Et af de mest grundlæggende elementer i

den kristne tro er troen på Gud som skaber.

Den tro har vi tilfælles med de to andre store

monoteistiske religioner islam1 og jødedom-

men. Kristendommen har et særligt perspek-

tiv på skabelsen i kraft af treenighedslæren,

idet både Faderen, Sønnen og Ånden er

aktive i skabelsen.

I vor tid udgør skabelsen en af de største

udfordringer for troen på grund af de spørgs-

mål, naturvidenskaben rejser. Samtidig taler

læren om skabelsen ind i et af tidens mest

aktuelle temaer, nemlig den økologiske krise

og vores forhold til naturen i det hele taget.

OLDTIDENS SKABELSESBERETNINGER

De fleste oldtidskulturer har haft deres

bud på, hvordan verden er blevet til. Det

er interessant at se Bibelens fremstillinger

af skabelsen i lyset af disse andre oldtids-

fortællinger fra Mellemøsten. Selvom der

er mange ligheder, så er forskellene måske

de væsentligste. Lighederne antyder, at

1 Mosebog forholder sig til de verdensbil-

leder og den mytologiske fortælleform, der

fandtes i de andre mellemøstlige oldtidskul-

turer. Forskellene gør det klart, at Bibelens

skabelsesfremstilling er polemisk imod disse

mytologier. De fleste oldtidskulturer ser ska-

belsen som et resultat af konflikter mellem

forskellige guder, mens Bibelen kun kender

én Gud, der alene er Herre over universet. I

Bibelen beskrives de naturelementer, der i

andre oldtidskulturer anses for guddomme-

lige, som en del af skaberværket. Der er med

andre ord tale om en revolution i forhold til

disse andre verdensbilleder.

TRO OG NATURVIDENSKAB

I moderne tid har naturvidenskaberne søgt

svar på, hvordan verden er blevet til. Dette

udgør for mange en meget stor udfordring

for troen, fordi det rejser spørgsmål om

Bibelens troværdighed og Guds eksistens.

Udfordringen kommer ikke bare fra én gren

af naturvidenskaben, men over en bred kam,

hvad enten det er evolutionslæren fra bio-

logien, Big Bang teorien fra kosmologien,

dateringer af jordlag fra geologien eller stu-

diet af fossiler fra palæontologien for blot at

nævne de væsentligste.

Der har i moderne tid været adskillige for-

søg på at imødekomme denne udfordring

f.eks. ved at begive sig ind på videnska-

bens hjemmebane. Her kan nævnes krea-

tionisme, som traditionelt har engageret

mange adventister, hvor man forsøger at

bruge videnskabelige metoder til at forsvare

en mere eller mindre bogstavelig fortolkning

af Bibelen, og på den måde tage kampen op

imod de gængse videnskabelige dogmer. Et

andet forsøg på at forene videnskaben og

troen er teistisk evolution, hvor man i mod-

sætning til kreationismen ikke forsøger, at

sætte Bibelen op i konflikt med den etab-

lerede videnskab, men derimod fastholde,

at det er Gud, der står bag de mekanismer,

videnskaben observerer. Altså at evolution

er Guds måde at skabe på. Den seneste ten-

dens er Intelligent Design, hvor man mener,

at der er karakteristika i universet og natu-

ren, der udviser tegn på at tingene ikke har

udviklet sig af sig selv, men at der står en

intelligent årsag bag.

Alle disse forsøg på at forlige troen med

videnskaben udgør i sig selv en temmelig

omfattende udfordring, idet man giver sig i

kast med stort set alle de naturvidenskabe-

lige discipliner samtidig. I værste fald kan et

sådant projekt være med til at fjerne fokus

fra den tro, som man prøver at forsvare. Hvis

troen skal forsvares videnskabeligt, så må

man spørge om den stadig er tro. Hvor stor

en trussel man mener videnskaben udgør

for troen afhænger naturligvis af, hvilket

bibelsyn man har. Det er i hvert fald væsent-

ligt at huske på, at Bibelen ikke udgiver sig

for at være naturvidenskab, men at den for-

TRE-

ENIGHEDEN

OG

SKABELSEN

Faderen 1 Kor 8,6Sønnen Joh 1,1-3 Kol 1,16-19 Hebr 1,2Ånden 1 Mos 1,2 Sl 104,30 Job 26,13; 33,4 Es 40,12.13

SKABELSEN

TROSPUNK TER TEKST: L ASSE BECH / FOTO: W W W.SXC.HU

4 adventnyt 03 / marts 2009

STRUKTUR I 1. MOSEBOG KAP 1

Prolog: (1 Mos 1,1.2)Kaos og uorden

Jorden øde og tomMørke over urdybet

Syvende dag (1 Mos 2,1-3)Orden og harmoni

Hellig og velsignet tidSkaberværket er fuldendt og Gud hviler

TIL VIDERE STUDIE:Reinder Bruinsma, En opdagelsesrejse i tro, Dansk Bogforlag, 2008 side 25-33 og 136-145

Sådan tror vi, Dansk Bogforlag, 1992 side 60-68

Brian D. McLaren, Historien vi finder os selv i, Boedal 2006

Korrespondanceskolens kursus: Udvikling eller skabelse

trinsvis beskæftiger sig med spørgsmål om

tro, etik og eksistens. Måske er Bibelen ikke

så optaget af, hvordan verden blev til, men

mere hvorfor. Under alle omstædigheder

ligger vægten på, hvem Skaberen er, hvad

hans hensigt med skabelsen er, hvem der er

ophav til livet, og hvad livets mening er.

HVAD FORTÆLLER BIBELTEKSTERNE OS?

Der er adskillige tekster i Bibelen, der beskri-

ver Guds som skaber. De første to kapitler i

1 Mosebog er dem vi oftest henviser til. Men

vi må ikke glemme, at der er andre tekster

i Bibelen, der beskriver helt andre sider af

skabelsen. Disse tekster indeholder vigtige

lærdomme, som er med til at tegne et mere

fuldstændigt billede af Gud og den verden,

han har skabt.

De første to kapitler i 1 Mosebog giver

hvert sit perspektiv på skabelsen. Lidt popu-

lært kunne man måske sige, at kapitel 1 for-

tæller skabelsen fra Guds synsvinkel, mens

kapitel 2 fortæller skabelsen fra Adams syns-

vinkel.

1. Mosebog 1 er et meget struktureret

stykke litteratur, der beskriver, hvordan Gud

skaber orden ud af kaos. I begyndelsen

skabte Gud himlen og jorden, som dengang

var øde og tom. De første tre dage skaber

Gud nogle ”rum“ og strukturerer i form af

de skel han sætter mellem lys og mørke,

dag og nat, hvælvingen og vandende, jord

og hav. De næste tre dage fylder Gud disse

”rum“ med indhold. Gud skaber altså struk-

turer – først og fremmest i form af rum og

tid. Dernæst skaber han liv. Undervejs lyder

det nærmest poetiske omkvæd, at ”Gud

så, at det var godt“. Af det liv, Gud ska-

ber, har mennesket en særstatus, nemlig

som skabt i hans billede og med et forval-

teransvar over for det øvrige skaberværk.

Fuldendelsen af denne proces fra orden til

kaos kommer i form af sabbatten, som er et

helligt og velsignet rum, der adskiller sig fra

de andre dage ved kun at blive fyldt ud af

hvile. Ligesom Gud ved afslutningen af hver

af de seks skabelsesdage kunne konstatere,

at det, der blev skabt den pågældende dag,

var godt, således er den syvende dag sat af

til at hvile i den erkendelse, at skaberværket

i sin helhed er godt.

1. Mosebog 2 uddyber, hvad der i særlig

grad gør skaberværket godt. Her siges det

nemlig, at Gud også ved, hvad der ikke er

Første dag (1 Mos 1,3-5)Lys og mørke

Gud skaber en dag

Anden dag (1 Mos 1,6-8)Himmelhvælvingen

Gud skaber luftrummet mellem vandende under og over

Tredje dag (1 Mos 1,9-13)Landjorden

Gud skaber planter og træer til at stå på landjorden

Fjerde dag (1 Mos 1,14-19)Lysets og mørkets himmellegemer

Gud skaber det store lys, det lille lys og stjernerne til at fastsætte festtider, dage og år

Femte dag (1 Mos 1,20-23)Vandets og luftens beboere

Gud skaber fisk og fugle

Sjette dag (1 Mos 1,24-31)Landjordens beboere

Gud skaber landjordens dyr og mennesket

5adventnyt 03 / marts 2009

Lasse Bech lasse.bech@adventist.dk

Lasse Bech er præst i Adventkirken i Roskilde og arbejder med børn og unge i projektet Plug in på Nørrebro i København.

godt. Træet til kundskab om godt og ondt

har den funktion at minde os om, at for-

udsætningen for vores eksistens i Guds

gode verden ligger i, at vi har tillid til ham.

Desuden læser vi i kapitlet, at Gud siger:

”Det er ikke godt for mennesket, at være

alene.“ (1 Mos 1,18). Nøglen til vores lykke

ligger altså i at være i et ligeværdigt fælles-

skab med andre – dette fællesskab findes

intet sted mere intimt end i ægteskabet.

OPRINDELIG SKABELSE,

FORTSAT SKABELSE OG NYSKABELSE

Den bibelske forståelse af Gud som skaber

handler i høj grad om begyndelsen, men også

om enden og det, der ligger i mellem. Når vi

taler om skabelsen, tænker vi som regel på,

hvordan alting oprindeligt blev til. Men troen

på Gud som skaber indebærer også, at han

er den, der opretholder livet. Samtidig har

det skabte liv en evne til at reproducere sig.

Dette lægges der også vægt på i 1 Mosebog,

hvor Gud pålægger både dyr og mennesker

at blive ”frugtbare og talrige“. Da Eva havde

født sit første barn kunne hun udbryde: ”Jeg

har skabt en mand ved Herrens hjælp.“ (1

Mos 4,1) Vi kan altså tale om, at skabel-

sen fortsætter, at skaberen til stadighed er

aktiv (se f.eks. Sl 104,13-15.30), og at han

delagtiggør os i dette fortsatte skaberværk.

Endelig er et meget centralt tema i Bibelen,

at Gud vil nyskabe og genoprette verden (se

f.eks. Rom 8,18-25; Åb 21 og 22).

HVILKEN PRAKSIS

KALDER TROEN PÅ SKABELSEN OS TIL?

Skabelsestroen er ikke bare interessant på

et teoretisk plan. Den hjælper os ikke kun

til, hvordan vi skal tænke om verden, men

endnu vigtigere hvordan vi skal leve i verden.

FORVALTERSKAB OVER NATUREN.

Bibelen fortæller os hvilket forhold, vi skal

have til naturen. Vi må se på naturen som

Guds skaberværk. Dette kræver af os, at vi

behandler naturen med respekt. Vores liv er

afhængigt af, hvordan hele det økosystem,

vi er en del af, fungerer. Desuden har Gud

givet os et særligt forvalteransvar for naturen

(1 Mos 1,28). Dette er den primære opgave,

skaberen har givet os, og det må afspejle sig

i vores måde at leve på. Dette er blevet sær-

ligt aktuelt i vores vestlige civilisation. Da vi

gik fra landbrugssamfundet til industrisam-

fundet, mistede vi i høj grad fornemmelsen

for vores afhængighed af naturen. Nu ser vi

resultaterne af industrisamfundet i form af

forurening og klimaforandringer. Her minder

skabelsestroen os om, at vi er blevet betroet

et ansvar. Vi må være mere beviste om, hvor-

dan vi undgår at tære på naturens ressour-

cer, og hvordan vi kan leve på en måde, som

opretholder en økologisk balance. Et aspekt

af at forvalte skaberværket er, hvordan vi

behandler vores krop. Derfor kalder skabel-

sestroen os til at leve sundt.

ARBEJDE OG HVILE

En af de måder, Gud har givet os at leve i

sundhed og økologisk ligevægt, er ved at

have det rette forhold mellem arbejde og

hvile. Stress er en af konsekvenserne ved,

at vi har erstattet respekt for skaberværket

med et forbrugersamfund og en uudtømme-

lig stræben efter økonomisk vækst og tek-

nologisk fremgang. Det at holde sabbat kan

være med til at give denne balance. Samtidig

er det en fejring af det gode og fuldendte

skaberværk.

MENNESKESYN

Skabelsen fortæller os, at mennesker er

skabt lige og i Guds billede. Dermed er

grunden lagt til et menneskesyn, hvor livets

værdi sættes meget højt, og hvor vi er for-

pligtigede til at regne andre for lige så vær-

difulde som os selv. Dette må afspejle sig

i, hvordan vi behandler hinanden. Derfor

må vi engagere os aktivt imod al den uret-

færdighed her i verden, der er resultatet af

et menneskesyn, hvor man på baggrund af

race, nationalitet, køn, politik, religion eller

social status, regner andre for mindre værd.

FAMILIEN

Da mennesket blev skabt i Guds billede, var

det som mand og kvinde med befaling om

at blive frugtbare og opfylde jorden. Dette

beskriver dels ægteskabet, men også det at

få børn. De relationer, der er mellem ægte-

fæller og mellem forældre og børn, er nok

de mest intime, mennesket kan opleve.

Fra begyndelsen var det Guds hensigt, at

mennesker skulle opleve denne intimitet.

Ligesom med så meget andet, der gik tabt

ved syndefaldet, så er det heller ikke alle,

der får lov til at opleve dette. Sex var i Guds

tanker ved selve oprindelsen til menneskets

eksistens. Derfor er det ikke mærkeligt, at

det er så stærk en del af vores identitet.

Det er noget dyrebart, som skal værdsættes

og behandles med nænsomhed (Se 1 Mos

1,27.28; 2,24.25).

TILBEDELSE

At Gud er alle tings skaber, kalder os til til-

bedelse. Bibelen minder os om, at der kun

er én Gud, og at vores tilbedelse derfor kun

skal rettes ét sted hen. Vi kan ikke tilbede

naturelementerne, sådan som andre reli-

gioner på Bibelens tid gjorde. Vi kan heller

ikke tilbede os selv, sådan som der kan være

en tendens til i den moderne individualisti-

ske kultur. Bibelens sidste bog, Johannes

Åbenbaringen minder os om dette: ”Værdig

er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære

og magt; for du har skabt alle ting, og af din

vilje blev de til og blev skabt“ (Åb 4,11), og

”Tilbed ham, som har skabt himmel og jord

og hav og kilder“ (Åb 14,6). Denne opfor-

dring til tilbedelse har måske aldrig været

mere aktuel, end den er nu.

1. Se Koranen 2,117; 7,54; 21,30; 32,7-9

2. Laurence A. Turner, der er professor i

GT på Newbold College demonstrerer i sin

afhandling Announcements of Plot in

Genesis (Sheffield Academic Press, 1990),

hvordan dette skal ses i relation til fortæl-

lingen i 1 Mosebog som et hele.

6 adventnyt 03 / marts 2009