-1 -

AfgrødeNyt nr. 930. maj 2012

Aktuelt i markenDer er igen fundet gulrust i Jensen hvede på Fyn, så vær opmærksom, hvis du har den sort, og den ikke er dækket ind med en bredt virkende svampesprøjtning.

Det varme vejr har givet gode forhold for brunrust. Der er meldt om enkelte rugmarker med angreb over bekæmpelsestærsklen. Brunrust bekæmpes i hvede, triticale og rug frem til st. 71, hvor de første kerner har nået halv størrelse, og indholdet af kernen er vandagtig.

Hvis du har agerrævehale på ejendommen, så er det nu det perfekte tidspunkt til at registrere udbredelsen i hvedemarkerne. Når først hveden er skredet, stikker agerrævehalerne ikke længere op over kornet.

Der er stort set ikke fundet kornbladbillelarver i år, men udviklingen bør fortsat følges. Der har indtil nu heller ikke været behov for at bekæmpe bladlus, men nu er de så småt begyndt at flyve ind i markerne.

Den først såede vårbyg er klar til svampesprøjtning om ca. 1 uge. Her og ved anden akssprøjtning i hveden, skal der tages stilling til om der skal medtages lusemiddel. Se mere om bladlus i korn i dette nummer af AfgrødeNyt.

Pas på med vækstregulering, nu hvor det er tørt. Først når vi får regn igen kan vi anbefale en eventuel vækstregulering.

DLG har skrevet i landbrugspressen, at vinterrapssorten Alabaster, der markeds-føres af DLF, har et for højt glucosinolatind-hold. Det er ikke korrekt. Alabaster har i 2010 og 2011 haft et glucosinolatindhold på hhv. 11 og 14 mikromol pr. g. Den øvre grænse er på 18 mikromol pr. g.

Indhold• Aktuelt i marken• Bladlus i korn• Aksfusarium• Galmyg• Sortsvalg i vinterhvede, -rug og

triticale• Vigtige datoer• Aktuelle løsninger

To eksempler på Gulrust i hvede

-2 -

Bladlus i korn Endnu har vi kun set ganske få bladlus i kornet. I vårbyg og havre sidder eventuelle bladlus i bunden af afgrøden, mens de i hveden typisk sidder i ak-set. For at vurdere om der er behov for bekæmpelse af bladlus kan nedenstående bekæmpelsestærskel

anvendes. I vinterbyg, rug og triticale forekommer bladlus sjældent, men de vejledende bekæmpel-sestærskler kan også anvendes i disse afgrøder.

De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er:

Vinterhvede og vårsæd frem til og med st. 73 (tidlig mælkemodent stadium):

40 % angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse.

Vinterhvede og vårsæd frem til og med st. 73 (tidlig mælkemodent stadium.):

25 % angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse.

Vinterhvede og vårsæd frem til og med st. 75 (kerneind-hold mælket og let grynet):

100 % angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister.

Udviklingen af bladlus generelt, kan følges i plante-avlskonsulenternes registreringsnet.

Sprøjteteknik og sprøjtefristerIndret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. I vårsæd køres således langsomt med store dråber

og højt tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 l vand.

Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærk-som på midlernes sprøjtefrister.

Oversigt over midlernes sprøjtefrister. Maks. antal behandlinger pr. sæson er også angivet.

Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson Fastac 42 dage 2 Karate 1 mdr. 3 Nexide CS 21 dage 3 Cyperb 100 6 uger Ingen restriktioner Mavrik 28 dage 2 x 0,15 liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha Pirimor 30 dage 1 (2 ved gammel etikette) Teppeki 28 dage 2

Effekt af sprøjtningVed anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethro-ider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uan-set den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om “utilstrækkelig” effekt af pyrethroider mod bladlus i “bladlusår”. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Ved mange kornbladbiller anbefales godkendte pyre-

throider. Evt. kan Pirimor blandes med Fastac , Ka-rate, Cyperb 100 eller Nexide CS ved forekomst af begge skadedyr.

-3 -

AksfusariumHvis korn er angrebet at aksfusarium, dannes der toksiner, som er uønskede i brød og foder. En even-tuel bekæmpelse af aksfusarium skal derfor ikke sættes i værk for at sikre udbyttet, men for at sikre at toksinniveauet ikke overstiger det tilladte i brødkorn eller det anbefalede i foder.

De parametre, der betyder noget for risikoen for aks-fusarium er +/- pløjning, forfrugt og regnvejsdøgn omkring blomstring af hveden eller triticalen.

Pløjefri forhold fremmer risikoen. Jo flere afgrøde-rester fra året før, der ligger på overfladen, jo større er risikoen.

Majs som forfrugt giver en meget stor risiko for aks-fusarium og dermed dannelse af toksiner uanset om der er pløjet eller ej. Hvis der ikke er pløjet giver for-frugt hvede og triticale også en øget risiko.

Jo flere nedbørsdøgn, der er omkring blomstring, jo større er risikoen for at der forekommer aksfusarium i mængder, der bringer toksinniveauet op over det tilladte/anbefalede.

Derfor kan en eventuel målrettet indsats mod aksfu-sarium, kun blive relevant i hvede og triticale, hvor forfrugten er majs uanset om der er pløjet eller ej, eller hvor der ikke er pløjet, og forfrugten er hvede eller triticale.

Bekæmpes på blomstringstidspunktetFor at sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de ca. 7 dage, hvor hveden blomstrer. Det er derfor nødvendigt at udføre en delt aksbeskyttelse, hvor sidste behandling trækkes til under blomstringen. Hvis der bliver for langt mellem de to behandlinger (over ca. 3 uger), må der i stedet udføres en ekstra behandling under blomstringen. Lykkes det ikke at få bekæmpet omkring blomstring, droppes behandlingen, da effekten så vil blive for dårlig.

Valg af midlerHvede: Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbear-bejdning kan der foruden hvedebladplet og Septoria være behov for at bekæmpe aksfusarium. Til fore-byggelse af aksfusarium i hvede anbefales 0,5 l Pro-saro eller 0,25 l Proline + 0,25 l Folicur eller 0,25 l Proline + 0,3 l Orius eller 0,25 l Proline + 0,5 l Osiris pr. ha. Jo højere dosis - jo bedre effekt mod aksfu-sarium og dermed toksinindholdet. I Landsforsøg er toksinindholdet blevet reduceret med 35-50 % ved brug af 0,6 l pr. ha Proline (75 % normaldosering).

Folicur og Orius har effekt på aksfusarium, men midlerne har for svag effekt på hvedebladplet og Septoria, hvorfor midlerne er blandet med Proline. Osiris har for svag effekt på hvedebladplet og er der-for også blandet med Proline.

Triticale: I triticale kan mod aksfusarium bruges 0,5 l pr. ha Folicur eller 0,6 l pr. ha Orius eller evt. 0,4 liter pr. hektar Proline eller 1,0 l pr. ha Osiris. Proline har kun moderat effekt mod rust. Vær opmærksom på, at Folicur og Orius kun må benyttes to gange pr. vækstsæson.

-4 -

Hvedegalmyg har i enkelte år på nogle lokaliteter givet store udbytte tab. Derfor forsøger vi, at forud-sige angrebsstyrken ved at sætte feromonfælder op.

Galmyggene har de bedste betingelser for flyvning, hvis jorden er fugtig op til skridningen. De har de bedste betingelser for æglægning, hvis det er vind-stille og lunt vejr (“grill-vejr”) omkring skridning. Ak-tiviteten er størst om aftenen, hvor lysstyrken falder.

Du kan følge fangsten af galmyg i vores og andre landboforeningers fælder i planteavlskonsulen-ternesregistreringsnet. I denne uge er der set beg-yndende flyvning i vores fælder.

Det er hvedegalmyggens larver, der suger på kerner-ne, så man risikerer skrumpne kerner. Men det er mod de voksne hvedegalmyg bekæmpelsen skal sættes ind samt mod larverne inden de søger ind i kerneanlægget. Hvedegalmyggene kan kun gøre skade fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Dette skyldes, at der løbende i planten dannes nogle organiske syrer, som får larverne til at holde op med at suge på kernerne, hvorefter de dør af sult. De resistente sorter indeholder fra starten disse syrer.

En eventuel bekæmpelse skal udføres fra begyn-dende skridning til begyndende blomstring (st. 51-61) for at have effekt, det vil sige inden for cirka en uges tid. Vær opmærksom på, at småaksene er afblomstrede, når støvknapperne hænger ud. Vær opmærksom på, at sideskuddene er lidt senere i ud-viklingen og derfor er modtagelige, selv om hoved-skuddene er begyndt at blomstre.

Der findes sorter, som er resistente mod de orange-gule hvedegalmyg, men ingen af de mest udbredte sorter er resistente. Følgende ældre sorter er resis-tente: Oakley, Viscount, Conqueror, Skalmeje, Robi-gus og Glasgow.

Vær også opmærksom på evt. angreb i vårhvede, som blomstrer senere, og hvor der derfor oftere er sammenfald mellem flyvning og et modtageligt ud-viklingstrin end i vinterhvede.

Du finder vores anbefalede løsninger mod galmyg under ’Aktuelle løsninger’.

Hvedegalmyg

Der skal være et sammenfald mellem det følsomme udviklingstrin for hveden (fra begyndende skridning til begyndende blomstring af hveden) og flyvning af hvedegalmyg, hvis bekæmpelse skal være aktuel.

-5 -

Aktuelle løsninger uge 22 - 2012Indhold:• Ukrudtsbekæmpelse• Svampebekæmpelse• Skadedyr• Vækstregulering

-6 -

-7 -

-8 -

-9 -

Som vi skrev i AfgrødeNyt nr. 8, er det en fordel at være ude med bestilling af udsæd tidligt, hvor udbud-det er størst. Det er dog vigtigt at kende kvaliteten og prisen på det produkt der købes. Vi anbefaler i alle tilfælde, hvor grovvaren ikke vil oplyse en fast pris, at der laves skriftlige reservationsaftaler. I disse aftaler skal der stå, at køber har mulighed for at frat-ræde aftalen når priserne er kendt.

Ved de sorter, hvor vi har sikre oplysninger, har vi i kolonnen ’firma’ anført, hvilke firmaer, der har sorten i deres hovedsortiment.

Sortsvalg i vinterhvede, -rug og –triticale

Sortsvalg vinterhvede

Oversigt for vinterhvede (sorter i Landsforsøg 2011, nyeste data). Data er fra SortInfo.Sortsnavn Kerneudb. forhold-

stalFesv pr. ha

Meldug Septoria Brun-rust

Gulrust Fu-sari-um i aks

Lejesæd Firma

Fht fht kar. 0 – 3*

kar. 0 – 10**

2011 Gns 2-5 år

2011 2011 2011 2009 2011 2010 2011

Blanding,vi-hvede

100 100 9734 - - 2 - - 1,3

Jensen 102 101 1 2 3 1**** 2 1,6 Ewers, DLG, DA

JB Asano*** 101 95 2 2 1 3 2 1,8 DAMariboss 101 101 2 1 1 1 2 1,1 Ewers,

DLG, DAKWS Da-canto

100 102 2 3 - 2 - 1,3 DLG

Ambition 100 100 3 1 3 3 2 2 DAHereford 99 103 9865 2 2 3 1 2 1,4 Ewers,

DLG, DAKWS San-tiago

99 99 9813 2 2 - - - 0,6 DA

Tabasco 98 100 1 1 1 3 - 1,5 DATuareg*** 97 97 1 2 3 3 2 1,8 DLGTimaru 96 99 0 2 0 0 2 0,4 DAFrument 96 100 2 2 2 2 2 1,7 Ewers,

DLG, DAGenius*** 91 91 - - - - - 1,8 DLG

*Skala 0 – 3, 0 = ikke modtagelig, 1 = delvis modtagelig, 2 = modtagelig, 3 = meget modtagelig.** Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.***Brødhvede****Karakteren vil blive ændret pga. gulrustfund i 2012

DA = Danish Agro.

-10 -

Jensen topper i 2011, men der er fundet gulrust i flere marker i 2012, hvilket betyder, at sorten ikke længere kan anbefales.

Når det gælder det gennemsnitlige udbytte over årene, er det Hereford, som klarer sig bedst.

Der er afprøvet mange sorter, men vi har valgt at vise de sorter, som firmaerne har oplyst er deres hovedsortiment.

Ved valg af hvede sort foretrækkes så vidt muligt en sort med et stort udbytte gennem flere års forsøg. En god modstandsdygtighed over for følgende syg-domme i prioriteret rækkefølge: Gulrust, meldug, septoria, brunrust og en god stråstivhed, så behovet for vækstregulering kan minimeres.

En satsning på deciderede brødhvedesorter er kun aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en passende pris.

Sortsvalg vinterrug

Oversigt for vinterrug (sorter i Landsforsøg 2011, nyeste data). Data er fra SortInfo.Sortsnavn Kerneudb. forholdstal FEsv

pr. haMeldug Skoldplet Brunrust Lejesæd Type af

sortFirma

fht Fht Dækning % kar. 0 – 10*

2011 Gns 2-5 år 2011 2010 2011 2011 2011 2012HYN239 121 119 17 5 0,1 1,3 HybridSU Me-phisto

119 119 - 11 0,4 0,7 Hybrid DA

Palazzo 119 120 9042 8 7 1,4 0,4 Hybrid DA, DLGKWS Mag-nifico

117 119 9074 9 7 3 0,6 Hybrid DLG

Evolo 116 119 13 10 3,2 0,9 HybridHelltop 113 111 2,5 7 0,2 0,5 .Kapitaen 108 106 6 8 1,3 0,9 P o p u -

lationDA

* Skala 0-10, 0 = Ingen Lejesæd.

DA = Danish Agro.

Jensen topper i 2011, men der er fundet gulrust i flere marker i 2012, hvilket betyder, at sorten ikke længere kan anbefales. Når det gælder det gennem-snitlige udbytte over årene, er det Hereford, som klarer sig bedst.

Der er afprøvet mange sorter, men vi har valgt at vise de sorter, som firmaerne har oplyst er deres hovedsortiment.

Ved valg af hvede sort foretrækkes så vidt muligt en sort med et stort udbytte gennem flere års forsøg. En god modstandsdygtighed over for følgende syg-domme i prioriteret rækkefølge: Gulrust, meldug, septoria, brunrust og en god stråstivhed, så behovet for vækstregulering kan minimeres.

En satsning på deciderede brødhvedesorter er kun aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en passende pris.

-11 -

Sortsvalg af vintertriticale

Oversigt for triticale (sorter i Landsforsøg 2011, nyeste data). Data er fra SortInfo.Sortsnavn Kerneudb. forhold-

stalFesv pr. ha

Meldug Septoria Brunrust Gulrust Lejesæd Firma

fht fht 2-5 år kar. 0 – 3* kar. 0 – 10**

2011 2011 2011 2011 2009 2011 2011Ragtac 105 102 2 2 - 2 1,8 DLGGringo 102 100 9056 1 2 - 2 0,5 DA, Ew-

ersSW Valen-tino

100 100 8660 - - 2 - 0,7

Cando 99 99 1 2 3 3 0,1Agostino 97 99 1 2 - 0 0,2Tulus 96 99 1 1 - 2 0,4 DA, Ew-

ersVuka 94 97 1 1 - 0 0,9

*Skala 0-3, 0 = Ikke modtagelig, 1 = delvis modtagelig, 2 = modtagelig, 3 = meget modtagelig.**Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.DA = Danish Agro.

Ved valg af triticale sort foretrækkes så vidt muligt en sort med et stort udbytte gennem flere års forsøg. Der ønskes en god modstandsdygtighed over for gulrust, meldug, skoldplet, brunrust, og septoria

samt en god stråstivhed, så behovet for vækstregu-lering kan minimeres.

-12 -

Damsbovej 115492 Vissenbjerg

Tlf nr. 70 15 99 00Fax nr 63 407 199

kontakt@centrovice.dkwww.centrovice.dk

Vigtige datoer

• 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre de er holdt korte i hele perioden ved gentagne slåninger

• 31. maj: Sidste frist for indsendelse af ændringer til Fællesskemaet 2012 (Ansøgning om Enkeltbetaling mm). Mod reduktion i støtten kan ændringer indsendes frem til 4. juni.

• 31. maj: Sidste frist for at etablere plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen.

• 4. juni: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema 2012. Der fradrages 1 % af støtten pr. arbejdsdag, som ansøgning eller markkort kommer senere end 8. maj.

• 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 6. juni 2012.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret