Forskning på museerne. Ph.d.-projektet \"Dannelsen af regionale bebyggelsesmøntre i sen bronzealder og ældre jernalder\"

$Page 1: Forskning på museerne. Ph.d.-projektet \"Dannelsen af regionale bebyggelsesmøntre i sen bronzealder og ældre jernalder\"$
Forskning på museerne

162 O D E N S E B Y S M U S E E R 2 0 1 4

Fig. 1: Ph.d.-afhandlingen er bl.a. baseret på studier af lokaliteten Nr. Hedegård i Nordjylland og de arkæo-

logiske undersøgelser ved Tietgen Byen sydøst for Odense, materialiseret ved de her viste monografier

(Runge 2009 og 2010).

ciale strukturer, samfundets hierarki, arve-forhold, landbrugsmæssige teknologier og va-reudveksling, ligesom det også for individethavde en række konsekvenser, om man varen del af et større fællesskab eller ej. En klar-læggelse af bebyggelsesstrukturen og bag-grunden herfor er således helt central for for-ståelsen af datidens levevis.

Selv om forholdene er komplekse, er det mu-ligt at pege på nogle overordnede regionalestrømninger i bebyggelsesmønstrene. End-videre kan vi med nutidens teoretiske videnog metodiske muligheder gå bag om de tav-se arkæologiske levn og give et bud på, hvil-ke faktorer der var medvirkende til at skabede regionale mønstre. Det er disse forhold,som skal belyses i det følgende, og som kanvære med til at opfylde det ønske, som mu-seumsdirektør Erland Porsmose fremsatte i2006 i en artikel om de historiske bygder:”Forhåbentlig vil vi i de kommende år træf-fe nye kategorier som jernalderens slette-

Indledning

Skiftet fra bronze- til jernalder omkring 500f.Kr. har traditionelt været opfattet somsammenfaldende med skiftet fra bronzeal-derens små bebyggelser med en eller et pargårde til opkomsten af jernalderens landsbyer.Billedet er dannet på baggrund af en rækkebanebrydende undersøgelser af nu klassiskelokaliteter i det syd- og midtjyske område fo-retaget i 1960’erne og årtierne herefter.4

Med de seneste 10-15 års høje arkæologiskeaktivitetsniveau og den heraf afledte langeræk ke af undersøgelser tegner der sig nu etlangt mere nuanceret og komplekst billede afperiodens bebyggelse. I nogle områder fort-satte man således langt ind i jernalderen medat bosætte sig hver familie for sig eller kunet par familier sammen. I andre områder etab-leredes store landsbyer allerede i bronzeal-deren.

Bosættelsens form og organisering greb indi en række samfundsmæssige forhold mht. so-

I disse år er forskningen et af de centrale fo-kuspunkter på de kulturhistoriske institu-tioner. Forskningen skal leve op til kriterier-ne i det almene forskningsbegreb, skal gernevære tværvidenskabelig, tværinstitutionelog helst indbefatte såvel inden- som uden-landske forskere. Samtidig skal museernesforskning opkvalificeres ved erhvervelsenaf formelle forskningsmæssige kompetencer,som f.eks. ph.d.-grader1.

Nærværende artikel præsenterer et eksem-pel på disse forhold. Artiklen er således et po-pulærvidenskabeligt resumé af en ph.d.-af-handling, som nærværende forfatter harudarbejdet under sin ansættelse på OdenseBys Museer og før dette på Nordjyllands Hi-storiske Museum.2 Afhandlingen blev anta-get i foråret 2013 og tog afsæt i tværviden-skabelige analyser af omfattende udgrav-ninger af bronze- og jernalderbopladser i hhv.Nordjylland og på Fyn (fig. 1).3

F O R S K N I N G P Å M U S E E R N E 163

Mads Runge

Forskning på museernePh.d-projektet ”Dannelsen af regionale bebyggelsesmønstre i sen bronzealder og ældre jernalder”

Den rumlige tredeling giver på den ene sidenogle bud på, hvordan samfundene på et over-ordnet plan var organiserede. På den andenside illuderer delingen ikke at give et detail-billede af den datidige situation; hertil er derfor mange regionalundersøgelser, som påpe-ger, at en tredeling af det danske materiale er

te efterlader os med en grov tredeling af Dan-mark med en østdansk ager- og skovbygd medmorænesletter og fed lerjord, en syd- og midt-jysk hedebygd med hedeslette og lettere, san-dede jorder og et nordjysk område præget afhede- og skovbygd – og i øvrigt med store om-råder præget af hævede marine flader.10

bønder, skovbønder og hedebønder – frem forblot jernalderens ’bønder’.”5

For at forstå udviklingen er det nødvendigt atse tingene i et langtidsperspektiv, rækkendefra starten af yngre bronzealder, ca. 1000 f.Kr.til begyndelsen af yngre romersk jernalder,ca. 150 e.Kr. Det er påvist, at tidsrummet forså vidt angår bebyggelserne kan deles i to kul-turhistorisk sammenlignelige perioder, der gårpå tværs af det traditionelle skel mellem bron-ze- og jernalder, nemlig yngre bronzealder ogældre førromersk jernalder, ca. 1000 f.Kr. – 250f.Kr., hhv. yngre førromersk jernalder-ældreromersk jernalder, ca. 250 f.Kr. – 150 e.Kr.6

Region og bygd

Gennem en kortlægning af naturforhold ogbondesamfundets udnyttelse af naturensressourcer fra slutningen af 1600-tallet tillandboreformerne omkring starten af 1800-tallet er Danmark inddelt i fem typer af om-råder eller bygder7, nemlig ager-/slettebyg-den, skovbygden, hedebygden, kystbygden ogmarskbygden(fig. 2).8 Inddelingen medfører,at en række specifikke naturforhold koblessammen med bestemte bebyggelses- og or-ganisationsformer (fig. 3). Periodens agerbrugkan formentlig på mange måder parallelise-res til situationen i yngre bronzealder og æl-dre jernalder.9

Kyst- og marskbygden udgør særlige land-skabstyper, som ikke skal medtages her. Det-


1

2

3

Detailområderne Nr. Hedegård og Tietgen Byen

Agerbygder

Skovbygder

Hedebygder

Kystbygder

Nr. Hedegård

Tietgen Byen

1gderyHedeb

gderyvbSko

gderybgerA

. HedegårrNåderetailomrD

gder

gder

gder

enygen BietTd og . Hedegårne åder

. Hedegår. Hedegårr. Hedegårr. Hedegår. HedegårN . HedegårNr. Hedegår. HedegårN . Hedegår. Hedegår. HedegårNNNNNNN d. HedegårrrNNNN

gderystbyKKy gder

ietietietietTietietietietTietietietTietietTTTietietTietTTietietTTTTTTTT gen BietTTTT gen B enyenygen Bgen B enenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenenyenenyyyyyyygen Bgen Bgen B 3

2

Fig. 2: Kulturhistorisk inddeling af kulturlandskabet (efter Møller & Porsmose 1997) samt de tre undersø-

gelsesområder. Placeringen af Trandersbakkeøen og Tietgen Byen er indsat. Tegning: Kristine Stub Precht,

Odense Bys Museer.

for bred.11 Tredelingen anvendes derfor somen strukturel analytisk ramme for at kunnepåvise fællestræk inden for og forskelle mel-lem de tre områder samt ikke mindst for atkunne analysere generelle træk i baggrundenfor dannelsen af mønstrene.

Dannelsen af de bebyggelsesmæssige byg-detyper i sen bronzealder og ældre jernaldervar baseret på en kombination af 1) naturli-ge forudsætninger, 2) kulturlandskabets res-sourcer, 3) intern bebyggelsesstruktur i formaf bebyggelsernes organisation og dynamikog 4) ekstern bebyggelsesstruktur i form afinteraktion, hierarki og landskabsorganisa-tion.12

De tre regioner

Syd- og MidtjyllandDet syd- og midtjyske område domineres afhedesletten og bakkeøernes flade landskabs-former og lette jorder (fig. 4). Små, mobile be-byggelser prægede billedet i yngre bronze-alder og ældre førromersk jernalder kun af-brudt af enkelte større bebyggelser. I yngreførromersk jernalder trak bebyggelserne sigsammen, og der skete en egentlig landsby-dannelse. Husholdets selvstændighed var etdominerende træk og kom bl.a. til udtryk vedindividuelle gårdshegninger, der afspejlede in-dividuelle rettigheder til jord. Landsbyerneflyttede mere eller mindre gradvist inden forressourceområdet, et forhold, som har ledt til


Kulturbygd Terræn, jordbund, vand Bebyggelsesforhold

· Landsbyer, primært store

· Store gårde

· Hovedgårde

· Mange jordløse huse

· Kuperet terræn · Enkeltgårde, små landsbyer

· Lavbundsområder · Små gårde (og skovhuse)

· Blandet jordbund (ler, sand) · Skov- og kvæghovedgårde

· Mange huse med jord

· Hedeslette og bakkeø · Mange enkeltgårde

· Sandet jord, klit · Små landsbyer

· Vådbundsarealer (kær og mose) · Små gårde

· Få og små hovedgårde

· Mange huse med jord

· Købstæder, store landsbyer, fiskerlejer

· Små gårde og fiskerhuse

· Mange hovedgårde

Agerbygd · Morænesletter - lerbund

Skovbygd

Hedebygd

Kystbygd· Morænelandskab, hævet havbund, inddæmmet område, klit

Fig. 3: Karakteristik af bygdetyperne. Efter Møller & Porsmose 1997, s. 13.

de overvejende blev anlagt i yngre bronzealderog første halvdel af førromersk jernalder. Mar-kerne blev formentlig anlagt som et fælleslandsbyprojekt, der faciliterede fordelingen afbrugsret til jord, som det ses i underopde-lingen af markstykker.15

Summen af disse forhold har været, at de re-gulerende systemer overvejende groede op ne-defra som et resultat af en lang proces.Landsbyerne var selvforsynende og interak-tionen med nabobebyggelserne mindre endi de mobile miljøer i Østdanmark og de over-ordnet styrede systemer i Nordjylland. Iyngre bronzealder-ældre førromersk jernal-der var bebyggelserne meget mobile, ogsamfundets samlende fikspunkter lå ikke påbopladserne, men muligvis i store gravplad-ser, som kendetegnede området. Først fra yn-gre førromersk jernalder optrådte som nævntstørre, mere permanente bebyggelser, ogdermed overtog bopladserne i højere grad rol-len som samfundets samlende enheder.

NordjyllandBeskrivelsen af det nordjyske system tager af-sæt i situationen på en af Aalborg-områdetsmarkante bakkeøer, Trandersbakkeøen. Bak-keøen er karakteriseret ved et uroligt relief oglandskabelig variation sammenholdt med enkommunikativt fordelagtig placering vedLimfjorden og måske nord-syd-gående færd-selsruter. Forholdene dannede baggrund foren ganske intensiv bebyggelse allerede i yn-

Parcelleringen af landsbyerne formodes athave været nært forbundet med inddelingenaf det dyrkbare landskab, således at det sam-lede dyrkbare areal, som en gård havdebrugsretten til, blev afspejlet i størrelsen af detindhegnede gårdsareal .14 Marksystemerne ervanskelige at datere, men meget taler for, at

betegnelsen ”vandrelandsbyer”.13 De gradviseflytninger udsprang af, at man i modsætningtil f.eks. situationen på den tæt bebyggede oghårdt udnyttede Trandersbakkeø havde mu-lighed for at inddrage nye arealer til bebyg-gelse og agerbrug; man havde simpelthen stør-re anvendelige arealer.


Syd- og Midtjylland; Arkæologisk vidnesbyrd Tolkning

YF-ÆR

NaturHedeslette; flad landskabsprofil; lette

jorder

Regulering Individuelle gårdshegningerHusholdets autonomi; ejendomsret

over jord

Dynamik Delt arv

Samlingspunkt De store landsbyer Landsbyen det centrale

Interaktion Selvstændige økonomiske enheder Lille interaktion

Fig. 4: Karakteristik af bebyggelsen i Syd- og Midtjylland i yngre førromersk og ældre romersk jernalder.

arvedes i lige linje, var med til at fastlåse struk-turen og dermed indirekte skabelsen af en ter-rænhøjning. Byhøjene er traditionelt til-knyttet det nord- og ikke mindst nordvest-jyske område, men kendes efterhånden ogsåfra andre dele af landet. Tidsmæssigt place-res byhøjene i perioden sen bronzealder ogfrem til ældre germansk jernalder (ca. 1000f.Kr. – 550 e.Kr.).16

Trandersbakkeøen var i ældre jernalder ind-delt i syv til otte ressourceområder, og ud-nyttelsen af området var intensiv (fig. 6).17

Tidlige landsbydannelser opstod ved bak-keøens to undersøgte byhøje, Nr. Hedegårdog Nr. Tranders mod hhv. syd og nord, og in-dikerer tilstedeværet af stærke ledere disse ste-der. Husholdene havde en vis selvstændighed,men der var samtidig en høj grad af ensret-ning inden for landsbyen. Det kom bl.a. til ud-tryk ved kun undtagelsesvis forekomst af in-dividuelle gårdshegn, et vist fællesskab omlandsbyens produktionsapparat samt vedudviklingen og fastholdelsen af en fastlåst par-celstruktur gennem generationer.

De landskabelige forudsætninger dannedebaggrund for en varieret landskabsudnyttel-se og førte efterhånden til specialisering aføkonomien med henblik på en optimeret ud-nyttelse af ressourcerne (fig. 7). Blandt andetblev særlige dyrkningsformer som alsæde-brug introduceret. De stærke ledere på by-højene kan have været afgørende for denne

ved en fast lokalisering gennem flere hund-rede år. Bofastheden var medvirkende til atskabe en i nutiden synlig forhøjning i land-skabet, hvorfor lokaliteterne har visse lighe-der med de nærorientalske byhøje (fig. 5). An-dre faktorer i dannelsen af de synlige høj-ninger var særligt materialetunge vægge iform af tørve- eller jordvægge, men ogsåkombinationen af erhvervsspecialisering ogarvestrukturer, hvor familiens jordlod ned-

gre bronzealder og ældre jernalder med enkombination af egentlige landsbyer og små,mobile enheder som i det øvrige samtidigeDanmark. De forskellige bebyggelsesformerrepræsenterede bl.a. erhvervsmæssige spe-cialiseringer.

De tidlige landsbyer udvikledes senere tilegentlige byhøje, en bosættelsesform sommodsat vandrelandsbyerne karakteriseres


Fig. 5: Et lodret snit gennem lagsekvensen ved byhøjen Nr. Hedegård ved Aalborg. I sekvensen ses gennem-

skårne gulve, affaldslag og sandflugtsaflejringer. Lagene repræsenterer en ca. 700-årig sekvens fra overgan-

gen mellem bronze- og jernalder til ældre romersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-150 e.Kr).

Foto: Jens N. Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum.

proces, herunder udviklingen af en form forregional subsistensøkonomisk strategi som af-spejlet i de forskellige bosættelsesformer. Le- derne opnåede formentlig indirekte en styr-kelse af deres position ved udviklingen af by-højene som stadig mere markante landska-belige fikspunkter. I løbet af ældre romerskjernalder erstattedes det stramt strukturere-de system med byhøjene som centrum af an-dre systemer, som i højere grad modsvaredeudviklingen i resten af det nuværende Dan-mark.

Byhøjene Nr. Hedegård og Nr. Tranders blevanlagt som store regulære landsbyer med enforholdsvis fast parcelstruktur og et relativtfastlåst hierarki, hvor største gård synes athave haft en fast placering gennem flere fa-ser. Den fastlåste parcelstruktur må opfattessom udtryk for en fast tilknytning til fami-liens jordandel i landsbyen via nedarvning ilige linje og en vis fastholdelse af det socialehierarki.18 Disse forhold skønnes at havebetinget den omtalte stærke leder.


41

45

26

2725

24

52

16

2232 33

34

3536

4441

26

40248

17

20

3132

23

30

394319Gug

Fjelshøj

Postgården

Nr. Hedegård

Selvstændig?

48 Humlebakken

Nr. Tranders

Uttrup

Fig. 6: Trandersbakkeøens geologi samt den mulige

opdeling i førromersk og ældre romersk jernalder i

otte ressourceområder. Gult: flyvesand. Grønt: fers-

kvandsaflejringer. Lyseblåt og lilla: havaflejringer.

Mørkeblåt: strandvolde. Mørklilla: morænesand og -

grus. Brunt: moræneler. Rødt: smeltevandssand og -

grus. Orange: ekstramarginale aflejringer. Hvidt:

kridt og vand. Danmarks Geologiske Undersøgelser.

ØstdanmarkØstdanmark præges af tunge, lerede jorder,og landskabet har varieret mellem kuperede,skovprægede områder og plane, mere åbnelandskaber med større dyrkbart potentiale. Bil-ledet af sidstnævnte landskabstype dannedei historisk tid grundlag for et bebyggelses-billede præget af store landsbyer. Mønstretkan dog ikke genfindes i det forhistoriske ma-teriale, hvor strukturen fra yngre bronzeal-der-ældre førromersk jernalder med små, la-bile enheder overordnet set synes at have fort-sat i de efterfølgende perioder.

Som case for det østdanske område er valgtde omfattende arkæologiske undersøgelser in-den for et ca. 350 ha stort erhvervsområde, Ti-etgen Byen, sydøst for Odense (fig. 8). Un-dersøgelserne har afdækket et regulært kul-turlandskab fra bronze- og ældre førromerskjernalder. Området var i perioden inddelt i femtil seks relativt små ressourceområder, hvermed bo- og gravplads. Mellem ressource-områderne optrådte samlingspladser og pro-duktionsområder. Bebyggelserne bestod af éneller et par gårde, der flyttede gradvist rundtinden for ressourceområdet. Alle områder varkendetegnet ved en kontinuerlig udnyttelsefra starten af bronzealderen til ældre førro-mersk jernalder. En enkelt, centralt placeretbebyggelse skilte sig ud, ved at den rumme-de et meget stort antal huse, og ved at den hav-de rødder længere bagud i tid end de øvrigebebyggelser (fig. 9).20

gårde i periferien af byhøjen, er det muligt,at man i stedet anlagde isolerede gårde ellerlandsbyer i andre og mere perifére dele af by-højens ressourceområde. Der var således taleom en form for bebyggelse, der kan paralle-liseres med torper, der ellers blev anlagt i ti-den mellem 1000 og 1300 e.Kr. som udflyt-terbebyggelser fra adelbyer.19

Selv om strukturen i byhøjene fra starten varanderledes fastlåst end i de vandrende lands-byer, er det påvist, at de enkelte gårde også påbyhøjene havde et vist individuelt råderum.Det sandsynliggør videre, at man må have haftmuligheder for at tildele husholdets øvrigevoksne børn egne brugsrettigheder til selv-stændige jordlodder. Da man ikke anlagde nye


Nordjylland; YF-ÆR

Natur Uroligt relief; landskabelig variationrotationsbrug/alsædebrug

ReguleringFå hegn; fælles produktionsapparat,

fastlåst parcelstruktur (byhøje)Husholdets autonomi mindre; stærke

ledere

Dynamik Delt arv hhv. arv i lige linie

Samlingspunkt Byhøjene Byhøjen fixpunkt for bygden

InteraktionSpecialisering; regional

subsistensøkonomiStor interaktion

Arkæologisk vidnesbyrd Tolkning

Fig. 7: Karakteristik af bebyggelsen i Nordjylland i yngre førromersk og ældre romersk jernalder.


8658-8698

8414-8431

8416

5702

8441-8440

8433-8434-8436

8438-8439

Boplads

Hørproduktion

Kogegrubefelt

Gravfelt

Gravhøj

1000 m

sdalpoB

ikdH

tleffevarG

jøhvarG

84368434-8433-8658-8698

8436

8416

itkudorprøH

efeburgegoK

no

tle

84398438-

84318414-8431

8416

5702

mm1000 1000 mmmm

84408441-

Fig. 8: Forsøgsvis inddeling af kulturlandskabet i Tietgen Byen i fem ressourceområder. Et foreløbig hypotetisk sjette område er markeret med stiplet omrids. Blåt

markerer mulige fugtige områder. Gult markerer naturlige skel i området. Baggrundskortet er de såkaldte høje målebordsblade fra anden halvdel af 1800-tallet og de

oprindelige lav- eller vådområder er fra Original 1-kortene fra første halvdel af 1800-tallet (Korsgaard 2006, s. 60 ff.). Tegning: Allan Larsen og Kristine Stub Precht.


Fig. 9: OBM 8436. Tietgen Byens absolut største bebyggelse. Rød: neolitikum-bronzealderens periode II. Gul: yngre bronzealder.

Grøn: førromersk jernalder. Grå: yngre romersk-germansk jernalder.

Tegning: Kristine Stub Precht.

Sådanne store landsbyer dukkede op allere-de i yngre bronzealder, og egentlige central-bebyggelser fremkom i form af Voldtofte-om-rådet i yngre bronzealder, Langå i førromerskjernalder og det begyndende center ved Gud-me i løbet af ældre romersk jernalder.25 Cen-trale fikspunkter i landskabet bestod af de sto-re samlingspladser i form af store kogegru-

midtjyske område præget af skovdækkedeområder afløst af mindre opdyrkede områder;et forhold som bl.a. pollendiagrammer kan på-vise (fig. 10).24 Samtidig var udviklingenmuligvis koncentreret om få, meget stærkelokaliteter. Det kan måske have betydet, at dervar en større forskel mellem centrum og pe-riferi end i de andre regioner.

Ser man på Fyn i et overordnet perspektiv, kanudviklingen i bebyggelsen i store træk pa-ralleliseres til Tietgen Byen. Dvs. relativt småbebyggelser med en ganske løs struktur ogspredt beliggenhed i yngre bronzealder og æl-dre førromersk jernalder og en tendens til stør-re bebyggelser, herunder egentlige landsby-er, i yngre førromersk-ældre romersk jern-alder. Mindre bebyggelsesenheder var dogfortsat dominerende.21 På Sjælland karakte-riseredes ældre jernalders bebyggelser afenkeltliggende gårde eller en samling af fåsamtidige gårde. Hvor de topografiske forholdtillod det, kunne der dog forekomme størrebebyggelser.22 Kigger man videre østpå til Skå-ne, var der nære paralleller til Fyn og Sjæl-land. Med hensyn til bebyggelsesstruktur ogudnyttelsen af kulturlandskabet var der en gli-dende overgang mellem bronze- og jernalder.Bebyggelserne prægedes i sen bronzealder-førromersk jernalder af små, mobile bebyg-gelsesenheder, typisk enkeltgårde, men en visfortætning af bebyggelserne kunne dog sinesteder spores allerede fra yngre bronzealder.Fra yngre førromersk jernalder sås en be-gyndende landsbydannelse, og selvstændigthegnede gårde optrådte også.23

Årsagen til, at landsbydannelsen overordnetset var nogle hundrede år forsinket i Øst-danmark i forhold til resten af landet, er for-mentlig, at de tunge jorder var vanskelige atopdyrke i forhistorien. Landskabet var der-for i langt højere grad end særligt det syd- og


Østdanmark; YF-ÆR

NaturAger- og skovarealer; plane og

kuperet landskabsprofil; tunge jorderSmå, mobile bebyggelsesenheder &

enkelte stærke centre

ReguleringFå hegn; centre med internationale

elite-kontakter

Vis autonomi i periferi; men også relation til center; stor polaritet

mellem center og periferi

Dynamik Små mobile bebyggelsesenheder Lav social organisation

Samlingspunkt KogegrubefelterSamlingspladser for større områder;

Interaktion Små enheder Stor interaktion

Arkæologisk vidnesbyrd Tolkning

Fig. 10: Karakteristik af bebyggelsen i Østdanmark i yngre førromersk og ældre romersk jernalder.

ligt i lokaliteterne i det syd- og midtjyske om-råde, karakteriseres i høj grad af de såkaldtevandrelandsbyer, bestående af en række går-de med egne jordlodder og en høj grad af selv-stændighed i beslutninger om bl.a. arv. Be-byggelserne var selvforsynende og regule-rende mekanismer udvikledes nedefra og op.Interaktionen mellem de enkelte bebyggel-ser var begrænset, og en ledelse på et regio-nalt niveau var kun eksisterende i forbindelsemed ekstraordinære begivenheder som krigeller lignende.26

Som det fremgår af ovenstående, synes detklassiske billede af periodens samfundsforholdikke at kunne overføres på det nordjyske ogøstdanske område. Særligt i det nordjyske om-råde synes ledelsesniveauet at have spillet enlangt mere aktiv og styrende rolle også i dag-ligdagen. Bl.a. den store bebyggelse i TietgenByen og byhøjene på Trandersbakkeøen af-spejler tilstedeværet af særligt innovative el-ler magtfulde personer, der kan have væretdrivende kræfter i et lokalområde eller i enregion. Den aktive ledelse kan have væretmedvirkende til dannelsen af regionale sub-sistensøkonomiske strategier og dermed enøkonomi, hvor det ikke var en forudsætning,at hver enkelt landsby i en region eller bygdkunne producere alle fornødenheder. Detteforhold er muligvis eksemplificeret ved enstørre grad af interaktion mellem bebyggel-sesenhederne i Nordjylland og Østdanmarki forhold til i Syd- og Midtjylland.

jylland lå de store brud øjensynligt ved over-gangen mellem ældre og yngre førromerskjernalder [ca. 250 f.Kr.] og igen ved over-gangen mellem ældre og yngre romerskjernalder [ca. 150 e.Kr.]. I det østdanske om-råde var der ikke store brud i bebyggelses-strukturen på overgangen mellem ældre ogyngre førromersk jernalder, og den egentli-ge forandring kom først mellem ældre og yn-gre romersk jernalder eller i tiden her op imod.

Mens det syd- og midtjyske område gen-nemgik en rolig og glidende udvikling, hvorde landbrugsmæssige forudsætninger grad-vist udvikledes i et selvregulerende system,bød forholdene på Trandersbakkeøen på enrække udfordringer for at kunne opretholdeden tætte befolkning. Men innovative ind-satser i forhold til dyrkningssystemer, ud-nyttelsen af forskelligartede ressourcer og enoverordnet dikteret specialisering medførte,at forholdene kunne balancere igennem lan-ge perioder. Det østdanske system domine-redes gennem hele den undersøgte periode afmindre, mobile enheder og få store, domi-nerende centre. Systemet opdyrkede i min-dre grad end i de andre områder landet, an-tagelig pga. de relativt tunge jorder, og sko-ven havde derfor muligvis en mere frem-trædende plads i kulturlandskabet.

Bottom-up eller top-down?

Det klassiske billede af jernalderens bebyg-gelse, som det er præsenteret med afsæt sær-

befelter, hvor de regionale ledere havde mu-lighed for at afholde store ritualiserede fester.Systemet bestod således af forholdsvis små en-heder tilpasset de naturgivne forudsætningerog enkelte store bebyggelser. De små enhe-der havde en vis autonomi og fungerede i etmindre udbygget socialt system end i de an-dre områder. Samtidig havde de dog en formfor afhængighedsforhold til de centrale be-byggelser.

Den regionale udvikling i sen bronzealder og

ældre jernalder

Som det er set, fulgte de tre områder gene-relt en ensartet udvikling gennem yngre bron-zealder og ældre førromersk jernalder, og førstmed overgangen til yngre førromersk jern-alder gennemgik områderne for alvor selv-stændige udviklingsforløb med afsæt i va-rierende naturforhold, udnyttelsesmønstre ogsædvaner: Syd- og Midtjylland udviklede au-tonome, selvregulerende mekanismer, Nord-jylland fortsatte en udvikling med en stærkledelse og en regional subsistensøkonomi, ogØstdanmark fastholdt langt hen ad vejen sy-stemet fra yngre bronzealder-ældre førro-mersk jernalder med små, mobile enheder ogenkelte stærke centrale lokaliteter.

Udviklingen af de regionale mønstre sketeasynkront, og de tre behandlede områder gen-nemløb forskellige udviklingsforløb, der alleudgjorde gradvise justeringer i et langtids-perspektiv. I Syd- og Midtjylland samt i Nord-



Fig. 11: Flyvesandsklit nordøst for byhøjen Nr. He-

degård ved Aalborg. I bunden et mørkt lag, der re-

præsenterer et muldlag, der er delvist borteroderet

af vinden. Muldlaget og det tilknyttede marksystem

dateres til yngre bronzealder eller ældste jernalder,

ca. 600-500 f.Kr., mens flyvesandsklitten er dannet i

yngre førromersk jernalder, ca. 250 f.Kr.-Kr.f. Foto:

Jens N. Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum.


Stormændene havde en dobbeltrolle som in-novatorer og konservatorer. I områder, dersom det nordjyske var under pres, synes denstærke leder at have haft bedre mulighed forat spille en afgørende rolle end i økonomiskafbalancerede områder som det syd- ogmidtjyske. Dette førte til, at stormændene sombeskrevet på den ene side var medvirkende tiludviklingen af særlige subsistensøkonomiskemodeller og organisationsformer. På den an-den side udnyttede de i andre situationer de-res magt og indflydelse til at fastholde nog-

le organisatoriske strukturer. Dette er set i detøstdanske system, hvor dominansen af små,labile bebyggelser fortsatte ind i yngre før-romersk-ældre romersk jernalder. Også påTrandersbakkeøen forsøgte stormændene atfastholde de systemer, de selv havde væretmed til at etablere på overgangen mellembronze- og jernalder, også selv om konse-kvensen af denne fastholdelse var en gradvisoverudnyttelse af landskabet, som det kun-ne ses ved f.eks. store jernalderlige sand-flugtsaflejringer ved Nr. Hedegård (fig. 11).

Samlet set er det påvist, at det ved at inddrageen bred vifte af oplysninger er muligt at giveet differentieret billede af bebyggelsesstruk-turen i sen bronzealder-ældre jernalder. Sam-tidig er det muligt at gå bag om mønstreneog belyse de faktorer, som var med til at dan-ne disse. Faktorerne var mange og vævet indi hinanden.


historiske kort og deres anvendelse. Dansk HistoriskFællesråd. Sammenslutningen af Lokalarkiver.

Kulturministeriet 2009: Forskningsstrategi for Kul-turministeriets område. (http://kum.dk/Docu-ments/Publikationer/2009/Forskningsstrategi/Forskningsrapport_2009.pdf)

Lass Jensen, O. 2011: “The single farmsteads of NEZealand”, : Boye, L. (ed.), The Iron Age on Zealand.Status and perspectives. Nordiske Fortidsminder. Se-rie C, volume 8, s. 63-66.

Lund, J. 1994a: ”Enkeltgård og – eller landsby?”, I:Lund, J. & J. Ringtved (red.), Sandflugt, dyrkning ogbebyggelse i Limfjordsområdet. Limfjordsprojektet.Rapport nr. 7. Århus, s. 91-109.

Lundø, M.B. 2011: Huset, gården og landsbyen i før-romersk jernalder (500-1 f.Kr.). I: Nielsen, M.H.(red.), M.B. Lundø, K.G. Therkelsen, Fyn i fortiden.Det levede liv 500 f.Kr.-150 e.Kr., s. 31-74.

Martens, J. 2009: ”Vor den Römern. Eliten in der Vor-römischen Eisenzeit”, : Burmeister, S. & H. Derks(red.), 2000 Jahre Varusschlacht – Konflikt, s. 334-341.

Møller, P.G. & E. Porsmose 1997: Kulturhistorisk ind-deling af landskabet. Miljø- og Energiministeriet.Skov- og Naturstyrelsen.

Nielsen, B. H. 1998a: ”Jernalderfund fra Egådalen”,Kuml 1997-98, s. 105-126.

Näsman, U. 2009: ”Jernalderens driftformer i arkæo-logisk belysning”, Odgaard, B.V. & J.R. Rømer (red.):Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år, s. 99-113.

Odgaard, B.V. & J.R. Rømer (red.) 2009: Danske land-brugslandskaber gennem 2000 år.

Porsmose, E. 2006: ”Bygder. Regionale variationer”, .

Haue, N. 2011: Social stratifikation og den ’socialearv’ i ældre jernalder - med udgangspunkt i boplads-studier i Nordjylland: Møller, N.A., S.S. Qvistgaard &S.F. Jensen (red.), Nyt fra Vestfronten! Jyske bebyg-gelser fra ældre jernalder. Arkæologiske Skrifter 10.København 2011, s. 87-98.

Hedeager, L. 1992: Danmarks jernalder. Mellemstamme og stat. 2. udgave. Århus.

Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romer-tidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind I. Fyn-ske Studier 22.

Henriksen, M.B. 2011: Nye fund fra Sydvestfynsgyldne bronzealder. Fynske Årbøger 2011, s. 26-39.

Herschend, F. 2009: The Early Iron Age in SouthScandinavia. Social Order in Settlement and Land-scape. Västerås.

Hoff, A. 1997: Lov og landskab. Landskabslovenes bi-drag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudvik-lingen i Danmark ca. 900-1250. Aarhus.

Holst, M.K. 2010: “Inconstancy and stability – Largeand small farmsteads in the village of Nørre Snede(Central Jutland) in the first millennium AD. Sied-lungs- und Küstenforschung im südlichen Nord-seegebiet, 33, s. 155-179.

Hvass, S. 1983: “Vorbasse. The Development of a Sett -lement through the First Millenium A. D.”, Journalof Danish Archaeology 2, s. 127-136.

Hvass, S. 1985: Hodde. Et vestjysk landsbysamfundfra ældre jernalder. Arkæologiske Studier Vol. VII.København.

Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder500 f.Kr.-400 e.Kr. København.

Korsgaard, P. 2006: Kort som kilde – en håndbog om

LitteraturBech, J.-H. 1984: Heltborg – en ny byhøj fra Thy-lands ældre jernalder. Hikuin 10, s. 39-56.

Berglund, B.E., L. Larsson, N. Lewan, E.G.A. Olsson& S. Skansjö 1991: “Ecological and social factors be-hind the landscape changes. I: Berglund, B.E. (ed.),The cultural landscape during 6000 years in southernSweden – the Ystad Project. Ecological Bulletins No.41, s. 425-445.

Björhem, N. & B.M. Staaf 2006: Långhuslandskapet.En studie av bebyggelse och samhälle från stenåldertill järnålder. Öresundsförbindelsen och arkeologin.

Björhem, N. & U. Säfvestad 1993: Fosie IV. Bebyggel-sen under brons- og järnålder. Malmöfynd 6.

Calmer, J. 1991: Settlement and landscape in theBjäresjö area in the Early Iron Age. I: Berglund, B.E.(ed.), The cultural landscape during 6000 years insouthern Sweden – the Ystad Project. Ecological Bul-letins No. 41, s. 184-187.

Ejstrud, B. & C.K. Jensen 2000: Vendehøj – landsbyog gravplads. Kronologi, organisation, struktur ogudvikling i en østjysk landsby fra 2. årh. f.Kr. til 2.årh. e.Kr. Kulturhistorisk Museums skrifter 1. JyskArkæologisk Selskab.

Fabech, C. & J. Ringtved 2009: Arealanvendelse oglandskabstyper I det 1. årtusinde. Odgaard, B.V. &J.R. Rømer (red.), Danske landbrugslandskaber gen-nem 2000 år, s. 143-176.

Gerritsen, F.A. 1999: The cultural biography of IronAge houses and the long-term transformation of sett -lement patterns in the southern Netherlands. IFabech, C. & J. Ringtved (red.), Settlement and land-scape: proceedings of a conference in Århus, Den-mark, May 4-7 1998. Jysk Arkæologisk Selskab,Aarhus, s. 139-148.

1987. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXIV, s.101-106.

Tornbjerg, S.Å. 1999: ”Iron Age settlements nearKøge, eastern Zealand”, . I: Fabech, C. & J. Ringtved(red.), Settlement and Landscape. Proceedings of aconference in Århus, Denmark, May 4-7 1998. JyskArkæologisk Selskab, Aarhus, s. 197-199.

Vinter, M. 2011: ”Rekonstruktion af det parcellerededyrkningslandskab I Himmerland. Marker, græsningog bebyggelse belyst i tre mikroregioner”: Møller,N.A., S.S. Qvistgaard & S.F. Jensen (red.), Nyt fraVestfronten! Jyske bebyggelser fra ældre jernalder.Arkæologiske Skrifter 10. København 2011, s. 129-154.

Webley, L. 2008: Iron Age Households - Structureand Practice in Western Denmark, 500 BC-AD 200.Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter nr. 62.

Aarsleff, E. & L. Appel 2011: “From the Pre-Romanto the Early Germanic Iron Age. North-East Zealandten years after the single farmstead”: Boye, L. (ed.),The Iron Age on Zealand. Status and perspectives.Nordiske Fortidsminder. Serie C, volume 8, s. 51-62.

Noter1. Kulturministeriet 2009.

Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturland-skab” afholdt i Holstebro, 10. marts 2011. Yngrebronzealders kulturlandskab vol. 2, 2012, s. 113-139.

Runge, M. 2012b: Dannelsen af regionale bebyggel-sesmønstre i sen bronzealder og ældre jernalder.Upubliceret ph.d.-afhandling.

Schacke, A.T. 2003: Enkelt- og enestegårde på Fyn – idyrkningsfællesskabets tid. Landbohistorisk SelskabsStudieserie.

Stumann Hansen, S. 1999: ”Iron Age settlements innorthern Zealand. I: Fabech, C. & J. Ringtved (red.),Settlement and Landscape. Proceedings of a confer-ence in Århus, Denmark, May 4-7 1998. JyskArkæologisk Selskab, Aarhus, s. 194-195.

Tesch, S. 1991a: “A central settlement region on thecoastal plain in the Early Iron Age”, : Berglund, B.E.(ed.), The cultural landscape during 6000 years insouthern Sweden – the Ystad Project. Ecological Bul-letins No. 41, s. 132-135.

Tesch, S. & D. Olausson 1991: “The Late Bronze Agelandscape. Settlement and society”, : Berglund, B.E.(ed.), The cultural landscape during 6000 years insouthern Sweden – the Ystad Project. Ecological Bul-letins No. 41, s. 73-77.

Therkelsen, K.G. 2011a: ”Huset, gården og landsbyeni ældre romersk jernalder (1-150 e.Kr.)”. Nielsen,M.H. (red.), M.B. Lundø, K.G. Therkelsen, Fyn i forti-den. Det levede liv 500 f.Kr.-150 e.Kr., s. 75-123.

Thrane, H. 1984: Lusehøj ved Voldtofte – en sydvest-fynsk storhøj fra yngre broncealder. Fynske StudierXIII. Odense.

Thrane, H. 1989: ”Regionale aspekter af broncealder-bebyggelsen på Fyn”, : Poulsen, J. (red.) 1989, Regio-nale forhold i Nordisk Bronzealder. 5. Nordiske Sym-posium for Bronzealderforskning på Sandbjerg Slot

I: Møller, P.G. & M.S. Kristiansen (red.), Bygder. Re-gionale variationer i det danske landbrug fra jernal-der til 2000. Landbohistorisk Selskab, s. 9-24.

Randsborg, K. 2011: “Danish estates and manorsfrom the Bronze Age to the Renaissance. I”, :INBoye, L. (ed.), The Iron Age on Zealand. Status andperspectives. Nordiske Fortidsminder. Serie C, volu-me 8, s. 17-29.

Rindel, P.O. 2011: ”Jernalderbebyggelsen vedGrøntoft i forskningshistorisk perspektiv”: Møller,N.A., S.S. Qvistgaard & S.F. Jensen (red.), Nyt fraVestfronten! Jyske bebyggelser fra ældre jernalder.Arkæologiske Skrifter 10. København 2011, s. 99-110.

Ringtved, J. 1988a: ”Jyske gravfund fra yngre romer-tid og ældre germanertid. Tendenser i samfundsud-viklingen”, Kuml 1986, s. 95-231.

Runge, M. 2009a: Nr. Hedegård. En nordjysk byhøjfra ældre jernalder. Nordjyllands Historiske Museumog Jysk Arkæologisk Selskab.

Runge, M. 2010: Kildehuse II – gravpladser fra yngrebronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. FynskeStudier 23.

Runge, M. 2011: ”Nørre Hedegård - et dansk Pompei.Anvendelsen af bopladser med usædvanlige beva-ringsforhold til perspektivering af det ’ordinære’ bo-pladsmateriale”, : Møller, N.A., S.S. Qvistgaard & S.F.Jensen (red.), Nyt fra Vestfronten! Jyske bebyggelserfra ældre jernalder. Arkæologiske Skrifter 10. Køben-havn 2011, s. 51-69.

Runge, M. 2012a: ”Yngre bronzealders bebyggelseinden for et 350 hektar stort undersøgelsesområdesydøst for Odense”, Boddum, S., M. Mikkelsen & N.Terkildsen (red.), Bebyggelsen i yngre bronzealderskulturlandskab. Seminarrapport fra seminariet ”



Ringtved 2009, s. 167; Herschend 2009, s. 18; Odga-ard & Rømer 2009).10. Østjylland fra Djursland og sydover har mht. ve-getation og landskab store paralleller til Østdanmark.Trods dette er tilknytningen til det syd- og midtjyskeområde bibeholdt, da det østjyske bebyggelsessystemmed f.eks. de hegnede gårde ved bl.a. Vendehøj (Ej-strud & Jensen 2000, s. 58 ff.) nærmere modsvarerdet syd- og midtjyske system end det østdanske. 11. Lund 1994a; B.H. Nielsen 1998a; Ejstrud & Jensen2000, s. 62 ff., s. 110 ff.; Ringtved 1988a.12. Elementerne i dannelsen af de forhistoriske byg-der er kraftigt inspireret af Møller & Porsmoses vur-dering af elementerne i dannelsen af de historiskebygder (Møller & Porsmose 1997).13. Mht. denne landsbytype har nyere forskningsandsynliggjort, at vandringerne ikke, som det tidli-gere har været foreslået, er sket som synkrone flyt-ninger af hele landsbyer, men snarere skal ses somgradvise flytninger opstået ved kombinationen afprincipperne bag ”husets biografi” og opsplitning affamiliens andel af landsbyens jord ved arv. Husets bi-ografi beskriver en forbindelse mellem husets funk-tionsperiode og husholdets livscyklus. Huset opføressåledes af en familie og opgives, når grundlæggernedør. Voksne børn etablerer egne familier i nye huse(Gerritsen 1999; Holst 2010).14. Holst 2010, s. 168; Vinter 2011, s. 151.15. Webley 2008, s. 43; Holst 2010, s. 158; Vinter2011, s. 151.

2. Afhandlingen blev afleveret efter bestemmelserne iden såkaldte ph.d.-bekendtgørelses § 15, stk. 2, dvs.uden indskrivning ved et universitet. Lektor og afde-lingsleder Mads Kähler Holst, Aarhus Universitet ogMoesgård Museum indtog en vejlederrolle ved udar-bejdelsen af den sidste overbygningsartikel. Bedøm-melsesudvalget bestod af lektor Jens Andresen (for-mand), Aarhus Universitet, Institut for Æstetik ogKommunikation, lektor Per Ole Rindel, KøbenhavnsUniversitet, Saxo Instituttet og førsteamanuensis,ph.d. Jes Martens, Oslo Universitet, KulturhistoriskMuseum.3. Runge 2009, 2010, 2012a, 2012b.4. Hvass 1983, 1985; J. Jensen 2003; Rindel 2011.5. Porsmose 2006, s. 21.6. Hedeager 1992, s. 195 ff.7. I nærværende forbindelse anvendes begrebet bygdi to sideløbende og delvist sammenvævede betydnin-ger: 1) en organisatorisk betydning som betegnelsenfor et beboet område med et socialt fællesskab og 2)en økologisk betydning som betegnelsen for en over-ordnet region – en økotype – med en i store trækensartet topografi og vegetation. 8. Møller & Porsmose 1997.9. Således synes der at være ligheder i de basaleagrarteknologiske metoder (Fabech & Ringtved 2009,s. 143 og 167; Näsman 2009, s. 104). Derimod er ud-nyttelsesmønstre og -grader varierende, formentligsom følge af en større sammenkobling af sakrale ogprofane elementer og dermed et mindre fokus på ind-tjening i forhistorien end i nyere tid (Fabech &

16. Bech 1984, s. 55; Runge 2009a, s. 35, s. 161 ff.;Haue 2011, s. 88; Runge 2011, s. 64.17. Runge 2009a, s. 181 ff.18. Haue 2011, s. 95 ff.; Runge 2011, s. 64.19. Hoff 1997, s. 122; Schacke 2003, s. 91 ff.; Runge2012b, s. 38.20. Runge 2012, s. 122 ff.21. Lundø 2011, s. 57 ff.; Therkelsen 2011a, s. 106 ff.22. Lass Jensen 2011; Aarsleff & Appel 2011; Stu-mann Hansen 1999; Tornbjerg 1999.23. Berglund et al. 1991, s. 429 ff.; Calmer 1991, s.184; Tesch 1991a, s. 132; Tesch & Olausson 1991, s.77; Björhem & Säfvestad 1993, s. 168 ff., s. 357;Björhem & Staff 2006, s. 183 ff.24. Fabech & Ringtved 2009, s. 148 ff. Et pollendi-agram fra Dallund Sø på Nordfyn peger på, at land-skabet her har været ganske åbent omkring Kr.f.(http://www.geus.dk/publications/aarsberetning98/aarb_98-59-72.htm). Dette skal måske forklares somet tegn på en gradvis åbning af landskabet i forbindel-se med den hyppigere forekomst af egentlige lands-byer også i Østdanmark i tiden op mod yngre ro-mersk jernalder.25. Thrane 1984, 1989; Jensen 2003, s. 418 ff.; Hen-riksen 2009, s. 342 ff.; Henriksen 2011; Randsborg2011, s. 20.26. Ejstrud & Jensen 2000, s. 117 ff.; Martens 2009, s.338, s. 341.

R E S E A R C H C A R R I E D O U T B Y T H E M U S E U M S 179

along similar lines through the Late BronzeAge and the Early Pre-Roman Iron Age. Fromthe Late Pre-Roman Iron Age onwards, theregions developed independently: Southernand Central Jutland developed autonomous,self-regulating mechanisms, Northern Jutlandcontinued its development of strong leader-ship and a regional subsistence economy, andEastern Denmark largely maintained the sy s-tem handed down from the Late Bronze Age– Early Pre-Roman Iron Age with small, mo-bile units and a few strong, central localities.

Age villages. This picture emerged due to anumber of pioneering surveys carried out inSouthern and Central Jutland in the 1960s andthe following decades.

However, the past 10-15 years of high-levelactivity within archaeology tend to reveal anincreasingly varied and complex picture of set-tlements during this period. Based on vary-ing natural conditions, patterns of exploita-tion, and practice, Denmark may be dividedinto three regions: Southern and Central Jut-land, Northern Jutland, and Eastern Denmark.These three regions generally developed

Research carried out by cultural historical in-stitutions has become a focal point in recentyears. This article presents such an example,namely the PhD thesis The Formation of Re-gional Settlement Patterns in the Late Bron -ze Age and Early Iron Age [Dannelsen af re-gionale bebyggelsesmønstre i sen bronz e alderog ældre jernalder].

The shift from Bronze Age to Iron Age, whichtook place around 500 BC, was traditionallybelieved to coincide with the shift from thesmall Bronze Age settlements consisting ofone or two farms to the emergence of Iron

Summary / Mads Runge

Research carried out by the museumsThe Formation of Regional Settlement Patterns in the Late Bronze Age and Early Iron Age


Documents

Forskning på museerne. Ph.d.-projektet \"Dannelsen af regionale bebyggelsesmøntre i sen bronzealder og ældre jernalder\"