7 udstillinger om national identitet€¦ · 4 LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS —The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND

7 udstillinger om national identitet

Magasinet udgives i forbindelse med udstillingsprojektet The magazine is published in conjunction with the exhibition project

Herfra hvor vi står / From Where We Stand7 udstillinger om national identitet / 7 Exhibitions on National Identity

UDGIVERE / PUBLISHED BYGlasmuseet Ebeltoft, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst, Randers Kunstmuseum, Skive Museum og Skovgaard Museet

UDGIVET / PUBLISHED INDanmark 2019 / Denmark 2019

OPLAG / PRINT RUN20.000

REDAKTION / EDITORSPia Strandbygaard Bittner, Julie Horne Møller, Tilde Mønsted og Teresa Østergaard Pedersen

GRAFISK DESIGN / GRAPHIC DESIGN Asap Design

OVERSÆTTELSE / TRANSLATIONSprogBiz

TRYK / PRINTDystan og Rosenberg Aps

Magasinets to artikler er fagfællebedømt som forskningsformidling. Fællesartiklen Landskab, folk, flag og grænser er skrevet af forskningsgruppen Art and the formation of national identities, Center for 1800-talsstudier ved Aarhus Universitet.

The two articles are peer-reviewed as research papers. The joint article Landscape, People, Flags, and Borders is written by the research group Art and the formation of national identities, Centre for Nineteenth-Century Studies, Aarhus University.

Det samlede projekt er støttet af /The project has been realised with the support of

2 Introduktion / Introduction

4 Landskab, folk, flag og grænser Landscape, People, Flags, and Borders

RANDERS KUNSTMUSEUM

12 FLAG - objekt, ikon, symbol FLAG - object, icon, symbol

HORSENS KUNSTMUSEUM

18 Lilibeth Cuenca Rasmussen – Herfra hvor vi står Lilibeth Cuenca Rasmussen – From Where We Stand

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

24 Troe og Agtsom | Urolige hjerte – Kirsten Astrup Faithful and Diligent | Quivery Heart – Kirsten Astrup

SKIVE MUSEUM

30 Trine Søndergaard – Herfra hvor vi står Trine Søndergaard – From Where We Stand

SKOVGAARD MUSEET

36 Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen Dannebrog – the myth that fell from heaven

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST

42 Jens Haaning – Herfra hvor vi står Jens Haaning – From Where We Stand

GLASMUSEET EBELTOFT

48 Chinese Whispers / Chinese Whispers

54 Med danske forbehold / Subject to Danish Reservations

62 Det er nu, hvis det skal være / It’s Now If At All

64 Eventstafet / Events Programme (in Danish)

Indhold

3INTRODUCTION

INTRODUKTION

As historically and culturally constructed symbols, the national flag, the Danish national songs, and the idealistic portrayals of lovely Danish landscapes by Golden Age painters have contributed to fos-tering and cultivating the Danish nation state. Do these symbols also apply today? How does art reflect national self-image at a time when national borders and the fundamental principles of nation states are progressively intersected by economic, cultural, and migratory factors and where art largely operates internationally?

Today, national identity is a major political issue. The downside of globalisation has engendered counter-movements asserting the need for individual nation states to regain their role, guarding against unwelcome external cultural and economic influence. The dividing line between globalists and nationalists in Western countries stands out ever more clearly. What exactly characterises and constitutes Danish identity is subject to constant media debate.

Seven art museums and a number of Danish and international con-temporary artists collectively turn the spotlight on national identity in the exhibition project From Where We Stand. The result is seven significant exhibitions to mark the octocentenary of the descend-ance of the Dannebrog in 2019 and, in a wider perspective, to prelude the centennial of the Reunification of North Schleswig with Denmark in 2020. The vision of the project is for art to form a contrast to a polarised debating climate and to evoke curiosity, a fresh approach, and new perspectives.

The exhibition features both older and completely new works; from the National Romantic portrayals of the Golden Age to contem-porary art’s boundary-breaking examination of, and critical stance on, national myths and our present times. The exhibitions are not party-political. The project outline rests on the premise that contem-porary art has the potential to inspire and challenge both individual people and the general issues facing our society.

Det nationale flag, den danske sangskat og guldaldermalernes idealistiske skildringer af det skønne Danmark har som historisk og kulturelt konstruerede symboler bidraget til etableringen og kultive-ringen af den danske nationalstat. Men har symbolerne gyldighed i dag? Og hvordan afspejler kunsten national selvforståelse i dag, hvor landegrænser og nationalstatsprincippet i stigende grad krydses af økonomiske, kulturelle og migrerende faktorer? Og hvor kunstscenen i høj grad orienterer sig internationalt.

National identitet er et af nutidens store politiske stridsspørgsmål. Globaliseringens skyggesider har affødt modbevægelser, der ser behov for at genvinde de enkelte nationalstaters rolle som kulturelt og økonomisk værn mod uønsket påvirkning udefra. Skillelinjen mellem globalister og nationalister i de vestlige lande er blevet tydeligere. Hvad, der karakteriserer og definerer dansk identitet, er konstant til debat i medierne.

Syv kunstmuseer og en række danske og internationale samtidskunst-nere sætter i udstillingsprojektet Herfra hvor vi står fokus på national identitet. Resultatet bliver syv markante udstillinger, der markerer 800-året for Dannebrogs fald i 2019, og samtidig danner optakt til 100 års markeringen for Genforeningen i 2020. Visionen for projektet er, at kunsten som kontrast til et polariseret debatklima kan bidrage med et anderledes blik, undren og nye perspektiver.

Udstillingerne viser både ældre kunst og helt nye værker; fra guld-alderens nationalromantiske skildringer til den grænsesøgende samtidskunsts undersøgelser af og kritiske stillingtagen til de nationale myter og til tiden i dag. Udstillingerne er ikke partipolitiske. Det er projektets udgangspunkt, at samtidskunsten har potentiale til at inspirere og udfordre både det enkelte menneske og de almen-gyldige udfordringer, vi konfronteres med som samfund.

At Randers Kunstmuseum, the anniversary is marked by an exhibition of flags in art from the 1960s onwards, including Sven Dalsgaard (DK), Poul Gernes (DK), Claus Carstensen (DK), Gudrun Hasle (DK), Hessel-holdt & Mejlvang (DK), John Gerrard (IE), Ai Weiwei (CN), and others. Horsens Kunstmuseum applies a broad view on national identity with installations and performances by Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK/RP). The Museum of Religious Art presents a major solo exhibi-tion featuring Jens Haaning (DK). Haaning has worked with national identity for a number of years in both a national and an international context. Glasmuseet Ebeltoft collaborates with the British artist Erin Dickson (GB), whose exhibition Chinese Whispers spotlights interper-sonal dialogue across borders. Holstebro Kunstmuseum presents an exhibition by Kirsten Astrup (DK) featuring video works and spatial installations examining the constructs influencing our present views of collectivity and the welfare state. At Skive Museum, Trine Sønder-gaard (DK) presents recent and old photographs of Danish headwear. The discussion on headwear in relation to national identity is currently very topical. Skovgaard Museet shows the exhibition Dannebrog – the Myth That Fell From Heaven with works of art from the mid-nine-teenth century until the present, representing the Dannebrog in various contexts.

It is the second time that the seven art museums collaborate on pro-viding a space for a topical debate on values. During the Aarhus 2017 – European Capital of Culture year, we focused attention on rethinking The Seven Deadly Sins in a present-day context. With the exhibition project From Where We Stand, our goal is to inspire dialogue and let art be the point of departure for a common dialogue on national iden-tity in a historical and contemporary, national and global perspective.

The publication features two articles providing a perspective on art and national identity. One by Karina Lykke Grand, associate profes-sor, Rasmus Kjærboe, postdoc, and Sine Krogh and Sally Schlosser Schmidt, both PhD students of the research group Art and the For-mation of National Identities, Aarhus University, and the other by Jens Tang Kristensen, postdoc, University of Copenhagen. Besides these, the publication contains introductions to the seven exhibitions, interviews with the participating artists, a poem by Mads Mygind, information about events, and much else. Warm thanks are due to the external writers and to the artists taking part. Thanks are also due to Sille Haahr-Asmuul, Asap Design, who is responsible for the graphic design of the magazine and the visual identity of the project, and to SprogBiz for translating the texts into English.

In our work to obtain the financial backing to realise the seven exhi-bitions and the accompanying educational material, we have met with unfailing support and exceptional generosity from a number of foundations and specially allocated funding: Aarhus 2017 – European Capital of Culture, the Central Denmark Region, Det Obelske Fami-liefond, Genforeningspuljen 2020, and the Danish Arts Foundation. For this, we are deeply grateful. Without your support, this project could never have been realised.

På Randers Kunstmuseum markeres jubilæet med en udstilling af flag i kunsten fra 1960’erne frem; fra Sven Dalsgaard (DK), Poul Gernes (DK), Claus Carstensen (DK) til Gudrun Hasle (DK), Hesselholdt & Mejlvang (DK), John Gerrard (IE), Ai Weiwei (CN) m.fl. På Horsens Kunstmuseum tages fat i et bredt syn på national identitet med installationer og performances af Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK/RP). På Museet for Religiøs Kunst præsenteres en større soloudstilling med Jens Haaning (DK). Haaning har arbejdet med national identitet over en længere årrække, både i en dansk og en international sammen-hæng. Glasmuseet Ebeltoft præsenterer den engelske kunstner, Erin Dickson (GB), der med projektet Chinese Whispers sætter fokus på dialog og udveksling af erfaringer mellem mennesker på tværs af landegrænser. På Holstebro Kunstmuseum vises en udstilling af Kirsten Astrup (DK) med videoværker og rumlige installationer, som undersøger de konstruktioner, der påvirker vores forestillinger om kollektivet og velfærdsstaten i dag. På Skive Museum præsenterer Trine Søndergaard (DK) nye og ældre fotografier af danske hoved-beklædninger. Diskussionen om hovedbeklædning i forhold til en national identitet er et stærkt aktuelt emne. På Skovgaard Museet vises udstillingen Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen med kunstværker fra midten af 1800-tallet og frem til i dag, der på forskel-lig vis repræsenterer Dannebrog.

Det er anden gang, de syv kunstmuseer i projektet arbejder sam-men om at skabe rum for en aktuel værdidebat. Under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 satte vi fokus på at gentænke De syv dødssynder i en nutidig optik. Med udstillingsprojektet Herfra hvor vi står er målet at inspirere til dialog og lade kunsten danne afsæt for en fælles samtale om national identitet i et perspektiv, der både er historisk og nutidigt, nationalt og globalt.

Magasinet indeholder to perspektiverende artikler om kunst og national identitet. Den ene ved forskningsgruppen Art and the for-mation of national identities ved lektor Karina Lykke Grand, postdoc. Rasmus Kjærboe og ph.d.-stipendiater Sine Krogh og Sally Schlosser Schmidt (Aarhus Universitet), den anden ved postdoc. Jens Tang Kristensen (Københavns Universitet). Derudover kan man læse introduktioner til de syv udstillinger, interviews med de deltagende kunstnere, et digt af Mads Mygind og meget andet. En stor tak til de eksterne forfattere og til kunstnerne, der har bidraget. En stor ind-sats er blevet ydet af Sille Haahr-Asmuul, Asap Design, der har stået for grafisk design af magasinet og projektets visuelle identitet, og til oversætter Charlotte Lund, SprogBiz.

I arbejdet med at skaffe det økonomiske grundlag for gennemførel-sen af projektet har vi mødt stor opbakning og enestående gene-røsitet fra en række fonde og puljer: Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Region Midtjylland, Det Obelske Familiefond, Genfor-eningspuljen 2020 og Statens Kunstfond. Vi er dybt taknemmelige. Uden jeres støtte havde det været umuligt at realisere projektet.

7 udstillinger om national identitet / 7 Exhibitions on National Identity

Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Skive MuseumSkovgaard Museet, Museet for Religiøs Kunst, Glasmuseet Ebeltoft

August 2019-marts 2020

God fornøjelse! / We hope you enjoy it!

Lise Jeppesen, mag.art. museumsdirektør, Randers Kunstmuseum ⁄ Anne-Mette Villumsen, mag.art. museumsleder, Skovgaard MuseetClaus Hagedorn-Olsen, mag.art. museumsleder, Horsens Kunstmuseum ⁄ Dan Mølgaard, museumsdirektør, Glasmuseet Ebeltoft

Anders Gaardboe Jensen, mag.art. museumsdirektør, Holstebro Kunstmuseum ⁄ Christine Løventoft, museumsleder, Museet for Religiøs KunstTilde Mønsted, museumsinspektør, Museum Salling (Skive Museum)

54 LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century ArtLANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

Examining nineteenth-century visual art will provide insights into how various ideas about Denmark were created and, in some cases, survived until the present. Opinions differed notably because the artists of the day painted different visions for Denmark, not neces-sarily the real Denmark. Besides, art was often politically motivated, since it portrayed the competing visions held by changing rulers and influencers in respect of the Danish nation – and shared by the ar tists. Let us therefore step back in time and examine four distinc-tive features and ‘bones of contention’ associated with the image of Denmark: nature, the people, the flag, and the boundaries by looking at four representative paintings.

THE LANDSCAPEIn the nineteenth century, Denmark was often represented via landscape pictures, usually in the form of meadows and fields with lush woodland views, of hills and valleys gently falling. But was this actually a true representation of Denmark? Towards the close of the nineteenth century, there was, in fact, a considerable shortage of timber and the loss of the Danish navy in 1807 made it even more

den skildrede de konkurrerende visioner, skiftende magthavere og influenter havde for det danske land – og som kunstnerne delte. Vi skruer nu tiden tilbage og undersøger fire markører og stridspunkter for billedet af Danmark; naturen, folket, flaget og grænsen, ved at se på fire repræsentative malerier.

LANDSKABETDanmark blev i 1800-tallet ofte repræsenteret via landskabsbille-der, og ofte som enge og marker med rige skovpartier, der bugter sig i bakke og dal. Men så det danske landskab sådan ud? Frem mod 1800-tallet var der faktisk stor tømmermangel, og tabet af den danske flåde i 1807 gjorde behovet for adgang til skov endnu mere presserende. Det samlede skovområde i Danmark er i dag 14-15% af landets areal, men omkring 1800 var det helt nede på 3-4%. Der var brug for skovrejsning, og en lov i 1805 fredede det, der var tilbage, og fik dermed effektiv betydning for landskabets udseende. Først årtier

LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunstLANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst

Landscape, People, Flags, and BordersThe Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

’Herfra, hvor vi står, kan vi se os omkring – til alle sider […] Det foran-drer sig i alle tider’ (From where we stand, we can look – all around […] It’s forever changing.)

Thus sang the duo Skousen & Ingemann in the 1970s about having a cer-tain perspective on life. They did that with the knowledge that much had changed up through history. Seven art exhibitions on national identity with the common title From Where We Stand address how Denmark, its people, and our perception of belonging to a country, a region, or a European community certainly have been forever changing.

We often use the phrase that a picture is worth a thousand words. In the nineteenth century, art contributed to setting the agenda as it influenced the public and informed conceptions on national identity; many artists did this so effectively that their works have become iconic embodiments of the very idea of a Danish national identity. What were the motifs in the nineteenth-century that influenced the Danes then and continue to do so today? This is the question we wish to address from an art historical perspective.

Looking out – from the top of a hill in Denmark – we will probably see both land and sea. And a lovely land, at that: ‘its hills and valleys gently fall’, as Adam Oehlenschläger wrote in 1819 in what later became Denmark’s national anthem. Over the next decades, Danish visual artists offered their ideas on how to transform this lovely land into images. The following four motifs became imperative in the struggle for a common Danish identity: the characteristic landscape of the homeland, its people, the Danish flag, and the boundaries.

Nevertheless, far from all ideas to promulgate an ’image of Denmark’ would later be remembered. Powerful nineteenth-century art critics and museum people made sure that certain artists were profiled while others were forgotten. In the mid-nineteenth century, a conflict zone arose between two groups: the nationally-minded artists, distrustful of foreign influence on the one hand and, on the other, a group of artists with a European outlook, who travelled and painted abroad. Today, many of the European-inspired paintings by Danish artists are stashed away in museum storerooms while those by the nationally-inspired artists adorn the walls of gallery spaces.

”Herfra, hvor vi står, kan vi se os omkring – til alle sider […] Det foran-drer sig i alle tider.”

Således sang Skousen & Ingemann i 1970’erne om det at have udsyn og perspektiv på livet. De sang også med en bevidsthed om, at meget har forandret sig gennem historien. Syv kunstudstillinger om national identitet med fællestitlen Herfra hvor vi står sætter fokus på, hvordan Danmark, folket og vores opfattelse af at høre til i et land, en egn eller et europæisk fællesskab netop har ændret sig til alle tider.

Vi bruger ofte vendingen, at billeder kan sige mere end 1000 ord. I 1800-tallet var kunsten med til at sætte dagsorden, for kunsten påvir-kede sit publikum og prægede forestillinger om national identitet; og mange af kunstnerne gjorde det så effektivt, at deres værker er blevet ikoner for danskhed. Men hvilken type motiver fra 1800-tallet påvir-kede danskerne dengang og nu? Det har vi sat os for at undersøge i et kunsthistorisk perspektiv.

Ser vi os omkring – fra eksempelvis en høj bakketop i Danmark – vil vi sandsynligvis kunne se både land og vand. Og tilmed et yndigt land, der bugter sig i bakke og dal, som Adam Oehlenschläger digtede om i 1819 i det, der siden blev Danmarks nationalsang. I årtierne, der fulgte, kom danske billedkunstnere med deres bud på, hvordan dette yndige land skulle omsættes til billeder. Følgende fire motiver kom til at blive udslagsgivende i kampen om en fælles danskhed: Fædrelandets sær-egne landskab, folket, det danske flag og grænserne for landet.

Langt fra alle bud på ”billedet af Danmark” endte dog med at blive husket. Magtfulde kunstkritikere og museumsfolk fra 1800-tallet sørgede for, at nogle kunstnere blev profilerede, mens andre blev glemt. I midten af 1800-tallet opstod en særlig konfliktzone mellem to grupper: På den ene side stod de nationalt sindede kunstnere, der var mistroiske over for udenlandsk indflydelse, og på den anden side en gruppe af kunstnere med et europæisk udsyn, som rejste og malede internationalt. I dag er mange af de europæisk inspirerede malerier af danske kunstnere gemt bort i museernes magasiner, mens de natio-nales malerier er fremme i udstillingssalene.

Ved at se på billedkunsten fra 1800-tallet får vi således indblik i, hvor-dan en række forestillinger om Danmark skabtes, og i nogle tilfælde er overlevet til i dag. Vandene delte sig især, fordi datidens kunstnere malede forskelligartede visioner for Danmark, ikke nødvendigvis vir-kelighedens Danmark. Kunsten var tilmed ofte politisk motiveret, idet

Landskab, folk, flag og grænserDa Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunstAf / by lektor Karina Lykke Grand, postdoc. Rasmus Kjærboe, ph.d.-stipendiat Sine Krogh og ph.d.-stipendiat Sally Schlosser Schmidt, Aarhus Universitet / Aarhus University

P.C. Skovgaard (1817-75): Parti af Delhoved Skov ved Skarre Sø, 1847 Olie på lærred/Oil on canvas, 132 x 190 cm SMK - Statens Museum for Kunst, København/ SMK National Gallery of Denmark, Copenhagen

76

pressing to have access to woodlands. The total forested area in Denmark now constitutes 14-15 per cent of the total area whereas, around 1800, that figure was as low as 3-4 per cent. There was a need for afforestation and a law adopted in 1805 henceforth protected what was left, thus effectively impacting the appearance of the landscape. Not until decades later was the afforestation underway in earnest, but the shortage of timber never figured as a motif for the artists. Instead, they chose landscape types which provided the ’best’ image of Denmark, i.e. lots of trees.

Some artists portrayed oak forests and others portrayed the beech forests. Remarkably, no Danish artists painted the numerous conife-rous woodlands established with the Forestry Act in 1805, nor did birch trees figure much in art.

P.C. Skovgaard (1817–1875) was among the artists who charged the beech forest with national importance. The emergence of the young beech forests in the 1840s resulting from the new plantings earlier became a symbol of the dawning national liberal movement strug-gling for the abolition of absolute monarchy and the privileges of aristocracy. Contrary to this, the remaining old oaks were associated with royal power and conservative views. Skovgaard did numerous paintings featuring erect beech forests bathed in sunshine with the

senere begyndte skovene virkelig at vokse, men manglen på træ var aldrig en del af kunstnernes billeder. De udvalgte i stedet de natur-typer, som gav det ”bedste” billede af Danmark, og det inkluderede masser af træer.

Nogle kunstnere skildrede egeskove, mens andre skildrede bøgesko-vene. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen danske kunstnere malede de mange nåletræsplantager, der blev etableret med skovloven i 1805, og birketræer sås næsten heller ikke i kunsten.

En af de kunstnere, der gav bøgeskoven national betydning, var P.C. Skovgaard (1817-1875). Fremkomsten af de unge bøgeskove, der i 1840’erne var resultatet af de nye tilplantninger tidligere i århundre-det, blev et symbol på den spirende nationalliberale bevægelse, der kæmpede for afskaffelse af enevælden og adelens privilegier. I mod-sætning hertil blev de tilbageblevne ældre egetræer forbundet med kongemagten og konservative synspunkter. Skovgaard skabte talrige malerier med ranke bøgeskove i solskin og lejlighedsvist knækkede egetræer i skovens skygge, der altså havde et politisk sigte.

Mange af tidens kunstnere sympatiserede med de nationalliberale, som bl.a. ønskede en fri forfatning og en dansk nation uden Holsten. Flere af kunstnerne havde tilmed politikerne som venner og kunst-

odd broken oak trees relegated to the shadowy areas of the forest, thus conveying a specific political aim.

Many contemporary artists sympathised with the national libe-rals who, for example, wanted a parliamentary constitution and a Danish nation excluding the duchy Holstein. Several artists even had politicians as friends and patrons. D.G. Monrad and Orla Lehmann were leading national liberal figures and both accumulated large collections of contemporary art, expressing their particular visions for Denmark. Skovgaard’s landscape painting, therefore, should not be understood as a realistic rendering of a walk in the woods, but rather an image of the kind of Denmark, artists and politicians hoped to create.

In the 1840s, conflict was brewing between Denmark and the Ger-man nationalists in the duchies of Schleswig and Holstein. Since German artists often painted dark coniferous woods in a Romantic setting, national liberal Danes would create a contrast to German nature by using certain forest motifs and a different light. Birch trees were widespread in Norwegian and Swedish art and, since the oak symbolised royal power, it was left to the beech tree to symbolise the future national liberal Denmark. Not only Skovgaard but many other artists from this period painted monocultural woods with a singular dominating specimen of tree. The Danish forests proba-bly never looked like that – but the images conveyed the intended symbolic meaning and gave the symbolism more edge (the collec-tion at the Skovgaard Museum contains numerous examples of this national liberal landscape symbolism).

Skovgaard’s picture was painted one year before the demise of the absolute monarchy and during the period leading up to the intro-duction of constitutional monarchy, national liberal townspeople sought to gain support from the country people. Not surprisingly, country people also became a new important political motif for the natio nally-minded artists.

THE PEOPLEIn practice, the constitution adopted in 1849 embraced all Danes, although only men over the age of thirty and living in their own house could vote. But in a symbolic sense, the idea of one collective Danish nation with an ancient history and an authentic culture became of decisive importance. For power and legitimacy were assigned to the national parliament by the entire nation. The ideas of early demo-cracy and national identity also found expression in cultural life – as they did across the major part of Europe at this time.

Christen Dalsgaard (1824–1907) frequented the same political circles as other nationally-minded artists and was influenced by contemporary ideals of creating a distinctly national art, different from German and French art, for example. Dalsgaard’s ambitions took form in his paintings of country people from various regions of Denmark. Country people are seen, for example, in his painting from 1857 with the long title: En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse (An Artilleryman from Morsø on Leave and His Young Sister Surprise Old Friends at Salling at Work in an Outhouse Repairing a Fish Trap). The motif was in keeping with

mæcener. D.G. Monrad og Orla Lehmann var ledende skikkelser blandt de nationalliberale, og begge opbyggede store samlinger af tidens kunst, der udtrykte netop deres visioner for Danmark. Land-skabsmaleriet af Skovgaard skal derfor ikke forstås som en realistisk gengivelse af en tur i skoven, men derimod som et billede på dét Danmark, kunstnere og politikere håbede, de kunne skabe.

I 1840’erne trak det op til konflikt mellem Danmark og de tyske natio-nalister i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Da tyske kunstnere ofte malede mørke nåletræsskove i romantisk stemning, skabte national liberale danskere et modbillede på tysk natur med andre skovmotiver og belysningsmåder. Birken var udbredt i norsk og svensk kunst, og egetræet var jo symbol på kongemagten, så bøgen stod tilbage som symbol på det fremtidige, nationalliberale Danmark. Ikke kun Skovgaard, men mange andre af periodens kunstnere, malede monokulturelle skove med én dominerende træsort. Sådan så de danske skove nok ikke ud – men det gjorde budskabet slagkraftigt og symbolikken tydeligere (Skovgaard Museets samling har mange eksempler på denne nationalliberale landskabelige symbolik).

Skovgaards billede blev malet året før enevældens fald, og netop i årene omkring indførslen af det konstitutionelle monarki søgte de nationalliberale byboere at vinde opbakning fra landbefolkningen. Ikke overraskende blev folket fra landet samtidig et nyt politisk vigtigt motiv for de nationalt sindede kunstnere.

FOLKET I praksis fik alle danskerne en grundlov i 1849, selvom den kun gav stemmeret til mænd over 30 år, der boede i egen bolig. Men i mere symbolsk forstand havde idéen om et samlet dansk folk med dets lange historie og autentiske kultur en afgørende betydning. Det natio-nale parlament fik nemlig magt og legitimitet fra hele folket. Tankerne om folkeligt demokrati og national identitet kom også til udtryk i kul-turlivet – hvilket var tilfældet over det meste af Europa i disse år.

Christen Dalsgaard (1824-1907) kom i de samme politiske kredse som andre nationalt sindede kunstnere og var præget af tidens idealer om at skabe en særlig national kunst, der skilte sig ud fra bl.a. tysk og fransk kunst. Dalsgaards ambitioner tog form i hans malerier af land-befolkningen fra forskellige egne af Danmark. Folket ses eksempelvis i hans maleri fra 1857 med den lange titel: En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse. Motivet var i tråd med en forestilling om at skabe en særlig dansk kunst ved at rejse ud i landet og dokumentere folkelivet; i dette tilfælde endda i det fjerne og for københavnere nærmest eksotiske Jylland.

Maleriet blev da også straks købt af Selskabet for nordisk Konst, der var stiftet af kunsthistorikeren Høyen, Lehmann og andre national-liberale. Billedet er smådramatisk med mandens og kvindens blikke stift rettet mod hinanden. Et glædeligt gensyn? Ordet ”hjemforlovet” betyder dog blot, at soldaten har fået orlov. Imellem de to hoved-personer står den yngre søster med ryggen til, og i baggrunden kan vi ane to gamle venner. Trods blikket mellem de to voksne, er det især søsterens smukke hovedbeklædning, der træder frem. Billedet er en dramatisk levendegørelse af ”livet på landet”, og lokalkolorit i form af festlige dragter gør det mere autentisk.

Christen Dalsgaard (1824-1907): En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse, 1857. Olie på lærred/Oil on canvas, 92,6 x 115,8 cm ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aarhus/ARoS Museum of Modern Art, Aarhus Foto/Photo: Ole Hein Pedersen

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century ArtLANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art


8

a vision about creating art that was distinctly Danish by visiting the countryside and documenting rural life; in this case in the distant and, to Copenhageners, almost exotic Jutland.

Indeed, the painting was immediately acquired by Selskabet for nordisk Konst (the Society of Scandinavian Art), founded by the art historian Høyen along with Lehmann and other national liberals. The picture has its own quiet drama with the man and the woman staring fixedly at one another. A happy reunion? The young sister stands between the two protagonists, her back turned to the viewer and, in the background, we glimpse two old friends. Despite the interchange of gazes between the two main characters, it is the sister’s handsome headwear that particularly stands out. The picture is an evocation of ’life in the country’ and local colour, in the form of festive costumes, further enhances its authenticity.

Dalsgaard’s detailed rendition of the fine lacework in the girl’s headwear and shawl shows an intention to unearth the true and the truly national which, notably, was preserved in local costumes. The motif is from the Salling area in northern Jutland and shares a geographical kinship with Museum Salling – the girl’s headwear thus forming an antecedent for the regional costumes photographed and shown by the artist Trine Søn-dergaard at Skive Museum as part of this exhibition project.

THE FLAG The interest in discovering a truly indigenous population included practically the entire Danish history as far back as the barrows that the painters set out to paint. The past was also used as a backdrop for a new and strong nation when, in 1851, the German-Polish painter Elisabeth Jerichau Baumann (1819–1881) showed the impressive paint-ing Danmark (Denmark), featuring a shield-maiden ready for battle.

Jerichau Baumann was a cosmopolitan who married the Danish sculptor J.A. Jerichau and went to live in Copenhagen in 1848. As a newcomer, she belonged to the group of artists who were regarded as foreign by those of a patriotic disposition. In spite of several attempts at painting highly national motifs, she was rejected by the national liberals who dominated cultural life. In her painting Danmark, she portrays the Danish realm as a strawberry blond woman in a non-descript local costume who, adorned with Viking jewellery and hold-ing a Viking sword, faces her future carrying Dannebrog, the Danish flag. Cornfields and the sea reflect the agricultural seafaring nation, but the real theme of the painting was the victory over Schleswig and Holstein in the civil war in 1850.

With this picture, the artist thus hoped to be accepted as Danish by professing her love of her new home country. The position of the flag played a vital role here, since Jerichau Baumann was one of the first artists to give the Dannebrog such a prominent role in a painting. In this way, the artist created a vision about a proud country capable of defending itself against the enemy although she belonged to the ‘wrong’ faction.

Earlier, the Dannebrog symbolised royal power and hence only the king and the state were permitted to fly the flag. But during the nine-teenth century, townsfolk adopted the flag and after the fall of the absolute monarchy, efforts were put into making it the Danish peo-

Dalsgaards detaljerede gengivelse af de fine blonder i pigens hovedklæde og sjal viser et ønske om at finde det sande og folkelige, der bl.a. var bevaret i de lokale klædedragter. Motivet er fra Salling- egnen og deler geografisk slægtskab med Museum Salling – og pigens hovedbeklædning danner dermed forhistorie for de egnsdragter, kunstneren Trine Søndergaard fotograferer og udstiller på Skive Museum som en del af nærværende udstillingsprojekt.

FLAGET Interessen for at finde et oprindeligt folk omfattede stort set hele den danske fortid og kunne strække sig tilbage til de gravhøje, som 1800-tallets malere drog ud for at male. Fortiden blev også brugt til at spejle den nye og stærke nation, da den tysk-polske maler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) i 1851 udstillede det markante maleri Danmark, som viste en kampklar skjoldmø.

Jerichau Baumann var en kosmopolit, der blev gift med den danske billedhugger J.A. Jerichau og slog sig ned i København i 1848. Som tilflytter tilhørte hun den fløj af kunstnere, der blev betragtet som fremmede af de nationalt sindede. Trods adskillige forsøg på at male stærkt nationale motiver blev hun afvist af de nationalliberale, der dominerede kulturlivet. I maleriet Danmark viser hun det danske rige som en rødblond kvinde i en ikke nærmere bestemt egnsdragt, der, prydet med vikingesmykker og et oldtidssværd i hånden, går frem-tiden i møde med Dannebrog i hånden. Kornmark og hav reflekterer landbrugslandet og søfartsnationen, men det var sejren over Slesvig og Holsten i 1850, som var maleriets reelle tema.

Kunstneren håbede med dette billede at blive accepteret som dansk ved at vise sin kærlighed til sit nye fædreland. Her spillede place-ring en af flaget en vigtig rolle, for Jerichau Baumann var blandt de første kunstnere, der gav Dannebrog en så fremtrædende rolle i et maleri. Dermed skabte hun en vision om et stolt land, der kunne for-svare sig mod fjenden, selvom hun tilhørte den ”forkerte” fløj.

Tidligere symboliserede Dannebrog kongemagten, og det var derfor kun staten og kongen, der måtte flage. Men i løbet af 1800-tallet tog byernes borgere flaget til sig, og efter enevældens fald blev der arbej-det på at gøre det til det danske folks flag. Snart blev det anvendt til at fejre nationale begivenheder, som da danske tropper under krigen i 1849 rejste til hovedstaden, hvor der var pyntet med kongeflag og splitflag. Faktisk blev det først i 1854 tilladt at flage privat, og netop denne flagtradition kender vi i dag, hvor vi gerne fejrer fødselsdage, hjemkomster og sportssejre med Dannebrog. Op til afstemningen og genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i 1920 blev flaget det helt centrale symbol, der på én gang stod for folk, nation og iden-titet. Flaget var, og er, derfor med til at definere landets grænser.

LANDETS GRÆNSERI 1800-tallet forandrede Danmark sig meget, både geopolitisk og i for-hold til opfattelsen af nationen. Nye grænser blev sat, da Norge løsrev sig i 1814, og et sviende krigsnederlag 50 år senere gjorde Danmark til en endnu mindre stat med en ny grænse ved Kongeåen. I 1920 rykkede grænsen som nævnt sydpå til Kruså, hvor den nu har været i 100 år. Vi tænker måske ikke over det i hverdagen, men landegrænser har altid været til forhandling. Og de fleste grænser er ikke markerede ved mure, bomme eller voldværk.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881): Danmark (museumstitel: Moder Danmark), 1851 Olie på lærred/Oil on canvas, 149 x 119 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København/Copenhagen Foto/Photo: Ole Haupt

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst

1110

seas, and a flying Dannebrog. Nonetheless, this is essentially a narra-tive created by visual artists in the mid-nineteenth century. Perhaps the visual Danish narrative would have been different if the outcome of the struggle to identify the appropriate Danish national feeling in art had favoured the artists with the European outlook. The question is whether the time might not be right to embrace a more diverse image of the Denmark of our past and thus begin a dialogue with the outside world as many of the painters did already in the nineteenth century?

The seven exhibitions forming part of From Where We Stand seek to examine the complexity in how and where national boundaries engage with a global outlook – and not least what we can learn from the world outside of Denmark, which people tried to shield them-selves from after the defeat in 1864.

agenda wanted a unified Denmark focusing on its landscape and people. They did not believe the people to acquire the same sense of ownership regarding the navy or the royal castles. Thus, the popular marine motifs were first given bad publicity – and later an ever dimi-nishing space in the art museums.

THE TRUE PICTURE OF THE NATION?In the latter half of the nineteenth century, a frequent topic for discus-sion was whether the artists permitted to portray the nation should be those favouring a national or those favouring a European outlook. The latter group lost out and they were gradually regarded as having an alien and non-Danish style, and eventually many were forgotten.Today, we easily recognise the pictures we believe depict Denmark: the wind sweeping through a cornfield, a beech forest, the Danish

Danmarks territorielle grænser eksisterer eksempelvis primært til havs uden synlige markører. I 1800-tallet skildrede kunstnerne ofte snitfladerne mellem land og vand via kyststrækninger og billeder af landets sunde, fjorde og bælter. Andre malede det store hav, hvor der var udsyn til en større verden. Danmark var (og er) en stærk søfarts- og handelsnation, og landets mange havnebyer har haft afgørende økonomisk betydning for udvikling og internationale forbindelser.

I 1800-tallet blev mange marinemalere sendt ud med den danske flåde for at skildre ekspeditionsrejser og håndhævelsen af suveræni-tet ved de bilande og kolonier, som Danmark engang besad: Grønland, Færøerne og Island på den nordlige halvkugle og De Vestindiske Øer i Caribien samt handelsstationerne mod syd og øst i Ghana og Indien.

På Øresund, mellem Danmark og Sverige, har Anton Melbye (1818-1875) malet den danske kyst med Kronborg Slot i baggrunden. Vi er altså på grænsen til et Danmark, som vi ser udefra. I dag regnes slottet for et nationalt arkitektonisk symbol, men i midten af 1800-tallet repræsen-terede Kronborg enevælden. De nationalliberale så derfor ikke slottet som et fællesskabende symbol for det nye demokratiske Danmark. Melbyes maleriske blik ind mod land blev i 1862 vurderet til ikke at være ”dansk nok” af den hjemlige kunstkritik, som var domineret af de nationalliberale. Hans stemningsfulde belysning af havet og kysten mindede desuden for meget om tysk kunst, og hans marinemalerier var malet i en international stil. 1800-tallets konger havde imidlertid en smag, der var udpræget europæisk, og hoffet var ofte købere af billeder som Melbyes.

Efter indførslen af det konstitutionelle monarki i 1849 blev de mari-time fortællinger, der afspejlede en kongestyret søfartsnation, langt mindre populære. De nationalliberale, der nu satte den kulturelle dagsorden, ønskede at samle Danmark om landskabet og folket. Og de mente ikke, at folket kunne føle ejerskab til flåden eller kongens slotte. Dermed fik de populære marinemotiver først dårlig omtale – og siden mindre og mindre plads på kunstmuseerne.

DET RIGTIGE BILLEDE AF NATIONEN?I sidste halvdel af 1800-tallet blev det ofte diskuteret, hvorvidt det var de nationalt sindede kunstnere eller de europæisk sindede kunst-nere, der skulle have lov til at afbilde nationen. Den sidste gruppe tabte kampen. Efterhånden blev de anset for at være fremmede og udanske i deres stil, og siden hen blev mange glemt.

I dag nikker vi gerne genkendende til de billeder, vi synes viser Dan-mark: Den bølgende kornmark, bøgeskoven, det danske hav og et vajende Dannebrog. Men her er faktisk tale om en fortælling skabt af billedkunstnere i midten af 1800-tallet. Og den visuelle fortælling havde måske set anderledes ud, hvis slaget om den rette danskhed i kunsten var faldet ud til de europæisk sindede kunstneres fordel. Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at favne et mere mangfoldigt danmarksbillede af vores fortid og dermed gå i dialog med det glo-bale udsyn, som en række af malerne allerede gjorde det i 1800-tallet?

De syv udstillinger under Herfra hvor vi står undersøger netop kom-pleksiteten i, hvordan og hvor de nationale grænser går i dialog med et globalt udsyn – og ikke mindst hvad, vi kan lære af den verden uden for Danmarks grænser, som man skærmede sig mod efter krigsnederlaget i 1864.

Anton Melbye (1818-1875): I Øresund ud for slottet Kronborg, 1862 Olie på lærred/Oil on canvas, 71 x 108 cm Privatsamling/Private Collection, Hamborg/Hamburg

ple’s flag. Soon, it was used for celebrating national events, as when Danish troops, during the 1849 war, travelled to the capital which was decorated with royal and swallow-tail flags. In actual fact, not until 1854 was private flag-flying allowed and this is indeed the tradi-tion, we use today when we celebrate birthdays, homecomings, and sports victories by hoisting the Dannebrog. During the time leading up to the referendum and reunification of Southern Jutland (the northern part of Schleswig) and Denmark in 1920, the flag became the central symbol which, at one and the same time, represented the people, the nation, and their identity. The flag was, and remains, instrumental in defining the national borders.

NATIONAL BORDERSDuring the nineteenth century, Denmark underwent great changes, both in a geopolitical sense and in the perception of the nation. New borders were drawn when Norway seceded from Denmark in 1814 and, fifty years later, a crushing defeat reduced the state of Denmark further with the border moving as far north as the river Kongeåen with the loss of Schleswig. In 1920, the border was once again moved south to the town of Kruså where it has now remained for a hundred years. We might not generally give it much thought, but borders have always been up for negotiation and the majority of borders are not marked by walls, barriers, or earthworks.

Denmark’s territorial borders, for example, are primarily at sea with-out visible demarcations. In the nineteenth century, artists often portrayed the interfaces between land and sea via coastal stretches and pictures of the nation’s sounds, fjords, and belts. Others painted the great expanse of sea, affording visions of a wider world. Denmark was (and still is) a strong seafaring and trading nation and its num-erous port cities have decisively influenced financial developments and international contact.

During the nineteenth century, many marine artists were sent out with the Danish navy to document expeditions and the enforcement of sovereignty in the dependencies and colonies once held by Den-mark: Greenland, the Faroes, and Iceland in the northern hemisphere, the West Indies in the Caribbean, and the trading stations in the south and east of Ghana and India, respectively.

Anton Melbye (1818–1875) has painted the Danish coast with Kronborg Castle in the background from Øresund between Denmark and Swe-den. On the threshold of a Danish border seen from the outside, that is. Today, the castle is regarded as a national architectural symbol, but in the mid-nineteenth century, Kronborg represented absolute monar-chy. The national liberals, therefore, did not regard the castle as a unify-ing symbol of the new democratic Denmark. In 1862, Melbye’s painterly perspective on the coast was not deemed ’sufficiently Danish’ by national liberal critics in Copenhagen. Moreover, his evocative illumina-tion of the sea and coastline was a little too reminiscent of German art and his marine paintings were painted in an international style. Never-theless, the nineteenth-century kings had a distinctly European taste and the court frequently purchased pictures like those by Melbye.

After the introduction of constitutional monarchy in 1849, the mari-time narratives reflecting a seafaring nation governed by a monarch diminished in popularity. The national liberals now setting the cultural

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century ArtLANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art


FLAG - objekt, ikon, symbolFLAG - object, icon, symbol

MIKKEL CARL (DK), CLAUS CARSTENSEN (DK), ISMAR CIRKINAGIC (BA/DK), SVEN DALSGAARD (DK), GARDAR EIDE EINARSSON (NO), JEANNETTE EHLERS (DK), THIERRY GEOFFROY/COLONEL (FR/DK), POUL GERNES (DK), JOHN GERRARD (IE), GUDRUN HASLE (DK), HESSELHOLDT & MEJLVANG (DK), PETER HOLST HENCKEL (DK), SUPERFLEX (DK), LARS VON TRIER (DK), AI WEIWEI (CN) M.FL.

Randers Kunstmuseum markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog, med udstillingen FLAG - objekt, ikon, symbol, hvor vi sætter fokus på flaget som omstridt symbol og konkret element i kunsten fra 1960 frem til i dag. Udstillingen kan opleves både på kunstmuseet og i byens rum. Den præsenterer blandt andre Sven Dalsgaards (1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, samt den kinesiske kunstner Ai Weiweis (1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme på tværs af nationale grænser.

Moderne visuelle fortolkninger og fortællinger om det historiske og kulturelle symbol, der indgår i den offentlige fortælling om os selv og vores nationalitet, præsenteres i udstillingen. Hvad betyder flaget for vores nationale identitet i dag? Og hvordan anvendes flaget som markør på tværs af nationale landegrænser? Formålet med udstillingen er at undersøge flaget som billede, objekt og symbol i kunsten, hvor flagets traditionelle, territoriale, miljø-, race- eller kønsmæssige afgrænsninger udfordres.

With the exhibition FLAG - object, icon, symbol Randers Kunstmuseum marks the octocentenary of the legend about the world’s oldest national flag, Dannebrog, spotlighting the flag as a controversial symbol and concrete element in art from 1960 until the present. The exhibition can be experienced both in the art museum and in public spaces around the city and features a selection of the ‘Dannebrog works’ by Sven Dalsgaard (1914–1999) which caused a scandal in Paris in 1967, along with recent political flag works by the Chinese artist Ai Weiwei (1957) thematising the current cross-border wave of refugees.

The exhibition presents modern visual interpretations of this historical and cultural symbol, an integral part of the official narrative about ourselves and our nationality. What significance does the flag have for our national identity today? How is the flag used as a marker across national borders? The purpose of the exhibition is to examine the flag as an image, an object, and a symbol in art where its traditional, territorial, environmental, race-, or gender-related limitations are questioned.

Ai Weiwei: Flag skabt i anledning af 70-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, 2018/Flag to celebrate the 70th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, 2018. Foto/Photo: Camilla Greenwell

RANDERS KUNSTMUSEUM10. august 2019 – 12. januar 2020

Udstillingen er venligst støttet af/The exhibition is kindly supported by Statens Kunstfond/The Royal Danish Art FoundationRanders Festuge 2019

1514 RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - objekt, ikon, symbol

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol


HESSELHOLDT & MEJLVANG

— om flaget i deres kunstneriske produktion The flag has been a cornerstone in our artistic practice since 2005

when we first witnessed the Danish flag being burned in the Middle East during the Muhammad cartoon crisis. To us, this marked the beginning of what would become a long-lasting obsession with flags.

We consider flags a symbol of national coherence, for better or for worse. National identity provides a common ground, but it’s never far off being a glorification of one’s own qualities and a blindness to those of others. As we’ve seen, nationalism and its cousin patrio-tism have been the root cause of great conflicts and wars in the world and are, to an increasing extent, factors that we need to take into account if we are to avoid past mistakes. These topics have never ceased to fascinate us during our twenty years of collabora-tive practice.

The national flag is basically excluding and delimiting; parameters such as skin colour, origin, place of residence, mobility, and econo-mic capacity are decisive in determining whether one is allowed to enjoy the protection afforded by a flag.

We’ve done flag works which examine both the ruling world order and hierarchies. But we’re also interested in doing alternative flags, nationless flags capable of accommodating different kinds of inclu-sive communities where everyone is welcome, celebrating diversity rather than the monoculture associated with national flags. We imagine communities based on different values, perhaps Utopian and idealised, capable of providing inspiration and experimental ideas for a wholly different world. The way the territories of our planet are distributed at present is entirely due to human actions and historical incidents, but the nation states are forever being negotia-ted and changed over time. National borders will always be a mere snapshot, a construction, and it’s possible, therefore, to change or even dissolve them.

Nevertheless, we think that flags flying in the wind are beautiful, as are all the strong emotions that they evoke in people.

Hesselholdt & Mejlvang (1974/1976) is a Danish artist duo; the two artists graduated

from the Royal Danish Academy of Fine Arts in 2006.

Flaget har været en hjørnesten i vores kunstneriske praksis siden 2005, hvor vi for første gang så det danske flag blive brændt i Mellemøsten under Muhammedkrisen. Det blev startskuddet for os til en langvarig besættelse af flag.

Flag er for os et symbol på den nationale sammenhængskraft på godt og ondt. Den nationale identitet giver et fællesskab, men ligger også snublende tæt på forherligelse af egne egenskaber og en blindhed for andres. Nationalisme og begrebets broder, patrio-tisme, har som bekendt skabt store konflikter og krige i verden og er i stigende grad en faktor, vi er nødt til at forholde os til for at undgå fortidens fejltagelser. Disse emner har interesseret os kontinuerligt gennem hele vores 20-årige kollaborative praksis.

Nationalflaget er grundlæggende ekskluderende og afgrænsende; parametre som hudfarve, herkomst, bopæl, mobilitet og økonomisk formåen er afgørende for, om man kan accepteres under et flags beskyttende vinger.

Vi har lavet flagværker, som undersøger den herskende verdensor-den og hierarkier. Men det interesserer os også at lave alternative flag, nationsløse flag, som kan rumme anderledes inkluderende fæl-lesskaber, hvor alle er velkomne, og hvor diversitet fejres, frem for den monokultur, som associeres med nationalflaget. Vi forestiller os fællesskaber, som bygges på andre værdier, måske utopiske og idealiserede, som kan fungere som inspiration og tankeeksperimen-ter omkring en helt anderledes verden. Den måde, vores planets territorier er fordelt på i dag, skyldes menneskelige handlinger og historiske tildragelser, men nationalstaterne er i en evig forhandling og forandring over tid. Landegrænser vil til enhver tid være et øje-bliksbillede, en konstruktion, og de er derfor også mulige at ændre på, endda at opløse.

Vi synes derudover, at flag er smukke, når de blafrer i vinden, og at der er noget smukt i alle de stærke følelser, folk nærer for dem.

Hesselholdt & Mejlvang (1974/1976) er en dansk kunstnergruppe, som er uddannet fra

Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Hesselholdt & Mejlvang: Native, Exotic, Normal/Circle of Flags Native, Exotic, Normal/Circle of Flags, 2016 12 flagstænger. 12 flag/12 flag poles. 12 flags Farvet fiberglas og polyester/Coloured fibreglass and polyester Foto/Photo: Lone Eriksen

1716

10. AUGUST 2019 – 12. JANUAR 2020Randers KunstmuseumStemannsgade 2. 2.8900 RandersTel 8642 2922 www.randerskunstmuseum.dk

Åbningstider / Opening hours

10-16, tirsdag-søndag 10-20, sidste onsdag i månedenTuesday-Sunday: 10–16Last Wednesday of the month: 10–20

I think of peasants and commoners.I think of avant-garde art.I think of Agnes Martin.I think of shooting stars, marine disasters, and fragile beauty.I think of pop art.I think of Jasper Johns.I think of handicrafts.I think of innocence.I think of national identity.I think of transience and lasting values.I think of inclusiveness and fear of the unknown.I think of iconography and symbolism.I think of tactility.I think of velvety dish cloths and harsh fights for values.I think of conceptual art.I think of ideology.I think of self-perception.I think of patriotism and xenophobia.I think of soccer caps, privet hedge suburbia, and the ability to say ‘rødgrød med fløde’.I think of broad-mindedness and border guards.I think of the term Danish Immigration Service.I think of the change in meaning from Dannebrog to being multicoloured as in ‘Dannebroget’.I think of Sven Dalsgaard and Poul Gernes.I think of the New Society and Christiania, and the Great Open-Mindedness.I think of washed-out colours and a needle penetrating fabric.I think of the arrogance of this Lilliput nation and the pole in the flesh.I think of the views across flat beaches and the beam in the eye.I think it’s so simple and so brilliant.I think it’s so provocative and so stimulating.I think unceasing torrents of thoughts.I think … that the dirty, ragged, and ambiguous flag is MY flag.And I wonder what that’s supposed to mean?

Lars Movin (1956) is a Danish writer and director of documentaries.

Jeg tænker på almue.Jeg tænker på avantgardekunst.Jeg tænker på Agnes Martin.Jeg tænker på stjerneskud, skibskatastrofer og skrøbelig skønhed.Jeg tænker på popkunst.Jeg tænker på Jasper Johns.Jeg tænker på kunsthåndværk.Jeg tænker på uskyld.Jeg tænker på national identitet.Jeg tænker på forgængelighed og varige værdier.Jeg tænker på rummelighed og angst for det ukendte.Jeg tænker på ikonografi og symbolik.Jeg tænker på taktilitet.Jeg tænker på bløde viskestykker og hårde værdikampe.Jeg tænker på konceptkunst.Jeg tænker på ideologi.Jeg tænker på selvforståelse.Jeg tænker på fædrelandskærlighed og fremmedhad.Jeg tænker på klaphatte, ligusterhække og rødgrød med fløde.Jeg tænker på frisind og grænsevagter.Jeg tænker på ordet Udlændingestyrelse.Jeg tænker på det betydningsmæssige skred fra

Dannebrog til Dannebroget.Jeg tænker på Sven Dalsgaard og Poul Gernes.Jeg tænker på Thylejren og Christiania og Den Store Åbenhed.Jeg tænker på udvaskede farver og nålen i stoffet.Jeg tænker på lilleputnationens hovmod og pælen i kødet.Jeg tænker på de flade strandes udsyn og bjælken i øjet.Jeg tænker, at det er så enkelt og så fremragende.Jeg tænker, at det er så provokerende og så stimulerende.Jeg tænker tanker i en strøm, der ikke vil høre op.Jeg tænker på … at det beskidte, flossede og mangetydige

flag er MIT flag.Og jeg tænker på, hvad dét mon betyder?

Lars Movin (1956) er dansk forfatter og dokumentarfilminstruktør.

Flag Lars Movin, 2016

Ulrikka Gernes om værkserien Forslag til EF-flag: I 1972 lavede min far, Poul Gernes (1925-1996), en serie tekstile værker til en udstilling i Danergalleriet: Forslag til EF-flag. En underfundig kom-mentar til Danmarks indtræden i EF samme år. Det er sjovt at forestille sig et EU-flag med en isvaffel på! Var det hans forestilling om et euro-pæisk fællesskab? Jeg var syv år og husker mest frembringelsen. Den specielle stemning, der var, når noget skulle gøres færdigt. Anspændt, selvom det lignede leg. Der var altid stor aktivitet i hjemmet, som var arbejdspladsen. Der var altid mange igangværende projekter, og kender man til Gernes’ kunst, ved man, at projekterne aldrig var små.

Stofstykker lå spredt ud på gulvet, min far klippede og arrangerede, godt hjulpet af min mor, Aase Seidler Gernes (1927-2018), som sam-lede delene på sin symaskine. Stofstykkerne var fra hendes samling, og det var også hende, der førte penslen på de malede flag. Hun var uddannet stoftrykker; det var hendes gebet. De finurlige motiver: En isvaffel, en fugl, symboler fra kortspil, et billedlotteri, et ludospil, en ready made i form af en vævet dug, m.fl. blev sat fast på lister med tegnestifter, så faldet i stoffet gav indtryk af vind og fremhævede den tekstile karakter. Enkelt, uprætentiøst. Gernes holdt fanen højt, og ingen kunne dengang forestille sig den proveniens, disse flag skulle opnå ved udstillinger som for eksempel på Documenta 12 (2007), Deichtorhallen (2010), Artipelag (2013) og Louisiana (2016).

Ulrikka Gernes on the work seriesSuggestions for a European Community Flag: In 1972, my father, Poul Gernes (1925–1996), did a series of textile works for an exhibition in the gallery Danergalleriet: Suggestions for a European Community Flag. A subtle reference to Denmark’s entry into the EC that year. It’s amusing to imagine an EU flag featuring an ice cream cone! Was that how he imagined a European community, I wonder? I was seven at the time and mostly recall the process of making it. The special atmosphere when something had to be finished. Tense, even though it had the appear-ance of play. There was always lots of activity in our home, which doubled as his studio. Always lots of projects in progress and, if you’re familiar with Gernes’s art, you will know that they were never small projects.

Pieces of fabric lay scattered across the floor, my father cutting and arranging assisted by my mother, Aase Seidler Gernes (1927–2018), who joined the pieces together on her sewing machine. The pieces of fabric came from her collection and it was also she who painted the flags. She was a trained textile printer; that was her domain. The quirky motifs: an ice cream cone, a bird, symbols from card games, a game of picture lottery, ludo, a ready-made in the shape of a woven tablecloth, etc. were fixed to battens with drawing pins so that the drapery of the fabric gave an impression of wind, accentuating the fabric quality. Simple, unpreten-tious. Gernes kept the flag flying and nobody had imagined the extensive exhibition record these flags would achieve at places like Documenta 12 (2007), Deichtorhallen (2010), Artipelag (2013), and Louisiana (2016).

Ulrikka Gernes (1965) er dansk forfatter og datter af Poul Gernes.Ulrikka Gernes (1965) is a Danish writer and the daughter of Poul Gernes.

Peter Holst Henckel: Danish Extra Light/Danish Extra Light, 1990 Fotografi/Photography. 125 x 100 cm Randers Kunstmuseum. Foto/Photo: Peter Holst Henckel Side 17 øverst/Page 17 top: Poul Gernes: Uden titel (Forslag til EF-flag), 1972. 9 flag/ Untitled (Suggestion for a European Community Flag series), 1972. 9 Flags Tekstil. Forskellige mål/Textile. Variable sizes Courtesy Estate of Poul Gernes & Galleri Nicolai Wallner Foto/Photo: Anders Sune Berg Side 17 nederst/Page 17 below: Sven Dalsgaard: Flag, 1969 Flag på træstang/Flag on a wooden pole, 156 x 94 cm Foreningen Kunst på Arbejdspladsen. Foto/Photo: Ole Hein Petersen





18 HORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We Stand

HORSENS KUNSTMUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - Herfra hvor vi står

Horsens Kunstmuseum har inviteret den danske billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen til at deltage i udstillingsprojektet Herfra hvor vi står. I forbindelse med sin research til udstillingen har hun talt med Ove Korsgaard, professor i pædagogik og forfatter. Udstillingen åbner 21. september kl. 14.00 med performance af Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Horsens Kunstmuseum has invited the Danish visual artist Lilibeth Cuenca Rasmussen to take part in the exhibition project From Where We Stand. In connection with her research for the exhibition, she has talked to Ove Korsgaard, professor of pedagogy and writer. The exhibition will open on 21. September at 2.00pm with a performance by Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Dragedukke, 2019 Kostume/Costume: Mich Dulce Performance til udstillingen på Horsens Kunstmuseum/ Performance for the exhibition at Horsens Art Museum Foto/photo: Frida Gregersen

HORSENS KUNSTMUSEUM21. september 2019 -19. januar 2020

LILIBETH CUENCA RASMUSSEN

Herfrahvor vistårFrom Where We Stand

2120HORSENS KUNSTMUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - Herfra hvor vi stårHORSENS KUNSTMUSEUM — ’Om Grundtvig’

HORSENS KUNSTMUSEUM — ’On Grundtvig’ HORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We Stand

L: In connection with my solo exhibition at Horsens Art Museum where the theme centres on national identity, I began to make a close study of Grundtvig. I was puzzled as to why we weren’t taught about him at school, as I consider him to be a cornerstone of Danish culture. He should’ve been part of the curriculum in secondary school to enable pupils to gain a better understanding of the basic values in Danish society. I think he’s underestimated compared to Kierkegaard. Why is that, I wonder? Was his appeal too popular?

O: Yes, he’s particularly linked to the people, the farmers, and the folk high schools and is not acknowledged and regarded as significant for the formation of Danish society as a whole. Unlike Kierkegaard, who was a great philosopher, and Hans Christian Ørsted, who was a brilliant physicist, Grundtvig embodied all manner of disci-plines. He was a philosopher, historian, hymn-writer, priest, politician, educationist, femi-nist; it’s rare for one person to embrace so many fields at one and the same time.

The reason for keeping Grundt-vig at bay, as it were, is that he’s considered a nationalist. But one tends to forget that, in the nineteenth century, fighting for a national society and being a nationalist, in actual fact, meant opposing a society based on social class. Until our written

Constitution in 1849, ours was based on a class system with the aristocracy constituting the first tier, the clerical class the sec-ond, the burghers the third, and the farmers the fourth. However, the concept of nationalism later underwent a transformation: from a liberation and equality movement to a conservative ideology counteracting the Workers’ International, which gained ground towards the end of the nineteenth century. The third phase is the form lent to it by Nazism. And this is the sinister form, we now tend to associate with nationalism. But to Grundtvig, national unifi-cation was part of a liberation and equality process, a popular equality which, as a concept, opposed a class system based on inequality.

L: What do you think about these developments and the divisive-ness characterising national identity?

O: I have myself criticised many of my friends, because they won’t acknowledge distinctive national features and the sym-bols, rituals, and songs associ-ated with it in any kind or form. When the Danish People’s Party turned the Folk High School Songbook into a Danish trea-sure, many people no longer wanted to sing Danish songs or fly the flag, but that’s just about the stupidest thing one can do.

L: Yes, in that case they assume ownership of it.

L: I forbindelse med min soloudstilling på Horsens Kunstmuseum, hvor det tematiske omdrejningspunkt er national identitet, begyndte jeg at nærlæse Grundtvig. Jeg undrede mig meget over, hvorfor jeg ikke var blevet undervist om ham i skolen, da han i min optik er en grundsten i dansk kultur. Han burde være pensum i folkeskolen for at opnå en større bevidsthed om grundværdierne i det danske samfund. Jeg tænker, at han er undervurderet i forhold til Kierkegaard. Hvad handler det mon om? Var han for folkelig?

O: Ja, han bliver især forbundet med folket, bønderne og højsko-len og bliver ikke anerkendt og betragtet som en, der var betyd-ningsfuld for udformningen af det danske samfund som hel-hed. Til forskel fra Kierkegaard, som var en stor filosof, og H.C. Ørsted, som var en fremragende fysiker, så bredte Grundtvig sig ud over alle mulige områder. Han var filosof, historiker, salmedig-ter, præst, politiker, skolemand, kvindesagsforkæmper; det er sjældent, at én person kan rumme at være så mange ting på en gang.

Grunden til, at man holder Grundtvig lidt på afstand, er, at han bliver betragtet som nationalist. Men man glemmer, at det at kæmpe for et nationalt samfund og være nationalist i 1800-tallet var ensbetydende med at bekæmpe det gamle

standssamfund. Indtil vi fik Grundloven i 1849, levede vi i et standssamfund med aristokra-tiet som første stand, gejstlighe-den som anden, borgerne som tredje og bønderne som fjerde stand. Men senere undergik begrebet nationalisme en transformation: Fra en frigørel-ses- og lighedsbevægelse til en konservativ ideologi vendt mod Arbejdernes Internationale, der vandt frem i slutningen af 1800-tallet. Den tredje fase er den form, som nazismen giver den. Og det er den uhyggelige form, vi i dag ofte forbinder med nationalisme. Men for Grundtvig var national samling forbundet med frigørelse og lighed, folke-lighed, der som idé gjorde op med et standssamfund baseret på ulighed.

L: Hvad tænker du omkring denne udvikling og at være splittet omkring den nationale identitet?

O: Jeg har selv kritiseret mange af mine venner, fordi de ikke vil vedkende sig det nationale og de dermed forbundne symbo-ler, ritualer og sange. Da Dansk Folkeparti gjorde Højskolesang-bogen til et dansk klenodie, ville mange ikke længere synge danske sange eller hejse flaget, men det er det dummeste, man kan gøre.

L: Ja, så tager de ejerskab over det.


2322

O: Well, yes, people should never let go of important symbols. That’s a perilous path to take. Of course, new times call for fresh reinterpretations. National sym-bols and concepts are not cast in concrete, but to reject them outright, leaving them to others is very problematic.

What I did was to hold on to the concept of people. When I wrote the book Kampen om folket (The Struggle for the Peo-ple) in 2004, several colleagues considered it problematic to use this concept, because the Nazis had perverted the idea of ‘the people’ and used it in a racist fashion. But the concept has a variety of meanings. It can be understood as language and culture just as Grundtvig did. It could also be interpreted in a political sense. It’s actually the interpretations that are the real bones of contention here. Rather than discarding the con-cept, it’s necessary to acknowl-edge it, assign an interpretation to it, and use it in a way that feels acceptable.

L: Grundtvig is often associated with religion. But he was essen-tially a champion of the indi-vidual: First the man and then the Christian. My project about Grundtvig is to focus awareness on our cultural roots. About demystifying prejudices and erratic analyses of Grundtvig.

O: Grundtvig wanted a common national church that Christians, Jews, Catholics, Baptists, and others could use. And he wanted a school that wasn’t based on religion, which was absolutely unheard of back then. He also wanted to intro-duce a secular confirmation based on everyone – irrespec-

tive of religion – being taught how to become a fully-fledged Danish citizen.

L: As Danes, we’re very preoc-cupied with the idea of free-dom while, at the same time, worrying about standing out too much, which I think is frustrating at times as it prevents people from doing their very best. It’s fraught with ambivalence.

O: Grundtvig’s concept of freedom does not derive from the liberal concept in a classi-cal sense, but springs from the political theory of republican-ism going right back to ancient Greece and Aristotle. The core of this theory is res publica, meaning the ’common good’. In a community, there’s always the danger that the individual will disappear and vice versa. If one stresses freedom, the common-ality will be under-emphasised. But Grundtvig knew how to emphasise both freedom and commonality at one and the same time, that’s unique, really.

L: How did the USA, a huge and diversified country, succeed in gaining such a strong national identity?

O: That has something to do with the fact that the USA’s national identity is based on a political understanding of the concept of ‘people’. Whereas national identity in Europe is constructed around language and culture. That wasn’t possible in the USA, because people came from so many different countries and cultures. In the USA, the empha-sis is on being citizens together in the same state without sharing the same culture.

L: Ah, that’s how they differ.

O: Ja, man må ikke give slip på vigtige symboler. Det er farligt. Selvfølgelig skal disse fortolkes ind i en ny tid. De nationale sym-boler og begreber er ikke støbt i beton, men at frasige sig dem og overlade dem til andre, det er meget problematisk.

Jeg har selv holdt fast i begrebet folk. Da jeg skrev bogen Kampen om folket i 2004, var der flere af mine kollegaer, der mente, at det var problematisk at bruge begrebet folk, fordi nazisterne havde perverteret det og brugt det racistisk. Men begrebet har mange betydninger. Det kan for-stås som sprog og kultur, således som Grundtvig gjorde. Man kan også fortolke det politisk. Det er sådan set fortolkningerne, man kæmper om. Fremfor at smide begrebet ud må man vedkende sig det, give det en fortolkning og bruge det på en måde, man kan stå inde for.

L: Grundtvig forbinder man ofte med religion. Men først og fremmest var han forkæm-per for individet: "Menneske først, kristen så". Mit projekt om Grundtvig handler om at blive bevidst om, hvor vores kulturelle rødder kommer fra. Få afmystifi-ceret fordomme og fejlanalyser af Grundtvig.

O: Grundtvig ville have én fælles folkekirke, som kristne, jøder, katolikker, baptister med flere kunne bruge. Og han ville have en skole, der ikke var baseret på religion, hvilket var absolut uhørt dengang. Han ville ligeledes have indført en borgerlig konfirmation

baseret på, at alle – uanset reli-gion – skulle undervises i at blive fuldgyldige borgere i Danmark.

L: Som danskere er vi meget opta-gede af frihedsbegrebet, men samtidig er vi bange for at skille os for meget ud, hvilket jeg synes, er frustrerende til tider, da det forhindrer os i at folde os helt ud. Der ligger noget ambivalent i det.

O: Grundtvigs frihedsbegreb er ikke et klassisk liberalt begreb, men udspringer af den politiske teori, der kaldes republikanisme, og som går helt tilbage til det antikke Grækenland og Aristote-les. Kernen i denne teori er res publica, der betyder ”det fælles bedste”. I et fællesskab er der altid fare for, at individet vil for-svinde og omvendt. Betoner man frihed, bliver det fælles under-betonet. Men Grundtvig har en evne til at betone både frihed og fællesskab samtidig; det er unikt.

L: Hvordan er det lykkedes USA, som er et utrolig mangfoldigt land, at have en så stærk national identitet?

O: Det hænger sammen med, at USA’s nationale identitet er baseret på en politisk forståelse af begrebet folk. Hvorimod nati-onal identitet i Europa er bygget op omkring sprog og kultur. Det kunne man ikke i USA, fordi folk kom fra så mange forskellige ste-der og kulturer. I USA betoner de: Vi er fælles om at være borgere i den samme stat, men vi er ikke fælles om den samme kultur.

L: Aha, det er her, de adskiller sig.

21. SEPTEMBER 2019 – 19. JANUAR 2020

Horsens KunstmuseumCarolinelundsvej 28700 HorsensTel 7629 2370www.horsenskunstmuseum.dk


11-16, tirsdag-søndag Tuesday-Sunday: 11–16


OVE KORSGAARD, f. 1942, er ph.d. og dr.pæd. og siden 2007 professor i pædagogik på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række bøger. Seneste udgivelse Grundtvig rundt. En guide, Gyldendal 2018.

LILIBETH CUENCA RASMUSSEN, f. 1970, er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1996–2002. Professor i Tidsbaseret- og Performancekunst, Kunstakademiet i Bergen.

NIKOLAI FREDERIK SEVERIN GRUNDTVIG, 1783–1872.Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Den Danske Salmebog og er en institution i dansk ånds- og samfundsliv.

OVE KORSGAARD, b.1942, PhD, DEd, and professor of pedagogy, Aarhus University since 2007. He has written a number of books. His most recent publication is Grundtvig rundt. En guide, Gyldendal 2018.

LILIBETH CUENCA RASMUSSEN, b.1970, educated at the Royal Danish Academy of Fine Arts 1996–2002. Professor of Time-based and Performance Art, Bergen Academy of Art and Design.

NIKOLAI FREDERIK SEVERIN GRUNDTVIG, 1783–1872.Grundtvig is the poet represented most frequently in the Danish Hymnal and is the epitome of Danish spiritual and social life.


HORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We StandHORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We Stand


KIRSTEN ASTRUP

Troe og Agtsom| Urolige hjerteFaithful and Diligent | Quivery Heart

Troe og Agtsom har modtaget tre hæderspriser (Charlottenborglegatet, Blixprisen og 15. Juni Fondens Hæderspris). Urolige hjerte er i blandt andet Dagbladet Information og Kunstkritikk beskrevet som ét af årets vigtigste kunstværker, og i 2019 modtog Astrup Akademiraadets Franciska Clausen Medalje for værket og Remmen Fondens Kunstpris.

Troe og Agtsom has received three merit awards (the Charlottenborg grant, the Blix Award, and 15. Juni Fondens Honorary Award). Urolige hjerte has been described as one of this year’s most important works of art in, for example, the newspaper Information and the journal Kunstkritikk and, in 2019, Astrup was awarded the The Academy Council, Royal Academy of Fine Arts’ Consultative Council of the Royal Academy of Fine Arts’ Franciska Clausen Medal for her work together with the Remmen Foundation Art Prize.

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM28. september 2019 – 26. januar 2020

Still fra/from Urolige hjerte/Quivery Heart, 2018 Foto/Photo: Mads Hoppe

2726HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Troe og Agtsom | Urolige hjerte - to filmkabareter af Kirsten Astrup

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Faithful and Diligent | Quivery Heart – two film cabarets by Kirsten AstrupHOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Faithful and Diligent | Quivery Heart – two film cabarets by Kirsten Astrup

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Troe og Agtsom | Urolige hjerte - to filmkabareter af Kirsten Astrup

Troe og Agtsom |Urolige hjerte – to filmkabareter af Kirsten Astrup

Rasmussen synger på renæssancedansk i Urolige hjertes slutscene. Vi kan også løfte sløret for, at værkerne er en del af en trilogi. Den kommende tredje film skaber Maria og jeg sammen på baggrund af et samarbejde med en forskergruppe på IT-Universitetet, og den vil blive vist første gang i forbindelse med en soloudstilling på HEART i 2021.

METALTRÆTHED I DET OFFENTLIGE KAROSSERI?I Urolige hjerte er der et væld af intertekstuelle referencer til blandt andre Olsen Banden, forfatteren Johannes Buchholtz og Anne Linnets Nattog. Dem behøver man selvfølgelig ikke kende for at se filmen, men jeg interesserer mig meget for at arbejde med �"det folkelige"� og det patosfyldte som virkemidler. Det sker blandt andet ved at skabe situationer, hvor uventede udsagn blander sig med velkendte steder, situationer eller karakterer. Som når skuespiller Danica Curcic, kendt fra Bille Augusts film Stille hjerte, dukker op som togstewardes-se-rockmama i Urolige hjerte. Eller når Rosalinde Mynster fra tv-serien Badehotellet ræser hen over lærredet som gentrificerende ejen-domsinvestor på ”Lille Vesterbro”, som overborgmester Frank Jensen kalder det område, der har huset DSB’s Centralværksted i over 100 år, men som snart transformeres til en ny bydel.

Dette gælder på sin vis også for Troe og Agtsom. Den har det danske postvæsen som omdrejningspunkt og institutionens motto, brugt helt tilbage fra enevældens tid, som titel. Filmen er lavet i Centralpost-bygningen i København i en kort periode, hvor bygningen stod tom.

I began working with performance cabarets during my time at the Oslo National Academy of the Arts. I composed the music, wrote the lyrics in six languages, performed all the characters myself, and was also responsible for sound, scenography, make-up, and costumes. The works caricatured how, in our part of the world, individual achieve-ments are commended and how collective achievements are increa-singly ignored. At some point, however, I grew exhausted of acting out ’collectivity’ all by myself. So, when I started at the Royal Danish Academy of Fine Arts, I decided to develop film cabarets instead. Troe og Agtsom (Faithful and Diligent) from 2017 was my graduation project. You could say that I now gradually have turned my production form upside down. More than forty artists perform in my newest film in the exhibition, Urolige hjerte (Quivery Heart), from 2018 and I don’t perform in front of the camera myself. This doesn’t mean less work. On the contrary!

OUR COMMON WELFARESince 2016, my collaboration partner and spouse, Maria Bordorff, has been writing the cabaret lyrics and especially since Urolige hjerte about the Danish national railway services, DSB, our collaboration has intensified steadily. She has written all the radio scripts and lyrics in the work, but she has also contributed significantly to the devel-opment of the work generally and, in the future, we will collaborate as an official duo. In connection with Urolige hjerte, we have made a series of interviews with people linked to DSB and railway culture and people from every corner of Denmark have generously shared their experiences, anecdotes, and worries with us: growing individualism, political short-sightedness, a lack of respect for professionalism and for the ’man on the floor’, the streamlining of operations, which has a destructive effect on collegiality, general solidarity, and personal dignity turned out to be keywords in many of these conversations.

In the exhibition, Troe og Agtsom and Urolige hjerte address these worries. For one thing, via presenting material from the comprehen-

sive research phases. The works also thematise how globalisation and digitalisation daringly and healthily question how we, in the future, have to, can, and should extricate welfare from government administration: ‘Our commonweal / Where does it hold / When many an eye overflows’, as sung by the mezzo-soprano, Nana Bugge Ras-mussen, in Renaissance Danish in the final scene of Urolige hjerte.

We would also like to reveal that the exhibited works are part of a trilogy. Maria and I will be creating the next and third film cabaret on the basis of a collaborative project with a group of researchers at the IT University of Copenhagen and it will premiere in connection with a solo exhibition at HEART in 2021.

METAL FATIGUE IN THE PUBLIC BODYWORK?In Urolige hjerte, there’s a wealth of intertextual references to, for example, the comedy films ‘The Olsen Gang’, the writer Johannes Buchholtz, and Anne Linnet’s song ‘Nattog’ (Night Train). You don’t have to be familiar with these to watch the film, but it fascinates me to work with popular material and pathos as an agent. This happens, for one thing, by creating situations where unexpected statements are mixed with well-known localities, situations, or characters. Like when the actress Danica Curcic, known from Bille August’s film Stille hjerte (Silent Heart), emerges as a train stewardess-slash-rock-god-dess in Urolige hjerte. Or when Rosalinde Mynster from the popu-lar, cosily gentle TV show Badehotellet (The Seaside Hotel) dashes across the screen as a gentrifying property developer in ‘Little Vesterbro’ – a term often used by the Mayor of Copenhagen, Frank Jensen, to describe the area that housed the Danish State Railways’ Central Workshop for more than 100 years, but which soon will be transformed into a new neighbourhood.

This is also, in a sense, true of Troe og Agtsom. It centres on the Dan-ish postal service, adopting as its title the institution’s motto dating back to the time of absolute monarchy. The film was shot in the

Jeg begyndte at arbejde med performancekabareter, da jeg gik på Statens Kunstakademi i Oslo. Jeg komponerede musikken, skrev sangtekster på seks sprog, performede alle karakterer selv og stod også for lyd, scenografi, makeup og kostumer. Værkerne var karikaturer af, hvordan vi på vore breddegrader oftest hylder individets præsta-tioner og i stigende grad negligerer de kollektive. På et tidspunkt blev jeg dog ret træt af at agere ”kollektivet” helt alene. Så da jeg begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademi, besluttede jeg at udvikle filmkabareter i stedet. Troe og Agtsom fra 2017 var mit afgangsværk. Man kan sige, at jeg nu efterhånden har vendt min produktionsform på hovedet. Over 40 artister medvirker i den nyeste film i udstillingen, Urolige hjerte fra 2018, og jeg optræder ikke selv foran kameraet, men det betyder ikke, at der er mindre arbejde. Tværtimod!

VOR FÆLLES VELFÆRDSiden 2016 har min samarbejdspartner og ægtefælle, Maria Bordorff, skrevet tekster til kabareterne, og især med Urolige hjerte om De Danske Statsbaner er vores samarbejde vokset støt. Hun har skre-vet alle værkets radio- og sangtekster, men har også været en stor del af udviklingen af værket i øvrigt, og fremover vil vi arbejde som duo. I forbindelse med Urolige hjerte har vi foretaget en lang række interviews med mennesker med tilknytning til DSB og jernbanekultur, og over hele Danmark har man generøst delt erfaringer, anekdoter og bekymringer med os: Øget individualisme, politisk kortsigtethed, manglende respekt for faglighed og for ”manden på gulvet” samt effektiviseringer, der virker ødelæggende på det kollegiale, på generel solidaritet og personlig værdighed, viste sig at være nøgleord i mange af samtalerne.

I udstillingen forholder Troe og Agtsom og Urolige hjerte sig til disse bekymringer. Blandt andet gennem præsentationen af materiale fra de omfattende researchfaser. Værkerne kredser også om, hvordan glo-balisering og digitalisering stiller udfordrende og sunde spørgsmål til, hvordan vi i fremtiden nødvendigvis må, kan eller bør tænke velfærd uden om det nationale statsapparat: ”Vor felgis velfærd / Hvor gielder den / Når Mangt it Øye offverløber”, som mezzosopranen Nana Bugge

Kirsten Astrup, 2018 Foto/Photo: Kenneth Varpe

Stills fra/from Troe og Agtsom/Faithful and Diligent, 2017 Foto/Photo: Thomas Elsted

Faithful and Diligent | Quivery Heart - two film cabarets by Kirsten Astrup

2928

Bygningen blev opført i 1912 som stolt hovedsæde, og dengang frem-stod den som arkitektonisk symbol på fremskridtstro og den moderne civilisations infrastruktur. Men gennem filmen kryber en fornemmelse af noget irreversibelt og uheldsvangert ind på én. Blandt andet når pakkepostarbejderne synger: ”Your sexy ghostly work force. From the dawn of yesterday. Relocated, accelerated, digitalised, and sold. Polarise me, pasteurise me, politicise me, and privatize me”. I 2016 blev bygningen i øvrigt solgt til en norsk milliardær, som nu - efter velkendt opskrift - er i færd med at ombygge den til et luksushotel.

SAMFUNDSSATIRISK KUNSTI Urolige hjerte indgår otte stykker musik, som jeg har komponeret i mine forældres parcelhus i Jylland, mens de var på vinterferie. I kraft af kabaretens genrebestemte collagestruktur er der ingen hovedkarakter i Urolige hjerte. Værket vægter amatøren og den professionelle lige højt, og af den grund medvirker professionelle skuespillere, musikere, performancekunstnere og dragperformere side om side med min dansklærer fra folkeskolen, gode kolleger, Nationalmuseets konserva-torer, interviewpersoner fra værkets researchfase og mange andre.

Udstillingen på Holstebro Kunstmuseum kan måske ses som en opfordring til om- og eftertanke, hvad angår vores fællesskaber og samfund. Herudover kan man sige, at filmene giver deres bud på, hvordan en politisk, samfundssatirisk kabaret kunne se ud i dag.

postal service’s old main office in Copenhagen during a brief period when the building stood empty. It was built in 1912 as proud headquar-ters, then an architectural symbol of faith in progress and infrastruc-ture of modern civilisation. However, as the film progresses, a sense of irreversibility and sinisterness encroaches upon you when, for example, the postal workers sing: ’Your sexy ghostly work force. From the dawn of yesterday. Relocated, accelerated, digitalised, and sold. Polarise me, pasteurise me, politicise me, and privatise me’. In 2016, the building was sold to a Norwegian billionaire, who is now – as seen so often before – busy converting it into a luxury hotel.

SOCIO-SATIRICAL ARTUrolige hjerte includes of eight pieces of music which I composed in my parent’s house in Jutland while they were on winter holiday. By virtue of the genre-specific collage structure of the cabaret, there’s no protagonist in Urolige hjerte. The work favours amateurs and professionals equally and, for this reason, professional actors, musi-cians, performance artists, and drag performers appear alongside my Danish teacher from secondary school, nice colleagues, conservators from the National Museum of Denmark, interviewees from the work’s research phase, and many others.

The exhibition at Holstebro Kunstmuseum could perhaps be viewed as an invitation to reflection and consideration on our common life and society. Besides, you could say that the films constitute a model for a present-day political, socio-critical cabaret.

28. SEPTEMBER 2019 - 26. JANUAR 2020

Holstebro KunstmuseumMuseumsvej 2A 7500 HolstebroTel 9742 4518www.holstebrokunstmuseum.dk


12-16, tirsdag-fredag / Tuesday–Friday: 12–1611-17, lørdag-søndag / Weekends: 11–17Lukket, mandag (undtagen efterårsferien) / Mondays: Closed (except 14 October) Jul og nytår: Lukket fra og med 17.–26. dec. samt 31. dec. og 1. jan.Christmas and New Year: Closed 17–26 December, 31 December, and 1 January

Still fra/from Urolige hjerte/Quivery Heart, 2018 Foto/Photo: Mads Hoppe Postførerskilt fra ca. 1770/Postal carrier sign from c. 1770 Foto/Photo: ENIGMA


HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Faithful and Diligent | Quivery Heart – two film cabarets by Kirsten AstrupHOLSTEBRO KUNSTMUSEUM — Faithful and Diligent | Quivery Heart – two film cabarets by Kirsten Astrup


30

Skive Museum har inviteret den danske kunstner Trine Søndergaard til at deltage i udstillingsprojektet Herfra hvor vi står - 7 udstillinger om national identitet. I forbindelse med projektet har hun talt med museumsinspektør Tilde Mønsted.

Skive Museum has invited the Danish artist Trine Søndergaard to take part in the exhibition project From Where We Stand - 7 Exhibitions on National Identity. In connection with the project, the artist has talked to the curator Tilde Mønsted.

Trine Søndergaard: Surrigkap 1 - Dress of Mourning. 2016. Archival pigment print Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery

SKIVE MUSEUM28. september 2019 –1. marts 2020

SKIVE MUSEUM — Trine Søndergaard - From Where We Stand

SKIVE MUSEUM — Trine Søndergaard - Herfra hvor vi står

Trine SøndergaardHerfra hvor vi står / From Where We Stand

3332

The general theme of this exhibition project is national identity. In many of your works, we sense a fascination with identity, but what are your thoughts on national identity? The national element is always a latent part of my works, since I respond to the fact that I’m from Denmark. I’ve always been extremely ‘site-bound’ as, with family and children, I’ve been unable to travel. Instead of looking out, I’ve turned my gaze inwards. I’ve used my personal story and physical reality. National elements or national identity pop up because I look back in time via the historical objects I use while also trying to look ahead. National elements intermingle without being my main focus of attention. It’s a bit serendipitous – you look for something and discover some-thing new in the process. So, my intention was never to look for a national identity, but identity has been in focus along with much else. National aspects emerge because I use my local area as my point of departure – from where I stand. I’ve used Denmark and Danish history as a subject and the national element is part and parcel of this.

In many of your works, you address the relationship between past and present where you use historical objects and elements of clothing. What do you find interesting about working with this particular coupling? It just sort of emerged. When I started doing the Strude series from the island of Fanø, I dis-covered that history somehow surfaced while photographing it. I was very interested in discover-ing how something that is forgot-ten and gone can be revitalised. I found the traditional Fanø costumes very exotic although they’re part of my story, too. But they became exotic simply because they’d been forgotten. There was some confusion in the response to the works, as many people thought my pho-tographs were shot in an Arabic country. The expression of the traditional Fanø costume was not readily identified as Danish. It made sense to me to take in such objects and linking them to something that exists now, I mean, bridging the gap between women living now and women who lived in the past. The photo-graphs have played an important part in the minor visual collisions that occurred by lending the pictures an element of time. On account of the photograph and

Det gennemgående tema i udstillingsprojektet er natio-nal identitet. I mange af dine værker oplever man en kredsen omkring identitet, men hvad er dine tanker omkring national identitet? Det nationale ligger latent eller indbygget i mine værker, fordi jeg har forholdt mig til, at jeg er fra Danmark. Jeg har altid været meget stedsspecifik, og da jeg har familie og børn, har jeg ikke kunnet rejse. I stedet for at kigge ud, har jeg kigget ind. Jeg har brugt det, der var min egen historie og min egen fysiske virkelighed. Det nationale eller den nationale identitet kommer til at være til stede, fordi jeg kig-ger bagud igennem de histori-ske genstande, som jeg bruger, samtidig med, at jeg prøver at kigge frem. Det nationale bliver integreret uden at være det, jeg har kigget efter. Det kan kaldes en heldig tilfældighed, hvor man finder noget andet, end det, man ledte efter. Mit afsæt har altså ikke været at lede efter en national identitet, men har i stedet handlet om blandt andet identitet. Det nationale kommer ind i kraft af, at jeg tager udgangspunkt i mine nære omgivelser – herfra hvor jeg står. Jeg har brugt Danmark og dansk historie som et under-søgelsesfelt, så det nationale element befinder sig i det.

I mange værker arbejder du med forholdet mellem fortid og nutid, hvor du bruger historiske genstande og beklædnings-dele. Hvorfor er det interessant for dig at arbejde med denne kobling? Det er noget, der er opstået. Da jeg begyndte at lave Strude-serien fra Fanø, opdagede jeg, at historien kom op til overfladen, mens jeg fotograferede. Jeg var meget optaget af, hvordan noget, der er glemt og væk, kan blive bragt til live. Fanødragterne var for mig meget eksotiske, selvom de jo også er en del af min histo-rie. De blev dog kun eksotiske, fordi de var glemt. Der opstod desuden en form for billedforvir-ring i responsen på værkerne, da mange troede, at jeg havde foto-graferet i et arabisk land. Udtryk-ket i Fanødragten var ikke noget, der umiddelbart blev identifi-ceret som dansk. Det har givet mening for mig, at arbejde med at hente sådanne genstande ind og bringe dem i forbindelse med noget, der er i dag, altså skabe bro mellem levende kvinder og kvinder, der levede tidligere. I de små visuelle sammenstød, der opstår, har fotografiet spillet en vigtig rolle ved at give billederne et element af tid. I kraft af fotografiet og i kraft af mediet kan man se, at det er nutidigt. De genstande, som jeg har anvendt i mine værker, har rummet et

Trine Søndergaard: Untitled, 2019. Archival pigment print Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery

Interview TRINE SØNDERGAARD Ved / by Tilde Mønsted





3534

— Jeg føler, at jeg kan skjule mig i fotografiet

– på en positiv måde

the medium as such, we realise that it’s modern. The objects I’ve used in my works have held a unique potential. For example, in the series Guldnakke, I was fas-cinated by the richness of detail and the handicraft and the way the metal almost softened. I’m fascinated by objects from a dif-ferent time, but the objects I use in my works also have a visual quality which can be unfolded. Besides being able to create a relationship to a specific time, what is it about the photograph as a medium that you find alluring? Photographs have an inherent authenticity, because we’re photographing something that exists. Although we term it ’art photography’, we take it at face value. I think that’s an important strength when defining it as modern and as a present-day medium. If my motifs were painted, we wouldn’t have been able to identify the specific century we were in. Photographs become distinct markers of time. Besides, a method of mine has been to consider the photograph as a kind of intermediate layer on reality. After all, to some extent it’s the nature of photography to mingle with reality. I use photographs to examine subjects, thoughts, and people that fascinate me. I find a gentleness and openness in

photographs. I feel that I can hide in a photograph – in a positive way – and examine existential issues without being fully exposed.

A general feature in several of your works is averted eyes. There are things we’re never allowed to see properly. Why is that? I think it comes down to what we believe we can see. I mean, what we think the portrait and the picture might reveal. I’m interested in the relationship between interior and exterior factors. Exterior factors tend to blind us and we’re strongly influenced by visual elements and how we experience other people through their exterior. The averted eyes are one way to avoid giving everything away. I’ve had an issue about the extent to which I could own the pictures myself: how quiet I could be and how quiet I should be. Conse-quently, I’m exploring just how much I can make it my space. My background is documentary photography which traditionally is very communicative. I went through a period when I did com-mercial assignments and where much of my work consisted in pleasing others, who had to be satisfied with the pictures. This has inspired me to do the exact opposite. I try to do things that I find interesting, try to embrace the quietude and introversion within me and explore it.

særligt potentiale. Eksempel-vis blev jeg i serien Guldnakke betaget af detaljerigdommen og håndværket, og måden, hvorpå metallet nærmest blev blødt. Jeg er fascineret af genstande fra en anden tid, men genstandene, som jeg bruger i mine værker, rummer også noget visuelt, som kan blive foldet ud. Foruden at kunne skabe et forhold til tid, hvad er det så ved fotografiet som medie, der optager dig?Fotografiet har en indbygget autenticitet, fordi jeg jo foto-graferer noget, der er. Selvom vi kalder det ”kunstfotografi”, tager vi det for pålydende. Det synes jeg, er en kraft, som er rigtig vigtig, når vi identificerer det som nutid og som et nutidigt medie. Hvis jeg nu havde malet mine motiver, havde vi ikke kunnet vide, hvilket århundrede vi var i. Fotografiet bliver en tydelig tidsmarkør. Derudover har det også været en metode for mig at betragte fotografiet som en slags mellemlægspapir til virkeligheden. Det er jo en del af fotografiets væsen, at det blander sig med virkelighe-den. Jeg bruger fotografiet til at undersøge emner, tanker og mennesker, som jeg er optaget af. Jeg finder en skånsomhed og åbenhed i fotografiet. Jeg føler, at jeg kan skjule mig i fotografiet – på en positiv måde – og under-

søge eksistentielle spørgsmål uden at være fuldt eksponeret.

Et gennemgående greb i flere af dine værker er de bortvendte blikke. Der er noget, vi aldrig rigtigt får lov til at se. Hvordan kan det være? Jeg synes, det handler meget om, hvad vi tror, vi kan se. Altså, hvad vi tror, portrættet og billedet kan afsløre. Jeg er meget optaget af forholdet mellem det indre og det ydre. Det ydre blænder os, og vi er meget påvirkede af det visuelle, og hvordan vi oplever andre mennesker i kraft af deres ydre. De bortvendte blikke har for mig handlet om ikke at give det hele væk. Jeg har haft et mellemværende med, hvor meget jeg kunne eje billederne selv: Hvor stille jeg kunne være, og hvor stille jeg måtte være. Det er derfor en afsøgning af, hvor meget jeg kan gøre det til mit rum. Jeg kommer jo oprindeligt fra dokumentarisk fotografi, der i sin tradition er meget kommuni-kerende. Jeg havde en periode, hvor jeg lavede kommercielle opgaver, hvor en stor del af arbejdet var at ”please” andre, der skulle være glade for bille-derne. Det har været et forhold, der har inspireret mig til at gøre det modsatte. Jeg prøver at lave noget, der er interessant for mig, hvor jeg prøver at omfavne det meget stille og indadvendte, der er til stede i mig, og udforske det.

28. SEPTEMBER 2019 – 1. MARTS 2020

Skive MuseumHavnevej 147800 SkiveTel 9915 6910www.skivemuseum.dk


12-16, tirsdag-søndag12-21, onsdagTuesday – Sunday: 12-16Wednesday: 12-21

Trine Søndergaard: Strude #29. 2010. Archival pigment print Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery





Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlenDannebrog – the myth that fell from heaven

Dannebrog: Det er alt, hvad du tror, det kan være, ikke mere, end hvad du gør det til.

Dannebrog: Anything you want it to be, but no more than you make it.

Peter Carlsen (f. 1955) Slaget ved Lyndanisse 1219/Battle of Lyndanisse 1219, 2015 Tilhører kunstneren/Courtesy of the artist

SKOVGAARD MUSEET5. oktober 2019 – 19. januar 2020

39SKOVGAARD MUSEUM — Dannebrog – the myth that fell from heaven

SKOVGAARD MUSEET — Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen

38SKOVGAARD MUSEET — Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen

SKOVGAARD MUSEUM — Dannebrog – the myth that fell from heaven

In 2014, the town of Roskilde was struck by a minor scandal. To mark the annual music festival, the local tourist association had com-missioned specially designed flags to be put up around the town. Inspired by the festival’s iconic orange colour, they dubbed the flag 'Orangebrog' – a take on the Danish national flag, which is called Dannebrog. That proved to be a huge mistake. No sooner had the flags been put up than people began complaining. The flag simply resembled the Dannebrog too much. The white central cross had been retained whereas the red colour had been exchanged for a pale orange. Even the Ministry of Justice considered the flag to be inap-propriate. The Dannebrog is not something to be taken lightly.

The Dannebrog is among the most treasured national symbols in Denmark today. It is used in many different contexts in the everyday lives of Danes: to mark birthdays, decorate the Christmas tree, and painted on the cheeks or worn in the shape of a hat by football fans at international matches. It is used as a royal, national, and political emblem symbolising the royal family, the nation, and its political par-ties besides being the subject of artistic examination. However, the flag did not always have this degree of popular appeal.

Dannebrog is said to be the world’s oldest flag and most Danes appear familiar with its legendary origin. The legend takes us back to 1219. The Danish king Valdemar II, called the Victorious, was heading a crusade to Estonia. During the Volmer Battle at Lyndanisse, near pre sent-day Tallinn, a red flag with a white cross fell from heaven. A voice announced that with this standard held high, Denmark would win the battle. And so it was. The Danes won the battle, large parts of Estonia, and the Dannebrog.

In 1809, the artist C.A. Lorentzen (1749–1828) put the finishing touches on a painting illustrating this legend. Valdemar II Victorious is reclining while the Estonian heathens are forcing back the fighting Danish crusaders. The moment despondency begins to take hold among the Danish troops, the heavens open and the flag descends as a sign from God.

I 2014 blev Roskilde ramt af en mindre skandale. I forbindelse med byens årligt tilbagevendende musikfestival lod den lokale turistfor-ening fremstille specialdesignede flag til ophængning i byen. Man hentede inspiration i festivalens ikoniske orange farve og døbte flaget ”Orangebrog”. Det skulle man ikke have gjort. Ikke længe efter at flagene var blevet hejst, begyndte borgere at klage. Flaget lignede simpelthen Dannebrog for meget. Den røde farve var blevet erstat-tet af en bleg orange, og det hvide kors i midten var bibeholdt. Selv justitsministeriet mente, at flaget var uberettiget. Dannebrog er nem-lig ikke noget, man spøger med.

Dannebrog er et af de mest nationale symboler i Danmark. Det bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i vores hverdag: Til marke-ring af fødselsdage, pynt på juletræet og på kinder og klaphatte til landskampe. Det anvendes som royalt, nationalt og politisk symbol for kongehuset, nationen og politiske partier og er genstand for kunstneriske udforskninger. Så folkeligt har det dog ikke altid været.

Dannebrog siges at være det ældste flag i verden, og de fleste dan-skere synes også at være bekendte med, hvordan det blev vores. Fortællingen lyder nogenlunde sådan her: Vi er tilbage i 1219. Valdemar II Sejr står i spidsen for et korstog i Estland. Under Volmerslaget ved Lyndanisse nær det nuværende Tallinn, falder en rød flagdug med et hvidt kors ned fra himlen. En røst forkynder, at når denne fane bliver holdt højt, vil Danmark vinde slaget. Og sådan sker det. Danskerne vinder slaget, store dele af Estland og Dannebrog.

I 1809 færdiggjorde kunstneren C.A. Lorentzen (1749-1828) et billede, der illustrerer fortællingen. Valdemar Sejr sidder lettere henslængt, mens de estiske hedninge er ved at trænge de stridende danske korsfarere tilbage. Bedst som mismodet breder sig blandt de danske tropper, åbner himlen sig, og flaget dumper ned som et signal fra Gud.

— Dannebrog: Til markering af fødselsdage, pynt på juletræet og på kinder og klaphatte til landskampe ...

Carl Neumann (1833-91): Slaget på Reden 1801/Battle of Copenhagen 1801, 1880. Olie på lærred/Oil on canvas. Brandts - museum for kunst og visuel kultur/ Brandts - Museum for Art and Visual Culture.

4140

I nyere tid har kunstneren Peter Carlsen (f. 1955) også skildret for-tællingen om Dannebrog i billedet Flaget ved Lyndanisse fra 2015. Her daler flaget fra et hul i den skydækkede himmel ned i et menne-sketomt landskab. Modsat Lorentzens patriotiske skildring er der i Carlsens tilfælde tale om et moderne historiemaleri, der forholder sig til begivenheden i et mere enkelt og neddæmpet billedsprog.

Der er bare det med den fortælling om det himmelfaldne flag, at den ikke har noget på sig. Der findes ingen samtidige kilder, der kan dokumentere begivenheden. Der kendes også til eksistensen af et østrigsk flag fra midten af 1200-tallet, så at Dannebrog skulle være det ældste flag, hersker der heller ikke noget entydigt svar på. Den ældste dokumenterede brug af det, vi i dag kalder Dannebrog, er i Valdemar Atterdags våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet. Der kendes også til mange beretninger fra middelalderen, der fortæller om fantastiske undere, der sker i himlen. Beretninger, der kunne have været inspiration til beretningen om Dannebrog, der har overlevet moderne historikeres kildekritiske granskninger af fortidens begi-venheder. Fra begyndelsen af 1400-tallet kan det dog dokumenteres, at Dannebrog har været brugt som rigsflag, altså kongens og stats-magtens flag. Og i 1625 skulle det officielt være blevet adopteret som

In recent times, the artist Peter Carlsen (b.1955), too, has portrayed the legend of the Dannebrog in his picture Flaget ved Lyndanisse (The Flag at Lyndanisse) from 2015. In this version, the flag descends from a hole in the cloudy skies into a landscape void of human life. In contrast to Lorentzen’s patriotic rendition, Carlsen’s is a modern history painting, depicting the event in a simpler and more subdued figurative language.

However, there is one small snag in the legend of the flag descending from heaven: it is entirely unfounded. Existing contemporary sources are unable to document such an event. An Austrian flag is also known to have existed from the mid-thirteenth century, which makes a dent in the Dannebrog’s claim to be the world’s oldest flag. The oldest recorded use of what we now call the Dannebrog is in Valdemar IV’s coat of arms from the second half of the fourteenth century. Also, many accounts exist from the Middle Ages about extraordinary miracles happening in the skies. Accounts that might have inspired the narrative about the Dannebrog which has lived on despite critical investigations into past events by modern-day historians. Neverthe-less, records from the early fifteenth century prove that the Danne-brog had been used as the flag of the royalty. In 1625, it was allegedly adopted as the flag of the nation state. Until 1854, the flag could only be used by the king, the army, and the navy, but in the summer of

statsflag. Helt frem til 1854 var flaget kongens, hærens og flådens, men denne sommer blev der udsendt et cirkulære om, at det var tilladt for alle og enhver i kongeriget at hejse Dannebrog. Siden da har danskerne taget flaget til sig. I kunsten optræder det i mange forskel-lige sammenhænge som i Anna Anchers (1859-1935) Hverdagsscene med Dannebrog på fødselsdagsbordet eller i Elisabeth Jerichau Bau-manns (1819-81) Moder Danmark fra 1851. Også Carlsen henter inspira-tion i 1800-tallets historiemalerier og placerer i billedet Danmark fra 2009 Dannebrog i hånden på den allegoriske figur Villy som leder af folket. Maleriets kunstneriske forlæg er den franske kunstner Eugéne Delacroix’ (1798-1863) berømte billede Friheden fører folket fra 1830. Det fremstiller en af de mange opstande i Paris i tiden efter den fran-ske revolution i 1789, der i lighed med Jerichau Baumanns anvender en kvindelig moderfigur centralt i billedet, der siden, i lighed med flaget, er blevet et symbol på nationen.

Myte eller ej. I dag siges det, at vi danskere er et af de folk i verden, der bruger vores flag mest. Dannebrog kan betyde ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Et flag er et symbol, der er betinget af det, som du læser ind i det - episoden i Roskilde viser, at det i hvert fald for nogle ikke er så lidt.

that year, a notice was circulated to the effect that everyone in the Danish Realm was now allowed to hoist the Dannebrog. Since then, the Danes have widely adopted the flag and, in art, we encounter it in a number of contexts such as Anna Ancher’s (1859–1935) genre scene with the Dannebrog adorning a birthday table or in Elisabeth Jeri-chau Baumann’s (1819–81) Mor Danmark (Mother Denmark) from 1851. Carlsen, too, is inspired by nineteenth-century history painting when, in the picture Danmark from 2009, he places the Dannebrog in the hands of the allegorical figure Villy, who is the leader of the people, parafrasing the French artist Eugène Delacroix’s (1798-1863) famous picture La Liberté guidant le peuple (Liberty Leading the People) from 1830. Portraying one of the many Parisian revolts that took place after the French Revolution in 1789 it deploys, as does Jerichau Baumann’s picture, a centrally placed female matriarchal figure, who, along with flags, came to symbolise the nation.

Myth or no myth, today, the Danes are allegedly among those who, worldwide, use their flag the most. The word Dannebrog can be interpreted as ’standard of the Danes’ or ’red-coloured standard’, but symbolises things other than itself and is conditioned by the use to which it is put. In principle, the meaning of Dannebrog could be anything at all, but no more than you make it. The episode in Roskilde demonstrated that, to some people, this may indeed amount to a lot.

Side/page 41 : Aksel Jørgensen (1883-1957): Holger Drachmanns urne passerer P.S. Krøyers æreport ved det hvide fyr/Holger Drachmann's urn passes P.S. Krøyer's honorary arch by the white lighthouse, 1908. Skagens Kunstmuseer

Joakim Skovgaard (1856-1933): Kvindens sæd skal knuse slangens hoved (Skitse til triforiefelt i Viborg Domkirke), uden år/The woman's offspring shall bruise the serpent's head (draft for Viborg Cathedral), undated. Skovgaard Museet

5. OKTOBER 2019 – 19. JANUAR 2020

Skovgaard Museet Domkirkestræde 2-48800 Viborg Tel 8662 3975www.skovgaardmuseet.dk


Sep–maj: 11-16, tirsdag-søndagJuni-aug: 10-17, tirsdag-søndagSep–May: Tuesday–Sunday, 11-16June–Aug: Tuesday–Sunday, 10-17


SKOVGAARD MUSEET — Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlenSKOVGAARD MUSEET — Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen


JENS HAANING

Herfrahvor vistårFrom Where We Stand

Museet for Religiøs Kunst viser en soloudstilling med Jens Haaning. Haaning har arbejdet med national identitet over en længere årrække, både i en dansk og en international sammenhæng. Hans værker kredser ofte om politiske og sociale samfundsmekanismer gennem en provokerende, men også humoristisk tilgang. Værkerne i udstillingen har alle været vist før i andre sammenhænge, men deres nye sammenstilling vil i sig selv skabe et nyt udsagn, der også vil gøre det tydeligt, hvor meget debatten om national identitet har rykket sig de seneste 20 år.

The Museum of Religious Art shows a solo exhibition featuring Jens Haaning. Haaning has worked with national identity for a number of years in a Danish as well as an international context. His works often address political and social mechanisms through an approach that is both provocative and humorous. The works in the exhibition have all been shown before in different contexts, but the new juxtaposition will, in itself, create a new statement, which will also emphasise how much the debate on national identity has progressed in the past twenty years.

Jens Haaning (f. 1965) Dannebrog version 2.0, 2016

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST6. oktober 2019 – 23. februar 2020

45

What do you think about the theme of the exhibition project, ‘National Identity’? My first thought is that I’ve worked with that a lot.

In your solo exhibition at the Museum of Religious Art, we’re show-ing a selection of your works from the past twenty-three years. In what way do you think it’s significant for the reading of the works that the debate has changed since the mid-nineties?It was odd, really, when I started doing these works, I was told that it was quite obvious that I’d been in Germany, since the Germans, of course, had certain immigration problems. That wasn’t considered to be the case in Denmark at the time. So, the works are almost more pertinent today, because we haven’t managed to solve the problem of socialising with, and existing alongside, people with a different religion.

Could you have done the works today?I think so, but I find that it would seem quite illustrative to do them today. The reason I did the works was simply that I was aware of certain things in our society which I believed others were ignoring. So, there’s every reason to say: hey, listen up, man! This is where I notice the big difference between then and now. People now telling me that I already foreshadowed these things twenty-five years ago.

Most of your works are created for the public space and they’re now on show at the Museum of Religious Art in the somewhat signif-icant context implied by this. Why show here? To put it briefly, it’s an invitation to enter a context where I’d like to be seen. When I started doing my works, I was quick to say that they were existential when people maintained they were political.

Your Arabic Jokes, 1996, were rehung in the street in 2012. Were they received differently the second time round?They were originally made for the Capital of Culture 1996, so there was a good deal of press coverage and people were walking around the city looking for works. The second time round, they were just suddenly put up, so there it was very sensational and not even the newspaper Ekstra Bladet recognised its own titillating centrefold.

But the intention was for people to wonder, wasn’t it?Well, yes, you juxtapose two things. Pornography and Arabic text. And then you end up with this weird puzzle inside your head about who says what about whom and how?

Do you sense increased or reduced tolerance in respect of the jux-taposition of a Danish girl with an Arabic male? It’s taboo, isn’t it, but I don’t know if there’s more or less tolerance now, but I notice that, today, no one is saying that we don’t have those kinds of problems in Denmark. Believe me, I was also shocked by nine-eleven, I was also taken aback. Later, Islam has become an abstraction of evil, the unfamiliar and things we don’t want.

Hvad tænker du om udstillingsprojektets tema: National identitet? Det første, jeg tænker på, er, at det har jeg jo arbejdet meget med.

I din soloudstilling på MFRK viser vi et udvalg af dine værker fra de sidste 23 år. Hvad tror du, det betyder for opfattelsen af værkerne, at debatten har ændret sig siden midten af 1990’erne?Det er jo sjovt, at da jeg begyndte at lave de her værker, fik jeg at vide, at man godt kunne se, jeg havde været i Tyskland, for her havde man jo pro-blemer med indvandring. Det mente man ikke, at man havde i Danmark dengang. Så værkerne er næsten mere aktuelle i dag, fordi vi ikke har løst kabalen om, hvordan vi kan omgås andre, og hvordan vi kan være her på samme breddegrad med nogen, der måske har en anden religion.

Kunne du have lavet værkerne i dag?Det tror jeg godt, jeg kunne, men jeg synes næsten, det ville virke illustrativt at lave dem i dag. Min grund til at lave værkerne er, at jeg er opmærksom på nogle ting i vores samfund, som jeg mener, andre overser. Så der er en grund til at sige: Hey, prøv lige at se her! Og det er her, jeg ser den store forskel på dengang og nu. At folk i dag siger til mig, at jeg så de her ting allerede for 25 år siden.

De fleste af dine værker er skabt til det offentlige rum, og nu udstil-les de så på MFRK, der må siges at have en ret konteksttung ramme. Hvorfor udstille her? Det kan siges meget kort. Det er jo en invitation ind i en kontekst, jeg gerne vil ses i. Da jeg begyndte at lave mine værker, havde jeg meget travlt med at sige, at det var eksistentielt, når folk sagde, at det var politisk.

Dit værk Arabiske Vittigheder fra 1996 blev genophængt i gadebille-det i 2012. Blev det modtaget anderledes i anden omgang?I sin tid blev det lavet til Kulturby 96, så der var meget presse omkring det, så folk gik rundt i byen og ledte efter dele af værket. I anden omgang kom det bare lige pludseligt op, så da var der mere sensation omkring det, og ikke engang Ekstra Bladet kunne genkende deres egen Side 9-pige.

Men var det ikke også intentionen, at folk skulle undre sig?Jo, altså man sætter to ting sammen. Pornografi og en arabisk tekst. Og så får man et mærkeligt puslespil inde i hovedet, der handler om, hvem, siger hvad, om hvem og hvordan?

Er der kommet mere eller mindre tolerance omkring denne kobling af en dansk pige og en arabisk mand? Det er jo et tabu. Men jeg ved ikke, om der er kommet mere eller mindre tolerance. Men jeg bemærker, at der ikke længere er nogen, der siger, at vi ikke har den slags problemer her i Danmark. Men altså, jeg fik også et chok den 11. september - det kom også bag på mig. Men efterfølgende er Islam jo blevet en abstraktion over det onde, det fremmede og det, vi ikke vil.

Interview med Jens Haaning i kunstnerens studio i København den 3. april 2019.Interview with Jens Haaning in the artist’s studio in Copenhagen on 3 April 2019.

Af / by Christine Løventoft, direktør på Museet for Religiøs Kunst / director of the Museum of Religious Art

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST — Jens Haaning - Herfra hvor vi står

THE MUSEUM OF RELIGIOUS ART — Jens Haaning - From Where We Stand

Jens Haaning (f. 1965) Arabiske Vittigheder/Arabic Jokes, 1996

4746 THE MUSEUM OF RELIGIOUS ART — Jens Haaning - From Where We Stand


6. OKTOBER 2019 – 23. FEBRUAR 2020Museet for Religiøs Kunst (MFRK)Strandvejen 137620 LemvigTel 9781 0371 www.mfrk.dk

Åbningstider / Opening hours6. okt – 13. okt: 12-17, tirsdag – søndag14. okt – 23. feb: 12-16, tirsdag –søndag 16. dec - 13. jan: Lukket6. Oct – 13. Oct: Tuesday – Sunday: 12-1714. Oct – 23. Feb: Tuesday – Sunday: 12-1616. Dec - 13. Jan: Closed

Jens Haaning (f. 1965) Hamza Rejser/Hamza Rejser (Hamza Travels), 2011

Er religion blevet mere definerende for, hvordan vi definerer, hvem vi er, og hvem de andre er?Ja, det er også sådan, jeg ser det. Vi lever jo i en kristen stat, hvor alt byg-ger på en kristen tankegang, som har udkrystalliseret sig i en velfærdsstat med fri uddannelse, demokrati og frit sygehusvæsen. Altså sådan noget som f.eks. etik, der har fyldt meget i vores samfundsdebat, er faktisk forsvundet. Så den må man gå i kirke for at finde, for det er næsten det eneste sted, man prøver at opretholde et eller andet etisk idégrundlag. I den politiske del af samfundet bliver ordet bare slynget rundt efter forgodtbefindende.

Du har lavet værket Dannebrog version 2.0, hvor den røde farve er skiftet ud med grøn. Hvad var tanken med det?Tanken var at lave et nyt Dannebrogsflag for at vende det hele lidt på hovedet og få folk til at tænke nogle nye tanker og rykke ved noget, som er meget fastlåst.

I virkeligheden er Dannebrogsflaget jo et kors i sin form. Ja, det er i høj grad et kors. Det stimulerer mine tanker at se et grønt flag frem for at se et rødt flag. Og det er klart, at korsformen bliver tydeligere, fordi den anden information om farven er forkert. Men det er jo alle de skandinaviske flag, der har det der kors; det er korsridderflag.

Du er en europæisk, hvid mand fra en kristen kultur. Hvordan har den taleposition været?I begyndelsen var der en del misforståelser omkring det, altså der var folk, der troede, jeg i virkeligheden var muslim. Det er jo ofte sådan, at man som kunstner taler ud fra sine egne oplevelser og ud fra, hvem man selv er. Men praksissen går jo ikke ud på at skabe mere plads til mig og mine, tværtimod, og det er jo nok lidt usædvanligt.

Has religion become a principal factor in how we define ourselves and the ‘others’?Yes, that’s also how I see it. We do, after all, live in a Christian country where everything is relative to a Christian mindset, resulting in a welfare state with free education, democracy, and a free health service. But things like ethics, which has tended to dominate the social debate, has all but disappeared. One has to go to church for that, since it’s almost the only place left that tries to uphold some sort of ethical philosophy. In the political end of society, it’s just tossed around at will.

You did the work Dannebrog version 2.0 where the red colour has been exchanged for green. What was the idea of that?The idea was to make a new Dannebrog, turning everything around a little, and making people think along new lines and shifting something that is otherwise in total deadlock.

In reality, the Dannebrog is a cruciform, isn’t it. Yes, very much so. It stimulates my thoughts to see a green flag rather than a red one. And the cruciform will obviously stand out clearer, because the ‘new’ information about the colour is wrong. All the Scandi-navian flags feature this cross, it’s a crusader’s flag.

You’re a European white male from a Christian culture. How has that worked as a basis for communication?In the beginning, it prompted a few misunderstandings, I mean, there were those who thought that I myself was actually a Muslim. Artists often speak from their own experience and from a personal basis. But the prac-tice isn’t, of course, about making more space for me and mine, on the contrary, and that’s perhaps fairly unusual.

OM KUNSTNERENJens Haaning f. 1965 er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og bor og arbejder i Køben-havn. Hans værker er inkluderet i adskillige offentlige samlinger. I 2007 blev han tildelt Eckersberg Medaljen og i 2016 Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

ABOUT THE ARTISTJens Haaning (b.1965) graduated from the Royal Dan-ish Academy of Fine Arts in 1994 and lives and works in Copenhagen. His works appear in a number of public collections. In 2007, he was awarded the Eckersberg Medal and in 2016, the life-long grant from the Danish Arts Foundation.


THE MUSEUM OF RELIGIOUS ART — Jens Haaning - From Where We Stand

ERIN DICKSON

Chinese WhispersGlasmuseet Ebeltoft har inviteret den engelske glaskunstner Erin Dickson til at vise udstillingen Chinese Whispers - et igangværende projekt, der involverer en række internationale kunstnere på tværs af landegrænser og kontinenter - og som på én gang forholder sig konkret og legende til idéen om national identitet.

Glasmuseet Ebeltoft has invited the British glass artist, Erin Dickson to show the exhibition Chinese Whispers - an ongoing project involving a number of international artists from countries and continents across the globe, who address issues about national identity in an objective and light-hearted way.

Einar og Jamex de la Torre (Mexico) Chinese Whispers, 2018 Blæst og varmt formet glas, fundne objekter/ Blown and hot sculpted glass, found objects Foto/Photo: Electric Egg

GLASMUSEET EBELTOFT12. oktober 2019 – 22. marts 2020

5150 GLASMUSEET EBELTOFT — Chinese Whispers GLASMUSEET EBELTOFT — Chinese Whispers

GLASMUSEET EBELTOFT — Chinese WhispersGLASMUSEET EBELTOFT — Chinese Whispers

Chinese Whispers is a very sim-ple game where a group of chil-dren stand in a line or a circle and the first person in the line whis-pers a brief message to the next one and so on. When the last person is reached, they say the message out loud for everyone to hear. By then, the message will usually have changed beyond recognition.

The exhibition Chinese Whispers is a whispering game for glass artists. The first message was a description in one hundred words of how Venetian glass-blower Silvano Signoretto recreated a vase based on a photograph given to him by British artist Erin Dickson, who developed the concept for the exhibition. Signoretto’s mother tongue is Italian and his words were translated into English using Google Translate for the next artist in line, James Devereux from Great Britain. He was then given the task of reproducing the vase based on nothing but the English Google description. And so the process is repeated – the artists create their vases and describe how it was done, which is then Google translated to the native language of the next artist.

ACROSS NATIONAL BORDERSOne might well ask why Glas-museet Ebeltoft, using an

Italian vase as a model, invites a number of international artists to play a game of Chinese Whispers as part of an exhibition project about national identity? There is a simple explanation for this, but it needs a little background information first.

In the world of glass, Renais-sance Venice plays a very special role. The city’s shipping traffic then brought merchan-dise and prosperity to the city-state, also bringing with them inspiration and knowledge. Knowledge about glassmak-ing flowed in from the Middle East – a craft all but forgotten in medieval Europe. In Venice, the tradition was resumed and soon mastered to perfection. Venetian glass generated much enthusiasm up and down the continent. In great demand due to its characteristic lustre and beautiful ornamentation, Vene-tian glass became a significant commodity. Historians even spoke of it as the first true Euro-pean export success.

In the same way as in our modern world, replica goods soon emerged in the wake of the originals. Glassworks popped up all over Europe with the ambition of imitating the fashionable original idiom of Venice, thus gaining a special status that is recognised today.

Chinese Whispers er det, vi på dansk kender som ”hviske-leg”. En meget simpel leg, hvor en gruppe børn stiller sig ved siden af hinanden i en cirkel. Den første i rækken hvisker en fortælling ind i øret på sideman-den, som hvisker fortællingen til den næste og så fremdeles. Sidste mand i rækken genfor-tæller historien højt, så alle kan høre den. Oftest er historien nu fuldstændig uigenkendelig.

Udstillingen Chinese Whispers er hviskeleg for glaskunstnere. Den første fortælling er den italienske glasblæser Silvano Signorettos beskrivelse på 100 ord af, hvorledes han genskabte en klassisk venetiansk vase på baggrund af et fotografi, som han fik tilsendt af den britiske kunstner, Erin Dickson, der er ophavskvinde til udstillingskon-ceptet. Signorettos modersmål er italiensk, og hans beskrivelse blev oversat til engelsk ved hjælp af Google Translate, før den blev sendt til den næste kunstner i rækken; James Devereux fra Eng-land. Devereux fik nu til opgave at gengive vasen ud fra den engelske Google-beskrivelse og intet andet. Og så gentager processen sig; kunstneren ska-ber sin vase og beskriver på sit modersmål, hvordan det er gjort, og beskrivelsen oversættes ved hjælp af Google Translate til den næste kunstners modersmål.

PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSERMan kan spørge sig selv, hvorfor Glasmuseet Ebeltoft med afsæt i en italiensk vase inviterer en række internationale kunstnere til at lege hviskeleg som en del af et udstillingsprojekt, der handler om national identitet? Forkla-ringen er ligetil men kræver lidt baggrundsviden.

I glassets verden spiller renæs-sancens Venedig en særlig rolle. Byens skibstrafik bragte dengang handelsvarer og velstand til bystaten, og med ombord havde skibene også inspiration og viden. Fra det mellemste østen flød viden om fremstillingen af glas; et håndværk, der næsten var glemt i middelalderens Europa. I Venedig genoptog man traditionen og mestrede den snart som ingen andre. Det vene-tianske glas vakte begejstring rundt om på kontinentet. Efter-spurgt på grund af sin særlige glans og smukke dekorationer udviklede venetiansk glas sig til at blive en betydelig handels-vare. Historikere har ligefrem talt om venetiansk glas som den første egentlige europæiske eksportsucces.

Og som vi kender det, også i vores moderne verden, dukker kopi-varerne hurtigt op i kølvandet på originalen. Glasværker poppede op rundt omkring i Europa med ambitionen om at eftergøre det

Silvano Signoretto (Italien/Italy): Chinese Whispers, 2018 Blæst og varmt formet glas/Blown and hot sculpted glass Foto/Photo: Finn Manford

Mia Lerssi (Danmark/Denmark): Chinese Whispers, 2018 Blæst og varmt formet glas, fundne objekter, træsokkel/ Blown and hot sculpted glass, found objects, wooden base Foto/Photo: Finn Manford

Det forandrer sig i alle tiderIt is forever changingAf / by Dan Mølgaard, Glasmuseet Ebeltoft

5352HORSENS KUNSTMUSEUM — ’Blikket udefra – det eksotiske Danmark’

HORSENS KUNSTMUSEUM — ’Blikket udefra – det eksotiske Danmark’

12. OKTOBER 2019 – 22. MARTS 2020Glasmuseet EbeltoftStrandvejen 88400 EbeltoftTel 8634 1799 www.glasmuseet.dk

Åbningstider / Opening hoursSep-okt: 10-17, alle dageNov-marts: 10-16, ons-sønLukket 24., 25., 26., 31. dec. samt 1. jan.Sep-Oct: 10-17, dailyNov-March: 10-16, Wednesday-SundayClosed 24., 25., 26., 31. Dec and 1. Jan

Glass also found its way to Denmark. The first glass studio is believed to have existed near Mariager Fjord around 1550, but it is only with the emerg-ing industrialization and the establishment of Holmegaard Glassworks in 1825 that a truly continuing production occurs. The establishment of glass production in various parts of Europe required craftsmanship and technical insight. Glassmakers were, therefore, brought in from anywhere they were to be found, and for centuries, workers went where they could find work. In Denmark, the first glassmakers were transported here from the German state of Hessen, and when Holmegaard was established, workers were largely brought in from Mecklenburg and Bavaria. Similarly, knowledge of glass has travelled around the world for generations. Sustained by people who convey technical knowledge and insight, as well as aesthetic ideas and preferences.

NATIONAL FEATURESBorders are adopted dividing lines. Some were defined so far back in history that they seem natural to us, but they were man-made just like the idea of nationality. An implication of defining such borders is that two realities are created; one on

one side of the border and one on the other. On each side we experience the world from our perspective. The word “per-spective” originally means “to look through” and thus refers to the fact that we each see and experience the world exactly from where we stand. We recog-nize the concept from the world of art, where the artist uses precisely the perspective or point of view that is best suited to the individual work. Hence, we also know that background and context change depending on the viewer’s point of view.

In the modern world, globali-zation has escalated while the innate mechanisms remain the same: people and cul-tures influence one another. The exhibition at Glasmuseet Ebeltoft subtly seeks to reflect this, showing what happens when people on each side of the border, each with their own perspective on reality, relate to one and the same thing. The interpretation – or misinterpre-tation – of the same message by individual artists, gradually leads to the original Italian vase being transformed until it is no longer recognisable. The transforma-tion is in itself both worthwhile and entertaining. But the under-lying point goes much further, as it attests to the fact that nothing is static. It is forever changing.

fashionable originale form sprog fra Venedig, der på den måde fik en helt særlig status, som gen-kendes den dag i dag.

Glasset fandt også vej til Danmark. Man mener, at den første glashytte blev bygget ved Mariager Fjord omkring 1550, men det er først med den spirende industrialisering og etableringen af Holmegaards Glasværk i 1825, at en egentlig ved-varende produktion opstår.Etableringen af glasproduktion i de forskellige egne af Europa fordrede håndværksmæssig kunnen og teknisk indsigt. Glas-magerne blev derfor hentet der, hvor de var at finde, og i århund-reder har der været tradition for, at disse bevæger sig derhen, hvor arbejdet er. I Danmarks tilfælde blev de første glasma-gere fragtet hertil fra Hessen, og da Holmegaard blev etableret, var det i vid udstrækning med arbejdskraft hentet i Mecklen-burg og Bøhmen. På tilsvarende vis har viden om glas gennem generationer bevæget sig rundt i verden. Båret af mennesker, der viderebringer teknisk viden og indsigt, men også medbring er æstetiske overvejelser og præferencer.

DET NATIONALEGrænser er vedtagne skillelinjer. Nogle er defineret så langt tilbage i historien, at de forekommer os naturlige, men de er menneske-skabte på samme vis som tanken

om det nationale. En følge af at definere en sådan grænse er, at der skabes to virkeligheder; én på den ene side af grænsen og én på den anden side. På hver side oplever vi verden set fra vort per-spektiv. Ordet perspektiv betyder oprindeligt at se igennem og refe-rerer dermed til, at vi hver især ser og oplever verden præcist herfra, hvor vi står. Vi genkender begrebet fra kunstens verden, hvor kunstneren anvender netop det perspektiv eller ståsted, der er bedst egnet i forhold til det enkelte værk. Men vi ved derfor også, at baggrund og kontekst ændrer sig alt efter hvilken syns-vinkel, betragteren har. I den moderne verden er globa-liseringen taget til, men meka-nismerne de samme; mennesker og kulturer influerer hinanden. Udstillingen på Glasmuseet Ebel-toft forholder sig på finurlig vis til dette og viser, hvad der sker, når mennesker på hver sin side af grænsen, med hver sit perspektiv på virkeligheden, forholder sig til én og samme ting. Den enkelte kunstners fortolkning – eller misfortolkning – af den samme fortælling fører gradvist til, at den oprindelige italienske vase transformeres til uigenkende-lighed. Transformationen er i sig selv både seværdig og underhol-dende. Men den bagvedliggende pointe er meget mere end det, idet den bevidner, at intet er sta-tisk. Det forandrer sig i alle tider.

DELTAGENDE KUNSTNERE / PARTICIPATING ARTISTS

Silvano Signoretto (IT), James Devereux (GB), Hyunsung Cho (KR), Sibusiso Mhlanga (SZ), Einar & Jamex de la Torre (MX), Rasmus Nossbring (SE), Zuheir Alkazzaz (SY/NL), Mia Lerssi (DK), Jing Li (CN), Nadège Desgenétez (FR/AU) , Petr & Ondrej Novotny (CZ), Kelly O’Dell (USA), Christina Hellevik & Leif Møller Nielsen (DK)

Udstillingskoncept/Exhibition conceptErin Dickson (GB)

Erin Dickson (f. 1989) er uddannet ved The Architectural Association, London, 2009, samt ph.d. ved University of Sunderland, 2015. Hun bor og arbejder i Nordengland og London./Erin Dickson (b. 1989) studied at the Architectural Association, London, gai-ning her RIBA Part I in 2009. Funded by the Arts and Humanities Research Council, her PhD research, The Quirks of Intimate Space, was completed at the University of Sun-derland in 2015. She works in the North East and London. Foto/Photo: Michael McGuire

GLASMUSEET EBELTOFT — Chinese Whispers

GLASMUSEET EBELTOFT — Chinese Whispers

5554OM NATIONALISME OG NATIONAL IDENTITET — Med danske forbehold

ON NATIONALISM AND NATIONAL IDENTITY — Subject to Danish Reservations ON NATIONALISM AND NATIONAL IDENTITY — Subject to Danish Reservations

OM NATIONALISME OG NATIONAL IDENTITET — Med danske forbehold

C.A. Lorentzen (1749-1828): Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219, 1809 Olie på lærred/Oil on canvas, 102 x 128,5 cm SMK - Statens Museum for Kunst, København/ SMK National Gallery of Denmark, Copenhagen

Subject to Danish Reservations: on Nationalism and National Identity

In 2019 and 2020, seven art museums in Jutland will be focusing attention on the concept of national identity. The fact that nationalism is wrought with ambiguity is reflected in the widely different exhibi-tion themes chosen by each of the seven museums. At Glasmuseet Ebeltoft, the artist Erin Dickson uses a traditional British children’s game to highlight how language, like identity, undergoes constant change. At Skive Museum, Trine Søndergaard examines themes of identity and women’s lives via historical clothing. The Museum of Reli-gious Art in Lemvig initiates a critical analysis of the border phenome-non through an exhibition featuring works by the artist Jens Haaning. Via Kirsten Astrup’s installations and films at Holstebro Kunstmuseum, focus is once again on a conceptual clarification of the relationship between state and nation, the instrumentalization by state institutions of the nation’s citizens, and the collapse of the welfare state. Horsens Kunstmuseum looks at colonial history in light of a dawning contempo-rary nationalism. The artistic examination of the concepts is unravelled and challenged by the performance artist Lilibeth Cuenca Rasmussen. At the Skovgaard Museet in Viborg, the Danish flag, Dannebrog, comes under scrutiny as does its part in the construction of being Danish. Related symbolism forms the basis for the exhibition at Randers Kun-stmuseum entitled FLAG - object, icon, symbol.

IN DENMARK I WAS BORN, ‘TIS THERE MY HOME IS …In today’s public debate, being Danish is associated with regres-sion, romanticism, populism, or even, at times, racism. Still, it is vital to define and clarify concepts and a distinction should always be made between national identity, state, nationalism, and patriotism. Linguistically, the concept of nation derives from natio, which again is derived from the verb nascor (to be born). Furthermore, ‘distinc-tive national features’ denote the conventions collectively adopted by a population, rendering national identity per se more fluid than nationalism, the latter being rooted in issues of blood ties, origin, and ethnicity. Never theless, citizens can have double citizenship or, like

I 2019 og 2020 sætter syv jyske kunstmuseer fokus på begrebet national identitet. At det nationale er flertydigt afspejles i den brede vifte af meget forskellige udstillingstematikker, de syv museer hver især har valgt. På Glasmuseet Ebeltoft kan man således møde kunstneren Erin Dickson, som sætter fokus på en engelsk børneleg, der handler om, hvordan sproget, ligesom identiteten, konstant forandres. På Skive Museum undersøger Trine Søndergaard temaer som identitet og kvindeliv med udgangspunkt i historiske beklæd-ningsdele. Museet for Religiøs Kunst i Lemvig iværksætter en kritisk analyse af selve grænsefænomenet via en udstilling af kunstneren Jens Haanings værker. På Holstebro Kunstmuseum sættes der med Kirsten Astrups installationer og film yderligere fokus på en begrebsudredning af relationen mellem stats- og nationsbegrebet, statsinstitutionernes instrumentalisering af nationens borgere samt velfærdssamfundets deroute. Horsens Kunstmuseum ser på den historiske kolonihistorie i lyset af vor tids gryende nationalisme. Den kunstneriske undersøgelse af begreberne udfoldes og udfordres af performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen. På Skovgaard Museet i Viborg stilles der skarpt på det danske flag og Dannebrogs betydning for danskhedskonstruktionen. Beslægtede symbolikker ligger endvidere til grund for Randers Kunstmuseums udstilling med titlen FLAG – objekt, ikon, symbol.

I DANMARK ER JEG FØDT, DER HAR JEG HJEMME …I dag associeres danskhed i den offentlige debat ofte med noget regressivt, romantisk, populistisk eller sågar til tider racistisk. Defi-nitioner og begrebsafklaringer er imidlertid vigtige, og der bør altid sondres mellem national identitet, stat, nationalisme og patrio-tisme. Rent sprogligt stammer nationsbegrebet fra natio, som igen udspringer af verbet nascor (at fødes). "Det nationale" er samtidig de konventioner, som en befolkning kollektivt tilslutter sig, hvorfor natio-nalidentiteten i sig selv er mere flydende end nationalismen med dens forankring i spørgsmål om blodsbånd, oprindelse og etnicitet. Ydermere kan man som borger besidde dobbelt statsborgerskab eller, som den dansk-filippinske samtidskunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, have flere nationale tilhørsforhold på samme tid, uden at man af den grund mister sin identitet – måske snarere tværtimod.

Med danske forbehold:

Om nationalisme og national identitetAf / by Jens Tang Kristensen, ph.d., postdoc. ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet / Department of Arts and Cultural Studies, University of Copenhagen

5756

other nations to decode and legitimise any state or national symbols. Consequently, any state and nation will try to assert themselves as ancient, unique, and special while also employing the same popular- historical media of flags, stamps, songs, postcards and maps, food, museums, coins, literature, historical events, sport, visual arts, and much else, as other states and nations.

MOCKED AND CELEBRATED – EXEMPLIFIED BY HAANINGWith the international upsurge of migration, the collapse of the welfare states, financial crises, global interventions, and terror threats, we also witness the contours of a neo-nationalistic wave. It is chiefly evident in the setting up of many new right-wing populist and EU-sceptical European parties such as the Danish People’s Party, the New Right,

the Danish- Filipino contemporary artist Lilibeth Cuenca Rasmussen, several national affiliations at the same time without losing their iden-tity – quite the opposite, perhaps.

Most Danes identify with the flag as a common symbol of the nation, which is why the flag burnings during the Muhammad cartoon crisis in 2005 had such a devastating effect on us. The Dannebrog as a symbol uniting the Danes is, in fact, a recent construction. The Danish flag was not a national symbol until after the First Danish-Prussian War in Schleswig, 1848-51, reflected, for example, in Peter Faber’s Christmas carol Højt fra træets grønne top from 1848, in which a verse describes how someone named Hendrik will receive a new flag for Christmas. Before 1848, only the king, and hence the state, was permitted to fly the flag. But already in the early nineteenth century, the legend about Dan-nebrog falling from heaven had become a key motif in history painting as evident in Christian August Lorentzen’s painting Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219 (The Legend of the Danish Flag (the Dannebrog) Falling from the Heavens during the Battle of Lyndanisse (Tallinn) in Estonia in 1219) from 1809. The legend of the flag descending to the Danes during Valdemar II Victorious’s victory near Lyndanisse in Estonia in 1219, cele-brating its octocentenary this year, continues to play an important part in the lives of Danes today. This is evident as the narrative of the birth of Denmark and the falling flag in 1219 actually was question number eight in the Danish nationality test in 2010, which every foreigner must pass in order to gain Danish citizenship. It is important to stress that the state, as opposed to the nation, is the collective political institution to issue, uphold, and execute the laws. The fact that state and nation often are identical as in Denmark, for example, is due to expectations that an unwritten pact and a cultural agreement exist between a given population and a politically and territorially defined state in which this population settles and takes up residence.

No wonder that many sociologists, historians, artists, journalists, philo sophers, politicians, and others entertain a ‘healthy’ scepticism and critical approach to the concept of nation. They realise that the ‘distinctive national features’ build on constructed conventions and ideas of collective language communities, cultural values, distinctive features, customs, practices, common history, legends, myths, sym-bols, etc.

In his book Imagined Communities from 1983, translated into Danish in 2016, the historian Benedict Anderson demonstrates that a critical factor in constructing a collective national identity is the advent of capitalism in the nineteenth century. Anderson emphasises that the mass distribution of news fuelled by capitalism is a precondition for national identity. According to Anderson, national identity requires everyone to have access to the same information, for only then will it be possible to establish a historical and cultural connectedness with fellow citizens that remain unknown to us personally. This is how national identity as a modern and imagined construction should be understood. The concept of a nation is, in itself, a universal phenome-non, since the patriotic national identity and the actual excluding nationalism exists everywhere in the postmodern world.

Also, state and national symbols contain mutual similarities in terms of form. This is because it should be possible for the populations of

Jens Haaning (f. 1965): Weapon Production, 1995 Foto: Kunstneren/Photo: The artist

HÅNET OG HYLDET – HAANING SOM EKSEMPELMed den internationale migrationsstigning, velfærdsstaternes opløsning, de finansielle kriser, globale interventioner og terror-trusler ser vi samtidig konturerne af en ny nationalistisk bølge. Den manifesterer sig først og fremmest ved etableringen af mange nye højrepopulistiske- og EU-skeptiske europæiske partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og senest Stram Kurs i Danmark, Lov- og Retfærdighedspartiet i Polen, Rassemblement National (tidligere Front National) i Frankrig, Alternative für Deutschland i Tyskland, Frihedspartiet i Østrig, The Brexit Party i England, Sverigesdemokra-terne i Sverige og det ultraracistiske Jobbik i Ungarn. Der er vanskeligt at forklare, hvorfor kapitalismen, som er kendetegnet ved ikke at operere med grænser, idet den er knyttet til begreber som frem-

De fleste danskere identificerer sig med flaget som fællessymbol på nationen, hvorfor eksempelvis flagbrændingerne under Muham-med-krisen i 2005 påvirkede os. Men at Dannebrog som symbol knytter danskerne sammen, er i sig selv en nyere konstruktion. Det danske flag blev først et nationalt symbol efter treårskrigen i Slesvig 1848-51, hvilket bl.a. afspejles i Peter Fabers julesang Højt fra træets grønne top fra 1848, hvori et vers handler om, hvordan en person med navnet Hendrik skal have en ny fane i julegave. Før 1848 var det kun kongen, og dermed staten, som måtte flage. Men allerede i begyndelsen af 1800-tallet var legenden om Dannebrogs fald fra himlen blevet et vigtigt historiemalerisk motiv, som det fremgår af Christian August Lorentzens maleri Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219 fra 1809. Legenden om flagets nedstigning til danerne under Valdemar Sejrs kamp ved Lyndanisse i Estland i 1219, som har 800-års jubilæum i år, spiller fortsat en stor rolle for danskerne den dag i dag. Det ses ved, at fortællingen om Danmarks fødsel og fanens fald fra himlen indgik som spørgsmål nr. 8 i den danske indfødsretsprøve i 2010, som enhver udlænding som bekendt skal bestå for at opnå dansk statsborgerskab. Det er vigtigt at understrege, at staten, i modsætning til nationen, er den samlede politiske institution, som udsteder, opretholder og eksekverer lovene. At staten og nationen ofte falder sammen, som f.eks. her i Danmark, skyldes vores forvent-ning om, at der er en uskreven pagt og kulturel overensstemmelse mellem en given befolkning og den politiske og territorialt afgræn-sede stat, hvori befolkningen tager ophold og bor.

Det er klart, at en lang række sociologer, historikere, kunstnere, jour-nalister, filosoffer, politikere og andre nærer en "sund" skepsis og kri-tisk tilgang til nationsbegrebet. De er bevidste om, at "det nationale" bygger på konstruerede konventioner og forestillinger om kollektive sprogfællesskaber, kulturelle værdier, særkender, sædvaner, skikke, fælles historie, sagn, myter, symboler osv.

Historikeren Benedict Anderson har i sin bog Forestillede fælles-skaber fra 1983, oversat til dansk i 2016, vist, at én af de væsentlig-ste faktorer for opbygningen af den kollektive nationalidentitet er kapitalismens opkomst i 1800-tallet. Anderson lægger vægt på kapitalismens massedistribution af nyhedsstof som forudsætning for national identiteten. Ifølge Anderson kræver nationalidentiteten, at vi har adgang til de samme informationer, for kun herved kan vi føle en historisk og kulturel samhørighed med de medborgere, vi ikke kender personligt. Det er på den måde, at nationalidentiteten skal opfattes som en moderne og forestillet konstruktion. Nationsbegrebet i sig selv er et universelt fænomen, idet den patriotiske nationalidentitet og den egentlige, ekskluderende nationalisme findes overalt i den senmoderne verden.

Samtidig indeholder de statslige og nationale symboler indbyrdes formmæssige lighedstræk. Det skyldes, at ethvert statsligt eller nationalt symbol skal kunne afkodes og legitimeres af befolknings-grupper fra andre nationer. Enhver stat og nation forsøger altså at markere sig som gammel, unik og speciel samtidig med, at den benytter sig af de samme populærhistoriske medier som andre stater og nationer såsom flag, frimærker, fællessange, post- og land-kort, mad, museer, mønter, litteratur, historiske begivenheder, sport, billedkunst og meget mere.




5958

drift, ekspansion, vækst og frihandelsaftaler, ikke har været i stand til at eliminere de nationalistiske røster, som opstod med den nye globale verdensorden efter murens fald i 1989. Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt, men en mulig forklaring er, at patriotismen og nationalidentiteten tilsyneladende igen er ved at mutere til en mere nationalistisk og totalitaristisk stemthed grundet det kollektive identitetstab og den nye migrationsstigning, som globaliseringen samtidig medførte. Men, som vi skal se, gjorde en række danske kunstnere allerede i midten af 1990’erne opmærksom på disse nye nationalistiske røster, og flere adresserede problematikker forbun-det med en øget opsplitning i "os og dem".

I 1996 deltog kunstneren Jens Haaning i kunstprojektet City Space på Vesterbro i København. Formålet med projektet, som var en del af Kulturby 96, var, at kunstnere fra USA og Europa skulle skabe et midlertidigt værk til det offentlige rum. I den forbindelse udførte Haaning en serie plakater af en Side 9-pige akkompagneret af vittig-heder skrevet på arabisk (se side 44). Billedet og teksten henviste ikke til hinanden, ligesom de fleste etniske danskere i øvrigt ikke kunne læse teksten og dermed afkode budskabet. Det sammen-stød, som opstår mellem det tekstlige og billedlige udsagn i værket, siger noget om, hvordan kulturmøder og kulturelle forskelle opstår og fastholdes. På den ene side forsøger værket, idet Haaning ikke fremtræder som kunstner og afsender på plakaten, at spille på de eksisterende fordomme om, at den arabiske verden og den danske

and, latest, Hard Line in Denmark, the Law and Justice Party in Poland, the National Rally (formerly National Front) in France, the Alternative for Germany, the Freedom Party of Austria, The Brexit Party in England, the Sweden Democrats, and the ultra-racist Jobbik in Hungary. The part that is difficult to explain is why capitalism – distinguished by operating beyond borders, since associated key concepts are drive, expansion, growth, and free trade agreements – has not managed to eliminate the nationalist voices emerging with the new global world order after the fall of the Berlin Wall in 1989. There is no clear-cut answer to this ques-tion, but a possible explanation could be that patriotism and national identity seem, once again, to be mutating and developing nationalist and totalitarian dispositions due to the collective loss of identity and the recent upsurge in migration, a coincidental upshot of globalisation. But, as we shall see, a number of Danish artists already drew attention to these new nationalist voices in the mid-1990s and several addressed issues linked to an increased split into ‘us and them’.

In 1996, the artist Jens Haaning took part in the art project City Space in the Vesterbro district of Copenhagen. The purpose of this project, part of Culture Capital 96, was to have artists from the USA and Europe create a temporary work for public space. Haaning did a series of posters of a centrefold accompanied by jokes written in Arabic (see p. 44). Picture and text were totally unconnected and since most ethnic Danes do not understand Arabic, they were unable to read the text and decode its message. The clash emerging between the textual and pictorial statements in the work highlights how cultural encounters and cultural differences emerge and are upheld. On the one hand, the work is an attempt – Haaning does not feature as the artist and origina-tor of the poster – to play on existing prejudices that the Arabic world

C.U.D.I – Center for Urbanitet, Dialog og Information (Centre for Urbanity, Dialogue and Information) ved/by Lasse Lau, Lise Skou and guest Marianne Bramsen: Vollsmoses Vuggevise og kunstudstilling/Vollsmose’s Lullaby and Art Exhibition, 2001 Plakat/Poster, 24 x 36 cm. Foto/Photo: C.U.D.I.




6160

and Information). At the time when Lau and Skou moved into Volls-mose, the 10,000 residents represented some 78 nationalities. The intention with C.U.D.I. was, as with Haaning’s art projects, to reas-sess and change the simplified polarisation between ‘us and them’. The attempt to fuse art, politics, and everyday life was effectuated in an urban district in which most ethnic Danes still refuse to live.

The splitting-up of Danes into different ethnic affiliations does not enhance national identity – understood here as a collective cohe-sion across class divides and minorities. The set-up of ‘us against them’, on the other hand, strengthens nationalism as a stigmatising ‘ethnic-cleansing principle’ of those singled out by the majority as the so-called outsiders. When C.U.D.I. tried to transform Vollsmose into an ‘artistic bastion’ by taking part in meetings with Odense City, draw up an alternative future plan for the area, arrange various exhibitions in the district, etc., it was basically about how the artists could inte-grate into a part of Denmark, which had already become immigrant territory: the ghetto. Besides, C.U.D.I. initiated a wealth of activities in Vollsmose, including setting up a mobile tea hut and events for outside artists to collaborate with local residents. It all culminated with Marianne Bramsen’s recording of a CD featuring lullabies sung in a variety of languages by local women.

In 1999, the artist Katya Sander once again addressed the dichotomal ‘us against them’ construction. In Turkish, the terms Kahve and Kulüp refer to the small café-like clubs which Turks often frequent to watch TV, chat, drink coffee, smoke, or play cards. There is no equivalent term in Danish. Sander draws attention to the fact that we now have a situa-tion where the distinctive national features and our national language are not the obvious mutual preconditions that they once were. We know these places from our everyday lives although we do not have a specific term for them in Danish. When, in 1999, Sander decided to pro-vide her local Turkish ‘club’ at Vesterbro in Copenhagen with the sign Kulüp 52, she emphasised that the distinctive Danish national features are complex and changeable.

While many Danes subscribe to the notion that we have a specific sentiment termed ‘hygge’, we tend to forget that the word derives from the German ‘heimlich’ meaning ‘homely’ or ‘familiar’. The unknown, or ‘Unheimliche’ thus embodies the fear, the uncanny, and all things not homely, which, like xenophobia, for example, may take hold of us. Danes having this special sentiment of ‘hygge’, denied every other nationality, is refuted by the Turkish Kahve and Külop where connectedness and social intimacy are always at the forefront.

As demonstrated in this article, national identity is changeable across time and space. The fact that national feeling can never be firmly anchored and thus be defined exactly is reflected in the collective exhibition concept From Where We Stand, spanning a variety of artis-tic expressions, exhibition designs, and underlying themes. Opposed to this changeability, we have nationalism, which is largely based on principles of totalitarianism and cultural homogeneity. Nationalism tries, rooted in e.g. race segregation principles, to single out ‘the other’ as separate from ‘us’. This pursuit of cultural homogeneity is constantly challenged and examined in various ways by contempo-rary art today – both in Denmark and internationally.

and the Danish population fail to understand each other properly. On the other hand, Haaning works on the premise that intolerance can be overcome via confrontation. Since it is impossible for ordinary ethnic Danes, due to their inadequate ‘reading skills’, to be integrated or absorbed into the work, a translation of the message into Danish is required. Where one culture is linked to the script (the Arabic), the other is linked to capitalism, the sphere of images and advertising (the Western European). Overconsumption and capitalist exploitation of everything is reflected in Haaning’s centrefold posters, because he shows that the female body, via the tabloid press, can be reduced to a sexual emblem, an object of desire for the male gaze and thus to a ‘consumer item’. Yet, the question remains whether the imagined essential difference between secularised Danes and religious Arabs merely continues to simulate the simplified ‘us against them’ con-struction we constantly meet in the newspapers.

The year before City Space, Haaning had set up an activist exhibition project in connection with the exhibition RAM at Portalen in Hundige near Copenhagen. Entitled Weapon Production, Haaning’s work polemicised the idea that immigrants in Denmark tend to live a life as weapon-wielding gang members in suburban ghettos. As such, Haaning again foreshadowed the biased focus delivered by the press on the conflicts arising between a very small group of immigrants from groupings such as Loyal To Familia (LTF) and Brothas. In the project on weapon production, Haaning had a small group of immigrant volun-teers produce as many weapons as they could during a two-week period. Haaning and Co. created weapons from ordinary everyday materials such as bike inner tubes and electric cables. The finished weapons were relatively simple and could quite easily be imple-mented at street level, for example, catapults, lead balls, caltrops, balaclavas, bangers, wooden clubs, cudgels, and black-painted crash helmets. With Weapon Production, Haaning tried to transform preju-dice into art.

GET BACK TO YOUR GHETTO! Originally, the ghetto concept was intended to isolate religious mino rities and during WW2, the Nazis also used ghettos for the deportation of Jews. In 1995, with Weapon Production, Haaning drew attention to what would later be associated with ‘ghettos’, although the idea was first reintroduced to Denmark in 2004 in the New Year address by the then Prime Minister Anders Fogh Rasmussen. Before Fogh Rasmussen’s New Year address, the ghetto concept had not been used to represent Danish conditions since the time leading up to WW1 where ghettos were used to isolate Eastern European Jews living in the district around Vognmagergade in Copenhagen.

A few months before Fogh Rasmussen’s New Year’s address, the multicultural project Minority Report had taken place in Aarhus. Subtitled Udfordringen af intolerancen i dagens Danmark (Challeng-ing Intolerance in Denmark Today), Minority Report had launched a whole series of talks and events directing focus at the new nationalism which had begun to emerge. Already four years before Fogh Rasmussen’s New Year’s address in which he mentioned ‘the divided Denmark’, the artists Lasse Lau and Lise Skou had gone to live at Egeparken 22 in the Vollsmose district of Odense. Here, they set up their artistic project C.U.D.I. (Centre for Urbanity, Dialogue

der 78 nationaliteter fordelt på 10.000 beboere. Intentionerne med C.U.D.I. var, som med Haanings kunstprojekter, at revurdere og foran-dre den forsimplede polarisering mellem "os og dem". Sammensmelt-ningen mellem kunst, politik og hverdagsliv blev forsøgt iværksat i en bydel, de fleste etniske danskere stadig ikke vil bosætte sig i.

Opdelingen af danskerne i forskellige etniske tilhørsforhold styrker ikke nationalidentiteten – her altså forstået som en kollektiv sammen-hængskraft på tværs af klasseskel og minoriteter. Opdelingen i "os mod dem" styrker derimod nationalismen som et stigmatiserende "udrensningsprincip" af dem, der udpeges af majoriteten som de såkaldt fremmede. Når C.U.D.I. forsøgte at omdanne Vollsmose til en "kunstnerisk bastion" ved bl.a. at deltage i Odense Kommunes møder, udfærdige en alternativ fremtidsplan for området, arrangere forskel-lige udstillinger i bydelen osv., handlede det om, hvordan kunstnerne kunne integrere sig i en del af Danmark, som allerede på det tidspunkt var blevet de fremmedes territorium: Ghettoen. C.U.D.I. iværksatte derudover en mængde aktiviteter i Vollsmose såsom opførelsen af et mobilt tehus samt arrangementer, hvor kunstnere udefra samarbejde de med lokale beboere. Det hele mundede ud i Mari-anne Bramsens indspilning af en CD med vuggeviser afsunget på alle mulige forskellige nationalsprog af kvarterets kvinder.

I 1999 problematiserede kunstneren Katya Sander igen den dikotomi-ske "os mod dem"-konstruktion. På tyrkisk dækker ordene Kahve og Kulüp over de små caféagtige klubber, som tyrkerne ofte befinder sig i for enten at se TV, samtale, drikke kaffe, ryge eller spille kort. På dansk har vi ikke noget ord for disse steder. Hvad, Sander gør opmærksom på, er, at vi befinder os i en situation, hvor det nationale og national-sproget ikke nødvendigvis længere er indlysende forudsætninger for hinanden. Vi kender disse steder fra vores hverdag, selvom vi ikke har en betegnelse for dem på dansk. Når Sander i 1999 valgte at forsyne sin lokale tyrkiske "klub" på Vesterbro i København med skiltet Kulüp 52, gjorde hun opmærksom på, at det dansknationale er sammensat og omskifteligt.

Når mange danskere hævder, at vi besidder en særlig følelse beteg-net "hygge", så glemmer vi, at ordet stammer fra det tyske "heimlich", som betyder det "hjemlige" eller "vante". Det fremmede, "unheimlich", bliver hermed den frygt, det uhyggelige og ikke-hjemlige, som kan tage ophold i os som eksempelvis fremmedfjendskhed. At danskerne skulle være i besiddelse af en "særlig" hyggefølelse, som ikke kan besiddes af andre folkeslag, dementeres af de tyrkiske ord Kahve og Külop, hvor samhørighed og socialt nærvær altid er præsent.

Som artiklen har vist, er den nationale identitet omskiftelig på tværs af tid og rum. At nationalfølelsen ikke kan fastforankres, og dermed afgrænses eksakt, afspejles netop i nærværende kollektive udstil-lingskoncept Herfra hvor vi står, der spænder over mange forskellige kunstneriske udtryksformer, udstillingsdesigns og undertematikker. Over for denne omskiftelighed står nationalismen, der grundlæg-gende bygger på et totalitaristisk og enhedssøgende princip. Natio-nalismen forsøger, ud fra blandt andet raceadskillelsesprincipper, at udpege "den anden" som adskilt fra "os". Denne enhedssøgende mekanisme udfordres og undersøges til stadighed og på forskellig vis af samtidskunsten af i dag – både i Danmark og internationalt.

befolkning ikke forstår hinanden tilstrækkeligt. På den anden side arbejder han ud fra en præmis om, at intolerancen kan overskrides via konfrontation. For når den almene etniske dansker ved sin mang-lende "læsefærdighed" ikke kan integreres eller absorberes i værket, kræves der en oversættelse af budskabet til dansk. Hvor den ene kultur er knyttet til skriften (den arabiske), dér er den anden knyttet til kapitalismens, billedets og reklamens sfære (den vesteuropæi-ske). Overforbruget og kapitalismens udbytning af alting afspejles i Haanings Side 9-plakater, idet han viser, at kvindekroppen via tabloidpressen kan reduceres til et seksuelt tegn, et begærsobjekt for mandens blik og dermed en "forbrugsvare". Men spørgsmålet er, hvorvidt forestillingen om den essentielle forskel mellem den sekulariserede dansker og den religiøse araber ikke stadig mimer den forsimplede "os mod dem"-konstruktion, vi konstant møder i dagspressen.

Året før City Space havde Haaning iværksat et aktivistisk udstillings-projekt på udstillingen RAM på Portalen i Hundige. Haanings værk fik titlen Weapon Production (Våbenproduktion), og heri polemiserede han over forestillingen om, at indvandrerne i Danmark fortrinsvis lever en tilværelse som våbenbesiddende bandemedlemmer i forstads-ghettoerne. Hermed foregreb Haaning igen pressens ensidige fokus på de konflikter, som opstår mellem en meget lille gruppe indvandrere fra eksempelvis Loyal To Familia (LTF) og Brothas. I våbenproduktions-projektet havde Haaning fået en lille gruppe frivillige indvandrere til, i en periode på to uger, at producere så mange våben som muligt. Haaning og co. skabte våben ud af helt almindelige hverdagslige materialer såsom cykelslanger og elkabler. De færdigproducerede våben kunne endda let anvendes på gadeplan, idet der var tale om relativt simple våben bestående af slangebøsser, blykugler, partis-ansøm, raidhuer, kanonslag, trækøller, knipler og sortmalede styrt-hjelme. Med Weapon Production forsøgte Haaning at forvandle fordom til kunst.

GET BACK TO YOUR GHETTO!Oprindeligt blev ghettobegrebet brugt til at ekskludere religiøse mindretal, og under 2. verdenskrig benyttede nazisterne også ghettoen til deportation af jøder. I 1995 gjorde Haaning med Weapon Production opmærksom på det, som senere skulle associeres med "ghettoen", om end begrebet først blev relanceret i Danmark i 2004 i daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Før Fogh Rasmussens nytårstale havde ghettobegrebet ikke været anvendt på danske forhold siden tiden op til 1. verdenskrig, hvor ghet-toer blev taget i brug for at isolere de østeuropæiske jøder, som bl.a. boede i kvarteret omkring Vognmagergade i København.

Få måneder før Fogh Rasmussens nytårstale var det multikulturelle projekt Minority Report imidlertid blevet afviklet i Århus. Med under-titlen Udfordringen af intolerancen i dagens Danmark havde Minority Report fået iværksat en hel række foredrag og begivenheder, som satte fokus på den nye nationalisme, der var begyndt at vise sig. Og allerede fire år før Fogh Rasmussens nytårstale, hvori han omtalte "det opdelte Danmark", havde kunstnerne Lasse Lau og Lise Skou bosat sig i Egeparken 22 i bydelen Vollsmose i Odense. Her oprettede de deres kunstneriske projekt C.U.D.I. (Center for Urbanitet, Dialog og Informa-tion). På det tidspunkt, hvor Lau og Skou flyttede ind i Vollsmose, var




63MADS MYGIND — It’s Now If At All

MADS MYGIND — Det er nu, hvis det skal være

Østjysk hypnose står der på et stort skilt ved landevejen

ikke langt fra Tirstrup.

På færgen fortæller en mand migi køen til kaffenhvorfor jeg har kvalme: Båden er fladbundet det er derfor du er skidt.

Ankomst, Anholt: Jeg løber rundt i lyngen

med mine tømmermændDe er milde! råber jegde er så milde!

Kl. 8:00 sejler døgnets eneste færge

en time op til afgang breder en mild panik sig

på øendet er nuhvis det skal være.

Det er varmt, jeg kan ikke lide at svede

jeg vil ikke spærres inde i min krop

jeg kan lide at fryse, ubehaget.

Jeg vågnede i nat med krampe i benene

gåturen til fyret tidligere på dagen

benene var stadig på fartenhen over den afsvedne lynghyben og vildroserover os cirklede en skarv.

Er du lokal, spørger en mandhvor er dit centrum, spørger jeghan går videretrækker på skuldrenehan siger noget jeg kan ikke høre hvad det er.

Det blæserder ligger en lyserød frisbee

i lyngenen mor ammer sit barn i lyngenen engangsgrillen indtørret musbjergfyrren spreder sig i lyngenen Maylandkalender blafrerjeg bladrer gennem

nogens martsd. 16. husk mælkd. 17. gør rent d. 19. til ørelæged. 20. til færgen.

Jeg vrikker om i lyngenjeg venter på hævelsenblodet træder frem i huden jeg skal gå på denjeg skal gå på smertenså går den over.

Jeg samler tranebær i lyngensortbær og enebærklitterne erodererhavet oversvømmer

campingpladsenom nogle årjeg sluger en pille så kan jeg gå på fodenpå den bløde muldden kobberfarvededen guleden orange muld.

Det eneste der er mellem tingene og miger beskrivelsen af tingene.

Jeg standservil ikke gå længereder sidder sommerfugle i lyngender ligger en regnjakke i regnenjeg plukker en håndfuld lyngog lægger den tilbage hvor jeg tog den fra.

Klokken er 06:00jeg pakker mine tingog går mod havnendet er nuhvis det skal være.

’Eastern Jutland hypnosis’ reads a huge sign by the road

not far from Tirstrup.

On the ferry, a man tells mewhile queueing for coffeewhy I feel nauseous: This is a flat-bottomed boat that’s why you feel queasy.

Arrival, Anholt: I frolic in the heather

with my hangoverIt’s not bad! I shoutnot bad at all!

At 8:00, the day’s only ferry departs

an hour before departure, a mild panic extends across the island

it’s nowif at all.

It’s warm, I don’t like sweatingI don’t want to be imprisoned

in my bodyI like to be cold,

the discomfort of it.

I awoke last night with my legs cramping

the walk to the lighthouse earlier in the day

my legs were still on the goacross the sun-parched heatherrose hips and wild rosesabove us, a circling cormorant.

Are you local, asks a manwhere is your centre, I askhe walks onshrugging his shouldershe says something I can’t hear what.

It’s windya pink frisbee left in the heathera mother breastfeeding

her child in the heathera disposable barbecuea shrivelled mousethe mountain pine spreading

across the heathera fluttering Mayland calendarI leaf through someone’s March16th remember milk17th clean 19th ear specialist appointment20th to the ferry.

I twist my ankle in the heatherI await the swellingthe blood shows in the skin I must walk on itI must walk on the painthen it’ll disappear.

I gather cranberries in the heather

crowberries and juniper berriesthe dunes are erodingthe sea floods the campsitein a few yearsI swallow a pill so I can walk on that footon the soft loamthe copper-colouredthe yellowthe orange loam.

The only thing between the things and myselfis the description of the things.

I stopdon’t want to walk any furtherthere are butterflies

in the heathera raincoat is lying in the rainI pick a handful of heatherand put it back where I got it from.

The time is 06:00I pack my thingsand walk towards the harbourit’s nowif at all.

MADS MYGIND

Det er nu, hvis det skal væreIt’s Now If At All

— Eventstafet

Se de enkelte museers hjemmesider for fuldt program og yderligere information om priser, tilmelding osv.

Peter Carlsen (f. 1955). Slaget ved Lyndanisse 1219/ Battle of Lyndanisse 1219, 2015 Tilhører kunstneren/Courtesy of the artist

Sibusiso Mhlanga (SZ), Chinese Whispers, 2018 Foto/Photo: Electric Egg

Untitled (2008) under udførelse med/ in progress with Zoe Carstensen, der maler/painting Untitled, 2018. Foto/Photo: Claus Carstensen

Randers Kunstmuseum

10. AUGUST 2019

Lørdag den 21. september 2019 kl. 11.00

Boglancering, foredrag og vin. Den dannebrogede danskhed og

flagets profane billedkraft Foredrag med lektor,

Jørn Erslev Andersen, Aarhus Universitet

12. JANUAR 2020

Skovgaard Museet

5. OKTOBER 2019

Tirsdag den 19. november kl. 17.00

Med et glimt i øjetPeter Carlsen om Dannebrog, historie og national identitet

19. JANUAR 2020

Museet for Religiøs Kunst

6. OKTOBER 2019

Søndag den 19. januar kl. 16.00Foredrag med Michael Böss:

Nationalitet er noget vi gørEr vi måske på vej mod en opløsning af dansk nationalitet, eller oplever vi en

styrkelse af den?

23. FEBRUAR 2020

Glasmuseet Ebeltoft

12. OKTOBER 2019

Onsdag den 12. februar kl. 19.00

Ord om onsdagen Forfattermøde med Linda Lassen

i forbindelse med udgivelsen af Jens og Marie. En

genforeningsroman (2020). I samarbejde med Syddjurs Bibliotek.

22. MARTS 2020

Skive Museum

28. SEPTEMBER 2019

Onsdag den 13. novemberkl. 19.00

Artist talk med Trine Søndergaard

1. MARTS 2020

Still fra (detalje) Urolige hjerte/ from (detail) Quivery Heart, 2018 Foto/Photo: David Lundbye

Holstebro Kunstmuseum

28. SEPTEMBER 2019

Onsdag den 16. oktober 2019kl. 19.30

På Tværs af DanmarkCaféaften med

Chantal al Arab, Drag Queen, om køn, nation og identitet

26. JANUAR 2020

Dragedukke, 2019 Kostume/Costume: Mich Dulce Performance til udstillingen på Horsens Kunstmuseum/Performance for the exhibition at Horsens Kunstmuseum Foto/photo: Frida Gregersen

Horsens Kunstmuseum

21. SEPTEMBER 2019

Torsdag den 10. oktober 2019kl. 14.00

Performance med Lilibeth Cuenca Rasmussen

19. JANUAR 2020

Randers Kunstmuseum 10. august 2019 – 12. januar 2020

Horsens Kunstmuseum 21. september 2019 – 19. januar 2020

Holstebro Kunstmuseum 28. september 2019 – 26. januar 2020

Skive Museum 28. september 2019 – 1. marts 2020

Skovgaard Museet. 5. oktober 2019 – 19. januar 2020

Museet for Religiøs Kunst 6. oktober 2019 – 23. februar 2020

Glasmuseet Ebeltoft 12. oktober 2019 – 22. marts 2020

Documents

7 udstillinger om national identitet€¦ · 4 LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS —The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND