1

Sociologiske metoder i praksis

Forord ........................................................................................................................................3

Sociologiske metoder i praksis ..................................................................................................5

Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?......................................................................................7

Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder? ...........................................................9

Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet? ............19

Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen? .............................................................29

Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?...........................................41

Kapitel VI: Hvordan kan vi observere? ..................................................................................61

Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?................................................................................75

Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?....................................................................97

Kapitel IX: Den kvalitative analyse.......................................................................................131

Kapitel X: Den kvantitative analyse ......................................................................................141

Kapitel XI: Metodevalget .......................................................................................................161

Kapitel XII: Konklusion og etik ............................................................................................169

Hvor kan vi finde mere litteratur? ........................................................................................177

2

3

Forord Tak til Lone Sørensen, som har kæmpet med opsætningen af manuskriptet og til

sociologistuderende Louise Eriksen, Anne Marie Lyngsø, Birgitte Harbo, Lea Mor-

tensen, Maiken Jakobsen og Marie Truelsen, som har læst udkastet til manuskriptet

igennem og leveret en konstruktiv kritik.

Ole Riis, Aalborg december 2003

4

5

Sociologiske metoder i praksis

af Ole Riis

Bogens sigte

Metoder lærer man gennem praksis. Man lærer ikke at køre en bil, at reparere en

motor, at holde et foredrag eller en anden praktisk opgave ved at læse en håndbog.

En god bog kan være en støtte for at lære metoderne. Den kan prøve at give nogle

erfaringer videre, og den kan advare mod faldgruber. Men det sætter ikke så stærke

spor hos læseren, som hvis man selv har gjort erfaringerne og oplevet fejlene. Den

nemme lærebog giver opskrifter på, hvordan bestemte typer af opgaver kan løses i

stil med en kogebog for begyndere. Det er bare sjældent, at standarderne passer til

de problemer, man står overfor i et projekt. Desuden mangler den nemme lærebog

en begrundelse for løsningerne. Den besværlige lærebog presser læseren til at tænke

med over de mange problemer, som valget af metode indebærer. Den giver ikke

færdige løsninger, men den giver læseren et skub til selv at foreslå sine løsninger og

prøve dem af. Om en menu smager godt eller ej kan ikke afgøres ved at henvise til,

at man har fulgt kogebogen, men ved at smage på maden. På samme måde kan en

metode ikke vurderes ved at henvise til autoriteten bag en lærebog, men ved at be-

grunde dens egnethed til at besvare projektets spørgsmål ud fra de valgte grundanta-

gelser.

Det er svært at forholde sig til en helt abstrakt diskussion af metoder.

Hvis fremstillingen skal give mening, må den knyttes til praktiske eksem-

pler. Derfor vil denne lærebog bygge på et gennemgående tema, nemlig de

unges brug af og forhold til rusmidler. Bogen viser en række eksempler på

de sociologiske tilgange, der findes til dette tema. Det er sikkert ikke det

spørgsmål, som læseren skal bruge metoderne til. Men det er sikkert et em-

ne, som læseren kan forholde sig umiddelbart til.

6

Bogen prøver ikke at give smarte fif for gør-det-selv-sociologer. Den giver heller

ikke faste kogebogsopskrifter på, hvordan man skal lave standardundersøgelser. Bo-

gen beskriver de overvejelser om metodevalget, som en forsker må gøre sig. Bogen

viser nogle af de værktøjer, som sociologer kan bruge. Men at lære metode handler

ikke kun om at lære nogle tekniske greb. Forskerens vigtigste værktøj er den omtan-

ke, der styrer og kontrollerer teknikken. Man gør sig som forsker en masse bekym-

rede overvejelser fra man udpeger problemet, til man drager konklusionen. Denne

bog lægger op til, at du kan sætte dig ind i forskerens bekymrede arbejdsliv. Først

når du forstår tankerne bag metoderne, kan du skelne mellem godt forskningshånd-

værk og fusk. Forhåbentlig vil bogen give dig respekt for det gode, gennemtænkte

håndværk, som kommer til udtryk ved enkle løsninger på komplicerede problemer.

Bogen vil også sætte dig i stand til at afprøve nogle af de enklere metoder i praksis.

Men det vigtigste er, at du lærer at forholde dig til de fejl, som du sikkert vil begå de

første gange. Det forudsætter imidlertid, at du forholder dig til metoderne med om-

tanke og selvkritik.

Bogen begynder derfor med nogle spørgsmål til dig: Hvad bygger din egen viden

om samfundet på? Hvornår og hvorfor føler du dig overbevist om, at din viden byg-

ger på et sikkert grundlag? Hvilke nye oplysninger har du brug for? Hvordan vil du

indsamle dem, og hvordan vil du passe dem sammen med den viden, du har i forve-

jen? Det er den slags hverdagsagtige spørgsmål, som metodeovervejelserne egentlig

stiller. Derfor er en metodisk tænkning ikke kun nyttig for forskningen. Den er nyt-

tig, når man forholder sig til de undersøgelsesresultater, som medierne presser ned i

nogle få sætninger. Mange jobs benytter varianter af sociologiske metoder, og derfor

de have nytte af at skærpe den metodiske bevidsthed, når de skal interviewe, obser-

vere eller analysere. Men faktisk kan en metodisk orientering være til almindelig

nytte i hverdagen.

7

Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?

Den sociale bevidsthed

Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har for-

ventninger om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger

om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige op-

gaver, og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forud-

sætningen for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale

samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de

forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller

ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag.

Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på an-

dres beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den

kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes

meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske

argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv,

eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage hi-

storien eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides

geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre

samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner

om det ideelle samfund1. Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de

aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling.

Samfundets medlemmer lærer fra barndommen ’metoder’, som kan hjælpe dem

med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler.

De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale ken-

detegn, som køn, alder, eller status – som for eksempel kommer til udtryk ved uni-

former. De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst.

De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer bå-

de at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et

kritisk forbehold.

1 Også kaldet en utopi.

8

Sociologernes metoder bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at

være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens

egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale

viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en

alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet

for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren

kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed

om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsviden-

skabelige metoder udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrund-

lag.

Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man

bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad

udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet.

Sociologer studerer som regel deres ’eget’ samfund, hvor etnografer som regel

studerer ’fremmede kulturer’. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan de-

res samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold,

som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberet-

ninger er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de

indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk,

som de har fået gennem ‘indfødte tolke og rejseledere’. Medens man let kan gen-

nemskue fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være svære-

re for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til

studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man

ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som

man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være måle-

stok for de samfundsvidenskabelige metoder.

9

Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder?

Forskningens sigte

Det er videnskabens sigte at bidrage med ny viden i form af nye oplysninger eller

nye fortolkninger af de foreliggende oplysninger. Forskning er en omhyggelig, kon-

trollerbar søgning efter oplysninger, der kan frembringe eller forbedre vores viden.

Oplysningerne (eller ‘data’) danner et grundlag, men de udgør ikke i sig selv viden,

før de fortolkes videnskabeligt. Den videnskabelige ramme for fortolkningen af op-

lysningerne kaldes for en teori. Metoderne udgør bindeleddet mellem teorierne og

de erfaringer, som de bygger på. Det er i kraft af metoderne, at man kan vurdere, om

en undersøgelses konklusion er underbygget og sober, eller om den er overfladisk

og tendentiøs.

De videnskabelige metoder bidrager til at sikre, at teorien hviler på et systematisk

erfaringsgrundlag, at argumenterne udbygges i klare og logisk tankebaner, og at per-

spektiverne rækker udover her-og-nu-situationen. Metoderne er udviklet, fordi det

moderne samfund er stort og kompliceret, og derfor kan virke uigennemskueligt og

uforudsigeligt. En sociologisk bevidsthed er forudsætningen for at blive et aktivt

medlem, der forsøger at sætte sit lille, men ikke betydningsløse præg på samfunds-

udviklingen. Et akademisk studie af sociologisk metode kan dels gøre én mere be-

vidst om de metoder, man har indlært, og dels bidrage til at udvikle mere hensigts-

mæssige metoder. Uden en kritisk refleksion bliver diskursen præget af uvidenhed,

fordomme og af et perspektiv, der er begrænset til parternes umiddelbare interesser.

Teori

Analyse

Erfaring

Videnskabsteori

Metodevalg/Design

Materialeindsamling

Figur 1

10

Uden en sociologisk refleksion vil man let blive lammet i rollen som det passive of-

fer for samfundets magter.

Udsagn, som ‘jeg tror’, ‘jeg mener’, eller ‘jeg synes’, er bundet til den person, der

udtaler sig. Udsagnets troværdighed afhænger af personens oprigtighed. Udsagnet

‘jeg ved’ stiller stærkere krav om begrundelse, fordi det henviser til en viden om

forhold udenfor personen. Det kan understøttes af personlige erfaringer; men andre

kan tvivle på fortolkningen. Vores formodede viden om samfundet er for det meste

andenhånds. Udsagnets troværdighed afhænger af de kilder, der ligger bagved.

Den sociale viden får konsekvenser. Den omfatter ikke bare tanker eller ideer,

som udspiller sig inden i det enkelte menneskes hoved. Den sociale viden styrer

menneskers handlinger og påvirker deres liv. Det, som en gruppe tror, den ved, vil

også få konsekvenser for dem, der ikke deler denne viden.

Samfundsvidenskabelige metoder giver grundlag for at vurdere kilden bag udsagn

om samfundet. Indsigt i metoderne giver et grundlag for at vurdere, om den sociale

viden har et faktuelt og rationelt grundlag, eller om den bygger på fordomme og my-

ter.

Eksemplet: Unges brug af rusmidler:

Vores viden om de unges forhold til rusmidlerne får konsekvenser. I ja-

nuar 2003 hævdede massemedierne, at det efterhånden er almindeligt, at

børn helt ned til 12-årsalderen regelmæssigt drikker sig fulde og ryger hash.

Den formodede viden får store konsekvenser for, hvordan man i samfundet

reagerer på fulde eller skæve skolebørn. Opfattelsen får konsekvenser for,

hvordan forældrene, lærerne og de sociale myndigheder reagerer på unges

brug af rusmidler. Den får for eksempel konsekvenser for de sociale myn-

digheders kriterier for vanrøgt af børn. Nogle børn kan bruge den som ar-

gument overfor de voksnes forsøg på at begrænse deres forbrug. Det er ikke

ligegyldigt, om opfattelsen er rigtig eller forkert. Børnene, forældrene, læ-

rerne, de sociale myndigheder og politikerne handler ud fra de opfattelser,

de nu en gang har. Hvis deres viden er fejlagtig, fører det til forkerte beslut-

ninger. Det kan være i form af overreaktioner eller reaktioner, der kommer

for sent og for svagt til at imødegå problemerne.

11

Man kan videnskabsteoretisk hævde, at der ikke findes nogen endegyl-

dig, objektiv sandhed om spørgsmål som de unges brug af eller forhold til

rusmidler. Man kan ligeledes hævde, at vores viden ikke er renset for vær-

dier og fordomme. Men det er ikke ensbetydende med at afskrive al viden

om emnet som subjektive synspunkter i en endeløs debat. For hvis der er et

reelt problem, må vi benytte vores viden til at gribe ind - og hvis det er et

skinproblem, må vi afdække det. Konsekvensen af at følge de subjektivisti-

ske og relativistiske argumenter op, vil være, at vi ikke er i stand til at træf-

fe fælles, bindende beslutninger. Det er, at alle individerne trækker sig ind i

sig selv, og at samfundet opløses i anarki. Objektivitet er måske umulig i

princippet, men en ren subjektivisme er uacceptabel i praksis. Vi er nødt til

at finde en mellemvej. Den omfatter blandt andet, at vi kan forholde os sag-

ligt vurderende til udsagn som ‘jeg ved’ og ‘vi ved’.

Krav til metoderne

Samfundsvidenskabelig metode omfatter fremgangsmåder, der systematisk, kon-

trollerbart og refleksivt begrundet indsamler, danner og analyserer oplysninger om

samfundslivet.

Systematisk indebærer, at forskeren følger en plan for indsamlingen af oplysnin-

ger og analysen af disse. Udgangspunktet er en problemformulering, der målretter

indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Modsætningen til ’systematisk’

er spontan, altså bestemt af øjeblikkelige indskydelser. En systematisk fremgangs-

måde skærper opmærksomheden for, hvilke informationer, der behøves og hvilke,

der mangler. Med en sporadisk indsamling af data benytter man de oplysninger, man

snubler over; men man ved ikke, hvad man er gået glip af. En samfundsvidenskabe-

lig teori giver grundlag for at forvente bestemte, sammenhængende fremtrædelses-

former. For eksempel kan man teoretisk begrunde en formodning om, at unge, der

tager hårde stoffer, er begyndt med at tage hash. En systematisk søgen indebærer, at

man er særligt opmærksom på at opspore tilfælde, hvor denne formodning kan af-

12

kræftes.2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste ten-

denser til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme.

Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er

fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter

oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hy-

potese). Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprø-

ve andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger

i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig

megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel3.

Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så

megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke frem-

trædelsesformer man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysnin-

ger, der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen

fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man

notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode.

Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En

systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjelighe-

den til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er

stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkri-

tisk analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebæ-

rer blandt andet at søge ‘huller’ i materialet i form af synspunkter og holdninger,

som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af

det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler.

Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forske-

ren selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så

man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpe-

re til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem

grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere

sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme.

Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen

2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende.

3 Eksplorativ.

13

bliver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemfor-

muleringen frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den be-

stemte undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gø-

re det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste

vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for

skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig.

Metodevalget

Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de vi-

denskabsteoretiske overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det

følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter

overvejelser over, hvilke metoder, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de

anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets

konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hen-

sigtsmæssig, vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en sam-

let arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives

arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det ret-

ter sig mod det anførte mål.

Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det

kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række

praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om ud-

træk af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende re-

ferat, afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre.

Man kan teknisk vurdere, om metoderne lever op til de håndværksmæssige standar-

der. Hvis man skal diskutere, om metoderne i et projekt er videnskabeligt holdbare,

må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i praksis gå på kom-

promis med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud

fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende

oplysninger.

14

Metodevalgets tre niveauer

1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk

grundlag

2. Strategiske overvejelser om design

3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik

Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for

sig selv og over for rapportens læsere4. Man må begrunde problemstillingen ud fra

faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens

relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et

spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig

og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen

men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrun-

delserne kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren

selv.

Begrundelser:

• Antagelser om verden

• Realitet eller konstruktion

• Helhed eller adskilte dimensioner

• Opfattelse af de involverede mennesker

• Antagelser om forskerens erkendelse og rolle

• Distanceret eller involveret

• Se indefra eller udefra

• Se oppefra eller nedefra

Videnskabsteoretiske begrundelser

Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om ‘verden’5 der ligger bag undersø-

gelsen. Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke-

4 Kaldes også ’refleksivt’.

5 Kaldes også ’ontologi’.

15

lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsger-

ninger og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side

hævde, at den sociale ’verden’ består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald be-

står opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden.

En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden,

og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem

og afdække deres indbyrdes forhold.6

De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte – men de har

praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til

rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger7

og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at

fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger.

Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen om-

fatter og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, infor-

manter, respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte men-

neskerne som ’aktører’, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre

stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte

dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil

undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser.

De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøger-

ne i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille

og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for ek-

sempel muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortol-

kere og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en

social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forsk-

ningsprocessen indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg-

6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden. Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale pro-blemer kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre speciali-ster; men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne – eller de må ikke for-holde sig til dem.

7 Kaldes også ’data’.

16

te aspekter af virkeligheden. Forskerne må imidlertid diskutere sig frem til hvilke

resultater, der er holdbare og brugbare.8

Pragmatiske forskere hævder, at forskellige problemstillinger kræver forskellige

metoder. Den metodiske bredde er forudsætning for, at forskningen når frem til ny

viden. Forskningen afhænger både af indsamling af nye data og af nye fortolkninger

af de foreliggende informationer (analysen). Oplysningerne må vurderes ud fra de-

res brugbarhed i forhold til problemstillingen.

Selvom de videnskabsteoretiske overvejelser virker abstrakte, kan de afklare for-

udsætningerne for metodevalget. Men de videnskabsteoretiske principper skal ikke

opfattes som dogmatiske læresætninger, der skal styre metodevalget i detaljer. Me-

toder er ikke nogle rituelle procedurer, som er blevet pålagt af forskningsinstitutio-

nerne, og metodevalget kan ikke begrundes ved at henvise til en læremester.

Samfundsforskerens rolle

De videnskabsteoretiske positioner får konsekvenser for opfattelsen af forske-

rens rolle. Nogle forskere vil tilstræbe den størst mulige objektivitet og pålægger

forskeren at være en neutral observatør og redaktør af faktuelle data. Andre betrag-

ter forskeren som en skabende fortolker af samfundslivets udtryk, og forskerens ev-

ne til indlevelse, engagement og retorik er væsentlige kvaliteter. Ud fra videnskabs-

teorien må forskeren vælge, hvilken rolle man vil påtage sig. Forskeren kan på den

ene side være en udenforstående observatør og på den anden side et involveret med-

lem af den gruppe eller det samfund, der studeres. Som observatør søger man at væ-

re neutral; man vil helst undgå at påvirke det studerede objekt. Som engageret delta-

ger i samfundet søger forskeren tværtimod at ændre forholdene. Det kan være i form

af debatindlæg eller andre former for påvirkninger. Måske søger den engagerede

forsker som konsulent at bidrage til at opfylde en bestemt målsætning.

Den passive rolle er ikke mindre problematisk end den aktive. Samfundet er ikke

en genstand, der lever sit eget liv, men det udgøres af et samspil mellem mennesker,

hvoraf nogle er samfundsforskere. Et dybtgående studie af et samfund forudsætter,

at man i en vis forstand går ind i det og bliver en del af det, medens man samtidig

forholder sig nysgerrigt og undrende til det. På den ene side indgår sociologen i det

samfund, der studeres. På den anden side forudsætter forskningen, at man kan for-

8 Denne opfattelse kaldes ’kritisk realisme’.

17

holde sig selvkritisk til sin baggrund og sit engagement. Et helhjertet engagement

giver kun sikkerhed for debattørens indre overbevisning; men det sikrer ikke, at

fremstillingen bygger på et sagligt grundlag. Det er med andre ord væsentligt for

forskeren at forholde sig selvkritisk til sin rolle.

Samfundsforskeren er fra barnsben opdraget til at betragte samfundslivet på en

bestemt måde. De spørgsmål, samfundsforskeren stiller, er begrænset af samfunds-

mæssige vilkår. Forskningen afhænger af bevillinger. De er bestemt af, at nogen i

samfundet finder projektet interessant. Forskningen griber ind i samfundet. Resulta-

terne bredes ud, og præger borgernes opfattelse af samfundet og deres plads i det.

Forskningsresultaterne kan bruges til at støtte bestemte interesser i samfundet, til at

søge at bevare tingenes tilstand eller til at forandre forholdene.

Fordi resultaterne kan påvirke samfundets beslutningsprocesser, må forskeren

overveje de mulige følger. Selv om der er tale om en sagligt balanceret fremstilling,

kan resultaterne misbruges. Forskeren kan vælge at holde sig ude af den følgende

debat. Men det kan være vanskeligt, hvis ens undersøgelse benyttes som grundlag

for politiske beslutninger, der er i modstrid med undersøgelsens forudsætninger og

resultater. Det er derfor vanskeligt for netop samfundsforskere at opretholde en kø-

ligt ophøjet distance til anvendelsen af deres resultater.

Samfundsforskeren stilles således overfor alvorlige etiske spørgsmål. De vil blive

taget op i bogens afsluttende afsnit.

Valget af en videnskabsteoretisk position er ikke en vilkårlig, privat beslutning

for den enkelte forsker. Forskeren er knyttet til et fag og en institution. Projektets

valg af metoder er præget af de konventioner, som gælder for faget og institutionen.

Forskeren søger ikke bare erkendelse for sig selv om aspekter af ‘verden’, men man

sigter på at overbevise fagfæller og kolleger om nogle nye resultater. Valget af me-

toder handler derfor i høj grad om, hvilken dokumentation der kræves for at overbe-

vise fagfæller og kolleger om resultaternes holdbarhed.

18

19

Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet?

Problemstilling og problemformulering

Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet.

Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den

kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikro-

perspektiv), eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mel-

lem de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til

forskellige metoder. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om

enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomhe-

den på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer.

Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på

at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald

bør metoderne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man

kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om

samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man

kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundsli-

vet (sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at

spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlæg-

ge, hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former

for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksom-

heden mod forskellige metoder.

Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere un-

dersøgelsens målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå

visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fæ-

nomener, at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i

samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt

ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskri-

vende undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for ek-

sempel ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En

forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddel-

forbrug og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka-

20

nismer for eksempel at ved at se, om forældrenes rusmiddelforbrug sætter sig spor

hos de unge. En forudsigende undersøgelse vil fremskrive udviklingen under be-

stemte forudsætninger, for eksempel at forudsige rusmiddelforbruget om 25 år, hvis

de fundne tendenser fortsætter. En forandrende undersøgelse sigter på opnå bestem-

te mål for eksempel at dæmpe et kraftigt rusmiddelforbrug i et bestemt miljø.

Målsætninger:

• Opdage

• Beskrive

• Forstå

• Forklare

• Forudsige

• Forandre

Forskellige målsætninger peger mod forskellige metoder. Hvis målet er at opdage

et nyt område, skal metoden være indrettet på at forholde sig åbent og fleksibelt til

nye indtryk og informationer. Hvis målet er at forstå visse menneskers sociale hand-

linger, er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i disse menneskers tankeverden og

motiver. Det kan i dette tilfælde være hensigtsmæssigt at benytte dybdeinterviews.

Hvis formålet er at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, må metoden

klarlægge årsagsforholdet for eksempel ved en form for kontrolleret eksperimenter.

Hvis formålet er at forudsige, må metoden både klarlægge årsagsforholdet og tids-

dimensionen; den må præcisere de forventede betingelser og udlede, hvilke reaktio-

ner, de kan forventes at udløse. Hvis formålet er at forandre, må metoden lægge

vægt på at aktivere de mennesker, som er involveret i problemstillingen.

Problemstillingen kan begrundes ved tidligere forskning i emnet, ved offentlige

diskussioner om emnet, eller ved en bestemt opdragsgivers eller målgruppes udtryk-

te interesse for emnet. Problemformuleringen skal have et klart sigte. Den må lægge

den viden frem, som vi i forvejen har om emnet. Man må derfor præsentere resulta-

terne fra tidligere undersøgelser om emnet.

Problemstillingen for det nye projekt må indkredses og præciseres. Det kan gøres

ved at stille en række spørgsmål. Hvis spørgsmålene skal kunne besvares i et viden-

21

skabeligt projekt, må de præciseres i en klar problemformulering. Den rummer nog-

le nøglebegreber. Begreberne kan have flere betydninger men ved at henvise til den

teori, som begreberne henviser til, præciserer man, hvilken betydning begrebet får i

projektet. Ved at henvise til en teori begrunder man også den videnskabelige sam-

menhæng, som projektet skal knytte sig til, og dermed projektets relevans. Der kan

være tale om en abstrakt teori, som giver et perspektiv for vigtige træk ved samfun-

det, som kan benyttes til at fortolke problemstillingens emne i en større sammen-

hæng. Man kan også benytte en konkret teori, som giver en sammenhængende for-

tolkning af forskningsresultaterne om det særlige emne, man vil undersøge. Teorien

giver visse begreber, som retter opmærksomheden på bestemte handlinger eller ud-

tryk9. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske

også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi kan afprøve i analyserne.

Eksempel:

I dagens debat om unge, der bruger mange rusmidler, kan man møde en

påstand om, at disse unge har ’ondt i sjælen’. Det er et udtryk, som ikke vi-

ser hen til en videnskabelig teori. Udtrykket er sandsynligvis formet af be-

handlere med en kristen livsanskuelse. De pågældende unge vil ikke selv

pege på, at de har ondt i sjælen på samme måde, som de kan pege på smer-

ter i maven. Udtrykket henviser noget uklart til forhold som usikkerhed, lav

selvvurdering, svag identitet og lav ansvarsfølelse. Disse forhold kunne

godt udmøntes i form af en række begreber, der har forankring i videnska-

belige teorier.

Det er projektets opgave er at føje nye oplysninger om emnet til dem, man allere-

de kender. Oplysningerne udtrykker erfaringer om emnet i form af observationer af

handlinger, besvarelser på spørgsmål, udtryk i massemedierne og så videre. De erfa-

ringer, der benyttes til at belyse en videnskabelig problemstilling, kaldes empiri.

Det er hensigten, at projektets nye empiri kan efterprøve den gældende teori, ud-

bygge den eller benyttes til opbygge en ny teori om emnet.

9 Man taler generelt om ‘fænomener’ eller fremtrædelsesformer.

22

De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således

vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypote-

se), som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduk-

tion. Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på

sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevi-

sende teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge

mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at

gælde generelt i visse andre tilfælde10. Hvad enten man vælger den ene eller anden

strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor

man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare,

hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I praksis vil et projekt ofte

skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man

prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale.

Strategier:

• Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese

• Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering

Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forsknings-

strategier, men ikke de eneste muligheder.11 Det skal desuden bemærkes, at teorier

ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes

som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet.

Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskri-

ver sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byg-

geri må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde

med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til res-

sourcerne og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række

spørgsmål.

10 Generalisering. 11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring.

23

Designspørgsmål:

• Hvorfor?

• Hvad?

• Hvem?

• Hvordan?

• Hvortil?

Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan

tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan

udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at be-

skrive fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som

ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det

kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som

ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et

stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de ste-

der, hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en

fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario

for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre

man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges

eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at på-

virke dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der

er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns.

Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, ad-

færd, viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige em-

ner for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har

du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål

som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med:

mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan under-

søge vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere,

hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest?

Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som

undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I praksis må vi ofte

24

foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmel-

se mellem helheden og udvalget.

Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødven-

dige oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige me-

toder i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle

oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et

indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment.

Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case).

Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde,

er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde.

Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget af-

hænger ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kon-

trollere kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne

er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålideli-

ge eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om

de udtrykker noget helt andet?

Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de

indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt

ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man

søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et

stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen

oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som den-

ne person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes

nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større

forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan væ-

re til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen.

Projektets faser

Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som

tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en

samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en

tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline.

25

Faserne:

• Problemformulering

• Forstudier

• Design

• Indsamling af oplysninger

• Kvalitative

• Kvantitative

• Bearbejdelse og fortolkning

• Kvalitativ

• Kvantitativ

• Skrivning og præsentation

Den første fase samler sig om det problem, som projektet skal belyse. Arbejdet

består i at afklare og afgrænse problemstillingen, i form af en problemformulering.

De spørgsmål, der skal besvares i problemformuleringen, omfatter undersøgelsens

emne og population: Problemformuleringen kan således målrette spørgsmålet til et

præcist emne samt til den befolkning, som man ønsker at belyse emnet hos. Det skal

begrundes, at problemet er relevant. Det gøres ved at henvise til tidligere forskning

om emnet og påpege, at der er væsentlige modsigelser eller huller i den forsknings-

mæssige viden, som den påtænkte undersøgelse kan fylde ud. Projektets relevans

begrundes ved at gøre rede for den eller de teorier, som vil danne ramme for projek-

tet. Teorierne bidrager med de nøglebegreber, som benyttes i problemformuleringen,

og som er ledetråd for projektet. Det skal begrundes, at problemet er videnskabeligt

relevant, og dermed gøres der rede for de videnskabsteoretiske forudsætninger, som

projektet bygger på.

Den anden fase omfatter forstudier. Et nyt projekt må tage udgangspunkt i en lit-

teratursøgning: Hvilke oplysninger findes allerede om emnet? Hvad findes af viden i

forvejen: teoretisk baggrundslitteratur, forskning om emnet, forskning om tilsvaren-

de emner, oversigtsoplysninger om statistisk eller geografi, ikke-videnskabelig litte-

ratur. Dernæst må vi overveje, hvilke nye oplysninger/data er nødvendige for at be-

lyse problemstillingen? Skal vi indsamle data eller skabe nye informationer? Skal vi

genbruge andres data, udvælge relevante dele, eller omfortolke dem? Og hvilke eti-

26

ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til infor-

manterne, til kolleger og medarbejdere?

I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn

til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessan-

te for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksem-

pel være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af

illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af eti-

ske grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problem-

fyldt at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og

navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke.

Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske

plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager

udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare

problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på

problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for,

hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighe-

derne for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysnin-

ger ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har

vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som res-

sourcer og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en

tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig

overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og

problemer.

Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som

data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer,

som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfunds-

videnskabelige data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen.

Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller

oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger,

vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de

bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er se-

kundære oplysninger om andre menneskers beretninger.

27

Den femte fase gælder bearbejdelsen og fortolkningen af de indsamlede oplys-

ninger. Arbejdet i denne fase opdeles ofte på en analyse, hvor materialet opdeles i

nogle grundbestanddele og dels en syntese, hvor forskeren stykker oplysningerne

sammen i nye mønstre, som kan belyse de anvendte teorier. Den fjerde fase afsluttes

med en konklusion, der sammenfatter resultaterne i forhold til den problemformule-

ring, der var udgangspunktet.

Den sjette fase omfatter skrivning og præsentation af rapporten. Her tager man

stilling til, hvordan projektet skal præsenteres for en målgruppe af læsere. Man må

overveje læserens forudsætninger og læseevne. Rapporten kan genbruge nogle af de

noter, der er skrevet ned undervejs. De skal bindes sammen, så læseren kan følge

argumentationens linje fra problemstillingen frem til konklusionen.

Eksemplet er som sagt de unges brug af rusmidler:

Emnet er temmelig åbent, og det er nødvendigt at afgrænse og præcisere

det i form af en problemformulering. Der er tre spørgsmål, som må afkla-

res: Hvad vil vi omfatte med ordet ‘rusmidler’? Hvem skal undersøgelsen

udtale sig om? Hvordan bestemmes de ‘unge’, og hvilket område og hvil-

ken periode skal undersøgelsen dække? Hvad mener vi endelig med ‘brug

af og forhold til’? Omfatter det de unges eget forhold til rusmidlerne, eller

også deres syn på andres brug af dem?

I forbindelse med den indledende præcisering af problemstillingen, kan

man skitsere de første, brede undersøgelsesspørgsmål. De kan bygge på en

vifte af personlige antagelser, almindelige fordomme og tidligere undersø-

gelsesresultater. Det kan for eksempel være: “Er unge med stort rusmiddel-

forbrug særligt usikre?” “Arves et stort rusmiddelforbrug fra forældrene?”

“Tager de unge især illegale rusmidler på diskoteker og lignende?” “Synes

de unge, at det er sejt at være beruset og påvirket?” “Leder forbrug af hash

videre til hårde stoffer?” “Bruger pigerne ofte piller, fordi de ser uskyldige

ud?” “Stiger rusmiddelforbruget proportionalt med faldende priser?”

“Bremser offentlige skræmmekampagner i masse-medierne for forbrug af

stærke rusmidler blandt de unge?” Hvis sådanne antagelser kan begrundes

med henvisning til en samfundsvidenskabelig teori, kan man tale om en hy-

potese. Det er ikke noget bevis for antagelsen, at den kan begrundes teore-

28

tisk. Den må kunne eftervises i praksis. Det forudsætter, at man kan anføre

en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger.

Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplys-

ninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker

man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var

man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen

på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurde-

rende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige

rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det,

hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af

hash?

De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens

datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i

forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af

sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er

udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være

primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og

erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer

en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af per-

sonlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også

som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis in-

formationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være

tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers ind-

tryk af de unges rusmiddelforbrug.

29

Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?

Population

Problemformuleringen skal afgrænse den helhed, som undersøgelsen sigter på at

dække. Helheden er afgrænset i rum (hvor), i tid (hvornår) og ved sociale kendetegn

(hvem). Helheden kan være en mængde af mennesker – en befolkning - men den

kan også være en mængde af begivenheder – som ’fester’ – eller kollektive enheder

– som skoleklasser eller familier. Man taler derfor om en population.

Som regel tilstræber man, at undersøgelsens resultater kan udvides, overføres,

sidestilles eller sammenlignes med andre erfaringer. Hvis resultaterne skal kunne

generaliseres, må de bygge på en udvælgelse, der er systematisk og teoretisk re-

fleksivt begrundet. Generaliseringerne får karakter af fordomme eller stereotyper,

med mindre de hviler på en udvælgelse, der er dækkende for populationen. Det er

vigtigt at overveje udvælgelsens problemer, hvad enten man sigter på at indsamle

kvantitative eller kvalitative informationer. Problemformuleringen kan imidlertid

pege på to formål med udvælgelsen. Man kan på den ene side tilstræbe at opnå en

dækkende fremstilling af fordelingen af visse kendetegn i populationen. Der er i så

fald tale om statistisk repræsentativitet. Man kan på den anden side tilstræbe at opnå

informationer fra et udvalg af talspersoner, som belyser de vigtigste sider af pro-

blemstillingen. Der er da tale om et teoretisk begrundet udvalg af repræsentanter. Vi

vil først betragte statistiske udvalg og derefter teoretiske.

Med mindre vi har adgang til en hel folketælling (census), må vi nøjes med at

bygge undersøgelsen på et udsnit af populationen. Dette udsnit kan være tilrettelagt

som en stikprøve. Udvalgets størrelse afbalancerer et valg mellem bredde og dyb-

de. Vi kan med de begrænsede midler opnå dyb indsigt i meningerne i et lille udvalg

eller få et mere overfladisk kendskab til et stort udvalg. Ved udvælgelsen søger man

at opnå repræsentativitet, så stikprøvens fordeling afspejler populationens. Man

har undertiden adgang til et register over populationens enheder, som man kan fore-

tage en stikprøve ud fra (sampling frame). Ofte må man foretage et udvalg uden et

register. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi ønsker at foretage et udvalg af

skolefester i løbet af et år i Nordjyllands Amt med henblik på at foretage observati-

oner. Man ved ikke på forhånd, hvilke fester der vil blive. Men man kan foretage et

30

udvalg ved at beslutte, at man vil se nærmere på hver 10. af de fester, der hen ad ve-

jen bliver annonceret.

For at sikre, at undersøgelsens resultater er repræsentative, er det ikke tilstrække-

ligt, at vi foretager en repræsentativ stikprøve fra populationen. Det kan være for-

skelle mellem det tilsigtede og det realiserede udvalg i undersøgelsen. Hvis udvalget

fordeler sig anderledes end populationen, taler man om skævhed12. Resultaterne kan

blive skæve på grund af bortfald: at vi ikke får kontakt med alle de udvalgte, eller at

de ikke vil medvirke. Hvis der er en systematisk afvigelse13 i bortfaldet, så personer

med bestemte kendetegn ikke inddrages, bliver resultaterne ikke repræsentative.

I forbindelse med populationen fastlægges også undersøgelsens enhed – det kan

være en person, en skole, en fest eller andet. Analysen skal bygge på denne enhed;

men af praktiske grunde kan det være nødvendigt at benytte andre enheder ved ud-

vælgelsen. Det er derfor vigtigt at afstemme analysens og udvælgelsens enhed. Hvis

analysens enhed er en person, men vi udvælger telefonnumre, må vi korrigere for, at

nogle har ingen, mens andre har flere numre, og nogle numre dækker over en stor

husstand. Hvis ikke alle enheder i analysen har samme sandsynlighed for at blive

valgt, bliver udvalget ikke repræsentativt og konklusionerne dermed skæve.

Den teoretisk ideale population

Det tilsigtede udvalg for undersøgelsen (stikprøve)

Det realiserede udvalg for undersøgelsen

Den teoretisk relevante en-hed

Enhed for udvælgelsen Undersøgelsens praktiske enhed

I en undersøgelse af rusmidler kan populationen af praktiske grunde bli-

ve afgrænset til Aalborg kommune, år 2005 og de, der pr. 1.1.2002 var mel-

lem 14 og 18 år. Undersøgelsen kunne søge efter en sammenhæng, som

man forventer har generel karakter - som ‘unge, der begynder at drikke spi-

ritus, før de er 13 år har stor sandsynlighed for senere at blive brugere af il-

legale rusmidler’, eller ‘piger har gennemgående et lavere forbrug af rus-

midler end drenge’. En anden mulighed består i at begrænse undersøgelsen

12 Kaldes også bias. 13 Kaldes også selektion.

31

til ’de unge ved en techno-rave fest i Pandrup, sommeren 2002, disco-

party’. Her lægger undersøgelsen kun op til at studere den bestemte begi-

venhed.

Sandsynlighedsudvalg

Hvis vi udvælger med samme sandsynlighed for alle enheder, som i et lotteri, er

usikkerheden i udvalget statistisk kortlagt. De resultater, som stikprøven viser, kan

dels tilskrives fordelingen i populationen og dels tilfældigheder ved udvælgelsen. Vi

kan foretage et skøn for, hvor store afvigelser fra populationen, der vil forekomme

med stikprøver af en bestemt størrelse. Jo større stikprøven er, desto mere sandsyn-

ligt er det, at fordelingen svarer til populationens. Den generelle regel er, at den til-

fældige usikkerhed ved stikprøver halveres, når stikprøvens størrelse firedobles.14

Hvis vi for eksempel i en undersøgelse af 200 skolebørn på 13-15 år finder, at 20

drenge siger, at de prøvet hash mod fem piger, melder der sig en række spørgsmål.

For det første om der er lige mange piger og drenge på de pågældende skoler. For

det andet om alle elever har samme sandsynlighed for at blive udvalgt. Hvis der er

tale om en tilfældig stikprøve, må vi overveje, om det er sandsynligt at få en forskel

så stor som mellem henholdsvis 20% af drengene og 5% af pigerne i to stikprøver

på 100 personer hver. Det kan afgøres ved at foretage en statistisk test. Den udtryk-

ker, om det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed, hvis

der ikke var nogen forskel på de to køn i populationen. Antagelsen om, at der ikke

er forskel kaldes testets ’nul-hypotese’, og den er udgangspunkt for de statistiske be-

regninger. Hvis vi ikke har nogen forhåndsantagelse at bygge på, kunne vi foretage

et statistisk skøn15 over, hvor populationens værdi må formodes at ligge, når der ta-

ges højde for stikprøvens usikkerhedsmoment. Vi har fundet, at 25 ud af alle 200

har prøvet hash eller 12,5% af hele udvalget. Ved hjælp af statistiske modeller kan

vi beregne, hvordan en stor mængde resultater fra tilfældige stikprøver på 200 med

den korrekte værdi på 12,5% vil fordele sig. Dette kan benyttes til at afgrænse et

sikkerhedsinterval16 for resultaterne. For eksempel kan vi beregne et sikkerhedsin-

14 Det afhænger også af, om vi udtrækker fra en stor eller lille population.

15 Også kaldet estimat. 16 Også kaldet konfidenstinterval.

32

terval, der kan sikre, at den korrekte værdi ligger indenfor grænserne ved 95 ud af

100 stikprøver.

MULD-Rapport Nr. 1, Unges livsstil og dagligdag 2000, fra Sundhedssty-

relsen:

"...Metoden, der blev anbefalet af CPR-registret som standardprocedure

for randomiseret udtræk, bestod i, at alle, der pr. 1/11/2000 var 16-20 år

blev udtrukket. Heraf blev alle, der havde fødselsdag den 12. i en måned

udtrukket. Udtrækket gav et samlet udtræk på ca. 3.600 personer... Af disse

3.600 valgte vi at sende breve til 3.048. Disse 3.048 blev udvalgt ved at la-

de SAS (et statistikprogram, OR) generere 3.600 tilfældige tale med en ‘til-

fældig tal generator’. De 3.048 største af disse tilfældig tal blev brugt som

inkluderingskriterium.... Skemaerne blev udsendt den første uge i oktober

2000. Der blev anført 16 dages svarfrist. Ved udløb af svarfristen havde

1.421 besvaret spørgeskemaet. I slutningen af november blev der udsendt et

personligt brev til de ca. 53% af stikprøven, der ikke havde svaret ved den

første tidsfrists udløb. Der blev ikke vedlagt nyt spørgeskema i første ryk-

ker. Den første rykker gav ca. 270 spørgeskemaer yderligere. Det blev be-

sluttet at udsende et ekstra spørgeskema til dem, der ikke havde svaret på

15/12. Ca. 1.300 spørgeskemaer blev udsendt medio december med en svar-

frist frem til 31/12/2000. Pr. 5/1/2001 var der returneret 2.014 spørgeske-

maer. Den 6/1/2001 blev der udført en frafaldsundersøgelse, hvor der blev

ringet rundt til ca. 650 unge, som ikke havde returneret skemaet. Udover

frafaldsundersøgelsens 122 besvarelser resulterede rundringningen i yderli-

gere 39 returnerede udfyldte skemaer..... Det var muligt at komme i kontakt

med ca. 200 unge. Blandt disse ønskede 122 at gennemføre et interview

om, hvorfor de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen.... Der blev stillet

10 udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet.... Opsummerende viser frafalds-

undersøgelsen, at sundhedsadfærd og trivsel er anderledes i frafaldsgruppen

sammenlignet med dem, der besvarede spørgeskemaet, det er blot vanske-

ligt at se et konsistent mønster.... I frafaldet er der flere dagligrygere, til

gengæld er der færre drenge i frafaldsgruppen, der har prøvet hash/narko

(37,6% i stikprøven mod 28,4% blandt frafaldsgruppen) og frafaldet har lidt

33

flere trivselsproblemer (29,6% mod 26,4%)... Hos pigerne er der store for-

skelle hvad trivslen angår, 27.8% af frafaldet har trivselsproblemer, der

vanskeliggør daglige gøremål, mod hele 43,5% i stikprøven..." (s. 57-58)

Man kan opnå en sikrere stikprøve, hvis man kan udnytte oplysninger om popula-

tionen, som er relevante for undersøgelsens problemstilling. Vi ved således fra tidli-

gere undersøgelser, at rusmiddelforbruget er lavere blandt piger end blandt drenge.

Stikprøven vil blive sikrere, hvis vi først opdeler17 populationen efter køn, og deref-

ter udvælger stikprøven tilfældigt blandt henholdsvis drengene og pigerne. I de til-

fælde, hvor man ikke har et samlet register over alle populationens enheder, kan

man også anvende en lagdeling for at sikre en repræsentativ stikprøve. I forbindelse

med Ecstasy-undersøgelsen var der ikke adgang til et register over alle 16-19 årige i

amtet. Der fandtes til gengæld en oversigt over klasserne ved amtets ungdomsud-

dannelser. Dette indebar, at populationen måtte bestemmes som de unge, der var til-

knyttet en af amtets ungdomsuddannelser. Vi kan danne en repræsentativ stikprøve

af disse unge ved at vælge et udsnit af skoleklasser. Udvælgelsens enhed er en klas-

se, men analysens enhed er en skoleelev. Ved denne fremgangsmåde forudsættes

det, at hver af de unge er tilknyttet en og kun en klasse.

Fra: De unge og rusmidlerne. Holdninger til og forbrug af rusmidler. En

undersøgelse med særlig henblik på ecstasy blandt de 16 -19 årige på ung-

domsuddannelser i Nordjyllands Amt.

Den valgte tilgang kombineret med strategien om at opsøge udvalgte

klasser og bede alle elever i klassen besvare spørgeskemaet medførte et de-

sign for udvælgelse af svarpersoner, som i tekniske termer kan betegnes en

tilfældig udtrækning af klynger inden for fastlagte strata. Det valgte sam-

pledesign sikrer, at der både kan laves analyser mht. uddannelsestype og

urbanisering, og at resultaterne via en vægtning kan generaliseres til 16-19

årige på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt. Konkret er udvælgel-

sen af svarpersoner foregået på følgende måde:

17 ’stratificerer’.

34

Klasserne på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt blev opdelt i

strata efter uddannelse og urbaniseringsgraden i den by, hvor uddannelses-

stedet er placeret...

Et eksempel på et stratum er "sproglige gymnasier i Aalborg". Antallet af

elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for de valgte strata, og den

valgte stratificering løser således samtidig stikprøveproblemerne i forbin-

delse med, at klassestørrelsen varierer en del mellem de forskellige uddan-

nelsesretninger. Forskelle i klassestørrelserne betyder nemlig, at de enkelte

elevers chance for at blive udtrukket via klassen til spørgeskemaundersø-

gelsen er forskellig. Elever i store klasser har ved en sådan udtrækning

mindre chance for at blive udtrukket end elever i mindre klasser. Dette ville

have medført problemer med stikprøveusikkerheden ved generalisering af

resultaterne fra undersøgelsen. Men da antallet af elever i de enkelte klasser

er næsten ens inden for et stratum, har alle elever i hvert stratum næsten

samme chance for at blive udtrukket ved en tilfældig udtrækning af klassen.

Inden for hvert stratum er de enkelte klasser fra de forskellige uddannel-

sessteder nummereret fortløbende (for hvert uddannelsessted med de lave-

ste klassetrin først), herefter er der tilfældigt (ved hjælp af systematisk ud-

vælgelse) udvalgt et antal klasser med et forventet antal på i alt mindst 50

elever. Anvendelsen af den systematiske udvælgelse sikrer her for det før-

ste, at der udvælges klasser fra forskellige uddannelsessteder og for det an-

det, at der udvælges klasser på forskellige klassetrin. Det sidste skyldes, at

der som hovedregel ikke er lige mange klasser på de forskellige uddannel-

sessteder inden for et stratum. Ved sikringen af et minimum antal elever i

hvert stratum bliver nogle uddannelsestyper og -miljøer overrepræsenterede

og andre underrepræsenterede i undersøgelsen. Dette tages der højde for

ved vægtning af resultaterne.

Ofte kan man ikke udvælge fra et register over alle enheder i populationen. Det

er imidlertid under visse betingelser muligt at opnå en repræsentativ stikprøve. Det

gælder således, hvis det er muligt at opdele populationen i klynger, eller en dæk-

kende mosaik af heterogene grupper, som man kan foretage udvælgelsen fra. Hver

35

enhed i undersøgelsen skal kunne henføres til en enkelt klynge. Det er idealet, at

klyngerne dannes, så de hver for sig udgør en miniudgave af populationen. Man

stræber imod, at klyngerne er bredt sammensat med hensyn til undersøgelsens ken-

detegn. Man udvælger nogle af klyngerne tilfældigt. Derpå kan man enten undersø-

ge alle enheder i de udtrukne klynger, eller man kan kortlægge enhederne i de ud-

valgte klynger og foretage en tilfældig stikprøve indenfor hver af dem.

Med opdelingen efter køn søgte vi at danne ’lag’, der hver for sig var ensartede

men indbyrdes forskellige med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Med opdelin-

gen på klynger søger man derimod at i opdele landet i områder, der hver for sig er

broget sammensat, men indbyrdes ligner hinanden og landsgennemsnittet for under-

søgelsens kendetegn.

I visse tilfælde må man opgive at sikre tilfældighed i udvælgelsen. En meget an-

vendt nødløsning består i at opstille en liste over populationens sammensætning på

relevante, kendte kendetegn. Man kan således ud fra de officielle statistikker have

oplysninger om populationens sammensætning på køn, alder og geografi. Denne op-

lysning kan man udnytte ved at opstille kvoter for udvalget, så dets sammensætning

på netop disse kendetegn svarer til populationens. Det kan således være hensigts-

mæssigt at opdele på boligkvarterer med mange eller få muslimske unge til en lag-

delt udvælgelse men ikke til en klyngeudvælgelse.

Den praktiske udvælgelse består i at opsøge informanter systematisk, så kvoterne

efterhånden opfyldes. Det kan indebære, at en interviewer bliver pålagt at finde frem

til to piger på 18 år, som bor i Hobro. Problemet ved en sådan kvotaudvælgelse er,

at den ikke er tilfældig. Der kan være en skjult tendens i, hvilke typer af unge piger

på 18 år i Hobro, som intervieweren opnår kontakt med. Hvis det er tilfældet, bliver

udvalget ikke repræsentativt med hensyn til undersøgelsens kendetegn.

Systematiske udvalg

Også selvom det ikke er målet at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse,

bør udvælgelsen være reflekteret. Således bør man også ved kvalitative undersøgel-

ser notere og begrunde, hvorfor man opsøger de bestemte informanter, og hvilke in-

formanter, der ikke vil deltage. Der er ellers en risiko for, at man kommer til at

overse skævheder i materialet. Noterer man ikke udvælgelsen og bortfaldet, kan

36

man glemme, hvorfor det i feltarbejdet forekom vigtigt at få informationer fra lige

netop den dørmand eller bartender om de unge og rusmidler.

Den letteste form for udvælgelse foretages ud fra bekvemmelighed, hvor man

simpelt hen vælger dem, der er lettest at få adgang til. Det er en form for udvælgel-

se, som hverken er systematisk, kontrollerbar eller reflekteret. Det er ikke til at gen-

nemskue, om der er skjult en bestemt tendens ved udvælgelsen, så bestemte erfarin-

ger og synspunkter bliver overset og overhørt. Forskeren vil have lettere ved at

komme i kontakt med nogle typer af personer end andre. Dette kan – bevidst eller

ubevidst – medføre, at undersøgelsen præges af bestemte typer, som har særlige er-

faringer eller meninger om emnet. Det kan for eksempel være tilfældet, at vi i en

undersøgelse af unges festvaner har lettest ved at få udtalelser fra de mest åbne un-

ge, medens vi overser de generte og tilbageholdende. Undertiden er det ikke forske-

ren, der udvælger informanterne, men de melder sig selv som deltagere i undersø-

gelsen18. Dette kan forekomme, når en forsker ser sig nødt til at annoncere efter in-

formanter med særlige kendetegn. Der er naturligvis en iboende tendens til, at be-

stemte typer af personer melder sig på denne måde. Dette udgør et alvorligt pro-

blem, med mindre forskeren er opmærksom på tendensen og tager udtrykkeligt for-

behold over for den i undersøgelsens konklusion.

Man kunne opnå et teoretisk udvalg ved at udpege de typer, grupper eller cases,

som er særligt relevante for at belyse teorien. Dette fører til en systematisk, begrun-

det og kontrollerbar udvælgelse. Undersøgelsens grundlag bliver ikke statistisk re-

præsentativt, men det er kun et problem, hvis man faktisk ønsker at udvalget skal af-

spejle populationens sammensætning. Mange sociologiske problemstillinger sigter

på at opnå et teoretisk dækkende udvalg snarere end et statistisk repræsentativt. Det

store problem ved teoretiske udvalg er ikke, at de er statistisk skæve, men derimod

at man har udeladt relevante varianter, fordi man ikke var opmærksom på dem i ud-

vælgelsesprocessen.

Udvalgets størrelse afhænger af, om hvor mange aspekter, som problemstillingen

rummer. Disse aspekter må belyses ved sammenligninger. Derfor skal der betydeligt

flere informanter til for at belyse en kompleks end en enkel problemstilling.

18 ’self-selection’.

37

Undertiden ønsker vi at inddrage alle i et miljø, der ikke er klart afgrænset, og

hvor der ikke findes en liste over medlemmerne. I sådanne tilfælde kan vi benytte en

sneboldteknik. Udvælgelsen foregår på en måde, der minder om at rulle en lille

snebold op til en stor kugle. Man kan for eksempel ønske at inddrage stampubli-

kummet på et bestemt diskotek. Det kunne gøres ved at bede den første stamgæst,

man træffer, om at nævne alle dem, man kender. De kontaktes efterhånden. Man be-

der hver af de nævnte om også at nævne alle de stamgæster, som de kender til. I be-

gyndelsen udvides listen med nye navne, men efterhånden dukker der ikke flere nye

navne op. Så må man gå ud fra, at listen er dækkende.

Eksempel: Rapporten ‘Unges brug af illegale rusmidler - en kvantitativ un-

dersøgelse’ bygger på en snebold-rekruttering. På første trin udvælges nog-

le nøglepersoner, som formodes at have kontakter til personer, der har

kendskab til festmiljøet og ungdomskulturen, som en disco-manager og en

amtskonsulent. Disse nøglepersoner leder videre til informanter, som her et

mere direkte kendskab til miljøerne. Således henviser disco-manageren til

en dørmand, og amtskonsulenten til dels en skolevejleder, dels en person,

som er aktiv i bekæmpelse af illegale rusmidler blandt unge. Dørmanden

fører videre til en weekend-bruger. Skolevejlederen skaber kontakt til en

elev, som bruger illegale rusmidler. Aktivisten leder videre til en elev, der

har brugt rusmidler tidligere. Således udvides kontaktfladen gradvist fra den

oprindelige kerne til unge, der selv har et brugerforhold til rusmidler. Efter-

hånden som alle relevante typer er inddraget i materialet, kan udvælgelsen

afrundes (se side 10 i rapporten).

Det er ikke altid, at problemstillingen fokuserer på det gennemsnitlige eller typi-

ske mønster. Undertiden søger vi snarere at beskrive teoretiske ydertilfælde i form

af personer, der må formodes at afvige fra det almindelige mønster. Til denne form

for undersøgelser er det ikke hensigten, at materialet skal være statistisk repræsenta-

tivt, men at det er dækkende. Det er således ikke væsentligt at inddrage mange

gennemsnitspersoner i undersøgelsen. Det er vigtigere at sikre, at man inddrager

personer, der repræsenterer interessante ydertilfælde. Udvælgelsen er ikke endegyl-

digt fastlagt på forhånd. Man vælger personer, som formodentlig har noget vigtigt at

38

tilføje til analysens billede. Undervejs i analysen opdager man måske, at der er be-

hov for at inddrage nye typer af informanter. Når man har fået alle de vigtigste typer

med, har man informanter nok, og når man har hørt en overensstemmende beretning

flere gange, er det aspekt dækket ind. På et tidspunkt oplever man, at undersøgelsen

er ’mættet’, fordi man dækker hele dens spektrum.

I vort eksempel kunne man begynde med at tale med en hash-bruger; op-

dager man, at ecstasy-brugere er en helt anden type, må vi supplere med

det; og hvis det yderligere viser sig, at brugere af hårde stoffer tilsyneladen-

de er helt anderledes, må vi yderligere supplere med det. Til sidst har vi

dækket typerne af rusmiddelbrugere ind.

En stikprøveudvælgelse kan ikke kun benyttes til at foretage skøn over fordelin-

gens typiske værdi. Det er muligt at tage udgangspunkt i stikprøven for at udpege de

teoretisk interessante tilfælde i materialet.

I Ecstasy-undersøgelsen er det muligt at foretage en teoretisk udvælgelse

af unge, der regelmæssigt bruger ecstasy, og derpå læse deres skemaer

grundigt, som udtryk for individuelle livsforløb. Dermed kan der dannes en

eller flere typer af ecstasy-brugere, som har et karakteristisk forbrugsmøn-

ster.

Udvælgelsen peger på et udvalg, som forskeren gerne vil opnå informationer fra.

I praksis vil der forekomme et bortfald. Det kan skyldes, at man ikke kan identifi-

cere de udvalgte enheder, at man ikke kan kontakte dem, eller at de ikke kan eller

vil give oplysninger til undersøgelsen. Hvis bortfaldet er skævt, bliver konklusio-

nerne misvisende. Problemet gælder bortfaldets sammensætning snarere end dets

størrelse. Det kan for eksempel give et skævt billede af ungdommens forhold til

rusmidler, hvis man af ikke opnår kontakt med unge, der har muslimsk baggrund19.

For at korrigere en sådan skævhed, er det en forudsætning, at man har opnået kon-

takt med i hvert fald nogle informanter fra de pågældende kategorier. Når der er

19 Det giver et tilsvarende problem, hvis vi mangler kontakt med unge, der er dealere af illegale rusmidler. Spørgsmålet er, det realiserede udvalg svarer til populationen.

39

konstateret visse skævheder i bortfaldet i forbindelse med et statistisk udvalg, benyt-

ter man ofte en vejning, for at korrigere for skævheden i det indsamlede materiale.

Dette foregår ved at opdele undersøgelsens materiale efter kendetegn, der er kon-

trollerbare og relevante. Det kan for eksempel være en opdeling efter køn og uddan-

nelsesretning. Hvis man skulle have svar fra 20 unge mænd på produktionsskolerne,

men af tilfældige grunde kun fik svar fra 10, er en nødløsning, at man dublerer de 10

svar. Dette kunne gøres ved at kopiere de 10 skemaer, og indtaste svarene i datama-

tricen. Det kunne også gøres ved at lade programmet gange de pågældende skemaer

med 2. Hvis andelen af unge kvinder på sproglige gymnasieklasser i populationen er

5%, mens de udgør 7% i udvalget, kan man på tilsvarende måde nedregne disse svar

med faktoren 5/7. Når alle de omregnede tal lægges sammen, vil det samlede skøn

være mere korrekt. Forudsætningen for en sådan vejning er, at de personer, der har

deltaget i undersøgelsen ligner de personer, der mangler indenfor den kategori, man

vejer op på. Hvis der har foregået en systematisk selektion, så det eksempelvis er de

unge med særlige rusmiddelproblemer, der ikke vil deltage, kan vejningen ikke sikre

et korrekt helhedsindtryk.

40

41

Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?

Forstudier

Det er altid hensigtsmæssigt at indlede et nyt projekt med at lave en status over,

hvad man i forvejen ved om emnet fra tidligere undersøgelser om emnet indenfor

landet og i udlandet. Det omfatter desuden at sætte sig ind i, hvilke undersøgelser

der er foretaget indenfor emner, der grænser op til problemstillingen. Der som regel

være en lang række forstudier om tilsvarende emner. Det kan imidlertid være van-

skeligt at finde dem, for det er meget tænkeligt at de findes i særlige rapporter, der

ikke er offentliggjort i bogform. Fremlæggelsen af de tidligere studier om emnet kan

hjælpe projektgruppen til at fokusere på de uklarheder, svagheder eller huller, de

finder i de tidligere undersøgelser. Dermed bliver det klarere, hvordan den nye un-

dersøgelse kan supplere eller korrigere den foreliggende viden om emnet, både for

projektgruppen og rapportens læsere.

Forstudierne kan præcisere problemstillingen, ved at gøre det tydeligere, hvad

den foreliggende viden om emnet besvarer og hvilke problemer, der er ubesvarede.

Forstudierne kan begrunde, hvilke grupper eller personer, det er særligt interessant

at fokusere på i den nye undersøgelse, og dermed danne grundlag for et systematisk

udvalg. Studier af tidligere undersøgelser kan give grundlag for at udvikle teoretiske

begreber og kategorier. Ved at studerede tidligere undersøgelser kan man få et ind-

tryk af målgruppens sprogbrug om emnet, hvilket er en stor hjælp, hvis man skal

formulere spørgsmål. Vil man studere et bestemt felt eller område, kan de forelig-

gende undersøgelser benyttes til at skønne over den nye undersøgelses generaliser-

barhed. For eksempel kan forundersøgelser af de unges brug af rusmidler landet

over give et indtryk af, om der er store forskelle mellem de forskellige regioner, og

dermed om en opfølgende lokal undersøgelse i Nordjyllands Amt vil give resultater,

der afviger fra det landstypiske. Forstudier af de foreliggende materialer kan endelig

benyttes som kontrolgrundlag for den nye undersøgelses resultater.

Genbrug

Inden man overvejer at indsamle nye oplysninger, bør man overveje muligheder-

ne for at genbruge foreliggende materialer. Det er muligt, at de gemmer informatio-

ner, som er relevante, men som har været overset, eller som ikke har været analyse-

42

ret ud fra den nye undersøgelses perspektiv. Det er ressource-besparende at bruge

oplysninger, som allerede foreligger, men der kan også være problemer forbundet

med det. Oplysningerne vil som regel være indsamlet ud fra et andet sigte og formål

end den nye undersøgelses. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere materialets

kvalitet, med mindre der foreligger en meget grundig afrapportering af undersøgel-

sens metode. Som eksempel kan man vælge at se nærmere på de undersøgelsesmate-

rialer om unges forhold til rusmidler, der allerede findes. Det er meget tænkeligt, at

rapporten ikke dækker hele materialet og alle dets analysemuligheder. Det kan til

gengæld være et problem, at man ved genbrug er henvist til færdige spørgsmål og

kategorier. Den nye undersøgelse ville muligvis stille andre spørgsmål eller benytte

andre kategorier. Der er visse muligheder for at omkode materialet, men i alt væ-

sentligt må man bruge materialet, som det forefindes.

Hvis resultaterne fra flere undersøgelser skal passes sammen, må der foretages en

overordnet analyse20, som afvejer og sammenfatter resultaterne. Derved opnår man

mere generelle resultater. Hvis man kan lægge en række stikprøver sammen kan

man opnå et samlet skøn, der er sikrere end de enkelte stikprøvers. Hvis man kan

sammensætte en række lokalundersøgelser er det muligt at opnå et dækkende billede

af forholdene i landet som helhed. Hvis man genfinder i en række case-studier, der

er foretaget under forskellige vilkår, genfinder de samme tendenser, er der god

grund til at formode, at disse tendenser har generel gyldighed. Man kan imidlertid

ikke uden videre sammenkæde forskellige undersøgelser. Man må først overveje,

hvilken betydning forskelle i udvælgelse og spørge- eller observationsteknik kan

have. Man må desuden overveje, hvordan oplysningerne skal vægtes i forhold til

hinanden. Undersøgelserne kan hvile på grundlag, der er forskelligt i materialets

omfang og sikkerhed. Genbrug kræver kontrol af oplysningernes gyldighed og påli-

delighed, adgang til oplysningerne og refleksion over hvordan brugen formes af

problemstilling og teorivalg.

De tilgængelige materialer foreligger for os som givne kendsgerninger, som vi

ikke vilkårligt kan ændre på eller omfortolke. Det betyder ikke, at vi skal betragte

dem som objektive ’data’. De er skabt af mennesker og de bliver fastholdt og vide-

reført af mennesker. Vi må derfor overveje, hvem har fremstillet og bevaret oplys-

20 meta-analyse

43

ningerne, hvordan og hvorfor? Det materiale, vi kan få adgang til, kan være bestemt

af bestemte sorteringsprocesser. Der kan være en tendens i materialets udvælgelse,

som medfører, at bestemte interesser, synspunkter eller erfaringer kommer særligt

tydeligt frem. Man må derfor overveje, om der er en ’skjult dagsorden’ gemt i sorte-

ringen af oplysningerne. I forbindelse med et materiale om rusmidler må man spør-

ge sig selv, om det i kraft af sorteringsprocesserne giver udtryk for er en bestemt

ungdomspolitik eller rusmiddelpolitik. Man må samtidig spørge til, hvilke syns-

punkter eller personer som kommer ikke frem i materialet?

Dokumenter

Dokumenter kan opfattes bredt som enhver symbolladet genstand, som er frem-

stillet ved eller formet gennem menneskelig handling: fotos, billetter, penge, ejende-

le, affald. Dokumenter har for det meste visuel karakter, men kan også være auditi-

ve, som musik og lydbånd. I snævrere betydning er dokumenter skriftlige udtryk for

menneskelige erfaringer, som breve, dagbøger, aviser.

Dokumenter kan opdeles efter deres producent. Dette indebærer, at se på, hvem

der har frembragt dem. De kan være fremstillet af en enkelt person, af en uformel

gruppe, eller af en formel organisation eller institution. Man kan desuden opdele

dokumenterne efter deres offentlighed, altså hvem de henvender sig til. Visse do-

kumenter er kun beregnet på en bestemt læser, som et brev. Andre sigter på at en

særlig gruppe eller kategori skal læse dem. Atter andre sigter på en bred og diffus

offentlighed. Man kan opdele dokumenter efter, hvordan de formidles, eller hvilke

medier, de anvender. Disse opdelinger fortæller, hvem der søger at formidle bud-

skabet, hvem, der er målgruppen, og hvordan formidlingen foregår.

44

Sociologiske kilder:

• Dokumenter

• Fiktive

• Faktuelle

• Officielle: Love, forordninger

• Private

• Massemedier

• Statistikker

I forbindelse med sociologiske analyser af indholdet, kan det være hensigtsmæs-

sigt at opdele dokumenter efter, hvilken relation de udtrykker til samfundslivet. Det

kan være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter om de forholder sig fiktivt,

abstrakt eller konkret til samfundslivet. Romaner er eksempler på fiktive dokumen-

ter. De skildrer ikke den virkelige, sociale verden, men udspringer af forfatterens

fantasi. Det betyder imidlertid ikke, at fiktioner er uden relevans for samfundsviden-

skaben. Fiktive skildringer kan være en udmærket kilde til at forstå forfatterens syn

på det givne samfund, og visse forfatteres fantasier kan sætte sig spor i læsernes

samfundssyn, og præge deres sociale handlinger. For eksempel har forfattere som

Charles Dickens, Jeppe Åkjær og Hans Kirk gennem deres digtning romaner be-

skrevet de fattiges vilkår i deres samfund, på en så indfølt måde, at den vakte en so-

lidarisk protest blandt læserne. En anden, væsentlig genre er de utopiske romaner,

som beskriver ikke-eksisterende idealsamfund. De fortæller både noget om forfatte-

rens værdier og syn på det eksisterende samfund. Også de utopiske romaner har sat

spor i samfundstænkningen. Utopien overvejer, hvilke andre samfundsformer, der er

mulige. De faktuelle skildringer kan rubriceres efter, hvor tæt forfatteren er på de

begivenheder, der skildres. Der kan være tale om førstehåndsberetninger, hvor for-

fatteren selv var til stede ved begivenheden, eller om andenhåndsberetninger, hvor

forfatteren gengiver andres fremstillinger. Der kan desuden være tale om spontane

øjebliksskildringer, hvor forfatteren beretter umiddelbart efter begivenheden, eller

om reflekterede erindringer, hvor forfatteren har fået begivenheden på afstand og

bearbejdet den i bevidstheden.

45

Ved analysen af dokumenter må man vurdere deres ægthed og troværdighed. Det

indebærer, at vurdere om de er det, de giver sig ud for. Således kan et manuskript

være anført som en ung stofmisbrugers dagbog, men en kildevurdering kan afsløre,

at der er tale om en fiktiv fremstilling, skrevet af en informationsmedarbejder. Vur-

deringen beror både på objektive omstændigheder og på dokumentets stil og ind-

hold.

De officielle dokumenter er udformet for en organisation eller institution, og de

viser dens ‘ansigt udadtil’. Dette indebærer, at visse relevante informationer ikke

kommer til udtryk i dem. De kan således ikke skildre funktionærernes private opfat-

telser og oplevelser, men må gengive den ansvarlige, anonyme ledelses synspunkter.

Officielle dokumenter er derfor som regel affattet i et anonymt ’man’-sprog.

Love og forordninger er en væsentlig sociologisk kilde. De udtrykker samfundets

officielle regler. De kan fortælle om, hvilke normbrud, man finder det påkrævet at

regulere. Man skal være opmærksom på, at sådanne regler ikke nødvendigvis følges

efter deres umiddelbare pålydende. Sociologien fokuserer ofte på studier af de uof-

ficielle normer, som findes indenfor sociale grupper. Baggrunden for disse normer

udgøres af et kompleks af officielle love, forordninger og vedtægter. Statsmagten

kan i modsætning til de sociale grupper sætte sanktioner ind, hvis reglerne overtræ-

des.

Det er således relevant for eksemplet at betragte de love, der regulerer unges ad-

gang til og brug af rusmidler. De omfatter især ‘Lov om euforiserende stoffer’, af 1.

10.1986 med ændring fra 11.12.1996. Den overlader til ‘indenrigs- og boligministe-

ren at bestemme, hvilke stoffer, som efter internationale vedtægter eller efter sund-

hedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende

egenskaber’, og derfor kun må anvendes ‘i medicinsk eller videnskabelig øjemed’.

En bekendtgørelse nr. 305 af 16.5.2002 redegør detaljeret for hvornår stoffer regnes

med. Således regnes ‘tilberedninger’, hvor der indgår højst 0,1% kokain i blanding

med andre terapeutisk aktive stoffer ikke med. Et cirkulære af 15.7.1969 omhandler,

hvordan besiddelse af euforiserende stoffer skal retsforfølges, herunder om besid-

delse af stoffer til eget brug.

I forhold til eksemplet er der særlig grund til at hæfte sig ved ændring til lov 411

af 26.6.1998 i Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug, der i §2a siger:

46

“Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn under 15 år fra butik-

ker, hvor der foregår detailsalg.

Stk 2. For overtrædelse af stk.1 straffes butiksindehaveren med bøde.

Bestemmelsen i straffelovens §23 finder ikke anvendelse.

Stk.3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.’

Bemærkningerne til lovforslaget anfører de officielle begrundelser, som der kan

henvises til i en eventuel retssag. Bemærkningerne siger blandt andet:

“Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har et

ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk perspektiv. Det må

anses for at være en meget betænkelig og uholdbar udviklingstendens....

Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en

forstærket forebyggende indsats overfor børns brug af alkohol. Med lov-

forslaget lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt forbud mod, at

der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol til børn under

15 år..... Befolkningens holdning til indførelse af en aldersgrænse for salg af

alkohol fra butikker til unge er i december måned 1997 blevet belyst ved en

Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet stillet spørgsmålet,

om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at forbyde butikssalg af

alkohol, dvs. øl, vin og spiritus til børn under 15 år. 68 procent svarede, at

det er en god ide, 30 procent svarede, at det er en dårlig ide og 2 procent

svarede ved ikke..... Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i

dag et alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste

en undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at

hele 17 procent måtte betegnes som storbrugere af alkohol. Undersøgelsen

definerede storbrugere som unge, der havde et gennemsnitligt forbrug på

over 21 genstande eller havde været fuld 6 gange eller flere den sidste må-

ned eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere

genstande på en dag. 4 ud af 5 af disse storbrugere var begyndt at drikke al-

kohol som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end de-

res kammerater.”

47

Ved en sociologisk analyse kunne man hæfte sig ved, hvorfor det er blevet aktuelt

at indføre en sådan lov. Desuden kunne man spørge til, hvordan den praktiseres.

Dette omfatter blandt andet at undersøge, om butiksindehaverne er opmærksom på

den, og om der overhovedet rejses tiltaler ud fra den. Restaurationsloven indeholder

tilsvarende regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år, men

de anvendes sjældent i praksis, og i de tilfælde, hvor der fældes dom, er bøderne be-

skedne.

En forudsætning for anvendelse af dokumenter er, at man får kendskab til materi-

alets eksistens, og hvor man kan få adgang til det. Undertiden kræver det en særlig

tilladelse at komme til at se materialet.

De private dokumenter kan skildre livshistorier, som beretter om, hvordan et

menneske selv opfatter sit livsforløb eller en fase af det. De vil typisk være bygget

op om mærke-begivenheder, som markerer en fase i livsforløbet. Sådanne kilder

forudsætter kendskab til en historisk baggrund, som forfatteren tager for givet. Det

er derfor påkrævet at supplere læsningen af kilderne med historiske oversigter. Kil-

derne kan være memoirer, der fremstiller livsforløbet med henblik på publicering.

Den form for kilder er præget af efterrationaliseringer og en bevidst udvælgelse af

stoffet. Dagbøger er (som genre) kun skrevet for forfatteren selv. Fremstillingen fo-

kuserer på personens umiddelbare oplevelser og følelser, snarere end på den sociale

kontekst, som omrammer begivenhederne. De kan imidlertid være af værdi som so-

ciologisk kilde til at skildre personens hverdagsliv og sociale horisont. Breve er un-

dertiden benyttet som sociologisk kildemateriale. Rejseberetninger fra udvandrede

personer til familien derhjemme fortæller dels om de nye vilkår og dels om betingel-

serne i forfatterens oprindelige miljø. Også i forbindelse med breve må man være

opmærksom på, at der kan være forhold, de ikke kan eller vil beskrive. Private foto-

grafier eller videofilm kan også benyttes som sociologisk kildemateriale, ikke

mindst hvis de følges op af forklaringer på, hvorfor de er optaget.

Private dokumenter kan således benyttes til at belyse visse unges forhold til rus-

midler. For eksempel kan breve hjem fra ungdomsrejser fortælle en del om de unges

normbrud, når de kommer i en situation, hvor de sædvanlige kontrolrammer løsnes.

En beskrivelse af livsforløbet i ungdommen fra en person, der er kommet i behand-

ling for et forbrug af rusmidler, kan være meget sigende om bestemte subkulturer,

48

deres normer og deres gruppepres. Både beretninger om ’fede fester’ og om drama-

tiske eller tragiske erfaringer med rusmidler kan benyttes til at danne indtryk af

ungdommens forhold til rusmidlerne.

Eksempel:

Dette er skrevet i håb om at i forældre/unge som læser det vil tage bru-

gen af Ecstacy alvorligt. Vi mistede i denne uge vores bedste ven.

Lørdag aften den 1. juli 2000

Henrik tager i byen møder dem fra arbejdet og har det sjovt. Om morge-

nen tager han op til nogle venner han har og låner en bil til Ålestrup da han

skal køre ud med nogle piller til de mennesker der er der.

Henrik får nogle piller det vil sige at han får ca. 6 stk. det har han aldrig

fået før for Henrik har ikke penge til det, så han får de rester der er tilba-

ge......

Men denne aften skulle det være anderledes og de giver ham 6 piller.

Henrik bliver mærkelig af dem og vil slå på alt og alle og begynder at banke

hovedet ind i alt.... Han går i kramper. De får ham til bevidsthed og giver

ham lidt suppe for at han skal have noget ned i maven.... Men det hjælper

ikke der går ikke lang tid så bliver han mere dårlig.. De kigger bare på ham

- gør ikke noget, de ville ikke ringe efter en ambulance da de har så mange

stoffer.

Men efter 7 til 8 timer kommer der en person der er lidt normal. Og han

siger at han vil ringe efter en ambulance, de andre siger nej der er masse af

stoffer.

Personen siger at så må de få det væk for Henrik skal på sygehuset med

det samme.

Søndag aften den 2. juli 2000

Henrik kommer på sygehuset og får hjertestop 2 gange.....hans tilstand er

kritisk og man gør alt for at han skal overleve.. Der går ikke lang tid inden

han ligger i respirator og der bliver sat en masse slanger på ham..

49

I løbet af natten bliver der lyst i hans øjne men der er ikke nogen kon-

takt...

Mandag den 3. juli 2000

Jeg bliver ringet op fra arbejde om jeg møder, og siger at jeg har fri, det

er Henrik der skal møde.. Jeg får at vide at Henrik møder ikke han er kom-

met på sygehuset på intensiv og har fået to gange hjertestop.

Da er jeg færdig - det kunne ikke passe.. jeg går med det samme ind og

vækker Karina og græder hun kan næsten ikke forstå hvad jeg siger. Da det

så går op for hende også er hun helt færdig..

Vi måtte ud på sygehuset med det samme for se ham skulle vi...?

Vi er tre der tager der ud Morten, Karina og jeg - vi skal vente der er lige

stuegang og det vil ta ca. 30min. Vi går ind og får en smøg og sidder bare

og kigger ud i luften - ingen siger noget..

Så kommer der en sygeplejerske og siger nu må vi komme derind. Kari-

na spørger hvordan han har det og hun siger det er meget dårligt med Hen-

rik, det eneste der var godt var, at når de lyste ham i øjnene var der kontakt.

Vi skulle vide at når vi kom ind var der en masse slanger som holdt gang

i hans organer.

Vi går ned mod stuen da vi kommer der ned går vi alle 3 ind og kiggede

ind af et vindue og begyndte at græde det kunne ikke passe at det var Hen-

rik der lå der.. Han sagde altid noget til mig men denne gang var der stille,

der gik 2 min inden jeg gik ind til ham Karina stod og holdte ham i armen

og græd og Morten stod på den anden side.. Jeg kom også hen til sengen så

på ham.

Jeg ville ikke have dette skulle være sandt, Jeg tog om hans arm. Det

eneste jeg fik sagt inden jeg gik var "Henrik vi ses snart..."

Tirsdag morgen den 4. juli 2000

Karina ringer til sygehuset og spørger hvordan Henrik har det. Hun får den

besked at Henrik skal ned og scannes og i dialyse så det gik ikke godt, men

vi måtte gerne kigge ind til aften..

50

Karina bliver senere ringet op af sygehuset det er en læge Henriks til-

stand er blevet værre....scanningen viste at der var dannet væske i hovedet

på ham og at alle hans organer er ved at ætse op af alt det skidt han har få-

et..

Karina fortæller os alle sammen hvordan det står til og at Henrik nok ik-

ke overlever. Så var vi alle sammen helt færdige. Nu havde vi fået dommen

det var det sidste jeg ville høre.. et spørgsmål om timer.. det passer ikke..

han er så stærk han kan godt kæmpe..

Henrik er som en lillebror for mig. Jeg forstår ikke de mennesker der var

sammen med Henrik denne aften at de ikke ville ringe 112 noget før. De

aner ikke hvor mange mennesker de har såret og havde de ringet med det

samme havde Henrik måske været i live nu...

Jeg kan ikke tilgive de mennesker der har været sammen med Henrik

denne morgen..

Håber at der er nogle der lærer af at læse dette!!!

De sidste ord: Henrik du vil altid være savnet og have en plads i vores

hjerter..

Henrik blev 20 år..........

Karina, Morten og Jimse

Dokumentet stammer fra Stop Ecstasy-kampagnens hjemmeside på internettet.

Det omtaler et dybt tragisk dødsfald, som er veldokumenteret. Det fremtræder som

et meget personligt mindeskrift, skrevet af Jimse, der fremtræder som en nær ven og

kollega til den afdøde, samt to andre venner. Der er formelle fejl og udtryk fra tale-

sproget i dokumentet. Det tyder på, at dokumentet er skrevet ret spontant af unge,

som ikke lægger vægt på at afpudse deres stil. De tre underskrivere var tilsynela-

dende ikke selv vidner ved den fest, hvor Henrik faldt om. Dokumentet retter sig

mod jævnaldrende, og det advarer dem imod at bruge stoffer som ecstasy. Budska-

bet trænger klart igennem, men nogle unge vil muligvis læse det som en advarsel

om at tage seks piller.

51

Indholdsanalyse af massemedier

Massemedierne kan være en vigtig kilde til analysen af, hvilke informationer, der

spredes i offentligheden. De afspejler ikke samfundslivet, men de udgør en væsent-

lig del af befolkningens informationer om samfundet. Medierne udvælger og for-

midler stof ud fra bestemte formål. De formidler stof som de passer til redaktionens

linje, og som redaktionen formoder, dets publikum interesserer sig for.

Medieanalysens trin

• Informationer til redaktionen

• Redigeringen

• Produktet

• Modtagernes opfattelse og anvendelse

Ved analysen af redaktionens udvælgelse af stof om et emne, er det hen-

sigtsmæssigt at begynde med at betragte informationsstrømmene i samfundet og in-

formationskanalerne til redaktionerne. Mange informationer vil ikke nå frem til re-

daktionerne, fordi man ikke ønsker det eller ikke betragter det som relevant for me-

dierne. Det andet skridt omfatter studier af redaktionsprocessen. I den store masse af

informationer, som en redaktion modtager, må den nødvendigvis udvælge en lille

del som egnet til publicering. Redaktionen vil omskrive informationerne, og sætte

sit eget præg på dem. En dybere analyse af mediernes behandling af et stofområde

forudsætter, at man også undersøger redigeringsprocessen.

Det tredje skridt gælder selve indholdsanalysen af det færdige produkt. Det ud-

sendte materiale er slutresultatet af en proces med mange valg. En indholdsanalyse

kan have en enkel, kvantitativ form. I så fald må man først afgrænse, hvilken perio-

de og hvilke publikationer, som undersøgelsen omfatter. En meget enkel tilgang

kunne bestå i at opregne, hvor mange artikler, der behandler emnet, og hvor omfat-

tende de er. Dernæst kunne man klassificere artiklerne efter deres art: nyheder,

kommentarer, underholdning, læserbreve etc.. Dette kunne danne indgangen til en

mere dybtgående indholdsanalyse.

Hvis produktet er en tekst, kan analysen fokusere på ordvalget, dets associationer

og værdiladninger. Hvis produktet er en radioudsendelse, er det ikke tilstrækkeligt

52

at analysere det manuskript, der læses op fra. Valget af sproglige betoninger kan

ændre betydningen.. I forbindelse med analyser af fotos må man betragte hvad der

fokuseres på, fordelingen af lyset og billedets sigtelinjer. Studier af film og fjern-

synsudsendelser er yderligere komplicerede, fordi de kombinerer tekst-, lyd- og bil-

ledsprog.

Det fjerde skridt gælder, hvordan modtagerne opfatter og fastholder budskabet.

Redaktionens hensigter og modtagernes opfattelse behøver ikke at stemme overens.

Det er heller ikke givet, at modtagerne lægger det samme i budskabet som vi. Ana-

lysen af modtagernes opfattelse bygger på en (hermeneutisk) forståelse, hvor vi prø-

ver at sætte os i modtagernes sted. Men her er det vigtigt at tage i betragtning, at

modtagernes forudsætninger kan være meget forskellige fra vores. Modtagere med

forskellige forudsætninger vil sandsynligvis opfatte budskabet vidt forskelligt. Ana-

lysen vil derfor opbygge en række ideal-typer for modtagere, som med karakteristi-

ske forskelle i forudsætningerne opfatter budskabet på forskellige måder. Analysen

må desuden sondre mellem den umiddelbare og den bundfældede opfattelse af bud-

skabet. Der kan være forskel på, hvordan modtagerne umiddelbart oplever medie-

budskabet, og på hvordan de senere erindrer det. Det vil have betydning, hvis bud-

skabet gentages eller behandles i andre medier. Analysen af modtagernes reaktioner

kan inddrage de sociale sammenhænge, som bidrager til at bearbejde budskabet. Of-

te vil man diskutere budskabet med andre personer. Hvis man er i tvivl, vil man

spørge bestemte de personer, som man tror ved meget om emnet.

Et vigtigt ledespørgsmål ved analyser af medier er, hvad de ikke tager med. I

samfund, der er præget af pressecensur, eller hvor medierne er monopoliserede, er

det vigtigt at tage den redaktionelle styring i betragtning. Dette er ydertilfælde. Det

er generelt væsentligt at sætte sig ind i de tendenser til selektion og selvcensur, som

kan præge mediernes fremstilling af det emne, man vil analysere. Dette er elementer

i analysen af den redaktionelle linje i stofvalget og fremstillingen af emnet. Det er

ydermere væsentligt at bemærke hvilke autoriteter, som redaktionen inddrager for at

underbygge fremstillingen.

Eksemplet belyser pressens skildring af udviklingen i de unges forhold til

rusmidler. Kommentaren lægger særlig vægt på en drøftelse af pressens

kildeanvendelse:

53

Politiken den 15.3.2002 indeholdt en femspaltet artikel med titlen: “Stof-

fer flyder i nattelivet”, signeret af ‘Stofpatruljen’ ved Marie Hjortdal og

Wenche Hugaas Jensen. I artiklen siges det blandt andet: “Flere og flere

danske unge fylder sig med stoffer, når de slår sig løs på diskotekernes dan-

segulve. Det mener i hvert fald Sundhedsstyrelsen og politiet. Ud over hash,

som længe har været et udbredt stof blandt unge, er de såkaldte partystoffer,

der finder vej i de danselystne unges blodbaner. Amfetamin (speed, red.),

kokain, ecstasy og lsd er blandt de mest brugte stoffer, og både politiet og

Sundhedsstyrelsen mener, at stofferne for tiden især i storbyerne spreder sig

ud til nye og flere ungdomsmiljøer.”

Kommentar: Ordet ‘flyder’ i overskriften associerer til, at stofferne er let

tilgængelige og findes i overflod. Uddraget beskriver en epidemi under op-

sejling. Stofferne beskrives i passiv form, som en form for virus, der ‘spre-

der sig’. De unges forbrug er ukontrolleret, de ‘fylder sig’ med stoffer. Ar-

tiklen bygger på to autoritative kilder, nemlig politiet og Sundhedsstyrelsen.

Artiklen citerer chefen for Københavns Politis narkoafdeling, kriminal-

inspektør Ole Wagner for: “Kokainen findes nu i alle sociale grupperinger”

og videre: “Nu er kokain ikke længere kun for jetsetmedlemmer i de kreati-

ve kredse blandt kunstnere, marketings- og reklamefolk. Det har bredt sig i

hele gå i byen-kulturen” og senere: “Kokain er det stof, vi oftest støder på.

Det skyldes, at det er faldet utroligt meget i pris. For få år siden kostede et

gram omkring 1.600 kr., og nu koster det kun 500 kr..”

Dette udtrykker politiets indtryk af situationen. Man kan imidlertid spør-

ge til, om politiet kendskab bygger på udvalgte eksempler. Politiets skøn

over prisen på kokain bygger er sikkert meget pålideligt. Men argumentet

bygger på en formodning om, at brugen af kokain er prisbestemt. Det er

muligt, at politiet først har afsløret brug af kokain i bestemte miljøer, og si-

den er blevet opmærksom på, at stoffet også findes i en række ungdomsmil-

jøer. Politiets opmærksomhed er rettet mod kriminalitet, og dermed mod

udbredelsen af de rusmidler, der er særligt strafbare. Dette antydes også i

artiklen.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhed er rettet mod de former for risiko,

der kan ramme det offentlige sundhedssystem. Kilden er Sundhedsstyrel-

54

sens rapport “Narkosituationen i Danmark 2001". En af rapportens forfatte-

re, Karl Grasaasen, understøtter politichefens indtryk: “I de sidste par år har

kokainen spredt sig til flere ungdomsgrupper, og også blandt de hårde stof-

misbrugere er der flere, der bruger kokain nu”. Det siges videre: “Sund-

hedsstyrelsens undersøgelse viser, at otte procent af de 16 til 24 årige havde

taget hårde stoffer inden for det sidste år.” Kommentarerne fra Sundheds-

styrelsen retter sig imidlertid snarere mod udbredelsen af hash: “Ifølge

Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 19 procent af de unge mellem 20 og

30 år prøvet hash inden for det sidste år. I 1994 var tallet kun 12 procent i

samme aldersgruppe.” Disse oplysninger understreger indtrykket af en epi-

demisk udvikling, som accelerer fra brug af hash til kokain og partystoffer.

Artiklen inddrager en yderligere autoritet: ‘Speciallæge i psykiatri og

forfatter af bogen ‘Rusmidlernes biologi’, Henrik Rindom, siger, at der spil-

ler flere sociale forhold ind, når de unge vælger deres stoffer. ‘De unge,

som foretrækker hash, er ofte stressede i dagligdagen, fordi de mangler kon-

takt til voksne og har konflikter med skole, politi og de institutioner, de

bruger. De ryger hash for at slappe af ‘ siger Henrik Rindom. Dem, der bru-

ger de hurtige stoffer - ‘partystofferne’ - er ofte mere veltilpasse, de er må-

ske under uddannelse eller har job og går og småkeder sig i hverdagen’

fortsætter han.”

Igen er der tale om en autoritet, hvis professionelle opmærksomhed er

rettet mod bestemte problemfelter. Bogen, der henvises til, er angiveligt bi-

ologisk, medens observationerne er socialpsykologiske. Det er muligt, at

speciallægen har et bredt kendskab til ungdoms-kulturer, og at han har fore-

taget systematisk sammenlignende studier af rusmidlers udbredelse i for-

skellige miljøer og bestemte person-typer. Hvis det er tilfældet, fremgår det

ikke af artiklen.

De tre citerede personer har utvivlsomt sagt meget mere om emnet, men

vi kan ikke vide, hvad der er skåret fra, af pladshensyn og for at fastholde

artiklens linje. Den peger på en epidemisk udvikling, som måske er korrekt.

I et statistisk perspektiv er 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år ikke

flertallet, og brug af hash indenfor et år er ikke en sikker indikator på va-

nemisbrug. Det giver snarere stof til eftertanke, at 8 procent af de 16 til 24

55

årige skønnes at have taget ‘hårde stoffer’, som må formodes at være stærkt

vanedannende. Artiklen synes ikke så meget at være rettet mod de unge par-

ty-berusede selv, som mod forældre og offentlige myndigheder. Der stilles

ikke kritiske spørgsmål til de unges ansvarsfølelse, eller til ejerne af de di-

skoteker, som udgør scenen for rusen.

Officielle statistikker

Moderne stater har oprettet institutioner, som laver statistiske oversigter med

henblik på brug i forvaltningen, politikere og erhvervslivet. En statistik danner et

talmæssigt overblik over en mængde af oplysninger. Grundlaget for oplysningerne

kan være offentlige registre. I alle tilfælde er der fejlkilder i forbindelse med ind-

samling og kodning af oplysningerne. Kilderne er i sidste instans mennesker, og

mennesker kan lave fejl. I nogle tilfælde kan kildepersonerne misforstå skemaet el-

ler glemme oplysninger, i andre skyldes fejlene de statistiske medarbejdere. Fejlene

er som regel utilsigtede, men i visse tilfælde kan de være helt bevidste. Således er

indberetningerne i forbindelse med selvangivelserne næppe en helt pålidelig kilde til

danskernes materielle levestandard. Med hensyn til den officielle, danske statistik er

risikoen for misvisende indberetninger eller tendentiøst bortfald næppe stor. I andre

samfund kunne man bedre tænke sig, at indberetningerne var præget af de privilegi-

er eller ulemper, der er forbundet med at blive registreret.

I midten af det 20. århundrede, da videnskabsopfattelsen var præget af positivis-

men, havde statistiske oplysninger og analyser stor vægt i samfundsvidenskaberne.

Det har de stadig i nationaløkonomi, men sociologerne er blevet mere skeptiske

overfor de statistiske oplysninger. Statistikker er konstruktioner; som tjener bestem-

te formål. Visse kritiske sociologer vil hævde, at statistikkerne ikke bare er redskab

for de herskende interesser, som vil styre borgerne, men at de også har et ideologisk

formål. For eksempel opgør statistikkerne samfundets værdier i kroner, og borgerne

bliver fremstillet som anonyme talstørrelser. Statistikkens kategorier bidrager til at

opdele samfundet i bestemte kategorier, og dermed stemple visse former for adfærd

som afvigende eller normal. De officielle statistikker er blinde for en lang række so-

ciale problemer, som er svære at sætte tal på. Man optæller antal boliger i bestemte

kategorier, men ikke antal hjemløse. Man optæller antal arbejdsløse, men ikke hvil-

ke uudnyttede talenter, der findes i samfundet. Uddannelsesstatistik definerer de an-

56

erkendte uddannelser i samfundet - men fortæller ikke meget om kapitaler af viden

og færdigheder og deres sociale fordeling.

Sociologer kan betragte statistikken som et socialt fænomen i sig selv. Man kan

således spørge, hvilken social betydning der lægges i kategorierne? Man kan under-

søge den sociale proces, hvor oplysningerne indsamles og systematiseres, og de for-

tolkningsprocesser der foregår. For eksempel kan man undersøge, hvornår et døds-

fald klassificeres som ‘selvmord’. Når tallene ændres kan det være udtryk for fakti-

ske ændringer, men det kan også være udtryk for ændringer i den praktiske klassifi-

kation.

Statistik kan også benyttes som en sociologisk informationskilde. Men man må

være opmærksom på, at statistikken bygger på nogle definitioner og klassifikationer,

som måske ikke stemmer med vores problemstilling. Det er derfor en vigtig overve-

jelse, om de statistiske oplysninger er gyldige i forhold til den brug, vi gør af den.

I forhold til undersøgelser af unges forhold til rusmidler, fokuserer de officielle

statistikker på adfærd, der stemples som misbrug, kriminel eller afvigende. Der fin-

des således tal for politiets beslaglæggelser af illegale stoffer, for stofmisbrugere i

behandling. Der findes også statistikker for unges forbrug af rusmidler. De har mest

af alt epidemiologisk sigte. De fortæller noget om rusmidlernes udbredelse, men ik-

ke meget om hvordan de unge opfatter dem.

Forskning handler om at fremlægge nye oplysninger, fortolkninger og forklarin-

ger på et emne. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de oplysninger om

emnet, der foreligger på forhånd. Det kan indebære at orientere sig om love og offi-

cielle regler, for eksempel om unges adgang til værtshuse eller køb af alkohol. Det

kan også være relevant at læse officielle statistikker, som kan give et summarisk

overblik over forbruget. Der kan findes inspiration i konsulentrapporter foretaget for

offentlige myndigheder. Måske findes der tidligere undersøgelser, som ligger gan-

ske tæt op ad problemstillingen. Mediernes beretninger kan være en vigtig kilde, ik-

ke mindst for at forstå, hvordan offentligheden og politikerne betragter emnet. Det

kan udbygges med de fremstillinger, som de unge selv har lavet, for eksempel i

form af pamfletter, skoleblade eller videobånd på skoler eller ungdomsklubber.

Når man har fået overblik over, hvad vi allerede har af oplysninger om emnet,

kan man bedre afklare, hvad vi mangler at få oplyst.

57

De statistiske informationer udtrykkes i tabelform. Idealet er, at tabellen kan læ-

ses som en afrundet tekst. Der bør derfor ikke være nødvendigt at læse forklaringer i

en supplerende tekst før man kan forstå tabellens indhold. Tabellens overskrift skal

angive dens indhold på en utvetydig og dækkende måde. Overskriften beskriver em-

net og dets afgrænsning i tid og rum. Tabeller er opbygget som matricer, eller

krydsende talsæt. De lodrette søjler beskrives i tabellens hoved medens de vandrette

rækker beskrives i tabellens forspalte. Det bør fremgår af overskriften, om tabellen

skal læses lodret eller vandret. I procentfordelinger kan man finde læseretningen ved

at se, i hvilken retning tallene summerer op til 100. Optællingernes kilder og meto-

der fremgår af fodnoter eller et tilhørende tekstafsnit. Det fremgår desværre ikke al-

tid, hvilke kilder og kriterier der anvendes. Tabel 5.1: Opfattelsen af ecstasys skadelighed indenfor brugergrupper.

Pct. Har ikke prøvet ecstasy

Har prøvet ecstasy, men har ikke lyst til

at prøve igen

Har prøvet ecsta-sy og har lyst til

at prøve igen

Alle un-ge

Meget skadelig 83 76 48 81

Noget skadelig 16 24 42 18

Ikke særlig skadelig 1 0 10 1

Slet ikke skadelig 0 0 0 0

I alt 100 100 100 100

Antal svarpersoner 1331 79 50 1450

Kilde: Spørgsmål 18a, 27 og 40 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 47 i ‘De unge og rusmidlerne´, Nord-jyllands Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001.

Undertiden anfører tabellen kun andelen indenfor en kategori. Læseren skal i så-

danne tilfælde tænke sig til den modstående kategori. I tabel 5.9. er der således 17

pro cent af kvinderne, som ikke betegner amfetamin som meget farligt.

58

Tabel 5.9: Andel af kvinder og mænd, som betegner det anførte rusmiddel som meget farligt.

Pct. indenfor kønskategorien

Kvinder Mænd Begge køn

Amfetamin 83 67 77

Ecstasy 87 73 81

Kokain 89 81 86

Heroin 93 92 92

Personer i alt 790 688 1478

Kilde: Spørgsmål 2, 40, 41, 42 og 43 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 52 i ‘De unge og rusmidlerne´, Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001.

Overskriften er ’Andel af kvinder og mænd...’ og beskriver tabellens emne og

indhold. Tabellens forspalte og hoved viser, hvordan tabellen er bygget op, og hvor-

dan den skal læses. Forspalten opdeler efter forskellige rusmidler, medens hovedet

opdeler efter køn. I bunden af matericen findes oplysninger om undersøgelsens

talgrundlag. I bunden af tabellen er præcise henvisninger til, hvor tabellen og tallene

stammer fra. De gør det muligt for den kritiske læser at kontrollere oplysningerne.

Man kan lettest læse denne tabel, hvis man forestiller sig en ’modsat’ tabel, som

omfatter de personer, som ikke opfatter rusmidlet som meget farligt.

Tabeller kan vise simple tællinger eller forholdstal. De simple tællinger kan om-

fatte et antal personer, som hvor mange unge, der har drukket øl i den sidste uge på

en skole. De kan belyse et antal begivenheder, som hvor mange gange, de unge har

været til en fest i den sidste måned. De kan endelig belyse et antal af ting, som hvor

mange genstande, der er blevet solgt til skolefesterne i den sidste måned. De simple

tællinger fører som regel til tal, der er usammenlignelige. Antallet af solgte genstan-

de afhænger af, hvor mange unge, der har deltaget i festerne. For at kunne sammen-

ligne tallene beregner man forholdstal. I sociologiske analyser er det meget alminde-

ligt at betragte andele, som sætter antallet, som har et bestemt kendetegn i forhold

til størrelsen af den samlede population. Andele anføres ofte som procenter: de ud-

trykker, hvor mange ud af 100 i populationen, som har det pågældende kendetegn.

Ved andele udgør alle enheder i tælleren en delmængde af populationen i nævneren.

Dette er ikke tilfældet ved kvotenter som beregner forholdet mellem to forskelligar-

tede tællinger. Man kan således beregne en kvotient for en bar, der sætter antallet af

solgte pakker cigaretter i forhold til antallet af solgte øl.

59

Et meget anvendt forholdstal er gennemsnittet, som udtrykker den centrale værdi

for fordelingen af et kendetegn i populationen.21 Gennemsnittet sætter det samlede

antal genstande i forhold til det samlede antal deltagere. Det gennemsnitlige antal

genstande ved en fest fortæller, hvor mange genstande hver af festens deltagerne

ville have drukket, hvis alle drak lige meget. Gennemsnitstallet giver et grundlag for

at sammenligne med forbruget med andre fester, selv om antallet af deltagere ikke

er det samme. Et andet anvendt forholdstal er frekvenser, der beregner antallet af

begivenheder per tidsenhed.

Disse forholdstal belyser forskellige emner. Ved fortolkning af forholdstal skal

man være opmærksom på, om der er en meningsfuld forbindelse mellem tæller og

nævner. Statistikker lyver ikke i sig selv, men man kan – bevidst eller ubevidst –

misfortolke oplysningerne. Den følgende tabel viser de unges brug af illegale stof-

fer. Tælleenhederne er personer, og tabellen viser en fordeling af tidsintervaller for

begivenheder. Den viser ikke direkte forbrugets omfang eller frekvenser af forbru-

get.

Eksempel: Den følgende tabel er hentet fra Alkohol- og Sundhedsstatistik 2001,

der er tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

UDBREDELSE AF ILLEGALE STOFFER BLANDT DE 16-24 ÅRIGE

Foreløbige resultater viser, at over 5% af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet

hash inden for den sidste måned. Når det gælder brugen af illegale stoffer i alders-

gruppen 16-24 år er amfetamin – efter hash – det hyppigst anvendte stof. Dette vi-

ser sig både i forhold til det aktuelle forbrug og i forhold til det, der ligger længere

tilbage end sidste måned (sidste år og nogensinde). (Tabel 10 A).

21 Gennemsnittet kan kun bestemmes, hvis målingen baseres på en bestemt enhed. Vi vender senere i bogen tilbage til de forskellige centralmål og spredningsmål.

60

Tabel 10A: Udbredelse af illegale stoffer blandt de 16-24 årige i 2000.Den procentvise an-del af de 16-24 årige der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1118)

Sidste måned Sidste år Nogensinde

Hash prøvet 5,3 14,3 29,6

Amfetamin 1,1 4,7 7,5

Kokain 0,6 1,9 3,2

Psilosybinsvampe 0,5 1,4 3,0

Ecstasy 0,8 1,5 2,9

Lsd 0,4 0,6 1,1

Heroin 0,1 0,2 0,4

Andre stoffer* 0,7 1,5 2,5

* Kategorien andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler, m.m. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, upubliceret.

Kommentar: Tabellens overskrift taler om ‘udbredelse’, men omfanget og frekven-

sen fremgår højst indirekte af tabellen. Det fremgår ikke klart, hvordan udvalget er

foretaget. Det skal bemærkes, at kategorierne i tabelhovedet ikke udelukker hinan-

den.

61

Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?

Observation

Observation er det direkte studie af menneskelige samværssituationer. Vi er fødte

observatører. Mennesket er fra naturens hånd effektive observatører. For at kunne

fungere som menneske må vi udvikle en evne til at opfatte og bedømme de situatio-

ner, vi indgår i. Det er en evne, der oplæres i barndommen, og som præges af miljø-

ets synsmåde. Nogle er bedre til at observere et hændelsesforløb end andre. Evnen

til at observere kan være begrænset af omstændighederne, fysiske handicaps, psyki-

ske blokeringer eller en manglende træning i at betragte og bedømme en situation.

Ved observationer benytter vi alle sanserne, men navnlig synssansen. Observatio-

nerne omfatter ikke blot de umiddelbare sanseindtryk, men også det sprog, vi benyt-

ter til at beskrive og ordne indtrykkene.

I hverdagen er vi tilbøjelige til at fokusere på begivenheder, som passer ind i det

billede, vi har på forhånd.22 Vi er også tilbøjelige til at hæfte os ved indtryk, som

bestyrker vores interesser. Forventningerne og interesserne danner filtre for sanser-

ne og hukommelsen. En social situation er i sin helhed et bombardement af indtryk.

Folk snakker, gestikulerer, bevæger sig. Når man overhovedet kan opfatte, hvad et

bestemt menneske siger i larmen, skyldes det en filtrering, hvor man skærer andre

lydindtryk fra. For at følge talen, er det ofte nødvendigt at støtte sig til aflæsning af

munden og kropssproget. En båndafspilning af situationen vil tit virke uforståelig,

fordi baggrundsstøjen overdøver den tale, vi vil fokusere på. Efter at have oplevet

situationen, foregår der en sortering i erindringen. De fleste af sanseindtrykkene sor-

teres fra som ligegyldige. Man vælger at fæstne sig ved bestemte indtryk, fordi de

tillægges særlig betydning. Menneskene er i det store og hele gode observatører,

men vi er ikke objektive sandhedsvidner. Der er foretaget megen forskning indenfor

perceptionspsykologi og vidnepsykologi, som påviser de systematiske fejlkilder i

menneskers observationer - selv når det drejer sig om meget vigtige og dramatiske

hændelser.

Observationsmetoden hviler på at blive bevidst om fejlkilderne, og på at bestræbe

sig på at disciplinere sig selv i forhold til dem. Forventningerne kan præge opfattel-

22 Man taler i psykologien om ‘kognitiv konsonans’.

62

sen af en situation. Forskeren medbringer nogle forventninger i kraft af de teorier og

hypoteser, der er udgangspunktet for observationen. Når forskeren selv går ud som

observatør er der en risiko for, at man ubevidst filtrerer de indtryk bort, som ikke di-

rekte passer til ens hypoteser.

Forskeren bør derfor gennemgå en grundig skoling, inden man begynder et stu-

die, der baserer sig på observationer. Forskeren må på ny lære at se, høre, fornemme

og huske – på en metodisk reflekteret måde. Skolingen kunne for eksempel tage ud-

gangspunkt i at se på et gruppefoto et kort stykke tid og derefter beskrive det. Derpå

kunne man gå til at se på en videofilm af en gruppesituation for derpå at beskrive

den. I tredje fase kunne optræningen bestå i, at nogle medarbejdere spiller en grup-

pesituation, som forskeren observerer. Derpå kunne forskeren gengive situationen

overfor medarbejdergruppen. Her vil det være godt at lade et videokamera optage

forløbet, så der er holdepunkter for efterkritikken. Denne form for træning kunne

desuden bidrage til at vise forskeren, hvordan man optræder med udenforståendes

'øjne’. Endelig kunne skolingen bestå i at foretage et mindre forstudie (pilotstudie)

inden selve hovedprojektet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en meget sam-

arbejdsvillig og overbærende målgruppe, som for eksempel studerende. Desværre er

det påfaldende, hvor lidt skoling der faktisk foregår i observationsmetoder, selv når

forskere skal tage fat på komplicerede projekter, som observationer af samværet i

fremmede kulturer eller minoritetsgrupper. Det kan understøtte troværdigheden af

en observationsrapport, at metoden er gennemprøvet.

Observationsstudier udføres ikke nødvendigvis af en enkelt observatør. Det er

hensigtsmæssigt, men også ressourcekrævende, at lade to eller flere observatører fo-

retager samtidige observationer af det samme felt og indbyrdes kontrollerer deres

beskrivelser. Det understøtter troværdigheden, hvis flere, uafhængige observatørers

skildringer stemmer overens. Objektiv observation kan højst være et ideal, som ob-

servatøren tilstræber. Selv når observationen foregår med et videokamera, er frem-

stillingen præget af et valg af synsvinkel, udsnit og fokus.

Observationen er den mest direkte kilde til at belyse menneskers samspil. Obser-

vationen lægger især vægt på synssansen. Man betragter adfærd, bevægelser, krops-

sprog og mimik. Observationsstudier kan også inddrage interviews, men de vil i så

fald indgå som oplysninger, der kan supplerende observationerne. En observation af

en persons handlinger kan omfatte flere elementer: 1) Hvad personen faktisk gør 2)

63

Hvad personen mener, man gjorde 3) Hvad personen ville gøre og 4) Hvad personen

mener, man burde have gjort. Der kan føjes flere led til. Der er ikke nødvendigvis

overensstemmelse mellem disse elementer.

En observation af et samspil mellem to personer, A og B, omfatter endnu flere

elementer: 1) Observatørens opfattelse af As handlinger 2) As egen opfattelse af si-

ne handlinger 3) Bs opfattelse af As handlinger 4) Observatørens opfattelse af Bs

handlinger 5) Bs egen opfattelse af sine handlinger og 6) As opfattelse af Bs hand-

linger.

Der kan være en vis afstand mellem, hvad man bagefter mener, man gjorde, og

den faktiske handling. Afstanden kan være så stor, at aktørerne ikke kan anerkende

deres handlinger, selv om man konfronterer dem med videooptagelser. Da der kan

være store forskelle på elementerne, er det vigtigt at præcisere, hvad observationen

sigter på at belyse. Der kan for eksempel være forskel på, hvor meget en ung faktisk

drikker, hvor meget den unge selv tror, man drikker, og hvor meget kammeraterne

tror, den pågældende drikker. Det er først, når sigtet med observationerne er afkla-

ret, at vi kan vurdere, om resultaterne passer. Hvis vi ønsker at afdække de unges

Figur 2

64

normer, kan vi godt benytte deres eget skøn over forbruget, selvom det måske ikke

passer med det faktiske forbrug.

Observationsformer:

• Behavioristisk eller hermeneutisk

• Åben eller skjult

Observationsstudier kan anlægges ud fra forskellige videnskabsteoretiske forud-

sætninger. Medens de behavioristiske studier hæfter sig ved den ydre adfærd, vil de

hermeneutiske studier søge at forstå motiverne bag handlingerne. Den hermeneuti-

ske tilgang lægger op til ikke blot at betragte handlingerne, men også at spørge aktø-

rerne om deres begrundelser.

Observationen kan foregå ’åbent’ eller i det skjulte, alt efter om gruppen gøres

opmærksom på observationen eller ej. Hvis gruppen er bevidst om, at den bliver ob-

serveret, kan den muligvis ændre sin adfærd. Gruppens samspil præges måske mere

af, hvordan man vil fremtræde udadtil, end hvordan man normalt optræder. Det kan

også præge gruppens liv, hvis man vælger at foretage skjult observation. I forbin-

delse med studiet af rusmidler i ungdomskulturer kan der være målgrupper, som ik-

ke vil åbne for udenforstående. Derfor kan man overveje at gå ind i gruppen under

foregivelse af at være en potentiel deltager eller kunde. I sådanne situationer må for-

skeren forstille sig, og spille en bestemt rolle overfor gruppen. Det medfører både

etiske og metodiske problemer. Observatøren kan blive indfanget og begrænset af

rollen, så man ser gruppen ud fra denne rolles synsvinkel. Således har man som ny-

begynder i en klub en bestemt plads i gruppens indre mønster. De situationer, man

lukkes ind i, og de oplysninger, man får, tager hensyn til den tildelte rolle. Man får

for eksempel næppe adgang til at overveje ledernes og lærernes drøftelser om, hvor-

dan man bedst indsocialiserer nye medlemmer. Den rapport, man er i stand til at

fremlægge, bliver baseret på en bestemt synsvinkel - den nye discipels. Forskerens

udfyldelse af den tildelte rolle får betydning for gruppens reaktioner.

Somme tider kan forskeren ikke fastlægge en fokuseret problemformulering, for-

di man ikke har særlig stort kendskab til feltet eller miljøet. I så fald må den første

fase være åben, fleksibel og lidt famlende. Det indebærer, at man sætter sig ind i

65

gruppens sprog, dens struktur og indre normer. Mange observationsstudier når al-

drig frem til at omfatte gruppens indre normer og struktur. Men det er muligt, at for-

skeren gennem den første fase kan zoome ind på en klart fokuseret problemstilling. I

så fald kan opmærksomheden målrettes og dermed præciseres og kontrolleres bedre.

Feltarbejde

Feltarbejde er studier af menneskers interaktion i naturlige situationer. Observati-

on er tids- og ressourcekrævende. Der må af praktiske grunde foretages en afgræns-

ning og fokusering. Man må vælge et udgangspunkt for observationerne og afgræn-

se feltet fra dets omverden.. Bestemmelsen af feltet er bestemt af problemstillingen.

Man må bestemme hvor, hvem, hvad og hvornår, man observerer. Bestemmelsen

af feltet er sociologisk, snarere end fysisk. Feltet omfatter de personer, der er for-

ankret i feltet med faste roller, medens de ’tilfældigt forbipasserende’ henføres til

feltets omverden. Observationerne fokuserer på samspillet23 mellem aktørerne i fel-

tet.

Forskeren må prøve at dække hele feltet. Men en feltobservatør kan hele tiden

være overalt i feltet. Man kan ikke på forhånd vide, hvor der vil udspille sig relevan-

te begivenheder. Dette problem kan til dels løses ved at benytte et moment af tilfæl-

dighed. Man kan udvælge tidspunkter, observationspunkter og informanter ved lod-

trækning. Det kan sikre, at synsvinklen og kontaktfladen ikke styres af en selektiv

tendens.

Feltarbejde tager tid. I forbindelse med arbejde i fremmede kulturer (antropolo-

gisk feltarbejde) går der meget tid med at opbygge tillid og kontakter og med at sæt-

te sig ind i sproget og tankeverdenen. Det samme kan gælde ved studiet af en sub-

kultur i det danske samfund. Det tager tid at sætte sig ind i sprogbrugen og tanke-

verdenen blandt en gruppe unge dansk-somaliere eller at få opbygget tillid hos en

bande Christiania-pushere. Forløbet kan ikke programmeres. Alligevel er der nogle

karakteristiske faser: forberedelse, introduktion, en passiv observationsfase, en ak-

tiv, målrettet observationsfase, og endelig en fase, hor man trækker sig tilbage. Hver

fase har sine særpræg.

23 interaktionen.

66

Feltarbejdets faser:

• Forberedelse

• Introduktion til feltet

• Passiv observation

• Aktiv observation

• Tilbagetrækning

Det er nødvendigt at foretage et forarbejde. Man må læse om lokalsamfundet og

kontakte personer, som har et førstehåndskendskab til lokalsamfundet. Selve feltar-

bejdet foregår ofte ved et tragtprincip. Man begynder med at få et overblik over for-

holdene. Dataindsamlingen er derfor i begyndelsen meget bred og åben. Gradvist

kan man indsnævre sin datasøgning om et bestemt emne.

Udgangspunktet for en feltundersøgelse er at udvælge et felt og derpå at sikre ad-

gang til det. Valget af feltet gælder et miljø, en gruppe eller en situation. Et felt er

afgrænset af et fast mønster i deltagernes indbyrdes forhold. Der kan være en skjult

selektion i hvilke felter, man kan få adgang til. Det er for eksempel begrænset, hvil-

ke festmiljøer, man som observatør kan få lejlighed til at betragte. Valget af felt er

begrundet ved problemstillingen, men også ved praktiske forhold som muligheden

for at opnå adgang. Feltstudier kan inddrage to eller flere felter, så man kan sam-

menligne og forklare ligheder og forskelle.

Det er vigtigt, hvordan man introduceres til feltet - men det er ikke altid noget,

feltarbejderen selv kan bestemme. Ved studier i fremmede kulturer må man ofte be-

nytte en tolk. Forskeren er afhængig af tolken. Derfor er det vigtigt at være bevidst

om, at tolken kan styre kontakterne, fordreje svarene, lede opmærksomheden hen på

nogle fænomener og se bort fra andre. Tolken er således et filter for studiet, som

forskeren må forholde sig kritisk kontrolleret til. Dette indebærer ikke blot at kon-

trollere tolkens sproglige kundskaber, men også til at klarlægge tolkes forhåndsind-

stilling til gruppen og kontakt til den.

Adgangen sker ofte gennem ‘dørvogtere’24, der kan åbne for adgang eller stoppe.

Det kan være personer med autoritet eller mange kontaktflader. Man må overbevise

dørvogterne om, at det er i deres interesse at åbne. Dørvogterne kan åbne adgangen, 24 Kaldes også gatekeepers.

67

men ikke garantere at man får informationer, når man kommer ind. Dørvogterne kan

være mistænksomme overfor hvem, der har sponsoreret undersøgelsen og hvilke in-

teresser, som forskeren repræsenterer. Det handler om at skabe tillid. Dørvogterne

spørger til forskerens motiver, til hvad forskeren vil med studiet og hvordan grup-

pen vil fremtræde i rapporten. De stiller spørgsmål, som frister forskeren til at frem-

lægge hypoteserne bag studiet. Problemet er imidlertid, at hvis informanterne ken-

der hypoteserne, kan de være tilbøjelige til at bekræfte dem.

Dørvogternes status i feltet er vigtig for forløbet. De kan have bestemte interesser

i projektet. De kan for eksempel have ønsker om at opnå indflydelse i feltet, og de-

res tilknytning til feltarbejderen kan give dem mere prestige. De kan også søge gen-

nem feltarbejderen at give omverdenen et bestemt indtryk af de lokale forhold. Ofte

er det en forudsætning for at opnå kontakt, at man er godkendt fra feltets ledere. Det

kan medføre, at man af gruppen betragtes som en person, der observerer for lederne.

Dette er et handicap, hvis der er vigtige forhold, som gruppens almindelige med-

lemmer ønsker at skjule for lederne.

I eksemplet:

Hvis man vil undersøge et særligt disco-miljø, er det en forudsætning, at

man kan finde frem til nogle nøglepersoner, der kan sige god for en. De

skal overbevises om, at man er til at stole på. At man ikke vil misbruge op-

lysningerne, for eksempel som politi-agent. Har man overbevist nøgleper-

sonerne, er døren til miljøet åbnet - i hvert fald på klem.

Forskeren kan i forhold til gruppen have en særlig status - som respekteret aka-

demiker eller som mistænkelig udenforstående. Feltets aktører har på forhånd nogle

forventninger til feltarbejderen. Det har måske ikke særligt klare forestillinger om,

hvad en neutral forsker gør. Til gengæld kan der være meget klare grænser mellem

'vi' i feltet og 'de fremmede' - og feltarbejderen kommer fra de fremmede. I begyn-

delsen betragtes observatøren ofte med undren og mistillid. De observerede falder

ind i bestemte roller og tør ikke være spontane.

Gruppen tildeler efterhånden feltarbejderen en rolle. Det er muligt, at feltarbejde-

ren vækker respekt eller ligefrem ærefrygt. Det er tænkeligt, at feltarbejderen i be-

gyndelsen opfattes som spion fra de 'fremmede', eller som en indflydelsesrig person,

68

som gruppen kan bruge som advokat overfor omverdenen. Det er også muligt, at

feltarbejderen virker som en mærkelig, klovnet figur, som ikke kender til de emner,

som gruppen opfatter som selvfølgelige.

Feltarbejderen er ikke en neutral skygge-person. Man kan ubevidst blive et in-

strument i indre og ydre magtkampe. Det er naturligvis problematisk at involvere sig

i konflikterne, men det kan også være svært at undgå dem. Desuden gælder det, at

det ofte netop er i konflikterne, at man i gruppen kaster hæmningerne bort og ud-

trykker meninger, der ellers er tabu. Prøver observatøren at være passiv, neutral, kan

det afføde negative reaktioner. Gruppen kan opfatte det som en kold, fjendtlig hold-

ning. Hvis feltarbejderen har opnået respekt i feltet, er det nærliggende, at man bli-

ver bedt om hjælp. Feltarbejderen kan endda blive rådgiver for at afklare gruppens

identitet, normer, moral, ideologi eller interesser. Dermed sættes feltarbejderen i et

forskningsmæssigt dilemma. For så er man med til at forme det, man vil studere.

Feltarbejderen er i begyndelsen tilbøjelig til at stille brede spørgsmål - og vil få

konventionelle og vage svar. Både feltarbejderen og feltets aktører er usikre på situ-

ationen. I stedet for at stille diffuse spørgsmål er det tit bedre at spørge ud fra en

konkret situation, og derpå lade informanterne forklare den ved at udfolde dens bag-

grund og sammenhæng. Det er i begyndelsen vigtigt at finde frem til, hvad feltets

aktører kan og vil tale om. Det er særlig vigtigt at være lydhør overfor tabu-emner.

Dette indebærer at notere sig, hvornår gruppen viger udenom de stillede spørgsmål.

Det vigtigste er tålmodighed og evnen til at lytte.

Når feltarbejderen er introduceret i feltet, begynder man at kunne observere sy-

stematisk. I denne fase er observatørens rolle afventende og lyttende. Det er afgø-

rende, at man lader folk se én an, så der opbygges et tillidsforhold. Feltarbejderen er

i en vis forstand i samme situation som barnet, der skal indsocialiseres i et miljø.

Meget tit er der bindinger i selve situationen. Man kan måske kun få adgang til

bestemte informanter og observationspunkter. Det er fristende kun at snakke med

dem, man bedst kan kommunikere med. Nogle feltrapportører mener, at det er spild

af tid at prøve at åbne de mutte og tavse - for sådan er de også internt. De foretræk-

ker derfor 'nøgleinformanter', som har en status, hvor de modtager information om

feltet. Det kan være de lokale magthavere, eller personer, som er mellemled i kæden

af informationer. Den gode nøgleinformant har en bred kontaktflade, evner til at

meddele sig og er nogenlunde upartiske i sagerne. Der er dog altid en risiko for, at

69

feltarbejdet præges af nøgleinformanternes fordomme og særinteresser. Nogle felt-

rapportører anvender derfor en sneboldteknik til at udvide kontaktfladen.

Feltarbejderen kan udarbejde systematiske skemaer for kontaktforholdet til in-

formanterne. Det kan her markeres hvem, man har en begyndende kontakt til, hvem

man har opnået et tættere tillidsforhold til, og hvem man har afsluttet kontakten til. I

de tidlige faser består noterne især af en dagbog, hvor alle indtrykkene noteres. Men

efterhånden som man kender til miljøet, kan man opbygge et systematisk observati-

onsskema. Det kan sikre, at alle de relevante aspekter bliver belyst.

De indbyrdes relationer mellem gruppens medlemmer kan for eksempel tegnes op

som diagrammer, hvor pilene angiver forholdene mellem informanterne. Diagram-

met giver et overblik over, hvem der har kontakt med hinanden.

Det kan også være på tide at foretage målrettede dybdeinterviews med nøgleper-

sonerne. Her er det ikke tilstrækkeligt med korte referater. Hvis der er mulighed for

bånd- eller videooptagelser, vil det være en stor hjælp, men tit må man nøjes med at

tage løbende notater. Det er vigtigt at referere helt korrekt - også selvom svarene ly-

der mærkeligt. Der kan være mening alligevel, når man senere går materialet efter.

Eller paradokserne kan være udtryk for miljøets forhold til emnet. Feltarbejderen

bør ikke fristes til at lægge sin egen logik ind i svarene.

Eksempel:

Hvis man vil observere et diskotek som felt, er der mange forhold, man

skal være opmærksom på. Selve rummets størrelse og indretning har betyd-

Anna Mie

Lis Kirsten

Kurt Klaus Torben

Figur 3

70

ning. Placeringen af dørene, baren, dansegulvet, bordene, disk-jockeyen og

toiletterne kan tegnes op. Man kan udpege, hvor rummets forgrund er, hvor

opmærksomheden samler sig, hvor baggrunden findes, hvor man kan være

anonym - og hvor ‘bagtæppet’ befinder sig, hvor man kan foretage handlin-

ger, der er skjult for offentligheden. Det er relevant at notere lydbilledet,

både med hensyn til musikken og støjniveauet. Dette omfatter en udpegning

af, hvor det er muligt at tale sammen. Man kan notere, hvem aktørerne er i

feltet. De kan for eksempel opdeles på den professionelle stab, bartender,

disk-jockey, dørmand og servitrice og tjener på den ene side og gæsterne på

den anden. Efterhånden kan gæsterne opdeles på en inderkreds af stamkun-

der og de mere sporadisk besøgende. Man kan notere handlemåder i feltet.

For eksempel måder at træde ind på, måder at købe drinks på, måder at dan-

se på. Man kan notere samspillene. Det indebærer for det første at bemærke,

hvem som kommer alene, og hvem som kommer i grupper. Man kan følge

samspillene i form af åbninger for kontakt og afvisning eller bekræftelse af

kontakt. Samspillene kan rundes af med observationer af, hvordan man for-

lader feltet. Om man går alene, med en partner eller med en gruppe. I be-

gyndelsen vil observationerne sandsynligvis være diffuse, fordi man ikke er

i stand til at identificere forgrundsfigurerne. Men gradvist vil man afkode

spillene og være i stand til at præcisere temaerne. Det kan munde ud i en

meget systematisk fokus på bestemte former for adfærd - for eksempel

hvilke drinks og hvor mange forskellige aktører får - og hvem der køber

dem.

Observationerne skal fastholdes med henblik på senere analyser. Der foregår gan-

ske vist en første analyse medens man observerer. Men det er som regel nødvendigt

at foretage en efterkontrol, blandt andet fordi senere observationer kan medføre, at

man ændrer perspektivet eller ændrer fortolkningen af de tidligere observationer.

Det er sjældent at man har lejlighed til at nedfælde observationer med billede- og

lydoptagelser. Selv hvis det er muligt, udgør de ikke en fyldestgørende dokumenta-

tion, for de må suppleres med noter om optagelsens tidspunkt, sted, synsvinkel og

de personer, der medvirker. Jo mere påfaldende en registrering, man foretager, desto

mere bevidste bliver deltagerne om, at de observeres, og jo mere sandsynligt er det,

71

at de ‘spiller komedie’. Ofte må observatøren nøjes med at trække sig tilbage i pau-

serne, og nedfælde sine hurtige notater i et diskret hjørne. Disse noter vil have ka-

rakter af stikord, som må udfyldes omhyggeligt senere. Ved feltarbejder er det som

regel en god ide at føre en dagbog, hvor man hver aften samler forløbet op. Dette

omfatter ikke bare de spændende begivenheder, men også trivielle og banale for-

hold. De banale noter kan nemlig senere vise sig at være en vigtig nøgle til problem-

stillinger, som man ikke i første omgang var opmærksom på. Disse dagbogsnoter

har ikke så meget relevans for analyserne, som for den refleksive selvkritik. Således

vil dagbogsnoterne afsløre afstanden mellem de indledende fordomme og de afslut-

tende konklusioner, og advare om at bekræfte fordommene ved at udvælge eksem-

pler, der synes at bekræfte dem. Efterhånden, som man kommer ind i feltet, og præ-

ciserer sin problemstilling, kan man foretage systematiske noter. Man kan måske

endda opstille skemaer for observationer af bestemte former for interaktion på be-

stemte steder med bestemte intervaller, eller for interviews med forskellige typer af

aktører i feltet. Denne form for systematiske noter vil bidrage til at fokusere den af-

sluttende analyse.

Eksempel: Fra Ringstedprojektet, observationsplan.

Indledende observationer startede i september 2001, og der er foretaget

mere systematiske observationer i perioden oktober 2001 - februar 2002.

Systematiske observationer udføres af 2 observatører i fællesskab, og er

gennemsnitligt af ca. 2 timers varighed, hvorefter der umiddelbart skrives

notater om observationen, herunder udfyldes et skema med faktuelle oplys-

ninger om forholdene på værtshuset. Der er i denne periode gennemført 52

systematiske observationer af enkelte værtshuse, samt en række kortere

usystematiserede. Observatørerne deltager som regel i det almindelige liv

på værtshusene, fx billard og terningspil samt den almindelige samtale, og

de har under observationer haft mulighed for at indtage alkohol, dog max.

en genstand pr. time. Det er dog langt fra altid, at denne mulighed er udnyt-

tet. Størstedelen af de systematiske observationer er udført af studenter-

medhjælpere, som i alder og fremtoning passede bedre til målgruppen end

forfatterne til denne publikation. Vi har dog også selv gennemført en række

observationer i værtshusmiljøet.

72

BILAG 1: Obs. nr. Ringstedprojektet: Observationsskema for værtshuse Dato og tidsrum______________ Lokalitet _____________________ Hvor mange gange har du som observatør været her før? __________ Kender personalet dig og din opgave? ____________ Lokale- og adgangsforhold: Er der opsat information om ID-check ved indgangen?___________ Sker der ID-check ved indgang? __________ Foretages ID-check ved baren?___________ Er der gæster, som nægtes adgang? ___________ På hvilket grundlag __________ Er der gæster, som nægtes udskænkning? ___________ På hvilket grundlag __________ Serveringspersonale: Antal ______ Køn________ Alder_______ Uniformering?_______ Dørmænd: Antal ______ Alder _____ Uniformering?______ Beskyttelsesvest?_____ Er der særlig billige tilbud på bestemte drikkevarer (beskriv): _________________________________________________________ Udnyttelse af lokalet: Tomt ¼ ½ ¾ Fuldt Overfyldt |______|_______|_______|________|________|________ Afrydning: Få tomme flasker på bordene Mange tomme flasker på bordene

Musik (evt. flere krydser): Støjniveau: Styret fra baren Alm. samtale mulig

Jukebox Alm. samtale vanskelig

DJ Kun råbende samtale mulig

Musikart (beskriv)_________________

Hvor mange danser i lokalet? ________

73

Gæster: Antal gæster i lokalet (anslået) _______ Kønsfordeling: ________ Aldersfordeling (anslået) < 18____ 18-21___ 22-25____ >25____ Antal svært berusede (til mulig fare for sig selv)_________ Andel af gæsterne som ryger ___________ Er der gæster, som virker påvirkede af andet end alkohol? Beskriv: __________________________________________________________ Anslået antal gæster som køber alkoholfrie drikkevarer (kaffe, sodavand etc.): ________________________________________________________ Anslået antal gæster som SLET IKKE køber drikkevarer __________ Hvor mange af gæsterne har du set her før? ________ Hvor mange kommer ind i løbet af et kvarter i første time af observations-perioden?___________ Hvor mange forlader stedet i løbet af et kvarter i første time af observati-onsperioden?_______ Indtryk af omsætningen i baren (meget lav til meget høj - i forhold til antal gæster) _____________

74

75

Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?

Det personlige interview

Samtalen mellem to mennesker er en teknik, vi alle må lære for at fungere fuldt

ud som samfundsborgere. Vi lærer at klargøre vores egne tanker gennem samtaler

med andre mennesker. En fyldestgørende samtale er en kompliceret proces. For at

stille et klart spørgsmål, må vi afklare vores egen hensigt og dernæst udforme det i

et sprog, så formoder, at samtalepartneren kan forstå meningen. Dette bygger på fo-

restillinger om svarpersonens sprog, tanker og holdninger. Jo mere forhåndsviden,

vi har om svarpersonens verden, desto lettere kan danne en meningsfuld samtale.

Med formuleringen af spørgsmålet lægger vi op til en bestemt vifte af svarmulighe-

der. Spørgsmålet leder svarpersonens tanker ind på bestemte baner, der kan afføde

en række svarmuligheder. Samtalepartneren vælger en blandt disse muligheder. For-

tolkningen af svaret omfatter blandt andet den formodede begrundelse for, hvorfor

det netop blev dette svar blandt de mange muligheder, som svarpersonen valgte. Vi

kan i en samtale stille spørgsmål, der åbner for mange tankebaner og svaralternati-

ver eller som snævres ind om et bestemt emne. Hvis man har brug for en bestemt

oplysning fra samtalepartneren, må man stille et klart fokuseret spørgsmål. Hvis un-

dersøgelsen søger at forstå medmenneskers sociale univers, er det hensigtsmæssigt

at benytte spørgsmål, der åbner for samtalepartnerens tankeverden. Men helt åbne

spørgsmål lægger op til diffuse svar.

Figur 4

76

Et interview er en særlig form for samtale, som sigter på at fremdrage samtale-

partnerens viden, opfattelse, meninger eller vurderinger om et bestemt emne. I hver-

dagens samtaler er vil begge parter spørge og svare. I den dybt fortrolige samtale

mellem to mennesker må begge åbne sig og give deres meninger til kende. Men i

forskningsinterviewet er parterne ikke sidestillede og fortrolige. Intervieweren er en

fremmed person, der prøver at ‘hale’ viden, meninger, vurderinger ud af en svarper-

son. Det samme gælder for visse andre samtaler, som det journalistiske interview el-

ler den mundtlige eksamen. Det videnskabelige interview er en socialt konstrueret

begivenhed. Forskeren ønsker at få del i oplysninger, som svarpersonen besidder.

Samtalepartneren betragtes som en ’informant’. Hvis svarpersonen spørger tilbage

til forskerens meninger og erfaringer, må forskeren parere.

Forskningsinterviewet er således ikke en naturlig samtale. Intervieweren kan må-

ske opnå en fortrolighed med svarpersonen og få denne til at åbne sig for spørgsmå-

lene. Men der er ikke tale om et gensidigt fortrolighedsforhold. Det er et etisk pro-

blem, hvis man benytter sine personlige venner som informanter. Man skal også væ-

re en god og loyal interviewer i forhold til de informanter, som man ikke er enig

med eller som man menneskeligt set ikke bryder sig om. Som forsker må man holde

en vis, skeptisk distance til sine informanter.

Den viden, man kan opnå gennem et interview er altid præget af situationen. Man

får ikke en endegyldig sandhed frem om svarpersonens viden, tro, meninger og erfa-

ringer for beretningerne vil ændre sig under andre vilkår. Hvis man prøver at genta-

ge interviewet, vil svarpersonen også modificere sine svar - lægge nye oplysninger

eller forbehold til. Dette er ikke en videnskabelig fejl i sig selv. Men det kan give

anledning til forkerte slutninger, hvis forskeren ikke er opmærksom på den indfly-

delse man selv har på de oplysninger, der kommer frem i interviewet.

I forbindelse med en interviewundersøgelse må forskeren begrunde valget af

svarpersoner og valget af rammen for interviewet. Man må desuden begrunde sigtet

med interviewet. Det udspiller sig som en samtale med en bestemt person, men det

er ikke givet at det er personen i sig selv, som udgør undersøgelsens sigte. Det vil

være tilfældet i psykologiske interview, men i sociologiske interview sigter snarere

på at få indblik i den sociale sammenhæng, informanten indgår i. Det svarer ikke til

informantens perspektiv, som sætter informanten selv i fokus. Informanten tænker

psykologisk snarere end sociologisk. I det sociologiske interview repræsenterer in-

77

formanten en social type, en rolle, en gruppe25 eller en organisation. Det kan for ek-

sempel være interessant at få et interview med en person, der synes at det er helt Ok

at være beruset hver weekend, med ’klassens pæne pige’. På samme måde søger

man den lokale politichefs mening eller diskoteksejerens. I sådanne tilfælde udtaler

informanterne sig i en officiel status. De svarer i bevidstheden om, at de repræsente-

rer en institution, og at der er bindinger på, hvad de kan sige eller ikke.

I et interview må man overveje, i hvilken egenskab samtalepartneren udtaler sig.

Man må både spørge og fortolke svarene forskelligt, alt efter hvilken status, infor-

manten har i interviewet. Hvis informanten kan blive spurgt som officiel repræsen-

tant for en bestemt gruppe eller organisation kan svarene ikke udlægges som udtryk

for personens egen opfattelse. Svarene er udtryk for de meninger, som informanten

mener, der er enighed om i gruppen eller organisationen. Informanten kan blive

spurgt som en ekspert med særlig kompetence indenfor et område. I så fald må retter

spørgsmålene sig mod sagsforholdet og erfaringerne, og svarpersonens forudsætnin-

ger og kapacitet indenfor det pågældende område. Måske er partneren udvalgt som

deltager i et netværk eller medlem af en gruppe. Dette indebærer, at der fokuseres på

spørgsmål om forholdene i fællesskabet medens de personlige opfattelser skydes i

baggrunden. Endelig kan informanten være udvalgt, fordi man ønsker at afdække

netop denne persons livsforløb, og opfattelse af den sociale verden, man er indlejret

i. I dette tilfælde bliver spørgsmål om livsforløbet og de subjektive betragtninger

væsentlige.26

Interviewsituationen

Valget af, hvor interviewet skal finde sted, kan præge forløbet. Interviewet kan

finde sted på interviewerens arbejdssted, og i så fald er svarpersonen blevet en

‘gæst’. Interviewet kan finde sted i interviewpersonens hjem, hvilket både kan give

intervieweren indsigt i den daglige ramme og give svarpersonen tryghed. Men inter-

views i hjemmet kan også betyde forstyrrelser og indvirkninger fra børn, familie,

venner eller naboer. Hvis interviewet finder sted på svarpersonens arbejdsplads eller

på en institution, svarpersonen er tilknyttet, vil omgivelserne afsætte sig i form af

bestemte associationer og en skjult dagsorden. Som illustration kunne vi tænke at

25 Kaldes også kollektiv agent.

26 Nogle lærebøger i kvalitative metoder sigter alene på denne form for interviews.

78

gennemføre interviews med en person, der har fået sociale problemer, som er truet

med opsigelse på jobbet, hvor der er optræk til skilsmisse, men tætte kontakter til en

vennekreds, hvoraf mange har stort rusmiddelforbrug. Interviewet vil forløbe vidt

forskelligt, at efter om det foregår i hjemmet, på socialkontoret, på arbejdspladsen

eller på stamværtshuset. Alle disse interviews kan hver for sig være vellykkede, i

den betydning, at svarpersonen svarer åbent og oprigtigt, men svarene vil sandsyn-

ligvis være temmelig forskellige. Der anvendes sandsynligvis også forskellige sprog

i disse situationer. Dette skal understrege, at valget af stedet er væsentligt. Underti-

den er det endda nærliggende for en problemstilling at følge et interview på et sted

med andre rammer for at fremdrage forskellige aspekter. Selvom der ikke er andre

personer til stede, vil associationerne til de normale kontakter på stederne sætte en

referenceramme for svarpersonen, og det normale sprog og de gængse vendinger og

argumenter indenfor den pågældende ramme vil præge interviewforløbet.

Interviewer-effekten

Interviewet er en samtale, og dens forløb er præget af begge parter. Intervieweren

må søge at styre samtalen, så den holder sig til problemstillingen. Men interviewe-

ren må naturligvis ikke forsøge at styre samtalen, så den kan bekræfte projektets an-

tagelser (hypoteser).

Mange mennesker er tilbøjelige til at svare pænt og positivt og at fremtræde sym-

patisk i øjnene på de mennesker, vi taler fortroligt med. Det gælder også interview-

et. Informanten vil være meget opmærksom på interviewerens reaktioner. De følger

sporet op, når intervieweren smiler, nikker og noterer, men dæmper sig, hvis inter-

vieweren rynker øjenbrynene, eller viser en anspændt kropsholdning. Der er således

tale om en interviewer-effekt. Det er uundgåeligt. Det er et problem, hvis forskeren

dominerer interviewet og bagefter udvælger nogle passager i svarene, som man selv

har fremkaldt. For så kunne forskeren lige så godt bare skrive sine egne meninger, i

stedet for at prøve at putte dem i munden på andre mennesker. Især i forbindelse

med de åbne, ustrukturerede personinterviews er det vigtigt, at forskeren er reflekte-

ret og selvkontrolleret.

Tillidsforholdet

Kropssproget er yderst vigtigt. Ikke mindst opbygningen af tillidsforholdet ved

interviewets indledning afhænger af interviewerens tegn på interesse, åbenhed og

79

oprigtighed, og respekt for svarpersonen. Kropssproget skal vise afslappethed men

ikke ligegyldighed. Kropssproget kan trænes med skuespilteknikker, og det tager

nogenlunde samme tid for en sociolog som for en skuespiller. Der er mange, som

ikke fungerer godt som interviewere på grund af et blokeret kropssprog. Den dygti-

ge interviewer kan tilpasse sit kropssprog til respondenten, til situationen og forlø-

bet. Der findes ikke en standard-attitude, som man kan bruge igen og igen. I nogle

situationer vil et pænt og høfligt kropssprog blive aflæst af respondenten som udtryk

for en formel distance. Andre interviewsituationer kræver, at intervieweren udviser

en formel, respektfuld og endog ydmyg holdning. Nogle interviewforløb vil fordre,

at intervieweren undervejs skifter kropsholdning. Der kan for eksempel være tale

om et skifte fra en naivt, godtroende åbenhed ved de indledende spørgsmål, til en

markering af mistillid og skepsis, ved de opfølgende kontrol- og kontrastspørgsmål.

Den dygtige interviewer ved præcist, hvordan hun eller han fremtræder for respon-

denten. Det kvalitative interview er ikke bare noget, man gør.

Den kommunikative kompetence

Et af de centrale spørgsmål for det personlige interview gælder overenss-

temmelsen mellem interviewerens og svarpersonens sprog. Svarpersonen har dels en

sprogbrug om hverdagens begivenheder, som normalt overlapper interviewerens

sprogbrug. Men svarpersonen har desuden en særlig sprogbrug for bestemte emner

eller kompetencer. Det er meget sandsynligt, at svarpersonen er udvalgt som ekspert

på et bestemt emne, og at man har bestemte ord eller vendinger om emnets aspekter.

Derfor må intervieweren sætte sig ind i svarpersonens sprogbrug, og søge at over-

sætte ordenes eller vendingernes særlige betydning i et hverdagssprog. Interviewe-

ren skal turde spørge ‘dumt’ til ord, som er selvfølgelige for svarpersonen. Man skal

bede om at få forklaret deres betydning og eksempler på dem. Man skal også bede

om at afgrænse betydningen og få modeksempler. Intervieweren skal få de forskelli-

ge specialudtryk kædet sammen. Svarpersonens sprog kan være en dialekt, socio-

lekt, eller en jargon for gruppens indviede. Intervieweren må så vidt muligt lære

sproget, for at kunne nå til en dybere forståelse af svarpersonens univers. Det hand-

ler derfor ikke bare om at lære ordene, men at kunne afdække deres betydning i

svarpersonens verdensbillede. Blandt andet omfatter dette at nå til en forståelse af,

hvor centralt et ord er, hvilke tankemæssige forbindelseslinjer det har, og hvilke

80

værdiladninger, det rummer. Sprogbrugen er nøglen til at forstå samtalens partner.

Et bestemt menneske behersker ikke bare et, men mange sprog, som man kan veksle

mellem alt efter hvilken social situation, man står i. Man taler ikke bare ‘dansk’,

men man kan skifte mellem en sprogbrug i familien, en anden på arbejdet og en

tredje blandt vennerne. Selvom man taler om det samme emne, vil de forskellige

sprog fremdrage vidt forskellige aspekter af det. Intervieweren inviterer til at tale i

et bestemt sprog, men dermed også til at trække en bestemt synsvinkel op. I dybde-

interviews prøver interviewerne ofte at fremdrage de aspekter, der er forbundet med

svarpersonens livsverden, som kommunikeres til familie og venner. Men det er også

det sværeste sprog at fange tonen i, fordi det rummer mange underforståede koder.

Desuden er det ikke sjældent, at problemstillingen henviser til andre synsvinkler,

men så må også sprogtonen tilpasses til emnet. Budskabet ligger ikke kun i ordene,

men også i betoningen. Et spørgsmål kan skifte betydning, alt efter om betoningen

er vittig, ironisk, skeptisk eller eksaminerende.

Åbne eller standardiserede interviews

I forbindelse med alle former for interviews er det vigtigt at etablere tillid mellem

interviewer og svarperson. Samtalepartneren skal være tryg ved situationen, og helst

finde undersøgelsens emne interessant. Undersøgelsen tager en del af samtalepartne-

rens tid. Derfor må vi overbevise samtalepartneren om, at det er vigtigt at hun eller

han medvirker. Det er bedst, hvis samtalepartneren på forhånd er interesseret i em-

net. Der kan være blokeringer overfor undersøgelsen og dens emne hos svarperso-

nen. Det er interviewerens første opgave at overvinde disse blokeringer så vidt, det

er muligt.

Interviewets struktur:

• Fast eller fleksibel rækkefølge af spørgsmål

• Spørgsmålene formuleret på forhånd eller

formuleres undervejs

• Svarmulighederne er fastlagte eller åbne

Hvis problemstillingen kan udmøntes i en række helt præcise spørgsmål, kan det

være hensigtsmæssigt at opstille et skema, som fastlægger spørgsmålenes rækkeføl-

81

ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør inter-

viewene sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede

spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at be-

tydningen af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som

et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmåle-

ne indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning

for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendig-

vis, at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer

forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet

form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et

velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse.

Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt

irrelevante for svarpersonerne.

Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis

lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man in-

terviewer en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er

samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartne-

ren, der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde

samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for

stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet

og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og

erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidst-

heden. Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere

samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det

gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et

langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål

fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret.

Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig

udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommen-

de, men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer

om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til,

at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit

forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for

82

stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren

bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs,

og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for

svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet

er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det

af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter

svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning.

Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociatio-

ner. Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos for-

skellige samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umid-

delbart sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger for-

udsætter, at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nog-

le ’nøglespørgsmål’27, som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene.

Dette kan gøres ved gradvist at ’zoome ind’ på nøglespørgsmålene. Intervieweren

kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samta-

len følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til ’nøgle-

spørgsmålene’. I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøgle-

spørgsmål op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartne-

rens svar.

I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos

svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det

kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med

intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af posi-

tive grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at mani-

pulere med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt

bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at

fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samta-

lepartneren vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse

emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis

man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ik-

ke er sandfærdige, skal man notere det - i kode – af hensyn til den senere analyse. I

27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.

83

det åbne interview er det normalt hensigten at fremdrage svarpersonens synspunkter.

I så fald er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere samtalepartneren med usandhe-

der eller selvmodsigelser. Det kan være en vigtig forskningsinformation, at bestemte

samtalepartnere udtrykker sig undvigende, usammenhængende, selvmodsigende, el-

ler direkte usandt om et emne. Dette fortæller, at emnet er belagt af tabuer. Man kan

konstatere dette i analysen, men det er normalt ikke interviewerens opgave at optræ-

de som eksaminator eller inkvisitor.

Spørgsmålenes art

I et åbent eller halvåbent interview anvender man som regel på en bred vifte af

forskellige typer af spørgsmål. Både i forbindelse med opbygning af en spørgeguide

og under interviewet bør man være opmærksom på, hvilken type af spørgsmål, man

stiller. De forskellige typer sigter på at fremdrage forskellige former for oplysnin-

ger. Der er spørgsmål om svarpersonens baggrund, som søger at indkredse svarper-

sonens forudsætninger og livsforløb, for så vidt som det er relevant for emnet. Det

kan for eksempel handle om alder, uddannelse eller kontakt til forældrene. En anden

type af spørgsmål har til formål at bryde ‘isen’, og at vække svarpersonens interes-

se for interviewet og opnå en tillidsfuld kontakt.

Typer af spørgsmål:

• Baggrundsspørgsmål

• Åbningsspørgsmål

• Rammespørgsmål

• Følgespørgsmål

• Nøglespørgsmål

• Faktuelle spørgsmål

De tematiske rammespørgsmål sporer ind på et af undersøgelsens temaer. Disse

kan være formuleret bredt, så de inviterer til at et umiddelbart svar. Det kan for ek-

sempel være en opfordring til at beskrive den sidste fest, hvor man var fuld. Ram-

mespørgsmålet lægger op til følgespørgsmål, som sigter målrettet mod problem-

formuleringen bag undersøgelsen. Man kan på forhånd opstille nogle temaer, som

man ønsker at følge op, men formuleringen af de konkrete følgespørgsmål, afhæn-

84

ger af de svar, man fik på rammespørgsmålet. Det handler om at lytte til de temaer,

der gemmer sig i svaret. Hvis respondenten fremkommer med generelle udsagn eller

udtrykker forbehold, er det nærliggende at følge op med spørgsmål, der afgrænser

det emne eller område, som udtalelserne gælder. Det kan også være nærliggende at

bede om eksempler i forbindelse med et generelt svar. Hvis respondenten for ek-

sempel taler om en ‘rigtig fed fest med vild gang i den’, kan man bede om at få be-

skrevet et eksempel. Hvis respondenten svarer med vage henvisninger, er det nær-

liggende at bede om at udfylde svaret. Hvad menes der for eksempel med ‘og så vi-

dere’ eller med ‘og alle de andre’ eller ‘og dens slags ting’. Det gælder her om at

turde være naiv i interviewet. Man kan også afgrænse svaret ved at spørge til dets

modsætning, altså en fest, der absolut ikke er fed. Det handler om at afdække, om

der er betingelser, hvor beskrivelsen eller vurderingen ikke gælder.

Det vil ofte være nødvendigt at følge op med spørgsmål, der kontrollerer ens for-

ståelse af svaret. Det er bedre, at intervieweren tillader sig at være naiv, end at man

misforstår udtalelserne. Intervieweren kan følge op ved at sige, at der er noget i sva-

ret eller svarene, man ikke har forstået helt. Følgespørgsmål kan let virke pinlige,

men de kan sikre, at man ikke har misforstået svarene. Hvis man følger tilsynela-

dende selvmodsigelser op, må man være meget diplomatisk. Meningen er ikke at af-

sløre informantens dumhed, men at få afklaret, om der er en fornuftig begrundelse

bagved, som intervieweren ikke har opfattet.

I en undersøgelse kan teorien pege mod bestemte hypoteser, som kan udmøntes i

specifikke nøglespørgsmål28. Hvis problemstillingen bygger på klare hypoteser, kan

det være en fordel at operationalisere dem i form af spørgsmål, der er klart formule-

ret på forhånd. Men i det åbne interview må man være fleksibel for, hvordan de vil

passe ind i interviewet. Selvom de er affødt af sociologiske teorier, skal de naturlig-

vis formuleres i et sprog og på en måde, som informanten kan forholde sig til. Når

man skal formulere et nøglespørgsmål skal man derfor forsøge at opløse de teoreti-

ske begreber i deres hovedbestanddele og oversætte disse til informantens hverdags-

sprog. Formuleringen af nøglespørgsmålene kan både bidrage til at præcisere pro-

blemstillingen og til at opnå sammenlignelige holdepunkter for analysen.

28 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.

85

Interviewet kan også omfatte faktuelle spørgsmål, der sigter på at beskrive be-

stemte handlinger eller hændelser. Det kan for eksempel dreje sig om man har druk-

ket alkohol i den sidste måned, hvor meget, hvor og med hvem. De faktuelle

spørgsmål er kontante og enkle, kan tit besvares med ja eller nej eller kontakt oplys-

ning. Fordi svaret kan gives kort og klart, vil der være en tendens til, at interviewet

kan gå lidt i stå efter et faktuelt spørgsmål. Det er derfor som regel hensigtsmæssigt

at følge dem op med åbne spørgsmål, der kan holde samtalen flydende.

Interviewets kommer ind på en række temaer. Det er derfor nærliggende at ind-

drage spørgsmål, som kan trække forbindelsesliner mellem temaerne.29 Hvis under-

søgelsen dels er inde på de unges festvaner, dels på de unges forhold i skolen, kan

½ene rette sig mod forbindelsen mellem disse temaer. Det kan for eksempel handle

om, hvor vidt man fester sammen med skolekammeraterne, og om festvanerne får

indflydelse på ens skolepræstationer.

Dette udgør ikke en komplet liste over de forskellige typer af spørgsmål, man kan

stille. Denne oversigt skal blot gøre opmærksom på, hvordan man spørger og hvad

man spørger efter. Således er det ikke hensigtsmæssigt at stille et faktuelt spørgs-

mål, hvis det er hensigten at samtalepartneren skal åbne for sine associationer.

Spørger man om kendsgerninger, får man korte, faktuelle svar. Spørger man diffust,

kan man få vage svar, som er svære at bruge. Spørger man målrettet associerende,

kan man åbne for en tankerække hos informanten, der kæder undersøgelsens emner

sammen, på en måde man ikke kunne forudse. Fordelen ved det åbne interview er, at

det rummer mulighed for at afdække, hvordan problemstillingens temakreds hænger

sammen for informanten. Det sigter ikke kun på at afdække de enkelte temaer, men

deres associationer i informantens verdensbillede.

Eksempel: Fra Unges brug af illegale rusmidler, Sundhedsstyrelsen 1999, s.

24:

“Jeg vælger at slappe af med fede og ved at spille Playstation. Det er fedt

at ryge hash. grine, spise og slappe af. Det er rusen, jeg går efter, og jeg kan

lide den, jeg får af hash. Det er en anderledes rus end med alkohol og andre

feststoffer. Ved hash der får man nogle intellektuelle impulser, der ikke gi-

29 Kaldes også strukturspørgsmål i faglitteraturen.

86

ver mening overhovedet. Man er slet ikke i stand til at gå i byen....Jeg ryger

sammen med venner. Det er kun ved specielle lejligheder. Hvis man fx ikke

gider gå ned i byen og se de andre slås og tage stoffer. Med hash kan man

komme ind i sig selv og slappe af. Når man sidder og ryger, er der måske

nogen i gruppen, som har noget. Så er der nogen, som tilbyder speed eller

coke. Mest coke, fordi man bliver kvikket op af det og holder samtidig

hashrusen ved lige. Med speed bliver man bare kvikket - man bliver klar og

hashrusen forsvinder” (Torben, 20 år, bruger i Horsens).

Kommentar: Vi får ikke oplyst spørgsmålets ordlyd, men det sætter tyde-

ligvis en talestrøm i gang. Svaret indeholder mange emner, og det er derfor

vigtigt at notere sig, hvilke af de ønskede temaer, der er berørt, samt hvilke,

der bør sættes uddybende spørgsmål til.

Samme kilde s. 27:

“Så siger man, jeg vil opsøge denne her rus, se om jeg kan bruge den til

noget .... For at se flyvende pølsevogne.”

Kommentar: Eksemplet viser, at netop det åbne interview kan fremdrage

overrumplende og meget sigende svar.

Fra Ringstedprojektet: Nattelivet i Ringsted - Beskrivelse af værtshus-

miljøet, foråret 2002, s. 41 www.ringstedprojektet.dk

Vi har i interviews fået mange historier om gode og mindre gode byture.

En kvinde på 21 beskriver en ‘god bytur’ således:

En mand på 23: “En god bytur? Jeg kan huske en… altså, det var sjovt,

som blev lidt skidt, som alligevel blev god. Det var mig og så en af mine

bedste kammerater, vi sku’ op til nogen af vores veninder og fyre den af, så

vi startede med at gå på kineseren og spise. Og vi betalte 300 kroner for at

spise og mad og sådan noget, alt hvad man ku’ spise og drikke. Og vi tog en

portion hver og drak en halv øl, fordi min kammerat han fik ondt i maven.

Men vi valgte alligevel at købe en flaske sprut og så gå op til de der tøser

dér. Og vi startede stille og roligt med at få en øl, sidde og snakke som man

nu plejer at gøre, og så lige pludselig så havde vi ikke mere af den der vod-

ka. Så havde jeg åbenbart næsten drukket den der flaske vodka. Men altså,

det var ikke nået at komme i blodet endnu, det var, jeg var stadigvæk lisså’

87

frisk som da jeg kom, så vi hentede en flaske gin også. Og da drak jeg næ-

sten osse det hele – der var en kvart tilbage eller sådan noget. Og så … så

tumlede vi rundt inde i hendes soveværelse, hvor jeg så banker hovedet ind

i vindueskarmen. Og kommer ud til hende, det er så det sidste, jeg husker,

at jeg kommer ind og siger, at hun lige skal komme. Og så gør jeg [tar sig

til baghovedet med hånden], fordi at det gjorde ondt i mit hoved eller sådan,

og så si’r hun, nå men jeg bløder eller sådan noget. ’Nå’. Så, jeg fik lige

noget vand på, men det blev bare ved med at bløde. Nu sku’ vi bare i byen,

sagde hun, for vi sku’ ikke være her. Nå, men det var osse fair nok (...) Og

jeg tog med i byen. Og der, altså hvis man ligger og sover på CrazyDaisy,

så bli’r man som regel smidt ud efter ti minutter, men jeg har åbenbart lig-

get og sovet der en time. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har kunnet undgå at

blive smidt ud, men jeg blev ikke smidt ud. Og så blev jeg vækket af en af

mine kammerater, som sir ’Hvaøh’, min hvide bluse, den var totalt indsmurt

i blod, ’nej, jeg sku’ nok ta’ på skadestuen’, ’Jaja’, sagde jeg, ’den er go’.

Aj, men jeg måtte ikke være herinde, for en udsmider han fandt så ud af, at

jeg blødte og sådan noget – jeg måtte ikke være derinde mere, hvis jeg ikke

tog hjem og skiftede. Nej, men så gik jeg, det gad jeg sgu’ ikke og høre på.

Så gik jeg op på Løven, og der er bartenderen der så: ‘Hvad fanden jeg

havde lavet, om jeg var blevet slået ned’?

Nejnejnejnejnej. (...) Og jeg var BARE stiv. Og så hende, der er barten-

der. [Hun sagde:] Nej, nu tog jeg altså på skadestuen. Ja ja. Så jeg gik – da

boede jeg ikke særlig langt derfra, så gik jeg hjemad. Arh, OK, jeg går sgu

lige over på skadestuen. Og jeg kom ud – og jeg var frisk nok på dét tids-

punkt, jeg kan huske det hele, fra jeg sådan set gik fra Crazy Daisy – og jeg

kom ud og sagde, at jeg havde slået hul i hovedet. ’OK, vi gider ikke bedø-

ve dig, fordi at det var bare lige to sting’. ’Jaja, det var fint nok’, jeg fik de

der to sting, og så gik jeg ellers hjem og havde den ONDESTE hovedpine

dagen efter pga. de der to sting. Men det sjoveste var, at jeg fik – man får

sådan et brev fra sygehuset, hvor der står skadesrapport der – og der stod at

jeg var ’lettere beruset, men ellers ikke noget’. Og jeg havde altså drukket

næsten to flasker sprut, det synes jeg var meget godt klaret.”

88

Interviewer: “Ja, du var god til at holde masken.” “Ja det må jeg åbenbart ha' været. Altså, jeg kan huske jeg var ved at fal-

de i søvn, da han lå og trak mig i baghovedet, der. Men ellers så mærkede

jeg ikke noget. Så jeg må ha' skjult det godt.

Interviewer: “Og det var en god aften i byen?”

“Ja det var en god aften i byen. Det skider jeg på!”

Kommentar: Det er en lang historie som svar på et kort spørgsmål. Man

kan overveje, om intervieweren burde have stoppet talestrømmen for at

fastholde emnet. Men i dette tilfælde var det netop hensigten at få infor-

mant30en til at fortælle en spændende historie. Der er mange oplysninger

gemt i historien. Det, der fremlægges, er ikke nødvendigvis en sand frem-

stilling i objektiv forstand. Det er sikkert en fortælling, der er fortalt mange

gange før, og som er udbygget hver gang. Beretningen kan læses som en

arketypisk fortælling eller et mytisk billede af en ‘god bytur’, med sjov,

spænding og eksperimenter med sine egne grænser.

Spørgeguidens opbygning

Forskeren må på forhånd opstille en liste over de emner, som interviewet sigter

på at belyse. Derpå må man overveje, om det er hensigtsmæssigt at følge en løs eller

en fast opbygning af spørgsmålene. Man kan som den ene yderlighed benytte en

simpel huskeliste med stikord, som må udmøntes i spørgsmål i situationen. Som den

anden yderlighed kan man lave et standardiseret interview, hvor spørgsmålenes

rækkefølge er bestemt, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd, og hvor de re-

levante svar er opstillet, så man hurtigt kan krydse svarene af. Imellem disse yder-

ligheder findes mange varianter. Man kan opbygge et skema, hvor spørgsmålene

følger en fast struktur, men hvor svarmulighederne er åbne. Guiden kan for eksem-

pel følge personens livsforløb, eller den kan tage udgangspunkt i en begivenhed,

skildre forløbet og udfolde emnet fra begivenheden. Det er ydermere en mulighed at

ændre strukturen i løbet interviewet, så man for eksempel i begyndelsen spørger

åbent og bredt gradvist at snævre ind til undersøgelsens nøglespørgsmål mod slut-

ningen.

30 Kaldes også et refleksivt interview.

89

Man kan vælge en fleksibel struktur, hvor rækkefølgen for temaerne afhænger af

samtalepartnerens reaktioner. Man kan således formulere undersøgelsens emner og

nøglespørgsmål men lade rækkefølgen afhænge af svarene. Det indebærer, at

spørgsmålene stilles, når de bliver aktuelle i det enkelte interview. Dette stiller store

krav til intervieweren overblik. Intervieweren skal notere sig, hvilke emner, der er

besvaret, og hvilke som mangler. Man skal desuden bemærke, hvornår et emne er

berørt, men ikke besvaret fyldestgørende. Det kan gøres med at sætte bestemte

mærker i guiden. For eksempel kan man sætte et hak, når emnet er berørt, og et

dobbelthak, hvis det er dækket ind. Man kan sætte en pil frem, hvis man måtte

springe over et emnet i guiden, som man senere skal vende tilbage til.

Hvis man skal tage noter i hånden, er det en fordel at have en struktureret guide.

For i så fald kan man på forhånd give emnerne og hovedspørgsmålene numre. Der-

med bliver lettere at holde styr på noterne.

Graden af struktur og standardisering afhænger af mange forhold. Det afhænger

af emnet og forskerens forhåndsviden om det. Hvis emnet gælder faktuelle forhold,

er det hensigtsmæssigt at strukturere spørgsmålene. Hvis emnet er personens be-

grundelser, tankebaner eller vurderinger, er en stram struktur ikke hensigts-mæssig.

Det afhænger også af, hvor mange personer, der skal interviewes. Hvis mange skal

interviewes, vil det lette analysen, hvis man på forhånd kan foretage en vis standar-

disering. Det er også være hensigtsmæssigt at foretage en vis standardisering, hvis

de forskellige interviews skal sammenlignes indbyrdes eller resultaterne skal knyttes

sammen med andre undersøgelser. Skal der derimod fokuseres på nogle få nøgleper-

soner, er standardiseringen overflødig og hæmmende.

Graden af standardisering afhænger desuden af undersøgelsens videnskabs-

teoretiske grundlag og sigte. Hvis man sigter på at forstå respondenternes eget uni-

vers, egen sprogbrug og egne kategorier, er det ikke hensigtsmæssigt at benytte

spørgsmål, der er standardiseret ud fra forskerens univers.

Det afhænger endelig af de praktiske forhold. I nogle situationer kan et standardi-

seret skema blokere for svarviljen. Hvis der er store ressourcer, kan man bedre tilla-

de sig at stille åbne spørgsmål. Endelig har intervieweren betydning. Den uerfarne

interviewer kan let blive forvirret undervejs, komme til at formulere spontane

spørgsmål uheldigt, eller komme til at springe vigtige emner over. Derfor er det tit

hensigtsmæssigt for uerfarne interviewere at anvende en struktureret spørgeguide,

90

hvor hovedspørgsmålene er formuleret på forhånd. Den erfarne kan bedre forholde

sig fleksibelt til forløbet. Men også den meget erfarne interviewer må lære guidens

opbygning og hovedspørgsmål udenad. Hvis man har lært guiden, kan man bedre

holde øjenkontakt med svarpersonen. Man kan lære guiden ved at læse den højt for

sig selv og prøve den af med andre medarbejdere i projektet.

Eksempel fra Morsøprojektet – om unges rusmiddelforbrug. Aalborg Universitet 2003. Dette er et interview med IP… Indledende: Hvor gammel er du? Hvilken uddannelse går du på? Hvilken klasse går du i? Kan du beskrive kort, hvad du laver i din fritid? Hvad så med i weekenden?

- Går du til fester? - Er det hver weekend? - Hvor er det henne?

Tema: Hæmmende og fremmende faktorer ift. de unges rusmiddelforbrug Drikker du alkohol, når du er til fest? Går du det også i andre sammenhænge?

- I skolen, i fritiden, hjemme til maden? Hvorfor/Hvorfor ikke drikker du i det hele taget alkohol?

- Hvordan er det sjovt, spændende?

- Har det noget at gøre med dine venner, familie, din kæreste?

- Lettere at skabe kontakt, problemer, sundhedsskadeligt, spænding? - Kan du tænke på andre grunde?

91

Ryger du? I hvilke sammenhænge gør du det?

- I skolen, til fest, i din fritid?

Hvorfor/hvorfor ikke? - Er det ulækkert, sundhedsskadeligt? - Er det fordi dine venner, familie, kæreste gør det/gør det ikke? - Måske har du slet ikke overvejet at ryge?

Har du prøvet andre rusmidler som hash, speed, ecstasy eller snifning?

I hvilke sammenhænge har du prøvet det/de rusmidler? - På diskotek, bar, skolefest, festival, rave? Hvorfor/hvorfor ikke?

- Har det noget med dine venner, familie, kæreste at gøre? - Synes du, det er farligt? - Er det spændende, får du lettere ved at skabe kontakt? - Et det sundhedsskadeligt, dumt?

Hvis negativ overfor et eller flere rusmidler:

Er det ensbetydende med, at du aldrig kunne finde på det? Har du nogensinde overvejet at prøve andre/flere rusmidler?

- Hvilke - Hvorfor lige dem?

Hvad kunne få dig til også ligefrem at prøve et nyt rusmiddel?

- Nysgerrighed, fordi dine venner gør det?

- Kunne det være spændende?

Hvis IP har prøvet en hel masse:

Hvad kunne få dig til at lade være med at tage de her rusmidler?

Tema: Mainstream

92

Har du en fornemmelse af, at der er mange unge på Mors, som tager rusmid-ler som hash, ecstasy og speed eller sniffer?

- Tror du, at der er nogen rusmidler, som er mere udbredte eller bliver brugt

mere end andre?

Synes du, at brugen af rusmidler som hash, ecstasy og speed er synligt, når du går i byen eller til fester?

Synes du, at det er bestemte grupper eller typer af mennesker, som tager dis-se rusmidler? (du enten er en del af/ikke en del af)?

- Forbinder du bestemte rusmidler med bestemte typer af mennesker?

- Hvis ja, hvordan og hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke?

Udover at du (eventuelt) mener, at det er bestemte typer, som tager rusmidler – synes du så også, der er forskel på mænds og kvinders forbrug af rusmid-ler?

- er der forskel på mængden, hvor ofte?

- når du tænker på rusmidler som hash, ecstasy og speed, er der så også for-skel?

Tema: Hypotesetestning

Tror du ens uddannelse er afgørende for, hvilket rusmiddelforbrug, man har?

- er det fordi, at der er forskellige miljøer på de forskellige skoler?

- eller er det fordi nogle uddannelser fokuserer mere på boglige fag og andre på praktiske fag?

Tror du, at ens forhold til sin familie har indflydelse på ens rusmiddel-forbrug?

- opstiller klare retningslinjer for hvad man må/ikke må, giver sig tid til at lytte, god kontakt?

Tror du, at ens forældres rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket for-

93

brug man selv har?

Tror du ens venners rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket forbrug man selv har?

Debriefing:

Nu har jeg ikke flere spørgsmål. Er der noget, du gerne vil tilføje, eller noget, du synes, jeg har glemt?

Som jeg sagde, da vi startede, vil dette interview blive brugt i en rapport, vi udar-bejder, som er færdig i løbet af juni. Morsø Ungdomsskole vil få et eksemplar af rapporten. På baggrund af rapporten vil der i øvrigt blive lavet en pjece, som Ung-domsskolen kan dele ud til dem, der er interesserede (skoler mm.) Hvis du er inte-resseret, kan du også få et eksemplar af pjecen (enten på e-mail eller med post, husk at få en adresse). Hvis du i øvrigt har nogen spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive en e-mail til os på denne adresse:

scientsoc@hotmail.com.

Interviewforløbet

Man må både på forhånd og under forløbet tage hensyn til interviewets tidsram-

me. Vi lever i en epoke, hvor de fleste folk har travlt. Det er forståeligt, at de også

har svært ved at afsætte tid til et interview med en fremmed forsker. Nogle personer

har til gengæld megen tid, og for dem kan et interview være et spændende indslag i

dagligdagen. Det er derfor vigtigt at være klar over tidsrammen. Den sætter automa-

tiske grænser for, hvor langt vi kan nå med spørgsmålene. Det kræver tid at opbygge

tillid, så man kan stille de mere ømtålelige, personlige spørgsmål, Hvis man ikke

kan få tid til at oprette et tillidsforhold31, bør man sænke ambitionen for projektet.

Der kan være emner, som er interessante for os, men som virker banale eller pinlige

for informanten.

Interviewet er en proces, der kan karakteriseres ved sit tempo: Det handler dels

om, hvor hurtigt de to parter taler og dels om hvor lange tænkepauser intervieweren

tillader efter hvert spørgsmål. Samtalen skal hverken være presset eller slæbe sig af

sted. Stiller man spørgsmål, som informanten skal tænke nærmere over, skal tempo- 31 Kaldes også at opnå ’rapport’ i faglitteraturen.

94

et sænkes. Men hvis der opstår tænkepauser ved enkle, faktuelle spørgsmål, tyder

det på, at der er skjulte problemer. Intervieweren skal både lytte og bemærke infor-

mantens betoning og kropssprog. Et tøvende forbehold i svaret kan være invitation

til at følge det op. Valget af tempo er en svær balancegang: På den ene side skal

man give svarpersonen en udvej for at afvise et spørgsmål, som virker for intimt el-

ler pinagtigt. På den anden side skal man også følge uklare eller antydede svar op.

Man kan undertiden opleve, at en samtalepartner først vægrer sig ved at give et svar,

men at et godt følgespørgsmål bryder isen og åbner for et relevant og interessant

svar.

Registreringsmetoder

Man kan vælge mellem en række forskellige måder, at registrere interviewet på.

Hvis emnet gælder faktuelle spørgsmål, og guiden er struktureret, kan vi anvende et

svar-skema. Vi opstiller på forhånd de relevante typer af svar, og krydser dem af

undervejs. Det forhindrer ikke, at vi kan formulere spørgsmålene åbent, og måske

springe lidt i rækkefølgen. Det gør det også muligt at tilføje kommentarer, når det er

nødvendigt. Det sikrer sammenlignelige svar, som er nemme at analysere, men til

gengæld går en masse detaljer tabt. Om de er vigtige eller ej, afhænger af projektets

formål. Undertiden er forskeren nødt til at skrive noter; men det betyder, at man un-

dervejs må skifte opmærksomheden fra informanten til papiret. Med mindre man er

dygtig til stenografi, får man næppe hele formuleringen med. Hvis man skal skrive

meget, flyttes opmærksomheden fra samtalepartneren til papiret. Det kan ødelægge

kontakten. Nøjes intervieweren med at nedfælde stikord, får man ikke svarpersonens

formuleringer med. Der er risiko for, at intervieweren overser antydninger eller be-

toninger, som viser sig at være vigtige. Desuden præger noteringen interviewets for-

løb. Når intervieweren mener, at der er fremkommet en særligt interessant bemærk-

ning, som er værd at notere, præger det svarene. Det præger informantens opmærk-

somhed og styrer dennes associationer.

Disse problemer kan reduceres, hvis vi kan benytte en båndoptager. På den måde

kan vi få alle ord og deres betoning med. Det er imidlertid ikke altid muligt at be-

nytte båndoptagelse. Interviewpersonen kan være usikker på båndet eller interview-

stedet kan være plaget af baggrundsstøj. Det kræver desuden en del efterarbejde at

benytte en båndoptagelse. Båndet indeholder flere informationer, end forskeren skal

95

benytte i projektet. Der vil være en del udtryk, som ikke er relevante32, og det vil

kræve en stor arbejdsindsats at udskrive hele referatet. Derfor er det nærliggende at

overveje, om man ikke kan nøjes med at udvælge de vigtigste passager. Dette forud-

sætter, at man lytter båndet grundigt igennem flere gange, inden man foretager ud-

vælgelsen. Ved udvælgelsen må man være opmærksom på begrundelsen for valget

og notere båndnummeret, så man senere kan vende tilbage til den i optagelsen. Ofte

nøjes man med at udskrive selve ordene, men en båndoptagelse giver også mulighed

for at lytte til betoningen. Det er derfor muligt at notere, når ordene får en særlig be-

toning, for eksempel en som humoristisk eller ironisk.

Den tekniske udvikling gør det muligt at anvende videooptagelser, hvor vi både

kan fastholde lyd og billede fra samtalen. Det kan gøre visse informanter mere på-

passelige og formelle. Videooptagelser rummer flere muligheder for analysen, men

de stiller også større krav til den. Det er for eksempel muligt at fra videooptagelser

at notere kropssproget under interviewet, om det er afslappet eller anspændt. Denne

form for analyser forudsætter en træning i at observere og klassificere kropsudtryk.

Videooptagelser medvirker til at gøre interviewsituationen mere formel. Det kan

hæmme for at fremkalde spontane og personlige svar. Har man brugt teknisk udstyr,

som videooptagelser til et interview, kan man opleve, at der falder nogle helt ander-

ledes svar, når udstyret er blevet slukket. Dette gælder ikke mindst, hvis man inter-

viewer en person i dennes officielle rolle.

Det veldokumenterede interview giver en fyldig rapport som råmateriale for ana-

lysen. Den gør også forskeren opmærksom på alle de fejl, der blev begået undervejs.

Måske opdager man, at man undlod at følge et interessant svar op. Måske bemærker

man, at man styrede besvarelsen med sin betoning af spørgsmålet. Båndet kan vise,

at informanten har misforstået spørgsmålet, at intervieweren har afbrudt en relevant

tankerække, eller at intervieweren har lagt informanten ordene i munden. Af hensyn

til den videnskabelige vurdering af materialet er det vigtigt at have noter om inter-

viewerens fejl. Desværre ses det ofte, at denne form for noter savnes i kvalitative in-

terviewrapporter.

32 For eksempel en masse øh’er eller sidebemærkninger.

96

Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?

Surveyundersøgelser

Ofte ønsker samfundsforskerne at få indsigt i ‘den offentlige mening’. Undersø-

gelser af vælgernes præferencer og markedsanalyser følger stort set det samme de-

sign som den samfundsvidenskabelige survey-undersøgelse. Der er tale om under-

søgelser, som søger at få et overblik over adfærd og holdninger i en population ved

at undersøge en repræsentativ stikprøve. Repræsentativitenen i en survey-

undersøgelse svarer til demokratiets grundlag, fordi alle respondenter tæller lige

meget og fordi man hver for sig tager stilling til spørgsmålet i stemmeboksen. Sur-

vey-undersøgelser studerer de enkelte individers holdninger, præferencer eller syns-

punkter. Det er ikke hensigten med surveyundersøgelser at komme frem til en dybe-

re forståelse af respondenternes baggrund og begrundelser, men at få et overblik

over holdningernes ’landskab’.33 Brugen af surveys forhindrer selvfølgelig ikke an-

dre forskere i at søge i dybden med andre metoder. Man kan tværtimod påpege, at

survey-undersøgelser kan bidrage til at udpege de problemer, det er vigtigt at kom-

me i dybden med.

Det er hensigten at opnå oplysninger fra mange personer, som kan sammenlignes.

Dette kan sikres ved at stille de samme spørgsmål til alle, gennem et struktureret

skema. Det vil desuden gøre behandlingen af svarene lettere, hvis de kan strukture-

res34, så man på forhånd opstiller svarmulighederne. Derved kan man tildele en ko-

deværdi til hver af de mulige svar. Dette forudsætter, at de opstillede svarmulighe-

der til sammen dækker populationens holdninger til spørgsmålet. Hvis svarmulighe-

derne ikke er dækkende, vil det afføde undvigende svar. Måske nægter man at svare,

måske svarer man med ’ved ikke’, eller måske vælger man en neutral midterkatego-

ri. En grundig forundersøgelse35 kan afdække hvilke former for relevante svar, som

spørgsmålet afføder. Dette kan benyttes til at begrænse de undvigende svar. Da der i

et interview kan fremkomme overraskende svar, som er relevante for undersøgelsen,

kan det være hensigtsmæssigt at føje en åben kategori til de strukturerede svar. Den

33 Ordet survey henviser til landskabsmålinger.

34 Brugen af faste, lukkede svarkategorier kaldes undertiden også for en ’standardisering’.

35 Kaldes også pilot-undersøgelse.

97

kan for eksempel hedde: ”Andet, nemlig:......”. Det er meningen, at intervieweren

skriver den præcise ordlyd af svaret ned.

Det er forholdsvis let at foretage en kvantitativ analyse af strukturerede svar, for-

di man simpelthen kan optælle svarene i de forskellige kategorier. En kvantitativ

analyse finder for det første fordelingen på svarmulighederne for det enkelte

spørgsmål og for det andet samvariationen i svarene på forskellige spørgsmål. Fokus

er ikke på den enkelte respondents svar, men på det samlede36 mønster i svarene.

I et survey dannes et struktureret sæt af informationer for alle respondenter eller

cases. Det indebærer, at svarene tildeles en enkel kode, så man umiddelbart kan

sammenligne de forskellige respondenters svar. Man går ud fra, det har samme be-

tydning, når de forskellige respondenter giver det samme svar på enslydende

spørgsmål. Betragtningen bagved dette er at samme ’stimulus’ med samme ’re-

spons’ har samme betydning.

I den kvantitative analyse opstilles en datamatrice som udgangspunkt for analy-

sen. Alle spørgsmålene er stillet op i rækkefølge i hovedet, og alle respondenter i

forspalten. Det giver et hurtigt overblik, og det gør det muligt at foretage hurtige op-

tællinger. Der findes flere programmer, som kan hjælpe med at opstille og analysere

sådanne matricer. Et regneark som Excel kan være et eksempel, men der findes også

programmer, der sigter mere målrettet på denne form for analyser, som SPSS eller

SAS.

Meningen er at betragte mønsteret i svarene: Hvordan er fordelingen af svarene

på et bestemt spørgsmål, og hvordan er tendensen til at svarene hænger sammen på

forskellige spørgsmål.

Respondent/Spørgsmål Har r drukket øl

i sidste uge?

Har r drukket alkohol i

sidste uge?

Har r røget

tobak i sidste uge

Har r røget hash i

sidste uge

Har r været på

diskotek i sidste uge?

Har r været fuld

i sidste uge?

Jens Ja Ja Nej Nej Nej Ja

Mia Nej Nej Ja Nej Ja Ja

36 Kaldes også aggregerede.

98

Enhederne i en datamatricer behøver ikke være individuelle respondenter. I prin-

cippet kan man også opstille matricer for virksomheder, nationer eller kulturer.

Hensigten er at sikre et hurtigt sammenligningsgrundlag.

Også på dette punkt er der en væsentlig forskel fra den kvalitative analyse. Den

kvalitative analyse forsøger at fremdrage informantens egne begrundelser og associ-

ationer, men i en matrice forsøger man at fremdrage sammenhænge i svarene, uden

at respondenterne nødvendigvis selv har påpeget dem. Det udelukker ikke, at man i

en survey-undersøgelse kan spørge respondenterne om deres begrundelser. Den kva-

litative analyse betragter svarene hos en informant i sammenhæng, i stedet for at ad-

skille dem i analysen.37 I en kvalitativ analyse kan samme svar på enslydende

spørgsmål fortolkes på forskellig måde i lyset af de øvrige svar.

Der er således forskelle på kvalitative og kvantitative analyser; men dette udeluk-

ker ikke, at man kan lave kvantitative analyser af kvalitative data. Man kan indsam-

le kvalitative oplysninger, som svarene på åbne interviews ved hjælp af en spørge-

guide. Ved en nøje gennemgang kan finde frem til kategorier af svar for et emne, og

for hver af disse kategorier kan man opstille en kode. Man kan derefter gennemgå

hvert enkelt interview og markere koden for svarene for hvert emne. På denne må-

des opstilles en kvantitativ datamatrice for det kvalitative råmateriale. Denne form

for analyse indebærer, at mange detaljer om den enkelte informant går tabt, men til

gengæld opnår man et bedre overblik over det samlede materiale.

Surveyet bygger på de samlede oplysninger for et stort materiale. Derfor vil ana-

lysen være i stand til at udjævne tilfældige målefejl. De små, tilfældige usikkerheder

ved udvælgelsen, ved besvarelsen, eller ved kodningen vil udligne hinanden. De til-

fældige usikkerheder kan indebære et problem med undersøgelsens pålidelighed:

Selv om man i en række undersøgelser benytter samme ordlyd, opnår man forskelli-

ge resultater.

Når vi anvender samlede mål, må vi overveje, om målene er dækkende. Hvis

halvdelen siger, at ecstasy er livsfarligt og halvdelen siger, at det er ufarligt, kan vi

selvfølgelig ikke konkludere, at den gennemsnitlige respondent finder stoffet halv-

farligt. Vi må betragte fordelingen af dataene på hver variabel, inden vi benytter de

37 Dette kaldes også en ’atomistisk’ overfor en ’holistisk’ analyse.

99

samlede, statistiske mål. Dette gøres lettest ved at få programmet til at tegne forde-

lingen.

Fra teori til praktisk erfaring

De sociologiske teorier er sproglige udtryk for tanker om nogle sider af sam-

fundslivet. En teori kan være et nyttigt udgangspunkt for en praktisk undersøgelse af

forhold i samfundet. Teorien bygger på nogle centrale begreber. De retter opmærk-

somheden mod nogle bestemte fremtrædelsesformer. Udpegningen af de centrale

begreber for undersøgelsen er baseret på teorien, tidligere undersøgelsesresultater og

på den almindelige offentlige diskussion af emnet.

Problemstillingen indeholder således en egenskab, som vi først søger at udtrykke

i problemformuleringen med et nøglebegreb, der bestemmes ved en ‘nominel defi-

nition’. For at kunne indfange begrebet i praksis, må det oversættes til praktiske

handlinger. Dette svarer til først at beskrive den ret, man gerne vil komme frem til,

for bagefter at gribe til en kogebog, der trin for trin beskriver, hvordan man kan lave

den. En operationalisering består i at oversætte et teoretisk begreb til praktiske

operationer, så vi kan frembringe observationer, der dækker betydningen af begre-

bet. Lad os antage, at en teori peger på betydningen af ’de unges tilpasning til nor-

merne for brug af rusmidler i kammeratgruppen’. Hvis vi skal kunne benytte teorien

i praksis, må vi bestemme begreberne. Et begreb som ’normerne for rusmidler’ kun-

ne for eksempel bestemmes med et spørgsmål om: ” Hvor mange genstande mener

dine venner, at det er i orden at drikke, når I går til en fest i byen?” Et teoretisk be-

greb kan operationaliseres på mange forskellige måder. Nogle af dem er mere dæk-

kende end andre. Operationaliseringen begynder som regel ved, at nøglebegrebet

udmøntes i en række underbegreber, som hver dækker forskellige sider af begrebet

(eller dimensioner). Det er hensigten, at underbegreberne til sammen dække alle de

relevante aspekter af nøglebegrebet.

Lad os antage, at problemformuleringens nøglebegreb er ‘rusmidler’, og at det i

vores teoretiske fortolkning omfatter en afgrænset mængde af emner, som vi kan

kalde T. Vi foretager derpå en måleoperation, der indfanger en mængde af emner,

som vi kalder O. Hvis operationaliseringen er for diffus, vil O omfatte en større

mængde end T. Det kan være tilfældet, hvis vi spørger til ‘stimulanser’ når vi skal

undersøge ‘rusmidler’. Der er desuden muligt, at operationaliseringen kun omfatter

100

Figur 5

en lille delmængde af T. I så tilfælde er operationaliseringen ikke dækkende. Det

kan for eksempel være tilfældet, hvis vi vil udtale os om rusmidler, men kun under-

søger hash. Der er i så fald nødvendigt at supplere med andre operationelle mål for

at dække T. Der kan endelig være mulighed for, at operationaliseringen O befinder

sig helt udenfor T. Det kan være tilfældet, hvis problemstillingen handler om ‘rus-

midler’, men vi spørger til, om de unge er uansvarlige. I praksis må undersøgelsen

som regel begrænses til visse aspekter af emnet. Derfor må man overveje, om opera-

tionaliseringen dækker de relevante aspekter. Hvis teorien taler om ’livskvalitet’,

men operationen måler nettoindkomst, indsnævrer målingen emnet så stærkt, at den

bliver misvisende. Det er nødvendigt at overveje, om operationaliseringen stemmer

overens med og er dækkende for det teoretiske begreb. Hvis der er overensstemmel-

se, er operationaliseringen gyldig.38 Det kan ikke afgøres rent teknisk, men må be-

stemmes ved at sammenholde teorien og dens forudsætninger med måleoperationen.

Det operationelle begreb falder udenfor det teoretiske:

Det operationelle begreb dækker kun en lille del af det teoretiske:

38 Også kaldet validitet. Ordet ’gyldighed’ skal i denne tekst forstås i dets videnskabelige betydning.

Figur 6

101

Det teoretiske begreb dækkes ved en række operationelle begreber:

Hvis den egenskab, som vi vil undersøge, kan opdeles på to eller flere kategorier

og hvert af populationens medlemmer kan tillægges en bestemt sandsynlighed for at

blive indplaceret i en bestemt kategori, kan den operationaliserede definition opfat-

tes som en variabel. Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kate-

gorier eller i mange, findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser

mellem kategorierne. Således kan det køn opfattes som en variabel, der kan registre-

res i to kategorier. Det er ikke altid ønskværdigt at opnå så mange kategorier som

muligt. Til mange formål er en opdeling på variablen 'køn' i to kategorier fuldt til-

strækkelig, fordi dette afspejler de sociale konventioner, medens en opdeling af

'indkomst' i blot to kategorier oftest er for grov. Man kan på tilsvarende måde danne

en variabel for alder, for uddannelsessted, eller for forbrug af rusmidler. En variabel

kan være omfattet af de værdier, der er tildelt svarene på et enkelt spørgsmål, men

det er også muligt at danne variable, som kombinerer svar på en række af samhø-

rende spørgsmål - en skala eller et indeks.

I datamatricen tildeles hver variabel dels et nummer og dels et navn, som mulig-

vis kan omfatte hele det stillede spørgsmål, eventuelt en kort betegnelse for emnet.

Hver af svarene tildeles dels en talkode, dels en etikette (label), der beskriver svarets

indhold dækkende.

For hver variabel kan undersøgelsens enheder karakteriseres ved deres placering.

Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier eller i mange,

findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser mellem kategorierne.

Ved operationaliseringen må man overveje om fænomenerne kan betragtes som

kvantitative variable, og om variablerne er teoretisk meningsfulde. Man må overve-

Figur 7

102

je, om måleværdierne er sammenlignelige. Endelig må man spørge sig om dataene

kan belyse teorien, eller om de kan bidrage til at rejse indholdsrige spørgsmål, som

kræver yderligere teoretisering eller mere dataindsamling.

Spørgeskemaet og spørgsmålene

Et spørgeskema kan benyttes både ved personlige interviews, ved telefoninter-

views, eller hvor respondenterne selv skal udfylde et skema. Skemaet er led i en in-

direkte dialog mellem forskeren og respondenten. For at opnå et anvendeligt svar,

må respondenten kunne forstå forskerens hensigt med spørgsmålet, kunne forholde

sig til emnet, og give et svar ved at vælge mellem de opførte svarkategorier. Ud-

formningen af skemaet beror på den teoretiske begrundelse for hypoteserne. Ved

formuleringen af de enkelte spørgsmål må man vide, hvordan grundbegreberne - va-

riablene - bliver udtrykt i respondenternes hverdagssprog. Dette kan gøres ved at la-

ve en forundersøgelse - måske kvalitativ - af, hvordan folk taler om emnet, samt en

forprøve39 på udkastet til spørgeskema, for at se om respondenterne faktisk kan sva-

re, eller om de tøver eller vægrer sig ved at svare. I forundersøgelsen skal man ikke

bare tage højde for, hvordan den typiske respondent reagerer. Man bør afprøve ske-

maet på respondenter med meget forskellige forudsætninger.

Når vi ikke på forhånd kan udpege og klassificere de relevante svar, må vi benyt-

te åbne spørgsmål. Dette afføder en omfattende efterbehandling, hvor de anførte

svar fortolkes og henføres til et sæt af kategorier, der er udtømmende og gensidigt

udelukkende. Hver kategori tildeles en kode, der kan være et tal, et bogstav eller

navn. Det kan være belastende for begge parter at anvende åbne spørgsmål. Forske-

ren pålægger informanten at gøre rede for sine tanker i et passende sprog. Hvis det

er tale om et emne, som informanten ikke er vant til at tale om, kan det være svært

at finde dækkende udtryk. Hvis vi på forhånd er i stand til at opstille de relevante

svar i et system af kategorier, foregår kodningen i forbindelse med besvarelsen. I et

personinterview foretages kodningen af intervieweren. Hvis man har uddelt et spør-

geskema til respondenten, er det op til denne at forholde sig til at vælge den bedste

af de anførte svarmuligheder. Hvis dataindsamlingen foregår som et person- eller te-

lefoninterview, skal intervieweren fortolke det fremkomne svar og så vidt muligt

placere det i de fremlagte svarkategorier. Det er hurtigere for respondenten at besva-

39 Kaldes også pilot-test.

103

re et spørgsmål, hvis der på forhånd er formuleret en række passende svarmulighe-

der. Til gengæld mister man informationer, hvis man benytter standardiserede svar.

Man får ikke fat på informantens egen sprogbrug om emnet. Det kan også tænkes, at

de opførte svarmuligheder ikke passer helt til informantens meninger. Spørgsmålet

er i så fald, om de tabte informationer er vigtige for problemstillingen.

Spørgsmålstyper:

• Baggrund

• Handlinger

• Normer

• Holdninger

• Værdier

Spørgsmålene falder indenfor en række typer: Der kan være spørgsmål om re-

spondentens baggrund eller personlige karakteristika, som alder, køn, uddannelse,

bopæl, erhverv, stilling, branche, civilstand, indkomst, formue. Det kan også gælde

den sociale identitet, hvordan man mener, at samfundet opfatter en, og hvem man

føler sig knyttet til. Det kan gælde respondentens viden eller forudsætninger om

emnet. Spørgsmålene kan gælde respondentens handlinger - (hvad man GØR), eller

deres formodede handlinger (hvad folk selv TROR, de gør). De kan rette sig mod re-

spondentens normer (Hvad folk SYNES, man bør gøre). Spørgsmålet kan gælde

holdninger40 eller følelsesreaktioner på et emne i form af sympati eller antipati.

Dette forudsætter, at spørgsmålet præsenterer emnet og spørger til følelsernes ret-

ning, styrke og stabilitet. Man kan desuden spørge til forestillingen om andres men-

neskers holdninger. Spørgsmålet kan gælde værdier, altså de ønsker eller priorite-

ringer man opstiller for sit eget liv eller for den gruppe, man tilhører eller for hele

samfundet. Disse typer har forskellige formål. Om et spørgsmål er formuleret hen-

sigtsmæssigt afhænger af, hvad formålet er. De unges forhold til ecstasy kan således

belyses med spørgsmål om deres handlinger – om de har prøvet hash – ved deres

normer – om de synes, der er i orden at prøve hash– ved deres holdninger – om de

40 Kaldes også attituder

104

mener, at hash bør være forbudt – og om deres værdier – hvordan de ønsker, at sam-

fundets politik til hash skal være i fremtiden.

Eksempler:

Baggrundsspørgsmål: Først kommer nogle spørgsmål om dig selv. 1. Hvilket år er du født? (skriv årstal) 2. Er du 1 kvinde eller 2 mand? 3. Hvor bor du?

1 i Aalborg eller dens forstæder

2 i Hjørring, Frederikshavn,

3 i en mindre by (fx Aars, Hirtshals, Hobro, Nibe, Skagen, Sæby)

4 i en landsby eller på landet

4. Hvor bor du?

1 hos mine forældre

2 på kollegium

3 i bofællesskab eller delelejlighed

4 alene i min egen bolig

5 andet, skriv hvad: _____________________________ Spørgsmål om forbrug af rusmidler. Spørgsmålet retter sig mod hyppighed (hvor ofte), men ikke om omfang (hvor meget). 5. Har du prøvet at tage hash eller pot?

1 nej, aldrig 2 ja Hvis ja, hvor ofte tager du hash eller pot nu?

1 flere gange om ugen

2 en gang om ugen

3 mindre end en gang om ugen

4 jeg tager ikke hash eller pot for tiden

105

Spørgsmål om holdning til rusmidler. I dette tilfælde handler det om vurderingen af

stoffers eventuelle skadelighed. Svarene kan gradueres på en rangordnet skala. Der

kan være store forskelle på, hvordan enkelte respondenter betragter ‘noget skadeligt’

- men alle respondenter forstår sikkert rangordningen på samme måde. Selvom de

ikke kan give et eksakt udtryk for opfattelsen af stoffernes farlighed, kan de fortælle,

om respondenterne er tilbøjelige til at vurdere ecstasy som farligere end for eksempel

hash.

Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige

du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.

Hash eller pot

4� 3 2� 1�

meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig

Ecstasy

4� 3� 2� 1�

meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig

Holdningerne kan desuden beskrives ved indirekte spørgsmål. Således kan man

spørge til, hvordan respondenterne opfatter de miljøer eller personer, hvor ecstasy

indgår: De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun et kryds per linje):

trygge ←�1––––�2––––�3––––�4––––�5→ farlige

Blandt de hypoteser, der er fremsat om brug af ecstasy er: Den flydende, postmo-

derne individualisering, hvor det enkelte menneske ønsker at skille sig ud, men ik-

ke i en fastlåst personlighed. Disse abstrakte hypoteser er meget vanskelige at ope-

rationalisere. Man kan diskutere, hvor egnede de følgende spørgsmål er - men det

er på den anden side svært at komme med bedre forslag:

Vi beder dig fortælle, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

106

69. Jeg vil gerne skille mig ud fra mængden.

1� 2� 3� 4� 5�

meget enig enig hverken eller uenig meget uenig

70. Det er svært at lægge planer for fremtiden.

1� 2� 3� 4� 5�

meget enig enig hverken eller uenig meget uenig

71. Jeg har nemt ved at forholde mig til nye muligheder.

1� 2� 3� 4� 5�

meget enig enig hverken eller uenig meget uenig �

Forudsætningerne for at gennemføre et struktureret interview er de samme som

ved kvalitative interviews. Der skal være skabt kontakt til svarpersonen. Hvis man

ikke kan komme i kontakt med svarpersonen er interviewet ikke muligt. Svarperso-

nen skal kunne opfatte spørgsmålet og fortolke hensigten med det. Det er muligt, at

svarpersonen ikke forstår sproget eller at svarpersonen er handicappet. Svarpersonen

må kunne forholde sig til emnet. Man kan ikke besvare et spørgsmål, som gælder et

emne, man ikke har nogen viden om eller noget forhold til. Det er ydermere en for-

udsætning, at svarpersonen er villig til at besvare spørgsmålet. Dette forudsætter til-

lid til intervieweren og den institution, der står bag undersøgelsen. Svarpersonen

skal endelig kunne udtrykke sit svar med de kategorier, der er lagt frem i skemaet.

Dette forudsætter, at svarpersonen kan opfatte svarmulighederne, og at et enkelt af

svarene er dækkende.

Medens man skal finde på formuleringen i situationen i det åbne interview, har

man mulighed for at forberede spørgsmålene og svarene grundigt i det standardise-

rede interview. Ved formuleringen af et spørgsmål kan man begynde med at udvæl-

ge dets nøglebegreber. Det er de ord, som afklarer spørgsmålets mening. Man kan

kontrollere, hvilke betydninger, nøglebegrebet kan have, ved at slå op i en ordbog.

Denne kontrol kan foregribe de almindeligste misforståelser. Ved hjælp af en syno-

nymordbog kan man efterspore, hvilke associationer begrebet kan fremkalde. Hvis

nøglebegrebet let giver uheldige associationer, kan man bruge synonymordbogen til

at finde andre udtryk. Spørgsmålet rummer desuden en række simple ord. De har

107

mange betydninger. Meningen fremgår af sammenstillingen med de andre ord. Man

må derfor overveje, om ordene passer sammen.

Spørgsmålene skal være skal helst være korte, enkle og klare. Det er svært at op-

fatte en lang sætning. Man kan tælle sætningens længde i antal ord og antal stavel-

ser. Hvis sætningen er for lang, må man prøve at forkorte den uden at ændre menin-

gen. Man ’luger ud’ i de overflødige ord og erstatter lange ord med korte. Man må

desuden se på sætningens opbygning. Det er sværere at opfatte sætninger, der inde-

holder flere led, end sætninger, der kun indeholder et enkelt. Det er især svært at

følge meningen med en sætning, der rummer en benægtelse, fordi den logisk skal

vendes om.

Spørgsmålet skal rumme en enkelt, klart afgrænset betydning. Der må kun være

et enkelt emne i et spørgsmål. Vage spørgsmål peger på en uklar mængde af mulige

betydninger. Det er ikke muligt at vide, hvilken af disse betydninger, svaret henviser

til. Et tilsvarende problem opstår, hvis man er kommet til at kæde to spørgsmål

sammen i en sætning.

Ordvalget kan være følelsesladet, så det vækker positive eller negative associati-

oner. Man må derfor overveje, om ordvalget lægger op til bestemte følelsesmæssige

reaktioner. Det kan man gøre ved at notere de følelsesladede ord i spørgsmålet. Hvis

det er hensigten at formulere spørgsmålet neutralt balanceret, bør de følelsesladede

ord erstattes eller afbalanceres af ord, der virker i modsat retning.

Spørgsmålet skal helst gælde et emne, som svarpersonen finder nærværende og

vigtigt. Fremstillingen af en begivenhed i svarpersonens liv bliver mere pålidelig,

hvis den er sket for kort tid siden, hvis den sker regelmæssigt, eller hvis den er cen-

tral i svarpersonens liv. Fremstillingen af personens holdninger bliver mere pålide-

lig, hvis svarpersonen er interesseret i emnet og har en ret omfattende viden om det.

Eksempler:

“Deltager du i fritidsaktiviteter?” (sæt evt. kryds ud for flere muligheder)

Idræt

Musik

Politisk arbejde

Deltager ikke

108

Andet Hvis andet skriv:

Kommentar: Hvad omfatter fritidsaktiviteter?

“Problemer, du har haft i forbindelse med indtagelse af alkohol?”

Ting er blevet ødelagt

Skænderier �

Slagsmål

Mistet penge

Problemer med venner

Problemer med forældre

Nedsat skolepræstation

Samleje u/prævention

Uønsket samleje �

Kørt motorkøretøj

Problemer med politi

Udsat for tyveri �

Involveret i ulykke

Problemer med lærere

Indtagelse af andet rusmiddel end alkohol �

Kommentar: Problemer er upræcist nøglebegreb. Hvem har indtaget alkohol

og hvem har haft problemerne? En meget detaljeret liste, som er svær at

svare på og vil være svær at analysere på.

“Debatten omkring alkohol går på, at vi generelt drikker for meget i Dan-

mark. Synes du unge mennesker på din alder i Danmark drikker for me-

get?”

Ja

Nej

Kommentar: Oplægget leder frem til et bestemt svar.

109

“Har du familie eller nære pårørende, som du synes har et for stort alkohol-

forbrug?”

Ja

Nej

Kommentar: Det er en helt subjektiv vurdering, som måske er i orden, hvis

den fortolkes således. Det er desuden uklart, hvad familien og de nære pårø-

rende omfatter.

Der er visse emner, som svarpersonen ikke tør udtale sig om, ikke vil udtale sig

om, eller som man ikke kan udtale sig om. Det kan være, at svarpersonen ikke har

forudsætninger for at besvare spørgsmålet. Hvis man alligevel presser en besvarelse

frem, vil den som regel både være ugyldig og upålidelig.

Både ved det åbne og det strukturerede interview kan man observere en tendens

til, at respondenter gerne vil fremtræde sammenhængende og sympatiske set med in-

terviewerens øjne. Det kommer til udtryk ved, at man afgiver konforme, positive

svar, og søger at fremtræde mere fornuftig, pæn og moralsk, end man egentlig er.

Nogle metodikere taler om, at folk ’pudser deres glorie’ med svarene 41. Interview-

ereffekten er sandsynligvis stærkere ved åbne, kvalitative interviews end ved struk-

turerede interviews – men den er mere målbar ved strukturerede undersøgelser. Man

kan til dels modvirke den ved at spørge til samme emne med både positive og nega-

tive varianter af spørgsmålet. Ved kontroversielle emner, kan formuleringen antyde,

at der er mange forskellige meninger og holdninger.

Filtre

Nogle spørgsmål er ikke relevante for alle svarpersoner. Derfor kan man indlæg-

ge filtre, for at undgå at stille unødvendige eller pinlige spørgsmål til svarpersoner,

for hvem de ikke er relevante. Det kan for eksempel dreje sig om spørgsmål om er-

faringerne med et rusmiddel, som kun har relevans for de respondenter, der faktisk

har prøvet det. Filteret er en vejviser, der leder forskellige respondenter ind på de

ruter, der passer på dem. Ruterne anfører, hvor i skemaet, man skal springe frem.

Det kan være svært at håndtere for respondenter, der læser hurtigt over skemaet og

41 Man taler om en halo-effekt. Dette handler ikke om et ekko, men om en glorie.

110

svarrubrikkerne. Derfor skal der tit i forbindelse med ved filter-spørgsmål foretages

en grundig efterkontrol, hvor svarene luges ud fra personer, der ikke skulle have

svaret.

‘Ved ikke’ anvendes som kode for respondenter, der ikke kan eller vil forholde

sig til spørgsmålet. Dette er respondenternes udvej, hvis de betragter spørgsmålet

som irrelevant for dem, eller ikke kan finde et passende svar. Hvis de forekommer

mange ‘ved ikke’-svar på et spørgsmål, skal man være meget forsigtig med at for-

tolke de fremkomne svar. For mange ‘ved ikke’ svar tyder på, at der kan være et

gyldighedsproblem ved formuleringen af spørgsmålet eller de opstillede svarrubrik-

ker.

18. Har du prøvet at tage ecstasy?

Nej, aldrig Ja

Hvis ja, hvor ofte tager du ecstasy nu?

flere gange om ugen

en gang om ugen

mindre end en gang om ugen

jeg tager ikke ecstasy for tiden

30. Hvis du har prøvet ecstasy: har du lyst til at tage ecstasy igen?

Ja – Nej – Ved ikke

I mange tilfælde er respondenten tøvende med at give et svar. Det kan skyldes, at

man ikke er sikker på spørgsmålets betydning, eller at man afvejer flere svarmulig-

heder overfor hinanden. I så fald kan det være en hjælp at intervieweren ‘borer’42 ef-

ter et svar. Det kan være ved at læse svarrubrikkerne op eller ved at følge spørgsmå-

let op med en præcisering af spørgsmålets betydning. Det er en fordel, hvis forske-

ren ved konstruktionen af skemaet har overvejet fortolkningsproblemerne og har

udbygget selve skemaet med retningslinjer for opfølgende forklaringer. Forskeren

bør instruere interviewerne grundigt i sigtet med spørgsmålene. Hvis nogle af inter-

42 Kaldes også probing.

111

viewerne foretager misvisende ‘boringer’, kan det afføde ugyldige svar. Dette er så

meget desto værre, da den enkelte interviewer ofte har et bestemt distrikt med re-

spondenter med særlige geografiske og sociale kendetegn.

Eksempel:

”Den borgerlige regering har til hensigt at fremsætte et lovforslag, der

skal forbyde børn på 16 år og derunder at købe tobak og alkohol. Ville De i

så fald være tilhænger eller modstander af et sådant lovforslag?”

Kommentar: Eksemplet er tænkt - og skal illustrere processen, hvor et

spørgsmål ‘barberes ned’ til en forbedret formulering. Spørgsmålet er langt

og kompliceret. Den første sætning er på 23 ord og indeholder 43 stavelser,

og to sætningsled. “Den borgerlige regering” afføder muligvis reaktioner

hos nogle respondenter, der trækker opmærksomheden væk fra emnet. Det

er ikke en nødvendig information. ‘Et lovforslag’ kan uden tab af mening

erstattes med ‘en lov’. Ordvalget ‘har til hensigt at fremsætte’ er tungt og

formelt, og det kan uden tab af mening erstattes af enklere udtryk som ‘vil’.

På samme måde kan ‘ville De i så fald’ erstattes med ‘er’. Det er værdiladet

at spørge til ‘børn’ i sammenhængen, lige som ‘forbyde’ er et udtryk, der

kan vække følelsesmæssige reaktioner. Efter en sådan kritisk nærlæsning,

er det ikke vanskeligt at forkorte, afklare og afbalancere spørgsmålet.

Svarrubrikkerne

Det er lige så væsentligt at overveje formuleringen af svarrubrikkerne, som for-

muleringen af spørgsmålet. Somme tider er det kun intervieweren, som ser dem.

Men de styrer interviewerens probing efter et passende svar. Ved omdelte spørge-

skemaer43 læser respondenten svarene som en del af spørgsmålet. Fortolkningen af

spørgsmålet fremgår af svarrubrikkerne. Der skal være fuld overensstemmelse mel-

lem spørgsmål og svar.

Ved lukkede svar skal rubrikkerne dække alle de relevante svarmuligheder. Svar-

rubrikkerne kan være mere eller mindre findelte. Den enkleste form er todelte svar,

hvor man kan nøjes med at svare Ja/Nej eller A/B. For eksempel: Har du prøvet at

43 Omdelte spørgeskemaer kaldes også enqueter.

112

drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne også bede respondenterne tage stilling til et ud-

sagn som: Hash bør efter min mening gøres lovlig ved at svare enig/uenig. Man kan

som en mere findelt mulighed opstille en række kategorier eller udsagn, som re-

spondenten kan vælge imellem. Hvis man ønsker at respondenten skal pege på et

enkelt af de anførte svar, er det vigtigt, at svarmulighederne ikke overlapper hinan-

den. Det følgende spørgsmål lægger op til at vælge flere af de anførte svarmulighe-

der. Hvilke af de følgende rusmidler har du prøvet? Svarrubrikkerne kan for eksem-

pel være Almindelig øl, stærk øl, vin, spiritus, hash, amfetamin, ecstasy, kokain.

Disse svarmuligheder er ikke dækkende for alle rusmidlerne; men det er muligt, at

man ønsker at fokusere på de mest udbredte. Hvis spørgsmålet lød: Hvilket af de

følgende rusmidler anser du for farligst? lægges der op til at vælge en enkelt svar-

mulighed. Denne form for svarrubrikker giver kun mulighed for at fastlægge, hvor

mange respondenter, der vælger de forskellige svar. Man kan søge at udbygge svar-

mulighederne, så de udtrykker en indbyrdes rangorden. I så fald er det også muligt

at placere respondenterne i forhold til hinanden. Lad os betragte eksemplet ovenfor:

Hash bør efter min mening gøres lovlig. Vi kunne i stedet for todelte svarmulighe-

der opstille en graddeling: Meget enig, enig, både/og, noget uenig, meget uenig.

Dette ville give et mere findelt materiale for analyserne. På tilsvarende måde kunne

et spørgsmål op vurderingen af rusmidlernes farlighed lægge op til rangordnede

svar: ”Hvor farligt er hash efter din mening?” Svaret kan gradueres i for eksempel

”Meget farlig, noget farlig, mindre farlig, ikke farlig” . Disse svar giver ikke et ek-

sakt mål. Det er for eksempel ikke entydigt, hvad respondenterne mener med ‘noget

farlig’. Men vi kan gå ud fra, at alle respondenter opfatter ‘noget’ som svagere end

‘meget’. Derfor kan vi betragte svarene som udtryk for en korrekt rangordning, som

vi kan sammenholde med andre mål. For eksempel kan vi undersøge, om der er en

sammenhæng mellem opfattelsen af farligheden af hash og ønsket om et liv der er

spændende frem for et trygt liv.

Attitudeskalaer

I samfundsvidenskabelige undersøgelser ser man ofte, at man søger at belyse et

emne med en række spørgsmål, som handler om det samme emne, men hvor formu-

leringerne varierer. Dermed kan man opnå en intern kontrol på spørgsmålenes gyl-

dighed. Der er altid mulighed for, at et enkelt spørgsmål er blevet misforstået af re-

113

spondenten. Men det er ikke så sandsynligt at respondenten har misforstået en hel

række af forskelligartede spørgsmål. Således kan man ved at sammenholde svarene

på spørgsmålet om hvor farligt man opfatter ecstasy med et andet spørgsmål:

Det er livsfarligt at tage ecstasy.

1� 2� 3� 4� 5�

meget enig enig hverken eller uenig meget uenig

Desuden kan man få et mere præcist mål for svarpersonens opfattelse om et emne

ved at stille en række spørgsmål i stedet for et enkelt. Hvis spørgsmålene rummer

forskellige nuancer i holdningen til emnet, er det i analysen muligt at kombinere

svarene til et samlet mål. En respondent kan være lidt usikker med hensyn til valget

af svarkategorier. Denne usikkerhed vil blive udjævnet, hvis man anvender flere

spørgsmål om samme emne.

Forsøger man at måle en persons holdninger ved et enkelt spørgsmål, er der stor

risiko for, at målingen får en lav grad af gyldighed og præcision. Vi kan for eksem-

pel operationalisere holdningen til alkohol ved besvarelsen af spørgsmålet 'Er det i

orden at blive fuld ved festlige lejligheder?' med svarmulighederne 'ja/nej/ved ikke'.

Det er tænkeligt at en del af svarpersonerne ikke forbinder det samme med ordet

'fuld’ eller ‘festlige lejligheder’ som undersøgelsen tilsigter. Dermed opstår gyldig-

hedsproblemer. Desuden er svarmulighederne ikke særligt nuancerede. Hvis mange

er usikre på, om de skal svare ja eller nej, vil det føre til en lav pålidelighed.

Man kunne forsøge at give mere nuancerede svarmuligheder. For eksempel ved at

spørge gradueret og opstille svarmulighederne ved en skala, som spænder fra 'ja,

meget' over 'ja, noget', til 'nej, ikke særligt meget' og endelig 'nej, slet ikke'. Dette

vil give målingen en højere grad af præcision og måske også lidt større pålidelighed,

men det løser ikke gyldighedsproblemet.

Det vil støtte spørgsmålets gyldighed, hvis det i analysen viser sig at svarene på

dette spørgsmål samvarierer med svarene på andre spørgsmål, som sigter på at måle

det samme emne. Gyldighedsproblemerne kan således til en vis grad blive korrigeret

ved at sammenholde svarene på flere spørgsmål, som har det samme sigte.

Der kan således være fordelagtigt at kombinere flere spørgsmål til et samlet mål.

Det er imidlertid en forudsætning, at spørgsmålene tilhører den samme dimension.

114

Dette betyder, at alle spørgsmålene er mål for holdninger til det samme emne, og

kun til dette emne. Hvis vi skal danne et fælles mål ud fra svarene på en række

spørgsmål, må vi teoretisk begrunde at de er forskellige måder at operationalisere

det samme grundbegreb på. Vi kan ikke danne et kombineret mål ud fra flertydige

spørgsmål. Vi kan heller ikke danne et kombineret mål fra spørgsmål, blot fordi de i

analysen viser en vis samvariation. Det er for eksempel tænkeligt, at de unges

rusmiddelforbrug hænger sammen med deres disponible indkomst. Men det er ikke

meningsfyldt og hensigtsmæssigt at danne et fællesmål. Det afskærer os for eksem-

pel fra at undersøge, hvordan indkomsten påvirker forbruget.

En attitude kan illustreres som et glidende forløb af følelsesmæssigt ladede

holdninger, der spænder fra det ekstremt negative til det ekstremt positive. Når vi

siger, at en person er 'mere afvisende overfor illegale stoffer’ end en anden person,

indebærer det, at den første befinder sig længere ud i den negative ende på en under-

liggende holdningsdimension. Vi må her tale om sandsynligheder, fordi der er et

moment af tilfældig usikkerhed i svarene og registreringen af dem. Opgaven med at

måle en persons attitude eller holdning er dobbelt. Vi skal for det første forsøge at

indkredse personens placering på dimensionen. For det andet skal vi forsøge at må-

le styrken af den pågældende holdning. Som regel gælder det, at de svar, der findes

på dimensionens yderpositioner, også udtrykker de stærkeste følelser, medens der er

et svagere engagement bag svarene ved skalaens midte.

StyrkeStyrke

PositivNegativ

B er svagtneutral

A er stærktpositiv

Figur 8

115

Man kan i stedet for at benytte et enkelt spørgsmål anvende en række spørgsmål,

som tilsammen dækker hele dimensionen. Det indebærer at man anvender en række

spørgsmål, som udtrykker positive, neutrale eller negative holdninger. Idealet er, at

alle svarpersoner kan erklære sig 'helt enig' i et enkelt af udsagnene, og måske 'del-

vist enig' i nabo-udsagnene, men 'uenig' i udsagn, der ligger længere væk på attitu-

dedimensionen. Dette kaldes en differentieret skala.

Normalt skal spørgsmålene være neutrale, men hvis de skal støtte hinanden i en

skala, kan det være en god ide at belyse samme emne med en række spørgsmål, der

udtrykker forskellige positioner i forhold til emnet. Dette forudsætter en statistisk

kontrol for, om spørgsmålene faktisk kan forbindes i en endimensional og pålidelig

skala. Det kan være en mulighed at modstille to ekstreme udsagn og bede respon-

denter vælge mellem dem.

Eksempel: Ecstasy-undersøgelsen rummede en serie spørgsmål, som skulle

bidrage til at karakterisere opfattelsen af ecstasy-miljøer. De var formuleret

som parvise modsætninger:

Hvilke ord forbinder du med at tage ecstasy?

Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler,

kommer tættest på det, du forbinder med ecstasy.

De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun ét kryds pr. linie):

52.

tiltrækkende 1––––2––––3––––4––––5 frastødende

53.

varme 1––––2––––3––––4––––5 kolde

54.

kærlige 1––––2––––3––––4––––5 fjendtlige

116

55.

trygge 1––––2––––3––––4––––5 farlige

56.

åbne 1––––2––––3––––4––––5 lukkede

På venstre side er udtrykkene positivt ladede og på højre side er de nega-

tivt ladede. Hvis vi går ud fra, at alle disse spørgsmål belyser den samme

dimension, nemlig om synet på ecstasy-miljøerne er positivt eller negativt,

kunne vi i stedet for at benytte et af disse spørgsmål til analysen, lægge

værdierne af alle svarene sammen. Derved ville vi opnå et udtryk for re-

spondenternes opfattelser, der mere præcist og mere pålideligt. Vi kan også

håbe, at det er mere gyldigt, i og med at de forskellige svar danner en ind-

byrdes kontrol. Forudsætningen for dette er, at der er en klar overensstem-

melse mellem svarene på de forskellige spørgsmål, samt at udsagnene viser

hen til samme grundholdning.44

Ved hvert af de fem spørgsmål tildeles svaret en kodeværdi mellem en og fem. Jo

højere værdier, jo større afstand lægger man til ecstasy-miljøerne. Ved at lægge sva-

rene sammen i en skala, kan måleværdierne strække sig fra fem til 25. Den samlede

skala har flere måleværdier og dermed større præcision end de enkelte spørgsmål.

Hvis der er en vis usikkerhed om placeringen af svaret ved et par items, vil de sand-

synligvis udligne hinanden i den samlede skala. Dermed reduceres problemet med

målets pålidelighed. Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte respondenter har op-

fattet �varme� og �kolde� fysisk snarere end metaforisk. I så fald er der tale om en

gyldighedsproblem. Dette kan delvist kontrolleres ved at betragte om netop dette

spørgsmål samvarierer dårligt med de øvrige. Brugen af en skala kan således også

bidrage til at efterprøve målets gyldighed.

Selv om en række spørgsmål tilsyneladende dækker det samme emne, og selvom

der er en vis samvariation i svarene, er det ikke givet, at de kan kombineres til en

samlet skala. Således rummer Ecstasy-undersøgelsen en række udsagn om opfattel-

sen af skadeligheden af ecstasy:

44 En statistisk analyse viser, at den kombinerede skala har en meget høj pålidelighed (alpha=0,79).

117

35. Det er livsfarligt at tage ecstasy

� � � � �

meget enig enig hverken eller uenig meget uenig

Her er en række forskellige rusmidler.

Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er.

Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.

40. Ecstasy

�

meget skadeligt skadeligt ikke særligt skadeligt slet ikke skadeligt

Hvilke ord forbinder du med ecstasy?

Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler, kom-

mer tættest på det, du forbinder med ecstasy.

Ecstacy er:

46.

Vanedannende �� �� �� �ikke vanedannende

Disse tre spørgsmål peger ved første øjekast på samme emne. Der kan også påvi-

ses samvariation i svarene på dem. Man kunne derfor være fristet til at kombinere

dem i en fælles skala, hvor svarværdierne for de tre spørgsmål lægges sammen. Men

en nærmere, statistisk analyse45 viser, at den fælles skala ikke bliver tilstrækkeligt

pålidelig. Dette kan skyldes, at en del respondenter finder, at ecstasy er skadelig,

uden dermed at opfatte det som meget vanedannende og direkte livsfarligt.

En skala er velegnet til at kontrollere, om de unge har en klar rangorden i opfat-

telsen af de forskellige rusmidlers farlighed. Hvis der var en sådan rangorden, skulle

man forvente, at heroin opfattes et af de absolut farligste, fulgt af kokain, hash og

spiritus, med øl som et mindre farligt rusmiddel. Det er dels interessant at se, om der

45 Kronbachs alfa.

118

faktisk er tale om en rangorden i de unges opfattelse, og dernæst hvor et nyt rusmid-

del er placeret. Dette svarer til at formode, at de unge har et fælles billede i deres

hoveder af en underliggende dimension, der handler om rusmidlernes farlighed, og

at de indplacerer hver af rusmidlerne på den. Dette vil faktisk være tilfældet, hvis al-

le rangordner stoffernes farlighed på nogenlunde samme måde. Dette kunne afgøres

ved at bede svarpersonerne om at sammenligne rusmidlerne parvist, og for hvert par

fortælle, hvilet der er farligst. Det kan imidlertid være meget tidskrævende. Hvis der

indgår seks rusmidler, kræver det 30 sammenligninger. En anden mulighed består i

at bede respondenterne vurdere hvert rusmiddel for sig. I så fald bliver der kun tale

om fem spørgsmål. Nogle respondenter kan måske lægge noget forskelligt i, hvad

der er ’meget farligt’ eller ’temmelig farligt’, men vi skal forvente, at alle respon-

denter sætter rusmidlerne ind i samme orden:

Hvis der var en ’glidebaneeffekt’ fra de milde til de hårde rusmidler, skulle vi se

en rangordning i svarene om rusmiddelerfaringerne. Således skulle alle responden-

ter, der har taget kokain også have prøvet hash forinden, ligesom alle, der har druk-

ket spiritus skal have begyndt med øl. Vi kan forsøge at opstillede alle responden-

terne i en rækkefølge: De, der ikke har prøvet nogen af rusmidlerne, kommer først,

medens de, der har prøvet dem alle, kommer sidst. Hvis alle svarene passer ind i

rangordenen, ville vi få følgende svarmønstre:

Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain

Ikke-bruger Nej Nej Nej Nej Nej

Øl-bruger Ja Nej Nej Nej Nej

Spiritus-bruger Ja Ja Nej Nej Nej

Hash-bruger Ja Ja Ja Ja Nej

Ecstasy-bruger Ja Ja Ja Ja Nej

Kokain-bruger Ja Ja Ja Ja Ja

De faktiske svar vil ikke passe helt til denne ’ideale skala’. Der vil i praksis fore-

komme en del afvigelser fra det forventede mønster. I tabellen nedenfor er anført

nogle afvigelser, som ud fra den ’ideale skala’ opfattes som ’skalafejl’.

119

Hos en bestemt person tælles først antallet af positive svar op. Derpå sammen-

lignes svarene for hvert spørgsmål med den ideale fordeling, som gælder for det-

te antal positive svar. I eksemplet nedenfor har Tom afgivet to positive svar. Vi

skulle ud fra den ideale skala forvente, at Tom havde prøvet øl og spiritus men

ikke andre rusmidler; men han har faktisk prøvet øl og hash. Det stemmer med

forventningerne, at han har prøvet øl , samt at han ikke har prøvet ecstasy eller

kokain. Men det afviger fra det forventede mønster, at han ikke har prøvet spiri-

tus samt at han har prøvet hash. Der således tale om to ’skalafejl’ i Toms svar-

mønster. På tilsvarende måde skulle vi forvente at Kurt med tre positive svar

havde prøvet øl, spiritus og hash. Det afviger fra forventningerne, at han har prø-

vet kokain, samt at han ikke har prøvet spiritus. Også her er der tale om to ’ska-

lafejl’. Vurderingen af skalafejl er ikke udtryk for, at Tom og Kurt svarer forkert,

men at deres adfærd falder udenfor det mønster, vi havde forventet.

Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain

Inger Nej* Ja* Nej Nej Nej

Tom Ja Nej* Ja* Nej Nej

Tove Ja Ja Nej* Ja* Nej

Lisbet Ja Ja Ja Nej Nej

Brian Nej* Nej* Ja* Ja* Nej

Kurt Ja Nej* Ja Nej Ja*

*=skalafejl

Hvis der optræder mange ’skalafejl’, er det udtryk for, at svarene ikke kan ind-

passes i en enkel rangorden. Som en tommelfingerregel accepteres det ikke, hvis

mere end 10% af alle svar falder udenfor den ideale skala. I så fald må man gen-

nemgå svarmønsteret grundigt og efterprøve, om det bestemte spørgsmål, der betin-

ger de fleste skalafejl. Hvis svarene for eksempel ikke peger på en bestemt placering

af ecstasy på skalaen, må dette rusmiddel udgå. Det er i så fald stadig muligt at dan-

ne en rangskala, men den omfatter kun fire rusmidler.

I materialet fra Ecstasy-undersøgelsen var det faktisk muligt at opstille en rang-

skala for brug af rusmidler, som omfattede øl, spiritus, hash, ecstasy, kokain og he-

120

roin. Det var imidlertid ikke muligt at passe brug af vin, amfetamin og lsd ind i den-

ne skala, fordi det førte til for mange skalafejl. Dette resultat er interessant af flere

grunde. For det første viser det, at vin ikke indgår i et almindeligt forbrugsmønster

blandt de unge. For det andet viser det, at de stærke, illegale rusmidler ikke hører

inde i et fast glidebanemønster, hvor et mildere rusmiddel har fristet til at prøve det

næste i rækken. Det kan således også være vigtigt at påpege en afvigelse fra et be-

grundet mønster.

Den samme, grundlæggende ide kunne benyttes til at opbygge en skala, som sig-

ter på at måle folks holdninger til et bestemt emne ved at kombinere en række

spørgsmål, som man kan svare ja eller nej på. De fleste respondenter kan svare posi-

tivt på de mindst ekstreme af spørgsmålene, medens kun respondenterne med eks-

treme holdninger til emnet vil svare positivt på alle spørgsmålene. Dette kaldes en

Guttman-skala.

Skemaets opbygning

Det er tit hensigtsmæssigt at indlede med spørgsmål, der vækker respondentens

interesse og retter opmærksomheden mod emnet. Det kan også være hensigtsmæs-

sigt at lægge de faktuelle spørgsmål i begyndelsen, både fordi de er lette at svare på,

og fordi de kan give intervieweren baggrundsoplysninger for opfølgende spørgsmål.

Dernæst kan spørgsmålene samles i klynger om det samme emne. Indenfor en em-

nekreds anvender man ofte en gradvis indkredsning. Man indleder med at rette re-

spondentens opmærksomhed mod emnet og udtrykke de almindelige holdninger: om

man stiller sig for eller imod. Derpå kan man stille mere specifikke holdnings-

spørgsmål og afklare styrken af følelserne. Dette omfatter at afdække, hvor vigtigt

emnet er for respondenten, og hvor stærke følelser man har til det. Ved en gradvis

fokusering på emnet kan man undgå, at respondenten efterrationaliserer. Hvis man

nemlig stiller et specifikt holdningsspørgsmål først, og derefter beder om en be-

grundelse, er det meget muligt, at respondenten føler sig presset til at udvikle en be-

grundelse, som egentlig ikke lå bag det spontane svar på det indledende spørgsmål.

Der skal foruden skemaet være en interviewerinstruks, som fortæller, at alle

spørgsmål skal besvares - og hvis de ikke kan besvares, bør der være en særlig kode

for ‘ved ikke’ eller ’irrelevant’. Hvis spørgsmålet er kompliceret, skal der være ret-

121

ningslinjer for probing. Der skal være mulighed for tilføjelser eller forklaringer eller

kommentarer i marginen.

Det skal være klart, hvor svaret skal krydses af, og om der kan sættes flere kryds.

Der kan eventuelt indføjes tal for de koder, man anvender i analysen af svarene.

Data-indsamling

Det er hensigtsmæssigt at sende et brev ud først, som forklarer meningen med

undersøgelsen. Men det er uheldigt at forklare hypoteserne, fordi det styrer svarene.

Brevet skal forklare, hvorfor det er vigtigt at netop denne udvalgte respondent er

vigtig for undersøgelsen og samtidig forklare, at svarene er anonyme, og at de ind-

går i et stort statistisk materiale.

En forholdsvis billig teknik, der når ud til et bredt udsnit af befolkningen, er

postomdelte spørgeskemaer46. Normalt er svarprocenten lav. En del af befolkningen

har svært ved at forholde sig til skriftlige spørgeskemaer. Nogle har svært ved at læ-

se spørgsmålene eller ved at skrive deres svar. Det er meget tænkeligt, at de, der be-

svarer det tilsende skema, ikke er repræsentative i forhold til populationen. De

spørgsmål, som sociologer stiller, har tit begrænset interesse i befolkningen. De, der

ofrer tid på at besvare spørgsmålene, er den del af befolkningen, som er mest inte-

resseret i emnet. De, der overkommer at besvare skemaer med ret abstrakte spørgs-

mål, har ofte bedre skolekundskaber end befolkningens gennemsnit.

Desuden er spørgeskemaer mindre egnede til visse problemstillinger. Mange

vægrer sig ved at besvare intime eller abstrakte spørgsmål i skriftlig form. Endelig

kan vi ikke vide, om det faktisk er den udvalgte person, der har besvaret og returne-

ret spørgsmålet. Det er en forudsætning for gode besvarelser, at skemaet fremtræder

klart og overskueligt, og at filtrene skal pege entydigt og klart frem mod næste trin i

ruten. Der skal være en frankeret svarkuvert, som er udfyldt med adressen, og der

skal være et følgebrev med en svarfrist. Spørgeskemaer kan også omdeles person-

ligt. Hvis problemstillingen peger på en bestemt arbejdsplads, en skole eller en insti-

tution, er det en billig løsning at omdele spørgeskemaer der. I så fald skal man være

opmærksom på, at respondenterne udfylder skemaet hver for sig. Det vil også være

en billig mulighed at returnere de udfyldte skemaer i en særlig kasse. Et af proble-

merne med denne fremgangsmåde er, at det ikke er muligt at kontrollere bortfaldet.

46 post-enquêter.

122

Telefon-interviews er ikke særligt dyre, og svarprocenten er rimeligt høj. Også

her er der nogle begrænsninger. Der er en social skævhed i, hvem der har telefon.

Hvis man foretager en forundersøgelse, er det muligt at få en indsigt i, om der er

forskelle i holdningen til emnet, alt efter om man har telefon eller ej. Telefoninter-

views giver mulighed for opfølgende kontrolspørgsmål og udbygning af svarene.

Det er imidlertid meget let for svarpersonen at bryde et telefoninterview af. Desuden

kan det være svært at holde koncentrationen i længere tid i en telefonsamtale. Tele-

foninterviews er derfor bedst i forbindelse med korte spørgeskemaer med enkle

spørgsmål. Mange respondenter vil ikke besvare mere intime spørgsmål fra en

ukendt person gennem telefonen.47

Strukturerede person-interviews er forholdsvis dyre i dataindsamlingen men til

gengæld forholdsvis billige i databehandlingen. Svarprocenten er rimeligt høj. Det

er muligt at kontrollere situationen med opfølgende informationer og spørgsmål.

Hvis interviewerne er utroværdige vil svarpersonerne ikke åbne sig for dem, men

afgive konventionelle svar. Kun hvis interviewerne er tillidsvækkende og dygtige, er

det muligt at komme ind på ret personlige emner. Men samtidig rummer det person-

lige tillidsforhold mellem svarperson og interviewer en risiko for, at intervieweren

bevidst eller ubevidst kommer til at præge svarene.

Sammenligningsgrundlaget

Hvis vi vil forklare et fænomen, må vi gribe til sammenligninger. Ofte er sam-

menligningsgrundlaget tilsløret. Forfatteren præsenterer et eksempel eller case i

formodning om, at læseren har et billede af de normale tilstande, som indirekte hol-

des op imod. Denne form for ‘skjulte sammenligninger’ er ikke videnskabeligt til-

fredsstillende. Hvis argumentationen skal kunne efterprøves, må der være et udtryk-

keligt, begrundet og kontrollerbart grundlag. Det kan være i form af en historisk

sammenligning, hvor oplysninger fra nutiden holdes op mod oplysninger om tilsva-

rende forhold i fortiden. For eksempel kunne de 14-åriges forbrug af rusmidler i dag

holdes op mod oplysninger fra 1950erne. Der kan også være tale om at sammenligne

to grupper. For eksempel rusmiddelforbruget blandt unge i Storkøbenhavn overfor

landområder.

47 Dette kan også være et problem ved ansigt-til-ansigt interviews, hvis intervieweren ikke kan vække respondentens tillid.

123

En sammenligning udpeger ligheder og forskelle mellem to eller flere cases. For

at kunne sammenligne må man udpege en standard, som grundlag. Man kan benyt-

te et af casene som standard, eller man kan vælge en ydre standard for sammenlig-

ning af alle casene. Sammenligningen kan gælde observationer ved en række for-

skellige tidspunkter. I så fald er det nærliggende at benytte den første observation i

rækken som standard. Sammenligningen kunne også gælde Danmark sammenholdt

med andre EU-lande, hvor det er nærliggende at benytte vort eget samfund som

standard.

Hvis det empiriske case-studie kun giver grundlag for at beskrive de fænomener,

som vi observerer, kan vi ved hjælp af sammenligninger blive opmærksomme på

forventelige fænomener, som ikke er forekommet. Således kan vi i en dansk under-

søgelse kun påpege, at der er et temmelig stort forbrug af alkohol blandt børn i sko-

lealderen. Det er imidlertid først ved sammenligninger med andre lande, at vi bliver

opmærksomme på, at forbruget er ekstraordinært højt i Danmark. Ved at sammen-

holde de danske tal med tilsvarende tal i lande, der ligner Danmark, bliver vi i stand

til trinvist at udelukke en række forklaringer. Således kan vi ved at sammenligne

med nabolande med samme økonomiske standard, samme politiske system, og no-

genlunde tilsvarende skolesystemer udelukke, at disse forhold kan forklare rusmid-

delforbruget blandt den danske skoleungdom.48

Eksempel: De følgende oplysninger er et uddrag fra Alkohol- og narkotika-

statistik 2001, hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs

(ESPAD 1999) fra 2001 indeholder sammenlignende undersøgelser fra 30

europæiske lande, hvor data blev indsamlet i 1999. Undersøgelserne omfat-

ter 16-årige drenge og piger. De danske unge har i denne undersøgelse en

førsteplads i forbrug af alkohol, hyppighed af fuldskab mv. Således var an-

delen af unge, der havde drukket alkohol 40 gange eller mere, højest i

Danmark med 59%, efterfulgt af England (47%), Grækenland (42%) og

Tjekkiet (41%). Den laveste andel blev fundet i Makedonien (9%). Dan-

mark havde også den højeste andel unge, der havde været fulde inden for

48 Det er i sammenlignende undersøgelser vigtigt at kontrollere kilderne. For eksempel om der er tale om samme aldersgruppe og samme udvælgelse.

124

den sidste måned (64%), og trenden var, at dette var hyppigst i de nordiske

lande og mindst hyppigt i de sydeuropæiske lande. Danmark lå ligeledes

højt, når det gælder alkoholdebut, hvor 76% har drukket et glas øl før 13 års

alderen. I Norge var denne andel 38%.

Kommentar: Sammenligningen bygger på standardiserede spørgsmål, der

besvares af repræsentative udsnit af 16-årige i en række lande.49 Vi formo-

der, at spørgsmålene og svarrubrikkerne har samme betydning i de forskel-

lige lande. Konklusionerne gælder de unges adfærd, ikke deres holdninger.

Hvis tallene skal være helt sammenlignelige, må vi forudsætte, at eleverne

forholder sig på samme måde til undersøgelsen i alle lande. Vi må for ek-

sempel antage, at emnets tabukarakter i visse lande og i visse miljøer, ikke

har haft indflydelse på svarene. For eksempel kan nogle unge overdrive de-

res forbrug for at virke seje, medens andre underdriver det. Uanset disse

problemer virker den samlede konklusion overbevisende: Danske 16-årige

har sandsynligvis et højere forbrug af alkohol end unge i andre, europæiske

lande, inklusive de skandinaviske.

Årsagssammenhænge

Den klassiske årsagsforklaring er eksperimentets. Det modstiller en forsøgsgrup-

pe og en kontrolgruppe. De lignede hinanden i udgangspunktet, men i undersøgel-

sesforløbet udsættes eksperimentgruppen for en bestemt, kontrolleret påvirkning.

Hvis eksperimentgruppen viser et andet udviklingsforløb end kontrolgruppen, kan

dette tilskrives påvirkningen - hvis alle andre faktorer er ens.

Det samfundsvidenskabelige årsagsbegreb er inspireret af mekanikkens. Den

klassiske variant er et billardspil, hvor ballens bevægelse og retning står i direkte

forhold til den kraft, som ballen har fået fra køen. I modsætning til billardkuglen har

mennesker en bevidsthed. De handler ikke kun som reaktion på de aktuelle impul-

ser. Deres handlemåde vil være bestemt af deres erindring og forventning. Den klas-

siske årsagsmodel er benyttet til en række spændende eksperimenter - også indenfor

sociologien. Den kan imidlertid næppe betragtes som en generel forklaringsmåde el-

ler ideel metode, men snarere som en model, der kan anvendes for særlige problem-

49 I Danmark var undersøgelsen begrænset til Århus. Resultaterne blev af rapportens forfattere betragtet som landstypiske. Dette er et eksempel på betydningen af at kontrollere kilderne.

125

stillinger. For eksempel på, hvordan straf eller belønning præger menneskers hand-

lemønster. Den klassiske årsagsmodel anvendes sjældent direkte i sociologiske eks-

perimenter, men ofte som begrundelse for at udpege et årsagsforhold. Man vil gene-

relt sige, at hvis X skal udpeges som årsag til Y, skal X forekomme inden Y i tid, og

der skal forekomme en sammenkobling mellem.

Ya

Før Efter

Yp

Tid

X

Figur 9

Den eksperimentelle metode søger at kontrollere påvirkningskilderne og manipu-

lere den formodede årsag, X, som betragtes som uafhængig variabel, medens man

registrerer udviklingen i den afhængige variabel, Y. Der foretages en måling af til-

standen inden påvirkningen, Ya, og en måling af tilstanden efter påvirkningen, Yp.

Effekten af X formodes at udgøres af forskellen mellem efter- og før-tilstanden: Yp -

Ya.

Forskellen mellem før- og efter-målingen kan imidlertid skyldes andre forhold

end indvirkningen af X. For eksempel kan der foregå en naturlig modning, hvis der

er stor tidsafstand mellem før- og eftermålingen. Derfor opererer man med to paral-

lelle forløb. På den ene side foretager man før- og eftermålinger hos en forsøgs-

gruppe, som udsættes for påvirkningen X: (Yp - Ya). På den anden side foretager

man tilsvarende målinger for en kontrolgruppe, som ligner forsøgsgruppen på alle

relevante punkter, men som ikke udsættes for X-påvirkningen: (Y'p - Y'a). Forskel-

len mellem udviklingen i forsøgs- og kontrolgruppen betragtes som forårsaget af X.

Det har vist sig, at der kan være en virkning af bevidstheden om, at man deltager i

et eksperiment. Derfor tilslører man, hvem som egentlig indgår i forsøgsgruppen og

eksperimentgruppen. Kontrolgruppen udsættes for en stimulus, som har ligheds-

punkter med forsøgsgruppens, men som ikke har det element, som man forsøger at

måle virkningen af. Undertiden tilsløres det også for den forsker, der foretager må-

lingen, så man ikke lader deres egne forventninger få indflydelse på resultaterne.

126

Dette kaldes en dobbelt-blind-test. Dette er en almindelig procedure ved medicin-

ske forsøg, men den anvendes sjældent ved sociologiske eksperimenter. Der er ikke

mange sociologiske eksempler på eksperimenter af både praktiske og etiske grunde.

Selvom man sjældent benytter egentlige eksperimenter, er argumentationen fra eks-

perimentet grundlæggende for analyser af årsagssammenhænge.

Spørgsmålet om forældrenes brug af rusmidler påvirker børnenes holdninger er et

årsagsproblem. For at forenkle diskussionen, vil vi nøjes med at måle begge variable

som todelte. X opdeles således på dels unge, hvis forældre har dels har et stort og

dels et lille rusmiddelforbrug. Y opdeles på unge, der selv har et stort eller lille for-

brug af rusmidler. Hvis X er nødvendig og tilstrækkelig for Y, vil der være fuld

overensstemmelse mellem forældrenes og børnenes forbrug af rusmidler. Det bety-

der, at vi vil se, at når forældrene har et stort rusmiddelforbrug, vil børnene også ha-

ve det, medens børnene har et lille rusmiddelforbrug, hvis forældrene også har det:

Børns forbrug stort Børns forbrug lille

Forældres forbrug stort forekommer

Forældres forbrug lille forekommer

Vi må dernæst overveje muligheden, at X er nødvendig men ikke tilstrækkelig

for Y. Det svarer til, at alle unge med et stort rusmiddelforbrug kommer fra hjem

med et stort forbrug; men nogle af de unge vil ikke udvikle et stort forbrug af rus-

midler, selvom deres forældre har det.

Børns forbrug stort Børns forbrug lille

Forældres forbrug stort forekommer forekommer også

Forældres forbrug lille forekommer

Medens mekaniske årsagsforbindelser har karakter af nødvendighed, er de sociale

årsagsforhold som regel karakter af sandsynlighed. Den samme årsag vil ikke altid

udløse den samme effekt. Mange betingelser spiller ind i de faktiske forløb. Dermed

bliver der højst tale om en samvariation mellem X og Y. Selvom der er en årsags-

forbindelse mellem X og Y, kan vi i praksis kun observere en vis samvariation mel-

127

lem dem. Når X er forekommet, er der en vis sandsynlighed for, at Y også vil fore-

komme.

Det er vanskeligt at afprøve årsagsforhold, når der kun foreligger målinger fra ét

tidspunkt. Vi har ikke kontrol med hvilke faktorer, som kommer først, og hvilke

som kommer efter. Vi savner før-målinger, vi mangler oftest en kontrolgruppe, og

endelig kan det være svært at isolere årsagsfaktoren. Selvom der kan påvises en

samvariation, og X ligger før Y i tid, er det ikke sikkert, at der er tale om et direkte

årsagsforhold.

Selvom sociologerne sjældent foretager egentlige eksperimenter, benytter man

eksperimentet som ramme for årsagsanalyser. Det gælder for eksempel, når man

skal sammenligne to eller flere cases. Vi ønsker at undersøge virkningen af en be-

stemt variabel, X, som har indvirkning på det ene af casene, men ikke på det andet.

Hvis de to cases ligner hinanden i tilstanden, før X satte ind, men dernæst udvikler

sig forskelligt, vil vi formode, at denne udvikling er præget af X. Ved sådanne

sammenligninger må vi have muligheder for at sammenligne før-tilstanden, vi må

have sikkerhed for, at der ikke er andre, relevante faktorer, som har præget udvik-

lingen i de to cases. Ved at tænke på sammenligningen som en form for naturligt

eksperiment, bliver det klarere, hvilke fejlmuligheder, som sammenligningerne

rummer.

Eksempel:

Vi vil undersøge effekten af en oplysningskampagne om rusmidler, som

løber fra 7. til 9. klasse. Det enkleste design ville betragte en klasses hold-

ning til rusmidler efter kampagnen. Men det giver ikke noget indtryk af

kampagnens effekt. Vi kan ikke vide, om opfattelserne og holdningerne

overhovedet har bevæget sig i den ønskede retning. Hvis vi registrerede

klassens holdninger ved kampagnens begyndelse og slutning, fik vi et bedre

indtryk. Men kampagnen strækker sig over tre år. Det er meget tænkeligt, at

der også hos andre skolebørn sker et stort holdningsskifte over så lang tid.

Derfor kan vi bedst vurdere effekten af kampagnen ved at finde en kontrol-

gruppe i form af en klasse, som på alle relevante punkter ligner forsøgsklas-

sen. Hos begge disse måler vi holdningerne før kampagnen. Derpå udsættes

forsøgsklassen for oplysningskampagnen, hvorefter vi måler holdningerne i

128

både forsøgs- og kontrolklassen efter kampagnens afslutning. Dette vil give

et sikrere skøn over kampagnens effekt.

129

130

Kapitel IX: Den kvalitative analyse

Hensigten med den kvalitative analyse er at fortolke og forstå en samling af kon-

krete oplysninger om en social verden. Dette gøres ved at opbygge et sæt af begre-

ber, der gør oplysningerne meningsfulde for forskeren. Oplysningerne beskriver en

række specifikke begivenheder. Begreberne gør det muligt at danne en ramme, der

forbinder begivenhederne med hinanden og med en række andre begivenheder.

Gennem analysen fremtræder begivenhederne ikke længere som enkeltstående, be-

stemt af tilfældige vilkår, men som meningsfulde og betydningsfulde eksempler.

Det kan i en samfundsvidenskabelig, kvalitativ analyse være svært at bestemme,

hvornår der foreligger et materiale, der er afrundet og dækkende. Dette problem er

ikke altid så påtrængende for de humanistiske videnskaber. En bog, et musikstykke

eller et kunstværk udgør veldefinerede enheder. Samfundsforskerens arbejde svarer

snarere til at analysere et udkast til en roman, som forfatteren stadig ændrer og skri-

ver videre på. For at kunne drage en klar konklusion skal begivenhederne være nået

til en form for afrunding eller ‘modning’.

Allerede i forbindelse med forundersøgelsen foregår en kvalitativ analyse50, hvor

de foreliggende oplysninger fortolkes. Der er mange former for kvalitative analyser.

De kan overordnet opdeles på fortløbende og opsamlende analyser. I forbindelse

med fortløbende analyser sker der igennem hele projektet en fortolkning af oplys-

ningerne og en revision af hypoteserne. Man tager måske udgangspunkt i et sæt af

oplysninger, og analyser fører dels til en teoretisk fortolkning og dels til nye hypote-

ser. De ansporer til at søge nye oplysninger, som både fører til nye analyser af både

de gamle og de nye data. Dette fører atter til en revideret fortolkning og dannelse af

nye hypoteser. Dette kan gentages flere gange, men processen er ikke endeløs. På et

tidspunkt bliver det klart, at der ikke vil fremkomme nye, frugtbare hypoteser, selv-

om man indsamler nye oplysninger. Dermed kan man afrunde processen. Ved en

opsamlende analyse betragtes det indsamlede datamateriale som en afrundet helhed:

Denne analyse træder først i værk, når hele materialet foreligger.

Da en kvalitativ analyse er en fortolkning, findes der ingen standardiseret løsning

på opgaven. Den enkelte forskers forståelsesevne, inspiration og overblik spiller ind.

50 Ordet ’analyse’ benyttes både om den teoretiske fortolkning af undersøgelsens materiale og om den systematiske opdeling af materialet, der kan lede frem til en ’syntese’, som sammenfatter delresultaterne.

131

Det kan umiddelbart lede på den mistanke, at analysen er præget af vilkårlighed.

Der er imidlertid ikke tale om at skrive en fiktionsroman med løs inspiration i mate-

rialet. Netop fordi der ikke gives faste standarder, er det påtrængende at forholde sig

refleksivt til dens udfordringer. Materialet åbner for mange mulige fortolkninger,

men ikke alle fortolkninger er lige gode. Forskeren er nødt til at begrunde sin for-

tolkning. Hvis begrundelserne virker fortænkte, fordrejede eller dårligt underbygge-

de, falder de til jorden. Man kan således sige, at materialet modsiger urimelige for-

tolkninger. Fortolkeren må begrunde sine valg, blandt andet ud fra teorien. Analysen

må have samme gennemskuelighed som dataindsamlingen, hvis den skal overbevise.

Ganske vist fremtræder mange analyser som den enkelte forskers betragtninger, og

dermed som en meget subjektiv opfattelse. Men analysen er skrevet i bevidsthed

om, at den skal holde til kollegernes kritik. Mange analyser går i glemmebogen,

medens nogle få fremhæves som forbilledlige i lærebøgerne. Der er således en kol-

lektiv faglig kontrol i forbindelse med kvalitative analyser. I nogle tilfælde træder

denne kontrol ind i selve analysen, nemlig hvor den ikke foretages af en enkelt for-

sker, men af et team.

Der gives ikke nogen faste standarder for kvalitative analyser eller nogen aner-

kendt typologi for de forskellige analyseformer. Vi kan imidlertid sondre mellem

analyser, der lægger vægt på at fremdrage fortættede, detaljerede beskrivelser af be-

givenheder, og analyser, der lægger vægt på at få overblik ved at finde strukturelle

mønstre i et varieret og righoldigt råmateriale. En detaljeret gengivelse af materialet

er ikke videnskabeligt interessant før den gennem analysen knyttes til andre infor-

mationer.

Man kan ved analysen af en tekstsamling vælge at fokusere på forskellige aspek-

ter. Man kan samle opmærksomheden på strukturen i materialet, på dets opbygning.

Det er også muligt at fokusere på forløbet i fremstillingen, på dets oplæg, dramati-

ske udvikling, klimaks og afslutning. Man kan samle opmærksomheden på formerne

i materialet, på ordvalget. Man kan vælge at fokusere meningen i det sagte. Men det

er også muligt at analysere udtalelserne som udtryk for et betydningslag, som den

talende ikke selv er fuldt bevidst om. Det er ydermere muligt at fokusere på det un-

derforståede og usagte. Dette indebærer, at man i stedet for at se på, hvad der står i

materialet, samler sig om det, der kunne stå der, men som ikke kommer til udtryk.

132

Valget af analysens fokus afhænger af problemstillingen og dens erkendelsesteoreti-

ske grundlag.

Analysens faser

Det første skridt i en analyse består i at sortere materialet efter oplysningers rele-

vans. Dette afhænger af problemformuleringen og analysens teoretiske perspektiv. I

materialet vil indgå mange udtryk, som kunne være interessante for andre projekter,

men som netop dette projekt vælger at se bort fra. Opnår man ikke en effektiv sorte-

ring, vil forskeren drukne i detaljer. Sorteringen kan også medføre, at forskeren bli-

ver opmærksom på ‘huller’ i materialet, som er forbigået opmærksomheden, fordi

man mistede overblikket.

Det næste skridt består i at komme tæt på materialet. Det indebærer, at man ikke

skum-læser det eller hurtigspoler gennem båndene. En af fordelene ved at udskrive

et helt båndmateriale er, at man på den måde tvinges til at lytte opmærksomt til det,

der bliver sagt og tænke over, hvad der ikke siges. I tekstmaterialer er det en god ide

at læse materialet HØJT, både fordi det sætter tempoet ned, og fordi det presser for-

skeren til at overveje betoningen og de fortolkningsmæssige muligheder i teksten.

Materialet skal helst gennemgås (mindst) tre gange. Den første gang er for at få et

indblik i indholdet. Den anden gang er for at udpege temaer i det. Den tredje gang er

for at få overblik over tværgående tematiske linjer i det.

Efter at materialet er sorteret og gennemlæst, er det ofte hensigtsmæssigt at opde-

le analysearbejdet i to faser: I den første fase foretages en systematisk opdeling af

materialet efter de temaer, man har fundet i det. Denne arbejdsfase omfatter en om-

hyggelig registrering og klassificering af materialet. Da denne opgave har mekanisk

præg, kan det være en hjælp at anvende et program som Nudist eller Nvivo. I den

anden og afsluttende fase trækkes analysens teoretiske perspektiver op. Hvis analy-

sen tager udgangspunkt i en bestemt teori, må man overveje, om resultaterne korri-

gerer eller forkaster teorien. Hvis analysen begynder teoriløst ’fra grunden’ i det

empiriske materiale51 afrundes analysen med at fremlægge forslag til begrebsudvik-

ling og hypotesedannelse.

51 Dette kaldes også ’grounded theory’.

133

Struktureret analyse

En analyse af et tekstmateriale tager udgangspunkt i en fortolkning af hvert delaf-

snit. I en strukturel analyse søger man tematiske blokke. Det er imidlertid ikke gi-

vet, hvornår der er tale om et afsnit eller en blok. Opdelingen forudsætter en analyse

og en begrundelse. I hvert afsnit eller hver blok søger man først at forstå meningen

med passagen. Det kan komme til udtryk ved et resumé, en sammenfatning med for-

skerens egne ord. Undertiden er det nødvendigt at foretage en decideret ‘oversættel-

se’ af hele afsnittet. Det kan være nødvendigt at oprette en ‘ordbog’, når forskeren

søger at analysere en tekst, der stammer fra en subkultur med et indforstået sprog.

Der er for eksempel mange slangudtryk for hash. Et interview med en informant, der

tilhører et junkie-miljø kan umiddelbart virke uforståeligt med mindre man kan af-

kode sproget. Forskeren lærer gradvist betydningen af udtrykkene. Forståelsen

kommer for alvor på prøve, når man forsøger at oversættelse udtalelserne til hver-

dagssprog og til fagsproget.

Det er hensigtsmæssigt at opstille koder for et materiale, der skal analyseres

strukturelt. Det indebærer at udpege et hovedtema i materialet, at sætte ord på det,

og at danne klasser for deres vigtigste varianter. Derpå påpeges det, hvor temaet

træder frem i de forskellige varianter gennem materialet. Det er hensigtsmæssigt at

foretage krydshenvisninger. Det kan dels bestå i henvisninger til, hvor temaet duk-

ker op hos samme informant, og hvor det træder frem hos andre informanter. Man

skal ikke nødvendigvis arbejde med et stramt kodeskema, som man opstiller på for-

hånd. I en kvalitativ analyse er der mulighed for at udvikle klasserne gradvist, at

omforme klasserne og at føje nye underklasser til. Hvis man arbejder ud fra en fast

teori, er det hensigtsmæssigt at benytte en ‘lukket’ kodning, hvis klasser samsvarer

med teorien. Men i andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at anvende en ‘åben’ eller

fleksibel kodeform.

Kodningen rækker ud over selve beskrivelsen, idet den sætter de enkelte udtryk

eller handlinger i en mere abstrakt begrebsramme, som kan bidrage til at opnå over-

blik. Kodningen udpeger hovedtemaerne i materialet, og den trækker linjer op mel-

lem temaerne, så det bliver muligt at sammenfatte dem. Koderne er de byggesten,

som den strukturelle analyse benytter, når den skal forme materialets samlede be-

tydning. Lige som et bygningsværk er andet og mere end de sten, som de er bygget

134

op af, må en strukturel analyse lægge vægten på sammenstillingen af komponenter-

ne, koderne.

Koderne kan være beskrivende; for eksempel være ved bestemmelse af, hvem

som udtaler sig. Koderne kan være forstående, idet de søger at trænge ind i menin-

gen og sigtet med udtalelsen eller handlingen. Koderne kan være forklarende, idet

de søger at afdække årsager i den kontekst eller sociale sammenhæng, som udtalel-

sen eller handlingen udspiller sig i. Endelig kan koderne søge at udpege en hoved-

linje eller akse igennem de forskellige temaer, som tages op igennem materialet.

Med disse retningslinjer vil en ramme for en tekstanalyse se således ud:

Identifikation Råteksten Resumé eller oversættelse

Interne noter Eksterne noter

Hvem taler, hvor, til hvem

Tilknytningspunk-ter i andre afsnit; modsætninger i andre afsnit

Paralleller hos an-dre informanter; modsætninger hos andre informanter

Rammen udfyldes trinvist fra venstre mod højre. De første to celler kan udfyldes

umiddelbart fra råmaterialet. Den tredje kan også udfyldes løbende, men må revide-

res, når man har læst hele teksten. Man kan først forstå meningen med et afsnit i ly-

set af den helhed, afsnittet indgår i. Den fjerde celle udfyldes ved anden og tredje

gennemlæsning. Den femte kan først udfyldes, når man har gennemarbejdet andre

bidrag fra andre informanter. Dette eksempel skal ikke betragtes som en obligatorisk

model. Eksemplet skal blot illustrere, at en grundig analyse af et kvalitativt tekstma-

teriale kræver et omfattende, systematisk arbejde.

Sociologisk tekstanalyse

De kvalitative analyser er præget af metoder, der er udviklet indenfor de humani-

stiske videnskaber. Samfundsvidenskaberne stiller ofte andre spørgsmål end huma-

niora. Interessen gælder ikke så meget tekstens form, ordvalg, retorik, æstetik og så

videre. I forbindelse med analyser af interviews vil psykologer naturligvis rette op-

mærksomheden på individet, der udtaler sig. Men samfundsforskere opfatter snarere

individet som repræsentant for en gruppe eller vidne til sociale processer. Problem-

stillingen gælder den sociale kontekst, som individet udtaler sig ud fra, snarere end

på individet selv. En ‘metodisk individualisme’ betyder ikke, at samfundsvidenska-

135

ben bliver psykologiserende, men at informationerne om samfundslivet har enkelte

personer som kilder. De temaer, en sociologisk analyse fokuserer på i en tekst, der

stammer fra et personligt interview, gælder regler, ressourcer, magtforhold og rela-

tioner i de sociale samspil, som personen indgår i.

Det er muligt at analysere en tekst med fokus på sproget som et magtinstrument.

Dette indebærer, at være opmærksom på henvisninger til autoriteter, begrundelser

for fælles regler, retfærdiggørelse af magt og indflydelse, påpegning af parternes

centrale eller perifere position i gruppen. Det handler i høj grad om, hvad der er ac-

cepteret i gruppen, og hvem der sætter standarderne. Det handler også om udtryk for

dominans og underkastelse i gruppen. Det handler om at være opmærksom på, hvil-

ke former for ressourcer eller kapitaler er væsentlige i de indre relationer. For ek-

sempel om det er vigtigt at kunne ‘score kærester’, danse, drikke, fortælle vittighe-

der, eller at turde prøve sine kropslige grænser af.

Eksemplet med de unges forhold til rusmidler kan belyse analysens fokus. Rus-

midler kan betragtes som et symbol for tilhørsforholdet til gruppen. I en bestemt

gruppe er der normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert. I et miljø

kan en kæmpe øl-brandert ikke bare være accepteret, men den kan være indgangen

til gruppens centrum. Den berusede opfattes som ‘en af vore’ og en ‘rigtig morsom

fyr’. I andre miljøer er den form for beruselse helt uaccepteret. Men der kan være

andre former for beruselse, som er tegn på, at man er ‘en af vores’.

Den sociologiske analyse læser igennem udtrykkene og observationsrapporterne

for at afdække systematisk hvilke normer, der gælder, hvem der udtrykker normer-

ne, og hvordan gruppen reagerer på normbrud. Rusmidler er stimulanser, som dæm-

per selvkontrollen. Når man er beruset, ‘bliver man en anden’. Men der kan være

store forskelle på, hvilke former for rus man godtager, og hvilke personlighedsæn-

dringer der accepteres. Selv blandt alkoholikere og junkier kan man finde klare

standarder for rusen. Der gode og dårlige trips, nogle der ’flyver’, og nogle der

’crasher’.

Bias

Da den kvalitative analyse er en fortolkning, kan det være svært at opstille faste

kriterier for, hvad der er en god eller dårlig analyse. Nogle fortalere for kvalitative

analyser benægter, at der kan opstilles sådanne kriterier overhovedet. Denne opfat-

136

telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i praksis. I sin

yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bli-

ver lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes

gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens for-

tolkning er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ

analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle ‘bias’. Fortol-

keren møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at domi-

nere analysen, bliver læsningen ‘skæv’, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde

sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og

er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller ud-

bygger fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det alminde-

lige krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en

kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset.

Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed.

For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er

paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et ’skævt’ forhold til virkelighe-

den. Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske for-

hold; de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse

informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige

og ’ærlige’ – indenfor informanternes eget univers. Sådanne ’skæve’ informationer

kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgø-

rende, at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivel-

ser, bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk

for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede

for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man for-

holder sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kil-

dernes troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller,

hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder.

Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige metoder.

Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsi-

ger hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå

frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse.

137

Generalisering

Råmaterialet beskriver en situation, som er bestemt af visse betingelser. Analysen

dykker et lag ned under beskrivelsen, i en bestræbelse på at fremdrage et mønster i

begivenhederne som rækker ud over den bestemte situation. Det er analysens opga-

ve at afdække mønstrene, så forløbene får mening i et større perspektiv. Dette inde-

bærer også at skildre, hvor man kan forventer at tilsvarende mønstre forekommer,

og hvor de ikke vil forekomme. Sådanne ’generaliseringer’ indebærer ikke, at man

opstiller lovmæssigheder. De sigter derimod på at formulere specifikke hypoteser

med henblik på at opspore parallelle eller kontrasterende tilfælde. Analysen bør

række udover en beskrivelse af råmaterialet. Desværre ser man ofte, at den generali-

serende del af analysens konklusion er meget diffus. Ofte er der blot tale om nogle

meget vage formuleringer pakket ind i uldne forbehold. Dermed overlades det til

analysens læsere og brugere at skulle vurdere i hvilke situationer, man kan forvente

at genfinde de fundne mønstre.

Som eksempel kan man betragte analyser af to festmiljøer. Det ene er måske et

techno-miljø i Hovedstadsområdet og det andet et disco-miljø i Århus. Der vil være

mange forskelle imellem dem. Analyserne nøjes ikke med at beskrive de to miljøer.

De vil fremdrage nogle temaer, som man kan formode er fælles. Hvis man faktisk

kan udpege fælles træk mellem så forskellige miljøer, har resultatet en generel ka-

rakter. Hvis der derimod er tale om markante forskelle, må vi søge en forklaring på

dem.

Det følgende eksempel stammer fra Sune Qvotrup Jensens rapport: De vilde

unge i Aalborg Øst, Aalborg Universitetsforlag 2002.

Det handler om en gruppe af unge, der er på kant med samfundet. De be-

tegnes ofte som ’kriminelle andengenerationsindvandrere’. Undersøgelsen

fokuserer ikke specielt på deres forhold til rusmidler men på deres måde at

tale på og opføre sig på, deres kønsmæssige udtryk og forhold til autorite-

ter. Den følgende analyse af feltnoter demonstrerer mange af de udfordrin-

ger og vanskeligheder, som den kvalitative analyse rummer. ’Jægerne’ er

medarbejdere ved ’Det sociale Jægerkorps’, som er medarbejdere ved en

’klub for dem, der er smidt ud af klubberne’ i Aalborg Øst:

138

”En væsentlig del af de samtaler, der foregik i klubben mellem jægerne

og de unge, havde netop karakter af et sprogspil, hvor jægerne forsøgte at

udfritte de unge om diverse lyssky aktiviteter, medens de unge forsøgte at

sige så lidt som muligt. Dette sprogspil foregik altid på en spøgende og

drillende måde, således at forstå, at der aldrig var tale om noget, der nær-

mede sig afhøringer. Konversationen kunne eksempelvis tage sig sådan ud:

Jæger til ung 1 (i en drillende tone): Jeg ved, hvad du lavede torsdag.

Ung 1 (med pokerfjæs): Jeg lavede ikke noget, jeg var derhjemme.

Jæger: Hold nu op, jeg har ellers snakket med nogen, der siger noget an-

det!

Ung 1 (smiler smørret): Ja ja okay mand, jeg var der, men det var ikke

mig, der gjorde noget

Jæger: Jeg har ellers hørt noget andet.

Ung 1 (stadig med et smørret smil på læben): Jeg siger dig mand, jeg

gjorde ikke en skid, det var de andre.

Ung 2: Hold da kæft mand, du var sgu.

Jæger (griner): Der kan du bare se, jeg ved mere om dig, end du tror.

Ung (forlegen, men stadig smilende): Det passer sgu da ikke, hvad han

siger, du kan selv spørge alle de andre - eller spørg [ung 3] mand han var

der også. Han ved også, hvad der skete.

(Refereret efter hukommelsen)

Den ovenstående dialog illustrerer et par væsentlige pointer. For det før-

ste skal man lægge mærke til, at der foregår en form for forhandling. Jæge-

ren og den unge spiller et spil, hvor de forhandler om, hvad der skal være

den fælles men uudtalte version af sandheden om et forløb. Den unge for-

søger her at gå med til så lidt som muligt, men han er tilsyneladende uan-

fægtet af at blive afsløret i en lille nødløgn, om at han var derhjemme. Af-

sløringen udløser ikke andet end et smørret smil, og samtalen fortsætter re-

lativt uanfægtet. Et vist mål af uærlighed fra de unges side var altså en ac-

cepteret del af de uskrevne spilleregler for samværet i klubben. Desuden

skal man lægge mærke til, hvor meget der forbliver usagt. Substansen, hvad

det konkret var, der skete denne torsdag aften, bliver aldrig nævnt. Dette er

typisk for disse samtaler i klubben. En hel del overlades til antydninger, og

139

samtalens konkrete emne forbliver underforstået. Interaktionsformen, den

drillende og provokerende måde at tale sammen på, er altså knyttet til det,

jeg begrebsliggør som vildhed hos de unge.” (s. 78-79)

Kommentar: Både noterne og analysen fokuserer på nogle bestemte te-

maer.

Analysen bygger ikke bare på det sagte, men fremhæver desuden det un-

derforståede. Analysen er præget af en ’mistankens hermeneutik’ snarere

end af den naive tillid til informantens udtalelser. Et væsentligt problem bå-

de ved feltnoterne og analysen er, at informanterne besidder et kodesprog,

som feltarbejderen ikke mestrer. Disse problemer forhindrer ikke, at analy-

sen får fat i væsentlige træk ved samspillet mellem informanten og jæge-

ren.52

52 Der er ikke tale om et sprogspil i filosofisk forstand.

140

Kapitel X: Den kvantitative analyse

Måling

Den empiriske forskning forsøger at måle en egenskab i tilknytning til en opera-

tionel definition. En måling er en procedure, der bestemmer, hvordan der kan til-

skrives et symbol - ofte et tal - til en variabel. Man taler især om målinger i de ek-

sakte naturvidenskaber. Fysikken har således udviklet klare mål for tid, afstand og

masse. Man kan også tale om målinger i bredere forstand end i den fysiske. Det er

imidlertid mere kompliceret at måle sociale egenskaber. Samfundsforskeren må som

regel finde indikatorer som indirekte udtryk for de teoretiske begreber. Begreber

som 'værdier', 'magt', eller 'motivation' er abstrakte og komplekse. De dækker ikke

over fænomener, der er direkte observerbare. Der er imidlertid mange indirekte ud-

tryk for disse fænomener. I operationaliseringen opdeles materialet på kategorier,

der tildeles passende symboler i form af navne eller tal. Idealet er, at der er overens-

stemmelse mellem det teoretiske begreb, de empiriske egenskaber og operationalise-

ringen.

Måleniveau

Som eksempel på en måling kan man se tilbage på overvejelserne om svarkatego-

rier i et spørgeskema. Man skelner mellem forskellige niveauer for en målings evne

til at adskille53 egenskaberne. Normalt sondrer man mellem fire niveauer: Den enk-

leste form er todelingen. For eksempel efter om man har røget hash eller ej. Opde-

les de på flere klasser, som tildeles forskellige navne, taler man om en nominel må-

ling. Klasserne skal være gensidigt udelukkende og udtømme mulighederne. Man

kan som eksempel tænke på spørgsmålet om, hvilke rusmidler man har prøvet. Sva-

rene giver kun grundlag for at konstatere, hvor mange unge, der har prøvet de for-

skellige rusmidler. Svarene peger ikke frem mod en sammenhængende analyse af de

forskellige rusmidler. En rangordning54 af egenskaberne fortæller om deres indbyr-

des forhold. Et eksempel er et forsøg på at rangordne rusmidler efter deres farlig-

hed. En rangordning indebærer, at hvis klassen A sættes over klassen B, må B sættes

53 Differentiere.

54 Kaldes også en ordinal måling.

141

lavere end A. Det indebærer også, at hvis klassen A står over B, og klassen B står

over C, så må det ikke gælde, at C står over A. Hvis kokain regnes for farligere end

hash, og hash regnes for farligere end spiritus, må kokain følgelig regnes for farli-

gere end spiritus. Ellers er der ikke tale om en logisk rangfølge. Hvis målingerne

kan indordnes i en konsistent rangfølge, betragtes det som udtryk for, at målene

gælder den samme dimension.55 Ved en intervalmåling tager man udgangspunkt

for en valgt, fælles enhed. Dermed kan man fastlægge afstanden mellem klasserne.

Man kan benytte addition og subtraktion mellem måleværdierne. Ved en forholds-

måling56 kan man desuden fastlægge et nulpunkt. Dermed er det muligt at opstille

meningsfulde forholdstal mellem måleværdierne. Man kan benytte multiplikation

og division mellem måleværdierne. Man kan for eksempel lave en forholdstalsmå-

ling for antallet af genstande, man har indtaget i den sidste uge. Målingen er be-

stemt af en enhed og et nulpunkt. Ti genstande rummer fem gange så meget alkohol

som fem genstande.

Målefejl

En måling tildeler et symbol til en egenskab. Hvis der er uoverensstemmelse mel-

lem symbolet og egenskaben, er der tale om målefejl. Det er således ikke korrekt at

måle egenskaben ’hastigheden på en bil’ ved at aflæse motorens omdrejningstæller.

Det er en delvis sammenhæng mellem egenskaben og symbolet, men der er ikke en

direkte overensstemmelse. Antallet af motoromdrejninger er derfor ugyldigt som

mål for hastigheden. Man kan benytte et speedometer til at måle hastigheden. Hvis

det er blevet ustabilt, så nålen vibrerer, selvom bilen kører stabilt, er målingen upå-

lidelig. Ved en objektiv egenskab som hastighed kan man forholdsvis let bestemme,

om målingen er rigtig eller forkert. Det er vanskeligere at bestemme om sociale

egenskaber fortolkes rigtigt.

Målingernes problemer bliver klarere, hvis der ikke er tale om en enkelt, men en

hel række målinger af den samme egenskab. Hvis man stiller den samme person det

samme spørgsmål, kan svarene være lidt forskellige. Dette er ikke nødvendigvis

tegn på målefejl. Personen kan simpelthen have ændret opfattelse. Men svarene kan

skifte, hvis interviewerne eller situationen er forskellige. Der kan være tale om, at

55 Man taler da om en-dimensionalitet.

56 Kaldes også ratio-måling.

142

registreringen af svarene skifter. Selvom en svarperson reagerer ganske ens, kan to

forskellige interviewere fortolke svarene forskelligt. Det kan give anledning til vari-

ationer, hvis svarpersonen eller intervieweren er ukoncentreret på grund af træthed

eller urolige omgivelser. Sådanne svingninger er udtryk for, at målene har lav påli-

delighed.

Målingens pålidelighed57 gælder de tilfældige målefejl, som kan opstå ved ud-

vælgelsen af personer eller ved disse personers usikkerhed, når de skal vælge et

svar. Pålideligheden kan vurderes ved at gentage målingen hos de samme personer

eller ved at foretage parallelle målinger, så vi sammenligner svar på forskellige

spørgsmål om samme emne. Det er også muligt at opdele materialet i to dele for at

se, om der danner sig de samme svarmønstre i dem begge.58 Målingens pålidelighed

er i hovedsagen et teknisk problem, som kan afprøves statistisk og forbedres meto-

disk. Man kan for eksempel trække en større stikprøve, stille klarere spørgsmål, af-

klare de svarkategorier, som afføder usikkerhed eller luge ud i spørgsmål, som det

er svært at forholde sig til.

Selvom målingerne er helt stabile, kan det være, at de ikke måler det, man til-

stræber. Målingerne er ikke gyldige59, hvis der er uoverensstemmelsen mellem det

teoretiske indhold af et begreb og dec operationelle målinger.

57 Kaldes også reliabilitet.

58 Såkaldt ”split half’. Det er dette, som efterprøves med den statistiske procedure, som kaldes Cronbachs alpha.

59 Gyldighed kaldes også validitet.

Teoretisk begreb

Operationel definition

Dataindsamling

Analyse

Konklusion

Figur 10

143

Overvejelserne om en hypoteseprøvende undersøgelses gyldighed kan opdeles

efter forskningsprocessens faser: Man tager udgangspunkt i et teoretisk begreb, og

derfra udledes en operationel definition. Målingen bliver ugyldig, hvis der ikke er

overensstemmelse mellem det teoretiske begreb og operationelle definition af det.

Når operationaliseringen er fastlagt foretages en indsamling af data. Hvis der sker

en systematisk skævhed i dataindsamlingen for eksempel som følge af selektiv ud-

vælgelse, systematisk bortfald eller en tendentiøs kodning, vil der være et misfor-

hold mellem det teoretiske begreb og datamaterialet. I den tredje fase trækkes kon-

klusioner fra analysen af datamaterialet til teorien. Der kan opstå gyldighedspro-

blemer, hvis analysens og teoriens forudsætninger ikke stemmer overens. Det kan

for eksempel være tilfældet, hvis teorien forudsætter, at aktørerne påvirker hinan-

den, medens analysen forudsætter, at de hver for sig tager stilling til emnet. Endelig

kan konklusionen blive ugyldig, selvom operationaliseringen, dataindsamlingen og

analysen er teknisk i orden. Det kan være tilfældet, hvis der ikke er dækning for

konklusionen i undersøgelsens materiale. Hvis man for eksempel har undersøgt un-

ges brug af øl i en kommune, men konkluderer om den danske ungdoms forhold til

rusmidler i bred forstand, vil konklusionerne ikke være gyldige.

En afklaring af spørgsmål om undersøgelsens gyldighed forudsætter en præcise-

ring af problemstillingen, begreberne, populationen og den tilstræbte rækkevidde af

konklusionerne. Man skal med andre ord kunne præcisere, hvem og hvad man søger

at udsige noget om med undersøgelsen, inden man kan vurdere om undersøgelsens

design, målinger, data og konklusioner stemmer overens med hensigten. Hvis dette

er blevet præciseret, kan man begrunde undersøgelsens gyldighed på flere måder.

Den enkleste vurdering sker ved den umiddelbart iøjnefaldende opfattelse af målin-

gen60 ud fra forskerens egen sunde fornuft. Man kan desuden vurdere gyldigheden af

en måling med, om resultaterne stemmer overens med et andet mål, som man for-

moder er gyldigt. For eksempel kan man sammenholde svar på et spørgsmål om

“Det er livsfarligt at tage ecstasy” med et andet spørgsmål, der har samme emne:

“Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du

mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem”. Hvis svarene for

ecstasys vedkommende ikke stemmer overens med spørgsmålet om, hvor vidt ecsta-

60 Også kaldet face-value.

144

sy er livsfarligt, er det tegn på manglende gyldighed. I nogle særlige tilfælde har vi

adgang til indikatorer for variablen, som må betragtes som ‘sikre’ mål for det teore-

tiske begreb. Det ville således være et sikkert mål for de unges erfaring med rusmid-

ler, hvis vi havde oplysning om, hvor vidt de havde været i behandling for et mis-

brug. Endelig er der undertiden mulighed for at følge spørgsmålene op med observa-

tioner af handlingsforløbet. Hvis der er ikke er overensstemmelser mellem svarene

og observationerne, tyder det på et gyldighedsproblem. For eksempel er det tegn på

ugyldighed, hvis svarene på et spørgeskema tyder på, at meget få af de unge på en

skole bruger rusmidler, men observationer ved skolefesterne viser noget helt andet.

Måleniveauer og statistiske mål

Hensigten med de statistiske mål er at udtrykke en fordeling ved nogle få, sam-

menlignelige nøgletal. Centralmålene søger at udtrykke fordelingens typiske værdi,

dens midterværdi, eller dens �tyngdepunkt�. Spredningsmålene søger at udtrykke,

hvor stor afstanden typisk er mellem observationerne og det centrale mål. Hvis for-

delingen er symmetrisk vil man få en dækkende information om fordelingen med

blot disse to mål. Men hvis fordelingen er �højreskæv�, �venstreskæv� eller �flerpuk-

let�, må der yderligere informationer til. Hvilke centralmål og spredningsmål, man

kan anvende, afhænger af variablens måleniveau.

Som omtalt ovenfor kan vi anvende målinger, der er todelte, nominelle, rangord-

nede eller bestemte ved en enhed (og eventuelt et midtpunkt). På de forskellige må-

leniveauer kan man anvende forskellige aggregerede mål til at beskrive fordelingen:

Måleniveau Centralmål Spredningsmål

Dikotom Andel Standardafvigelse

Nominel Typisk værdi, den hyppigste frekvens Kan ikke anføres

Rangorden Median Afstand mellem højeste og laveste kvartil (eller decil)

Interval/forhold Gennemsnit Standardafvigelse

Ved en todeling går man ud fra andelen i populationen, der har det bestemte ken-

detegn. Skønnet over andelen af de unge, der har prøvet hash i undersøgelsen “De

unge og rusmidlerne”, var således 38%, altså 38 af 100 respondenter. Spredningen i

145

fordelingen modstiller de, der har prøvet hash og de, der ikke har prøvet det, altså

38%*62%= 24%. Ved en nominel klassifikation kan vi hverken tale om en midter-

værdi eller en spredning.

Undertiden kan vi rangordne respondenternes svar. Det gælder for eksempel ved

spørgsmål, hvor svarmulighederne danner en rangfølge: “Her er en række forskelli-

ge rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er.” Svarene er

anført som “meget skadelig - noget skadelig - ikke særlig skadelig - slet ikke skade-

lig”. Vi kan finde meningsfulde mål for fordelingen ved at opstille alle responden-

terne i en rangorden efter, hvor ufarlig de finder det pågældende rusmiddel. Vi kan

da danne et centralmål ved at notere værdien for den midterste respondent i denne

rangorden. Dette kaldes medianen. Vi kan desuden konstruere et meningsfuldt

spredningsmål ved først at notere værdien for personen, der står ved den laveste

fjerdedel i rangordenen, overfor værdien for personen, der står ved den øverste fjer-

dedel, og derpå beregne afstanden mellem deres værdier. Det kaldes kvartilafvigel-

sen. Disse mål vil være sammenlignelige for alle de rusmidler, der er målt på sam-

me måde. Vi kan med andre ord få et skøn over, om man opfatter det ene rusmiddel

som farligere end visse andre, og man kan desuden få et skøn over om der ved be-

stemte rusmidler er særligt stor uenighed blandt respondenterne.

146

“Danskernes Værdier 1981-1999": Spørgsmålet lyder: “I hvor høj grad billiger De

hver af disse handlinger? Svarmulighederne spænder fra 1 ‘slet ikke’ til 10, ‘i høj

grad’.

Indtage hash eller marihuana

Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent

Valid Slet ikke 621 60,7 62,3 62,3

02 45 4,4 4,5 66,9

03 67 6,5 6,7 73,6

04 51 5,0 5,1 78,7

05 86 8,4 8,6 87,3

06 19 1,9 1,9 89,3

07 21 2,1 2,1 91,4

08 37 3,6 3,7 95,1

09 10 1,0 1,0 96,1

I høj grad 39 3,8 3,9 100,0

Total 996 97,4 100,0

Missing Ved ikke 21 2,1

Uoplyst 6 ,6

Total 27 2,6

Total 1023 100,0

Mere end halvdelen af svarene er i kategorien 1 ’slet ikke’, og medianen ligger

også her. Tegner vi fordelingen op, er der tale om en venstreskæv fordeling, hvor

værdierne samler sig om yderpunktet, 1.

Vi kunne anvende de karakteriserende mål til at sammenligne holdningerne i

befolkningen mellem 18 og 25 år og befolkningen på 26 år og derover. For den

yngste kategori er medianen 3 medens den for de ældre er 1. Disse mål er sam-

menlignelige, og de udtrykker, at befolkningen på 26 år og derover er meget eni-

ge om at afvise brug af hash. Blandt de yngre respondenter er tendensen også af-

147

visende, men ikke i samme grad som blandt de ældre, og der er blandt de yngre

en større spredning i svarene.

Hvis vi har foretaget en interval- eller forholdsmåling, kan vi begynde med at be-

tragte målingernes fordeling. Hvis fordelingen er symmetrisk og enpuklet kan det

aritmetriske gennemsnit anvendes som et passende mål for fordelingens ’middel-

værdi’:

Hvor Xi er den i’te måling og N antallet af målinger. Hvis fordelingen derimod er

skæv eller flerpuklet, giver gennemsnittet ikke et korrekt billede af fordelingen.

Spredningen i en symmetrisk, enpuklet fordeling udtrykkes ved at beregne et gen-

nemsnit for, hvor meget de enkelte målinger afviger fra fordelingens gennemsnit.

Dette mål kaldes ’variansen’. Det har ikke samme måleenhed som gennemsnittet.

Derfor anvender man i stedet kvadratroden af variansen som mål for spredningen.

Dette mål kaldes standardafvigelsen61.

Hvis vi antog, at alle respondenterne havde opfattet svarkategorierne som inter-

valskalerede, var det i princippet muligt at beregne gennemsnit og standardafvigel-

se: Gennemsnittet bliver 2,6 og standardafvigelsen 2,6. For respondenterne mellem

18 år og 25 år bliver gennemsnittet 3,8 og standardafvigelsen 3,2. For respondenter-

ne på 26 år og derover bliver gennemsnittet 2,4 og standardafvigelsen ligeledes 2,4.

Disse mål er imidlertid ikke særligt velegnede, fordi fordelingerne i begge tilfælde

er skæve. Således kan gennemsnittet for de unge være fremkommet ved, at nogle få

61 Kender man ikke populationens M, skal man dividere med n-1.

N

MX iS∑ −

=2

2 )(

N

XM i∑=

148

respondenter har svaret 10. Det er her nødvendigt at efterkontrollere svarenes forde-

linger - eventuelt ved at tegne dem grafisk.

Statistiske skøn

I mange tilfælde kender vi ikke populationens fordeling. Hvis vi har en stikprøve,

som er tilfældigt udvalgt, kan vi benytte stikprøvens gennemsnit som et skøn for

populationens middelværdi. Skønnet over gennemsnittet er behæftet med en stati-

stisk usikkerhed. Det kan forklares ud fra et tænkt eksempel. Lad os forestille os, at

vi ikke nøjedes med at lave et enkelt skøn over populationens gennemsnit. Vi udtrak

en masse stikprøver - af samme størrelse - og beregnede gennemsnitsværdien for

hver af dem. De vil fordele sig ‘normalt’, altså klokkeformet, omkring populatio-

nens gennemsnitsværdi. Spredningen for disse skøn vil være mindre end sprednin-

gen i populationen, fordi det er meget usandsynligt, at en stikprøve kun bygger på

yderværdierne. Fordelingen af skønnene vil også være ‘normalt’, selvom populatio-

nen er skævt fordelt, hvis stikprøverne er af en rimelig størrelse. Spredningen for

skønnene vil være bestemt af spredningen i populationen samt af stikprøvens stør-

relse. Hvis skønnets sikkerhed skal fordobles, og spredningen for skønnet halveres,

kræver det, at stikprøvens størrelse firedobles. Alt andet lige vil en stikprøve på

1600 personer give et skøn der er dobbelt så sikkert som en stikprøve på 400.

Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i at betragte datas fordeling på en

variabel. Som eksempel betragter vi fordelingen på variablen, om man har prøvet

hash.

149

Eksemplet bygger på materiale fra ‘Ungdom og rusmidler’ fra år 2000.

Erfaringer med hash blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.

Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?

Antal Gyldig procent

nej, aldrig 918 61,5

ja 574 38,5

Gyldige svar

Total 1492 100,0

Manglende svar 1

Total 1493

Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000

Tabellen viser, at de fleste unge ikke har prøvet hash eller pot men i betragtning

af, at stoffet er ulovligt, er det værd at bemærke, at over en tredjedel har prøvet det.

Vi kunne dernæst overveje hvilke faktorer, der kunne påvirke de unges tilbøjelighed

til at prøve at tage hash. En faktor kunne være de unges vurdering af stoffets farlig-

hed. Vi kan betragte ‘Opfattelsen af skadeligheden af hash’ som en variabel, der i

princippet spænder fra ’ekstremt farlig’ til ’uskadelig’. Denne variabel er i undersø-

gelsen operationaliseret ved spørgsmålet ‘Her er en række forskellige rusmidler.

Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det

er at beruse sig i dem...’ Et af rusmidlerne har ‘Hash eller pot’, og som svarmulig-

hed fik man ‘meget skadelig’ (kode 1), ’noget skadelig’ (kode 2), ‘ikke særligt ska-

delig’ (kode 3) og ’slet ikke skadelig’ (kode 4). Svar, der falder indenfor disse kate-

gorier betragtes i analysen som gyldige62. I det tilfælde,, hvor respondenten ikke be-

svarede spørgsmålet, fik det en særlig kode som manglende besvarelse63.

62 Dette indebærer naturligvis ikke, at målene betragtes som teoretisk gyldige.

63 ‘missing value’.

150

Vurderingen af hashs skadelighed blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.

Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?

Antal Procent Gyldig procent

meget skadelig 234 15,7 15,9

noget skadelig 693 46,4 47,1

ikke særlig skadelig 472 31,6 32,1

Gyldige svar

slet ikke skadelig 72 4,8 4,9

Total 1471 98,5 100,0

Manglende svar 99 22 1,5

Total 1493 100,0

Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000

Tabellen viser, at de fleste unge betragter hash som skadeligt, men der er over en

tredjedel, som betragter hash som mindre eller slet ikke skadeligt. For de fleste læ-

sere er det lettere at opfatte fordelingen grafisk.

���������� ����������������

���� ������ � �� � ����

��� � ���� �������

���� ���� �������

� �� �������

���� � ����� �

���������

���

���

���

���

�

151

Vi har hermed konstateret, hvordan de to variable er fordelt. Det næste skridt be-

står i at analysere, om der forekommer en samvariation mellem dem. Men forinden

må vi overveje, hvad en årsagsanalyse indebærer.

Årssagsanalyser af surveydata

Surveyundersøgelser dækker tidsbegrænsede tværsnit. Man spørger mange men-

nesker indenfor en afgrænset periode. I den form for undersøgelser har man ikke

mulighed for at følge folks handlinger og holdninger over et længere tidsforløb.

Normalt vil vi ikke nøjes med at beskrive svarmønsteret på et bestemt tidspunkt. Vi

vil også søge forklaringer på det. Men forudsætningen for at få en egentlig årsags-

forklaring er, at vi har informationer over en længere tidsrække. Selv om vi har en

sekvens af surveys, kan vi ikke bestemme årsagsforholdene entydigt. I en tidsfæ-

stet64 tværsnitsundersøgelse kan vi kun betragte samvariationer. Vi kan ikke se år-

sagsforløbet. Samvariationerne kan imidlertid fortolkes som en form for tænkte eks-

perimenter. Vi kan sammenligne to grupper af respondenter, hvor den ene er præget

af en bestemt faktor, medens den anden ikke er det. Hvis den første viser en form

for adfærd, som ikke forekommer hos den anden, kan man formode, at denne faktor

er årsag til forskellen. En statistisk sammenhæng er imidlertid ingen garanti for, at

der er en årsagsforbindelse. Sammenhængen kan være ’tilsyneladende’65, idet den

skyldes en fælles baggrundsfaktor, som man ikke har taget i betragtning.

For eksempel kan det tænkes, vi finder, at ruskmiddelbrugen i matemati-

kerklasser er større end i sproglige klasser i gymnasiet. Dette resultat kunne

lede os ud i spekulationer om matematikernes forhold til kemikalier og eks-

perimenter. Men sammenhængen kunne også være udtryk for en kønsfor-

skel. Den kan måske simpelthen skyldes, at der er flere piger i de sproglige

klasser, og at de generelt er mere tilbageholdende med rusmidler. Denne

mulige forklaring må vi kontrollere ved at opdele materialet på køn og der-

efter se om sammenhængen forsvinder. Hvis det er tilfældet, tyder det på at

forskellen mellem matematikerne og de sproglige skyldes den kønsmæssige

sammensætning. Men det kunne også tænkes, at de sproglige drenge drik-

64 Også kaldet cross-sectional.

65 Også kaldet ‘spurious’.

152

ker mindre end matematiker-drengene, og at de matematiske piger drikker

mere end de sproglige. I så fald er der en reel forskel mellem gymnasieret-

ningerne.

Hvis vi skal finde en egentlig årsag, skal vi kunne blotlægge forløbet og identifi-

cere den mekanisme, som forbinder årsagen med virkningen. En surveyundersøgelse

kan påvise samvariationer på et bestemt tidspunkt, men ikke et årsagsforløb. Vi kan

følge de samme mennesker, og betragter ændringerne i deres holdninger og handlin-

ger, i form af et panelstudie. Dermed kan vi kortlægge, hvem der skifter opfattelse

eller adfærd og hvornår. Et panelstudie peger ikke direkte frem til årsagsmekanis-

men, der kan forklare ændringen. Der vil være mange mulige faktorer, som præger

forløbet og forandringen. Hvis vi skal være sikre på, at en bestemt faktor har haft

mærkbar indflydelse, må vi have et sammenligningsgrundlag i form af et parallelt

panel, hvor denne faktor ikke gør sig gældende.

I en survey-undersøgelse spørger man respondenterne hver for sig. Men i hver-

dagens beslutningsprocesser vil man spørge familie, venner og bekendte til råds.

Desuden retter spørgsmål i en survey-undersøgelse sig normalt mod holdningen til

det enkelte emne. Man spørger ikke så ofte til, hvordan man er nået frem til denne

holdning. Spørgeskemaet opstiller en kæde af emner, men det er sjældent, at emner-

ne kædes sammen. I hverdagens diskussioner vil man derimod søge at binde emner-

ne sammen. Spørgeskemaet dækker sjældent respondenternes opfattelse af, hvordan

holdningerne til emnerne påvirker hinanden. Analysen udtrykker derfor forskerens

logik, men ikke nødvendigvis respondenternes. Det er i princippet muligt for at be-

lyse respondenternes begrundelser gennem standardiserede spørgsmål, men det gø-

res ikke så ofte. Surveyanalysen fremdrager således samvariationer mellem variable,

men belyser sjældent de sammenhænge, som findes mellem emnerne i responden-

ternes bevidsthed.

Ved analysen af, hvordan et årsagsforhold kan føre til en samvariation, indgår der

tre former for variable:

1. Den uafhængige variabel, som udtrykker den faktor, der er årsag, og som

påvirker. Den kaldes som regel for Y.

153

2. Den afhængige variabel udtrykker den faktor, vi søger at forklare. Den

kaldes som regel for X.

3. Endelig kan der være variabler, som kan påvirke forholdet mellem den

uafhængige og den afhængige variabel. Foruden den uafhængige variabel,

som analysen fokuserer på, kan der være en række andre variable, som og-

så kan tænkes at påvirke den afhængige variabel. De sammenfattes som

indvirkende variable. Hvis man vælger at undersøge virkningen af en en-

kelt, mulig baggrundsvariabel, kaldes den som regel for Z.

En indvirkende variabel kan virke ind på to måder på forholdet mellem X og Y.

For det første kan den være ’bagvedliggende’ idet den indvirker på både X og Y.

For det andet kan den være ’mellemkommende’, idet den udgør et mellemled i år-

sagskæden mellem X og Y. En årsagsanalyse sigter på at bestemme, om den uaf-

hængige variabel X påvirker Y, når der kontrolleres for eventuelle indvirkende va-

riable.

Der er i analysen særlig grund til at være opmærksom på indvirkning fra variable,

som henviser til respondentens sociale baggrund, som køn, alder, uddannelse eller

bopæl. Sådanne variable kaldes ’baggrundsvariable’.

For eksempel kan vi søge at se, om forældrenes syn på hash kan betragtes

som en del af forklaringen på deres børns brug af hash. Her betragtes foræl-

Bagvedliggende

Mellemkommende

X Y

Z

X ZY

Figur 11

154

drenes syn på hash som den uafhængige variabel. Det kan ikke udelukkes,

at forældrenes syn på hash påvirkes af børnenes brug af stoffet, men den

altovervejende påvirkning går sandsynligvis fra forældrene til børnene.

Hvis der viser sig en statistisk sammenhæng, vil man overveje en række

indvirkende variable, som kunne forklare sammenhængen som tilsynela-

dende. Man kunne således søge at tage højde for, om forældrene selv har et

stort rusmiddelforbrug, om den unge har et tæt forhold til sine forældre, og

om den unge respekterer deres mening.

Krydstabeller

Med udgangspunkt i problemstillingen om de unges brug af hash, som blev om-

talt ovenfor, kunne vi undersøge, om der er en forbindelse mellem at have prøvet

hash og opfattelsen af skadeligheden. Det kan vi gøre ved at danne en krydstabel,

der forbinder fordelingerne på de to variable med hinanden. På spørgsmålet om man

har prøvet hash, er der to svarmuligheder, og på spørgsmålet om skadeligheden af

hash er der fire. Dette betyder, at der i alt vil være 8 kombinationer af svar på de to

spørgsmål. I første omgang lader vi simpelthen programmet optælle den kombinere-

de fordeling af svarene:

155

Sammenhængen mellem at prøve hash og vurderingen af hashs skadelighed blandt

unge i Nordjyllands Amt 2000.

Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?

Har du prøvet at tage hash eller pot?

Har du prøvet at tage hash eller pot?

Total

nej, aldrig ja

meget skadelig 216 18 234

noget skadelig 498 195 693

ikke særlig skadelig 175 297 472

Hvor skadelig er hash eller pot?

slet ikke skadelig 13 58 71

Total 902 568 1470

Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.

Tabellen indeholder kun de ’gyldige’ svar, som falder indenfor de givne rubrikker

for begge spørgsmålene. Tallene tyder umiddelbart på, at de, der ikke har taget hash,

betragter det som mere skadeligt end de, der har prøvet det. Men det er ikke let at få

overblik over en talfordeling som denne. For at kunne sammenligne, omregnes for-

delingerne til procenter. Valget af procentgrundlaget afhænger af, hvilken variabel

der kan betragtes som den afhængige. I dette eksempel kan man tænke sig en tosidet

årsagsforbindelse. På den ene side er det tænkeligt, at nogle unge opfatter hash som

mindre farligt, og derfor tør prøve det. På den anden side kan man også tænke sig, at

de unge, der har prøvet hash, er tilbøjelige til at retfærdiggøre deres handlinger ved

at nedvurdere risikoen. Vi formoder dog, at den overvejende påvirkning går fra op-

fattelsen af stoffets skadelighed til at prøve det. Derfor opdeles materialet først på

opfattelsen af stoffets skadelighed, og derefter beregnes andelen af hashbrugere in-

denfor disse kategorier.

156

Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadelig-

heden; unge i Nordjyllands Amt 2000.

Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?

Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?

Procentfordeling Hvor skadelig er hash eller pot? Total

meget skadelig

noget skadelig

ikke særlig skadelig

slet ikke skadelig

nej, aldrig 92,3% 71,9% 37,1% 18,3% 61,4% Har du prøvet at tage hash eller pot?

ja 7,7% 28,1% 62,9% 81,7% 38,6%

Total 100,0% n=234

100,0% n=693

100,0% n=472

100,0% n=71

100,0% n=1470

Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.

Procenttabellen viser både, hvor andelene summer til 100 samt søjlens talgrund-

lag. Denne tabel viser en klar sammenhæng. Blandt de unge, som mener, at hash ik-

ke er skadelig eller ikke særlig skadelig, har de fleste prøvet det. Derimod har meget

få af de, der mener, at hash er meget skadelig, prøvet stoffet. Opfattelsen af stoffets

skadelighed synes at hæmme de unges lyst til at eksperimentere med det. Blandt de

mange unge, der mener, at stoffet ikke er særligt skadeligt, har næsten to ud af tre

prøvet stoffet. Hvis hensigten med samfundets rusmiddelpolitik er at bremse for de

unges eksperimenter med hash, udpeger denne undersøgelse en vigtig målgruppe.

Hvis man blot kunne ændre opfattelsen, at hash ’ikke er særlig skadelig’ til, at det er

’noget skadeligt’, ville det lægge en mærkbar dæmper på trangen til at prøve stoffet.

Dette gælder under forudsætningen, at der er et direkte envejs-årsagsforhold.

Ofte vil analyserne inddrage indvirkende variable, som formodes at kunne på-

virke sammenhængen. I eksemplet vil vi betragte køn som en mulig bag-

grundsvariabel. Vi ved fra flere undersøgelser, at piger i mindre grad end drenge har

prøvet hash, og vi formoder, at piger er mindre villige til at tage risikoen med ekspe-

rimenter med stoffer, der betragtes som skadelige. Derfor er det nærliggende at op-

157

dele materialet efter køn, og derpå betragte om den fundne sammenhæng stadig gør

sig gældende for henholdsvis de unge kvinder og mænd. Ved en underopdeling af

materialet får man et mindre talgrundlag for de enkelte celler. Derfor vil man ofte

forenkle tabellerne ved at slå svarkategorier sammen. I dette eksempel er det hen-

sigtsmæssigt at lægge svarene ’ikke særlig skadelig’ og ’slet ikke skadelig’ sammen.

Vi giver den samlede svarkategori betegnelsen ’ikke skadelig’. Vi opnår derved to

tabeller, der svarer til den ovenfor anførte:

Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadelighe-den; underopdelt på køn; unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot? Procentfordeling.

Hvor skadelig er hash eller pot? Total

Køn meget skadelig noget skadelig ikke skadelig

nej, aldrig 90,7% 74,9% 42,5% 68,7% Har du prøvet at tage hash eller pot?

ja 9,3% 25,1% 57,5% 31,3%

kvinde

Total 100,0% n=129

100,0% n=383

100,0% n=200

100,0% n=712

nej, aldrig 94,3% 68,4% 29,8% 54,5% Har du prøvet at tage hash eller pot?

ja 5,7% 31,6% 70,2% 45,5%

mand

Total 100,0% n=105

100,0% n=307

100,0% n=342

100,0% n=754

Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000

Når man foretager en sådan underopdeling af tabellen på kønskategorier, siger

man, at sammenhængen ’kontrolleres for køn’. Der består en klar sammenhæng mel-

lem opfattelsen af hash’ skadelighed og tilbøjeligheden til at prøve stoffet for begge

køn. Men tabellen viser, at der er visse forskelle mellem de unge mænd og kvinder.

Denne forskel kommer især til udtryk hos de, der ikke mener, at hash er skadelig.

Blandt de unge kvinder, der ikke mener, at hash er farlig, har lidt over halvdelen

prøvet stoffet; den tilsvarende andel er betydeligt større blandt de unge mænd. Selv-

158

om nogle af de unge kvinder således opfatter stoffet som mindre farligt, er de mere

tilbageholdende end mændene med at eksperimentere med det.

Da dette er resultat af en stikprøveundersøgelse, kan tilfældigheder spille ind.

Hvis samvariationen ikke er helt klar, foretager man et statistisk test. Det kan be-

svare, om samvariationen er så klar, at den ikke kan skyldes tilfældige fejl. En

egentlig indføring i testteori ligger udover formålet med denne lærebog. Vi skal nø-

jes med at opridse tankegangen bag et statistisk test. Vi kunne med udgangspunkt i

randfordelingen i tabel 3 beregne, hvordan fordelingen ville være, hvis der ikke var

nogen sammenhæng mellem de to variable. Dette kaldes ’den forventede fordeling’.

Derpå kunne vi modstille den observerede og den forventede fordeling for at se, om

de afviger klart fra hinanden. Testet sammenfatter forskellen i en talstørrelse. Ved

hjælp af statistiske tabeller kan vi finde ud af sandsynligheden for, at man i kraft af

tilfældigheder i stikprøven kan få et testresultat som dette. Hvis det er meget usand-

synligt, at den observerede samvariation kunne fremkomme ved tilfældigheder, tør

vi konkludere, at der er tale om en statistisk sikker sammenhæng.

Analysens niveau

Analysen kan bygge på oplysninger, der henviser til individer eller til kollektive

enheder. Således er mand/kvinde en oplysning om en bestemt persons køn, mens

andelen af piger på diskoteker er en oplysning om en kollektiv enhed, et diskotek.

På samme måned er oplysninger om, hvor mange genstande en ung mand har druk-

ket i løbet af en uge udtryk for den individuelle enhed, medens det gennemsnitlige

forbrug i en skoleklasse gælder den kollektive enhed. Analysens konklusioner gæl-

der kun for den enhed, der indgår som analysens grundlag. Hvis vi for eksempel har

oplysninger om det gennemsnitlige forbrug blandt unge i de rige forstadskommuner

og i mindre rige landområder, gælder oplysningerne de regionale enheder. Det kan

vise sig, at rusmiddelforbruget er langt større i de rige miljøer end i de mindre vel-

stillede. Men vi kan ikke vide, om denne sammenhæng også vil gælde for det indi-

viduelle niveau: Det kan ikke udelukkes, at der er unge fra mindre velstillede hjem i

de rige kommuner, som har det største rusmiddelforbrug der, medens det er de vel-

stillede unge i de fattigere kommuner, som har det største forbrug i deres miljø.

Konklusionerne gælder kun for den enhed, der danner grundlag for analysen.

159

160

Kapitel XI: Metodevalget

Sociologi mellem natur- og kulturvidenskab

Sociologien blev etableret som selvstændig videnskab omkring århundredskiftet.

Allerede fra begyndelsen var der uenighed om den skulle følge forbilledet fra natur-

videnskaben eller kulturvidenskabernes. Den franske sociolog, Émile Durkheim

(1858-1917), knyttede sig til den positivistiske opfattelse, at sociologien burde have

de empiriske naturvidenskaber som forbillede. Han beskrev sociologiens genstands-

område som studiet af 'sociale forhold', altså "enhver handlemåde, fastsat eller ikke,

som udøver en ydre tvang over for et individ, eller som ligefrem er generel indenfor

et givet samfund, samtidig med at det har en selvstændig eksistens, der er uafhængig

af dets individuelle manifestationer".66 Durkheim begrænser sociologiens genstand

til fænomener, der har objektiv og/eller almengyldig karakter. De ormer for naturvi-

denskab, han tænkte på, var især biologi og medicin. Sociologi bliver dermed be-

tragtet som studiet af den sociale organisme, dens udvikling og dens sygdomme.

Et helt andet metodesyn fremførte den samtidige tyske sociolog, Max Weber

(1864-1920). Han skildrede sociologi som "en videnskab, der vil nå frem til en for-

tolkende forståelse af social handling, og derved forklare dens årsag, forløb og virk-

ninger".67 "Handling" betød i denne sammenhæng et menneskeligt forhold, for så

vidt den (eller de) handlende tillægger den en subjektiv betydning. Weber siger, at

handlingen er social, når handlingens sigte og forløb inddrager andre end den (eller

de) handlendes egen indstilling. Det drejer sig med andre ord om handlinger, der

forholder sig til andre mennesker. Dermed lagde Weber op til at opfatte sociologi

som en gren af kulturvidenskaberne, der ligger i forlængelse af historien. Men me-

dens historien studerer enkeltstående begivenhedsforløb, søger sociologien at påpe-

ge regelmæssigheder i forløbene.

Durkheim prægede metodesynet for den positivistiske sociologi. Den bevægede

sig imidlertid mere i retning af fysikken, idet den forsøgte at påvise statistiske sam-

menhænge mellem sociale fænomener. Weber prægede til gengæld den ’fænomeno-

66 Se endvidere É. Durkheim: Den sociologiske metode, København 1972. Min oversættelse af afslutningen på kap. 1 afviger sprogligt fra denne.

67 M. Weber: Wirtschaft und Gesellschaft, Tübingen 1976.

161

logiske’ sociologi, som med kvalitative metoder søgte at forstå sociale handlinger

ud fra den sociale agents opfattelse af verden. Der blev efterhånden udviklet to me-

todiske retninger: På den ene side en ‘kvantitativ’, baseret på en nypositivistisk vi-

denskabsopfattelse, som indsamlede tællelige oplysninger (kvantitative data) og

analyserede dem ved hjælp af statistiske modeller. På den anden side en ‘kvalita-

tiv’, hvor forskerne dannede kvalitative oplysninger, fra interviews, personlige do-

kumenter eller feltstudier, og fortolkede dem i kvalitative analyser. Denne modsæt-

ning kan stadig genfindes i lærebøger i samfundsvidenskabelig metode. Imidlertid

har både videnskabsteorien og metodediskussionerne bevæget sig bort fra metode-

spaltningen. Der er for samfundsvidenskaberne brug for begge former for oplysnin-

ger. Derfor er spørgsmålet ikke et enten-eller, men hvordan de to former for metode

kan kombineres.

Hertil kommer spørgsmålet om samfundsvidenskabernes politiske funktion og vi-

denskabelige neutralitet. Selv om både Durkheim og Weber var meget aktive i sam-

fundsdebatten, søgte de skarpt at adskille deres politiske synspunkter og videnska-

belige analyser. Men ifølge den tredje af sociologiens store klassikere, Karl Marx,

er dette både umuligt og uholdbart. Hans ’materialistiske’ syn på verden har en vis

samklang med positivismens. Begge opfatter verden som en materiel virkelighed,

som vi først og fremmest erfarer gennem sanserne. Men der er en afgørende forskel:

Marx’ kritiske syn på samfundets magtforhold rejser en anden dagsorden for sam-

fundsvidenskaben.

Marx hævder, at ”Hvad mennesket er falder altså sammen med deres produktion,

såvel med hvad de producerer, som med hvordan de producerer.... Det er ikke be-

vidstheden, der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidsthedslivet... Der

hvor spekulationen hører op, ved det virkelige liv, begynder altså den virkelige posi-

tive videnskab – fremstillingen af menneskenes praktiske virke, af deres praktiske

udviklingsproces. Fraserne om bevidstheden hører op, virkelig viden må træde i

dens sted.”68 Marx kritiserer både idealismen og den beskuende form for materia-

lisme: ”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an

på, er at forandre den.”69

68 Fra Karl Marx: Økonomi og Filosofi, Den tyske Ideologi, Gyldendahl, København 1962 s. 99-100

69 Samme sted s. 93.

162

Dette lægger op til, at forskeren ikke blot skal forholde sig på distancen til de so-

ciale fænomener som tilskuer, beskuer eller den neutrale kommentator, men skal sø-

ge at præge samfundets udvikling, at forbedre forholdene for menneskene.

Samfundsvidenskaberne har træk fra både natur- og kulturvidenskaberne. Nogle

samfundsvidenskabelige påstande kan afprøves objektivt, som for eksempel be-

folkningsstørrelsen, antallet der stemmer på regeringen, eller pengemængden. Man-

ge spørgsmål må afgøres ved en diskurs mellem fagfolk70. Men her er det kun mu-

ligt at opnå midlertidig enighed om forskningens grundlag og resultater. Endelig

findes der spørgsmål, hvor forskerens personlige oprigtighed71 er det eneste holde-

punkt. Dette gælder blandt andet ved undersøgelser, som beror på forskerens egne

erfaringer og vurderinger. Inden for alle videnskabsgrene spiller alle tre former for

sandhedskriterier ind72 med forskellig vægt. I naturvidenskaberne har de objektive

kriterier størst vægt, medens de subjektive præger kulturvidenskaberne.

Indenfor samfundsvidenskaberne findes forskelle i de videnskabelige kriterier.

Moderne økonomi følger således et naturvidenskabeligt forbillede ved at fokusere

på kvantitative analyser af faktuelle mål – som penge og tid. Antropologerne betrag-

ter derimod deres fag som en humanistisk fortolkende disciplin, hvor den enkelte

forsker får en væsentlig betydning for resultaterne. I sociologien finder man retnin-

ger, der lægger vægten på hver af de tre kriterier. I sidste halvdel af det 20. århund-

rede forekom videnskabsteoretiske stridigheder indenfor samfundsvidenskaberne,

som for eftertiden kan minde om religionskrige. Positivismen blev svækket af indre

og ydre kritik i løbet af 1960erne. En overgang i 1970erne var den samfundsviden-

skabelige diskurs domineret af marxistisk kritik. Dette blev mod slutningen af år-

hundredet afløst af en post-moderne strømning med en række meget individualisti-

ske videnskabsopfattelser. Også disse individualistiske videnskabsopfattelser er

ramt af saglig kritik.

Der kan ikke ved begyndelsen af det 21. ved begyndelsen af det 21. århundrede

peges på et fremherskende videnskabs- og metodesyn for sociologien. Dette kan ud-

lægges negativt som udtryk for videnskabsteoretisk usikkerhed. Det kan også ud-

lægges positivt som udtryk for, at sociologien er nået frem til en erkendelse af, at 70 inter-subjektivt.

71 subjektivt.

72 det objektive, inter-subjektive og det subjektive.

163

den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk

humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samti-

dig peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på pro-

blemer ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens

forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem,

der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at

forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværks-

mæssige standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillin-

gen og de videnskabsteoretiske grundantagelser.

Metodernes fordele og begrænsninger

Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første

lægger ’behaviorister’ vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at

gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at

fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden

om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons,

der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det

andet kritiserer ’humanisterne’, at man søger at danne ’mål’ for holdninger gennem

standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanter-

nes mening med den metode. For det tredje mener ’fagkritikere’, at surveys er en

ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan

man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og

det kan kombineres med andre metoder.

Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte,

at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motive-

rende tankebaner.

Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion

mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de

samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi

forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis

spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respon-

dentens perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved

164

survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at

efterprøve klare hypoteser.

Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En stati-

stisk signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det

udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-

hed. Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk

i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert73. Fordelene ved statistiske analy-

ser er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stik-

prøven eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem,

for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at

proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet

fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens.

På tilsvarende måde er der problemer ved observationsmetoder. Forskeren får

måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være ’blinde pletter’, som

for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan fo-

rekomme en ’selektiv perception’, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men

overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere pro-

blem er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analy-

sen kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende

perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen

om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren

faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observe-

rer. Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør.

Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning.

Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort

problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere.

Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om

svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er

helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige tale-

sekvenser. Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnå-

et tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske-

73 Statistisk signifikant – det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl.

165

lig at efterprøve. Der er især ved dybdeinterviews en interviewer-effekt. Nogle for-

skere ser det som positivt. Men skeptikere kan indvende, at rapportens konklusioner

blot afspejler forskerens fordomme og evne til at frembringe74 svar hos nogle selv-

valgte informanter. Fordelene ved dybdeinterviewet består i, at man på denne måde

kan få personens syn på et emne belyst ud fra personens eget helhedsperspektiv og

med personens egen logik.

En løsning afvejningen af metodernes fordele og ulemper består i at anvende flere

metoder i kombination.75 Ved at anvende flere former for metoder kan man får op-

lysninger, der kan benyttes til at kontrollere hinanden. Således kan man for eksem-

pel kontrollere gyldigheden af spørgsmål i et spørgeskema ved at anvende dem som

led i et halv-struktureret interview. De forskellige metoder frembringer forskellige

former for oplysninger. De kan alle være relevante for problemstillingen. Derfor kan

en kombination af metoder også betyde, at oplysningerne kan supplere hinanden.

Der vil imidlertid være nogle udfordringer til kombination af flere metoder i forbin-

delse med de forudsætninger, der ligger bagved problemformuleringen. Hvis disse

forudsætninger peger på et bestemt syn på verden, på forskeren og på informanter-

ne, kan man naturligvis kun anvende de metoder, som passer sammen med forud-

sætningerne.76 Praktisk design af to studieprojekter:

Gruppe 1 Gruppe 2

Problemstilling enlige mødre som socialt margina-liserede

køn og valg af gymnasieretning: sproglig/naturvidenskabelig?

Praktiske begrænsninger Fast deadline: 3 måneder; en grup-pe på 4

Fast deadline: 3 måneder; en grup-pe på 6

Indledende planlægning og informationsøgning

Feltstudier suppleret med kvantita-tive baggrundsdata; Begynde med at notere sine fordomme. Læse te-oretisk relevant litteratur.

Spørgeskema som kan sammen-ligne mænd og kvinder; kvantitativ analyse suppleret med kvalitative data. Begynde med at notere sine hypoteser. Læse teoretisk relevant litteratur.

74 Nogle vil endda tale om, at intervieweren ’fremsuggererer’ svarene.

75 Også kaldet ’metodetriangulation’.

76 Spørgsmålet diskuteres nærmere i O. Riis: Metoder på tværs, DJØF, København 2001.

166

Anvende eksisterende oplysninger

Søge bibliografi via biblioteksda-tabaser samt på internettet; søge officielle statistikker; oprette en bibliografi med stikordsregister.

Finde officielle statistikker for valg af uddannelsesretning. Finde de officielle regler for valg af ud-dannelse. Eventuelt søge personli-ge dokumenter.

Udvælgelse Overveje om udvalget skal være ensartet eller dække over mange typer Skal man udvælge gennem en organisation eller gennem an-noncering? Hvor mange cases skal man vælge? Skal man eventuelt fokusere på et lokalområde?

Udvælgelse af nogle få skoler. Fo-retage stikprøve af elever fra sko-lernes registre. Opnå adgang gen-nem skolens ledelse.

Primær data indsamling Foretage forundersøgelser ved at betragte lokalområdet og instituti-oner.

Foretage forundersøgelser ved ob-servationer og åbne interviews på skolen;

Interview-guide/spørgeskema

Designe af en semi-struktureret guide med tema-er/hovedspørgsmål; fokus på ‘marginalitet’; opliste emner; må-ske udvide guiden undervejs;

Grundigt design af struktureret spørgeskema; prøve sproget af ved pilotundersøgelse; den afhængige variable er valg af studieretning, den vigtigste uafhængige er køn. Problemstillingen lægger op til mål for kønsroller og normer i det sociale miljø.

Dataforberedel-se/analyse

Lytte til bånd; transskription; note-re vigtige citater; notere fælles te-maer og indbyrdes kontraster; danne temakoder; tværgående te-matisk kodning;

Danne en kodeplan; skimme sva-rene og randbemærkningerne igennem; fortolke tilføjelser eller uklare svar; sætte koder for dem; opbygge en datamatrice; indtaste data; beskrive fordelingen på den afhængige variabel; opstille kryds-tabeller med den uafhængige (køn); foretage kontrol for bag-grundsvariable.

167

168

Kapitel XII: Konklusion og etik

Konklusion

Konklusionen skal sammenfatte og afrunde analysens resultater. Den peger tilba-

ge på problemstillingen. Dette indebærer, at konklusionen skal pege tilbage på un-

dersøgelsens formål og dens teoretiske grundlag. Man må tage stilling til, om den

foreliggende undersøgelse har opfyldt sit formål. Man må påpege de nye informati-

oner, som analysen har føjet til den forhåndsviden, man havde inden undersøgelsen.

Problemstillingen henviser som regel til et teoretisk grundlag. Det begrunder pro-

blemstillingens nøglebegreber og hovedspørgsmål. Det bliver derfor påkrævet at

konfrontere problemstillingens teorier med undersøgelsens resultater. Dette udgør et

kompliceret problem, som selv erfarne forskere har svært ved at håndtere.

Teorien giver nogle begreber, som retter opmærksomheden på nogle bestemte

fænomener. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan

måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi afprøver i analyserne.

Hvis undersøgelsen kun bygger på en enkelt teori, er der en iboende risiko for at

benytte denne som en facitliste. I en broget verden vil man altid kunne plukke ek-

sempler ud, som synes at bekræfte teorien. Men teorien bevises ikke ved at finde

passende eksempler ud; man kan højst sige, at teorien illustreres med eksemplerne.

Teorien udsættes først for en egentlig efterprøvning, når man systematisk leder efter

eksempler, der eventuelt kan modbevise den. Denne fremgangsmåde kaldes falsifi-

kationsforsøg.

Figur 12

169

Hvis undersøgelsen er deduktivt opbygget, tager den udgangspunkt i en teoretisk

ramme og fra den udledes hypoteser, som efterprøves empirisk. Dette lægger op til,

at en bestemt hypotese enten kan bekræftes eller afkræftes. Hvis hypotesen bekræf-

tes, kan det udlægges som støtte for teorien. Men en enkelt undersøgelse kan ikke

endegyldigt bevise en universel teori. Hvis en lang række tilsvarende undersøgelser

også støtter den, kan den siges at have vundet hævd. Men det udelukker ikke, at man

før eller siden finder det empirisk resultat, der demonstrerer teoriens begrænsning.

Hvis hypotesen afkræftes af de empiriske resultater, må teorien udsættes for en kri-

tisk revision. Hvis hypotesen er central for teorien, må hele teorien i så fald forka-

stes. Konklusionen er da, at man må begynde forfra og opbygge en ny teori til be-

lysning af problemstillingen. Der er imidlertid også mulighed for, at hypotesen gæl-

der for en vis del af teorien. I så fald kan man nøjes med at indkredse og korrigere

denne del af teorien. Overvejelserne bliver lidt mere komplicerede, hvis problemstil-

lingen ikke henviser til én men til to eller flere konkurrerende teorier. Hvis dette er

tilfældet må konklusionen foretage en vurdering af, hvilken af disse teorier, der gi-

ver den mest plausible og dækkende forklaring på de fundne resultater.

Hvis en teori må forkastes, er det nærliggende at overveje alternative forklarin-

ger. Man taler om en abduktiv tilgang, når man forsøger at indkredse en plausibel

forklaring på et overraskende resultat ved at opstille en række tankeeksperimenter.

Når alle de mulige forklaringer må forkastes, bortset fra én, virker den plausibel.

Der er imidlertid ikke tale om en egentlig empirisk efterprøvning. Tankeeksperi-

mentet har ledt os på sporet af en rimelig hypotese, der må efterprøves ved en ny,

empirisk undersøgelse.

Induktive undersøgelser tager ikke udgangspunkt i en teori men i et materiale,

hvorfra man søger at udlede en teoretisk ramme. Det er hensigten at generalisere ud

fra de foreliggende data. De indsamlede data hører hjemme i en bestemt sammen-

hæng77. Men man hævder, at resultaterne også vil have gyldighed i andre sammen-

hænge. Med denne form for fremgangsmåde skal man dels begrunde, at konklusio-

nen dækker de foreliggende data, og dels generaliseringens rækkevidde og afgræns-

ning. Man skal gøre rede for, hvor langt man mener, at resultaterne gælder - i rum,

77 Kontekst.

170

tid og samfundstyper, og samtidig gøre det klart, hvornår man ikke forventer at gen-

finde resultaterne.

Undersøgelsens etiske spørgsmål

Fra problemformuleringen og fremover er man konfronteret med en række etiske

dilemmaer. De kan ikke forudses eller sættes på en formel. Hvis man på forhånd har

overvejet de etiske retningslinjer for projektet, er risikoen mindre for, at man i en

konkret situation ’falder i’. Man må overveje, om man kan forstille sig for at opnå

oplysningerne. Man må vurdere, hvor tæt på folks privatliv, man kan tillade sig at

komme. Man må tage stilling til, om det er tilladeligt at påvirke de udvalgte perso-

ner, for at studere deres reaktioner. Endelig må man spørge sig selv, om man kan

fremlægge oplysninger, der er væsentlige for konklusionerne, hvis de er opnået i

fortrolighed.

Det er ikke tilstrækkeligt, at forskeren har en redelig hensigt78. Selvom hensigten

er positiv, kan det alligevel forekomme, at konsekvenserne for de involverede in-

formanter bliver negativ. Derfor må man overveje, om det er tilstrækkeligt at følge

visse etiske principper, for eksempel dem, som de faglige organisationer har opstil-

let. Principperne har overordnet karakter, så man må overveje, hvordan de skal for-

tolkes i en konkret situation. Hensynet til informanterne er kun et blandt flere. Det

kan muligvis komme i konflikt med andre hensyn – for eksempel hensynet til op-

dragsgiverne, til forskermiljøet, til offentligheden og hele samfundet. De abstrakte

overvejelser er nemmere end de konkrete etiske udfordringer, man kan komme ud

for. Hvis man for eksempel får fortrolige oplysninger i et feltstudie om kriminelle

handlinger, skal man holde tæt eller gå videre med dem til myndighederne? Hele

projektet kan falde til jorden, hvis man går videre til politiet med oplysningerne.

Man må samtidig overveje, om de kritiske oplysninger bare er ’plantet’ som en prø-

ve på ens tillid.

De mest fundamentale etiske spørgsmål handler om ærlighed. Det burde være

overflødigt at nævne disse spørgsmål. Man må som forsker ikke opfinde data eller

omforme sine data, så de passer på den teori, projektet støtter sig til. Man må ikke

kassere data, som modsiger ens teoretiske konklusioner. De statistiske eller kvalita-

tive analysemetoder skal følge projektets forudsætninger, og man må ikke fuske

78 Etikere taler om ‘et godt sindelag’.

171

med metoderne, så man opnår de ønskede resultater. Hvis man bruger andre forske-

res materialer, analyser eller ideer, bør man nævne dem. Man skal citere sine kilder

loyalt. Dette gælder ikke mindst de kilder, som man vil kritisere.

Projektets faser rummer særlige etiske udfordringer. Der er etiske spørgsmål i

forbindelse med undersøgelsens design. Det kan for eksempel gælde, om projektet

er finansieret af en opdragsgiver, som en offentlig myndighed eller et privat firma.

Der kan være bindinger fra opdragsgiveren, som man ikke finder acceptable. Der

kan for eksempel være visse emner, som en ‘opdragsgiver’ ikke ønsker, at man tager

op eller bestemte formuleringer af spørgsmålene, som opdragsgiveren insisterer på.

Man må ved designet forberede sig på, hvordan man må forholde sig, hvis projektet

skulle munde ud i komplikationer eller ubehagelige konklusioner. Projektets resulta-

ter kan muligvis blive fortolket på andre måder end ens egen, og de kan bruges eller

misbruges til politiske tiltag, som man er dybt uenig i. Denne risiko må man overve-

je allerede i forbindelse med designet. Man må overveje, om man kan tillade sig at

manipulere med informanterne i en kvasi-eksperimentel form, om man kan tillade

sig at observere skjult, uden at redegøre for hensigten, og lignende. Man må overve-

je, hvor langt man skal informere informanterne om undersøgelsens hensigt. Man

må også overveje, hvordan man må forholde sig, hvis informanterne kun vil give

adgang under bestemte betingelser. Disse betingelser kan være ensbetydende med,

at informanterne kræver ret til at censurere rapporten. Men i så fald er der ikke læn-

gere tale om en uafhængig undersøgelse. Man må samtidig overveje, om man skal

sikre samtykke fra alle informanterne eller kun fra visse ledere og nøglepersoner.

Man må overveje, om informanterne skal sikres fuld anonymitet. Hvis der er tale om

et feltstudie i et afgrænset miljø, vil de kunne genkendes af alle, der har et vist

kendskab til miljøet, selvom man forsøger at sløre identiteterne ved at ændre navne-

ne. Fastholder informanternes anonymitet og slører man deres identitet, vil det inde-

bære, at oplysningerne ikke kan efterkontrolleres.

Ved dataindsamlingen melder der sig tilsvarende etiske problemer. Man skal igen

overveje, hvor meget man skal fortælle om undersøgelsens hensigt. I mange feltar-

bejder vil forskeren blive spurgt direkte om egne holdninger. I mange tilfælde kan

man ikke opnå tillid, med mindre man træder frem som person. Det rummer et di-

lemma, for hvor meget skal man fortælle, og hvordan vil ens egne synspunkter præ-

ge informanternes? Ved surveys skal man overveje, hvordan man kan udforme et

172

følgebrev, som forklarer om undersøgelsens problemstilling uden at afsløre dens

hypoteser. Ved et åbent feltarbejde må man overveje, om man skal notere åbent, og

om informanterne må læse noterne. Vælger man at lade informanterne læse noterne,

er der risiko for, at man må udelade visse observationer, som kan være kontroversi-

elle. I et feltarbejde må man nøje overveje, hvor tæt man kan komme på informan-

terne. Man må for eksempel overveje, om det kan forsvares at få et tæt kammerat-

skab eller endda et kæresteforhold til en informant. I mange feltsituationer får man

fortrolige oplysninger ‘udenfor citat’. De kan være meget væsentlige for at forstå

forholdene. Man må imidlertid overveje, om man for det første overhovedet vil

modtage sådanne oplysninger, for det andet, om man vil notere dem, og for det tred-

je om man vil bruge dem i analysen, og for det fjerde om man vil citere dem i rap-

porten. Især i forbindelse med et feltarbejde må man overveje, hvordan man på en

passende måde kan trække sig ud af feltet, og de menneskelige relationer, der er

skabt i det.

De etiske dilemmaer stopper ikke med dataindsamlingen. Også ved analysen og

rapportskrivningen dukker de op. I analysen må man selvkritisk vurdere, om analy-

sen styres af ens fordomme. I rapporten må man overveje at beskytte informanternes

identitet. Nogle af oplysningerne kan virke pinlige for informanterne eller deres be-

kendtskabskreds. I så fald må man afveje, om man først og fremmest skal tage hen-

syn til informanternes selvrespekt, eller om hensynet til fremstillingen af sagen gør

det nødvendigt at lægge oplysningerne frem. Man må overveje, om informanterne

skal have lejlighed til at læse rapporten og eventuelt komme med indsigelser og ret-

telsesforslag. Man må overveje, hvordan ens noter fra undersøgelsen kan opbevares,

så man kan sikre dem og give andre forskere adgang til dem. Dette indebærer også

overvejelser om, hvem der kan få adgang til materialet og under hvilke betingelser.

Rapporten kan få samfundsmæssige konsekvenser. Det er muligt, at medierne vil

gengive udpluk i mere eller mindre korrekt form. Måske vil visse politikere benytte

rapporten som anledning til at drøfte ændringer i love eller i administration. Rappor-

ten kan muligvis benyttes som begrundelse for en politik, man ikke er enig i. Dette

indebærer, at man ved skrivningen af rapporten må overveje, hvordan den eventuelt

kan bruges eller misbruges. Efter offentliggørelsen må man tage stilling til, om man

vil inddrages i en offentlig polemik eller en politisk debat. Dette indebærer også at

tage et ansvar for den udvikling, der kan ske, hvis man udlader at gå ind i debatten.

173

Et vist holdepunkt kan man finde i de etiske kodekser, som efterhånden er udvik-

let i mange samfundsvidenskaber. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd

har formuleret nogle generelle retningslinjer:

“Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne” har

følgende hovedpunkter:

1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er forene-

ligt med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om af-

hængighedsforhold af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i

strid med faglige og etiske principper.

2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen

såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som

til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater.

Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke

andres privatliv.

3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed

for forskning ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som mulig-

gør identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplys-

ninger til forskningsarbejdet.

4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddra-

ges i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig.

5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for of-

fentligheden samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige viden-

skabelige principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger.

De er udtrykt i generelle vendinger, og deres principper kan måske opfattes som

almindelig, sund fornuft. Men der er naturligvis gode grunde til, at det har været

nødvendigt at formulere dem officielt. Samtidig udgør de et godt udgangspunkt for

ens egne overvejelser om, hvor vidt de forskellige dispositioner i løbet af ens pro-

jekt er etisk forsvarlige. Retningslinjerne fra SSF dækker alle samfundsvidenska-

berne i Danmark, og fokuserer ikke specielt på de etiske problemer, man kan kom-

me ud for i et sociologisk projekt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at se nær-

174

mere på de etiske retningslinjer, som er udformet af internationale fagorganisatio-

ner, som ISA.

Uddrag af det faglige kodeks for International Sociological Association:

2.3. Data gathering

2.3.1. As scientists, sociologists should disclose the methods by which they pro-

ceed as well as the general sources of their data.

2.3.2. The security, anonymity and privacy of research subjects and informants

should be respected rigorously, in both quantitative and qualitative research. The

sources of personal information obtained by researchers should be kept confiden-

tial, unless the informants have asked or agreed to be cited. Should informants be

easily identifiable, researchers should remind them explicitly of the consequences

that may follow from the publication of the research data and outcomes. Payment

of informants, though acceptable in principle, should be discouraged as far as pos-

sible and subject to explicit conditions, with special regard to the reliability of the

information provided.

2.3.3. Sociologists who are being given access to records are expected to respect

the privacy conditions under which the data were collected. They can, however,

make use of data gathered in historical archives, both private and public, un-

der the legal conditions laid down in the country concerned and usually accep-

ted by the international scientific community, and subject to the rules of the

archive.

2.3.4. The consent of research subjects and informants should be obtained in

advance. Covert research should be avoided in principle, unless it is the only

method by which information can be gathered, and/or when access to the usual

sources of information is obstructed by those in power.

3. Publication and communication of data

3.1. Data gathered in sociological research activities and research work constitu-

te the intellectual property of the researchers, who are in principle also entitled to

copyright. Should copy right be vested in a sponsor or in an employer, researchers

should be entitled to fair compensation.

175

3.2. In principle, researchers have a right to submit their work for publication,

or to publish it at their own expense.

3.3. Researchers have the right to ensure that their results be not manipulated or

taken out of context by sponsors.

3.4. The contribution of scholars, sponsors, technicians or other collaborators

who have made a substantial contribution in carrying out a research project should

be acknowledged explicitly in any subsequent publication.

3.5. Databases should not be regarded as being in the public domain, until the

researchers who have assembled them have specified the sources of their data and

the methods by which they were constructed. Information about sources and

methods should be made available

within reasonable time. Interim data sets should be available for inspection of

their accuracy by other scholars �79.

3.6. Once published, information about a research project should be considered

to be part of the common knowledge and background of the scientific community.

Therefore, it is open to comments and criticism to which researchers should be al-

lowed to react.

75 Statement adopted by the ISA Executive Council in its Colima Meeting, 26-27 November

1996.

176

Hvor kan vi finde mere litteratur?

Bailey, K.: Methods of Social Research. Free Press, New York 1994.

Lærebog, som på mange punkter supplerer denne bog; blandt andet med afsnit om et-

nometodik og simulationsteknik.

Cozby, P.C.: Methods in Behavioral Research. McGraw-Hill, Boston 2003.

Indføring i adfærdsanalyser med udgangspunkt i eksperimentel metode og kvantitativ

analyse.

De Vaus, D.: Surveys in Social Research. Routledge, London 2002.

Videregående, meget brugbar lærebog om survey-metoder.

De Vaus, D.: Research Design in Social Research, Sage, London 2001.

Videregående oversigt over undersøgelsesdesigns.

Frankfort-Nachmias, C. & Nachmias, D.: Research Methods in the Social Sciences.

Arnold, London 1992.

Omfattende videregående lærebog med hovedvægt på kvantitative metoder.

Gilje, N. & Grimen, H.: Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i sam-

fundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Reitzel, København 2003.

En meget anvendt indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori.

Hansen, E. J. og B. H. Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantita-

tive metode. Reitzel, København 2000.

Indføring i kvantitative metoder på et forståeligt dansk., som udbygger fremstillingen i

denne bog.

Hellevik, O.: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Universitetsforlaget, Os-

lo 1999.

Bredt anlagt videregående lærebog, som er meget anvendt i Norge og Danmark.

177

Jacobsen. M.H. & Kristiansen, S.: Farligt feltarbejde - etik og etnografi i sociologien.

Aalborg Universitetesforlag, Aalborg 2001.

Diskussion af forskningsetik med særlig vægt på feltarbejde.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation. Introduktion til en forsk-

ningsmetodik. Reitzel, København 1999.

Videregående indføring i observationsmetoder, især med henblik på fænomenologiske

studier.

Kvale, S.: Det kvalitative forskningsinterview. Reitzel, København 1997.

Meget udbredt videregående fremstilling af kvalitative interviews, især med henblik på

samtaler om livsforløb. Bogen kan læses hurtigt, men den bør læses med omhu og ef-

tertanke.

McQueen, R. & Knussen. C.: Research Methods for Social Science, Prentice Hall.

Harlow 2002.

Klart opbygget lærebog, der supplerer denne bog på flere punkter. Lægger navnlig

vægt på kvantitative metoder.

Moore, D.S.: Statistics; Concepts and Controversies, Freeman & Co., New York 2001.

Indføring i statistiske begreber, som også er forståelig for ikke-matematikere.

Neumann, W. L.L Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches.

Allyn & Bacon, Boston 1997.

Bredt anlagt videregående lærebog, som udbygger denne bog på mange punkter, og

som giver holdepunkter for læserens hukommelse.

Nielsen, P.: Produktion af viden - en praktisk metodebog, Teknisk Forlag, København

1998.

En kort introduktion med vægt på kvantitative metoder.

Olsen, H: Tallenes talende tavshed. Socialforskningsinstituttet, København 1995.

En kritisk gennemgang af fejlkilder ved surveyundersøgelser.

178

Pole, C. & R. Lampard: Practical Social Investigation. Qualitative and Quantitative

Methods in Social Research. Prentice Hall, Harlow, 2002.

Bredt anlagt videregående lærebog, som bygger på samme ideer som denne, men som

går et skridt videre - især med hensyn til kvantitative og kvalitative analyser.

Redder, K.W., Siune, K., & Thonsgaard, O.: Introduktion til sociologisk metode.

Munksgaard, 1970.

Ældre lærebog, som klart fremlægger kvantitative metoder på positivistisk grundlag.

Repstad, P.: Mellom nærhet og distance. Universitetsforlaget, Oslo 1993.

Kort, letlæst introduktion til kvalitativ metode.

Riis, O.: Metoder på tværs. DJØF, København 2001.

Videregående drøftelse af muligheder for at kombinere kvalitative og kvantitative me-

toder.

Riis, O.: Metoder og teorier i religionssociologien. Aarhus Universitetsforlag, Århus

1986.

Kort oversigt over samfundsvidenskabelige metoder, med religion som eksempel.

Ringdal, K.: Enhet og mangfold. Fagbokforlaget, Bergen 2001.

Bredt anlagt videregående lærebog med vægt på kvantitative metoder.

Sayer, A.: Methods in Social Science. Routledge, London 1984.

Diskussion af metodespørgsmål ud fra en kritisk realistisk videnskabsteori.

Strauss, A. & Corbin, J.: Basics of Qualitative Research, Sage, London 1998.

Gennemgang af den systematiske kvalitative metode, som kaldes ‘grounded theory’.