VEJLEDNING TIL PURE LABWATER - kruger.dknr2_Elga-pure... · Coulometri: Coulometri bruger strøm...

Preview:

Citation preview

VEJLEDNING TIL PURE LABWATEREn vigtig oversigt over applikationer til rensning af laboratorievand, overvågning og standarder.

IntroduktionVEJLEDNING TIL PURE LABWATER

Pure LabWater-vejledningen er en vigtig ressource til brug for perso-ner, der anvender rent vand eller ønsker at vide mere om emnet. Denne undervisningsvejledning indeholder en oversigt over vand-rensningskrav, teknikker og viden-skabelig og medicinsk anvendelse, og vil derfor gøre dig i stand til at vælge den korrekte vandkvalitet med den mest pålidelige fremstil-lingsmetode til en pris, der både tager hensyn til dit budget og til miljøet.

Udfordringer: Urenheder og variationer i drikkevand

Vand til brug i de fleste laboratorier og kli-niske sammenhænge er normalt renset drik-kevand. Men vands unikke evne til (i nogen

Indhold

1 Introduktion 1 - 4

2 Forsknings- og analyseformål 5-22

3 Klinisk diagnosticering 23-28

4 Sundhedspleje 29-32

5 Oversigt over vandrensning 33-72

6 Ordliste 73-76

1-2Introduktion

"Rent vand er det mest almindelige stof til brug i en enorm række forskellige videnskabelige og me-dicinske applikationer - dets betydning må aldrig undervurderes".

grad) at opløse så godt som hver ene-ste, kemiske forbindelse og understøtte næsten enhver form for liv betyder, at drikkevandsforsyninger indeholder mange stoffer enten i opløst form eller som suspension. Yderligere urenheder udledes gennem rensningsprocessen af drikkevandet. Desuden kan drikkevand i modsætning til andre råmaterialer variere betydeligt i renhed, både fra ét geografisk område til et andet og fra årstid til årstid.

I nutidens laboratorier er adgangen til rent vand af afgørende betydning, og selv om private forbrugere opfatter vandværksvand som "rent", opfatter laboratorieteknikere og personer inden for sundhedsplejen denne type vand som stærkt forurenet. Analytikere og forskere beskæftiger sig med elementer og sammensætninger i koncentrationer af dele pr. milliard (ppb) eller lavere, eftersom mange af disse urenheder kan have en negativ påvirkning på anven-delsen som følge af deres interaktion med andre stoffer, inklusive det stof, der er ved at blive analyseret.

Der findes 5 klasser af urenheder i naturligt vand og drikkevand:

• Suspenderedepartikler

• Opløste,uorganiskestoffer

• Opløste,organiskestoffer

• Mikroorganismer&biomolekyler

• Opløstegasser

Det overordnede formål med vand-rensningsmetoder til videnskabelige og medicinske formål er at fjerne urenheder i drikkevand og minimere yderligere kontamination fra rens-ningskomponenter og bakteriel vækst.

Sådan bruger du denne vejledning

Denne vejledning er skrevet af ELGA og bygger på mere end 70 års erfaring, der udelukkende er dedikeret til forskning, design, produktion og installation af vandrensningssystemer. Den omfattende vejledning til Pure LabWater er baseret på vores oprindelige vejledning til Pure LabWater samt vores vejledning til Pure Clinical LabWater, der blev udgivet første gang i hhv. 1991 og 2003. Ud over at indeholde opdateringer til vandrensningsprocessen (dvs. nye vandrensningsteknologier, yderligere applikationer og reviderede standarder) er vejledningen struktureret, så du nu har nemmere adgang til den ønskede information. Gennem hele vejledningen finder du tips og tricks og "Rene facts" om vandrensning med diagrammer, der viser vigtige teknologier, systemer og processer. Bagerst i vejledningen finder du en ordliste, så du samtidig kan slå de tekniske termer op, du ikke kender så godt.

Denne vejledning er opdelt i 4 afsnit, der er nemme at få adgang til.

• Forskningogtest(afsnit1)

• Kliniskdiagnosticering(afsnit2)

• Sundhedspleje(afsnit3)

• Oversigtovervandrensning(afsnit4,dereryderligereopdelti5underafsnit)

• Fremstillingafdrikkevand

• Urenhederidrikkevand

• Vandrensningsteknologier

• Opretholdelseafrenhedsgradenirensetvand

• Standarderforrensetvand

Afsnit 1Forskning og testFokuserer på den lange række forskellige anvendelser, der findes i de forskellige laboratorier med grundlæggende vask og skylning af glasvarer til kritiske molekylærbiologiske og cellekulturteknikker. Afsnittet indeholder en oversigt over de vandtyper, der kræves til hvert enkelt formål.

Afsnit 2Klinisk diagnosticeringUnderstreger vigtigheden af at anvende ekstremt rent vand for at opnå gyldige og pålidelige, kemiske testresultater. Afsnittet indeholder en oversigt over internationale standarder og bestemmelser for disse anvendelser.

Afsnit 3SundhedsplejeVi opstiller her en oversigt over de mange anvendelser inden for sundhedssektoren, der kræver den højeste ren-hedsgrad for vand, herunder dekontaminationsrengøring og skylning af kirurgiske instrumenter (dvs. endoskoper) og produktion af damp til instrumentsterilisation. Afsnittet gennemgår de strenge retningslinjer og vandstandarder, der nu gælder for disse applikationer.

Afsnit 4Oversigt over vandrensningDette afsnit indeholder en omfattende oversigt over vand med detaljeret beskrivelse af de typer urenheder, der findes i vand, samt de teknologier, systemkonstruktioner og komponenter, der er påkrævet med henblik på effektivt at fjerne dem. Valg af de første faser i et rensningssystem afhænger af fødevandets egenskaber, og hele processen begynder med en forbehandlingsfase. De vigtigste vandrensningsteknologier bliver gennemgået, og hver enkelt har fordele og ulemper. Eksempelvis kan nogle teknologier fjerne store mængder af mange typer urenheder, mens andre kan fjerne en bestemt type urenheder ned til ekstremt lave niveauer.

Om ELGA

ELGA er en afdeling i Veolia, verdens førende leverandør af procesvand, og vi leverer renset vand, der opfylder vores kunders overensstemmelses-krav i videnskabelige og medicinske applikationer. Vi har over 70 års er-faring med produktion af vandrens-ningssystemer, og vi udvikler fortsat den nyeste og mest avancerede forskning med innovativt og ergo-nomisk design. ELGA leverer robuste systemer, der er nemme at installere, og som opfylder kundernes altid skiftende behov. Vi arbejder også sammen med førende producenter af laboratorieinstrumenter, så vi kan udvikle vandrensningssystemer til specifikke formål. Endvidere spiller vi en meget aktiv rolle i forhold til de vandstandardiseringsorgani-sationer, der udvikler og anbefaler kvalitetskrav til laboratorievand. Med et netværk, der omfatter over 600 servicecentre rundt omkring i verden, kan ELGA garantere en kon-kurrencedygtig service- og support-pakke, uanset hvor du befinder dig, og dette gælder hele vores udvalg af vandrensningssystemer.

3-4

Pionerarbejdeindenforvandrensningtillaboratoriebrug:

Der findes utallige forskellige, offentliggjorte standarder, der definerer den krævede vandkvalitet til specifikke formål. ASTM® (American Society for Testing and Materials) og ISO® (International Organization for Standardization) 3696 indeholder retningslinjer for anvendelser i laboratorier; CLSI® (Clinical and Laboratory Standards Institute) har udarbejdet retningslinjer, der definerer krav til vandkvalitet til brug i kliniske laboratorier. Nogle laboratorier følger de standarder, der er angivet i hhv. den europæiske, amerikanske og japanske farmakopé. Men meget få af disse standarder gælder specifikt den påtænkte brug; hvis man udarbejder alt for detaljerede retningslinjer, vil det resultere i unødvendige omkostninger, mens for få vil true nøjagtigheden af de målte resultater. Denne vejledning gør de muligt for dig at navigere rundt i denne labyrint af standarder og hjælper dig med at vælge den rigtige type vand og fremstillingsmetode samt giver dig den korrekte renhedsgrad til en pris, der både tilgodeser dit budget og miljøet.

1937–1955 Walter Lorch grundlagde ELGA. Destillation var den avancerede nyskabelse inden for vandrensning, men begrænsningerne i denne teknologi, hvad angår renhed, skabte behov for ændring. Deioniseringspatronen blev opfundet af Walter Lorch

1960–1970 ELGA arbejdede sammen med London School of Pharmacy på at udvikle produkter til hospitalssektoren, laboratorier og industrien.

1980–1989 ELGA grundlagde School of Water Sciences. Walter Lorch udgav ‘The Handbook of Water Purification’. Som de første introducerede ELGA UV-fotooxidation i et laboratorierensningssystem. ELGA lancerede MedRo, et system, der var særligt udviklet til det renale marked

1990–1999 ELGA lancerede PURELAB UHQ, en blanding af ionbytning, membranprocesser, adsorption og fotooxidation i et vandrensningssystem, der leverer vand med høj renhedsgrad til lave priser. ELGA vinder "the Queens award for design". ELGA opfandt ‘type II’ eller destillationsudskiftningssystemet, der blev føjet til vores produktsortiment. ELGA udviklede MEDICA, det første vandrensningssystem specielt udviklet til markedet for klinisk diagnosticering. ELGA lancerer PureSure-systemet (med flerfaseovervågning) samt vores metode til realtidsovervågning af TOC

2000 ELGA blev Veolias afdeling for laboratorievand. ELGA lancerede Option-E5, det første laboratorierensningssystem med recirkulation af elektrodeionisering af behandlet vand

2003 ELGA lancerede de revolutionerende CENTRA-systemer, det første pakkede, centraliserede system til rensning af laboratorievand

2004 ELGA lancerede BIOPURE, det første produkt der er specielt udviklet til at opfylde de nye, strenge vandstandarder for medicinske applikationer

Introduktion

Forsknings- og analyse- formål

AFSNIT 1

Forskere udfører en lang række forsøg i mange forskellige slags laboratorier. Derfor skal de forskellige grader af vand renses og bruges i overensstemmelse med de påkrævede procedurer eller anvendelser. Vand er en af hovedkomponenterne i mange applikationer, men betydningen af vands renhedsgrad anerkendes ikke altid.

I dette afsnit gennemgår vi nogle almindelige anvendelser og giver anvisninger for den krævede vandkvalitet. Vi vejleder også om, hvilke rensningsteknologier du bør kigge efter i dit vandsystem.

Der er udgivet mange vandkvalitets-standarder rundt om i verden, men det er kun nogle få, der er relevante for specifikke, videnskabelige formål. Dette har betydet, at de fleste vand-rensningsvirksomheder, inklusive ELGA, har indført et bredt, overordnet klassifikationssystem, der er defineret inden for målelige fysiske og kemiske grænser. I denne vejledning henviser vi til "typer" vand, der er beskrevet i dette diagram (se venstre).

Resistivitet(MΩ-cm)

TOC(PPB)

Bakterier

Endotoksiner(EU/ml)

TypeI+ 18,2 <5 <1 <0,03

TypeI >18 <10 <1 <0,03

TypeII+ >10 <50 <10 NA

TypeII >1 <50 <100 NA

TypeIII >0,05 <200 <1000 NA

5-6Forsknings- og analyseform

ål

Type 1+ – går ud over renhedskravene til type 1-vand’

Type I – beskrives ofte som ultrarent, og denne grad kræves til nogle af de mest vandkritiske anvendelser, såsom højtryksvæskekromatografi (high performance liquid chromatography (HPLC)) eluent klargøring samt blind- og prøveopløsninger til andre vigtige analytiske teknikker, såsom GC (gaskromatografi), atomabsorptionsspektrometri (AAS) og induktivt koblet massespektrometri (Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry (ICP-MS)). Type I er ligeledes påkrævet til molekylærbiologiske formål samt cellekultur og IVF (in-vitro-befrugtning).

Type II – er graden til almindelig laboratoriebrug. Det kan være klargøring af medier, pH-opløsninger og buffere samt til nogle kliniske analysatorer. Det er også almindeligt, at type II-systemer anvendes som fødevand til et type 1-system*.

Type II+ – er graden til almindelig laboratoriebrug, der kræver højere uorganisk renhed.

Type III – er den anbefalede grad til ikke-afgørende arbejde, f.eks. skylning af glasvarer, vandbade, vandtilførsel til autoklaver og desinfektionsapparater samt miljøkamre og plantevækstrum. Disse systemer kan også bruges som fødevand til type I-systemer*

*Fremstillingenafultrarentvand(18,2MΩ-cmresistivitet,<5ppbTOC)fravandværksvandskernormaltitofaser–forbehandlingogpolering.Ideeltsetreducererforbehandlingforekomstenafallestørretyperurenheder–uorganiske,organiske,mikrobiologiskeogpartikelformige–medover95%.DenmesteffektivemetodeeromvendtosmoseelleromvendtosmosekombineretmedionbytningellerEDI.Alternativtkanionbytninganvendes,mendennemetodekanikkeisammegradreduceremængdenaforganiske,bakterielleogpartikelformigeurenheder.Jobedreforbehandling,jobedrepotentielslutkvalitetpåultrarentvand.

Analytiske og generelle formål

ElektrokemiEftersom disse teknikker afhænger af den følsomme måling af bittesmå elektriske signaler, er det af afgørende betydning, at det vand, der bliver brugt, frembringer minimal forstyrrelse som følge af baggrundsforurening. Type II-vand, typisk med en TOC (totalorganisk kulstof) <50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml (kolonidannende enheder pr. milliliter) anbefales til elektrokemiske formål. Til ultrasporings-elektrokemiske analyser kræves type I-vand (ultrarent).

Teknikkerne omfatter:

PotentiometriPotentiometri måler en opløsnings potentiale mellem to elektroder. Dette er en passiv teknik, der påvirker opløsningen meget lidt i processen. Potentialet er derefter forbundet med koncentrationen af en eller flere analyser. Cellestrukturen beskrives ofte som en elektrode, selv om den indeholde to elektroder: En indikatorelektrode og en

referenceelektrode (forskellig fra den referenceelektrode, der anvendes i tre-elektrodesystemet). Potentiometri foretages ofte via ionselektion med en ny elektrode for hver ion. Den mest almindelige potentiometriske elektrode er glas-pH elektroden.

pH-målingpH er en underklasse i potentiometri og anvendes til måling af en væskes surhedsgrad eller alkalitet. Målinger af pH i rent vand er problematisk på grund af den lave ioniske styrke i opløsningen, og fordi det hurtige optag af kuldioxid påvirker den observerede læsning.

CoulometriCoulometri bruger strøm eller potentiale til fuldstændigt at ændre en analyse fra én oxidationstilstand til en anden. I disse analyser måles den totale mængde strøm direkte eller indirekte for at fastslå, hvor mange elektroner der er passeret. Dette angiver koncentrationen af analysen, eller, hvis koncentrationen er kendt, antallet af elektroner sammen med et

(Sammenfattet i tabellen på side 16)

7-8

redoxpar. Masseelektrolyse, også kendt som kontrolleret potentialcoulometri, eller en hybrid af de to navne, er måske den mest almindelige type coulometri.

VoltammetriVoltammetri anvender en konstant og/eller varierende spænding på en elektrodes overflade og måler den resulterende strøm ved hjælp af et tre-elektrodesystem. Denne metode kan afsløre reduktionsspænding i en analyse og elektrokemisk reaktivitet blandt andre ting. Denne metode er praktisk taget ikke-destruktiv, da kun en meget lille mængde af analysen ødelægges på den todimensionelle overflade på hhv. arbejds- og hjælpeelektroden.

PolarografiPolarografi er en underklasse af voltammetri, hvor man benytter en nedadgående kviksølvselektrode som arbejdselektrode og ofte benytter den resulterende kviksølvspulje som hjælpeelektrode. Overvejelser vedrørende kviksølvs toksicitet har, sammen med udviklingen af billige, inaktive, højkvalitetselektroder, der er nemme at rengøre, og lavet af materialer som ædelmetaller, glas og kul, ført til en voldsom reduktion i brugen af kviksølvselektroder.

AmperometriAmperometri er en underklasse af voltammetri, hvor elektroden holdes i konstant spænding i perioder af forskellig længde. Dette er hovedsageligt en historisk skelnen, der fortsat skaber en smule forvirring, eksempelvis kalder man også

voltammetri med differentialpuls for pulsamperometri, hvilket kan ses som en kombination af lineær sweep-voltammetri og kronoamperometri. En ting, der adskiller amperometri fra andre typer voltammetri er, at det er normalt at beregne den samlede strøm i en bestemt periode i højere grad end at måle den ved individuelle spændinger. Denne sammentælling kan give større datasæt og mindre fejlprocent. Amperometrisk titrering bliver også opfattet som amperometri, eftersom den måler strømmen, men bliver ikke opfattet som voltammetri, eftersom hele opløsningen transformeres under eksperimentet.

Identificering af kvaliteten på dit drikkevand

Over 70 års erfaring inden for laboratorievandsbran-chen kombineret med Veolias ekspertise inden for ledelse af mange kommunale behandlingsstationer har givet os uvurderlig viden om fødevandskvaliteter i hele verden. Når vi første gang besøger dit labo-ratorium, gennemfører vi en test på stedet for at analysere kvaliteten af dit fødevand. Når vi således har indhentet data om vandkvaliteten på dit labora-torium, ønskede anvendelser, laboratoriedesign og -budget, giver vores salgsteam et informeret overslag over de bedste vandrensningsløsninger, der opfylder netop dine behov.

Forsknings- og analyseformål

Analytiske og generelle formål

Spektroskopi & spektrometri

Spektroskopi var historisk set undersøgelsen af interaktionen mellem stråling og stof som en funktion af bølgelængde (l), og det henviste til brug af synligt lys spredt i forhold til dets bølgelængde, dvs. igennem en prisme. Senere blev konceptet yderligere udviklet til at omfatte alle målinger af mængde som en funktion af enten bølgelængde eller frekvens. Dermed kan det også henvise til interaktioner med partikelstråling eller en respons på et skiftende felt eller frekvens (v). Da man opdagede den tætte forbindelse mellem fotonenergi og frekvens (E=hv), hvor h er Plank-konstanten, blev definitionen tilføjet energi (E) som en variabel. En definition af responsen som en funktion af bølgelængde — eller mere almindeligt frekvens — beskrives som et spektrum.

Spektrometri er den spektroskopiske teknik, der anvendes til at måle koncentrationen eller mængden af et givent stof, og det instrument, hvormed man foretager disse målinger, er et spektrometer eller en spektrograf.

Teknikkerne omfatter:

F-AAS (Flame Atomic Absorp-tion Spectrophotometry)Selv om denne metode til en vis grad er blevet erstattet af ICP-MS og ICP-ES til flerelementanalyser, sikrer de relativt lave omkostninger ved AAS, at denne metode fortsat anvendes i mindre laboratorier eller til specifikke analyser. Afhængig af elementet varierer detek-teringsgrænserne fra lav ppb til ppm-niveauer. Type II-vand er sædvanligvis rent nok til de fleste rutinemæssige AAS-teknikker, og der er ikke noget krav til lave niveauer af organiske sammen-

sætninger eller bakterier.

Gaskromatografi – mas-sespektrometri (GC-MS)Til GC bruges renset vand til klargø-ring af blindprøver, standarder og forbehandling af prøver, dvs. fastfase-ekstraktion. Eftersom der kan opnås høj følsomhed med GC-MS, er kravet til vandkvalitet ekstremt højt. Meget lave TOC-niveauer, dvs. under 3 ppb er påkrævet, og dette opnås bedst ved at bruge et poleringsanlæg af høj kvali-tet, der får tilført forbehandlet vand med omvendt osmose til fjernelse af ioner og organiske sammensætninger.

9-10

Graphite Furnace Atomic Absorption Spectrophotometry (GFAAS) også kendt som Car-bon Furnace Atomic Absorption Spectrophotometry (CFAAS)Denne variant af ASS, hvor flammen er udskiftet med en elektrisk opvarmet grafitslange eller stav, kan opnå meget høj sensitivitet ved elementanalyse. Et højkvalitets type I-vandpolerings-anlæg er påkrævet, og den skal sikre ppt-niveauer for elementurenheder, 18,2 MΩ-cm resistivitetsvand og lav TOC, mens flerfaseovervågning (som leveret af ELGA PureSure-systemet – se højre side) giver den bedste renhedsga-ranti. Den bedste ydelse sikres, hvis øget forbehandling følges op af konstant recirkulation og genrensning af det polerede vand.

MassespektrometriDenne meget sensitive teknik mulig-gør sporanalyse af komplekse blan-dinger, og kræver derfor vand med en høj renhedsgrad. Alle prøveforbe-handlinger, såsom fastfase-ekstraktion og prøveklargøringstrin kræver type I (ultrarent) vand, der fremstilles af et højkvalitets poleringsanlæg. Dette giver ppt-niveauer for elementuren-heder, 18,2 MΩ-cm resistivitetsvand og en ekstremt lav TOC, typisk <3 ppb. Flerfaseovervågning (se højre side) er den eneste metode, der garanterer denne renhedsgrad, og den bedste ydelse opnås med øget forbehandling efterfulgt af kontinuerlig recirkulation og genrensning af poleret vand.

PureSure System

PureSure-systemet:Hos ELGA LabWater installerer vi en ekstra sensor mellem de to rensningsfaser i et ultrapure-system. Dette sikrer, at den anden rensningspakke kan udskiftes, før svagt ladede urenheder forurener din applikation.

Forsknings- og analyseformål

Analytiske og generelle formål

MellemvandskvalitetsensorR1

ProduktvandskvalitetsensorR2

Poleringsrensningspakke

Primærrensningspakke

1

2 3

4

2

3

4

1

Induktivt koblet plasma-atomemissionsspektrometri (Inductively Coupled Plasma Atomic Emission Spectrometry (ICP-AES))Ved ICP-AES varierer sensitiviteten mærkbart for forskellige elementer, men metaller, halvmetaller, fosfor og svovl har en detekteringsgrænse i ppb (μg/l)-området og kræver ret streng vandrenhedsgrad. Et type I-vandsystem (poleringsanlæg) med høj renhedsgrad er at foretrække, da det giver >18 MΩ-cm resistivitet, men TOC-kravene er generelt ikke afgørende, og forbehandling kan ske med omvendt osmose eller ionbytning.

Induktivt koblet massespek-trometri (Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry (ICP-MS))Fremskridt inden for moderne ana-lytisk instrumentering har forbedret følsomheden i spormetalanalyser. Disse elementer måles nu på ppt- og sub-ppt-niveauer med teknikker som ICP-MS. Sporanalytisk arbejde kræver vand, der ikke indeholder komponen-ter, der skal måles, og kræver samme ekstremt høje vandrenhedsgrad til det mest følsomme ICP-MS-arbejde. Typisk foretrækkes renrumsfaciliteter til

klargøring af reagenser af høj kvalitet til blindprøver, standardopløsninger og klargøring af prøver. Det angivne vandsystem bør være et formålsspeci-fikt type I-system. Dette bør omfatte en form for flerfaseovervågning (se PureSure-diagrammet side 10) for at garantere disse renhedsgrader. Den bedste ydelse opnås med øget forbe-handling fra et recirkulerende type II-system.

SpektrofotometriRenset vand til spektrofotometriske formål anbefales at være mindst type II-kvalitet med et lavt indhold af uorganiske og organiske eller kolloide urenheder. Typisk har vandet en resisti-vitet på >1 MΩ-cm, og er blevet mikro-filtreret. Lavt TOC-indhold (<50 ppb) er af særlig betydning for teknikker, hvor UV-detekteringssystemer benyttes, eftersom opløste, organiske stoffer kan påvirke detekteringen.

KromotografiKromotografi kan være forberedende eller analytisk, men de to udelukker ikke gensidigt hinanden. Forberedende kromotografi forsøger at adskille kom-ponenter i en blanding til fremtidig brug. Analytisk kromotografi anvendes normalt med mindre mængder ma-teriale og forsøger at måle de relative analysandproportioner i en blanding.

Tid

mAU

RO-permeat

Ultrarent vand

Blindprøve

11-12

Højtryksvæskekromatografi (High Performance Liquid Chromatography (HPLC)) HPLC kan anvendes til direkte analyse og bestemmelse af mindre såvel som større komponenter i en kompleks blanding. I den mobile fase anvendes renset vand til generel laboratoriebrug (type II) med en TOC på typisk <50 ppb og en resistivitet >1 MΩ-cm til at klargøre blindprøver, standarder og prøver til forbehandling.

Hældningsgraden på HPLC kan levere ekstremt lave detekteringsgrænser, dvs. godt under 1 ppb, og derfor stiller blindprøver, standarder og prøveforbe-handlinger ekstremt strenge krav til rent vand af højeste kvalitet, hvor de lavest mulige TOC-niveauer typisk ligger under 3 ppb (se kurve). Dette opnås bedst med et type I-vandsystem (poleringsanlæg) af den bedste kvalitet, specielt fremstil-let til dette formål, der får tilført type II- eller type III-vand, der er forbehandlet med RO (omvendt osmose).

Ionkromatografi (IC)IC bestemmer mindre og større komponenter inden for et område af stoffer ned til 0,1 ppm ved direkte injektion af 10 til 50 mikroliterprøver. Ultrarent vand er påkrævet til blindprøver, standarder og til klargøring af eluenter. Mens type I-vand er at foretrække, er type II+-vand ofte tilstrækkeligt, særligt hvis prisen har betydning. Ekstremt lave detekteringsgrænser (ned til lave ppt-niveauer) kan opnås med IC, hvis ionerne er forkoncentrerede på en kort ionbytningssøjle og derefter elueret ind i eluentstrømmen med henblik på adskillelse og analyse. Prøver på 50 eller 100 ml kan analyseres

på denne måde. Et højkvalitets type I-vandsystem (helst type I+) er vigtigt for at nå ppt-niveauer for elementurenheder, 18,2 MΩ-cm resistivitetsvand og lav TOC. Flerfaseovervågning giver garanti for renhed, som de andre alternativer ikke indeholder (se PureSure-diagrammet på side 10). Den maksimale ydelse opnås med forbedret forbehandling efterfulgt af konstant recirkulation og genrensning af type I-vand.

Sporgradient HPLC for primær grad og ultrarent vand

Forsknings- og analyseformål

Analytiske og generelle formål

Generel kemiRenset vand til generel laboratoriebrug med resistivitet >1 MΩ-cm, TOC under 50 ppb og bakterietal på <10 CFU/ml anbefales til generel kemisk anvendelse.

Vask/skylning af glasvarerVask af glasvarer er en rutinemæssig handling i de fleste laboratorier, og den krævede renhedsgrad for vandet afhænger af anvendelse. For at begrænse omkostningerne (og afhængig af kvaliteten på det lokale drikkevand) kan glasvarer til de mest almindelige formål vaskes med type III-vand. Til mere følsomme, analytiske eller forskningsmæssige teknikker bør man benytte type II-vand med en resistivitet på 1 til 15 MΩ-cm. Til kritiske formål som analytiske sporteknikker (dvs. ICP-MS), cellekulturer eller strengt kliniske metoder, bør glasvarer vaskes i ultrarent vand, særligt under den sidste skylning, for at sikre, at de ultrarene buffere, medier eller opløsninger opbevares i "ikke-kontaminerede" glasbeholdere. Til dette, type I-vand (ultrarent), bør uorganiske stoffer være 18,2 MΩ-cm, TOC < 10 ppb og bakterietal <1 CFU/ml.

Kvalitative analyserDe fleste kvalitative, analytiske metoder, beregnet til større eller mindre bestanddele, kræver renset vand til generel laboratoriebrug med resistivitet >1 MΩ-cm, en TOC under 50 ppb og lave partikel- og bakterietal. Til mere sensitive teknikker, såsom ICP-MS, kræves ultrarent vand fra et vandpoleringsanlæg til at producere ppt-niveauer for elementurenheder, 18,2 MΩ-cm resistivitetsvand og lav TOC.

Prøveopløsning og klargøring af reagensVand til prøveopløsninger, blindforsøg, reagenser og standarder skal være så rent, at efterfølgende analyser ikke påvirkes. Ved klargøring af buffere til generelle formål, blindforsøg og standarder for generelle kemiske teknikker samt til analyser > 1 ppm, vil renset vand til generel laboratoriebrug med en typisk resistivitet på >1 MΩ-cm, en TOC på <50 ppb samt lavt bakterieni-veau muliggøre nøjagtige resultater. Til sporanalyse på ppb-niveauer eller lavere kræves type I-vand (ultrarent) til klargøring af blindforsøg og standarder.

Generel laboratoriebrug

13-14

Fastfase-ekstraktion (Solid Phase Extraction (SPE))Denne teknik er en udbredt metode til at spore organiske bestemmelser som en forbehandling, hvor man udskiller de sporkomponenter, man er interesseret i, fra de større komponenter i grund-massen. Til sporanalyse kræves vand af den højest mulige organiske renhed til klargøring af blindprøver og standarder samt til skylning af fastfasen. Dette opnås bedst med et type I-vandsystem af meget høj kvalitet med en minimal TOC-specifi-kation (specielt beregnet til dette formål), der får tilført vand, der er forbehandlet i et RO-anlæg. Yderligere operationelle protokoller kan være påkrævet for at sikre kontinuerlig, høj ydelse.

DampgeneratorerDampgeneratorer anvendes i mange forskellige sammenhænge, f.eks. til befugtning af renrum, fugtgivning, direkte dampopvarmning, injektioner samt i autoklaver og sterilisatorer. De fleste dampgeneratorer har godt af forbehandling af vandforsyningen for at undgå akkumulering, bundfald eller kontaminering, mindske behovet for vedligeholdelse, forbedre ydelsen og øge hygiejneniveauet.

Dampgeneratorer kan bruge vand af type III-kvalitet med en konduktivitet i området 1–50 μS/cm (0,02 til 1,0 MΩ-cm resistivitet), der typisk produceres med omvendt osmose efter passende forbehandling. Nogle myndigheder har nu indført strenge specifikationer for det vand, der bruges til fremstilling af "ren damp" til desinficering inden for sundhedsområdet.

TOC-analyse (indholdet af totalorganisk kulstof)Denne ikke-specifikke metode kan kvantificere det totale indhold af kulstof i materialer. Metoden anvendes ved høje niveauer i afløbsvand og procesdampe såvel som sub-ppb-niveauer i ultrarent vand. Prøver fortyndes, og reagenser og standarder klargøres med vand. Til målinger på højt niveau er type II-vand tilstrækkeligt, mens sporarbejde kræver type I-vand (ultrarent).

Forsknings- og analyseformål

Analytiske og generelle formål

VandanalyseVandanalyser er påkrævet til en række forskellige formål, f.eks. til at sikre, at drikkevand opfylder gældende standarder via kontrol med rensningsprocesserne samt til miljøanalyser af søer og floder. Vandanalyse kræver renset vand til klargøring af prøver, standarder og blindtest, og vandet skal være så rent, at det ikke påvirker de analytiske teknikker. Disse analyser udføres normalt med type II-vand med en resistivitet på >5 MΩ-cm, TOC <50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml.

Klargøring af buffere og medierDen krævede renhedsgrad for vand til klargøring eller fortynding af reagenser afhænger af, hvilken sensitivitetsanalyse vandet indgår i. Til mange generelle kemiske formål er sensitivitet ikke den primære faktor, og derfor er type II-vand tilstrækkeligt rent. Det har ydermere den fordel, at det har en høj ionmæssig renhedsgrad, og hvis UV- og filtreringsteknologier anvendes ved recirkulation, kan det samtidig sikre lave niveauer af organiske urenheder og mikroorganismer.

Miljøkamre & rum til plantevækstSaltkoncentrationen og vandets bakterielle kvalitet er meget vigtige faktorer. Fjernelsen af silika (der findes i noget fødevand, men som ikke er blevet fjernet ved hjælp af bestemte rensningsteknikker) opfattes som vigtig for at undgå "pudring", dvs. silikaaflejringer på planter eller prøver. I organisationer, der benytter walk-in-kamre, er den bakterielle kvalitet af stigende betydning, eftersom kontamination fra luftbårne bakterier kan true resultaterne. Et type II- eller type III-vandrensningssystem er normalt velegnet, men hvis bakterieniveauet har betydning, bør systemet indeholde fuld recirkulation til kammeret samt direkte UV-recirkulation. ELGA's forskellige BIOPURE-systemer, der er specifikt udviklet til brug i sundhedssektoren, kan med fordel anvendes i disse situationer.

15-16

Analytiske og generelle formål

Teknik SensitivitetResistivitet*MΩ-cm

TOCppb

Filterµm

BakterierCFU/ml

EndotoksinEU/ml Nuklease

Vandetsrenhedsgrad

Elektrokemi Generel Høj

>5>18

<50<10

<0,2<0,2

NA <1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Fødetildestilleri Lav >0,05 <500 NA NA NA NA Primært

Tilførseltilultrarene

vandsystemer

Generel Høj

>0,05>1

<50<10

NA <0,2

NA <1

NA NA

NA

NA

Primært

Ultrarent

Flamme-AAS Generel >5 <500 <0,2 NA NA NA Generel lab

GC-MS Høj >18 <3 <0,2 <1 NA NA Ultrarent

Generelkemi Generel >1 <50 <0,2 <10 NA NA Generel lab

GF-AAS Høj 18,2 <10 <0,2 <10 NA NA Ultrarent

Vaskafglasvarer Generel Høj

>1>18

<50<10

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

HPLC Generel Høj

>1>18

<50<3

<0,2<0,2

<1<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

ICP-AES Generel Høj

>5>18

<50<10

<0,2<0,2

NA <1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

ICP-MS Generel Høj

>1018,2

<50<10

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Ion-kromatografi Generel Høj

>518,2

<50<10

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Prøveopløsningogklargøring

afreagens

Generel Høj

>1>18

<50<10

<0,2<0,2

<1<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Fastfase-ekstraktion Generel Høj

>1>18

<50<3

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Spektrofotometri Generel Høj

>1>18

<50<10

<0,2<0,2

<1<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Udviklingafdampe Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

TOC-analyse Generel Høj

>1>18

<50<3

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Spormetaldetektion Generel Høj

>518,2

<50<10

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Vandanalyse Generel Høj

>5>18

<50<10

<0,2<0,2

<10<1

NA NA

NA

NA

Generel lab

Ultrarent

Forsknings- og analyseformål

Analytiske og generelle formål

* Ved 25oC NA - ikke-anvendelig ND - ikke detekteret Røde tal - kritiske urenheder

Biovidenskabelige formål

Forskningsbrug MolekylærbiologiMed fokus på undersøgelse af nukleinsyrer, proteiner og enzymer kan molekylærbiologisk forskning påvirkes i alvorlig grad af forurenende mikroorganismer og tilhørende biologisk aktive cellerester og -produkter. Ud over at fjerne nukleaser fra vandet bør man sikre, at en ukorrekt vandrenhed ikke har betydning for saltkoncentrationerne i klargjorte opløsninger til elektroforese og blotting samt til fremstilling af reagenser til DNA-sekvensbestemmelse og polymerasekædereaktion (Polymerase Chain Reaction (PCR)). Effekten af menneskelig syre som en DNA-hæmmer overses ofte. Der kan tages højde for alle disse forhold ved at vælge et formålsspecifikt vandsystem af høj kvalitet med en “genetisk grad”, der fremstiller vand over type I-renhedsgrad.

Elektroforese Makromolekyler kan skilles ad med forskellige teknikker, herunder kemiske metoder, ultracentrifugering og elektroforese. Det vigtigste krav til vand, der indgår i elektroforese, er fraværet af signifikante niveauer af biologisk aktive molekyler såsom endotoksiner (typisk <0,005 EU/ml), nukleaser og proteaser (ikke påviselige). Dette opnås bedst med ultrarent vand med en resistivitet på 18,2 MΩ-cm, TOC <10 ppb C, 0,1 μm eller lavere partikelfiltrering og bakterietal under 1 CFU/ml.

ElektrofysiologiElektrofysiologiske metoder varierer fra måling af biologiske responser til elektriske bølger og elektromagnetiske felter på hele dyr til undersøgelser af enkeltceller med mikroelektroder og patch-clamp-teknikker. Disse

(Sammenfattet i tabellen på side 22)

17-18Biovidenskabelige formål

teknikker er ofte meget sensitive og kan frembringe unøjagtige resultater, hvis man benytter vand med en relativt høj koncentration af forurenende uorganiske stoffer. Man bør typisk anvende type II-vand med en resistivitet på >1 MΩ-cm, TOC <50 ppb og bakterietal på <1 CFU/ml.

EndotoksinanalyseSpecifikationer for endotoksin er angivet for en lang række anvendelser af vand, der omfatter dialyse, injektioner og cellekultur. Maksimalt tilladte niveauer ligger fra 0,25 EU/ml (endotoksinenheder/milliliter) ned til 0,03 EU/ml. Til analyse af endotoksin er type I-vand (ultrarent) påkrævet med en passende endotoksinspecifikation på typisk 0,05 EU/ml eller lavere. Filtrering med ultrafiltre eller ladede filtre, helst kombineret med UV-fotooxidation er nødvendig.

HistologiCeller til histologi er faste og ikke-levedygtige, hvorfor type II-vand er tilstrækkeligt rent. Typiske værdier er en resistivitet på >1 MΩ-cm, TOC <50 ppb og bakterietal <1 CFU/ml.

Hybridisation – se molekylærbiologi

Forsknings- og analyseformål

HydroponikVandkilder til hydroponik skal være tilstrækkeligt rene, så der kan være øgede koncentrationer af mineraler og næringsstoffer til at foretage en nøjagtig måling samt beskytte mod de mulige, indirekte virkninger af en eventuel kontamination. Eksempelvis kan høje niveauer af opløste elementer, særligt calcium og magnesium, resultere i høj alkalitet, der varierer i forhold til vanddybde. Natrium og klor kan ligeledes være direkte giftige for planter ved høje koncentrationer samt forårsage indirekte skade ved at forstyrre optagelsen af calcium, magnesium, nitrat og sporelementer. Type II-vand med lave niveauer af ionisk, organisk og bakteriel kontamination anbefales til hydroponik.

ImmunocytokemiBrugen af antistoffer i immunocytokemi til detektering af fordelingen af specifikke proteiner skyldes påvirkninger fra forurenende mikroorganismer og tilhørende biologisk aktive cellerester og -produkter, og derfor anbefales apyrogenisk type I-vand (ultrarent). Dette fremstilles ved "polering" af vand, der er blevet forrenset ved hjælp

af deionisering, omvendt osmose eller destillation og derefter ultrafiltreret for at sikre fjernelse af nukleaser og endotoksiner.

Mikrobiologisk analyseRutinemæssig mikrobiologisk analyse kræver type II-renset vand, der stort set er fri for bakteriel kontamination og indeholder lave niveauer af ioniske, organiske og partikelformige urenheder. Typiske værdier er en resistivitet på >1 MΩ-cm, TOC < 50 ppb og bakterietal <1 CFU/ml.

Forskning i monoklonalt antistofMonoklonale antistoffer er et værdifuldt redskab i udviklingen af nye behandlingsmæssige og in vivo diagnosticeringsprodukter. Medier og buffere med en høj renhedsgrad er afgørende for dyrkningen af sensitive cellelinjer, der viser monoklonale antistoffer. Mens høje niveauer af forurenende organiske, uorganiske stoffer og opløste gasser kan påvirke kulturen direkte eller indirekte, f.eks. ændringer i pH-værdien, er den vigtigste overvejelse i anvendelsen af cellekulturer effekten af forurenende mikroorganismer og deres tilhørende biologisk aktive cellerester og

19-20

-produkter. Vand til bakteriedyrkninger, der viser monoklonale antistoffer, bør som minimum have en renhedsgrad til generel laboratoriebrug med resistivitet >10 MΩ-cm, en TOC under 50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml. Til sensitive cellekulturer fra pattedyr anbefales brugen af apyrogenisk type I-vand.

Plantevævskultur (mikroformering)Mikroformeringsteknikker tillader kloning af plantearter i stor målestok samt avl af sygdomsfri planter. For at minimere effekten af potentielt forurenende, biologisk aktive arter anbefales brugen af apyrogenisk type I-vand (ultrarent).

PCR – se molekylærbiologi

Cellekultur fra pattedyr (mammals) og bakterierVellykkede cellekulturer kræver meget rene medier og buffere for at sikre, at cellerne er fri for bakterier, gær og virale forurenere. Mens høje niveauer af forurenende organiske, uorganiske stoffer og opløste gasser kan påvirke kulturen direkte eller indirekte,

f.eks. via ændringer i pH-værdien, er den vigtigste overvejelse i anvendelsen af cellekulturer effekten af forurenende mikroorganismer og deres tilhørende biologisk aktive cellerester og -produkter. Det anbefales, at vand til bakterielle cellekulturer som et minimum er type II-kvalitet med resistivitet >10 MΩ-cm, en TOC på <50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml, mens mere sensitivt arbejde med cellekulturer fra pattedyr kræver apyrogenisk type I-vand (ultrarent).

Radioimmunoassay (RIA) og prøve med brug af enzym-mærket antistof (enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA))Antistofreaktioner i ELISA er relativt robuste og kræver typisk ikke den højeste vandrenhedsgrad. Type II-vand med en resistivitet på >10 MΩ-cm, en TOC på <50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml er passende.

Forsknings- og analyseformål

Biovidenskabelige formål

Anvendelse i klinisk sundhedspleje

Klinisk biokemi & immunologi (se afsnit 2 Klinisk diagnosticering)

I kliniske laboratorier skal vandet være i overensstemmelse med tilhørende standarder for vandkvalitet, hvoraf den vigtigste er CLSI-standarden (Clinical Laboratory Standards Institute) type CLRW – se side 67. Vand til brug i klini-ske analyseapparater eller i en anden forberedende eller analytisk procedure bør være af høj kvalitet og fremstillet via en kombination af rensningstekno-logier. Mens den krævede vandkvalitet til kliniske analyseapparater er angivet af producenten, vil den typisk have en resistivitet >10 MΩ-cm, TOC <50 ppb og bakterielle niveauer <5 CFU/ml. Men med øget brug af immunoassay i auto-matiserede analysatorinstallationer er kravene til højere bakteriel kvalitet vokset. Dette skyldes hovedsageligt, at nogle analyser bruger enzymmarkører, der kan blive påvirket af affaldsproduk-ter fra bakterier i vandet. En bakterie-specifikation på

<1 CFU/ml (til analysatoren i højere grad end kun til vandsystemets udløb) er nødvendig i dette tilfælde. Dette kræver en detaljeret vurdering af vandforsyning og -opbevaring. Det anbefales at kontakte din lokale ELGA-specialist for at få rådgivning herom.

EndoskopiKritiske anvendelser inden for sundhedsplejen kan nødvendiggøre meget lave (så lidt som 10 CFU/100ml) bakterielle niveauer. I nogle tilfælde kræves vand med lave niveauer af endotoksin til skylning af endoskoper efter desinficering. Vand med en type III- eller type II-renhedsgrad kan bruges sammen med UV, ultrafiltrering og jævnlig rengøring. Til kritisk anvendelse anbefales et formålsspecifikt system til at opnå de nødvendige biorenhedsniveauer (dvs. ELGAs BIOPURE-system).

21-22

Biovidenskabelige formål

Teknik SensitivitetResistivitet*MΩ-cm

TOCppb

Filterµm

BakterierCFU/ml

EndotoksinEU/ml Nuklease

Vandetsrenhedsgrad

Bakterielcellekultur Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Kliniskbiokemi USP/EP CLSI

>2>10

<500<500

<0,2<0,2

<1<1

NA NA

NA NA

Generel lab Generel lab

Elektroforese Høj >18 <10 UF <1 <0,005 ND Apyrogenisk Ultrarent

Elektrofysiologi Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

ELISA Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Endotoksinanalyse Standard Høj

>1 >18

<50 <10

<0,2 UF

<1 <1

<0,05 <0,002

NA ND

Apyrogenisk Lab Apyrogenisk Ultrarent

Histologi Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Hydroponik Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Immunocytokemi Høj >18 <10 UF <1 <0,002 ND Apyrogenisk Ultrarent

Pattedyrscellekultur Høj >18 <10 UF <1 <0,002 ND Apyrogenisk Ultrarent

Klargøringafmedie Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Mikrobiologiskanalyse Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Molekylærbiologi Høj >18 <10 UF <1 <0,002 ND Apyrogenisk Ultrarent

Forskningimonoklonalt

antistof

Generel Høj

>1>18

<50<10

<0,2UF

<1<1

NA <0,002

NA ND

Generel lab Apyrogenisk Ultrarent

Plantevævskultur Høj >18 <10 UF <1 <0,002 ND Apyrogenisk Ultrarent

Radioimmunoassay Generel >1 <50 <0,2 <1 NA NA Generel lab

Forsknings- og analyseformål

Biovidenskabelige formål

* Ved 25oC NA - ikke-anvendelig ND - ikke detekteret Røde tal - kritiske urenheder

Klinisk diagnosticering– specifikke urenheder og deres betydning for test

AFSNIT 2

Vandkvaliteten er ekstremt vigtig i klinisk diagnosticering. En vandkvalitet under de accepterede standarder påvirker ikke kun kemien i testene, men også den generelle drift af analysatoren, der til gengæld reducerer testresultaternes pålidelighed og øger kalibreringstid og reagensomkostninger.

Kuvettevaskestation

Vand med en konsistent høj vandkvalitet til vask af kuvetter eliminerer overførsel og kontamination.

Inkubatorbade

Bakterie- og partikelfrit vand til nøjagtige og præcise fotometriske læsninger

Prøvesondeogvaskestation

Vand med en konsistent høj vandkvalitet øger kalibreringsstabilitet og eliminerer krydskontamination mellem prøver.

Reagenssondeogvaskestation

Vand med en konsistent høj vandkvalitet samt bakteriefrit vand giver længere reagensstabilitet og eliminerer kontamination mellem reagenser.

Pipetteringafsprøjter

Partikelfrit vand af høj kvalitet til mere nøjagtig og præcis pipettering af såvel prøve som reagens

Indvendigtreservoir

UV- og 0,2 mikronfilter til bakterie- og partikelkontrol reducerer bakteriel kontamination.

1

1

2

2

3

3

4

4

5

5

6

6

Diagramoversigt over brug af renset vand i en klinisk analysator

23-24

Vand kan have mange forskellige funktioner i en klinisk analysator, herunder:

• Vaskereaktionkuvetter

• Påfyldningafvaskestationertilproberogrørepinde

• Fortyndingafreagenser,prøverogrensemidler

• Inkubatorbade

• Engrænseflademellemsprøjteogprøve

Dårlig vandkvalitet kan påvirke analysatorens ydelse på mange forskellige måder, herunder:

• Reducerepipetteringsmængdensnøjagtighedpågrundafpartiklerogbakterier

• Fejlifotometriskelæsningersomfølgeafpåvirkningfrapartiklervedbrugafetvandbad

• Forureningafvaskafkuvette,overførselogvandmærker

• Forureningogoverførselvedvaskafprøverogreagensprober

• Påvirkerprøveogopløsning,hvilketresultererifejlogdårligreagensstabilitet

• Somennulstandard(Ca,Mg,PO4,HCO3,etc.)reducereskalibreringsstabilitetogsensitivitet

• Iimmunoassaysystemerkanbakteriellebiprodukter(særligtalkaliskfosfatase)påvirkebestemteenzymbaseredeanalyseresultater.

Pålidelighed er nok det vigtigste aspekt ved vand til automatiserede, patologiske analysatorer. Laboratorier, der ikke har budget eller plads til et "dobbeltsystem", skal bruge et robust produkt, der kan køre uafbrudte systemer til brug i nødstilfælde eller ved systemfejl.

Klinisk diagnosticering

Internationale standarderEftersom renset vand er påkrævet i alle industrielle og videnskabsbaserede orga-nisationer, har internationale såvel som nationale standardiseringsmyndigheder følgelig fastlagt en række vandkvalitets-standarder til forskellige formål. Den vigtigste myndighed på markedet for kliniske analysatorer er CLSI (Clinical and Laboratory Standards Institute), tidligere NCCLS (National Committee for Clinical Laboratory Standards) (se afsnit 4: Stan-darder for renset vand for flere detaljer).

Til applikationer, der stiller flere krav til standarderne end de allerede eksisteren-de, arbejder ELGA sammen med analy-sevirksomheden for at kunne fastlægge den korrekte renhedsgrad for vandet.

Clinical Laboratory Standards Institute (CLSI) – Preparation and testing of reagent Water in the Clinical Laboratory (Klargø-ring og test af reagensvand i det kliniske laboratorium) – tredje udgave (1997) – erstattet i 2006CLSI's vigtigste retningslinjer for renset vand, 3. udgave, var tre hovedtyper vand (type I-III), hvor type I var den mest relevante for kliniske laboratorier og tilførsler til automatiserede instrumenter. Disse retningslinjer er blevet erstattet af termerne reagensvand til kliniske labora-torier (Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW)), reagensvand til særlig brug (Special Reagent Water (SRW)) og vand til instrumentbrug (Instrument Feed Water). Se side 67 for yderligere detaljer om disse vandklasser.

TypeI TypeII TypeIII

Bakterier(CFU/ml)maks. 10 1000 NS

pH NS NS 5,0 - 8,0

Resistivitet(MΩ-cmved25°C)min. 10 1 0,1

SiO2mg/lmaks. 0,05 0,1 1

Partikelformigtstof 0,2 μm filter NS NS

Organiskeurenheder Aktivt kul, destillation eller omvendt osmose

NS NS

25-26

Tendenser inden for klinisk kemiStørre effektivitet, produktivitet og øget omkostningseffektivitet opnås via automatisering af kliniske kemi-procedurer. Automatisering kan nu indarbejdes i sofistikeret prøveiden-tifikation, foranalyse (prøvesortering, centrifugering, fjernelse af forsegling og fordeling i kodede, sekundære rør til forskellige online og offline arbejdssta-tioner), sporingssystemer til prøveover-førsler til diverse brugere og endelig et kølelagringssystem til prøveudskillelse, der muliggør yderligere undersøgelse og test.

Validering og trend- overvågningValidering af vandrensningssystemer bliver i stigende grad obligatorisk, dvs. at der skal leveres et objektivt bevis, der bekræfter, at rensningssystemet opfylder kravene til en specifik brug. Vandet skal godkendes som "passende til det tilsigtede formål", og renheds-specifikationerne skal indarbejdes i valideringsproceduren for vandrenhed. Denne procedure har til formål at do-kumentere systemets evne til at levere tilstrækkelige mængder renset vand med de angivne specifikationer som

anført i brugerkravsspecifikationen.

Efter at have bedømt vandet som "pas-sende til formålet" er det meget vig-tigt at sikre, at det fortsat opfylder de krævede specifikationer. Dette opnås via de definerede parametre for måling og dokumentation med fastlagte, jævne mellemrum. Desuden kan man med denne fremgangsmåde detektere forringelser i rensekomponenterne, før de når at påvirke vandkvaliteten. Forringelse i en målt parameter, dvs. ændringer i den krævede resistivitet eller TOC, fortæller, at der er behov for systemvedligeholdelse eller yderligere undersøgelse, for at sikre kontinuerlig opfyldelse af de krævede vandspecifi-kationer. Endvidere er registrering af afgørende parametre i en defineret periode vigtig for identificering af gradvise ændringer i vandkvaliteten, så der kan gøres foranstaltninger til at få dem rettet. Hvis eksempelvis ionbytningspatroner anvendes ud over deres angivne levetid, risikerer man, at urenheder, der kan påvirke testanaly-sereaktionerne, bliver vasket ud i det rensede vand på niveauer, der måske ikke bliver registreret i indbyggede overvågningssystemer.

Klinisk diagnosticering

ekstremt følsomme teknikker. Sammenlignet med traditionelle test/analyser har de aktuelle detekteringsmetoder den fordel, at de reducerer antallet af nødvendige test. Men eftersom de er mere følsomme for påvirkninger fra urenheder, er det vigtigt, at vandet er af en passende renhedsgrad, så det ikke bidrager til dette problem.

RegelsætI de fleste lande rådgives/reguleres laboratorier inden for den offentlige sektor via en akkredite-ringsmyndighed, der fastsætter standarder og retningslinjer. Selv om dette ikke er obligatorisk for laboratorier inden for den private sektor, har den øgede troværdighed og opnåede fordele her-ved medført, at flere af disse laboratorier bliver registreret hos en akkrediteringsmyndighed, dvs. at selv om CAP (Collegiate of American Patholo-gists) er den amerikanske akkrediteringsmyndig-hed, ansøger mange laboratorier i andre lande også om en CAP-registrering. CAP anbefaler, at laboratorievand som et minimum skal opfylde CLSI-standarden for klinisk laboratorievand (Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW)).

Kliniske analysevirksomheder reguleres yderligere via organisationer som kontoret for kontrol med fødevarer og medicin (Federal Drug Association (FDA)) og kontoret for medicinsk udstyr (Medical Devices Agency). I sidste ende er det analysevirk-somhederne, der er ansvarlige for at sikre, at deres kemiske laboratorier godkendes, og at rent vand af en passende standard anvendes, således at alle resultater er nøjagtige og reproducerbare.

Betydningen af krav til rent vandHøjere renhedFremskridt inden for analyseteknologier kræver, at fødevand har en høj kvalitet for at kunne opretholde en høj ydelse og pålidelighed. Eftersom vand bruges i næsten alle processer i en analysator, er det af afgørende betydning, at kvaliteten overvåges og verificeres for at sikre testresultaternes integritet. Integrering af mange teknologier i en enkelt analysator til såvel kemiske som immonologiske formål betyder, at rent vand af højere kvalitet er påkrævet ved mere sensitive immunologiske test.

Mindre prøve- og reagensmængder reducerer omkostningerne, men kræver til gengæld vand med en højere renhedsgrad på grund af behovet for øget sensitivitet til mindre prøvemængder.

TestDiagnosen eller udbredelsen af bestemte sygdomme er forbundet med specifikke proteinniveauer, kendt som biomarkører, i blodet – f.eks. indikerer øgede tropinin-niveauer arteriosklerose, B-type natriuiretic peptide (BNP) indikerer sygdom i hjertekranspulsåren, AFP, indikerer hepatocellulær karcinom, CA-19-9 er forbundet med kræft i bugspytkirtlen, og PSA er en markør for prostatakræft. Disse proteiner optræder normalt i meget lave koncentrationer, dvs. nmols/l eller pmols/l og opdages med

27-28Klinisk diagnosticering

Mulige urenheder i vand – kilder og rensningsteknologierKlinisktest* Interferens* Kilde Fjernelse

Totalcalcium Flourid

Oxalat

Sulfater

Calciumsalte

Vandbehandling, geologi

Blade, vegetation

Mineraler, vandbehandling

Mineraler, vandbehandling

RO, IX

RO, IX, AC

RO, IX

RO, IX

Alkaliskfosfatase Flourid

Oxalat

Fosfat

Zinksalte

Mangan

Arsenat

Citrat

EDTA

Bakterier

Endotoksiner

Vandbehandling

Blade, vegetation

Mineraler, rensemiddel, vandbehandling

Mineraler

Mineraler

Mineraler, pesticider

Citrusfrugt

Kemisk proces, rensemidler

Rørarbejde/biofilm

Rørarbejde/biofilm

RO, IX

RO, IX, AC

RO, IX

RO, IX

RO, IX

RO, IX

RO, IX, AC

RO, IX, AC

RO, 2 μm filter, UV, san

RO, IX, UF

Creatin-kinase(CK) Oxiderende stoffer Vandbehandling AC

Amylase Oxalat

Citrat

Flourid

EDTA

Blade, vegetation

Citrusfrugt

Vandbehandling

Kemisk proces, rensemidler

RO, IX, AC

RO, IX, AC

RO, IX

RO, IX, AC

Laktatdehydrogenase(LDH) Oxalat

Urinstof

Blade, vegetation

Spildevand

RO, IX, AC

RO, AC

Fosfor Citrat

Oxalat

Citrusfrugt

Blade, vegetation

RO, IX, AC

RO, IX, AC

Ureanitrogen Citrat

Fluorid (høj konc.)

Citrusfrugter

Vandbehandling

RO, IX, AC

RO, IX

Jern Natriumcitrat

EDTA

Flourid

Oxalat

Citrusfrugt

Kemisk proces, rensemidler

Vandbehandling, sten

Blade, vegetation

RO, IX, AC

RO, IX, AC

RO, IX

RO, IX, AC

Magnesium Citrater Citrusfrugt RO, IX, AC

Triglycerider Glycerol Vinterklargøringskemikalier, plastic RO, AC

LDH Hydrogenperoxid Rengøringskemikalie AC, UV

Alleperoxidasebaseredereaktioner Hydrogenperoxid Rengøringskemikalie AC, UV

* Forskellige kilder, herunder: Tietz, Norbert W., ed., Clinical Guide to Laboratory Tests, 2.udgave, 1990 og 4. udgave, 2006 W.B. Saunders Co.

SundhedsplejeAFSNIT 3

Rengøring og sterilisering af genanvendeligt, medicinsk udstyr reguleres i stigende grad via industrielle retnings-linjer og internationale standarder, efterhånden som man bliver mere og mere optaget af infektionskontrol på hospitaler og spredningen af MRSA, hepatitis, CJD og andre resistente patogener. Der er to nøglefaktorer – per-sonbeskyttelse (patienter og ansatte) patientbeskyttelse og beskyttelse af udstyr – der skal tages højde for ved sterilisering af genanvendeligt medicinsk udstyr:

Patientbeskyttelse (at man undgår krydskontamination)TSE (Transmissible spongiform encefa-lopati), også kendt under betegnelsen prionsygdomme, er en gruppe sjældne, progressive sygdomme, der påvirker hjernevævet og centralnervesyste-met hos mennesker og visse pattedyr. Sygdommene forårsager forringelse af hjernens funktion, herunder hukom-melsesændringer, personlighedsæn-dringer og motoriske problemer. Disse sygdomme (for øjeblikket uhelbre-delige) er i sidste ende dødelige. Den

mest kendte prionsygdom, der rammer mennesker, omfatter den klassiske Creutzfeldt-Jakob-sygdom (CJD) og en ny variant af Creutzfeldt-Jakob-sygdommen (vCJD), begge relaterede til bovin spongiform encefalopati (BSE). Typisk viser de enkelte individer ikke symptomer på sygdommen i mange år efter en infektion, og følgelig vil hverken de eller sundhedspersonalet vide, at de er potentielle smittebærere, medmin-dre de tilhører en kendt risikogruppe. Eftersom det smittebærende stof, der forårsager sygdommen, er meget stabilt og ikke bliver inaktivt ved brug

29-30

af rutinemæssige foranstaltninger til rengøring og sterilisering af instrumen-ter, er der en lille risiko for overførsel af smitten under rutinemæssig operation på disse personer, særligt hvor der er kontakt med væv i højrisikogruppen såsom hjernevæv eller centralnervesy-stemet. Kampen mod disse sekundære, hospitalsoverførte infektioner, også kendt under betegnelsen nosokomielle infektioner, og særligt overførsel af prionbaserede sygdomme, har medført, at sundhedsmyndigheder og profes-sionelle institutioner i nogle lande har vedtaget love om regulering af dekon-taminationsprocedurer for medicinske instrumenter, inklusive endoskoper.

For at undgå prionsmitte, bør sund-hedspersonalet sikre, at deres instru-menter og endoskoper er fuldstændigt rene, desinficerede og klar til brug. En grundig rengøring af instrumenter er påkrævet for at sikre, at klæbende, smit-tefarlige stoffer fjernes sammen med det organiske stof, der beskytter dem, så der er bedre kontakt mellem desinfekti-onsmidlet og eventuelle rester af smit-tefarlige stoffer på instrumentoverfla-der eller medicinske apparater.

Beskyttelse af udstyrUorganiske kontaminanter såsom rust, aflejringer fra hårdt vand (afskalninger) og affaldsstoffer fra rengøringsmidler, kan med tiden beskadige overfladen på medicinske instrumenter og skabe et miljø, der fremmer bakteriel vækst. Desuden binder varme og nogle opløs-ningsmidler (alkohol og aldehyd) sig til væv og kan resultere i, at de bevægelige dele på et apparat bliver stive, hvis overfladerne ikke rengøres grundigt før sterilisation/desinficering. Endelig kan man opnå yderligere økonomiske fordele ved at bruge forbedret vand-

kvalitet, da den reducerer mængden af kemiske rengøringsmidler.

Typiske krav til vandkvalitet omfatter:

• Totaltantallevedygtigebakterierunder10CFU/100ml

• Endotoksinniveauerunder0,25EU/ml

• Konduktivitetunder30 µS/cm

• Skyllevandssystemerbørdesinficeresjævnligtogvalideresforatsikre,atdefortsatoverholdervandspecifikationen.

• Derbørtagesrutinemæssigevandprøverforatpåviseoverensstemmelse

Disse retningslinjer og standarder blev indført for at minimere risikoen for krydsinfektioner hos patienter fra en række bakterier, inklusive mycobakterier, pseudomonasbakterier og stafylokok epidermis.

Sundhedspleje

ALFRED PASIEKA/SPL

Dekontamination af endoskoper De fleste kirurgiske instrumenter desinficeres via en rengøringsproces, termisk desinficering og sterilisation. Men endoskoper og adskillige andre instrumenter er termisk labile. De kan ikke tåle temperaturer på 60oC eller derover, så de kan derfor ikke desinficeres eller steriliseres termisk.

I stedet steriliseres endoskoper via en kemisk desinficeringsprocedure, hvorefter de skylles i renset vand for at fjerne alle spor af rensemidlet. Efter dekontamination skal udstyret håndteres forsigtigt for at minimere risikoen for rekontamination.

For nylig udgav den internationale standardiseringsorganisation, ISO, standarder (ISO 15883 del 4) indeholdende krav til og test af vaskedesinfektionsapparater, der anvender kemisk desinficering af termolabile endoskoper. Disse

standarder fastsætter brugen af vand med en mikrobiel specifikation på <10 CFU/100ml (testet på mindst to prøver), og hvis det medicinske apparat kommer i kontakt med blodstrømmen eller andre normalt sterile områder på kroppen, kræver standarden, at det sidste vand til skylning kontrolleres og overvåges inden for grænserne af de nationale bestemmelser (f.eks. HTM0101 i Storbritannien eller måske den amerikanske farmakopé (United States Pharmacopeia (USP)) "Water for Injection" (injektionsvand) i nogle andre lande. I mange lande kræver dette en endotoksinspecifikation på <0,25 EU/ml.

For at nå disse strenge standarder anbefales et vandrensningssystem, der anvender RO med recirkuleret UV og direkte endotoksinfiltrering. Men overordnet er det vigtigste element i disse krav behovet for at anvende et vandrensningssystem, der opretholder biorenhed via enkel og nem hygiejne.

31-32Sundhedspleje

Oversigt over vandrensningKilden – fremstilling af drikkevand

AFSNIT 4

Renset vand til laboratoriebrug fremstilles normalt på stedet af lokalt drik-kevand, der er behandlet fra naturlige vandkilder. Det overordnede krav til produktion af drikkevand er, at det skal overholde bestemmelser og have acceptabel gennemsigtighed, smag og lugt. Naturligt vand afledes fra højlandskilder, såsom reservoirer, floder og underjordiske grundvandsreser-voirer. Drikkevand produceres gennem en række trin, der varierer i forhold til vandkilde, lokale og nationale bestemmelser samt valg af teknologier.

33-34Kilden - fremstilling af drikkevand

Variationer i råvandskvalitetI modsætning til andre råmaterialer kan drikkevand variere betydeligt i renhed, både fra ét geografisk område til et andet og fra årstid til årstid. Vand afledt fra eksempelvis en højlandskilde har normalt et lavt indhold af opløste salte og er relativt blødt, men med en høj koncentration af organiske urenheder, heraf hovedsagelig kolloidale.

I modsætning hertil har vand fra en underjordisk kilde normalt et højt salt-indhold og hårdhed, men lavt organisk indhold. Flodkilder er kvalitetsmæssigt et mellemprodukt, men indeholder ofte produkter fra industrielle, landbrugs- og husholdningsaktiviteter.

Årstidsafhængige variationer i vandkva-litet er tydeligst i overfladevand. I løbet af efterårs- og vintermånederne udleder døde blade og planter under nedbryd-ning store mængder organiske stoffer i vandløb, søer og reservoirer. Resultatet er, at organisk forurening af overfladevand når sit højdepunkt i vinterperioden og falder til et minimum om sommeren. Grundvand påvirkes i langt mindre grad af årstiderne. Kvalitet og egenskaber ved drikkevandsforsyningen afgør, hvilket rensningssystem der er brug for til frem-stilling af renset vand.

Naturlig vandkvalitet varierer i forhold til:• Geografi• Kilde,dvs.overfladevand,grund-

vandsreservoir(underjordiskkilde)• Årstid

Drikkevand bliver ofte

• Førtigennemenrækkeskærmeforatfjerneresterogderefterblandetmedozonikontakttankemedhenblikpåoxidationafpesticiderogherbicidersamtudryddelseafbakterierogalger

• Behandletmedhenblikpåatødelæggeoverskydendeozon

• Klaretforatfjerneopslæmmettørstof,dersamlessomenslamkage(noglegangetilføjesetfnugagtigtstofsåsompolyaluminiumchloridforatstøttedenneproces)

• Sandgravitationsfiltreringog/elleryderligereozonisering

• Aktivtkulfilter(Granularactivatedcarbon(GAC))filtreretforatudskillehhv.fastogorganiskstof

• Behandletmedklorforatdræbetilbageværendebakterier.Enlillemængdeefterla-desforatopretholdelavebakterieniveauer.EtekstraultrafiltreringstrinbenyttesistigendegradtilatfjerneCryptosporidium.

Oversigt over vandrensning

Urenheder i drikkevandVands unikke evne til i nogen grad at opløse så godt som hver eneste kemiske forbindelse og understøtte næsten enhver form for liv betyder, at drikkevandsforsyninger indeholder mange stoffer enten i opløst form eller opslæmmet. Mange af disse urenheder kan påvirke videnskabelige applikationer pga. deres interaktion med andre stoffer – nogle kan være de stoffer, du analyserer.

Suspenderede partiklerSuspenderede partikler i vand inklude-rer hårde partikler (sand, sten, mudder, overskydende materiale fra rørinstal-lationer), bløde partikler (planterester) og kolloide partikler (organiske eller uorganiske). Suspenderede partikler kan forurene membraner til omvendt osmose, blokere finborede, analytiske søjler samt påvirke driften af ventiler og måleapparater. Kolloide partikler kan skabe urenheder eller turbiditet i vandet og dermed påvirke driften af instrumenterne.

Naturligt vand og drikkevand inde-holder fem større urenhedsklasser:

• Suspenderedepartikler

• Opløste,uorganiskesammensætninger

• Opløste,organiskesammensætninger

• Mikroorganismer

• Opløstegasser

35-36

Opløste, uorganiske sammensætningerUorganiske stoffer udgør størsteparten af urenheder i vand. De omfatter:

• Calcium-ogmagnesiumsalte,derforårsager‘midlertidig’eller‘permanent’hårdhed

• Kuldioxid,deropløsesogblivertilsvagtsyreholdigkulsyre

• Natriumsalte

• Silikaterudvasketafsandedeflodsenge

• Jernholdigesammensætninger,derstammerframineralerogrustnejernrør

• Klorfrasaltindtrængning

• Aluminiumfradoseringafkemikalierogmineraler

• Fosfaterfrarensemidler

• Nitraterfragødningsstoffer

Der kan være mange andre ioner til stede afhængig af den naturlige vandkilde. Selv i sporbare mængder kan uorganiske ioner påvirke både organiske og biokemiske reaktioner ved at optræde som katalysator.

Opløste, organiske sammensætningerOrganiske urenheder i vand er hovedsageligt af biologisk oprindelse. Nedbrydningen af plantemateriale skaber biprodukter, der omfatter humin- og fulvosyrer, garvesyrer og lignin. Landbrug, papirfremstilling, husholdnings- og industriaffald genererer organiske sammensætninger, inklusive rensemidler, fedtstoffer, olier, opløsningsmidler og rester af pesticider og herbicider. Desuden kan vandbårne, organiske stoffer være sammensætninger vasket ud af rørinstallationer, tanke og rensningsmedier. Opløste, organiske stoffer kan forstyrre analytiske teknikker og påvirke biologiske eksperimenter såsom cellekultur. Selv begrænset kontamination i vand til klargøring af flydende kromatografiske eluenter kan forårsage grundlæggende ustabilitet, reducere sensitivitet og opløsning samt reducere søjlelevetid.

Oversigt over vandrensning

Urenheder i drikkevand

MikroorganismerBakterier er de mikroorganismer, der hovedsageligt forurener naturligt vand. Tilsætning af klor sikrer fjer-nelsen af skadelige bakterier, men drikkevand indeholder stadig levende mikroorganismer, i.e. et typisk bakteri-eniveau for laboratoriedrikkevandsfor-syning er ti kolonidannende enheder pr. milliliter (CFU/ml) eller mindre. Bakterier holdes normalt på lave niveauer ved at anvende restniveauer af klor eller andre desinfektionsmidler, men når først disse er fjernet gennem vandrensning, har bakterierne mu-lighed for at sprede sig. Bakterier kan påvirke laboratorieforsøg enten direkte eller via biprodukter, såsom pyrogener, alkalisk fosfatase eller nukleaser.

Opløste gasserDrikkevand er afbalanceret i forhold til luften og indeholder dermed opløste gasser såsom nitrogen, oxygen og kuldioxid. I renset vand udskilles kuldioxid og former en svag kulholdig syre (CO2 + H2O⇔H2CO3⇔ H+ + HCO3

-).

Dette svage anion reducerer kapacite-ten i anionbytterresin. Opløst oxygen er normalt kun af betydning, hvis dannelsen af bobler udgør et problem. Oxygenkoncentrationen kan påvirke specifikke, biokemiske reaktioner, og i applikationer, hvor renset vand anvendes i åbne beholdere, bliver den hurtigt genafbalanceret i forhold til de gasser, der er i luften. Både oxygen og nitrogen kan danne bobler, der er ødelæggende for processer som f.eks. partikeltælling eller spektrofotometer-målinger.

Måling af urenheder i drikkevandFor at kunne konstruere eller vælge et vandrensningssystem er det nødvendigt at have oplysninger om fødevandets sammensætning, hvilket normalt er det lokale drikkevand. De gennemsnitlige vandkvalitetsdata for den bygning, hvor du har til huse, er tilgængelige hos den lokale vandforsyning. Alternativt kan man tage en vandprøve og få den analyseret.

37-38

Direkte vandanalyse:• Filterblokeringspotentialevurderesvedhjælpafet

forureningsindeks(FI)-testeller,mindrepålideligt,turbiditet.

• Uorganiskesammensætningerkanbestemmesvedhjælpaf:

• Ion-kromatografi

• ICP-massespektrometri

• Spektrofotometriskemetoder

• Elektriskledningsevnegiverenindikationafmuligeproblemer.

• Organiskesammensætningerkanbestemmesindividuelt,dvs.kromatografisk,ellersomenoverordnetangivelseaforganiskindholdvedatmåleindholdetaftotalorganiskkulstof(TOC).

• Dettotaleantallevedygtigebakterierellerindividuelletyperkanmålesvedhjælpafinkubationietpassendenæringssubstrat.

• Totaleopløstestoffer(TDS)erdetaffaldsstof(ippm),derbliverfremstilletvedatladeenvandprøvefordampe,sådentørrerudogderefteropvarmedentil180ºC.EftersomorganiskesalteudgørdenstørstedelafaffaldsstoffernefraTDS,erdeenindikatorfordettotaleniveauafuorganiskesammensætninger.DekanmålesellervurderesvedatgangevandetsledningsevneiµS/cmved25ºCmed0,7.

Oversigt over vandrensning

Urenheder i drikkevand

Metoder til vandrensningVand til brug i de fleste laboratorier og kliniske sammenhænge er normalt renset drikkevand. Det overordnede formål er at fjerne urenhederne i drikkevandet (dvs. fødevand), samtidig med at man minimerer yderligere kontamination fra komponenter i rensningssystemet og bakteriel vækst. Systemudarbejdelse og valg af komponenter er vigtige succeskriterier. Valget af de første faser i et rensningssystem afhænger af fødevandets egenskaber.

Rensningsprocessen begynder med en forbehandling for at reducere skader på efterfølgende vandrensningskomponenter, sikre pålidelig drift og reducere driftsomkostningerne ved at undgå alt for hyppig udskiftning af dyre komponenter. De vigtigste vandrensningsteknologier er beskrevet nedenfor. De har hver især fordele og ulemper.

Bakterier – største udfordringMikroorganismer og deres biprodukter er en særlig udfordring, når de kommer ind i ubeskyttede vandrensningssystemer gennem fødevandet, eventuelle åbninger i systemet eller på brugsstedet. De vokser som biofilm på alle våde overflader på vandrensningskomponenterne, inklusive lagertanke og rørmaterialet i et distributionssystem. En biofilm er et lag, der hovedsagelig består af glykoproteiner og heteropolysaccharider, hvor bakterierne kan mangedobles selv med en meget lav koncentration af næringsstoffer i vandet, og laget beskytter organismerne mod periodisk behandling med biocider,

der hovedsageligt er effektive til at dræbe plankton (fritflydende) mikroorganismer. Afstødt biofilm og biprodukter fra mikroorganiske vækster og metabolisme (dvs. endotoksiner) er altid potentielle forurenere af vand.

Udfordringerne i et rensningssystem til ultrarent vand er at:

• Fjernedebakterier,derfindesifødevandet

• Sikre,atdererenminimalmængdebakteriertilstedeiproduktvandet

• Forhindrebakterieriatkommeindisystemetogforurenedetigen

• Hæmmebakterievækstenisystemetviakonstruktionenogjævnligrengøring

Rene facts - mikroporøse dybdefiltreFordele:• Disse forfiltre er en besparende måde at fjerne >98%

af suspenderede, faste stoffer og derved beskytte nedstrømsprocesser mod forurening og blokering

• Højkapacitet

Ulemper:• Kanikkeregenerere

39-40

Rene facts - aktivt kulFordele:• Disseforfiltrefjernerklorogkloraminog

reducerertilenvisgradopløst,organiskkontamination

Ulemper:• Ikkeeffektivttilfjernelseafionerogpartikler• Skaludskiftesjævnligtforatminimerebakteriel

vækst• Kanfrigørekulstøv

Oversigt over vandforbehand-lingsteknologierMikroporøse dybdefiltreMikroporøse dybdefiltre er matterede fibre eller materialer, der er komprimeret, så de former en matrice, der fungerer som en fysisk barriere mod partiklerne ved stikprøvevis adsorption eller opfangning, og defineres som nominel klassificering i forhold til partikelstørrelse. Det meste råvand indeholder kolloider med en lille, negativ ladning (målt i zetapotentiale). Filterydelsen kan forbedres ved at bruge mikrofiltre med en ændret overflade, der tiltrækker og udskiller disse naturligt opståede kolloider, der overordnet er langt mindre end størrelsen på membranens porer. Dybdefiltre (typisk 1-50 μm) anvendes normalt som en besparende måde at fjerne fyldstof (> 98%) fra suspenderede, faste stoffer og beskytte nedstrømningsrensningsteknologier mod forurening og tilstopning. De udskiftes jævnligt.

Aktivt kul (AC) – i forbehandlingsmedierAktivt kul anvendes i forbehandling af fødevand. Det fjerner klor og kloramin for at forhindre det i at beskadige membranfiltre og ionbytterresin. Det meste aktive kul fremstilles ved at "aktivere" trækul, fra kokosnøddeskaller eller kul, ved ristning ved 800-1000°C sammen med vanddamp og CO2. Syrevask fjerner de fleste restoxider og andet opløseligt materiale. Aktivt kul indeholder en labyrint af bittesmå porer i størrelser fra 500-1000 nm og et overfladeområde på ca. 1000 kvm pr. gram. Adsorptionsprocessen kontrolleres af porernes diameter i kulfilteret og af diffusionshastigheden på de organiske molekyler gennem porerne. Adsorptionshastigheden er en funktion af molekylær vægt og molekylær størrelse på de organiske komponenter.

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Oversigt over vigtige vandrensningsteknologier

Omvendt osmose (RO)RO-membraner fjerner vandforureningsmateriale, der er over 1 nm i diameter og fjerner typisk over 90% af ionisk kontamination, de fleste organiske urenheder og næsten alle partikelurenheder. RO-fjernelse af ikke-ioniske urenheder med molekylære vægte <100 Dalton kan være lav. Den øges ved større molekylær vægt, og i teorien bliver molekylære vægte på 300 Daltons, inklusive partikler, kolloider og mikroorganismer (også pyrogener) fuldstændigt fjernet. Opløste gasser fjernes ikke.

Ved omvendt osmose pumpes fødevandet forbi indløbssiden på en RO-membran under tryk (typisk 4–15 bar, 60–220 psi) som en tværstrøm. RO-membraner er typisk tynd filmpolyamid og er stabile inden for et bredt pH-spektrum, men kan blive beskadiget af oxiderende stoffer såsom klor. Forbehandling af fødevand med mikroporøse dybdefiltre og aktivt kul er normalt påkrævet for at beskytte membranen mod større partikler, overførselsmetal og fri klor. 15-30% af fødevandet passerer typisk gennem membranen som permeat, og resten går ud af membranen som et koncentrat, der indeholder de fleste salte, organiske stoffer og hovedsageligt alle partikler. Mængdeforholdet mellem permeatet og fødevandet refereres til som "genvindingen". Anvendelse

Kul bruges enten som granulater eller som formede og indkapslede patroner, der producerer færre små partikler. Aktivt kul reagerer kemisk med 2-4 gange sin vægt på klor og producerer meget hurtigt klorider; derfor kan selv små kulfiltre effektivt fjerne klorin fra vand.

I modsætning hertil nedbryder kul kloraminer gennem en relativt langsom, katalytisk reaktion for at frembringe ammoniak, nitrogen og klorid. Derfor er der behov for større mængder kul til denne proces. Organisk forurening (niveauerne varierer fra sted til sted) kan reducere kuls effektivitet, og dette bør tages med i overvejelserne ved valg af størrelsen på kulcylindre.

Det store overfladeområde og aktivt kuls høje porøsitet sammen med det materiale, kullet opfanger, gør det til et udviklingssted for mikroorganismer. Dette kan dog delvis reduceres ved at føje uopløselige biocider, f.eks. sølv, til kullet. Aktivt kul skal udskiftes jævnligt for at minimere bakteriel vækst.

41-42

af et RO-system med en lav genvinding reducerer forurening af membranen via udskillelse af lavtopløselige salte. Men genvindinger på op til 75% er mulige, afhængig af fødevandssammensætningen samt filtrering og blødgøringsforbehandling. RO-komponentens ydelse overvåges typisk ved at måle den procentvise ioniske afvisning, hvilket er forskellen mellem fødevandets og permeatets konduktivitet delt med fødekonduktivitet beregnet som en procent.

"Ionisk afvisning" og "genvinding" varierer i forhold til fødevand, indløbstryk, vandtemperatur og RO-membranens tilstand. Omvendt osmose er med sin enestående rensningsevne en meget kosteffektiv teknologi til fjernelse af de fleste urenheder. Men teknikken hæmmes af en relativt langsom produktionshastighed og anvendes derfor normalt til at fylde et reservoir før brug eller til yderligere rensning. Omvendt osmose beskytter systemet mod kolloider og organisk forurening og efterfølges ofte af ionbytning eller elektrodeionisering.

Rene facts - omvendt osmoseFordele:• Effektivfjernelseafalletyperurenhederivarierende

grader(bakterier,kolloider,opløste,uorganiskestoffer,partiklerogpyrogener)

• Kræverminimalvedligeholdelse• Driftsparametre–nematovervåge

Ulemper:• Begrænsedegennemstrømningshastigheder

pr.overfladeenhedkræverentenenstormembranoverfladeellermidlertidigvandlagring

• Krævergodforbehandlingforatundgåurenheder,derbeskadigermembranen:

-Beregning:CaCO3-aflejringerpåoverflade -Forurening:Organiskeellerkolloideaflejringerpåoverflade -Gennemtrængning:Fysiskbeskadigelseforårsaget

afpartikler

Fødevand

RO-membran

RO-membran

Fødeområde

Produktområde

Permeat

Koncentrat

Permeat

Spiralformet RO-modul

1

1

1

2

2

3

3

4

45

56

6

8

9

9

8

7

7

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Ionbytning (IX)I denne proces fjerner ionbytterresinen effektivt ioner fra vand ved at bytte dem med H+ og OH- ioner. Dette resin er porøse perler under 1 mm i størrelse og lavet af krydsbundne, uopløselige polymerer med store mængder stærkt ioniske bytteområder. Ioner i opløsning migrerer ind i perlerne, hvor de i kraft af deres relative ladningstæthed (lad-ning pr. hydreret volumen) konkurrerer om byttestederne. Deioniserede perler er enten kationaktive eller anionaktive og bytter enten hydrogenioner for kationer, dvs. natrium-, calcium- og aluminium- eller hydroxylioner for anioner, dvs. klorid, nitrat eller sulfat. Hydrogenionen fra kationbyttet sam-les med hydroxylionen fra anionbyttet for at frembringe rent vand. Stærk kationresin er polysulfonsyrederiva-ter af polystyren krydskædet med divinylbenzen. Stærk anionresin er benzyltrimethyl kvaternær ammoniak-vand (type 1) eller benzyldimethlyethyl kvaternær ammoniakvand (type 2) derivater af polystyren krydskædet med divinylbenzen.

Ionbytterresin fås som patroner eller cylindere og anvendes typisk i en perio-de, hvorefter de udskiftes, når kationer

og anioner har erstattet de fleste H+ og OH--aktive steder i resinet. Beholdere kan få tilført drikkevand direkte for at kunne levere renset vand på anmod-ning. Når de er tomme, bliver de enten sendt retur til en genvindingsstation til påfyldning eller bortskaffet. Større vandrenhed og forlænget levetid for resin kan opnås ved forbehandling af fødevandet med omvendt osmose før ionbytning. Denne fremgangsmåde benyttes ofte i rensningsanlæg til laboratorievand med høj renhedsgrad. Herved undgås forurening af resin-overfladen med store organiske mole-kyler, der kan reducere kapaciteten.

43-44

Rene facts - ionbytningFordele:

• Fjerneropløste,uorganiskeioner,hvilketgiverenresistivitetpå18,2MΩ-cm(ved25OC);<1ppbtotalioniskkontamination

• Regenereretvha.deioniseringmedsyreogbaseellerelektrodeionisering

• Relativtbillig

Ulemper:

• Fjernerikkeeffektivtbakterier,organiskestoffer,partiklerellerpyrogener

• Begrænsetkapacitet–nårførstalleionområdereroptaget,holdesionerneikkelængerefast

• Kemiskregenererededeioniseredefiltrekanfrembringeorganiskestofferogpartikler

• Resintilengangsbrugkræverforbehandletvandafgodkvalitetforatkunneanvendespåeneffektivogbilligmåde

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Mængde

18.5

15.5

15.0

16.5

16.0

17.5

17.0

18.0

ResistivitetSilikaTOC

Resis

tivite

t (M

Ω-c

m)

0

90

30

20

10

50

40

60

70

80

Konc

entra

tion(

ppb)

Overvågning af resistivitet registrerer sandsynligvis ikke den første frigivelse af disse svagt ioniserede typer, inklusi-ve ladede organiske stoffer, silikater og borater. Denne situation er illustreret i grafen ovenfor. Her vises frigivelse af silika og organiske stoffer som TOC, før resistiviteten falder til et registrerbart niveau, efterhånden som et ionbytter resin nærmer sig afslutningen på sin levetid.

Man kan forhindre uregistreret frigivel-se af svagt bundne, ioniske forurenere via overvågning på flere niveauer (f.eks. ELGA’s PureSure), der bruger to identi-ske ionbytterresiner på række med en resistivitetsmonitor mellem dem. Når det første (primære) ionbytterresin begynder at blive for gammelt, bindes de frigivne, svagt ioniserede typer til det andet (polerings)-ionbytterresin og er dermed ikke til stede i det endelige produktvand. Resistivitet måles efter første fase for at registrere, om ionbyt-terresinen snart skal udskiftes.

De meget store overfladeområder i ionbytterresin gør dem til et poten-tielt voksested for mikroorganismer, og de kan frigøre små partikler og opløselige komponenter. Derfor bør man benytte resin af god kvalitet, og ionbyttermængder bør holdes så små som det fornuftsmæssigt er muligt. Filtre installeres typisk efter ionbyt-teren for at opfange små partikler og andre partikler. Bakteriel vækst kan minimeres med hyppig recirkulation af vandet og regelmæssig udskiftning af patronerne. Efterhånden som ionbyt-terresinen nærmer sig afslutningen på deres levetid, frigiver de forurenings-impulser, der er blevet akkumuleret fra vandet. Stærkt bundne forurenere kan fortrænge svagt bundne forurenere, så de første forureningsimpulser er sand-synligvis svagt ioniserede stoffer, der kun har lille indflydelse på produktvan-dets resistivitet.

45-46Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

<1 MΩ-cm 18.2 MΩ-cm

PRIM

ÆR

POLERING

Menpoleringspatronensikrerheletidenmaksimalrenhedpåproduktvand

<5%anvendtkapacitet

Denprimærepatrontømmesheltoginterstage-overvågningensalarmergårigang

2

2

3

3

1

1

FØDEVAND PRODUKT

RO-MEMBRAN IONBYTNING

RO-PRODUKT

Ioner<5%Lav MWOrganiske stofferN2, O2, CO2

Ioner<0.0001%Lav MWOrganiske stofferN2, O2

IonerPartiklerOrganiske stofferMikroorganismerGasser

REJEKT

Ioner >95%Organiske stofferPartiklerMikroorganismer

Den anden ionbytterresin placeres derefter i første position, og den nye ionbytterresin installeres i anden position.

Denne strategi gør effektivt brug af resinet, fordi den første ionbytterresin ikke skal udskiftes, før den mellemlig-gende resistivitet falder under 1 MΩ-cm ved 25°C, hvilket er nemt at finde ud af, og den anden ionbytterresin bevarer faktisk hele sin oprindelige kapacitet, når det flyttes over i den primære position. Andre mindre effektive frem-gangsmåder omfatter udskiftning af ionbytterresinen, før den er brugt op, eller brug af specialresin, der binder svagt ioniserede arter fastere. Med et passende valg af resin, forbehandling og systemkonstruktion kan ionbytning bidrage til opnåelsen af den lavest mulige ioniske kontamination.

Elektrodeionisering (EDI)EDI er en teknologi, der kobler ionbyt-terresin og ionselektive membraner sammen med jævnstrøm for at fjerne ioniserede elementer fra vandet. Udvik-lingen og brugen af denne fremgangs-måde ved vandrensning løste nogle af de begrænsninger, der findes i ionbyt-terresinen, særligt frigivelsen af ioner, efterhånden som ionbytterresinen ældes, og den deraf følgende nødven-dighed af udskiftning eller genopbyg-ning af resinet. Vand passerer gennem et eller flere kamre fyldt med ionbyt-terresin, der sidder mellem kation- eller anionselektive membraner. Ioner, der

bindes til ionbytterresin migrerer til et separat kammer under påvirkning af et eksternt påført elektrisk felt, der også frembringer den H+ og OH-, der er nødvendig for at holde resinet i den re-genererede tilstand. Ioner i det separate kammer skylles ud.

Ionbytterresin i EDI-systemer regene-rerer hele tiden, så de ikke opbruges på samme måde som ionbytterresin, der køres gruppevis. Endvidere er EDI-systemer typisk mindre og i drift i længere perioder ad gangen. Det resin, der anvendes i EDI-systemer, kan enten være placeret i adskilte kamre med anion- eller kationperler, lag af hver type i hvert enkelt kammer, eller som en tæt blanding af kation- og anion perler. ELGA’s laboratorium-EDI-proces bruger separat kation- og anionresin samt et filter med grundigt blandet resin. De separate lag af kation- og anionresin er placeret i brede celler, der åbner en gen-nemgang til ionernes passage, hvilket giver fordele i konstruktionsfleksibilitet og mekanisk enkelhed på laboratorieni-veau. Resinet i cellerne udgør en buffer mod ændringer i fødevandskvaliteten.

Renset vand10 til >15 MΩ-cm

Anionresin

Blandet resin

Kationresin

SKYLLE-VAND SKYLLE-VAND

KATODEANODE

FØDE-VAND

Na+

CI-

CI-

CI-

CI-

CI-

Na+

Na+

Na+

Na+

Na+

47-48

Vandkvaliteten forbedres dermed yderligere ved passage gennem et blandet resinlag. Omvendt osmose benyttes typisk før EDI for at sikre, at EDI-"stakken" ikke overbelastes med høje niveauer af salt, organiske stoffer og partikler. Den lille mængde resin i stakken medfører et lavt udløb af organiske molekyler. Typisk fjerner RO ca. 95% af alle ioner; EDI fjerner ca. 95% af de tilbageværende ioner samt kuldioxid og silika. Typisk har EDI-produktvand en resistivitet på 5 til 17 MΩ-cm (ved 25°C) og et TOC-indhold under 20 ppb. Bakterielle niveauer minimeres, fordi de kemiske og elektriske forhold i systemet hindrer væksten af mikroorganismer. EDI frembringer ikke normalt ultrarent vand med en resistivitet på 18,2 MΩ-cm; men dette kan opnås effektivt ved at tilsætte en lille mængde ionbytterresin i stakkens nedstrømsretning. Dette resin har meget få ioner, det skal fjerne, og vil have en meget lang levetid.

Rene facts - elektrodeioniseringFordele:• Fjerneropløste,uorganiskeioner,hvilketgiveren

resistivitetpå5 -17MΩ-cm(ved25OC)ogetTOC-indholdunder20ppb

• Miljøvenlig:• Dererikkebehovforkemikaliertilregenereringafresin• Ingenafledningafkemikalierellerresin• Resinicellerneharetlavt"udslip"aforganiske

stofferogfungerersombuffermodændringerifødevandskvaliteten

Ulemper:• Fjernerkunenbegrænsetmængdeladede,organiske

stoffer,ogkanderforikkeproducereultrarentvandmedenresistivitetpå18,2MΩ-cm

• Fødevandetskalværeafgodkvalitet,sådetikkeoversvømmerEDI-stakkenmedorganiskestoffer,multivalentesalteellerpartikler.DetbehandlestypiskmedRO

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

DestillationDestillation er en gammelkendt metode til vandrensning og adskiller vandet fra forureningsmaterialet ved at ændre det fra flydende tilstand til gasform og derefter tilbage til flyden-de tilstand. Hver af disse overgange giver mulighed for at adskille vandet fra forureningsmaterialet. Vandet op-varmes først til kogepunktet, og vand-damp stiger til en kondensator, hvor

afkølingsvand sænker temperaturen, så vanddampen fortættes, opsamles og lagres. I princippet kan destillation fjerne alle klasser af vandforurenings-materiale med undtagelse af dem, der har damptryk i nærheden af vand og azeotroper. Destillation udføres mest effektivt med forbehandlet vand for at minimere opbygning af bundfald og overførsel af urenheder.

Der er ikke særlig stor sandsynlighed for, at laboratoriedestillationsappara-ter kan fremstille vand fra ubehandlet fødevand, der er tilstrækkeligt renset, især ikke hvis der er bundfald, så labo-ratoriedestillationsapparater tilføres ofte vand, der er forbehandlet med RO eller ionbytning. Laboratoriedestillati-onsapparater kører konstant. Efter-hånden som kogevandet destilleres væk, udskiftes det med frisk fødevand. Gennemtænkt konstruktion er en vigtig parameter for minimeringen af overførsel af mindre flygtige urenhe-der, f.eks. ved plasken eller ved over-

Heat

Termometer Destilleretvand

Vanddamp Lagringafkondensvand

Råvand Køleelement

2

3

5

6

4

1

1 4

2 5

3 6

49-50

flade- eller dampsugning. Urenheder med et højere damptryk end vandets fjernes i kondenseringsfasen under destillationsprocessen. Man skal bruge sammensatte (flerfase) kondensatorer, der afbalancerer damp og kogende vand i flere, specialiserede kamre, til effektiv fjernelse af disse urenheder. Forureningen fra den omgivende luft (f.eks. støv, flygtige elementer etc.) skal også minimeres.

Som med RO er destillation en lang-som metode til fremstilling af renset vand, og destillationsproduktet skal lagres til senere brug. Destillationsap-parater er meget energiintensive – og forbruger typisk 1kW elektricitet pr. liter fremstillet vand. Afhængig af destillationsapparatets udformning kan destilleret vand have en resistivi-tet på ca. 1 MΩ-cm, efterhånden som CO2 i luften opløses i det destillerede vand. Destillationsproduktet vil være sterilt lige efter fremstilling, men for at bevare steriliteten samles det i sterile opbevaringsflasker og autoklaveres derefter. Men så snart flasken åbnes og udsættes for bakterier og andre luft-bårne urenheder, reduceres renheden hurtigt.

Rene facts – destillationFordele:

• Fjernerenlangrækkeurenheder

• Langlagerholdbarhed

Ulemper:

• Langsomtilfremstillingafrensetvand

• Nogleurenhederoverføresiforskelligemængderikondensvandet

• Børtilføresforrensetvand

• Destilleretvandharentilbøjelighedtilatblivegenforurenetunderlangvarigopbevaring,ogbørderforvedligeholdesomhyggeligt

• Hverkenbesparendeellermiljøvenlig–kræverstoremængderelektricitettilopvarmningafstoremængdervandværksvandtilafkøling

Oversigt over vandrensning

Metoder til vandrensning

Aktivt kul – i renset vandDen anden udbredte anvendelse af aktivt kul sker ved fjernelse af organiske sammensætninger fra renset vand, ofte i rensningscyklussen før det sidste ionbytterresin. Aktivt kul optager urenheder i vandet ved hjælp af ioniske, polare og Van der Waals-kræfter samt overfladeaktiv tiltrækning. Aktive kulfiltre har en tilbøjelighed til at frigive småpartikler og opløselige komponenter i vandstrømmen, og fjerner ikke alle opløste, organiske urenheder, men

brugen af dem kan forårsage en signifikant reduktion i TOC. En renere form af aktivt kul fremstillet af polymerperler bruges nogle gange til dette formål.

Mikroporøse filtreMikroporøse skærmfiltre etablerer en fysisk barriere, der forhindrer passage af partikler og mikroorganismer i rensede vandsystemer. Skærmfiltre, der er kendetegnet ved absolut partikelstørrelsesklassificering, har ens molekylære strukturer, der på samme måde som en si tilbageholder alle partikler, der er større end den kontrollerede porestørrelse på deres overflade. Skærmfiltre (0,05 til 0,22 μm) anvendes typisk så tæt på anvendelsesstedet som muligt for at opfange mikroorganismer og små partikler. Opfangede partikler, herunder mikroorganismer og deres metabolske produkter og opløselige stoffer, kan udvaskes fra filtrene, og passende vedligeholdelse ( jævnlig rengøring og periodisk udskiftning) er nødvendig for at opretholde det ønskede funktionsniveau. Netop installerede filtre skal normalt skylles før brug for at fjerne udtrækkelige urenheder. En mikroporøs filtermembran anses normalt for at være uundværlig i et vandrensningssystem, medmindre det erstattes af et ultrafilter.

Rene facts - mikroporøse filtreFordele:

• Skærmfiltrefungerersomabsoluttefiltre,dertilbageholderogfjernerallepartiklerogmikroorganismer,dererstørreendderesporestørrelse

• Fungerereffektivt,medmindredebeskadiges

• Enkelvedligeholdelse,dvs.kunbehovforudskiftning

Ulemper:

• Blokeresnåroverfladendækkesafurenheder,ogbørderforanvendesundersidsterensningsfasesomensikkerhed

• Fjernerikkeopløste,uorganiskeellerorganiskestofferellerpyrogener

• Kanikkegendannes

Rene facts – aktivt kulFordele:

• FrembringerensignifikantreduktioniTOC

• Langlevetidpga.højbindingskapacitet

Ulemper:

• Fjernerikkealleopløste,organiskeurenheder

• Frigivernoglegangesmåpartiklerogopløseligekomponenterivandstrømmen

51-52

Ultrafiltre (UF)Ultrafiltre (UF) er membranfiltre, der fjerner partikler ned til proteinmakromolekylestørrelse. Porerne er typisk fra 1 til 10 nm, og membraner udformet som hule fibre anvendes ofte for at sikre en højere gennemstrømningshastighed. Filtrene er kendetegnet ved en høj effektivitet, fordi de reducerer mængden af normalt forekommende urenheder til acceptable niveauer. Ultrafiltre monteres normalt tæt på udløbet i et vandrensningssystem for at mindske koncentrationen af mikroorganismer og store, organiske molekyler, inklusive nukleaser og endotoksiner. Ultrafiltre skal rengøres jævnligt og/eller udskiftes for at bevare effektiviteten. Ultrafiltre kan installeres på traditionel vis, hvor hele vandstrømmen dirigeres direkte gennem membranen eller i en tværstrømning (tangential strømning), hvor en del af indløbsvandet flyder på tværs af membranoverfladen for at reducere forurening ved at skylle urenhederne væk. Ultrafiltre er en udmærket teknologi til sikring af en konsistent vandkvalitet for ultrarent vand i forhold til indhold af partikler, bakterier og pyrogener.

Ultrafilter (UF) funktionPrøve Endotoksinkonc.(EU/ml) Bakterierkonc.(CFU/ml)

Udfordring 1000 2 x 107

PostUF–1 <0,001 <0,01

PostUF–2 <0,001 <0,01

PostUF–3 <0,001 <0,01

PostUF–4 <0,001 <0,01

PostUF–5 <0,001 <0,01

Log10reduktion >6 >9

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Rene facts – ultrafiltreFordele:

• Fjernereffektivtdeflestekolloider,enzymer,mikroorganismepartiklerogendotoksineroverdentilladtestørrelseogholderdemoveroverfladenpåultrafilteret

• Effektivfunktion,medmindredeterbeskadiget

• Levetidkanforlængesmedjævnlighøjtryksspuling

Ulemper:

• Fjernerikkeopløste,uorganiskeellerorganiskestoffer

• Kanblokere,hvisdetudsættesforenstormængdeurenhedermedhøjmolekylærvægt

VentilationsfiltreMan installerer ofte hydrofobiske, mikroporøse filtre på vandtanke som ventilationsfiltre for at undgå, at partikler, herunder bakterier, får adgang til det lagrede vand. Ved at kombinere absorptionsmedier med filtermedier, kan sammensatte ventilationsfiltre (CVF) også minimere CO2 og organisk forurening af lagret vand. Jævnlig udskiftning er vigtig for at bevare effektiviteten.

Afgasnings- (eller afluftnings)-membranerEt kontaktorapparat bruger et hydrofobisk membranfilter til at fjerne gasser (dvs. CO2, O2) fra vand. Vandstrømmen passerer på den ene side af membranen, og skylleluft eller vakuum fjerner gassen fra membranens anden side. Hvor hurtigt en art fjernes, afhænger af membranens gennemtrængelighed, kontaktområdet, kontakttiden og partialtrykket på tværs af membranen.

SterilisationslampeOutput ved 253,7 nm

Rela

tivt o

utpu

t elle

r effe

ktiv

itet

Bølgelængde i nanometer (nm)

Bakteriedræbende effektivitetKurve med topværdi ved 265 nm

Anden sterilisationslampeUdgangslinjer

185 nm udgangslinjer

180

010

20

30

40

50

60

70

80

90

100

210 240 270 300 330 330 390 420

53-54

Ultraviolet (UV) lysUltraviolet lys bruges mange steder som et baktericid til ned-brydning og fotooxidation af organiske urenheder til polare eller ioniserede elementer til efterfølgende fjernelse via ionbytning. UV-kilder i rensningsanlæg til laboratorievand er lavtrykskviksølvslamper, der genererer stråling med en bølge-længde på 254 nm. Denne metode har den bedste bakterielle virkning, eftersom den beskadiger DNA- og RNA-polymerase ved lave doser og derved hindrer gentagelse, mens højere doser er biocidholdige. UV-kamre og lamper skal konstrueres, så de giver en tilstrækkelig mængde ultraviolette stråler til at undgå at generere levende, men inaktive mikroorganismer. Stråling ved kortere bølgelængder 185 nm) er mest effektive, når det drejer sig om at oxidere organiske stoffer, eftersom den bryder store, organiske molekyler ned i mindre, ionise-rede komponenter, der efterfølgende kan fjernes med en ultraren nedstrømnings ionbytter. Forudgående fjernelse af organiske ioner via oprindelig ionbytning optimerer denne behandlings effektivitet. UV-stråling ved 185 nm er et højef-fektivt iltningsmiddel og en nøglekomponent i fremstillin-gen af ultrarent vand med de laveste niveauer af organiske urenheder.

Rene facts – UV-lysFordele:

• Oxidationaforganiskesammen-sætninger(185nmog254 nm)foratnåTOC-niveauer<5ppb

• Effektivbakteriedræbendebehandling

Ulemper:

• Fotooxidationaforganiskestoffereretpoleringstrin,derkunkanreducereTOC-niveauermedetbegrænsetantal

• Ingenpåvirkningafioner,partiklerellerkolloider

• VandetsresistiviteterfaldetsometresultatafCO2frigivetvedfotooxidation,eftersomprocessenproducererH2CO3(H+, HCO3

-)

Teknologier til kontrol af mikroorganismerM

ikro

porø

sefi

ltre

Ultr

afilte

r

Om

vend

tosm

ose

Ionb

ytni

ng

Aktiv

tkul

Ultr

avio

letl

ys

Mikroorganismer 333 333 33 3* 3* 333

Endotoksiner 3 333 33 33* 3* 3

Nøgle333 Udmærket fjernelse33 God fjernelse3 Delvis fjernelse

* Oprindelig høj effektivitet

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

SystemdesignVi har beskrevet forskellige vandrensningsteknologier i dette afsnit. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Nogle kan fjerne store stykker af forskellige urenheder, mens andre er udmærkede til at fjerne en bestemt forurener ned til ekstremt lave niveauer. Derfor er man, for at kunne fjerne alle urenheder og fremstille den ønskede vandrenhedsgrad til et bestemt formål, nødt til at anvende en kombination af teknologier.

Hvert system kræver en vis mængde forbehandling, afhængig af den individuelle type fødevand til fjernelse af partikler, klor eller kloramin og eventuelt calcium og magnesium. Dette skal helst følges op af en omvendt osmose for at fjerne så godt som alle kolloider, partikler og organiske sammensætninger med høj molekylær vægt og over 90% ioner. Produktet, primært vand, der fremstilles forholdsmæssigt langsomt og lagres i et reservoir, har et vist indhold af organiske sammensætninger, ioner, bakterier og cellerester, opløst kuldioxid og oxygen. Disse stadier kan opstå i separate enheder enten lokalt eller i et større system med et kredsløb, der producerer vand til et enkelt laboratorium eller en hel bygning.

PRIMÆR BEHANDLING

Beskyttet vandopbevaring

(recirkulation)

RESERVOIR POLERMASKINE

Forfiltrering

Aktivt kul

Omvendt osmose

Ionbytning

EDI

Ionbytning

EDI

Carbonadsorption

Fotooxidation

Filtrering

Recirkulation

55-56

Derefter behandles vandet med en eller flere teknikker afhængig af den krævede renhedsgrad – ionbytning og/eller EDI for at fjerne ioner, aktivt kul eller andre absorberingsmidler til fjernelse af organiske sammensætninger, UV-lys til at dræbe bakterier og/eller oxidere overskydende organiske sammensætninger, mikrofiltrering for at fjerne partikler og bakterier og ultrafiltrering til at fjerne endotoksiner, proteaser og nukleaser. En eller flere af disse faser kan kombineres i den samme enhed som omvendt osmose eller separat i en polermaskine.

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Dato

Tota

l opt

ælli

ng a

f lev

edyg

tige

bakt

erie

r

21 Fe

b

05 M

ar

12 M

ar

19 M

ar

23 M

ar

28 M

ar

02 A

pr

09 A

pr

17 A

pr

30 A

pr

04 M

ay

11 M

ay

18 M

ay

24 M

ay

01 Ju

n

20 Ju

n

02 A

ug

1000

100

10

1

0.1

Statisk tank Recirkuleringssystem/loop

Mikroprocessorkontrolleret styresystem og vandrenhedsmonitor

Aktivt kulfilter

UV-fotooxidationsmodul Omvendt osmosemembran

Recirkulation af vand gennem lagertank til opbevaring og opretholdelse af vandkvalitet

Sammensatte ventilationsfiltre hindrer indtrængen af luftbårne urenheder

Rensepatron - ionbytning plus absorberingsmedier

Doserer 18,2 MW-cm(o,o55 mS/cm) ultrarent vand

11

2

2

3 8

4 7

5 6

3

5

6

7

8

4

Effektiv vandrecirkulation og gentagen rensning for bakteriel kontamination

57-58

Opbevaring og fordeling er potentielle forureningskilder, især fra bakterier. God konstruktion og effektiv vedligeholdelse er nødvendige parametre for at minimere disse problemer. Byggematerialerne er også vigtige, og metaller, bortset fra rustfri stål, bør undgås. Der er mange plastictyper med høj renhedsgrad tilgængelige på markedet, men det er

vigtigt at undgå plastic, der indeholder fyldstoffer og tilsætningsstoffer, der kan udvaskes og dermed forurene vandet. Vandreservoirer bør beskyttes fra urenheder med passende sammensatte ventilationsfiltre, og renset vand recirkuleres ofte enten konstant eller trinvis gennem nogle af rensningsteknologierne for at opretholde renhedsgraden.

Fødevand Post-kulfilter Post-RO Post-UV Post-ionbytning

Konduktivitet(µS/cm) 50 til 900 50 til 900 1 til 30 1 til 30 0,055

Calcium(mg/l) 20 til 150 20 til 150 0,4 til 5 0,4 til 5 <0,0001

Natrium(mg/l) 20 til 150 20 til 150 1 til 10 1 til 10 <0,0001

Jern(mg/l) 0,01 til 0,1 0,01 til 0,1 <0,01 <0,01 <0,0001

Bikarbonat(mg/l) 30 til 300 30 til 300 1 til 10 1 til 10 <0,0001

Klorid(mg/l) 10 til 150 10 til 150 0,5 til 5 0,5 til 5 <0,0001

Sulfat(mg/l) 1 til 100 1 til 100 0,1 til 5 0,1 til 5 <0,0001

TOC(mg/l) 0,2 til 5 0,1 til 2 0,05 til 0,2 <0,05 <0,01

Totalklor(mg/l) 0,1 til 1 <0,1 <0,05 <0,05 <0,05

Bakterier(CFU/ml) 10 til 100 10 til 100 1 til 10 <1 <1

Endotoksin(EU/ml) 1 til 100 1 til 100 <1 <1 <0,1

Turbiditet 0,1 til 2 0,1 til 1 <0,01 <0,01 <0,01

Metoder til vandrensningO

versigt over vandrensning

Overvågning – opretholdelse af renset vands renhedsgrad

Det er upraktisk at overvåge alle potentielle urenheder i renset vand. Uorganiske salte og opløste, organiske stoffer er de største for-ureningskilder, der påvirker de fleste labora-torieapplikationer, og derfor er det vigtigt, at de overvåges direkte i laboratoriets vandsy-stemer. De vigtigste, hurtige onlineteknikker er resistivitet og TOC.

Konduktivitet Resistivitet

0,01 μS 100 MΩ

0,055 μS 18,0 MΩ

0,1 μS 10 MΩ

Konduktivitet, k, repræsenterer de totale tilførsler af individuelle ioner i vandet og er derfor en vigtig, værdifuld, uspecifik ionangivelse i renset vand. Dette omfatter alle urene ioner og hydrogen- og hydroxylioner fra den ganske ubetydelige, naturlige spaltning af vand. Det er disse hydrogen- og hydroxylioner, der er årsagen til, at helt rent vand har en konduktivitet på 0,055 μS/cm ved 25ºC (en resistivitet på 18,2 MΩ-cm).

Elektrisk konduktivitet/resistivi-tet til detektering af ionerBåde elektrisk konduktivitet og resistivitet er målinger af en væskes evne til at lede elektrisk strøm. Konduktivitet er det modsatte af resistivitet,dvs. konduktivitet =1/resistivitet. Det ioniske indhold i renset vand fås ved at måle elektrolytisk konduktivitet, k, og dens modsætning resistivitet, r.

k=F.Σ ci zi ui

r = 1/k

Lav konduktivitet = høj resistivitet

I praksis bruges konduktivitetsenheder typisk, når der henvises til vand, der går fra råvand til drikkevand og primær grad, mens resistivitetsenheder bruges til ultrarent vand, såsom deioniseret vand eller vand fra omvendt osmose.

Konduktivitetsenheden er Siemen (S/cm), og resistivitetsenheden er ohm (Ω-cm). En Meg-ohm (MΩ-cm) =1,000,000 ohm.

Eftersom konduktivitet og resistivitet beskriver et område, hvorimellem strøm måles, dvs. længde/areal, ser man typisk enhederne udtrykt som MΩ-cm eller μS/cm.

Kontrol af urenhederUrenhed Kontrolprocedure

Ioner Brug af RO, ionbytning, EDI, direkte resistivitetsmonitor

Organiskestoffer Brug af RO, kul, UV-fotooxidation, direkte TOC-monitor

Partikler Brug af absolut filter. Lejlighedsvis online-test efter behov

Bakterier Brug af mikrofilter, UV & rengøring. Offline-test

Endotoksiner Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test

Bioaktivetyper Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test

Gasser Afgasning på anvendelsesstedet. Lejlighedsvis online-test efter behov

59-60

I et stærkt ioniseret salt er værdien af k omtrentlig proportional med koncentrationen af salt i opløsningen og ionernes mobilitet, der udtrykkes som u+ (kation) og u- (anion). Værdierne af u+ og u-afhænger også i høj grad af opløsningens viskositet og derfor af vandtemperaturen, t. I mange ioner er den relative temperaturkoefficient for u omkring +2%/°C. Dertil kommer, at værdien af ligevægtskonstanten til spaltning af vand, Kw, også er temperaturafhængig, og dermed kan rent vands konduktivitet øges med op til 6%/°C. Normal praksis er automatisk korrektion af alle konduktivitets- og resistivitetsværdier til 25ºC. Resistivitet og konduktivitet er enkle og hurtige at måle ved hjælp af en direkte konduktivitetscelle (sensor) med kabel og en måler, eller en skærmenhed med tilhørende elektroniske komponenter, ofte leveret med temperaturkompensation. Måleren måler modstanden, R (resistance), mellem registreringselektroderne på konduktivitetscellen.

Konduktivitetsværdier på under 2 μS/cm skal måles direkte, eftersom vand med en høj renhedsgrad hurtigt absorberer urenheder fra omgivelserne, særligt kuldioxid, hvilket øger konduktiviteten. Selv om resistivitet giver en udmærket indikation af den ioniske kvalitet i vand med en høj renhedsgrad, kan den ikke angive

tilstedeværelsen eller koncentrationen af ikke-ioniserede, kemiske elementer, og den er heller ikke følsom over for sub-ppb-ionkoncentrationer, der er fremkaldt af ligevægt med hydrogen- og hydroxylioner i vandet. Når disse niveauer er vigtige, skal individuelle urenheder muligvis måles ved hjælp af analytiske teknikker såsom induktivt forbundet plasmamassespektrometri, ionkromatografi og grafitovn AAS.

Typiske værdier for konduktivitetµS/cm

1 mg/lNaCl 2,2

10 mg/lNaCl 22,0

100 mg/lNaCl 220,0

1 mg/lHCl 8,0

10 mg/lCO24,0

Variationer i resistivitet med temperaturTemperatur(°c)

Rentvandsresistivitet(MΩ-cm)

Resistivitetpå21,1µg/lNaClivand(MΩ–cm)

0 86,19 28,21

5 60,48 22,66

10 43,43 18,30

15 31,87 14,87

20 23,85 12,15

25 18,18 10,00

30 14,09 8,28

35 11,09 6,90

40 8,85 5,79

45 7,15 4,89

50 5,85 4,15

Kontrol af urenhederUrenhed Kontrolprocedure

Ioner Brug af RO, ionbytning, EDI, direkte resistivitetsmonitor

Organiskestoffer Brug af RO, kul, UV-fotooxidation, direkte TOC-monitor

Partikler Brug af absolut filter. Lejlighedsvis online-test efter behov

Bakterier Brug af mikrofilter, UV & rengøring. Offline-test

Endotoksiner Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test

Bioaktivetyper Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test

Gasser Afgasning på anvendelsesstedet. Lejlighedsvis online-test efter behov

Overvågning af vandets renhedO

versigt over vandrensning

Tips&tricksOpbevaringafrensetvand,derikkebliverrecirkuleret,børholdespåetabsolutminimumforatmindske

reduceretkvalitet

ogbakterielvækst.

TOC (indholdet af totalorga-nisk kulstof) til detektering af organiske stoffer Den potentielle variation og kompleksitet i organiske sammensætninger i renset vand gør en rutinemæssig måling af dem alle upraktisk, og derfor bruger man en indikator for overordnet, organisk kontamination. Den mest praktiske har vist sig at være TOC, der oxiderer organiske stoffer i vandprøver og derefter måler de resulterende oxidationsprodukter. Der findes en lang række TOC-analysatorer, og disse kan inddeles bredt i de typer, der oxiderer alt kul til kuldioxid og selektivt måler CO2, og de der enten delvist oxiderer de organiske sammensætninger, til syre eksempelvis, eller oxiderer alle tilstedeværende typer helt og derefter måler den ændring i

konduktiviteten, der er opstået som følge af oxidationen. Førstnævnte procedure er normalt indirekte for at vise overensstemmelse med TOC-specifikationer, hvorimod sidstnævnte benyttes til direkte overvågning og omfatter eksempelvis tilskud af salpeter- og svovlsyre fra oxidationen af N- og S-atomer. TOC's vigtigste funktion er overvågning og tendensmåling. I de fleste vandtyper kan TOC ikke forbindes direkte med koncentrationen af organiske molekyler, eftersom mængden af kul varierer i de forskellige molekyler.

Typiske TOC-værdier (ppb) Vandværksvand 500 - 5000*

RO-permeat 25 - 100

SDI-vand 50 - 500**

RO + DI 10 - 50

Poleret 3 - 5

Poleret med 185 nm UV <2

*(Typisk 1000 - 3000) **Kan være mange gange større, da beholderen udtømmes pga. eluering af svagt bundne, organiske elementer, såsom organiske stoffer.

Tipsogtricks

Ladaltidmindst5literrensetvandløbeigennemeftereninaktivperiode,dvs.efterweekenden,særligtvedbrugafvandettilvigtigeformål.

Tips&tricksForatsikreeffektivdriftaf

resistivitetsmonitorernebørenudddanetpersonrengøreelektrodernepåcellelinjenogkalibreredemjævnligt.

Tips&tricksJævnligrengøringervigtigforatundgåudviklingaf

biofilm.Klorfrigivelsestab-letter,pereddikesyreeller

hydrogenperoxiderpassenderengøringsmidler

61-62

Resistivitet (Mohm-cm)

pH

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 204

5

6

7

8

9

7.6

6.6

pHMåling af pH anbefales ikke for rent vand. Vand af meget høj renhedsgrad opsamler hurtigt urenheder, der påvirker pH-værdien, og det har samtidig en lav konduktans, hvilket gør de fleste pH-målere ustabile. Heldigvis skal pH-værdien, eftersom koncentrationen af hydrogenioner i vandet påvirker både pH og resistivitet, ligge inden for bestemte grænser for en given resistivitetslæsning. Hvis resistiviteten eksempelvis er 10 MΩ-cm, skal pH-værdien ligge mellem 6,6 og 7,6.

Overvågning af vandets renhedO

versigt over vandrensning

Overvågning af biologisk aktive arterFor at overvåge biologisk aktive arter filtreres prøver med renset vand gen-nem et sterilt 0,22 μm membranfilter. Eventuelle bakterier i prøven opfanges på filteret, der efterfølgende placeres på overfladen af et medie med et lavt næringsstofniveau og inkuberes. Næringsstofferne fra mediet spredes gennem filteret og gør det muligt for kolonier at vokse, og disse tælles typisk efter 3 til 5 dage.

Eftersom denne "pladetællings"-teknik er en langsommelig proces, er det vigtigt også at foretage jævnlige bakterielle tællinger for at overvåge den bagvedliggende bakterielle ac-ceptabilitet over en længere periode. Dette opnås ved at benytte epifluore-scensmikroskopi på en farvet, filtreret prøve, og fremgangsmåden kan bruges til hurtigt at detektere og skelne mellem levende og døde mikroor-ganismer, hvilket er nyttigt, hvis en hurtig korrigerende handling anvises. Epifluorescenstællinger er sandsyn-ligvis meget forskellige fra de resul-tater, man opnår ved en pladetælling, eftersom mikroorganismer, der vokser i rensningssystemer til laboratorievand, ikke nødvendigvis vokser hurtigt eller godt på plademedier. Endotoksiner er lipopolysaccharider, der findes i cel-levæggene på gramnegative bakterier. De producerer skadelige virkninger i

mange molekylære, biologiske proce-durer og toksisk respons, hvis de injice-res i mennesker. Standardtest baseret på Limulus Amebocyte Lysate-aktivitet anvendes til måling af endotoksin-niveauer. På samme måde kan andre biologisk aktive arter, såsom RNase, DNase og proteaser, have stor indfly-delse på mange molekylære biologiske teknikker. En række specifikke test, ofte som sæt, fås til offline detektering af disse arter.

Tips&tricksBrugultrarenebeholdere(glasellerplastik)tilarbejdetmedvandafenmegethøjrenhedsgrad.Vedfølsommeanalyseteknikkerbørprøvebeholderelæggesiblødiultrarentvandførbrug.Detanbefalesatbrugeglasbeholdere,nårdenorganiskekvalitetermegetvigtigt,dadissekankrævesærligklargøring.

Tips&tricksForathindrealgevækstbør

manundladeatbenyttegennemsigtigebeholdereogrørføringsamtundgåatop-stillelagertankeinærhedenafdirektesollysellervarme

kilder.

Tips&tricksUdskiftionbytningspatroner

jævnligt,typiskhverthalveår,foratminimereopbygningafbakteriel

kontamination.

Tips&tricksForatforlængelevetidenforenomvendtosmose-membranbørdenskyllesogrengøresjævnligt.

Vedskylningfjernespartiklerogbundfaldframembranens

overflade.

63-64

Der skal etableres procedurer til vedligeholdelse og/eller udskiftning af komponenter til vandrensningsanlæg for at sikre, at produktvandet altid op-fylder specifikationerne. Trendovervåg-ning af parametre, der måler produkt-vandsspecifikationerne, gør det muligt at påregne en vis mængde vedligehol-delse. Hyppigheden af vedligeholdel-sesprocedurer bør som et minimum følge producentens anbefalinger.

Rengøring af vandrensnings- og distributionsanlæg er vigtig for at sikre kontrol af mikrobiel kontamination inden for specifikationerne. Rengø-ringsfrekvensen skal være tilstrækkelig til at opretholde renhedsanvisningerne og fastlægges på baggrund af brugen af anlægget, jævnlig kvalitetskontrol via trenddata og producentens anbe-falinger. Kloropløsninger, pereddikesyre og hydrogenperoxid benyttes ofte som rengøringsmidler.

Overvågning af vandets renhedO

versigt over vandrensning

Tips&tricksVandetsmikrobiologiskerenhedsgradietvandrensningsanlægkankunopretholdesvedatrecirkulerevandetgennemdeforskelligerensningsprocesserilagertanken.Lagertankenbørforsegles,ogderbørmonteresetbakterieltluftfilterelleretkombinationsventilationsfilterforatundgå

indtrængenafluftbårenkontamination.

Standarder for renset vandStandarderne definerer forskellige laboratorie- og vandgrader af både tekniske og økonomiske årsager. Begrundelsen for disse standarder er at sikre, at man bruger den korrekte vandkvalitet til specifikke formål, samtidig med at man minimerer laboratoriets driftsomkostninger. Generelt kan man sige, at jo renere vand, der er behov for, jo dyrere er det at fremstille.

ELGA skelner mellem fire overordnede grader for renset laboratorievand.

Primært vandPrimært vand har det laveste renhedsniveau, og har normalt en konduktivitet på 1-50 μS/cm. Det kan fremstilles på svagt, basisk anionbytterresin, omvendt osmose eller enkeltdestillation. Svagt ladede anioner, såsom kuldioxid og silika, fjernes ikke nødvendigvis og vil derfor forefindes inden for denne vandgrad. Typiske anvendelser af vand fra primærgruppen omfatter skylning af glasbeholdere, vand til vaskemaskiner og befugtningsanlæg.

DeioniseretDeioniseret vand har typisk en konduktivitet på 1,0 til 0,1 μS/cm (en resistivitet på 1,0 til 10,0 MΩ-cm), og fremstilles via mixed-bed-ionbytning med stærkt basisk anionbytterresin. Det kan have en relativt høj og varierende grad af organisk og bakteriel kontamination. Det anvendes til en lang række formål, herunder skylning, etablering af analytiske standarder til generelle formål samt til reagenser og fortynding af prøver.

Generel laboratoriekvalitetVand til generel laboratoriebrug har ikke kun en høj renhedsgrad i ioniske termer, men også lave koncentrationer af organiske sammensætninger og mikroorganismer. En typisk specifikation er en konduktivitet på <1,0 μS/cm (resistivitet >1,0 MΩ-cm), totalorganisk kulstof (TOC)-indhold på < 50 ppb og et bakterietal under 1 CFU/ml. Vand af denne kvalitet kan anvendes til en lang række formål, der omfatter klargøring af reagenser og bufferfortyndinger til næringsstofmedier til bakterielle cellekulturer og mikrobiologiske undersøgelser. Vand til laboratoriebrug kan fremstilles ved dobbelt destillation eller med vandrensningssystemer med indbygget, omvendt osmose og ionbytning eller EDI og muligvis med absorption og UV-behandling.

65-66

UltrarenUltrarent vand nærmer sig teoretiske renhedsgrader i forhold til resistivitet, organisk indhold, partikel- og bakterietal. Denne renhedsgrad opnås ved at "polere" vandet, der er blevet forrenset ved hjælp af ionbytning, omvendt osmose eller destillation. Typisk har ultrarent vand en resistivitet på 18,2 MΩ-cm, TOC <10 ppb C, 0,1 μm eller lavere partikelfiltrering og bakterietal under 1 CFU/ml. Ultrarent vand er påkrævet til forskellige, følsomme, analytiske teknikker, såsom sporing af højtryksvæskekromatografi (high performance liquid chromatography (HPLC)), ionkromatografi (IC) og induktivt koblet massespektrometri (inductively coupled plasma spectrometry (ICPMS)). Ultrarent apyrogenisk vand er påkrævet til brug ved pattedyrscellekulturer. Ultrafiltrering anvendes til at fjerne eventuelle signifikante niveauer af biologisk aktive arter, såsom endotoksiner (typisk <0,005 EU/ml), nukleaser og proteaser (ikke detekterbare).

Internationale standarderEftersom renset vand er påkrævet i alle industrielle og videnskabsbaserede organisationer, har internationale såvel som nationale standardiseringsmyndigheder følgelig fastlagt en række vandkvalitetsstandarder til forskellige formål. Den mest relevante på markedet for kliniske analysatorer er

CLSI (Clinical and Laboratory Standards Institute), tidligere NCCLS (National Committee for Clinical Laboratory Standards).

De relevante standarder er:

• ClinicalandLaboratoryStandardsInstitute(CLSI)–tidligereNCCLS

• Deninternationalestandardiseringsorganisation(ISO)

• TheAmericansocietyforTestingandMaterial(ASTM)

• Farmakopé,inklusiveUSP,EPogJP

Ved anvendelser, der stiller yderligere krav til standarderne end allerede fastlagt, arbejder ELGA sammen med virksomheden eller organisationen om at specificere det korrekte niveau og rensningsmetoder.

Standarderne i dette afsnit er korrekte og vil blive trykt, men de er ikke helt ajourførte, og eftersom standarder jævnligt revideres og opdateres, henvises brugerne til den seneste version af de gældende standarder.

Standarder for renset vandO

versigt over vandrensning

Clinical Laboratory Standards Institute (CLSI) – Preparation and testing of reagent water in the clinical laboratory – 3. ud-gave (1997) – erstattet i 2006De vigtigste retningslinjer for vand fra CLSI angav tre hovedtyper vand (type I-III), hvor type I var af størst relevans for kliniske laboratorier og tilførsler til automatiserede instrumenter.

Clinical Laboratory Standards Institute (CLSI) – Preparation and testing of reagent water in the clinical laboratory – 4. udgave (2006) For at opmuntre brugere til at forstå de vigtige aspekter ved valg af vand-rensningssystemer har CLSI ændret fremgangsmåde i den reviderede vejledning. CLSI har ændret sine type I, II, III-beskrivelser til en understregning af vigtigheden af at sikre, at vandet passer til det påtænkte formål.

Produktvand, der opfylder en række specifikationer, skal godkendes til at være egnet til netop den laboratorie-

procedure, hvortil den er tænkt. Det anlæg, der fremstiller renset vand, skal godkendes til at opfylde brugerkravs-specifikationen. Jævnlig overvågning, tendensmåling og dokumentation af tilhørende parametre skal gennemfø-res for at sikre, at rensningsteknologi-erne og -systemerne kører effektivt.

Der skal etableres procedurer for systemvedligeholdelse for at sikre, at systemet opfylder gældende specifika-tioner for vandets renhedsgrad.

Kun én grad, nemlig reagensvand til kliniske laboratorier (Clinical Laborato-ry Reagent Water (CLRW)) er beskrevet nærmere. Denne renhedsgrad kan erstatte type I- eller type II-vand i den tidligere vejledning. De andre grader, anført nedenfor, er beskrevet i forhold til deres anvendelse og brugerdefine-rede detaljer:

• Reagensvandtilsærligbrug(Specialreagentgradewater(SRW))

• Instrumentfødevand

• Vandtilbrugsomfortynderellerreagens

• Foremballeretflaskevand

• Vandtilautoklaveringogvask

TypeI TypeII TypeIII

Bakterier(CFU/ml)maks. 10 1000 NS

pH NS NS 5,0 - 8,0

Resistivitet(MΩ-cmved25°C)min. 10 1 0,1

SiO2mg/lmaks. 0,05 0,1 1

Partikelformigtstof 0,2 μm filter NS NS

Organiskeurenheder Aktivt kul, destillation eller omvendt osmose

NS NS

67-68

Reagensvand til kliniske laboratorier (Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW))CLRW-vand forventes at opfylde kravene til de fleste rutinemæssige, kliniske laboratorietest. De grænser, der er angivet for parametrene, skal overholdes på det sted, hvor vandet kommer ud af et rensningssystem til lagring eller brug. Specifikationerne har til formål at overvåge vigtige parametre for at sørge for tilstrækkelige mængder rent vand til de specifikke testprocedurer i kliniske labo-ratorier. Det er et krav, at det endelige produktvand opfylder urenhedsspecifika-tionerne, og at disse parametre kontrolleres jævnligt for at registrere tendenser, der peger i retning af en forringelse i vandrensningsprocessen.

Et vigtigt aspekt vedrørende standarderne er markeret i CLSI-vejledningen. Her understreges det, at de angivne standarder kun kan være indikatorer for, hvad der med sandsynlighed er en acceptabel grad for rent vand. Det er analysepro-ducentens ansvar at sikre, at en bestemt grad eller specifikation for vand passer til det påtænkte, kemiske formål på en bestemt analysator.

Eftersom kemi etc. kan ændres eller nye parametre indføres, er det eneste "sikre" valg at anvende den bedste vandkvalitet til alle formål. Og selv i disse tilfælde skal kemispecifikke urenheder markeres, hvis de har vist sig at påvirke resultaterne.

Reagensvand til særlig brug (Special Reagent Water (SRW))Påkrævet til særlig, klinisk laboratorie-test. Reagensvand til særlig brug er rent vand med en anden og normalt højere renhedsspecifikation end CLRW. Spe-cifikationen bør indeholde de samme parametre som CLRW med yderligere specifikationer, hvis det er påkrævet. Det kan være nødvendigt for et laboratorium at have en forskellige typer reagensvand til særlig brug. I de fleste tilfælde godken-des SRW som egnet til et bestemt formål ved hjælp af test i analyseudviklingen, der indeholder teknikker såsom præparattom respons, reagenstom respons, tillæg til standarder og interferenstest. Når vandet er blevet godkendt, skal laboratoriet defi-nere specifikationer og godkendelsestest for at sikre, at vandet opfylder kravene til det specifikke, kliniske testformål. Almin-delige anvendelser af SRW omfatter:

• Spororganiskanalyse,dereventueltkræverenlavereTOCellerenUV-spektrofotometriskabsorbansspecifikation

• DNA-ogRNA-test,dertypiskkræverspecifikationerafproteaseniveauer,DNase-ogRNaseaktivitet

• Spormetalanalyse,derkræverennegativ,blankresponsforhvertmåltmetal

• Vandmedlavtendotoksinniveau(0,25EUmlellerlavere)kanværepåkrævettilsensitivemolekylærbiologiskeformålsåsomcellekultur,organtestogfluorescerendeantistofdetekteringafmikroorganismer

• LavCO2-vandkanværepåkrævettilklargøringafstandardbufferetilpH-kalibrering

Standarder for renset vandO

versigt over vandrensning

InstrumentfødevandInstrumentfødevand er beregnet til indvendig skylning, fortynding og vandbadning i automatiserede instrumenter. Brug af CLRW til disse formål skal godkendes af producenten af et specifikt instrument, og der skal bruges vand i overensstemmelse med denne specifikation.

CLSI understreger vigtigheden af at sikre, at laboratorievand er egnet til det pågældende formål. Vandet skal godkendes til hver laboratorieprocedure, hvori det indgår. Det system, der fremstiller renset vand, skal også godkendes. Jævnlig overvågning, tendensmåling og dokumentation af tilhørende parametre skal gennemføres for at sikre, at rensningsteknologierne og -systemerne kører effektivt. Der skal etableres procedurer for systemvedligeholdelse. Kun én grad, nemlig reagensvand til kliniske laboratorier (Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW)) er beskrevet nærmere. Andre grader er beskrevet i henhold til deres formål og er brugerdefinerede i nærmere detaljer.

International Organization for Standardization specification for water for laboratory use ISO 3696: 1987Denne standard dækker følgende tre grader af vand:

Grad 1Hovedsageligt fri for opløste eller kolloide ioniske og organiske urenheder. Det opfylder de fleste strengt analytiske krav, herunder højtryksvæskekromatografi (high performance liquid chromatography (HPLC)). Det bør fremstilles ved hjælp af yderligere behandling af grad 2-vand, eksempelvis ved omvendt osmose eller ionbytning efterfulgt af filtrering gennem et membranfilter med porestørrelse 0,2 μm for at fjerne partikelelementer eller ved hjælp af redestillation i et silikasmelteapparat.

SpecifikationerforCLRW

Ioniske urenheder – resistivitet 10 MΩ-cm

Organiske urenheder – TOC < 500 ppb

Mikrobiologiske urenheder total heterotrofisk pladetælling < 10 CFU/ml*

Partikelindhold – inline 0,2 μm filter eller finere tæt på tapningsstedet

*Epifluorescens- og endotoksintest er valgfri og skal blot levere yderligere information

69-70

Grad 2Meget lave, uorganiske, organiske eller kolloide urenheder, er velegnet til sensitive, analytiske formål, herunder atomabsorptionsspektrometri (AAS) samt til bestemmelse af bestanddelene i spormængder. Kan fremstilles via destillation flere gange, ionbytning eller omvendt osmose efterfulgt af destillation.

Grad 3Passer til de fleste laboratoriespecifikke vådkemiformål samt klargøring af reagensfortyndinger. Kan fremstilles via enkeltdestillation, ionbytning eller omvendt osmose. Medmindre andet er angivet, kan det anvendes til almindelige, analytiske formål.

Standarder for renset vandO

versigt over vandrensning

Parameter Grade1 Grade2 Grade3

pH-værdived25ºCindbefattetområde N/A N/A 5,0 til 7,5

ElektriskkonduktivitetµS/cm25ºC,maks. 0,1 1,0 5,0

Oxiderbartstofoxygen(O2)-indholdmg/lmaks.

N/A 0,08 0,4

Absorbansved254nmog1 cmoptiskstilængde,absorbansenheder,maks.

0,001 0,01 Ikke angivet

Affaldefterfordampningvedopvarmningtil110ºCmg/kg,maks.

N/A 1 2

Silika(SiO2)-indholdmg/l,maks. 0,01 0,02 Ikke angivet

Når bakterielle niveauer skal kontrolleres, skal reagenstyperne være:

American Society for Testing and Materials (ASTM) D1193-06 Standard specification for Reagent Grade WaterDenne specifikation dækker krav til vand til brug ved metoder til kemisk analyse og fysisk test, og valget af en af de forskellige, mulige renhedsgrader afgøres enten af den valgte metode eller af forskeren.

TypeI* TypeII** TypeIII*** TypeIV

Elektriskkonduktivitetmaks.(µS/cmved25ºC)

0,056 0,25 1,0 5,0

Elektriskresistivitetmin.(MΩ-cmved25ºC)

18,0 4,0 1,0 0,2

pHved25ºC - - - 5,0 - 8,0

TOCmaks.(µg/l) 50 50 200 Ingen grænse

Natriummaks.(µg/l) 1 5 10 50

Silikamaks.(µg/l) 3 3 500 Ingen grænse

Klormaks.(µg/l) 1 5 10 50

Nøgle:

*Kræver brug af 0,2 μm membranfilter

**Klargjort ved hjælp af destillation

***Kræver brug af et 0,45 μm membranfilter

TypeA TypeB TypeC

Totaltbakterietalmaks.CFU/100ml 1 10 1000

Endotoksinmaks.EU/ml 0,03 0,25 -

71-72

Farmakopékrav til ‘renset vand’ (purified water)

Egenskaber EP USP

Konduktivitet <4,3 μS/cm ved 20ºC <1,3 μS/cm ved 25ºC

TOC <500 μg/l C <500 μg/l C

Bakterier(vejledning) <100 CFU/ml <100 CFU/ml

Nitrater <0,2 ppm -

Tungmetaller <0,1 ppm -

Standarder for renset vandO

versigt over vandrensning

Europæisk standard EN285Europæisk standard EN285:2006+A1:2008 angiver krav og relevante test til store dampsterilisatorer med en kammervolumen på mindst 60 L. Disse anvendes hovedsageligt inden for sundhedssektoren til sterilisation af medicinsk udstyr og tilbehør samt ved kommerciel fremstilling af medicinsk udstyr. Den indeholder maksimumværdier for urenheder i vandtilførslen til sådanne enheder.

Fødevand

Restaffaldvedfordampning ≤ 10 mg/l

Silikat(SiO2) ≤ 1 mg/l

Jern ≤ 0,2 mg/l

Cadmium ≤ 0,005 mg/l

Bly ≤ 0,05 mg/l

Andretungmetallerundtagenjern,cadmium,bly ≤ 0,1 mg/l

Klor(Cl) ≤ 2 mg/l

Fosfat(P2O5) ≤ 0,5 mg/l

Konduktivitet(ved25ºC) ≤ 5 μS/cm

pH-værdi(surhedsgrad) 5 til 7,5

Forekomst Farveløs, ren uden bundfald

Hårdhed(∑ ionerafalkaliskjord) ≤ 0,02 mmol/l

Anbefalede maksimumværdier for urenheder i tilførsel til store dampsterilisatorer (EN285)

FarmakopéstandarderEn række myndigheder, særligt i USA, Europa og Japan, har fremstillet forskellige farmakopéer. Hver farmakopé beskriver materialer, inklusive vand, der skal bruges til medicinsk arbejde. Det specificerede, overordnede renhedsniveau er det samme for alle, men indeholder detaljemæssige forskelle. Der er fastlagt yderligere kriterier for vand til sterile formål. Standarderne for renset vand i hhv. den europæiske farmakopé (EP) og den amerikanske farmakopé (USP) er beskrevet nedenfor. Der er strenge bakterielle/pyrogene kriterier til vand til injektion i mennesker eller dyr, og fremstillingsmetoder er angivet.

BEMÆRK: Overensstemmelse bør kontrolleres i henhold til anerkendte, analytiske metoder.

OrdlisteAbsorption – En proces, hvor et stof optages kemisk eller fysisk som fyld-stof af et materiale (vandsugende) og fastholdes i porer eller mellemrum.

Adsorption – Molekylers, atomers og ioniserede gasarters eller -væskers klæben til overfladen på et andet stof (fast eller flydende) som et resultat af en række forskellige, svage tiltræknin-ger.

Afgasning – Fjernelsen af O2 og CO2 fra vand, normalt ved transport gennem en hydrofobisk membran. CO2 for at øge ionbytningskapaciteten ved ned-strømning.

Aktivt kul – En meget porøs kultype, der anvendes til vandoptagelse af organiske stoffer og fjernelse af klor og kloramin.

Anionbytningsresin – Ionbytnings-resin med immobile, positivt ladede bytningssteder, der kan binde negativt ladede, ioniserede arter, anioner.

Anvendelsessted (point of use) – Et tapningssted i et vandrensningssy-stem, hvorfra man kan tage vand.

Azeotrop – En blanding af to eller flere komponenter med ligevægtsdamp-fase- og væskefasesammensætninger, der er ens ved en given temperatur og et bestemt tryk.

Baktericid – Et kemisk eller fysisk ak-tivt stof, der dræber bakterier.

Biocid – Et kemisk eller fysisk aktivt stof, der dræber mikroorganismer.

Biofilm – Et lag mikroorganismer luk-ket inde i en glykoprotein polysaccha-ridmatrice, der klæber til hinanden og/eller til overflader.

Blødgøring – En vandbehandlingspro-ces, hvor kationer, særligt hårdhedsge-nererende calcium- og magnesiumio-ner, erstattes med natrium ved hjælp af kationbytterresin i natriumform.

Cellelinje – En samling elektroder sat ned i en vandstrøm, hvorved man kan måle konduktivitet eller resistivitet.

73-74

CFU/ml – Kolonidannende enheder pr. milliliter. Måling af levedygtige, mikro-bielle populationer.

Deionisering (DI) – Fjernelse af forure-nede ioner fra vand. Henviser normalt til ionbytning – se Ionbytning.

Destillation – En rensningsproces, der udnytter et stofs ændringsfase fra fly-dende til damp og tilbage til flydende igen, normalt ved stoffets kogepunkt, for at adskille det fra andre stoffer med højere eller lavere kogepunkter.

Dyndtæthedsindeks – også kaldet for-ureningsindeks (FI) er en test til måling af vandets potentielle evne til at blo-kere filtre, afledt fra blokeringsgraden på et 0,45 μm filter under almindelige forhold.

Elektrodeionisering (EDI) – En tekno-logi, der kombinerer ionbytterresin og ionselektive membraner med jævn-strøm til at fjerne ioniserede elemen-ter fra vandet.

Endotoksin – En termisk stabil lipopo-lysaccharidkomponent fra cellemuren på levedygtige eller ikke-levedygtige gram-negative mikroorganismer. Kan fungere som et pyrogen.

Endotoksinenheder (IU/ml eller EU/ml)– En kvantificering af endotoksin-niveauer svarende til en specifik mængde referenceendotoksin. 1 EU/ml svarer omtrent til 0,1 ng/ml.

Epifluorescens – Metode til fluore-scensmikroskopi, der kan anvendes til at detektere bakterier efter filtrering og farvning.

Filtrering – En rensningsproces, hvor væskegennemstrømningen gennem et porøst materiale resulterer i fjernelse af urenheder.

Forureningsindeks – Se dyndtætheds-indekset.

Fotooxidation – Se ultraviolet (fotoke-misk) oxidation.

Fødevand – Det vand, der sendes igen-nem en rensningsproces.

Gram-negativ – henviser til bakterier, der ikke optager en violet farve, oprin-deligt beskrevet af Gram.

Hårdhed – Nogle vandforsyningers skal-formende og skumhæmmende kvalite-ter forårsaget af høje koncentrationer af calcium og magnesium. Midlertidig hårdhed forårsaget af forekomsten af magnesium- eller kalciumbikarbonat kaldes således, fordi den kan fjernes med kogende vand, hvorved bikarbona-terne omdannes til uopløselige karbo-nater. Calcium- og magnesiumsulfater og klor danner permanent hårdhed.

Ion – Alle ikke-sammensatte partikler i mindre end kolloid størrelse, der enten har en positiv eller en negativ elektrisk ladning.

Ionbytning (IX) – Processen med at rense vand gennem fjernelse af ioniserede salte fra opløsningen ved at erstatte hydrogenioner med kat-ionurenheder og hydroxylioner med anionurenheder.

Kationbytningsresin – Ionbytnings-resin med blokerede, negativt ladede bytningssteder, der kan binde positivt ladede, ioniserede arter (kationer).

Kolloid – En stabil spredning af fine partikler i vand med en typisk størrelse under 0,1 μm. Kolloider indeholder jern, aluminium, silika og organiske stoffer og findes normalt i naturligt vand samt drikkevand.

Ordliste

Kulpartikler – Meget små kulpartikler, der kan vaskes ud af et aktivt kullag.

Koncentrat – Væske, der indeholder opløste og suspenderede stoffer, der er koncentreret på en membrans indløbs-side og løber til afløbet.

Kondensator – Den fase, hvor et destil-lationssystem fjerner tilstrækkeligt meget varme fra en fordampet væske til at få væsken til at ændre form til flydende.

Konduktivitet – Konduktivitet er den modsatte værdi af resistivitet. I vand-rensningssystemer registreres konduk-tivitet normalt som microSiemens pr. centimeter (μS/cm) ved 25°C.

Mikroorganisme – Alle organismer, der kan ses med det blotte øje, såsom bakterier, vira, skimmel, gær, protozo og nogle svampe og alger.

Offline – I vandovervågningssystemer henvises til måleapparater, der ikke er koblet direkte til vandstrømmen.

Online – I vandovervågningssystemer henvises til måleapparater, der er kob-let direkte til vandstrømmen.

Omvendt osmose (RO) – En proces, hvor vand under tryk presses igennem en semipermeabel membran og efter-lader opløste, organiske og uorganiske stoffer, opløste, ioniske og suspende-rede urenheder.

Partikler – Diskrete mængder af fast stof spredt i vand.

Patron – En foremballeret engangspa-tron til opbevaring af vandrensnings-resin, medie eller membran.

Permeat – Den rensede fortynding, der er produceret ved transport gennem en semipermeabel omvendt osmose-membran.

pH – Måling af surhed eller alkalitet i en opløsning svarende til –log [H+].

Plankton – Anvendes til at beskrive akvatiske mikroorganismer, der svøm-mer.

Polering – De(t) sidste behandlingsfase(r) i et vandrensnings-system.

75-76

PPB – Parts per billion er en enhed, der svarer til mikrogram pr. kg vand. Numerisk ppb svarer til mikrogram pr. liter i vandholdige opløsninger.

PPM – Parts per million er en enhed, der svarer til kilogram pr. kg vand. Nu-merisk ppm svarer til milligram pr. liter i vandholdige opløsninger.

PPT – Parts per trillion er en enhed, der svarer til nanogram pr. kg vand. Nume-riske ppt svarer til nanogram pr. liter i fortyndede vandopløsninger.

Pyrogen – En kategori af stoffer, inklusive bakterielle endotoksiner, der kan fremkalde feber ved injektion eller indtagelse.

Regenerering – Metode til reaktivering af brugt ionbytterresin ved behandling med stærk syre eller base.

Resistivitet – Den elektriske mod-stand mellem to modsatte sider på en én-centimeter høj blok af et givent materiale ved en bestemt temperatur. Resistivitet er det modsatte af konduk-tivitet. Til vandanalyse registreres resi-stivitet normalt i megohm-centimeter (MΩ-cm) og rettes til værdien ved 25°C. Alle specifikke modstandsværdier anført i denne vejledning er målt ved 25°C, medmindre andet er anført.

Reservoir – I vandrensningssystemer er det en beholder med en given mængde renset vand.

Rengøring – Kemiske og/eller fysiske processer, der har til formål at dræbe mikroorganismer og mindske kontami-nation fra disse.

Små partikler – Partikler, der er frigivet fra et materialeunderlag, f.eks. ionbyt-terresin.

Sterilisation – Ødelæggelse eller fjer-nelse af alle levende mikroorganismer.

Totale opløste stoffer (TDS) – En må-ling af den totale mængde organiske og uorganiske salte opløst i vand, op-nået ved at tørre restaffald ved 180ºC.

Total organisk kulstof (TOC) – Total koncentration af kul i organiske sam-mensætninger.

Turbiditet – Graden af uigennemsig-tighed i vand på grund af tilstede-værelsen af suspenderede partikler eller kolloide materialer. Turbiditet reducerer overførslen af lys og måles i nephelometriske turbiditetsenheder (NTU).

Ultrafiltrering – En proces, hvorved vand filtreres gennem en polymerisk membran med en meget fin pore-struktur.

Ultraviolet (fotokemisk) oxidation – En proces, hvor lys med kort bølgelængde anvendes til at spalte eller oxidere organiske molekyler.

Validering – Bekræftelse gennem fremskaffelse af objektivt bevis på, at krav til et specifikt påtænkt formål er blevet opfyldt.

Ordliste

Læs mereDer findes ikke bøger på engelsk, der fokuserer specifikt på rent vand til laboratoriebrug. Magasinet Ultra pure Water Journal (Tall Oaks Publishing) indeholder interessante artikler, og det samme gør to bøger af T. H. Melltzer fra samme forlag: High Purity Water Preparation for the Semiconductor, Pharmaceutical and Power Industries (1993) og Pharmaceutical Water Systems (1996). Der findes også Handbook of Water Purification, redigeret af Walter Lorch, udgivet af McGraw Hill.

Water Treatment Handbook – Degrémont, udgivet af Lavoisier.

Mange af ASTM-standarderne er relevante for renset vand (www.astm.org).

Oplysninger om vandbehandling kan findes på www.groupve.com og www.elgalabwater.com

77-78Kontakter

Hvis du finder fejl, udeladelser eller kan anbefale tilføjelser til indholdet, bedes du kontakte os på +44 (0) 1494 887500 eller alternativt via vores hjemmeside: www.elgalabwater.com

Oplysning om ophavsretAl tekst, tekniske oplysninger og illustrationer i dette dokument tilhører ELGA LabWater, en afdeling under Veolia Water Solutions and Technologies, og er beskyttet af ophavsretten.

Vi kan ikke stilles til ansvar for fejl eller udeladelser i oplysningerne i dette dokument. Det er ikke tilladt at kopiere, gengive eller overføre Pure LabWater-vejledningen eller dele af den i nogen form eller via elektroniske, magnetiske eller manuelle medier, herunder fotokopiering, overførsel eller lagring på informations- eller hentningssystemer eller fremlæggelse for tredjeperson med andet formål end til læserens egen brug uden forudgående, udtrykkelig, skriftlig tilladelse fra ELGA LabWater.

ELGA LabWater forbeholder sig ret til at ændre tekst, tekniske oplysninger og illustrationer i denne vejledning uden forudgående meddelelse.

Besøg vores hjemmeside på www.elgalabwater.com Send os en e-mail på info@elgalabwater.com

Bemæ

rkninger79-80

Bemæ

rkninger81-82

Forpligtelse til globalt

borgerskab

Kontakt os:ELGA har kontorer og forhandlere i mere end 60 lande og de er fuldt uddannede i alle ELGA-systemer.

For at finde din nærmeste repræsentant for ELGA kan du besøge www.elgalabwater.com og vælge dit land for at få kontaktoplysninger.

ELGA Global Operations Centre

Tlf.: +44 1494 887 500Fax: +44 1494 887 505

E-mail: info@elgalabwater.com Web: www.elgalabwater.com

ELGA er det globale varemærke for laboratorievand fra Veolia Water Solutions and Technologies. Informationen i dette dokument tilhører VWS (UK) Ltd, under navnet ELGA LabWater, og gives uden ansvar for fejl og mangler. © VWS (UK) Ltd. 2009 – Alle rettigheder forbeholdes. ELGA®, PURELAB®, MEDICA®, CENTRA® og PureSure® er registrerede varemærker tilhørende VWS (UK) Ltd.

LabWater-specialisterne ELGA er en integreret del af Veolia Water Solutions and Technologies, verdens førende virksomhed inden for vandydelser. Veolia Water Solutions and Technologies har et verdensomspændende team på mere end 8.900 personer og er anerkendt for sine evner til at levere vandløsninger til kunder i hele vandkredsløbet.

ELGA's team fokuserer udelukkende på vand og rensning af det. Virksomheden bidrager hele tiden til den tekniske og videnskabelige applikationsekspertise, der er udviklet i løbet af de seneste 50 år. Vi har erfaring med at møde de udfordringer, der opstår i løbet af udvikling, installation og ydelser på vandrensningssystemer hos den enkelte forbruger samt store projekter, hvor vi samarbejder med arkitekter, konsulenter og klienter.

Veolia Environment Foundation støtter projekter på verdensplan, der bidrager til bæredygtig udvikling med særlig fokus på opsøgende udvikling af arbejdsstyrke og miljø.

Siden2004 har fonden med et årligt budget på €5 millioner ydet støtte til mere end 450 projekter.

(se www.fondation.veolia.com for detaljer)

www.elgalabwater.com LITR

387

72-0

2

Forpligtelse til globalt

borgerskab

Recommended