View
6
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Plantekongres 2011
Onsdag den 12. januar 2011
Henning Otte Hansen
hoh@foi.dk
Hvem tjener på salgsafgrøderne?
Indhold
• Vindere og tabere ved pris-svingninger
• Fra korn til brød: Svinger priserne i takt?
• I Danmark?
• I EU?
• Hvorfor?
• Hvorfor kan nogle led i værdikæden hæve avancerne?
• Hvordan kan planteavlere tjene mest muligt i hele værdikæden fra jord-til-bord?
Hvem kan tjene på salgsafgrøderne?
• Planteavlere
• Grovvareselskaber
• Kornhandel
• Møller
• Bagerier
• Bryggerier
• Detailhandel
• Spekulanter
• Husdyrproducenter
• Forbrugere
Verdensmarkedspris på hvede
0
50
100
150
200
250
300
350
400
1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
$ pr. ton
Priser på korn og brød i Danmark
100
102
104
106
108
110
112
114
116
118
120
75
100
125
150
175
200
2007 2008 2009 2010 2011
Indeks jan 2007 = 100
Detailpris (brød)Landmandspris
(brødkorn)
Brødpris
Kornpris
2007 2008 2009 2010
Brødpris: Reel og korrigeret for effekt af kornpris
98
100
102
104
106
108
110
112
114
116
118
120
2007 2008 2009 2010 2011
Indeks jan 2007 = 100
Reel brødpris
Brødpris med kuneffekt af kornpris
2007 2008 2009 2010
Landmands-priser
Inflation
Forbruger-priser
(fødevarer)
Fødevare-producent-
priser
Seneste prisudvikling i fødevarekæden, EU-27
Jan. 2007 Juli 2009
120
115
110
105
100
95
Fødevarekrise Producent- Detail- Stabilisering gevinst gevinst
Hvad ser vi?
• Delvis pristransmission
• Irreversibel (en-vejs) prisafsmitning
• ”Overreaktion” – for kraftig pristransmission
Hvem får fordelen?
Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled
?????
Konkurrencestyrelsen
• Har adgang til alle data – også interne i virksomhederne
• Kan beregne avancestrukturer m.m.
Udviklingen i de danske forbrugerpriser på brød og kornprodukter
ligger fortsat over udviklingen i udlandet
Bidrag til ændring i forbrugerprisen på brød august 2007 til marts 2009
Supermarkedernes bruttoavancesom andel af forbrugerprisen på brød
Prisudvikling på brød og brødprodukter
Forklaringer??
• Efterslæb efter flere års dårlig indtjening
• Højere omkostninger til løn og energi m.m.
• Godt købmandskab
• For lille konkurrence
• Uigenneskueligt marked: Hvad bør et brød koste?
• Bedre kvalitet
• m.m.
. . . konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:
»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen .
. . . konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:
»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen .
Udviklingen frem til 2010
94
96
98
100
102
104
106
108
110
112
114
116
118
120
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
2007 2008 2009 2010 2011
Indeks jan. 2007= 100
Landmandspris
Korn - mel - brød m.v. (industri) - brød m.v. (detail)
Brød (forbrugerpris)
Brød (industripris)
Mel (industripris)
Brød m.v. = Brød, småkager, kiks m.m.
Prisudvikling i korn-brød-værdikæden
50
70
90
110
130
150
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Indeks 1993 = 100
Landmandspris
Korn - mel - mel (industri)
Mel (forbrugerpris)
Mel (industripris)
Prisudvikling i korn-mel-værdikæden
Hvem får fordelen?
Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled
Stigende avancer
Lige meget i et andelsselskab !
Tjener landbruget på fødevarekriser ?
• Vindere• Planteavlere
• Tabere
• Husdyrbrugere, især fjerkræ- og svineproducenter
• Hvorfor stiger svineprisen ikke i takt med kornprisen?
Fra stigende foderpriser til stigende svinepriser
Dyrere foder
Dårligere indtjening
Faldende udbud
Færre søer
Stigende priser
Bedre indtjening
Flere søer
Stigende produktion
½ svinecyklus = ca. 2 år
Planteavlere har ingen fordel af en ny fødevarekrise . . . På langt sigt
• Slutter med endnu større prisfald
• Fristes til spekulation
• Medfører overinvesteringer
• Jord, bygninger, maskiner
• Medfører forkerte omlægninger
• Korn, markfrø, grøntsager m.m.
Grovvareselskaber kan komme i uføre . .
• SAB
• Aarhusegnens Andel
• Aller Mølle
• P. P. Hedegaard
• Nordjysk Andel
•
Fra finanskrise til fødevarekriseNye spekulationsobjekter
Ejendomme Råvarer (korn m.m.)
0
10
20
30
40
50
60
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Mill. handler
Spekulation: Antal future-kontrakter på råvaremarkederne
JA: Financial Speculation and the Food CrisisFinancial speculation in basic food commodities played a key role in the 2007-2008 food price crisis which pushed millions of people deeper into hunger, says economic historian Peter Timmer.World Food Programme, 06 February 2009
NEJ: Based on new data and empirical analysis, the study finds that index funds did not cause a bubble in commodity futures prices.Irwin, S. H. and D. R. Sanders (2010)
JA Food price fluctuation driven by financial speculation – UN reportBoth the surging food prices from 2007 to 2008 and their subsequent drop in some areas are a result of large-scale speculationUN News Center, 19 March 2009
JA World set for new food crisis in 2010, UN warns“It was a crisis linked to the evolution of prices on the international market, set by speculation. It was a financial phenomenon primarily and it was not linked to insufficient food being produced,”Olivier De Schutter, the UN’s special rapporteur on the right to food, 26 November 2009
JA/NEJ The drastic increase of food prices in the period 2006-2008 spurred fears of global food insecurity. Apart from actual changes in supply and demand of some commodities, the upward swing might also have been amplified by speculation in organized futures markets. However, limiting or banning speculative trading might do more harm than good. FAO, Policy Brief 9, juni 2010
Giver spekulation højere kornpriser?
Skal planteavlerne ha’ en større andel af ”forbrugerkronen”?
Hvad udgør kornets andel af brødprisen?
Udviklingen i forbrugerkronen
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Pct.
Alle fødevarer (USA)
Korn- og bageriprodukter (USA)
Alle fødevarer (DK)
Landmandens andel af forbrugerkronen
Stor andel – lille kage
Lille andel – stor kage
Større andel af forbrugerkrone –større værditilvækst
• Skal vi bevæge os fremad i værdikæden??
• Tættere på forbrugeren?
• Sikre os, at ingen tjener på os i værdikæden?
Magten i værdikæden
Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled
Magten i værdikæden
Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled
- Svensk domineret- Ingen andelseje
Andelsejets betydning
Landbrug Forarbejdning Forædling Detailled
Konklusioner
• Andre led i værdikæden tjener på salgsafgrøderne
• Møller og supermarkeder hævede avancerne i 2007-09
• Flere forklaringer - markedsmagt
• Vindere og tabere i værdikæden ved prisudsving
• Planteavlere
• Husdyrproducenter – 1-2 årig tilpasningsperiode
• Hurtig pristilpasning i værdikæden ved prisstigning –langsom ved prisfald. Et generelt europæisk fænomen.
• Landmænd under ét har ingen fordel ved ”fødevarekriser” på længere sigt
• Større avancer, jo længere fremme i værdikæden man er
• Større kontrol over leddene tæt på forbrugerne er en fordel
• Andelsselskaber er ofte svage i disse led
• Markedet vil på langt sigt udjævne avancerne i værdikæden
Kilder
• Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien. Handelshøjskolens Forlag 2005.
Recommended