Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Sådan styrker dudine knogler

12sider

guide

Det kan du selv gøreLider du af knogleskørhed?

Foto: Iris

2

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og

www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning An-dersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der

kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

Af Heidi Pedersenhped@bt.dk

Rygsammenfald, hofte-brud eller brækkede håndled. Det kan blive konsekvensen for de danskere, der lider af knogleskørhed og ifølge en ny undersøgelse dropper deres medicin.

Patienter dropper medicinenFoto: Iris

knogleskørhed: Alt for mange danskere, der lider af knogleskørhed, und-lader at tage deres medicin. Det kan få katastrofale følger.

Fire ud af 10 danskere med knogleskørhed vælger at stoppe deres behandling, som ellers ville kunne forhindre risikoen for knoglebrud, viser en ny undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af medicinalvirksom-hederne GSK og Amgen. Og det er ganske alvorligt, me-

ner professor og overlæge Bo Abrahamsen ved Gentofte Ho-spital, der har specialiseret sig i knogleskørhed.

- Man får cirka dobbelt så mange knoglebrud, som man ville have fået, hvis man havde fortsat med medicinen, siger professoren, der selv står bag en lignende ny undersøgelse,

3

som også viser, at danskerne har det med at droppe behand-lingen for knogleskørhed - el-ler osteoporose, som det kal-des i lægesprog.

Et hav af knoglebrudI forvejen skyldes omkring 60 procent af alle knoglebrud i Danmark knogleskørhed. Sygdommen er hvert år skyld i 10.000 hoftebrud, 7.000 bræk-kede underarme og mindst 2.000 brud på rygsøjlen. De samfundsøkonomiske omkost-ninger lød i 2011 på cirka 4,6 milliarder kr. i form af ind-læggelser, genoptræning med mere, viser en nylig undersø-gelse fra Aalborg Universitet.

Knogleskørhed er en knog-lesygdom, som skyldes, at mængden og styrken af knog-levævet er væsentligt nedsat. Den rammer ofte folk over 65 år og kan være arveligt betinget. Cirka 500.000 dan-skere har sygdommen, men kun 100.000 er i behandling. Så længe der ikke er brud på knoglerne, er knogleskørhed nemlig en usynlig sygdom. Folk kan således ikke mærke, når deres knoglevæv ned-brydes, og derfor har cirka 400.000 danskere i dag syg-dommen uden at vide det.

Kan ikke mærke virk-ningenNår mange lader være med at tage deres medicin, skyldes det primært, at de fleste ikke kan mærke, at medicinen vir-ker.

- Mange patienter kan ikke umiddelbart mærke, at de får færre smerter. Og derfor hol-der mange op med at tage den, fordi de er bekymrede over bivirkningerne, som f.eks. ma-vesmerter eller halsbrand, si-ger professor Bo Abrahamsen

4

om de såkaldte bisfosfonater, der er det billigste og mest anvendte præparat mod knog-leskørhed.

Det er dog ikke kun den manglende effekt, der er årsag til, at folk dropper deres me-dicin. For andre kan det være svært at få medicinen til at passe ind i deres daglige ryt-me, hvis den for eksempel skal tages på bestemte tidspunkter af døgnet.

Tilpasser behandlin-genIfølge Bo Abrahamsen skal man dog ikke være ked af at komme tilbage til sin læge og sige, at man ikke kan tåle me-dicinen - eller at den ikke pas-ser ind i hverdagen.

- Vi kan altid finde en be-handling, som kan tilpasses den enkelte, siger Bo Abra-hamsen.

Han fortæller, at der findes mange typer af medicin for knogleskør-hed. Noget kan man nøjes med at få en gang om ugen, mens andre præparater kan tages én gang i kvartalet. Nogle steder i lan-det er det endda muligt at få en enkelt årlig ambulant behand-ling på sygehuset, hvis ikke

man kan tåle de andre typer af medicin.

Opfølgende scanningI Osteoporoseforeningen ken-der man alt for godt til proble-met. Derfor forsøger man hele tiden at oplyse danskerne om vigtigheden af at tage sin me-dicin.

- Vi møder desværre mange patienter, som ikke føler, at de ved nok om sygdommen og be-handlingsmulighederne, siger formanden for foreningen, Ulla Knappe.

Vi møder desværre

mange patienter, som ikke føler, at de ved nok om sygdommen og behandlingsmu-lighederne

Hun så gerne, at de prakti-serende læger i højere grad gjorde opmærksom på, at pa-tienterne kan komme til en opfølgende scanning efter to til tre år, hvor de kan få målt, hvor meget kalk de har i krop-pen, og på den måde se, om medicinen har virket.

- Det kunne bruges som et aktivt værktøj til at motivere patienterne til at blive ved med at tage medicinen, siger Ulla Knappe.

Medicin mod knogleskørhed skal i de fleste tilfælde tages fem til ti år – hos enkelte kan behandlingen vare hele livet.

5

Få meget mere indhold påPLUS for 29 kr. per måned

Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om:

Sundhed

MotionPrivatøkonomi

Rejser

Slank

Se mere på bt.dk/plus

eller b.dk/plus

6

7

8

To gange har Kate Søren-sen nu - trods højlydte pro-tester fra sin læge - valgt at droppe medicin, der sandsyn-ligvis kan bremse nedbrydnin-gen af hendes knogler. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen

- Jeg er ikke nogen særligt god patient, må jeg indrømme. Selv om knogleskørhed er en alvor-lig sygdom, er den jo usynlig, og i lange perioder mærker man ikke så meget til den. Det får mig til at satse mest på alt det, jeg selv kan gøre for at styrke mine svage knogler, si-ger den 57-årige bogholder fra Herlev.

Alvorlige bivirkninger fik hende til at droppe først en pil-lekur og siden en injektionsbe-handling.

Havde mistet højdeI 2007 opdagede hun, at hun havde mistet højde og gik der-for til lægen. Ved en scanning fandt man tydelige tegn på af-kalkning af knoglerne og alle-rede et tydeligt brud i ryggen. Det var årsag til en del ømhed og smerter.

- Pillerne gav mig imidlertid ret hurtigt bivirkninger i form af stærke mavesmerter og ty-delige føleforstyrrelser. Bl.a. mistede jeg følelsen i mine ben. Meget ubehageligt.

- Så jeg valgte at stoppe be-handlingen, men sagde ikke noget til lægen før seks må-neder senere. Han blev vred over, at jeg var stoppet uden hans samtykke, siger Kate Sø-rensen, der på det tidspunkt fortrød sin handling.

Hellere spise sundt end tage medicin

Kate Sørensen har droppet to medicinske behandlinger for knogle-skørhed efter ubehagelige bivirkninger. Foto: Torben Bagge

- Jeg var ikke klar over, at risikoen for at brække knog-lerne er højere uden medicin. Hvis jeg havde vidst det, var jeg nok gået til lægen, før jeg stoppede.

Fik iskias-smerterFor nogle måneder siden

sagde hun så ja til en ny be-handling med midlet Prolia, der gives i form af halvårlige indsprøjtninger. Men da det gav hende væskeophobninger og iskias-smerter (ondt i læn-den, red.), valgte hun også at kvitte det - dog efter at have konsulteret lægen. Efter som-merferien skal hun måske i en

ny behandling. Hun har fået tid hos en speciallæge.

- Jeg har hele tiden været opsat på samtidig at gøre en masse selv. Jeg spiser så sundt, jeg kan. Cykler, løber og går i træningscenter. Jeg har fået det bedre ved at spise mere grønt, mere fisk og mere lyst kød frem for rødt. Jeg droppe-de mælkeprodukter og ost for tre år siden, men er meget be-vidst om at få nok kalk gennem andre fødevarer, og jeg tager fast tilskud af både kalk og D-vitamin, siger Kate Sørensen, der håber på en snarlig scan-ning, som kan vise, om noget af det virkelig nytter.

9

Hvis du vil undgå knogleskørhed, er det en god ide at sætte ind så tidligt som muligt. For du kan faktisk godt træne dine knogler i bedre form.De fleste ved at kalk er godt for knog-lerne, og en nem måde at få kalk på er gennem mælkeprodukter.

- Men man skal supplere med D-vitamin, der er hjælper optagelsen af kalk. Og det gælder ikke kun for børn. Også når man er voksen hjælper calcium og D-vitamin på knogleomsætningen – specielt efter overgangsalderen, hvor optagelsen af calcium bliver dårligere, siger Eva Wulff Helge.

Det skal du spise

Guide

Gode kilder til kalk ● Et glas minimælk (2 dl): 248 mg kalk

● Broccoli (100 g): 44 mg kalk

● Spinat (100 g): 219 mg kalk

● Mandler (100 g): 240 mg kalk

● Havregryn (100 g): 180 mg kalk

Det anbefales at voksne indtager 800 mg kalk om dagen.

Gode kilder til D-vitamin:

● D-vitaminer essentielt for optagel-sen af kalk i tarmen. Du skal have 7,5 microgram om dagen.

Gå efter:

● Æg, der indeholder ca. 1 microgram pr. hele æg

● Ål og laks, der indeholder 30 micro-gram D-vitamin pr. 100 g.

● Sollys (dog ikke hvis du bruger solcreme)

Hvis du tager D-vitamin som kosttil-skud, så husk at det er et fedtopløseligt vitamin, så derfor optager man det bedst, når man spiser noget fedt til - feks nogle nødder.

10

Hvis du vil undgå knogleskørhed, er det en god ide at sætte ind så tid-ligt som muligt. For du kan faktisk godt træne dine knogler i bedre form.

Ole Stougaard er kandidat i idræt og sundhed fra SDU, triatlet og personlig træningscoach i firmaet Multitesta.

1: Al vægtbærende aktivitet er godt. Som for eksempel løb, og hvis din form er til det, kan du udfordre dine knogler med løb i bakker, intervaltræning og hop. Svømning eller anden skånsom træning gør ikke så meget for dine knogler.

2: Husk at bruge kroppen hver dag. Tag trappen, hop, løb sjip - så du aktiverer knoglerne og vækker dem lidt.

3: Opsøg holdsport som fodbold, håndbold eller basket ball - der får du en hel pakke af aktiviteter, der er gode for knoglerne.

4: Styrketræning er rigtig godt. Hvis du kan, er det bedre at træne med frie vægte end på maskiner, da det er hår-dere. Men hvis du er begynder, så start med benpres på for eksempel 60 kilo eller nogle brystøvelser på maskine, hvor du også har masser af vægt på.

Sådan skal du træne dig til stærkere knogler

Guide

11

Miniprogram til dig, der ikke er til boldspil:Kom i gang med at sjippe - det er en god måde at få de knoglestyr-kende stød op gennem kroppen på.

SJIP: 5-10 minutter tre gange om ugen. Hvis du ikke kan sjippe kon-stant i 10 minutter, så tag 10x50 eller 5x100 hop, skift til en anden aktivitet - for eksempel et squat på et ben, og genoptag sjipningen indtil du i alt har sjippet de ti eller fem minutter. Suppler en løbetur et par gange om ugen.

Kilde: Ole Stougaard

Der gælder de samme regler som med så meget andet træning. Kom ud helst tre gange om ugen, mindst to - og træn mellem en halv om en hel time. Alternativt kan du fokusere på at bruge kroppen 15 minutter hver dag, hvor du udfordrer knoglerne.

Kilde: Ole Stougaard

Så tit skal du træne

12

PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk

BLIV SUND MED CHRIS

Chris skriver blandt andet om:

Skal vi leve som i stenalderen?

Brug dine dårlige undskyld-ninger til noget godt

Sådan kommer du af med stressen

Sådan holder du fast i dine nye gode vaner.

Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv.