4
Rundrejse på Peloponnes efterårsferien 2017 " " Klassikernes Rejseforening " Tilmelding senest den 23.06 2017 På denne tur koncentrerer vi os om Peloponnes, den sydligste del af det græske fastland, som kun er forbundet ved den smalle tange ved Korinth. Turen er en rundrejse, hvor vi først besøger de mykenske borge i Mykene og Tiryns, Epidauros med helligdommen for Asklepios samt det bedst bevarede teater i Grækenland. I Sparta opsøger vi de sparsomme rester efter denne by, som er berømt for sin strenge opdragelse og sine modige soldater. I nærheden ligger Mystras, som man har kaldt et byzantinsk Pompeji på grund af de mange imponerende ruiner fra omkring 1300 e.Kr. På vejen til Pylos besøger vi Messene, en by der blev anlagt omkring 370 f.Kr. for at svække spartanernes magt. Pylos er kendt for Nestors palads, et mykensk herskersæde uden tykke mure. Efter Pylos kører vi nordpå til Olympia, hvor oldti- dens olympiske lege fandt sted. På vejen tilbage gør vi holdt ved det ensomt beliggende tempel i Bassae, kaldet Parthenon på Peloponnes, som er tegnet af arkitekten Iktinos. Det sidste stop på Peloponnes er Korinth med Apollontemplet og de flotte romerske ruiner, inden vi vender tilbage til Athen, hvor vi besøger både Nationalmuseet med de mange fund fra bl.a. Mykene og selvfølgelig Akropolis.

06 2017 Rundrejse på Peloponnes · Hotel Victoria, Nafplio 2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/ toilet, telefon, TV, aircondition

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 06 2017 Rundrejse på Peloponnes · Hotel Victoria, Nafplio 2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/ toilet, telefon, TV, aircondition

Rundrejse på Peloponnesefterårsferien 2017

"

"

Klassikernes Rejseforening

"

Tilmelding senest den 23.06 2017

På denne tur koncentrerer vi os om Peloponnes, den sydligste

del af det græske fastland, som kun er forbundet ved den smalle

tange ved Korinth.

Turen er en rundrejse, hvor vi først besøger de mykenske borge

i Mykene og Tiryns, Epidauros med helligdommen for Asklepios

samt det bedst bevarede teater i Grækenland.

I Sparta opsøger vi de sparsomme rester efter denne by, som

er berømt for sin strenge opdragelse og sine modige soldater.

I nærheden ligger Mystras, som man har kaldt et byzantinsk

Pompeji på grund af de mange imponerende ruiner fra omkring

1300 e.Kr. På vejen til Pylos besøger vi Messene, en by der blev

anlagt omkring 370 f.Kr. for at svække spartanernes magt.

Pylos er kendt for Nestors palads, et mykensk herskersæde uden

tykke mure. Efter Pylos kører vi nordpå til Olympia, hvor oldti-

dens olympiske lege fandt sted. På vejen tilbage gør vi holdt

ved det ensomt beliggende tempel i Bassae, kaldet Parthenon

på Peloponnes, som er tegnet af arkitekten Iktinos.

Det sidste stop på Peloponnes er Korinth med Apollontemplet

og de flotte romerske ruiner, inden vi vender tilbage til Athen,

hvor vi besøger både Nationalmuseet med de mange fund fra

bl.a. Mykene og selvfølgelig Akropolis.

Page 2: 06 2017 Rundrejse på Peloponnes · Hotel Victoria, Nafplio 2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/ toilet, telefon, TV, aircondition

DAGSPROGRAMDag 1: UdrejseVi flyver fra København til Athens lufthavn og kører derfra med bus til havnebyen Nafplio, der regnes for en af Grækenlands smukkeste byer. Den fungerede i øvrigt som Grækenlands første hovedstad fra 1828-1834. Her bliver vi indkvar-teret på vores hotel, hvorefter vi går en lille tur i den gamle by. Turen slutter med, at vi spiser middag samlet på en restaurant ved havnen.

Dag 2: Epidauros og MykeneEfter morgenmaden kører vi i bus til Epidauros, hvor vi besøger helligdommen for lægeguden Asklepios. Stedet havde sin glansperiode i det 4. århundrede f. Kr., hvor det blev et af de mest populære “valfartssteder”, og et helt “center” for helse, sportsanlæg og tilhørende bade. Vi besøger også museet og det mest velbevarede teater i Grækenland, der er berømt for sin ene-stående akustik. Efter frokost på en restaurant i nærheden af Mykene (ikke inklusiv), kører vi det sidste stykke hen til borgen i Mykene. Herfra havde herskere som Agamemnon kontrol over store dele af Peloponnes i det 2. årtusinde f. Kr. styret.

Rundvisningen begynder ved en kuppelgrav, det såkaldte Atreus´skatkammer. Derefter kom-mer vi gennem den imponerende Løveport forbi De Kyklopiske Mure og ind til skaktgravene, hvor Heinrich Schliemann gjorde sine berømte fund i 1870´erne. Vi går også op til selve paladset. Til stedet knytter sig de spændende myter fra Homers Iliaden, som vi også hører om. Rundvisningen slutter i det lille museum. På vejen tilbage til Nafplio gør vi holdt ved et andet mykensk palads, Tiryns, som Homér med rette kalder “den mursvære”. Denne borg er også udgravet af Schliemann. Derefter kører vi til-bage til vores hotel i Nafplio, hvor vi overnatter.

Dag 3: Fra Nafplio til Sparta og MesseneEfter morgenmaden kører vi i bus til Sparta og videre hen til ruinbyen Mystras, som man har kaldt et byzantisk Pompeji. Den blev grundlagt af frankerne i 1249, men da det lykkedes for byzantinerne i 1264 at generobre Peloponnes, bliver Mystras centrum for den lokale admi-nistration. Under rundturen i området gør vi holdt ved de vigtigste bygninger og hører om byens historie og betydning under frankerne og i de sidste århundreder af det byzantinske riges historie. Derefter kører vi tilbage til Sparta, og efter frokost på egen hånd vil vi opsøge nogle af de sparsomme spor efter oldtidens spartanere, herunder resterne af helligdommen for Artemis Orthia, og høre om spartanernes særlige form for opdragelse. Vi besøger også det lille muse-um, der er opført i 1874 muligvis efter tegninger af den danske arkitekt Theofilius Hansen.På vejen til Kalamata kører vi forbi Messene. Denne by blev grundlagt i 369 f. Kr. som et led i forsøget på at svække Spartas magt over Peloponnes. Derfor blev Messene en central spiller i kampene mellem de græske bystater, der først sluttede, da makedonerne gjorde en ende på den græske selvstændighed i 338 f. Kr. Det store område er for nylig blevet restaure-ret, og vi skal se de vigtigste bygningsværker: Templerne for Asklepios og Zeus, stadion og teateret, rådsbygningen (bouleuteriet) og sidst men ikke mindst, den svære bymur med den arkadiske port. Derefter kører vi videre til vores hotel i Kalamata, hvor vi bliver indkvarteret og spiser middag samlet i hotellets restaurant.

Dag 4: Fra Kalamata via Pylos til OlympiaEfter morgenmaden kører vi til Pylos. Byen var tidligere kendt som Navarino, og dette navn har en stor plads i historien om Grækenlands selv-stændighed, da det i 1827 lykkedes for en forenet flåde af engelske, franske og russiske krigsskibe at at påføre den tyrkiske flåde et knusende nederlag og dermed afgøre Uafhængighedskrigen. Efter en kort rundtur, hvor vi også hører om Pylos' rolle under Den Peloponnesiske Krig, kører vi hen til det såkaldte Nestors palads, opkaldt efter den gamle, vise konge fra Iliaden, der forgæves søgte at mægle i striden mellem Agamemnon og Achilleus. Det er ruinerne af et mykensk palads, der blev ødelagt i første halvdel af 1200-tallet og udgravet i 1930´erne af den amerikanske arkæolog Carl Blegen. Stedet indeholder en mængde arkitekto-niske detaljer, som tydeligt viser påvirkningen fra minoernes paladser på Kreta. Vi besøger også det tilhørende museum, der ligger i nærheden.

Derefter kører vi til vores hotel i Olympia, hvor vi bliver indkvarteret og spiser middag samlet i hotellets restaurant. Overnatning i Olympia.

Dag 5: OlympiaOlympia har givet navn til De Olympiske Lege, der fandt sted for første gang i 776 f. Kr. Da sport og religion dengang hørte tæt sammen, skal vi både stifte bekendtskab med bygninger, der blev brugt til sport, og med templer såsom Zeus-templet. Vi tager en grundig rundtur, hvor vi ser hele det udgravede område. Efter frokost på egen hånd besøger vi det arkæologiske museum, der bl.a. indeholder gavlskulpturerne fra Zeus-templet. Østgavlen viser væddeløbskørslen mellem Kong Oinomaos og Pelops med Zeus i midten som dommer; på vestgavlen fremstilles kampen mel-lem grækere og kentaurere med Apollon i midten som dommer. Derefter kører vi til Bassae og ser det ensomt beliggende tempel for Apollon. Det er opført, fordi Apollon under Den Peloponnesiske Krig forhindrede pesten i at ramme egnen. Vi kører efterfølgende til Loutraki, hvor vi bliver indkvarte-ret på vores hotel og spiser fælles aftensmad.

Dag 6: Korinth og AthenEfter morgenmaden kører vi hen til udgravningerne af oldtidens Korinth med Apollon templet. Byen blev ødelagt af romerne i 146 f. Kr., men genopbygget af Julius Cæsar og Augustus. Paulus grundlagde en menighed her, og vi skal bl.a. høre om, hvordan det gik ham i Korinth og om hans korrespondance med menigheden, som vi kan følge i de såkaldte korintherbreve. Vi tager afsked med Peloponnes ved Korinther-kanalen, der blev færdig i 1893, men vi opsøger også resterne af dens forgænger, Diolkos. Det var en brolagt vej, ad hvilken man kunne trække skibe over den ca. 6 km. brede landtange. Efter frokost på egen hånd kører vi mod Athen og bliver indkvarte-ret på vores hotel. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning i Athen.

Dag 7: AthenEfter morgenmaden på vores hotel besøger vi Nationalmuseet, der rummer en imponerende samling af antik kunst: skulpturer, vaser, mønter, smykker osv. Vi ser på de minoiske vægmale-rier fra den græske bronzealder, de berømte guldfund fra Mykene, de store gravvaser fra geometrisk tid og meget andet. Efter frokost på egen hånd går vi hen til Akropolis. Oldtidens græske byer blev i hovedreglen alle anlagt på og omkring en klippe, der lod sig befæste og forsvare. Den mest berømte er Athens Akropolis. På denne klippe boede først byens konger, og senere blev det til stedet for byens hovedhel-ligdomme. De bygninger, der nu står på klip-pen, stammer fra Athens storhedstid i det 5. århundrede f. Kr., og de har været normgivende for megen senere arkitektur. Det drejer sig om Parthenon, Erechteion, Templet for Nike (Sejren) og Propylæerne (Portbygningen). Overnatning i Athen.

Dag 8: HjemrejseVi får udleveret morgenmadspakker på hotellet, og herefter kører vi i bus til lufthavnen og flyver tilbage til København.

Hotel Victoria, Nafplio2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/toilet, telefon, TV, aircondition og minibar. Morgenmad og aftensmad inkl. www.hotelvictoria.gr

Pharae Palace, Kalamata4-stjernet hotel beliggende på Kalamata-stranden, tæt på butikskvarteret og Kalamata havn. Værelser med bad/toilet, telefon, TV, air-condition, minibar, safety-boks og hårtør-rer. Hotellet har i øvrigt bar og 2 restauranter.Morgenmad og aftensmad inkl. www.pharae.gr/en/

Neda Hotel, Olympia3-stjernet hotel centralt beliggende i Olympia, tæt på det arkæologiske område. Værelser med bad/toilet, telefon og TV. Hotellet har i øvrigt restaurant, lounge, snack bar og uden-dørs pool. Morgenmad og aftensmad inkl. www.hotelneda.gr/

Theoxenia Hotel, Loutraki3-stjernet hotel central beliggende i Loutraki, tæt på stranden. Værelser med bad/toilet, tele-fon, TV, aircondition og hårtørrer. Hotellet har i øvrigt opholdsrum og egen have. Morgenmad og aftensmad inkl. www.hoteltheoxenia.com/?lang=en

Evripides Hotel, Athen2-stjernet hotel centralt beliggende i Athen, ikke langt fra Akropolis og i gåafstand fra den gamle bydel Plaka. Værelser med bad/toilet, TV, telefon, aircondition, safety boks, køleskab og hårtørrer. Hotellet har i øvrigt bar, tagter-rasse og lounge. Morgenmad inkl. www.evripideshotel.gr

Rundrejse på Peloponnes

den 14.10 - 21.10 2017kr. 7.398,-

Page 3: 06 2017 Rundrejse på Peloponnes · Hotel Victoria, Nafplio 2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/ toilet, telefon, TV, aircondition

Enkeltværelse kr. 1250,-

Prisen inkluderer:-Flyrejse København - Athen t/r med Aegean Airlines-Alle skatter og afgifter pr. dec. 2016-Lufthavnstransfer hotellet t/r -7 nætter i delt dobbeltværelse-Middag på restaurant ved havnen i Nafplio på ankomstdagen-4 middage på hotel eller ved restaurant tæt på hotellet-Alle udflugter og transfers som anført i programmet ekskl. entréer-2 danske faglige guider som ledsa-ger gruppen fra Danmark

Tur 15 - Grækenland

Afrejse d. 14.10 2017 kl. 11.30Hjemkomst d. 21.10 2017 kl. 10.45

Pris pr. person 7.398.-

REJSEFAKTA

Tillæg:Enkeltværelse kr. 1.200,-

Forsikring:Afbestillingsforsikring fra kr. 449,-Årsrejseforsikring EU/EØS kr. 252,-Årsrejseforsikring EU/EØS inkl. afb. 449,-Prisen er angivet for rejsende under 70 år og er inkl. 1,1% skadesafgift til staten.

Hotelovernatning i KøbenhavnFor gæster som kommer fra Jyllandeller Fyn, og som rejser fra Kastrup,er der mulighed for at tage en over-natning i København. Vi har kontakttil Quality Hotel Dan, hvor vi kan tilby-de overnatning til fordelagtige priser.Kontakt AlfA Travel for yderligereinformation - 70 22 88 70.

Bestil på www.klassikerne.dk eller rekvirér en bestillingsformular på Rejseforeningens sekretariat på telefon 86 69 19 87 eller mail [email protected]

BESTIL DIN REJSE

SÅDAN BESTILLER DU...

1. Du kan bestille din rejse på vores hjemmeside, www.klassikerne.dk. Turnummeret for rejsen til Grækenland er TUR 15. Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas. Hvis du ikke kan tilmelde dig via nettet, kan du rekvirere en bestillingsformular hos Rejseforeningens Sekretariat, på telefon 86 69 19 87 eller [email protected].

2. Når vi har registreret og godkendt din bestil-ling, fremsender vi en faktura med to giroindbe-talingskort. Det ene skal bruges i forbindelse med indbetaling af depositum. Depositum andrager kr. 1.500,- pr. deltager og forfalder til betaling 8 dage efter bekræftelsen. Husk! ønsker I afbestillingsfor-sikring skal præmien for denne indbetales samtidig med depositum.

Når du modtager din bekræftelse, er det vigtigt, at du kontrollerer, at alle dine rejsedokumenter er korrekte.

3. Det andet indbetalingskort skal anvendes i for-bindelse med indbetalingen af rejsens restbeløb. Restbeløbet skal indbetales 60 dage inden afrejse.

4. Ca. 10 dage inden afrejse fremsendes billetter, den endelige rejseplan og de endelige rejsetider.

Deltagerantal:Rejsen gennemføres med min. 23 gæster + 2 guider og max 35 gæster + 2 guider.

Page 4: 06 2017 Rundrejse på Peloponnes · Hotel Victoria, Nafplio 2-stjernet hotel centralt beliggende tæt ved den gamle bydel i Nafplio. Værelser med bad/ toilet, telefon, TV, aircondition

Teknisk arrangør: AlfA Travel A/S - Nygade 5 - 7500 Holstebro - telefon 70 22 88 70 - fax 70 22 88 75

Alle henvendelser bedes rettet til Klassikernes Rejseforenings formand:

Hanne Christiansen Brønlundsvej 99210 Aalborg SØ. Tel: 86 69 19 [email protected]

Der tages forbehold for evt. trykfejl og prisændringer.

PROGRAM PÅSKEN 2017

-Rundrejse Toscana og Umbrien fra 9.298,- -Kulturrejse til Wien fra kr. 7.798,-

-Fra Thessaloniki til Athen fra kr. 7.398,-

-Rundrejse Provence fra kr. 9.898,-

PROGRAM EFTERÅR 2017-Romerne ved Adriaterhavet / Kroatien

fra kr. 8.998,-

-Klassiske Rom fra kr. 10.598,-

-Rundrejse på Peloponnes fra kr. 7.398,-

-Sicilien fra kr. 9.998,-

Du kan downloade programmerne for alle vores rejser på vores hjemmeside www.klassikerne.dk.

KONTAKT OS

Klassikernes Rejseforening blev stiftet på Viborg Katedralskole af en gruppe undervisere i de klassiske fag. Formålet med foreningen var og er at arrangere rejser til steder, der har haft betydning i den antikke græske og romerske verden. Desuden arrangeres rejser til steder, hvor man kan se, hvilken betydning antikken har haft for eftertiden – til steder, hvor den antikke inspiration er helt tydelig. Selv om kerneområdet er de monumenter og museer, der knytter sig til den klassiske antikke periode, inddrager vi naturligvis også de andre historiske seværdigheder på lokaliteterne.

Vi lægger vægt på, at indholdet på vores ture har et bredt, højt fagligt indhold. Alle vores guider arbej-der frivilligt og ulønnet; fælles for dem er, at de alle gerne vil delagtiggøre andre i deres store viden og interesse om antikken, at de brænder for sagen. De er alle universitetsuddannede i relevante fag, fx oldtidskundskab, græsk, latin, historie, religion og klassisk arkæologi. De fleste underviser i gym-nasiet eller på universitetet og er vant til at formidle deres viden. De er naturligvis alle dansktalende.

Man bliver medlem af foreningen ved at deltage i en af rejserne. Kontingentet er pr. år 100 kr., der opkræves som et tillæg til rejsens pris. Foreningen holder generalforsamling i slutningen af januar og alle der har rejst med os det foregående år er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. Tid og sted vil fremgå af vores hjemmeside www.klassikerne.dk.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 personer: Hanne Christiansen (formand, cand. mag. i historie, latin og oldtidskundskab), Ann-Mari Lebel (sekretær, cand. mag. i latin, engelsk og oldtidskundskab, bachelor i teologi), Kell Commerau Madsen (kasserer, cand. mag. i latin, fransk og græsk), Gitte Engelund (cand. mag. i historie og oldtidskundskab) og Albert Lange (cand. mag. i latin, græsk, religion og filosofi). Bestyrelsen planlægger rejserne i samarbejde med guiderne.

Om rejserneDa vores guider primært er faglige ledere på turen, må gæsterne ikke forvente, at de bliver taget ved hånden og ført rundt fra sted til sted i mindste detalje. Vi forventer, at gæsterne til en vis grad er i stand til at klare sig selv, men alle guider er naturligvis behjælpelige med at udpege mødesteder på kortet.Man må regne med, at der skal gås en del på turene. Storbyferie er aktiv ferie og museumsbesøg stiller også krav til ens mobilitet.

Alle udflugter og rundvisninger, der er omtalt i programmet, er inkluderet i rejsens pris. I enkelte tilfælde vil nogle entreer også være inkluderet, fordi vi har været nødt til at bestille plads på museerne. Ellers er entreer og lokaltransport for egen regning. Der er altid inkluderet transfer mellem lufthavn og hotel. Der kan ske enkelte ændringer i programmet. Undertiden lukkes museer og udgravningsområder med ret kort varsel, men som regel vil vi have fundet alternative udflugtsmål. Priserne i programmet er de priser, der gælder ved program-mets trykning. Der tages forbehold for prisændringr jf. rejsebestemmelserne.

Teknisk arrangørKlassikernes Rejseforening er ikke et rejsebureau i traditionel forstand. Vi arrangerer som regel kun rejser i undervisningsinstitutionernes ferier, og vi står kun for rejsens indhold. Alt andet tager vores tekniske arrangør, AlfA Travel sig af. De booker hoteller, flybilletter og andet, der vedrører rejsens afvikling. AlfA Travel er naturlig-vis medlem af Danmarks Rejsebureau Forening samt tilsluttet Rejsegarantifonden reg. 2354.

OM KLASSIKERNES REJSEFORENING