset til at affaldsforbræn-dingsanlæg økonomisk skal hvile i sig selv. Energitilsynet fastslog, at der var en nærliggende risiko for, at en videregivelse af værkets nøgletal, bl.a. af konkurrencemæssige årsager, ville påføre værket økonomisk tab, idet Energitilsynet fandt, at andre affaldsudbydere via nøgletalsoplys-ningerne ville kunne udlede værkets nederste grænse for taksering af af-faldsbehandlingsprisen, og at værket derved ville opnå en ugunstig for-handlingsposition i forbindelse med affaldsudbud.
Selvom der ifølge lovforarbejderne til den ny offentlighedslov vil gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil indebære en nærliggende risiko for økonomisk skade, skal risikoen for, at videregivelse kan indebære økonomisk skade af en vis betydning, vurderes konkret i forhold til de oplysninger, der begæres udleveret.
Hvad gælder, når oplysningerne er omfattet af en fortrolighedsaftale?Varmeforsyningsvirksomheden er over for sine samarbejdsparter typisk pålagt en forpligtelse til at holde oplysningerne om parternes
33Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Fyr ikke for gråspurveneUdnyt overskudsvarmen!
Overskudsvarme fra produktions-virksomheder i jeres forsynings-
område kan give CO2 neutral fjernvarme til forbrugerne.
Produktionsvirksomheder og butikker i jeres for-syningsområde smider lige nu overskudsvarme ud til gråspurvene. I kan i stedet få den leveret ind på fjernvarmenettet.
• Fjernvarmeværket får CO2-neutral energi• Fjernvarmeværket får energibesparelsen• Både fjernvarmeværket og virksomheden belønnes økonomisk
Fjernvarmeprisen 2013SuperBrugsen i Skjern vandt Fjernvarmeprisen 2013 ved at udnytte overskudsvarme fra butik-kens køleanlæg.
ILK projekterede anlægget og stod for:
• Tilbudsindhentning• Byggestyring• Mægling/økonomi/afgifter • Indkøring af anlæg
Scan QR-koden for yderligere referencer. Eller kontakt os for et uforpligtende møde om Jeres værks muligheder.
8614 8100 – www.ilk.dk
samarbejde og vilkårene i en samarbejdsaftale fortrolige. Selvom der ikke er indgået en udtrykkelig aftale om fortrolighed, vil det følge af markedsføringslovens regler, at der i samarbejdsforhold er pligt til at holde oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder, f.eks. priser, produktionsprocesser, strategier mv., fortrolige, og der gælder således et forbud mod at videregive sådanne oplysninger.
Selv oplysninger, som virksomheden er forpligtet til at holde fortrolige, kan virksomheden alene undtage fra aktindsigt iht. offentlighedslovens regler, dvs. f.eks. begrundet i risikoen for økonomisk skade. Virksomheden påtager sig ikke et ansvar for at bryde fortroligheden, såfremt virksomheden har en forpligtelse til at videregive oplysningerne efter offentlighedslovens aktindsigtsregler.
Det er i den situation relevant at indhente samarbejdspartnerens bemærkninger til aktindsigtsbegæringen særligt vedrørende dennes eventuelle risiko for at lide økonomisk tab, såfremt aktindsigt imødekommes. Derved sikrer varmeforsyningsvirksomheden sig så vidt muligt mod en risiko for at misligholde fortrolighedsforpligtelsen.
Varmeforsyningsvirksomheden bør dog samtidig være bevidst om, at det er varmeforsyningsvirksomheden selv, der har ansvaret for, at aktindsigtsbegæringen behandles i overensstemmelse med offentlighedslovens aktindsigtsregler. Varmeforsyningsvirksomheden må således selvstændigt foretage vurderingen af, om oplysningerne – bl.a. på baggrund af oplysningerne fra samarbejdsparten – kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler.
Processen, når varmeforsynings-virksomheden modtager begæring om aktindsigt
Hvem kan begære aktindsigt – og kan der kræves en begrundelse for begæringen?Ifølge offentlighedsloven har enhver ret til at få aktindsigt i virksomhedens oplysninger. Der kan ikke stilles krav om hverken retlig interesse eller nogen form for begrundelse for aktindsigtsbegæringen. Det kan alene kræves, at den pågældende har
34 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
BIO-OLIEVegetabilsk fyringsolie
til fjernvarmenMed 10 års erfaring med bioolie, tilbyder vi:
• PRIMEOL - Olie(rotation)• PREMIUM+ Olie (trykforstøvning)
• Kvalitets-garanti (aske 0,0 -%)• Optimale brændværdier
• Leveringsgaranti fra eget tanklager:- kapacitet: 12.000 m3
- levering med egne tankbiler
Kontakt:Bjørn E. Larsenbj@bio-olie.com
Telemarken 7, 5600 FaaborgTlf. +45 62 61 20 54 Fax +45 62 61 00 21
www.bio-olie.com
Indhent
tilbud
PROVEN TECHNOLOGYwww.desmi.dk
INDIVIDUELLE PUMPELØSNINGER
DESMI leverer ud over de mere traditionelle løsninger også løsninger med standardpumper i seriedrift, hvilket ofte resulterer i stor fleksibilitet og højere virkningsgrad.
DESMI’s pumpeløsninger garanterer:
Ring og hør om dine muligheder: 72 44 02 50
DriftssikkerhedEnergieffektive løsningerNem servicering
Scan QR koden og læs mere om dine
muligheder
givet de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den sag eller de dokumenter, som aktindsigtsbegæringen omfatter. Efter den nye offentlighedslovs § 7 skal aktindsigtsbegæringen tillige anføre det emne eller tema, som de efterspurgte oplysninger vedrører. Til gengæld er der mulighed for at få aktindsigt i alle dokumenter eller sager over en vis periode, der vedrører et bestemt emne.
Hvor hurtigt skal man svare på en aktindsigtsbegæring?Tidligere har der ikke været en egentlig svarfrist for aktindsigtsbegæringer. I offentlighedslovens § 36 er nu indsat et direkte krav om, at en aktindsigtsbegæring skal færdigbehandles inden for syv arbejdsdage, medmindre det på grund af f.eks sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Sagens kompleksitet vil bl.a. kunne begrunde en udsættelse i situationer, hvor det er relevant at indhente bemærkninger f.eks. fra en
samarbejdspart, som berøres af aktindsigtsbegæringen. Ansøgeren skal orienteres om årsagen til udsættelsen, og hvornår et svar kan forventes.
Uanset 7dages fristen skal svar på aktindsigtsbegæring gives snarest muligt, hvilket betyder, at det skal tilstræbes, at der svares inden for 12 arbejdsdage efter modtagelsen af begæringen.
Kan virksomhedens afslag på aktindsigt påklages?Der er i dag ingen administrativ klagemyndighed, når en varmeforsyningsvirksomhed giver afslag på aktindsigt. Vil den, der begærer aktindsigt, ikke acceptere et afslag, er vedkommende henvist til at anlægge sag mod varmeforsyningsvirksomheden ved domstolene. Efter den ny offentlighedslov er ministeren givet en bemyndigelse til at fastsætte regler om administrativ klageadgang. Sådanne regler er dog endnu ikke fastsat.
Søges der i stedet aktindsigt i varmeforsyningsvirksomhedens oplysninger anmeldt til Energitilsynet, vil ansøgeren kunne påklage et afslag på aktindsigt til Energiklagenævnet med efterfølgende indbringelse for domstolene. Varmeforsyningsvirksomheden er dog ikke part i aktindsigtssagen og kan ikke klage over en aktindsigtsafgørelse fra Energitilsynet.
Afsluttende bemærkningerDen nye offentlighedslov viderefører i vidt omfang de gældende regler om aktindsigt med enkelte ændringer. Der synes dog inden for forsyningsområdet – som generelt i samfundet – at være en stigende interesse for aktindsigtsreglerne og muligheden for ad den vej at få indsigt i forretningsoplysninger hos virksomhederne. Selvom regelsættet for private varmeforsyningsvirksomheder med den nye offentlighedslov således ikke er væsentligt ændret, er der grund til at have fokus på håndteringen af aktindsigtsbegæringer. J
Hos Naturgas Fyn er kunden altid i centrum og tilbydes bl.a.•Professionelgennemgangafvirksomhedensenergiforbrug•Fokuspåenfællesindkøbsstrategi•Gratisprisovervågning•Markedsinformationmålrettetkunden
Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet.Se mere på www.naturgasfyn.dk
Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang af din naturgasleverance
Naturgas er meget mere end pris og børstillæg!
SjællandChristian Smidt tlf.51497503
FynNiels Egedal
tlf.40341831
Midt/NordjyllandSigne Sporring tlf.51497382
Syd/SønderjyllandPeter Lambæk Nielsen
tlf.40341856
Til hele Danmark
21019_NGF_A4_Gartner_Annonce.indd 1 10/09/13 14.00
36 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Te
ks
T: L
ed
er a
f forre
tnin
gso
mrå
de Ja
n d
e Wit, D
Gc
jdw
@d
gc.d
k og
viced
irektø
r Jan
K. Je
nse
n, D
Gc
jkj@d
gc.d
k
De decentrale kraftvarmeværker er ikke ”the missing link”Landets 450 decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. Tages enheder ud af drift, mister energisystemet også mulighed for at integrere sol, vind og biogas.
krAFTVArMe Mange af de decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker har de senere år fået færre driftstimer. Dette skyldes, at de over et stykke tid har haft svært ved at konkurrere på produktionsprisen med blandt andet kulkraft.
Det er paradoksalt, idet de gasfyrede anlæg ofte har højere brændsels effektivitet og lavere CO2emission end eksempelvis de kulfyrede enheder. Kvotesystemet for CO2 skulle have fremmet elproduktion med lav CO2emission, men i øjeblikket har CO2systemet ikke denne ønskede effekt, idet priserne på kvoter er historisk lave.
Mange anlægsejere overvejer derfor at tage de naturgasfyrede enheder ud af drift med den aktuelle situation in mente og det forhold, at der fra år 2018 vil komme yderligere forringelse af indtjeningsforholdene for mange anlæg. De gasmotor og gasturbinebaserede decentrale enheder udgør ca. 25 % af den driftsklare elproduktionskapacitet og repræsenterer en allerede afholdt investering på mere end 10 mia. kr.
De decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el, gas og varmesystemet. De fleste af værkerne er udstyret med varmeakkumuleringstanke, der endvidere gør lagring mulig, når der optræder tidsforskydning mellem forbrug og produktion. Begge dele bliver stadig mere væsentligt med øget indpasning af fluktuerende og ikkefluktuerende VE.
Artiklen beskriver denne unikke og eksisterende produktionsressource, og hvordan den netop kan blive en meget vigtig spiller i fremtidens VEindpasning, smart gridsystemer og de muligheder, anlæggene byder på som regulerings og backupenheder; ydelser, der bliver stadig mere betydende med øget og prioriteret VEindpasning.
450 decentrale kraftvarmeværkerDer er i Danmark etableret ca. 450 mellemstore og større decentrale kraftvarmeværker baseret på enten gasmotorer eller gasfyrede gasturbiner.
Som det fremgår af tabel 1, er den samlede eleffekt på de ca. 750 motorenheder ca. 1.000 MWe, og den tilsvarende samlede effekt fra selve gasturbinerne (i alt ca. 33 stk.) er lige knap 700 MWe.
ProduktionsbetingelserElmarkedet i Danmark (og en lang række andre nære EUlande) undergår forandring i disse år. En stadigt større andel el kommer ind som prioriteret og højt betalt VEel. Denne elleverance stammer i vidt omfang fra fluktuerende forsyningskilder som eksempelvis vind og sol. Anden prioriteret el kommer ind som et resultat af forbrænding af affald. Denne produktion må karakteriseres som ikkefluktuerende, idet den simpelthen har som væsentligste formål at bortskaffe affaldet.
Så det frie elmarked, som langt de fleste af de nævnte kraftvarmeanlæg leverer til, bliver i virkeligheden
trængt. Dette betyder også, at når man melder ind med produktionspriser på børsen, vil skæringsprisen, hvor udbud og efterspørgsel mødes, være lavere end tidligere.
På selve produktionsprisen (dvs. kapitalomkostninger fraregnet) er de gasfyrede anlæg p.t. ikke blandt de allerbilligste. Her kommer vandkraft og eksempelvis kulfyrede enheder ofte ind med lavere produktionspris. Dette betyder færre årlige driftstimer for mange af de gasfyrede, decentrale anlæg. Dette har været meget tydeligt de senere år.
Med indførelsen af CO2kvotesystemet var det tanken at afgiftsbelægge efter CO2belastningen for produktionen. De meget lave CO2kvotepriser gør, at kulkraft nu ender med en lav produktionspris trods højere CO2belastning end de gasfyrede værker.
regulering, backup mv.De gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg, der p.t. er opstillet i Danmark, rummer gode muligheder for meget effektivt at kunne bidrage med balancekraft og andre systemydelser til elnettet.
Helt generelt vil anlæggene med deres anvendelse af generatorer være et plus for systeminerti og robusthed over for påvirkninger. Den decentrale placering i forhold til central placering er også en fordel med hensyn til levering af aktiv og reaktiv effekt til elsystemet.
Særligt for gasmotorerne vil en meget stor del af den installerede effekt
Gasmotorer Gasturbiner Simple cycle
Gasturbiner Combined cycle
MWe MWe MWe
Østdanmark 250 43 283
vestdanmark (inkl. fyn) 750 142 225
Total 1.000 185 508
Tabel 1: Fordeling af installeret eleffekt på teknologi og placering i Øst-/Vestdanmark for de gasfyrede anlæg.
37Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Hvad bruger I til at opnå jeres energisparemål?
Med udgangspunkt i data fra jeres fjernaflæste målere giver eButler jer grundlaget for en systematisk indsats indenfor energiforbedringer – til gavn for bundlinjen og fjernvarmeselskabets grønne profil.
Saseco ApSHaslegårdsvej 10
8210 Aarhus V
+45 66 80 44 80info@saseco.dkwww.saseco.dk
være i stand til at levere hurtig start/stop og lastregulering uden bekostelig nyinvestering og uden væsentligt øgede drifts og vedligeholdelsesomkostninger. Søgning på internet og samtaler med de markedsledende gasmotorfabrikanter og/eller disses repræsentanter viser, at det for de fleste af motortyperne er muligt at udføre start og komme op på fuld last (eller tæt på fuld last) på ca. 5 minutter. Dette fordrer, at motoren (herunder smøreolie) er varmholdt, eksempelvis ved hjælp af varme fra fjernvarmevand eller elpatroner. Fra 100 % last til stop vil i dag typisk tage 1 minut.
En enkelt større nyudviklet gasmotor (Wärtsilä 50 SG, 18 MWe) rapporteres at kunne nå fuld last på mindre end 1 minut (se figur 1). Blandt de mindre anlæg ses der også enheder, der kan nå fuld last på mindre end 1 minut. Det danske firma EC Power oplyser, at dets mest solgte enhed når 70 % last på 15 sekunder, og fuld last nås inden for ekstra 20 sekunder. Stop tid mht. elleverance er for mange anlæg nede på 1 minut.
De motoranlæg, der i dag i Danmark er meldt ind til systemydelser, er oftest indrettet efter gældende
systemleveringskrav. Dette betyder p.t. en tidsramme på 15 minutter i forbindelse med backup. Ombygning til en starttid på ca. 5 minutter vurderes at kunne gennemføres for ca. 25.000 kr. på de anlæg, hvor dette er muligt, se tabel 2. Der kan ligge anlægstekniske begrænsninger mht. hurtig adgang til tilstrækkeligt kølevand ved start og lastpålægning (”koldpropper” i fjernvarmesystem). Dette kan formentlig undgås ved udskiftning af ventiler og nøje styring af disse.
Gasmotorer af dualfueltypen vil, hvis der alene køres på dieselolie under start, principielt klare dette helt som de meget hurtige nødstrømsdieselanlæg. Denne motortype har således en fordel både hvad angår hurtig opstartsoption og i system og forsyningsmæssig henseende. Dette har man indset og udnyttet i eksempelvis Estland, hvor et dualfuelmotorbaseret reserve og spidslastværk på i alt 250 MWe er under indkøring. Anlægget opfylder nyeste EU Grid Codes og vil kunne forblive i drift med
Figur 1: Eksempel på lastkurve for Wärtsilä 50 SG gasmotor (ca. 18 MWe). Fuld last nås på under 1 minut (kilde: Wärtsilä).
This loading rate is available for:• Loads between 10 % and 100 %• A running engine that has reached
nominal operating temperatures.
From 10 % load to 100 % load in just 42 seconds + 400 kW/s
38 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modul-baserede måler har integreret radiosender og 16 års batterilevetid.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
SHARKY - fremtidssikret præcision
Glentevej 1 . 6705 Esbjerg Ø Telefon +45 7613 4300 . Fax +45 7613 4301 info@diehl-metering.dk . www.diehl-metering.dk
Diehl ønsker en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår Vi holder lukket 24/12 - 1/1, begge dage inklusiv
netfrekvenser helt ned til 46,5 Hz. Dette værk erstatter i vidt omfang de tilsvarende ydelser indkøbt via kabelforbindelser fra nabolandene.
I Tabel 2 sammenfattes eksempler på fundne og leverandøroplyste data for reguleringsegenskaber iht. dagens standard. DGC har i de følgende kolonner forsøgt at give et bud på, hvordan udviklingen fremover vil kunne gå for de stationære gasmotorer til elpro
duktion. Combined cycle (CC)gasturbineanlæggene har normalt dampkredsen som en markant flaskehals for hurtig opstart. Denne begrænsning betyder, at opstart vurderes at tage 3060 minutter. Dette gælder også, selv om flere af anlæggene er af flyderivattypen. Denne begrænsning kan imødegås ved at indbygge et bypass, således at dampkredsen bypasses.
Kun et af de bestående danske anlæg har DGC bekendt denne mulighed, nemlig Silkeborg Kraftvarmeværk, der derved er i stand til at starte op på 10 15 minutter.
Nye simple cyclegasturbineanlæg har som standard typisk en opstartstid på 10 minutter fra kold tilstand. Der kan fås versioner, der kan starte på 5 minutter. Rampe op og rampe nedhastighed for f.eks. GE’s simple
State-of-the-art + 5 år + 10 år
starttid 515 min. 5 min. 15 min.
stoptid 15 min. 13 min. 1 min.
Lastændring 0,155 % pr. s. 0,55 % pr s. 15 % pr. s.
Omkostning, inv. 025.000 DKK1) Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk.
Omkostning d/v Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk.
Tabel 2: State-of-the-art og DGC's forventning omkring mulig fremtidig udvikling for stationære gasmotorer.1) Enkelte motorer med ældre styresystem mv. kræver større og mere bekostelig ombygning.
39Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
cycleturbiner eller CCkoblede systemer med bypass er ca. 12 MWe/min. Den hurtige udgave af LM6000 (PHversionen) og LMS100 kan rampe op og ned med 50 MWe/min. De eksisterende simple cycleanlæg, der er opstillet i Danmark, er dog alle med termisk tungere gasturbiner af industritypen.
Sammentænkning af energisystemer, indpasning af VEPå mange af de decentrale, gasfyrede anlæg er der de seneste år blevet ombygget og installeret nyt udstyr for dermed på bedste vis at kunne producere med den til enhver tid mest økonomiske ressource og tilbyde ydelser i markedet, som kan give forøgede driftsindtægter.
Der er på et betragteligt antal anlæg installeret elkedler, således at man ud over evt. at stoppe sin elproduktion samtidig kan igangsætte et elforbrug og dermed hjælpe ”dobbelt”, når der f.eks. pludselig er større produktion end forbrug i elsystemet. Og vice versa naturligvis.
Flere anlæg har installeret varmepumper. Visse af disse udnytter restvarme i f.eks. røggas til øget varmeproduktion. Hermed bliver det faktisk muligt at køle røgen ned til temperaturer under den returvandstemperatur fra varmesystemet, som ellers ville udgøre den nedre kølegrænse for røgen. Og netop når røgen køles så langt ned, opnås også et øget energiudbytte grundet øget vanddampskondensation af røgen. Andre udnytter industriel spildvarme eller andre varmekilder til varmeoptaget.
Mange decentrale anlæg har installeret store solfangersystemer og baserer derfor en betragtelig del af sommerens og overgangsperiodernes forbrug på sol. I forbindelse med disse store solfangeranlæg er der oftest også etableret yderligere varmelagringskapacitet.
På enkelte anlæg er etableret sæsonlagre, væsentligst tiltænkt at overskydende solvarme fra sommeren vil kunne gemmes og via en varmepumpe nyttiggøres senere i fyringssæsonen, se eksemplet
Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på www.danskfjernvarme.dk, hvor du
også kan tilmelde dig. Alle er velkomne!
Kurser, møder og temadage fra Dansk FjernvarmeDet sker
2. december Modul A.0.15 Alenearbejde på godt og ondt Kolding
3. december4. december Temadag om præisolerede fjernvarmerør Roskilde
Fredericia
9. december Modul A.3.9 Kan du blive bedre til salg? Kolding
10. december Temadag om den nyeste lovgivning Kolding
11. december Modul B.5.2 Regnerier i energi- og varmesektoren – erfa-dag Kolding
11. - 12. dec. Modul A.2.5 Produktion og drift – biogasanlæg Kolding
12. december Modul D.0.4 Tekniske og almindelige bestem-melser – fyraftensmøde Silkeborg
16. januar Temadag om afgifter, brush-up for biomasse-værker Kolding
20. - 21. jan. Modul A.1.1 Planlægning og projektering af udførelsen, trin I Kolding
21. januar Stormøde i erfa-gruppen for affaldsvarme Kolding
22. - 23. jan. Modul A.3.5 Afkøling – lavere returtemperatur Kolding
23. januar Modul B.1.6 Erfa-træf om ledningsnettet Kolding
28. januar Modul A.3.11 Kvalitetssikring og intern audit af energibesparelser Kolding
29. januar Modul B.0.10 Afgifter – for ledere og revisorer Kolding
29. januar Modul A.2.0 Gasfyrede kedler Kolding
30. januar Modul A.0.3 Introduktion til fjernvarme Kolding
30 januar Modul B.3.4 Fjernaflæsning Kolding
3. februar Modul A.2.9 Grundlæggende el Kolding
3. - 7. feb. Modul A.2.3 Gasteknik/gasmotor Kolding
6. februar Modul B.1.4 Udbud og indkøb Kolding
40 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
ny Viden
vist i figur 2.En række gasfyrede, decentrale anlæg anvender i dag biogas direkte som brændsel. Mange af de øvrige anlæg vil også kunne ændres til direkte biogasdrift eller anvende ”grøn gas”, der leveres via det eksisterende gasnet. De gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg er således VEparate.
Skillevej?En stor del af de gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg blev etableret i perioden 19921995. Dette betyder, at de nu har over 20 års drift bag sig.
For at initiere denne omlægning af elproduktionen fra central til mere decentral produktion blev der i de første mange driftsår givet favorable elafregningspriser i skarpt fastlagte tidsintervaller over dagen og ugen. Denne driftsform viste sig markedsmæssigt mindre gunstig senere. Afregningen blev derfor omlagt, så de større decentrale anlæg gik over til at få en produktionsuafhængig støtte for dermed at agere markedsrigtigt med indmelding af kostægte produktionspriser mv.
Denne støtte vil nu fra 2018 falde bort for et betragteligt antal af disse anlæg. Dette har ført til, at mange gør sig overvejelser omkring fortsat drift, udsætter større servicearbej
der og faktisk overvejer nedtagning af disse produktionsenheder på en række værker.
KonklusionDen produktionseffekt, der risikerer at blive taget ud af drift, er en væsentlig spiller for fremtidens elnet og VEintegration på følgende punkter:
ɟ Regulerbarhed (op/nedregulering), nødvendigt når bl.a. fluktuerende VE skal integreres.
ɟ Hurtig start og stop, nødvendigt når bl.a. fluktuerende VE skal integreres.
ɟ Umiddelbart egnet til drift på grøn gas i gasnettet og dermed allerede VEklar.
ɟ Den producerede el kan evt. også anvendes direkte on site i forbindelse med store varmepumper. Hermed kan bekostelig eleffekt forstærkning i eldistributionsnet undgås.
ɟ En unik kobling mellem el, varme og gasforsyningsnettet med lager til lagring af varme.
ɟ Anlæggene arbejder som kraftvarmeanlæg. Netop med dette produktionsprincip opnås en brændselsbesparelse i forhold til separat produktion af el og varme.
De danske gasfyrede, decentrale
kraftvarmeanlæg på henholdsvis gasmotorer og gasturbiner repræsenterer skønsmæssigt en samlet og allerede afholdt anlægsinvestering på mere end 10 mia. kr. Decentral kraftvarme med hurtigt regulerende enheder som de motor og gasturbinebaserede er en fordel for VEintegrationen. Systemet er etableret – og det virker. Anlæggene er derfor ikke ”the missing link” i Danmarks fremtidige energisystem. J
Figur 2: Eksempel på et meget fleksibelt decen-tralt kraftvarmeanlæg, hvor der er installeret både store gasmotorer, varmeakkumulering (korttids- og langtidsla-ger), gasfyrede kedler, el-kedler, varmepumper og solvarme (kilde: Bræd-strup Fjernvarme).
Læs mereRegeringen og Folketinget: Energiaftalen af 22. marts 2012Energinet.dk: Grøn gas – en del af fremtidens sammenhængende energisystemIngeniøren: ”Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftvarmeværker”, Sanne Wittrup, januar 2013Energinet.dk og Energistyrelsen: Technology Data for Energy Plants, maj 2012EnergySupply, okt. 2013: Minister: Frit brændselsvalg kan koste op til 1,5 milliarderWärtsilä (www.wartsila.com)Brædstrup Fjernvarme (www.braedstrupfjernvarme.dk)
Kunne din fjernvarmepris være lavere?Vi kan hjælpe dig med at optimere dine el-indtægter. Det giver dig det økonomiske grundlag til udvikling, investering eller til at sætte varmeprisen ned.
Vi hjælper dig ved at optimere din drift 365 dage om året - hele døgnet. Resultatet er, at du får størst mulig værdi for den fleksibilitet, dit anlæg har.
Vil du vide mere om, hvordan det kan gøres?
Danske Commodities tilbyder produktionsbalanceansvar, finansiel prissikring af el-indtægter, grundbeløbssikring, intraday handel, blokbud, alle reguleringsmarkeder, prissikring på naturgas og meget mere.
www.danskecommodities.com
Ring tilTorben Gregersen
+45 2078 3636
42 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
1.158 husstande i Søndersø kan se frem til at
udskifte naturgas med fjernvarme, efter at kommunen har vedtaget en ændring af varmeplanen.
Ændringen åbner for, at fjernvarme om få år kan erstatte naturgas i byen, og politikerne er klar til at stille kommune garanti.
Fjernvarme Fyn er klar til at overtage forsyningspligten. Men inden selskabet vil opvarme anslået 299.000 kvadratmeter og grave en 7,5 kilometer lang ledning ned fra Odense til Søndersø, skal halvdelen af byens husstande tilslutte sig projektet. (Kilde: Fyens Stiftstidende)
Force Tech-nology har i Frederiksværk
netop åbnet Dansk Testcenter for Bioenergi, der skal afprøve nye brændselstyper og teknologier.
Centret er placeret hos Halsnæs Forsynings varmeværk i Frederiksværk. Med tilføjelsen af en træpillekedel råder forsyningsselskabet nu over tre biomassefyrede 10 MWkedler, som muliggør realistiske test og målinger i stor skala.
Testcenterets størrelse giver mulighed for at teste blandt andet røggasrensning og forskellige komponenter. (Kilde: DS Bladet)
Andels-havere i Gårslev
Fjernvarme har nu endegyldigt sagt ja til en fusion med naboværket I Gauerslund.
Også på den ekstraordinære generalforsamling var der opbakning til at lade sig fusionere med Gauerslund Fjernvarme, og derfor vil Gårslev Fjernvarme være fortid pr. 1. juni 2014.
Gårslev Fjernvarme har cirka 350 forbrugere, mens Gauerslund Fjern
varme har 2.820. I forvejen forestår Gauerslund Fjernvarme driften af Gårslev Fjernvarme.
Gauerslund Fjernvarme har i øvrigt netop kunnet fejre 50års jubilæum. (Kilde: Vejle Amts Folkeblad)
Sydlangeland Fjernvarmes nye solvarme-
anlæg sparede allerede i den første måned med indkøring værket for at bruge 60 ton halm.
Solvarmeanlægget skal stå for cirka 2022 procent af det samlede varmeforbrug på Sydlangeland.
Prisen for anlægget, der blev indviet 1. november, kom op på 26 mio. kommunegaranterede kroner. (Kilde:
Fyns Amts Avis)
De syv fjernvarme-selskaber, der er samlet i foreningen
netVarme og VEKS er lodret uenige om, hvem der skal betale regnin-gerne for købet af Køge Kraftvarme-værk. Og om der er en regning ved købet.
NetVarme har beregnet den ekstra regning til 2.000 kr. per forbruger, mens VEKS kan fremlægge tal, der viser 300 kr. per forbruger og et plus efter blot ganske få år.
Roskilde Kommune, der er den største aftager af varme, har krævet en uvildig undersøgelse af sagen, som handler om en regning på 76 mio. kr.
De syv fjernvarmeselskaber i NetVarme er Roskilde Forsyning, Vejlegårdens Fjernvarmecentral, Vallensbæk Fjernvarme, Greve Fjernvarme, Solrød Fjernvarme, Hvidovre Fjernvarme og Høje Taastrup Fjernvarme. (Kilde: Sjællandske Dagblade)
En defekt fliskedel var ude af drift i hele 60 dage. Det kan ses
på Billund Varmeværks regnskab, der viser et underskud på lidt over 3,8 mio. kr.
Situationen blev absolut ikke bedre af, at den kran, der forsyner brandkammeret med flis, faldt ned og gav store skader. Samtidig gik leverandøren af fliskedlen konkurs. Løsningen blev, at varmeværket selv stod for at bygge kedlen om, og siden da har den fungeret uden problemer. Mens fliskedlen var ude af drift, havde værket et merforbrug til naturgas på syv mio. kr. Samtidig er omkostningen til udbedring løbet op i cirka en mio. kr.
Varmeværket har næsten fordoblet antallet af kunder siden 2005. (Kilde: Vejle Amts Folkeblad)
Efter at Blenstrup Kraftvarmeværk er gået over til at
fyre med halm, er der flere, som har vist interesse for at få fjernvarme fra værket.
Fem nye forbrugere har allerede meldt sig ind, og yderligere 510 stykker er interesserede, især hvis de kan spare 5.00015.000 kr. om året i varme.
I anledning af værkets 20års jubilæum holdt man forleden åbent hus. Her besøgte op mod 100 mennesker værket. Blandt dem var flere interesserede potentielle fjernvarmeforbrugere. (Kilde: Nordjydske Stiftstidende)
LandeT rUndT
Sydlangeland
Frederiksværk
Køge
Søndersø
Blenstrup
Gårslev/Gauerslund
Billund
Vi leverer naturgas til hele Danmark . Har mange års erfaring på naturgasmarkedet gashandel.dkEr Danmarks største gasselskab . Handler dagligt på de internationale gasmarkeder
DissingG
rafisk.dk
Kontakt HMN Gashandel på 62 25 99 20 og få en kontrakt, der passer til din virksomhed.
tid . mål . behov
for et godt landsmøde!Tak
Fik du ikke talt med os?
Eller er der noget, som du gerne vil have uddybet?
Du kan altid kontakte os på tlf. 62 25 99 20.
opgradering af biogas til naturgasnettet
naturgas til transport
HMN Gashandel_Takke-annonce.indd 1 06/11/13 15.04
HæDer Tidligere leder af Otterup Kommunale Fjern-varme Kaj Johan-sen kunne tidli-gere i år fejre 40-års jubilæum. Han har derfor væ
ret hos dronningen på Amalienborg for at modtage dronningens fortjenstmedalje for 40 års lang og tro tjeneste.
25-års jUbIlæUM Ole Johansen kunne den 21. oktober 2013 fejre sit 25-års jubi-læum som besty-relsesmedlem i nibe Varmeværk.
25 år, som har sat mange solide og gode aftryk i varmeværkets produktion og drift. Allerede det første år var Ole Johansen med i beslutningen om at ændre afregningsformen fra m3målere til energimålere. Siden fulgte beslutningen om naturgaskonverte
ring af den daværende varmecentral på Hovvej og efterfølgende beslutningen om et samarbejde med Nordkraft om at flytte fra centralen på Hovvej og etablere et nyt kraftvarmeværk uden for bygrænsen.
Nibe Varmeværk overtog senere kraftvarmeværket, og et optimeret produktionsanlæg samt køb af gas og salg af strøm til den rigtige pris var med til at skaffe forbrugerne en stabil varmepris.
Til daglig arbejder Ole Johansen også med energi hos det tyske firma Weishaupts afdeling i Aalborg, hvor han har arbejdet i 33 år. Den sidste energi bruges gerne på golfbanen og sammen med familien.
50 år Forsynings-chef Peter Lind, Bogense Forsy-ningsselskab, fyldte den 22. no-vember 2013 50 år. Peter Lind blev ansat på Bogense
Fjernvarme den 1. august 1996 og har
siden sin tiltræden med stor dygtighed ført selskabet gennem overtagelse af vandforsyningen, omstilling fra naturgas til bioolie og senest omstilling til det nybyggede flisfyr.
50 år Direktør hos Haderslev Fjernvarme og be-styrelsesmedlem i Dansk Fjern-varme, morten Hartmann, fylder 50 år den 1. januar
2014. Morten Hartmann blev ansat som driftsleder hos Haderslev Fjernvarme i 1998 og overtog posten som forretningsfører i marts 2005, da den tidligere forretningsfører, Eigil Jensen, gik på pension. Titlen som forretningsfører blev i 2009 ændret til direktør.
I sin tid som leder af Haderslev Fjernvarme har Morten Hartmann bl.a. stået for udskiftning af selskabets gasmotoranlæg, indført fjernaflæsning af målere, etableret et flisfyret anlæg og senest medvirket
44 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
naVne
ønsker alle glædelig jul og godt nytår
Dansk Fjernvarme Den 21. december til 1. januar er sekretariatet lukket– begge dage inklusive
Holst, Advokater | Hans Broges Gade 2 | 8000 Aarhus C
T, 8934 0000 | F, 8934 0001 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com
Holst, Advokater
Holst, Advokater yder højt specialiseret rådgivning til private og offentlige energi-virksomheder inden for alle energi- og for-syningsretlige områder.
Kontakt: Advokat Katrine Møller Jacobsen E, kmj@holst-law.com T, 8934 1156
Advokater
Annonce_Fjernvarmen dec13.indd 1 18-11-2013 14:28:53
til selskabets køb af Dong Energys affaldsfyrede anlæg ved Haderslev, som p.t. er under ombygning til flisfyring.
I tilknytning til sin stilling som direktør for Haderslev Fjernvarme sidder Morten Hartmann med i Haderslev Erhvervsråds Ide og Dialoggruppe for Energi. Siden april 2013 har han desuden været medlem af Dansk Fjernvarmes bestyrelse.
I sin fritid er Morten Hartmann bl.a. counsellor for udenlandske udviklingsstudenter, der er på et års ophold i Danmark gennem Rotarys udvekslingsprogram.
nyT job Preben Pedersen er ansat som ny driftsle-der hos Oksbøl Varmeværk.42årige Preben Pedersen er ny driftsleder hos
Oksbøl Varmeværk. Det bliver hans job at holde kulden fra døren hos de 1.197 kunder hos Oksbøl Varmeværk, der har i alt fem ansatte.
Preben Pedersen afløser John Elmertoft, der efter tre år som driftsleder fortsætter karrieren hos Varde Forsyning.
Preben Pedersen kommer fra Hoelgaard VVS/Billum Smede & Maskinforretning, og han er netop begyndt i sit nye job. Han har dog om nødvendigt mulighed for at trække på både John Elmertoft og den tidligere varmemester Erik Østergaard, der er gået på efterløn.
I sin fritid har Preben Pedersen i adskillige år været gymnastikinstruktør i Billum Idrætsforening. Han bor i sit fødehjem i Borre sammen med Aase Kusk. Parret har tvillingerne Sine og Simon på 13 år.
nyT job Kjeld Eil-rich, 45 år, er an-sat hos Wavin i Horsens som pro-duktchef med an-svar for fjern-varme. Wavins nye produktchef
kommer fra en stilling som R&D Engi
neer hos Danfoss A/S. Igennem en længere årrække har Kjeld Eilrich arbejdet med projektledelse i forbindelse med udvikling af produkter til fjernvarmeindustrien.
nyT job Thomas Christensen er an-sat som ingeniør i Grontmij. Han er 26 år, uddannet ci-vilingeniør i elek-tromekanisk sy-stemdesign og
skal hos Grontmij arbejde med di-mensionering og 3D-modellering af projekter inden for energi og fjern-varme samt processtyring.
Thomas Christensen kommer fra en stilling som designingeniør hos FLSmidth, hvor han arbejdede med konstruktion, dimensionering, 3Dmodellering og finite element modeling (FEM).
45Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
naVne
• •
• • •
Jobannonce Fjernvarmen outline tekst.indd 1 12-11-2013 11:05:06
Følgende har bestået ”Gasmotorteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg” den 1. november 2013:Steen Villekold Rasmussen, Energi Viborg Kraftvarme A/S. Thomas Berg Pedersen, EnergiMidt – Varme. Malene Andersen, FFV Varme A/S. Tom Anker Baungaard, Helsinge Fjernvarme. Kurt Jensen, Hillerød Forsyning. Klaus Kristensen, Kongerslev Fjernvarmeværk a.m.b.a. Finn Andresen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Jesper Illum Sørensen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Per Lyse Nielsen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Bent Andersson, Novozymes A/S. Lasse Damgaard, Novozymes A/S. Søren Møller Pedersen, Novozymes A/S. Nicolaj Schultz, Silkeborg Varme A/S. Kim Bjerg, Vejle Spildevand A/S. Preben Haugaard, Vejle Spildevand A/S.
46 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013
naVne
Konkurrence Landsmøde 2013
I år har Aon sat 10 stk Manchester United gevinster på højkant
De heldige vindere af en Man Utd spilletrøje er:Curt Skov, Marstal Fjernvarme
M. Holm, Aars VarmeværkAnders Møller, Løsning FjernvarmeJohn Kryger, Kerteminde Forsyning
Niels Thomsen, Hjallerup Fjernvarme
Manchester United nøgleringene går til:Leif Binderup, Hjordkær Fjernvarmeværk
Per Dalsgaard, Løgstør FjernvarmeJan Smedegaard, Give FjernvarmeLaurits Nielsen, Marstal FjernvarmePoul Rahbek, Horsens Varmeværk
Aon ønsker alle vindere tillykke med gevinsterne, som afleveres på værket ved førstkommende lejlighed.
Og tak til alle, der var forbi vores stand.
www.aon.dkVores hold er dit hold
Steeltank A/S er en jysk virksomhed med mange års erfa-ring i levering af tankanlæg til energi, miljø, olie og foderstof.
Vi varetager opgaver i hoved- og delentreprise. Isolering, overfl adebehandling, fundering, rørinstallation, instrumente-ring og processtyring kan indgå som en del af leverancen.
Steeltank A/S er specialist i projektering og levering af akkumuleringstanke, dykkerundersøgelse, inspektion samt
reparation af alle former for korrosionsskader.
Steeltank A/S er en ordreproducerende virksomhed, som i dag beskæftiger 35 dygtige og kompetente medarbejdere på såvel tankbyggerier som på fabrikken i Esbjerg. Grundlaget i
Steeltank A/S er Kvalitet, Erfaring og Know-how.
Ved yderligere information kontakt Steeltank A/S på telefon 75 45 08 11 eller på www.steeltank.dk
Steeltank A/S, H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 EsbjergTelefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47
E-mail: steeltank@steeltank.dk
SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tank- og procesanlæg til:
• Varmeakkumulering• Biogasanlæg• Olieanlæg• Silotanke med snegleudtræk• Beholdere og procesrør i rustfri stål
SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, der detail-projekterer og leverer tank- og proces- anlæg i hoved- eller delentreprise.
For yderligere informationer eller et uforbindende projektforslag, kontakt SteelTank på tlf. 75 45 08 11 eller se nærmere på www.steeltank.dk
Steeltank A/S: H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 EsbjergTelefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47
steeltank@steeltank.dk
Store felter med hundred- eller tusindvis af solfangerpaneler ses i stadig større tal herhjemme – og med god grund: Der er ofte store økonomiske og miljømæssige gevinster ved solens stråler.
Med isoplus som samarbejds- og sparrings-partner er udsigten til en solbeskinnet succes endnu større. Vi har leveret rør og knowhow til nogle af de største projekter i Danmark og Norge.
Som kunde kan du trygt overlade de statiske beregninger til os. Vi er eksperter i at identificere og tage højde for de særlige udfordringer, som temperaturudsving, ekspansion med videre giver solvarme-anlægget.
Tegninger leveres med vores unikkenummereringssystem, så det tydeligt frem-går, hvor de præfabrikerede opstanderrør og de øvrige komponenter skal placeres i rørsystemet. Det betyder hurtig ogproblemfri montage.
Husk: Hos isoplus arbejder vi ikke med ufleksible standardløsninger. Vi laver skræddersyede, nøglefærdige løsninger, som matcher netop jeres behov!
Jens Rasmussen, teknisk chefj.rasmussen@isoplus.dk
Nøglefærdig solvarme
isoplus Fjernvarmeteknik A/SKorsholm Alle 205500 Middelfart
Tlf.: 6441 6109iso@isoplus.dkwww.isoplus.dk
K
om
po
nentnummer
– og alle fortjener en rigtig glædelig jul samt et godt og energieffektivt nyt år!
LOGSTOR A/SDanmarksvej 11 · DK-9670 Løgstør · DenmarkTel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1180logstor@logstor.com · www.logstor.com
2362
Med
iegr
uppe
n
Alle fortjener fjernvarme …
2502 Fjernvarmen_juleannonce.indd 1 15/11/13 11.11
Recommended