100 års kvindekamp - org.enhedslisten.dk · Mere ligestilling med rød blok » Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat

Portræt: Anders Munk s3 Er regeringen indvandrerkvindernes redning? s16 EU-modstand s19 Kriseseminar s20 Årsmøde dagsorden s22 Fokus: Fagligt Landsudvalg s23

Marts 2010

100 års kvindekampVi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med et fødselsdagstema om 8. marts, køn og ligestilling Side 9-15

MedleMsblad for

enhedslisten

Somalia og piraterEnhedslisten diskuterer et dansk bidrag til en NATO-aktion i somalisk farvand. Interview med udenrigsordfører Frank Aaen Side 4-5

Udtalelse fra HB Side 24

Mere ligestilling med rød blok

»�Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat har relativt lave priser. Det rammer især familier med en dårlig økonomi«

� Per�Clausen,�side�19

Folkeskole-fallitRegeringens skolepolitik går i tomgang. Læs analyse af Lars Løkkes seneste udspil.

Side 8

Overenskomst 2010Konflikt eller forlig? Læs se-neste nyt fra overenskomst-forhandlingerne på det private område.

Side 6-7

100 års kvindekampLæs stort tema om kvindekam-pen før, nu og i fremtiden i an-ledningen af den gamle dames jubilæum. Og find dit 8. marts-arrangement.

Side 9-17

:Kol

ofon

Red

akti

on: L

inda

Han

sen

(ans

v.),

Sara

h G

leru

p, M

ette

Gri

mst

rup,

Lou

ise

Lad-

ing

Cla

usen

, Lar

s M

ogen

sen,

Jepp

e R

ohde

, E

va F

lyvh

olm

, Lar

s H

ostr

up H

anse

n,

Stin

e B

rix,

Kar

l Joh

nsen

(lay

out)

Kon

tak

t: m

edle

msb

lad@

enhe

dslis

ten.

dkIS

SN: 1

903-

8496

Adm

inis

trat

ion/

abon

nem

ent:

33 9

3 33

24

Abo

nn

emen

tspr

is: U

den

med

lem

skab

af

Enh

edsl

iste

n: 1

50 k

r/år

In

stit

utio

nsab

onne

men

t: 2

50 k

r/år

Med

lem

mer

mod

tage

r au

tom

atis

k bl

adet

.

Næ

ste

dead

lin

e: d

en 1

1. fe

brua

r. k

l. 9.

00D

ebat

indl

æg

må

højs

t fy

lde

2.00

0 en

hede

r (i

nkl.

mel

lem

rum

).Se

nde

s ti

l: de

bat@

enhe

dslis

ten.

dkel

ler

i bre

v ti

l: E

nhed

slis

ten,

att

: Rød

+Grø

nC

hris

tian

sbor

g, 1

240

Kbh

K

Opl

ag: 5

.100

T

ryk

: Sca

npri

ntFo

rsid

efot

o fo

rest

ille

r:M

arie

Jona

ssen

Foto

graf

: Mai

brit

t K

erne

r

Sommetider kan det være svært at se forskel på rød og blå i dansk politik. For eksempel når SF og Socialdemokraterne støtter indkøb af nye kampfly og forærer milliarder til ban-kerne. Men der er afgørende forskelle. Og ligestilling er et af de områder, hvor ingen kan være i tvivl. Her er det lykkedes at samle oppositionen om en lang række konkrete forslag.

Den dag, Løkke mister magten, vil vi indføre øremærket barsel til begge forældre. Vi vil kræve kønsopdelte lønstati-stikker også for mindre virksomheder, så det rent faktisk kan kontrolleres, om ligelønsloven bliver overholdt. Vi vil opret-te et uvildigt ligestillingsorgan, der kan overvåge den lige-stillingspolitiske udvikling og tage sager op af egen drift. Vi vil have fagkonsulenter med særligt fokus på køn i uddannel-sessystemet, og vi vil sætte gang i den kønspolitiske forsk-ning, der stort set blev afskaffet efter magtskiftet i 2001. Li-sten stopper langt fra her, og i løbet af foråret vil oppositio-nen præsentere et samlet udspil. Et udspil, der repræsenterer det stik modsatte af ligestillingsminister Inger Støjbergs tå-belige udtalelse om, at i Danmark har vi da ligestilling – und-tagen for indvandrerkvinderne.

Men det betyder ikke, at vi er enige om alt. Det er ikke mange uger siden, Villy forsøgte at overgå Pia Kjærsgaard i sagen om mødre-cafeerne – under dække af et misforstået forsvar for kvinders rettigheder. Og de offentligt ansatte, der gik på gaden for »mandeløn til kvindefag«, husker sikkert So-cialdemokraternes svigt, da Enhedslisten stillede forslag om at tilføre de nødvendige fem milliarder kroner til de lavtløn-nede ’kvindefag’.

At det er lykkedes at rykke oppositionen så langt, som det trods alt er, skyldes ene og alene generationers kamp for et samfund, hvor mænd og kvinder har lige muligheder. Der er lang vej endnu. Derfor er 8. marts stadig en vigtig kamp-dag – men det er resten af årets dage også.

FOT

O: M

AR

K K

NU

DSE

N/M

ON

SUN

Johanne Schmidt-NielsenMedlem af Folketinget og ligestillingsordfører

3Rød+Grøn�Marts�2010

Sarah�Glerup�Rød+Grøn

Han er nyvalgt formand for LO Århus med ansvar for rundt regnet 57.000 medlemmer. Man skulle tro, at det gav de fleste sved på panden, men det afviser Anders Munk med karakteristisk beskedenhed. Man skulle også tro, at en ho-vedpost i LO og et medlemskab af Enhedslisten og DKP kunne være en kompliceret cocktail, men det maner han myndigt i jorden. – Vi slås jo for de samme ting. Måske slås vi nogle gange på

lidt forskellige måder, men ud-gangspunktet og målene er de samme, uanset om man er so-cialdemokrat eller mere rød. Selv har Anders altid haft gavn af at tilhøre den del af venstre-fløjen, der passede til hans temperament, som han beskri-ver som »stille og roligt, indtil jeg bliver trådt på.«

Maraton og musikStille og rolig er ellers ikke det første, der falder én ind, når Anders remser sine fritidsak-tiviteter op. Han har tidligere løbet maraton, mens han i dag cykler, svømmer og spiller ten-nis. Og musik på tangenter og guitar. Det sidste er godt til at

koble af, forklarer Anders, der foretrækker at spille sammen med andre.

På den måde opstod Bø-gebandet, da han i starten af 80erne arbejdede på instituti-onen Bøgeholdt for unge, »der ikke var vanskelige i sig selv, men havde vanskelige foræl-dre«. Bandet optrådte på semi-narier og på musikfestivalen Sølund, der henvender sig til udviklingshæmmede. - Sølund var sjovest, fordi festi-valgæsterne var der, når vi stil-lede op, og var med til at teste vores mikrofoner. Det var fan-tastisk at opleve, hvordan de le-vede sig ind i det, vi lavede.

Hvervet af Røde Wilfred Det var tilsyneladende også en sang, der antændte Anders’ po-litiske engagement.– I starten var jeg ikke orga-niseret. Det var mere det her med Røde Wilfred, forkla-rer han og er dybt rystet, da jeg spørger, hvem Wilfred er.

– Kender du ikke Røde Wilfred? Bag�ved�guldfisk�og�lakajer�tjener�bagmænd� fedt� på� os.� Røde� Wil-freds� røde� hilsner...� Aj, den må du da have hørt? Men jeg er født et par årtier for sent og skal have forklaret, at Røde Wilfred var en slags sagn-figur, der kæmpede lærlinge-nes sag, og et stort hit i starten af 70erne. I den periode hav-de Anders en ubehagelig ople-velse som tømmerlærling, der fik ham til at gå ind i fagbevæ-gelsen. Og senere de fremstor-mende studiepolitiske kredse, da han begyndte at læse til pæ-dagog. Det var nogle hektiske årti-er, men Anders lægger nu ikke skjul på, at han er glad for, at visse ting har ændret sig siden. Dengang handlede det ofte bare om at profilere sine egne holdninger. I dag er der heldig-vis kommet mere enhed, og det gør det lettere at være fagligt aktiv. Vi trækker på samme hammel.

»Vi slås jo for de samme ting«

Månedens medlem mestrer både maratonløb og musik, og han ser ingen problemer i at kombinere en formandspost i LO med et medlemskab af Enhedslisten

4 Rød+Grøn�Marts�2010

Hvorfor� støtter� Enhedslisten,� at�vi� sender� soldater� af� sted� til� So-malia?- Det skyldes først og fremmest behovet for beskyttelse af sø-mænd og nødhjælpsfartøjer i området. Sidste år blev der næ-sten kapret et skib om ugen ud for Somalia. Missionen sker på

Jeppe�Rohde,�Rød+Grøn

FNs anbefaling og det har væ-ret en vigtig forudsætning for, at vi kunne støtte op om den også.

Men� FN� anbefaler� jo� f.eks.� også,�at� der� sendes� tropper� til� Irak� og�Afghanistan?- FNs anbefaling er en forud-sætning for vores støtte, men det er aldrig nok. Vores støtte til missionen beror naturligvis også på en politisk vurdering. Og vi har vurderet, at der måt-te gøres noget her og nu for at øge sikkerheden for sømænd og nødhjælpsfartøjer. Men vi

er jo godt klar over, at et krigs-skib ikke kan løse problemer-ne i Somalia. Man er nødt til at bekæmpe årsagerne til fattig-dommen i området.

Har� du� overhovedet� ikke� nogen�medfølelse�med�de�fattige�afrika-nere,�som�sætter� livet�på�spil� for�at�få�mad�på�bordet?- Jo, jeg kan sådan set godt have en vis sympati for den enkel-te pirat, som på grund af håb-løshed vælger at sætte livet på spil for en ussel løn. Men man skal heller ikke glemme, at pi-rateriet er dybt organiseret og har gjort nogle få folk styrten-de rige. Pirateriet er altså ikke udelukkende et udtryk for dyb fattigdom, men rummer også et element af almindelig bandit-virksomhed.

Hvorfor� trives� piraterne� i� Soma-lia?- Årsagerne til problemerne skal findes i, at landet er ludfat-

tigt, og at der i praksis ikke er nogen fungerende statsmagt i landet.- Man skal hjælpe Somalia ved at hæve den generelle bistand til landet. Og så er det afgøren-de, at der kommer bedre for-hold for de mange tusinder, som bor i lejre rundt omkring.- De rige lande må holde op med at bruge havområderne som ke-mikalie-losseplads. Og så må vi få sat en stopper for, at europæ-iske fiskere er med til at tøm-me farvandene for fisk gennem ulovligt trawl-fiskeri. I EU sæl-ges mange fisk, som er resul-tat af rovfiskeri ved Somalias kyster. Enhedslisten arbejder for, at EU får en garanti, som sikrer, at fisk der sælges, er fi-sket legalt. Et flertal i Folketin-get støtter vores linie, men EU er meget langsommelige til at stoppe fiskehæleriet.- Alle de forhold, jeg har nævnt her, har vi også påpeget i vores bemærkninger til forslaget.

Enhedslisten til kamp mod piraterEnhedslisten stemte kort før jul for at sende krigsski-bet Absalon på en NATO-mission, der skal bekæmpe pirateri ud for Somalias kyster. Det er første gang, Enhedslisten lægger stemmer til en væbnet NATO-mission. Rød+Grøn har interviewet udenrigsordfører Frank Aaen om affæren

FOTO: KARL JOHNSEN


Danmark� har� indgået� en� aftale,�som� betyder,� at� vi� kan� udlevere�pågrebne�pirater�til� retsforfølgel-se� i� Kenya.� Hvordan� kan� du� ga-rantere,� at� disse� folk� bliver� be-handlet�ordentligt?- Amnesty har kritiseret Ken-ya for problemer med retsvæ-senet. Men hvis der skulle finde en udlevering sted, er det Dan-marks ansvar, at de udleverede sikres retssikkerhed og men-neskerettigheder. I tilfælde af en udlevering kan jeg garante-re, at Enhedslisten ville forføl-ge sagen.

Er�beslutningen�om�at�støtte�mis-sionen� udtryk� for� et� kursskifte� i�holdningen�til�NATO?- Enhedslisten er stadig hård-nakkede modstandere af NATO. Det er der ingen tvivl om. NATO er en krigsorganisa-tion, som beskytter de rige lan-des interesser – et levn fra den kolde krig, som burde opløses. Vi så meget hellere, at en missi-

on som denne kunne foregå un-der FN-flag, men nu foregår den så i NATO-regi, men med FNs anbefaling.

Beslutningen� har� medført� kritik�fra� flere� sider.� Fortryder� du,� at� I�ikke�bare�stemte�blankt?- Det ville selvfølgelig være let-tere at stemme blankt. Jeg sy-nes ikke Enhedslisten skal være et parti, som stemmer imod pr. automatik. Og jeg me-ner ikke, vi bare kan sige, at pi-rateri er ligegyldigt. Men det er rigtigt fint, at der kommer en diskussion. Den er jeg klar til.

HB uenig med folketingsgruppenDen� 20.-21.� februar� vedtog� hovedbestyrel-sen�en�udtalelse,�som�markerede�en�uenig-hed�med�folketingsgruppens�beslutning�om�at� støtte� NATO-aktionen� i� Somalias� far-vand.�Læs�udtalelsen�i�referatet�fra�HB-mø-det�på�side�24.

Borgerkrig i SomaliaSomalia har været hærget af borgerkrig si-den 1991. Op mod 20 millioner mennesker lever i den yderste nød og mange er stran-det i håbløse flygtningelejre. Der er ingen fungerende central regering. FN støtter en overgangsregering i hovedstaden Mogadis-hu. Men regeringen har ikke videre opbak-ning eller kontrol over landet. Det er bl.a. grupper af militante islamister som al-Sha-bab militsen, der fører kampe mod rege-ringshæren.

Overfiskning og illegal dumpningHavet ud for Somalia har i mange år været plaget af ulovlig overfiskning fra udenland-ske trawlere. Det er EU-lande, der står for en stor del af det fisketyveri, som fratager so-maliske fiskere deres livsgrundlag. FN vur-derer, at der årligt forsvinder for op mod 2 mia. kr. fangst. Oven i det ulovlige fiskeri, der tømmer ha-vet, saboterer de udenlandske fiskere de so-maliske fiskeres både og net. Og forbipas-serende fragtskibe dropper store mæng-der giftigt affald i vandet. Pirateri ud for be-stemte fiskerbyer har i nogen udstrækning bidraget til at fortrænge de udenlandske skibe. Somalia har gentagne gange bedt FN og EU gøre noget ved overfiskningen. Men der er sket alt for lidt. Efter pres har EU nu vedtaget en lov, der skal sikre mod afsæt-ning af ulovlig fanget fisk.

Enhedslisten og piraterneEnhedslisten har over flere år kritiseret overfiskning af somalisk farvand. Senest har vi bedt udviklingsministeren sikre, at nye EU-regler mod salg af ulovlig fangst bli-ver implementeret. I december 2009 stemte Enhedslisten for et dansk militært bidrag til bekæmpelse af pi-rateri ud for Somalias kyst. Det betyder, at krigsskibet Absalon indgår i en NATO-styr-ke i området. Der er et klart FN-mandat til operationen. Enhedslistens tilslutning skyl-des især behovet for beskyttelse af sømænd og nødhjælpsfartøjer i området. Vi bemær-kede samtidig, at vi ønsker en opløsning af NATO, og at der først og fremmest skal fo-kuseres på at løse fattigdomsproblemer og ulovlig overfiskning. I 2008 stemte Enheds-listen imod en lignende indsats, der på det tidspunkt var en del af USA’s såkaldte krig mod terror.

Formand for Sømændenes Forbund, Søren Sørensen, bakker op om udsendingen af det danske krigsskib Absalon, men understreger samtidigt, at der er problemer med anvendel-sen af skibet

Søren Sørensen mener, der skal laves regler, så kun skibe, der er nødt til det, må sejle igennem havet ud for Somalia. Resten skal sejle udenom Afrika. Det medfø-rer en omkostning for rederne, men kan beskytte sø-mænd. Et skib som Absalon kan anvendes til at be-skytte de konvojer, der er nødt til at sejle igennem om-rådet, siger Søren Sørensen til Rød+Grøn.

Et andet problem er ifølge sømændene, hvordan der reageres, hvis et dansk skib tages som gidsel af pirater. I øjeblikket er proceduren, at der nedsættes en taskforce i tilfælde af kapring med en repræsen-tant fra Udenrigsministeriet, rederiet og forsikrings-selskabet. Sømændenes Forbund ønsker, at der også inddrages en repræsentant for besætningens interes-ser og sikkerhed.

Lyn-interview med Sømændenes Forbund

Fakta om Somalia


Arbejdsgiverne kommer ikke til at slippe let af sted med de-res krav om tilbageholdenhed: »Kom bare an« svarede 3F´s formand Poul Erik Skov Chri-stensen på arbejdsgivernes trussel om storkonflikt. Slagte-riarbejderne og deres forbund har klart afvist Danish Crowns krav om lønnedgang. Og bryg-geriarbejderne på Carlsbergs

Finn�Sørensen,��Fagligt�landsudvalg

virksomheder i Taastrup og Fredericia nedlagde arbejdet i 24 timer, da ledelsen lovede et stort nul ved de lokale lønfor-handlinger.

Arbejdsløshed eksploderetAlligevel har det ikke fået DI’s chefforhandler Hans Skov Chri-stensen til at skrue ned for re-torikken. Han fastholder uden vaklen, at det handler om at »genvinde konkurrencekraft« på eksportmarkederne. Sagt på dansk betyder det, at en-hver indrømmelse til fagbevæ-gelsens krav skal betales dob-belt tilbage i form af øget fleksi-

bilitet og andre forringelser af overenskomsten.Det er ikke underligt, at de fremturer. Arbejdsløsheden er eksploderet, og selvom niveau-et er langt fra 70’ernes masse-arbejdsløshed, så gør det sin virkning – frygten for at mi-ste jobbet har bredt sig på lan-dets arbejdspladser. Den frygt er ikke blevet mindre efter de mange forringelser, der er sket af dagpengereglerne, som bety-der, at et gennemsnitligt A-kas-semedlem får halveret sin ind-tægt ved ledighed.

Smertegrænsen nåetPå den baggrund taler LO-for-mand Harald Børsting sik-kert på vegne af et stort flertal af medlemmerne, når han ta-ler om at »sikre reallønnen«, og at det allervigtigste er at sikre trygheden omkring løn- og arbejdsvilkår. Men her går medlemmernes smertegrænse

også. En undersøgelse blandt 3F’s medlemmer viser, at 7 ud af 10 er parat til konflikt, hvis der ikke kommer et værn mod løndumping. På bygge- og transportområdet er der kla-re meldinger fra arbejdsplad-ser og lokale fagforeninger: Der bliver stemt nej, hvis dette krav ikke bliver tilgodeset. Det sam-me har HK Privat meldt ud i for-hold til afskaffelse af 50 % reg-len. Det bliver også svært, at få industriarbejdernes opbak-ning, hvis der ikke er reelle for-bedringer for folk på skiftehold og nathold

Ingen grund til at frygte konfliktSpørgsmålet er, om fagbevæ-gelsens forhandlere vil stå fast på kravene og afvise arbejds-givernes krav om modydelser. Fagtoppens frygt for en kon-flikt plejer at værre større, end frygten for at medlemmerne

Arbejdsgivere får svar på tiltaleArbejdsgiverne har fået svar på tiltale efter deres mange trusler. 7 ud af 10 3F’ere klar til konflikt for større tryghed


Arbejdsgivere får svar på tiltalevender tommelfingeren nedad. Men der er ingen grund til at frygte en konflikt, hvis den handler om de nævnte krav. Der er i forvejen voksende har-me i befolkningen over den ud-huling af løn og arbejdsvilkår, som finder sted i disse år, gen-nem import af billig arbejds-kraft. Alle kan forstå, at det er skadeligt for helbredet at arbej-de på skiftehold- og nathold, at HK skal have samme ret som andre til at indgå overens-komst, at der skal gøres noget ved ligelønnen og at de lavtløn-nede skal have noget mere. Det er ikke et spørgsmål om ar-bejdsgiverne har råd. Det er et spørgsmål om styrke – og styr-ken ligger hos medlemmerne og i den opbakning fagbevægel-sen kan skabe i befolkningen.

Hvad kan du gøre?

Her er nogle bud på, hvad du kan gøre for at få en god overenskomst 2010

Overenskomsterne på det private område udløber 1. marts og LO har afsendt 2. strejkevarsel. Forligsmanden vil uden tvivl udsætte konflikten i 2 x 14 dage, for at se om han kan lave et mæglingsforslag. Så det er stadig muligt at påvirke forhandlingerne og at forberede en aktiv kon-flikt.

Det kan du gøre på din arbejdsplads• Foreslå et møde om overenskomsten og hvordan I klarer

en evt. konflikt• Lav en sms- eller telefonkæde, som kan bruges i tilfælde

af konflikt• Få fagforeningen til at holde et medlemsmøde, hvor

forhandlerne kommer og orienterer • Del Enhedslistens materialer ud. FLU har udgivet en

folder om »Solidarisk overenskomst«. Der kommer også en 8. marts flyer

• Send kollegerne en mail med link til Enhedslistens OK-hjemmeside http://ok2010.enhedslisten.dk/

Det kan I gøre i det faglige netværk• Send information til hinanden på mail – viden er magt!• Prøv at inddrage flere kolleger i diskussionerne, indkald

evt. til et møde. • Lav en løbeseddel til kollegerne om, hvad I mener om

forliget på jeres område. FLU hjælper gerne

Det kan partiafdelingen gøre• Indkald alle fagligt aktive i afdelingen til et møde for

at diskutere overenskomsten og hvilke aktiviteter I kan sætte i værk. FLU har udsendt en liste med mulige oplægsholdere

• Del OK-folderen ud på de store arbejdspladser i området• Tag kontakt til fagforeningerne i området, og tilbyd

jeres hjælp til blokader og uddeling af information til befolkningen mm., i tilfælde af konflikt

Det vil vi gøre i Fagligt LandsudvalgFagligt Landsudvalgs sekretariat vil løbende opdatere OK-hjemmesiden med analyser af situationen, af de for-lig, der måtte blive indgået og information om aktiviteter. Så husk at melde ind til FLU-sek. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du også velkommen til at kontakte os.

Fagligt Landsudvalgs (FLU) sekretariat: [email protected]@stenbroenshelte.dk eller [email protected]

OK-hjemmeside: ok2010.enhedslisten.dk

Over�800�bryggeriarbejdere�på�Carlsberg�strejkede�en�dag�i�januar�i�protest�mod�et�udspil�fra�ledelsen�om,�at�der�ikke�bliver�plads�til�lønstigninger�i�år.


I nytårstalen lovede Lars Løk-ke en dybdegående diskussion af folkeskolen med dens lære-re, elever og forældre. Resulta-tet ser dog ikke ud til at ændre kursen for regeringens skole-politik. I stedet lægger Løkkes initiativer sig i direkte forlæn-gelse af den politik, som den borgerlige regering under Fogh og Bertel Haarder har stået for siden 2001. Den indebærer et opgør med den danske tradition for bred faglighed til fordel for fokus på hårde kompetencer, der kan måles og vejes, herunder læs-ning og matematik. For at få po-litikken gennemtrumfet har re-geringen indført en omfatten-

Rune�Møller�Stahl,Uddannelsespoli-tisk�medarbejder

de central styring af folkesko-len og indført dobbelt så mange regler og lovændringer på sko-leområdet som under Nyrup-regeringen i 90erne. Den væ-sentligste del af den nye skole-politik er de obligatoriske na-tionale tests, som regeringen indførte trods modstand fra både lærere, elever og eksper-ter på uddannelsesområdet. Erfaringer fra England og Nor-ge viser ellers, at sådanne tests får alvorlige negative konse-kvenser for elever, der ikke kla-rer sig godt fagligt, og at lærer-nes undervisning bliver snæ-vert fokuseret på netop det, der testes i. Skolepolitikkens underliggende logik synes at være, at skolen først og frem-mest skal bidrage til konkur-renceevnen i samfundet ved at uddanne børn til effektiv ar-bejdskraft. Selvom det betyder

mindre tid til almen dannelse og kreative fag.

Pengene manglerDen stramme styring af kom-munernes økonomi gør det svært at føre ambitionerne om faglighed ud i livet. Undersø-gelser fra Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd viser, at de of-fentlige investeringer på folke-skoleområdet er faldet med 1,2 mia. siden 2001. Trods statsministerens såkald-te »læseløfte« ligger 36 % af lan-

dets skoler under det lovpligti-ge minimum for antal dansk-timer i de små klasser. Samti-dig stiger klassekvotienten, så der er mindre tid til den enkel-te elev. Konsekvensen bliver, at mange af de svageste ele-ver sorteres fra. Under regerin-gen har vi for første gang set en stigning i antallet af unge, der ikke kommer videre efter folke-skolen. I dag forlader hver fem-te unge uddannelsessystemet uden andet end folkeskolens af-gangsprøve.

Folkeskole: 360 graders tomgangStatsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede, at januar skulle bruges på et »360 graders eftersyn« af folkeskolen. Resultatet er blot mere af regeringens sædvanlige politik, nemlig øget fokus på test og kon-kurrence

Stop for test og kontroltyranniVi vil have pædagogisk frihed til lærerne og fokus på flere kompetencer end dem, der kan testes. Skolen skal skabe glade og demokratisk kompetente børn.

Lavere klassekvotienterMax 22 elever i en folkeskoleklasse.

Flere timerUndervisning efter det vejledende timetal.

Ekstra ressourcer til de svageste børnVi vil have lektiecafeer, to-lærer-ordninger, modersmåls-undervisning og hurtigere indsats med specialtilbud.

FOTO: KRISTINE JENSEN

Folkeskole: 360 graders tomgang

Kvindernes�Internationale�Kampdag�er�efterhånden�en�sej�gammel�dame.�Fra�hun�blev�født�i�København�i�1910�har�hun�levet�en�omtumlet�tilværelse.�Hun�har�over-levet�to�verdenskrige,�hun�har�overlevet�ævl�og�kævl�og�splittelse,�og�hun�har�væ-ret�forsvundet�i�flere�årtier�for�så�pludselig�at�dukke�op�igen,�fuld�af�ny�energi�og�med�mod�på�endnu�engang�at�sætte�dagsordenen.�Hun�er�såmænd�også�blevet�lidt�bredere�og�mere�adstadig�med�årene,�men�påstår�dog�stadig�at�have�hjertet�solidt�plantet�til�venstre.�Hun�er�med�andre�ord�en�erfaren�dame,�der�er�værd�at�tage�ved�lære�af.I�dette�nummer�af�Rød+Grøn�fejrer�vi�fødselaren�ved�at�se�tilbage�på�de�sejre�og�konflikter,�der�er�blevet�taget�i�hendes�navn,�og�vi�ser�fremad�mod�de�kampe,�som�stadig�ligger�forude.»Lige�løn�for�mande-�og�kvindearbejde«�er�en�parole,�der�har�fulgt�kampdagen�fra�den�spæde�begyndelse,�og�det�er�så�aktuelt�et�krav�som�nogensinde.�Det�er�om�no-get�et�krav,�der�viser,�at�frigørelse�og�ligestilling�ikke�alene�handler�om�lovændrin-ger,�men�også�om�kulturelle�og�sociale�forandringer.�I�år�er�Enhedslisten�gået�sam-men�med�flere�københavnske�fagforeninger�for�at�sætte�kravet�på�dagsordenen�i�en�stor,�fælles�demonstration�for�lige�løn�–�lige�ret�–�lige�vilkår.Enhedslisten�vil�gerne�ændre�verden�–�kan�vi�også�ændre�os�selv?�Det�spørger�vi�Kvindeudvalget�om.�Og�så�tager�vi�endnu�en�tørn�med�den�diskussion,�som�de�se-neste�år�har�været�et�af�de�varmeste�kønspolitiske�emner�i�Danmark,�såvel�som�i�Enhedslisten:�Spørgsmålet�om�et�forbud�mod�købesex.�I�København�går�feminister�på�gaden�både�for�og�imod�et�forbud.�Vi�spørger�Enhedsliste-medlemmer�til�begge�demonstrationer�om�deres�grunde�til�at�være�der.Og�endelig�bider�månedens�sværvægter�sig�fast�i�det�besynderlige�fænomen,�at�den�borgerlige�regering� i� ligestillingens�navn�hævder�at�ville� frelse� indvandrer-kvinderne,�men�i�virkeligheden�fører�en�politik,�som�indskrænker�rettighederne�for�lige�præcis�denne�gruppe.

God�fornøjelse�med�månedens�tema�–�og�god�8.�marts!

Redaktionen

Kvindernes�Internationale�Kampdag


Kampen for kvinders valgret (191 0) – For kvindernes valgretskrav, for freden, imod krigen (1914) – Lige løn for mand- og kvindearbejde (1930’erne og 1981 og 1989 o g 2008 og 2010) – Beskyttelse for den svangre kvinde med 6 ugers hvile før og ef er fødslen m

ed fuld løn (1930’erne)

Harald Børsting Formand for LODen ideologiske ligestillingskamp handler, som så meget andet, om hvorvidt ligestilling er den enkelte kvindes og den enkelte fa-milies ansvar – eller om hvorvidt det er noget, vi som samfund skal tage på os at løse. I fagbevægelsen er det så absolut fælles-skabets ansvar. Det handler helt aktuelt om ligeløn, om det køns-opdelte arbejdsmarked og om de kønsopdelte uddannelsesvalg. Og det handler om bedre barselsorlov til fædre.

Den tidlige kvindekamp starte-de allerede i 1800-tallet, da ar-bejderklassen og dermed klas-sebevidstheden opstod. Sam-tidigt fulgte to meget forskel-lige kvindebevægelser: den borgerlige med Dansk Kvinde-samfund og arbejderklassens med bl.a. Kvindeligt Arbejder-forbund.

Valgfest i SøndermarkenDe to bevægelser kunne enes om visse mærkesager, ikke mindst kampen for lige valgret op gennem 1910’erne, men ind-faldsvinklen var klasseafhæn-gig:For de borgerlige kvinder var

Sarah�Glerup��Kristensen,�Rød+Grøn

stemmeretten et mål. For arbej-derklassens kvinder var den et middel; et middel til at reforme-re samfundet. Nogle ville sige revolutionere samfundet, for-klarer Bente.

Derfor skiltes kvindebevæ-gelsernes veje, så snart valgret-ten blev vundet i 1915, og kun de borgerlige kvinder gik med hævede faner i takkeoptog til kongen.Da man skal fejre valgretten på grundlovsdag, går de social-demokratiske kvinder i stedet med mændene i Søndermarken eller Fælleden. Så længere rak-te alliancen ikke.

En forsamling tasker Først med rødstrømpebevægel-sen i 70’erne sker der igen no-get interessant i kvinde-klas-sekampen. Denne gang kun på venstrefløjen, men heller ikke her blev kvindekæmperne modtaget med åbne arme. Ben-

te Rosenbeck var selv blandt de aktive:

- Vi måtte kæmpe for at få kvindespørgsmålene taget op. I VS blev rødstrømperne kaldt »en forsamling tasker« eller »de borgerlige tasker«. På den måde kunne man indefra døm-me kvindekampen som borger-lig.

- Når det lykkedes at overbe-vise venstrefløjen om, at kvin-dekamp og klassekamp hæn-ger sammen, skyldtes det de kvinder, der gik aktivt ind i stu-denterbevægelsen og partier-

Et århundrede med kvinde- og klassekamp

De fleste socialister kender udtrykket »kvindekamp er klassekamp,« men har de to kampe altid hørt sammen, og vil de gøre det fremover? Rød+Grøn har spurgt Bente Rosenbeck, der er professor og ekspert i kvindehistorie

ne, mener Bente. De formåe-de at slå fast, at man både må føre en feministisk og en socia-listisk kamp.

Klasse ud med badevandet Moderne feminister og køns-forskere insisterer også på en bred ligestillingskamp, der ikke kun handler om køn, men også f.eks. seksualitet, etni-citet og handicap. Typisk for-svinder »klasse« dog fra rem-sen. Måske fordi 70’ernes kam-pe var lidt for firkantede på det

FOTO: THOMAS TOLSTRUp


Kampen for kvinders valgret (191 0) – For kvindernes valgretskrav, for freden, imod krigen (1914) – Lige løn for mand- og kvindearbejde (1930’erne og 1981 og 1989 o g 2008 og 2010) – Beskyttelse for den svangre kvinde med 6 ugers hvile før og ef er fødslen m

ed fuld løn (1930’erne)

Ida Begtrup SUFDer er brug for kvindekamp. Jeg kan forstå, at mange måske tæn-ker, at vi har ligestilling, fordi vi i princippet kan det, mænd kan. I princippet, for ligestilling betyder, at alle er lige. Og hvordan gik det lige med ligelønnen? Kvinder skal vide, hvad de har ret til. Og det danske samfund skal se de uligheder, der er. Derfor (kvinde)kampen!

Kvindekampparoler gennem 100 år

Kvindernes Internationale Kampdag blev i Danmark vedtaget på en socialistisk kvindekongres i 1910. Den 8. marts valgtes som dato, fordi den refererede til en stor so-cialistisk demonstration i New York for kvinders rettigheder, helt i tråd med kampdagens formål: at sætte fokus på kvinde-kamp, men samtidig gøre op med de borgerlige blåstrømper, der hidtil havde domineret kampen for lige valgret. Siden 1910 har kampdagen skiftet gevandter adskillige gange, undertiden væ-ret lagt på is i årtier, for siden at genopstå med fornyet styrke. I båndet på de følgende sider bringer vi eksempler på paroler gen-nem tiden. Bemærk de er ikke nødvendigvis den eneste, den mest samlende eller den mest korrekte det pågældende år.

Et århundrede med kvinde- og klassekamp

det handler om klasse, men hun siger, at det handler om forde-ling, og den skal være mere so-lidarisk, forklarer Bente.

Dermed er der visse tegn til, at klassekampen igen bliver en naturlig del af kvindekampen, om end i lidt andre ord og ven-dinger. Måske bliver Nancys motto endda til 8. marts-paro-le i 2010’erne.

hjemmehjælperne: »Det er et meget vigtigt job, I har,« og så skal det alt sammen nok gå. Der skal ske en omfordeling for det handler om økonomiske strukturer.

Ingen anerkendelse uden omfordelingDet samme fastslog feministen Nancy Fraser, der for nylig be-søgte Danmark. Hendes motto er blevet No�recognition�without�distribution – ingen anerkendel-se uden omfordeling.

Hun siger ikke direkte, at

punkt, funderer Bente. Der må være kommet en

kraftig modreaktion, som gjor-de, at alle på universiteterne vendte ryggen til socialistiske teorier og dermed måske smed noget ud med badevandet.

I stedet for klasseunder-trykkelse træder kulturfor-skelle til som forklaring i den offentlige debat, og universal-løsningen bliver, at vi skal an-erkende hinanden. Men det er for naivt, når folk reelt ikke har samme vilkår, mener Bente.

– Det er ikke nok at sige til


Hvis nogen skulle lide af den vrangforestilling, at Kvindeud-valget kun er befolket af med-lemmer, der var unge i 70erne, så vil et møde med Tania Groth effektivt aflive den. Hun er 23 år og læser filosofi på 2. seme-ster. – Jeg sænker nok gennemsnits-alderen lidt, indrømmer hun grinende, men tilføjer hurtigt, at aldersforskellene aldrig fø-les som et problem. Tania blev hvervet til Kvinde-udvalget under en søndagsin-tro for nye medlemmer af En-hedslisten og tilhører nu den

kerne, der mødes månedligt for at diskutere påtrængende kønspolitiske temaer. De nøjes dog ikke med at tale, de arrangerer også seminarer og engagerer sig på flere fron-ter.

Federe for både mænd og kvinderNetop i Enhedslisten er der god brug for et udvalg, der anlæg-ger en feministisk synsvinkel på klassekampen, mener Ta-nia.– Hvis vi er et feministisk parti, så er der klart brug for et kvin-depolitisk udvalg til at tage vare på de problematikker, der udspringer af at have et sam-fund, hvor mænd og kvinder ikke er ligestillet, mener Ta-nia og tilføjer, at det også gæl-der internt.– Hvis der var ligestilling i En-hedslisten, burde flere kvinder have lyst til at være aktive. Jeg tror, at mange afdelinger skul-le granske sig selv og tænke over: Hvordan gør vi det her til et federe sted at være for både mænd og kvinder?

Lige præcis i Kvindeudvalget er der til gengæld ingen mænd, selvom de er mere end velkom-ne. For feminisme er i begge køns interesse, understreger Tania. Det handler om at bryde med strukturer, der begræn-ser både mænd og kvinder og for eksempel dikterer, at mænd ikke må være skrøbelige eller ønske sig barselsorlov. - Man har kulturelle opfattelser af, hvad det er at være mand og kvinde, og dem skal vi bry-

de med. Så vi kan finde ud af, hvad det er at være menneske, og hvordan vi kan være sam-men uanset af køn.

Kvinde eller QueerEnhedslisten har også et Queerudvalg, der bekæmper begrænsende forestillinger om køn, men Tania mener alligevel ikke, at de to udvalg kan kom-me ud på ét. De har forskellige prioriteter og er ikke helt enige om alle sager.– Men i princippet kunne man sagtens være medlem af beg-ge udvalg. Måske ville man være uenige med et af udvalge-ne på enkelte punkter, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, slutter Tania og opsum-merer:– Helt overordnet handler det jo om, at vi skal have et ikke-sex-istisk samfund med lige gode forhold for alle.

Rød+Grøn har stukket mikrofonen hen til Tania Groth, som er aktiv i Enhedslistens Kvindeud-valg

Leonora Christina Skov Forfatter, debattør, litteraturkritiker

Jeg tror, at mange afde-linger skulle granske sig selv og tænke over: Hvordan gør vi det her til et federe sted at være for både mænd og kvinder?

Kvindekampen i dag foregår først og fremmest i hjemmene – desværre. For det er en ensom og håbløs kamp. Kvinder har langt fra halvdelen af magten, pengene og prestigen, selvom vi udgør halvdelen af befolkningen. Så længe vi holder på, at ligestilling er en privat sag frem for et samfundsproblem, vil skellet kun vokse.

Har vi ligestilling i Enhedslisten?

Sarah�GlerupRød+Grøn

Kvindernes sejr er hele arbejderklassens sejr (1930’erne) – Klip toppen af skatten og stryg millionerne til militæret (1960) – Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp (1974)


Gritt Uldall Dramatiker, debattørDer pågår en kamp om fortællinger om seksualitet, hvor feminister f.eks. på aktivistbasis vælger at skabe egne, også ikke-kommercielle rum for eksperiment og udtryk. Sexarbejde, herunder sexarbejdernes rettighe-der, står til diskussion. Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) kæm-per for rettigheder for sexarbejdere frem for en kriminalisering af sex-køb.

Hvorfor�er� forbud�mod�sexkøb�vigtigt�8.�marts?Det er 100 året for 8. marts og gennem tiden har kvin-der blandt andet kæmpet for stemmeret og fri abort. I dag er prostitution et centralt problem for ligestillingen. Prostitution er et struktu-relt problem, hvor bestem-te billeder på kønnene bliver holdt fast. Når mandekrop-pe køber kvindekroppe, er det en forhindring for, at vi kan opnå ligestilling mellem kønnene.

Vil�et�forbud�mod�købesex�løse�problemerne?I Sverige er sexhandlen fal-det efter de har indført et forbud, så ja det kan hjæl-pe. Men vi kan også se, at der stadig er problemer. I stedet for at kopiere den

svenske løsning skal vi lave en særlig dansk model, som udover et forbud skal inde-holde en masse hjælp i form af exitprogrammer, nye job-muligheder, psykologhjælp eller hvad den enkelte har brug for.

Queerudvalget� i� Enhedslisten�kritiserer� jer� m.fl.� for� at� stig-matisere� og� pådutte� prosti-tuerede� at� være� undertrykte.�Hvad�siger�du�til�det?Sexarbejdernes Interesseor-ganisation har kun omkring 75 medlemmer, men der fin-des flere tusinde prostituere-de i Danmark. Mange af dem kommer aldrig til orde.En lov er ikke et mål i sig selv, men et middel. Det handler om, hvorvidt vi vil have et samfund med moderne slave-ri, hvor mennesker er til salg.

Hvorfor� er� rettigheder� til� sex-arbejdere�vigtigt�8.�marts?Vi går på gaden for basale faglige rettigheder: retten til selvbestemmelse, til at orga-nisere sig og blive hørt og til at blive fri for stigmatisering. Kriminalisering af sexkøb vil ikke løse sexarbejdernes problemer. I Sverige har for-buddet tvunget sexarbejde-re til at samarbejde med kri-minelle og skubbet handlen med sex ud i det skjulte.

Kvindeudvalget�i�Enhedslisten�mener� prostitution� er� kvinde-udtrykkende.� Er� det� ikke� vig-tigt�at�bekæmpe�det?Jeg mener ikke, at vi skal konkludere, at noget andre gør, er undertrykkelse af dem selv, men derimod for-holde os solidarisk og lytte

til, hvad er efterlyses.Sexarbejdernes Interesseor-ganisation siger, at under-trykkelsen består i, at de ikke har samme rettigheder, som andre på arbejdsmarke-det.

Er� det� et� mål� at� blive� fri� for��prostitution?Jeg mener ikke, det er et mål, som skal dikteres over for de mennesker, der har det som levevej og som ikke efterly-ser et forbud.Sexarbejde er sex under sam-tykke. Hvis det er uden sam-tykke, hedder det voldtægt eller sexslaveri og det har vi allerede lovgivning, som ta-ger sig af – i hvert fald på pa-piret. Det, vi mangler, er lov-givning, som sikrer sexarbej-dernes rettigheder.

8. marts for og imod købesex Mens Enhedslistens Kvindeudvalg er med til at arrangere demonstrationen »Nej til sexkøb«, går Queerudval-get på gaden for »Sexarbejderrettigheder nu!« Rød+Grøn har spurgt, hvorfor Enhedsliste-medlemmer står på hver deres side i prostitutionsdebatten

Kvindernes sejr er hele arbejderklassens sejr (1930’erne) – Klip toppen af skatten og stryg millionerne til militæret (1960) – Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp (1974)

Enhedslistens Kvindeudvalg: Nej til sexkøb8. marts, kl. 17.00, Rådhuspladsen, København

Sexarbejderrettigheder nu!8. marts, kl. 16.30. Fra Halmtorvet, København V Demonstrationen er forbeholdt lesbiske, bi- og heteroseksuelle kvinder samt transpersoner.

Stine Wolff, Kvindeudvalget Tatjana Laursen, Queerudvalget

FOTO: HENRIK VERING


Kenneth Reinicke Mandeforsker RUCDe største ligestillingsforkæmpere lige nu er dele af fagbevægel-sen, bl.a. 3F og de ildsjæle bag 8. marts-initiativet, der bekæmper mænds ret til at købe sex. Der er heldigvis også visse politikere, som holder ligestillingsfanen højt, selvom de måske godt ved, at det er en »karriere-dræber«.

De store røde hænder af pap fra Forbundet af Offentligt Ansat-te (FOA) kommer helt sikkert på gaden den 8. marts. En bred alliance af faglige organisatio-ner, som repræsenterer male-re, akademikere, sundhedsper-sonale og mange flere, står bag en af jubilæumsårets største 8. marts-manifestationer i Kø-benhavn. Foruden stort set alt, hvad der kan kravle og gå in-den for fagbevægelsen, bakker Socialdemokraterne, SF og En-hedslisten også op om demon-strationen. En af arrangører-ne er Enhedslistens repræsen-tant, Marie Jonassen, der læser folkesundhedsvidenskab.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er stadig om-kring 18 % for det samme ar-bejde. Især ny løn og individu-elle lønforhandlinger betyder, at kvinderne fortsat er under-

Stine�Brix,�Rød+Grøn

betalte. Samtidig er der sta-dig stor forskel på lønnings-poserne i traditionelle man-de- og kvindefag. Marie Jona-ssen mener, at fagbevægelsen sidder med nøglen til at kom-me lønforskellene til livs: – Ligeløn har været indskre-vet i loven siden starten af 1970’erne, men er stadig ikke blevet til virkelighed. Den bed-ste måde at realisere ligeløn på er, at fagbevægelsen gør det til et fælles krav.

Stærk allianceMarie Jonassen fremhæver den brede 8. marts-alliance mel-lem fagforeninger, som arbej-der henholdsvis på det priva-te og offentlige område – fag-foreninger for byggebranchen, som især organiserer mænd, og for pædagogerne, sygeplejer-skerne og rengøringsassisten-terne, der især har kvindelige medlemmer.– Kvindernes kampdag handler om at kæmpe for lige vilkår. Et af vores krav er ligeløn. Da sy-

geplejersker og andre offentligt ansatte strejkede for et par år siden, var det et helt centralt krav. Ved de aktuelle overens-komstforhandlinger på det pri-vate område er det bla. kravet om at arbejde under lige vilkår, som er vigtigt, fortæller Marie.

Demonstrationen rammer lige ned i de aktuelle overens-komstforhandlinger, og det er helt bevidst, siger Marie:

– En stor mobilisering om-kring ligeløn og imod løndum-ping midt i forhandlingerne er

selvfølgelig en rigtig stor styr-ke for de faglige organisationer. Og så mener jeg, at det er en kæmpe styrke for et 8. marts-arrangement, at det tager fat i aktuelle kampe. Det handler om vores arbejdsvilkår, som er til forhandling nu. Så det er bare med at komme på gaden.

Folkelig feminismeMarie Jonassen håber, at årets 8. marts-demonstration kan blive den første af mange, som fagbevægelsen står bag. Og må-

Faglig front 8. martsFor hundrede år siden blev 8. marts udråbt af arbej-derkvinder til at være mærkedagen for kvinders frigørelse. I dag er lønforskellen stadig 18 %. En bred alliance af faglige organisationer mobiliserer på kampdagen for lige løn, lige ret og lige vilkår

Lesbisk kamp er kvindekamp – Kvindekamp er lesbisk kamp (1978) – Gratis daginstitutioner til alle børn! (1981) – Mod vold mod kvinder (1989) – Vi holder aldrig kæf (2002) – Mere hår under armene (2005)

FOTO: MAIBRITT KERNER

FOTO: JOHN W. MCDONOUGH


Elisabeth Møller Jensen Direktør for KvinfoKvindernes kamp for ligestilling finder sted i fagbevægelsen, på ar-bejdspladserne, i private virksomheder og uformelle, faglige net-værk. I regeringen derimod, er ligestilling aflyst som politisk priori-tet. I stedet henvises den enkelte kvinde til at føre kampen i sin egen familie. Der må komme en reaktion.

8. Marts-arrangementer

Albertslund 8. marts-arrangement 8. marts kl. 18.00-22.00 Enhedslisten Albertslund inviterer sammen med KPiD og SF til hyggeligt 8. marts-arrangement. Talere og musik. Alberts-lund Musikhus’ Foyer, Bibliotekstorvet 1, Albertslund.

Gribskov 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.30 Sol, Sand og Socialisme. Præsentation af fil-men »One Day«. Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, Tisvildeleje

Hillerød 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.00 100 år for kvindernes rettigheder og liges-tilling. Oplæg ved Karen Holte, forkvinde for Socialpædagogerne i Nordsjælland, om ligestilling og ligeløn. Derefter musikalsk underholdning. Arr.: LO Hillerød 3F, Mil-nersvej 41 D, Hillerød

Hjørring 8. marts kl. 17.30-21.30 Cafe med talere: Britta Thomsen (S), Grete Bonde (SF), Elisabeth Japsen (Ø) og taler fra FOA. Sysseltinget, Banegaardspladsen 2

København Offentligt møde 6-7. martsInternational kvindekonference. Se an-nonce andet sted i bladet.

København Debatmøde 7. marts kl. 15-18 100 års kvindekamp – hvor blev ligelønnen af? Arr.: Kvindenetværket RAV, Enhedslis-tens Kvindeudvalg m.fl. Teatersalen i Indre By Kulturhus, Charlotte Ammundsens Plads 3

København Demonstration 8. marts kl. 16.00-18.30 Lige løn – lige ret – lige vilkår – hvad venter vi på? Se annonce andet sted i bladet. Arr.: LO Storkøbenhavn m.fl. Fra Rømersgade til Enghave Plads, Kbh

København Demonstration 8. marts kl. 16.30-18.30 Sexarbejderrettigheder nu. Arr.: Feminis-tisk Initiativ, Enhedslistens Queerudvalg m.fl. Fra Halmtorvet, Vesterbro, til Enghave Plads.

København Demonstration 8. marts kl. 17Nej til sexkøb. Arr.: 8. marts-initiativet. Enhedslistens Kvindeudvalg m.fl. Rådhusp-ladsen, Kbh. (Via Vesterbro og tilbage igen)

København 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.00 Fest i Huset i Magstræde med mad og øl. Arrangementet er åbent for alle inter-esserede. Arr.: 8. marts-initiativet, Enhed-slistens Kvindeudvalg m.fl. Huset i Mag-stræde, Rådhusstræde 13, Kbh

Ringsted Medlemsmøde 2. marts kl. 19.30Kvindernes Kampdag mm. Ahornhallen, Ahorn alle 48-50, Ringsted

Rudersdal Offentligt møde 8. marts kl. 19.30 Kvindernes internationale kampdag fylder 100 år. Line Barfod (MF) taler bl.a. om OK 2010 og LIGELØN NU! Birkerød Bibliotek, lille sal, Stationsvej 38, Birkerød

Skive Medlemsmøde 1. marts kl. 19.00Kvinders vilkår – i 100-året for ottende marts Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15, Skive

Svendborg 8. marts kl. 18.00-22.00 Fællesspisning af medbragt mad. Talere ved SF og Enhedslisten. Kor og musik. Har-ders, Møllergade 36, Svendborg

Vesterbro Medlemsmøde 2. marts kl. 19.30Medlemsmøde om Kvindernes Kampdag den 8. marts. Demokratihuset , Valdemars-gade 4, København V

Aalborg Demonstration 8. marts kl. 16.00 Demonstration i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Arr: Enh. og de faglige og politisk bevælgelser/par-tier. Følg med på vores hjemmeside for at se nærmere program. Gammeltorv, Aalborg

Århus 8. marts-arrangement 8. marts 14.00: Kurdisk dans. 14.30: Danske kvinde-sange. 15.00: Eksperimentel–akustisk mu-sik. 15.30: I Clara Zetkins og Rosa Luxem-burgs fodspor. 16.00: Humoristisk monolog. 16.20: Kvinde kend dit værd. 18.00: San-dwich, kaffe, øl, vin og vand kan købes 18.45: »Rollemodeller” fortæller om inter-national migration 19.30: Musik. Arr. 8. marts-samarbejdet Kvindemuseet i Danmark, Domkirkeplads 5, Århus

ske startskuddet på en ny fol-kelig feminisme.

– Man skal også kunne være feminist uden at kunne lave en diskursanalyse. Det sidste årti har feminisme først og frem-mest været noget, der blev dis-kuteret på universiteterne. Og det er selvfølgelig godt, men hvis vi kan få langt flere kvin-der og mænd til at kalde sig fe-minister og føle, at 8. marts også er for dem, så er det en stor sejr, slutter Marie Jonas-sen.

Lesbisk kamp er kvindekamp – Kvindekamp er lesbisk kamp (1978) – Gratis daginstitutioner til alle børn! (1981) – Mod vold mod kvinder (1989) – Vi holder aldrig kæf (2002) – Mere hår under armene (2005)

FOTO: SUSTE BONNéN


Da vores nuværende ligestil-lingsminister Inger Støjberg trådte til på posten i april sid-ste år, var hendes første udmel-ding klar: »Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vo-res værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen hal-ter mest i Danmark. Eller fak-tisk, kan man godt sige, det sted, hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvan-drerkvinder.« Den udmelding er helt typisk for regeringens ligestillingspolitik: Dansker-ne er ligestillede – det er ind-vandrerne, som har problemet. Som på så mange andre områ-der har regeringen fået musli-mer på hjernen. Kvinder i Danmark tjener 18 procent mindre end mænd, og forskellen på pensionsopspa-ringernes størrelse er endnu større. Størstedelen af husar-bejdet bliver stadig udført af kvinder. Vi har under 12 pro-cent kvindelige professorer. Og barslen er håbløst skævt for-delt. Med andre ord: Manglen-de ligestilling er et problem, der involverer hele det danske samfund. Alligevel vil regerin-

Johanne�Schmidt-Nielsen,�ligestillings�ordfører

gen hverken lave kvoter, hæve lønnen i de traditionelle kvin-defag, øremærke barslen el-ler indføre lønstatistikker, der rent faktisk kan bruges. Men i forhold til indvandrere er Inger Støjberg i den grad en hand-lingens kvinde. Går man rege-ringens lovgivning igennem, er der dog god grund til at stil-le spørgsmål ved, hvor helhjer-tet ‘redningsaktionen’ egentlig er. Gang på gang oplever vi, at der stilles forslag og indføres regler, der særligt begrænser handlemulighederne for kvin-der med indvandrerbaggrund. Derudover er det værd at over-veje, hvad den konstante ud-pegning af ‘den undertrykte indvandrerkvinde’ har af kon-sekvenser. Det er sjældent en god strategi at stemple menne-sker som hjælpeløse ofre. I et fe-ministisk perspektiv er det di-rekte bagstræberisk og fører til alt andet end frigørelse. Dertil kommer, at kvinder med migra-tionsbaggrund langt fra er en homogen gruppe. Men de har med stor sandsynlighed alle mødt patriarkalske strukturer og haft oplevelser med sexisme på forskellige måder – præcis som hvide vestlige kvinder som mig selv. Og netop det faktum, at alle kvinder møder under-trykkende strukturer i den ene eller den anden sammenhæng,

er for mig at se, hvad 8. marts handler om. For ligestillings-ministeren handler ligestilling derimod primært om ‘de andre’.

Holder kvinder nedeHuman Rights Watch offent-liggjorde i 2009 en rapport om diskriminering på baggrund af køn og religiøsitet. Rapporten beskriver en række nye love i Tyskland, som forbyder offent-ligt ansatte, først og fremmest lærere, at bære religiøse sym-boler og beklædning. Budska-bet fra de muslimske kvinder, organisationen har intervie-wet, var simpelt: I kunne godt bruge os, da vi gjorde rent på skolerne, men nu, hvor vi har uddannet os og ønsker at træ-de ind bag katederet frem for at vaske gulvet under det, er tør-klædet pludselig et problem. Si-tuationen i Tyskland minder på mange måder om debatten her-

Er regeringen indvandrerkvindernes redningsplanke?

Burkaer og forældremøder kun for kvinder. Det pri-mære ligestillingsproblem i Danmark handler om indvandrerkvinder. Sådan lyder meldingen gang på gang fra ligestillingsminister Inger Støjberg. Korsto-get er sat i gang: De muslimske kvinder skal reddes. Men hvad er det egentlig for en politik, regeringen fører over for netop denne gruppe kvinder?

hjemme og afspejler et af de aspekter, der ofte overses: At europæiske stater bidrager til at holde kvinder med indvan-drerbaggrund nede. I december 2003 slog Højeste-ret fast, at Dansk Supermarked gerne må sige nej til at ansæt-te kvinder med tørklæde. Argu-mentet var, at arbejdsgiveren har ret til at bestemme over de ansattes påklædning. Hermed er det også ok, hvis arbejdsgi-veren ikke accepterer synlig religiøs påklædning. I dag afvi-ser Føtex, Bilka og Netto derfor kvinder med tørklæde. I Norge udspillede sig på samme tid en lignende sag, men her blev kon-klusionen den stik modsatte. Den norske diskussion handle-de nemlig ikke om påklædning, men om køn. I det øjeblik, man forbyder tørklædet, begrænser man kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet. Den form for


Er regeringen indvandrerkvindernes redningsplanke?

Kvindekrisecentrene beretter skræmmende ofte om, hvordan kvinder fastholdes i voldelige forhold eller udsættes for andre former for urimelig behand-ling, fordi de er helt og aldeles afhængige af manden. Mange af dem er i øvrigt gift med ‘dan-ske’ mænd med danske navne. Så sent som i starten af februar dukkede en sådan sag op i pres-sen. 33-årige Hicaz Belek skal nu udvises efter at have forladt sin mand, der dagligt voldtog, slog og truede hende. Kort tid efter hun blev separeret, mod-tog hun et brev fra Udlændin-geservice med afslag på hen-des ansøgning om opholdstil-ladelse. Sagen om Haciz fik Na-ser Khader (K) op af stolen. Det var alligevel for skrapt. Nu bli-ver det interessant at se, om det bare er varm luft eller om De Konservative vil støtte oppo-sitionens forslag om at styrke kvindernes rettigheder, som vi nu genfremsætter. Jeg er skep-tisk. Faktum er, at VKO’s mær-kesag, streng udlændingepoli-tik, har åbenlyst negative kon-sekvenser for de kvinder, de er-klærer at ville redde.

Svækkes yderligereOgså regeringens beskæfti-gelsespolitik rammer særligt kvinder med indvandrerbag-grund hårdt. Det er den så-kaldte 450-timers-regel et godt eksempel på. Reglen erstat-ter den såkaldte 300-timers-

regel og betyder, at to ægte-fæller hver skal have arbejdet mindst 450 timer over to år. Le-ver man ikke op til kravet, bli-ver den ægtefælle, der har fær-rest timer, frataget sin kontant-hjælp. Den lovgivning har kata-strofale konsekvenser. Ifølge en undersøgelse udført af SFI i juni 2008 er 95 procent af dem, der har mistet kontanthjælpen pga. 300-timers-reglen, født uden for Danmarks grænser – og 70 procent af den samlede gruppe er kvinder. Derved gø-res en stor gruppe kvinder alt-så endnu engang 100 procent (økonomisk) afhængige af de-res mænd. Kvindens økonomiske uafhæn-gighed har ellers i årtier væ-ret et mantra i velfærdsstaten, om end det nok i højere grad er blevet sagt end gjort – jævnfør de 18 procents lønforskel. Men ikke engang som retorik gæl-der dette mantra åbenbart, når det drejer sig om kvinder med migrantbaggrund. Meget tyder på, at ‘redningsaktionen’ ikke alene er tom retorik, men at re-geringens politik direkte bidra-ger til at indskrænke handle-mulighederne for mange kvin-der med indvandrerbaggrund.

Teksten�er�en�redigeret�udgave�af�en�kronik�som�tidligere�er�blevet�bragt�i�Information.

diskrimination vil det norske samfund ikke acceptere. I Danmark har vi oplevet, at det politiske flertal har forbudt dommere at bære tørklæde – på trods af protester fra både dommere og advokater. Dom-mernes budskab var, at det af-gørende for, om du kan dømme i overensstemmelse med loven, ikke er, hvad du har på hovedet, men hvad du har inde i hovedet. Og den sortering er domstolene udmærket i stand til at foreta-ge. Det behøver Christiansborg ikke at blande sig i. Endnu en-gang blev resultatet, at mus-limske kvinders adgang til ar-bejdsmarkedet blev begrænset. Bizar strategiDet kan jo ikke overraske, at Dansk Folkeparti altid er pa-rat til at gå endnu længere. Ef-ter burka-forbuddet faldt til jor-den, har de erklæret sig klar til

at gå i krig mod tørklæder. Nu skal det være forbudt at være ansat i offentlige servicefunkti-oner, hvis man bærer tørklæde. Det gælder muligvis også i fol-keskolen. Tidligere har Dansk Folkeparti brillieret med et forslag om at forbyde bade-forhæng i skolernes omklæd-ningsrum. Det er gode eksem-pler på, at ord og handling hæn-ger påfaldende dårligt sammen for den højrefløj, der har gjort indvandrerkvinders frigørelse til deres ypperste ligestillings-projekt. Heldigvis blev bade-forhængs-forbuddet ikke ved-taget. En lov, som til gengæld er gæl-dende, og som har store konse-kvenser, er den såkaldte syv-års-regel. Som udenlandsk statsborger skal man have væ-ret gift med en dansk statsbor-ger i mindst syv år for at opnå permanent opholdstilladelse.

»Det er sjældent en god strategi at stemple men-nesker som hjælpeløse ofre. I et feministisk perspektiv er det direkte bagstræberisk og fører til alt andet end frigørelse

FOTO: RUNE JOHANSEN


I et svar til Per Clausen erken-der klima- og energiminister Lykke Friis, at elpriserne er steget markant, siden marke-det blev liberaliseret. Mens vi i 1998 havde Europas billigste strøm, er i vi i dag på EU’s top-ti over medlemslande med den dyreste.

Det, der blev gennemtrum-fet med »konkurrencedygti-ge priser« som argument, har medført det stikmodsatte: Før betalte forbrugerne alene det, som det kostede at producere strømmen. Nu betaler de des-uden elselskabers store fortje-neste.

Prisstigningerne har social slagsideGildet betales af de små kun-der. De har i perioden oplevet prisstigninger på 107 %, mens storforbrugere har nøjedes ca.

Kemikalier og EU i vores hverdagVores forbud mod skadelig kemi i børneprodukter har fundet et hul både i EU-lovgivningen og den danske blokpolitik. Det er lykkedes at få indført et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i børne-produkter som sutteflasker og legetøj. Og nu kan vi glæde os over, at det er sidste gang ungerne har holdt fastelavn med farlige kemikalier i hele hove-det. Oppositionen og Dansk Folkeparti bakker op om vores forslag, og det giver et flertal.- Det skal simpelthen være sidste gang vi udsæt-ter vores børn for fare i forbindelse med fastelavn, udtaler Per Clausen, miljøordfører for Enhedsli-sten.

Også for voksneNu stiller vi et forslag om at forbyde farlige stoffer i hårfarve. Stofferne er kendt for at give allergi-ske reaktioner, livsvarig eksem og forbrændinger. Hvert år kommer flere hundrede personer i læge-behandling efter hårfarvning. Alligevel er de til-ladt på grund af EU’s kosmetik direktiv. Socialde-mokraterne har foreslået en bedre mærkning. En-hedslisten mener, at kemikalier, der er så farlige, skal forbydes. Eksperter, læger og Astma-Allergi Forbundet er enige med os. Så nu håber vi endnu engang at få et flertal i Folketinget.

Undersøg læk-sagenForsvarsminister Søren Gade vil gøre alt for at undgå en undersøgelse af, hvad der egentlig er foregået i forbindelse med sagen om læk af oplys-ninger til TV2, der kunne bringe danske soldater i fare. På et samråd i februar anklagede han igen Udenrigspolitisk nævn, selvom det er bevist at lækken skete før det møde, hvor nævnet blev ori-enteret.- Der tegner sig et helt vanvittigt forsøg på at dæk-ke over sig selv ved at skyde skylden på andre, me-ner Frank Aaen, forsvarspolitisk ordfører.Frank blev oprindelig beskyldt for at have lækket oplysningerne fra Udenrigspolitisk Nævn. Han har gravet informationer op i sagen, og vil blive ved med at bide sig fast til, vi får en undersøgel-se af sagen.

Små kunder betaler el-selskabernes prisfest

60 %. Det er helt urimeligt, me-ner energiordfører Per Clausen.

- Konsekvensen af el-libera-liseringen er, at små, alminde-lige kunder betaler for, at indu-strien fortsat har relativt lave priser. Det rammer især fami-lier med en dårlig økonomi og har klart sociale konsekvenser.

Enhedslisten kræver prisindgreb De små forbrugeres interes-ser varetager markedet ikke, og derfor er der brug for et ind-greb, mener Per.

- Jeg vil tage sagen op over for klimaministeren, men hå-ber også på klare tilkendegivel-ser fra S, SF og R om, at der skal gøres op med de små kunders overbetaling, når vi får flertal efter næste valg.

– Liberaliseringen er set fra den almindelige el-forbrugers synsvinkel blevet et dyrt be-kendtskab. Derfor bør det over-vejes, om vi ikke skal gå tilbage til en variant af det gamle »hvi-le i sig selv princip«, slutter Per.

Elpriserne er steget kraftigt siden liberaliseringen i 1998. Det har især ramt de små kunder. Per Clausen kræver nu, at regeringen griber ind

Sarah�GlerupRød+Grøn

Nyt fra folketinget§

10

20

30

40

50

60

4000 kWh100.000 kWh

1 gWh25 gWh

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

øre pr. kWh

År


Den virkelighed, som Folkebe-vægelsen mod EU arbejder i, er markant ændret den 1. decem-ber, hvor Lissabon-traktaten trådte i kraft.

For det første har EU taget et stort skridt i retning af en egentlig EU-stat. Vi har både fået en EU-præsident og en udenrigsminister, og så har EU fået langt flere magtbeføjelser, f.eks. på retsområdet.

For det andet giver Lissa-bon-traktaten EU-parlamen-

Søren�Sønder�gaard,�medlem�af�EU-parlamentet�for�Folke-bevægelsen�mod�EU

tet medindflydelse på stort set alle områder, som EU beskæfti-ger sig med. Selv om lovgivnin-gen stadig skal besluttes i sam-arbejde med Rådet, som består af EU-landenes regeringer, så vil EU-parlamentet alligevel få langt mere indflydelse på for-holdene for almindelige men-nesker i de enkelte medlems-lande.

For det tredje betyder Lis-sabon-traktaten, at der ikke vil komme større traktatændrin-ger i det næste lange stykke tid. Dels fordi grundlaget for EU-staten nu er� etableret, og dels fordi Lissabon-traktaten åbner op for, at nye områder kan ind-drages i EU-samarbejdet – uden at man behøver at ændre ved selve traktaten. Den sørgelige konsekvens af dette er selvføl-gelig, at EU-eliten ikke længe-

re er nødt til at spørge befolk-ningerne ved at afholde folkeaf-stemninger.

Nye opgaver for FolkebevægelsenDisse dramatiske ændringer må naturligvis også betyde æn-dringer i Folkebevægelsens ar-bejde. Når vi ikke kan forvente folkeafstemninger – udover om de danske undtagelser – i rigtig mange år frem, er det vigtigt, at Folkebevægelsens EU-mod-stand manifesterer sig i dag-ligdagen, hvor EU påvirker al-mindelige menneskers levevil-kår mest.

På Folkebevægelsens strate-gikonference i januar diskute-rede vi, hvordan vi skal reage-re på den nye udfordring. Efter min mening kunne en løsning

være, at vi med udgangspunkt i Folkebevægelsens idé-grund-lag forholder os langt mere of-fensivt til de forslag, som be-handles i EU-parlamentet.

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk bevægelse, og det skal den fortsat være. Men det, at vi er tværpolitiske, bety-der jo ikke, at vi er upolitiske. Vores idégrundlag giver nog-le pejlemærker at navigere ef-ter, bl.a. om nærdemokrati; den nordiske velfærds- og arbejds-markedsmodel; en social, mil-jømæssig og økologisk bære-dygtig udvikling; og en selv-stændig flygtninge- og indvan-drerpolitik i overensstemmelse med FN’s regler.

Diskussionen om, hvordan vi sikrer en stærk EU-mod-stand efter Lissabon-trakta-tens ikrafttræden, løber i før-ste omgang frem til Folkebevæ-gelsens landsmøde i oktober, og alle EU-modstandere er vel-komne til at bidrage. Hvad kon-klusionen bliver, står selvføl-gelig tilbage at se. Kun må det være klart, at vi i den nye situ-ation ikke bare kan fortsætte som før.

EU-modstand i forandringSpillereglerne for EU er blevet ændret med Lissabon-traktatens ikrafttræden 1. december 2009. Søren Søndergaard analyserer mulighederne for effektiv EU modstand i nye rammer

»Det er vigtigt, at Folke-bevægelsen manifesterer sig i dagligdagen, hvor EU påvirker almindelige menneskers liv mest«

FOTO: MAIBRITT KERNER/RøD+GRøN


- For at få flere redskaber til at forstå den finansielle krise. Hvordan kan den forstås marxistisk, og hvad er vores løsning?- Seminaret skal bruges til at fortælle befolkningen, hvordan vi kan løse kri-sen uden nedskæringer og besparel-ser, men bruge progressive og sociali-stiske løsninger.

- For at få styr på argumenterne, da jeg gerne vil holde oplæg om krisens og dens årsager i lokalafdelingen. Og så er jeg her også, fordi jeg er træt af Cepos’ udlægning af den økonomiske krise.

- Fordi vi skal finde de gode argu-menter mod den fup og svindel, der foregår i den kapitalistiske udlæg-ning af krisens årsager rundt om i verden.- For at blive bedre til at udsprede den rette lære, og her skal vi starte med os selv lokalt.

- For at høre og debattere Enhedsli-stens politik, men også for som ny ak-tiv, at se hvem Enhedslisten består af.- Jeg vil bruge det til at få nogle nye ide-er og redskaber til at føre politik i vo-res afdeling.

Annette Skinhøj, Rødovre

Rasmus Østergård, Aalborg Marianne Christensen, Rødovre

Niels Peter Mortensen, Amager

En dag i krisens tegnLars�Hostrup��Hansen,�Rød+Grøn

Rød+Grøn var med da Enhedslisten holdt seminar om krisen

Hele 85 friske medlemmer af Enhedslisten og SUF diskute-rede krisen i det kapitalistiske system lørdag den 13. februar i Valby. Kriseseminaret rettede

fokus mod krisens årsager og vores socialistiske alternativer samt hvordan vi skal få disse alternativer ud til den danske befolkning. Dagen bød på oplæg om alt fra marxistisk økonomi for begyn-dere til mere avancerede ana-lyser af den økonomiske krises årsager og hvordan krisen ud-spiller sig i Danmark. Foruden

de teoretiske oplæg var der god plads til diskussioner om Enhedslistens politik og om venstrefløjens tidligere opnåe-de erfaringer i forbindelse med tidligere økonomiske kriser. Dagen blev rundet af med en fælles paneldebat og efterføl-gende middag, hvor diskussio-nerne blev fordøjet i god kam-meratlig atmosfære.

Rød+Grøn�tog�en�snak�en�række�deltagere�for�at�spore�sig�frem�til,�hvorfor�det�er�relevant�at�blive�klogere�på�krisen�samt�hvad�Enhedslisten�skal�få�ud�af�et�kriseseminar.

Hvad syntes deltagerne?

Valgkamp forude!

Kære�medlem

Inde i midten af den bunke af papirer, du har fået med Rød+Grøn denne gang, ligger et girokort. Det kort er din første chance for at give et bidrag til det brag af en valgkamp, som skal skaf-fe Danmark et stærkt Enhedslisten og et nyt politisk flertal.

Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Det kan ske i morgen, og det kan ske om et år. Men vi ved, at vi skal være klar, og at vi skal kæmpe for hver eneste stemme.

Det gør vi ved at få Enhedslistens politik ud i hvert hjørne af landet og ind ad så mange brevsprækker som muligt. Og ved at skabe en flot og fed valgkamp, vi kan være stolte af.

Det kræver vilje, kampgejst, kreativitet og hårdt arbejde. Og det koster penge. Mange penge. Vi har – som bekendt – hver-ken Mærsk eller bankdirektører i ryggen. Men vi har heldig-vis dig!

Vælt regeringen – giv et bidrag i dag

Johanne Schmidt-Nielsen

FOTO: MARK KNUDSEN


Torsdag 1. april Fredag 2. april Lørdag 3. april Søndag 4. april

Overenskomst i en krisetid Hvorfor spiller bøsser ikke fodbold?

LBGT, normalitet og marginalisering

De har en plan!– om styring af

den offentlige sektor

Fælles oprydning og hjemrejse

Civil ulydighedAktionsformer, nytteeffekt

Socialdemokraternes rolle– historisk og i dag

Aktivistisk immigrationsarbejde

Hvordan samles arbejderklassen til aktiv modstand mod racisme?

Trotskij for begyndereFI, overgangsprogram mv.

Klimakamp er klassekampDet videre arbejde efter COP 15

Situationsrapport fra Filippinerne

Frokost Frokost Frokost

Krisen kradserHvad kan vi vente os af nye

angreb?

Politiske møder – også for rødderne

Nye sprælske mødeformer

Afslutningsdebat

Venstrefløjen under en ny regering

Enhedslistens roller og opgaverAktuelt emne Løn - en køn affære100-året for 8. marts og ligeløn

Styrk den internationale solidaritet

Hvorfor, hvem, hvad, hvor?

PET-kommissionens rapportHistorie og aktuelle

konsekvenser

Fritids- workshops

RevygruppeFritidsworkshops

Fritids- workshops


Fritids- workshops


Onsdag 31. marts

Velkomst til PåskeseminaretMiddag kl. 19

Aftensmad Aftensmad Aftensmad

Velkomst workshop Paneldebat: Søsterpartier eller en Internationale?

Enhedslisten og internationalt samarbejde

Kulturelt arrangement Den storepåskemiddag og

festivitas

UdvIkLInGHOlDNiNgErDiskussiONKOnFrOnTATiOn FesT&TeATeR FOrEDrAgLeG&sAmvæRFor 16. gang inviterer SAP til rødt påskeseminar. Påskeseminaret er mere end or-ganiserede politiske diskussioner. Her er masser af plads til fritid med mulighed for at udfolde sig i den omliggende natur eller over en gang Scrabble, Cranium eller revyteater. Påskeseminaret er også en ene-stående chance for at møde gamle og nye kammerater over en kop kaffe eller øl og en snak. Vi slutter seminaret lørdag aften med en flot og festlig påskemiddag.

Vi ses i påsken!

PrAKTiSKE OPLYSninGEr

Tid: 31. marts – 4. april 2010

Sted: Naturskønne omgivelser i Helsinge i Nordsjælland

Pris: 800 kr. for hele seminaret 600 kr. for arbejdsløse 400 kr. for fattigrøve 250 kr. for børn fra 4 - 15 år Prisen dækker program, overnatning og mad.

Rejserefusion: Der er rejserefusion for rejsende uden for HT-området.

Børn: Vi arrangerer børnepasning og aktiviteter for børn, mens der er program. Dog ikke under velkom-sten og festen lørdag aften.Tilmelding til børnepasning senest den 11. marts

Tilmelding og information:Læs mere på www.sap-fi.dkeller skriv til SAP på [email protected]

14 – 169.30 – 11.30

1216

20 – 2218

TAG mED På røDT PåSKESEminAr!

6-7. marts 2010

Borups�Højskole,�Frederiksholms�Kanal�24,�København

Talere:

Johanne Schmidt-Nielsen (MF, Enhedslisten), Christiane Reymann (Die Linke, Tyskland, og EL-fem), Drude Dahlerup (professor og feministisk forsker, Sverige), Annette Groth (Medl. af Bundestag, Die Linke, Tyskland, og EL-fem), Line Barfod (MF, Enhedslisten, formand for den Venstresocialistiske Grønne gruppe i Nordisk Råd), Susanne Empacher (KPÖ, Østrig og EL-fem), Drífa Snædal (De Venstre-Grønne, Island), Gona Saed (Middle East Centre for Women’s Rights, London

Tilmelding: [email protected] Danske deltagere: 250 kr. dækker reception fredag, konference og middag lørdag aften.Bank overførsel: Reg. nr: 8401, Konto nr.: 0001084773 Mærk kvindekonference.

Arr.: Enhedslistens Kvindeudvalg i samarbejde med EL-fem, et europæisk kvindenetværk under European Left

International�kvindekonference


Det trækker op til klassekamp på landets arbejdspladser. Før-ste runde af overenskomst 2010 er i fuld gang. Chefforhandle-re fra arbejdsgiverne og løn-modtagerne har sat sig til bor-det for at forhandle. Imens op-ruster baglandet og gør sig klar til konflikt. Rød+Grøn har målt kampgejsten i Enhedslistens Faglige Landsudvalg (FLU) og taget en snak med den fagligt aktive Rasmus Bredde.

No way til lønnedgangFor Rasmus Bredde og FLU er det en helt naturligt, at et so-cialistisk parti som Enhedsli-sten har en klar faglig profil. Den klare profil skal vise, at Enhedslisten er en aktiv del af

kampene for »arbejdernes inte-resser«, som Rasmus formule-rer det, og FLU har derfor man-ge jern i ilden. FLU koordinerer sammen med de faglige netværk det fagli-ge arbejde i Enhedsliste-regi. Netværkene og de faglige kon-ferencer, som vi arrangerer, er gode muligheder for at udveks-le erfaringer, mener Rasmus Bredde. I denne overenskomst tid er der da også fuld damp på de faglige kedler i Enhedslisten: - Vi har lige afholdt en meget vellykket konference om fag-bevægelsens rolle i kampen for en ny regering og OK2010, siger Rasmus Bredde, der med stor iver fortæller videre om de ak-tuelle krav til OK2010.- I de krav, som Enhedslisten vil fremme, er der en rød soli-darisk tråd: ligeløn, afskaffel-se af 50 % reglen på HKs områ-de, forsvar mod løndumping og

kortere arbejdstid på skifte- og natarbejde.Rasmus Bredde understreger, at han ikke har noget til overs for arbejdsgivernes krav om lønnedgang i forbindelse over-enskomstforhandlingerne.- Det kan vi slet ikke accepte-re. Det var direktørerne, der skummede fløden, mens økono-mien gik godt. Nu er der krise og så vil de have, at almindelige mennesker skal betale. No way, lyder den kontante melding fra Rasmus til arbejdsgiverne.

Netværket gør en forskel FLU lader ikke gode tanker bli-ve ved snakken. Udvalget har leveret en lang række konkre-te initiativer og medvirket til at udvikle Enhedslistens faglige politik på en lang række områ-der – f.eks. Enhedslistens dob-beltorganisering.FLU var også dybt involveret i Enhedslistens arbejde i forhold

til Laval-dommen og videre til udarbejdelsen af Enhedslistens politik mod løndumping. - Vi lagde også Enhedslistens linje i forhold til de offentlige over-enskomstforhandlinger i 2008, siger Rasmus Bredde og under-streger, at udvalget også er en-gageret i arbejderklassens dag-lige kampe:- FLU-medlemmer sikrede ek-sempelvis en tæt og løbende kontakt med de aktionerende R98 skraldemænd sidste år, ly-der den afsluttende kommentar fra Rasmus Bredde.

Fagligt Landsudvalg

Fakta om Fagligt Landsudvalg (FLU)Medlemmer: 12 faste i FLU. Der dukker mellem 30 og 70 op til faglige arran-gementer. Derudover et stort antal medlemmer tilknyttet de faglige net-værk. Vil din afdeling vide mere om OK-2010 kan FLU komme ud til afde-lingsmøde og holde oplæg.Hjemmeside: www.faglig.enhedslisten.dkwww.ok2010.enhedslisten.dkKontaktperson:�Karsten�Ditlevsen�[email protected]

Lars�Hostrup��Hansen,�Rød+Grøn

Herover:�Rasmus�Bredde.�Øverst�til�højre:�FLU�har�for�nylig�udgivet�folderen�Solidarisk�overenskomst�til�overenskomstforhandlingerne�i�foråret.

Det var direktørerne, der skummede fløden, mens økonomien gik godt. Nu er der krise og så vil de have, at almindelige mennesker skal betale. No way


Marianne�Frederik,Medlem�af�Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen (HB) har vedtaget en dagsorden og hoveddokumenter til års-mødet.

Der er fuldstændig enighed om langt hovedparten af dokumentet om en ny re-gering og en anden politik. Men der er to politiske linjer omkring en finanslov: 1) Under en S-SF regering kan Enhedslisten stemme for en finanslov, hvis vi har fået indflydelse og den er uden nye forringel-ser og med forbedringer. Den konkrete be-slutning skal dog op i den nye hovedbesty-relse. 2) Enhedslisten kan kun stemme for en finanslov, hvis en række betingelser er

opfyldt, f.eks. at tidligere forlig, finansie-ring af krige, hidtidig miljøpolitik og ind-vandrerpolitik fjernes. Der var størst op-bakning til linje et, 16 ud af 21.

De endelige forslag omkring krisetil-tag, klimapolitik og styrkelse af organisa-tionen var der stor opbakning til.

Et forslag om at etablere en elektro-nisk årsmødebulletin baseret på frivilli-ge kræfter blev vedtaget. FU udstikker rammerne og debattører kan melde sig til mail-debatten på landskontoret. Der arbejdes fortsat med at etablere et netfo-rum. Også OK2010 og 8.marts aktiviteter-ne blev drøftet. Ligesom der blev vedtaget en 8.marts udtalelse.

Indsats mod pirateriHB diskuterede og besluttede følgende:»HB er uenig i folketingsgruppens be-slutning om at stemme for forslag B59 om

at bekæmpe pirater ud for Somalia med krigsskibet Absalon i NATO-regi.

HB er enig i formålet om at beskytte søfolk og sejlads med nødhjælp, og vi er tilfredse med, at FT-gruppen har under-streget, at Enhedslisten fortsat ønsker en opløsning af NATO. HB er også enig i FT-gruppens holdning om, at der er brug for en bred indsats i Somalia, der kan hjælpe befolkningen ud af den elendighed, der i dag præger landet, samt at der skal slås hårdt ned på ulovlig overfiskning og for-urening af havet ud for Somalias kyst.

Men HB gør opmærksom på, at der bur-de være foretaget en grundigere drøftelse i partiet forud for godkendelsen af forslag af så principiel karakter. HB mener ikke, den pågældende militære indsats er løs-ningen på problemet.«

hovedbestyrelsen

Træk Danmark til venstre

Fredag d. 14. maj13-14.00 Indskrivning14.00 Åbningstale og konstituering

mm.15.00 Den politiske situation, beret-

ninger og debat17.00 Hovedforslag 1 – Enhedslisten

og dannelsen af en ny regering18.00 Middag19-21.00 Workshop/gruppearbejde

Lørdag 15. maj9.00 Hovedforslag 1, fortsat10.00 Hovedforslag 2 – Tag ansvar

for krisen – skru op for velfær-den

12.00 Frokost12.30 Hovedforslag 3 – Ud med fossi-

lerne og ind med fremtiden14.30 Hovedforslag 4 – Sådan bliver

Enhedslisten kampklar16.50 Indkomne forslag17.50 Fremlæggelse af kandidatud-

valgets indstilling18.00-20.00 Middag20-24.00 Musik og hygge

Søndag 16. maj9.00 Vedtagelse af kandidatliste 10.00 HB-valg10.30 Arbejdsplan11.30 Regnskab og budget Valg af kritisk revisor, til Rød

Fonds bestyrelse og lovudval-get

Præsentation af det valgte HB12.40 Afslutningstale(r)

Årsmøde 2010 – foreløbig dagsorden

Journalistisk�referat�af�HB-mødet�20.-21.februar


DebatIndlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind-læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Parlementarisk strategi

SF på vej i armene på VK

�Michael�Voss,�Roskilde

Det er under alle omstændig-heder et fremskridt at slippe af med VKO, men hvor meget for-andring kommer der faktisk ud af en S-SF-regering. Noget ty-der på, at vi risikerer at få VKO ind ad bagdøren, selv om de ta-ber næste valg.

I et interview til LO’s ny-hedsbrev A4 den 1. februar gjorde SF’s Ole Sohn et stort nummer ud af at forklare, at det er »ulogisk«, at der er store konflikter med VKO på nogen punkter. Ifølge SF-gruppefor-manden er det en hovedopgave for en ny regering »at genetab-lere det samarbejdende folke-styre«. Sohn mener sagtens, at man på én gang kan gennemfø-re venstreorienteret politik og samarbejde med de borgerlige.

Jeg glæder mig nu ikke til at se den politik, som S og SF vil føre midt under en økonomisk krise sammen med V og K. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi styrker Enhedslisten før, under og efter næste valg på i hvert fald tre fronter:

A) I arbejdet for at opbygge et pres udefra og nedefra på S og SF for, at en kommende re-gering for alvor bliver en foran-dring og forbedring – og ikke en gentagelse af VKO,

B) I arbejdet for at få så stor en folketingsgruppe, at En-hedslisten har flertal sammen med S og SF, så de ikke har no-

gen undskyldning for at indgå forlig med de borgerlige,

C) I arbejdet for hele tiden at præsentere politiske forslag, der faktisk løser de problemer, som arbejderklassen, folk på overførselsindkomst, flygtnin-ge, osv. har – uanset om det vækker arbejdsgivernes vre-de eller bryder med systemets rammer.

Finanslov: Skal EL med i regeringsgrundlag

�Hans�Jørgen�Vad,�Århus,�Hovedbestyrelsen�

Et flertal i HB mener, at EL nu kan stemme for finansloven – bare den ikke indeholder NYE forringelser. Denne markan-te ændring gav da også presse-overskrifter som “Første gang i partiets historie« osv., da fol-ketingsgruppen meldte det ud i december. Derfor rejser det spørgsmålet: Hvorfor er dette lige nu blevet så vigtigt? Frank Aaens svar er (både i HB og se-nest i Rød-Grøn), at ellers vil “Højrefløjen .. vælte en rege-ring, der ikke selv har flertal for sin finanslov – for at få en bor-gerlig regering og deres egen finanslov.« Mao. hvis ikke EL stemmer for finansloven, er en ny regering en umulighed!

Jeg har flere gange efterlyst dokumentation for, at det er en reel problematik, og det er lyk-kedes, at få Frank til at svare på debat-mailen i Århus. Men udover at konstatere, at “det er noget alle ved«, har Frank ikke vist andet end en JP-artikel fra 1996. Men det siger jo intet si-

ger om 2010/11, så jeg spurgte igen. Her svarede Frank, at der “står masser om EL og finanslo-ven«, men at han “ikke har fun-det er en skriftlig udgave af en borgerlig trussel som i 1996, men det fjerner ikke truslen.«

Det synes jeg er lidt for-tænkt: Hvilken konkret trus-sel og hvornår opstod den? For den var jo ikke været til ste-de i valgkampene – hverken i 2001, 2005 eller 2007. Mao. er det fortsat et mysterium, hvor-for det netop var i dette efterår, at folketingsgruppen fik brug for at melde ud, at EL nu “før-ste gang i partiets historie« vil stemme for finansloven.

Dette rejser også et andet spørgsmål. Nemlig om der er andet og mere, folketingsgrup-pen ønsker mandat til med det-te årsmødeforslag? Fx til at indgå i forhandlinger om for et nyt regeringsgrundlag? For så synes jeg, at vi skal have det åbent frem. Er det tilfældet, mener jeg, at det er noget, som der ikke kan advares kraftigt nok imod. For uagtet om det er med eller uden R, vil enhver re-gering på en “ansvarlig måde« forvalte systemets krise. Denne ansvarlighed bør EL ikke være en del af. Se bare SF – eller bud-getforliget i København.

Skal Enhedslisten være det tredje Socialdemo-krati? II.

�HC�Nielsen,�Rudersdal

I februarnummeret argumente-rer Frank Aaen for, at Enhedsli-sten kan stemme for en finans-lov for at »få udført de forbed-ringer, vi regner med at aftale«. For »en regering, der ikke kan få vedtaget en finanslov bliver væltet«.

Som en del af vor valgkamp skal vi altså på forhånd medde-le befolkningen, at vi vil stem-me for en finanslov, der inde-bærer krigsbevillinger til kri-gen i Afghanistan. Og indebæ-rer nye asociale nedskæringer

overfor kommunernes og regio-nernes økonomi, så de offentli-ge hospitaler bliver tvunget til at fyre flere folk, ventetiden på ambulancerne bliver længere, folkeskolerne fortsætter med at forfalde og flere elever stop-pes ind i klasseværelserne. Og børnene og de gamle skal beta-le mere for dårligere mad. For at redde en S-SF regering? En-hedslisten bliver da det tredje Socialdemokrati!

Hvis vor folketingsgrup-pe lægger – udslagsgivende – stemmer til, vil vor troværdig-hed som socialistisk parti være ødelagt. Skuffelsen og de tilin-tetgjorte forhåbninger være to-tal!

Skal Enhedslisten være støtteparti for S og SF? Og bøje vor politik efter en ny regerings grundlag?

Nej! Enhedslisten skal i ste-det allerede nu og i valgkam-pen meddele offentligheden, at vi stemmer i mod en reaktio-nær finanslov med krigsbevil-linger og asociale nedskærin-ger.

Vi risikerer, at en sociali-stisk politik vil føre til, at vi ryger ud af folketinget efter et hurtigt nyvalg. Men vi bevarer vor troværdighed og må så ar-bejde på at genvinde vor repræ-sentation og støtte i befolknin-gen og de sociale bevægelser med de medlemmer, vi har.

Denne diskussion er livsvig-tig for partiet! Når bladet kun udkommer én gang om måne-den, og Hovedbestyrelsen oven i købet har sparet januarnum-meret væk, har diskussionen og medlemsdemokratiet eks-tremt dårlige vilkår. Græsrod-spartiet er i virkeligheden top-styret og årsmødets beslutning om regeringsspørgsmålet vil ikke være ordentligt diskute-ret. HB bør sørge for en livlige-re diskussion i partiet!


Debat

Nej til nye forringelser – men ja til de gamle?

�Mikael�Hertoft,�Østerbro,�Medl.�af�Hovedbestyrelsen

Frank Aaen vil stemme for en finanslov under en ny S – SF re-gering, hvis den ikke indehol-der nye forringelser. Det sam-me vil Enhedslistens Forret-ningsudvalg nu, og det vil de fremsætte forslag om på års-mødet. Det lille ord ’nye’ be-tyder, at vi fremover godt kan stemme for gamle forringel-ser. S og SF har f.eks. indgået et forsvarsforlig med den nu-værende regering, der også fø-rer til bevillinger på finanslo-ven i årene fremover. Enhedsli-sten var ikke med i dette forlig. Men vi skal altså stemme for finansloven resultatet af det-te forsvarsforlig. Eller tag Fe-mern broen og nye motorve-je, der er et resultat af trafik-forlig. Bygningen koster pen-ge mange år frem i tiden. De er besluttet af den borgerlige re-gering i forlig med S, SF og de radikale. Skal vi stemme for en finanslov, der finansierer Fe-mern broen, motorvejene der cementerer bilismen og vejen mod klima afgrunden? Nej tak. Desværre er der mange udtalel-ser fra både Søvndal (SF), Thor-ning (Socialdemokraterne) og Vestager (De radikale) om, hvil-ken politik de vil føre hvis de får regeringsmagten. Søvndal og Thorning vil fortsætte rege-ringens udlændinge og retspo-litk, Vestager vil fortsætte re-geringens socialpolitik. Alle vil de fortsat støtte politiet og fort-sætte krigen i Afghanistan. De demokratiske muligheder for at beslutte noget, vil de parke-re i EU. En sådan politik er der ingen grund til, at Enhedsli-sten skal støtte eller stemme for finansieringen af. Der må andre boller på suppen.

Vi vil ikke betale deres krise – eller vil vi?

�Lars�Henrik�Carlskov,�Århus

Kapitalismen er i sin værste krise siden 1930’erne. Lige net-op i den situation mener FT-gruppen og et HB-flertal, at det er tid til at bryde et af vo-res mest grundlæggende prin-cipper og blive et “ansvarligt« parti ved for første gang nogen-sinde at stemme for den kapita-listiske stats budget, nemlig fi-nansloven! Det skete ikke en-gang under Nyrup, selvom de økonomiske konjunkturer var bedre og S og SF var mindre højredrejede.

Da SF i ‘67 for første gang stemte for finansloven (og VS blev dannet), blev SF kritise-ret for at ville administrere ka-pitalismen. Samme kritik kan i dag rettes mod EL, endda med langt større ret, fordi kapitalis-men er i langt større vanske-ligheder. Krisen betyder min-dre merværdiproduktion, ergo mindre til fordeling mellem ar-bejdere og kapitalister, følgelig mindre til parlamentarisk om-fordeling inden for kapitalis-mens rammer. S+SF’s mål er at redde kapitalismen, hvorfor de må angribe arbejderklassens levestandard, idet krisen skal betales. Vores mål er det mod-satte. De to mål er uforenelige, og derfor er det lig med selv-mord at ville agere sikkerheds-net for en S-SF-regering af frygt for, at den kommer i mindretal. Det ville overlade systemkri-tikken til det yderste højre. Vi skal i stedet mobilisere befolk-ningen for delreformer og mod systemet som sådan.

Derudover betyder en stem-me for finansloven også at be-villige penge til de flinke PET-fyre, der overvåger os, og til fortsat bombning af tusindvis af afghanske civile. Vores nej-stemme stopper ikke krigen i Afghanistan. Karl Liebknecht stoppede heller ikke 1. verdens-krig ved at stemme imod de ty-

ske krigsbevillinger. Modsat ham risikerer vores FT-grup-pe ikke at blive fængslet eller sendt til fronten. Men som Lie-bknecht viste, kan en nej-stem-me være med til at styrke den folkelige modstand mod krig og mod den sociale orden som helhed. Jeg stoler på, at mine partikammerater på årsmødet vil være med til at sikre, at vi ikke laver en “omvendt Liebk-necht«.

Svar: Enhedslisten og dannelsen af en ny regering

�Nikolaj�Villumsen,�Forretningsudvalget

Enhedslisten har med en ny S-SF regering mulighed for at få langt mere indflydelse. Der-for har HB taget fat på at dis-kutere Enhedslistens rolle un-der en forhåbentlig kommen-de ny regering. I det forslag FU har valgt at fremlægge for HB d. 20-21. feb. Slås det fast at En-hedslisten vil kræve maksi-mal indflydelse for sine manda-ter og at vi vil udvide princip-pet om at stemme for enhver forbedring af almindelige men-neskers vilkår og imod enhver forringelse til at gælde for fi-nansloven. Forslaget ønsker at lægge pres på S-SF for at opsige deres forlig med de borgerlige og styrke deres igangværende samarbejde med Enhedslisten til stadig flere områder. Derud-over understreger forslaget, at Enhedslisten vil arbejde ind-ædt på at forandre Danmark i en socialistisk retning under en ny regering. Et arbejde vi vil lave med tæt samarbejde med folkelige bevægelser som fag-bevægelsen, elev- og studenter-bevægelsen og klimabevægel-sen. Jeg ser frem til at fortsætte debatten om hvordan vi rykker Danmark i en rød retning både på HB-mødet og med hele orga-nisationen på årsmødet.

Internationalt

I krig med Enhedslisten?

�Lasse�P.�N.�Olsen,�Aalborg

Enhedslisten har – uden at be-grunde dette under folketings-debatten – i december stemt for at sende krigsskibet Absa-lon til Afrikas Horn for i NA-TO-regi at bekæmpe soma-liske pirater. I 2008 stem-te vi imod at sende Absalon af sted på en lignende mission. Absalon fangede dengang 88 pirater, hvoraf de 83 blev fri-givet, fordi de ikke kunne retsforfølges i Danmark el-ler andre steder. For at und-gå en gentagelse har den dan-ske regering indgået en ud-leveringsaftale med Kenya, der vil stå for retsforfølgelsen. Amnesty Internationals rap-port om Kenya fra 2009 teg-ner et dystert billede af landet. Kenyas regering har siden 2007 placeret kenyanske og uden-landske statsborgere i hemme-lige fængsler i nabolande uden kontakt til omverdenen. Soma-liske flygtninge i Kenya udsæt-tes for mishandling og over-greb, Kenya har så sent som i 2008 udleveret en fange i Gu-antánamo-lejren, og Kenya har ikke afskaffet dødsstraffen. Enhedslisten vender sig nor-malt imod, at Danmark udleve-rer mistænkte til lande med en så ringe retssikkerhed, og det er der al mulig grund til fort-sat at gøre. Også når det dre-jer sig om (mistænkte) pirater. Ifølge Modkraft.dk roser Dan-marks Rederiforening EL for støtten til krigsindsatsen, mens Sømændenes Forbund er mere kritisk og fremhæver, at pirateriet er produktet af fat-tigdom i Somalia. Sømændenes Forbund foreslår ganske en-kelt, at man sejler udenom Afri-kas Horn for at undgå pirater-ne. Dette ønsker Rederiforenin-gen ikke, fordi det ville være


dyrere (for skibsrederne), mens et krigsskib er gratis for dem. Der er næppe nogen, som ikke ønsker at sikre søfolks sik-kerhed, men jeg tvivler på, at det løser problemerne at sæt-te krigsskibe ind mod fatti-ge fiskere. Vi risikerer sna-rere at bidrage til en oprust-ningsspiral, der på ingen måde øger sikkerheden til søs. Somalia har brug for hjælp til udvikling og til opbygning af civile og statslige strukturer – ikke mere krig.

En forkert beslutning

�John�Graversgaard�og�Vagn�Rasmussen.

Det var en fejlagtig beslutning, da folketingsgruppen tilslutte-de sig udsendelsen af Absalon til Somalia for at stå i spidsen for Natos krigsskibe ved Soma-lias kyster. Begrundelsen var, at opfordringen kom fra FN, og at dens formål var at beskytte danske søfolk. Det sidste har allerede vist sig tvivlsomt.

FN ikke neutral, hvad angår Somalia. I december 2006 slut-tede et enigt sikkerhedsråd, i øvrigt også Danmarks stem-me, op bag den folkeretsstridi-ge etiopiske invasion af Soma-lia, og sikkerhedsrådet har for nyligt indført sanktioner imod Eritrea, som beskyldes for at hjælpe islamister i Somalia.

Som påvist af STS og be-kræftet af Rasmus Kraths ny-lige udsendelse om piraterne på DR2, så arbejder piraterne i tæt forståelse med magthaver-ne i Somalia. Disse magthavere er også kommet til magten via støtte fra FN. Det er bl.a. FN, der forsøger at presse et poli-tisk system ned over hoveder-ne på det somaliske folk, hvor magten ligger hos nogle af ver-dens værste krigsforbrydere.

FN-organisationer som UNDP har med støtte fra EU og fra Danida uddannet politi-styrkerne i den halvt autono-me republik Puntland, hvorfra piraterne kommer, og hvor dis-se politistyrker i dag er dybt in-volveret i piratvirksomhed.

Det er også værd at bemær-ke, at da de islamiske domsto-le havde magten i Somalia, var der slet ingen pirater, og at det var dette forsøg for somalier-ne selv for at kunne bestemme over deres eget land, der forelø-big blev bremset af den etiopi-ske invasion.

Hvad Nato angår, er den im-perialisternes militære arm. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvad Natos krigsskibe i vir-keligheden beskytter. Somali-as kyster har længe været præ-get af rovfiskeri fra trawlere fra verdens største fiskerinationer og af dumpninger af kemisk af-fald – inklusiv atomar affald – fra de vestlige landes industri-er. Er man sikker på, om det ikke er denne trafik, der skal

beskyttes? Og hvorfor spurgte folketingsgruppen ikke andre i partiet, før den tog den fatale beslutning?

Svar: Enhedslisten og pirateri

�Forretningsudvalget�og�Frank�Aaen Baggrunden for pirateri ud for Somalias kyst handler om fat-tigdom, korruption, overfisk-ning osv. Og situationen i sel-ve Somalia er bestemt uhold-bar. Enhedslistens tilslutning til beslutningsforslaget skyl-des behovet for beskyttelse af sømænd og nødhjælpsfartø-jer i området. Vi har fastholdt vores modstand mod NATO, og fremhævet, at der først og fremmest skal fokuseres på at løse problemerne med fattig-dom og ulovlig overfiskning, så der kan tilvejebringes et al-ternativt livs-grundlag for be-folkningen i området. Men den militære indsats kan her og nu hjælpe søfarten, mens de an-dre og varige løsninger kræ-ver meget længere tid. I forbin-delse med beslutningen, orien-terede Folketingsgruppen For-retningsudvalget, men inddrog ikke internationalt udvalg pga. kort behandlingsfrist. Folke-tingsgruppen har efterfølgende foreslået et åbent møde om pi-rateri og Somalia. Desuden be-handles det på kommende HB-møde.

Cuba

�Lars�Schou,�internationalt�udvalg

Internat. udvalg og dets Latin-amerikagruppe, afholdt d. 30.1 en vellykket debat om ELs ret ukendte Cubapolitik, der både påskønner de store fremskridt i levevilkår og som gode ven-ner påtaler kritisable forhold

omkring frihedsrettigheder. Oplægsholdere var vores int. sekr. Eva Flyvholm, form. f. Dansk-Cubansk forening, He-lene Caprani og cubansk-dan-skeren Rosalba Lopez, CBS. Et af de mest debatterede spørgs-mål var flere partier, i stedet for det nuværende etpartisy-stem for kommunister. Da kra-vet om flere partier ofte indgår i USAs kampagner mod Cuba, og begrebet forbindes tæt med det borgerlige demokrati, hol-der EL sig i sine udtalelser også fra at foreslå det direkte. Men partibegrebet er heller ikke et konstitutionelt problem, hver-ken i Danmark eller i Cuba. I begge landes forfatninger, er det kun personer der stil-ler op. I DK modificeres det så af valgloven. I Cuba er 60% af de valgte “tilfældigvis« fra det eneste tilladte parti CKP. Alt-så 40% partiløse repræsentan-ter, som næsten ikke findes i Danmark, hvor de mange par-tier, der givetvis er en automa-tisk følge af organisationsfri-heden, som er det Enhedslisten anbefaler i Cuba, opsamler næ-sten alle stemmer. Da socialis-men i Cuba skulle nyde en vis beskyttelse mod et evt. borger-ligt parlamentsflertal, idet en forfatningstilføjelse fra 2004 fastslår socialismens evinde-lighed, burde organisastions-frihed kunne diskuteres. Det er nemlig primært fraværet af politisk frihed under den realt praktiserede socialisme i Sov-jettiden, og fortielsen af det-te på dele af den vestlige ven-strefløj, der har stigmatiseret socialismen som løsning på den nuv. int. krise, på trods af at den forekommer evident og til en vis grad benyttes. Derfor er det idag nødvendigt, at so-cialismen går hånd i hånd med respekten for civilsamfundets politiske frihedsrettigheder, og derfor er ELs kammeratli-ge kritik af dele af det cuban-ske samfund berettiget. Hele-ne sluttede af med at invitere EL på studietur i Cuba. Det vil udvalget overveje.

Der er næppe nogen, som ikke ønsker at sikre søfolks sikkerhed, men jeg tvivler på, at det løser problemerne at sætte krigsskibe ind mod fattige fiskere

�Lasse�P.�N.�Olsen,�Aalborg


Debat

Den bolivianske revolution

�Dennis�Baggers�Laursen

Den 22. januar 2010 blev Boli-vias præsident Evo Morales ta-get i ed for sin 2. periode. Boli-via har gennemgået store for-andringer under Morales, og det socialistiske enhedspar-ti MAS (Bevægelsen for Socia-lisme). Udryddelse af analfabe-tisme, ligeret mellem mænd og kvinder, nationaliseringer af naturressourcerne, en miljøpo-litik der er langt mere progres-siv end noget vestligt lands, loft over mængder af jord over-klassen må eje, et nuanceret syn på koka-bladene, forbed-ringer af forholdene for landets proletariat, bønder og indiane-re, stabilisering af økonomien samt stigning i landets BNP, for blot at nævne nogle få af Bolivi-as fremskidt.

Men revolutionen var ikke uden blodsudgydelser. De kom ikke fra MAS’ side, men fra de kontrarevolutionæres. Blods-udgydelserne kulminerede med Pando-massakren i 2008, hvor 18 ubevæbnede civile blev brutalt dræbt af kontrarevolu-tionære og fascister, og yder-ligere over 100 blev såret. Det må være skæbnens ironi, at dette skete den 11. september.

Morales voksede op i en fat-tig bondefamilie, i landsbyen Orinoca, cirka 300 km. syd for La Paz. Han har organiseret fodboldkampe, og senere været ledende skikkelse i en fagfor-ening for koka-bønder. Han har flere gange siddet i fængsel for sine aktiviteter, og i 1989 blev han næsten tæsket til døde af styrker fra UMOPAR.

Personligt kender jeg ikke det store til Bolivia, da min vi-den primært kommer gennem avisartikler, film og dokumen-tarer på YouTube, samt Chri-stine Lundgaards blogindlæg på Modkraft (super gode ind-læg i øvrigt, Christine! Jeg hå-

ber du snart vil skrive nogle fle-re). Men efter at havde været til ALBA-mødet den 17. december, er jeg ikke et sekund i tvivl om at Morales er folkets mand, fol-kets præsident!

Til interesserede kan jeg anbefale dokumentaren Evo Morales President of Bolivia. Den varer ca. 1½ time, og føl-ger Morales op til valget i 2005. Den kan ses på YouTube med engelske undertekster.

Organisation

Hvad blev der af online-debatten?

�Ditlev�V.�Petersen,�Djursland

Engang i tidernes morgen blev der sendt et brev rundt til vore edb-folk. Landskontoret spurg-te, hvordan man bedst orga-niserede og drev et debatfo-rum for Enhedslistens med-lemmer. Dengang fandtes Wor-ld Wide Web ganske vist, men var endnu ikke masseudbredt, så snakken gik på et BBS (Bul-letin Board System). Dette BBS blev imidlertid aldrig til no-get, og den gamle blev teknik erstattet af WWW, der i dag-lig tale benævnes Internettet. Siden har Årsmødet besluttet, måske endda flere gange, at vi skulle etablere et debatforum på nettet. Dette forum skulle være lukket for andre end En-hedslistens medlemmer, der skulle identificere sig ved sign-on. Men hvad er der sket med dette arbejde? Engang imellem kommer der mystiske udmel-dinger fra HB om, at debatfo-rum ikke lige bliver til noget, at edb-folk er fratrådt, at det ak-tuelle arbejde er faldet til jor-den osv. Kort og godt ligner det noget, som vi har set hos flere myndigheder. Vi bliver derfor bekymrede for, hvad der sker eller ikke sker og hvor man-ge penge, der bruges? Penge er

det, som vi har mindst af, så de skal bruges godt.

Vi kan som lille parti ikke tillade os at kaste os ud i en stor opgave som selv at udvikle et debatforum. Er det det, man i Landsledelsen har gang i? For slet ikke at tale om udgifter-ne ved at vedligeholde egenud-viklet software. HB eller andre, må meget gerne komme med en status på, hvad der foregår.

Der eksisterer standard-software til at drifte et fo-rum. Mange af disse systemer er gratis i form af OpenSour-ce/GNU. Et lille ekspertudvalg burde hurtigt kunne undersø-ge de tilgængelige løsninger og komme med en kvalificeret indstilling til den nye HB. Alle løsninger kan konfigureres ef-ter vore behov. Desuden und-går vi at gøre os afhængige af specialistviden ved egenudvik-lede programmer. Selvflg. skal der afsættes folk til selve drif-ten af løsningen.

Ved at vælge en standard-løsning kan vi meget hurtigt få etableret det debatforum, som vi har savnet så længe.

Svar: Debatforum lang tid undervejs

�Marianne�Frederik,�på�vegne�af�Forretningsudvalget

Dette er et svar til Ditlev Peter-sen, Djurslund, der spørger til hvordan det går med at opret-te online-debatten, og hvad det kommer til at koste?

Ja, det er rigtigt, at det er vedtaget på HB- og årsmøder, at Enhedslisten skal arbejde på at få oprettet et netforum for debat mellem medlemmer-ne. Men ikke alle har været klar over, hvad dette indebæ-rer. Vi har begrænset ressour-cer, derfor må en sådan online debat baseres på frivillig ar-bejdskraft, derfor er vi afhæn-gig af denne frivillige arbejds-kraft. Der er i HB nedsat en ny

arbejdsgruppe, der skal kom-me med forslag til en løsning på HB-mødet 20.-21.marts. De planer vi følger lige nu, handler om at anvende kendte tekniske løsninger; altså vi skal ikke ud at købe nyt program eller selv udvikle programmer. Men der skal opbygges et system, der er brugervenligt og dette sy-stem skal vedligeholdes i form af en slags redaktion, der sør-ger for nogle retningslinjer for deltagelse i debatten og at dis-se overholdes. Der skal opret-tes nogle emnegrupper og nog-le tovholder for disse grupper, eller hvad vi nu vælger at kal-de det.

På årsmødet vil man kunne debattere det under HB-beret-ningen, hvis du ønsker det. Du og andre kan deltage i HB-mø-det i marts eller forhøre dig om oplæg og beslutninger op til og efter HB-mødet.

Derudefra�Bent�Jørgensen,�Vordingborg

Når man sidder på en gammel gård, for enden af en halv kilo-meter markvej, dækket af me-terhøje snedriver, så lad mig starte med at skuffe en del, det er romantisk, også i den grad, på den anden side, er man i den position ikke just i vælten, men henvist til stille eftertanker om fortidens politiske strabad-ser, som jeg her vil snævre ind til den nærmeste fortid, nem-lig kommunalvalget, novem-ber, 2009.

I månederne før valget, hav-de Rød Grøn i hvert nummer omtale af det forestående valg, og dertil et danmarkskort, der blev mere og mere rødt, i takt med at afdelingerne, selv i de fjerneste provinser meldte sig. Jeg kan jo kun drømme om det kæmpe arbejde afdelingerne har lagt i dette valg, som endte så fatalt for Enhedslisten, med tab af både kommunale og re-gionale mandater, og ingen nye


forposter med rødt flag.Det blev registreret på en

enkelt side i Rød+Grøn efter valget, dog kun med de valgte, og så måtte den nærmere eva-luering komme i næste num-mer, tænkte jeg, men bortset fra en side om Ringsted lokalaf-deling, der heller ikke opnåede noget mandat, blev kommunal-valget ikke omtalt, ingen “hall of fame« for dem der røg ud, el-ler omtale af de nye der var tæt på et mandat.

Groft sagt, er kommunalpo-litik voldsomt underprioriteret i Enhedslisten, det ejer ikke no-gen prestige i partiet, et bedre bevis end den manglende om-tale efter valget, fås næppe. Og egentlig fatter jeg ikke, at afde-lingerne ikke protesterer over for den usynliggørelse deres arbejde er udsat for. Kræv til eksempel, at mindst 2 sider i Rød+Grøn skal handle om kom-munalpolitik og lad så øerne øst for Storebælt få en fast rejsese-kretær, i lighed med Jylland og Fyn, istedet for en løs vikar op til et valg. Og bland så de dele-gerede til årsmødet, istedet for københavn til venstre og pro-vinsen til højre, det vil gavne dialogen og forståelsen.

Diverse

Svaret er ny kritisk pædagogik

�Frede�Nielsen�Carstens

Anders Nørgaard Samuelsen (ANS) efterlyser i vores blad (febr. 2010) med god grund en diskussion om vores sociali-stisk parties syn på opdragel-se, socialisering, dannelse og undervisning, altså pædagogik og jeg spørger: Hvorfor er pæ-dagogik ikke i fokus i vores vi-dende og solidariske parti?

Jeg vil kort svare ANS, at jeg sammen med en kollega på Hans ReitzelsForlag til efter-

året udgiver bogen: Ny kritisk pædagogik! Det er netop et for-søg på at formulere en sociali-stisk pædagogisk kritik i det samfund vi lever i.

Du anfører at børnene skal fokusere på modsætninger (og modsigelser) i samfund og til-værelse, deltage i fælles prak-tisk arbejde, demokratiske bør-nemøder, anlæg af byggelege-pladser – og så siger du osv. osv. Men hvad tænker du på med osv. osv.?

Hvis vores blad Rød+Grøn bad mig om at skrive en kronik eller artikel om Ny kritisk pæ-dagogik vil jeg redegøre for bo-gens tænkning, praktikformer, praksis og teori – i kort form selvfølgelig!

Her kun: Lad os forvente plads i bladet og partiet til at inddrage det (social)pædago-giske perspektiv som led i poli-tisk og økonomisk orientering i dette samfund.

Vores gode repræsentanter i folketinget har nok at gøre og derfor får det pædagogiske felt ikke tilstrækkelig opmæksom-hed i partiet -internt og udad-til! Lad os derfor aktualisere dette felt i fremtiden.

Ligestilling af kapital og arbejde

�Arne�Thomsen,�Vordingborg

Enhedslistens principprogram kritiserer kapitalismen, og i programmets pkt. 7: »Den so-cialisme vi kæmper for«, hæv-des det, at den »ikke kan kom-poneres på forhånd«, men at »vi skal bevare en offentlig sek-tor«, at »arbejderne skal over-tage produktionsmidlerne«, og at »virksomhederne skal opgi-ve profitjagt« og i stedet »føl-ge en behovsstyret økono-mi«, der er »demokratisk plan-lagt«, samt at vi skal nå frem til et »klasseløst/kommunistisk samfund«. Det lyder jo smukt og rigtigt, om end det er »frem-

tidsmusik«. Men de fleste væl-gere vil nok se det som en gen-tagelse af Sovjetunionens plan-økonomi – med varemangel, fattigdom og diktatur. Det er umuligt, tror jeg – i Danmark, i EU – og hvad skal vi så med En-hedslisten?

Det er i denne situation, jeg mener, vi bør opstille et delmål, et alternativ til den nuværen-de kapitalisme, som er mindre drastisk, men som dog bevæ-ger samfundet i den retning, vi ønsker, som kan vinde et demo-kratisk flertal og kan gennem-føres! I stedet for utopien, at op-hæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne, kun-ne man indføre ligestilling af kapital og arbejde – både når det gælder det at lede og forde-le arbejdet og delingen af den opnåede profit. Det ville sik-re den effektivitet i virksomhe-derne, som den klassiske socia-lisme aldrig har magtet. Hvis al virksomhedsskat tillige gik til en almennyttig erhvervsfond, ville man have god mulighed for at behovsstyre erhvervsli-vet samt opfylde samfundets pligt til at skaffe arbejde til alle, som vil arbejde.

Det er ikke klassisk marx-istisk socialisme, men det vil give os et langt bedre samfund, i stedet for passivt at vente på muligheden for en socialistisk revolution, der måske aldrig indtræffer.

Der vil næppe kunne fast-holdes et flertal imod et sådant

forslag, hverken i Danmark el-ler i EU.

Til slut: De økologiske om-kostninger fra vore menneske-lige aktiviteter kan passende indlægges i varernes pris, så har vi de nødvendige midler til at rydde op efter os.

Stop rygerdød og red velfærden

�Flemming�Leer�Jakobsen,�Vejle

Mange højtråbende politikke-re har skreget på nedskærin-ger på dagpenge eller tidligere afskaffelse af efterlønnen for at skaffe nok arbejdskraft i frem-tiden. Men det er slet ikke nød-vendigt. Med et snuptag kan skaffes 60.000-100.000 flere i arbejdsstyrken over de næste 10 år. I år 2000 døde der 12.000 mennesker herhjemme som føl-ge af rygerelaterede dødsfald.Men rygerdød er ikke den ene-ste konsekvens. Der er syge-husomkostninger i forbindel-se med rygning. Region Syd-danmark har beregnet, at hver KOL-ramt koster samfundet 80.000 kr. årligt i omkostnin-ger. Samtidigt anslås der at være 100.000 alene i Region Syddanmark, der lider af KOL. Kan man nedbringe bare den-ne ene rygersygdom, kan der skaffes det beløb, som arbejds-markedskommissionen endte

Hvis vi som venstrefløj skal styrkes, så kræver det, at hele venstrefløjen tager ansvar for at udvikle vores fælles medier, så disse ikke bare fungerer som talerør for hver sine strømninger

��Jakob�Lindblom,�Århus


Debat

Og der er noget at bygge på! Modkraft og Arbejderen er de to største venstrefløjs-medier med hver sine styrker. Modkraft med den aktivisti-ske venstrefløj, det internatio-nale og gode blogs og temasek-tioner mm. og Arbejderen med det faglige, EU, uddannelsesbe-vægelser, velfærdsforringelser mm. Begge har mange læsere, men slet ikke nok. Dette gæl-der også venstrefløjens tids-skrifter, hvor ildsjæle kæmper for at holde Det Ny Clartè, Kri-tisk Debat, Solidaritet, SI mv. oven vande. Skal vi have tid til en ordentlig teoretisk debat og politisk udvikling, så skal der flere læsere til og større støtte.

Mit håb er, at vi i 2010 får sat gang i en mediedebat på venstrefløjen, og at Enheds-listen som parti tager større ansvar for at informere om og styrke venstrefløjens medier blandt medlemmer og sympati-sører. Derfor vil jeg rejse debat-ten på årsmødet. Men allerede nu kan debatten starte, og jeg håber, at flere vil benytte sig af abonnementstilbuddet hos Ar-bejderen på 225 kr. for 2 måne-der og 550 for et halvt år, lige-som jeg håber, at flere vil mel-de sig ind i Modkrafts støtte-forening Medkraft og desuden bakke op om vore tidsskrifter. Ligeledes håber jeg, at flere vil melde sig i Facebookgruppen “Træt af borgerlig mediedomi-nans – styrk venstrefløjens me-dier«, hvor debatten også kører og der informeres om de for-skellige venstrefløjsmedier.

med at skulle finde – hvert år! Nemlig otte milliarder kroner. Og det kun for én ud af de i alt 5 regioner. Læg dertil de øvri-ge omkostninger ved kræft og åreforkalkning.En reduktion af rygerdødsfald er altså en stor gevinst ikke bare for samfundet som sådan, men også for den enkelte nu-værende ryger samt vedkom-mendes familie, venner og om-gangskreds. Rygere udgør en ressource, som vi i dag smider væk. Giv os andre den glæde at leve en del år mere, så vi kan nyde samværet med dig.

Styrk de venstre-orienterede medier

�Jakob�Lindblom,�Århus

Tiden skriger på venstreori-enteret politik: Finanskri-se, fødevarekrise, klimakri-se, fremmedhad, nyliberalis-me og EU-centralisering. Alli-gevel er opbakningen til den del af venstrefløjen, som vil an-det end lappeløsninger på ka-pitalismen ikke stigende. For mig at se hænger det især sam-men med den borgerlige medi-edominans og en defensiv ven-strefløj. Hvis vi som venstre-fløj skal styrkes, så kræver det, at hele venstrefløjen tager an-svar for at udvikle vores fælles medier, så disse ikke bare fun-gerer som talerør for hver sine strømninger, men faktisk kom-mer ud over rampen og bidra-ger politikudviklende.

Møder og arrangementer i Marts

Afdelingsmøder(M)=Medlemsmøde(G)=Generalforsamling(O)= Offentligt møde

Albertslund Andet 8. marts 2010 kl. 18.00-22.00Enhedslisten Albertslund inviterer sam-men med KPiD og SF til hyggeligt 8. marts arrangement. Der vil være talere fra de 3 partier samt mulighed for at købe økolo-giske sandwich, øl og vand. Bandet Olivia spiller. MS har bod og samler ind til kvinder i Afrika. Alle er velkomne! Albertslund Musikhus´ Foyer, Bibliotekstorvet 1, Albertslund

Djursland (M) 15. marts 2010 kl. 19.00Café Kolind Kolind

Europaudvalget Andet 13. marts 2010 kl. 13.00-18.00Enhedslistens EU politik efter Lissabon. Den nye EU traktat påvirker vores hverdag og mulighederne for politisk medbestem-melse. Og de danske forbehold er blevet mere betydningsfulde. Men hvordan og hvorfor? Hør forklaringerne fra bl.a. Søren Søndergaard (MEP) og Rune Lund. Bliv klogere og vær med til at opgra-dere vores EU politik. Vi skal have styr på argumenterne inden en valgkamp. Derfor opfordres alle afdelinger til at sende en deltager, og alle interesserede er velkomne. Se program på enhedslisten.dk. Importøl og frivillig tur på restaurant efter seminaret. Tilmelding til Henrik på: [email protected] eller 61271204. Arr. Europagruppen. Studiestræde 24

Frederiksberg (M) 10. marts 2010

Faaborg-Midtfyn (M) 21. marts 2010 kl. 13.00Johannes Lund, Kirkesøvej 10A Nr. Søby, 5792 Årslev

Gribskov (M) 01. marts 2010 kl. 19.30Christine Scherfig, Faksemosevej 61, 3230 Græsted

Gribskov Andet 08. marts 2010 kl. 19.30Vores kulturklub Sol, Sand og Socialisme afholder 8. marts arrangement, hvor Ditte Haarløv Johnsen vil komme og præsentere sin film, »One Day«.Tisvilde Bio , Hovedgaden 38, 3220 Tis-vildeleje

Guldborgsund Andet 23. marts 2010 kl. 19.00Kulturforsyningen , Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund (M) 30. marts 2010 kl. 19.00Kulturforsyningen , Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Haderslev (M) 22. marts 2010 kl. 19.00Bispen , Bispegade 3, 6100 Haderslev


Møder og arrangementer i Marts

København (G) 20. marts 2010 kl. 10.00-16.00Københavnsgeneralforsamling. Dagsorden m.m. på http://kbh.enhedslisten.dk. Ver-densKulturCentret, Nørre Allé 7

Region Hovedstaden Regionsrepræsentantskabsmøde 13. marts 2010 kl. 13.00-16.00Regionsrepræsentantskabsmøde i Region Hovedstaden. Dagsorden m.m. på http://hovedstad.enhedslisten.dkStudiestræde 24, st.

Ringsted (M) 2. marts 2010 kl. 19.30Medlemsmøde: Kvindernes Kampdag. Debat om ungdomsliv i Ringsted. Hvad sker der i Latinamerika. Hvad sker der på årsmødet. Forårets aktiviteter er på vej – kom og vær med i planerne.Ahornhallen , Ahorn alle 48-50, 4100 Ringsted

Roskilde (M) 16. marts 2010 kl. 19.00-21.00Kildegården , Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

Rudersdal (O) 8. marts 2010 kl. 19.30Kvindernes internationale kampdag fylder 100 år. Og der er fornyelse af overenskom-sterne indenfor LO området med mulighed for storkonflikt. Line Barfod (MF) taler bl.a. om OK 2010 og LIGELØN NU! Dis-kussion om kønspolitik og ligestilling. Birkerød Bibliotek, lille sal. Stationsvej 38, 3460 Birkerød.

Silkeborg (O) 11. marts 2010 kl. 19.00Fattigdom – virkelighed og visioner! Et offentligt møde i EU’s fattigdomsår. Oplæg til spørgsmål og debat ved: Line Barfoed MF Ehl. Jens Anders Brogaard, Leder af Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg Elin Sonne, socialudvalgsformand i Silk-eborg (SF) Medborgerhuset Søvej, Søvej 3, 8600 Silkeborg

Skive (M) 1. marts 2010 kl. 19.00Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15, 7800 Skive

Svendborg (G) 20. marts 2010 kl. 12.30Enhedslisten Svendborg, Møllergade 105, 5700 Svendborg

Sydhavnen (G) 6. marts 2010 kl. 14.00Generalforsamling og fest! Egon på Ernie Wilkins Vej 3, 1.mf

Vesterbro (M) 2. marts 2010 kl. 18.00kl. 18.00-19.00: Intro-kaffe for nye ansigter på Vesterbro. kl. 19.30 Medlemsmøde om Kvindernes Kampdag den 8. marts. Kvindernes Internationale Kampdag – hvorfor nu det? Oplæg fra Marie Jonassen fra Ø’s 8.Marts-Udvalg og indspark fra Enhedslistens Queergruppe. Efter pausen tager vi temperaturen på klimakampen efter COP15-fiaskoen. Oplæg ved Vesterbro Klimaagent Morten Glintborg Rasmussen.Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V

Vesterbro (G) 6. marts 2010 kl. 12.00-16.004. generalforsamling for Enhedslisten Vesterbro. Valg af bestyrelse og en række andre vigtige poster. Debat om arbejdsp-lan for Vesterbro 2010.Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V

Vesterbro (M) 16. marts 2010 kl. 19.30Nu starter valgkampen! Vesterbros Or-ganizer-team holder oplæg om hvordan vi skal mobilisere Vesterbro-vælgerne for at slippe af med den rædselsfulde regering. Alle aktivister, der vil deltage i valgkam-pagnen er velkomne. Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V

Vordingborg (G) 22. marts 2010 kl. 19.00Dagsorden ifølge vedtægter, (se hjemmesi-den), kaffe med ostemadMedborgerhuset i Kirkeskoven, Vording-borg

Østerbro (M) 2. marts 2010 kl. 19.30Ny regering og hvad så? Diskussion op til årsmødet.Frank Aaen holder oplæg om en formentlig kommende S/SF-regering og om vores holdning til en sådan.Østerbrohuset , Århusgade 103, 2100 København Ø

Østfyn (M) 23. marts 2010 kl. 18.15Årsmødeforberedelse. Benny Pieszak, Byg-aden 5 Bovense, 5800 Nyborg

Aalborg Demonstration 8. marts 2010Demonstration i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Vi har i Aalborg-afdelingen i samarbejde med de faglige og politisk bevælgelser/partier i Aalborg arrangeret demonstration som starter klokken 16.00 ved gammeltorv, der vil være et kort optog med taler og fælles-sang. Følg med på vores hjemmeside for at se nærmere program.

Aalborg (M) 10. marts 2010 kl. 19.00Vi vil på mødet diskutere afdelingens holdning til en finanslov under en cen-trum-venstre regering. Der vil være to oplæg og herefter er ordet frit. Enhedslis-ten Aalborg, Søndergade 12, 9000 Aalborg

Aalborg (G) 27. marts 2010 kl. 11.00Efter Generalforsamlignen vil der være mad og rundvisning i det nye hus. Se vores hjemmeside for nærmere information. En-hedslisten Aalborg, Søndergade 12, 9000 Aalborg

Arrangementer

I biografen med Enhedslisten GladsaxeTorsdag d. 4. Marts. kl. 19.00, Gladsaxe Bio, Bagsværd Hovedgade 116Den 4. marts fylder Enhedslisten Gladsaxe år og inviterer derfor Gladsaxes borgere og kammerater gratis i biografen. Se Michaels Moores seneste film om finan-skrisen og dens følger: 19.00: Forevisning af »KAPITALISMEN – en kærlighedshistorie” 21.00: Reception med forfriskninger Arr.: Enhedslisten i Gladsaxe

Enhedslistens EU-politik efter LissabonLørdag d. 13. marts kl. 13 -18, Studiestræde 24, KøbenhavnDen nye EU-traktat påvirker vores hverdag og mulighederne for politisk medbestem-melse. Mød Søren Søndergaard (MEP) og Rune Lund, og vær med til at opgradere vores EU politik. Se program på enhedslisten.dk. Arr.: Europagruppen

Møde for Kommunister i EnhedslistenSøndag 14. marts 2010 kl. 12:30 – 17:30Studiestræde 24, st. København KDagsorden: Kommunalvalg, antiracisme, årsmødet i Enhedslisten, folketingsvalg m.m.Mødegebyr ca. kr. 100 til delvis rejseud-ligning til kammerater, der kommer langvejs fra. Mødet starter med frokost kl. 12:30 – kl. 13:00. Tilmelding Henning Jakobsen: [email protected], 21 82 94 20Arr.: Kommunister i Enhedslisten

Startskud – Møde om OK 2011 for offentligt ansatteTorsdag den 18. marts 2010, kl. 19.00Studiestræde 24, st., KøbenhavnOverenskomsterne skal fornys – og vi skal have Enhedslisten på banen!Derfor inviteres Enhedslistens offentligt ansatte til startmøde om vores arbejde om overenskomstfornyelsen.Se program på www.enhedslisten.dkArr.: Arbejdsgruppen under Fagligt Lands-udvalgNæste deadline på Rød+Grøn

er den 11. februar kl. 9.00,og bladet udkommer den 1. marts

t

Rød

+Grø

nSt

udie

stræ

de 2

4, 1

. 145

5 K

øben

havn

K

40 m

m

Anb

efal

es:

Ad

ress

eænd

ring

o.lig

n.

Tele

fon:

xx

xx x

x xx

u

dgi

vers

tel

efon

nr.

Der

er

valg

mul

ighe

der

imel

lem

at

un

dla

de

at s

kriv

e no

get

elle

r at

b

enyt

te e

n af

følg

end

e va

riant

er.

a:

Ud

send

t vi

a: (M

ax 2

lini

er g

erne

8 p

kt.)

Por

tose

rvic

e A

pS

P

ostb

oks

9490

, 949

0 P

and

rup

ELL

ER b

: U

dgi

ver:

N

avn:

Ad

ress

e:

P

ostn

r. +

by:

evt.

tel

efon

nr.:

e

vt. e

mai

l:

UM

MId

nr.:

xxx

xx

Ved

til

køb

på

10 ø

re p

r. in

dle

vere

t ad

ress

e, r

etun

eres

uan

brin

gelig

pos

t

ved

tilf

øjel

se a

f føl

gend

e te

kst

“Ret

uner

es v

ed v

arig

ad

ress

eænd

ring”

Pos

t D

anm

ark

forb

ehol

der

sig

re

tten

til

at p

åfør

e af

tage

lig

stre

gkod

e la

bel

i d

ette

felt.

Ved

kom

bin

atio

nen

Pos

t D

anm

ark

+ C

ityM

ail p

rinte

s i

adre

ssep

rinte

ren

he

nhol

dsv

is:

Pos

t D

anm

ark

City

Mai

l Dan

mar

k

30 m

m

135 mm

Pos

t D

anm

ark

Rosa�G.�Røn

Hvornår fandt man på, at det skulle hedde �arbejdsgiver� frem for �arbejdskøber�? Jeg har siddet og kigget i de gamle paroler, fra dengang 8. marts stadig var en ung og spændstig kamp-dag, og dengang hed det �Til kamp mod arbejds-køberne for bedre vilkår.� Så er det da til at for-stå!Vi har en forhandling, og vi har noget arbejds-kraft, og nogen der vil købe den. Grundlæggen-de har vi altså noget, arbejdskøberne gerne vil have, og så kan det da ikke gå helt galt.

Anderledes med arbejdsgiverne: Kan man overhovedet tillade sig at forlange mere, nu de allerede har været så storsindede at give én et arbejde? Det er et noget mere bøvlet udgangs-punkt. �Lønmodtagere i alle lande... �ej, det er der sg�itte meget swung over. Næh, skal man endelig tage ordet seriøst, så må de rigtige arbejdsgivere, landets største ar-bejdsgivere rent faktisk, vel være dem der går på gaden 8. marts. Kvinder udfører stadig langt det meste af alt det huslige arbejde, og de gør det ganske gratis. Så ligeløn? Jo tak, det mang-lede da bare. Hvis vi så også kunne begynde at nærme os lige arbejde, ville det da snart begyn-de at ligne noget.

Jeg har meldt mig som fan, selvom jeg er socialdemokrat. Jeg synes Johanne gør det godt, og jeg synes ikke, vi kan undvære Enhedslisten. De ser tit tingene på en anden måde, som jeg ikke mener en S-SF regering kan undvære«

Karen�West,�Enhedsliste-fan�på�www.facebook.com/enhedslisten

Arbejdsgivernes internationale kampdag

» Jeg har været i SUF i lang tid, og da Enhedsli-sten Hedensted manglede en kandidat til kom-munalvalget, meldte jeg mig ind for at stille op. Jeg er mest aktiv i SUF, da jeg mener, at det er stedet, hvor man skal lægge sine kræfter som ung revolutionær socialist«

Ny i Enhedslisten

UM

MId

nr:

4233

2

Lea Taghinejad-Fadaker, 20 år

Sprød Front!

Documents

100 års kvindekamp - org.enhedslisten.dk · Mere ligestilling med rød blok » Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat