AARHUS UNIVERSITET · Side 2 af 2 AARHUS UNIVERSITET 4. Dagsordenens indhold Dagsordenen for ordinære møder skal indeholde følgende faste punkter: 1. Godkendelse af dagsorden

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

For Faculty of Science and

Technology

AU HR Organisationsudvikling og

Arbejdsmiljø

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Tlf .: 87155000

Dato: 30.08.2012

Ref: Karin Rosengaard

Pedersen, AU HR

Side 1/1

AARHUS UNIVERSITET

Møde den: 30.08.2012 kl. 10-12

Bygning 1431 Lokale 021-023

ST FAMU

Deltagere:

Ledelsesrep.: Brian Bech Nielsen, Ib Johansen, Morten Dam Rasmussen, sup-

pleant for Stefan Gerhard Jansen: Steen Solvang Jensen, Charlotte Rasmussen

Medarbejderrep.: Lene Bongaarts, Ulla Birk Henriksen, Marlene Venø Skjær-

bæk, Dorethe Weysmann Jensen, Mona Lillelund Hansen, Ove Edlefsen, Palle

Jørgensen

Referent: Karin Rosengaard Pedersen

Afbud fra: Stefan Gerhard Jansen

DAGSORDEN

Dagsorden

1. Velkommen til FAMU (mundtlig) (10 min.)

2. Forretningsorden for ST FAMU (bilag) (10 min.)

3. Oversigt over AMO (Arbejdsmiljøorganisationen) og arbejdsmiljøkurser

(bilag) (10 min.)

4. Processen for fysisk APV (bilag) (20 min.)

5. Pause (5 min.)

6. Processen for psykisk APV (bilag) (20 min.)

7. Kemikalieregistrering, APB, kemikaliesystem på AU (bilag) (10 min.)

8. Meddelelser (bilag) (15 min.)

9. Kommende møder (bilag) (5 min.)

10. Eventuelt (5 min.)

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Side 1 af 1

Dato: 30.08.2012 Sagsnr.: Funktionsleder: Sagsbehandler:

Karin Rosengaard Pedersen, AU HR

Indstilling til Dekanatet

Overskrift:

Punkt 2 Forretningsorden for ST FAMU

Sagsfremstilling:

Arbejdsmiljøorganisationen i AU er på plads og de forskellige hovedområder

har hver sit FAMU. For at rammerne for de enkelte

hovedområdearbejdsmiljøudvalg, FAMU/ AAMU, er sammenlignelige har

Arbejdsmiljøenheden i AU HR lavet et forslag til udkast til forretningsorden

for FAMU/AAMU, der kan bruges. Dette udkast er tilrettet ST FAMU og ligger

som bilag 2 til dagsordenpunktet.

Indstilling:

Det indstilles at forslaget til forretningsordenen gennemgås, evt. tilrettes og godkendes.

Hvordan skal beslutningen kommunikeres ud?

Beslutning:

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet


Technology


Arbejdsmiljø


4000 Roskilde

Tlf .: 87155000

ST FAMU

Dato: 23.08.2012


Pedersen, AU HR

Side 1/2

AARHUS UNIVERSITET

Modtager(e): Fakultetsarbejdsmiljøudvalget, FAMU i

Faculty of Science and Technology, ST.

Bilag 2

NOTAT

Angående: UDKAST til: Forretningsorden for ST FAMU

(Facultetsarbejdsmiljøudvalg i Science and Technology)

1. Afgrænsning af ST FAMU opgaver

FAMU varetager den overordnede koordinering og planlægning af arbejds-

miljøarbejdet og sundhed på ST.

2. Antal medlemmer og principper for sammensætning

Udvalget består foruden formanden af 7 medarbejderrepræsentanter valgt af

og blandt medarbejderrepræsentanterne i de 13 LAMU i ST og 4 lederrepræ-

sentanter som udpeges blandt lederrepræsentanterne i de 13 LAMU i ST efter

medarbejderrepræsentantvalget er udført. Såfremt en institutleder har udde-

legeret sin repræsentation i FAMU, skal det sikres, at der samtidig er uddele-

geret de rette beføjelser til at handle på arbejdsmiljømæssige udfordringer.

FAMU’s arbejdslederrepræsentanter udpeges af dekanen.

Udvalgets formand er dekanen, mens medarbejderrepræsentanterne vælger

en næstformand iblandt sig.

3. Møder

ST FAMU mødes 2-4 gange om året. Der indkaldes endvidere til møde, hvis

mindst to medlemmer i forening fremsætter begrundet anmodning herom.

Møderne ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.

Ordinære møder indkaldes med dagsorden samt relevante bilag, der som ho-

vedregel udsendes mindst en uge før mødets afholdelse. Næstformanden og

formanden udarbejder udkast til dagsorden sammen med en HR-konsulent

fra AU HR, Arbejdsmiljøenheden.

Side 2 af 2

AARHUS UNIVERSITET

4. Dagsordenens indhold

Dagsordenen for ordinære møder skal indeholde følgende faste punkter:

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af seneste møde 3. Opfølgning på løbende sager og gensidig orientering 4. Eventuelt

Desuden skal dagsordenen sikre, at FAMU bliver informeret om forhold af

betydning for ansatte på følgende områder:

Væsentlige generelle arbejdsmiljømæssige ændringer Større bygningsmæssige arbejder

5. Referat og information

En HR konsulent fra Arbejdsmiljøenheden, AU HR, deltager på møderne som

særlig sagkyndig, og konsulenten sekretariatsbetjener udvalget i samarbejde

med dekansekretariatet for ST.

HR konsulenten udarbejder et mødereferat som forhåndsgodkendes af for-

manden.

Referatet udsendes elektronisk til medlemmerne senest 2 uger efter mødets

afholdelse med en frist for indsigelse på én uge.

Evt. indsigelser meddeles HR konsulenten elektronisk. Når fristen er udløbet,

og der ikke er indkommet nogen bemærkninger er referatet godkendt.

Eventuelle indsigelser drøftes med formanden, hvorpå det ændrede referat

udsendes efter samme procedure. Såfremt det reviderede referat ikke god-

kendes af alle medlemmer, behandles spørgsmålet på det førstkommende

møde i ST FAMU.

HR konsulenten sørger for at lægge godkendte mødereferater på fakultetets

hjemmeside.

Godkendt af ST FAMU den XX.XX.2012


Side 1 af 2




Overskrift:

Punkt 3 Oversigt over Arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljøkurser

Sagsfremstilling:

Arbejdsmiljøorganisationen:

Arbejdsmiljøorganisationen i AU er på plads og oversigten over arbejdsmiljøgrupperne,

AMG-erne, de lokale arbejdsmiljøgrupper, LAMU-erne, og

hovedområdearbejdsmiljøudvalgene, FAMU/AAMU kan findes på hjemmesiden

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoe

paaau/organisation/

Bilag 3a viser en oversigt over AU’s AMO og bilag 3b er et flerfanet excelark med hele ST’s

AMO.

Arbejdsmiljøkurser:

Alle medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe skal have den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse. Har medlemmerne en arbejdsmiljøuddannelse fra d. 01/04-1991

eller nyere behøver de ikke en ny uddannelse.

Bilag 3c viser en oversigt over de registreringer vi har pt. for datoerne af medlemmernes

lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. – Da den er mangelfuld, er der brug for at få opdateret

listen, så det er synligt, hvem der mangler at komme på kursus.

Foreslået procedure:

Karin skriver til LAMUERNE og beder dem om at melde tilbage med opdatering af listen samt indmelde hvilke personer, som skal på kursus, og om de er tilmeldt et kursus. AU HR henviser til de udbud af AU arbejdsmiljøkurser, der ligger her i efteråret: Kursus A: d. 24., 25. sept. og 4. okt. Kursus B: d. 22., 23. okt. og 14. nov. Se http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/om/uddannelse/ FAMU orienteres om status på næste møde.

Indstilling:

FAMU tager orienteringen til efterretning og FAMU tilslutter sig den foreslåede procedure.

Hvordan

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoepaaau/organisation/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoepaaau/organisation/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/om/uddannelse/


Side 2 af 2

skal beslutningen kommunikeres ud?

Beslutning:

Arbejdsmiljøorganisationen på AU 2012, bilag 3a

Hovedarbejdsmiljøudvalget på Aarhus Universitet

AU HR – Organisationsudvikling

og Arbejdsmiljø (stabsfunktion)

Arts

1 fakultets-samarbejds- og

arbejds-miljøudvalg

samt

3 + 1 institut-arbejdsmiljøudv.

11 arbejds-miljøgrupper

Health

1 fakultets-arbejds-

miljøudvalg

samt

5 institut-arbejdsmiljø-

udvalg

AU Administration

1 centralt arbejds-

miljøudvalg

samt

3 lokale arbejdsmiljøudv.

5 arbejds-

miljøgrupper 25 arbejds-



miljøgrupper

Hovedarbejdsmiljøudvalg ved Aarhus Universitet

Koordinere AU’s arbejdsmiljøindsats

Arbejdsmiljøpolitik

Det strategiske fokus

Fakultetsarb.miljøudvalg og institutarbejdsmiljøudvalg

Planlægge, organisere og overvåge arbejdsmiljøarbejdet på eget hovedområde

2 + 2 + formand

Arbejdsmiljøgrupper bestående af arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant

Udføre dagligt arbejde vedrørende arbejdsmiljø

Udarbejde handlingsplaner og sikre opfølgning

AU HR –

Organisationsudvikling

og Arbejdsmiljø

Varetagelse af en række opgaver relateret til fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Hovedarbejdsmiljøudvalg En formand, fem ledelsesrepræsentanter,

fem arbejdsmiljørepræsentanter, en studenterrepræsentant.

Fakultetsarbejdsmiljøudvalg og institut- og center arbejdsmiljøudvalg

(antal medlemmer aftales lokalt)

Arbejdsmiljøgrupper En arbejdsleder og en

arbejdsmiljørepræsentant i hver arbejdsmiljøgruppe

Ansvar og opgaver for

arbejdsmiljøorganisationen

Science and Technology


miljøudvalg

samt

13 institut-arbejdsmiljø-

udvalg

Business and Social Sciences


miljøudvalg

samt

5 institut-arbejdsmiljøudv.

Bilag 3bBilag 3b ST_AMO_2012_rev FAMU ST

FAMU Formand Ledelsesrep. Medarbejderrep. E-mail ledelsesrep. Email medarbejderrep.

ST

Brian Bech Nielsen [email protected]

Ib Johansen Lene Bongaarts [email protected] [email protected]

Morten Dam Ulla Birk Henriksen [email protected] [email protected]

Stefan Gerhard Jansen Marlene Venø Skjærbæk [email protected] [email protected]

Charlotte Rasmussen Dorete Weysmann Jensen [email protected] [email protected]

Mona Lillelund Hansen [email protected]

Ove Edlefsen [email protected]

Palle Jørgensen [email protected]

mailto:[email protected]












Bilag 3b ST_AMO_2012_rev LAMU ST

LAMU Institut Formand Ledelsesrep. Medarbejderrep. E-mail ledelsesrep. E-mail medarbejderrep.

ST

Agroøkologi Steen Lykke Nielsen [email protected]

Erik Steen Kristensen Bende Astrup [email protected] [email protected]

Jørgen Eriksen Jytte Christensen [email protected] [email protected]

Karen Henriksen Kirsten Heinrichson [email protected] [email protected]

Palle Jørgensen [email protected]

Verner Lindberg [email protected]

David Croft [email protected]

Ove Edlefsen [email protected]

Bioscience Bo Riemann [email protected]

John Jensen Marlene Venø Skjærbæk [email protected] [email protected]

Poul Nygaard Andersen Stefan Pihl [email protected] [email protected]

Jørgen Bundgaard Lone Ottosen [email protected] [email protected]

Dorete W. Jensen Lars Holst Hansen [email protected] [email protected]

Datalogi Kurt Jensen [email protected]

Gudmund Fransen Else Magård [email protected] [email protected]

Olav Wedege Bertelsen Ann Eg Mølhave [email protected] [email protected]

Ellen Noer Freddy Bugge Christiansen [email protected] [email protected]

Søren Poulsen (s) Marianne Graves Petersen (s) [email protected] [email protected]

Fødevarer Michelle Williams [email protected]

Jette Feveile Young Finn Kristensen [email protected] ukendt

Mona Lillelund Hansen [email protected]

Jens Askov Jensen [email protected]

Tina Dahl Møllegaard [email protected]

Geoscience Søren Bom Nielsen [email protected]

Charlotte Rasmussen Birte Eriksen [email protected] [email protected]

Per L. Trinhammer Kirsten Rosendal [email protected] [email protected]

Husdyrvidenskab Knud Erik Bach Knudsen [email protected]

Henrik Callesen Kasper B. Poulsen [email protected] [email protected]

Charlotte Lauridsen Torben Larsen [email protected] [email protected]

Jan Tind Sørensen Carsten Kjærulff Christensen [email protected] [email protected]

Gorm Veggerby Jørgen Nielsen [email protected] [email protected]

Ingeniørvidenskab Morten Dam Rasmussen [email protected]

Jens Vinge Nygaard Mogens Møller Hansen [email protected] [email protected]

Jens Kargaard Madsen Flemming Lund Sørensen ukendt [email protected]

Kemi Ib Johannsen [email protected]

Peter Hald Jens Christian Korndrup [email protected] [email protected]

Jørgen Skibsted Joan Kai Christensen [email protected] [email protected]

Henrik Helligsø Jensen Bente Olsen [email protected] [email protected]

Annette Lind Petersen [email protected]

Matematik Henrik Stetkær [email protected]






























































Bilag 3b ST_AMO_2012_rev LAMU ST

Holger Andreas Nielsen Lene Bongaarts [email protected] [email protected]

Fysik Poul Erik Eriksen [email protected]

Lars Andersen Folmer Lykkegaard [email protected] [email protected]

Niels Hertel René Warthoe [email protected] [email protected]

Miljøvidenskab Anne Winding [email protected]

Stefan Jansen Tina Thane [email protected] [email protected]

Steen Solvang Jensen Birgit Groth [email protected] [email protected]

Molekylærbiologi Erik Østergaard Jensen [email protected]

Hans Chr. Tøgersen Ulla Birk Henriksen [email protected] [email protected]

Bjarne Bolven Dorthe Bødker Jensen [email protected] [email protected]

Steno museum Bent Lorenzen Bent Lorenzen [email protected]

Kristian Frost [email protected]




















Bilag 3b ST_AMO_2012_rev Daglig AML

ST daglig arbejdsmiljøleder: LAMU formand:

Agroøkologi Steen Lykke Nielsen [email protected]

Agroøkologi, Kontor inkl. DCA, ICROFS Steen Lykke Nielsen [email protected]

Agroøkologi, Laboratorier, Foulum Jørgen Eriksen [email protected]

Laboratorier, Flakkebjerg Steen Lykke Nielsen [email protected]

Agroøkologi, Mark/væksthuse/værksted

/maskiner/pesticiderKaren Eberhardt Henriksen [email protected]

Bioscience Bo Riemann [email protected]

Bioscience, Silkeborg Marianne Sletting [email protected]

Bioscience, Kalø Lars Haugaard [email protected]

Bioscience, Roskilde Stilling ledig

Bioscience, Aarhus Ingen

Datalogi Olav Wedege Bertelsen [email protected] Kurt Jensen [email protected]

Fødevarer Ingen Michelle Williams [email protected]

Geoscience Ingen Søren Bom Nielsen [email protected]

Husdyrvidenskab ingen Knud Erik Bach Knudsen [email protected]

Ingeniørvidenskab Ingen Morten Dam Rasmussen [email protected]

Kemi Peter Hald [email protected] Ib Johannsen [email protected]

Matematik Holger Andreas Nielsen [email protected] Henrik Stetkær [email protected]

Fysik Poul Erik H. Eriksen [email protected] Poul Erik Hessellund Eriksen [email protected]

Miljøvidenskab Stilling ledig Anne Winding [email protected]

Molekylærbiologi

og GenetikErik Østergaard Jensen [email protected]

Molekylærbiologi og Genetik, Biokæden Bjarne Juul Bonven [email protected]

Molekylærbiologi og Genetik, Forskerparken Hans Christian Thøgersen [email protected]

Molekylærbiologi og Genetik, MGB's

undervisningslaboratorierMagdalena Pyrz [email protected]

Steno museum Bent Lorenzen [email protected]

Steno museum, væksthusene, Ole Rømer

MuseumBent Lorenzen [email protected]



























Bilag 3b ST_AMO_2012_rev AMG

Arbejdsmiljøgrupper

ST

Antal

AMG

ANIS2 FYS/IMI Charlotte Lauridsen (IMI) Torben Larsen (FYS)

ANIS3 ASB, EMA, Sekretariat Jan Tind Sørensen (EMA)

Carsten Kjærulff

Christensen (ASB)

ANIS4 Faciliteter (Kvæg, mark, svin, fjerkræ, intensiv,

pels) Gorm Veggerby

Jørgen Nielsen

(kvæg)

AGRO, DCA Bende Astrup

og ICROFS Jytte Christensen

Steen Lykke Nielsen Kirsten Heinrichson

Jørgen Eriksen Palle Jørgensen

Verner Lindberg

David Croft

Ove Edlefsen

CS Medarbejdere i Nygaard bygningen Gudmund Frandsen Else Magård

CS Medarbejdere i de øvrige datalogi bygninger Olav Wedege Bertelsen Ann Eg Mølhave

CS IT laboratorier med fysiske prototyper Søren Poulsen

Marianne Graves

Petersen

iNANo …I proces…

Poul Nygaard Andersen

TAP:Else-Marie

Nielsen

Bjarne Søgaard Stefan Pihl

Institut/center Gruppe Lederrepræsentant

Medarbejder-

repræsentant

Kontor inkl. DCA, ICROFS (2 AMR) Erik Steen Kristensen 3

ANIS ANIS1 HEM, MOL, REP Henrik Callesen (REP)

Kasper B. Poulsen

(MOL) 4

Mark/væksthuse/værksted /maskiner/pesticider (3

AMR) Karen Henriksen

Laboratorie (2 AMR)

CS, BiRC og CSE BiRC og CSE Ellen Noer

Freddy Bugge

Christiansen 4

BIOS Arbejdsmiljøgruppe Kalø


Bioscience Roskilde: laboratorier og kontorer Gert Asmund Dorete W. Jensen

Bioscience Roskilde: feltarbejde Lars Holst Hansen Lars Renvald

Susanne Lildal Amsinck

Marlene Venø

Skjærbæk

John Jensen

(suppl.: Erling

Pedersen)

Kitte Gerlich

Lauridsen

Bioscience Silkeborg: kontor og EDB Søren Erik Larsen

Ane Kjeldgaard

(suppl.: Hilda N.

Jørgensen)

Doth Andersen

Annie Brandstrup

Bioscience Aarhus: Mikrobiologi og Center for

Geomikrobiologi Kjeld Ingvorsen Britta Poulsen

Lone Jytte Lund

Ottosen

Inge Buss

Anny Bang

Plantebiologi, Forsøgsmarkerne Påskehøjgaard,

Ølsted Helge Bülow Fahrudin Zec

MATH MATH Holger Andreas Nielsen Lene Bongaarts 1

Finn Kristiansen

Jens Barfod (suppl)

FOOD2 Laborant - Årslev Michelle Williams

Mona Lillelund

Hansen

FOOD3 Laborant - Foulum Jette Feveile Young Jens Askov Jensen

Tina Dahl

Møllegaard

ENVS og DCE ENVS1 Tørre sektioner, sekretariat Steen Solvang

Mette Hjorth

Mikkelsen 4

Bioscience Silkeborg: laboratorier og feltarbejder

Bioscience Aarhus: Plantebiologi, Marin Økologi (incl.

Marinbiologisk Feltstation, Rønbjerg samt

forskningsskibet ”Tyra”, Zoofysiologi Mark Bayley

Bioscience Aarhus: Genetik og Økologi samt

Økoinformatik og Biodiversitet Jørgen Bundgaard

FOOD4 Kontor (hele FOOD) Michelle Williams

FOOD FOOD1 Gartneri - Årslev Michelle Williams 4


1.Henrik Madsen

2.Birgit Skovsgaard

Groth

ENVS3 Feltarbejde og feltstationer Stefan Jansen Bjarne Jensen

ENVS4 Mikrobiologisk laboratorium (våd) Ulrich Gosewinkel Tina Thane

ENG ENG1 Biogas og Værksteder inkl. 8000 C Jens Vinge Nygaard

Mogens Møller

Hansen 3

ENG2 Laboratorier Henrik Møller

Flemming Lund

Sørensen

ENG3 Kontor Jens Kargaard Madsen Mette Stig Hansen

Ingeniør

skolen Århus

Administration, kontor Bente Besenbacher

Laboratorier og værksteder Torben Lund jensen

MBG1 Kontorer, værksteder

og undervisningslokaler 1120/1121 (1 AMR)

Dorthe C. Riishøj,

Ulla B. Henriksen

Rikke Jespersen

Hans Hjort,

Ane Kjeldsen

Lone H. Nielsen

MBG4 Laboratorier i bygning 1 i Forskerparken (2

AMR)

Anni Christensen,

Flemming L.

Sørensen

Sanne N. Andersen

Margit S. Rasmussen

Undervisere Jens Peder Ulfkjær

ENVS2 (2 AMR) Kemi-sektioner (våde) Christian Monies

MBG2 Laboratorier i bygning 1130 (3 AMR)

MBG Michael Bjørn 11


AMR)

MBG3 Laboratorier i bygning 1131 (3 AMR)



AMR)

Maria Vinther,

Zuzana Valnickova,

Dorthe B. Jensen

Karen Margrethe

Nielsen

Anna Marie Nielsen

Karen M. Kristensen

MBG8 Laboratorier i Pavillon 3 i Forskerparken (1

AMR) Gunhild Siboska

MBG9 Sektion for Molekylær Genetik og

Systembiologi / Foulum (1 AMR) Knud Larsen

MBG10 Center for Kvantitativ Genetik og

Genomforskning + adm. /Foulum (1 AMR) Goutam Sahana

MBG11 Flakkebjerg (1 AMR) Lis Bagnkop Holte

GEOS GEOS1 Kontor Aase Sørensen Tine Legarth Iversen 3

GEOS2 Værksteder Per L. Trinhammer Simon Ejlertsen

1.Birte Eriksen

2.Kirsten Rosendal

PHYS PHYS1 Kemikalie sikkerhed Jacques Chevallier Folmer Lyckegaard 7

PHYS2 Strålings sikkerhed Niels Hertel Klaus Grosen

PHYS3 Laser sikkerhed Michael Drewsen

Steen Brøndsted

Nielsen

PHYS4 Maskin sikkerhed Uffe Simonsen René Warthoe

PHYS5 El sikkerhed Poul Erik Eriksen Erik Søndergaard

PHYS6 Eksperimentelle fysik Helge Knudsen Hans Fynbo

PHYS7 Kontor sikkerhed Ruth Laursen Grete Flarup

CHEM Organisk kemi og kemisk biologi Henrik Helligsø Jensen

Annette Lind

Petersen 4

Bente Olsen

GEOS3 laboratorier (2 AMR) Charlotte Rasmussen


AMR)


Suppl.:Britta Lundtoft

Joan Kai Christensen

Suppl: Anne Birgitte

Johannsen

Værksted og kontor Ib Johannsen

Jens Christian

Korndrup

STENO STENO1 Væksthusene Bent Lorenzen Birthe Annamann 2

STENO2 Steno Museet Bent Lorenzen Kristian Frost

Uorganisk og analytisk kemi Peter Hald

Teoretisk og fysisk kemi incl NMR Jørgen Skibsted

Bilag 3cBilag 3c ST_AMkurser_2012_rev AM.kursus

Fra Arbejdsmiljøgruppe i ST

Ansættelsessted Fuldt navn Arbejdsmiljøkursus:

Agroøkologi Bende Astrup

Agroøkologi David Croft

Agroøkologi Erik Steen Kristensen

Agroøkologi Jytte Christensen

Agroøkologi Jørgen Eriksen

Agroøkologi Karen Henriksen

Agroøkologi Kirsten Heinrichson forår 2012

Agroøkologi Ove Edlefsen

Agroøkologi Palle Jørgensen

Agroøkologi Steen Lykke Nielsen forår 2012

Agroøkologi Verner Lindberg

Bioscience Ane Kjeldgaard

Bioscience Annie Brandstrup forår 2012

Bioscience Anny Bang

Bioscience Bjarne Søgaard

Bioscience Britta Poulsen

Bioscience Dorete W. Jensen dec.1999

Bioscience Doth Andersen

Bioscience Else-Marie Nielsen

Bioscience Fahrudin Zec forår 2012

Bioscience Gert Asmund maj.1991

Bioscience Helge Bülow forår 2012

Bioscience Inge Buss

Bioscience John Jensen

Bioscience Jørgen Bundgaard

Bioscience Kitte Gerlich Lauridsen

Bioscience Kjeld Ingvorsen

Bioscience Lars Holst Hansen

Bioscience Lars Renvald

Bioscience Lone Jytte Lund Ottosen

Bioscience Mark Bayley

Bioscience Marlene Venø Skjærbæk

Bioscience Poul Nygaard Andersen

Bioscience Stefan Pihl

Bioscience Susanne Lildal Amsinck

Bioscience Søren Erik Larsen

Datalogi Ann Eg Mølhave

Datalogi Ellen Noer

Datalogi Else Magård

Datalogi Freddy Bugge Christiansen

Datalogi Gudmund Frandsen

Datalogi Marianne Graves Petersen

Datalogi Olav Wedege Bertelsen

Datalogi Søren Poulsen

Food Finn Kristiansen

Food Jens Askov Jensen

Food Jens Barfod (suppl)


Food Jette Feveile Young forår 2012

Food Michelle Williams 7+8 nov 2011 engelsk

Food Mona Lillelund Hansen

Food Møllegaard

Food Tina Dahl

Fysik og Astronomi Erik Søndergaard 8.2.1996

Fysik og Astronomi Folmer Lyckegaard 11.8.1999

Fysik og Astronomi Grete Flarup 30.8.2005

Fysik og Astronomi Hans Fynbo

Fysik og Astronomi Helge Knudsen 19.3.2002

Fysik og Astronomi Jacques Chevallier 2.12.1999

Fysik og Astronomi Klaus Grosen

Fysik og Astronomi Michael Drewsen

Fysik og Astronomi Niels Hertel 1.1.02010

Fysik og Astronomi Poul Erik Eriksen 30.8.2005

Fysik og Astronomi René Warthoe 1.10.2010

Fysik og Astronomi Ruth Laursen 19.3.2002

Fysik og Astronomi Steen Brøndsted Nielsen

Fysik og Astronomi Uffe Simonsen

Geoscience Birte Eriksen

Geoscience Charlotte Rasmussen

Geoscience Kirsten Rosendal

Geoscience Per L. Trinhammer

Geoscience Simon Ejlertsen

Geoscience Tine Legarth Iversen

Geoscience Aase Sørensen

Hysdyrvidenskab Carsten Kjærulff Christensen (ASB)

Hysdyrvidenskab Charlotte Lauridsen (IMI)

Hysdyrvidenskab Gorm Veggerby

Hysdyrvidenskab Henrik Callesen

Hysdyrvidenskab Jan Tind Sørensen (EMA)

Hysdyrvidenskab Jørgen Nielsen (kvæg)

Hysdyrvidenskab Kasper B. Poulsen (MOL) forår 2012

Hysdyrvidenskab Torben Larsen (FYS)

Ingeniørskolen Bente Besenbacher

Ingeniørskolen Jens Peder Ulfkjær

Ingeniørskolen Torben Lund jensen

Ingeniørvidenskab Flemming Lund Sørensen

Ingeniørvidenskab Henrik Møller

Ingeniørvidenskab Jens Kargaard Madsen

Ingeniørvidenskab Jens Vinge Nygaard

Ingeniørvidenskab Mette Stig Hansen forår 2012

Ingeniørvidenskab Mogens Møller Hansen

Kemi Annette Lind Petersen forår 2012

Kemi Bente Olsen

Kemi Henrik Helligsø Jensen

Kemi Ib Johannsen

Kemi Jens Christian Korndrup

Kemi Joan Kai Christensen

Kemi Jørgen Skibsted


Kemi Peter Hald

Matematik Holger Andreas Nielsen

Matematik Lene Bongaarts

Miljøvidenskab Birgit Skovsgaard Groth mar.2008

Miljøvidenskab Bjarne Jensen

Miljøvidenskab Christian Monies dec.2004

Miljøvidenskab Henrik Madsen nov.2009

Miljøvidenskab Mette Hjorth Mikkelsen forår 2012

Miljøvidenskab Steen Solvang

Miljøvidenskab Stefan Jansen forår 2012

Miljøvidenskab Tina Thane dec.1999

Miljøvidenskab Ulrich Gosewinkel forår 2012

Molekylærbiologi Ane Kjeldsen

Molekylærbiologi Anna Marie Nielsen

Molekylærbiologi Anni Christensen

Molekylærbiologi Dorthe B. Jensen

Molekylærbiologi Dorthe C. Riishøj,

Molekylærbiologi Flemming L. Sørensen

Molekylærbiologi Goutam Sahana

Molekylærbiologi Gunhild Siboska

Molekylærbiologi Hans Hjort,

Molekylærbiologi Karen M. Kristensen

Molekylærbiologi Karen Margrethe Nielsen

Molekylærbiologi Knud Larsen

Molekylærbiologi Lis Bagnkop Holte

Molekylærbiologi Lone H. Nielsen

Molekylærbiologi Margit S. Rasmussen

Molekylærbiologi Maria Vinther

Molekylærbiologi Michael Bjørn

Molekylærbiologi Rikke Jespersen

Molekylærbiologi Sanne N. Andersen

Molekylærbiologi Ulla B. Henriksen

Molekylærbiologi Zuzana Valnickova

Steno museum Bent Lorenzen

Steno museum Birthe Annamann

Steno museum Kristian Frost forår 2012


Side 1 af 2




Overskrift:

Punkt 4 Processen for fysisk APV

Sagsfremstilling:

I april 2012 blev den elektroniske fysiske APV kortlægning sat i gang med en

spørgeskemaundersøgelse via værktøjet Surveyxact. APV-en er ikke anonym, hvilket

giver de enkelte arbejdsmiljøgrupper mulighed for at handle direkte problemløsende.

Der har været en svarprocent i ST på 65 %. Efter kortlægningen har arbejdsmiljøenheden

i maj 2012 sendt resultaterne ud til de enkelte områder (se bilag 4b for ST oversigten),

hvor handlingsplansarbejdet er helt eller delvist i gang. Handlingsplanerne udføres i

surveyxact, hvor de enkelte problemer ligger klar til at handlingsplanerne kan

udarbejdes. Brugeradgange er sendt ud. Se arbejdsmiljøsiden:

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/fysapv

2012/

Processen for den fysiske APV er som følger:

1. Kortlægning af det fysiske arbejdsmiljø er foretaget.

2. Resultater fra kortlægningen foreligger.

3. Handlingsplaner er helt eller delvist i gang.

Punkt 2, resultaterne, viser at der indenfor kategorien flere end 100 registrerede

udfordringer i ST har været mest indenfor:

Indretning

Støj

Indeklima

Ergonomi

Punkt 3, handlingsplaner, er mange steder kommet godt i gang, og der er et behov for at

beskrive, hvordan processen for handlingsplansarbejdet i ST ønskes. Et forslag til

processen er vedhæftet som bilag 4a.

Bilag 4c er tænkt som et forslag til at få et statusoverblik over, hvor mange

handlingsplaner der er på ST indenfor de forskellige kortlagte områder, som den fysiske

APV afdækker.

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/fysapv2012/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/fysapv2012/


Side 2 af 2

Forslag til proces i ST:

Forslaget til processen for fysisk APV gennemgås og såfremt ST skemaoversigten (bilag

4c) afdækker ST FAMU’s ønsker for overblik over handlingsplaner i ST, sætter Karin

Rosengaard Pedersen skemaet til opdatering hos ST’s daglige arbejdsmiljøledere og/eller

formænd for de forskellige LAMU i ST med deadline d. 1/11-2012, så det er klar til næste

ST FAMU møde.

Indstilling:

FAMU tilslutter sig forslag til proces.


Beslutning:

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet


Technology


Arbejdsmiljø


4000 Roskilde

Tlf .: 87155000

Dato: 30.08.2012


Pedersen, AU HR

Side 1/1

AARHUS UNIVERSITET

Modtager(e): ST FAMU BILAG 4a

Angående: Forslag: Processen for fysisk APV (handlingsplaner)

1. De kortlagte problemer ligger klar i Surveyxact, og der kan umiddelbart

laves handlingsplaner på de enkelte problemer.

Arbejdsmiljøgrupperne tjekker op på de kortlagte problemer, undersøger mu-

lige løsninger, løser problemer der umiddelbart kan løses og laver handlings-

planer på resten. Der hvor der er flere enkeltproblemer af samme art, kan der

med fordel skrives: ”løses i ny handlingsplan”, hvorefter der oprettes en ny

handlingsplan med de samlede problemer. De enkelte arbejdsmiljøgrupper

sørger for at handlingsplanerne er klar til LAMU med foreslåede løsninger,

deadlines og kostpris for løsninger.

2. Handlingsplanerne tages op i det lokale LAMU, hvor prioriteringerne af

de enkelte handlingsplaner foretages, økonomisættes og deadlines drøf-

tes.

De enkelte LAMU-er sørger for en handlingsplanoversigt, der dækker deres

arbejdsmiljøgruppers handlingsplaner.

LAMU kigger på handlingsplanerne og beslutter, hvordan der skal prioriteres,

så de bedst mulige arbejdsmiljøløsninger bliver valgt og prioriteret økono-

misk rigtigt.

3. FAMU ser løbende på fremdrift i LAMU-ernes handlingsplanarbejde og

løfter eventuelle fakultetsmæssige problematikker i forbindelsen med

handlingsplanerne.

FAMU kigger på en oversigt over handlingsplanerne for de enkelte LAMU og

følger udviklingen i løste handlingsplaner fra møde til møde. Der er ikke op-

stillet tidsplaner for, hvornår handlingsplanarbejdet skal være færdigt, men

FAMU sørger for at melde dette ud til LAMU-erne, når HAMU har besluttet

sig.

FAMU involveres evt. direkte i tilfælde af, at der er handlingsplaner der kun

kan løftes fakultetsmæssigt.

Bilag 4c er et forslag til oversigt over antal Fysiske APV-handlingsplaner.

Bilag 4b Resultater for fysisk APV (eks. ergonomisk, kemisk og biologisk) i Faculty of Science and Technology maj 2012.

Side 1 af 10

Science and TechnologyFilter: [Hovedområde] = [Science and Technology]

Svarstatus

FYSISKE FORHOLD nej/ja - For eksempel arbejdspladsens indretning, støj, vibrationer, belysning, indeklima


Side 2 af 10

Indretning nej/ja - For eksempel indretning, pladsforhold

Indretning

Støj nej/ja - For eksempel støj fra mennesker, dyr, apparatur, ventilation


Side 3 af 10

Støj

Vibrationer


Side 4 af 10

BELYSNING nej/ja - For eksempel dagslystilgang, belysning ved apparatur, rummets belysning

Belysning


Side 5 af 10

Indeklima nej/ja - For eksempel varme, kulde, træk, lugt, rengøring

Indeklima


Side 6 af 10

ERGONOMISKE FORHOLD nej/ja - For eksempel arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, løft

Ergonomiske problemer


Side 7 af 10

KEMISKE FORHOLD nej/ja - For eksempel sundhedsskadelige stoffer og materialer, sikkerhedsforanstaltninger, kemisk affald, brandfare

Kemiske forhold


Side 8 af 10

BIOLOGISKE FORHOLD nej/ja - For eksempel smittefarligt materiale, GMO, sikkerhedsforanstaltninger, håndtering af dyr og affald

Biologiske forhold


Side 9 af 10

ULYKKESFARER nej/ja - For eksempel i laboratorier, på værksteder, ved feltarbejde

Ulykkesfarer


Side 10 af 10

Sygefravær nej/ja - For eksempel tunge løft, allergi, eksem

Bilag 4cBilag 4c ST Fysisk APV handlingsplanoversigt 20120830_rev LAMU ST

Antal Handlingsplaner

indenfor område: Ind

retn

ing

Stø

j

Vib

rati

on

er

Be

lysn

ing

Ind

ekl

ima

Ergo

no

mi

Ke

mis

ke f

orh

old

Bio

logi

ske

fo

rho

ld

Uly

kke

sfar

er

Syge

frav

ær

An

tal i

alt

An

tal i

gan

g

An

tal l

øst

til F

AM

U

Særlige bemærkninger

Agroøkologi

LAMU formand:

Steen Lykke Nielsen

Bioscience

LAMU formand:

Bo Riemann

Datalogi

LAMU formand:

Kurt Jensen

Fødevarer

LAMU formand:

Michelle Williams

Geoscience

LAMU formand:

Søren Bom Nielsen

Husdyrvidenskab

LAMU formand:

Knud Erik Bach Knudsen

Ingeniørvidenskab

LAMU formand:

Morten Dam Rasmussen

Kemi

LAMU formand:

Ib Johannsen

Matematik

LAMU formand:

Henrik Stetkær

Fysik

LAMU formand:

Poul Erik Eriksen

Miljøvidenskab

LAMU formand:

Anne Winding

Molekylærbiologi

LAMU formand:

Erik Østergaard Jensen

Steno museum

LAMU formand:

Bent Lorenzen


Side 1 af 1




Overskrift:

Punkt 6 Processen for psykisk APV

Sagsfremstilling:

Den psykiske APV ruller ud som spørgeskema i november og allerede i

september skal medarbejderlister være udarbejdet til at sikre at alle

medarbejdere får spørgeskemaet. Den psykiske del af APV-en køres for sig

selv, da denne holdes anonym i modsætning til den fysiske del af APV-en.

Processen er beskrevet i bilag 6a og 6b.

Rapporterne kommer ud i februar hvorefter handlingsplanarbejdet kan

startes.

Da ansvaret for handlingsplanerne ligger hos ledelsen,

samarbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen, er der behov

for at finde en form, hvor dette samarbejde kan foregå. I bilag 6c er der lavet

et forslag til et kommissorium for en psykisk APV følgegruppe eller

kontaktudvalg.

Indstilling:

Forslaget (bilag 6c) til et kommissorium for en psykisk APV følgegruppe gennemgås og det indstilles at der udvælges 2 personer fra FAMU og 2 personer fra FSU til en psykisk APV følgegruppe.


Beslutning:

Bilag 6a

DEN OVERORDNEDE PROCESPLAN FOR DEN PSYKISKE APV PÅ AU 2012

Juni 2012

Høringer af udkast til koncept for dataindsamling og analyse samt spørgeskema på de fire fakulteter,

AU Administration samt i HAMU og HSU. Hovedområderne sammensætter selv høringsgruppen, men

altid under deltagelse af FSU/ASU og FAMU/AAMU’s medlemmer. CUL og AU HR deltager i

høringsmøderne

Juli 2012

AU HR rundsender procesplan til de forskellige ledelsesniveauer og opdaterer AU’s fælles

arbejdsmiljøhjemmeside.

September 2012

Verificering af medarbejderlister med inddragelse af Hovedområderne og AU Administration

Det endelige spørgeskema samt idékataloget ’Eksemplariske opfølgningsforløb for psykisk APV’

præsenteres for Universitetsledelsen, HAMU og HSU

Prøvekørsel af dataindsamling

Oktober 2012

Arbejdsmiljøenheden AU HR inviterer arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationerne til temamøde om

opfølgningen på den psykiske APV

November 2012

Dataindsamling

December 2012 – Januar 2013

Dataanalyse og rapportskrivning

Februar 2013

Afrapportering af resultater

Handlingsplansarbejde igangsættes på alle ledelsesniveauer (Gruppe, LAMU, FAMU/AAMU og HAMU)

2. eller 3. kvartal 2013

Handlingsplansarbejdet evalueres skriftligt på alle ledelsesniveauer

3. eller 4. kvartal 2013

AU HR igangsætter evaluering af projektet

Bilag 6b

Psykisk APV 2012

Info fra arbejdsmiljøhjemmesiden

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/psykapv2012/

Forberedelse af APV'en

HR Vicedirektør Louise Gade er projektejer på APV'en. Arbejdsmiljøenheden, AU HR og Center for Undervisning

og Læring (CUL), BSS arbejder sammen om at forberede hhv. den fælles APV proces og den fælles

spørgeskemaundersøgelse.

Den fælles proces og hovedområdernes særskilte opfølgning

Arbejdsmiljøenheden, AU HR iværksætter og driver den fælles del af APV processen, dvs. igangsættelse af

processen, spørgeskema, høringsmøder, afholdelse af temamøder og iværksættelse af evaluering. AU HR

leverer derudover inspirationsmateriale og værktøjer til hovedområderne for at lægge op til videndeling og

fælles standarder.

Det overordnede ansvar for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø er placeret på

hovedområdeniveau, dvs. hos dekanerne og direktøren. Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø deler ledelsen

med både arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsorganisationen på AU, jf. samarbejdsaftalen fra 2011.

Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaet vil blive rundsendt til alle mederbejder i november og vare tre-fire uger.

Resultater

Resultaterne fra undersøgelsen vil blive offentliggjort i en fælles AU rapport og en rapport for hvert

hovedområde i februar 2013.

Nyeste nyt ved. spørgeskemaet for psykisk APV 2012

August: CUL vil holde fokusgruppeinterviews for at teste den opdaterede version af spørgeskemaet

Juli: Høringsrunden har bibragt mange gode ændringsforslag, som CUL vil indarbejde i spørgeskemaet

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/psykapv2012/

Bilag 6c

Eksempel på kommissorium for psykisk APV følgegruppe/kontaktudvalg Formål Koordinering og formidling af hovedområdets proces for opfølgningen på APV resultaterne, således at alle aktører (ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen, samarbejdsorganisationen og AU HR) bliver inddraget i APV opfølgningen. Følgegruppen/kontaktudvalget holder sig orienteret om den fælles APV proces bl.a. via APV hjemmesiden og kontakt til Arbejdsmiljøenheden, AU HR.

Kommissorium

Det overordnede ansvar for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø er placeret på hovedområdeniveau, dvs. hos dekanen/direktøren. Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø deler ledelsen med både arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsorganisationen på AU, jf. samarbejdsaftalen fra 2011. På vegne af eller i samarbejde med dekanen/direktøren kan følgegruppen/kontaktudvalget sikre,

o At hovedområdet formulerer og kommunikerer sin plan for APV opfølgningsprocessen til alle aktører, udvalg og medarbejdere.

o At opfølgningsprocessen tager hånd om trivselsudfordringer og fastholder de ting, som fungerer godt på hovedområdet

o At hovedområdet danner sig et samlet overblik, eller at én fælles handlingsplan udarbejdes for hovedområdet ud fra de rapporter, som de modtager fra institutter/vicedirektørområder. Den fælles handlingsplan bør indeholde

1) de lokale udfordringer som ifølge institutter/vicedirektørområder forudsætter en løsning på hovedområdeniveau 2) de udfordringer som er eksisterende på tværs af flere institutter/vicedirektørområder og derfor med fordel kan hjælpes på hovedområdeniveau 3) de eventuelle udfordringer som ifølge APV resultaterne henhører til hovedområdeniveau.

o At der sættes en dato for, hvornår alle enheder/institutter skal have opdateret deres handlingsplan, så der kan udfærdiges en ny oversigt over hovedområdets samlede udfordringer. Af oversigten bør det fremgå, hvordan der i den mellemliggende periode er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.

Ressourcer

Formand: XXX, øvrige medlemmer: XXXX.

Mål At skabe en vedkommende og trivselsøgende APV proces

Rapportering Følgegruppen/Kontaktudvalget sikrer, at tiltag dokumenteres i hovedområdets APV handlingsplan og Årlige arbejdsmiljødrøftelse.


Side 1 af 1




Overskrift:

Punkt 7 Kemikalieregistrering, APB, kemikaliesystem på AU

Sagsfremstilling:

I ST bruges der hovedsageligt to systemer til kemikalieregistrering og APB:

Kiros og Toxido. - Der har af det tidligere koordinationsudvalg for arbejdsmiljø

været nedsat udvalg til at arbejde med at kigge på ét system til AU for

kemikalieregistrering og APB, men der foreligger ingen nuværende afklaring.

Emnet har været behandlet i HAMU d. 26/6-2012, hvor der er blevet nedsat

en gruppe til at komme med en indstilling til næste HAMU møde. Bilag fra

HAMU mødet er vedhæftet (bilag 7a, 7b). Personerne i gruppen, der er

udpeget af HAMU, er: Marianne Hokland, Ib Johansen, Karl Erik Holst, Trine

Guldager Sørensen, samt Anders Kragh Moestrup. Der forventes afholdt

møde i august/starten af september.

Der er for Toxidos vedkommende pt. en udfordring indtil beslutning fra

HAMU vedr. at Toxidos tovholder Bodil Malle Pedersen har fundet nyt

arbejde, og der således ikke er nogen tovholder pt. Der laves mange APB-er,

og der er behov for, at der er løbende support på systemet. ST har en del

personer, som er superbrugere på systemet, hvoraf nogle personer har

mange års erfaring, men der er ikke udpeget en ny tovholder/koordinator.

Indstilling:

Der indstilles til at ST’s Arbejdsmiljøorganisation mailer input til den udvalgte HAMU-gruppe, så der kan blive en klar udmelding, som kan styrke fakultetets arbejde på området med kemikalier både sikkerhedsmæssigt og arbejdsmæssigt. Der indstilles til at dekanatet udpeger en konstitueret tovholder til Toxido.


Beslutning:

Bilag 7a HAMU MØDE DEN 26. JUNI 2012

AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU-

SAGSFREMSTILLING

Emne

Fælles system til kemistyring og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger på

AU

I henhold til lovgivningen om arbejdsmiljø er AU forpligtet til at sikre, at alt arbejde med

stoffer og materialer udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette

sker bl.a. ved, at der løbende udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle farlige

stoffer og materialer, der anvendes på AU. På nuværende tidspunkt eksisterer der tre

forskellige systemer til udarbejdelse af APB’er, men der er et ønske om et fælles netbaseret

system til kemikalieregistrering og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige

stoffer og materialer på Aarhus Universitet.

Resumé

På møde i Koordinationsudvalget for Arbejdsmiljø på Aarhus Universitet d. 7. december 2010

blev det besluttet, at iværksætte en undersøgelse af muligheder for etablering af et fælles IT-

system til kemikalieregistrering samt til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger. Der har

under Koordinationsudvalget været nedsat en arbejdsgruppe, der har lavet et stort

udredningsarbejde og afholdt en række møder i 2011. Denne arbejdsgruppe har blandt andet

gennemgået flere af de mest anvendte kemisystemer i Danmark, herunder Kemibrug, Toxido

og Kiros. Arbejdsgruppen er ikke blevet enige om en fælles anbefaling. En mindre

arbejdsgruppe har fortsat arbejdet og udarbejdet rapporten, der er vedlagt i bilag 1. Af

rapporten fra januar 2012 fremgår det, at man anbefaler en løsning med samkøring af Kiros

og Toxido inden for rammerne af et ligeværdigt projektsamarbejde mellem AU (Kiros) og

Bureau Veritas (Toxido).

Tidsfrist

Det foreslås, at en arbejdsgruppe, nedsat af HAMU har udarbejdet en endelig indstilling til

fremtidigt valg af fælles system til kemistyring på AU senest 1. november 2012.

Ansvarlig

AU HR – Enheden for Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø (OA)

Indstilling

Det indstilles, at HAMU

Drøfter problemstillingen og behovet for et fælles system til kemistyring og

udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger på Aarhus Universitet.

Nedsætter en ny arbejdsgruppe med repræsentanter fra ST, HE og ADM, der

udarbejder en fælles indstilling til valg af fremtidigt system til kemistyring på Aarhus

Universitet.

Giver arbejdsgruppen et klart kommissorium

Bilag 7a HAMU MØDE DEN 26. JUNI 2012

Bilag

Bilag 1 Rapport om etablering af et fælles netbaseret system til kemikalieregistrering og

udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige stoffer og materialer på Aarhus

Universitet, januar 2012.

Bilag 7b

KEMIMALIEREGISTRERING OG

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGER

på AARHUS UNIVERSITET

Rapport om etablering af et fælles netbaseret system

til kemikalieregistrering og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger

for farlige stoffer og materialer på Aarhus Universitet

ÉT UNIVERSITET - ÉT SYSTEM - ÉT REGELSÆT

Udarbejdet på foranledning af det tidligere "Koordinationsudvalg for Sikkerhed og Arbejdsmiljø" samt

Anders Kragh Moestrup ved arbejdsmiljøenheden på Aarhus Universitet af: Erling Østergaard, Lina

Waldstrøm Asmussen, Karl Erik Holst, Mariann Loftager og Marianne Hokland

Januar 2012

FÆLLES KEMIKALIESTYRING OG APB PÅ AU

2

INDHOLD

Forord ....................................................................................................................................................................................................................... 3

Vision ........................................................................................................................................................................................................................ 3

Overordnede krav.............................................................................................................................................................................................. 3

Afgrænsning af opgaven ............................................................................................................................................................................ 4

Terminologi ........................................................................................................................................................................................................... 4

Beskrivelse af de enkelte systemer ........................................................................................................................................................ 5

Vurdering ............................................................................................................................................................................................................... 8

Samlet vurdering af de 3 systemer ....................................................................................................................................................... 11

Konklusion og anbefaling .......................................................................................................................................................................... 11

Bilag (Udkast til kemikaliepolitik for AU, maj 2011) ....................................................................................................................................... 12


3

FORORD

I henhold til Bekendtgørelse nr. 292 af 26/4-2001 med senere ændringer er enhver arbejdsgiver - og

dermed også Aarhus Universitet (AU) - forpligtet til at sikre, at arbejde med stoffer og materialer i alle led

planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Arbejdsgiveren skal således bl.a. sikre, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)

for alle farlige stoffer og materialer, der anvendes på arbejdspladsen. Disse brugsanvisninger skal holdes

ajourført, og de skal være fuldt tilgængelige for alle ansatte.

Idet en væsentlig del af de i alt mellem 30 og 40.000 stoffer og materialer, der håndteres på specielt de

såkaldt "våde fakulteter", Health Sciences og Science and Technology er klassificerede som farlige, er

disse omfattet af lovgivningen og AU er derfor som arbejdsgiver forpligtet til at sørge for, at alle berørte

medarbejdere har adgang til relevante APBer. Det er således AUs ansvar, at der udarbejdes APBer til alle

ovennævnte farlige stoffer og materialer - og disse APBer skal foreligge inden stofferne håndteres.

Bekendtgørelse nr. 292 af 26/4-2001 med senere ændringer stiller endvidere krav om kemikalieregi-

strering (fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der anvendes på arbejdspladsen), Via denne

registrering skal det være muligt at finde frem til sikkerhedsdatablade/APBer (se ordforklaring) for de

enkelte stoffer og materialer. AU har indtil videre ikke haft en fælles politik for kemikalieregistrering.

På nuværende tidspunkt eksisterer flere forskellige systemer til udarbejdelse af APBer på AU - nemlig

Kiros, Toxido og Toxido REKS. Disse 3 systemer er vidt forskelligt opbygget, har forskelligt fagligt niveau og

adgang til forskellige brugerfaciliteter, herunder kemikalieregistrering.

Koordinationsudvalget for Aarhus Universitet besluttede derfor ved mødet den 7. december 2010 at

iværksætte en undersøgelse af muligheder for etablering af et fælles netbaseret system til

kemikalieregistrering samt til udarbejdelse af APBer for Aarhus Universitet.

Udredningsarbejdet er foregået i 2011 og resultatet er resumeret i nærværende rapport.

VISION

Den optimale løsningsmodel er - efter arbejdsgruppens klare opfattelse - et system, der giver størst mulig

sikkerhed for medarbejdere og miljø på den mest ressource-økonomiske måde. Herudover anses det for

hensigtsmæssigt at stræbe efter "ét universitet - ét system - ét regelsæt".

OVERORDNEDE KRAV

Der ønskes derfor et system, der opfylder følgende krav mht.:

Kvalitet og sikkerhed

Nye sikkerhedsdatablade (grundlaget for APB) udarbejdes på baggrund af opdateret, valideret

kildemateriale, således at medarbejderne kan være sikre på, at oplysningerne om de enkelte stoffers og

materialers farlige egenskaber er helt korrekte og ajourførte.

Ved skift til et nyt system skal alle eksisterende AU sikkerhedsdatablade og dermed APBer være

tilgængelige fra dag 1 – dvs. medarbejderne skal ikke vente på, at der overføres/udarbejdes nye APBer

førend de kan fortsætte deres eksperimentelle arbejde.

Sikkerhedsdatablade skal udarbejdes og valideres centralt af fagligt kvalificeret personale hvilket sikrer

ensartede regler og informationer for alle brugere på AU. Endvidere skal ekspeditionstiden for

udarbejdelse af sikkerhedsdatablade være kort - gerne højst en uge.


4

Et nyt system skal endelig give mulighed for kemikalieregistrering, kemikaliestyring (herunder

lagerstyring) samt fri søgefunktion.

Funktionalitet og brugervenlighed

Systemet skal være let tilgængeligt for alle medarbejdere hvor som helst og når som helst. Da en del af

AUs medarbejdere i kortere eller længere perioder arbejder uden for universitetet - også uden for landets

grænser - er det vigtigt, at APB frit kan tilgås fra alle lokaliteter verden over.

Systemet skal være brugervenligt (sikrer bl.a. høj "compliance") - se i øvrigt specifikke krav formuleret i

skema 1.

AFGRÆNSNING AF OPGAVEN

Der eksisterer i dag adskillige netbaserede systemer til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade, APBer og

kemikalieregistrering. Med baggrund i visionen og de dertil knyttede overordnede funktions- og

kvalitetskrav, har vi begrænset nærværende analyse til 3 systemer:

Kemibrug

Toxido

KIROS

Rapporten giver en kort beskrivelse af hvert af de 3 systemer mht. kvalitet, funktionalitet/brugervenlighed

og andre relevante forhold efterfulgt af en samlet vurdering og konklusion.

Økonomiske vurderinger er ikke medtaget i denne rapport, da vi mener, de bør baseres på konkrete

forhandlinger mellem AU og det firma/system, der vælges.

Endelig forholder nærværende rapport sig ikke til behovet for en fælles kemikaliepolitik for AU, idet en

sådan allerede foreligger i forslag (bilag 1).

TERMINOLOGI

For at lette forståelsen af nærværende rapport angives nedenfor definitionen på de vigtigste og hyppigst

anvendte fagtermer i alfabetisk rækkefølge.

APB (arbejdspladsbrugsanvisning)

Arbejdspladsbrugsanvisning er en lovmæssig funderet instruks, der beskriver sikkerhedsmæssig forsvarlig

lokalspecifik håndtering af et stof/materiale - såvel i forhold til medarbejderne som til miljøet.

ATEX APV

Klassificering (zoneklassificering) af områder med potentiel fare for eksplosion.

Kemikaliebank

I denne rapport anvendes "kemikaliebank" for den database over registrerede kemikalier, der er fuldt

tilgængelig for alle AU medarbejdere.

Kemikaliepolitik

Et overordnet værdisæt som beskriver måden hvorpå kemikalier anvendes og senere bortskaffes på AU.

Der er i maj 2011 udarbejdet et forslag til kemikaliepolitik (bilag 1).

Kemikalieregistrering

Lovgivningen stiller krav om at alle farlige stoffer og materialer på en arbejdsplads registreres.


5

Kemikaliestyring

Registrering af alle kemikalier på AU med henblik på løbende styring af indkøb, håndtering og

bortskaffelse.

Kemisk APV

Kemisk APV er en særlig (risiko)vurdering af arbejdet med stoffer og materialer, der supplerer den

almindelige APV.

Selvvurdering

Vurdering, klassificering og faremærkning af et stofs toksikologiske-, brandfarlige-, eksplosive- og

miljømæssige egenskaber på baggrund af rådata fra opdateret, valideret kildemateriale.

Selvvurderingen er grundlaget for sikkerhedsdatablade.

Sikkerhedsdatablade

Et sikkerhedsdatablad (før i tiden benævnt leverandørbrugsanvisning) er lovmæssigt funderet og

omfatter beskrivelse af et givet stof/materiale med hensyn til såvel fysisk/kemiske-, toksikologiske-, som

miljømæssige egenskaber - og er grundlaget for udarbejdelse af en APB. I Kemibrug anvendes

"brugsanvisning" i stedet for "sikkerhedsdatablade".

Stofvurdering

I denne rapport anvendes ordet "stofvurdering" for vurdering af et enkelt stofs toksikologiske-,

brandfarlige-, eksplosive- og miljømæssige egenskaber på baggrund af eksisterende sikkerheds-

datablade og opdateret valideret kildemateriale.

Validering

Kvalitetssikring af anvendte datakilder og arbejdsmetoder på basis af internationalt godkendt og

opdateret kildemateriale.

BESKRIVELSE AF DE ENKELTE SYSTEMER

KEMIBRUG

Kemibrug er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet af et fagligt professionelt personale, har været i

brug siden 1999 og er et netbaseret system. Kemibrug anvendes af DTU, KU og SDU og er styret af en

referencegruppe bestående af 5 repræsentanter fra hver af disse partnere.


Kemibrug udarbejder sikkerhedsdatablade på grundlag af tilgængelige sikkerhedsdatablade fra

leverandører samt udvalgt kildemateriale. APBer består af Kemibrugs egne sikkerhedsdatablade med

tilføjelse af lokalspecifikke noter.

Kemibrug råder over ca. 9.000 sikkerhedsdatablade. Adgang til disse kræver abonnement eller

partnerskab .

AU har p.t. ikke adgang til sikkerhedsdatablade i Kemibrug databasen. Det oplyses, at det vil være muligt

at vedhæfte eksisterende AU sikkerhedsdatablade som .pdf filer. Sikkerhedsdatablade udarbejdes og

valideres centralt af fagligt kvalificeret personale.

Det oplyses, at ekspeditionstiden for udarbejdelse af enkelte sikkerhedsdatablade ("straksbestillinger",

max 5 pr uge pr enhed) er 14 dage. Ved større bestillinger lægges disse i en pulje. Det er oplyst, at der p.t.

ligger 4.800 bestillinger i denne pulje.


6

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering

Kemibrug har en række brugerfaciliteter som fremgår af skema 1a og 1b.

TOXIDO

Toxido er et kommercielt netbaseret system udviklet af Chemtox, som i dag markedsføres og anvendes

af Bureau Veritas HSE, AU Health Sciences samt hovedparten af hospitaler og sygehuse i de 5 danske

regioner.


Toxido er et værktøj, der af den enkelte virksomhed kan anvendes til udarbejdelse af

sikkerhedsdatablade og APBer. På Health udarbejdes sikkerhedsdatablade på baggrund af

selvvurderinger baseret på valideret og opdateret kildemateriale og på baggrund heraf udarbejdes

APBer.

AU råder p.t. over godt 10.000 sikkerhedsdatablade i Toxido databasen. Det er muligt at vedhæfte øvrige

eksisterende AU sikkerhedsdatablade i .pdf og .docx format. Sikkerhedsdatablade udarbejdes og

valideres centralt af fagligt kvalificeret personale.

Det oplyses, at ekspeditionstiden for udarbejdelse af nye sikkerhedsdatablade er godt 1 uge.

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering m.m.

Toxido har en række brugerfaciliteter som fremgår af skema 1a og 1b.

KIROS

KIROS er brugerudviklet på AU, Science and Technology (tidligere Det Naturvidenskabelige Fakultet) og

er et netbaseret system opbygget gennem de seneste 25 år af fagligt kvalificeret personale. Systemet

anvendes af AAU og Science and Technology, AU.

Kvalitetet og sikkerhed

KIROS er et værktøj, der af den enkelte bruger anvendes til kemikalieregistrering samt til udarbejdelse af

APBer. Der udarbejdes ikke sikkerhedsdatablade men foretages en stofvurdering af de enkelte stoffer og

materialer baseret på valideret og opdateret kildemateriale.

AU råder pt. over knap 15.000 stofvurderinger i KIROS databasen. APBer består af leverandørens

sikkerhedsdatablad samt et tillægsblad med lokalspecifikke oplysninger. Det er muligt at vedhæfte

eksisterende øvrige AU sikkerhedsdatablade i flere forskellige formater (.pdf-, .html-, .docx, m.m.).

Det oplyses, at ekspeditionstiden for udarbejdelse af nye stofvurderinger er få dage.

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering m.m.

KIROS har en række brugerfaciliteter som fremgår af skema 1.


7

Skema 1

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering m.m. - for hvert af de 3 systemer

Skema 1a

Funktionalitet og brugervenlighed VISION KEMIBRUG TOXIDO KIROS

Fri søgefunktion + - + +

Hurtigt toksikologisk overblik + + - +

Integreret APB (lokalspecifikke forhold

indføjet direkte i sikkerhedsdatabladet)

+ + + -

Engelsk/dansk visning + + + +

Genererer stregkoder + - - +

Trådløs (QR/stregkodebaseret) adgang + - - +

Sikkerhedsdatablade på materialer

/blandinger

+ + + -

Sikkerhedsdatablade på biologiske

agenser

+ - + -

Sikkerhedsdatablade på radioaktive

agenser

+ - + +

Print af fareetiketter (lovpligtige) + + + +

Print af advarselsetiketter + - - +

Bruger-editérbare etiketter - + - -

Integreret APB (lokalspecifikke forhold

indføjet i sikkerhedsdatabladet)

+ + + -

Statistik, antal søgninger, login, nye

kemikalier etc.

+ - - +

Modul til beregning af mærkning på

blandinger

- + + -

Servicelinks til info om arbejdsmiljø + + - +

Link til relevant kemisk APV skema + + - +

Link til relevant ATEX APV skema + - - +

Link til relevant skema vedr.

risikovurdering af arbejde med

kræftfremkaldende stoffer

+ + - +

Skema 1b

Kemikalieregistrering m.m. VISION KEMIBRUG TOXIDO KIROS

Kemikalieregistrering (placering,

mængde, udskrift)

+ + - +

Kemikaliebank + - - +

Kemikaliestyring (herunder lagerstyring,

administrativ flytning) - online ved hjælp

af stregkoder

+ - - +

Mulighed for registrering af lagerbrugere

i henhold til terrorlovgivningen

+ - - +

Forbrugshistorik i henhold til

terrorlovgivningen

+ - - +

Generering af faktura + - - +


8

VURDERING

På baggrund af ovennævnte korte præsentation - og set i lyset af de behov og krav, der er oplistet - ses

følgende fordele og svagheder ved de 3 udvalgte systemer:

KEMIBRUG

Kemibrug er et netbaseret system udviklet af- og til et universitetsmiljø.


Kemibrugs sikkerhedsdatablade udarbejdes af en enhed bestående af fagligt kvalificeret personale.

Kemibrugs sikkerhedsdatablade udarbejdes på grundlag af tilgængelige leverandør

sikkerhedsdatablade og udvalgt kildemateriale - der foretages ikke selvvurdering, men "worst case

scenario" vælges konsekvent.

Brugeren har selv ansvar for at vurdere, om der kræves udarbejdelse af APB for et

stof/materiale/blanding. Kemibrug udarbejder sikkerhedsdatablad og brugeren har derefter ansvaret for

at indføje supplerende lokalspecifikke forhold som sammen med sikkerhedsdatabladet udgør en APB.

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering m.m. (se skema 1)

Præsentation af sikkerhedsdatablade er kort og overskuelig, og der er et antal brugervenlige

applikationer som eksempelvis etikettemodul og engelsk oversættelse.

Fri søgefunktion ikke mulig.

Global server-baseret (via VPN) net-adgang til systemet er mulig,

Implementering

P.t. råder AU ikke over sikkerhedsdatablade udarbejdet i Kemibrug. Som et væsentligt problem ses

således, at det meget store antal eksisterende AU sikkerhedsdatablade kun kan vedhæftes som .pdf filer.

De kommer således ikke til at indgå i Kemibrugs database – og vil derfor ikke automatisk blive opdateret.

Det er oplyst, at løbende opdatering af .pdf filer centralt ikke er mulig. Der kan imidlertid tilkøbes nye

sikkerhedsblade, men idet der således vil være behov for udarbejdelse af et betragteligt antal

sikkerhedsdatablade for AU, kan den tidsmæssige horisont herved komme til at udgøre et væsentligt

problem. Det oplyses at der p.t. er ca. 4.800 bestillinger på venteliste, og da der ifølge lovgivningen skal

foreligge en APB førend et farligt stof/materiale håndteres i forbindelse med et eksperiment, vil dette ikke

være acceptabelt for forskergrupperne.

Indflydelse

Kemibrug styres af en referencegruppe bestående af 5 repræsentanter fra hver partner. Vi ser det

således som et potentielt problem at AU - som Danmarks p.t. største universitet - i tilfælde af partnerskab,

vil få samme indflydelse (25%) som de andre partnere, der p.t. tæller SDU, KU og DTU. Kemibrug har den

suveræne indflydelse på den faglige kvalitet af stofvurderinger og sikkerhedsdatablade. Layout

fastlægges af Kemibrug.


Kemibrug giver kun mulighed for kemikalieregistrering inden for en afgrænset forskergruppe/

afdeling/institut, men de enkelte enheder kan ikke se, hvilke kemikalier de øvrige enheder har registreret.

Der er mulighed for at hemmeligholde kemikalieregistreringer for andre enheders brugere.

Kemibrug understøtter ikke lagerstyring og registrering med stregkoder.


9

Fremtidssikring

Kemibrug anvendes i dag på SDU, KU og DTU samt i et antal private virksomheder. Førstnævnte, der er

såkaldt partnere i Kemibrug, sikrer den økonomiske baggrund, og systemet anses derfor for fremtidssikret.

TOXIDO

Toxido er et kommercielt netbaseret system udviklet af Chemtox og markedsført og anvendt af Bureau

Veritas HSE.


AU fastlægger selv det faglige niveau. På Health Sciences udarbejdes sikkerhedsdatablade af en enhed

bestående af fagligt kvalificeret personale.

Sikkerhedsdatablade udarbejdes på grundlag af selv-vurdering af enkeltstoffer og på baggrund af

valideret udvalgt kildemateriale.

Brugeren har selv ansvar for at melde et nyt stof, materiale eller blanding ind til Toxido. Det er Toxidos

ansvar at vurdere om stoffet, materialet eller blandingen kræver et sikkerhedsdatablad, og det er

efterfølgende brugeren, der har ansvaret for at indføje supplerende lokalspecifikke forhold, som sammen

med sikkerhedsdatabladet udgør en APB.

Funktionalitet og brugervenlighed (herunder kemikalieregistrering mm) (se skema 1)

Præsentation af sikkerhedsdatablade er overskuelig i 16 punkts dokumenter.

Af brugervenlige applikationer findes etikettemodul samt oversættelse til 25 sprog.

Der forefindes endvidere flere forskellige søgefunktioner bl.a. fritekstsøgning dækkende hele

sikkerhedsdatabladet, produktsøgning og et decideret produktindeks mv.

Global direkte adgang via internettet.

Implementering

P.t. råder AU over godt 10.000 sikkerhedsdatablade på stoffer, materialer og blandinger udarbejdet i

Toxido REKS. Derudover er der udarbejdet et antal sikkerhedsdatablade i Toxido på det tidligere DMU og

DJF som umiddelbart vil kunne integreres i systemet. Sikkerhedsdatabladene kan løbende opdateres og

revideres. Der kan vedhæftes AU sikkerhedsdatablade fra andre systemer til Toxido i .pdf format. De

kommer således ikke umiddelbart til at indgå i Toxidos database – og vil derfor ikke automatisk blive

opdaterede. Løbende opdatering af .pdf filer kan foretages centralt.

Indflydelse

AU har den suveræne indflydelse på den faglige kvalitet af selvvurderinger og sikkerhedsdatablade.

Layout fastlægges af Toxido/Bureau Veritas HSE.


Kemikalieregistrering er mulig, men kun på de stoffer, materialer og blandinger, hvortil der er udarbejdet

APBer. Der er mulighed for at hemmeligholde kemikalieregistreringer for andre enheders brugere.

Toxido understøtter ikke lagerstyring og registrering med stregkoder.

Fremtidssikring

Toxido benyttes kommercielt af Bureau Veritas selv samt hovedparten af hospitaler og sygehuse i de 5

danske regioner. Desuden bruges Toxido af op mod 100 private firmaer på landsplan. På denne

baggrund vurderes det, at kontinuiteten af Toxido er fremtidssikret.


10

KIROS

KIROS er et netbaseret kemikalieregistreringssystem udviklet af- og til forsknings- og undervisningsmiljøet

på AU.


Stofvurderinger udarbejdes af en enhed bestående af fagligt kvalificeret personale. Data til stofvurdering

udarbejdes på grundlag af valideret kildemateriale og tilgængelige leverandør sikkerhedsdatablade.

Ethvert stof/materiale/blanding der indkøbes registreres direkte i KIROS, der derefter har ansvaret for

stofvurdering. Brugeren har derefter ansvaret for udarbejdelse af tillægsdatablad (de lokalspecifikke

forhold), og disse danner sammen med stofvurderingen en APB.

Funktionalitet og brugervenlighed, herunder kemikalieregistrering m.m. (se skema 1)

Præsentation af stofvurderingen er kort og overskuelig, og der er flere brugervenlige applikationer som

eksempelvis etikettemoduler, dansk/engelsk visning og lagerstyring.

Der er fri søgefunktion.

KIROS understøtter global direkte adgang via internettet.

Implementering

AU råder p.t. over knap 15.000 stofvurderinger på stoffer, materialer og blandinger udarbejdet i KIROS.

Der kan vedhæftes AU sikkerhedsdatablade fra andre systemer til KIROS i alle gængse filformater. De

kommer således til at indgå i KIROS' database – og vil herefter blive opdateret fra centralt hold.

Indflydelse

KIROS, der er brugerbaseret, har den suveræne indflydelse på den faglige kvalitet af stof-vurderinger og

sikkerhedsdatablade og layout.


KIROS giver mulighed for kemikalieregistrering inden for en enhed (forskergruppe/ afdeling/institut), hvor

andre enheder kan se alle registrerede kemikalier på AU's kemikalie-bank.

Der er mulighed for at hemmeligholde kemikalieregistreringer for andre brugere.

KIROS understøtter lagerstyring og registrering med stregkoder.

Fremtidssikring

KIROS bruges af det tidligere ”Naturvidenskabelige Fakultet” på AU samt hele Aalborg Universitet. KIROS

finansieres primært af Science and Technology, AU med tilskud fra Aalborg Universitet. Såfremt tidligere

bevillinger fortsætter, ses der ingen hindringer i fortsat udvikling og brug af KIROS.


11

SAMLET VURDERING AF DE 3 SYSTEMER

På baggrund af ovenstående synes ingen af de 3 systemer hver for sig at leve op til de visioner og krav vi

har stillet til et nyt fælles system på AU til kemikalieregistrering og udarbejdelse af APBer. Af væsentlige

forhold kan således nævnes:

Vælges Kemibrug, vil alle eksisterende sikkerhedsdatablade og APBer på AU (mere end 25.000) -

grundet eksempelvis lovændringer - skulle laves om til APBer i Kemibrug layout i løbet af forholdsvis få år.

Denne proces vil uvægerligt kræve betydelige ressourcer.

Styringsformen i Kemibrug er således, at AU kun vil kunne få minimal indflydelse på den fremtidige

udvikling af systemet.

Vælges Toxido, vil de godt 10.000 eksisterende Toxido-sikkerhedsdatablade og APBer umiddelbart

kunne videreføres og løbende opdateres, medens APBer fra KIROS vil blive vanskeligere at inkorporere

og vedligeholde. Disse APBer skal derfor i løbet af få år erstattes af nye APBer genereret i Toxido.

I Toxido systemet har AU den fulde indflydelse på kvaliteten af det udarbejdede materiale, medens det

er Toxido, der bestemmer rammerne for systemet – dvs. layout, søgefunktioner, mv.

Vælges KIROS, vil knap 15.000 KIROS stofvurderinger og APBer kunne videreføres og løbende opdateres

uden videre, medens APBer fra Toxido vil blive vanskeligere at vedligeholde. I KIROS udarbejdes ikke

sikkerhedsdatablade på materialer/blandinger, så denne funktion vil derfor skulle udvikles. I KIROS har

AU den fulde indflydelse på kvaliteten af det udarbejdede materiale samt rammerne for systemet.

KIROS er det eneste af de 3 systemer, der har et fuldt dækkende modul for kemikaliestyring

(kemikalieregistrering, lagerstyring og kemikaliebank) samt fri søgefunktion, herunder fri tilgængelighed

fra arbejdspladser udenfor Danmark.

KONKLUSION og ANBEFALING

På baggrund af ovenstående vurdering er det vor helt klare mening, at det høje kvalitetsniveau

(selvvurdering, kvalitetskontrol) i Toxido mht. udarbejdelse af sikkerhedsdatablade og APBer kombineret

med de stærke sider af KIROS i form af brugervenlighed (fri søgefunktion, fri global tilgang) og

kemikaliestyring (kemikalieregistrering, lagerstyring, kemikaliebank) vil kunne give AU det bedst mulige

og mest effektive værktøj til det fremtidige arbejde.

Arbejdsgruppens anbefaling er derfor, at AU arbejder frem mod en samkøring af KIROS og Toxido inden

for rammerne af et ligeværdigt projektsamarbejde mellem AU (KIROS) og Bureau Veritas (Toxido).

En sådan fælles KIROS/Toxido model vil kunne sikre, at alle eksisterende kemikaliedata gereret på AU

gennem de seneste 25 år fortsat vil kunne anvendes, og AU vil endvidere have stor indflydelse på

systemets fremtidige udvikling.

Det nye system vil kunne indføres gradvist og dermed muliggøre en lempelig overgang for brugerne.

Arbejdsgruppen har under udredningsarbejdet haft kontakt til Bureau Veritas, som udtrykte stor interesse

for projektet i et ligeværdigt samarbejde med AU omkring udvikling af et fælles Toxido/KIROS system.

Efter vor vurdering repræsenterer ovennævnte en dynamisk og innovativ løsning til en fremtidssikret

model for ét fælles AU system til kemikalieregistrering og udarbejdelse af APB, hvor kravene til sikkerhed,

kvalitet, arbejdsmiljø og brugervenlighed honoreres.


12

BILAG 1 Oplæg til KEMIKALIEPOLITIK ved Aarhus Universitet (maj 2011)

Aarhus Universitet følger gældende lovgivning for arbejde med farlige stoffer og produkter.

Formål

Formålet med politikken er at etablere sikre forhold for alle, der arbejder med farlige stoffer og produkter.

Retningslinjer for brug af kemikalier ved AU

Arbejdsgiveren har ansvaret for et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Sikker og forsvarlig håndtering, registrering og lagerstyring af alle kemikalier skal foregå som en naturlig del af arbejdet i

dagligdagen - på linje med de øvrige opgaver på arbejdspladsen.

Til at opfylde formålet anvendes følgende IT-værktøjer: KIROS og Toxido.

Procedure for anvendelse af kemikalier ved AU

Introduktion til KIROS og/eller Toxido for alle nye medarbejdere og studerende.

Oplysning om arbejdsgange inden arbejdet praktisk går i gang: Der udføres risikovurdering af hele arbejdsopgaven med kemikalier

for at afdække farlighed overfor mennesker og miljø.

Formålet med risikovurderingen er at finde alle risici, substituere til mindre farlige stoffer og produkter, forhindre en påvirkning og at

afklare, om der skal laves en sikkerhedsdatablad (APB).

Søgning efter sikkerhedsdatablad, værnemidler, affaldshåndtering mv., i KIROS og Toxido.

I det tilfælde at et kemikalie ikke findes i databaserne, skal det bestilles hos indkøber iht. indkøbsaftale for AU.

Leverandørens sikkerhedsdatablad eller oplysninger om selvfremstillede blandingers indholdsstoffer samt koncentrationer sendes til

de ansvarlige for KIROS og/eller Toxido til brug ved yderligere sundheds- og miljømæssig vurdering.

Arbejdsstedets superbrugere udarbejder sikkerhedsdatablad på relevante stoffer og produkter.

Lovpligtig registrering

Meget giftige samt giftige stoffer og produkter skal overalt opbevares forsvarligt under lås, så uvedkommende ikke har adgang til

disse, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o. lign.

Ved begrundet mistanke om tyveri af meget giftige og giftige stoffer og produkter, skal dette meldes til politiet.

Opbevaring og lagerstyring af Ethanol og narkotikaprækursorer (stoffer til brug eller fremstilling af narkotika).

Brugerregistrering af kræftfremkaldende stoffer (40-års kræftlisten).

ATEX APV/ Zoneklassificering (områder med potentiel fare for eksplosion).

Yderligere lovgivning

Affaldshåndtering og transport af farligt gods (sikkerhedsrådgiver).

Arbejde med radioaktive stoffer og biologiske agenser iht. gældende lovgivning.

Hierarki

Konsulenter.

Superbruger.

Slutbruger: stud + fastansatte, der arbejder i laboratorier, felt, værksteder, drivhuse.

Kildemateriale

Lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 1072 af 07/09/2010) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133159

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 559 af 17/06/2004) https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=30092

www.mst.dk

www.eur-lex.europa.eu

www.at.dk

www.sis.dk

http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/

www.SKAT.dk

www.retsinfo.dk

www.mim.dk

____________________________________________________________________________________________________________________

Udarbejdet på foranledning af det tidligere ”Koordinationsudvalg for Arbejdsmiljø ved Aarhus Universitet” af Bodil Malle Pedersen,

Karin Rosengaard Pedersen, Karl Erik Holst, Lina Waldstrøm Asmussen og Mariann Loftager.


Side 1 af 2




Overskrift:

Punkt 8 Meddelelser

Sagsfremstilling:

1. Nyhedsbrevet Nyt om arbejdsmiljø, udgives af arbejdsmiljøenheden ca. hver måned. Tilmelding til nyhedsbrevet kan foretages på hjemmesiden: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/nyhedsbreve/

2. Psykologisk arbejdsmiljørådgivning findes både i en visiteret og anonym udgave. Det foregår via Prescriba og betalingen efter forbrug af ordningen sendes ud til institutterne sidst på året. Informationskort er udleveret til HR og ligger rundt i Institutterne. (Et eksemplar udleveres til mødedeltagerne).

3. Fysisk arbejdsmiljørådgivning foregår gennem COWI, se hjemmesiden: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/fysiskarbejdsmiljoe/ergonomi/ Ergonomi er en af de større punkter i ST’s fysiske APV, og job og krop kampagnen har en hjemmeside, hvor der kan rekvireres flere gratis produkter til hjælp i dette arbejde. (Eksemplarer udleveres til mødedeltagerne).

4. En årlig arbejdsmiljødrøftelse skal jf. arbejdsmiljølovgivningen foretages hvert år. Da denne ikke er foretaget endnu i ST, skal dette sættes i værk.

Forslag til proces jf. 4.:

Bilag 8 er et skema, som Karin vil sende ud til de lokale arbejdsmiljøudvalg, LAMU, i ST, med svardeadline til d. 1/11-2012, så ST FAMU kan have den årlige arbejdsmiljødrøftelse på næste møde.

Indstilling:

FAMU tilslutter sig den foreslåede procedure for årlig arbejdsmiljødrøftelse.


http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/nyhedsbreve/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/fysiskarbejdsmiljoe/ergonomi/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/fysiskarbejdsmiljoe/ergonomi/


Side 2 af 2

Beslutning:

Bilag 8

AARHUS UNIVERSITET – ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne tilrettelægger det

kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen, og

det skal vurdereres, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års

samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et

godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på www.at.dk

Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet [Dato for udarbejdelse]

Aarhus Universitet [HAMU; FAMU; AAMU; LAMU), hovedområde]

Udvalgsmedlemmer Formand: Næstformand: Medlemmer:

Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [årstal]

Status og oversigt for hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet:

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver

Prioriteringsrækkefølge:

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Ressourcer til at opfylde strategiens mål (behov for uddannelse/kurser/konsulenter)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Dato: Arbejdsgiverrepræsentant (Formand)

Dato: Medarbejderrepræsentant (Næstformand)


Side 1 af 1




Overskrift:

Punkt 9 Kommende møder

Sagsfremstilling:

De næste møder i ST FAMU bliver: Torsdag d. 22/11-2012 kl. 13-15 i Aarhus Onsdag d. 27/2-2013 kl. 13-15 i Aarhus

Indstilling:

FAMU reserverer datoerne og Karin mødeindkalder.


Beslutning:

Documents

AARHUS UNIVERSITET · Side 2 af 2 AARHUS UNIVERSITET 4. Dagsordenens indhold Dagsordenen for ordinære møder skal indeholde følgende faste punkter: 1. Godkendelse af dagsorden