SILKEBORGLæs mere om, hvilke tanker Silkeborg menighed gør sig om mission og menig-hedens åndelige liv.

VENSKAB MED JESUSHvordan kan du gøre dit bibelstudium relevant, så det mærkes i dit liv? Også når det er udfordrende?

SUNDHEDHvor kommer alt det der med sundhed og adventister fra? Læs om baggrunden og hvordan det har betydning helt til i dag.

s.10 s. 12 s.18

ADVENTNYT ØNSKER ALLE ET GODT OG VELSIGNET NYTÅR 2012!

adventnytSYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

01JANUAR 2012

EN NY KALENDER

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

OPLAG: 2.200 stk.

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

ekspedition@danskbogforlag.dk

ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit)

LAYOUT: Birgitte Bohsen

FORSIDE “sxc.hu“

DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 03.01.12

Det er nytår. Det er nye muligheder og gamle forpligtelser. Det er nyt

håb og gammel samvittighed. Det er nye planer og gamle forsøm-

melser. Og selvom nytåret bare er endnu en dag, der går over i en

ny, så giver det anledning til tanker og meditation.

Jeg er holdt op med at bruge en papirkalender til mine aftaler. Det

hele foregår elektronisk og synkroniseres automatisk med både min

telefon og husstandens diverse computere, så vi altid har styr på alle

aftaler blandt familiens medlemmer. Praktisk og optimalt. Alligevel

savner jeg fornemmelsen af at gå til boghandleren og købe en ny

kalender. Jeg savner følelsen af at åbne folien og bladre gennem

dagene, der ligger forude, for første gang. Jeg savner fornemmelsen

af tomme blade, der venter på, at jeg giver dem indhold. Jeg savner

fornemmelsen af tyngde i læderomslaget og at udvælge lige netop

den kalender, der passer i min hånd, i min taske og i min smag.

Fornemmelsen af at skulle skrive tingene fra den gamle kalender

over i den nye – og fornemmelsen af, at nogle ting behøver man ikke

bringe med ind i det nye år.

DEN ENDELØSE KALENDER

Nu kører min kalender bare i det endeløse. Der er ingen naturlige

stop eller afsnit. Måned efter måned kan jeg bare klikke mig frem til –

og jeg kan både skrive sølvbryllupsdatoen og forventet pensionsdag

ind uden problemer. Ingen afbræk – bare derudad i et tempo og med

en hastighed, som nogle gange ikke er foreneligt med de værdier,

jeg gerne vil bygge mit liv på. Hvornår stopper vi op for at se, om det

vi har gang i, er det, som vi ønsker at bruge vores kostbare tid på?

Hvornår står der i din kalender, at du skal standse og kigge på dit liv

og overveje, hvilke ting, som du vil bringe med videre? Overvejer du

nøje, hvilke ting, du vil tage med dig ind i det nye år, og hvilke ting,

som skal fylde din tid?

HVOR SKAL VI HEN?

Hvilken retning skal dit liv tage i 2012? Mange ting er vi ikke selv

herre over, men nogle ting kan vi selv beslutte os for at gøre noget

ved. Jeg har tilmeldt mig en bibel-læseplan og andagt, som bipper i

min kalender hver dag på et bestemt tidspunkt. Det skal forhåbentlig

hjælpe mig til at finde ro til at stoppe op og være stille ind for Gud.

Jeg har sat mig nogle mål – åndelige mål, som ikke handler om, hvad

jeg skal gøre, men som handler om, hvad jeg vil give Gud lov til at

gøre i mig. Jeg har sat tid af i kalenderen til at revurdere mine mål

og de værdier, som vores familie skal leve på.

Har du skrevet Gud ind i din kalender for 2012? Har du skrevet tid

til at være stille sammen med Gud ind i din kalender? Vil du sammen

med mig bede om, at 2012 må blive et år, hvor vi nøje tænker over,

hvordan den kostbare tid bedst anvendes til Guds ære og menne-

skers bedste?

Godt nytår!

Adventnyt vil i år hjælpe dig ved at sætte fokus på nogle af de vigtige

ting. For eksempel hvordan man giver sit åndelige liv et ekstra skub. I

denne måned er der en del, der omhandler Bibelen og vores forhold

til den, og hver måned i 2012 vil der være et bibelstudium ”Erfarin-

ger fra liv til liv“, som relaterer en bibelsk persons erfaringer med Gud

til dit liv og dine erfaringer med Gud. Der venter også artikler om bøn

og vidnesbyrd om, hvordan livet leves med Gud. Verdenskirken har

stor fokus på ”Revival and Reformation“ (fornyelse og forvandling),

og disse tiltag vil være Adventnyts bidrag i den kampagne.

REDAKTØR:Anne-May MüllerPostboks 15Concordiavej 162850 Nærum+45 4558 7754

anne-may.muller@adventist.dk

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold

og familieliv, og så elsker hun at være sammen med

familien. Drømmer som så mange andre om mere tid

til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prio-

ritering.

2 adventnyt 01 – januar 2012

LEDER TEKST: ANNE-M AY MÜLLER

INDHOLD4 Nytårshilsen

5 Information fra bestyrelsen

6 Rundt omkring

8 TED – Hvad er det?

10 Nyt fra fokusmenighed

12 Venskab med Jesus – Levende bibelstudium II

14 Profil af Morten Thomsen Højsgaard

16 Intro til ”Erfaringer fra liv til liv“

17 Erfaringer fra liv til liv

18 Sundhedsbudskabet – Før og nu

20 Annoncer

22 Tillykke

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778Bank: Handelsbanken 0890 0001069302www.adventist.dk · info@adventist.dk

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

FormandBjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771(Menighedsmission, Prædikantafdeling)

NæstformandThomas Müller Tlf.: 4558 7772(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

AfdelingslederePeter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788(Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990(Ungdom & Sabbatsskole)

Anette Falk (Børn) Tlf.: 2423 2917Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570Jill Rasmussen (Familie) Tlf.: 7589 5446Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARKConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk

GeneralsekretærLehnart Falk Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAGConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumEkspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778www.danskbogforlag.dk

KORRESPONDANCESKOLENConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

Giro: 902 5669www.korrespondanceskolen.dk

Leder: Sven Hagen Jensen

VEJLEFJORDSKOLEN8721 Daugård

Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204www.vejlefjordskolen.dkRektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

HASDAVejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514www.hasda.dk

Arkivleder: Preben Jalving

HIMMERLANDSGÅRDENAls Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 11219560 Hadsund

www.himmerlandsgaarden.dk

PLEJECENTER SOLBAKKENFrederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NVTlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301www.solbakken-randers.dk

Leder: Kristine Voncina

PLEJECENTER SØNDERVANGRådhusvej 1 · 4640 FaxeTlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610Leder: Lennart Christiansen

s. 06

s. 14

s. 06

s. 18

s. 08

3adventnyt 01 – januar 2012

I tiden omkring nytår trænger flere spørgsmål sig på: Blev 2011 det, jeg havde tænkt mig? Var jeg trofast mod mine egne værdier og principper? Nåede jeg mine mål? Hvad med de nytårsforsætter, jeg satte mig for et år siden? Har jeg været en god kristen? Vi tænker også på året, som kom-mer og fremtiden. Hvordan klarer vi økonomien der hjemme? Hvordan vil vi påvirkes af de kriser i verden, som vi læser om hver dag? Kommer mine relationer til vigtige personer i mit liv til at blive bedre? Hvad skal jeg gøre for at blive en bedre ven, forældre eller ægtefælle? Vil jeg vokse åndeligt?

Nytår er ikke bare tid for spørgsmål, men også for beslutninger. Nytårsforsætter har det med at

gå i glemmebogen. Bare de, som virkelig betyder noget for os, overlever. Med mindre vi gør det

nemt for os selv og siger: ”I 2012 skal jeg tage 3 kilo på.“ ”Jeg skal stoppe med at motionere.“

”Næste år skal jeg ikke læse i min Bibel.“ ”I 2012 skal jeg ikke betale mine regninger til tiden.“

SÆT DIG MÅL

I forbindelse med Adventnyts december-nummer sendte vi en lille bog ud, ”Fornyelse forude“ af

Mark Finley. Jeg håber, du har læst den. Den sætter fokus på fornyelse i vores liv. En fornyelse i

vores forhold til Jesus Kristus vil bringe fornyelse på mange flere områder. Hvordan vi forstår Gud

og lever i forhold til ham, sætter dagsorden for rigtig meget andet i vores tilværelse. Sæt dig mål

for dit åndelige liv. Sæt dig mål for bøn og for læsning af Bibelen. Sæt dig mål for engagement

for andre i gode gerninger. Søg fællesskab med andre, som har samme mål. Lad os som et folk

søge fornyelse og vækst i det, vi er – ikke bare i det vi gør. Må vi vokse i åndelighed, i at bære

Åndens frugter og i at udøve Åndens gaver. Som folk finder vi ikke kun fremgang gennem at

arrangere flere aktiviteter. Ud fra det vi er, flyder der en indflydelse og et budskab.

I en ofte citeret tekst fra Romerbrevet nævner Paulus mange af de vanskeligheder og den

modstand, vi kan opleve som mennesker og specielt som kristne. Han skriver, at vi står under

anklage og fordømmelse, vi oplever nød, angst, forfølgelse, sult, nøgenhed og vold. Hans

respons til disse vanskeligheder er Guds kærlighed. Han skriver: ”Men i alt dette mere end sejrer

vi ved ham, som har elsket os“ (Rom 8,37). Guds kærlighed er udgangspunktet for Paulus, vir-

kelighedsopfattelse. Det er det, som skaber mening og perspektiv. Resten af tilværelsen sættes

i relation til det. Selv døden bliver sat i perspektiv af at kunne være og hvile i Guds kærlighed.

At forstå tilværelsen med udgangspunkt i kærlighed, sætter rigtig mange ting i et nyt perspektiv.

MIN HILSEN TIL DIG

Må jeg få lov til at ønske dig et velsignet nyt år, hvor Gud er en virkelighed i dit liv, og hvor du

må opleve at vokse og fornyes i dit indre liv. Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit

ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Amen.

VI SEJRER VED HAM

4 adventnyt 01 – januar 2012

NY TÅRSHILSEN TEKST: B JØRN OT TESEN / FOTO: SXC .HU

5adventnyt 01 – januar 2012

TEKST: THOM AS MÜLLER / FOTO: SXC .HU OR IENTER ING

INFORMATION… FRA BESTYRELSEN

Vi har en flok energiske afdelingsledere, og

gæsten fra Divisionen, Audrey Andersson,

måtte da også kommentere på de mange

spændende rapporter, som blev præsenteret

af afdelingslederne.

Der er rigtig mange ting at være taknem-

lige for, når vi ser tilbage på året, der gik.

Noget meget synligt er de mange dåb og

bekendelser. Mens dette skrives, er de sidste

tal ikke kommet ind endnu, men det ligger

over 60. Vi takker Gud for, at han er virk-

som blandt os, og at han skaber noget nyt

i menneskers liv. Vi ønsker disse nye ven-

ner hjertelig velkommen i vores fællesskab.

Adventistkirken slutter derfor 2011 med en

medlemsfremgang, noget der ikke er sket i

mange år.

Det er også meget hyggeligt at kunne

observere, at flere af de små menigheder

begynder at få nyt liv. Vi har allerede nævnt

Horsens tidligere. Andre menigheder, som er

ved at bevæge sig fra at være en lille gruppe

til at blive et støre fællesskab, er Jerslev,

Esbjerg og Viborg. København Adventistkirke

(tidligere Ebenezer og Svanevej) ser også

flere nye komme til og har nu mange flere

besøgende. Denne fornyelse og vækst i flere

menigheder er en kombination af tilflyttede

fra andre menigheder og nye interesserede,

som slutter sig til. Det er også meget glæ-

deligt.

BUDGET

Bestyrelsen gik videre med budgetlæg-

ningen for 2012. Det har været en ekstra

udfordring i år, fordi vi endnu ikke har en

afklaring omkring økonomichefstillingen,

men Margrethe Hansen har gjort et fantas-

tisk job med hjælp fra Nils Rechter – tak til

jer begge! I store træk er tallene som 2011

med de ændringer og tilføjelser vi allerede

kender. Estimatet for 2011 ser ud til at

passe fint med budgettet for 2011, men da

omkring en tredjedel af tienden bliver ind-

betalt i december måned, er der naturligvis

en vis usikkerhed. Budgettet blev vedtaget.

STRATEGI

Derefter gik bestyrelsen videre og talte

om strategiplanen. Et vigtigt område her

er udfordringen til menighederne om at

bruge en tredjedel af deres ressourcer på

udadvendte aktiviteter. Desværre er det

ikke noget, der blot sker, ved at det står i

en handlingsplan, men nye initiativer må

hjælpes i gang. Ledelsen vil i første halvår af

2012 indkalde til regionale ”fyraftensmøder“

i stedet for at besøge hver enkelt menighed.

Her vil ledere i menighederne blive inviteret

til en dialog med ledelsen, hvor dette punkt

med en ”tredjedel ressourcer“ vil være en

væsentlig del af drøftelserne.

KVINDER

Den Transeuropæiske Division (TED), som

Adventistkirken i Danmark er en del af,

besluttede sidste år at sende en ansøgning

til Generalkonferensen om lov til at afvige fra

policy, når det gælder kvinders rolle i leder-

skab. Desværre blev dette ikke godkendt,

og divisionen tog spørgsmålet op igen ved

sine vintermøder i midten af november. Her

var der bred enighed om, at vi i hver union

aktivt må finde veje, som er naturlige og rig-

tige ud fra Bibelen, landets love og kulturen

i den enkelte union. Generalkonferensen

erkender, at Adventistkirken ikke har en

tydelig lære omkring ordination og valgte at

nedsætte en komité, der skal arbejde med

dette. Divisionen vedtog allerede i 2009 ret-

ningslinier for kvinders rolle i lederskab og

Unionsbestyrelsen vedtog at lade vedtægts-

udvalget formulere hvordan vi skal imple-

mentere disse retningslinjer fra 2009. Dette

sker i tæt samarbejde med TED.

PERSONALE

Til sidst var der små og store personale-

spørgsmål, som jeg i sagens natur ikke kan

komme ind på. Dog vil jeg her nævne at

Marie-Louise og Erling Krog har sagt op pr.

15. januar 2012 efter mange, mange års tro-

fast tjeneste for kirken. De vil blive savnet,

og deres ansvarsbevidsthed og pålidelighed

vil være en model til efterfølgelse for os

på kontoret. Unionsbestyrelsen vil benytte

anledningen til at gennemgå arbejdsgange

og rutiner i Dansk Bogforlag og har valgt at

sprede nogle opgaver ud blandt det eksiste-

rende personale, samt fuldtidsansat Sandy

Flinker i 3 måneder for at klare de mange

praktiske ting med bl.a. ekspedition af

ordrer. Bestyrelsen vil bruge de tre måder på

at afdække behovet for nye ansættelser.

Jeg ved, jeg har skrevet det før, men gør

det gerne igen: Tak til bestyrelsens med-

lemmer for et godt og konstruktivt møde.

Som læsere af Adventnyt skal I vide, at I har

valgt nogle gode repræsentanter, der arbej-

der godt sammen og er meget engageret i

bestyrelsens arbejde. Tak!

”Der sker mange spændende aktiviteter i vores i kirke“ var en udtalelse, der kom fra mange bestyrelsesmed-lemmer, da alle afdelingsledere aflagde rapport ved Unionsbestyrelsesmøde på Vejlefjordskolen, den 27. og 28. november 2011.

6 adventnyt 01 – januar 2012

RUNDT OMKRING

I sidste nummer af Adventnyt kunne du læse om Projekt København, og her følger lidt opdatering på, hvorledes projektet skri-der fremad. NY REKLAMEFILM

I november måned kom vi i kontakt med Henry Stober, en tysk foto-

graf (som bl.a. har lavet filmen ”Die Schöpfung“ – en fantastisk

film om skabelsen, som blev vist for mere end 40.000 mennesker

i Tyskland i løbet af 2010). Stober lovede at hjælpe os med pro-

duktionen af en PR-video, og det er vi dybt taknemlige for. Han har

lavet en utrolig professionel og fængende video, som vi ønsker at

udbrede så meget som muligt. Du kan finde den på vores hjemme-

side www.after2012.dk, på Facebook, eller på YouTube.

Vi ønsker at nå ud til mange mennesker i København. Salen, vi har

lejet, har plads til 300-500 mennesker, og vi tror på, at salen – ved

Guds hjælp – kan fyldes af mennesker, som søger efter en relation,

efter en ven. Denne ven er Jesus Kristus, som døde for alle og gav

alle en mulighed for at blive frelst. Problemet er bare, at mange ikke

selv ved, at de mangler Jesus i deres liv…

OPMÆRKSOMHED HJÆLPER

Ved at skabe så meget opmærksomhed som muligt om dette arran-

gement, tror vi på, at Helligånden vil lede mennesker til at finde

den information, de har brug for. Hjemmesiden gik i luften i midten

af november, og allerede i løbet af de første dage var der mere end

100 ”Likes“ på Facebook. Vi har behov for mange flere, og du kan

være med til at hjælpe! Ved at klikke ”Like“ på hjemmesiden, på

PR-videoen, eller poste et link på din profilside på Facebook, vil alle

DINE venner se det. Og måske er der en af dem, som kender en,

som kender en, som lige går og har det tomrum i sit liv, som Jesus

kan fylde.

Foruden de PR-aktiviteter vi nævnte i sidste nummer af AN, drøm-

mer vi om at reklamere på busserne i København, og endda have

en PR-video på S-togenes infoskærme, hvis vi kan skaffe midlerne.

Tak for din hjælp, og for din forbøn!

TEKST: PER AR ILD STRUKSNES

Det er med stor glæde, at vi noterer os de mange dåb i øjeblikket. Tendensen begyndte allerede i 2010, og derfor beslut-tede Adventistkirkens Mediecenter sig for at gøre noget specielt for de ny-døbte. Motivet var at fastholde dem i deres tro og hjælpe dem videre på deres åndelige vandring.

Derfor ansøgte Adventistkirkens Mediecenter KEHAP-fonden om

økonomisk støtte til indkøb af 36 små iPods – de små digitale

lydafspillere. Den er ikke større, end at der kan ligge to i en lille

tændstikæske. Derfor har nu alle, som blev døbt i 2010, fået en

iPod på deres dåbsdag i år. iPod’en indeholder tre lydbøger: Vejen

til Kristus, Den radikale bøn og Den radikale lære. En stor tak til

Walder Hartmann, som frivilligt indtalte de tre bøger (og er i gang

med flere indtalinger).

Idéen med projektet var nemlig kun startskuddet til at indtale

mange flere bøger og blade, således at flere kan få glæde af ”det

skrevne ord“. Det hele ligger tilgængeligt på adventist.dk/lyd hvor

der løbende vil komme flere bøger, men der er også mange andre

gode ressourcer, som fx lyttilgud.dk. Der er mange, der dagligt har

transporttid i bil eller bus til arbejde eller skole; dette er en oplagt

mulighed til at bruge tiden til lidt ”åndelig påfyldning“ og blive

inspireret til at leve dagen sammen med Jesus.

FONDSMIDLER TIL MISSION

Tak til KEHAP fonden for støtten og tak til de frivillige, der har været

med. Lad mig benytte anledningen til at opfordre dig til at søge

KEHAP fonden. Jeg ved, de gerne tager imod flere ansøgninger. De

uddeler 400.000 kr. om året, men forventer samtidig, at det er et

gennemarbejdet projekt og en god ansøgning, der laves sammen

med eller i Adventistkirken. På deres hjemmeside www.kehapfon-

den.dk kan du læse mere om deres aktiviteter og se, hvem der tid-

ligere har modtaget penge og måske spørge, hvordan de har udfor-

met deres ansøgning. Næste ansøgningsfrist er den 12. juni 2012.

DET GODE BUDSKAB I ØRETTEKST: THOM AS MÜLLER / FOTO: M ARION BECH KR ISTENSEN

7adventnyt 01 – januar 2012

Operation Global Rain (OGR) er navnet på en kampagne for ”åndelig regn“ med for-nyelse over hele verden. OGR begyndte i 2007 som en græsrodsbevægelse, der havde til hensigt at bede Gud om vækkelse og fornyelse. Over 1.800 menigheder i 90 forskellige lande har tidligere deltaget i denne fælles kampagne.

Generalkonferensen har adopteret idéen og foreslår, at denne kam-

pagne bliver en årlig tilbagevendende begivenhed med 10 dages

bøn. Datoen næste gang er allerede den 4.-14. januar 2012.

På hjemmesiden: http://www.revivalandreformation.org/ogr

kan man læse mere om kampagnen samt tilmelde sin menighed,

studiegruppe, eller bare sig selv. Men vi har jo ikke for vane i kirken

at tilmelde sig for at få lov til at bede … alligevel har jeg tilmeldt

Unionskontoret, hvor vi ved vores andagter dagligt vil være med i

kampagnen. Tilmeldingen er naturligvis ikke afgørende for, at du er

med, men for nyhedsinteressen kan det være hyggeligt at vide, at

hvor mange grupper, der har sat sig for at bede sammen.

Der er mange måder at være aktiv på. Det vigtigste er, at du

sætter dig for at bede.

• Bed for vækkelse og fornyelse hos dig selv og i menigheden

• Inviter Helligånden ind i dit liv

• Stop op og lyt til, hvad Gud forsøger at sige til dig.

Der er mange praktiske måder, det kan fungere på. Se førom-

talte hjemmeside for yderligere idéer til hvordan du kan være

med:

• Det kan være alene, sammen med få andre, i menigheden, eller

hvad du nu finder på.

• Du kan tage initiativ til at mødes med nogle i kirken.

• Snak med din præst om, hvad I kan nå at arrangere.

• Find en som du kan skype med – hvornår har du sidst bedt over

Skype?

• Bed stille for dig selv.

GLOBAL RAIN

TEKST: THOM AS MÜLLER

8 adventnyt 01 – januar 2012

ORGANISAT ION TEKST: BER IT ELK JÆR / FOTO: TED MEDIA

Adventistkirken er opbygget i konferenser

samlet i unioner (i mindre lande som Danmark

har vi kun en union), som igen er samlet

under divisioner, i vores del af verden TED.

På verdensplan har kirken 13 divisioner, som

igen er samlet under Generalkonferensen.

TED har sit hovedkontor nord for London,

hvor ledelsen løbende holder deres besty-

relsesmøder. En gang om året afholdes et

møde i Montenegro for alle Unionsformænd,

næstformænd, økonomichefer og repræsen-

tanter for lægfolk. Økonomisk kan det bedre

betale sig at afholde møderne på disse bred-

degrader, og TED har en særlig fordelagtig

aftale med et dejligt hotel placeret i vand-

kanten.

EN PERSONLIG OPLEVELSE

Jeg tog grundlæggende til Montenegro for at

gøre en indsats for kirken – men langt hen

ad vejen blev det kirken, der gjorde en indsat

for mig. Jeg ankom fredag aften til en flok

adventistledere, der tog imod os lægmænd

med en varme og imødekommenhed, der

var over al forventning. Sabbatten var fyldt

med lovsang, inspirerende møder og nye

venskaber. Det var en fantastisk dag – for

mig en forsmag på himlen.

RESSOURCER

De følgende dage var spækket med møder

og rapporter fra de forskellige afdelinger i

TED og fra alle unionsformænd i divisionen.

TED tilbyder bunker af hjælp til diverse for-

skellige afdelinger i kirken. Der gøres en stor

indsats på en række forskellige fronter, og

der er meget hjælp og inspiration at hente.

TED er en ressource for alle unioner, og

de forskellige afdelingsledere gør sig stor

umage og vil gerne hjælpe og støtte initiati-

ver i Adventistkirken.

Der er en del hjemmesider, det kan være

interessante for menigmand at kigge nær-

mere på. Eksempler på dette er:

www.essenceofworship.org

– Hjælp til lovsange m.m. Velegnet for med-

lemmer og præster.

www.lifedevelopment.info

– Inspiration til medlemmer og præster for

lettere at kunne nå postmoderne menne-

sker.

www.thegreathope.eu

– For kirken om The great hope projektet.

www.tedmedia.org

– Diverse medieressourcer for medlemmer i

og uden for kirken.

KULTURELLE FORSKELLE

Generalkonferensen har for nylig besluttet,

at Pakistan, Sydsudan, Israel og landene

i Mellemøsten ikke længere skal være en

del af TED. Det giver TED mulighed for at

satse intenst på mission i Europa, hvor de

kulturelle forskelle ikke er så store. Derfor

var dette møde det sidste møde, hvor disse

lande deltog.

KVINDELIGE PRÆSTER

Møderne i TED var dog ikke uden dialo-

ger med udgangspunkt i kulturelle for-

skelle. TED ønsker at give kvinder og mænd

samme forhold i præstegerningen, hvilket

Generalkonferensen ikke er helt klar til.

North American Division (NAD) har åbnet op

for at kvinder kan få lederstillinger, hvor TED

valgte en noget vagere formulering, hvor

man overordnet følger policy, men accepte-

rer, at unionerne får mulighed for at tage

individuelle kulturelle hensyn.

Verden over bliver der nedsat komiteer,

der skal studere teologien omkring ordina-

tion. Mens vi venter på det, blev der udtrykt

tilfredshed med nedenstående statement:

For et års tid siden blev jeg bedt om at være med i besty-relsen for den Trans Europæisk Division (TED). På trods af en vis erfaring som medlem i Adventistkirken, var jeg umid-delbart ikke klar over, hvad TED var. Jeg har åbenbart sovet i timen, men til min trøst opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste, der ikke havde det forkromede overblik over, hvad TED står for. Måske springer du let og elegant over denne artikel – helt fint, men i så fald vil du stadig være uvidende om, hvilke resurser du kunne have haft glæde af.

TRANS EUROPÆISK DIVISION

HVAD ER DET?

9adventnyt 01 – januar 2012

ADVENTISTER OG BAPTISTER HAR NEDSAT RISIKO FOR CANCERDen kristne ugeavis.: ”Udfordringen“ udkommer hver torsdag. De seneste to

torsdage har der været en meget grundig omtale af de undersøgelser, som dr.

med. Christoffer Johansen har foretaget sammen med teologen Niels Christian

Hvidt om troens betydning for sundheden. Tankerne blev fremholdt på Baptist-

kirkens Lederkonference i Vejle den 12/11-2011.

Iflg. CJ. kunne han konkludere, at ”baptister og adventister har 24. procent

lavere dødelighed på grund af sygdom. I forhold til landsgennemsnittet dør kun

34% af lungekræft. Spisevaner og socialt fællesskab spiller ind.“

Undersøgelsen viser tydeligt, at medlemmer af trossamfund lever længere

end andre, og medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken lever længst, fordi

de som religiøst troende har nedsat risiko for kræft og andre sygdomme, også

sygdomme, der relaterer til alkohol og kost. Kristne fra de to trossamfund har

kun 76 % dødelighed pga. sygdom, ulykker og adfærd i forhold til resten af

befolkningen. Kun 63% dør af kræft, og for lungekræfts vedkommende er døde-

ligheden helt nede på 34%.

Hvorfor forholder det sig sådan? Foruden sundere kost og livstil har man et

socialt fælleskab, man beder og mediterer. Men selv om undersøgelsen viser,

at adventister lever længere end baptister, så er den statistiske usikkerhed stor,

og man kan ikke sige, at det er bedre at være medlem af det ene trossamfund

end det andet.

Der er også andre grupper, f.eks. skolelærere, der lever længere end andre.

Første gang, Kræftens Bekæmpelse fremkom med en lignende undersøgelse

med samme resultat, var af adventister i Californien, der boede og arbejdede

ved Adventistkirkens Universitet, Loma Linda, altså højt uddannede mennesker,

der altså dermed hørte til de velstillede. Vi ved også fra andre undersøgelser,

at danskere, der lever i Hellerup lever længere end danskere på Nørrebro i

København.

Men for mig står tilbage at påstå, at troende mennesker generelt lever læn-

gere end ikke-troende.

Kurt Ravnkilde, kurtravnkilde@mail.dk

Gyvelvej 11

5250 Odense SV LÆ

SE

RB

RE

V

”We recognise that while waiting for the

World Church to establish the Biblical theo-

logy of ordination, there are unions/confe-

rences/missions/fields within the TED where

the issues of women’s ordination and their

election to leadership positions are matters

of ethical integrity and individual conscience

which may challenge the church and under-

mine our sharing of the Adventist message

with the vast majority of the population. After

consultation with the TED administration and

approval by the appropriate church gover-

nance body, such unions/conferences/missi-

ons/fields may apply parity between male and

female pastors on the grounds of the TED’s

existing policies and guidelines for ordained/

commissioned minister credentials.“

Det fulde citat kan læses på: http://www.

ted-adventist.org/features-and-analysis/

preamble-to-the-motion-on-women-in-

leadership

MOD EN BEDRE FREMTID

Kulturelle forskelle var igen på dagsordenen,

da missionsprojektet ”The great hope“ kom

på agendaen. ”The great hope“ handler bl.a.

om, at man gerne ser bogen ”Mod en bedre

fremtid“ delt ud til så mange som muligt.

For Adventister fra katolske lande kan det

give en problematisk tilgang til anderledes

troende. For os i de sekulariserede lande er

det vanskeligt at missionere med denne bog

til mennesker, der ikke tror på, at der findes

en Gud. Der blev også fremhævet et citat,

hvor EGW skriver, at bogen er egnet til folk,

der allerede tror på Gud. Divisionen er velvi-

dende om disse problematikker og har der-

for planlagt at udgive et specielt hæfte, som

er mere velegnet til at give til ikke troende.

UDFORDRINGER FOR DANMARK

Danmark har bundrekorden i færrest antal

besøgende i kirkerne. Kun 2% går regelmæs-

sigt i kirke. Sammenlignet med USA og andre

lande har vi i Danmark store udfordringer med

blot at få mennesker til at tro på en personlig

Gud. I to dage var vi samlet til brainstorm

i grupper, hvor vi bad sammen og talte om

de udfordringer Adventistkirken står overfor

i dag, samt hvordan vi som kirke kan møde

udfordringerne på den bedste måde.

Det fremgik tydeligt, at vi er nødt til at

gå nye veje for at nå mennesker, der ikke

anerkender Guds eksistens. I dag er det ikke

nok at dele bøger ud og invitere til offent-

lige møder. Som kirke er vi nødt til at være

i stand til at skabe relationer og tilhørsfor-

hold til kirken. Mere end halvdelen af vores

egne unge forlader i dag menigheden. Det

kræver nytænkning af alle medlemmer i

Adventistkirken. Formand Bertil Wiklander

anbefalede, at vi som kirke kaster os ud i

udfordringen med en optimistisk og posi-

tiv tilgang. En tro på, at vi kan nå menne-

sker i dag, hvis vi tør tænke anderledes.

Overskriften for vintermøderne i TED var:

”Fornyet af Guds ord. Tænk anderledes…

tænk muligheder!“ Denne udfordring er her-

med givet videre.

Berit Elkjær

Berit er ejer og med-arbejder i Fredensborg Sundhedscenter. Derudover er hun menighedsleder i Nærum Menighed og med-lem af Unionsbestyrelsen og TED-bestyrelsen.

10 adventnyt 01 – januar 2012

At forme en ny vision som en menighed er

svært, for selv om du måske har din egen

klare vision som enkeltindivid, så er der

mange mennesker, der skal dele den, før

den kan bære menigheden fremad. Sam-

men kom vi dog hurtigt frem til, at fokusset

i Silkeborg skulle være ”familien“. (Vi havde

søgt efter et dansk ord for ”community“,

men fandt det desværre ikke. Den inklude-

rende familie var det billede, vi følte kom

tættest på.) Det handlede om at have et

fællesskab, som alle kunne føle sig en del

af, og som også kunne være tiltrækkende

for andre mennesker – nye mennesker. Det

konkrete spørgsmål var så, hvordan vi nå-

ede ud til disse. Her måtte vi være kreative.

INSPIRATION FRA HOLLAND

Før man kan få idéer, må man først have

inspiration. Seks mennesker kørte derfor

til Holland en weekend, tre præster og tre

medlemmer. Her mødtes vi med ledere fra

forskellige menighedsplantninger og snak-

kede med dem om deres aktiviteter. En

ting, der hurtigt blev ret åbenlys for os, var,

at fokusset på bøn var meget domineren-

de i disse menigheder. Hvis man vil se liv i

sin menighed, så må man henvende sig til

Ham, der selv er livets kilde. Hvis det skal

give mening at række ud, så må vi også ræk-

ke op. Det betyder at tilbede med hjertet og

at bede om kraften til at vidne for andre.

Apostlene måtte jo også modtage kraften,

før de kunne forlade Jerusalem (Luk 24,49).

Vi blev også opmærksomme på et koncept,

som populært kaldes en ”Matthæusfest“.

Matthæus, der også kaldtes Levi, holdt fest

med sine venner, men inviterede også Jesus

og disciplene (Luk 5,29). Hvis du holder en

fødselsdagsfest, hvor mange gange holder

du den så? Nogle adventister holder den 2

gange: én gang med venner fra menighe-

den, og én gang med venner fra arbejdet...

Hvorfor ikke samle det og introducere dine

NYT FRA EN FOKUSMENIGHED I august måned 2010 blev Silkeborg Adventistkirke sat i en ny situation, de ikke havde været i før. De havde tre præster (svarende til næsten to præster på fuldtid). ”Hvad foregår der?“ var det store spørgsmål, alle gik med, samt ”Hvad skal der ske?“ Som præster havde vi det lidt på samme måde helt i begyndelsen.

MENIGHED TEKST & FOTO: L ARS DORL AND

11adventnyt 01 – januar 2012

kirkevenner og kolleger for hinanden? På

den måde vil det også virke mindre græn-

seoverskridende at invitere kolleger med til

arrangementer i kirken, idet de allerede har

mødt nogle af de mennesker, der kommer til

at være til stede.

BED GUD OM AT GÅ FORAN

Da vi så, at bønnen var vigtig for menighe-

dernes succes i Holland, besluttede vi os for

også at prioritere bønnelivet i Silkeborg. Vi

vidste med os selv, at vi behøvede det. Vi

etablerede et bønneteam, som kunne bede

for kirkens behov. I kirkens forhal står der i

dag en æske, som man kan putte sine bøn-

neønsker i. Når teamet samles, så sender

de desuden en sms med generelle emner

ud til mange af medlemmerne i menighe-

den, så de kan slutte sig til dem i bønnen.

Vi kan aldrig bede for meget, særligt ikke

når vi ønsker at række ud til nye mennesker.

Blandt emnerne er både aktiviteter og men-

nesker med behov. Det er vigtigt, at vi beder

Guds ånd gå foran og gøre det forberedende

arbejde i folks hjerter. Ofte må jorden vendes

af Gud, før vi kan så.

AKTIVITETER, DER RÆKKER UD

Vi har haft mange idéer til, hvordan vi kun-

ne række ud. Af og til handler det om bare

at sige ”hej“ og gøre folk en tjeneste. Til

påsken sidste år gik vi eksempelvis rundt til

alle kirkebygningens naboer med en pose

små chokoladeæg og et pænt kort, hvorpå

der stod: ”Du ønskes en god påske af Silke-

borg Adventistkirke.“ I oktober måned stod

vi for en tøjuddeling i et fattigt boligområde

tæt på vores kirke, hvor alle kunne få gratis,

brugt tøj. Vi arrangerede det i samarbejde

med en anden frivilligforening, hvis lokaler

vi kunne låne til formålet. Gestusser som

disse er vigtige, selv om det kræver en ind-

sats og en lyst til at gøre folk glade uden

at ville have noget til gengæld. Når disse

naboer engang modtager en invitation til et

arrangement hos os, så vil de måske være

mere interesserede i, hvad vi har at tilbyde.

Det kan af og til betale sig at invitere folk

til at komme til vores kirke (hvis vi har noget

at lokke med), mens det ofte er nødven-

digt, at vi kommer ud til dem. Vi har holdt

flere temadage i kirken, hvor vi har forsøgt

at tale til nogle af de lokale behov. Birthe

Kendel var her og underviste i, hvordan

man giver børn selvværd, og hvordan man

beskytter dem mod seksuelle overgreb.

Lehnart Falk var her også og underviste i,

hvordan man kunne forebygge depression.

Disse arrangementer har givet os nogle nye

bekendtskaber, som vi har kunnet invitere

til andre arrangementer, og det har samti-

dig været med til at profilere kirken. For at

komme ud blandt folk har vi holdt kurser i

Medborgerhuset, hvor det er gratis for alle

foreninger i Silkeborg at låne lokaler. Også

her har vi mødt et par nye mennesker, som

har haft glæde af vores tilbud.

FRA KENDSKAB TIL FÆLLESSKAB

Det er aldrig svært for en menighed at

komme i kontakt med nye mennesker. Ge-

nerthed er naturligvis en folkesygdom, og

fjenden har mange måder at gøre os dovne

på, men når vi endelig sætter os for at gøre

noget, så skal vi nok møde nye mennesker.

Det er heller ikke svært for en menighed

at bygge fællesskab. Det kommer af at

gøre ting sammen. Fællesspisninger er guld

værd. Den virkelige udfordring er at forbin-

de de to: At få de nye mennesker, vi møder,

til at blive en del af fællesskabet. Det sker

ikke efter ét arrangement. Det sker heller

ikke, bare fordi de tager imod et godt til-

bud. Det sker ikke, fordi de kender én eller

to i menigheden. Der må være noget stær-

kere, der binder dem.

I Silkeborg Adventistkirke har vi forsøgt

at etablere nogle fællesskaber – en slags

smågrupper – som mødes fast, og som har

plads til nye mennesker. Der har i en årrække

eksisteret en bobklub i menigheden, hvor

menighedens ældre mænd mødes, spil-

ler bob, spiser sammen og har en andagt.

Det er et fællesskab, som knytter en gruppe

i menigheden tættere sammen, og som er

åbent for nye bobspillere. Et nyere tiltag er

mandegruppen, som er en smågruppe hen-

vendt til mænd i alderen 30-50 år. I denne

gruppe har vi først og fremmest læst og

diskuteret Bibelen, og det har været en god

anledning til at inkludere mænd, vi kendte

knap så godt, i kirkens mandlige fællesskab.

Mandegruppen har også været med til at

styrke sammenholdet mellem børnefamili-

erne i menigheden.

GUDS LØFTE TIL OS

Der kunne nævnes mange fl ere initiativer,

som er blevet taget i Silkeborg, men formå-

let med denne artikel er ikke at prale af alle

de ting, der sker i vores menighed, som om

aktivitet i sig selv er noget at være stolt af.

Sandheden er, at meget af det, vi adven-

tister gør, måske slet ikke er tiden og res-

sourcerne værd. Der er meget, der bør tæn-

kes igennem, og vi bør lære af erfaringerne,

også her i Silkeborg. Jeg kan ikke påstå, at

Gud siger, man skal gøre det samme i andre

menigheder, som man har gjort i Silkeborg,

men man bør altid eksperimentere. Succes

kan kun lade sig gøre, hvis man er villig til at

fejle. Så længe vi gør tingene for at udbrede

Guds rige, så har han desuden givet os et

helt særligt løfte: ”Og se, jeg er med jer alle

dage indtil verdens ende“ (Matt 28,20).

Silkeborg menighed har til huse i en ganske ny kirke (2009) på Gødvad Bygade 4a. Menigheden har fået tilført eks-

tra ressourcer som ”fokus-menighed“ for at afprøve nye missionstiltag. Menigheden har pt. tilknyttet tre forskellige

præster, Lisbeth Nielsen, Robert Fisher og Lars Dorland.

SILKEBORG MENIGHED:

12 adventnyt 01 – januar 2012

Mit formål er at være sammen med Jesus, at lære ham bedre at

kende – og det kan være på mange måder – og det har givet mange

erfaringer. Det er min bøn, at nogle af mine erfaringer kan være til

inspiration for dig. Sammen med ”Gør det“ følger nemlig ”Prøv det“

– det er vores egne erfaringer, som er de mest værdifulde!

GØR DET

Flere steder i Bibelen finder vi ord og billeder, som inspirerer os til at

møde Gud fra dagens begyndelse. F.eks.:

· Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på dig (Sl

143,8).

· Hver morgen vækker han mit øre, og jeg hører som en discipel

(Es 50,4).

Ligesom også mannaen var et billede på Guds ord. Den var kun

tilgængelig om morgenen, og de skulle blot samle til det daglige

forbrug (2 Mos 16; 5 Mos 8,3).

Det er også dejligt at være sammen med Jesus fra dagens start,

at have ham med til denne dags gøremål og udfordringer. For dig,

som har vanskeligt ved morgener, kan det måske være et særligt

bønneløfte, at Gud er klar til at vække dit øre. Sig det til ham, som

det er – og bed ham hjælpe dig med at blive vågen nok til samværet.

Eller begynd i stedet med at bede Gud om at vise dig, hvornår du

kan få en rolig stund med ham og hans ord. Måske skal din morgen-

kontakt bare være af kortere varighed, hvis det fungerer bedre for

dig på et andet tidspunkt. Det handler om – at gøre det. Og i øvrigt

altid bede ham om at give os noget, når vi åbner hans ord, for han

vil gerne give noget til os (Luk 24,27)!

AT GØRE DET I LIVETS UDFORDRINGER

Vi udfordres alle af livet fra tid til anden i at finde det rolige rum

med Gud. For nogle år siden skiftede mit liv fra rolige morgener

hjemme, til at jeg skulle af sted hjemmefra ved 6-tiden for at nå

toget. Jeg kunne ikke overskue at skulle endnu tidligere op for at få

min andagtsstund hjemme. Så det blev i toget.

I begyndelsen føltes det meget akavet, og jeg var også for genert

til at sidde med min Bibel i toget. Det holdt nu ikke længe, for jeg

kunne ikke leve med ikke at læse Bibelen om morgenen. I stedet blev

det til en ny erfaring, og mit andagtsrum kan fint fungere i toget. Og

min tillid til Gud blev styrket: Han skal nok hjælpe mig med altid at

finde det rum, hvor han og jeg mødes!

”Gør det!“ er nøgleordene i denne artikel. Sæt dig med din Bibel – bed Gud om at være der – og lad ham fylde dig. I denne artikel vil jeg dele nogle af mine erfaringer med, hvad jeg rent praktisk gør i mit bibelstudium.

B IBELSTUD IUM I I TEKST: L INE N IELSEN / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

VENSKAB MED JESUS- LEVENDE BIBELSTUDIUM

13adventnyt 01 – januar 2012

AT MÆTTES

Gud har også udfordret mig i mit møde med ham, og i min tillid til,

at han vil mætte mig. Egentlig synes jeg, at han normalt giver mig

et-eller-andet, som mætter ret hurtigt. Men ikke denne søndag. Jeg

havde mange ting, jeg gerne ville nå, og fra middag af havde min

mand og jeg fælles planer. Jeg var fristet til en lille hurtig andagt – og

så i gang.

Jeg begyndte min andagt, og det var virkelig bare ord, ikke mødet

med Jesus. Så kom udfordringen i mit sind: Hvor ofte sætter du dig

egentlig og spiser for så at rejse dig og gå, førend du er mæt? Nej

vel? Det gør jeg ikke gerne. Og for det andet – hvad er det hele

egentlig værd, hvis du mister kontakten til Gud i livets travlhed? Ikke

noget.

Så jeg fortsatte min andagt. Længe! Og ja, jeg blev mættet! Hvad

der var endnu mere interessant var, at jeg alligevel nåede det, jeg

skulle.

Prøv det! Når du læser det, kan der være lidt børnehistorie over

det – med den forudsigelige gode slutning. Men det er ganske

anderledes, at erfare det selv. For mig blev min tillid til Gud styrket:

Når jeg inddrager ham, så hjælper han mig. Også med prioriteter og

gøremål i øvrigt.

AT SØGE – OG AT FINDE

”Søg, så skal I finde“ (Matt 7,7). For mig er det også blevet en måde

at læse Bibelen på. Jeg har et mål, noget jeg kigger efter. Det kan

f.eks. være at læse en bog i Bibelen fra ende til anden, sabbatskole-

lektien, eller et emne/tema, jeg har valgt. Men det kan faktisk også

være så enkelt, som at læse tidligere understregninger igennem, og

reflektere, stoppe op ved en, som lige rammer mig i nu’et.

Min søgen er aktiv – dvs. jeg bruger kuglepennen aktivt. Jeg stre-

ger i min Bibel, jeg skriver i lektiehæftet, jeg anvender kladdehæfter.

Jeg finder ligheder og forskelle, systemer, punkter i lister. Ikke som

en teknisk søgen, men som en del af at lære Jesus bedre at kende.

Da vi flyttede til Kenya i 2000, købte jeg mig en engelsk Bibel

dernede, som jeg kunne bruge i samværet med andre. Jeg valgte en

af fornuftig kvalitet, og samtidig rimelig billig – den skulle jo bare

efterlades, når jeg skulle hjem igen.

Så når jeg læste i den, havde jeg ingen skrupler ved at strege,

anvende forskellige farver, skrive ting i margin. Bibelen var jo bare

”korttids“, så fortrydelsen kunne ikke nå at indhente mig, inden jeg

blot ville være i gang med en

anden Bibel igen.

Gud gav mig en anden

erfaring. Min Bibel blev virke-

lig min Bibel. Den er levende

og dyrebar – den er fyldt

med minder om særlige

møder med Gud! Den skulle

aldeles ikke smides ud, da

vi skulle hjem igen – i stedet

har jeg siden kaldt den min

”powerbibel“. Og siden har

erfaringen mindet mig om, at

min Bibel er et værktøj – ikke

til pynt, og samtidig et doku-

ment over en række dyrebare

stunder med Gud. Bliver den ”for slidt“ med streger og bemærknin-

ger en dag – så må jeg købe mig en ny.

AT LÆSE ER AT LYTTE

Det er som om, at tekster har flere lag. At jeg ser noget ved før-

ste gennemlæsning, og så er der sandelig noget nyt ved næste,

og endnu mere… Ind imellem forbløffes jeg over, at jeg ikke har set

”det“ før!

Denne erkendelse er også blevet en del af min måde at læse

Bibelen på. Jeg læser det samme flere gange. F.eks. ville jeg gerne på

et tidspunkt dybere i Galaterbrevet. Jeg læste det igen, igen, igen. Jeg

lyttede til det indtalt. Og jeg læste igen. Samtidig bad jeg Gud om at

åbne ordet og min forståelse, at jeg måtte lytte til hans Ånds vejled-

ning. Og Gud giver – mere og mere… Der er nok til næste gang også!

ORDET ER LEVENDE

Paulus siger om ordet, eller evangeliet at ”det er Guds kraft til frelse“

(Rom 1,16). Og Jesus sagde: ”I gransker Skrifterne, fordi I mener, at

I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig“ (Joh 5,39). Samt

”den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud“

(Joh 7,17).

Disse tekster rummer for mig den dybeste sandhed om et levende

bibelstudium: Det handler om ham! Om Jesus! Det er ikke bare ord,

men det er kontakten med ham. Og mit formål med studiet er ikke

teori, men venskab.

Det er et venskab, som får lov til at forandre mig. Fordi jeg ønsker

at lære ham at kende på så dybt et plan, at jeg også ønsker at gøre

som ham, at ligne ham. Et levende bibelstudium kan gøre det for os,

fordi han er levende! Fordi han forvandler dig og mig igennem ordet!

Til slut et par løfter – til vores bibelstudier – om at den forvandling

må finde sted:

· ”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tve-

ægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og

marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger“

(Hebr 4,12).

· ”Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til,

så det bliver til“ (Rom 4,17).

· ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil,

og I skal få det“ (Joh 15,7).

· ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære

sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer

frie“ (Joh 8,31).

Løfterne bliver kombineret med bønnen om, at

Gud må gøre det, som han har lovet igennem dit

og mit bibelstudium. Jeg ønsker også dig Guds vel-

signelse i dit bibelstudium – og i dit stadigt vok-

sende venskab med Jesus.

Line Nielsen

Line er gift med Jan og hører til Nyborg menighed. Hun brænder for at lære Jesus bedre at kende igen-nem sit bibelstudie.

14 adventnyt 01 – januar 2012

BIBELEN OG TROEN I EN BRYDNINGSTID

Jeg møder Morten Thomsen Højsgaard en

efterårseftermiddag i Bibelselskabets loka-

ler på Frederiksborggade i København. Her

arbejder ca. 20 personer, og man fornemmer

hurtigt, at det er et sted med høj aktivitet.

På en udstillingsreol står bibler i alle afskyg-

ninger til alle aldersgrupper, salmebøger og

nok bøger om Bibelen og kristne emner til

rigeligt at tilfredsstille min nysgerrighed,

mens jeg venter. Tidligere var der også bog-

salg i stueetagen, men det er lukket tilbage i

2008. Da jeg spørger, hvordan det har påvir-

ket salget, er det overraskende svar: ”Efter

en omstilling er det blevet positivt.“ I dag

bliver bibler, ligesom de fleste andre bøger,

købt online.

Interessen for Bibelen er da heller ikke for-

svundet. På det netop overståede Bogforum

valgte én ud af 24 besøgende at tilmelde sig

Bibelselskabets nyhedsbrev. Som general-

sekretær for Bibelselskabet er det med god

grund, Morten glæder sig over den statistik.

Men i det hele taget er det svært at sætte

fingeren på noget, Morten virker decideret

utilfreds med.

DEN TREDJE REFORMATION

Også selv om hans nye bog, Den tredje

reformation, for nogle kristne måske vil virke

noget dyster. I bogen beskriver han, hvordan

religiøsiteten i Danmark er under forvand-

ling: den institutionaliserede kristendom er

ved at miste fodfæstet, og den erstattes af

en ny individuel åndelighed, der sammen-

sættes efter enhvers eget behov, med tyde-

lig inspiration fra østlige religioner. ‘Google-

buddhister’ er Mortens navn for disse nye

religiøst søgende.

Men det behøver ikke at være en dårlig

ting, understreger han: ”Vi har måske fået

overskud i velfærdssamfundet til at tænke

endnu mere på vores egen mentale tilstand,

og det gør, at vi søger nyt og ikke lader os

stille tilfreds med det første og bedste svar.

Det er på mange måder en sund udvikling,

at vi kan være kritiske og oplyste og ‘forbru-

gere’ i forhold til troen. Det er i øvrigt også

en protestantisk tradition, at man ikke tager

ethvert religiøst autoritativt svar for gode

varer, men selv søger i Bibelen efter mening

og den direkte adgang til Vorherre.“

Der er en tydelig sammenhæng med

informationssamfundet og den digitale

revolution. ”Hvad sker der, når folk bliver

religiøst søgende? Så er det hele tilgænge-

ligt på én gang, det er ikke kun den lokale

sognekirke eller sognepræst, der tages i ed

på, hvad skal jeg mene eller tro. Man finder

selv ud af det,“ siger Morten og tilføjer, at

folk ikke nødvendigvis er blevet mindre tro-

ende: ”Folk er jævnt hen lige så troende i

dag, som de var for 30 år siden. De tror bare

på en anden måde, på en mere personlig

måde, på en mere sammensat måde. Troen

er der sådan set stadigvæk, og mon ikke den

også vil blive ved med at være der.“

KIRKE OG STAT

Store dele af Mortens analyse fokuserer på

Folkekirken og dens særlige rolle i det danske

samfund. Det er også i de offentlige insti-

tutioner, forandringerne er mest tydelige:

kristendomsundervisningen i folkeskolen er

på retur, det kirkelige stof i DR prioriteres

mindre og mindre, og der er fornyet debat

om kirkens rolle i civilregistrering af fødsler.

Skal vi forvente en snarlig adskillelse af kirke

og stat? Uden at ville sætte årstal på, ser

Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Det Danske Bibelselskab, er aktuel med ny bog om troens fremtid i Danmark. Adventnyt mødte ham i november til en snak om kirke, tro, iPads og meget mere.

PROF IL TEKST: KENNE TH B IRCH / FOTO: LE IF TUXEN & B IBELSELSK ABE T

15adventnyt 01 – januar 2012

han en tydelig tendens i den retning. Men er

det så en god eller dårlig ting? Det er straks

sværere at svare på.

”Jeg kan se fordele og ulemper,“ siger

Morten. ”Set fra mit bord vil det være skidt,

hvis alle mennesker holder op med at være

kristne, men det er ikke det, jeg ser. Så der-

for er det svært at have en entydig holdning

til det. Jeg inviterer mine læsere til at tænke

med sammen med mig.“ Det kan være en

fordel i nogle sager, hvis kirken bliver sat

mere fri til at være kirke uden statslig ind-

blanding, påpeger han, men omvendt vil en

ændring for mange gøre dåb og kirkegang

mindre selvfølgeligt, hvis der ikke længere

er den folkelige og institutionelle forankring.

Vil frikirker som Adventistkirken ikke

være bedre stillet med en adskillelse af

kirke og stat?

”Set fra et frikirkeligt perspektiv vil mange

nok betragte det som en fordel, hvis forbin-

delsen mellem stat og kirke bliver løsere,

end den er i dag. Så får man i højere grad et

religiøst marked, og der vil det være lettere

at begå sig som frikirke end ellers. Desuden

er de teologiske opfattelser i mange frikirker

sådan, at man ikke er særlig begejstret for

den statskirkelige religiøsitet, som er kende-

tegnet ved en meget stor grad af tolerance

og rummelighed og en mindre skarp profil.

Men frikirkerne nyder også godt af den sta-

tus og betydning, som kristendommen sta-

dig har i dag som en del af hele embedsvær-

ket. Det skal ikke undervurderes.“

PLADS TIL NYT OG GAMMELT

Netop kristendommens eller troens plads i

samfundet vil jeg gerne høre Mortens kom-

mentarer til. For når han beskriver en ny

slags tro, hvor man fokuserer mindre på

dogmer og mere på at sammensætte det,

der virker for en selv, kan jeg ikke lade være

med at tænke på, at en del adventister nok

vil betakke sig. Er der overhovedet plads til

stadig at være traditionel kristen i den nye

virkelighed? Det er der naturligvis, siger

Morten, og i en global sammenhæng er det

også den slags kristendom, der er i vækst.

Men, fortsætter han meget diplomatisk,

”også i frikirker er der konservative og libe-

rale; dem, der tror meget, og dem, der tror

lidt mindre eller mere anderledes. Og jeg vil

da tro, at der også blandt Adventnyts læsere

er nogle, der vil betegne sig selv som en art

google-kristne, der shopper lidt rundt her og

dér og synes, det er forfærdeligt, hvis ledel-

sen sætter noget autoritet igennem. I enhver

religiøs organisation, som jeg kender dem,

er der nok et lag af ledere og særligt afgjorte

og særligt aktive, som har de synspunkter,

som organisationen har. Men der er også en

kæmpe understrøm af såkaldt ‘almindelige

mennesker’ eller lægfolk, der ikke nødven-

digvis deler de opfattelser.“

”Derfor tror jeg, min bog kan bruges også

til at tænke med omkring sin egen identitet,

også selv om man har sin gang i en frikirke-

sammenhæng, og det, jeg beskriver, for-

trinsvis er i folkekirke-regi.“

BIBELENS FREMTID I DANMARK

Kristendommens udfordring er i høj grad

også Bibelselskabets udfordring. Et stort

underskud I 2010 er et tydeligt signal om, at

man heller ikke her kan tage befolkningens

støtte for givet. Men Morten tror ikke, at det

er umuligt at omstille sig til den virkelighed.

”I det nye, vi kommer hen mod, der spiller

kirke og tro og bibel stadigvæk en rolle, det

er bare en mere individualiseret rolle. Det er

en mere følelsesbetonet eller erfaringsbeto-

net rolle. Det er en forandret rolle. Det er

nye læsninger af Bibelen, der kommer frem

blandt kunstnere, skuespillere, musikere og

offentlige debattører. I hele sagen om homo-

seksuelle vielser er Bibelen jo i øvrigt blevet

debatteret i et omfang, der næsten kan måle

sig med debatten for og mod Guds eksistens

i Grosbøll-sagen. Så Bibelen vil bestemt være

der, også i det fremtidssamfund, jeg ser. Det

er jeg fuldstændig overbevist om. Og hvis vi

stadig mener, at Bibelen har en relevans ind

i den samtid, så må vi prøve at formidle og

præsentere Bibelen på den måde, som folk

nu engang er interesserede i at få den på.

Det værste, der kan ske, er at Bibelen bliver

kedelig og står og samler støv på en hylde

uden at blive brugt og diskuteret.“

Hvad er det vigtigste, I arbejder på lige

nu?

”Det er helt klart digitaliseringen af hele

bibelområdet.“ Siden første søndag i advent

har man kunnet downloade en ‘app’ til sin

iPhone eller iPad med hele den autoriserede

bibeloversættelse, og Morten var ivrig efter

at vise mig en prøveversion af program-

met. Man kan se flere oversættelser over

for hinanden, se krydshenvisninger, søge og

FAKTA:MORTEN THOMSEN HØJSGAARD

· Gift med forlagsredaktør, cand.

scient. Iben Højsgaard og far til

Tobias, Theresa og Ditlev.

· 1992 Student fra Vejlefjordskolen.

· 2000 Cand.mag. i kristendomshi-

storie og historie fra Københavns

Universitet.

· 2000 Undervisningsassistent

ved Institut for Gammel og Ny

Testamente, Aarhus Universitet.

· 2004 Ph.d. i religionssociologi

fra Københavns Universitet med

afhandlingen ”Netværksreligion“.

· 2004-2006 Ekstern lektor ved

religionsfagene på Københavns

Universitet.

· 2005-2010 Redaktør for kirke og

tro, Kristeligt Dagblad.

· 2011- Generalsekretær for Det

Danske Bibelselskab.

· Har udgivet adskillige bøger om

medier og tro, senest ”Den tredje

reformation – fra statskristendom

til google-buddhisme“, Kristeligt

Dagblads forlag 2011.

16 adventnyt 01 – januar 2012

gemme sine notater og understregninger.

I løbet af 2012 bliver der også integration

med sociale medier. Det ser lækkert ud,

og jeg bestemmer mig næsten for at skulle

have en iPad. Til andre platforme kan man få

Bibelen som e-bog.

”Det er den samme tekst, vi har med at

gøre, men det bliver muligt for hver enkelt

bruger at sige: ‘Det er Bibelen på min egen

måde’. Det er et eksempel på, hvordan vi

arbejder i Bibelselskabet med at tænke

Bibelen med på nutidens præmisser, men

uden at give køb på det oprindelige.“

EN BIBEL FOR ALLE KRISTNE

Bibelselskabet støttes af alle kristne kirker

i Danmark, og for Morten er det ”både et

utrolig stort ansvar og et fantastisk privile-

gium“ at stå i spidsen for en organisation

med så bred opbakning. Selv om repræsen-

tantskabet er organiseret ud fra Folkekirkens

stiftsgrænser, er der en regel om, at der for

hvert eneste stift skal være mindst ét med-

lem udenfor Folkekirken.

”Hvad enten det så er en pinseven, eller

en baptist, eller en adventist, så sender det

et klart signal om, at dette her er ikke en

ren folkekirkeklub, det er et fælleskirkeligt

foretagende, fordi Bibelen er fælles for alle

kristne,“ siger Morten. ”Jeg er både glad for

og stolt af, at der er så mange kirkesam-

fund, der bruger den samme bibel, for det

viser noget om den kristne enhed. Det, at

forskellige kristne grupper er fælles om den

samme tekst og har været det i alle årene,

også i en dansk sammenhæng, synes jeg er

meget smukt.“

www.bibelselskabet.dk

www.digitalbibel.dk

www.hoejsgaard.net

LÆS MERE:

Hvad har Gud at sige til mig? Det er en længsel i mit indre at høre det.

Hvordan bliver bibellæsning meningsfuld og taler ind i mit liv? Det er

nødvendigt for mig, hvis ikke så tror jeg, at jeg ville holde op.

Et menneske – fuld af længsler og drømme, sejre og nederlag, talenter

og mangler. Det har du og jeg fælles med de bibelske personligheder.

Ligesom vi har Guds-længslen til fælles.

I 2012 vil vi i hvert Adventnyt se på en bibelsk person. Reflektere over

deres erfaringer og spejle dem ind i vores egne liv.

Gir’ det mening? For mig gør det. Den Gud, der var med i deres liv, han

er også med i mit. Det handler ikke om, at Gud gør nøjagtig det samme

i mit liv, som i deres. Det handler om at finde principperne for, hvordan

Gud agerer over for mennesker. Det handler om at se virkelige menne-

sker, med virkelige liv – og en virkelig Gud, som er der. I deres liv og i mit.

Må Gud være med dig i dit studium. Må erfaringerne fra biblens blade,

med Ånden som oversætter, gå fra liv til liv.

ERFARINGER FRA LIV TIL LIV– INTRODUKTION

Kenneth

Mollerup Birch

Kenneth er cand.mag. i informationsvidenskab og tidligere bl.a. webmaster foradventist.dk og medstifter af Århus Cafékirke. Han bor p.t. i Birkerød og arbejder som kommunikationsmed-arbejder i Maersk Line.

17adventnyt 01 – januar 2012

TEKST: L INE N IELSEN ERFARINGER FR A L IV T I L L I V

Jakobs liv:· Havde Jakob drømme for sit liv?

· Ønskede han at tjene Gud?

· I fasen frem til hans afrejse fra sine forældre – hvor godt lykkedes det Jakob at tjene Gud?

· Hvad var det i Jakobs liv, der gjorde, at han faktisk gjorde det modsatte af, hvad han gerne ville?

Dit liv:· Har du drømme for dit liv?

· Ønsker du at tjene Gud?

· Hvor godt lykkes det?

· Hvad er det i dit liv, som fylder på en måde, så du ikke gør det, som du egentlig gerne vil?

Find gerne versene i teksten, som fortæller dig om Jakobs indstilling til ting.

JAKOBPRIMÆRE BIBELTEKSTER:1 Mos 28,10-22 Jakobs drøm1 Mos 32,23-32 Jakobs kamp

BAGGRUNDS TEKSTER:1 Mos 25,19-34 Jakob & Esau, første år1 Mos 27 Velsignelsen1 Mos 28, 1-9 Jakob rejser1 Mos 32,1-22 Jakob forlader Laban

TIL

RE

FL

EK

SIO

N:

Jakobs liv:· Da Jakob har forladt sine forældre – hvordan møder

Gud så Jakob?

· Hvad ser Jakob?

· Hvad siger Gud til Jakob? Om sig selv? Om Jakob?

· Hvad er Jakobs respons?

Dit liv:· I en situation som Jakobs, da han har forladt sine

forældre, hvad ville du så føle? Er det følelser, som

du genkender fra dit liv fra andre situationer?

· Tror du, at Gud ønsker ”at sige“ noget lignende til

dig, som han sagde til Jakob? Hvorfor / hvorfor ikke?

· Hvordan vil Guds ord til dig påvirke dine følelser?

· Hvad vil din respons til Gud være?

Find gerne de vers i teksten, som kunne være Guds ord

til dig – og din respons til ham.

Jakobs liv:· Hvem kæmpede Jakob med?

· Hvad fik Jakob ”ud af“ kampen?

· Tror du Jakob gav slip på noget i kampen?

Dit liv:· Er du i kamp med Gud?

· Er der noget, du har brug for at give slip på?

· Hvad tror du resultatet vil blive, hvis du giver slip?

Find gerne de vers i teksten, som du ønsker, skal blive

virkelighed i dit liv.

18 adventnyt 01 – januar 2012

De dage er for længst talte, hvor adven-

tistpræster, i samarbejde med den lokale

fysioterapeut, sygeplejerske eller læge, til-

bød ‘5-dages-planer’ til tobaksafvænning

landet over. Det er næsten 20 år siden,

vi som kirke ‘nødtvungent’ afgav to store

sundhedsinstitutioner, Skodsborg Badesa-

natorium og Nutana, som igennem årtier

viste tusinder vejen til større sundhed.

Hvis vi evaluerer vores indsats, lykke-

des vores bidrag i sundhedens tjeneste.

Ingen udtaler længere spydige bemærknin-

ger om adventistvegetarer, som heller ikke

ryger eller drikker. Overalt hvor øjet og øret

vender sig, reklameres der for sundhed.

Tobaksafvænning er stadig in. Alle ved, at

det sunde liv indebærer en sund kost og pas-

sende motion. Hele byer sættes på skrump,

og alle vi slanke kan følge på TV, hvordan

kiloene rasler af de overvægtige.

FØR DEN MODERNE MEDICINSKE VIDEN

Adventistkirkens ideologi om det sunde liv

opstod i et tomrum. For 150 år siden var

både det gavnlige og skadelige for sundhe-

den ukendt land i store dele af den medicin-

ske verden. Forståelsen af bakterier og virus

var kun i sin spæde vorden. Insulinet og an-

dre livsbevarende mediciner fandtes ikke.

Mange læger byggede endnu deres prak-

sis på Hippokrates’ 3.000 år gamle ”humo-

ralpatologi“, at sygdom var den tilstand, hvor

kroppens væsker – blod, slim, gul og sort

galde – var i ubalance. Åreladning, opkast-

ning og svedekure var blandt behandlingstil-

buddene i kombination med stryknin, kvik-

sølv og opium. Det er ikke sært, at mange

patienter døde i hænderne på datidens

læger.

I 1835 skrev gynækologen Dr. James Sims:

”Det ville være sikrere at sætte sin lid til

Naturen fremfor til lægernes sundhedsfar-

lige praksis“.(1) Oliver Wendell Holmes skrev:

”Hvis hele materia medica, som nu anven-

des, kunne sænkes ned på havets bund, ville

det klart gavne menneskeheden – men det

ville blive slemt for fiskene“.(2)

”SUNDHEDSBUDSKABET“ TAGER FORM

I adventbevægelsens første dage var El-

len White bevægelsens talerør i sundhed

og sygdom. Hendes mange skriftlige vid-

nesbyrd bygger ikke på egen videnskabe-

lig forskning, men på personlig erfaring og

guddommelig vejledning. Som ganske ung

var hendes helbred stærkt skrantende, men

som årene gik, fi k hun en voksende for-

ståelse af de virkemidler, der betinger det

gode og sunde liv.

Lægernes flittige brug af farlige medici-

ner fik ingen positiv omtale gennem hendes

pen. ”Naturens enkle virkemidler vil hjælpe

med at fremme en helbredelse uden at

give de dødbringende eftervirkninger, som

så ofte rammer dem, som anvender giftige

drugs (datidens giftige mediciner)“(3). ”Stol

mere på hygiejniske virkemidler. Så vil natu-

ren virke ved hjælp af Guds lægekundskab

– ren luft, rent vand, passende motion, en

ren samvittighed. Dem der, vedholdende

benytter te, kaffe og kød, vil føle behovet

for drugs, men mange ville komme sig uden

mindste brug af medicin, hvis de overholdt

sundhedens love. Drugs behøver sjældent at

bruges“.(4)

Ellen White holdt dog hovedet koldt.

Samtidig med en skepsis over for datidens

lægekunst gik hun klart ind for videnskabe-

lig forskning på området. Hun var ikke sen

til at fortælle fanatikere, som alene stolede

på troens vej til at opnå sundhed, om deres

”SUNDHEDSBUDSKABET“Hvor kommer tanken om sundhed fra, som har præget adventisternes livsstil i mange generationer? Her får du en historisk introduktion til en serie artikler, der behandler emnet sundhed fra forskellige vinkler.

– FØR OG NU

SUNDHED TEKST: ROBERT SVENDSEN / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

forskruede syn på guddommelig hjælp. ”Den

tanke, du holder på, at der ikke bør bruges

lægemidler til de syge, er en misforståelse.

Gud helbreder ikke de syge uden brug af

nogen form for midler til helbredelse, som

er inden for menneskelig rækkevidde“.(5)

Ellen Whites indflydelse på adventisternes

sundhedssyn har været mærkbar. Hendes

sundhedsfilosofi rummes i følgende 8 sund-

hedssøjler: ”Ren luft, sollys, mådehold, hvile,

motion, en passende kost, brugen af vand

og tillid til Guds kraft er naturlige lægemid-

ler“.(6)

DANMARK

Carl Ottosen bør nok have en del af æren

for at introducere adventister i Danmark for

en sundere livsstil. I sine unge år rejste han

til USA, hvor han mødte lægen og sund-

hedsreformatoren John Harvey Kellogg, som

drev Health Reform Institute, (senere Battle

Creek Sanatorium). Her fi k han kendskab

til, hvordan frisk luft, vand, lys, massage,

gymnastik, elektriske behandlinger og en

fornuftig kost kan have både helbredende

og forebyggende betydning for sundheden.

Ottosen vendte efter sit ophold i staterne

tilbage til fædrelandet og skiftede dyrlæge-

studiet ud med lægestudiet. I 1896 tog han

sin lægeeksamen ved Københavns Univer-

sitet, hvorefter han endnu en gang rejste

til USA. Adventistsamfundet grundlagde i

1898 Skodsborg Badesanatorium, som i

mange år blev drevet af overlægen. Foruden

sit virke som overlæge på sanatoriet var han

sundhedens bannerfører gennem omfat-

tende foredragsvirksomhed rundt i landet.

SUNDHED ER MERE END MAD OG DRIKKE

Om vi altid her til lands har forstået sub-

stansen i ‘sundhedsbudskabet’, er en over-

vejelse værd. Af de 8 sundhedssøjler tror

jeg, at fokus ofte har været størst på det,

der passerer tandsættet. De resterende 7

har stået lidt i skyggen. Det har også drejet

sig mest om, hvorvidt man spiste kød eller

ikke, mens fornægtelsen af de søde sager

og andre usunde ting ikke har været skæn-

ket samme opmærksomhed. Hvad er værst?

Hvad er sundest?

I skrift og tale har opmærksomheden

primært været rettet mod de frygtede livs-

stilssygdomme, kræft og hjerte-kar lidelser.

Og det virker, tilsyneladende. Statistikkerne

afslører, at en adventist, der lever efter for-

skrifterne, kan forvente flere sunde leveår

sammenlignet med almenbefolkningen.

Sundhedsiveren har gået mere på at bevare

den fysiske krop skadefri og i mindre grad på

at skabe et sundt miljø for ånden, som bor i

mennesket (1 Kor 2,11).

Verdenssundhedsorganisationen WHO

definerede et ‘Sundhedsbudskab’ frem mod

det 21. årh., som rettede sig mod mere end

øget livslængde og fravær af sygdom.

• Et længere liv – føje år til livet

• Et sundere liv – føje sundhed til livet

• Et rigere liv – føje liv til årene

• Lighed i sundhed – lige ret til sundhed

Else Smith, direktør i Sundhedsstyrelsen,

skrev i en kronik i Jyllands Posten: ”Jeg sy-

nes, at to pointer melder sig. Den ene er,

at sundhed ikke er og aldrig må blive et mål

i sig selv. Sundhed er til gengæld et mid-

del til at blive mere fri, en vej til at opnå

flere valg – uanset om du er syg eller rask.

Den anden er, at det er vigtigt, at vi ved og

forstår, at sundhed er langt mere end en vel-

fungerende krop.(7)

ET BREDT SUNDHEDSBUDSKAB

Kunne der være behov for, at vi som kirke

tænker ‘sundhedsbudskabet’ ind i bredere

rammer? Vi skulle jo nødig hægtes af, men

stadig være kendt for at være kirken med

et troværdigt og fremadrettet sundheds-

budskab.

Esajas skriver: ”… jorden skal slides op

som klæder“(8). Da han skrev, tænkte han

næppe på det 21. århundredes rovdrift på

naturen. Men vi kan se, at han talte sandt.

Verdens miljøkrise kunne mindskes anse-

ligt, hvis mennesker tænkte i global sund-

hed. Hvis verden besluttede sig for en større

plantebaseret fødevareproduktion, ville der

være flere og sundere fødevarer. Gevinsten

ville også være bedre tilgang til rent vand i

naturen, flere uberørte skovarealer og min-

dre CO2 i atmosfæren. Måske bør miljøhen-

synet have større plads hos os som kirke,

når vi proklamerer ‘sundhedsbudskabet’ for

vores tid.

Det er også tiden til at lægge berørings-

angsten til side, og melde klarere ud, at ‘et

rigere liv – føje liv til årene’ ikke udelukkende

har selviske mål. At det for den enkelte

betyder at bruge sin opsparede sundheds-

kapital til mere helhjertet at tjene Gud, og

at kunne yde vores næste mere medmen-

neskelig omsorg og åndelig støtte.

(1) James M. Sims: The Story of My Life. Ap-

pleton and Co., 1885. p. 150

(2) Oliver Wendell Holmes: Address. Massa-

chusetts Medical Society. May 30, 1860

(3) Ellen White: Selected Messages. Review

and Herald, Publ. Ass. p. 281

(4) Ibid. p. 281

(5) Ibid. P. 286

(6) Ellen White: Vejen til et Bedre Liv. Dansk

Bogforlag. s 101

(7) Else Smith, Sundhedsstyrelsen: Sundhed

i tidsånden, Jp.dk – arkiv – 14.11.11

(8) Es 51,6

19adventnyt 01 – januar 2012

· Sådan tror vi, kapitel 21. Dansk Bogforlag

· Ellen White: Vejen til et bedre liv. Dansk Bogforlag

· Per de Lange: Ha det Godt – Lenger. Norsk Bokforlag A/S

· Drs. Diehl & Ludington: Dynamic Living – How to take charge of your Health. Review

and Herald Publ. Ass.

LITTERATUR HENVISNING

Robert Svendsenrobert.svendsen@adventist.dk

Har været præst i mere end 20 år for flere kirker i Jylland. Har tillige en sundhedsfaglig uddan-nelse bag sig og har arbejdet som fysioterapeut i 15 år.

SKAL DU FLYTTE?Gå ikke glip af Adventnyt

– selv om du flytter!

Husk at give Adventistkirken

besked om din nye adresse

på tlf.: 4558 7774 eller

catarina.fejersen@adventist.dk

PÅ LYD Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt

Dansk Bogforlag på tlf.: 4558 7755 eller

send en mail til ekspedition@adventist.dk

Gå ik–

20 adventnyt 01 – januar 2012

ANNONCER

PAULUS– teltmageren fra Tarsus

Nyt kursus fra Korrespondancesko-

len om en af kristendommens stør-

ste skikkelser. Mere end nogen an-

den brød apostlen Paulus gennem

både praktiske og trosmæssige

hindringer for at hele verden skulle

høre om Jesus, verdens frelser og

Messias

Følg ham på rejser og i forkyn-

delse gennem 11 studiebreve med

vedlagte kort og meget andet

spændende baggrundsmateriale.

Kurset er på letlæseligt norsk og

koster kun et ekspeditionsgebyr på 75 kr.

TILMELDING

Du kan tilmelde dig dette unikke kursus på www.kskolen.dk

eller ved at ringe på tlf. 4558 7770.

KORRESPONDANCE SKOLEN

Tilmeld dig og tag kurset online på

www.kskolen.dkeller ring 45587770. Kurset koster kun

et ekspeditionsgebyr på kr. 75,-

At være forældre

SYV LET LÆSTE STUDIEHÆFTER OM BL.A.

• Forskellige måder at være voksenkontakt på

• Små og store børns kærlighedsbehov

• Hvordan man taler med børn, så de virkelig lytter

• Hvorfor disciplin ikke er et fyord

• Positiv motivation versus uklog disciplin

• Hvornår er en handling mod et barn / teenager et seksuelt overgreb? Hvem krænker og hvordan kan vi beskytte børnene / teenagerne?

• Hvad gør vellykkede familier?

• Værdsatte bedsteforældre

Fantastisk lærerigt for ALLE som har med børn

at gøre

BLIV MEDLEM AF:

Det koster blot 100 kroner om året. Et højt medlemstal kan

hjælpe Bibelselskabet med at tiltrække støtte udefra, så dit

kontingent kan blive meget værd!

Ja tak, jeg vil gerne være medlem

Navn:

Adresse:

Telefon/mobil:

Email:

Send mig elektroniske nyheder om bibelarbejdet

Send kuponen til:

Bibelselskabet

Frederiksborggade 50

1360 København K.

Du kan også ringe på 33127835

eller sende dine oplysninger til

bibelselskabet@bibelselskabet.dk

PARWEEKEND DEN 24.-26. FEBRUAR 2012 PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Både gifte og forlovede par er meget

velkomne!

Den 24.-26. februar 2012 er der parweekend på Himmerlandsgården

med Karen og Bernie Holford. Karen og Bernie har været meget aktive

indenfor familieafdelingen i mange år i England og har afholdt adskillige

inspirerende parweekender.

Møderne bliver holdt på engelsk med mulighed for simultan oversæt-

telse til dansk med høretelefoner. Mere information ligger på familie.adventist.

dk. Himmerlandsgården er ikke luksus, men til gengæld koster det kun 800 kr.

pr. par for hele weekenden. 25% studierabat. Sidste tilmelding 13. februar.

MELKERSENS

TØMRER- &

SNEDKER-

FORRETNING APS

Tlf: 2182 3883

VEGEFOOD.DKBestil vegetariske produkter

(frost, køl og tørvarer) på den nye

hjemmeside: www.vegefood.dk.

Du kan også ringe til Kenneth

Lund på 7568 1254 / 4224 2893

eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek

adve

ntny

t.dk/

annonce

r fo

r m

ere

BE

TA

LIN

GS

AN

NO

NC

ER

NEK TOTALBYG APS v. Niels Erik Kristensen tilbyder renove-

ring/tilbygning, nyt køkken eller badevæ-

relse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt

udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

LÄGENHET I

NYHYTTANTrivsam lägenhet i radhus

i Nyhyttan till försäljning,

alternativt uthyrning. 2

r.o.k. (kompleterande ved-

spis i kök) Gillerstuga med

öppen spis samt stora

biutrymmen. Stensatt ute-

plats. Totalt 121 kvm.

Uppvärmning/el.

Naturskönt belägen i

Bergslagen. Trivsam och

lugn miljö. Nära till sjö och

bad.

Kontakta Nyhyttans

Adventkyrka. Lars-Erik

Karlsson 0587-60024,

maple@telia.com.

MOSSERØDHJEMMET SØKER:

OVERSYKEPLEIER/LEDENDE SYKE-

PLEIER I 100 % STILLING SNAREST Oversykepleier/ledende sykepleier søkes snarest. Stillingen og ledelse av pleieavde-

lingen er under omorganisering. Endelig tittel og tittel på nærmeste medarbeidere blir

fastsatt senere. Stillingen rapporterer til daglig leder og er hans stedfortreder.

KVALIFIKASJONER/EGENSKAPER

Det vil bli lagt særlig vekt på personlig egnethet og evnen til å jobbe selvstendig. Må ha

lederutdannelse og ledererfaring og kunne ta personalansvar. Sykefraværsoppfølging og

turnus vil kunne inngå i stillingen. Adventister vil bli foretrukket.

Det tilbys

• Stillingsbrøk: inntil 100%. Lønn etter kvalifikasjoner

• Hyggelig arbeidsmiljø og inkluderende arbeidsliv(IA)-bedrift

• Faglig og personlig utvikling, bedriftshelsetjeneste

• Pensjonsordning gjennom Hovedorganisasjonen Virke. (2% trekk i lønn)

• Utfordrende og variert arbeid

Stiftelsen Mosserødhjemmet drives av adventistsamfunnet i Norge og har en kristen

profil. Hjemmet har et intimt og trivelig miljø i moderne bygninger tilpasset dagens

behov og krav. Hjemmet er tilsluttet Virke og følger tarifflønn. Kontakt Bjørn Klaussen,

tlf. 976 99 440/33 48 81 00. Søknad sendes til Plutos vei 24, 3226 Sandefjord, eller til

post@mosserod.no. Hjemmeside: www.mosserod.no.

SØKNADSFRIST: SNAREST.

21adventnyt 01 – januar 2012

22 adventnyt 01 – januar 2012

T I L LYKKE

Bryllup i KøbenhavnSarah Jens og Teddy Marcussen valgte den helt rigtige dato til deres

store dag: 11-11-11. Bryllupshøjtideligheden foregik i Adventkirken

København sammen med den nærmeste familie og venner. Det unge par

har bosat sig i Ordrup. Sarah studerer BA i engelsk og organisations-

kommunikation på CBS, og Teddy arbejder som tømrersvend i Hvidovre.

Vi ønsker dem Guds velsignelse og mange lykkelig år sammen.

Erik Marcussen

BR

YL

LU

PD

ÅB

90 år

10. jan. Kaj Thomsen

Vestervangen 31

6715 Esbjerg N

80 år

17. jan. Arne Juhl Madsen

Efterslægtsvej 20 B

2400 København NV

75 år

7. jan. Kamma Jensen

Slyngborggade 17

8900 Randers C

9. jan. Frode Hjortlund Andersen

Ørslevklostervej 79

7840 Højslev

16. jan. Svend Arnold Jespersen

Trekronergade 3 A.

2500 Valby

22. jan. Sigurd Jensen

Carinaparken 57

3460 Birkerød

27. jan. Edel T. Harlund Christensen

Rosenholmvej 36

8930 Randers NØ

29. jan. Ruth Nielsen

Mågevej 11

4130 Viby Sj

70 år

5. jan. Inge Marie Voncina

Vintervej 72, st.tv.

8210 Aarhus V

FØ

DS

EL

SD

AG

E Dåb i Silkeborg Der var god stemning, da

Generose gav sit liv til Jesus

den 10. september i Silkeborg

Adventistkirke. Generose

Irambona blev i den forbindelse

optaget i Rødekro Adventistkirke,

fordi hun snart efter flyttede

til Aabenraa for at bo med sin

ægtefælle, John. Generose blev

døbt af Robert Fisher.

NY

FØ

DT

Nyfødt Elias kom til verden d. 22. september 2011,

3.290 g og 53 cm. Han er en glad og nem lille

dreng, med det fulde navn Elias Clemens Skov-

Larsen.

De stolte forældre er Tine og Clemens Skov-

Larsen.

23adventnyt 01 – januar 2012

TEKST: MMMMMM / FOTO: MMMM S IDEEMNE

232222222322322233333333322222322222233333333322222222223233333332323223232322233333333333322322233333333333322222333333323332322333333323333333323333333333333333333333323333333333333333333333333333adveadvedventnyntnytnytnyntnytntnyntnyntnytnnnyntnyntnyntnytnytnytnytnytntnntntntnnytnntnyntnynyntnyntnyntnyntnytnynynytnynytnyntnyntnyntnytnynynyntnnynntnyntnytntnytnytnyntnynyntnytnytnytnytntnnnynytnnytnytnynytnttnntnnnnnyyyyyttnntnynntnyyyntnyntnyntnyttntnynnntnnnyyytnyyntnynynttnytnynynnnntnyntnnnytnyyyyyntnyytttnntnytnyntnnnnyyyyyntnytttnytnyntnnnnnnnynyyyyyytnyyyyyttnynnnnntnynnnyytnyytnytttnnnnnnyyyynyttnyntntntnnnnnnyyyyynytttnttnntnnytnyyyyynttttnntnnnyyyyyyynttttnttnntnnnyyyyyyyytnytttnnnnyyyyyyyyyntnynttttttnyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyt 01t 01t 01t 0t 01t 0101t 01 0101t 0t 0100100100t 0101110100000001t 01t 01101111t 01tt 00001000001t 0t 0101t 01t 0101t 01111t 0101t 01tt 0t 0010000t 001t 01t 01011t 0111tt 0ttt 0t 0tt 0t 00t 0000t 011111111ttttt 01t tt 0t 00000000t 001t 01111t 01t 011t 01ttt 01tttt 00000t 0t 001111t 011t 011t 01tttt 0100010001111101111t 0t 01t 0ttt 0t 00000010111111101tttt 00001t 00111111111ttttt 010000000000111011111tttt 010000001111111ttttttt 0101011 –– j– – – – j–– –––– j–––– j – – jj– jj– jj– jj– – –– j– j– j– – j– j– – jjj– jjj– j– – j– j– j– jjjjjj– –––– j–––– jj– j– – jjj – jj– j– – j––– – jj– jj–––––– – j– jjjj – –––– jjjj–––– j– jj– j– j– –– jj – j– j––––– j– jjj – ––––––– jj– j–––––– j–– jjjjj– j– j––––––––– jj– jj jjjjj jjj j j jjjjjj j jjjjjjjjjjjjjjjjjanuaanuaanuan aanuaaanuaanuaanunuaanuaanuaanuuanuanuuanuaanuuaanuaanuaanuaanuauaaanuaananuaanuaanuanunununuaanun aanuuauauuauaaanuanuanuaanuaananuaaananuaananununnuananuaanuanuannunuaanuaanuauaanuaanuaanuaanuaanuaaanuaaaanaannnnanuaanuaanuaanuuanuaanuaanuaaaauaanuaaanuaanuaanaaaaaanuaanuaannnnnnanunuuuuuanuaanuaaauaaaanuaaaaaaaananuanunnnnnanuaanuanuuuanuuuaaaanuaanuauauaaaaaanuannuanunnuaanunuanuuunuaauaanuaanuaaaaaannnannnanuuauuuaanuauunuanuaaaauaanuaaaaaaaaaaannuannnnnuuuuanuanuaaaaaanuaaaaaannuannnnnuauuuaaaaaanuanuaaaaaanuannuanunnnnanuuuuuuuuuaaaaaaaaaannnnnuaannuauuuuuuunuaanuaaaanuaaaanuaaaaaanuaannnuaanuannnuuuuuaaanuaaaanaaaaaanuannuuuuaaaaaaaaa uauanuuuanuaanuaaaaaaaaannuuauauuuanuaaanuaaaaaannnnnuuuuuuaaaaaaaannnnnanuar 20r 20r 20r 20r 20r 202020222020r 2020r 20200r 20r 20r 20r 20r r 22022202020020r 20200000r 20r 20r 2rr r 20220r 20020r 2020020r 20rr 2020222020002002020r 20r 20r 20r 202220020000r 2020020r 20r 2r 20r rr 22022022r 20000200 20r 20rrrrr 20r 2r 20r 220rr 22000r 2020000000r 20rrr rr 2020r 2000r 2000r 20r 20r rr 20rr 2020222202000000r 20r 2rrrr 20rr 22222r 220020000020r 2rrrrr 2022020200020rrrr 2r 2rr 222220000020020020rrrr 2rr 2r rr 22220220000000r rr 2222r 2000020rrr 20rrrr 20222202200000000rr 2rr 20rr 22022220000r 20r 2022220000rr r 2222220000200rr 2222200000000rrr 222222000012121112121111212111111122222122122222111111111222222221211111211111122222222212111111111122122212222212111111111222222111111111222221222211111111122212222222111111111122111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Gudni Marino GudnasonEfter et svært liv med mange slag, alkoholmis-

brug og indre kampe fandt Marino Gudnason

omsider fred med sin Gud. Han blev født i

Island den 27. juli 1956 og døde 55 år senere

på hospice i Skive.

For tre år siden kom han i kontakt med

Adventistkirken i Viborg og fandt sit åndelige

hjem her. Vi kom til at sætte stor pris på ham og

hans familie. Sangen ”Jeg behøver dig, o Jesus“,

som han havde valgt til sin begravelse, beskriver

ganske godt Marinos erkendelse af sit behov for

Jesus med forsikring om tilgivelse og hjælp og

styrke i den sidste svære tid, da han kæmpede

med en hjernesvulst. Marinos store glæde var

hans mindreårige børn, Gabriel, Jill og Viktoria,

som han trofast bragte med til kirke om sabbat-

ten. Det var også hans bekymring, at der blev

taget godt vare på dem, når han var borte.

Ved den sidste afsked i kirken blev der

udtrykt varme følelser af de nærmeste for en,

som havde vist dem kærlighed og stor omsorg.

Det sidste farvel er altid svært, men det mild-

nes af Jesu sikre løfte om en genforening af de

troende ved hans genkomst. Også Marino fandt

fred i dette løfte og lagde sit liv i Guds hænder.

Æret være Marino Gudnasons minde!

Sven Hagen Jensen

Vilhelm JohansenVilhelm Johansen, Faxe menighed, blev bisat

den 18. november. Vilhelm blev født i 1921

som det 6. barn af de 7 børn, som forældrene

Amanda og Karl Johansen fik. Vilhelm blev i for-

bindelse med evangeliske møder af pastor J.A.

Tilgren døbt og optaget i Narvik adventistme-

nighed, hvor moderen også var medlem. Livet

i barndomshjemmet i Narvik i Nord Norge blev

ernæret ved hårdt arbejde ved udskibningen af

jernmalm, som døgnet rundt ankom med lange

togsæt af tipvogne fra malm-minerne i Sverige.

Det var netop jernmalmen og dens betydning

for de krigsførende magter i den forestående

verdenskrig, som under selve krigen førte til så

intense angreb på Narvik, at den unge Vilhelm

søgte til Trondheim til en af sine ældre brødre.

Fra Trondheim gik færden kort tid efter videre

ind over den norsk-svenske grænse til Hultafors,

som blev et springbræt til en optagelse og

uddannelse på Skodsborgs fysioterapihold

1945-1949. Vilhelm og en medstuderende på

holdet, Erna Fredriksen, blev forelsket i hinan-

den, og de blev viet efter endt uddannelse som

fysioterapeuter i 1949. Via et års arbejdsophold

i Svendborg flyttede de til 40 års ophold og

arbejde i Nakskov, hvor de blev en vigtig del af

menighedens liv og virke. De blev i deres ægte-

skab velsignet med datteren Karin og 2 højt

elskede børnebørn og 4 lige så elskede olde-

børn. I 1991 flyttede Erna og Vilhelm til Faxe,

hvor den lokale menighed også fik glæde af de

2 ressourcestærke medlemmer. Især glædede

man sig over sangtrioen H.J. Schantz, Helge

Hansen og Vilhelm. Det eneste, Vilhelm i sin

tid havde fået med sig fra Narvik, var en guitar

og en god sangstemme, som nu ikke længere

vil blive hørt i menighedens sammenkomster

på denne side af Jesu genkomst. Vilhelm blev

hasteindlagt på Næstved Hospital, hvor den til-

stedeværende familie og undertegnede ved en

nænsom samtale med den tilsynsførende læge

og sygeplejerske fik at vide, at det nu kun dre-

jede sig om timer, inden Vilhelm ville sove ind i

dødens søvn. Vilhelm var rede til det uundgå-

elige og sov tidligt om morgenen den 9.novem-

ber ind i dødens søvn med sine allerkæreste,

hustruen og datteren, ved sin side. Vi siger på

gensyn og lyser fred over Vilhelms minde.

Ole Kendel

† ÆRET VÆRE…

KENDT AF GUD

PE

RS

ON

AL

E

Marie-Louise & Erling KrogMarie-Louise og Erling har efter

henholdsvis 41 og 36 år tjene-

ste for Adventistkirken valgt

at sige op pr. 15. januar 2012.

Mange af Adventnyts læsere vil

kende Marie-Louise og Erling

fra årsmøder, hvor de har solgt

bøger fra Dansk Bogforlag. De

har begge tjent kirken trofast

og loyalt, og vi vil gerne hermed

takke for en stor arbejdsindsats.

FÆ

LL

ES

KIR

KE

LIG

BE

DE

UG

E

BEDEUGE I JANUAR8.-15. januar 2012 holdes den

fælleskirkelige bedeuge rundt

om i Danmark. Den arran-

geres af Evangelisk Alliance.

Temaet er: ”Kærligheden kom-

mer først…“. Det er tekster

og bønner om Guds ufattelige

kærlighed til alle, der er den

dybe strøm gennem Evangelisk

Alliances bønneguide for 2012.

Denne bedeuge er en god

anledning for os til at mødes

med andre kristne, lære dem at

kende, lytte til hvad de tænker

på og vigtigst af alt: Bede om,

at Gud må gribe ind med sin

Ånd i Danmark og skabe en ny

tid med interesse for troen og

evangeliet. Videre behøver vi

at bede for hinanden i menig-

hederne om, at vi kan tjene

vor Herre ret. Vi opmuntrer alle

menigheder og medlemmer til

at tage del i det, der sker i det

lokale samfund, hvor man er.

Der er nogen information på

http://www.evangeliskalliance.

dk/danmark/bedeuge/om-

bedeugen-2012

Det er altid en god oplevelse

at samtale med andre, dele fæl-

les interesser og tanker og bede

for hinanden.

Bjørn Ottesen

JANUAR:13.-15. Børnelejrplanlægning,

Middelfart

27.-29. Fodboldstævne 6.-9. klasse,

Vejlefjordskolen

FEBRUAR:15.-19. Studietur, Newbold College

24.-26. Parweekend,

Himmerlandsgården

Bibelen til mennesker, der holdes nede Nytårsdag vil langt de fl este menigheder landet over samle ind til bibelarbejdet. Bi-

belselskabet er dybt taknemmelig for denne nytårskollekt, både for pengenes skyld

og fordi kollekten er et tegn på kirkernes opbakning til Bibelens fortsatte udbredelse

ud i alle egne af verden.

KVINDER STYRKES GENNEM BIBELGRUPPER

Det særlige arabisk-sprogede bibelselskab i Israel har bedt om støtte til deres store

projekt i Nazareth for 500 kvinder og deres familier. Mange arabiske kvinder levnes

ikke megen plads, hverken i samfundet eller i kirken. Men i lokale bibelgrupper kan

kvinder samles og tale om personlige og samfundsmæssige emner under en bibelsk

belysning. Kvinderne får en større viden om den kristne tro, og de får et udviklende

fællesskab og bliver styrket i deres daglige liv i familie og samfund.

Det Danske Bibelselskab støtter i 2012 kvinde-bibelprojekter i flere lande, heri-

blandt dette projekt i Israel.

ARABISK FORÅR – MEN IKKE ALLE STEDER

Det kommende år vil Bibelselskabet fortsat støtte arbejdet blandt undertrykte krist-

ne. ”Foråret“ har ikke spredt sig til Iran, men bibler og børnebibler kan ad diverse

kanaler fi nde vej til iranske læsere. Ingen kender antallet af kristne i landet, for man

risikerer dødsstraf for at forlade islam og bekende sig som kristen. Danmark er ble-

vet bedt om at støtte trykningen af 10.000 børnebibler. 22% af Irans 78 millioner

er under 14 år.

Bibelforbud og undertrykkelse af kristne har de senere år bredt sig til en række

lande i Centralasien. Det er vigtigt at fastholde bibelarbejdet i regionen for at støtte

de kristne, og nytårskollekten vil bl.a. gå til Uzbekistan og Kasakhstan.

VI SKAL NÅ DANMARKS UNGE

I Danmark er det en udfordring at fi nde de bedste veje til at nå nye generationer

med Bibelens ord. Bibelselskabet satser i 2012 endnu stærkere på udviklingsarbejde

for at gøre Bibelen lettilgængelig digitalt. Bibelen må ikke være længere væk end

mobilen. Det er vigtigt at gøre Bibelen nærværende også for danskerne, og derfor

vil en del af nytårskollekten blive brugt i Danmark.

KOLLEKT PÅ SMS

Har du ikke penge med i kirke, kan gaven sendes pr. sms til

1414. Skriv giv50, giv100 eller giv150. (Det koster donationen

+ alm. sms-takst).

TEKST: TAGE KLE INBECH / FOTO: B IBELSELSK ABE T

KOLLEKT: 7. JANUAR 2012

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

KALENDER