Nettet spreder kulturAf Emir & Zaphod
Kultur over nettet spredes på alle mulige forskellige måder, mest via
hjemmesider som facebook og myspace, lige nu er det meget populært at have
en profil på facebook. Der er ca. 90 millioner aktive brugere på facebook. Der
oprettes mange grupper på facebook, og vi har fundet nogen som er oprettet
specielt for banecykler. I disse forummer bliver der skrevet meget om hvordan
det er at køre en banecykel. Nogle synes at det skal være forbudt og andre
omvendt.
Banecykelkulturen
Der er mange flere der er begyndt at
interessere sig for banecykler, fordi det er
noget nyt for de fleste og fordi de gerne vil
prøve, hvad de ser på TV. EuroSport og nogle
danske kanaler viser nogle gange profesionelle
banecykelryttere, der kører ræs på en rund
speciallavet bane. Når de har kørt et par
runder, går det til sidst så hurtigt, at de ikke
engang behøver at træde på pedalerne, fordi
de bare drejer rundt og rundt. Mange bliver
fascineret af dette , og dem der kan lide lidt
hastighed og spænding prøver disse
banecykler. Banecykler uden bremse er også
blevet et større fænomen i trafikken.
Fænomenet stammer oprindeligt fra USA,
men er nu også kommet til Danmark. Især i
København er det blevet meget udbredt. De
første cyklister der begyndte at bruge
banecykler uden bremser i Danmark, var
især cykelbudene. Og senere hen blev det især
udbredt over nettet og diverse fora. Cyklen har
i stedet fast nav på baghjulet, der kun tillader
at bremse med kraften fra cyklistens egne ben.
Der er altså ingen lovpligtige bremser. Politiet
har i længere tid kæmpet med at få ram på
dem, men uden de helt store resultater.
Interview med Angus Edmond
Vi har interviewet Angus Edmond fra
trackbikeshop, som selv er interesseret i
banecykler og arbejder i en banecykel
forretning. Han udtaler: ”jeg tror banecykler
er blevet så populære fordi, det er nemt, de
skal have mindre vedligeholdelse end normale
cykler. Man kan også få dem billigt og de har
et lækkert og enkelt design.” Han siger også
de r e r e t spec i e l t ne twork me l l em
banecyklisterne, ligesom med folk på
motorcykler. ”Man hilser på hinanden, når
man ser en anden på en banecykel. Folk
mødes på nettet, diverse fora og arrangerer
diverse arrangementer kun for banecyklister.”
Angus Edmond begyndte selv at køre
banecykel, efter han prøvede det i London.
Han synes selv det var meget lettere, og man
behøver ikke at lægge så mange kræfter i
cyklen, for at komme hurtigt rundt. Han siger
også, at det mest er på eget ansvar at køre på
banecykler uden bremser, folk skal selv
bestemme inden for deres egne grænser, men
ikke alle gør det, så han forholder sig neutralt
til det.
<h1>Nørdkultur</h1> Din nørd. Det udtryk er hørt ofte i offentligheden om forskellige personer der enten ved en masse, fordyber sig ekstremt indenfor et emne eller bare ser ”nørdet” ud. Men hvad betyder ordet nørd egentlig? For at kunne besvare det, må vi lige gå tilbage i historien og tjekke op på hvordan udtrykket egentlig er opstået. Ordet nørd forekom første gang i Dr. Seuss’ bog, ”If I Ran the Zoo”, fra 1950. Ordet er i denne bog et navn på et fantasi‐dyr, som sammen med andre fantasidyr lever i en zoologisk have. Ordet begyndte at blive brugt i Detroit derfra, som så bredte sig til hele USA og også Skotland i 1960erne, som et synonym for ”square”, der betød at man kun tænkte ”inden for boksen”, altså at man kun tænkte på én måde slags måde og ikke kunne tænke anderledes end denne. Senere blev det så stavet nurd, som beskrev en person der fortrækker at studere frem for at feste. Derfra har det så langsomt udviklet sig til det moderne syn på nørder. Nu ser man på nørder som intelligente personer, som fordyber sig meget, eller generelt bare ved meget om et eller flere emner. Der findes dog stadig stereotyperingen af nørder, som er hvide drenge med briller og fedtet langt hår.
Hvad laver disse nørder så, som adskiller dem så meget fra ”normale” folk? For fem år siden ville udelukkende man sige, at en nørd var en der sad foran computeren dagen lang, drak colaer og åd pizzaer. Nu er det dog helt anderledes. Nørder i dag er meget forskellige, og de er ikke så
adskilt fra andre folk mere. De er blevet mere ”mainstream”. Betydningen, og om det er negativt eller ej, kan varierer meget i dag. En nørd kan være en person, som fordyber sig meget indenfor et
specifikt emne, i et stort eller lille omfang. Dette emne vil det meste af tiden være et teoretisk emne. Dette kan for eksempel være en person, der går rigtig meget op i matematik eller tysk. En person der går meget op i noget ikke‐teoretisk, såsom en sportsgren, vil normalt ikke blive opfattet som værende nørd. En nørd er samtidig et sjældent brugt skældsord, men sjovt nok bliver det ofte sagt til folk, der på ingen måde er nørder. En del af nørdkulturen er noget fuldstændig anderledes, end det man normalt kendetegner som værende nørdede interesser;
” ...what they lack in physical strength they make up in brain power. Who writes all the best selling books? Nerds. Who directs the top grossing Hollywood movies? Nerds. Who creates the highly advanced technology that only they can understand? ...Nerds”
Rapmusik.Nerdcore er en form for rapmusik, hvor man rapper om at være nørd. Ofte handler sangene om nørdede ting såsom computer, spil, yoyo’er m.m. Nerdcore er mest udbredt i USA og er endnu ikke kommet til Danmark. I begyndelsen var det mere en fritids‐ aktivitet, men i takt med at det er blevet kendt kan flere nu leve af at optræde og udgive musik.
Vi har været i kontakt med en af disse sangere, Mc Frontalot. Han er en af de største lige for tiden indenfor nerdcore, desværre havde han meget travlt og havde derfor ikke tid til at svare på vores spørgsmål. Andre nerdcore artister er f.eks. MC Lars, YTCracker, MC Router, MC StevenHawking og MC Chris. Vi har fået fat i MC Lars, som er en lidt mildere nerdcore artist. Han rapper derfor ikke direkte om de ekstrem nørdede ting, men mere en blanding af livet og it. Han kalder sit rap for ”post‐punk laptop rap”. Vi har stillet ham nogle spørgsmål, som han har svaret på i en lettere sarkastisk stil. Han skriver selv, at vi skal tage hans svar ”with a grain of salt”, altså at vi ikke skal tage det fuldstændig bogstaveligt.
” The typical nerdcore fan is a 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat 60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life. ”
What does nerdcore mean to you? White people rapping over Nintendo music samples about not getting laid. How popular is nerdcore in the U.S?
Enough to draw 30‐250 people in any given city in the U.S, when three of the biggest names are on a triple bill together.
How big is the ”audience”? 5 milion downloaders average the plays on Last.fm of me, MC Frontalot, MC Chris and YTCracker. Who is the typical nerdcore fan? A 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat 60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life. Do you see nerdcore as a fulltime job or more like a hobby?
I see it as a fulltime job. ’Why nerdcore, as opposed to regular rap? What makes it special?
It’s proof that you don’t have to be from the Bronx and live in a cardboard box, to talk rhythmically about your life over break beats. Lastly, does nerdcore have similarities to regular gangsterrap, as in gangfights or drivebys? YTCracker will hack your PC and steal your identity, and spam your entire family if you diss him.
MADVANER
09/01-08 KULTORVET 2 8:30 P.M.- skrevet af Frederik, Nicolas & Louise.
date location time
Hvordan man spiser ordentligt.
En god vane er at spise frugt til
morgenmad, og generelt de første fire
timer efter man er stået på. Det er
meget sundere end at spise korn- eller
proteinrige fødevarer. Det er godt
fordi, det hjælper med at udrense
kroppens affaldsstoffer, samtidig med
at det indeholder masser af vitaminer
og mineraler som hjælper med at
fordøje den mad, der, senere på
dagen, bliver spist.
Det er i orden at spise fødevarer med
fedtstoffer, det gælder bare om hvilke
fedtstoffer det er. Det gode fedt, som
er det umættede, kommer fra fisk,
olivenolie, raps- og tidselolie og
nødder. Det dårlige fedt, som er det
mættede, kommer fra rødt kød,
sukker, fede mælkeprodukter og
friturestegte varer.
Undgå for meget sukker. Når man mad
med stort sukker-indhold så stiger
blodsukkeret i første omgang hurtigt,
men efterfølgende falder det lige så
hurtigt, og så får man lyst og trang til
mere sukker.
Det er godt at spise masser af
kostfibre, da de hjælper med at
transportere uønskede stoffer ud af
kroppen. Hvis man spiser meget usund
mad er det vigtigt at man også spiser
de anbefalede 600 gram frugt og grønt
hver dag. Så har kroppen en større
chance for at skille sig af med de
dårlige stoffer.
Hvorfor skal jeg spise sundt?
Ja, det er et godt spørgsmål. Man ville
jo normalt sige, at ellers bliver man
fed, men der er faktisk mere end det.
Undersøgelser viser, at risikoen for at
få kræft og udvikle hjertesygdomme er
mindre når man spiser meget frugt og
grønt, og risikoen bliver mindre jo
mere frugt og grønt man spiser, men
det gælder kun op til 600 gram. Efter
det bliver effekten ikke formindsket
mere. Frugt og grønt har også den
egenskab at det har en god virkning i
forhold til fedme, sukkersyge og andre
sygdomme.
Frugt og grønt indeholder også
vitaminer, mineraler og kostfibre, men
har et lille energiindhold, der gør at
man kan spise meget uden at tage på i
vægt.
Den meste frugt og grønt er
fedtfattigt. Det gælder dog ikke
avocado, nødder og oliven, der
indeholder en del fedt. Men fedtet
heri er af det gode, umættede fedt.
I frugt og grønt finders der over 5000
forskellige stoffer, og derfor kan man
ikke bare spise en slags frugt eller
grønt, og så glemme det andet, da
man ikke ved præcis hvad der giver
den gavnlige effekt på helbredet. Men
der er sandsynligvis tale om et
sammenspil mellem mange ting.
Derfor er det vigtigt at spise varieret,
når man snakker om frugt og grønt.
Men selvom man skal spise sundt for
at undgå alt dette, tæller alt frugt og
grønt med, også hvis de indgår i en
pizza eller burger. F.eks. tomat, agurk
eller salat.
Selvom nogle af nærings-stofferne går
tabt når mad som dette tilberedes,
bliver andre mere tilgængelige, så de
lettere kan optages i kroppen.
Til sidst skal det også siges, at frugt og
grønt sagtens kan drikkes! Juice kan
supplere 1 af de 6 stykker frugt og
grønt man skal spise om dagen, dog
kan det kun tælle for ét stykke, da det
er vigtigt at få forskellige slags frugt og
grønt.
Mad omkring Kultorvet.
Mange unge tænker over hvad de
spiser, men hvor meget skal man
tænke over det? Og hvorfor bliver der
ikke kun solgt sund mad? Det jeg har
fundet ud af er at mange unge syntes
at det er nemmere at få fat i usund
mad, hvis du lige sider foran
Computeren så er det nemt lige at
ringe til pizzeriaet der alligevel ligger
lige rundt om hjørnet.
Og kan man overhovedet ringe og
bestille noget som vi vil kalde sundt
mad? Og hvor meget forskelligt sund
mad er der?
Jeg har været nede i de forskellige
forretninger og prøvet på at finde ud
af, om det er nemt at få fat I sund
mad, er der meget forskelligt, hvad
tilbyder de forskellige forretninger, og
om det er dyrere. Det jeg har fundet
ud af er at det er meget nemmere at
finde usund mad og som dem jeg
spurgte sagde det samme. Men det er
ikke nødvendigvis billigere. Jeg har
været nede I de forskellige butikker
omkring Kultorvet, og spurgt hvilke
sunde retter de kunne tilbyde. Og om
de var begyndt at fokusere mere på
sund kost. Det jeg fandt ud af at
selvom man måske ikke lige ser det så
tilbyder alle de steder jeg har været
sund kost. Men selvfølgelig fokuserer
nogle butikker mere på sund kost end
andre. F.eks. EMS Deli der kun
fokuserer på sund kost mens andre
butikker som Sunset der har en lille
smule sundt, men hvad siger de unge
til det?
Jeg har spurgt folk fra It-gymnasiet på
Niels Brock, om de syntes at de spiser
sundt og hvorfor eller hvorfor de ikke
spiser sundt og jeg har fundet ud af at
der faktisk er en del der i hvert fald
tænker over hvad det er for noget de
spiser. Mens der jo også er dem der er
heldige og bare ikke kan lide usund
mad, men det kan jo både være en
indre tanke som man har med at det er
usundt og derfor ikke vil spise det.
Men de fleste som hellere spiser sund
mad er fordi at de har det bedre med
sig selv bag efter, de siger også at
nogle gange er det svært at lade være
med lige at gå ned og købe en pizza
eller en burger på McDonald’s og min
mening er at det er da også helt i
orden, det var faktisk meget tæt
mellem dem der syntes at de spiser
ordentligt og dem der ikke syntes at de
spiser ordentligt, hvilket jo bare siger
at der er en del folk der syntes eller
ved at de ikke spiser ordentligt, og den
gruppe hører jeg til, ikke fordi at jeg
spiser så meget fastfood, men fordi at
jeg ikke spiser nok, jeg spiser ikke de
anbefalede 6 gange om dagen jeg
spiser for det meste 2 gange om
dagen, hvilket jeg jo også ved får mig
til at føle mig træt og ikke giver mig
den energi der skal til for at køre en
dag igennem på højtryk, et af de store
problemer efter min mening er bare at
sundt mad er for dyrt, og fastfood er
blevet for billigt ud over det så tjener
man jo mere en nok som ung, i hvert
fald hvis pengene skal gå på mad.
Spiseforstyrrelser.
Anoreksi, bulimi, tvangsspisning og
ortoreksi, en og samme ting, men
stadig så forskellige.
Vi har undersøgt lidt, og er noget frem
til en masse resultater. Blandt andet
har vi fundet ud af, at der er 4 former
for spiseforstyrrelser; bulimi, anoreksi,
tvangsspisning og orto-reksi. De meste
udbredte er bulimi og tvangsspisning.
10 % af alle spise-forstyrrelsesramte
lider af anoreksi, hvilket ikke er meget,
da anoreksi er den mest omtalte af de
fire ovennævnte.
Før man siger, at der er tale om
anoreksi, skal man have en vægt på
mindst 15 % under normal-vægten.
Det er langt mere udbredt mellem
piger end drenge og omkring 1 % af
alle teenagepiger udvikler anoreksi. En
anorektiker sulter sig selv og dyrker
overdrevet meget motion. Nogle går
sågar let påklædt, da det kræver en del
energi at skulle opretholde krops-
temperaturen. Folk, der bliver ramt af
anoreksi har ofte mangel på selvværd,
og de har som regel en del mangel på
selvkontrol.
Selvom anorektikere er sygeligt tynde,
mener de stadig selv, at de er fede, og
det er dér, problemet ligger. Anoreksi
kan medføre død i værste fald. Vi har
undersøgt lidt og så fundet ud af, at
der er en helbredsprocent på 25 &
efter 10 år, og 7 % er døde. Grunden til
disse ringe tal er, at anorektikere ikke
er særlig motiverede for at komme i
behandling for deres lidelse. De ofre,
der bliver kureret for sygdommen, må
døje med konsekvenserne af under-
ernæringen som anoreksi medfører;
Svækket immunforsvar, mangel-
sygdomme og knogleskørhed, hvilket
blot er nogle af de mange
konsekvenser som sygdommen har.
Bulimi er derimod en sygdom, hvor
man spiser rigtig meget, og så kaster
det op igen. De spiser som regel i
hemmelighed og i store ædeflip. Man
skønner, at omkring 4 % af unge
kvinder og 1 % af unge mænd lider af
denne sygdom. Det er primært folk i
15-25års alderen, der udvikler bulimi.
Mennesker, som arbejder inden for
vægt- og kropsområde, så som sports-
udøvere, modeller, fitnessinstruktører
og lignende, er særlig udsat.
Tvangsspisning har ikke rigtig nogen
ligheder med anoreksi og ortoreksi,
kun det at det er lige så usundt. Men
tvangsspisning er ligesom bulimi en
overspisning. Tvangsspiserne er som
oftest overvægtige, da de indtager så
enorme mængder mad og ikke gør
noget ved det.
Tvangsspisning kan være trøste-
spisning, så de æder, når de er kede af
det, og generelt bare når de keder sig.
De spiser faktisk hvornår end, de kan
komme til det. Denne lidelse er rigtig
svær at opdage, da man som oftest
bare tror, at det er normal overvægt,
så vi har ikke rigtig haft mulighed for at
finde tal på, hvor mange der lider af
tvangsspisning.
Og så den sidste spiseforstyrrelse,
ortoreksi, hvilket også er kaldet ”den
fjerde spise-forstyrrelse”, hvilket er en
rimelig ny spiseforstyrrelse. Forskellen
på denne og så anoreksi/bulimi er, at
ortoreksi ikke starter med, at man vil
tabe sig og blive så tynd som muligt,
den starter blot med, at man vil være
sund, men når man udvikler ortoreksi
vil det sige, at det sunde er blevet
udviklet til en sygelig besættelse af
sundhed. Ortorektikere sparer på
fedtet i maden, de fleste undgår i det
hele taget fedt, hvilket gør, at deres
livsstil ikke længere er sund, men
direkte sundheds- skadeligt.
Både bulimikere, anorektikere og
ortorektikere dyrker overdreven fysisk
træning, og de har i det hele taget en
del til fælles. De ender også alle ud i
sygelig undervægt i forhold til tvangs-
spisning. Selvom det kun er få
procenter af alle mennesker, der lider
af spiseforstyrrelser, er det alligevel alt
for mange, og der burde gøres noget
mere ved det ifølge os. Dog ved vi ikke,
hvordan dette kunne forbedres, men
noget burde gøres.
Grunden til disse spiseforstyrrelser er
mange. Det kan være på grund af
stress og hårdt pres, det kan være, hvis
man mister en, man holder af;
trøstespisning. Mange udvikler spise-
forstyrrelser, fordi de har lavt
selvværd. Folk, hvis liv de ikke selv kan
kontrollere, udvikler anoreksi for at
bevise, at der er noget, de selv kan
styre i deres liv, nemlig deres
madindtag, men det ender med, at de
bliver afhængige af det, og dermed
syge, så det kan de faktisk heller ikke
styre. Spiseforstyrrelser udvikles af
både biologiske, psykiske og sociale
grunde.
Den ny verden er kommet for at blive!
Interne%et er blevet meget populært i dag, vi
kan næsten ikke leve uden interne%et. Vi
sender e‐mails i stedet for at sende breve og i
dag foregår meget af vores arbejde på
computeren. Vi oploader feriebilleder på
forskellige hjemmesider. Der er et hav af
muligheder. Meget af vores hverdag er fly%et
Bl interne%et. Blandt de mest populære
hjemmesider kan man nævne; YouTube.com
og Facebook.com, som i sig selv er flere
milliarder værd. Det meste på hjemmesiderne
er brugerskabt indhold, såkaldt web2.0. Det
var nok de færreste der havde forsBllet sig de
muligheder, der er i dag. Det var også de
færreste, som havde en computer og
internetadgang 10 år Blbage. De som havde
en
computer, havde det på arbejdet. De fleste
hjemmesider kunne man ikke bruge Bl ret
meget andet end informaBonssøgning og der
var ikke noget, som hed Facebook, Youtube
eller Myspace. Hvad vil fremBden bringe?
For ca. 16 år siden kom den første grafiske
browser – Mosaic. Førhen var der ikke noget
grafik det hele foregik over terminaler, men så
kom Mosaic endelig med en grafiks browser.
Nu var der grafik på hjemmesiderne, noget
som hidBl ikke havde været muligt. Vi
begyndte at bruge hjemmesiderne Bl
informaBonssøgning i et mindre omfang. Der
var heller ikke mange andre muligheder. De
fleste ejede heller ikke deres egen computer
og det var de færreste som havde
internetadgang, eSersom det var meget dyrt,
lige da det kom frem. Men sBlle og roligt
begyndte teknologien at blive billigere i brug
og det gjorde at mange flere havde råd Bl en
computer og internetadgang, hvorimod det
førhen kun var de rige som havde disse
muligheder, eller 'gode' medarbejdere som fik
en computer med internetadgang sBllet Bl
rådighed af deres arbejdsgiver. Computeren
blev således meget udbredt i hele verden.
Man brugte ikke computeren Bl andet end at
udføre arbejde, og især informaBonssøgning.
Vi brugte heller ikke internet på skolerne, da
skolerne ikke havde råd Bl det, selvom det var
blevet billigere var det ikke let at købe
computer og internet. I starten var
interneWorbindelser meget langsomme. Der
var ikke nogen som havde bredbånd eller
lignende høj hasBghed. Derfor fyldte de fleste
hjemmesider ikke så meget. De fleste af dem
havde mere eller mindre grad kun tekst – på
den måde kunne brugerne få hurBgere
adgang Bl hjemmesiderne.
Selvom interne%et er blevet meget hurBgere i
dag og de fleste mennesker har adgang Bl en
c ompu te r med i n t e r n e t , k a n v i
hjemmesideudviklere ikke udvikle store
applikaBoner, selvom vi både kan og vil. Det
kræver en større forbindelse, end de fleste
har. De fleste har en forbindelse på ca. 1mbit.
Det er ikke nok. I dag bruger vi interne%et Bl
mange forskellige Bng, hvorimod vi kun
brugte det Bl informaBonssøgning førhen. Vi
læser nyheder på ne%et, vi holder kontakt Bl
vennerne fra hele verden, vi skriver online
logbog (såkaldt weblog). For 10 år siden var
der ikke mange som troede at det ville udvikle
sig så hurBgt, at vi ville have noget som
Youtube, Facebook, Myspace osv. som en del
af vores sociale liv i dag . Vi har talt med Kim
Bach som har flere års erfaring indenfor
området, han siger: ”Hjemmesiderne er blevet
bedre de sidste par år, e4erhånden har der
udviklet sig nogle best pra:ces, således at det
er rela:vt let at finde rundt på de fleste
hjemmesider. Googles søgeside viste vejen :l
simplicitet. Vi vil nok ikke se mange
hjemmesider som Yotube, Facbook etc.
konkurrencen er ben hård. ”Der er stadig
plads :l nye ideer, men det er klart at det
bliver svære og svære, det er nemlig utrolig let
at stjæle ideer fra hinanden” siger Kim
Bach.
Vi finder nye venner over ne%et fra hele
verden. Der er endda nogen som finder deres
partner på ne%et. Vi finder vores investor. Der
er rigBg mange Bng vi gør på ne%et. Der er
Bng som vi simpelthen ikke kan leve uden.
Kort sagt har vi et andet liv ”ved siden af”,
altså det virtuelle liv. Vi kan ikke undvære det.
I gamle dage plejede elever at gå på
biblioteket for at få informaBoner Bl deres
opgaver, men nu behøver de ikke at gøre det
mere . Det ordnes i stedet hjemmefra, på
Interne%et på forskellige hjemmesider. Der
findes rigBg mange gode og troværdige
hjemmesider.
I dag er man også begyndt at integrere
interne%et i undervisningen. F.eks. er der i år
startet et IT‐gymnasium. Udover at bruge
meget IT i Bmerne, lader det også eleverne
arbejde virtuelt. Eleverne er meget glade for
det, vi har spurgt Louise Kristiasen som går på
IT‐gymnasiet første år, hun siger: ”Jeg synes,
at virtuel undervisning er fedt, især fordi man
slipper for den lange transport.” Louise
fortsæ%er: ”Rent fagligt synes jeg, det er
genialt, for man kan lave sine Bng der, hvor
man mener, man får mest ud af det. Der er
ingen støj osv., så koncentraBonen er højere
for mit vedkommende."
Der er nogle eksperter som mener at vi i
fremBden ikke vil have hjemmesider mere,
men i stedet bliver det hele ”mobiliseret”. Vi
har talt med Kim Bach, som har flere års
erfaring inden for området. Han siger om
fremBdens hjemmesider ”De vil forsvinde,
folk vil i højere grad anvende InterneJet, når
de er på farten (altså fra mobilen)”
Fakta * Ludomani er en sygelig trang til at spille hasard. * Ludomaner søger konstant ”spænding” (betegnet som et ”kick / rus”) af større indsatser * Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable hvis de ikke kan spille. * Deres spilletrang kan få indflydelse på ens arbejdsliv, økonomien og forhold til familie og venner. * De fleste forsøger at skjuler sin spillelidenskab.
Unge og spil i tal * 33.200 unge mellem 12 og 17 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil og er i farezonen for at udvikle ludomani * 31 procent (10.300) af disse har følt sig ensomme den seneste måned, og 41 procent (13.600) har følt sig nedtrykte eller deprimerede. * 15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd. Ud af drengene i aldersgruppen 12-17 år er det 11 procent. * Der er større risiko for at udvikle ludomani, hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet. Drengene mod pigerne Der er mange flere drenge end piger, som har problemer med spil. * 80 % af alle ludomaner er drenge eller mænd. (Kilde: Unge og gambling – 12, Center for Ungdomsforsknings rapport, november 2008)
Danske Spil er ejet af den danske stat, altså os alle sammen. Det der ikke er så interessant er hvad de står for, men hvad politikerne mener de skal stå for. Danske Spil er nærmest at betragte som et slags ministerium med embedsmænd.
Vi har interviewet ”Danske Spil” for at høre om deres meninger til ludomani og deres holdninger til hinanden.
Karsten journalist for Danske SpilKarsten journalist for Danske Spil
Danske spil har nu eksisteret i lang tid, men hvad syntes i generelt om debatten "ludomani" i Danmark? ”Jeg synes egentligt den er meget fin, senest med Gambler-kampagnen fra DR. Men her skal du nok snarere have fat i Center for Ludomani.”
Har i haft folk der ligefrem har været i mod jeres spil? ”Det ved jeg ikke noget om, men der findes vel altid nogle få folk, der er modstandere af spil.” Hvor mange ringer til jeres "ludomani" side på www.Danskespil.dk, hvor i blandt andet hjælper folk med dvs. links? ”Vi har et kundecenter, der tager sig af opkald fra kunder. Drejer det sig om ludomani, så skal man ringe til Hjælpelinjen, der drives af Center for Ludomani, men finansieres af os. Eller ringedirekte til Center for Ludomani.”
Har jeres lukning af monopol haft indflydelse på jeres økonomi? ”Monopolet er ikke lukket. Men der er debat om monopolet hele tiden, hvilket der har været i mange år. Vores holdning er faktisk, at vi hurtigst muligt ønsker spillelovgivningen ændret. Som det er i dag, er der ikke reelt monopol alligevel, da de udenlandske bookmakere jo opererer i DK. Men vi er underlagt en masse afgifter, der gør, at vi ikke kan tilbyde det samme. Og dermed er det konkurrenceforvridende. Og så er der jo hele overskuddet, som vi leverer tilbage til den danske stat – sidste år 1,65 milliarder kroner i tipsmidler og 1,3 milliarder i statsafgifter.”
Skrevet af Nicolai Stender og Casper Madsen
Danske Ludomaner
1
I USA har den amerikanske forfatter Alfie Kohn skrevet bogen “The homework myth - why our kids get too much of a bad thing”, hvor han kommer ud nogle grunde til at vi skal droppe lektier helt. Danske forskere er enige med hans kritik, men vil dog beholde lektierne - bare i en bedre form.
Anden form for lektier
Alfie Kohn konkluderer at lektier er spild af tid. Udover de faktiske oplysninger, som er bevist, nævner Kohn også nogle af sine egne grunde til at lektier skal fjernes. Kohn mener at lektier skal fjernes, fordi livet er for kort til lektier, unge har ikke faglig gavn af lektier, frustration, stress, udmattelse, tabt tid og mister appetitten til at lære.
Alfie Kohn har fået inspiration fra de over 300 undersøgelser der er lavet om hjemmearbejde. Undersøgelserne som er lavet i USA og nogle vestlige lande har vist at lektier, ikke beviser at hjemmearbejde gavner de unges faglige niveau, og derfor kalder Kohn det ”man bliver klogere af at
lave lektier” for en myte. Det er altså en ting som man har besluttet sig for, i en t id og hjemmearbejde har siden været en tradition i de fleste lande rundt om i verden.
Anden form for lektier
Flemming B. Olsen, som er Ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. Flemming B. Olsen er delvis enig med Alfie Kohns udsagn, men han mener dog at man burde tænke over, hvordan man kan afløse lektier med større udbytte. Det kunne f. eks. være at man i klassen besluttede, at man havde en ekstra time efter de normale elevtimer, til at lave lektier på skolen, sammen med klassekammeraterne, eller at man laver ’virtuel undervisning’ – som foregår på internettet via MSN Messenger, Skype eller andet.
Mange af landets gymnasier, eks. Niels Brock, har denne form for undervisning i brug.
16. d
ec 2
008
GØR LEKTIER GODT?Hvordan vil det påvirke de unge på skolerne, hvis de ikke får lektier for? Er der en anden læringsmetode, som kan erstatte lektier? Har de unge overhoved behov for at lave lektier? og hvad nytte har lektier? Dette er nogle af de spørgsmål, som mange folk stiller, især de unge, der bliver udsat for hjemmearbejde.
Af Jusuf Asipi
Billede af Jusuf Asipi
2
Vi har udspurgt en af de unge studerende fra Niels Brocks It-gymnasium, hvad han mener om virtuel undervisning – Arben Rustemi, 15 år, 1.Q: ”Jeg synes, at det er en rigtig god og fleksibel måde at arbejde på, da jeg ikke er nødt til at møde op på skolen, men kan i stedet for, sidde hjemme på min pc og lave opgaver, og stadig have kontakt til læreren, hvis man har brug for hjælp og vejledning”
Lektier gør godt
Seniorforskerne mener, at hjemmearbejde skal afskaffes, mens andre har den helt modsatte holdning til emnet. Nogle forældre og lærere mener at eleverne har godt af at lave lektier, fordi at det får eleverne til at lære at blive mere selvstændige i fremtiden.
Professor på Syddansk Universitet i Interaktive Medier, Lars Qvortrup citerer herunder: "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at 'i morgen skal alle læse side 18-64.' Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen."
Ifølge Flemming B. Olsen burde man overveje hvordan man kunne differentiere undervisningen
og lektieformen for de enkelte elever, så den undervisning som eleven får, passer til elevens evner. Nogle af Alfie Kohns udsagn fra sin bog ’The homework myth’ – ”man bliver ikke klogere af at lave lektier, men det er hvad folk bilder sig ind”, mener jeg er passende nok for de mindre børn, da det er dem hans bog henvender sig til. Når man skal lære nyt er det ikke meget effektivt at lave lektier, men det er en god ide hvis man skal øve eller træne noget. Jeg mener ikke at folkeskoleelever som går i 7. klasse og derunder, skal have lektier for, fordi det mindsker deres lyst til at lære. Længere hen af skoleforløbet skal eleverne lære at lave lektier ved at bruge internettet og læreren skal interessere sig i den enkelte elevs stærke og svage sider og tage brug af det. Når de så kommer i gymnasiet skal lektier fortsat foregår på den måde.” lyder det fra Flemming B. Olsen.
Flemming B. Olsen har lave t en meningsmåling her i Danmark, som er vist herunder i et diagram.
28 %
13 % 31 %
7 %3 %
17 %
16. d
ec 2
008
Helt enig Meget enig Lidt enigLidt uenig Meget uenig Hverken enig eller uenig
En blanding af unge fra alle verdenshjørner. Mange kommer fra krige og steder i ødelagte ruiner. Men Danmark giver dem en ny chance.
Nye tal viser at ,lere og ,lere indvandrere begynder at udføre uddannelser, og bliver veluddannede, samtidig med de integrerer sig i det danske samfund. Forskere har forsket på området, og fundet ud af at, antallet af tosprogede elever, der tager en studentereksamen, er mere end fordoblet på 10 år.
Vi sidder her i dag, på Niels Brocks IT‐Gymnasie. Presset fra hjemmet er stort, da vi er de første, der udfører gymnasial uddannelse.
På IT‐ og Mediegymnasiet er der folk fra mange steder rundt om i verden. Mange kommer fra steder hvor der har været krig. Nogle af dem har kun været i Danmark i få år, men alligevel er de nået så hurtigt frem i livet at de er begyndt på et gymnasie. Mange af de indvandrere der kommer til landet, vælger at starte livet helt om igen og starte på en frisk.
Grib chancen
Vi har interviewet Jusuf Asipi fra 1Q han mener at dem som kommer til landet burde gribe chancen. ”Jeg mener at dem der er kommet fra krige, og har haft mørketider i deres liv, burde starte livet om igen. Fordi Danmark er et af de få lande der giver dig chance til at starte om. Du har alle muligheder for at blive til noget, hvilket gør Danmark til et vidunderligt land. De tager imod dig med åbne arme”.
På 1. Årsklasserne i gymnaiset har de elver fra lande som Albanien, Tyrkiet, Pakistan og Asiatiske lande.
Pakistanske Bilal fra 1Q fortæller: ”Mine forældre har ingen uddannelse, jeg og mine søskende er de første i hele min familie der tager uddannelse. Mine forældre knokler. Det eneste arbejde der er for dem er rengøring. Det er ikke det liv jeg vil vælge, jeg vil gribe chancen”.
Tekst: Arben og Samedin
Vi har snakket med Zaklina fra 2L. Hun kom til Danmark som 3‐årig med sin bror og forældre. Zaklina fortæller: ”Vi boede i en ,lygtningelejr på små kvadratmeter. Det var meget svært for mine forældre. Der var krig i Bosnien, vi var nødsaget til at komme væk derfra. Gennem årene i ,lygtningelejren blev jeg og min bror gjort modne. Mine forældre levede hver dag med tanken om at vi når som helst kunne blive smidt ud, 2 af gangen eller alle på samme tid. Så vi skulle være klar på det værste.” Det er hårde ting Zaklina fortæller. Hun ,ik aldrig den gode barndom, som et barn har behov og lov til. Zaklina var mange skridt bagud da hun startede i folkeskolen. ”Jeg ,ik aldrig oplevet det sjove som alle andre. Jeg kom aldrig i børnehave, min børnehave var folkeskolen. Jeg kunne nogle gange blive spurgt af vennerne om jeg kendte en eller anden dansk sang, men jeg stod bare der, helt målløs!”
Så tog hun spurten
Selvom indskolingen, var meget tung kunne intet stoppe Zaklina. Hun begyndte stille roligt og få venner, for det har været meget svært for hende at k o mm u n i k e r e m e d d e a n d r e kammerater. Hun integrerede sig i det danske samfund og i dag sidder hun på et af Danmarks gymnasier.
Vi spurgte hende om hvor hendes bror nu var henne? Zaklina: ”Min bror går også på gymnasiet ligesom jeg, han går bare på JTP (Julius Thomsen Plads red.). Vi klarer os begge meget godt”
Mange falder fra
Zaklina og hendes bror er ikke en del af de 60 % indvandrere som falder fra ved en ungdomsuddannelse. Vi har snakket med Leif Husted som er ekspert inden for området Integration af etniske minoriteter, bosætning og uddannelse. Væsentlige forklaringer på dette problem er: utilstrækkelige skolekundskaber, ressourcesvage forældre, ringe muligheder for en praktikplads. Det siger ekspert Leif Husted fra AKF’s integrations ekspert.
Arbejdsgiverne vælger dansk
En undersøgelse lavet af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) viser at mange indvandrere der har taget uddannelse i deres hjemlande ikke kan bruge den til noget i Danmark. Arbejdsgiverne har langt nemmere ved at ansætte personer med danske eksamensbeviser.
Foto: Samedin
Mens vi arbejder videre med vores artikel får Jusuf og Bilal fra 1Q deres a,levering tilbage. De får begge 10.
Graf%itiKunst eller Hærværk?
den evige diskussion fortsætter, er graf6iti kunst eller hærværk? Mange er uenige, vi vil først forsøge at give et indblik i historien, og derefter er der svar fra en anonym graf6itimaler.
Først lidt historieGraf%iti er betegnelsen for billeder eller bogstaver ridset, malet eller på nogen anden måde mærket på ejendomme.
Graf%iti har eksisteret siden oldtiden, med eksempler som går tilbage til det antikke Grækenland og Romerriget og kan spænde fra simple værker op til at udarbejde vægmalerier.Den ældste form for graf%iti %indes i det gamle Rom, dengang var det kun tal og tegninger siden har ordet udviklet sig til al gra%ik på over%lader der på en måde kan opfattes som hærværk.
ovenover ses et eksempel på graf1iti som det så ud i oldtiden.
Graf6iti som et element i hip hopI U.S.A i slutningen af 60’erne , blev graf%iti brugt som en måde at udtrykke sig på, for politiske aktivister, også %lere bander brugte denne måde til at afmærke deres territorium.I Philadelphia i slutningen af 60’erne blev den første form for ”signatur” sat i værk. Senere blev innovationen rykket til New York City hvor det at skrive sin signatur, %ik mediernes opmærksomhed.
Den første kendte er Taki183. Navnene bygges op via kalde‐navn og gadenummer. Hans fulde navn var således Demetraki og han boede 183rd Street i Washington Heights. Han kørte konstant med metroen og begyndte at tagge sit navn på sine rejser.
“Tag eller tagging, som også kan betyde at underskrive, er den mest udbredte form for graf6iti og laves mest i en farve.”
”Piece, en forkortelse af Masterpiece, er et stort stykke graf6iti som mindst skal indeholde tre farve, det bliver også bruget 3D effekt. Et piece er oftest det 6lotteste indenfor graf6iti kunst.”
Fotograf; Holger Dueholm
Hvad siger Maleren selv? Indenunder en hjemmeside lykkedes det os at finde en graffiti-maler som ville besvare spørgsmål, dog vil han opretholde anonymitet.
Hvordan definerer du graffiti?
Graffiti er usystematisk dekorativ optegning af bogstaver, tal og symboler.Men spraykunst opfattes generelt som graffiti.
Hvor synes du grænsen går mellem kunst og hærværk?Der er ingen grænse, da graffiti godt kan være både kunst og hærværk på samme tid.
Hvilke budskaber kan der være i graffiti?Der er ingen eksplicitte budskaber i graffiti, man graffiti har en stor symbolværdig, som gør at den alligevel har et implicit budskab, selvom budskab nok ikke er det helt rigtige udtryk. Men graffiti symboliserer street-attitude, vildskab, anarki, autonomi, gadedrenge-attitude, frihed, ungdom og noget med ikke at lade sig indfange af regler og systemer.
Kan du give os nogle eksempler, hvor du mener et vigtigt budskab er kommet ud gennem graffiti?De sidste par år har der være mere og mere politisk graffiti, i sær på Roskilde Festivalen.
Hvornår startede du med at lave graffiti, og hvordan kom du ind i miljøet?Jeg startede da jeg gik i ca. 8. kl. og jeg kom lidt ind i miljøet, da jeg startede i 1. g. og mødte en stor skriver fra Odense, der viste en masse om graffiti.
Her ses et eksempel på politisk graffiti, dette er fra Christiania, hvor vi ser at der er ingen hårde stoffer men at marihuana er lovligt.
”Going over” betyder at male over en andens graffiti, det ses også som respektløst.”
Fotograf; Holger Dueholm
Foto LC Af Lisa Clemmensen Inden for de sidste mange år har den digitale verden udbredt sig til en global besættelse. Nu er det ikke nok med at sende e-mails til venner og kollegaer, nu skal der dates, sælges, lyttes og ikke mindst købes, især de unges forbrug af nettet har aldrig været større. Ja danskernes forbrug af internetydelser er steget markant og online-shopping er blevet danskernes nye markedsplads. Er det blot en velsignelse til folket, eller en forbandelse som er kommet for at blive. Et klik fra ikke gå ud af døren og hele vejen ind til byen. Ja det bliver lettere og lettere at købe over internettet og flere gør det. Nu skal fødselsdagsgaverne og julegaverne bringes til døren via posten, slut med at stå i lange køer i butikker og vente på uduelige medmennesker, der skal prøve tøjet to gange. Det er let og tilgængeligt at købe på nettet, for hvis du ikke kan lide varen, sendes den bare retur igen med posten. Har vi som danskere virkelig så lidt tid til fysisk shopping og skal alt nu være så let og tilgængeligt?. De unge er i den grad med på online-shopping. Alle de populære sider som ’facebook’ og ’Meet Your Messenger’ er
proppet med reklamer for ’køb dit og dat’ og det kan ende med at lokke unge mennesker ud i overforbrug og dårlig tilbage betaling, da der kan være nogle, der ikke er modne nok til at tage den rette beslutning om de har råd til det eller ej. Det bliver lettere at købe ved et enkelt klik, i stedet for at man kan holde skyklapperne ude på gader og stræder. Efter et grundigt kig på nettet og søgen om positiv eller negativ kritik om online-shopping, fandt jeg ud at der faktisk er mange der elsker at shoppe på nettet, især piger og kvinder, der i forvejen nok er det mest shoppeglade køn. Mange synes at det er meget lettere og tilgængeligt og ja de elsker det ligefrem. På hjemmesiden www.onlygirlz.dk, skriver afsenderne ligefrem til unge piger, ”onlineshopping – prøv det, prøv det”, hvor der i den grad bliver opfordret i stor stil til online-shopping og hvor flere forskellige hjemmesider bliver vurderet og målt. Der er efterhånden også en hjemmeside til hver butikskæde, hvor du kan købe alle vare hjem. Sælgerne giver altså køberen to muligheder for at købe deres tøj og det gavner dem nok i længden. Spørgsmålet er bare om det er sundt for os, både unge og ældre, at shoppe turen nu skal foregå over nettet og alt skal være så let og tilgængelige for os alle. Er vi danskere blevet mere dovne, eller har samfundet bare gjort tingene lettere for os?
SHOP AMOK AMOK