16
Energiprofilen skærpes Esbjergs ambition er at blive landets centrum for energiteknologi i 2015 Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitet NWS’ bæltekraner tager de helt tunge løft. Milliarderne vil flyde ved vestkysten Havne investerer i energi, færger og gods. Nybygget norsk vidunder Specialskib bliver fast gæst i Esbjerg i 2011. ESBJERG HAVN NR. 1 · 2010

2010_01_Hav_Kaj

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Esbjergs ambition er at blive landets centrum for energiteknologi i 2015 Milliarderne vil flyde ved vestkysten Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitet Havne investerer i energi, færger og gods. Specialskib bliver fast gæst i Esbjerg i 2011. NWS’ bæltekraner tager de helt tunge løft.

Citation preview

Page 1: 2010_01_Hav_Kaj

Energiprofi len skærpes Esbjergs ambition er at blive landets centrum for energiteknologi i 2015

Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitet

NWS’ bæltekraner tager de helt tunge løft.

Milliarderne vil fl yde ved vestkysten

Havne investerer i energi,

færger og gods.

Nybygget norsk vidunder

Specialskib bliver fast gæst

i Esbjerg i 2011.

ESBJERG HAVN NR. 1 · 2010

Page 2: 2010_01_Hav_Kaj

2 hav&kaj 01/2010

FØRST KUNNE ESBJERG Havn offentliggøre et fantastik godt regnskab for 2009 med

vækst på næsten alle områder. Kort tid efter kom så meldingen om, at Siemens Wind

Power har valgt at bygge sin nye vindmøllefabrik i England i stedet for i Esbjerg. Som

direktør for Esbjerg Havn ville det være nemmest blot at koncentrere sig om regnskabet,

da det er en positiv historie på alle måder. Men det gør jeg nu ikke.

Siemens’ beslutning om ikke at bygge en fabrik i Esbjerg var på alle måder en kold

dukkert. Og efter sådan en afvaskning, er det tid til refl eksion. Det er vigtigt at forstå,

at vi på Esbjerg Havn til stadighed drøfter og diskuterer mange projekter med de virk-

somheder, som bor på havnen. Nogle projekter er små - andre er store. Disse projekter

diskuterer vi naturligvis ikke offentligt. Der er fortrolighed mellem parterne, hvilket er

en nødvendighed, hvis tingene skal lykkes.

Sådan var det ikke med Siemens-projektet. Da vi for mere end to år siden erfarede

Siemens’ ønsker og planer, blev vi hurtigt klar over, at dette projekt var så stort, at hav-

nen ikke ville kunne løfte det alene. Arealkravet var ganske enkelt alt for stort. Af samme

grund blev projektstyringen overdraget til Esbjerg Kommune, hvilket betød, at der kom

offentlighed om sagen. Vi syntes, at det var godt, da projektet ville få betydning for alle

Esbjergs borgere. Men det indebærer selvfølgelig også, at når projektet ikke bliver til

noget, så kommer der en offentlig debat om, hvorvidt vi gjorde det rigtige i processen. Og

lad mig her slå fast, at både kommune og havn gjorde et solidt stykke arbejde. Varen blev

leveret - det kan der ikke sættes en fi nger på. Nogle har bebrejdet Esbjerg Kommune, at

man ikke inddrog andre i processen. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der har været mas-

ser af henvendelser i løbet af processen til landspolitikere, til Folketingets Trafi kudvalg,

til Transportministeriet mv.

At processen så til slut ikke ender i det resultat, som vi alle håbede på, er brandær-

gerligt. Men på Esbjerg Havn ryster vi ikke i bukserne. Vi fastholder vores strategi om at

være Nordeuropas center for afskibning og opsætning af havvindmøller. Og vi har masser

af projekter i pipelinen i mange år fremover - også i samarbejde med Siemens. Siemens

har ikke valgt os fra – men de har valgt nogle andre til, fordi markedet har nået en stør-

relse, hvor der skal udvikles mere kapacitet. Det har vi forståelse for. Vi ærgrer os, men

vi er ikke sure, og vi ser frem til et fortsat samarbejde med Siemens og alle de andre virk-

somheder, som benytter Esbjerg Havn i forbindelse med installation af havvindmøller.

Samtidig fastholder vi vores strategi om at udbygge Sydhavnen, så vi kan skabe

yderligere kapacitet til at absorbere de muligheder, der kommer fremover. Ikke bare

muligheder i forbindelse med havvindmøller, men også inden for ro/ro-trafi k, projekt-

laster, olie & gas mv.

Havnens fremtid er der ikke rokket ved.

Ole Ingrisch

Havnedirektør

P.S. Vores regnskab kan i øvrigt downloades fra vores hjemmeside, og det vil jeg opfordre

jer til at gøre, hvis I vil vide mere om det.

Ærgerligt - men ikke katastrofalt

»Vi fastholder vores strategi om at være Nord-europas center for afskibning og opsætning af havvindmøller.«

Leder

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: FMK Presse og Tekst ApS

Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafi sk Oplag: 1000 stk

Page 3: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 3

HAVNENE LANGS DEN jyske vestkyst har store planer. Esbjerg Havn er nået langt med at realisere en masterplan for årene 2004-2014 med samlede investeringer omkring en milliard kroner, og de kom-mende år vil også indebære betydelige investeringer på Hanstholm Havn, der vil vokse til det tredobbelte og ekspandere inden for energi, færgesejlads og gods. Havnene i Hvide Sande og på Rømø har investerings-planer for trecifrede millionbeløb.

- I Esbjerg er vi rykket, og også de andre havne har planer om at udvide deres kapacitet. Ikke mindst inden for havvindmølleparker er der et enormt marked, herunder service og reparation, hvor de mindre havne vil have muligheder for at skabe noget forretning, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Han fremhæver foruden den geografi ske pla-cering, at vestkysthavnene er relativt billige at udbygge, fordi underlaget hovedsageligt består af sand, ligesom havnene er nemme at komme frem til gennem det fl ade landskab fra landsiden. Desuden har Vestdanmark en produktionskultur og en hand-lekraft, som ikke bør undervurderes.

Vant til at kæmpe

Hvor Esbjerg Havn har stor styrke inden for den tunge logistik, satser andre havne på at servicere havvindmølleprojekter i Nordsø-området og opdyrke nicheområder, der kan vokse sig store. Alt sammen med udgangspunkt i den gunstige placering.

- Vi ligger godt i forhold til både Norge, Færø-

Ikke mindst inden for

havvindmølleområdet

satser de vestjyske

havne stærkt.

Milliarderne vil fl yde ved vestkystenEsbjerg og andre havne ved den jyske vestkyst har store investe-

ringsplaner for at udvikle sig som erhvervshavne med en stigende

rolle inden for energisektoren.

Tema: Energiteknologi

Page 4: 2010_01_Hav_Kaj

4 hav&kaj 01/2010

Tema: Energiteknologi

erne, Island, England og Shetlandsøerne, og vi er nemme at komme til. Desuden har vi en styrke på energiområdet, fordi det altid blæser hos os, og vi har et godt serviceapparat – 24 timer i døgnet. På vestkysten er vi vant til at kæmpe, siger havnedirek-tør Birgitte Juhl, Hanstholm Havn.

Alene de to første etaper af havnens udbyg-ning med nye ydermoler og nyt bagland løber op i 600-700 mio. kr. og skal være gennemført i 2016. Tidsplanen for yderligere to etaper, der vil bringe den samlede investering op på en mia. kr., afhænger af behov og fi nansiering.

Lad os stå sammen

Længere nede ad kysten luner havnechef Erik Clau-sen i Hvide Sande sig også over havnens placering ved Ringkøbing Fjord, som vindmøllegiganten Vestas har produktion på den anden side af.

- Vi ligger først og fremmest godt i forhold til fi skepladser, men også de kommende havvindmøl-leparker kommer til at ligge tæt på Hvide Sande. Desuden er vi et oplagt turistmål, siger Erik Clau-sen.

Havnechef Mikkel Gleerup, der repræsenterer over 400 arbejdspladser i Rømø Havn, rækker hån-den ud til både industri og havne:

- Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive bedre til det, vi er gode til.

Hanstholm kaster sig i bølgerne

Med 2.300 arbejdspladser er Hanstholm Havn en livsnerve i et forblæst yderområde af Danmark, hvor udviklingen ikke kommer af sig selv. Danmarks største konsumhavn er en dominerende kraft i en omsætning på ca. to mia. kr. om året, og hele 12,5 procent af Thisted Kommunes skattegrundlag er relateret til havnen.

Med en investeringsplan på en mia. kr. satser havnen på at udnytte potentialerne inden for tre områder: Fiskeri, gods og færger samt klima og energi. Når planen er gennemført, vil Hanstholm have en moderne erhvervshavn med 80 hektar bag-land, så de stigende godsmængder kan håndteres. Foruden havvindmøller har havnen store ambitio-ner inden for bølgeenergi. Et bølgeenergicenter, Da-nish Wave Energy Center (DanWEC), med et budget på 50 mio. kr. ventes at tage form i foråret 2010, så Aalborg Universitet og virksomheder kan udvikle og samle viden om energiformen.

Sammen med Esbjerg Havn er Hanstholm Havn en del af det færøske rederi P/F Smyril Lines’ nord-atlantiske rute, og den 23. april genoplives færge-

trafi kken til Norge, når Thy Ferries åbner ruten til Kristiansand.

- Inden for færgesejlads går vi efter ruter til Norge, Færøerne og Island, som vi ligger godt i forhold til. Desuden satser vi på at få mere gods, for eksempel træ, søral og udstyr til energisektoren. Vi har måttet sige nej til gods, fordi vi endnu ikke har faciliteterne, siger havnedirektør Birgitte Juhl.

Havnens fi skere behøver ikke frygte at blive sat i skammekrogen af nye forretningsområder. Fiskeriet får sin helt egen havn med forbedrede besejlings-forhold og bedre plads i bassinerne. Det vil skabe forudsætninger for, at havnen udvikler sig fra Dan-marks førende til Europas førende fi skerihavn med fortsat fokus på fødevaresikkerhed. Ude i horisonten er målet at fl erdoble omsætningen i den kommunalt ejede havn fra de nuværende 32-33 mio. kr.

Hvide Sande vil være søvej mod vest

Ligesom Hanstholm Havn satser Hvide Sande Havn på at udvikle sig som både fi skerihavn og erhvervs-havn. Fiskerne skal have forbedret besejlingsfor-holdene via blandt andet større vanddybder, og med projektet ”Søvejen mod vest” har havnen ved Ringkøbing Fjord kig på især vindmølleindustrien og dens behov for at få transporteret stadig længere og tungere emner.

I foråret 2011 går det første molebyggeri i gang, og i årene 2012-2013 kommer en 500 m lang, ny sydmole til næsten 100 mio. kr. og en godskaj til 18 mio. kr. til. Godskajen indgår i planerne om at udskibe store godsemner for hovedsageligt vind-mølleindustrien. Søvejen mod vest er baseret på udskibning af vindmøllevinger, nav og naceller med specialpramme over fjorden til Hvide Sande, hvorfra mølledelene transporteres til europæiske destinationer med fragtskib.

- Vi ser vækstmuligheder i den eksisterende fi skerihavn med koncentration af fl åden og større fartøjer, ligesom der er muligheder inden for fi ske-industri og servicevirksomheder. Men det er nyt,

»Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive bedre til det, vi er gode til.«

Havnechef Mikkel Gleerup, Rømø Havn.

Page 5: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 5

at vi tænker i at håndtere gods, og at vi vil være udskibningshavn for primært vindmølleindustrien og andre industrier med store godsemner. Allerede nu har vi glæde af, at serviceskibe til havvindmøl-ler lægger til i Hvide Sande, siger havnechef Erik Clausen.

Den kommunale selvstyrehavn er på vej med en analyse af, hvilken betydning havnen har for sit lokalområde. Men med omkring 600 direkte og indirekte arbejdspladser, ca. 50 hjemmehørende fi skefartøjer og landinger af fi sk for ca. 130 mio. kr. i 2009 behøver man ikke afvente rapporter for at fastslå, at havnen på det nærmeste er livsvigtig for erhvervsudviklingen.

I den første fase af udvidelsen får havnen fem hektar nyt bagland, men der er mulighed for det tredobbelte, hvis udviklingen kræver det.

Rømø vil gerne lege med de store

Rømø Havn er udadtil mest kendt for færgeruten til Sylt og rejefi skeri. Men i fremtiden vil vestkystens sydligste havn også være kendt som erhvervshavn.

- Jeg er ansat til at skabe erhvervsudvikling, og vi oplever i disse år en stor tilgang af kunder inden for vindenergi med afl edte effekter samt inden for den maritime industri. Vi ligger godt i forhold til at udføre service på havvindmølleparker, men vore

kunder vurderer, at der er andre nicher, som passer til os, og vi konstruerer vores nye havn ud fra deres ønsker, siger havnechef Mikkel Gleerup.

Virkeligheden har for længst overhalet hav-nens udviklingsplan fra 2003, som opererede med investeringer på et par hundrede mio. kr. Nu forventer Mikkel Gleerup, at planerne om nye kajer og baglandsarealer løber op i over 300 mio. kr., ligesom der er byggerier i gang for blandt andet et tysk rederi. Etableringen af en 410 m lang, ny kaj i havnens nordlige del sættes i søen i dette forår, og i slutningen af 2012 skal den kommunale selvstyre-havn i Havneby være udbygget til at spille en større rolle i Tønder Kommunes erhvervsudvikling.

Trods havnens beskedne størrelse viste fl ere større selskaber i 2009 interesse for at samarbejde med Rømø Havn. Det gælder blandt andre den Esbjerg-baserede Blue Water Marine & Energy, der er fl yttet ind i et nyt kontor på havnen for at være en del af den fremtidige udvikling. Endvidere indgik havnen i fjor aftale med Airtricity, en afdeling af Scottish and Southern Energy (SSE), om at etablere et service- og vedligeholdelsescenter til havvind-mølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen. Aftalen omfatter bygninger og landfaciliteter til hur-tigtgående servicefartøjer og helikoptere, som skal service den 288 megawatt store park, hvis møller leveres af Siemens Wind Power.

Havnedirektør Ole

Ingrisch: Havvind-

mølleparker er et

enormt marked,

hvor også mindre

havne har mulighed

for at skabe noget

forretning.

Page 6: 2010_01_Hav_Kaj

6 hav&kaj 01/2010

MED NWS’ ETABLERING på Esbjerg Havn er en ægte sværvægter kommet til byen. Det nye danske datterselskab, NWS ApS, har styrken inden for tunge løft, hvor selv velvoksne havnekraner må give op. Virksomhedens bæltekraner kan uden besvær håndtere de stadig større og tungere vindmølledele og andet sværgods.

- Vi kan med vores erfaring inden for kraner se, at det eksisterende udstyr på havne er ved at være for småt til at håndtere og transportere vindmøl-ler, offshorerigge og andet tungt gods. Vi vil være i stand til at indgå i store havvindmølleprojekter med Siemens Wind Power, Vestas og andre producenter samt betjene blandt andre Semco Maritime, når de skal have udskibet større konstruktioner, siger salgs- og marketingdirektør i NWS AB og NWS ApS Allan Brix Petersen.

Med i ejerkredsen i det få måneder gamle moder-selskab, NWS AB, der er baseret i Malmø er foruden ledelsen Thomas og Jochen Wiesbauer, der sikrer det danske og svenske selskab rådighed over tyske Wiesbauers fl åde af kraner i størrelsen 100-1.250 ton. I programmet indgår også SPMT-trailere, som kan transportere meget store emner.

Siden 1998 har Wiesbauer været involveret i at opstille et stort antal vindmøller fra både danske og udenlandske producenter. NWS AB i Malmø satser på turnkey solutions inden for transport, montage og service af vindmøller. Heri indgår også engine-ering med beregninger af fundamenter.

Derfor blev Esbjerg valgt

Allan Brix Petersen forventer, at fi re til seks bælte-kraner i størrelsen 300-750 ton samt specialtrailere

til transport af vindmøller på sigt vil få base i Esbjerg, hvor det danske hovedkontor er placeret. Der er desuden planer om at etablere en afdeling på Aalborg Havn, ligesom NWS ApS kigger mod syd til Rømø Havn, der også har planer inden for havvindmøller.

- Hvorfor vi valgte Esbjerg Havn som dansk base? Siemens er her, Vestas er her, og det samme er Mærsk og Semco Maritime. Det siger lidt om, hvad der fi k os til at vælge Esbjerg. Havnen har planer om store udvidelser, og det er der en årsag til. Vi ser, at behovet for vedvarende energi bliver stadig større, siger Allan Brix Petersen.

Investering i kraner

Med 20 års erfaring inden for kraner udgør Allan Brix Pedersen ledelsen sammen med to andre partne-re i NWS AB, René Thomsen, der er operationel di-rektør og ansvarlig for projekter, og administrerende direktør Henri Saffer. Endvidere skal der ansættes en daglig leder i Esbjerg og posteres kran- og servicefolk i takt med, at kunder kommer til, ligesom der bliver behov for et udendørs areal og et serviceværksted.

NWS AB og NWS ApS vil investere i kraner til det danske datterselskab i takt med udviklingen i behovet. I den første tid i Esbjerg er der indledte en god dialog med fl ere virksomheder, som står stærkt inden for havvindmølleprojekter, samt med offsho-reindustrien.

NWS-ledelsen,

operationel direktør

René Thomsen og

salgs- og marketing-

direktør Allan Brix

Petersen, er i gang

med at opdyrke

markedet for tunge

løft i Esbjerg.

Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitetMed bæltekraner op til 1.250 ton har et nyt selskab på Esbjerg

Havn, NWS ApS, styrken til at løfte stadig større vindmøller og

konstruktioner.

Service

Page 7: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 7

Page 8: 2010_01_Hav_Kaj

8 hav&kaj 01/2010

ESBJERG HAVN HAR indgået en aftale med byens førende virksomhed inden for ombygninger af jack-up-rigge, Semco Maritime A/S, om leje af et fast areal til formålet.

Semco Maritime lejer et 10.400 kvadratmeter stort areal, der er under opfyldning i det tidligere 4. bassin. Foruden at sikre Semco Maritime et stort

bagland forlænger Esbjerg Havn den nuværende Tampenkaj til 220 m og forstærker den, så den kan bære konstruktioner på op til 5.000 ton. Desuden fl yttes en mole ved 6. bassin, så indsejlingen udvi-des til 127 m, og vanddybden hæves fra 7,5 til 10,5 m.

Vice President for Rig Projects i Semco Maritime Hans-Peter Jørgensen oplyser, at virksomheden efter

4. bassin er ved at

være fyldt op, så de

nye arealer kan anven-

des til ombygning af

jack-up-rigge.

Esbjerg Havn opruster på rigområdet

Semco Maritime A/S har indgået lejeaftale med Esbjerg Havn

om areal og kajplads ved 4. bassin til ombygning af jack-up-rigge.

Havnen har fl ere fordele i forhold til konkurrenter i Nordsø-området.

Tema: Energiteknologi

Page 9: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 9

Industrifi skeriet viger i

fremtiden pladsen for

brancher med større

vækstmuligheder i

Esbjerg Havn, blandt

andet ombygninger af

rigge.

et par års konstruktiv dialog med havnens ledelse har fundet en løsning, der vil gøre virksomheden i stand til at tage imod langt de fl este rigtyper og have fl ere rigge liggende ved kaj på samme tid. Trods kri-sen i verdensøkonomien fastholder Semco Maritime ambitionen om at tiltrække 12 rigge om året i 2012. I 2009 lagde Esbjerg Havn kajer og arealer til fem rigbesøg.

Nem adgang fra hele Nordsøen

- Esbjerg Havn ligger meget centralt i forhold til rigge fra hele Nordsø-området. For en rig er der omkring et døgns sejlads til Esbjerg fra Centralgraven, og næsten uanset hvor i Nordsøen riggen kommer fra, er der højst to døgns sejlads til Esbjerg. Dertil kommer, at havnen har den bedste logistik og en meget stor klynge af servicevirksomheder, hvilket er enestå-ende, siger Hans-Peter Jørgensen

Han henviser til, at en af Esbjerg Havns kon-kurrenter, skotske Invergordon, ligger fl ere timers kørsel fra hovedparten af servicevirksomhederne i Aberdeen. Den nemme adgang til reparations- og servicevirksomheder har stor betydning for riggenes liggetid i havnen.

Med det nye faste område og den større vand-dybde er Semco Maritime i stand til at modtage de fl este rigtyper fra Nordsø-landene. I de kommende år forventer virksomheden at kunne udbygge sine faciliteter, så de har kapacitet til også at modtage fl ydende produktionsenheder, såkaldte semisub-mersibles.

- Andre styrker på havnen er den nemme adgang til kraner og den fl eksible og veluddannede ar-bejdsstyrke. De har medvirket til at give os et godt renomme for at gennemføre projekterne inden for tidsfrister og budgetter, siger Hans-Peter Jørgensen.

Rigge adskilles fra skibe

Esbjerg Havns ledelse glæder sig over, at det nu er muligt at tilbyde Semco Maritime og andre virksom-heder, som er aktive inden for dette arbejdsområde, en varig løsning, så virksomhedens rigombygninger kan foregå på et dedikeret areal. På lignende vis øn-sker havnen at understøtte andre virksomheder med planer inden for rigområdet.

- Vi ser det som vores fornemste opgave at levere optimale faciliteter til de virksomheder, der opere-rer inden for rigombygninger. Det sikrer vi først og fremmest ved at adskille rigaktiviteterne fra skibs-trafi kken, siger salgs- og marketingchef Søren Clem-mensen, Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn forventer i løbet af 2010 at investere op mod 50 mio. kr. i at tilbyde rigreparatører gode forhold. De planlagte investeringer vil være klar til at modtage jack-up-rigge i første kvartal 2011.

»Esbjerg Havn ligger meget centralt i forhold til rigge fra hele Nordsø-området«

Vice President for Rig Projects i Semco Maritime

Hans-Peter Jørgensen

Page 10: 2010_01_Hav_Kaj

10 hav&kaj 01/2010

Esbjerg skærper energiprofi len

FLERE OMRÅDER I Danmark satser på at få del i de svimlende investeringer i havvindmølleparker i de kommende år. Esbjergs ambition om at blive landets centrum for energiteknologi i 2015 er dog usvækket.

- Vi mener, at vi har noget at have det i med over 80 virksomheder beskæftiget inden for offshore-energiområdet og over 500 rådgivende ingeniører specialiseret inden for energi. Som det vel nok eneste sted i Danmark er branchen massivt til stede i Esbjerg, siger Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Han vurderer, at Danmark fortsat skal investere i at øge indvindingsgraden inden for olie og gas, så indtægterne fra det sorte guld kan fortsætte i de kommende årtier. Men samtidig skal der satses ben-hårdt og grønt inden for vindmøller til både lands og vands samt inden for bølgeenergi.

Den grønne alliance

Trods forspringet på energiområdet har planerne om Lindoe Offshore Renawables Center (LORC) bygget på resterne af det lukningsdømte Lindøværft i Mun-kebo ved Odense skærpet beredskabet i Esbjerg. Byen er gået i offensiven for at kommunikere, hvad den rummer og kan, og da førende ministre og erhvervs-folk sidst i februar besøgte Esbjerg til det første møde i regeringens Vækstforum, blev de forsynet med materiale med overskriften ”Ny Energi”.

- Lindø-folkene har haft succes med at få alle, der betyder noget inden for energibranchen, med, selv om initiativet indtil videre mest er ord. Min holdning er, at vi sammen skal få det bedste ud af,

hvad vi kan inden for energiområdet, så det kan give Danmark den position, som landet fortjener. Vi skal være opmærksomme på, at hvis der er midler at hente til forskning og udvikling i blandt andet EU, så vil den grønne alliance, som Offshore Center Danmark og LORC har dannet, være et godt fo-rum. LORC-formand Poul Nyrup Rasmussen har jo mange gode kontakter i EU, siger Johnny Søtrup.

Uddannelser opruster

Esbjerg-borgmesteren forventer i løbet af foråret at få besøg af Esbjerg-drengen Poul Nyrup Rasmussen, så den tidligere statsminister kan overbevises om, at Esbjergs havvindmølle-kompetencer ikke begrænser sig til at udskibe mølledele.

- Vi har en beliggenhed, der adskiller sig 100

Planerne om et center for vedvarende energi på havet på Fyn sender

landets hovedstad inden for energi i offensiven. Over 80 virksomheder,

over 500 ingeniører og nye energiuddannelser giver byen et forspring.

»Vi mener, at vi har noget at have det i med over 80 virksomheder beskæf -tiget inden for offshoreenergiområdet og over 500 rådgivende ingeniører specialiseret inden for energi.«

Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Tema: EnergiteknologiSemco Maritime A/S var i

slutningen af februar vært for

det første temamøde i rege-

ringens vækstforum. Her viser

virksomhedens ledelse ministre

med statsminister Lars Løkke

Rasmussen i spidsen rundt i

afdelingen på Staget.

Page 11: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 11

Universiteter får millionerEsbjerg Kommune har forpligtet sig til at yde 10 mio. kr. årligt over de næste fem år til at opgradere campusområdet ved Aalborg Uni-versitet Esbjerg og Syddansk Universitet, så det bliver mere attrak-tivt for studerende i fremtiden. De 50 mio. kr. er et af elementerne i en kontrakt med byens to universiteter og Esbjerg Erhvervsudvikling, som også indebærer tilbud om nye uddannelser med tilknyttet forsk-ning inden for især energiområdet.Fra september 2010 tilbyder Aalborg Universitet Esbjerg et bache-lorforløb i Energi. Det giver adgang til civilingeniøruddannelsen i Bæ-redygtig Energiteknik inden for tre specialer samme sted: Forbræn-dingsteknik, Offshore Energisystemer og Vindmøllesystemer.

procent fra Lindøs, når det gælder aktiviteter i Nordsøen.

Hvordan vil I modvirke, at vidensarbejdsplad-serne forsvinder til Fyn?

- Vi er allerede ved at opruste med nye uddan-nelser og forskning inden for energiteknologi på Aalborg Universitet Esbjerg. Det er vigtigt fortsat at udbygge nærheden, så forskning og uddannelser på Esbjergs to universiteter spiller tæt sammen med den energibranche, der ligger lige uden for døren, siger Johnny Søtrup.

En billig by med plads

Foruden på uddannelses- og forskningsområdet ru-ster Esbjerg sig til at ekspandere ved at øge udbuddet af erhvervsjord, både nær havnekajerne, hvor en lo-kalplan for 130 hektar ny erhvervsjord i den sydlige del af Esbjerg Havn er på vej, og ved motorvejen til Esbjerg.

Byens vækststrategi er udarbejdet i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, og den understøttes af, at Esbjerg er en af de billige byer at drive virk-somhed i. Kommunen opkræver ikke dækningsafgift af erhvervslivet, og udgifterne til energi og vandaf-ledning hører til de billigste.

Page 12: 2010_01_Hav_Kaj

12 hav&kaj 01/2010

HAVVINDMØLLEEVENTYRET PÅ ESBJERG Havn nåede en foreløbig kulmination i 2009, da havnen i samarbejde med sine kunder håndterede udskibnin-gen af vindmøller til tre store projekter på samme tid. Det er imidlertid kun begyndelsen. Inden for et par år vil leverancer til havvindmølleparker i fl ere lande omkring Nordsøen nærme sig det dobbelte.

- Fra 2012 skal vi op på at håndtere fem-seks hav-

vindmølleparker ad gangen, og vi forventer, at hvert projekt vil kræve arealreservation af mindst 100.000 kvadratmeter. Økonomisk har denne vækst enorm betydning for havnen i form af udleje af arealer, ka-jer og kraner, og det samme er tilfældet for havnens virksomheder, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Han fremhæver klyngen af virksomheder med ekspertise inden for havvindmølleparker som helt

Fem-seks store vindmølle-projekter ad gangen i 2012

Esbjerg Havn forbereder kraftig vækst i udskibning af vindmøller til

store projekter i Nordsø-området. Nye arealer og bedre fl ow skal

gøre det muligt at fordoble aktiviteten på få år.

Tema: Energiteknologi

Page 13: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 13

afgørende for havnens succes med at tiltrække de store producenter og operatører, heriblandt Siemens Wind Power, Vestas, DONG Energy og Vattenfall.

- Både hos Esbjerg Havn og havnens kunder er der en investeringsvilje, der har udmøntet sig i investeringer på fl ere hundrede mio. kr., og mange nye specialvirksomheder er kommet til, siger Ole Ingrisch.

Korridor gennem Jylland

Esbjerg Havn er ved at forberede den næste udvidel-se med ca. 800.000 kvadratmeter baglandsarealer i Sydhavnen. Arealerne vil, når de er klar til brug, som udgangspunkt være uden bygninger og faste instal-lationer. Udvidelsen er med til at sikre den fl eksibili-tet, der er afgørende for en havns succes.

- Vi går i de kommende år ind i en ny fase, hvor man må forvente et bedre fl ow og en mere rationel udskibning af vindmøller, så arealkravet pr. enhed bliver mindre. Det indebærer øgede krav fra produ-centerne om sammenhængende arealer. Vi har al-lerede forbedret adgangsforholdene til havnen med vejforbedringer hele vejen ned igennem Jylland,

hvor vi i et godt samarbejde med politi og myndig-heder har fået gennemført ændringer af rundkørs-ler og broer, så korridoren til Esbjerg Havn træder tydeligere frem, siger Ole Ingrisch.

Foruden danske Horns Rev 2 er der i 2009 udski-bet vindmøller til de tre britiske projekter, Gunfl eet

Sands, Greater Gabbard og Thanet Offshore, der tilsammen har en kapacitet på næsten 1.000 mega-watt.

Siemens har store planer

Siemens Wind Power, der i forvejen er en stor aktør på Esbjerg Havn, har store planer i 2010. På et møde for offshorefolk i begyndelsen af februar i Esbjerg vurderede chefen for vindmølleproducentens offsho-reafdeling, Jesper Møller, at antallet af tunge trans-porter af vindmøllekomponenter i år vil vokse fra 1.500 til 3.300. På den baggrund forventer havnedi-rektør Ole Ingrisch, at i alt mere end 5.000 særtrans-porter med vindmøller vil nå havnen i 2010.

Dermed er der udsigt til, at havnens tre Liebherr-mobilkraner med en kapacitet på op til 150 ton vil være travlt beskæftiget med at løfte naceller, tårn-sektioner og andet sværgods om bord på de special-skibe, der skal sættes ind i den videre transport til installationssteder og eksportmarkeder.

»Vi går i de kommende år ind i en ny fase, hvor man må forvente et bedre fl ow og en mere rationel udskibning af vindmøller, så arealkravet pr. enhed bliver mindre.«

Havnedirektør Ole Ingrisch.

Danmarks vindmøllehavnEsbjerg Havn har siden etableringen af Horns Rev 1-havvindmøl-leparken i 2002 udskibet vindmøller til seks store havvindmølle-parker i den britiske og danske del af Nordsøen. Kulminationen kom i 2009, da der blev udskibet vindmøller til hele fi re projekter, hvilket bragte den samlede installerede kapacitet via Esbjerg op på 1.540 megawatt. Omkring 65 procent af den danske vindmølleeksport, som fragtes ad søvejen, foregår via Esbjerg Havn.

Page 14: 2010_01_Hav_Kaj

14 hav&kaj 01/2010

ENDNU ER FARTØJET ikke færdigbygget på et skibs-værft i den indonesiske by Batam, men allerede nu ligger det fast, at det 11 gange i 2011 lægger til kaj i Esbjerg Havn for at laste Siemens-vindmøller. Det norske selskab, Master Marine AS, har indgået aftale med Statoil og Statkraft om at installere 88 3,6 kilowatt vindmøller i offshorefarmen Sheringham Shoal ud for Norfolk på den engelske østkyst. Kon-trakten gælder fra januar 2011, og i april ventes det andet af Master Marines nyudviklede specialfartøjer at lægge til i Esbjerg og laste den første af 11 laster med otte hele sæt vindmøller. Det nye jack-up-fartøj vil under installationen i havet ud for England stå solidt på sine fi re 130 meter lange ben.

- Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installa-tion af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor. Havnen er i konkurrence med tyske havne som for eksempel Bremerhaven og Cuxhaven, men nogle af de tyske Nordsø-projekter ligger faktisk så nordligt, at Esbjerg er tættest på. Vi ser absolut muligheder for samarbejde om fl ere projekter, siger marketingdi-rektør Thor Stenersen, Master Marine AS.

Skræddersyet til formålet

L206, som skibet indtil videre benævnes, vil blive le-veret i tredje kvartal 2010. Til den tid vil det første af de to jack-up-skibe på 112 meter, L205, være fragtet fra Indonesien for at blive færdiggjort hos AS Nymo på Eydehavn Yard i Norge, idet det skal ombygges til et andet formål end det oprindelige. ”JackTel” bliver til den største jack-up-beboelsesenhed overhovedet i Nordsøen, idet den med sine 447 enkeltkabiner skal

ligge ved Ekofi sk-feltet på en treårig kontrakt med ConocoPhillips.

L206 vil derimod blive skræddersyet til det formål, der bringer fartøjet til Esbjerg 11 gange i perioden april-august 2011. Kontrakten med Statoil/Statkraft om at installere Sheringham Shoal er vur-deret til at have en værdi på 78 mio. euro, ca. 580 mio. kr.

Master Marine er en ambitiøs virksomhed, der alene i de to specialfartøjer investerer mere end 400 mio. euro, næsten tre mia. kr. I løbet af 2010 vil det vise sig, hvordan markedet tager imod de hidtil største jack-up-fartøjer af deres art.

Forventningen om fl ere havvindmølleprojek-ter via Esbjerg Havn får også Master Marine til at overveje et langsigtet samarbejde med havnen og en eventuel lokal partner.

»Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installation af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor«

Marketingdirektør Thor Stenersen, Master Marine.

Nyt norsk fartøj på fi re ben på vej11 gange i 2011 vil et norsk jack-up-fartøj bygget til at transportere og

installere havvindmøller lægge til kaj i Esbjerg. Master Marine i Oslo

forventer, at det kun er begyndelsen.

Nybygning

Page 15: 2010_01_Hav_Kaj

hav&kaj 01/2010 15

Specialfartøjet med

betegnelsen L206

er under produktion i

Indonesien. I 2011 bliver

det fast gæst i Esbjerg

Havn, når en engelsk

havvindmøllepark skal

installeres.

Page 16: 2010_01_Hav_Kaj

Vingespidser på Europakaj.

FRA EN ANDEN VINKEL

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg