10. oktober 2018 · KLK anbefaler, at Assens Kommune strukturerer en videre proces med analysen, hvor styregruppe, ledere og medarbejdere i samspil drøfter og prioriterer de forskellige

Sagsaudit i Assens Kommune

Statusnotat 10. oktober 2018

Sagsaudit i Assens Kommune Side 2 af 22 Statusnotat

www.klk.kl.dk

Indholdsfortegnelse

1 Baggrund og formål ........................................................................................3 2 Metodebeskrivelse .........................................................................................3 3 Læsevejledning og videre proces ..................................................................5 4 Sagsaudit på børne- og ungeområdet ...........................................................6 4.1 KLK’s hovedindtryk og vurderinger ................................................................6 4.2 Momentum i sagsbehandlingen .....................................................................7 4.2.1 Vurdering ........................................................................................................7 4.2.2 Anbefaling til udviklingspunkter ......................................................................8 4.3 Håndtering af underretninger .........................................................................9 4.3.1 Vurdering ........................................................................................................9 4.3.2 Anbefaling til udviklingspunkter ......................................................................9 4.4 Handleplaner og opfølgning ........................................................................ 10 4.4.1 Vurdering ..................................................................................................... 10 4.4.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 11 4.5 Dokumentation ............................................................................................ 12 4.5.1 Vurdering ..................................................................................................... 12 4.5.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 12 4.6 Samarbejde med almen .............................................................................. 13 4.6.1 Vurdering ..................................................................................................... 13 4.6.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 14 4.7 Fælles faglig praksis ................................................................................... 14 4.7.1 Vurdering ..................................................................................................... 14 4.7.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 15 5 Sagsaudit på voksenområdet ...................................................................... 16 5.1 KLK’s hovedindtryk og vurderinger ............................................................. 16 5.2 Anvendelse af tildelingsmodel og VUM....................................................... 17 5.2.1 Vurdering ..................................................................................................... 17 5.2.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 18 5.3 Målrettede handleplaner og opfølgning ...................................................... 18 5.3.1 Vurdering ..................................................................................................... 18 5.3.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 19 5.4 Samarbejde mellem udfører og myndighed ................................................ 19 5.4.1 Vurdering ..................................................................................................... 19 5.4.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 20 5.5 Dokumentation ............................................................................................ 20 5.5.1 Vurdering ..................................................................................................... 20 5.5.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 21 5.6 Fælles faglig praksis ................................................................................... 21 5.6.1 Vurdering ..................................................................................................... 21 5.6.2 Anbefaling til udviklingspunkter ................................................................... 22


www.klk.kl.dk

1 Baggrund og formål

KLK har gennemført en analyse for Assens Kommune med henblik på at vurdere

kvaliteten i kommunens sagsbehandling på børne- og ungeområdet samt på det

specialiserede voksenområde. Assens Kommune har i længere tid arbejdet med at

styrke sagsbehandlingen og borgerkontakten, og kommunen har derfor gennemført en

række indsatser med det formål. I 2015-2016 gennemførte KLK således en

sagsgennemgang af i alt 50 sager på børneområdet, og BDO har ligeledes i 2017

bistået kommunes arbejde gennem en lignende analyse på det specialiserede

voksenområde. Assens Kommune har derudover i 2015 vedtaget et Værdigrundlag for

god sagsbehandling, som bl.a. implementeres ved hjælp af interne ledelsestilsyn om

konkrete læringscases.

Nærværende analyse tager afsæt i de udviklingspunkter, som blev identificeret i KLK's

analyse af sagsbehandlingen på Børne- og ungeområdet i 2015-16 og BDO's analyse

på voksenområdet i 2017. Analysen belyser, hvordan sagsbehandlingspraksis aktuelt

fungerer inden for disse udvalgte temaer.

Børn, Familie og Unge:

• Momentum i sagsbehandlingen

• Systematisk håndtering af underretninger

• Handleplaner og opfølgning

• Målrettede handleplaner

• Dokumentation

• Samarbejde med almenområdet

• Fælles faglig praksis

Myndighed Social:

• Anvendelse af tildelingsmodellen samt VUM

• Målrettede handleplaner og opfølgning

• Samarbejde mellem udfører og myndighed

• Dokumentation

• Fælles faglig praksis

Ambitionen med analysen og nærværende statusnotat er at bidrage til at skabe

overblik over de resultater, der allerede er opnået og finde frem til, hvor fokus skal

rettes i det videreudviklingsarbejde. Sagsgennemgangen og de vurderinger og

anbefalinger, som formidles i dette statusnotat, har overvejende et lærings- og

udviklingsperspektiv. Der er således ikke gennemført et detaljeret legalitetstjek af

sagsbehandlingen, men udelukkende set på de allerede definerede udviklingstemaer.

2 Metodebeskrivelse

Formålet med sagsgennemgangen er at følge op på, hvordan sagsbehandlingen har

udviklet sig inden for de nævnte fokusområder. Dermed har KLK’s arbejde med

sagsanalysen baseret sig på at se på sagerne ud fra et systematisk og snævert fokus.

Omdrejningspunktet for sagsgennemgangen er 20 børnesager (10 fra nord og 10 fra

syd), 10 unge sager og 15 voksensager, som er udvalgt af sagsbehandlerne og deres

nærmeste leder. På børne- og ungeområdet er der mindst tre anbringelsessager fra –

og én af disse er en tvangssag. Mindst en sag fra hvert team kommer fra modtagelsen,

og tre sager fra hvert team rummer samarbejde på tværs.


www.klk.kl.dk

Sagerne på voksenområdet er valgt fra socialpsykiatrien. Sagerne er udvalgt, så der er

en bred fordeling mellem § 85 i hjemmet, ABL §105 med SEL §85, SEL § 110 samt

botilbud (§§ 107 og 108 såfremt kommunen har sådanne sager). Der er tre sager fra

hver medarbejder. Som udgangspunkt er sagerne fra medio-ultimo 2017.

Sagerne er valgt blandt aktive sager og ud fra, at de skal rumme en vis tyngde og

kompleksitet. I sagsgennemgangen er der primært kigget på nyeste praksis, der ligger

efter KLK's første analyse og BDO's analyse – altså primært fra primo 2017 og frem for

så vidt angår børne- og ungesagerne og ultimo 2017 og frem for så vidt angår

voksensagerne.

Samtlige sager er blevet kodet i et regneark, som er opbygget omkring de udvalgte

evalueringstemaer. I skemaet skitseres tillige sagens forløb i korte træk.

Den enkelte sag er blevet vurderet inden for hvert evalueringstema, hvor der er taget

stilling til, om sagsbehandlingspraksis inden for temaet kunne kategoriseres med

farven grøn, gul eller rød.

1. Sagen vurderes god – muligvis med få mangler, men altovervejende i

orden

2. Sagen vurderes mindre god – med nogle utilstrækkeligheder, men ikke

noget meget alarmerende

3. Sagen vurderes mangelfuld – der ses væsentlige mangler i sagsforløbet

og alarmerende forhold

Med henblik på at kvalificere og nuancere det billede, som KLK’s konsulenter opnåede

gennem analysen og vurderingen af de forskellige sager, blev der ultimo august 2018

afholdt en valideringsdag. Dagen var planlagt med tre valideringsworkshops – én for

børne- og familieområdet, én for ungeenheden og én for socialpsykiatriteamet. I disse

valideringsworkshops var der deltagelse fra relevante ledere og

myndighedsmedarbejdere på områderne. Formålet var at drøfte de foreløbige fund,

grøn-gul-rød vurderingerne, samt at nuancere de foreløbige udviklingspunkter, som

KLK på baggrund af sagsanalysen havde identificeret. Efterfølgende fremsendte

kommunen yderligere kommentarer til de præsenterede fund og vurderinger, som er

indgået i KLK’s videre arbejde med analysen.


www.klk.kl.dk

I nedenstående procesfigur ses et overblik over projektets forløb og de forskellige

delelementer

3 Læsevejledning og videre proces

Nærværende statusnotat udgør den endelige afrapportering af den sagsgennemgang,

som KLK har udført med fokus på evaluering af de beskrevne fokusområder for hhv.

Børn, Unge og Familie samt for Myndighed Social. Statusnotatet er opdelt i to

selvstændige analyser med dertilhørende anbefalinger. I kapitel 4 ses evalueringen af

børne- og ungesagerne, hvor kapitel 5 udgør evalueringen på voksensocialområdet.

Kapitlerne præsenterer først de overordnede fund samt en opsummering af KLK’s

vurderinger i en udarbejdet grafik. Efterfølgende beskrives KLK’s vurderinger på hvert

evalueringstema. Herefter anvises forslag til, hvordan der kan arbejdes med de

konkrete udviklingspunkter, med henblik på at styrke kommunens sagsbehandling.

Genstandsfeltet for analysen har været konkrete børne-, unge- og voksensager på

socialområdet. I analysearbejdet er der således ikke taget stilling til organisatoriske og

styringsmæssige forhold, der kan forventes at have indflydelse på, hvordan sagerne

struktureres. I de præsenterede anbefalinger kan der dermed godt indgå konkrete

forslag, som går på tværs af forvaltninger eller enheder. Dette kan eksempelvis være

forslag til udviklingspunkter, som går på tværs af familieafdeling, modtagelse og

ungeenhed.

KLK anbefaler, at Assens Kommune strukturerer en videre proces med analysen, hvor

styregruppe, ledere og medarbejdere i samspil drøfter og prioriterer de forskellige

udviklingspunkter. KLK foreslår, at notatets anbefalinger holdes op imod de tiltag, der

er igangsat i løbet af den periode, hvor sagsauditten er forløbet, samt de tiltag der pt.

ligger i støbeskeen for videreudvikling af kommunens praksis. Samtidig ønsker KLK at

understrege, at en grundig prioritering af de forskellige anbefalinger vil være vigtig for

at kunne sikre succesfuld implementering af nye tiltag. Det skal således afklares, hvilke

anbefalinger der tages fat på med det samme, og hvilke man kan vente med.

KLK vil desuden anbefale, at det videre arbejde etableres på en måde, så der

prioriteres tid til interne læringsforløb samtidig med, at der afsættes tid til udvikling og

afprøvning af nye arbejdsgange og processer, der understøtter udviklingspunkterne.

Yderligere tilrådes det, at arbejdet med notatets anbefalinger understøttes af en

kommunikationsproces, hvor der arbejdes med fælles sprog og fælles fagligt ståsted,

samt at alle relevante parter inddrages i processen – også gerne udførersiden.


www.klk.kl.dk

4 Sagsaudit på børne- og ungeområdet

I KLK’s analyse fra 2016 blev der sat fokus på 6

udviklingsområder i sagsbehandlingen på børne- og

ungeområde for Assens Kommune. Temaerne er;

Momentum i sagsbehandlingen, Systematisk håndtering

af underretninger, Handleplaner og opfølgning,

Dokumentation, Samarbejde med almen, samt Fælles

faglig praksis på tværs af sagerne. De 6

udviklingsområder har dannet grundlag for nærværende

evaluering. KLK har vurderet på de 6 udviklingsområder

set i forhold til den nuværende praksis. De 6

analysetemaer er forklaret under deres individuelle

afsnit.

4.1 KLK’s hovedindtryk og vurderinger

I det følgende beskrives KLK’s væsentligste hovedindtryk og vurderinger på baggrund

af de 20 gennemgåede børnesager på børneområdet og de 10 gennemgående

ungesager. KLK har i analysen lagt væk på at evaluere de enkelte temaer, for på den

baggrund at kunne vurdere på og i hvor stort omfang, der fremadrettet måtte være et

forbedringspotentiale.

Indledningsvist er det KLK’s overordnede vurdering, at Assens Kommune har en

fornuftig og fagligt solid sagspraksis på kommunens børne- og ungeområde.

Sagsbehandlingen vidner generelt set om en ansvarlig og proaktiv tilgang til borgernes

sager, både for så vidt angår legalitet, serviceniveau og med udgangspunkt i den

enkelte borgers behov. Det er også KLK’s vurdering, at der er iværksat gode

organisatoriske rammer og arbejdsgange, som er sat i system. I mange sager sikrer

det en hurtig reaktion, velunderbyggede beslutninger og godt samarbejde. Der er

dermed taget store og vigtige skridt i forhold til at udvikle den faglige praksis. KLK har

imidlertid også identificeret områder, hvor sagsbehandlingen er mindre proaktiv, og

hvor tilgangen til opfølgning, handleplaner og dokumentation fremstår mindre

systematisk og fremdriftsorienteret.

Nedenfor ses en figur med 6 søjler, der hver især viser et farvespænd fra helt rød til

helt grøn. Farvesøjlerne indikerer, hvordan KLK vurderer Assens Kommunes

sagsbehandling på børne- og ungeområdet for så vidt angår de 6 udvalgte

analysetemaer.

Overordnet vurdering på børne- og ungeområdet


www.klk.kl.dk

Note: Opgørelsen er baseret på af KLK’s overordnede vurderinger baseret på sagsgennemgang af 30

udvalgte børne- og ungesager.

Hvert enkelt tema vil blive uddybet nedenfor, men det skal fremhæves, at Assens

Kommune overordnet har en solid sagsbehandlingspraksis. Særligt inden for

”Momentum i sagsbehandlingen”, ”Handleplaner og opfølgning” og ”Fælles faglig

praksis” er der dog et vist forbedringspotentiale.

4.2 Momentum i sagsbehandlingen Dette tema omhandler organisationens evne til at handle og reagere med tempo i

sager, hvor der ikke er en akut situation i ordets klassiske betydning. Altså i sager,

hvor sagsbehandleren ikke nødvendigvis skal sikre, at barnet/den unge inden for

meget kort tid skal modtage en indsats eller ligefrem fjernes eller skærmes fra det

nuværende miljø. Inden for dette tema har KLK set på, hvordan organisationen formår:

At være proaktiv og handle forebyggende også selvom sagen ikke er ”bål og

brand” (endnu)

At tage hurtigt hånd om sager med fokus på afklaring, iværksættelse af indsats

og afslutning

At reagere proaktivt på klare risikofaktorer i sager, hvor barnet/den unges

situation er under forværring

At have ledelsesmæssigt fokus på fremdrift og prioritering mellem sager.

4.2.1 Vurdering I flere børne- og ungesager ses der fin proaktivitet og fremdrift – dette gælder særligt i

de mere akutte sager. Generelt er sagerne kendetegnet ved, at der sker en

hensigtsmæssig overdragelse fra modtagelse til sagsbehandler samt fra

sagsbehandler til undersøgelsesteam. KLK bemærker yderligere, at der i flere børne-

og ungesager er fokus på at sikre et godt momentum i sagen f.eks. ved at få igangsat

sideløbende forebyggende indsatser, imens den børnefaglige undersøgelse

udarbejdes.

I flere sager ses der systematik i afholdelse af børne- og ungesamtaler,

forældresamtaler mv. Flere sager rummer gode analytiske vurderinger og

opsummeringer fra møder og samtaler, som tydeligt viser, at der fra sagsbehandler

tages reflekteret stilling til barnets og familiens situation og behov. Endvidere

bemærker KLK, at der generelt i sagerne ses et godt tværgående samarbejde med

afholdelse af netværksmøder og samarbejdsmøder, hvor både udfører, myndighed,

skole/dagtilbud og andre i netværket deltager. Sagsbehandlerne har ofte en god

koordinerende rolle i forbindelse med disse møder. Der ses også en fornuftig

systematik i indhentningen af statusudtalelser fra skole/dagtilbud, anbringelsessted,

støttekontaktperson, familiebehandler mv. KLK vurderer generelt, at Assens Kommune

i både børne- og ungesagerne har formået at etablere et solidt samarbejde på tværs,

hvor der sker en god inddragelse af netværk, fagprofessionelle og almenområdet.

I relation til de fleste ungesager vurderer KLK, at der også her ses en fin proaktivitet og

fremdrift. Sagsbehandlingen giver udtryk for en god systematik i afholdelsen af

ungesamtaler, og det ses, at der også her er gode reflekterende og analytiske

vurderinger i referater fra møder og samtaler med de unge og deres netværk. I nogle

ungesager ses det, at der også reflekteres over egen praksis i referater. KLK

bemærker desuden, at der særligt i ungesagerne ses en anerkendende tilgang til de

unge, hvor den unges udfordringer og ønsker for fremtiden samt vurdering af egen

situation tages alvorligt. Sagsbehandlerne har ofte megen kontakt med den unge, og

det er KLK’s vurdering, at sagsbehandlerne generelt vil strække sig langt for at

understøtte den unges trivsel og udvikling.

Når KLK på trods heraf vurderer, at der er forbedringspotentiale, skyldes det bl.a., at

der i nogle børne- og ungesager ses en forsinkelse på de børnefaglige undersøgelser.


www.klk.kl.dk

Der er ofte ikke tale om meget voldsomme forsinkelser, og ofte er forsinkelsen

begrundet ved manglende sagsakter fra andre parter. I enkelte sager ses dog, at

arbejdet med den børnefaglige undersøgelse trækkes meget i langdrag, uden at der i

sagen ses en forklaring her på.

Hertil kommer at KLK i nogle ikke-akutte sager vurderer, at sagsbehandlingen

forekommer afventende og reaktiv, fremfor proaktiv og med fokus på handling og

fremdrift. Et eksempel på reaktiv sagsbehandling kan være, at et barns trivsel er

stagnerende, og at der derfor kommer flere underretninger ind over en kortere periode.

Underretningerne vurderes ikke-akutte, men der går meget lang tid, før der afholdes

børnesamtale, parthøring og før der i sidste ende igangsættes en ny indsats eller en

børnefaglig undersøgelse.

Det er desuden KLK’s vurdering, at der i nogle sager ikke ”graves” dybere efter

årsager til barnets/den unges mistrivsel, men at der primært reageres reaktivt på

bekymringer og underretninger. Dette medfører et stort fokus på umiddelbare

”symptomer”, men desværre et mindre fokus på at afdække barnets situation ved

hjælp af ICS og en helhedsorienteret tilgang.

Derudover er der enkelte eksempler på, at en sag ”stagnerer” f.eks. pga.

sagsbehandlerskifte, sygdom, eller hvor den børnefaglige undersøgelse bliver meget

forsinket.

Endelig vurderer KLK, at der med fordel kan være større fokus på årsagen til

mistrivslen, og dermed et større fokus på at afhjælpe årsagen i højre grad – eller

samtidig med – at symptombehandle. Det er KLK’s opfattelse, at Assens Kommune

med fordel kan iværksætte indsatser tidligere i forløbet med henblik på at hindre den

negative livsudvikling. Der ses nogle sager, hvor der forekommer overordnede og

upræcise handleplaner samt meget lidt opfølgning og kontakt med udførersiden, og

samtidig ses det, at barnets/den unges udvikling stagnerer.

Samlet set betyder ovenstående, at det er KLK’s vurdering, at der inden for

"Momentum i sagsbehandlingen" er potentiale for en forbedret indsats.

4.2.2 Anbefaling til udviklingspunkter Med afsæt i ovenstående vurdering anbefales det;

At Assens Kommune fastholder sit fokus på at sikre momentum og proaktivitet

i alle sager. Dette gælder også de sager, hvor barnet/den unge ikke

umiddelbart har et akut behov, men hvor barnet/den unge gradvist får det

værre, eller hvor den gode trivsel og udvikling er ved at stagnere

At Assens Kommune fortsat har fokus på at arbejde med handleplaner, der har

konkrete, målbare og gerne tidsbegrænsede mål

At Assens Kommune fortsat sætter fokus på at sikre fremdrift i sagerne, da

fremdrift er afgørende for, at man kan lykkes med en sag. Med fremdrift forstås

rettidig omhu og løbende fokus på at få afdækket, fulgt op på og få igangsat

indsatser, der adresserer familiens udfordringer. En proaktiv fremfor reaktiv

tilgang i sagsbehandlingen sikres også ved, at der sættes tidligt ind med

forebyggende foranstaltninger, og at der sættes fokus på, at besluttede

indsatser ikke forsinkes hos udførerne

At det ledelsesmæssige fokus på at sikre momentum i sagerne fastholdes og

styrkes, og at sagsbehandlerne understøttes i at prioritere mellem akutte og

ikke-akutte sager

At der fastholdes et fokus på god overlevering mellem enheder og rådgivere,

således at en sag ikke stagnerer, fordi der er sygdom, sagsbehandlerskifte

eller overgange mellem enheder.


www.klk.kl.dk

4.3 Håndtering af underretninger Dette tema omhandler kommunens ageren i forbindelse med indkomne

underretninger. Temaet vedrører kommunens vurdering og håndtering af

underretninger og de efterfølgende handlinger på baggrund af en underretning.

Herunder har KLK set på, hvordan organisationen formår:

At håndtere underretninger på en ensartet måde

At vurdere og håndtere underretninger rettidigt

At anvende ICS-trekanten i vurderingen af underretninger

At sikre kronologi og synlige mellemregninger i sagen.

4.3.1 Vurdering I mange børne- og ungesager ses der en ensartet systematik i håndteringen af

underretningerne. Generelt er det KLK’s vurdering, at Assens Kommune har formået at

implementere en struktureret organisatorisk ramme og en række systematiske

arbejdsgange til håndtering af indkomne underretninger, hvilket er klart reflekteret i

sagerne. I langt størstedelen af sagerne er underretningerne vurderet til tiden, og KLK

vurderer, at Assens Kommune generelt er hurtig på aftrækkeren i forhold til

håndteringen af de akutte sager. Desuden ses en god systematik i anvendelsen af

second opinion, og i flere sager ses også en god inddragelse af teamlederen, hvor det

har været relevant.

I mange børne- og ungesager ses desuden et godt flow i afholdelsen af

børnesamtaler, parthøringer mv., som følge af underretningen, ligesom der i de fleste

sager ses en tydelig anvendelse af ICS-trekanten i håndteringen af en underretning.

Således er der i mange sager et fokus på at identificere risikofaktorer, og

sagsbehandlerne forholder sig ofte til barnets/den unges netværk, og har fokus på at

komme bredt omkring de udtrykte udfordringer. Yderligere vurderer KLK, at der i

mange sager er en god systematik i overleveringen fra modtagelsen til den

sagsbehandler, som skal fortsætte arbejdet med sagen.

På ungeområdet ses mange sager, hvor mellemkommunale underretninger håndteres

godt, og der er fokus på at få indhentet relevante oplysninger fra den pågældende

kommune.

Det er dog også KLK’s vurdering, at der i nogle børne- og ungesager er meget få

noterede overvejelser og refleksioner (mellemregninger) i forbindelse med vurderingen

af en underretning. Med andre ord er det ikke altid synligt, hvilke faglige vurderinger og

refleksioner på sagens historik og barnets/den unges nuværende situation, der ligger til

grund for en vurdering i forbindelse med en underretning. Desuden ses nogle sager,

hvor det ikke er beskrevet, hvorvidt underretningen også har betydning for barnets/den

unges søskende.

KLK vurderer, at det i relation til nogle børne- og ungesager kan fremstå som om, at

kommunen blot arbejder videre som hidtil fremfor at håndtere en indkommen

underretning selvstændigt. Her ses det i enkelte tilfælde, at der går længe, før en ny

indsats igangsættes, eller før der lægges en ny strategi for arbejdet med barnet/den

unge, selvom der undervejs er indkommet flere underretninger.

I enkelte ungesager ses en lidt langsom håndtering af underretninger, efter at der er

sket en overlevering fra modtagelsen. I disse tilfælde vurderer KLK, at overleveringen

fra modtagelse til ungeenheden fremstår langsommelig.

4.3.2 Anbefaling til udviklingspunkter

Med afsæt i vurderingen anbefaler KLK følgende:


www.klk.kl.dk

At Assens Kommune fastholder den gode systematik i arbejdet med

underretningerne, og at der sættes fokus på at sikre proaktivitet i sager, hvor

der løbende indkommer underretninger

At rammer og arbejdsgange i forbindelse med overlevering fra modtagelse til

sagsbehandlere styrkes særligt på ungeområdet. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at KLK er blevet informeret om, at ungeområdet ikke har en

selvstændig modtagelse.

4.4 Handleplaner og opfølgning Dette tema omhandler kommunens brug af handleplaner samt tilgangen til opfølgning i

sagerne. KLK har undersøgt, hvordan organisationen formår:

At sikre tydelig målfastsættelse i sagerne

At arbejde med opfølgning på progression

At anvende ICS-trekanten i opfølgningerne

At følge systematisk og kritisk op på leverandørernes arbejde.

4.4.1 Vurdering Både på børne- og ungeområdet ses der i langt de fleste sager en systematisk

anvendelse af §141 handleplanerne. I mange sager opdateres handleplanerne

løbende, der følges jævnligt op på indsatserne, og det fremgår at handleplanerne er et

aktivt redskab i opfølgningen. I flere sager følges der op oftere end påkrævet, og med

udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Handleplanerne indeholder i mange sager en nuanceret og tydelig beskrivelse af

familiens/barnets/den unges situation, og de udækkede behov, som indsatserne

adresserer. Der ses også mange handleplaner med gode analyser og refleksioner i

forbindelse med faglige vurderinger og fastsættelsen af mål i handleplanerne. I flere

sager indgår mellemregningerne også i handleplanen, og det er tydeligt, hvad der

tages fagligt stilling på baggrund af.

Tilgangen viser, at handleplanerne udvikles ved brug af ICS-trekanten, hvor

sagsbehandleren beskriver og opstiller mål for borgeren ud fra en helhedsorienteret

tilgang. I nogle sager, særligt på ungeområdet, ses desuden, at målene i handleplanen

opdateres i samarbejde med udfører.

Men sagsgennemgangen viser også, at der både i børne- og ungesagerne ses mange

mål i handleplanerne, som er relativt overordnede, ikke er tidsbegrænsede og i stor

udstrækning ikke er konkrete og målbare. I mange sager er der ikke konkrete

beskrivelser eller opstillede kriterier for, hvad der skal til for, at et konkret mål er

opfyldt. KLK vurderer, at de overordnede mål og manglende kriterier for målopfyldelse

gør det svært at følge op på konkrete forventninger til progression i dialogen med

udførerne. Samtidig er det svært at indfange progression og udvikling for borgeren,

hvis ikke der fastsættes specifikke delmål, som er mulige at opnå. Ved at arbejde med

at nedbryde mål til delmål, kan handleplanen også blive et mere aktivt redskab i

dialogen med barnet/den unge samt med udførersiden.

I flere sager indeholder handleplaner og børnefaglige undersøgelser citater og

indklippede dele af mødereferater, som fremstår ude af kontekst, og som udgør en

unødvendig mængde af tekst i en handleplan, som dermed bliver uoverskuelig. I nogle

sager står de indklippede dele af møder, samtaler el. lign. alene uden tilknyttet tolkning

eller argumenter for, hvorfor der skal arbejdes med lige præcis det udvalgte mål for

barnet/den unge.

KLK vurderer, at der i nogle sager mangler en tydelig kronologi i mål og beskrivelser.

Det kan således være svært at skelne mellem nye og gamle vurderinger. Samtidig ses

flere sager, hvor det ikke er tydeligt ud fra handleplanen, hvilke indsatser der pt. er


www.klk.kl.dk

igangværende for barnet/familien/den unge, hvilket gør det svært at danne sig et

hurtigt overblik over indsatser og sagsforløb.

4.4.2 Anbefaling til udviklingspunkter

Med afsæt i ovenstående vurdering anbefaler KLK:

At Assens Kommune fortsætter arbejdet med at styrke og forbedre

handleplanerne på børne- og ungeområdet. Herunder anbefales det, at have

et ledelsesmæssigt fokus på at udforme konkrete og målbare mål, at delmål

fastholdes og styrkes, samt at medarbejderne guides i, hvordan konkrete

delmål kan anvendes som dialogværktøj og redskab til at understøtte

barnets/den unges progression

At handleplanerne og de børnefaglige undersøgelser styrkes ved at mindske

brugen af udklippede citater og tekststykker fra mødereferater, og ved i stedet

at prioritere at beskrive faglige overvejelser, refleksioner og årsager til

beslutninger

At Assens Kommuner overvejer en tilgang, hvor der arbejdes med reviderede

versioner af handleplanerne, som i højere grad er nyskrevne, men naturligvis

tager afsæt i den tidligere handleplan. Således opnås handleplaner, hvor der

differentieres mellem allerede opnåede mål, nye mål samt de mål, der fortsat

er uopfyldte og derfor stadig aktuelle. For de uopfyldte mål er det KLK’s

anbefaling, at der i sagen fremgår en begrundelse for den fortsatte indsats,

uanset om selve indsatsen er uforandret, eller om man iværksætter en ændret

indsats.

At Assens Kommune implementerer en arbejdsgang, hvor den primære

sagsbehandler på en given sag skriver et kort sagsresumé f.eks. i den

gældende handleplan, som herefter opdateres ca. hvert halve år.

Sagsresuméet kan indeholde en beskrivelse af sagens væsentligste historik

samt nuværende status og indsatser for barnet/familien/den unge. Et

eksempel på et sådant sagsresumé (tænkt eksempel) fremgår herunder. Det

skal bemærkes at halvårlige sagsresumeér tillige vil forbedre muligheden for at

sætte sig ind i sagen ved sagsbehandlerskift.

Eksempel på sagsresumé:

18.9.2018: Julie er 14 år og udredt for autisme, uden at dette kunne identificeres. Der er mistanke

om en personlighedsforstyrrelse. Julie har flere kognitive, psykiske og adfærdsmæssige

udfordringer. Har bl.a. udvist selvskadende adfærd. Bor hos mor, som har borderline og tidligere

været i misbrug. Ingen kontakt til far, som er hashmisbruger. Der er også en sag på lillebror

Storm (CPR: 090909-0909). Dec. 2017 er der iværksat familiebehandling, som mor indgår i

sammen med Julie og lillebror. Julie blev i april 2018 visiteret til psykologtimer, som er igangsat

juli 2018. Julie går i specialklasse på Ølby skole, og der indhentes statusudtalelser fra skolen.

Der er overvejelser om visitation til efterskoleophold eller alternativt en støttekontaktperson, da

Julie har brug for at komme lidt væk hjemmefra, samt at få støtte til at kunne gennemføre skolen

og en rollemodel at tale med.


www.klk.kl.dk

4.5 Dokumentation Temaet om dokumentation handler om, hvordan kommunens dokumentationspraksis

fungerer og ses udmøntet i børne- og ungesagerne. I relation hertil har KLK set på,

hvordan Assens Kommune formår;

At sikre hensigtsmæssig dokumentation i den enkelte sag

At sikre en ensartet praksis for dokumentation

At undgå over- eller underjournalisering

At lade mellemregninger være tydelige i dokumentationen

At udarbejde sagsresumé i sagerne.

4.5.1 Vurdering Sagsgennemgangen viser, at der i mange børne- og ungesager er velskrevne og

systematiske referater fra møder og samtaler med forældre og børn/unge. Referaterne

indeholder ofte både beskrivelser af barnets/familiens situation samt gode analytiske

vurderinger og refleksioner fra sagsbehandlerens side. Der ses også generelt gode

opsamlinger og opsummeringer på aftaler som afslutning på møde- og

samtalereferater. Denne struktur i dokumentationen understøtter en god

gennemsigtighed i sagerne og et godt overblik over sagens status og indeværende

aftaler.

I mange sager ses en tilfredsstillende dokumentationspraksis, hvor alle relevante

dokumenter er tilgængelige. Desuden ses der i flere sager en tydelig kronologi, og der

er en tydelig adskillelse mellem forskellige typer af dokumenter. Der differentieres

mellem afgørelser, statusnotater, samtalereferater mv., hvilket skaber transparens i

sagens forløb og centrale hændelser.

I mange særligt ungesager ses, at sagsbehandlerne på baggrund af f.eks.

ungesamtaler har nedskrevet refleksioner om den unges nuværende udfordringer samt

overvejelser om ”next steps” i sagsforløbet. Praksissen med at dokumentere egne

faglige refleksioner og overvejelser i relation til borgerens situation og sagens forløb er

med til at understøtte en høj gennemsigtighed i sagen, og det bidrager til at kunne

sikre nem overlevering i tilfælde af sagsbehandlerskifte.

KLK vurderer dog, at det i flere sager kan være svært at få overblik over, hvilke

indsatser der er igangsat for borgeren, og hvad den nuværende status er. Generelt ses

en relativt stor forskel mellem sagsbehandlerne i deres praksis for, hvor meget der

dokumenteres og noteres i mødereferater og i notatfeltet i DUBU.

I nogle sager ses det ikke tydeligt noteret, hvad der ligger til grund for, at

sagsbehandleren vurderer, som han/hun gør. I disse sager fremstår overvejelserne

om, hvorfor én indsats vælges fremfor en anden ikke altid klart, hvilket mindsker

gennemsigtigheden i sagen samt besværliggør overlevering og videndeling.

4.5.2 Anbefaling til udviklingspunkter På denne baggrund anbefaler KLK;

At rådgivergruppen sammen med lederne etablerer et fælles fokus på at

synliggøre mellemregninger herunder faglige overvejelser og vurderinger på

borgerens situation, sagsforløb og ”next steps” i dokumentationen

At der sættes ledelsesmæssigt fokus på at sikre en mere ensartet praksis for

dokumentation således, at der etableres et mere ensartet overblik over

indsatser og status i alle sager

At rådgivergruppen med ledelsesmæssig understøttelse arbejder med at

udvikle afdelingernes kultur omkring, hvad der formidles i referater og

notatfelter, således at der bruges mere energi på de faglige vurderinger og


www.klk.kl.dk

konkrete refleksioner og mindre på referatbeskrivelser af hændelser og

udsagn

At Assens Kommune implementerer en arbejdsgang med at udarbejde

sagsresumé i handleplanerne (se afsnit 4.4.2).

4.6 Samarbejde med almen Fokusområdet omfatter vurderinger af, hvordan samarbejdet med almenområdet

fungerer og foregår. Almenområdet er her fortolket bredt, således at det indbefatter

samarbejde med både skole/dagtilbud, forældre, netværk og andre fagprofessionelle.

KLK har her vurderet på, hvordan Assens Kommune formår;

At lade sagsbehandleren koordinere samarbejdet med alle parter i sagen

At sikre et fornuftigt samarbejde med forældrene, hvor der fastholdes et

konstruktivt fælles fokus

At sikre et godt samarbejde med skoler, dagtilbud, UU, sundhedspleje mv., i

relation til barnets/den unges sag.

4.6.1 Vurdering KLK’s gennemgang af sager på børne- og ungeområdet viser, at der gennemføres

mange og jævnlige samarbejds- og netværksmøder, som dokumenteres med klare

mødereferater og nedskrevne aftaler. Dog kan det være svært at adskille de to

mødetyper, og det fremstår uklart, hvornår der bruges netværksmøder, og i hvilke

sammenhænge der benyttes samarbejdsmøder.

I mange børne- og ungesager fungerer den primære rådgiver som tovholder og

koordinator mellem de andre parter i sagen. Der ses i mange sager en løbende

involvering, og der stilles også krav til, at udførersiden (f.eks. plejeforældre,

opholdssteder, familiebehandlere, kontaktpersoner mv.) holder sagsbehandlerne

løbende opdateret med statusudtalelser, løbende dialog samt ved deltagelse i

samarbejdsmøder. KLK vurderer, at der er i mange sager et godt samarbejde med

skoler, skoletilbud, VUC og andre uddannelsessteder. Der ses i mindre grad et

samarbejde med dagtilbuddene, om end det forekommer fornuftigt i nogle sager.

KLK vurderer, at Assens Kommune generelt har formået at etablere et godt

samarbejde på tværs af sager (f.eks. på tværs af søskendes sager), når man ser indad

i organisationen. Ligeledes ses generelt nogle gode overgange fra barn til ung, og fra

ung til voksen, hvor sagsbehandlerne har dialog med andre afdelinger (f.eks.

Myndighed Social, ydelsesafdelingen mv.), som også inddrages ved relevans i

samarbejdsmøderne.

I ungesagerne ses et særligt velfungerende samarbejde med udførersiden, hvor der er

fokus på at sikre kontinuitet i den unges ressourcepersoner. I både børne- og

ungesagerne ses en tilgang, hvor der tages udgangspunkt i barnets/den unges behov

for gode rollemodeller og etablering af netværk.

KLK vurderer, at der i nogle sager ses udfordrende samarbejde med forældre, hvor det

forekommer svært at undgå konflikt. I andre sager indgår sagsbehandleren som

mægler og formår, at sikre en god dialog til gavn for barnet/den unge. KLK vurderer, at

Assens Kommune med fordel kan arbejde med at sætte mere tydelige rammer for

samarbejdet med forældrene.

KLK vurderer også, at der i nogle sager ses meget upræcise og overfladiske

statusudtalelser fra udførersiden samt skole- og dagtilbud. Derudover arbejdes der

sjældent med at udvikle fælles mål på tværs af myndighed og udfører samt myndighed

og almenområdet. Her vurderer KLK, at det kan forekomme uklart i sagerne, hvilke

krav Assens Kommune stiller til den del af opgaven, som forventes løst i udførerregi

eller i skole- og dagtilbuddene. KLK vurderer, at udfordring vil kunne adresseres ved at


www.klk.kl.dk

arbejde mere med udvikling af fælles mål mellem myndighed og

udfører/almenområdet. Dette vil også kunne skabe mere tydelighed over, hvad de

andre aktørers opgaver er i relation til barnet/den unge.

Endvidere er det KLK’s vurdering, at Assens Kommune med fordel kan styrke

samarbejdet med voksenområdet, således at der parallelt med indsatsen for

barnet/den unge arbejdes med at vedligeholde/styrke forældrekompetencerne. I

mange sager fremgår det desuden ikke, om der er et samarbejde med eksempelvis

beskæftigelses- og misbrugsområdet i de tilfælde, hvor dette synes relevant at styrke

forældrekompetencerne af hensyn til barnets/den unges udvikling.

4.6.2 Anbefaling til udviklingspunkter Med afsæt i denne vurdering anbefaler KLK;

At Assens Kommune arbejder med at udvikle metoder til at skabe bedre og

tydeligere rammer for samarbejdet med forældrene. Herunder anbefales, at

der sættes ledelsesmæssigt fokus på, hvordan det sikres, at rammerne for

samarbejdet fastholdes og understøttes i konfliktfyldte sager

At arbejde med hvordan forældresamarbejdet kan forbedres yderligere ved at

styrke relationen til forældrene, og ved at have fokus på ressourcer frem for

begrænsninger hos begge forældre

At Assens Kommune styrker samarbejdet med relevante forvaltninger og

aktører i forhold til at bevare/udvikle forældrekompetencer.

At intensivere samarbejdet med dagtilbud og dagpleje med henblik på at

understøtte et øget fokus på underretninger

At Assens Kommune sætter fokus på at understøtte skole og dagtilbud i at

udarbejde bedre statusudtalelser. Dette kan f.eks. gøres ved at stille flere krav

og være tydelig omkring forventninger i dialogen med udførere og

almenområdet. Alternativt kan man arbejde med, at den skriftlige

kommunikation mellem skoler, dagtilbud og myndigheden som hovedregel kan

erstattes af en praksis hvor rådgiverne interviewer og dokumenterer udsagn og

vurderinger. Det vil sige, at myndigheden langt tydeligere påtager sig et

procesansvar i forhold til opfølgningerne

At der i rådgivergruppen og blandt lederne sættes fokus på, hvordan man

sætter fælles mål på tværs af udfører og myndighed og almen og myndighed

At Assens Kommune arbejder med at rådgiverne bliver tydeligere omkring,

hvad de andre aktørers opgaver i relation til barnet/den unge består i.

4.7 Fælles faglig praksis Fokusområdet vedrørende fælles faglig praksis handler om, hvordan Assens

Kommunes sagsbehandlingspraksis fremstår, når der ses på tværs af sager. I denne

sammenhæng har KLK set på, hvordan kommunen formår;

At sikre en ensartet tilgang og praksis i sagsbehandlingen, baseret på de

gennemgåede sager

At anvende ICS-metoden eksplicit i sagerne

At sikre en ensartet praksis for dokumentation og journalisering.

Kommunens fælles faglige praksis er ikke vurderet for hver enkelt sag, da princippet

vedrører det samlede billede af tilgangen på tværs af de læste sager. Derfor er der

givet en samlet score for alle sagerne, hvor den samlede vurdering på de andre

parametre er udviklet ved at tage et gennemsnit af sagernes individuelle ”scoringer” jf.

afsnit 4.1.

4.7.1 Vurdering På baggrund af sagsgennemgangen vurderer KLK, at der på tværs af børne- og

ungesagerne ses en god og ensartet systematik i håndtering af underretninger,


www.klk.kl.dk

oplysning af sagen, gennemførsel af børnesamtaler, gennemførsel af netværksmøder,

samarbejdsmøder mv.

Der ses herunder en god og ensartet systematik i forhold til tværgående samarbejde

og inddragelse af andre parter, hvor niveauet af inddragelse og samarbejde generelt

ligger højt sammenlignet med andre kommuner.

På den anden side vurderer KLK, at rådgiverne anvender handleplaner i sagerne ret

forskelligartet, ligesom der er store forskelle i, hvordan de børnefaglige undersøgelser

er udarbejdet. Det vurderes, at det forekommer uklart, i hvor høj grad man beskriver

begrundelse for skøn og vurderinger i handleplaner og de børnefaglige undersøgelser.

Nogle børnefaglige undersøgelser vurderes meget lange, nogle undersøgelser

indeholder megen teori, og nogle undersøgelser indeholder mange citater og

tekststykker fra referater, uden at disse kobles til en faglig vurdering. Nogle

handleplaner indeholder også længere tekststykker herunder udklip fra referater, hvor

andre handleplaner er kortere og mere vurderende.

KLK vurderer desuden, at der ses en lidt forskelligartet tilgang til dokumentation og

journalisering, hvor der bl.a. er forskel på, hvordan notatfeltet i DUBU anvendes. Der

ses også forskellige tilgange til skrivning af møde- og samtalereferater. Der ses både

eksempler på meget omfattende referater med beskrivelse af hændelser og mange

faglige overvejelser men også eksempler på begrænsede og meget korte referater.

KLK’s vurdering er, at Assens Kommune med fordel kan opprioritere at nedskrive

konkrete faglige vurderinger samt skøn og desuden sætte fokus på at gøre konkrete

hændelsesbeskrivelser kortere og mere præcise.

KLK har observeret, at der på tværs af børne- og ungesagerne ses en variation i, hvor

hurtigt der reageres på underretninger og manglende proaktivitet i sagerne, samt

hvordan sagsbehandlerne vurderer, hvilke handlinger og indsatser der er de rette. Der

ses bl.a. forskelle i, hvornår sagsbehandlerne anvender forskellige værktøjer i

sagsarbejdet. Bl.a. ses en forskelligartet tilgang til brugen af samarbejds- overfor

netværksmøder, forældrekompetenceundersøgelse, PPV’er mv. Det fremstår således

lidt uklart, hvad der skal til for, at forskellige redskaber tages i brug i sagsbehandlingen.

4.7.2 Anbefaling til udviklingspunkter At der blandt rådgivere og ledere igangsættes et fælles læringsforløb med

fokus på, hvordan handleplaner, børnefaglige undersøgelser og møde- og

samtalereferater skrives og udarbejdes. På den måde kan der etableres en

mere ensartet tilgang, hvor de faglige vurderinger samt beskrivelser af skøn,

refleksioner og forventede ”next steps” udgør den helt centrale del af

dokumenterne

At der på tværs af sagsbehandlere og ledere iværksættes en drøftelse af,

hvornår hvilke redskaber i sagsarbejdet anvendes. Fokus er at få synliggjort og

adresseret eksisterende normer i forhold til, hvornår man f.eks. anvender

forældrekompetenceundersøgelse, PPV’er, samt hvordan distinktionen mellem

netværks- og samarbejdsmøder pt. fungerer.


www.klk.kl.dk

5 Sagsaudit på voksenområdet

Sagsauditten på voksenområdet har alene taget afsæt i sager fra team

socialpsykiatri. Sagerne er blevet gennemgået med fokus på fem

følgende områder:

Anvendelse af tildelingsmodellen samt VUM

Målrettede handleplaner og opfølgning

Samarbejde eller udfører og myndighed

Dokumentation

Fælles faglig praksis.

På baggrund af sagsgennemgangen er KLK nået frem til en

række vurderinger og anbefalinger til udviklingsområder. Disse

vurderinger og anbefalinger er opsummeret på de kommende sider.

Indledningsvis er KLK’s hovedindtryk og vurderinger generelt set

beskrevet. Derefter følger KLK’s vurderinger og anbefalinger til

udviklingsområder under hvert af de fem fokusområder, der bliver beskrevet.

5.1 KLK’s hovedindtryk og vurderinger KLK’s indtryk og vurderinger på tværs af områder og sagsstammer er, at der

grundlæggende på voksenområdet bliver udført et godt og solidt stykke socialfagligt

arbejde baseret på et stort fagligt engagement og ønske om at levere gode og

målrettede indsatser til borgerne.

KLK’s overordnede observationer på tværs af de 15 sager er søgt opsummeret i

nedenstående graf, der på en rød-gul-grøn skala (hvor rød er dårligst og grøn er bedst)

illustrerer KLK’s hovedindtryk for hver af de fem fokusområder. KLK har generelt

oplevet en systematik og en stringens i sagerne, der gennemsnitligt ligger på et niveau

omkring eller over middel sammenlignet med andre kommuner.

Note: Opgørelsen er baseret på af KLK’s overordnede vurderinger baseret på sagsgennemgang af 15

udvalgte voksensager.

Kvaliteten og modenheden i det socialfaglige arbejde vurderes derfor generelt til at

være på et relativt højt niveau. Dette giver et godt afsæt for at udvikle og forfine

arbejdet og myndighedsrollen med henblik på styrke arbejdet ud fra et rehabiliterende

sigte med fokus på effektbaseret styring, som Assens Kommune allerede har igangsat.


www.klk.kl.dk

KLK vurderer således generelt, at organisationen samlet set har gode forudsætninger

for at styrke det rehabiliterende arbejde, men at der grundlæggende hos

myndighedsfunktionen, såvel som hos den interne udfører, synes at være behov for en

fælles forståelse for, hvad et rehabiliterende indsatsforløb omfatter. Herunder hvilke

krav det stiller til kompetencer, tilbudsvifte, visitation, dokumentation, samarbejdet

mellem parterne m.v. Dette bliver beskrevet mere uddybende under de enkelte

fokusområder.

KLK ser på den baggrund en række områder med potentiale for udvikling og

justeringer. Særligt i forhold til fokusområderne ”Målrettede handleplaner og

opfølgning” samt ”Dokumentation” vurderer KLK, at der er potentiale for udvikling. De

konkrete udviklingsområder er beskrevet nærmere under de enkelte fokusområder.

5.2 Anvendelse af tildelingsmodel og VUM Fokusområdet omfatter vurderinger af, hvorvidt tildelingsmodellen anvendes som

styringsramme, når rådgiverne vurderer borgerens støttebehov, samt hvorvidt der

udarbejdes VUM-udredning på borgerne. I forbindelse med VUM-udredningen har KLK

set på, hvordan rådgiverne arbejder med metoden, herunder systematik, ensartethed

og kvalitet.

Voksenudredningsmetoden (VUM) tilbyder en systematik og ensartethed i tilgangen til

udredningen af borgerne, og udgangspunktet er, at metoden giver et fælles sprog for

dialogen omkring en borger.

Assens Kommune har besluttet at arbejde med afsæt i VUM og har også vedtaget en

tildelingsmodel, der er bygget op omkring metoden. Tildelingsmodellen danner

rammen for visitationen ved at koble vurderingen af borgeren via VUM med et

vejledende niveau for antal støttetimer.

Hen over sommeren har myndigheden dog sendt breve ud til borgerne, hvor det

fremgår, at Assens Kommune ikke længere bevilliger støtte efter SEL § 85 i et fast

antal timer, men at der i stedet bevilliges støtte til at opnå konkrete indsatsmål.

Fremadrettet vil det derfor være støttekontaktpersonen, der i dialog med borgeren,

vurderer, hvor mange timers støtte borgeren har behov for ugentligt for at opnå

indsatsmålene. Denne ændrede praksis følger en beslutning om, at den interne

udfører fremover skal styres via en fastsat ramme. Tildelingsmodellen vil således

fremover ikke være relevant som styringsramme for rådgivernes afgørelser.

5.2.1 Vurdering KLK’s gennemgang af sager på voksenområdet viser, at tildelingsmodellen i alle

tilfælde anvendes som styringsramme på afgørelser efter SEL § 85. I forlængelse

heraf ses der generelt en sammenhæng mellem borgerens samlede VUM-score, som

angiver en samlet vurdering af borgerens funktionsnedsættelse, og det tildelte

støtteniveau, ligesom der gennemgående ses en vis ensretning og systematik på

tværs af sagerne.

Desuden kan det konstateres, at der er udarbejdet en udredning i alle 15 voksensager

med afsæt i VUM. I mange af sagerne ses også en god involvering af borgeren og

relevante parter i forhold til udarbejdelsen af udredningen.

Gennemgående erfarer KLK dog, at der er forskel i praksis omkring, hvordan

udredningen udarbejdes. I nogle sager er der beskrevet meget vedrørende borgerens

historik og ønsker på alle parametrene i VUM, mens der i andre sager skrives meget

lidt eller intet om historikken, og der er ikke beskrivelser under alle parametrene.

Tilsvarende er det kun i få af sagerne, at rådgivers refleksioner og faglige vurderinger

ses beskrevet.

Desuden er det ikke i alle sager, at der er afkrydset i udredningen i forhold til om

borger er tilbudt handleplan m.v.


www.klk.kl.dk

5.2.2 Anbefaling til udviklingspunkter Med afsæt i KLK’s vurdering vil KLK anbefale følgende:

At rådgivergrupperne sammen med lederne fastsætter et niveau for en god

udredning. Det er ikke et spørgsmål om, at der skal skrives meget. Der skal

blot igangsættes drøftelser på tværs om, hvilke informationer der som

udgangspunkt bør indgå, samt hvorvidt alle parametre i VUM som

udgangspunkt skal udfyldes med risiko for gentagelser.

At rådgivergrupperne sammen med lederne får fælles forståelse for, hvor de

faglige vurderinger og refleksioner bør indgå i udredningen, og hvordan disse

kan beskrives.

5.3 Målrettede handleplaner og opfølgning Fokusområdet omfatter vurderinger af, hvorvidt der er handleplaner og indsatsmål for

alle borgere. Herunder vurderinger af, hvorvidt der er sat tydelige og anvendelige mål i

handleplanerne, hvorvidt borgeren bliver inddraget i målfastsættelsen, samt hvorvidt

der bliver fulgt systematisk op på de igangsatte indsatsforløb.

5.3.1 Vurdering KLK’s sagsgennemgang viser, at der er udarbejdet handleplaner og indsatsmål for alle

borgere i de 15 sager. Generelt opleves det, at der lyttes og i høj grad tages højde for

borgers ønsker i forhold til rammer og indhold for de konkrete indsatser.

Det er dog ikke i alle tilfælde tydeligt, hvordan borgeren indgår i målfastsættelsen.

Desuden vurderer KLK, at der generelt er en vis systematik i forhold til som minimum

at sikre de lovmæssige årlige opfølgninger. I mange tilfælde indsættes der dato for

opfølgning, når bestilling af en indsats foretages. Dog opleves der ikke en systematik

og en tydelighed i opfølgningerne i forhold til, hvad borger profiterer af i forhold til den

samlede indsats og de enkelte indsatsmål.

Gennemgående vurderer KLK dog, at indsatsmålene er meget overordnede, ukonkrete

og uden anvist tidsramme for indsatsen og/eller de enkelte indsatsmål.

Et grundelement i en rehabiliterende tilgang i indsatser over for

mennesker med psykiske lidelser er, at der opstilles SMART’e

mål. KLK kan med afsæt i sagsgennemgangen konstatere, at

myndighed som udgangspunkt ikke arbejder efter SMART-mål

systematikken, ligesom KLK heller ikke kan se, at hverken

udfører eller myndighed arbejder med effektmål.

Generelt er det KLK’s erfaring fra andre kommuner, at udførerne oplever det vanskeligt

at tilrettelægge indsatser for borgerne med afsæt i generiske og overordnede

indsatsmål. Udførere har lettere ved at tage afsæt i konkrete mål der opstilles for den

enkelte borger, ligesom opstilling af konkrete mål danner grundlag for en mere

detaljeret dialog mellem udfører og myndighed samt senere opfølgning.

Et rehabiliterende perspektiv betyder desuden, at der er et systematisk fokus på, om

en indsats har den forventede effekt inden for en afgrænset periode. En væsentlig

forudsætning herfor er, at indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er

opstillet og i forhold til borgerens behov. Således kan indsatsen ændres, når formålet

er opfyldt, hvis behovene ændrer sig, eller hvis det viser sig, at indsatsen ikke fører til

den ønskede udvikling/vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Dette aspekt, erfarer

KLK i andre kommuner, udfordres yderligere af bestillinger i konkrete antal

timeintervaller og tilgange, der ikke giver rum til, at udfører inden for en given ramme

kan justere op og ned på intensiteten af støtten. Samtidig gives der ikke rum til at


www.klk.kl.dk

investere tidligt med en større intensitet i indsatser indledningsvist med henblik på

nedtrapning. I den sammenhæng er der gode erfaringer med at øge udførers faglige

råderum og kompetence. Det kræver dog en anden opmærksomhed på ansvar og

roller i organisationen, samt på at udvikle og implementere metoder og redskaber der

sikrer, at der opstilles SMART’e mål for alle indsatser, samt at indsatsen systematisk

dokumenteres og evalueres.

Endeligt er det væsentligt at bemærke, at man på voksenområdet, i modsætning til

børne- og ungeområdet, skal være opmærksom på, at en langsom negativ progression

i nogle sager er det bedst opnåelige mål med den konkrete borger. Et

opmærksomhedspunkt er således at opstille realistiske SMART mål, der tager afsæt i

den konkrete borgers situation.


At Assens Kommune, som følge af ændringerne i forhold til

kompetencefordelingen mellem myndighed og udfører, får drøftet og

nedskrevet klare rammer for roller, ansvar, initiativret til opfølgning og

afslutning af indsatser m.v.

At der arbejdes med at udfører anvender SMART-systematikken i

udarbejdelse af indsatsmål

At der etableres en systematik og fælles forståelse på tværs af myndighed og

udfører om, hvordan indsatserne skal understøttes af SMART’e mål, skal

dokumenteres og følges op

At der arbejdes i retning af at myndighed såvel som udfører tænker i

tidsbestemt indsats og effektmål, hvilket bl.a. omfatter, at indsatsen opdeles i

tidsafgrænsede forløb, som aftales på forhånd og som har hver sine mål, at

det tænkes ind i handleplan og indsatsmål, hvordan og hvornår støtten

forventes nedtrappet og udfaset

At det sikres at myndighed og udfører anvender samme digitale platform for

dokumentation.

5.4 Samarbejde mellem udfører og myndighed Fokusområdet omfatter vurderinger af, hvordan dialogen mellem myndighed og

udfører foregår. Herunder hvorvidt der er tydelig forventningsafstemning om indhold og

proces, hvorvidt der tages kritisk stilling til priser og indhold, samt hvorvidt der er en

tydelig og entydig placering af myndighedsrolle hos sagsbehandleren.

5.4.1 Vurdering Generelt vurderer KLK på baggrund af sagsgennemgangen, at der er en rigtig god og

systematisk dialog mellem myndighed og de relevante udførere.

Generelt forekommer dialogen mellem myndighed og udførere god og konstruktiv både

i forhold til orientering om status samt faglig sparring/input til indsatsforløb, indsatmål,

intensitet m.v.

I mange af sagerne ses det, at myndighed inddrager udfører i vurderinger af borgernes

støttebehov. Der synes at være en god tone, og KLK får indtryk af, at der er en

anerkendelse af hinandens fagligheder.

KLK’s erfaringer fra andre kommuner er, at samarbejdet mellem myndighed og udfører

i mange tilfælde er præget af forskellige faglige forståelser og begrænset kendskab til

hinandens roller, tilgange m.v., og at dette kan have stor betydning for det daglige

samarbejde om at skabe rehabiliterende indsatsforløb. Dette synes dog umiddelbart


www.klk.kl.dk

ikke at være tilfældet i Assens Kommune, der generelt synes at være præget af en god

og systematisk dialog mellem udfører og myndighed om, hvordan borgernes behov

bedst kan imødekommes.

Der fremgår kun i få af sagerne overvejelser af økonomisk karakter i forhold til

vurdering af indsatsforløb/tilbud. Der vurderes derfor ikke at være en systematisk

tilgang i forhold til at sikre, at der tages kritisk stilling til priser og indhold.

I langt de fleste af sagerne kan der ikke ses en tydelig forventningsafstemning med

udfører i forhold til indhold af og processen omkring et indsatsforløb, ligesom der ikke

synes at være en tydelig og entydig placering af myndighedsrollen. Dette fører bl.a.

tilbage til ovenstående afsnit omkring handleplaner, hvor de ukonkrete og ikke

tidsbestemte indsatsmål har afgørende betydning for myndighedens mulighed for at

stille krav og forventninger til udføreren.

Tilsvarende er det ikke tydeligt ud gra sagerne, hvor initiativretten til opfølgning og

sagsafslutning ligger. Som udgangspunkt ligger retten hos myndighed, men andre

kompetencefordelinger kan aftales internt såfremt det vurderes mere hensigtsmæssigt.

KLK erfarer, at incitamentet til at afslutte borgere generelt er større hos udfører frem

for myndighed i de tilfælde, hvor udfører er underlagt rammestyring. Modsat er

incitamentet typisk større hos myndighed i de tilfælde, hvor udfører er aktivitetsstyret.


At Assens Kommune iværksætter fælles lærings- og udviklingsprocesser

mellem myndighedsfunktion og interne udførere med henblik på at skabe et

fælles sprog, øget forståelse for hinandens roller og vilkår samt et fælles rum

til at definere kerneopgaven

At myndighed og intern udfører arbejder med udgangspunkt i fælles

socialfaglige værdier og forventninger til de resultater, der skal og kan opnås

med borgerne. Det gælder både politisk godkendte strategier og standarder,

administrative beslutninger og afklaring gennem løbende drøftelser på tværs

At der i forbindelse med ændringerne i kompetencefordelingen mellem

myndighed og udfører, som er Assens Kommune har indført, sikres tydelighed

omkring forventninger, ansvar, initiativret m.v.

5.5 Dokumentation Dokumentation er et afgørende redskab i det socialfaglige arbejde. At dokumentere i

en sag kan ofte synes som en stor arbejdsopgave, der fjerner fokus og ressourcer fra

det egentlige socialfaglige arbejde. Faktum er dog, at tilstrækkeligt dokumenterede

sager sparer tid på den lange bane. Når en sag er veldokumenteret, er det tydeligt for

alle, hvad opgaven er. Det betyder, at der ved sagens mange snitflader ikke bliver tabt

information, mål og retning mellem fagpersoner og for borgeren. Det betyder også, at

der ved sagsbehandlerskift kan sikres uvurderlige oplysninger og vurderinger.

Fokusområdet dokumentation omfatter vurderinger af, hvorvidt der er tilstrækkelig

dokumentation i sagerne, hvorvidt sagsskridt, afgørelser og vurderinger er

dokumenteret, samt hvorvidt mellemregningerne er synlige i sagerne. Derudover

omfatter fokusområdet, hvorvidt dialog med borger og pårørende er dokumenteret.

5.5.1 Vurdering På baggrund af gennemgangen af sager på voksenområdet vurderer KLK, at

dokumentationen i sagerne gennemgående er god, og giver overblik over konkrete

sagsskridt og afgørelser. Der opleves generelt at være udførlig dokumentering af

aftaler og samtaler med borgere, pårørende, udfører mv.


www.klk.kl.dk

Generelt er der i sagerne fravær af synlige mellemregninger. Eksempelvis er det typisk

ikke tydeligt, hvilke faglige refleksioner og vurderinger, der ligger til grund for den

bevilgede indsats, og de mål der sættes for indsatsen. I de fleste sager savnes der

beskrivelser af, hvilke faglige overvejelser rådgiveren har gjort sig i forhold til den/det

konkrete indsats/tilbud, der peges på. Hvorfor peges der netop på dette tilbud frem for

andet? Hvilke forventninger er der til, at netop dette tilbud kan opnå den ønskede

udvikling med borgeren? m.v.

Ud fra et rehabiliterende sigte er det afgørende at arbejde med dokumentation af

borgers ønsker, drømme og mål. Borgerens ønsker dokumenteres primært i sagerne i

forhold til, hvilken indsats borgeren ønsker. Det kan eksempelvis være ønsker om

botilbud eller rammer for indsats i egen bolig, eller eksempelvis ønsker om plads til

hund. Det fremgår ikke tydeligt i sagerne, hvad borger ønsker at opnå, har af drømme

og ønsker for livet, og dermed heller ikke, hvordan indsatserne er et skridt på vejen.

I mange af sagerne ses der ikke en systematik i, hvordan referater fra møder mv.

anvendes i sagsbehandlingen. Endelig er det ikke tydeligt i sagerne, hvorvidt der er

overensstemmelse mellem, hvad der visiteres/bevilliges, og hvad der leveres. Endelig

skal det bemærkes, at god systematik og dokumentation letter arbejdet i tilfælde af

sagsbehandlerskifte.


At Assens Kommune igangsætter en udviklingsproces omkring god

dokumentationspraksis i socialsager, der har fokus på at sikre meningsfuldt og

relevant dokumentation og en tydelighed om, hvad der skal dokumenteres,

hvordan og hvad det skal bruges til. Dette kan eventuelt suppleres med

konkrete retningslinjer med konkrete eksempler på, hvordan man kan

dokumentere fx rådgivers faglige vurderinger

At understøtte udviklingen af en kultur i organisationen med fokus på faglig

udvikling og viden om, hvad der virker. Denne kultur skal tage afsæt i

systematisk dokumentation og evaluere resultater. En kultur hvor evaluering

indgår som en naturlig del af den socialfaglige praksis og ses som en udvikling

af fagligheden og som input til de beslutninger, der dagligt skal tages i mødet

med borgeren.

5.6 Fælles faglig praksis Fokusområdet omfatter vurderinger af, hvorvidt der kan konstateres et ensartet

udmøntet serviceniveau på tværs af sager, herunder hvorvidt borgerne vurderes efter

samme systematik, samt hvorvidt borgerne inddrages efter samme tilgang.

5.6.1 Vurdering Med afsæt i sagsgennemgangen vurderer KLK, at de 15 sager generelt er udtryk for et

godt og solidt socialfagligt arbejde. Generelt er de lovmæssige krav opfyldt, der er

udarbejdet VUM, handleplan, indsatsmål m.v.

Generelt vurderes der at være en relativ ensartet udførelse af kommunens

serviceniveau. Dvs. der opleves at være en ensretning og en systematik omkring

borgers funktionsevneniveau og bevilliget indsatsniveau. Ved usikkerhed omkring

borgers funktionsevne anvendes systematisk træningslejlighed i en kort periode, hvor

borgers behov kan udredes yderligere. Dette med henblik på større målretning af det

indsatsforløb, der efterfølgende iværksættes.

Gennemgående opleves der at være en god og systematisk tilgang i forhold til at sikre

tværfaglighed og koordination på tværs, både internt i organisationen og eksternt i


www.klk.kl.dk

forhold til psykiatri, eksterne tilbud m.v. En koordineret og sammenhængende indsats

indebærer bl.a., at indsatsen koordineres systematisk mellem alle involverede aktører

og organisatoriske enheder. En forudsætning herfor er bl.a., at der i organisationen er

en samarbejdsstruktur, der understøtter, at de enkelte enheder tænker og handler

helhedsorienteret og tværfagligt i forhold til borgerens samlede behov og ønsker. De

iværksatte indsatser, målrettet borgere i Assens Kommune med psykiske

vanskeligheder. synes at være præget af rammer, struktur og kultur, der underbygger

helhedsorienterede og tværfaglige forløb.

Generelt opleves det, at der lyttes og i høj grad tages højde for borgers ønsker til

indsatsforløbet. KLK har set flere eksempler på, at myndighed strækker sig langt for at

møde borgerne og undgå yderligere forstyrrelser i borgerens liv, herunder for at sikre

lette overgange for borgere i forbindelse med opsigelser fra bolig, flytning mellem

kommuner mv., så der fx undgås et slip i støtten.

Derimod vurderes der ikke at være en solid fælles faglig praksis omkring

dokumentation, tilgangen i udredningen med afsæt i VUM, ligesom det vurderes, at der

ikke er en fælles visitationspraksis med fokus på langsigtede mål og perspektiver for

borgerne, som er beskrevet under de konkrete fokusområder. Endelig vurderes der

ikke at være en fælles praksis omkring ansvar og roller i myndighedsudøvelsen.


At der blandt rådgivergrupperne og lederne igangsættes et fælles

læringsforløb med fokus på et fælles borgersyn. Skal borgersynet eksempelvis

tage udgangspunkt i et rehabiliterende perspektiv, der vil pege på en fælles

tilgang i forhold visitationspraksis, myndighedsudøvelse m.v.

At Assens Kommune igangsætter en udviklingsproces omkring god

dokumentationspraksis i socialsager, jf. fokusområdet om dokumentation.

At Assens Kommune iværksætter fælles lærings- og udviklingsprocesser

mellem myndighedsfunktion og interne udførere med henblik på at skabe et

fælles sprog, øget forståelse for hinandens roller, ansvar og vilkår samt et

fælles rum til at definere kerneopgaven, jf. fokusområdet om samarbejde

mellem myndighed og udfører.

Documents

10. oktober 2018 · KLK anbefaler, at Assens Kommune strukturerer en videre proces med analysen, hvor styregruppe, ledere og medarbejdere i samspil drøfter og prioriterer de forskellige