DanskBiblioteksforskningårg.6,nr.1,2010 17

Abstract

I vores artikel tager vi udgangspunkt i en todimensi-onel model af informationskompetence (IK), bestå-ende af en proces- og en vilkårskomponent, som hver for sig dækker over en række underkategorier. De to komponenter er informationssøgningens kronologi-ske trin samt de ydre vilkår i informationssøgningen: kontekst, anvendte medier og overordnede videns-krav. I artiklen støtter vi disse teoretiske antagelser vha. en kursorisk gennemgang af tre biblioteksagen-ters (teoretikeres, youngsters og praktikeres) spe-cifikke bidrag til begrebets dimensioner og under-dimensioner. I vores afsluttende perspektiveringer fremfører vi i stikord nogle fokuspunkter, som, mere eller mindre eksplicit, ligger i agenternes bidrag, og som kan bidrage til et mere moderne koncept af IK.

Omtjekkedeteoretikere,vildeyoungstersogsejepraktikere

Hvordandanskebiblioteksagenterprægeretaktueltbilledeafinformationskompetence

AfVolkmarEngererogJesperBoserupThestrup

Volkmar Engerer, Dr. phil., seniorforsker og fagrefe-rent ved Statsbiblioteket, Århusve@statsbiblioteket.dkJesper Boserup Thestrup, Cand. scient. pol., akade-misk medarbejder ved Statsbiblioteket, Århusjbt@statsbiblioteket.dk

1. Indledning

1.1. Formål med bidraget

Ivoresbidrag1undersøgervi,hvordandedanskeforskningsbibliotekerbidragertildetaktuellebilledeafinformationskompetence.Vivilpegepånogleaspekter,egenskaberogproblematikkervedinfor-mationskompetence(IK),sombliverfremhævetafdanskebiblioteksaktørerselv,altsåbibliotekarerne(ibredforstand),påbibliotekerogibiblioteksrelate-redeinstitutioner(fxDetInformationsvidenskabeligeAkademi-IVAellerDEFF).2Tildetteformålbeskri-vervitretyperafbibliotekariskeaktører,bibliotek-steoretikere,bibliotekspraktikereogbiblioteksyoung-sters,somalleharsat,ogstadigtsætter,deresprægpåbibliotekarernesforståelseafIK,ogdetudfrade-resprofessionellebaggrundidetdanskebiblioteks-landskab.Derkanikkeværetvivlom,atIKerblevetenvigtigkomponentibibliotekarprofessionensiden-titetogidagfremstårsomennyttigogkonsistentdelidenbiblioteksrelateredesammenhæng.Viviltageudgangspunkt i en flerdimensionel model af IK og give,ibetragtningafvoressmalledatagrundlag,etforsigtigtbudpå,hvordanrelevanteagenterfrabib-lioteksverdendiskursivtfylderkødpådette.3

Vi,forfatterne,ogdetskalogsåfremhæves,høreringenaftypernetil,viogvoreskollegaer(fagre-ferenter,akademiskemedarbejdere,bibliotekariskledelsespersonalem.m.)villeformodentligtfølesighjemmeienfjerdetype,somkankaldes”biblioteks-pragmatikere”.Folkidennegruppekarakteriseres

18

vedenudprægethangtilpragmatiskeogpraktiskeholdningertilIKibibliotekssammenhæng,ogervanttilattænkeorganisatoriskeafhængigheder,for-andringsberedskab,politiskusikkerhedogbudget-mæssigebegrænsningerindienhverteoretisktanke-gang.Denneholdningprægerisåhøjgradvoresegetbidrag,atdetervigtigtatpegepåvoresståstedsomudgangspunktforanalyserne.

Voresfremgangsmådeerogsåpragmatiskidenfor-stand,atviikkesigtermodengenerel,teoretiskogterminologiskafklaringafIK-konceptet.4Somud-gangspunktvælgervienmodelmeddedimensioner,somvimener,karakterisererdetrebiblioteksagen-ters specifikke bidrag bedst. Med andre ord, vi tager udgangspunktienbestemtforståelseafinformati-onskompetenceoganvenderdennesomenslagsre-ferencerammetilatvurderehvordanmanidedanskeforskningsbibliotekerformulerersigomIK.Dettevalgerenstarthypotese,oghvorvidtmodellensem-piriskehensigtsmæssighed,densevnetilentydigtatadskilleogkarakterisereagenternesamtmodellensrobusthedoverforbias5isidsteendeertilfredsstil-lende,er-forenpragmatiker-ihøjgradafhængigtafdepragmatiskemål,somhan/hunerforpligtettil.ModelleringenafIKskalivoressynværerelevant,dvs.synliggøreogkontekstualiserenogleinteressan-tetrækiIK.Modellenskalsamtidigværerealistisk(ogmoderne)idenforstand,atdenikkekunstøttesafderelevanteagenter,menogsåeranvendeligtidiversetilpasningsprocesser,sombibliotekernebe-finder sig i. Vores afsluttende ”fokuspunkter i IK” erensamlingløseemner,someftervoresmeningikketilstrækkeligtertagethøjdeforogudfordrerpådennemådemodellen.FraenpragmatiskvinkelskalfokuspunkteriIKhjælpetilatfådisseforandrings-processerpåvej.

ViharderforikkemegetatfortælleomIKiandrelande,hvorderglobaltkankonstateresenstigendeinteresseiIK(engelsk information literacy,tyskMe-dienkompetenz;sml.forordtilSimon,2003),forbun-detmedenstøtvoksendemængdeafpublikationerombiblioteksundervisningogIK.6Vikanhellerikkeidettebidragtagestillingtildetvigtigespørgsmålom,hvornyttigogrelevantIKegentligeriforholdtilforskernesogdestuderendesakademiskepræsta-tioner.Selvomstudierviser,atIKermedtilatgivebedreresultaterbådeiforskningsproduktionenogkarakterniveauiopgaveskrivninghosdestuderende(sml.,fx,Williams,2006,ogHarlisThorgård,2005),

bliverderisammeåndedraggjortopmærksompå,atIKspræstationsfremmendevirkning,altandetlige,erforskellig i de enkelte fag, altså disciplinspecifik.7

1.2. To dimensioner af IK

VitrækkerpåenbiblioteksrelateretforståelseafIK,baseretpåInformation Literacy Competency Stan-dards for Higher Education,forkortetogciteretsomACRL(2000).Dissestandarderharhaftstorind-flydelse på mange nyere opfattelser af IK i biblio-teksverden(fxWilliams,2006),herunderogsådendanske(fxPipa,2004).ACRLhar,mereellermindreuskadt,overlevetalleforandringeridesidste10årogernuenfastdelafdenbibliotekariskevidenomIK. ACRLs definition af IK (på engelsk ”information literacy”)kanopsummeressomenlisteoverIK-kri-terierogerpågrundafsinenkelhedrimeligtneutral.StandardenerderforegnettiludgangspunktforvoresdiskussionafIK.

IK er, ifølge ACRLs (2000) definition, en samling af færdigheder/kundskaber,dersætterenistandtil:

at identificere tidspunktet, hvornår information erpåkrævet,samtudvikleenforestillingomdenfornødneinformationensomfang,atlokalisereogskaffesigeffektivtadgangtildenfornødneinformation,atkritiskkunneevaluereinformationogdenskilder,atbrugedenneinformationeffektivtogiforholdtildetpågældendespecielleformål,og,tilsidst,atforstådeydreaspekterafinformationsomju-ridiske,økonomiskeogsociale,ogsågaretiske(ACRL,2000,s.2,voresoversættelse).

Udenatsættespørgsmålstegnvednytteværdienafdenævntefempunkter,menervi,ataspekternei)-v)erensidige(sehertilogsåBjerg,2003,s.10),idetdeudelukkendekarakterisererdehandlinger,som en IK-søgningsproces består af.Fokuspådenneproces-sidenedtonerdecideretdeaspekter, som ikke selv konstituerer IK, men direkte er knyttet til selve in-formationssøgningsprocessenogpåvirkerdenialledensstadier.Dabådetrinneneiselvesøgeprocessenog de vilkår, som har indflydelse på deres udform-ning,udentvivlertorelevanteaspekterafenalsidigforståelseafIK,skelnervipådetteoretiskeplanmellemdetodimensionerIK-procesogIK-vilkår.

i.

ii.

iii.

iv.

v.

19

Spørgsmåler,hvilkeparametrederskalindgåisæriIK-vilkår.Schreiber(2009)introducererpådennebaggrundtrekomponenterkontekst, overordnede videnskrav oganvendte medier,somhunsidestil-lermedIK-procesiformafkriteriernei)-v).VivilidetfølgendestøtteospåSchreiberstrekomponen-ter,menudenatskjule,atdererproblemerforbundetmeddem.Isærdenvigtigekontekstkomponentvolderanalytiskevanskeligheder,daden,ifølgeSchreiber(2009),dækkeroversåforskelligeaspekteriIK-vil-kårsomuddannelsesinstitutionensstudieordninger,videnskabsteorier,pædagogiskesyn,akkrediterings-kravm.m.Dertilskalregnes,selvomSchreiberikkedirektekommerindpådet,sådannesituativekom-ponenter,somienellerandengradpåvirkerselveIK-proces(læredomænersombiblioteketellerhjem-met,autorativedistancerienvejledningssituation,psykisketilstandesomstress,m.m.).Selvombegre-betmanglerenteoretiskunderbygningogempiriskvaliditet,vildetforhåbentligtfremgåfravoresgen-nemgangafdeenkelteaktører,ihvilkenudformningkontekstelementerkankommetilatprægeIK.

Dererendvidereenvisgråzonemellemvidenskravpået”mindreoverordnet”niveauog,fx,studieord-ningernepåkontekstniveau.MediekomponentenfokusereridebidragviharundersøgtstærktpåInter-nettetogelektroniskemedier,udenatdifferentieredettevidere.Nogetlignendekansigesiforbindelsemedoverordnedekrav,somsigter,ogsåretgene-relt,modIK-relevantebetingelserpådetpolitiske,abstrakt-samfundsmæssigeogglobaleplan.Vivilivoresdiskussionafdeenkeltebidragforsøgeathen-visetilnoglemerenuanceredeaspekter-hvisdenpågældendetekstaltsåtilladerdet.

ACRLs definition af IK-proces og Schreibers forslag omdetreIK-vilkår:kontekst,overordnedevidens-kravoganvendtemedierlænersigopad(menerikkeidentiskmed)etalmensprogligtforståelseafIKogerderforiforholdsvisringegradafhængigafenspecifik teori om IK og læring (men se vores kritiske bemærkningerlængereoppe).Forvoreseksplorativegennemgangaftyperafbiblioteksagenterkandennerelativeteoretiskeforudsætningsløshedbetragtessomenfordel,daenrigidteoretiskdimensionering,somgårforudselveundersøgelsen,muligvisvilleståivejenforopdagelsenafnyeaspekterpåetforholds-visukendtområde.Menderkanikkeværetvivlom,at,selvomSchreiberstredimensionervirkerrelevan-teiforholdtilennyogmerealsidigkarakterisering

afIK,derliggerendelarbejdeforanforatnyttiggøredemiempiriskforskning.VoresbidrageretførsteforsøgpåatsonderemulighederneianvendelsenafdissetrekomponenterikonkretIK-forskning.

1.3. Typiseringen

Ivoreslilleundersøgelsevilviarbejdemedtrety-per,teoretikere,praktikereogyoungsters.Alletregruppererforankretienvigtigsektoridetdanskebibliotekslandskabogdetervoresudgangshypotese,at hver type bidrager specifikt til en relevant model-leringafIKidenaktuellefagligediskussion.Ennærmerekarakteriseringogmotivationafdetretypergivesidefølgendeafsnit,hvorvivilanalyseredeenkeltetypersbudpåIK.Menførvigørdet,skalderkortdiskuteresnoglefordeleogulemper,somerfor-bundetmeddentypisering,somerfremlagther.

Vivilidetfølgendeantage,atdetretyperteoreti-kere,praktikereogyoungsterstilstrækkeligttydeligtkanskelnesfrahinanden,selvomvisseslægtsfor-holdkanudviskenoglegrænseroggørdemuskarpe.Vitænkerherfxpåforholdmellemteoretikereogyoungsters,hvordenførstegruppeerlærerefordenanden,ogatderfornogletrækielevgruppenkanhenføres til lærernes indflydelse. Endvidere må der væreoverlapmellemyoungstersogpraktikere,daendelafdenførstegruppemåformodesalleredeatståvedspringetindidetdagligearbejdesombibliote-kar,hvadderudstyrerdemalleredemedpraktisketræk.Detersåetandetspørgsmål,omtyperneerudtømmende,dvs.omtypernedækkerallebiblio-tekariskeagenter.Detgørvorestretyperikke.Herskaligennævnesdenvigtigegruppeafakademiskebiblioteksmedarbejdere(medellerudenenover-bygningsuddannelsesomforskningsbibliotekar),herunderledelsespersonale.Dennegruppe,somerstillingsmæssigtogfunktionsmæssigtfastforankretienbiblioteksinstitutionogdermedforpligtetoverfororganisatoriskeher-og-nu-begrænsinger(fxøkono-miske),skalsikredenlangsigtedeudviklingaforga-nisationenienomverden,derstadigforandrersig.”Pragmatikere”,somviidenindledendedelalleredeharnævnt,kanikkemedtagesidettebidrag.

Mereprekærterspørgsmål,omdetretypersikrerosetbilledeafden”rigtige”verdenmedet”rigtigt”begrebomIK.Igen,sompragmatikere,måvislåfastatrelevansoganvendelighedafvoresresultatermåisidsteendeværeafgørendeforensådanbedøm-

20

melse.Men,rentteoretiskset,erderivorestypise-ringindbyggetpotentialetilatspændeopetontolo-giskrumsomsituererIKbådepåabstrakt-konkretskalaen(teoretikere-praktikere)ogsamtidigpegerpådentidsmæssigeudviklingsdimensionviayoung-ster-gruppen,somjotypiskerpåvejtilatprægedetfremtidigebilledeafIK:

Danskebiblioteksteoretikerearbejderførstogfrem-mestpåDetInformationsvidenskabeligeAkademi,hvorDanmarkskommendebibliotekargenerationuddannes.Biblioteksteoretikeresorganer(var)tids-skriftetBiblioteksarbejde(sml.Biblioteksarbejde),somfraårgang2005ændredenavntilDansk biblio-teksforskning – Tidsskrift for informations- og kul-turformidling(jf.DanskBiblioteksforskning).VivilidennesammenhængsenærmerepåtotemanumreomIKiBiblioteksarbejde:etnummerundertitlen”Informationskompetence”fra2001(Nielsenetal.,2001)og,ganskekortfattet,særnummeret”Vinklerpåinformationskompetence”fra2003(Skov,2003).

”Informationliteracy–enudfordringtilborgerneogbibliotekerneiinformationssamfundet”(FoldagerJensen,2001)–iNielsenetal.,2001.FoldagerJen-sensbidragtilIK-konceptetliggerpåvilkårssidenogsigter specifikt mod overordnede videnskrav. I artik-lenhedderdet,atderstillesglobalekravtilborgernei”informationssamfundet”,somgiversigudtrykipolitiskemålsætninger.FoldagerJensenanførersomvidnefordetterapportenDet Digitale Danmark,hvorderdecideretbliverhenvisttilbibliotekersombetydningsfuldeagenteridetnye”netværkssam-fund”(FoldagerJensen,2001,s.5f.).BibliotekernesrollebliverafforfatterenyderligerefremhævetvedatpegepåudbredelsenafITmedalledenskvalitativekorrelater (kulturel identitet, borgernes indflydelse...) (FoldagerJensen,2001,s.6).Hermedbringerfor-fatterenmedieaspektetfraIK-vilkår-gruppenispil,som,sammenmedvidenskrav,sætterscenenforetIK-koncept,dererprægetafdeydreforhold,somkommendeinformationskompetenteborgervilbe-finde sig i.

Kontekstvilkårene(folkebibliotekerne,brugerneiuddannelsesforløb,arbejdssammenhæng,m.m.)laderforfattereniindledningenåben,idethansomudgangspunktsigtermodenbredvifteafkontek-ster.SenerefremhæverFoldagerJensendogklart,atIKikkemåbetragtessomenisoleretkompetencepålinjemedkundskaberindenforetfag,fx,men”[d]eteraltsåvedintegrationietfagligtforløb,atbegre-bet[IK.–VE/JBT]harsinstyrke.”(FoldagerJensen,2001,s.8)-Vistøderherforførstegangpåetvigtigtstruktureltkontekstaspekt,nemligatIKaltidskalsessomdelafenlæringssituation-ikkebiblioteksunder-visning,menetfagligtundervisningsforløb.Dennekontekstkonfiguration er typisk for forskningsbiblio-tekerne.MedhensyntilIK-processidenhenviserFol-

Figur 1. Dimensionering af tre typer i abstrakt/kon-kret og nutidig/fremtidig

Denne dimensionering sikrer naturligvis ikke at finde fremtilet”rigtigt”billedeafIK,menviserdog,attovæsentligedimensionerafIK,densabstrakthedogdensudviklingsaspekt,underliggerdeheranvendtetretyper.Idenfølgendegennemgangvilvibådeoperationaliseretyperne(viaderespublikationsorga-ner) og karakterisere dem, sådan at deres specifikke (typiske!)egenskaberkansættesirelationtilderesytringeromkringIK.

2. ”Tjekkede biblioteksteoretikere”

Fordetførstevilvisepågruppenbeståendeafbib-lioteksteoretikere,somideresprofessionelledag-ligdagikkeerbundetafrutinerpåetbibliotek,menforskerogunderviserideroller,sombiblioteketsominstitutionkanspilleiet”videnssamfund”.IKbliveri den kontekst, de befinder sig i, indbygget i et helt sætoverordnedekompetenceroglæringskontekster,hvorbiblioteketkommerindsomenvigtig,menkunsom én af flere medspillere. På baggrund af disse professionellekendetegnharviiforbindelsemedvo-restoIK-dimensionerenbegrundetformodningom,atteoretikernefokusererpåvilkårsiden,somnetoprummerovennævntemereabstraktekendetegnafIK;samtidignedtonerteoretikerneIK-proces,somharennaturligfokuspådenkonkretesituation,hvordererhvervesellerformidlesIK.Voresgennemgangvilbekræftedennehypotese.

21

dagerJensenigentilDet Digitale Danmark,hvorderblivernævnthåndtering,bearbejdning,vurdering,sorteringoganvendelseafviden(henholdsvisdigitalteknologi)somborgerens”grundlæggendekompe-tencer”(FoldagerJensen,2001,s.7).Dissekompe-tencersvarertilpunkterneii)-iv)påIK-processiden,dernokmåbetragtessomkernekompetencerienhversøgeproces.

”OpenlearningCentre/Detåbnelæringscenter”(JunggreenHave,2001)–iNielsenetal.,2001.For-fatteren,somogsåargumentererpåvilkår-sidenafIK,sætterfokuspåkontekstvariablen,ogfokuserer,imindregradendFoldagerJensen,påteknologi.Detåbnestudiemiljø,hunbeskriver,ersammensataftreingredienser,nemligbibliotekstilbud,ITogfagligvejledning(JunggreenHave,2001,s.26),etmiks,somvaretagesaflærerneogbibliotekarenifælles-skab(JunggreenHave,2001,s.30).JunggreenHaveholderfastved,atdenfagligelæringerhovedkon-tekstenforenhverIK,ogindretningogbemandingafDetåbnelæringscenterbørstøttedenneintegration.DettredjepunktiIK-vilkår,overordnedevidenskrav,genspejlesiselvelæringsteorienbagOpenLearningCentre-tanken,hvormennesketsforandringsevnesamtselvstyredeoglivslangelæreprocesserskalsessomgrundlæggendetermer(JunggreenHave,2001,s.25f).

”Informationssøgningidetdigitalebibliotek”(Truel-sen,2001)–iNielsenetal.,2001.Densidsteartikel,vihervilomtale,behandlerdecideretprocessidenafIK,beskuetmedudgangspunktienbrugerundersø-gelseafsamfundsvidenskabeligeph.d.-studerendessøgeadfærdidigitalebaser.Truelsenskonklusioner,atph.d.-studerendeistortomfangforetrækkerlit-teraturlisterogpersonligefagligekontakteridereslitteratursøgningsproces(Truelsen,2001,s.47).Detfortolkervisådan,atstigningenisøgemulighederin-denforelektroniskeressourcer(sml.pt.ii)iACRL-listen)ikkestårietafbalanceretforholdtilbruge-rensfornemmelseafathavekvalitativtværdifuldtogrelevantmaterialeihånden,sml.herisær”kritiskevaluering”(pt.iii)og”brugeinformationeffektivt”(iv)ilistenoverprocesfærdigheder.Dettyderpå,atACRL-proceskriterierikkekunstårietsekventieltforhold(hvadderskalgøreshvornår),menatderogsågørsigandreafhængighedsforholdgældende.Idettetilfældeetnegativtproportioneltforholdmel-lemantalaftilgængeligetitleroggradenaftillidititlerneskvalitetogrelevans.IK-processkalaltså

ansessomkompleks-struktureret:Hvisenkvanti-tativstigningiACRLpunktii)ikkeledsagesafdetkvalitativeaspekt(pt.iii/iv)itilsvarendeomfang,gårsystemetiuligevægt.Konsekvensener,atbrugernehenterkvalitetsgarantierneandresteder.Truelsensresultaterstøtterdisseantagelser.

Viafrunderbilledetmednogleafsluttendeordomtemanummeret”Vinklerpåinformationskompeten-ce”fra2003(Skov,2003).Det,dereriøjnefaldendeidette bind, er, at to af de fire artikler (Eld, 2003; Ga-zel,2003)støttersigteoretiskogmetodiskpådiskur-sanalysen,hvorundersøgelsensgenstanderudvalgteaktørersbidragtilbetydningenafetbestemtbegreb(”IK”hosEld,”informationssøgning”,”bibliotekar”osv.hosGazel).Biblioteksteoretikereretteridissetopapirersåatsigeblikketmodderesegenbegrebs-dannelse,ogvenderdermedryggentilIK-koncep-tetskorrelateriden”rigtige”verden.8Vierbevidsteom,atvoresegenundersøgelseiprincippetmøderdesammefaldgruber(hvismanserdetsomfaldgruber),menviharforsøgtgennemvoresudvalgaftyper(hy-poteseom,attyperneernogenlundekomplementæreogdækkeretbredtbilledeaf”virkeligheden”)ogde-resdimensionering(abstrakt/konkret,fremtidsorien-teret)atsikresåvidtmuligtetrealistiskbilledeafIKienbredbibliotekariskdiskurs.

3. ”Seje bibliotekspraktikere”

Medbibliotekspraktikeremenervibibliotekarer,somideresarbejdshverdagpåbiblioteketmøderbrugerneialderesindividualitet,forskellighedogdiverge-rendeforudsætningerpåIK-området.IderesdagligepraksisharbibliotekarernebrugforatindpasseIKialledeandreopgaverogudfordringer,detpraktiskebibliotekslivbyderpå.Bibliotekspraktikereidenti-ficerer problemer, som optræder ved den praktiske implementeringafbiblioteksrelateredeIK-tiltag,ogsigtermodrealistiskeløsninger,derførstogfrem-mestbyggerpåerfaringerpådetindividuelleniveau.DisseegenskaberfårentilatformodeentendenstildepraktiskesidervedIK,ogdermedtilprocessiden.Ogsådenneformodningserudtilatholdestik.

Dissepraktiskestemmerhartovigtigefora,tids-skriftetDF Revy,udgivetafDanmarksForsknings-biblioteksforening,og,imindregrad,Uddannel-sesbibliotekaren,etblad,derikortebidragnæstenudelukkendefokusererpå”biblioteksunderstøttetlæring”.Viharudvalgtnoglenyereartiklerfradisse

22

kilder,somomhandlerIK,foratfangenogleafdepraktiskeaspekteriIK-konceptet.

”UndervisningiinformationskompetencepåÅlborgUniversitetsbibliotek”(Aidtetal.,2006).Denneartikeltagerumiddelbartudgangspunktidenpro-cessuelledimensionafIK-konceptet,iformafen7-punkts-liste,somharnogetoverlapmedACRL-definitionen. Forfatternes konklusion i forhold til AalborgUniversitetsbiblioteksdækningafIKideresundervisningsaktiviteterer,atdet”atsøgeogskaffesiginformation”(sml.punkternei/ii)ervelrepræ-senteretibiblioteketsudbud,menatalt”[…]derharmedkildekritik,vidensorganisationogstudieteknikatgøre,kunberøresperifertiundervisningen.”(Aidtetal.,2006,s.16)Dettesekventielleogmotiverendeforhold,somogsåkomtilsyneivorestidligereom-taleafTruelsen(2001),bliverendviderekonkretise-ret,idetforfatterneformulereretforudsætningsfor-holdmellemIK-trinnene:

”Hvadhjælperdetfx,atdestuderendebliversu-perdygtige til at finde relevant litteratur til deres projekter,hvisbøgerneogartiklerneenderienrodetbunkehjemmepåskrivebordet?Hvadhjæl-perdet,atdestuderendekannavigereproblemløstrundtpåInternettet,hvisdeikkeformåratgem-me relevante links, så de kan genfinde dem næste gang,deskalbrugedem?”(Aidtetal.,2006,s.16)

Etandetaspekt,derblivertagetop,erIK-pædago-gikken,somskalplaceresivoresstruktureringafIKpåkontekstsiden.Forfatternegåridennesammen-hængindforeninduktivformidlingafIK(herkon-kret:databaseundervisning),somfremhæverdestu-derendesegneanstrengelserforattilegnesigviden:

”Øvelserneliggersåledesførstitimerne,ogunder-viserensrollebliverihøjeregradatsamleoppådeerfaringer,destuderendegørsigogsættederesny-erhvervedevidenindienteoretiskkontekst.”(Aidtetal.,2006,s.17)

”Informationskompetence:enudfordringtilundervi-sere”(Grützmeier,2005).Artiklenargumentererforetøgetsamarbejdemellemfagundervisereogbiblio-tekarerogopfordrertil,atbibliotekarergårmereindiIK-undervisningen(Grützmeier,2005,s.17).Detteermedtilatplacereartiklenpåvilkår-kontekst-si-den.Idennesammenhængbliverderhenvist,ikkemegetforskelligtfradetforudgåendebidrag,tilIK-

procestrin,”[…]atkunneudvælgederigtigeinfor-mationskilderogforholdesigkritiskoganalyserendetildem”,sml.Grützmeier(2005,s.17).

”Informationskompetence.Samarbejde-sammen-hæng-succes?”(Schneideretal.,2005).ArtiklenfremstilleretprojektomIKpåSygeplejeskoleniÅrhus.Dengennemgårdegældendeoverordnedevidenskrav,deresmediebundethedogdenyekravtilsygeplejerskeuddannelsen,sombl.a.indebæ-rerevidensbaserethedogbenyttelseafvidenskabe-liglitteratur.AlledisseindledendefaktorerhørerivoresbegrebsverdentilIK-vilkår.DererendirekteforbindelsemellemIK-vilkårogprocessiden,somikkekunpegerpåinformationssøgning,menogsåpåviderebehandlingafinformationen(Schneideretal.,2005,s.5).Ogsåher,ligesomideforegåendebidragafbibliotekspraktikere,bliver vilkårssiden knyttet til processiden.Etteoretisktræk,somforbiblioteks-praktikeresikrerdenpraktiskebrugbarhedafIK-konceptet.Forfatternegårindforettætsamarbejdemellemfagundervisereoguddannelsesbibliotekarer,somgørfagunderviseren,dernuskalværeinforma-tionskompetent,tildencentraleperson(Schneideretal.,2005,s.5).DenneintegrationafIKidenfagligeundervisning flytter i princippet IK væk fra biblio-tekarenoghentilandrefagfolk.Dennebeskederinnovativognytænkende,dadenforlangerafbib-liotekarenatopgivesitmonopolpåIK.Forfatterneudtrykkerdetsådan:

”Selvfølgeligharbibliotekarernestadigenrolleidenalmeneindføringilitteratursøgningogdendagligevejledningibiblioteket,meniprojektetflyttes deres indsats mere imod undervisergrup-pen.”(Schneideretal.,2005,s.9)

Og:

”Enændretarbejdsdelingiforholdtilundervisningiinformationskompetenceerikkeentrusselmoduddannelsesbibliotekarerne.”(Schneideretal.,2005,s.10)

Også i dette bidrag finder vi en pædagogisk-didaktisk perspektiveringafIK-undervisning.Forfatternekri-tisererdentraditionelle”just-in-case”tilgangtilIK-formidling,hvorundervisningenbeståriatgennem-gåbaserogressourcer,somdenstuderendemuligvisifremtidenkanfåbehovfor.Istedetforforetrækkes

23

”Studerendesinformationskompetence:formaliseretprogramellerinstitutioneludvikling”(HarlisThor-gård,2005).ArtiklentagerudgangspunktiIK-kon-tekst,idetforfatterenpræsenterersitprojektomatintegrereIKifagundervisningenpåJydskPædagog-seminarium.Underhenvisningtilstudieordningen(IK-kontekst/overordnedevidenskrav)slårforfatte-renfast,atanledningentilatinddragebiblioteketiundervisningen”liggeraltsåligefor”(HarlisThor-gård,2005,s.19).Etkritiskbibliotekariskgennem-synafbachelorprojekterviste,ifølgeHarlisThorgård(2005,s.6f),etforholdsvislavtniveauafIK-fær-digheder,hvadderogsåmåhavetrukketikarakter-niveau,somforfatterenantyder(HarlisThorgård,2005,s.7).DenneforbindelsemåklartforståssometIK-vilkar,hvoroverordnedevidenskravkommerindispillet.Bibliotekar-underviser-samarbejdetgårpå denne baggrund ud på at definere faste rammer forIK-færdigheder,herunderformalestandarderforlitteraturhenvisninger,skematildestuderendetilangivelseafbenyttededatabaser,kilderosv.samtemneordogandresøgetermer,dehavdemestsuccesmed(HarlisThorgård,2005,s.8).

4. ”Vilde biblioteksyoungsters”

Densidstegruppekaldervi–ordetermåskeikkedetbedste–biblioteksyoungsters.Deterdengruppeafbibliotekarer,som”fornylig”(operationaliseretvedtidsrummet2004-20079) har afleveret en større opga-veomIKogderfor,bevidstellerubevidst,harvalgtIKsomsatsningideresfremtidigeopgaver.Vime-ner,atdennegruppevilspille(elleralleredespiller,treårefteruddannelsensafslutning)envigtigrolleiforskningsbibliotekernesholdningoverforIK:bådeikonkretetiltagogvedatpåvirkebibliotekerneslangsigtedestrategier”nedefra”,frahandlingsplan-niveausåatsige.Vierbevidsteom,atyoungstersmåhave”arvet”noglefællestrækfradereslærerigruppenafbiblioteksteoretikere,menviformoderal-ligevel,atbiblioteksyoungsternesprioriteringafIKienafsluttendeopgaveogderesbegyndendeinvol-veringidetdanskebibliotekslivergrundnoktilatbetragtedemsomsærskilttype.EngennemgangafIK-relevanteafgangsopgaveriovennævntetidsrumgiver et fingerpeg om nogle konkrete udformninger afIK-konceptetogdehandlinger,derfølgermeddenpågældende IK-komponent. Vi finkæmmede til dette formålDanskBiblioteksskolens(nuIVAs)databaseoverstudenteropgaver(jf.StudenteropgaverDanskBiblioteksskole) afleveret i 2004 eller senere, og

detmodsattekoncept”just-in-time”-tilrettelæggelse,dererrettetmoddestuderendesaktuellebehov.

”Learning,innovationandtheuseofinformation:nyelæringssitutationeriuddannelsesbibliotekerne”(VibjergHansenetal.,2008).Denneartikel,somrefererertilforedragholdtpåenkonferenceiAal-borgi2008underovennævnteengelsketitel,tagerudgangspunktidestoreforandringerpåvilkårssiden.Artiklen sigter på en nydefinition af bibliotekarens rolleiselveIK-proces(jf.ogsådenligerefereredeartikelSchneideretal.,2005).ForfatterneopfatterIKsomhermetiskbegrebibiblioteksverden:”Vime-ner,atdeteretbegreb,somlukkerbiblioteketomsigselv”(VibjergHansenetal.,2008,s.4)ogopfordrerbibliotekarentilatorienteresigefterdeIK-kom-ponenteroglæringsmål,som er relevante for deres partnerinstitutioner,altsåuniversiteterne.Denye”procesorienterede”bibliotekarerskalværegenera-lister,”[…]eftersomdestuderendeistigendegradbringer flerfaglighed med ind i den pædagogiske si-tuation[…]”(VibjergHansenetal.,2008,s.4).Kri-teriernei)-v),somviplaceredepåIK-processiden,karakteriseresidennenyorienteringsomtilhørendeden”kildeorienteredeparadigme”,derpræcisererbibliotekarensrollesomorganisator(stillerkildertil rådighed), lokalisator (sml. pt. ii) og identifikator (identificerer kilder i relation til emne, sml. pt. iii) samtrådgiveribrugafkilder(sml.iv)(VibjergHan-senetal.,2008,s.5).

Dennyerolle,somforfatternebringerispil,tilhørerdetprocesorienteredeparadigmeogbetegnessomvejledende(”counselor”).Denindebærer”atvejledeudfradenstuderendessituationogbehov”(VibjergHansenetal.,2008,s.5).Deterdenneprocesori-enterederolle,bibliotekarengenplacerersigselvi.Frem for at definere IK som undervisningsgenstand ognoget,derkanformidles,

”[…]bliverbibliotekarennuendelafbrugerensløsningsproces.Bibliotekarenskalsesigselvsomendelafenhelhed,derertilforatstøttedenstu-derendeihansløsning,udvikling,læring.”(Vi-bjergHansenetal.,2008,s.5)

OgsådettebidragknytterIK-procestildepædagogi-skesiderafIK,idetfornyelseniIK-procesfremstil-lessomovergangfraen”kildeorienteret”pædagogiktilen”procesorienteretpædagogik”(VibjergHansenetal.,2008,s.6).

24

bedømteudfraopgavenstitel,omdenhandledeomIK.Udvalgeterpåingenmåderepræsentativt,menskullealligevelgiveindtrykafgruppenshåndteringogudformningafIK.

”Biblioteksundervisningoginformationskompeten-ce”,speciale(Hald,2004).Specialetkanindplaceresidetdiskursanalytiskeparadigmeibredforstand,daforfatterenforelægger”[…]enundersøgelseafhvil-keopfattelserafinformationskompetencebegrebetdererrepræsenteretidendanskebiblioteksfagligedebat[…]”(Hald,2004,s.3,også7f).Hansanalyserviser,at

”[…]informationskompetencebegrebetharfåetencentralplaceringidetdanskebiblioteksvæsen,ogogsåvilhavedetfremoverogatdererkonsensusomatdeterenopgavederskalløsesifællesskabmedundervisernepåuddannelsesinstitutionerne.”(Hald,2004,s.3)

SpecialetlevererengrundighistoriskgennemgangafIK-begrebet,herunderogsåACRL-standarderne(Hald, 2004, s. 19f). Derudover er der gode reflek-sionerpåbibliotekariskevinklerpåIKiderelevanteorganer(DF Revy,Uddannelsesbibliotekaren,m.m.).

”Undervisningiinformationssøgning:skaldenin-tegreresifagundervisningen?”,erhvervsrelateretprojekt(VadgaardChristensen,2005b)10.DenneomfangsrigerapportsitueresomkringIK-kontekst,specieltomspørgsmålet,omintegreretellerikke-in-tegreretundervisningiIKløfterniveauethosdestu-derendemest.VadgaardChristensensundersøgelse,sombyggerpåenrigid,socialvidenskabeligempi-riskmetode,bekræfterpåhendesområde,sygeple-jestuderende,atIKøges,”[…]hvisfagunderviserneintegrererinformationssøgningifagundervisningen[…]”(VadgaardChristensen,2005b,s.29).Under-søgelsengiverenmuligløsningpåhvordanIKkanmåles(VadgaardChristensen,2005b,s.18f),mendeterklart,atenhverændringafdenteoretiskefor-ståelseafIKogsåændrerpåudvalgetafindikatorerogdermedvedmåleresultaterne.VadgaardChristen-senersigbevidstoverdisseforudsætninger(Vad-gaardChristensen,2005b,s.17),oghendesresultateropfordrertilefterprøvningpåandreuddannelser.

”Udviklingafdestuderendesinformationskompe-tence-samarbejdemellembibliotekarerogundervi-sere?”,erhvervsrelateretprojekt(GrøndahlJørgen-

senetal.,2006).Måletmeddetteprojekt,somergennemførtpåDenKongeligeVeterinær-ogLand-bohøjskole,eratkastelysovernogleunderviseresopfattelseafIKogbiblioteketsrolleiformidlingenafIK.Detgørundersøgelsentilenkonceptuelana-lyseafIK,nemligundervisernesbidragtilsådantetkoncept.Samtidigerprojektet,pågrundlagafforsøgsgruppensholdningertilIKogbiblioteket,etforsøg på at aflede nogle principper for underviser-bibliotekar-samarbejdetogfalderdermedikatego-rienafenkontekststudiepåvilkårsiden.Iensidstedrejningerdetrespondenterneiundersøgelsenselv,overraskendenok,somretterfokuspåprocessiden:Etvigtigtresultater,atundervisereikkefokusererpåselvesøgetrinnene,inkluderetkendskabtilbaser,sø-gemaskinerogandreelektroniskeressourcer,menpåevalueringsaspektet(sml.pt.iii):

”EvnentilkritiskanalyseafinformationerdenhyppigstforekommendeegenskabiopfattelsenafIK.Kildekendskabogbevidsthedomkringarbejds-ogsøgeprocessenerligeledesbredtrepræsenteret,hvorimodIT-kendskab,kontrolafinformation,samtevnentilatskabenyviden,kunibegrænsetomfangforbindesmedIK.”(GrøndahlJørgensenetal.,2006,s.2)

Typiskfordettestudie,ogandrebudpåIKfrabib-lioteksverden,er,atderholdesfastvedIKsomsærskiltogafgrænsetkundskab,som,idetmindsteideeltset,kanadskillesfra”faglige”færdigheder.Detkommerfxtiludtryk,nårforfatterne(lidtover-raskede?)holderfastikonklusionen,atenenkeltunderviserikkeser”[…]IKsometselvstændigtsætafkompetencer,mensomenintegreretdelaffaglig-heden,idetdenneautomatiskforudsættereneffektivogforsvarlighåndteringafvidenskabeliginformati-on.”(GrøndahlJørgensenetal.,2006,s.38)Under-søgelsenfremhævervigtighedenafetsamarbejdemellem underviser og bibliotekar, selvom der findes forskelligeholdningerpåunderviseressidetil,hvor-dansamarbejdetskalseud(GrøndahlJørgensenetal.,2006,s.38).IkonklusionennævnesenrelevantbarriereforeneffektivimplementeringafIKpådenundersøgteinstitution:modstræbendeopfattelserafIK-konceptetblandtunderviserne(forskelligeIK-koncepterpåunderviseresogbibliotekarernessidenævnesikke):

”VariationerneiundervisernesopfattelserafIKkanyderligeresessomenbarriere,daetsamarbej-

25

debørbaserespåenfællesforståelseafhvilkeop-fattelserogegenskaberIKdækkerover.Enmådeatsikreetfællesudgangspunktkunneværeatfåflere aspekter af IK skrevet eksplicit ind i studie-ordningerneskompetencebeskrivelser,såudvik-lingenafdestuderendesIKblevgjorttiletformeltkrav.”(GrøndahlJørgensenetal.,2006,s.39)

”Udviklingafinformationskompetence:hvordanmotiveresdestuderende?”,masterafhandling(Hør-mann,2007).Medudgangspunktisygeplejerskeud-dannelsenundersøgerforfatteren,hvordanet”[…]samarbejdemellemundervisereogbibliotekarer[kan–VE/JBT]fremmedestuderendesmotivationtilatforbedreinformationskompetencen[…]”(Hørmann,2007,s.5).Sommotivationsfremmendefaktorerfremførerforfatterena)obligatoriskundervisningiIK,b)IK-undervisningintegreretifagligundervis-ning,c)undervisernesiger,atIKervigtig,ogd)atdestuderendeselvkanseformålmedIK”[…]såveliforholdtilstudietogsomiforholdtildetsenerearbejdsliv”(Hørmann,2007,s.5).Motivationer,ivoresbegrebsunivers,etIK-vilkårbegreb,somifør-sterækkesigtermodkontekst,mentrækkerogsåpådeoverordnedevidenskrav,somhenvisertilpunktd)ovenfor.Motivationpegerdesudenpåprocessi-den,da,somalleredeantydetlængereovenfor,nogleprocestrinforudsætterandre(dereraltsåeninhærentorden),ogpådenmådeøgermotivationenforatgen-nemføreseneretrin.

5. Typernes syn på IK

Iforbindelsemedetforsøgpåatkarakteriserebib-lioteksteoretikernesbidragtilIK-konceptetgenerelt,erdetderesfodfæste i IK-konceptets vilkårside,somskalfastholdes.Herunderskalisærfremhævesdeoverordnede videnskrav,somtiteretargumentativtudgangspunktfordetoandrevilkårskomponenter.IK-kontekstbliverdoghyppigtbragtindispillet.Detsker,nårIKsforankring i faglighedenfremhæves;bibliotekernekansåatsigehægtesigpåde”hårde”uddannelsesfagligekrav.

Hvadanvendtemedierangår,såbliverdedigitalemedieroginternettetnetopfremstilletsombibliote-kernesdomæner(bådesomfolke-ogforskningsbib-liotekernes).SammenknytningenafbibliotekogITfigurerer i mange tilfælde i de undersøgte tekster i teoretikergruppensomenselvfølgeligforudsætning,derikkesærligtbehøvesnævntiargumentationen.

Biblioteksteoretikerefokusererganskegenereltikkepåprocessiden,hvaddermåskeharmedproces-sidens”universalitet”atgøre.ACRL-komponen-ternei)-v)betragtessomforholdsvisstatiskeiantalogudformning(defempunkterbeskrivergeneriskehandlingerogevnertilatudføredem),medenfastsekventielorden,somimplicitsignaleresbådemednummereringeni)-v)ogiselveordet”trin”.Proces-komponentenafIKfremtonerienvisgraduniverseloggivetpåforhånd,ogansesmåskederforafteoreti-keren ikke tilstrækkeligt fleksibel for en rekonstruk-tionafforskelligeIK-situationer.

Iforholdtilbibliotekspraktikernemådernævnesenudprægetfokus på IK-proces.NæstenligesåvigtigerIK-kontekstpåIK-vikårssiden,daallebidragpegerpånødvendigheden til at integrere IK i selve fag-undervisningen–hvisviforbliverindenforuddan-nelsessektoren.Bibliotekspraktikerepåpegerogså,implicitellereksplicit,atdeoverordnedevidens-kravogdemerekonkreteformalekontekstvilkår,somernedfældetistudieordningerm.m.,skalhentesfrapartner-uddannelsesinstitutionogikkeudviklesogformesienindelukketbibliotekariskdiskurs.Etandet,ogsåmeget”praktisk”træk,erenpædago-gisk-didaktisk tilgang til IK.Dettetrækerikkeover-raskende,daIK-situationerformangepraktikeresvedkommendeertætforbundetmedformidlings-aspektet.

Hosyoungsters,ligesomhosbiblioteksteoretikeren,stårvilkårsiden af IK-konceptetiforgrunden.Detkanhavesindelvisebegrundelsei,atteoretikereogderes elever ser flest udfordringer i de ydre forhold, derpåvirkerkonceptet,ogimindregradproblemervedselveprocessen,derknyttersigtilIKsomhand-lingsform(sml.voresovervejelserlængereoppeiforbindelsemedprocessidens”universalitet”).Enty-deligforskelmellembiblioteksteoretikereogbiblio-teksyoungsterser,athvorteoretikereihøjgradfoku-sererpådeoverordnedevidenskrav,eryoungsternemestinteresseredeidemangfoldige udformninger på kontekstområdet,såatsigeetniveau”lavere”påvil-kårsiden.Ligesomvisåhospraktikerne,erkontekst-område/IK-vilkåretideeltudgangspunktforatskiftesidenovertilIK-processidenskonkretetræk.DenneovergangfradenenesideafIKtildenandenfrem-stårsomyderstkonsekvent,idetmangeyoungsterskarrieremæssigt netop befinder sig ved overgangen tildenbibliotekspraktisketype.

26

Detersåledes,sommåskekunneforventes,størstforskelmellemteoretikerogpraktiker.Teoretike-renvirker,sombeskrevet,tilatbeskæftigesigmestmedIK-vilkårssiden–isærmedvidens-ogkontek-stelementet.PraktikernefokusererderimodmerepåIK-procesvariableneogpåIK-vilkårskomponentenIK-kontekst, med deraf afledte pædagogiske overve-jelser.

6. IKs fremtid på de danske forskningsbiblioteker

Vitror,atvorestodimensionellemodelleringafIKiprocesogvilkårharbeståetsinførsteprøve,davi,vha.densdimensionerogunderkategorier,kunnepegepå,hvilkesiderafIKhverenkeltbibliotek-sagent,teoretiker,praktikerelleryoungster,speci-fikt sigter imod. Det giver os et fingerpeg om, hvem derprægerdenbibliotekariskedebatomkringIKoghvordantypernesbidragsættersigsammentiletsamletbillede.Dettebilledeer,forospragmatike-re,det,viskalgåefteridenfremtidigeudviklingafforskningsbibliotekerneheriDanmark.

Afslutningsvisvilvistilleskarptpånogletenden-ser,som,pådeneneellerandenmåde,kommertilsynehosdeundersøgtebibliotekstyperideresbidragtilIK.UdfradetteforenendebiblioteksperspektivmenerviatkunnehenvisetilnogleaspekterafenmoderneogtidssvarendeforståelsepåIK,somdetrebibliotekarsgrupper,formodentlig,idegrovetrækkunnebliveenigeom.Denfølgendesamlingafstik-ordpåIK-området,sombaserersig,iskiftendegrad,pådetrebiblioteksagentersytringer,skalikkeansessom teoretisk bidrag til en systematisk afledning af konsekvenserfraetdiskursivtdannedebilledeafIK.SamlingenafIK-stikordskal,igenipragmatiskånd,stilleskarptpådetrækiIK,someftervoresmeningmedfordelkanindgåidenpraktiskeudviklingafIKpådanskeforskningsbiblioteker.Idissefokus-punktermåselvfølgeligogsåbiblioteketspartne-re,universiteterogandreuddannelsesinstitutioner,gernegenkendesigi.ForennærmerebegrundelseafdissestikordmådoghenvisestilEngerer&Thestrup(2009).

IntegrationDererividudstrækningenighedom,atIKikkeskalfremståsomisoleretkompetence,menskalinte-greresietfagligtforløb.Integrationbetyder,atIKindlejresioggørestilenintegreretdelafbrugernesprofessionelleforsknings-/studiehverdag,sombestår

af trin som emnevalg, vejlederkontakt, finde og vur-derer/revurderelitteratur,organiseringafreferencer,skriveopgave/etpaper,publicering,forskningsfor-midlingm.m.Gradenafintegrationkanvarierealtefterhvilkenrollebibliotekarentildelesiformidlin-genafIK.

NårbrugerneudsættesforendecideretIK-indlæ-ringssituation,traditioneltiformafbiblioteksunder-visningpådetfysiskebibliotek,indebærerintegra-tion,attrinneneførbiblioteksbesøget(fxemnevalg,vejlederkontakt,…)aktivttagesopafunderviserenogknyttestildeforskelligeemner,derundervisesi.Samtidiginddragesoghenvisestildeforsknings-/studierelateredeprocesser,somplejeratfølgeefterbiblioteksundervisningen(skriveprocessen,organise-ringafreferencer,formelleogindholdsmæssigekravtiluniversitetsopgaver/videnskabeligepapers,…).Dettekonceptaf”IKisammenhæng”(sådanogsåtitleniEngerer,2009)harentydeligtkronologiskkomponent(IKliggertidsmæssigtaltidetstedimid-ten)ogmotivererIKvha.faktorerogfagligemål,somliggereksterntforbiblioteksdomænet(emne-valg,universitærekvalitetskravosv.).Samtidigbeva-resIKsautonomiogintegritetsomsærskiltkompe-tence,ligesombibliotekarens/biblioteketsmonopolsomIK-hovedformidlerbliveruantastet,daindlærin-genafIK-kundskabererforankretiogmotiveretvedfagligeproblemløsningsstrategier,somdominererprocessenialledensstadier,bådeførogefter”bib-lioteksfasen”.

Kunden bestemmerPrincippet”Kunden bestemmer” skalsesisærifor-holdtilintegration:Mensuniversiteter/uddannelses-institutioner definerer succeskriterier for vellykket IKhosderesstuderendeogundervisere(fx”forskningpåinternationalthøjtniveau”,”undervisningiver-densklasse”),skalbibliotekerneudviklemetoderiatopnåvellykketIK.EndviderekræverintegrationenfællesforståelseafIKhosuniversitets/uddannelses-ogbiblioteksfolkindbyrdesogimellem.

Evalueringskompetencens primatMangeafdeundersøgelser,vinærlæste,pegeriret-ningaf,atIKikkeidenhidtilantagnegradbestårafdentraditionelle,biblioteksprægedeproceskom-petence”atlokalisere/skaffesigadgangtilinfor-mation”(ii),menimegethøjeregradiatevaluereinformationogbearbejdedennevidere(iii-iv).Detgår fint i trit med integration, hvor netop de højere

27

triniii)-v)iIK-proceseregnedetilatværebindeledtildenfagligeproces.Evaluering,hensigtsmæssigtbrugafinformationerogetiskvurderingafinfor-mationidetheletagetkanletomfortolkestilrentfagligekriterier,hvadikkeeroplagtmeddelavestekriterieri/ii.

MotivationshierarkietIforbindelsemedprocespunkternei)-v)hardetvistsig,atderikkekunerennaturligrækkefølgemellemstadierne,menogsåetforudsætningsforhold,somstrukturererheleIK-processen(et”motivationshie-rarki”,sml.Engerer,2009).Dettefænomenharkon-sekvenserfortilrettelæggelsenafIK-undervisningogindebærerennyIK-pædagogik.Ennypædagogiksominddragerintegrationogopprioritererevalue-ringskompetenceimotivationshierarkietvilimindregradsigtemodformidlingenafIK,menihøjregradintroducereIKiforbindelsemeddekonkreteopga-ver/problemstillinger, den studerende/forsker befin-dersigi.

Meddisseløsepunktersluttervi.Vihåber,atkunnevise,atderliggergrobundidetdanskebiblioteks-landskabforetretdifferentieretogdækkendebilledeaf IK, og håber at kunne give et fingerpeg hvilke aspekterafIKderkunneværegodekandidaterforetholdbart,moderneogattraktivtkonceptpåIK.Ikkesidstforenpragmatiker.

Noter

Voresbidragstøttersigpåideeropståetiforbin-delsemedvoresundersøgelsefraforåret2009(Engerer&Thestrup,2009),hvorforståelsenafIKpåAarhusUniversitetstodiforgrunden,be-lystvedenundersøgelseafAarhusUniversitetshjemmeside.Idettebidragfokusererviudeluk-kendepådenbiblioteksmæssigesideafIK.VitakkerMariaHvidStenalt,Statsbiblioteket,forhendesgrundigegennemgangafentidligereversionafmanuskriptet,somgavosanledningtilengennemgribenderevisionafteksten.Alleforblivendefejlogandreuskønhedergårpåvo-reskonto.

Etudmærketoverblikoverdanskebiblioteksfag-ligeorganisationer,grupperogderestalerørogpublikationergiverHald(2004,s.29ff).

1.

2.

Detteforskningsspørgsmålogdenmetodisketilgang,viharvalgt,ersammenligneligtmedChristerEldsspecialeafhandling,somliggertilgrundforartiklen”MeningenmedInformations-kompetens”(Eld,2003).EldsformåleratbelyseIKsbetydningsaspektervha.ensprogliganalyseaftekster,somomhandlerdetteemne.Hanbe-tegnersintilgangsomdiskursanalytisk.

Der findes, som en anonym reviewer påpeger, foruden”informationskompetence”og”medie-kompetence”(fratysk”Medienkompetenz”)enlangrækkebeslægtedebegrebersomfx”digitalkompetence”,”internetkompetence”eller”com-puterkompetence”.Vihåber,atvoreseksplikati-onafIKgiveretnoktilstrækkeligtbilledeafden”betydning”afIK,viharforøjnene.

Enrefereegørmedretteopmærksompå,at”val-getafdetmegetvelkendte[måske]kangiveenbiasiforholdtilikkeatværetilstrækkeliganaly-tiskåbenoverfornyeindfaldsvinklertilemnet[…]”.Vikansedetteproblem,menmenerdog,atmodellenseksplikationihverdagsbegreber,someralmenforståeligeogdirekteappellerertillæserensintuition,forebyggerfarenatgåglipafmuligvisrelevantetræk.Menåbenhedogatværeparattilatrevurdereengangtrufnebeslut-ningererenvigtigforudsætningafvidenskabe-ligtarbejdeidetheletaget.

Sml.deninformativeårligeoversigtoverpub-likationerindenfor”Libraryinstructionandin-formationliteracy”meddennyesteudgave,somsamlerpublikationerfra2007(Johnsonetal.,2008).

Der skal heller ikke forties, at der findes en del uløstemetodiskeproblemeriforholdtilmålingafIK-niveauhosenkelteforskere/studerendein-dividueltsåvelpågruppeniveau.Sml.Williams&Evans(2008),hertilogsåPors(2004)foretdanskperspektivpåmålingsproblemet.

”Realistisk”idenneforstanderkunClausBjergsbidrag”Informationskompetenceroginforma-tionskompetenceudvikling”(Bjerg,2003),somgennemgåendefremhævervigtighedenafikkeathypostasereIKsomisoleretfærdighed,menal-tidatindlejredenifaglighedenogdengenerellelæreproces.Idennesammenhængsigerhan:

3.

4.

5.

6.

7.

8.

28

”Desudenmåhverenkeltuddannelsesinstitutionudvikleenfællesforståelseafinformationskom-petencer,idetensådanskalværegrundlagetforarbejdetmedudviklingenafdestuderendesstu-diemetodiskefærdigheder.”(Bjerg,2003,s.12f)

Forårene2008og2009kunneviikkeumiddel-bartpåviseafgangsopgavermedIKsomemne.Menvikanikkedragekonklusionen,atIKerblevetnedprioriteretafvejledereogstuderende,dadergodtkangemmesigelementerafIKiop-gaverne(terminologieniinformationsvidenskabændrersighurtigt).Vigikudelukkendeefteropgavernestitlerogbedømtederfra,omopgavenhandledeomIK.

SeogsåensynopsisafdevigtigsteresultaterogkonklusioneriVadgaardChristensen(2005a).

Referencer

ACRL(2000).Information literacy competency standards for higher education.Chicago,Illinois:TheAssociationofCollegeandResearchLibraries-ACRL.

Aidt,LS,Jensen,H,&MølgaardIversen,V(2006).UndervisningiinformationskompetencepåAalborgUniversitetsbibliotek.DF-Revy,29(3),16-17.

Biblioteksarbejde - Tidsskrift for informations- og kulturformidling.Lokaliseret2.4.2009påWWW:http://www.biblioteksarbejde.dk/default.htm

Bjerg,C(2003).Informationskompetencerogin-formationskompetenceudvikling.Biblioteksarbejde,23(66),7-19.

Dansk biblioteksforskning.Lokaliseret2.4.2009påWWW:http://www2.db.dk/dbf/index.htm

Eld,C(2003).Meningenmedinformationskompe-tens.Biblioteksarbejde, 23(66),21-40.

Engerer,V(2009).Tværfaglighedpåuniversitetetogpåbiblioteket.Informationskompetenceisammen-hængogbiblioteketsvejtilintegreretundervisning.DF-Revy, 32(1),22-26.

Engerer,V&Thestrup,JB(2009).Informations-kompetencepåbiblioteket,påuniversitetetog

9.

10.

imellem.I:LethAndersen,H(red.),Informations-kompetence i udvikling(s.7-30).Århus:CenterforUndervisningsudvikling(=ArbejdspapirerFraCen-terforUndervisningsudvikling,2009-2).

FoldagerJensen,L(2001).Informationliteracy-enudfordringtilborgerneogbibliotekerneiinformati-onssamfundet.Biblioteksarbejde, 60,5-24.

Gazel,C(2003).Endiskursteoretiskanalyseafar-tikulationenaflæringsrelateredebegreberirelationtilinformationssøgning.Biblioteksarbejde, 23(66),41-57.

GrøndahlJørgensen,P,Lehmann,R&Muurmann,M(2006).Udvikling af de studerendes informations-kompetence - samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere?DanmarksBiblioteksskole.

Grützmeier,M(2005).Informationskompetence:enudfordringtilundervisere.DF-Revy, 28(3),17-19.

Hald,NPK(2004).Biblioteksundervisning og infor-mationskompetence: en undersøgelse af informati-onskompetencebegrebets placering i den danske bib-lioteksfaglige debat.DanmarksBiblioteksskole.

HarlisThorgård,A(2005).Studerendesinformati-onskompetence:formaliseretprogramellerinstitutio-neludvikling.Uddannelsesbibliotekaren, 6(1),5-9.

Hørmann,E(2007).Udvikling af informationskom-petence: Hvordan motiveres de studerende.Dan-marksBiblioteksskole.

Johnson,AM,Jent,S&Reynolds,L(2008).Libraryinstructionandinformationliteracy2007.Reference Services Review, 36(4),450-514.

JunggreenHave,C(2001).OpenlearningCentre/Detåbnelæringscenter.Biblioteksarbejde, 60,25-33.

Nielsen,HJ,LykkeNielsen,M,ThorlundJepsen,E&Hummelshøj,M(2001)(red.).Tema: Informati-onskompetence(=Biblioteksarbejde,60).

Pipa,TB(2004).Navigations- og informationskom-petence på det humanistiske fakultet.København:DetHumanistiskeFakultet,KøbenhavnsUniversitet.

29

Pors,NO(2004).Målingafinformationskompeten-ce.DF-Revy, 27(3),7-10.

Schneider,MV,Lodberg,K,VadgaardChristensen,M,SkovgaardLarsen,M,Rindsig,B&Nielsen,C(2005).Informationskompetence.samarbejde-sam-menhæng-succes?DF-Revy, 28(6),4-6.

Schreiber,T(2009).Informationskompetence: Fra bibliotekar til almen kompetence.Lokaliseret28.4.2009påWWW:http://www.slideshare.net/bentschou/trine-schreiber-informationskompetence-fra-bibliotekar-til-almen-kompetence?src=embed(slideshow).

Simon,E(2003)(Hg.).Medienkompetenz: Wie lehrt und lernt man Medienkompetenz?Berlin:BibSpider.

Skov,A(2003)(red.).Tema: Vinkler på informati-onskompetence(=Biblioteksarbejde,66).

StudenteropgaverDanskBiblioteksskole.e-libraryOPAC.Hyperiondigitalmediaarchive.Lokalise-ret3.4.2009påWWW:http://biblis.db.dk/uhtbin/cgisirsi.exe/Fri+Apr+03+09:51:50+2009+/SIR-SI/0/518/0/db.specialer/Content/1?new_gateway_db=HYPERION

Truelsen,B(2001).Informationssøgningidetdigi-talebibliotek.Biblioteksarbejde, 60,35-49.

VadgaardChristensen,M(2005a).Integrationifag-undervisningen.Uddannelsesbibliotekaren, 6(2),19-24.

VadgaardChristensen,M(2005b).Undervisning i informationssøgning: Skal den integreres i fagunder-visningen?,2bind,DanmarksBiblioteksskole.

VibjergHansen,T,Øgaard,LS&Blaabjerg,NJ(2008).Learning,innovationandtheuseofinforma-tion:Nyelæringssitutationeriuddannelsesbibliote-kerne.DF-Revy, 31(5),4-6.

Williams,MH(2006).Weighingtheresearchpaperoption:Thedifferencethatinformationliteracyskillscanmake.Political Science & Politics, 39(3),513-519.

Williams,MH&Evans,JJ(2008).Factorsinin-formationliteracyeducation.Journal of Political Science Education, 4(1),116-130.