ABILDABILD NYT NYT

10. ÅRGANG JANUAR-FEBRUAR 2010 NR. 1-2

Billedet ”Nåde”, er malet af Grethe Drews Christensen, Middelfart, som er kristen og aktiv på mange områder indenfor Teglgårdskirken (Apostolsk Kir-ke i Middelfart); også med hensyn til genbrug (afsendelse af nyttige ting til Østeuropa), etc. etc. Nu på det sidste har hun også kastet sig over maler-kunsten, har deltaget i flere kurser, bl.a. i Bulgarien. Da en lejlighed, som hun og hendes mand, Finn, lejer ud i centrum, blev ledig nogle få dage i no-vember 2009, fik hun den ide at udstille sine billeder for første gang! Det krævede lidt mod, men vi, der mødte op til hendes udstilling, var begejstre-de! Hendes billeder er meget varierede, farverige og fantasifulde! På side 15 ses yderligere et par af hendes billeder. Er man interesseret, kan man henvende sig til hende på adressen: Assensvej 95, 5500 Middelfart. Tlf. 64

46 24 98. Mail: <gretheogfinn@stofanet.dk> E.V.

2

Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt” --- at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud

--- at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen

EN JUL PÅ FÆRØERNE - AF BERGLJÓT HANSEN

En kvinde på Færøerne, fortalte mig denne beretning: ”Det er nu 12 år siden, selve juleaften, at Gud sendte mig ud på en helt speciel mission. Jeg var i gang med de sidste juleforberedelser hjemme, da jeg pludselig fik voldsom-me smerter i maven. Jeg ringede til lægen, der straks sendte mig på sygehu-set. Ved ankomsten blev jeg kørt til operationsbordet. Det viste sig at være en bristet blindtarm. Alt gik dog godt, og efter operationen blev jeg kørt ind på en stue, hvor der lå en 80-årig dame. Jeg følte mig noget sløj og mat, men kunne så høre, der blev sunget ude på gangen, og spurgte en sygeple-jerske, hvorfra den dejlige sang kom. Hun fortalte mig, det var nogle besø-gende fra Brødremenigheden. Jeg bad hende lade døren stå, så jeg bedre kunne høre. Sangen syntes at have en lægende virkning på mig. Pludselig henvendte min medpatient sig til mig, idet hun i en hånlig tone sagde: ”Nå, du er en af dem!” Samme nat vækkede hun mig imidlertid og bad mig fortælle hende om min tro. Skønt jeg følte mig meget afkræftet, var jeg klar over, at dette var noget, som Gud havde lagt til rette, og jeg oplevede, at Helligånden gav mig de ord, jeg skulle bruge. . . Jeg fortalte hende om Jesus, der bar al vores synd op på

Jesus har sagt:”Således elskede Gud verden, Jesus har sagt:”Således elskede Gud verden, Jesus har sagt:”Således elskede Gud verden,

at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabikke skal fortabikke skal fortabes, men have evigt liv.”(Johs. 3:16)es, men have evigt liv.”(Johs. 3:16)es, men have evigt liv.”(Johs. 3:16)

3

MIN MORS ENDELIGT

af Bergljót Hansen, Færøerne

Min mor var kommet op i en høj alder før hun tog imod Jesus. Nogen tid ef-ter blev hun syg, og vi vidste begge, at hun ikke havde langt igen. Hun blev indlagt på sygehuset i Torshavn, hvor jeg besøgte hende hver dag og sad hos hende og læste for hende af Bibelen og bad med hende. En dag, under et af mine besøg, blev hun pludselig helt stille, og selv om hun ikke havde mange kræfter, rejste hun sig halvt op i sengen, og pegede på væggen idet hun sagde: ”Prøv at se!” Selv kunne jeg ikke se noget, og spurgte hende derfor, hvad det var, hun så. ”Jamen, jeg ser jo direkte ind i Himlen. Aldrig har jeg set så smukt et sted. Og prøv at lytte. Englesang! Kan du ikke høre, hvor vidunderligt, det lyder?” Min mors ansigt lyste, og hendes øjne strålede. Hun var lykkelig. Så skete det, at Guds herlighed fyldte rummet, så vi begge mærkede dette guddom-melige nærvær, og vi blev fyldt af en vidunderlig fred. Dagen efter døde min mor, men jeg er sikker på, at Jesus ville vise hende, hvad der ventede hen-de. Desværre så jeg ikke det, min mor så, men ud fra hendes ansigtsudtryk og lysende glæde ved jeg, at vi har noget vidunderligt i vente!

korset. Hun fortalte, at hun også ønskede at få Jesus ind i sit liv, og vi bad sammen. Under bønnen fornemmede jeg en voldsom kamp mellem lys og mørke. I min nød for hende, sprang jeg pludselig ud af sengen og proklame-rede: ”Jesus har sejret!” I samme stund sænkede der sig en ubeskrivelig fred ned over os. Lyset havde sejret! Tidligt næste morgen bad den ældre dame mig igen om forbøn, og fordi hun nu havde taget imod Jesus, vidste hun for første gang, hvad det ville sige virkelig at leve! Og for min egen del, var jeg nu fuldstændig rask – til lægernes store undren - og kunne tage hjem med det samme! Jeg var klar over, at det var Gud, der havde sørget for min ind-læggelse, lige tidsnok til at kunne hjælpe denne gamle dame til tro på Je-sus!” Og hun tilføjede: ”Det er første gang, jeg har fået Guds tilladelse til at fortælle derom!”

(Fra den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen” d. 19.03.09). Resumé v/E.V.

4

SALME I: ”Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synde-res vej eller sidder i spotteres lag, men har lyst til HERRENS lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke; alt, hvad han gør, får han lykke til. De gudløse der-imod er som avner, vinden bortvejrer. Derfor består de gudløse ikke i dom-men og syndere ej i retfærdiges me-nighed. Thi HERREN kender retfærdi-ges vej, men gudløses vej brydes af.”

PROFETEN HABAKKUKS BOG: Midt i total ulykke: ”...figentræet blomstrer ikke, vinstok-ken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af fol-den, i staldene findes ej okser. Men jeg vil fry-des i HERREN, juble i min frelses Gud. Den Her-re HERREN er min styrke, han gør mine fødder som hindens og lader mig gå på mine høje. Til sangmesteren. Med strengespil.” (3:17-19).

LÆGEN LUKAS SKRIVER: ”Han(JESUS) sagde til sine disciple: ”Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne. Tænk på ravnene; de hverken sår eller høster, og de har ikke forrådskammer eller lade, og dog giver Gud dem føden; hvor langt mere værd end fuglene er ikke I?

Bibelens alsidighed! v/E.V.

5

OG PAULUS SKRIVER: ”Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer! ... Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tan-ker i Kristus Jesus.” (Brevet til Filipperne 4:4-7).

Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? Når I altså ikke engang formår det mindste, hvor-for bekymrer i jer da for det øvrige? Tænk på liljerne, hvordan de hverken spinder eller væver; men jeg siger jer:

end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således det græs på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere da jer, i lidettroende! Og I, spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke; og vær ikke ængstelige! Thi efter alt det søger hedningerne i verden; men jeres Fader ved, at I trænger til disse ting. Men søg hans rige, så skal disse ting gives jer i tilgift.” (Lukas-Evangeliet 12:22-31).

6

At lytte til den usynlige verden! af Christian Blanc (i fransk kalender),

frit oversat af E.V.

Vi er til stadighed omgivet af lydbølger, som kun meget avancerede instrumenter kan hjælpe os at opfange. Hunde og flagermus opfatter langt mere end vore men-neskelige trommehinder formår! Astronauterne, som beskæftiger sig med at lytte til uni-verset, har opdaget og fået bekræftet, at der eksisterer lydbølger, som kaldes ”Rayon X” og ”Rayon Gamma”. Disse har gjort det muligt for os mennesker at udforske universets hidtil usete og skjulte dybder. Animeret af nysgerrighed har videnskaben konstrueret perfekte ra-dioteleskoper, der fungerer som gigantiske ”ører”, der kan opfange stråler og uventede signaler fra himmel-rummet. Videnskaben har også opfundet mange andre instrumenter, hvorved der kan lyttes til universets usyn-lige verden, for eks. ”Sonaren”, ”Radaren” og ”Stetoskopet”. Man undrer sig over, at mennesket og videnskaben ikke udfolder den samme iver og videbegærlighed, når det gælder at udforske og lytte til den usynlige Gud, som Bibelen taler om! Er Han da tavs? Har Han ikke noget at sige os? Er Hans ord uden betydning? Jo! Gud taler! - og det er muligt at høre, hvad Han si-ger! (Se Hebræerbrevet 1:1-2)! Men Jesus erklærer: ”De har ører, men hører ikke!” Bibelen er den af Gud inspirerede bog, der taler direkte til vore hjerter, og Han opfordrer os til at anstrenge os til vort yderste for at høre, hvad Han har at sige os: ”Ak, lytted I dog i dag til (min) røst: forhærd ikke jeres hjerter!” (Salme 95:7-8). Gud har nemlig noget at sige os, både hvad vores nutid og fremtid angår. Og Hans ord tjener os desuden til opmuntring og håb for mor-gendagen! De oplyser den sti, vi skal følge, og viser os frelsens vej og det virkelige liv, som også er det sande og lykkeligste! Tænk, at Bibelen er den bog, hvorved vi kan lære D E N U S Y N L I G E G U D at kende! - og tillige HANS plan og vilje for vore liv! WOW! Derfor siger Bibelen også i Romerbrevet 10:17: ”Troen kommer af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord”!

7

Ud fra min forståelse af Guds ord, tror jeg det ikke. Men den såkaldte viden-skab, bruger astronomiske summer på at finde sådant liv. De siger, at der findes op mod 38.000 intelligente civilisationer på Mælkevejens galaxe ale-ne, og den er kun én ud af over 100 milliarder galaxer. Og selvom der stadig opfindes nye fantastiske teleskop-systemer i håb om at få øje på blot det mindste tegn på liv andetsteds (europæisk rumforskning er p.t. ved at udvikle et sådant system til ca. 700 millioner dollars, som meget betegnende har fået navnet ”Darwin teleskopet”), forkynder Bibelen, at Guds plan angående alt liv knytter sig til jorden (1. Mosebog 1:14-18). Selve ska-belsesugen sluttede med at skabe de første mennesker, Adam og Eva. Da disse første mennesker syndede, påvirkede deres syndefald alt, hvad Gud havde skabt, og derfor blev hele skabningen underlagt syndens for-krænkelighed og trældom (Romerbrevet 8:21). Gud sendte sin Søn, vor Her-re Jesus Kristus, til jorden fra sin Himmel, ikke fra en fjern planet, for at løs-købe fortabte mennesker fra syndens evige ulykke, og Han frelser i dag fra sin Trone i Himmelen fortabte mennesker på jorden og på jorden alene og ikke væsener på fjerne galaxer. Jo, der findes intelligens i rummet udenfor jorden, men denne intelligens fin-des i vor evige Skaber alene og ikke i nogen evolutionsteoris fantasier. ”Himlen er Herrens Himmel, men jorden (som den eneste planet i universet) gav han til menneskens børn” (Salmernes Bog, Salme 115:16). Det var på denne lille prik i verdensrummet, planeten jorden, at Universets største dra-ma fandt sted, nemlig Kristi stedfortrædende død for en fortabt menneske-slægt på Golgatas blodige kors for ca. 2.000 år siden. Men dette frelsesværk vil også en dag komme til at berøre hele skabningen, dvs. alt, hvad Gud har skabt, som skal ”nå til den frihed, Guds børn skal ha-ve i herligheden.” (Se Romerbrevet 8:19-21). Denne forløste frihed kan ingen videnskabelige fremskridt frembringe, for den vil først åbenbares og blive vir-kelig i den herliggjorte Frelser, vor Herre Jesus Kristus, for hvem alle porte skal åbne sig, så ”at ærens Konge kan drage ind.” (Salmernes Bog, Salme 24:7-10).

Findes der LIV på

andre planeter?

af Jørn Nielsen

8

Menneskets frie

vilje – et citadel!

af E.V.

Harlech Castle, Wales

”Derpå drog (David) med sine mænd til Jerusalem mod jebusitterne, som bo-ede der i landet, (som) sagde til kongen: ”Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage! Dermed ville de sige: ”David kommer ikke herind!” (2. Samuelsbog 5:6). Nøjagtigt det samme siger mennesker i dag, når de får Guds kald til at ”vende om” til Ham og til at modtage Ham ind i deres liv! Gud har givet men-nesket en fri vilje. Han skabte os ikke som robotter, der automatisk ville gø-re Hans vilje, men som levende væsener med denne frie vilje! Han ønskede, at Hans skabning af kærlighed til Ham, ville søge Hans vilje. Jesus mødte dette behov hos Gud ved at sige af hjertet: ”...at gøre din vilje, min Gud, er min LYST...” (Salme 40:9). Det samme siger Han i Getsemane Have før sin korsfæstelse som et syndoffer for menneskeslægten: ”Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! Dog ske ikke min vilje, men din!” (Lukas 22:42). ..... Alligevel indtog David ved den lejlighed Jebusitternes højborg, som der-efter fik navnet ”Davidsbyen” (v. 7). Jesus ønsker som David at indtage et ”citadel”, det menneskelige hjerte, den menneskelige vilje! For Hans vedkommende sker det ved at ”banke på”! Der er ikke noget udvendigt håndtag på den dør, derfor siger Jesus i Åbenba-ringsbogen: ”Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” (3:20). Da bliver dette hjerte en sand ”Davidsby”, når JESUS gør sit indtog og bliver hjertets konge! Ved en anden lejlighed har Jesus nemlig sagt om GUDS RI-GE, at man ikke kan sige: ”... 'Se her!' eller 'Se, dér er det!' thi se, Guds rige er inden i jer.” (Lukas 17:21). Alligevel sker der en konstant dragen på det mennekelige hjerte og den menneskelige vilje fra Guds side ved Helligånden. Paulus kendte til den dra-gelse, men stod alligevel imod, indtil han bogstaveligt talt blev kastet til jor-den og hørte den usynlige Jesus sige til ham: ”Jeg er Jesus, som du forføl-ger.” (Ap.G. 9:5). Stor tak til Gud, der sommetider tager drastiske midler i brug, for at få fat i os! Hans Nielsen Hauge, Norges store åndsfyrste og reformator, har sagt føl-

9

gende om menneskets frie vilje: ”Der er ingen magt, som formår at bøje mennesket, så længe det med sin frie vilje står Guds Ånd imod... vistnok er Gud ”Herre over himmel og jord”, (men) alene denne skat ejer Han ikke: vor frie vilje over vort hjerte... Herren vil nemlig ikke tvinge mennesket, da han har givet dem en fri vilje... den frie vilje holder vi i vore hænder... det er da begyndelsen til sand omven-delse at lade vor vilje blive bøjet ind under Guds Ånd...” (Fra Chr. Bangs afsnit ”Betragtninger over Hauges virksomhed” i bogen, ”Hans Nielsen Hauge”, side 339). Se også artikel side 13-14 i dette blad! GUD ER KÆRLIGHED! (1. Johs. 4:8). Lad os derfor vende om til Ham og modtage Ham i vore hjerter!

Gode Overskrifter!

”HER OPERERER ISRAELSKE LÆGER PALÆSTINENSISKE BØRN GRATIS. 70 læger og sygeplejersker bruger deres fritid på at operere hjertesyge børn fra hele verden. 40% af børnene kommer fra Vestbred-den og Gaza.” Af journalist Svend Løbner i 2-siders artikel (side 16-17) i den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen”, d. 22. oktober, 2009. ”KRISTNE SKAL TURDE TALE. Hvis man ikke bruger ytringsfriheden ruster den, mener den dynamiske katolik og tidligere venstrepolitiker Er-ling Tiedemann.” Af Tina Varde i den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen, side 3, d. 22. oktober, 2009. ”JEG SÅ VERDEN SOM GENNEM EN GLASVÆG. Dødsulykke bag ny kristen bog af den norske præst, Helle Maria Wolstad, der skriver om krisehåndtering næsten 20 år efter, at hun mistede sine forældre i ”Scandinavian Star”-ulykken. Bogen er udgivet af forlaget IKO (Kirkelig Pædagogisk Center).” Af Anders A. Aanensen, KPK, i den tværkirkelige ugeavis, ”Udfordringen”, Side 9, d. 22. oktober, 2009. (Se også hjemmesiden: www.udfordringen.dk og hjemmesiden for bøger, musik og film: www.hosianna.dk). E.V.

10

... Mens vi har været hernede denne gang, har vi oplevet en lang række af jødernes helligdage, som alle er meget vigtige. Først havde vi det jødiske Nytår d. 19. og 20. september. Vi gik ind i år 5770 efter at Adam og Eva forlod Edens Have (efter vore jødiske venners bereg-ning). Det blev fejret med stor glæde og fest. Den næste store højtid var Yom Kippur, hvor der er dødstille i hele landet i 24 timer, hvor de fleste jø-der beder om tilgivelse for deres synder ind for Gud og deres næste. Det vir-ker helt utroligt stærkt på os hvert år, at et helt folk kan blive enige om at hol-de sig i ro og tænke over deres liv. Så har vi fejret Løvhyttefest i over en uge med alt, hvad dertil hører. Mange bygger løvhytter i haver og på altaner med et stykke åbent i taget, så man kan ligge og se op mod stjernerne og tænke på, da israelitterne gik ud af Ægypten under Guds mægtige hånds værn. De fleste tænker også meget på, hvad fremtiden vil bringe. Store dele af ver-denssamfundet vil bestemme over det lille Israels land, som Gud har givet jøderne tilbage i 1948 – og man vil dele Jerusalem, ”Den store Konges by” (Matt. 5:35), som jøderne fik tilbage i 1967. Nogle af de nærmeste nabo-er råber højt i medierne om, at alle jøder skal udryddes fra jordens overflade. Det er den samme ånd, som fik Hitler til at tro, at han kunne gøre det sam-me, og han dræbte mere end 6 millioner jøder. Men folket er her stadig! Hal-leluja! Gud har ladet en rest overleve, og der er mange løfter over dem, når der skrives om endetiden hos de gamle profeter. Fra 1967 til nu har Jerusa-lem ikke været ”nedtrådt” (Lukas 21:24) eller styret af hedninger, og Gud har begyndt at gøre store ting fra den tid og indtil nu. I 1948 og i mange år frem-over var der kun en håndfuld Messias-troende jøder her i landet, men nu er der ifølge troværdige kilder over 50.000. Og der er over 120 Messianske me-nigheder og mindre grupper i landet. Det går stærkt, og vi tror, det betyder, at Jesus snart kommer på Himlens skyer (Mattæus 24:30 og Johs. Åb. 1:7) for at hente sin Brud. Guds ord skal udgå fra Jerusalem i endetiden, og i dis-se dage kalder Gud mange unge jøder til at rejse ud og forkynde Evangeliet i nationerne… Vi er meget glade for at bo her i Jerusalem, så vi kan følge med i, hvad der foregår... (Modtaget 23.10.09. De kom hjem den 1. december til nogle møder på Sjæl-land, for derefter at holde jul med deres familie hjemme i Middelfart). E.V.

Brev fra Israel

fra

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen

p.t. Israel

11

Dette spørgsmål blev jeg engang stillet af min arbejdsgiver. Men nej! Jeg er på mange måder mere jødisk end jøderne selv! Jeg tror, at alle bibelelskere er jødernes sande venner. Andet er ej muligt. Men mit forhold til jøderne be-gyndte, før jeg blev en kristen. Det skete efter krigen som dreng i en biograf, hvor min far havde taget mig med for at se en dokumentarfilm om nazitidens jødeforfølgelser. Min fars tårer gjorde noget ved mig. Der kom en alvorstone ind i mit liv, som kun få, ja måske ingen rigtigt forstår. Fra da af blev jeg selv ”jøde”. Forholdet til Israel og jøderne forstærkedes, da det største af alle mirakler skete i mit unge liv, nemlig da jeg kom til troen på Jesus af Nazaret, jøden over alle jøder, som blev min personlige Messias og evige eneste Frelser. - Han, som jo sagde: ”Frelsen kommer fra jøderne!” Jøderne er ikke enige med mig i min Messias-opfattelse. Men de er enige med mig i, at Messias er et stort navn, ja, det store navn. Hvem er han? spørger de. Det gjorde jeg også selv en kort overgang som dreng, da jeg var under indflydelse af en kommunistisk skolelærer, indtil jeg gennem evangeli-ets troværdige vidnesbyrd mødte Ham. Jeg plejer dog at sige: Det var Ham, der fandt mig som sit fortabte, meget fortabte, får! Alvorstonen i mit liv er der stadig, men også en glædestone, glæden over, hvad jeg fandt i den korsfæstede og opstandne Frelser, - jødernes Messias, som de en dag, ud fra mit kendskab til jødernes egen Bibel, ikke mere behø-ver at stille spørgsmål ved.

”Har De noget imod jøder?”

af

Jørn Nielsen

12

Jesus har sagt: ”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Mattæus-Evangeliet 10:8), og ”En sår, og en anden høster.” (Johannes-Evangeliet 4:37). Da Gud en januarnat i 2001 gav mig inspiration til et ”evangelisk blad” til mit boligområde, en tidligere æbleplantage, der selvfølgelig inspirerede til navnet ”Abild-Nyt”! - gjorde jeg allerede næste dag - med saks og lim - et 4-siders blad klar, som blev duplikeret i 80 eksemplarer i den lokale boghandel og derefter delt ud i området. Planen var et månedligt ”beboerblad”, der dog se-nere udvidedes til også at omfatte andre grupper, så denne ”titel” slettedes. Bladet, efterhånden på 12-16 sider i 250 eksemplarer, blev dog uddelt (og bliver det stadig) til ca. 65 husstande her i området, samt sendt til familie, venner og bekendte. Et antal uddeles også på anden vis. Da det i August 2007 blev nødvendigt at skifte til et andet trykkeri, henvendte jeg mig til Uffe Nissen, der en tid havde fået bladet. Jeg fik en meget positiv respons, og han introducerede mig til trykkeriet ”Friheden” i Nors ved Thi-sted. Hele dette Gud-givne forløb har jeg fortalt om i ”Abild Nyt” for Maj-Juni 2009. ”Friheden” trykker også bøger for flere kristne forlag, samt kristne bla-de, bl.a. ”Missions-Nyt” og UCB's ”...et ord til Dagen.” Uffe Nissen installere-de desuden - pr. post og telefon - programmet ”Publisher” hos mig, og un-derviste mig - ligeledes via telefon, og også mails, i at bruge det, så jeg fra og med November-December 2008 selv kunne lave layout og den nødvendi-ge PDF-fil til trykkeriet. Også andre redskaber har han givet mig, så jeg bare af hjertet må sige: ”TAK, UFFE!” Denne flytning havde dog bevirket nogle ændringer: ”Friheden” kunne ikke trykke mindre end 300 blade @ 16 sider, hvilket jeg kunne acceptere, men på grund af omslaget i farver og den bedre kvalitet, blev det også dyrere for mig (som almindelig folkepensionist!) end før, og jeg måtte gå ned til en ud-givelse kun hver anden måned. Jeg oplever dog i høj grad Guds velsignelse og inspiration, samt glæden ved selve arbejdet! Det har også været berigen-de med de kontakter, Gud har givet mig derigennem! Det, som i grunden så ud som et vovestykke den januarnat i 2001, har således vist sig at være en realitet i 9 år, på tærsklen til et 10.! Al ære til Gud!! Har der så været resulta-ter?? Det ved kun Gud! Måske vil først Evigheden vise sådanne...

E. V.’s Julebrev 2009! Rigtig glædelig Jul og velsignet Nytår

ønsker jeg hver enkelt af jer med min kærlige hilsen i

Jesus Kristus

13

”Den forkynder, som ikke er nidkær, er vantro!” (C. H. Spurgeon)

Ingen lægprædikant har gjort et så stærkt indtryk på mig som den norske bondegut, som han kaldte sig selv, Hans Nielsen Hauge (1771-1824). Jeg kan anbefale nogle af de gode biografier, der er skrevet om ham, for eks. Ja-cob B. Bulls ”Hans Nielsen Hauge” og Dr. A. Chr. Bangs ”Hans Nielsen Hau-ge og hans Samtid”, til personlig opvækkelse og inspiration. Denne sidste er en meget omfattende biografi fra 1874, som jeg atter er i gang med. Skønt ikke let tilgængelig læsning, snarere tværtimod, er ånden i den ypperlig Hans Nielsen Hauge fik kun godt 8 år i frihed at virke i, og under omstæn-digheder og vilkår, som for os i dag er ufattelige, men de satte sig så dybe spor, at det den dag i dag ikke er muligt at tale om norsk kristenlivs historie uden at nævne hans navn. Han blev arresteret 10 gange til fængselsophold af forskellig længde. Selve juleaften 1799 sad han og en Lars Hemstad i ”Throndhjems Raadhus-arrest”, hvor han skrev salmen, der har 7 vers:

”Jeg er hos Gud i naade, Hvad skader verden mig? Lad kun den store vaade

Alt bruse med sin svig Og mit legeme binde Ind i det inderste hul,

Saa skal dog aanden vinde Og holde glædelig jul.”

En anden beretning, som jeg anbefaler til højtlæsning hver jul, er hans juleaf-ten 1805 i Raadhusarresten, Kristiania (udførligt berettet om i Jacob B. Bulls bog), hvor han ensom og ulykkelig ikke fik lov at se eller tale med to venner, der var kommet gående hele vejen fra Bergen for at trøste ham. Dette, hans længste fængselsophold, blev begyndt d. 22. November 1804, og blev først afsluttet i slutningen af 1811, hvor han blev endeligt løsladt. Da var det også forbi med hans rejsevirksomhed som vækkelsesprædikant, idet de usle fængselsår og -kår: mangel på lys, luft, motion og nærende kost, havde svækket hans helbred i en sådan grad, at han også led af gulsot og skørbug. Han kom derfor ud som en knækket mand, men fik dog nogle fredelige og

En norsk bondegut af Jørn Nielsen

14

arbejdsomme år som driftig bonde derefter, indtil Herren tog ham hjem d. 29. marts, 1824, 53 år gammel. Norge var i hans virketid under den danske konge Frederik d. 6., som var udmærket orienteret om nordmandens virksomhed, men da han anså ham for en ”sværmer”, nægtede han ham hjerteløst at blive løsladt fra fængslet. Hvad var da det særlige ved Hans Nielsen Hauge? Hans liv er historien om, hvordan Gud udrustede en ung landmand uden hø-jere uddannelse, men dog rigt begavet, med Helligåndens ild og kraft, så han blev et friskt pust fra Himlen i en tid præget af både livløs rationalisme og sentimentalt føleri. Hans skrifter, skønt til tider ubehjælpsomme i sine formu-leringer, og ikke ganske fejlfri, øvede dog stor indflydelse blandt den åndeligt hungrige befolkning. Hos ham brændte nemlig både nidkærhedens og kær-lighedens hellige ild, som hans kritikere, trods deres måske nok større teolo-giske lærdom, manglede: - og ”den store skare hørte ham gerne”, som der også står om Jesus i Mark. 12:38. Det var en ild, som antændte den norske almue og lagde grunden til den vel-signede lægmandsbevægelse, som mange benådede Herrens redskaber siden er udsprunget af. (23.10.08).

E.V.: Uden at jeg på det tidspunkt, under et besøg i Oslo som 21-årig, kendte noget som helst til Hans Nielsen Hauge, gjorde en reproduktion på et postkort af Tidemans berømte maleri, Haugianerne (side 13 øverst til venstre) i en kiosk et dybt indtryk på mig, og jeg købte det og har op-bevaret det siden. Efter at have læst Jørn Nielsens artikel ovenfor, har jeg fra Ikast Kristne Antikvariat selv anskaffet mig de to bøger, der er nævnt, og det er helt klart, at B. L. Nimb i sin artikel i sidste ”Abild Nyt” har haft Jacob B. Bulls bog som kilde. Jeg er nu i gang med Chr. Bangs værdifulde bog...

15

E.V.: Da jeg fortløbende læste Amos' Bog 9:11-15 i min Bibel, kom jeg i tan-ke om Moses Hansens ”Regnbuen fra en af hans mange israelsrejser, hvor han den 15.09.09 mindes et tidligere besøg i landet og skriver: ”I Manara, hvor vi den gang boede, var der fem oliventræer på en vindblæst bjergtop. I dag er hele området fuldstændig bevokset med træer, buske, afgrøder og frugtplantager. - Sådan ser der ud i hele Israel. Det interessante er, at da jøderne kom til landet og opkøbte jorden, var der så godt som ikke et træ eller en busk, men nu, da de er vendt hjem, er det som om sjælen er vendt tilbage til legemet, og landet er blevet levende. I de 2000 år, jøderne leve-de i landflygtighed, lå det meste af landet hen som ørken og sump, men i dag ligner det en frugtbar og blomstrende have, som det også er lovet i Or-det! Jøderne og landet hører sammen! Det er kun et spørgsmål om tid før mere og mere af Negevs ørken også kommer til at blomstre og bære frugt...

Fotos: Unge israelske piger må ofte vente 2-3 år med deres uddannelse mens de gør tjeneste i Israels hær. Ben Gurions gravsten med ”Jeg foretog aliyah” (= ”udvandring” - fra Polen som 20-årig i 1906). Dug på Hermonbjerget.

ISRAEL BLOMSTRER EFTER 2000 ÅR!!

15

To anderledes billeder af Grethe Drews Christensen. Det til venstre er udsigten fra lejligheden på 2. sal i Smedegade mod Middelfart Kirke og Den nye Lillebæltsbro. Til højre et af hendes smukke blomsterbilleder.

Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E-mail: eva.vosegaard@stofanet.dk

Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332 Tryk: ”Friheden”, Nors

Sangeren Poul Rudi rejste efter sin succes med Four Jacks til USA for at søge det helt store gennembrud. Det gik desværre ikke helt så godt med karrieren som forventet. Til gengæld fik han et nyt og forandret liv. - Four Jacks var blandt andet kendt for soldatersangen ”O! Marie, A wil jæm te dei!” og ”Mandalay”. - For 7 år siden var han på besøg i Danmark, hvor han blev inter-viewet i TV. Her fortalte han om det vilde liv, som han og de tre musikerven-ner, John Mogensen, Bent Werther og Otto Brandenburg havde levet i de år, succesen varede, og i årene efter, hvor han selv havde en solo-succes. - Og så sagde Poul Rudi noget, som jeg synes var tankevækkende: ”Vi opererede jo fuldstændig uden beskyttelse – vi havde ikke Guds Helligånds beskyttelse.” Jeg har tit tænkt over den sætning... For selv om man er en kristen, kan man jo overhøre Helligåndens stille stemme – bevidst eller af ligegyldighed... Og pludselig går det galt, som med Poul Rudi, der til sidst sad i en garage og hav-de mistet kone, hus og karriere – mens han skældte den Gud ud, som han el-lers ikke troede på. For når det går galt, må det vel være Guds skyld...? Nej, Rudi blev klar over, at der også er andre magter på spil, og mens han sad dér på stranden og drak en masse øl, og samtidig læste en kristen bog om det on-des realitet, begyndte han at forstå, hvorfor det var kommet så vidt! - Gud sva-rede ham så konkret, at det forvandlede hans liv fuldstændigt... Det vigtigste i dag er at huske hans ord om at være uden beskyttelse. Det er vi, når vi ikke forstår, hvilket minefelt, vi lever i, og ikke lytter til Helligånden – Han er også Rådgiveren... Vi behøver ikke bare bevidstløst at flyde med strømmen. Vi kan helt bevidst invitere Jesus indenfor i vores liv – ikke blot som Frelser, men som Herre. Så vil Hans Hellige Ånd vejlede os, og vi kom-mer under beskyttelse. - Hvis du derimod er for klog, eller for fin, til dét, vil det før eller siden gå galt... (Leder i den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen” d. 10.09.09). E.V.

Uden beskyttelse går det galtUden beskyttelse går det galtUden beskyttelse går det galt

af Redaktør Henri Nissenaf Redaktør Henri Nissenaf Redaktør Henri Nissen