BREVSKOLEÅRETLæs om Korrespondanceskolens nyeste kampagne om Paulus-kurset og om hvordan det hænger sammen med OL til sommer.

AT RÆKKE UDDenne måned kan du læse fire menighe-ders bud på, hvordan de arbejder for at nå børn med det glade budskab om Jesus.

FOKUS PÅ ROSKILDERoskilde er en såkaldt fokus-menighed. Læs mere om, hvad menigheden har gjort af tiltag, og hvilke tanker de gør sig om det at være i fokus.

s.06 s. 08 s.10

s. 04

adventnytSYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

05MAJ 2012

SIKKE EN HERLIG FAMILIEWEEKEND!

DET SER SORT UD…

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

OPLAG: 2.200 stk.

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

ekspedition@danskbogforlag.dk

ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit)

LAYOUT: Birgitte Bohsen

FORSIDE “Familieweekend på Hvidekilde“ FOTO AF: Jill Rasmussen

DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 30.04.12

Det var jo så ikke den mest opmuntrende overskrift, man kunne

tænke sig til en leder. Og da slet ikke her i foråret, hvor alting pibler

frem, de lyse timer er i overtal, og alle (undtagen pollenallergikerne)

er glade.

Men sort ser det ud. I hvert fald for disciplene, som sidder i en båd

ude på Genesaret Sø i stormvejr. Vinden modarbejder, de kæmper

med bølgerne, og det er mørk nat. Ikke noget rart scenarie at sætte

sig ind i, når man som jeg ikke er så glad for sammenblandingen af

bølger og både. Det ser sort ud.

Disciplene har lige været en del af et spektakulært mirakel, hvor

Jesus giver 5.000 mænd og deres kvinder og børn mad. Mad, som

var frembragt af tro og villighed til at dele. Efter at have mættet så

mange menneskers åndelige og fysiske behov, er Jesus udmattet og

har behov for selv at blive fyldt op. Han har brug for ensomhed, for

hvile og for at være sammen med Faderen i bøn. Noget, som vi også

burde huske på, når vi lige har ydet og givet af os selv!

KAMPEN I MØRKET

Nu har Jesus sendt disciplene i forvejen i båden, og det begynder

at se sort ud. Men i deres kamp mod bølgerne, kommer Jesus dem i

møde. Midt i deres egne anstrengelser for at holde båden flydende,

ser de Jesus komme gående. Men i deres træthed ser de ikke, at det

er deres hjælp, der kommer til dem, men de ser et spøgelse. Deres

trætte hjerner og udmattede sind spiller dem et puds. Og angsten

griber fat i dem. Men Jesus beder dem om ikke at være bange. ”Det

er mig“, siger han.

NÅR JESUS SIGER ”KOM“

Og så er det jo, at Peter – midt i mørket – får en af sine idéer: ”Jeg vil

gå på vandet med Jesus. Jeg vil være tæt på min frelser. Jeg vil træde

ud af min komfort-zone og begive mig ud på gyngende grund. Jeg vil

miste fodfæstet for en tid, men hvad betyder det, når det er for at

være sammen med Jesus?“ Og for Jesus er ingenting umulige, så han

siger bare: ”Kom!“. Peter gør de første bevægelser for at klatre over

rælingen på den urolige båd for at følge sin Herres kald. ”Kom!“ Hvad

gør jeg, når Jesus siger ”Kom!“? Tør jeg give slip på min tryghed, sik-

kerhed, rationalitet og virkelighedsforståelse for at følge med Jesus

ud, hvor jeg ikke er sikker på, hvad der ligger og lurer? Tør jeg kaste

mig ud, hvor jeg ikke kan bunde? Er jeg sikker på, hvad det er Jesus

siger ”kom“ til? Og er jeg sikker på, at det er ham, der kalder? Og

efter at have sluppet båden, kommer den altid nærværende tvivl til

Peter. Han mister fokus, mærker pludselig, at han er på gyngende

grund, ser udfordringerne, ser mørket. Og i det han ser på mørket,

ser det sort ud for ham.

JESUS ER NÆR

Når angsten overmander, når vi opsluges af dybet under os. Når

bølgerne slår os omkuld, når vi trækkes ned af mørket. Så har vi det

ligesom Peter. Jesus var nærmere Peter nu, end da han kaldte ham

ud af båden. Jesus var faktisk Peter så nær, at han bare med en

enkelt bevægelse kunne række ud med hånden og gribe fat i ham.

Så nær var Jesus i Peters mørke angst. Så nær er Jesus, når det ser

sort ud for os. Så nær, at han med en enkelt bevægelse kan gribe fat

i os. Nå os, røre os, trække os med i sikkerhed i båden.

Jeg ved ikke, om Peter nogensinde begav sig af med at vandre på

vand igen. Men vi ved, at han ikke var færdig med at kæmpe med

tvivlen og angsten. Han forrådte senere ham, som havde reddet ham

fra dybet. Heldigvis ved vi også, at Jesu tilgivelse og nåde dækker

over Peters fejl og kampe. På samme måde dækker Jesus over os, når

vi ikke er færdige med at kæmpe med vores mørke sider. Han tilgiver,

frelser, rækker hånden ud flere gange, end vi kan tælle.

Så når det ser sort ud, så husk, at Jesus står nær. Når vi gribes af

angsten og tvivlen, så er han nærmere end nogen sinde og ønsker

kun, at vi sammen med ham skal finde fast grund under fødderne

igen. Og når Jesus siger ”Kom!“, så lad os ikke blive grebet af frygten,

men træde ud i tro – med Jesus i hånden kan han overvinde mørket

og dybet!

REDAKTØR:Anne-May MüllerPostboks 15Concordiavej 162850 Nærum+45 4558 7754

anne-may.muller@adventist.dk

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold

og familieliv, og så elsker hun at være sammen med

familien. Drømmer som så mange andre om mere tid

til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prio-

ritering.

2 adventnyt 05 – maj 2012

LEDER TEKST: ANNE-M AY MÜLLER

INDHOLD4 Rundt omkring

6 Hold flammen brændende

7 Pengene vokser ikke på træerne

8 Mission blandt børn

10 Roskilde i fokus

12 Tema: Depression

15 Annoncer

16 Brev til et skilsmissebarn

17 Erfaringer fra liv til liv: Stefanus

18 Sollys – livet fra solen

20 Annoncer

22 Tillykke og navne

23 Nekrologer

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778Bank: Handelsbanken 0890 0001069302www.adventist.dk · info@adventist.dk

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

FormandBjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771(Menighedsmission, Prædikantafdeling)

NæstformandThomas Müller Tlf.: 4558 7772(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

ØkonomichefBjörgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773

AfdelingslederePeter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788(Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990(Ungdom & Sabbatsskole)

Anette Falk (Børn) Tlf.: 2423 2917Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570Jill Rasmussen (Familie) Tlf.: 7589 5446Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARKConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk

GeneralsekretærLehnart Falk Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAGConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumEkspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778www.danskbogforlag.dk

KORRESPONDANCESKOLENConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

Giro: 902 5669www.korrespondanceskolen.dk

Leder: Sven Hagen Jensen

VEJLEFJORDSKOLEN8721 Daugård

Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204www.vejlefjordskolen.dkRektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

HASDAVejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514www.hasda.dk

Arkivleder: Preben Jalving

HIMMERLANDSGÅRDENAls Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 11219560 Hadsund

www.himmerlandsgaarden.dk

PLEJECENTER SOLBAKKENFrederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NVTlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301www.solbakken-randers.dk

Leder: Kristine Voncina

PLEJECENTER SØNDERVANGRådhusvej 1 · 4640 FaxeTlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610Leder: Lennart Christiansens. 08

s. 05

s. 12

s. 18

3adventnyt 05 – maj 2012

4 adventnyt 05 – maj 2012

RUNDT OMKRING

FAMILIEWEEKENDEN PÅ HVIDEKILDE Når både børn og voksne mødes en weekend i det tidlige forår, skal

der noget til at for holde dem aktiverede og mætte! Så heldigvis var

der igen en masse frivillige, der stillede op til familieweekenden for

at give både børn og voksne en dejlig oplevelse.

Sabbatten indledtes og afsluttedes med hyggelige familieandag-

ter, samt dejlig musik fra Rebecca Pedersen og Iben Bidstrup

Børnene havde travlt med at gå på opdagelse i de dejlige omgi-

velser og skoven rundt om Hvidekilde ved Helsinge og var godt i

gang med både trehjulede cykler og mooncars. Der var også inspi-

rerende børnemøder og kreative hobbyaktiviteter.

I pejsestuen kunne de mindste børn hygge sig med at bygge tog-

baner og lege med legoklodser, og Diana Beckhaug stod for en

alle tiders musikalsk legestue for de små hele to gange i løbet af

weekenden.

Sabbats eftermiddag fik vi alle muligheden for at spille rundbold

sammen. Vejret var med os, så der var også tid til fodbold og leg

på legepladsen weekenden igennem. Indenfor lørdag aften ledte

Anne-May Müller os alle sammen i en hyggelig legeaften.

Og ja, der var da også undervisning med Niels Kousgaard fra

Kristent Pædagogisk Institut. Vi fik flere gode og åndelige tanker

med os hjem om ”Det femte buds udfordring til forældrene“.

Vi voksne nød, at maden blev lavet og serveret, at opvasken blev

taget, og at der blev tid til lidt hyggesnak med andre voksne indi-

mellem aktiviteterne. En stor tak til Anita Rytman, Jonas Raabjerg og

Diana Hesselbjerg for dejlig mad!

Næste familieweekend er på Himmerlandsgården den 28.-30.

september 2012, hvor Finn Myklebust er taler. Vi håber at se mange

af jer!

TEKST OG FOTO: J I L L R ASMUSSEN

LIDT NOSTALGI OMKRING ET DÅBSBASSIN I VIBORGHer blev jeg døbt for 52 år siden af min far. Vi hed

alle sammen Jensen, min far Hagen Kristian Jensen,

som forrettede dåben, de to andre kandidater,

Anders Stakroge Jensen fra Struer og Ib Jensen fra

Thy, som senere blev en kendt og fremgangsrig

kolportør på Færøerne, og så mig selv, Sven Hagen

Jensen.

Jeg havde senere der privilegium også at forrette dåb i

dette bassin på vegne af en yngre kollega, som endnu

ikke var blevet ordineret til præstegerningen. Og nu har

min hustru, Ingelis, og Helga Nielsen fra Viborg menig-

hed, netop malet bassinet igen, så det kan tages i brug

til de næste dåb, som forventes i juni måned.

Gennem årene er mange trådt ned i dette bassin for

at slutte den gode pagt med deres Frelser og Herre, unge

såvel som ældre. Da Adventkirken i Viborg for år tilbage

var den eneste adventistkirke i Midt- og Vestjylland,

kom man fra Thisted, Hurup, Nykøbing, Skive, Struer,

Holstebro, Lemvig, Herning, Lille Nørlund og Silkeborg for

at blive døbt i dette dåbsbassin.

Det var omstændeligt, når bassinet skulle afdækkes

og vandet varmes op ved et opfindsomt system af grue-

kedel og snoede rør, som heldigvis er blevet afløst af en

radiator. Men dåben var altid højtidelig og et højdepunkt

i menighedens

såvel som men-

neskers liv. Og

nu glæder vi os i

Viborg menighed

til at holde dåb i

kirken igen.

TEKST: SVEN HAGEN JENSEN / FOTO: INGEL IS JENSEN

5adventnyt 05 – maj 2012

Vi har fået denne beretning fra Regitze

Kjeldal, Faxe, som beskriver, hvordan hun

oplevede kampagnen After 2012 i Købehavn.

Jeg synes rigtig godt om After 2012 og var derinde

hver gang.

I lørdags fortalte jeg om det i min kirke og jeg

sagde: ”Adventistkirken på Ebenezer har gjort et

stort stykke arbejde for at give alle københavnere

mulighed for at komme til møder i parken hver tirs-

dag, onsdag og torsdag aften de sidste to uger. Ikke

kun københavnere var inviteret, men hele adventist-

menigheden.

Så jeg var derinde hver aften. Det har været rigtig

spændende. Jeg tror, at vi har været ca. 100-150

mennesker hver aften. Mange unge og ældre adven-

tister, men også 25-30 gæster. Nogle med store

tatoveringer, én der lignede en af indianerafstam-

ning, mange udlændinge – hvoraf nogle af dem bar

tørklæder. Hver aften begyndte vi kl. 19 og var fær-

dige kl. 21.30 – kun med 10 min. pause. Men det

gjorde ikke noget, for det var virkelig spændende.

Taleren hed Daniel Pel, han stammer fra New

Zeeland, og er opvokset i et katolsk hjem. Nu bor

han i Norge.

Det var meget interessant, når han hver aften

gennemgik den ene profeti efter den anden, både

dem der allerede er gået i opfyldelse, men også alle

dem, som kommer til at ske.

Helt specielt var det at høre ham fortælle om

Romerrigets magt – alt det med paven og dyrets

mærke, det talte virkelig til mit hjerte. Tænk at

Daniel Pel som ‘exkatolik’ kan undervise mig i alt

det, som Åbenbaringen profeterer om.

Han var en fængslende taler, levende at høre på

og dygtig til at undervise.

Specielt overrasket blev jeg, fordi en klasse-

kammerat spurgte, hvorfor jeg ikke havde været til

badminton i to uger. Jeg svarede, at jeg havde været

til After 2012. Så kiggede han på mig og sagde:

‘Wauw er det dét med det seje øje bag på bus-

serne?!“

DET SEJE ØJE

TEKST: REG IT ZE K JELDAL

101 100 101 100 101 01 011 010 001 110 101 001 010 101 001 011 010 011 011 010 001 110 101 001 010 110 010 001

110 010 110 010 101 100 110 001 010 110 011 010 100 011 010 2012 001 110 101 001 010 110 001 010 110 001 010

Be safe: K

now the future

after2012.dk

MENIGHEDEN I VIBORG FEJRER 100 ÅRS JUBILÆUM

Sabbatten den 14. april var menighed

og gæster samlet til en festgudstje-

neste i Adventistkirken på Ursinsvej,

Viborg, i anledning af menighedens

100 års jubilæum.

Den 10. april 1912 blev en lille menighed

af troende syvende dags adventister stif-

tet i Kirkebæk nogle få km uden for Viborgs

bygrænse. Medlemmerne samledes først i

hjemmene og fl yttede senere til lejede loka-

ler i Viborg by, havde en overgang deres mø-

der på lysbadeanstalten i Mathiasgade og

fi k så endelig deres egen kirke på Ursinsvej i

1951. I denne 100 års periode har menighe-

den været betjent af 28 forskellige tilsynsfø-

rende eller bosiddende præster. En overgang

boede præsterne i den lille lejlighed ovenpå

kirken, som nu bruges som pedellejlighed.

Menigheden har gennem årene bestået af

familier, som kom fra oplandet som Hjar-

bæk, Skals, Løvel, Farsø og Karup foruden

nogle, der boede i byen. Da den nye kirke

var blevet bygget, tjente den også som en

meget aktiv søndagsskole for børnene i na-

bolaget. Menigheden har over tid haft sine

opgangs- og nedgangstider i takt med dåb

og ny tilgang af medlemmer eller afgang,

når de unge rejste hjemmefra eller medlem-

mer fl yttede til andre menigheder. I dag har

kirken i stor grad fået et internationalt præg

med fl ere nydanske familier som deltagere

i gudstjenesterne. Også børnene spiller en

stor rolle i menighedslivet og har deres egen

bibeltime i egne lokaler sabbats formiddag,

når de voksne samles til bibelstudium i kir-

kesalen inden gudstjenesten. Inden for det

sidste halve år har ti nye medlemmer sluttet

sig til Viborg menighed ved optagelse eller

overfl ytning fra andre menigheder.

JUBILÆER ET IKKE ET MÅ I SIG SELV

Ved jubilæumsgudstjenesten prædikede

Bjørn Ottesen, formand for Syvende Dags

Adventistkirken i Danmark, og Sven Hagen

Jensen gav en kort historisk gennemgang.

Og som et fast indslag ved gudstjenester-

ne var der også ‘børnenes hjørne’ med en

fortælling af Anna Falk og sang og bøn for

de små. Venner og gæster fra by og om-

egn, samt tidligere præster og medlemmer

var mødt frem for at fejre de 100 år sam-

men med menigheden. I sin prædiken lag-

de Bjørn Ottesen vægt på, at jubilæer ikke

er noget ønskemål i sig selv. Vi ville hellere

have været i himlen. Dog er vi taknemme-

lige for, at Gud har bevaret sin menighed

gennem de mange år og stadigvæk bruger

os til at lede mennesker til Guds rige.

TEKST: SVEN HAGEN JENSEN / FOTO: C ALEB FALK

6 adventnyt 05 – maj 2012

BRE VSKOLEN TEKST: SVEN HAGEN JENSEN

Hold fl ammen brændende

BREVSKOLEÅRET 2012

I den anledning har Trans-Europæisk Division

sat en kampagne i gang med det nye Paulus

kursus, som vil blive markedsført i stor stil i

forbindelse med de olympiske lege i London

27. juli til 12. august og udover hele Europa.

Med inspiration i sporten satte Paulus ud

på en mission for at ændre verden. En mis-

sion, der har givet genlyd ned gennem tiden

og haft større gennemslagskraft end nogen

anden idelogi, verden har set. Hans motto for

sig selv og sine medkristne var: ”Idrætsfolk

må give afkald på meget for at vinde guld,

som hurtigt glemmes; men vi gør det for at få

en sejrskrans, som aldrig visner“ (1 Kor 9,25,

Bibelen på Hverdagsdansk).

NYT ONLINE KURSUS

Kurset ‘Paulus – teltmageren fra Tarsus’ lig-

ger allerede klar som online kursus på dansk

og som brevskursus på letlæseligt norsk.

Hvis du ikke allerede har bestilt det, har du

nu mulighed for at følge dette inspirerende

kursus om Paulus på hans rejser og i hans

forkyndelse med detaljerede kort og illustra-

tioner i 11 studiebreve og helt gratis i 2012

ved at bestille det på 4558 7770 eller www.

kskolen.dk/paulus

En tidligere meget kendt folkekirkepræst

fra København var på telefonen forleden dag

og takkede for vores arbejde. Hun udtalte,

at hvis hun havde haft sådant et kursus at

tilbyde, mens hun var præst, ville hun have

opmuntret sine kirkegængere til at tage det.

Hvem kan du være med til at opmuntre?

DU KAN HJÆLPE

Hvis du vil hjælpe med at holde flammen

brændende her i brevskole- og olympiadeåret

2012, så har du flere muligheder:

HOLD FLAMMEN BRÆNDENDE

En flamme blev tændt, da Syvende Dags

Adventistkirken i Danmark begyndte den

første brevskole i 1947. Gennem årene har

tusinder haft glæde af de sandhedsfyldte

studier og hundreder har fundet vejen ind i

menigheden som følge deraf. Lad ikke ilden

få lov at gå ud, men vær med til at holde

flammen brændende, så længe mennesker er

åbne for Guds ord.

Det er 65 år siden brevskolen, nu Korrespondanceskolen, blev oprettet i Danmark. Det falder fint sammen med brevskolernes år 2012 og sommerolympiaden i London.

DELTAG I UDDELING AF 30.000 FLYERS med Paulus kurset

VÆR MED I EMAIL@KAMPAGNE

med Paulus kurset

Sven Hagen Jensen

Sven er leder for Korrespondanceskolen.

FORTÆL DINE VENNER

om det nye Paulus kursus

BED FOR VORES ARBEJDE

og de sandhedssøgende kursister

6 d t t 05 j 2012

med Paulus kurset

PAU

LUS,

TEL

TMA

GER

EN F

RA

TA

RSU

S, S

OSI

ALU

RIN

201

2

PAULUS– teltmageren fra TarsusKurset kan tages online eller pr. brev.Følg en af kristendommens største skikkelser på rejser og i forkyndelse gennem 11 spændende studiehæfter. Illustrerede kort og meget andet relevant baggrundsmateriale medfølger.

KORRESPONDANCE SKOLEN

TILMELD dig allerede i dag på www.kskolen.dkeller ring på tlf. (+45) 45587770

GRATIS i 2012

Paulus 99x210.indd 1Paulus 99x210.indd 1

29/03/12 15.35

7adventnyt 05 – maj 2012

TEKST: PE TER BO BOHSEN / FOTO: THOM AS MÜLLER OG PE TER BO BOHSEN H IMMERL ANDSGÅRDEN

Sidste år under årsmødet afvikledes der for

anden gang sponsorløb. Denne gang til for-

del for nye badeværelser. Der kom 82.000

kr, ind, hvilket er helt fantastisk. Men der

er desværre langt op til de godt 200.000

kr. det koster for to badeværelser af den

størrelse. Så vi skal gerne fi nde fl ere penge.

Og penge hænger som bekendt ikke på træ-

erne, eller gør de?

BYGNINGER OG FORBEDRINGER

Himmerlandsgården er populær. Vi har

mange udlejninger, og der bliver fl ere og

fl ere. Lejrpladsen er også begyndt at blive

lejet ud nu. Sidste år havde vi en omsætning

på 560.000 kr. med en stigning på godt

30.000 kr. hvert år de sidste par år.

Desværre er der også store udgifter på

sådan et stort sted, og især opvarmningen

udgør en stor del af det, og en udskiftning

af de gamle oliefyr vil måske være rentabel

på langt sigt.

Vi har investeret i en del forbedringer de

seneste par år. Opvaskemaskine, dampgry-

der, gardiner, kloak og afløb, varmtvands-

beholder, legeplads, samt alt indvendigt er

blevet malet. Så langsomt får vi flere og flere

forbedringer på ”Gården“, og færre og færre

ting bryder sammen.

Om vinteren når det hele står tomt, koster

det en del at holde bygningerne frostfrie. Vi

har her i vinter fået lavet nogle ændringer på

opvarmningen, således at vinterudgifterne

kan holdes nede.

SKOVPLEJE

I efteråret fi k vi kontakt med Hede Danmark,

som gjorde opmærksom på, at skoven bur-

de vedligeholdes og tyndes ud. En hel del

af vores skov er for tæt, og derved udvikles

træerne ikke ordentligt, og samtidig er det

svært at færdes mange steder i skoven. På

de 105 tdr. land skov og hede vi har, er der

kun knap 6 km stier. Flere stier vil give fl ere

oplevelser i skoven.

Vi er nu gået ind i et partnerskab

med Hede Danmark, hvor vi har fået

tyndet ud og fliset i nogle af skov-

områderne, primært i bævreasp og

poppel, således at bøg, eg, birk og

fyr får mere luft. Til efteråret bliver endnu

en del af skoven tyndet ud, samtidig med at

et enkelt skovstykke bliver genplantet. Ifølge

vores beregninger vil overskuddet fra skov-

driften kunne betale det resterende beløb til

toiletterne. Men det ved vi først med sikker-

hed til efteråret. Vi har også flere ansøgnin-

ger inde ved bl.a. Friluftsrådet, til bl.a. shel-

ters og nye broer.

INTERESSE FOR NATUROMRÅDERNE

Mariager Orienterings Club har sidste forår

ytret ønske om at bruge vores skov til O-

løb. Det har de fået tilladelse til, og har som

tak lavet et helt nyt O-løbskort over områ-

det. Det ligger nu frit tilgængeligt på him-

merlandsgården.dk. Vores ”Åndelige Van-

dretur“, som har været i skoven de sidste

par år, er blevet fl ittigt brugt. En lokal bruger

har været så begejstret, at der er skrevet

en artikel i Hadsund avis om den. Nu er der

tillige kommet 10 geocaching skatte ude i

skoven og faste O-løbs stationer er også at

fi nde på hemmelige steder. Så ud over at vi

kan få tyndet ud i skoven og få fl ere stier og

tjene penge på skoven, er der fl ere skatte

at fi nde i skoven.

GIV EN HÅND MED

Vi har to arbejdslejre om året. I ugen op til

årsmødet samles op til 50 frivillige for at

opstille til årsmødet, samtidig med at der

bliver klippet og beskåret, luget og repa-

reret, så gården stråler til årsmødet. Hver

efterårsferie samles vi også i 4 dage for at

renovere. Sidste år var vi 40 frivillige. Det er

nogle skønne og sociale dage, så har du lyst

til en anderledes ferie sammen med nogle

fantastiske mennesker, så sæt et par dage af

enten før årsmødet eller de første par dage i

efterårsferien. Der er brug for alle!

”Er der ikke kommet nye toiletter endnu? Jamen, jeg løb da 8 runder sidste år i ‘Afløbet’? ”

PENGENE VOKSER IKKE PÅ TRÆERNE

”Måske vokser pengene alligevel på træerne?“

8 adventnyt 05 – maj 2012

AT R ÆKKE UD

MISSION BLANDT BØRN

TEKST OG FOTO: EL ISABE TH JEPPSEN

BØRNEKIRKE OG BØRNEDAGE I CAFÉKIRKENI ”Børnekirken“ i Cafékirken er vores hovedmål at give børn mu-

lighed for en personlig relation til Jesus. Det gælder vores egne

børn, men også vore venners og naboers børn. Vores hoved-

aktivitet i den forbindelse er ”Børnekirke“.

Hvorfor kalder vi det ”Børnekirke“ og ikke ”Børnesabbatsskole“?

Da vi begyndte i 2008, valgte vi at kalde det ”Børnekirke“, fordi

vi ønsker, at børnene skulle opleve det som et kirkefællesskab.

Det skulle hverken være skole eller børnepasningsordning. Vi

ønsker at hovedmålet er, at de skulle få mulighed for at få en

personlig relation til Jesus. Som delmål havde vi, at de skulle få

relationer til andre børn, der også troede på Gud og ikke mindst

voksne, der havde et personligt gudsforhold.

På vejen, hvor kirken ligger, har vi for at få kontakt med ven-

ners og naboers børn arrangeret to børnedage, henholdsvis

sommeren 2010 og 2011, hvor vi har haft hoppeborg, kæmpe-

sæbebobler, tryllekunstnershow, ballondyr, is, mega wii, kon-

cert med Gospelsisters etc. Det har været to dyre arrangemen-

ter og specielt sidste gang diskuterede vi, om det var værd at

fyre 10.000,- kr. af på sådan et arrangement. Pengene kunne

bruges til så meget andet godt.

Jeg tror på ingen måde, at ens kirkefællesskab kan bygges op

om events og heller ikke erstatte personlige relationer, men jeg

kan sige, at for mine børns venner har børnedagene gjort lysten

til at komme i ”Børnekirke“ stor. Deres forældre har også fået

afmystificeret, hvad Adventistkirken er, og gjort, at de har turdet

sende deres børn af sted i kirke med os. Nogle lørdage har jeg

to og tre ekstra børn, der gerne vil være med i kirke, men hvor

vi desværre kun har plads til at have en ekstra med.

TEKST: PE TER L ARSEN / FOTO: HEL MUTH K IPPER

REPORTAGE FRA EN RULLE-SKØJTETIRSDAG I VEJLE Klokken er 14.30, og det begynder at rum-stere i kælderen under kirken i Vejle. To mænd er ved at finde grejet frem. Solen skin-ner ganske vist ikke, men det regner heller ikke, og det er det vigtigste.

Så sker det. Ud af kælderen kommer Kim og Kim trækkende med en gam-

mel barnevogn og en tidligere avisvogn. Bygge fyldt med rulleskøjter og

en hel masse udstyr. Beskyttere til hoved, knæ og arme.

Lige i nærheden af kirken ligger banen, hvor man kan spille hockey,

og her venter tre forventningsfulde drenge på, at Vejle menigheds rul-

leskøjteprojekt også denne tirsdag kommer på gaden.

Det er lidt koldt i vejret i dag, så det er kun de sejeste, der vover

sig ud. På en solskinsdag kan der nemt være op mod 20 børn. Kenedy

støder nu til, og sammen er de klar til dagens kamp. Og der bliver gået

til den.

BØRNENE ER VANT TIL AT KOMME I KIRKEN

Efter sådan en kamp skal der naturligvis brændstof til. Man har jo for-

brændt en del. Mens Kim H og Kenedy pakker sammen, er Kim L derfor

gået i køkkenet og er klar med dagens måltid. Når vejret tillader det, vil

børnene også gerne have tændt bålet og lave mad der. Der går lidt spej-

der i den. Er det dårligt vejr trækker alle ind i kirken og hygger sig der. Kir-

ken er derfor ikke længere fremmed for mange af kvarterets børn. Det er

helt naturligt at komme der, for de hygger sig og har det sjovt sammen.

HØJ VARMEREGNING OG MANGE VELSIGNELSER

Hen over sommeren kommer der fl ere fællesprojekter, hvor tirsdagsgrup-

pen og børnesabbatsskolen er sammen en lørdag eftermiddag. Der er

masser af børn i kvarteret, som længes efter, at vi er der.

I forbindelse med vores menighedsmøde havde vi kig på varmeregnin-

gen i kirken. Den har en tendens til at blive ganske stor. Men vi blev alle

enige om at vende det hele lidt på hovedet. Jo større varmeregning – jo

bedre. Det er nemlig lig med aktiviteter i kirken.

Og ja. Varmeregningen er blevet større. Det er velsignelserne også.

9adventnyt 05 – maj 2012

FRA REDAKTØRENI løbet af de næste par måneder sætter

Adventnyt fokus på forskellige måder at

række ud på. Række ud til vores medmenne-

sker med et tilbud om, at de kan lære Jesus

at kende.

Denne måned ser vi på, hvordan nogle

menigheder gør et særligt arbejde for bør-

nene. Måske kan du finde inspiration til, hvor-

dan jeres menighed kan nå ud til dem?

Næste måned er det ”Sundhed“, der er i fokus.

TEKST OG FOTO: TORUNN JAKOBSEN

I AALBORG FINDER DE LEGEBARNET FREM I Aalborg har vi i fl ere år haft børnedage for at prøve at gøre

noget for børnene i kvarteret og byen.

En typisk børnedag vil i sommerperioden foregå på den

måde, at vi lejer en hoppeborg, finder stylter, hulahop-ringe

og andet legetøj frem, og de voksne finder det indre lege-

barn frem. Og så bliver der hoppet, spillet, og løbet om kap

på stylterne (ingen brækkede ben endnu). Vi tænder også

et bål, så der er mulighed for at bage snobrød. Dertil bliver

der serveret kage, saft og kaffe/te, og der ligger forskellige

foldere og Lukasevangeliet, som folk kan tage med hjem.

UD I BYEN

I begyndelsen foregik det i gården bagved kirken. Her var en

fi n græsplæne og borde/bænke, men selvom vi prøvede at

annoncere vores arrangement i området, så var det kun 4-8

børn (udover kirkens egne), som kom, og vi havde lyst til at

møde fl ere. Derfor prøvede vi sidste år at lave arrangemen-

tet på et torv, som ligger centralt i byen tæt på gågaden. Vi

annoncerede i avisen, og der kom fl ere familier forbi og hyg-

gede med os. En familie fortalte, at de kom, fordi de havde

set det i avisen.

I år har vi reserveret det samme torv to gange i løbet af

sommeren, og som noget nyt vil vi lave eftermiddagsguds-

tjeneste, så vi kan invitere folk til at komme med hen i kirken

bagefter. Målet med børnedagene er dels at møde men-

nesker i byen, så de finder ud af at vi er næsten normale, i

hvert fald ikke farlige … men også at give børnene i byen en

god oplevelse. Der er i hvert fald blevet lagt mærke til, at vi

har gjort noget, for hver gang der er møde i beboerforenin-

gen, bliver børnedagene positivt omtalt.

TEKST: MICHAEL B IDSTRUP / FOTO: K ASPER STRUKSNES

GUDSTJENESTER I BØRNEHØJDE I NÆRUM I Nærum menighed er vi velsignet med en stor gruppe af børnefamilier med

børn i alle aldre. Kirken har også et godt samarbejde med Nærum Privat-

skole, og der bor mange børnefamilier i kirkens nærområde.

For et par år siden mødtes alle bibelklublærerne og udarbejdede en plan og

vision for menighedens børnearbejde.

VISION: Nærum menighed skal være en børnekirke, hvor arbejdet med

børnene fylder en stor plads i menighedens samlede indsats. En dejlig og

rummelig kirke, hvor børnene elsker at komme og føler, at der er brug for

og plads til dem. Børnene tager derfor deres venner med. Børnene fra skole

og lokalområdet kommer, fordi de har lyst. I kirken lærer de Jesus at kende

som deres bedste ven!

Det er store planer, men der er jo ingen grund til kun at satse på det næst-

bedste!

MANGE BØRNEGUDSTJENESTER

Der planlægges 3-4 børnegudstjenester i både foråret og efteråret. Nogle af

disse gudstjenester er for hele menigheden, og andre holdes parallelt med

‘voksen-gudstjenesten’. Til de øvrige gudstjenester er børnene ikke passive,

for der er sjældent brug for voksne til at optage kollekten, og de lidt større

børn bruger ofte dukketeater som børnehistorie for de mindre børn, eller

børnene læser skriftlæsningen.

BØRNENE LAVER SELV GUDSTJENESTER

I marts stod de 8-12-årige selv for en gudstjeneste for hele menigheden,

og de havde planlagt, at det skulle være en festgudstjeneste. De opførte

bl.a. optrin, fortalte ”voksenhistorie“, viste videoklip som de havde optaget i

bibelklubben, udover at vi sang med på deres yndlingssange. På frugtbordet

bagerst i kirken var der denne sabbat ingen frugt, men kage, saftevand og

masser af serpentiner, for ellers var det jo ikke en rigtig festgudstjeneste!

Børnene fra skolen inviteres selvfølgelig til disse gudstjenester, og for det

meste kommer der 2-3 familier, men der er også tit venner eller klassekame-

rater med i bibelklubberne.

MISSION

Det dejlige er, at børn ikke er kede af at række ud til andre. Op til jul deler

børnene fra bibelklubberne hjemmelavede julekager ud til kirkens naboer

sammen med en invitation til julekoncert og julegudstjeneste. Børnene har

også tidligere lavet pakker, som de har givet til børnene i Sandholmlejren.

KIRKEN SET FRA BØRNEHØJDE

For et par måneder siden var 1.-2. klasse på rundvisning i kirken. Efter rund-

visningen udbrød en af drengene fra 1. klasse:

‘Det er godt nok en fantastisk kirke I har her!’ Kan jo kun give ham ret.

10 adventnyt 05 – maj 2012

ROSKILDE I FOKUS

At være udpeget til fokusmenighed ople-

ves både som en håndsrækning, hvor

unionens ledelse har udtrykt opbakning

til særlige tiltag i menigheden, men det

er også en udfordring – måske endda en

forskrækkende en af slagsen. For spørgs-

målene popper jo op: ”Og hvordan får vi

det så til? Og vil det, som forventes af en

fokusmenighed, lykkes for os?“

SÅDAN BEGYNDTE VI

Ved første ledermøde og bestyrelsesmøde

efter sommerferien 2010 drøftede vi,

hvordan vi skulle tage fat på opgaven. Vi

nåede hurtigt til enighed om, at det ikke

kun var menighedens ledelse, som skulle

arbejde med denne udfordring. Den vig-

tigste opgave for ledelsen var at inddrage

menigheden, således at ønsker, visioner

og planer var formet ikke i ledelsen, men

i menigheden.

TRE MENIGHEDSMØDER

De første skridt blev taget med tre menig-

hedsmøder, som blev holdt i efteråret

2010. Der var meget stor opbakning og

deltagelse, og engagementet var inspire-

rende.

De tre menighedsmøder forløb som en

slags ”fremtidsværksted“, hvor vi ved første

møde samlede vore drømme, visioner og

ønsker for menigheden. Det blev til mere

end 50 idéer. Ved andet menighedsmøde

fik hvert menighedsmedlem tre stemmer til

at udpege de tre idéer (valgt ud fra de 50),

som de helst så blive til virkelighed i menig-

heden. På den måde blev det ikke ledelsen,

men menigheden, som samlede en priori-

tering. Efter ”afstemningen“ grupperede vi

de valgte idéer under fire hovedemner for

menighedens satsninger.

FIRE MISSIONSGRUPPER

Næste skridt blev at knytte en ”arbejds-

gruppe“ til hver af de fire emnegrupper. Vi

ønskede, at alle fire områder skulle have

”mission“ som fællesnævner. Derfor blev

de fire grupper beskrevet som missions-

grupper med følgende fokusområder:

• IT og PR

• Sociale relationer

• Forkyndelse og undervisning

• Arbejde for børn, unge, familie

og skolen.

Inden vi sluttede andet menighedsmøde,

valgte menighedens medlemmer sig til den

gruppe, som de helst ønskede at arbejde

videre med. Hermed var fire missionsgrup-

per dannet med hvert sit fokusområde.

FRA IDÉ TIL PLAN OG AKTIVITET

Den vigtigste opgave ved det tredje menig-

hedsmøde var at tage skridt fra ønsker til

aktiviteter. De fire missionsgrupper skulle

ikke længere være idégrupper, men plan-

lægningsgrupper og aktivitetsgrupper.

Inden afslutningen på tredje menigheds-

møde aftalte de fire missionsgrupper tids-

punkter for de næste planlægningsmøde, for

som vi sagde: ”Det er vigtigt, at vi arbejder

videre, mens vi endnu er ‘varme på idé-

erne.’“

Alle fire missionsgrupper har haft opføl-

gende møder, nogle få gange, andre mange

gange. I det følgende vil vi fortælle om nogle

af de aktiviteter, grupperne har arbejdet

med.

MISSION GENNEM IT & PR

I gruppen satte man fokus på synliggø-

relse. Det skal være let at finde kirken og

lære om kirkens aktiviteter.

En af de første opgaver, gruppen tog fat

I 2010 udpegede Adventistkirken i Danmark Roskilde adven-tistmenighed som én blandt tre fokusmenigheder, hvor målet var at gøre en særlig indsats for fornyelse og vækst.

FOKUSMENIGHED TEKST OG FOTO: C ARL-DAV ID ANDRE ASEN

Bø

rne

bib

elk

lub

ho

lde

r g

ud

stje

ne

ste

Bø

rne

fød

se

lsd

ag

Ele

ktr

on

isk o

psla

gst

avle

En

mis

sio

nsg

rup

pe

i a

rbe

jde

11adventnyt 05 – maj 2012

Carl-David Andreasen

Carl-David Andreasen er præst for menighederne i Roskilde og Holbæk.

på, var kirkens hjemmeside. Vi fandt det

vigtigt, at hjemmesiden skulle holdes opda-

teret. Målet er en ugentlig opdatering. Vi

er helt klar over, at mulighederne gennem

hjemmesiden er meget større, end vi indtil

nu har fået til, men vi er begyndt, og siden

bliver opdateret hver uge. Og vi ved, at

hjemmesiden bliver set. I det seneste år har

vi fået i hvert tilfælde to henvendelser gen-

nem hjemmesiden, som resulterede i besøg

i kirken. Først en lille interessegruppe i for-

året 2011, som gerne ville se kirken og høre

om menighedens tro og arbejde. Og

senere fik vi besøg af 50 gæster fra

Vangede kirke. Så hjemmesiden er

et vindue, vi vil bruge.

Vi finder det også vigtigt at syn-

liggøre kirkens aktiviteter i menig-

heden. Her tjener kirkens elektro-

niske nyhedsbrev et vigtigt formål.

Hver uge sendes nyheder med tekst

og billeder til ca. 65 abonnenter. Det er en

praktisk hjælp til alle, som er aktive i kirkens

liv, og det er en god hjælp til kontakt til med-

lemmer og venner. Vi tror, at ingen aktivitet i

kirken er så selvfølgelig, at den ikke fortjener

synliggørelse.

Endnu et tiltag fra denne gruppe er en

elektronisk opslagstavle i kirkens forhal.

Også her gives der informationer om aktivi-

teter i kirken. Her vises billeder fra begiven-

heder i kirken, og der gives oplysninger om

kommende aktiviteter. Skærmen er tilsluttet

internettet, så den kan opdateres hjemme-

fra. Vi har også brugt skærmen til at give

informationer om kirken og kirkens tilbud,

når der har været særligt arrangement for

gæster i kirken.

MISSION GENNEM SOCIALE RELATIONER

Denne missionsgruppe besluttede hur-

tigt i forløbet, at man ønskede at bruge

et velkørende koncept i kirken, nemlig

Café Clara, som rammen for aktiviteter. I

Roskilde Adventkirke har vi gennem ca. 10

år haft en ugentlig invitation til Café Clara.

Hver onsdag eftermiddag står kirkedøren

åben for enhver, der kunne tænke sig sam-

vær, en samtale over en kop, the eller kaffe

og et stykke kage. Idéen med Café Clara

har været at skabe et uforpligtende og

imødekommende fællesskab, hvor tilknyt-

ning til kirken ikke skulle opleves som en

forudsætning for at komme indenfor.

Missionsgruppens tanke er, at vi gennem

flere forskellige tilbud kan vise, at kirkedø-

ren ofte står åben og byder indenfor. Som et

nyt tilbud har støttegruppen startet en læse-

kreds i Café Clara. Dette tilbud er kommet

rigtig godt i gang, og læsekredsen mødes en

gang om måneden. Læsekredsen er arran-

geret i Café Claras regi og i samarbejde med

Roskilde Bibliotek.

Endnu et tiltag, som er i støbeskeen i Café

Clara er en fotoklub. Vi er heldige at have en

”semi-professionel“ fotograf i menigheden,

som har lovet at hjælpe med denne opgave.

Denne aktivitet kommer dog først i gang

efter sommerferien.

MISSION GENNEM UNDERVISNING

OG FORKYNDELSE

I denne gruppe ønskede man, at der blev

arrangeret studiekreds i kirken. Man valgte

også her at bruge Café Clara som ramme

for studiekredsen i den tanke, at det ville

være lettere for gæster at gå ind ad døren

til en café end at træde ind af en kirkedør.

Vi har haft to studiekredse, en i efteråret

og en efter nytår. Det har været givende

og vellykket at mødes i studie- og samtale-

gruppe. Opbakningen har været rigtig god,

men deltagerne har næsten udelukkende

været fra kirkens egne medlemmer. Kun et

par gæster har deltaget i nogle af studie-

aftnerne. Så her vil vi arbejde videre på at

nå en bredere interessegruppe.

MISSION GENNEM ARBEJDE FOR BØRN,

UNGE, FAMILIER OG SKOLEN

Gruppens fokus har været at bevare og

styrke de aktiviteter, som allerede er en

vigtig del af menighedens liv og at plan-

lægge nye tiltag.

Aktiviteter i dette fokus omfatter bl.a. en

teengruppe, som mødes hver uge. Tre aft-

ner om måneden har gruppen fokusaften

om Bibel og tro, og en aften om måneden

mødes teengruppen til hygge.

Børnebibelklubben mødes hver sab-

bat, og her har nye tiltag været sang med

børnene i gudstjenestetiden som en slags

børnegudstjeneste. Disse samlinger for

børnebibelklubben har været meget vellyk-

kede og mundede i marts måned ud i en

sang- og musikgudstjeneste med børnene

i front. Idéen fortjener fortsættelse og gen-

tagelse. Gennem året har vi også haft 3-4

gudstjenester, som var planlagt af menig-

hedens familier og af børnebibelklubben.

Børnebibelklubben holder også en årlig fød-

selsdagsfest efter gudstjenesten med god

mad, leg, hygge og lækkerier.

I marts måned inviterede vi ti l

Gospelworkshop med Anders Butenko-

Nielsen som instruktør. Dette arrangement

blev allerede omtalt i Adventnyt for april

måned. Det blev en meget vellykket dag

med mere end 70 deltagere fra

Roskilde og omegn. Derfor er en ny

gospelworkshop i støbeskeen igen

til efteråret.

Også i støbeskeen er tilbud om

emneaftner for skolefamilien og

menighedens familier, hvor vi både

kan blive klogere på det gode liv i

familien og knytte venskabsbånd

mellem skolefamilie og kirkefamilie.

ET INSPIRERENDE FORLØB

Det har været et inspirerende forløb at

danne og arbejde i de fire missionsgrup-

per. Det har givet oplevelse af fællesskab

om menighedens liv og mission, og det har

vist bredden af de interesser og mulighe-

der, vi har i menigheden.

Nu er den store udfordring at holde missi-

onsgrupperne ”varme“. For Roskilde menig-

hed er ikke anderledes end andre menighe-

der. Vi er travle mennesker, for hvem tiden

og ressourcerne ikke slår til for alt det, vi

drømmer om.

Og om vi lever op til forventningerne for

en fokusmenighed, tør vi ikke svare på. Men

tiden, vi har brugt sammen, har ikke været

forgæves. Det har styrket fællesskabet og

oplevelsen af, at vi vil være menighed for

flere end os selv sabbats formiddag.

At blive udpeget som fokusmenighed har

skubbet til os på en god måde. Og vi må

videre. Det er vores ønske og vores udfor-

dring.

”Det har styrket fælles-skabet og oplevelsen af, at vi vil være menig-hed for flere end os selv sabbats formiddag.“

12 adventnyt 05 – maj 2012

TEM A: DEPRESS ION TEKST: ANDRE AS BOCHM ANN / FOTO: SXC .HU

På samme måde er det med dem, som si-

ger, at de er deprimerede, så ved vi ikke, om

personen føler sig lidt nedtrykt i dag eller

om vedkommende lider af en meget far-

lig mental sygdom, som kræver omgående

behandling. Vi reagerer måske ved at sige:

”Ja, det kender jeg godt, jeg er også nogen

gange lidt deprimeret. Det går over!“ Og det

kan godt være, at vi har ret, men vi kan også

tage så grueligt fejl! Så det første, vi burde

huske om depression, er – selv om du ikke er

uddannet indenfor psykiatrien – at depres-

sion kan betyde mange ting, kan have man-

ge forskellige årsager, og kan have mange

forskellige, endda dødelige, konsekvenser.

Derfor vil jeg hellere være overforsigtig end

at tage for let på det, når det kommer til

depression.

ÅRSAGER

Depression kan have forskellige årsager – for

eksempel alvorlig krise eller traumatiske op-

levelser eller en arvelig tilbøjelighed. Symp-

tomerne kan strække sig fra at føle sig ned-

trykt til tab af (eller øgning af) appetitten

og søvnforstyrrelser til alvorlige psykotiske

anfald, for at nævne nogle få. For at kunne

få en klinisk diagnose, skal disse symptomer

have været til stede i mindst to uger. Rent

biologisk kan depression være hormonelt

betinget eller et resultat af nogle biokemi-

ske ubalancer eller en kortslutning i nogle

synapser (nerveendernes samlingspunkter).

Med den viden kan man faktisk sammen-

ligne depression med andre sygdomme som

f.eks. diabetes (og jeg er godt klar over, at

nogle vil få det udsagn galt i halsen).

GODE KRISTNE BLIVER IKKE DEPRIMEREDE

– ELLER GØR DE?

Nogle kristne tror, at depression er et ud-

tryk for utilstrækkelig tro. For kristne, som

ser frem til deres Herres herlige genkomst,

bør jo altid være glade, hvilende lykkeligt i

den ”glade forvisning“. En sand kristen, som

beder og studerer Bibelen, kan ikke blive de-

primeret. FORKERT! Vi har ret mange eksem-

pler på gudfrygtige mænd og kvinder, som

led af depression. Tænk bare på kong Saul –

efter han var blevet udvalgt af Gud, og længe

før han vendte Gud ryggen; Elias – efter sine

største sejre på Karmels bjerg; Jonas – efter

Gud havde givet ham den mest udfordrende

opgave, som man kunne tænke sig på den

tid. Og hvordan vil du beskrive Hannas for-

tvivlelse, før Samuel blev givet til hende, el-

ler den trofast enke i Zarepta, som samlede

brænde til et sidste måltid, før hun ønskede

at lægge sig til at dø sammen med sin søn?

Hvordan kan det så være, at så mange

kristne har et anstrengt forhold til depres-

sion? Hvis en præst eller forstander i en

menighed er overbebyrdet, og som resultat

får et mavesår, vil vedkommende få mas-

ser af sympati og omsorg fra menigheden.

Hvis den samme person derimod udvik-

ler en depression, vil der straks blive stillet

spørgsmålstegn ved vedkommendes tro og

åndelige liv. Kan det være, at vi ikke helt har

forstået doktrinet om menneskets natur?

Når det kommer til de dødes tilstand, så ved

vi, at krop og ånd er ét. Men når vi tænker

på de levendes tilstand, så skelner vi sta-

dig mellem fysiske og psykiske lidelser! Det

er noget, som vi bliver nødt til alvorligt at

genoverveje – både i lyset af Bibelen og i

lyset af moderne neurobiologi.

HVAD GØR VI SÅ?

Hvis du beskæftiger dig med et menneske,

som du formoder, har en depression, så er

Depression. Selve ordet er lidt ligesom influenza. At have influenza kan betyde mange ting, alt fra ”min næse løber, fordi det er lidt koldt og fugtigt“ til A-influenza, som i vise tilfælde kan være dødelig.

FRA REDAKTØRENArtiklen er oversat og bragt med til-

ladelse fra det engelske medlemsblad

”Messenger“, 2 January 2009.

DEPRESSION HVORDAN VI BØR REAGERE

13adventnyt 05 – maj 2012

”JEG SMITTER IKKE, MEN HAR BRUG FOR DIN OMSORG“I et stykke tid har jeg haft en dyb depression som følgesvend. Nu begynder

det at lysne en lille smule, og jeg håber snart igen at kunne se lys og en

fremtid. Jeg tror ikke, jeg er den eneste inden for kirken, der oplever at

møde en depression, en sygdom mange forsøger at tie ihjel og gøre til ”den

usynlige sygdom“. Jeg skriver, fordi det måske kan få folk til at forstå en lille

smule, og at det ikke er skamfuldt at være psykisk syg.

EN SMERTEFULD SYGDOM

Det har været en lang og meget smertefuld rejse, som jeg ikke ønsker andre

at komme i, for den gør mindst ligeså ondt som en alvorlig fysisk sygdom.

Det, der er med til at gøre den så tung, er, at man ofte føler, man er

”farlig“, at mennesker tror, at man smitter, ikke tør spørge, hvordan man

har det, for tænk, om jeg kom til at græde. Hvor ville det være godt, om man

i så fald bare sagde: ”Jeg ser, du har det svært, jeg kan ikke hjælpe dig, men

jeg tænker på dig“. Og i hvert fald ikke siger: ”Jeg ved godt hvordan du har

det, det skal nok gå!“ For det ved vedkommende sjældent! Andre bemærk-

ninger har været: ”Mon du er så syg, du kan jo da fungere?“ og ”Man må jo

også tage sig sammen og komme videre“. Jeg ved, det skyldes tankeløshed

og usikkerhed, men det er ikke det letteste for en deprimeret at håndtere.

OPBAKNING OG STØTTE ER AFGØRENDE

Jeg har fået en fantastisk opbakning af min mand og mine børn, og jeg

var simpelthen ikke kommet gennem, om ikke de havde været der. Men

menigheden har som helhed været ”bange“, for hvad i alverden stiller man

op med sådan et menneske? Et enkelt par har været gode til at kigge ind i

små besøg, som har været umådeligt værdsatte.

I mange måneder har jeg ikke været i stand til at komme i kirken, det

har gjort alt for ondt, ingen forklaring, men sådan er det. Hele tiden har

jeg vidst, at Gud er der, og det er jeg dybt taknemmelig for, en depression

betyder jo ikke, at der er noget galt i ens Gudsforhold, men det kan som

nævnt betyde, at kræfterne og sindet ikke magter kirken.

HVAD VIL JEG DA, MAN SKAL GØRE OVER FOR EN DEPRIMERET SOM MIG?

• Spørg gerne, jeg skal nok sige til, hvis jeg ikke orker at tale om det.

• Sig lige ud, hvis du ikke ved, hvordan du skal håndtere situationen, bare

ikke lad som om jeg er blevet usynlig.

• Vær ikke bange for tårerne, de er ikke farlige.

• En mail er en stor opmuntring. En ung pige

sendte mig følgende: ”Jeg ved ikke, hvad jeg

skal skrive, for jeg kan ikke hjælpe dig, men

jeg ville gerne.“ Det var en kæmpe opmun-

tring.

• Telefon er knapt så godt, for man orker ikke

altid at tage den. Et postkort gir også glæde.

• Husk også ægtefællen, spørg hvordan han/

hun har det. Tiden er også hård for pårø-

rende.

ME

D D

EP

RE

SS

ION

EN

SO

M F

ØL

GE

SV

EN

D…

det vigtigt, at du opmuntrer vedkommende

til at opsøge professionel hjælp. Og ja, du

kan og skal også bede for den person! Hvis

du havde mistanke om, at en ven havde

diabetes, så ville du bede for den person

og sende vedkommende til lægen. At råd-

give deprimerede mennesker på en god og

professionel måde betyder, at man hjælper

dem med at fi nde struktur og tage det næ-

ste lille skridt med dem, og ikke prøve at få

hele fremtiden på plads i et hug. Hvis du er

langt nede i en dal, så kan du ikke se det

fl otte landskab omkring dig oppe på toppen.

Historien om Elias er et godt eksempel på

det. Da han var deprimeret – så slemt, at

han ønskede at dø – sørgede Gud for, at han

fi k mad og søvn og fysisk aktivitet (han van-

drede i 40 dage), og først da åbenbarede

Gud sig for Elias og viste ham det store bil-

lede med sin plan (studer nøje 1 Kong 19).

Og forresten så bebrejdede eller irette-

satte Gud ikke Elias, men han viste sig deri-

mod i en stille hvisken. I tilfældet med Jonas,

så udfordrede Gud ham endda til at få luft

for sin vrede som en del af helingen (Jon

4)! Lad os derfor ikke tilføre skyld og skam

til sygdommen ved at spekulere på, hvilken

del synden har spillet i depressionen (husk

historien i Joh 9). Der er faktisk en ting, som

jeg aldrig lader en deprimeret tale med mig

om i denne fase, og det er hans svigt og

fejltrin overfor Gud. Jeg ved, at personen

har fejlet, ligesom jeg har fejlet hver dag.

Derimod er det eneste brugbare perspektiv,

som jeg stræber efter: ”Vend dit blik imod

Jesus, mod ham, som på Golgata led, og

alverdens larm vil forstumme brat, og din

sjæl finde hvile og fred.“

Andreas Bochmann

Andreas Bochmann, PhD, har arbejdet som præst, hospitalspræst, rådgiver og underviser i Tyskland og er medlem af ”the American Asoociation of Pastoral Counsellors“. I øjeblikket har en delt undervisnings-stilling i Pastoral omsorg og Rådgivning på Newbold College, England og Theologische Hochschule Friedensau.

Alle indlæg er anonymiseret og skribenterne er kendt af redaktionen.

14 adventnyt 05 – maj 2012

FRA STRESS TIL UDBRÆNDTHED TIL DEPRESSIONJeg er – eller rettere har været – én af de

deprimerede kvinder i kirken. Jeg er stadig

i medicinsk behandling og har det godt,

og jeg har store planer om at forsøge

udtrapning af medicinen, når det bliver

rigtigt forår!

Jeg ser ikke min depression som en

enkeltstående diagnose, men som et led i

udvikling af stress efterfulgt af udbrændt-

hed, og her kom depressionen ind i bil-

ledet.

Jeg ser min situation som et resultat

af hårdt pres/dårligt psykisk miljø på min

arbejdsplads. Jeg troede i min naivitet, at

jeg som menigt medlem af arbejdsstyrken

kunne være med til at fremme arbejdsmil-

jøet. Siden har jeg lært, at man bør vælge

sine kampe!

For fire år siden fik jeg tildelt førtids-

pension. Min hjerne havde taget skade af

at have stresshormoner til at flyve rundt i

kroppen i alt for lang tid.

Efter jeg blev syg og mistede mit arbejde,

har jeg taget en god coachuddannelse. Her

lærte jeg blandt meget andet, at hvis man

(i grove træk) i lang tid ikke har mulighed

for at efterleve/få opfyldt sine højest priori-

terede livsværdier, bliver man syg.

HVORFOR?

Hvorfor er der forholdsvis mange kvinder i

menigheden, der får depression? Kristne

mennesker har høje livsværdier (er kvin-

dernes højere end mændenes?)! Hvis

disse mennesker privat eller i arbejdslivet

eller i menigheden ikke har mulighed for

at efterleve/få opfyldt disse livsværdier,

bliver de syge.

En anden vinkel på problematikken

kunne være, at jeg tror, der i menighe-

den er en overvægt i forhold til det øvrige

samfund af mennesker/kvinder, der væl-

ger et fag, hvor de arbejder med men-

nesker: Lærer, sygeplejerske, læge osv.

I disse fag er der en øget tendens til

udbrændthed.

SET MED EN PÅRØRENDES ØJNEDa jeg efterhånden har 39 års erfaring

med en psykisk syg ægtefælle, vil jeg gøre

forsøget at fortælle lidt om psykisk syg-

dom, dens konsekvenser for den syge og

betydning for de pårørende:

Vi var en typisk dansk adventist-kernefa-

milie med 3 dejlige børn på 17, 14 og 11 år.

Men da det midterste barn fyldte 14 år,

kom den psykiske sygdom som et lyn fra

en klar himmel. Vores egen læge sendte os

til samtale på en afdeling for sindslidelse

for at tale med en overlæge der. Typisk for

mig i min enorme uvidenhed frygtede jeg,

at det rum, vi skulle til samtale i, var et rum

med gitter for vinduerne og låste døre. Jeg

havde fordomme over for stedet, som jeg

måske også havde det over for psykisk

syge; men samtalen med overlægen bero-

ligede mig. Jeg vidste jo endnu ikke den-

gang, hvad der ventede os.

MANIODEPRESSIV

Men diagnosen var tydelig. Min kone led

af ”Bipolart affektivt syndrom“, skulle

have psykofarmaka-medicin og blev ind-

lagt. Pga. af min uvidenhed og naivitet

troede jeg, at jeg ved hver dag at be-

søge min kone kunne hjælpe hende til

helbredelse. Men jeg blev hurtigt klogere.

Sygdommen, der i daglig tale kaldes ma-

niodepressiv, og som lejlighedsvis kan

medføre psykoser, har siden fulgt hende

og hjemmet.

Der er den store forskel på fysisk og

psykisk sygdom, at førstnævnte som regel

kan ses, men sjældent, når man er syg i

sindet. Livet for os herefter blev ind og ud

af åbne som lukkede psykiatriske afde-

linger – megen medicinering, men også

elektro-chock kom i anvendelse.

I forbindelse med den sidste meget

lange indlæggelse, der næsten strakte sig

over et helt år, ønskede lægerne igen at

give elektro-chock; men det nægtede min

kone. Heldigvis viste det sig, at medicinen

efter flere forsøg fik hende til at falde til

ro, så hun ved juletid det år kunne udskri-

ves med denne lægelige bemærkning, at

man med elektrochok ikke ved, hvor man

befinder sig medicinsk. Nej’et betød, at

lægerne blev tvunget til at eksperimen-

tere med medicinen, og det lykkedes. De

næste 10 år var min kone ikke indlagt. Det

var samtidig med, at jeg gik på pension,

så vi turde rejse meget i de år. Efter den

tid har der været kortvarige tilbagefald.

Min kone var mest i mani, hvor sindet

blev pisket som en hest, der er nedslidt

og ikke kan mere. Men det betød så også

enorme digterevner, flydende engelsk, og

at hun let gik i mani, når hun var udsat for

åndelig påvirkning, og hun holdt en flot tale

ved min mors begravelse, som hun fik stor

ros for. Men jeg vidste som den eneste, at

hun var i gang med en mani og måtte ind-

lægges, da vi kom hjem samme aften.

MAGTESLØSHED SOM PÅRØRENDE

For fem uger siden bemærkede jeg hos

min kone nogle ganske små signaler, der

fortalte mig, at der var en opblussen af

hendes sygdom på vej. Hun kom på af-

lastning, og hendes medicinering sat op.

Jeg følte mig tryg, da jeg efterhånden

kender forløbet. Der kom dog ikke den

ventede effekt af behandlingen, men jeg

fi k min kone hjem til påske. Da hun kom

hjem, blev jeg opmærksom på, at hendes

dosering af medicinen ikke var blevet sat

op, på trods af psykiaterens ordinering,

og derfor havde der ikke fundet den for-

ventede bedring sted. Så påsken var me-

get svær at komme igennem. Magtesløs-

hed som pårørende er en stærk faktor! Nu

er medicinen begyndt at virke, men jeg

følte, at vi var blevet svigtet.

Jeg håber, at jeg ved at bringe dig ind i

den psykisk syges verden, skaber forstå-

elsen for, hvor meget din omsorg og sam-

tale betyder for disse og deres pårørende,

så de ikke føler sig glemt og svigtet.

15adventnyt 05 – maj 2012

ANNONCER

HJÆLPEAKTIONSDAGEN 2012Søndag den 16. september skyder vi for anden gang ”Hjælpeaktionsdagen“ i gang. Ligesom sidste år vil vi opfordre menighederne til at være med på denne dag. Tag nogle timer ud af kalenderen og gør en forskel. Man kan f.eks. mødes i kirken og derfra gå ud og samle ind og senere på dagen samles i kirken. Eller man kan lave en kageauktion eller låne cykelambulancen fra Odense eller ADRA-teltet, som er gode blikfang, hvis man har mod på at gøre en event ud af det. Kl. 17 går Adventistkirkens Hjælpeaktionsshow i gang, hvor vi direkte fra studiet i Nærum sender et spændende program med interviews, reportager, videoklip, og direkte skype-kontakt med alle de menigheder, der deltager i projektet.

Sidste år havde vi 10 menigheder med på projektet, og vi samlede en kvart million ind til nødlidende i Afrika. Hvis du eller din menighed har lyst til at deltage i denne spændende dag og være med til at løfte Hjælpeaktion, så se mere på www.hjælpeaktion.dk eller send en mail til peter.bo.bohsen@adventist.dk

HJÆLPEA

KTIONSD

AG

2011

SAMLETBØRNELEJR

Olympiske Lege

[Over- sej Lejr]

Se mere på

adventistspejder.dk/blejr

TEMAET FOR LEJREN ER:

HIMMERLANDSGÅRDEN 2012

1-8. juli

For børn fra 7-12 år

Jeg håber du fi k ser midtersiderne i sidste Adventnyt, ellers kan du fi nde dem her:

adventist.dk/aarsmoede

Her præsenterede vi nogle af de aktiviteter du kan glæde dig til i Kristi Himmel-

fartsferien. Hvilke andre steder fi nder du et fuldt-pakket og så alsidigt program

for alle aldre … og så til den pris?

Der er program fra morgen til aften for børn, teenagere, unge og alle os andre.

Sabbatseftermiddag bliver Kim Hagen Jensen ordineret, og der kommer endnu et

kursus i rækken af tilbud torsdag og fredag.

Ledelsen i Adventistkirken håber du vil benytte denne mulighed til at være sam-

men i et åndeligt fællesskab, møde nye, genopdage gamle bekendtskaber og

fremfor alt blive åndeligt udfordret og inspireret. Lad os i fællesskab bede om, at

Gud må velsigne dagene for os.

Årsmøde 201216.-20. maj på Himmerlandsgården

adventist.dk/aarsmode

BREVET ER SKREVET SOM ET SVAR TIL SKILSMISSE-BARNET, SOM SKREV I FORRIGE NUMMER AF ADVENTNYT.

adventnyt 05 – maj 201216

Peter Brenøe-Jensenpbj2@hotmail.dk

Peter bor i Daugård, har 2 børn og er skilt. Svaret til skilsmis-sebarnet er skrevet ud fra egne tanker og reflektioner om at være forældre til et skilsmis-sebarn.

Kære skilsmissebarn!Tak for dit brev og dine tanker. Det var så dejligt at høre fra dig. Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan du havde det, og hvad det gjorde ved dig, at mor og jeg blev skilt.

Du skal vide, at jeg aldrig, vil give dig ansvaret for, hvad der skete, og at det udelukkende er de voksnes ansvar, at vi ikke kunne forsætte som en hel familie. Men som du ved nu, må man træffe valg hele livet igennem, både som barn, som ung og som voksen. Hver tid i livet har sine udfordringer, og nogle udfordringer er så store og omsiggribende, at man ikke kan træffe dem, uden børn, familie, bedsteforældre, venner og kirke også bliver berørt. Det hører voksenlivet til.Som du skriver, er det vigtigt at være tro overfor sig selv, for hvis du ikke er tro over for dig selv, vil du til sidst ikke kunne være tro over for noget her i livet. Det gælder også som forældre, mit barn.Ja, din mor og jeg måtte træffe nogle valg, der berørte dig dybt, og du ved ikke, hvor ondt det gjorde. I en skilsmisse bliver der mange tabere. Nogle siger, at I børn bliver dem, der taber mest, måske er det rigtigt, måske ikke. I mit tilfælde føler jeg, at jeg har tabt meget. Vil vi træffe de samme valg omkring skilsmisse igen i dag, hvis vi stod i det nu? Jeg ved det ikke. Måske ville vi blive nødt til det, for at være tro mod os selv, som du skriver.

Men du skal vide, at jeg altid vil være der for dig. Du skal vide, at jeg hver dag beder for dig. Du skal vide, at jeg vil det bedste for dig. Din mor og jeg gik ikke fra hinanden for at såre dig eller gøre livet dårligt for dig. Vi gik fra hinanden for selv at overleve, fordi vi ikke kunne få den hjælp, vi havde brug for og for at give dig en mulighed for at blive et helt menneske. Et hjem i splid og et hjem, hvor kærligheden mangler, ville jo heller ikke være godt for dig.Kære barn. Selv vi voksne er som børn. Hver dag er en ny udfordring. Vi står overfor nye beslutninger, der skal træffes. Træffer vi de rigtige valg? Det gør vi desværre ikke altid. Vi er ikke perfekte.Jeg beder dig om at tilgive mig den sorg og den smerte, som skilsmissen har forvoldt dig. Jeg har aldrig villet gøre dig ondt.

Med kærlig hilsen Far

PERSONL IGT TEKST: PE TER BRENØE- JENSEN / FOTO: SXC .HU

Stefanus’ liv:· Hvad var det ved Stefanus, der gjorde indtryk på folket?

· Hvordan oplevede mennesker at diskutere med Stefanus?

· Hvordan så Stefanus ud, da han var under falsk anklage?

· Hvad brugte Stefanus anklagen som anledning til?

Dit liv:· Er du (nogle gange) optaget af at gøre indtryk på andre? Hvordan/med hvad?

· Hvordan kan du lære af Stefanus i forhold til at håndtere modstand i dit liv?

· Hvad gør du, hvis du anklages uberettiget?

· Hvad skal der til i dit liv, for at du står lige så fast i din tro som Stefanus gjorde?

Find evt. et bønnevers med noget, som du gerne vil skal kendetegne dig.

STEFANUSPRIMÆRE BIBELTEKSTER:

ApG 6,8-12a Stefanus blandt folketApG 6,12b-15 Stefanus for rådetApG 7,1-53 Stefanus’ taleApG 7,54-60 Stefanus stenes til døde

BAGGRUNDSTEKSTER:

Matt 10,16-20 LøfteLuk 23,34 Jesus tilgav

TIL

RE

FL

EK

SIO

N:

Stefanus’ liv:· Find de steder i Stefanus’ tale, hvor du ser Guds

hånd i historien.

· Hvor i talen ser du Guds særlige omsorg for sit

folk?

· Hvad var problemet med Guds folk i beretningen?

Hvem satte de sig op imod?

· På baggrund af teksten, hvad prisgav Gud dem til?

Dit liv:· Tror du, at Gud har verdens gang i sin hånd i dag?

· Ser du Guds omsorg for dig i dit liv?

· Hvem skal arbejde i dit hjerte, for at du virkelig

forstår Guds veje?

· Erfarer du, at Gud i dag leder dig til at slippe

”afguder“ i dit liv?

Find evt. nogle vers som kan styrke dig i, at Gud har

tingene i sin hånd.

Stefanus’ liv:· Hvem var Stefanus fyldt af, da folkene rasede imod ham?

· Hvad tror du, det betød for Stefanus, at få det syn, han

fik?

Hvilken bøn bad Stefanus?

Dit liv:· Kan du stole på Helligåndens styrke, uanset hvad der

måtte ske i dit liv?

· Hvad betyder det for dig, at Jesus er ved Guds højre side?

Kan Gud hjælpe dig til at tilgive hvem som helst?

Find evt. nogle vers, som kan være et løfte for dig om, at du

ikke skal bekymre dig om de mest kritiske ting i livet.

TEKST: L INE N IELSEN ERFARINGER FR A L IV T I L L I V

17adventnyt 05 – maj 2012

FRA REDAKTØRENAdventnyt vil i en række artikler sætte

fokus på de 8 bærende sundhedsprin-

cipper: Kost, motion, vand, lys, måde-

hold, luft, hvile, tillid.

18 adventnyt 05 – maj 2012

SOLLYS – LIVET FRA SOLEN

Solen er en livgiver – både for humøret,

men også for selve kroppen. Vi kan ikke

leve uden lys fra solen. Solen har så meget

at give os i forhold til vores sundhed og

velvære.

Om vi går en tur i solen, leger med børnene,

roder i haven eller ligger i hængekøjen og

slikker sol, så får vi glæde af solstrålernes

mange fordele. Solens stråler kan give os

en let og fin brun farve, der gør vores hud

mere modstandsdygtig overfor infektioner

og solskoldninger. Og hvis du mærker på

din hud om sommeren, hvor den har fået

denne fine glød, så er den også mere blød

og smidig.

Solens stråler har også en desinficerende

virkning, dvs. at de skadelige bakterier, der

er på vores hud, dræbes. Det samme gælder

for vores tøj, dyner og tæpper, at bakteri-

erne vil blive dræbt, når de er ude i sollyset.

Derfor er det rigtig godt at få det ud i solen,

hvor det også kan lufte og tørre.

SOLSKINSVITAMINET

Solen danner også D-vitamin i vores hud,

det kalder vi også solskinsvitaminet. Det

påvirker blandt andet reguleringen af cal-

cium, der styrker vores knogler. Danner vi

ikke nok D-vitamin, kan det være skyld i,

at selvom vores indtag af calcium er højt,

så kan kroppen ikke udnytte det, og vi kan

med tiden udvikling knogleskørhed.

Når solen rammer vores hud, starter det

dannelsen af D-vitamin. Det er den mest

effektive måde at få D-vitamin på. Hvis vi

befinder os omkring 15 minutter ude i solen,

hvor kun vores ansigt bliver ramt af solens

stråler, er det nok til at dække vores daglige

behov. Når vi så rigtig solbader ude i haven,

danner vi endnu mere D-vitamin.

Det D-vitamin, som kroppen danner eks-

tra, bliver lagret i kroppen til dårligere tider.

Det betyder, at når vi ikke altid er så hel-

dige at have sol hver dag om sommeren, så

har vi et lille lager at tage af. Men vores lager

bliver sjældent så stort, at det kan dække

hele vinterperioden. Samtidig står solen

heroppe nordpå for lavt om vinteren og

danner ikke samme mængde UVB-stråling,

som huden bruger for at danne D-vitamin.

Så selvom vi kommer ud og prøver at fange

nogle af vinterens solstråler, så har det

ikke samme effekt på D-vitamindannelsen.

Derfor kan det være nødvendigt at tage et

tilskud af D-vitamin om vinteren som piller.

Du kan måske fristes til at tænke, at solariets

stråler også må kunne danne D-vitamin, som

sollys gør, men de stråler, du får i solariet,

indeholder UVA-stråling og ikke UVB, som

solens stråler, og derfor kan du ikke danne

D-vitamin i solariet.

I HØJT HUMØR

Sollys er også med til at give os energi og

glæde. Kender du ikke det med, at en grå

og trist dag giver gråt og trist humør? Men

når så solen kommer, så giver det meget

Solen skinner, fuglene kvidrer og blomsterne sniger sig stille op af jorden. Det er forår, og vi går mod lysere tider. Kan du mærke det? Det giver glæde og en helt ny energi. Nu vil vi se solen flere timer om dagen, og det vil blive nemmere at stå op om morgenen. Men hvorfor? Hvad er det, solen kan?

SUNDHED TEKST: SANDY FL INKER / FOTO: SXC .HU

19adventnyt 05 – maj 2012

mere energi, og det bliver lettere at stå

op om morgenen. Det er ganske naturligt,

fordi solen påvirker vores koglekirtel, der

danner søvnhormonet melatonin, der bl.a.

styrer vores døgnrytme. Når vi får sollys

lige fra morgenstunden af, så genstarter

det kroppens ur, og vi er nu klar på en ny

dag. Når vi på de grå og triste dage ikke

ser solen, kan det gøre os mindre oplagte,

og vi kan blive mindre koncentrerede og

produktive pga. ubalance i hormonerne i

koglekirtlen.

Derfor er det rigtig godt at komme ud i

solen allerede ved dagens start for at justere

produktionen af disse hormoner, så vi kan

føle os mere oplagte og fulde af energi.

Forskning viser endda, at fysisk

aktivitet ude i solskin er en rigtig

god behandling mod depressioner,

blandt andet på grund af dannelsen

af hormonet melatonin.

Men når vi nu bor her i Norden,

hvor vi ikke ser solen så meget hele

året, så kan det være vanskeligt at få

sollys helt fra morgenstunden. Her kan vi i

vinterhalvåret tage en dagslyslampe i brug.

Det kan især være væsentligt for personer,

der har tendens til vinterdepression. Den

kan anvendes som det første om morgenen,

så vi får genstartet vores indre ur og får den

energi, vi har brug for. Det, vi skal sikre os,

er, at lyset har den samme bølgelængde,

som solens lys har, for at opnå samme

effekt. Husk samtidig, når det er vinter, at få

fanget så mange solstråler som muligt, for

selvom de ikke danner så meget D-vitamin,

så giver de stadig glæde og energi.

FOREBYG KRÆFT I SOLEN

Der er rigtig mange gode grunde til at være

ude i solen. Men vi skal også tænke os om,

for solen er stærk og kan gøre os solskol-

dede. Derfor bør vi her i Danmark allerede

starte i forår og forsommer med at komme

ud og bruge noget tid i solen for at vænne

vores hud til solens stråler. I denne tid er

solens stråler endnu ikke så kraftige. Men

uanset hvor meget vi har vænnet vores

krop til sollyset, så skal vi holde øje med,

at vi ikke bliver brændt og røde. Det øger

risikoen for hudkræft, fordi cellerne i huden

og deres DNA bliver beskadiget, og det vil

kunne udvikle kræftceller. Men det skal på

ingen måde skræmme os indenfor, for sol-

lys i moderate og kontrollerede mængder

er godt og kan mindske risikoen for flere

forskellige former for kræft. Faktisk fore-

bygger sollys flere kræfttilfælde end det

forårsager. De kræftformer, solen forebyg-

ger, er bl.a. tyktarmskræft, brystkræft og

blærehalskirtelkræft. Disse former for kræft

er nogle af de kræftformer, der forekom-

mer oftest i Danmark. Så det er bare med

at komme ud og slikke solskin.

Vi hører ofte om, at for meget sollys

kan give hudkræft, og det er også sandt.

Men vi kan hjælpe kroppen i forebyggelsen

mod hudkræft ved at sørge for at få E- og

C-vitamin. Forsøg viser, at det kan mindske

risikoen for hudkræft med 17% på bare 8

dage. C- og E-vitamin modvirker kræftcellers

udvikling i huden ved at styrke hudcellerne.

Så der er ingen undskyldning for at holde

dig indenfor. Det er bare med at komme

ud i solen allerede fra morgenstunden og

få genstartet dit indre ur, få dannet noget

D-vitamin og fyldt noget energi på din tank.

Så længe du er i solen med omtanke og hol-

der øje med, at du ikke bliver skoldet og bru-

ger lidt solcreme, så er der kun gode grunde

til at bruge tid på alt mulig sjov udendørs i

løbet af sommeren.

LYS I BIBELEN

Sol og lys er også en vigtig del i Bibelen.

Solen blev skabt i skabelsesugen til at

skille nat fra dag. Dens formål var og er at

oplyse jorden med alle de gavnlige effek-

ter, som dens lys og stråler har. Derfor er

lys vigtigt.

Jesus taler også om lys. I Matt

5,14 siger han til os, at vi ”er ver-

dens lys“. Vi er blevet skabt til at

bringe lys til verden. Til at oplyse

jorden med den sandhed, som

Guds ord giver os. Vi har dermed

fået den samme funktion som

solen – at give liv til mennesker.

Solen giver liv ved at danne vitaminer, dræbe

bakterier og beskytte mod forskellige kræft-

former. Vi kan give liv ved at dele Guds ord

og vores forhold til Jesus med andre men-

nesker, så vi alle kan mødes på den nye jord

til evigt liv.

Og på den nye jord, fortæller Johannes os i

Åb 21,23, skal vi ikke længere have en måne

eller en sol, som lyser for os. I stedet skal

Guds herlighed og Jesus være vores lys, de

skal oplyse alt. Det bliver et fantastisk lys.

Et lys, der aldrig kan slukkes, og som giver

os alt det, vi har brug for – i al evighed. Jeg

glæder mig til det lys.

”Hvis vi befinder os 15 minutter ude i solen, er det nok til at dække vores dag-lige behov for D-vitamin.“

Sandy Flinker

Sandy er 25 år og uddannet indenfor ernæring og sund-hed. Arbejder hos Dansk Bogforlag, og er travl med at holde sundhedsforedrag i kirken i København.

BRUG SOLEN:· Brug tid i solen, så snart du kan –

gerne 15 min eller mere – for at få

både D-vitamin og energi

· Start dagen med en gåtur i solen

for at få genstartet dit indre ur

· Kom ud i solen allerede i foråret,

så kroppen vænner sig til solens

stråler

· Få C- og E-vitamin i din kost for at

forebygge mod hudkræft (C-vitamin

findes hovedsageligt i frugt og

grønt med stærke farver, E-vitamin

findes hovedsageligt i olier, nødder

og sojabønner)

· Tag evt. tilskud af D2-vitamin om

vinteren

20 adventnyt 05 – maj 2012

Suppeprojektet er vokset og rummer nu langt mere end blot uddeling af suppe. Derfor har vi givet projektet et nyt navn, nemlig ”Happy-Hand“ med værdisætningen ”Giv det videre“. Baggrunden for dette valg er, at det be-skriver glæden ved at give en hjælpende hånd. Vi ønsker praktisk kristendom – at give suppe, tøj, opmuntring, viden, praktisk hjælp, glæde, evangeliet og mening med livet videre til andre. Happy-Hand vil bestå af genbrugs-butik med cafe, lektiecafe, præstens dag, undervisning, børneklub, uddeling af suppe og tøj til hjemløse og en række andre projekter.

EFTERLYSNING!Happy-Hand søger dejlige ting og sager, pænt tøj, sjove hatte, mindre møbler og hvad du ellers synes, vi skal sælge. Hvis du bor i Jylland og kommer til årsmøde i vest, så kan du medbringe dit tøj og mindre ting til Him-merlandsgården og vi vil sørge for transport.

Happy-Hand, åbner dørene den 21. maj klokken 16-19. Klokken 16 klippes snoren og der vil være taler, musik, servering, rundvisning og mulighed for indkøb i butik-ken.

Adressen er Nørrebrogade 58, 2200 København N. Alle er velkomne!

KONTAKTADRESSER:Se vores hjemmeside: Happy-Hand.dk

Berit Elkjærberit.e@mail.dk +45 2620 8105

Inger Falkinger.falk@sol.dk +45 2494 2063

ANNONCER

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKER-FORRETNING APS Tlf: 2182 3883

VEGEFOOD.DKBestil vegetariske produkter (frost, køl

og tørvarer) på den nye hjemmeside:

WWW.VEGEFOOD.DKDu kan også ringe til Kenneth Lund

på 7568 1254 / 4224 2893

eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek

adve

ntny

t.dk/

annonce

r fo

r m

ere

BE

TA

LIN

GS

AN

NO

NC

ER

NEK TOTALBYG APS v. Niels Erik Kristensen tilbyder renove-

ring/tilbygning, nyt køkken eller badevæ-

relse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt

udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

SAVNER DU EN VEN?Vores Coton de Tulear (bomuldshund) har d. 4/4

fået 5 skønne piger. Forældrene er ægte, kærlige

og uproblematiske. De er allergivenlige, fælder

ikke og kan medbringes de fleste steder. Bestil

allerede nu. Pris 7.500,-. Tlf. 6443 2566 (Fyn)

INSPIRATIONSDAG FOR GADEMISSION13. maj kl. 10-12 på Vejlefjordskolen

· For alle, som er i gang med gademission og gerne vil udveksle

idéer og erfaringer.

· For dem, som gerne vil i gang med gademission, men ikke

ved hvordan.

· For dem, som gerne vil hente inspiration og måske gå i gang.

Alle er velkommen. I skal selv betale rejsen, men der serveres

frokost, som er betalt af Unionen.

Vel mødt den 13. maj i et klasseværelse på Vejlefjordskolen.

Tilmelding senest 9. maj til Tony Butenko,

tlf: 5486 0494 eller antony.butenko@adventist.dk

Happy-HandGIV DET VIDERE!

Anita Ottesenanitaottesen@hotmail.com +45 4243 2771

21adventnyt 05 – maj 2012

SKAL DU FLYTTE?Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter! Husk at give kontoret besked om din nye adresse på

tlf.: 4558 7774 eller catarina.fejersen@adventist.dk

PÅ LYD Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt

kontoret på tlf.: 4558 7774 eller

send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk

Vejlefjordskolen Vejlefjordskolen søger medarbejder søger medarbejder til teknisk afdelingtil teknisk afdelingMedarbejder søges til teknisk afdeling

pr 01.06.2012 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er 37 timer pr uge.

Vi søger en alsidig håndværker, som:

✔ Har erfaring / uddannelse inden

for VVS-området.

✔ Har lyst til at arbejde med grønne

områder.

✔ Er fleksibel og kan lidt af hvert.

✔ Har lyst til at arbejde på en kostskole med

adventistværdier.

✔ Er en god teamplayer, men samtidig er

i stand til at træffe selvstændige beslut-

ninger.

Løn efter kvalifikationer.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Morten Nielsen, leder af teknisk afdeling

(tlf. 76413127) eller Holger Daugaard,

rektor (tlf. 76413132).

Ansøgning påtegnet ”Teknisk afd.“ sendes

eller mailes senest den 15. maj 2012 til:

Vejlefjordskolen 15

8721 Daugård

Att. Holger Daugaard

hd@vejlefjordskolen.dk

Jens Olsens og Hustrus Legat er oprettet i 1996 ifølge testamente,

hvori Albert V. Olsen og dennes hustru Herta Olsen har bestemt, at

renteafkastet af kapitalen på ca. kr. 1.500.000,00 skal anvendes til

støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa A/S, Skodsborg

Strandvej 125, 2942 Skodsborg. Fonden er i 1998 sammenlagt

med Ellen Schiander Holberg Fonden.

Medlemmer af Syvende Dags

Adventisterne Danmark har fortrinsret til

legaterne.

Ansøgeres årlige indtægt må ikke over-

stige kr. 289.000,- for enlige og kr.

368.000,- for samlevende med tillæg af

kr. 50.000,- for hvert hjemmeboende barn

under 18 år.

Ansøgninger om kurophold bilagt

seneste årsopgørelse samt eventuelt

Iægeerklæring bedes sendt til:

Advokat Lise Bouet

Lindegårdsvej 51

2920 Charlottenlund

LEGAT TIL KUROPHOLD PÅ SKODSBORG KURHOTEL & SPA

Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat

22 adventnyt 05 – maj 2012

T I L LYKKE OG NAVNE

90 år

22. maj Ane Marie Haulrich

Møllevang 12, 0009

6534 Agerskov

85 år

5. maj Karen Marie Pedersen

Øde Hastrupvej 90

4000 Roskilde

75år

9. maj Karen Pedersen

Langdalsvænget 35

8600 Silkeborg

70 år

10. maj Keld Robert Josva Andreasen

Kastanievej 5

4780 Stege

14. maj Kurt Husted

Elmelyparken 3C, 1.mf.

2680 Solrød Strand

17. maj Ena Hagen

Ågerupvej 22

4000 Roskilde

23. maj Inger Breintenkamp

Lilletoften 103, 1.tv.

2740 Skovlunde

24. maj Kirsten Ravnkilde

Mariehøjvej 1, st.th.

2850 Nærum

26. maj Anny Thykjær Madsen

Ceresvej 18

7100 Vejle FØ

DS

EL

SD

AG

EP

ER

SO

NA

LE

Nye ansigter Henrik Jørgensen, som i over 20 år har arbejdet som præst for elever på Newbold College i

England, kommer hjem til Danmark til efteråret. Da Henrik røbede nyheden på Facebook, var det

tydeligt af de mange kommentarer, at Henrik er en vellidt person og har været en vigtig mentor

for mange unge. Henrik kommer til at arbejde i samme genre og bliver en slags landsdækkende

studenterpræst for unge i universitetsbyerne, men kommer også til at få tilknytning til en lokal

menighed. I skrivende stund er de nærmere detaljer ikke på plads.

Hilsen fra formanden

Kære venner i Adventistkirken i Danmark

De fleste af jer har sikkert hørt, at Maj-Britt og jeg flyt-

ter til England 1. august 2012, hvor jeg skal undervise på

Newbold College.

Den største og første årsag til, at vi har taget denne

beslutning, er, at Maj-Britt ikke har kunnet bo i Danmark

det sidste år på grund af sin astma. At bo fra hinanden er

ikke noget, vi kan leve med i længden. Vi tror og håber,

at det noget mildere klima i England med en kortere vin-

ter, vil være til hjælp for Maj-Britt. Vi kunne måske have

fundet en løsning, hvor jeg var blevet i Danmark frem til

generalforsamlingen i 2013, men jeg blev imidlertid opfor-

dret til at søge en stilling på Newbold som lærer. Efter

11 år som unionsformand i Sverige og Danmark synes vi,

dette var en god mulighed for at tjene menigheden på

en anden måde. Den anledning bød sig nu. En forandring

ville i alle tilfælde have været nødvendig for os indenfor

relativt kort tid.

Vi rejser ikke fra Danmark fordi vi er trætte af arbej-

det eller frustrerede. Vi er blevet rigtig godt modtaget

af Adventistmenigheden i Danmark og har oplevet stor

støtte og godt fællesskab. Også samarbejdet med kol-

legaer – både på kontoret og udenfor – har været en

glæde. Det har været et privilegium at kunne tjene menig-

heden her. Hvad vores bidrag til menigheden har været,

må andre bedømme. Vi har forsøgt at gøre

vores bedste og søgt Gud om hjælp til

det. Vi ønsker alt godt for Adventistkirken

i Danmark videre fremover. Det er Guds

værk, og han vil lede menigheden frem.

Kærlig hilsen

Maj-Britt og Bjørn Ottesen

*

Thomas Müller, næstformand, skriver:

Unionsbestyrelsen, Adventistkirkens hovedbestyrelse,

mødes den 29. april, hvor den vil tage stilling til, om der

skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling,

eller om bestyrelsen vil følge sit mandat fra vedtægterne

og udpege en formand frem til den ordinære generalfor-

samling i maj 2013.

Gennem Bjørn Ottesens lederskab er kirken de seneste

år blevet udfordret til mission og vækst og i 2011 lykke-

des det faktisk at vende statistikken, og Adventistkirken

voksede i medlemstal. Lokalt i menighederne spores der

en optimisme, og denne anledning skal bruges til at se

nye muligheder for Adventistkirken i Danmark, således at

der fortsat kan blive fokus på mission og vækst.

Se også nyheden fra 30. marts, der ligger på adventist.dk

under nyheder.

23adventnyt 05 – maj 2012

Marie CarlsenVor kære svigerinde Marie Carlsen, gift med min

bror Børge, der døde i 1991, sov stille ind den

20. februar 2012. Hun blev 92 år og fik således

et langt og godt liv.

Marie var et ærligt og godt menneske. Vi,

hendes nærmeste, svogre og svigerinder satte

stor pris på hendes gode humør og omsorg.

Solveig og jeg, Egon, havde den glæde at være

naboer med Marie og Børge på Høngårdsvej i

Østervrå, og vi har kun gode minder fra de år.

Marie var ud af en søskendeflok på 7, hvor

kun en bror, Henry, lever.

Marie var et trofast medlem af Østervrå

menighed i mange år.

Marie har to børn, Karna, som er gift med

Bent, og Conni, som er gift med Poul Erik. Marie

havde et sjældent og godt forhold til sine svi-

gersønner.

Foruden dem efterlader hun 7 børnebørn og

18 oldebørn.

Tage Juhl Pedersen, som er en god ven af

familien, forrettede begravelsen, og nu hviler

hun sammen med sin ægtefælle og venter på

opstandelsen.

Egon Carlsen

Gunnar BertelsenGunnar Bertelsen, min bedstefar, døde natten

til den 13. marts. Han sov stille ind i sit hjem

på plejecentret i Gødvad, med sin kone ved sin

side. Bedstefar blev født den 23. august 1922 i

Thisted, ind i en familie med 7 ældre søskende –

senere kom der 2 mere til, så de var 10 søskende

i alt. Det var en familie med trange kår, men de

klarede sig altid med, hvad de havde – noget

der også senere kom til at kendetegne familiens

liv. Bedstefar blev udlært som møbelsnedker og

tog efter krigen til Sverige og siden til Schweiz,

hvor han traf sin livsledsager, Elfriede. Hun kom

efter noget tid til Danmark, og de stiftede fami-

lie, med 6 børn i alt, hvoraf den ene, Michael,

omkom i en ulykke i 1979. I familien kendte vi

bedstefar som åndelig, omsorgsfuld og interes-

seret i os alle sammen. Bedstefar blev medlem

af Adventistkirken i 1966. Troen betød meget

for ham, især at vi var retfærdiggjort ved tro,

og ikke ved egen fortjeneste. Kort tid inden han

døde, var vi samlet i familien, hvor han talte

til os, udtrykte sit ønske om, at vi alle skulle

mødes på den nye jord, og mindede os om, at vi

altid skulle holde os tæt på Jesus. Bedstefar blev

bisat fra Adventkirken i Silkeborg den 19. marts.

Han efterlader sig kone (min bedstemor), børn,

svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Vi ser frem

til den dag, hvor vi igen skal se Gunnar. Æret

være Bedstefars minde!

Jonas Raabjerg

*

Elfride med familie takker for omsorg, varme og

besøg, de har fået i forbindelse med Gunnars

sidste tid, og for blomster og pengebeløb til

Dansk Børnefond i forbindelse med bisættelsen.

Birger Bull NielsenOnsdag den 28. marts 2012 sov Birger Bull

Nielsen stille ind på Plejecentret Søndervang i

en alder af 95 år.

Min morbror, Birger, blev født i Egerup ved

Ringsted og voksede op på landet som nummer

fire i en søskendeflok på fem. Da han var 18 år,

blev han grebet af adventsbudskabet og døbt og

optaget i menigheden. Hans fars ambition var,

at han skulle føre slægtsgården Stoltagergård

videre; men Birger havde andre planer, og efter

at have prøvet sig med landbrug, gartneri og

biavl fulgte han i sine to søstres fodspor og tog

til Skodsborg Badesanatorium, hvor han uddan-

nede sig som fysioterapeut. Her traf han også

Lilly Gudmundsdottir fra Island og giftede sig

med hende i 1957. Efter endt uddannelse drog

de til Norge og arbejdede på klinikker forskellige

steder, sidst i Sandefjord. I Norge kom også dat-

teren Linda til verden.

Der skulle gå 40 år, inden de vendte tilbage

til Danmark og bosatte sig i Faxe, hvor Lilly kort

efter døde og blev begravet. Birger flyttede ind

i en af kollektivboligerne ved Søndervang og for

et par år siden ind på selve plejecentret.

Birger var glad for bøger og læste flittigt i sin

bibel, lektiehæftet og anden åndelig litteratur.

Han var fåmælt, men en dyb tænker. Trofast

mødte han op til kirkens møder og programmer

og glædede sig over fælleskabet i menigheden.

Han hviler nu sammen med sin hustru til

opstandelsens morgen. Han efterlader sig sin

datter Linda og barnebarnet Ken Robin.

Æret være Birger Bull Nielsens minde.

Sven Hagen Jensen

† ÆRET VÆRE…

KENDT AF GUD

Bryllup i RødekroDen 30. oktober 2011 blev

John Twizele og Generose

Irambona viet af Tony

Butenko i Adventistkirken,

Rødekro.

John er medlem af

Rødekro menighed og

Generose er lige blevet døbt

i Silkeborg menighed.

Det unge par har bosat

sig i Aabenraa.

Må Gud velsigne jeres

fremtid.

Tony Butenko

BR

YL

LU

PN

YF

ØD

T

Nyfødt i Roskilde Florian Jeong Sand kom til

verden den 9. januar 2012 i

Sydkorea, og glædede der-

med storebror Johan, mor

Eun-Young og far Robert

Sand. Han vejede 3,7 kg

dengang, og er blevet dob-

belt så tung siden. Men

hvad – når man er klar med

et smil, så går det nok.

Familien er nu hjemme i

Roskilde igen.

ÅRSMØDEGAVEN 2012Generalkonferensen med Ted Wilson i spidsen har taget initiativ

til nogle spændende projekter. Et af dem er at sætte særlig fokus

på Ellen Whites bog ”Mod en bedre fremtid“ – en adventistklas-

siker, der sætter vores forståelse af Bibelen i en stor historisk

ramme. Tanken er, at man i hvert land skal fi nde måder at få

denne bog ud til så mange hjem som muligt.

Vores Division, TED, har valgt at koble sig på projektet under

overskriften ”The Great Hope Project“ (Det store håb projekt),

og er i den forbindelse i gang med at udgive et magasin (Escape

magazine) som bliver et sammenkog af temaerne fra ”Mod en bedre Fremtid“ på 60

sider. Dette projekt er stadig i planlægningsfasen, og I vil høre mere om det, når vi

i Danmark ved mere. Tanken med magasinet er at vække folks nysgerrighed for de

temaer, ”Mod en bedre fremtid“ tager op og inspirere dem til at læse hele bogen.

Men mange menigheder er allerede meget aktive med uddeling af bogen ”Mod en

bedre fremtid“ bla. gennem gademission. Derfor har vi trykt et nyt oplag af bogen, og

kollekten til årsmødet vil gå til trykudgifterne, således at vi kan dele denne bog gratis ud.

Vi tror, at der er mange indgangsvinkler til at dele vores tro, men kommer ikke

udenom, at litteratur er en vigtig del af vores arbejde. Vi ønsker på forhånd at takke

for en stor økonomisk håndsrækning til netop udgivelsen af ”Mod en bedre fremtid“.

ADVENTNYTI menighederne øst for Storebælt går kollekten den 19. maj til at dække udgifterne til

at producere Adventnyt.

Hvert år sender vi Adventnyt ud til over 2.000 husstande, 11 gange om året. Vi sender

bladet gratis til medlemmer af Adventistkirken i Danmark, men også til venner af kirken

og dens medlemmer. Dermed er Adventnyt et meget væsentligt redskab til at kommu-

nikere og holde kontakt med såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Der er store omkostninger forbundet med at producere Adventnyt. Derfor beder vi om

en generøs gave også til dette vigtige arbejde.

MAJ:3.-6. Bededagslejr, spejderne,

Finderup

16.-20. Årsmøde,

Himmerlandsgården

JUNI:5. Handle-/skitur for spejderne,

Hamborg

28. Translokation, Vejlefjordskolen

28.-1. juli Forlejr til børnelejr,

Himmerlandsgården

KO

LL

EK

T:

19

. M

AJ

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

KA

LE

ND

ER

TEKST: THOM AS MÜLLER / I LL : MED IECENTER

tiv

us

s-

k

å

r

Ellen White

en White

ISBN 978 87 7532 327 3

MBF omslag.indd 1

12/03/12 12.13