Forundersøgelserne forud for Femern forbindelsenFra 0,004 Kvadratmeter borekerner til 5000 kvadratmeter udgravning

Et nålestik i landskabetNår den almindelige metode ikke

kan brugesog det forhistoriske landskab er

udvisket

Må nye arkæologiske metoder tages i brug

Forundersøgelsesprocessen med boringer og spunsede kasser kan illustreres som en firetrinsraket

Kerneboringer1 860 000 kvadratmeter

Snegleboringer1 300 000 kvadratmeter

Spunsede Kasser

1120 kvadratmeter

Indstillet tilUdgravning

58 000 kvadratmeter

Første trin bestod i at boremaskiner hentet op borekerner på 7 cm i diameter efter et på forhånd udlagt Grid

Det udlagte Grid bestod af i alt 1600 punkter der dækkede hele det 187 ha. store undersøgelsesareal

Resultatet var disse borekerner

Kernerne blev analyseret på følgende tre måder

Og sluttelig blev kernerne soldet efter

antropogen slået flint.

Den geologiske lagfølge blev

analyseret

De forskellige lags indhold af

makrofossiler blevanalyseret og dateret

Udbredelsen af antropogen bearbejdet flint fra borekernerne sammenlignet med de områder der

senere blev indstillet til udgravning.

Indstillede områder (skraveret), slået flint (gule cirkler)

Landskabsmodellen i minus 3 meter under nuværende niveau

LER

GYTJE

Tørv sand

Dette kort var vores udgangspunkt inden vi startede på forundersøgelsens fase 2

LER

Forundersøgelsens Fase 2 startede med snegleboringer

Snegl – 1,3 m i diameter

Roejern

Foringsrør som skulle forhindre

nedskridning af masser

Snegleboringerne blev placeret ud fra to kriterier; - hvor der var bearbejdet flint fra fase 1

- og ud fra landskabsmodellen

Snegleboring = rød stjerne

Ler

SandGytje

Tørv

Snegleboringerne gav os et rigt fundinventar af såvel træ, faunalevn og oldsager af flint

Tilspidsede og brændte pæle

Faunalevn

Redskaber

Via landskabsmodel og fundene fra snegleboringerne udpegedes de steder hvor vi ville sætte de 70 spunsede

4 x 4 meter kasser

Kasserne er markeret med lyseblå

Snegleboringerne med rød stjerne

Ler

Tørv

Sand Gytje

Endnu flere maskiner

Spunsmaskinen25,7 m høj65 ton tung

Små dybe kasser – med tilhørende afstivningsramme og ”blindgravning” gjorde arbejdet i kasserne til en udfordring

Trods de tekniske udfordringer kom der gode fund i kasserne som dette fiskegærde!

Hvad ved vi egentlig ?Boring 1880 indeholdt tre afslag og et stykke ildskørnet flint fundet på ler – disse fund sammenholdt med landskabsmodellen på stedet gjorde at vi satte en kasse med forventning om at det her kunne være en boplads……på tørt land.

Der kom et fiskegærde - Ikke sådan at forstå at vi blev skuffet over fundet men….

Snegl Z 1880

Fiskegærdet

Dækningsprocent indenfor de områder der blev udpeget til at grave kasser var alene * 6,1 promille

Den gennemsnitlige dækningsprocent for områder indstillet til arkæologisk udgravning var kun* 15 promille

Fandt vi de små pladser – ja….og nej

Her sad en person og slog flint – personen vendte trolig ikke tilbage

Evaluering af vores erfaring ved brug af kerne- og snegleboringer til arkæologisk forundersøgelser af inddæmmede arealer

Soldning af borekernerne efter antropogent slået flint giver ikke et resultat der står mål med tiden det tager

Samtlige borekerners stratigrafi skal gennemgås for at kunne opnå en landskabsmodel der er tættest mulig på det oprindelige landskab

Snegleboringerne skal lægges der hvor landskabsmodellen viser at det er sandsynligt at der har ligget et forhistorisk aktivitetsområde

Den lave dækningsgrad medfører at det er nødvendig at indkalkulere muligheden for kostbare overraskelser i budgetteringen af eventuelle

udgravninger

Kerneboringer er anvendelig som arkæologisk redskab til såvel

Genskabelse af oldtidens nu overlejrede landskab, det være sig såvel i inddæmmede

arealer som i mosearealer

Samt til at afdække kulturlags udbredelse og omfang ved by arkæologiske undersøgelser

Gråsten Nor

SLUT