Forført  af  …      …  Don  Juan  i  Esbjerg    Af  Peter  Wang     Mozarts slidstærke mesterværk tåler meget. Forklaringen er enkel: Fortællingen har stor almengyldighed; personerne og replikkerne er lige så spillevende i dag, som de var i 1787; teksten har intet tanketungt gods, der kan lede instruktører på afveje – det hele handler om sanselighed, drifter, begær og følelser. Ægte opera. Musikken er på én gang letfattelig og original – i nogle øren direkte moderne: de tre danseorkester, der på samme tid spiller i tre forskellige taktarter eller djævlemøllesekvensen ved statuens ankomst til Don Juans aftenmåltid. Anmelderen mindes faktisk kun at have set 1½ dårlig opførelse af Don Juan – men rigtig mange gode; Den ny Operas opførelse i Esbjerg fredag 26. august var blandt de allerbedste og morsomste. Med den minimalistiske scenografi skabes maximal fleksibilitet for personernes sceniske udfoldelser; og de bliver aldrig kedelige: Med fremragende sang og eminent skuespil fylder alle medvirkende deres roller perfekt: Jens Søndergaard er Don Juan og Morten Staugaard er Leporello. Inger Dam-Jensen og Bo Christian Jensen som Donna Anna og Don Ottavio er skildret som en lille småborgerlig familie; en sjov idé, som ikke er uden belæg i partituret, hvor Mozarts smukke arier til Don Ottavio ikke kan skjule hans slatne almindelighed. Liv Oddveig Midtimageli rammer den evigt-forførbare og uendeligt-svigtede Donna Elvira meget præcist. Med Joachim Knop og Tuva Semmingsen er vi rykket et par socialklasser ned til den naive – men med rette også aggressive – Masetto, og den lige så naive – men også snu og fiffige – Zerlina. Begge sang fremragende. Også rollen som kommandanten blev til fulde udfyldt af Jesper Bruun-Jensens magtfulde bas. Et helt igennem usædvanligt vellykket cast. Den for Mozarts Don Juan så enestående blanding af umoralsk alvor og lavkomik forløses perfekt. Trods valget af dansk som syngesprog var det måske ikke lige nemt for alle tilhørere at fange denne dobbelthed, så måske skulle man have suppleret med et tekstanlæg. At jeg personligt ikke i stand til at afkode alle de anvendte ideer, symboler og ekstra personer, der sendes på scenen er der ikke noget at gøre ved; eksempelvis er opstillingen af det rejseklare persongalleri – incl. Elviras kammerpige men excl. Zerlina – som afbildes i programhæftet, uforståelig. Måske er det mig, der er tungnem; skidt med det; der er så meget andet at glædes over:

Eksempelvis den entusiasme, der stråler ud af Den Ny Opera og dens leder Lars Ole Mathiasen, som ikke alene havde godt styr på Baroksolisterne, men som også syntes at lede sin institution i en meget måbevist retning. Så lang tid erindringen rækker tilbage har Esbjerg haft store og gode ambitioner på det musikkulturelle område. Bliv endelig ved med det. Forestillingen spiller 28. og 29. august i Esbjerg. Derefter 2.,4., 6. og 7. september på Folketeatret i København. Alle forestillinger bør være for fulde huse.

DON  JUAN:  Jens  Søndergaard  LEPORELLO:  Morten  Staugaard  DONNA  ANNA:  Inger  Dam-­‐Jensen  DONNA  ELVIRA:  Liv  Oddveig  Midtmageli  DON  OTTAVIO:  Bo  Kristian  Jensen  ERLINA:  Tuva  Semmingsen    MASETTO:  Joachim  Knop  KOMMANDANTEN:  Jesper  Brun-­‐Jensen    ISCENESÆTTELSE:  Katrine  Wiedemann  SCENOGRAFI:  Maja  Ravn  LYSDESIGN:  Antonio  Rodrigues  Andersen    MUSIKALSK  LEDELSE:  Lars  Ole  Mathiasen