Nettet spreder kulturAf Emir & Zaphod

Kultur over nettet spredes på alle mulige forskellige måder, mest via

hjemmesider som facebook og myspace, lige nu er det meget populært at have

en profil på facebook. Der er ca. 90 millioner aktive brugere på facebook. Der

oprettes mange grupper på facebook, og vi har fundet nogen som er oprettet

specielt for banecykler. I disse forummer bliver der skrevet meget om hvordan

det er at køre en banecykel. Nogle synes at det skal være forbudt og andre

omvendt.

Banecykelkulturen

Der er mange flere der er begyndt at

interessere sig for banecykler, fordi det er

noget nyt for de fleste og fordi de gerne vil

prøve, hvad de ser på TV. EuroSport og nogle

danske kanaler viser nogle gange profesionelle

banecykelryttere, der kører ræs på en rund

speciallavet bane. Når de har kørt et par

runder, går det til sidst så hurtigt, at de ikke

engang behøver at træde på pedalerne, fordi

de bare drejer rundt og rundt. Mange bliver

fascineret af dette , og dem der kan lide lidt

hastighed og spænding prøver disse

banecykler. Banecykler uden bremse er også

blevet et større fænomen i trafikken.

Fænomenet stammer oprindeligt fra USA,

men er nu også kommet til Danmark. Især i

København er det blevet meget udbredt. De

første cyklister der begyndte at bruge

banecykler uden bremser i Danmark, var

især cykelbudene. Og senere hen blev det især

udbredt over nettet og diverse fora. Cyklen har

i stedet fast nav på baghjulet, der kun tillader

at bremse med kraften fra cyklistens egne ben.

Der er altså ingen lovpligtige bremser. Politiet

har i længere tid kæmpet med at få ram på

dem, men uden de helt store resultater.

Interview med Angus Edmond

Vi har interviewet Angus Edmond fra

trackbikeshop, som selv er interesseret i

banecykler og arbejder i en banecykel

forretning. Han udtaler: ”jeg tror banecykler

er blevet så populære fordi, det er nemt, de

skal have mindre vedligeholdelse end normale

cykler. Man kan også få dem billigt og de har

et lækkert og enkelt design.” Han siger også

de r e r e t spec i e l t ne twork me l l em

banecyklisterne, ligesom med folk på

motorcykler. ”Man hilser på hinanden, når

man ser en anden på en banecykel. Folk

mødes på nettet, diverse fora og arrangerer

diverse arrangementer kun for banecyklister.”

Angus Edmond begyndte selv at køre

banecykel, efter han prøvede det i London.

Han synes selv det var meget lettere, og man

behøver ikke at lægge så mange kræfter i

cyklen, for at komme hurtigt rundt. Han siger

også, at det mest er på eget ansvar at køre på

banecykler uden bremser, folk skal selv

bestemme inden for deres egne grænser, men

ikke alle gør det, så han forholder sig neutralt

til det.

<h1>Nørdkultur</h1>  Din nørd. Det udtryk er hørt ofte i offentligheden om forskellige personer der enten ved en masse, fordyber sig ekstremt indenfor et emne eller bare ser ”nørdet” ud.   Men hvad betyder ordet nørd egentlig? For at kunne besvare det, må vi lige gå tilbage i historien og tjekke op på hvordan udtrykket egentlig er opstået. Ordet nørd forekom første gang i Dr. Seuss’ bog, ”If I Ran the Zoo”, fra 1950. Ordet er i denne bog et navn på et fantasi‐dyr, som sammen med andre fantasidyr lever i en zoologisk have.  Ordet begyndte at blive brugt i Detroit derfra, som så bredte sig til hele USA og også Skotland i 1960erne, som et synonym for ”square”, der betød at man kun tænkte ”inden for boksen”, altså at man kun tænkte på én måde slags måde og ikke kunne tænke anderledes end denne. Senere blev det så stavet nurd, som beskrev en person der fortrækker at studere frem for at feste. Derfra har det så langsomt udviklet sig til det moderne syn på nørder.  Nu ser man på nørder som intelligente personer, som fordyber  sig meget, eller generelt bare ved meget om et eller flere emner. Der findes dog stadig stereotyperingen af nørder, som er hvide drenge med briller og fedtet langt hår.  

Hvad laver disse nørder så, som adskiller dem så meget fra ”normale” folk?  For fem år siden ville udelukkende man sige, at en nørd var en der sad foran computeren dagen lang, drak colaer og åd pizzaer. Nu er det dog helt anderledes. Nørder i dag er  meget forskellige, og de er ikke så 

adskilt fra andre folk mere. De er blevet mere ”mainstream”.  Betydningen, og om det er negativt eller ej, kan varierer meget i dag. En nørd kan være en person, som fordyber sig meget indenfor et 

specifikt emne, i et stort eller lille omfang. Dette emne vil det meste af tiden være et teoretisk emne. Dette kan for eksempel være en person, der går rigtig meget op i matematik eller tysk. En person der går meget op i noget ikke‐teoretisk, såsom en sportsgren, vil normalt ikke blive opfattet som værende nørd.  En nørd er samtidig et sjældent brugt skældsord, men sjovt nok bliver det ofte sagt til folk, der på ingen måde er nørder.  En del af nørdkulturen er noget fuldstændig anderledes, end det man normalt kendetegner som værende nørdede interesser; 

” ...what they lack in physical strength they make up in brain power. Who writes all the best selling books? Nerds. Who directs the top grossing Hollywood movies? Nerds. Who creates the highly advanced technology that only they can understand? ...Nerds” 

Rapmusik.Nerdcore er en form for rapmusik, hvor man rapper om at være nørd. Ofte handler sangene om nørdede ting såsom computer, spil,  yoyo’er m.m.  Nerdcore er mest udbredt i USA og                             er endnu ikke kommet til Danmark.                                           I begyndelsen                                                var det mere                                                 en fritids‐                                                aktivitet,                                                men i takt med                                                              at det er                                                           blevet                                             kendt kan flere                                                nu leve af at                                                                 optræde og                                             udgive musik.                                

Vi har været i kontakt med en af disse sangere, Mc Frontalot. Han er en af de største lige for tiden indenfor nerdcore, desværre havde han meget travlt og havde derfor ikke tid til at svare på vores spørgsmål. Andre nerdcore artister er f.eks. MC Lars, YTCracker, MC Router, MC StevenHawking og MC Chris.  Vi har fået fat i MC Lars, som er en lidt mildere nerdcore artist. Han rapper derfor ikke direkte om de ekstrem nørdede ting, men mere en blanding af livet og it. Han kalder sit rap for ”post‐punk laptop rap”.  Vi har stillet ham nogle spørgsmål, som han har svaret på i en lettere sarkastisk stil. Han skriver selv, at vi skal tage hans svar ”with a grain of salt”, altså at vi ikke skal tage det fuldstændig bogstaveligt.  

            

              

” The typical nerdcore fan is a 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat  60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life. ”  

                                                 

 

What does nerdcore mean to you? White people rapping over Nintendo music samples about not getting laid.  How popular is nerdcore in the U.S? 

Enough to draw 30‐250 people in any given city in the U.S, when three of the biggest names are on a triple bill together. 

How big is the ”audience”? 5 milion downloaders average the plays on Last.fm of me, MC Frontalot, MC Chris and YTCracker.  Who is the typical nerdcore fan? A 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat  60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life.  Do you see nerdcore as a fulltime job or more like a hobby? 

I see it as a fulltime job.  ’Why nerdcore, as opposed to regular rap? What makes it special? 

  It’s proof that you don’t have to be            from the Bronx and live in a             cardboard box, to talk               rhythmically about your life                 over break beats.                        Lastly, does nerdcore have                               similarities to regular                                  gangsterrap, as in                                     gangfights or                                      drivebys?                                          YTCracker will                                             hack your PC and                                            steal your                                           identity, and                                          spam your entire                                         family if you diss                                                him. 

MADVANER

09/01-08 KULTORVET 2 8:30 P.M.- skrevet af Frederik, Nicolas & Louise.

date location time

Hvordan man spiser ordentligt.

En god vane er at spise frugt til

morgenmad, og generelt de første fire

timer efter man er stået på. Det er

meget sundere end at spise korn- eller

proteinrige fødevarer. Det er godt

fordi, det hjælper med at udrense

kroppens affaldsstoffer, samtidig med

at det indeholder masser af vitaminer

og mineraler som hjælper med at

fordøje den mad, der, senere på

dagen, bliver spist.

Det er i orden at spise fødevarer med

fedtstoffer, det gælder bare om hvilke

fedtstoffer det er. Det gode fedt, som

er det umættede, kommer fra fisk,

olivenolie, raps- og tidselolie og

nødder. Det dårlige fedt, som er det

mættede, kommer fra rødt kød,

sukker, fede mælkeprodukter og

friturestegte varer.

Undgå for meget sukker. Når man mad

med stort sukker-indhold så stiger

blodsukkeret i første omgang hurtigt,

men efterfølgende falder det lige så

hurtigt, og så får man lyst og trang til

mere sukker.

Det er godt at spise masser af

kostfibre, da de hjælper med at

transportere uønskede stoffer ud af

kroppen. Hvis man spiser meget usund

mad er det vigtigt at man også spiser

de anbefalede 600 gram frugt og grønt

hver dag. Så har kroppen en større

chance for at skille sig af med de

dårlige stoffer.

Hvorfor skal jeg spise sundt?

Ja, det er et godt spørgsmål. Man ville

jo normalt sige, at ellers bliver man

fed, men der er faktisk mere end det.

Undersøgelser viser, at risikoen for at

få kræft og udvikle hjertesygdomme er

mindre når man spiser meget frugt og

grønt, og risikoen bliver mindre jo

mere frugt og grønt man spiser, men

det gælder kun op til 600 gram. Efter

det bliver effekten ikke formindsket

mere. Frugt og grønt har også den

egenskab at det har en god virkning i

forhold til fedme, sukkersyge og andre

sygdomme.

Frugt og grønt indeholder også

vitaminer, mineraler og kostfibre, men

har et lille energiindhold, der gør at

man kan spise meget uden at tage på i

vægt.

Den meste frugt og grønt er

fedtfattigt. Det gælder dog ikke

avocado, nødder og oliven, der

indeholder en del fedt. Men fedtet

heri er af det gode, umættede fedt.

I frugt og grønt finders der over 5000

forskellige stoffer, og derfor kan man

ikke bare spise en slags frugt eller

grønt, og så glemme det andet, da

man ikke ved præcis hvad der giver

den gavnlige effekt på helbredet. Men

der er sandsynligvis tale om et

sammenspil mellem mange ting.

Derfor er det vigtigt at spise varieret,

når man snakker om frugt og grønt.

Men selvom man skal spise sundt for

at undgå alt dette, tæller alt frugt og

grønt med, også hvis de indgår i en

pizza eller burger. F.eks. tomat, agurk

eller salat.

Selvom nogle af nærings-stofferne går

tabt når mad som dette tilberedes,

bliver andre mere tilgængelige, så de

lettere kan optages i kroppen.

Til sidst skal det også siges, at frugt og

grønt sagtens kan drikkes! Juice kan

supplere 1 af de 6 stykker frugt og

grønt man skal spise om dagen, dog

kan det kun tælle for ét stykke, da det

er vigtigt at få forskellige slags frugt og

grønt.

Mad omkring Kultorvet.

Mange unge tænker over hvad de

spiser, men hvor meget skal man

tænke over det? Og hvorfor bliver der

ikke kun solgt sund mad? Det jeg har

fundet ud af er at mange unge syntes

at det er nemmere at få fat i usund

mad, hvis du lige sider foran

Computeren så er det nemt lige at

ringe til pizzeriaet der alligevel ligger

lige rundt om hjørnet.

Og kan man overhovedet ringe og

bestille noget som vi vil kalde sundt

mad? Og hvor meget forskelligt sund

mad er der?

Jeg har været nede i de forskellige

forretninger og prøvet på at finde ud

af, om det er nemt at få fat I sund

mad, er der meget forskelligt, hvad

tilbyder de forskellige forretninger, og

om det er dyrere. Det jeg har fundet

ud af er at det er meget nemmere at

finde usund mad og som dem jeg

spurgte sagde det samme. Men det er

ikke nødvendigvis billigere. Jeg har

været nede I de forskellige butikker

omkring Kultorvet, og spurgt hvilke

sunde retter de kunne tilbyde. Og om

de var begyndt at fokusere mere på

sund kost. Det jeg fandt ud af at

selvom man måske ikke lige ser det så

tilbyder alle de steder jeg har været

sund kost. Men selvfølgelig fokuserer

nogle butikker mere på sund kost end

andre. F.eks. EMS Deli der kun

fokuserer på sund kost mens andre

butikker som Sunset der har en lille

smule sundt, men hvad siger de unge

til det?

Jeg har spurgt folk fra It-gymnasiet på

Niels Brock, om de syntes at de spiser

sundt og hvorfor eller hvorfor de ikke

spiser sundt og jeg har fundet ud af at

der faktisk er en del der i hvert fald

tænker over hvad det er for noget de

spiser. Mens der jo også er dem der er

heldige og bare ikke kan lide usund

mad, men det kan jo både være en

indre tanke som man har med at det er

usundt og derfor ikke vil spise det.

Men de fleste som hellere spiser sund

mad er fordi at de har det bedre med

sig selv bag efter, de siger også at

nogle gange er det svært at lade være

med lige at gå ned og købe en pizza

eller en burger på McDonald’s og min

mening er at det er da også helt i

orden, det var faktisk meget tæt

mellem dem der syntes at de spiser

ordentligt og dem der ikke syntes at de

spiser ordentligt, hvilket jo bare siger

at der er en del folk der syntes eller

ved at de ikke spiser ordentligt, og den

gruppe hører jeg til, ikke fordi at jeg

spiser så meget fastfood, men fordi at

jeg ikke spiser nok, jeg spiser ikke de

anbefalede 6 gange om dagen jeg

spiser for det meste 2 gange om

dagen, hvilket jeg jo også ved får mig

til at føle mig træt og ikke giver mig

den energi der skal til for at køre en

dag igennem på højtryk, et af de store

problemer efter min mening er bare at

sundt mad er for dyrt, og fastfood er

blevet for billigt ud over det så tjener

man jo mere en nok som ung, i hvert

fald hvis pengene skal gå på mad.

Spiseforstyrrelser.

Anoreksi, bulimi, tvangsspisning og

ortoreksi, en og samme ting, men

stadig så forskellige.

Vi har undersøgt lidt, og er noget frem

til en masse resultater. Blandt andet

har vi fundet ud af, at der er 4 former

for spiseforstyrrelser; bulimi, anoreksi,

tvangsspisning og orto-reksi. De meste

udbredte er bulimi og tvangsspisning.

10 % af alle spise-forstyrrelsesramte

lider af anoreksi, hvilket ikke er meget,

da anoreksi er den mest omtalte af de

fire ovennævnte.

Før man siger, at der er tale om

anoreksi, skal man have en vægt på

mindst 15 % under normal-vægten.

Det er langt mere udbredt mellem

piger end drenge og omkring 1 % af

alle teenagepiger udvikler anoreksi. En

anorektiker sulter sig selv og dyrker

overdrevet meget motion. Nogle går

sågar let påklædt, da det kræver en del

energi at skulle opretholde krops-

temperaturen. Folk, der bliver ramt af

anoreksi har ofte mangel på selvværd,

og de har som regel en del mangel på

selvkontrol.

Selvom anorektikere er sygeligt tynde,

mener de stadig selv, at de er fede, og

det er dér, problemet ligger. Anoreksi

kan medføre død i værste fald. Vi har

undersøgt lidt og så fundet ud af, at

der er en helbredsprocent på 25 &

efter 10 år, og 7 % er døde. Grunden til

disse ringe tal er, at anorektikere ikke

er særlig motiverede for at komme i

behandling for deres lidelse. De ofre,

der bliver kureret for sygdommen, må

døje med konsekvenserne af under-

ernæringen som anoreksi medfører;

Svækket immunforsvar, mangel-

sygdomme og knogleskørhed, hvilket

blot er nogle af de mange

konsekvenser som sygdommen har.

Bulimi er derimod en sygdom, hvor

man spiser rigtig meget, og så kaster

det op igen. De spiser som regel i

hemmelighed og i store ædeflip. Man

skønner, at omkring 4 % af unge

kvinder og 1 % af unge mænd lider af

denne sygdom. Det er primært folk i

15-25års alderen, der udvikler bulimi.

Mennesker, som arbejder inden for

vægt- og kropsområde, så som sports-

udøvere, modeller, fitnessinstruktører

og lignende, er særlig udsat.

Tvangsspisning har ikke rigtig nogen

ligheder med anoreksi og ortoreksi,

kun det at det er lige så usundt. Men

tvangsspisning er ligesom bulimi en

overspisning. Tvangsspiserne er som

oftest overvægtige, da de indtager så

enorme mængder mad og ikke gør

noget ved det.

Tvangsspisning kan være trøste-

spisning, så de æder, når de er kede af

det, og generelt bare når de keder sig.

De spiser faktisk hvornår end, de kan

komme til det. Denne lidelse er rigtig

svær at opdage, da man som oftest

bare tror, at det er normal overvægt,

så vi har ikke rigtig haft mulighed for at

finde tal på, hvor mange der lider af

tvangsspisning.

Og så den sidste spiseforstyrrelse,

ortoreksi, hvilket også er kaldet ”den

fjerde spise-forstyrrelse”, hvilket er en

rimelig ny spiseforstyrrelse. Forskellen

på denne og så anoreksi/bulimi er, at

ortoreksi ikke starter med, at man vil

tabe sig og blive så tynd som muligt,

den starter blot med, at man vil være

sund, men når man udvikler ortoreksi

vil det sige, at det sunde er blevet

udviklet til en sygelig besættelse af

sundhed. Ortorektikere sparer på

fedtet i maden, de fleste undgår i det

hele taget fedt, hvilket gør, at deres

livsstil ikke længere er sund, men

direkte sundheds- skadeligt.

Både bulimikere, anorektikere og

ortorektikere dyrker overdreven fysisk

træning, og de har i det hele taget en

del til fælles. De ender også alle ud i

sygelig undervægt i forhold til tvangs-

spisning. Selvom det kun er få

procenter af alle mennesker, der lider

af spiseforstyrrelser, er det alligevel alt

for mange, og der burde gøres noget

mere ved det ifølge os. Dog ved vi ikke,

hvordan dette kunne forbedres, men

noget burde gøres.

Grunden til disse spiseforstyrrelser er

mange. Det kan være på grund af

stress og hårdt pres, det kan være, hvis

man mister en, man holder af;

trøstespisning. Mange udvikler spise-

forstyrrelser, fordi de har lavt

selvværd. Folk, hvis liv de ikke selv kan

kontrollere, udvikler anoreksi for at

bevise, at der er noget, de selv kan

styre i deres liv, nemlig deres

madindtag, men det ender med, at de

bliver afhængige af det, og dermed

syge, så det kan de faktisk heller ikke

styre. Spiseforstyrrelser udvikles af

både biologiske, psykiske og sociale

grunde.

Den ny verden er kommet for at blive!

Interne%et er blevet meget populært i  dag, vi 

kan  næsten  ikke  leve   uden  interne%et.  Vi 

sender e‐mails  i  stedet for at sende breve og i 

dag  foregår  meget  af  vores  arbejde  på 

computeren.  Vi   oploader  feriebilleder  på 

forskellige  hjemmesider.  Der  er  et  hav  af 

muligheder. Meget af vores  hverdag er fly%et 

Bl   interne%et.  Blandt  de  mest  populære 

hjemmesider  kan man nævne;  YouTube.com 

og  Facebook.com,  som  i   sig  selv  er  flere 

milliarder værd. Det meste  på  hjemmesiderne 

er  brugerskabt  indhold,  såkaldt  web2.0.  Det 

var nok de færreste  der havde forsBllet sig de 

muligheder,  der  er  i   dag.  Det  var  også   de 

færreste,  som  havde  en  computer  og 

internetadgang 10  år  Blbage.  De  som  havde 

en 

computer,  havde  det  på  arbejdet.  De  fleste 

hjemmesider  kunne  man  ikke  bruge  Bl   ret 

meget andet end informaBonssøgning og der 

var  ikke  noget,  som  hed  Facebook,  Youtube 

eller Myspace.  Hvad vil fremBden bringe?

For  ca.  16  år  siden  kom  den  første  grafiske 

browser – Mosaic.  Førhen  var der ikke noget 

grafik det hele foregik over terminaler, men så 

kom Mosaic endelig med en  grafiks  browser. 

Nu  var  der  grafik  på  hjemmesiderne,  noget 

som  hidBl   ikke   havde  været  muligt.  Vi 

begyndte  at  bruge  hjemmesiderne   Bl 

informaBonssøgning i  et   mindre omfang. Der 

var  heller  ikke mange  andre muligheder.  De 

fleste  ejede heller  ikke deres egen computer 

og  det  var  de   færreste  som  havde 

internetadgang, eSersom det var meget dyrt, 

lige  da   det  kom  frem.  Men  sBlle  og  roligt 

begyndte teknologien at  blive  billigere  i  brug 

og det   gjorde at mange flere  havde råd Bl  en 

computer  og  internetadgang,  hvorimod  det  

førhen  kun  var    de  rige    som  havde  disse 

muligheder, eller 'gode' medarbejdere  som fik 

en  computer  med  internetadgang  sBllet  Bl 

rådighed  af  deres   arbejdsgiver.  Computeren 

blev  således   meget  udbredt  i   hele  verden. 

Man brugte ikke computeren Bl  andet end at 

udføre arbejde, og  især  informaBonssøgning. 

Vi  brugte  heller  ikke internet  på  skolerne, da 

skolerne ikke  havde råd Bl  det, selvom det var 

blevet  billigere   var  det  ikke   let  at  købe 

computer  og  internet.  I   starten  var 

interneWorbindelser  meget  langsomme.  Der 

var  ikke  nogen  som  havde  bredbånd  eller 

lignende høj hasBghed. Derfor fyldte de fleste 

hjemmesider  ikke så meget. De fleste af dem 

havde mere eller mindre  grad kun tekst – på 

den  måde  kunne  brugerne  få   hurBgere 

adgang Bl hjemmesiderne. 

Selvom interne%et er blevet meget hurBgere  i 

dag og de fleste  mennesker har adgang Bl en 

c ompu te r  med  i n t e r n e t ,    k a n  v i 

hjemmesideudviklere    ikke   udvikle   store 

applikaBoner,  selvom vi  både  kan og vil.   Det 

kræver  en  større   forbindelse,  end  de  fleste  

har. De  fleste  har en forbindelse  på ca. 1mbit. 

Det er  ikke nok.  I  dag bruger  vi  interne%et Bl 

mange  forskellige  Bng,  hvorimod  vi   kun 

brugte det   Bl  informaBonssøgning førhen. Vi 

læser nyheder på ne%et, vi  holder  kontakt Bl 

vennerne  fra   hele   verden,  vi   skriver  online 

logbog  (såkaldt weblog).    For 10 år siden var 

der ikke  mange  som troede at det ville udvikle 

sig  så   hurBgt,  at  vi   ville  have  noget  som 

Youtube, Facebook, Myspace  osv. som en del 

af  vores  sociale liv i dag . Vi har talt med Kim 

Bach  som  har  flere  års   erfaring  indenfor 

området, han siger: ”Hjemmesiderne er blevet 

bedre  de  sidste  par  år,  e4erhånden  har  der 

udviklet sig nogle best pra:ces, således at det 

er  rela:vt  let  at  finde  rundt  på  de  fleste 

hjemmesider. Googles søgeside viste vejen  :l 

simplicitet.  Vi  vil  nok  ikke  se  mange 

hjemmesider  som  Yotube,  Facbook  etc. 

konkurrencen  er  ben  hård.  ”Der  er  stadig 

plads  :l  nye  ideer,  men  det  er  klart  at  det 

bliver svære og svære, det er nemlig utrolig let 

at  stjæle  ideer  fra  hinanden” siger Kim

Bach. 

Vi   finder  nye  venner  over  ne%et  fra  hele 

verden. Der er endda nogen som finder deres 

partner på  ne%et. Vi  finder vores investor. Der 

er  rigBg mange Bng  vi  gør  på  ne%et.  Der  er 

Bng  som  vi   simpelthen  ikke  kan  leve  uden. 

Kort  sagt  har  vi  et  andet  liv  ”ved  siden af”, 

altså det virtuelle liv. Vi kan ikke undvære det.

I  gamle  dage  plejede  elever  at  gå   på 

biblioteket  for  at  få   informaBoner  Bl  deres 

opgaver, men nu behøver de ikke at  gøre det 

mere  .  Det  ordnes    i  stedet  hjemmefra,  på 

Interne%et    på  forskellige  hjemmesider.  Der 

findes   rigBg  mange  gode   og  troværdige 

hjemmesider.

I  dag  er  man  også  begyndt  at  integrere 

interne%et i undervisningen. F.eks. er der i  år 

startet  et  IT‐gymnasium.    Udover  at  bruge 

meget  IT  i  Bmerne,  lader  det  også  eleverne 

arbejde virtuelt.   Eleverne er meget glade  for 

det, vi har spurgt Louise  Kristiasen som går på 

IT‐gymnasiet  første  år,  hun siger:  ”Jeg  synes, 

at virtuel undervisning er fedt, især  fordi man 

slipper  for  den  lange  transport.”  Louise 

fortsæ%er:  ”Rent  fagligt  synes  jeg,  det  er 

genialt,  for man kan  lave  sine Bng der,  hvor 

man mener,  man  får  mest  ud af det.  Der  er 

ingen støj  osv.,  så  koncentraBonen er  højere 

for mit vedkommende."

Der  er  nogle     eksperter  som mener  at  vi  i 

fremBden  ikke  vil   have  hjemmesider  mere, 

men i  stedet  bliver det hele ”mobiliseret”.  Vi 

har  talt  med  Kim  Bach,  som  har  flere  års 

erfaring  inden  for  området.    Han  siger  om 

fremBdens   hjemmesider  ”De  vil  forsvinde, 

folk  vil i højere grad  anvende InterneJet, når 

de er på farten (altså fra mobilen)”

   

Fakta * Ludomani er en sygelig trang til at spille hasard. * Ludomaner søger konstant ”spænding” (betegnet som et ”kick / rus”) af større indsatser * Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable hvis de ikke kan spille. * Deres spilletrang kan få indflydelse på ens arbejdsliv, økonomien og forhold til familie og venner. * De fleste forsøger at skjuler sin spillelidenskab.

Unge og spil i tal * 33.200 unge mellem 12 og 17 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil og er i farezonen for at udvikle ludomani * 31 procent (10.300) af disse har følt sig ensomme den seneste måned, og 41 procent (13.600) har følt sig nedtrykte eller deprimerede. * 15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd. Ud af drengene i aldersgruppen 12-17 år er det 11 procent. * Der er større risiko for at udvikle ludomani, hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet. Drengene mod pigerne Der er mange flere drenge end piger, som har problemer med spil. * 80 % af alle ludomaner er drenge eller mænd.   (Kilde: Unge og gambling – 12, Center for Ungdomsforsknings rapport, november 2008)   

Danske Spil er ejet af den danske stat, altså os alle sammen. Det der ikke er så interessant er hvad de står for, men hvad politikerne mener de skal stå for. Danske Spil er nærmest at betragte som et slags ministerium med embedsmænd.

Vi har interviewet ”Danske Spil” for at høre om deres meninger til ludomani og deres holdninger til hinanden.

Karsten journalist for Danske SpilKarsten journalist for Danske Spil

Danske spil har nu eksisteret i lang tid, men hvad syntes i generelt om debatten "ludomani" i Danmark? ”Jeg synes egentligt den er meget fin, senest med Gambler-kampagnen fra DR. Men her skal du nok snarere have fat i Center for Ludomani.”

Har i haft folk der ligefrem har været i mod jeres spil? ”Det ved jeg ikke noget om, men der findes vel altid nogle få folk, der er modstandere af spil.” Hvor mange ringer til jeres "ludomani" side på www.Danskespil.dk, hvor i blandt andet hjælper folk med dvs. links? ”Vi har et kundecenter, der tager sig af opkald fra kunder. Drejer det sig om ludomani, så skal man ringe til Hjælpelinjen, der drives af Center for Ludomani, men finansieres af os. Eller ringedirekte til Center for Ludomani.”

Har jeres lukning af monopol haft indflydelse på jeres økonomi? ”Monopolet er ikke lukket. Men der er debat om monopolet hele tiden, hvilket der har været i mange år. Vores holdning er faktisk, at vi hurtigst muligt ønsker spillelovgivningen ændret. Som det er i dag, er der ikke reelt monopol alligevel, da de udenlandske bookmakere jo opererer i DK. Men vi er underlagt en masse afgifter, der gør, at vi ikke kan tilbyde det samme. Og dermed er det konkurrenceforvridende. Og så er der jo hele overskuddet, som vi leverer tilbage til den danske stat – sidste år 1,65 milliarder kroner i tipsmidler og 1,3 milliarder i statsafgifter.”  

Skrevet af  Nicolai Stender og Casper Madsen 

Danske Ludomaner

1

I USA har den amerikanske forfatter Alfie Kohn skrevet bogen “The homework myth - why our kids get too much of a bad thing”, hvor han kommer ud nogle grunde til at vi skal droppe lektier helt. Danske forskere er enige med hans kritik, men vil dog beholde lektierne - bare i en bedre form.

Anden form for lektier

Alfie Kohn konkluderer at lektier er spild af tid. Udover de faktiske oplysninger, som er bevist, nævner Kohn også nogle af sine egne grunde til at lektier skal fjernes. Kohn mener at lektier skal fjernes, fordi livet er for kort til lektier, unge har ikke faglig gavn af lektier, frustration, stress, udmattelse, tabt tid og mister appetitten til at lære.

Alfie Kohn har fået inspiration fra de over 300 undersøgelser der er lavet om hjemmearbejde. Undersøgelserne som er lavet i USA og nogle vestlige lande har vist at lektier, ikke beviser at hjemmearbejde gavner de unges faglige niveau, og derfor kalder Kohn det ”man bliver klogere af at

lave lektier” for en myte. Det er altså en ting som man har besluttet sig for, i en t id og hjemmearbejde har siden været en tradition i de fleste lande rundt om i verden.

Anden form for lektier

Flemming B. Olsen, som er Ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. Flemming B. Olsen er delvis enig med Alfie Kohns udsagn, men han mener dog at man burde tænke over, hvordan man kan afløse lektier med større udbytte. Det kunne f. eks. være at man i klassen besluttede, at man havde en ekstra time efter de normale elevtimer, til at lave lektier på skolen, sammen med klassekammeraterne, eller at man laver ’virtuel undervisning’ – som foregår på internettet via MSN Messenger, Skype eller andet.

Mange af landets gymnasier, eks. Niels Brock, har denne form for undervisning i brug.

16. d

ec 2

008

GØR LEKTIER GODT?Hvordan vil det påvirke de unge på skolerne, hvis de ikke får lektier for? Er der en anden læringsmetode, som kan erstatte lektier? Har de unge overhoved behov for at lave lektier? og hvad nytte har lektier? Dette er nogle af de spørgsmål, som mange folk stiller, især de unge, der bliver udsat for hjemmearbejde.

Af Jusuf Asipi

Billede af Jusuf Asipi

2

Vi har udspurgt en af de unge studerende fra Niels Brocks It-gymnasium, hvad han mener om virtuel undervisning – Arben Rustemi, 15 år, 1.Q: ”Jeg synes, at det er en rigtig god og fleksibel måde at arbejde på, da jeg ikke er nødt til at møde op på skolen, men kan i stedet for, sidde hjemme på min pc og lave opgaver, og stadig have kontakt til læreren, hvis man har brug for hjælp og vejledning”

Lektier gør godt

Seniorforskerne mener, at hjemmearbejde skal afskaffes, mens andre har den helt modsatte holdning til emnet. Nogle forældre og lærere mener at eleverne har godt af at lave lektier, fordi at det får eleverne til at lære at blive mere selvstændige i fremtiden.

Professor på Syddansk Universitet i Interaktive Medier, Lars Qvortrup citerer herunder: "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at 'i morgen skal alle læse side 18-64.' Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen."

Ifølge Flemming B. Olsen burde man overveje hvordan man kunne differentiere undervisningen

og lektieformen for de enkelte elever, så den undervisning som eleven får, passer til elevens evner. Nogle af Alfie Kohns udsagn fra sin bog ’The homework myth’ – ”man bliver ikke klogere af at lave lektier, men det er hvad folk bilder sig ind”, mener jeg er passende nok for de mindre børn, da det er dem hans bog henvender sig til. Når man skal lære nyt er det ikke meget effektivt at lave lektier, men det er en god ide hvis man skal øve eller træne noget. Jeg mener ikke at folkeskoleelever som går i 7. klasse og derunder, skal have lektier for, fordi det mindsker deres lyst til at lære. Længere hen af skoleforløbet skal eleverne lære at lave lektier ved at bruge internettet og læreren skal interessere sig i den enkelte elevs stærke og svage sider og tage brug af det. Når de så kommer i gymnasiet skal lektier fortsat foregår på den måde.” lyder det fra Flemming B. Olsen.

Flemming B. Olsen har lave t en meningsmåling her i Danmark, som er vist herunder i et diagram.

28 %

13 % 31 %

7 %3 %

17 %

16. d

ec 2

008

Helt enig Meget enig Lidt enigLidt uenig Meget uenig Hverken enig eller uenig

 

En blanding af unge fra alle verdenshjørner. Mange kommer fra krige og steder i ødelagte ruiner. Men Danmark giver dem en ny chance.

Nye tal viser at ,lere og ,lere indvandrere begynder  at  udføre  uddannelser,  og bliver  veluddannede,  samtidig  med  de integrerer  sig  i  det  danske  samfund. Forskere  har  forsket  på  området,  og fundet  ud  af  at,  antallet  af  tosprogede elever, der tager en studentereksamen, er mere end fordoblet på 10 år.

Vi  sidder  her  i  dag,  på  Niels  Brocks  IT‐Gymnasie.  Presset  fra  hjemmet  er  stort, da vi  er de første,  der udfører gymnasial uddannelse.

På IT‐ og Mediegymnasiet  er der folk fra mange  steder rundt om  i  verden.  Mange kommer  fra  steder  hvor  der  har  været krig.  Nogle  af  dem  har  kun  været  i Danmark  i  få år, men alligevel er de nået så hurtigt frem i  livet at de er begyndt på et  gymnasie.  Mange  af  de  indvandrere der  kommer  til  landet,  vælger  at  starte livet helt om igen og starte på en frisk. 

Grib chancen

Vi har interviewet  Jusuf Asipi  fra 1Q han mener  at  dem  som  kommer  til  landet burde gribe  chancen.  ”Jeg mener at  dem der  er  kommet  fra  krige,  og  har  haft mørketider  i  deres  liv,  burde starte  livet om  igen.  Fordi  Danmark  er  et  af  de  få lande  der  giver  dig  chance  til  at  starte om. Du har alle muligheder for at blive til noget,  hvilket  gør  Danmark  til  et vidunderligt land. De tager imod dig med åbne arme”.

På  1.  Årsklasserne  i  gymnaiset  har  de elver  fra  lande  som  Albanien,  Tyrkiet, Pakistan og Asiatiske lande. 

Pakistanske Bilal  fra 1Q  fortæller:  ”Mine forældre  har  ingen  uddannelse,  jeg  og mine  søskende  er  de  første  i  hele  min familie  der  tager  uddannelse.  Mine forældre knokler. Det eneste arbejde der er  for dem  er  rengøring.  Det er  ikke  det liv jeg vil vælge, jeg vil gribe chancen”.

Tekst: Arben og Samedin

Vi  har snakket med Zaklina  fra 2L. Hun kom til  Danmark  som  3‐årig  med  sin  bror  og forældre.  Zaklina  fortæller:  ”Vi  boede  i  en ,lygtningelejr  på  små  kvadratmeter.  Det  var meget svært for mine forældre. Der var krig i Bosnien,  vi  var  nødsaget  til  at  komme  væk derfra.  Gennem årene  i  ,lygtningelejren blev jeg  og min bror gjort modne.  Mine forældre levede hver dag med tanken om at vi når som helst kunne blive smidt ud, 2 af gangen eller alle  på  samme  tid.  Så vi  skulle  være klar  på det  værste.”  Det  er  hårde  ting  Zaklina fortæller.  Hun  ,ik  aldrig  den gode  barndom, som et barn har behov og lov til.  Zaklina var mange  skridt  bagud  da  hun  startede  i folkeskolen.  ”Jeg  ,ik  aldrig  oplevet  det  sjove som alle  andre.  Jeg  kom  aldrig  i  børnehave, min  børnehave  var  folkeskolen.  Jeg  kunne nogle gange blive spurgt  af vennerne om  jeg kendte  en  eller  anden  dansk  sang,  men  jeg stod bare der, helt målløs!” 

Så tog hun spurten

Selvom  indskolingen,  var  meget  tung kunne  intet  stoppe  Zaklina.  Hun begyndte  stille  roligt  og  få  venner,  for det har været meget svært for hende at k o mm u n i k e r e  m e d  d e  a n d r e kammerater.  Hun  integrerede  sig  i  det danske  samfund og  i  dag sidder hun på et af Danmarks gymnasier.

Vi  spurgte  hende om  hvor  hendes  bror nu  var  henne?  Zaklina:  ”Min  bror  går også  på  gymnasiet  ligesom  jeg,  han  går bare på JTP (Julius Thomsen Plads red.). Vi klarer os begge meget godt”

Mange falder fra

Zaklina og hendes bror er ikke en del af de 60 % indvandrere som falder fra ved en ungdomsuddannelse. Vi har snakket med Leif Husted som er ekspert inden for området Integration af etniske minoriteter, bosætning og uddannelse. Væsentlige forklaringer på dette problem er: utilstrækkelige skolekundskaber, ressourcesvage forældre, ringe muligheder for en praktikplads. Det siger ekspert Leif Husted fra AKF’s integrations ekspert. 

Arbejdsgiverne vælger dansk

En undersøgelse lavet af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) viser at mange indvandrere der har taget uddannelse i deres hjemlande ikke kan bruge den til noget i Danmark. Arbejdsgiverne har langt nemmere ved at ansætte personer med danske eksamensbeviser.

Foto: Samedin

Mens vi arbejder videre med vores artikel får Jusuf og Bilal fra 1Q deres a,levering tilbage. De får begge 10.

Graf%itiKunst eller Hærværk? 

den evige diskussion fortsætter, er graf6iti kunst eller hærværk? Mange er uenige, vi vil først forsøge at give et indblik i historien, og derefter er der svar fra en anonym graf6iti­maler. 

Først lidt historieGraf%iti er betegnelsen for billeder eller bogstaver ridset, malet eller på nogen anden måde mærket  på ejendomme. 

Graf%iti har eksisteret siden oldtiden, med eksempler som går tilbage til det antikke Grækenland og Romerriget og kan spænde fra simple værker op til at udarbejde vægmalerier.Den ældste form for graf%iti %indes i det gamle Rom, dengang var det kun tal og tegninger siden har ordet udviklet sig til al gra%ik på over%lader der på en måde kan opfattes som hærværk.

ovenover ses et eksempel på graf1iti som det så ud i oldtiden.

Graf6iti som et element i hip hopI U.S.A i slutningen af 60’erne , blev graf%iti brugt som en måde at udtrykke sig på, for politiske aktivister, også %lere bander brugte denne måde til at afmærke deres territorium.I Philadelphia i slutningen af 60’erne blev den første form for ”signatur” sat i værk. Senere blev innovationen  rykket til New York City hvor det at skrive sin signatur, %ik mediernes opmærksomhed. 

Den første kendte er Taki183. Navnene bygges op via kalde‐navn og gadenummer.  Hans fulde navn var således Demetraki og han boede 183rd Street i Washington Heights. Han kørte konstant med metroen og begyndte at tagge sit navn på sine rejser.

“Tag eller tagging, som også kan betyde at underskrive, er den mest udbredte form for graf6iti og laves mest i en farve.”

”Piece, en forkortelse af Masterpiece, er et stort stykke graf6iti som mindst skal indeholde tre farve, det bliver også bruget 3­D effekt. Et piece er oftest det 6lotteste indenfor graf6iti kunst.” 

Fotograf; Holger Dueholm

Hvad siger Maleren selv? Indenunder en hjemmeside lykkedes det os at finde en graffiti-maler som ville besvare spørgsmål, dog vil han opretholde anonymitet.

Hvordan definerer du graffiti?

Graffiti er usystematisk dekorativ optegning af bogstaver, tal og symboler.Men spraykunst opfattes generelt som graffiti.

Hvor synes du grænsen går mellem kunst og hærværk?Der er ingen grænse, da graffiti godt kan være både kunst og hærværk på samme tid.

Hvilke budskaber kan der være i graffiti?Der er ingen eksplicitte budskaber i graffiti, man graffiti har en stor symbolværdig, som gør at den alligevel har et implicit budskab, selvom budskab nok ikke er det helt rigtige udtryk. Men graffiti symboliserer street-attitude, vildskab, anarki, autonomi, gadedrenge-attitude, frihed, ungdom og noget med ikke at lade sig indfange af regler og systemer.

Kan du give os nogle eksempler, hvor du mener et vigtigt budskab er kommet ud gennem graffiti?De sidste par år har der være mere og mere politisk graffiti, i sær på Roskilde Festivalen.

Hvornår startede du med at lave graffiti, og hvordan kom du ind i miljøet?Jeg startede da jeg gik i ca. 8. kl. og jeg kom lidt ind i miljøet, da jeg startede i 1. g. og mødte en stor skriver fra Odense, der viste en masse om graffiti.

Her ses et eksempel på politisk graffiti, dette er fra Christiania, hvor vi ser at der er ingen hårde stoffer men at marihuana er lovligt.

”Going over” betyder at male over en andens graffiti, det ses også som respektløst.”

Fotograf; Holger Dueholm

Foto LC Af Lisa Clemmensen Inden for de sidste mange år har den digitale verden udbredt sig til en global besættelse. Nu er det ikke nok med at sende e-mails til venner og kollegaer, nu skal der dates, sælges, lyttes og ikke mindst købes, især de unges forbrug af nettet har aldrig været større. Ja danskernes forbrug af internetydelser er steget markant og online-shopping er blevet danskernes nye markedsplads. Er det blot en velsignelse til folket, eller en forbandelse som er kommet for at blive. Et klik fra ikke gå ud af døren og hele vejen ind til byen. Ja det bliver lettere og lettere at købe over internettet og flere gør det. Nu skal fødselsdagsgaverne og julegaverne bringes til døren via posten, slut med at stå i lange køer i butikker og vente på uduelige medmennesker, der skal prøve tøjet to gange. Det er let og tilgængeligt at købe på nettet, for hvis du ikke kan lide varen, sendes den bare retur igen med posten. Har vi som danskere virkelig så lidt tid til fysisk shopping og skal alt nu være så let og tilgængeligt?. De unge er i den grad med på online-shopping. Alle de populære sider som ’facebook’ og ’Meet Your Messenger’ er

proppet med reklamer for ’køb dit og dat’ og det kan ende med at lokke unge mennesker ud i overforbrug og dårlig tilbage betaling, da der kan være nogle, der ikke er modne nok til at tage den rette beslutning om de har råd til det eller ej. Det bliver lettere at købe ved et enkelt klik, i stedet for at man kan holde skyklapperne ude på gader og stræder. Efter et grundigt kig på nettet og søgen om positiv eller negativ kritik om online-shopping, fandt jeg ud at der faktisk er mange der elsker at shoppe på nettet, især piger og kvinder, der i forvejen nok er det mest shoppeglade køn. Mange synes at det er meget lettere og tilgængeligt og ja de elsker det ligefrem. På hjemmesiden www.onlygirlz.dk, skriver afsenderne ligefrem til unge piger, ”onlineshopping – prøv det, prøv det”, hvor der i den grad bliver opfordret i stor stil til online-shopping og hvor flere forskellige hjemmesider bliver vurderet og målt. Der er efterhånden også en hjemmeside til hver butikskæde, hvor du kan købe alle vare hjem. Sælgerne giver altså køberen to muligheder for at købe deres tøj og det gavner dem nok i længden. Spørgsmålet er bare om det er sundt for os, både unge og ældre, at shoppe turen nu skal foregå over nettet og alt skal være så let og tilgængelige for os alle. Er vi danskere blevet mere dovne, eller har samfundet bare gjort tingene lettere for os?

SHOP AMOK AMOK