Af Anna Færch Hansen Roskilde Gymnasium SAMF · Wilkies evaluering viste bl.a. at 58% af lærerne og ... 2008; 2. delrapport). På den måde bliver antimobbe-arbejdet associeret

Mobning på arbejdspladsen

Af Anna Færch Hansen

Roskilde Gymnasium

SAMF

2014

Anna Færch Hansen Forskerspirer 2014 Roskilde Gymnasium SAMF

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 3

Formål og problemformulering ........................................................................................................ 3

Teori .................................................................................................................................................... 4

Afgrænsning ....................................................................................................................................... 5

Metodevalg og empiri ........................................................................................................................ 5

Fremgangsmåde ................................................................................................................................. 7

Projektudførelse ................................................................................................................................. 8

Perspektivering ................................................................................................................................... 8

Tak ....................................................................................................................................................... 9

Litteraturliste ................................................................................................................................... 10

Bilag ................................................................................................................................................... 12


3

Indledning I 2005 viste en undersøgelse, lavet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (senere omtalt som NFA), at 10% af den arbejdende befolkning i Danmark, inden for det sidste år, havde følt sig udsat for mobning. I år 2012 var dette tal steget til 12% (URL 3). Samme statistik viste at 29% af de arbejdende havde været vidne til mobning inden for de sidste tolv måneder (URL 1). Mobning skaber både fysiologiske og psykiske problemer for individerne som påvirkes, samt økonomiske tab for samfundet og virksomhederne hvor mobningen finder sted (Høgh et al, 2011; Marini et al, 2012). Flere undersøgelser viser at mobning påvirker de mobbedes helbred og har alvorlige konsekvenser i form af bl.a. angst, depression, selvmordstanker samt posttraumatiske stressreaktioner (Høgh et al, 2011). En undersøgelse fra 2003 viste også at mobning øger sygefraværet, risikoen for arbejdsløshed samt tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Høgh et al, 2011). Af disse årsager påvirker mobningen i høj grad individet, men det øgede sygefravær samt en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, påvirker virksomhederne med et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, og skaber økonomiske tab for disse, om end tabene er svære at sætte beløb på (Marini et al, 2012). Der findes på nuværende tidspunkt meget viden om mobning i skolen og børn imellem, da forskningen inden for dette felt opstod allerede i 1970’erne1. Først mellem 10 og 20 år senere, i 1980’erne og 1990’erne, begyndte man at forske i mobning på arbejdspladserne (Namie, 2009; p. 202). Derfor vil jeg i dette projekt etablere et interventionsstudie, hvor jeg trækker på viden om interventioner inden for børnemobning, og med afsæt heri forsøger at oversætte interventionerne til et interventions-studie som kan overføres til voksenmobning. Hvis projektet realiseres og interventionen viser sig at have en effekt på mobningens omfang og udbredelse, vil man for fremtiden have åbnet en dør til at benytte den viden der findes om børnemobning til at udvikle interventioner, strategier og handleplaner i forhold til mobning på arbejdspladserne.

Formål og problemformulering Mit formål med denne undersøgelse er at undersøge hvilken effekt interventionerne2 der indføres på arbejdspladserne har, samt om trivslen og eventuelt mobningens karakter påvirkes af indførelsen af interventionerne. Sammenfattet i en problemformulering:

1 Dan Olweus var den første der begyndte at forske i mobning (Olweus et al, 2010) 2 Se metodeafsnit 3 livsverdenen er den verden man oplever i sin dagligdag gennem umiddelbare oplevelser (Kvale et al, 2009) 2 Se metodeafsnit

Kan der efter interventionerne er indført på de tre arbejdspladser ses en forandring i mobningens

omfang samt en forøget trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladserne?


4

Teori Undersøgelsen tager udgangspunkt i et teoretisk og et empirisk aspekt, der bygger på en definition af mobning (i denne undersøgelses sammenhæng) samt empiridannelse gennem det kvalitative forskningsinterview (understøttet af en kvantitativ trivselsundersøgelse). En manglende officiel definition af mobning er problematisk i forhold til videnskabelig undersøgelse og analyse af fænomenet, da det besværliggør komparation af statistik og analyse af mobning (Mishna, 2008; Branch et al, 2013; Mannix-McNamara et al, 2014). Derudover skal der tages højde for at mobning betyder forskellige ting i forskellige sammenhænge og for forskellige mennesker (Raynar et al, 1997). Da dette projekt omhandler arbejdspladser i Danmark tages der udgangspunkt i Videnscenteret for Arbejdsmiljøs definition af fænomenet: ”Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende…Krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem” (URL 4). Denne definition tager højde for det skift, der er sket i opfattelsen af mobning som fænomen; gennemgående for de første teorier om mobning, formuleret af Dan Olweus, er at mobningen har fokus på individet, dets egenskaber og ageren (Olweus et al, 2010). Det nye syn på mobning peger på, at mobning rettere bør ses som et socialt fænomen, der ikke bare omhandler forskellige individer, men de sociale processer som foregår mennesker imellem samt menneskets behov for at passe ind i fællesskabet (Christoffersen et al, 2011). Mishna (2008) beskriver det nye syn med ordene: ”Bullying is a complex phenomenon for which an ecological system framework, whereby the dynamics are seen to expend beyond the children who bully or are being bullied, is considered crucial”. Citatet understreger vigtigheden af at se mobning som et socialt mønster, hvor alle individer er involveret og ikke kun mobberen eller den mobbede. I forbindelse med forskningen i mobning på arbejdspladsen har der også været fokus på andre elementer knyttet til fænomenet mobning. I denne sammenhæng har man differentieret mobningen i forhold til horizontal-, upwards- and downwards bullying (Branch et al, 2013). Horizontal bullying, beskriver den mobning der foregår imellem kollegaer på samme formelle magtniveau. Upwards bullying, omhandler mobning hvor en underordnet mobber en person fra ledelsen. Downwards bullying, er den mobning som foregår når en leder mobber sin underordnede. Det kvalitative interview i denne undersøgelse, tager udgangspunkt i den fænomenologisk tilgang, som forstår sociale fænomener ud fra individernes egne beskrivelser (Kvale et al, 2009). Den fænomenologiske tilgang fokuserer på den interviewedes livs-verden3 og studerer strukturer såvel som strukturvariationer. I projektet foretages et semistruktureret interview, hvor interviewet er struktureret omkring nogle for definerede åbne spørgsmål4, men samtidig giver plads til at der opstår nye spørgsmål som interviewet udvikler sig (Kvale et al, 2009). Det individuelle kvalitative interview giver plads til dybdegående forståelse af individets oplevelser, mens et kvalitativt fokusgruppeinterview i stedet giver et bredt udvalg af oplevelser om

3 livsverdenen er den verden man oplever i sin dagligdag gennem umiddelbare oplevelser (Kvale et al, 2009) 4 Se bilag 1 og 2


5

end med færre intime detaljer (DiCicco-Bloom et al, 2006). Da mobning er et følsomt emne, vil denne undersøgelse gøre brug af det individuelle kvalitative interview, for at så mange detaljer som muligt med. De kvalitative interviews har til formål at danne en forståelse for mobningens karakter på arbejdspladserne, samt bidrage med viden om interventionernes kvalitet og deres indvirkning på den enkelte medarbejder.

Afgrænsning Interventionsundersøgelsen afgrænses til to interventioner, fordi det muliggør en differentieret evaluering af interventionerne (Stagg et al, 2010), og en relativt lille fokusgruppe af arbejds-institutioner, for at skabe en overskuelig mængde data til analyse af en ellers kompleks problemstilling. Derudover viser andre undersøgelser af mobning at en lille sample size stadig giver nyttig viden. Projektet er gjort enkelt og overskueligt ved kun at strække sig over et halvt år; på denne måde sikres det også at jeg kan være en integreret del af udførelsen af projektet. En anden afgrænsning jeg har valgt er, at interventionen fokuserer på horizontal bullying, da størstedelen af mobningen foregår mellem kollegaer5 på samme formelle magtniveau (Marini et al, 2012). Derudover giver et fokus på horizontal bullying, en chance for at bruge vidnerne/tilskuerne6 til mobning i en aktiv bekæmpelse af fænomenet. Branch (2013) ser også potentiale i bystanders: ”the bystander perspective is an exciting area for the development of prevention and management strategies” (p. 294). Da interventionerne kun inkorporeres på tre arbejdspladser, kan der ikke konkluderes noget endeligt. Analyseresultaterne kan dog stadig pege i den rigtige retning, og dermed inspirere andre studier til videre forskning, samt åbne op for en videnskabelig kobling mellem voksen- og børnemobning.

Metodevalg og empiri Projektet tilrettelægges som et interventionsstudie, for at undersøge om de to implementerede interventioner medfører en ændring i trivslen på arbejdspladserne. For at undersøge effekten af interventionerne vil jeg udføre både præ- og postmålinger af trivslen på arbejdspladserne. Der vil derfor forud for implementeringen af interventionerne på de tre arbejdspladser være udført en kvantitativ trivselsundersøgelse og tre kvalitative individueller interviews, for at danne en baseline for trivslen og et eventuelt omfang af mobning før indførelsen af interventioner. Jeg har valgt en både kvalitativ og kvantitativ empirimåling, da dette vurderes gavnligt i forhold til udforskningen af oplevelserne af mobning (Branch et al, 2013; Puggaard et al, 2011). Det er vigtigt at trivselsundersøgelserne, samt interventionerne beskrevet nedenfor, foregår i arbejdstiden da det af andre undersøgelser fremgår at ”voluntary attendence and the time of the meetings (after work hours […]) […] meant to few people turned up” (Puggaard et al, 2011, p. 92) og for at interventionerne påvirker personalet, må de derfor foregå i arbejdstiden.

5 Se bilag 3 6 Begrebet vidner bruges af Eva Gemzøe Mikkelsen og Charlotte Bloch (URL 7) mens begrebet tilskuere ellers er den anvendte term (Christoffersen, 2011; Olweus, 2010) samt den mest almindelige oversættelse af ’bystanders’.


6

Som interventioner, har jeg udvalgt redskaber fra Red Barnet og Mary Fondens kampagne ’Fri for mobberi’, da evalueringer af projektet er overvejende positive. Kampagnen henvender sig til de 3-8 årige og blev igangsat i starten af 2007; I årene efter kampagnens start (2007-2009) fulgte og evaluerede en gruppe forskere fra RUC, ledet af Jan Kampmann, projektet, og i 2011 blev kampagnen evalueret af Wilkie (URL 5). Wilkies evaluering viste bl.a. at 58% af lærerne og pædagogerne ”fremhæver, at børnene er blevet mere omsorgsfulde overfor hinanden”7. ’Fri for mobberi’ bygger som kampagne på mange interventioner som er samlet i en redskabs-kuffert, i dette projekt designet til at håndtere mobning på arbejdspladsen er udvalgt to redskaber: ’massage’ og ’samtaletavler’. Projektet udformes som et kursus af fire en halv times varighed8. Massagen ”Rationalet i at medtage et massageprogram i mobbeforebyggelsen er, at berøring knytter mennesker sammen, således den man rør ved, mobber man ikke” (Kampmann et al, 2008; 2. delrapport, s. 9), sådan lyder begrundelse for, at massageprogrammet medtages i projektet mod børnemobning, og netop af samme årsag ville massagen også egne sig godt til voksne. Evalueringen af massageprogrammet viste også, at det var noget børnene havde taget til sig og med glæde så frem til (Kampmann et al, 2008; 2. delrapport). På den måde bliver antimobbe-arbejdet associeret med noget positivt. Et studie fra 2002 viser også at aggressive unge tilbagemelder at de allerede efter deres første 20 min. massage følte sig mindre urolige (Diego et al, 2002). De unges aggressions- samt fjendtlighedsniveau blev også mindre af massagen. Derfor giver det god mening at teste, om massagen kan virke som et redskab mod mobning på arbejdspladserne. Under massagen i børnehaverne og indskolingen, bruger man fortællinger, om en bamses rejse og oplevelser. Fortællingerne og massagen bruges til sansestimulering af børnene. For at skabe større appel til den voksne målgruppe, i denne interventionsundersøgelse, oversættes historierne om bamsen til en mere bred appellerende positiv fortælling9 suppleret med afslappende musik. Samtaletavlerne Samtaletavlerne er situationsbilleder der baserer sig på en række historier fra arbejdslivet. De første fire samtaletavler har jeg udviklet10 med inspiration fra fire historier fra Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensens bog ’Mobning på arbejdspladsen’ (2007); da denne bog er opbygget af ”en række cases, hvoraf mange er virkelige men anonymiserede. [….] Andre cases er fiktive men baseret på sammenkog af oplevelser og erfaringer,…”. Målet med samtaletavlerne er at kunne tage en teoretisk snak, om hvad man burde gøre i praksis. Her tager man udgangspunkt i cases, og ikke konkrete hændelser i den enkelte børnehave, da man på denne måde ikke kommer til at pege fingre af hinanden. I stedet udvikler samtaletavlerne nogle metoder, hvormed børnene kan lære at reagere bedre, hvis de selv kommer i lignende situationer. I

7 Se bilag 4 8 Se bilag 5 9 Fortællingen udvikles i samarbejde med virksomhederne, og omhandler en god arbejdsdag hvor en medarbejder oplever at blive set og anerkendt af kollegaer og ledere. 10 Se bilag 6


7

2. delrapport (Kampmann et al, 2008) beskrives samtaletavlernes indvirkning på børnene: ”Centralt oplever personalerne, at de fleste børn hurtigt ser paralleller mellem billederne og situationer fra deres egen hverdag” (s. 8). Man udvikler på den måde i fællesskab strategier til hvordan man, f.eks. som vidne til mobningen, kan blande sig. Denne model ville formentlig kunne skabe tryghed på arbejdspladserne, da man på kurset bliver enige om hvordan man siger fra, hvis tonen bliver for hård og ens egne eller aftalte grænser overskrides. Det konkluderes, at et vigtigt aspekt ved samtaletavlerne er, at de skal modsvare problematikker som vedrører børnene (også de lidt ældre skolebørn). På samme måde skal samtaletavlerne til de voksne på arbejdspladserne målrettes til dem og deres problematikker, for at medarbejderne bedre kan relatere sig til situationerne på billederne og drage paralleller til deres eget arbejdsliv og konflikterne heri. Fokus i interventionerne vil være, at nedbryde tabuet omkring mobning på de enkelte arbejdspladser, samt styrke sammenholdskulturen og forpligte tilskuerne (bystanders) til at gribe ind, hvis de oplever mobning. Derfor er interventionerne lavet for at skabe fælles forståelse for fænomenet mobning samt påvirke omfanget af horizontal bullying. Projektet deles op i fem faser: 1) Udvælgelsen af arbejdspladser samt introduktion til projektet 2) Gennemførelse af baselineundersøgelser 3) Interventionerne igangsættes 4) Udførelse af post-undersøgelser 5) Projektet evalueres; data behandles, analysere og videreformidles

Fremgangsmåde 1) Udvælgelse af arbejdspladser samt introduktion til projektet For at interventionernes effekt bliver lettere og enkle at vurdere, bliver virksomhederne udvalgt så de er ensartede. Derudover er mange interventionsstudier prøvet af på offentlige virksomheder, og derfor bliver denne undersøgelse udført på private virksomheder. Efter virksomhederne er kontaktet, vil tre virksomheder bliver udvalgt ud fra engagement fra ledelsens side, eftersom ledelsens engagement har stor betydning for udfaldet af en intervention (Mishna, 2008). Derefter tager arbejdsgruppen bag projektet ud til virksomheden og introducerer projektet samt besvarer spørgsmål. Det er også her virksomheden er med til at udvælge samtale-tavler, evt. udvikle nye, samt påvirke den positive fortælling til massageprogrammet. 2) Gennemførelsen af baselineundersøgelser Baselinetrivselsundersøgelsen vil blive udført ud fra NFA’s mellemlange trivselsundersøgelse11 og ud fra deres besvarelser vil tre personer fra hver arbejdsplads blive udvalgt og adspurgt om de vil deltage i et dybdegående interview før og efter kurset. Tilsammen vil dette give en kvantitativ baseline, uddybet af tre kvalitative interviews.

11 Se bilag 7


8

3) Interventionerne igangsættes Interventionerne udformes som et kursus med varigheden fire en halv time, og skal afholdes for en afdeling på hver af de tre virksomheder (15-30 mennesker).12 4) Udførelse af post-undersøgelser Efter kurset vil der på alle tre arbejdspladser blive udført post-undersøgelser, den mellemlange trivselsundersøgelse vil igen blive udført samt efterfølgende interviews med de samme tre personer pr. virksomhed, som også deltog i præ-interventions-interviewene. 5) Projektet evalueres; data behandles, analyseres samt videreformidles Først og fremmest skal projektet evalueres i forskningsgruppen bag projektet, hvor indsamlet data også behandles og analyseres. Derefter videreformidles denne viden gennem en videnskabelig artikel samt en tilbagemelding til de involverede virksomheder.

Projektudførelse Projektet kommer til at strække sig over 6 måneder, og budgettet er på 17.700 kroner. Beregninger bag budgettet og en detaljeret tidsplanen forefindes i bilag 8.

Perspektivering Enhver virksomhed stræber efter et sundt arbejdsmiljø hvor medarbejderne trives og ikke udsættes for mobning, og derfor vil virksomheder altid have incitament til at gå ind i en aktiv kamp mod mobning. Især i krisetider leder virksomhederne efter steder hvor det er forholdsvis let at spare, og da virksomhederne påvirkes økonomisk af mobning (Marini et al, 2012), er der incitament til at nedbringe det. Derfor kan mobning, hvis det måles og der fokuseres på at det tæller på bundlinjen, komme i centrum: ”I enhver organisation gælder det, at der, der bliver målt, er det, der bliver gjort” (Blackburn et al, 1993; s. 56). Dette kan også forklare den positive trend Puggard (2011) beskriver hvor flere og flere virksomheder påbegynder initiativer mod mobning, dog med et manglende forskningsbaseret grundlag. Derfor er forskningsbaserede projekter som igangsætter interventioner mod mobning vigtige, og at inddrage vidnerne aktivt i håndteringen af mobningen anbefales er forholdsvis nyt, men anbefales af både erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen og lektor på Sociologisk Institut Charlotte Bloch, som tilføjer at vidner kan bidrage til en mere konstruktiv håndtering af mobningen (URL 7). Dette forskningsprogram åbner op for, at der især på området omkring vidnerne, trækkes paralleller fra den forskning der er lavet på børneområdet til den manglende forskning på voksenområdet. Mobning er et fænomen som præger mange mennesker og påvirker samfundet men det er vigtigt at holde sig for øje selvom mobning ikke er ”hundrede procent reducerbart” (Christoffersen et al, 2011; s. 12), så er det alligevel ”muligt at lindre, og […] reducere mobning […] hvis man gør en seriøs indsats”. 12 Program for kurset: se bilag 5


9

Tak Først og fremmest skal der lyde en stor tak til min forskerkontakt Jan Kampmann, Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, for vejledning og inspiration. Derudover skal der gives en stor tak til Inger Lise Eriksen-Jensen, virksomhedskonsulent og forfatter, som har arbejdet med mobning på arbejdspladsen siden 1989, for praktisk viden og gode råd. En særlig tak skal også lyde til Liv Fernley Schoppe, forskerspirerkoordinator på Roskilde gymnasium og cand.mag. i spansk og engelsk, for tid, sparring og input.


10

Litteraturliste Bøger, artikler og rapporter Berg Puggaard, Louise m.fl. (2011): Prevention of bullying and conflicts at work: Process factors influencing the implementation and effects of interventions. I: International Journal of Workplace Health Management nr. 4:1, s. 84-100 (Artikel) Blackburn, Richard og Rosen, Benson (1993): Total Quality and Human Resources Management: Lessons Learned from Baldrige Award-Winning Companies. I: The Academy of Management Executive (1993-2005) nr. 7:3, s. 49-66 (Artikel) Branch, Sara m.fl. (2013): Workplace Bullying, Mobbing and General Harassment. I: International Journal of Management Reviews nr. 15:3, s. 280-299 (Artikel) Christoffersen, Ditte D. og Petersen, Kit S. (2011): Mobning: et socialt fænomen eller et individuelt problem?. 1. udg. Dafolo Forlag. (Bog) DiCicco-Bloom, Barbara og Crabtree, Benjamin F. (2006): The Qualitative Research Interview. I: Medical Education nr. 40, s. 314-321 (Artikel) Diego, Miguel A. m.fl. (2002): Aggressive Adolescents Benefit from Massage Therapy. I: Adolescence nr. 37:147, s. 597-607 (Artikel) Hogh, Annie m.fl. (2011): I: Individual consequences of Workplace Bullying/Mobbing. Bullying and Harassment in the Workplace : Developments in Research, and Practice. 2. udg. C R C Press LLC. side 107-128. (Afsnit i bog) Kampmann, J., Knudsen, R.K. og Lindberg, S. (2008): Erfaringer med pædagogisk og organisatorisk implementering af Fri for mobberi. I: Rapport fra Center i Barndoms- og Ungdomsforskning v. Roskilde Universitet, 2. delrapport Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview - introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Rietzels Forlag. (Bog) Mannix-McNamara, m.fl. (2014): Workplace bullying and incivility: a systematic review of interventions. I: International Journal of Workplace Health Management nr. 7, s. 54-72 (Artikel) Marini, Lisa og Dumay, John (2012): Bullying in context: a risk management perspective. I: Journal of Human Resource Costing & Accounting nr. 16:4, s. 281-301 (Artikel) Mikkelsen, Eva Gemzøe m.fl. (2007): Mobning på arbejdspladsen: årsager og løsninger. 1. udg. FADL's Forlag. (Bog) Mishna, Faye (2008): An Overview of the Evidence on Bullying Prevention and Intervention Programs. I: Brief Treatment and Crisis Intervention nr. 8:4, s. 327-341 (Artikel)


11

Namie, Gary og Ruth Namie (2009): U.S. Workplace bullying: Some basic considerations and consultation interventions.. I: Consulting Psychology Journal: Practice and Research nr. 61:3, s. 202-219 (Artikel) Olweus, Dan og Limber, Susan P. (2010): Bullying in school: evaluation and dissemination of the Olweus Bullying Prevention Program. I: American Journal of Orthopsychiatry nr. 80:1, s. 124-134 (Artikel) Rayner, Charlotte og Cooper, Cary (1997): Workplace bullying: myth or reality -‐‑ can we afford to ignore it?. I: Leadership & Organization Development Journal nr. 18:4, s. 211-214 (Artikel) Stagg, Sharon J. og Sheridan, D. (2010): Effectiveness of bullying and violence prevention programs. I: AAOHN Journal : Official Journal of the American Association of Occupational Health Nurses nr. 58:10, s. 419-424 (Artikel) Internetsider Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) -‐ Resume af undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark’ -

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-og-helbred-20/arbejdsmiljo-og-helbred-2012/resume - læst 01.10.2014 (URL 1)

-‐ Den mellemlange trivselsundersøgelse -http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/spoergeskemaer/psykisk-arbejdsmiljoe/det-mellemlange-spoergeskema -læst 01.10.2014 (URL 2)

Videnscenter for Arbejdsmiljø -‐ Mobning rammer bredt - http://www.forebygmobning.dk/Hvad-er-mobning/bag-om-

mobning/mobning-rammer-bredt?iglo=link2 - læst 04.10.2014 (URL 3) -‐ Definition på mobning - http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Mobning -

læst 05.10.2014 (URL 4) Fri for Mobberi -‐ Til fagfolk - http://www.friformobberi.dk/fl/tilfagfolk/omfriformobberi/forskningogevaluering

- læst 16.10.2014 (URL 5) -‐ Køb af materialer -‐‑ http://bestil.friformobberi.dk/ -‐‑ 16.10.2014 (URL 6)

Branche Arbejdsmiljø Rådet -‐ Et sundt arbejdsliv - http://www.etsundtarbejdsliv.dk/mobning/grib-ind/vidner-har-en-aktiv-

rolle - læst 17.10.2014 (URL 7) Forsidebillede -‐ http://blog.e3learning.com.au/wp-content/uploads/2014/03/bullying-and-harassment2.jpg -

besøgt: 19.10.2014 (URL 8)


12

Bilag Bilag 1 – predetermined questions, semi-structed interview (før interventionen)

Udviklet i samarbejde med Jan Kampmann

Bilag 2 – predetermined questions, semi-structed interview (efter interventionen)

Udviklet i samarbejde med Jan Kampmann

1. Hvordan ville du definere mobning?

2. Hvordan er trivslen på din arbejdsplads?

3. Hvad skyldes (trivslen><mistrivslen)?

4. Har du været vidne til mobning?

5. Hvordan kan trivslen på din arbejdsplads forbedres?

1. Hvordan ville du definere mobning?

2. Hvordan er trivslen på din arbejdsplads

3. Hvad skyldes (trivslen><mistrivslen)?

4. Hvordan har kursuset påvirket trivslen på din arbejdsplads?

5. Hvilke gode og dårlige ting tager du med fra kurset om mobning,

samt massagen og samtaletavlerne?


13

Bilag 3 – Organisational level of bullying perpetrator versus victim

Fra Marini, Lisa, Dumay, John (2012): Bullying in context: a risk management perspective.


14

Bilag 4 – Forskning og evaluering af kampagnen ’Fri for mobberi’

Fra http://www.friformobberi.dk/fl/tilfagfolk/omfriformobberi/forskningogevaluering (URL 6)


15

Bilag 5 – Program for kursusdagen

Udviklet i samarbejde med Jan Kampmann, Professor ved Institut for Psykologi og

Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, og Inger Lise Eriksen-Jensen,

virksomhedskonsulent

* 50 min. massage er inklusiv 10 min. snak, to og to, hvor man sætter ord på hvordan massagen kan

fungerer som redskab til bedre trivsel ** 50 min. snak om samtaletavlerne er inklusiv10 min. snak, to og to, om hvordan samtaletavlerne

kan bruges på deres specifikke arbejdsplads

Gruppeleder: er udvalgt på forhånd alt efter virksomhedens præferencer og eventuelt forskelligt

deltagerantal på kurset.

Program 12.00-12.10: Introduktion ved leder

12.10-14.10: Foredrag om mobning ved konsulent

14.10-14.25: The og kaffe pause

14.25-15.15: Massage ved instruktør*

15.15-15.25: Kage pause

15.25-16.15: Snak om samtaletavler ved gruppeleder**

16.15-16.30: Opsamling - hvordan kan dette bruges fremadrettet?


16

Bilag 6 – Arbejdstegninger til udarbejdelse af samtaletavler Skitse 1 – En medarbejder afbryder og overtager kollegaens samtale med en kunde

Tegnet af Anna Færch Hansen – fylder i rigtig skala 1 A4 side


17

Skitse 2 – En medarbejder skælder en kollega ud, tilskueren blander sig ikke



18

Skitse 3 – En chef gør grin med en medarbejder under et fællesmøde



19

Skitse 4 – To medarbejdere bagtaler deres kollega



20

Bilag 7 – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs mellem lange spørgeskema


21


22


23


24


25


26


27


28


29


30

Spørgeskemaet kan hentes ned fra: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/spoergeskemaer/psykisk-arbejdsmiljoe/det-mellemlange-spoergeskema (er gratis og kan sammenlignes med de landsdækkende tal indsamlet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)


31

Bilag 8 – Tidsplan og budget Tidsplan Udvælgelse af arbejdspladserne samt introduktion til projektet 1 måned og 2 uger Udførelse af baseline trivselsundersøgelse 2 uger Udvælgelse af interviewpersoner og gennemførelse af interviews 2 uger Udførelse af interventionen 3 uger Udførelse af post trivselsundersøgelse 2 uger Udvælgelsen af interviewpersoner og gennemførelse af interview 2 uger Efterfølgende databehandling samt udarbejdelse af videnskabelig artikel samt tilbagemelding til virksomheden

1 måned og 3 uger

I alt 6 måneder Budget Post Detaljer Beløb Mobbekonsulent13 2 timer x 3 10.000 kr. Massage instruktør 45 min. x 3 4.500 kr. ’Fri for mobberi’ Instruktørkursus og redskabskuffert 14 2.080 kr. Materialer til kvalitativt interview Recorder/optageenhed Gratis (lånes) Notepapir + blyanter 220 kr. Materialer til samtaletavler Print af samtaletavler 900 kr. Fotograf + statister Gratis (frivillige15) I alt 17.700 kr.

13 Prisen på konsulenten er sat med hjælp fra virksomhedskonsulent Inger Lise Eriksen-‐‑Jensen 14 http://bestil.friformobberi.dk/ (URL 6) 15 Mine forældre har tilbudt at være statister, min kæreste er fotograf og vil gerne tage billederne gratis og projektet kan gratis låne ”kulisser” på mine forældres arbejdspladser.

Documents

Af Anna Færch Hansen Roskilde Gymnasium SAMF · Wilkies evaluering viste bl.a. at 58% af lærerne og ... 2008; 2. delrapport). På den måde bliver antimobbe-arbejdet associeret