Afhandlingen (Færdige, den rigtige) - AU Purepure.au.dk/portal/...Activity_Based_Costing_anvendt... · Abstract(. The!aimof!this!paper!is!to!examine!whether!Activity!Based!Costing!(ABC)!canbeappliedto

Bachelorafhandling Forfattere:

Erhvervsøkonomisk institut Henrik Agerbek Lomholt (300614)

Ulrik Knudsen (300675)

Vejleder:

Jørgen Lægaard

ABC i praksis -‐ Activity Based Costing anvendt på Åst Østergaards kvægdrift

Business and Social Science

Aarhus Universitet

Maj 2012

Karakterer uden mellemrum: 151.951

Abstract

The aim of this paper is to examine whether Activity Based Costing (ABC) can be applied to

examine an investment decision in a Danish agricultural enterprise. By using activity based

costing, the paper aims to examine how a decision to invest in one more robot, in the robotic

milking system, affects the farms operating income.

In order to answer the research question, mentioned above, the paper divided the question

into 4 management questions.

The first question was with regards to the design of the ABC-‐model. The model allocated 8,2

million kr. to five cost-‐objects, by using 24 activities and 12 cost-‐drivers.

Secondly, the paper found that the investment, in average, would result in an operating loss of

13.959. However, due to uncertainties in the estimation of the possibilities for the outcome of

the price pr. quota and the increase of output produced, the simulation of the investment

showed a large deviation in results.

The strategic implications of the investment where separated into to two: Operational and

strategic. The operational considerations involved the change in operational focus, from cost-‐

reduction if the investment was put on hold, to focus on increasing the output produced. The

strategic considerations involved whether to put the investment on hold, and wait until after

2015, when the quotas for milk ceases. The latter proved to be the most prudent decision.

In order for ABC to be applied to a Danish agricultural enterprise, it was necessary to make

some adjustments. First, the depreciations of the quotas for milk, was included in the model,

though other ABC-‐theorist infer that they shouldn´t (Riebel, 1994). Because of the limitations

of the paper, some costs couldn´t be assigned correctly. These costs are incurred on a higher,

facility sustaining, level that meant they could not be assigned correctly in the paper´s ABC-‐

model. The costs where later added on the full costs pr. EKM.

By following the four management questions, the paper showed that ABC and ABM could be

used to analyse an investment decision, and it´s strategic consequences, even though some of

the cost of depreciation that are included, could be excluded according to some theorist.

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................................................................ 1 1.1 Problemformulering ............................................................................................................................................................... 2 1.2 Afgrænsning ............................................................................................................................................................................... 3

2 Metode .................................................................................................................................... 4 2.1 Præsentation af videnskabsteori og metode ................................................................................................................ 4 2.2 Valg af videnskabsteori og metode ................................................................................................................................... 6 2.3 Anvendelse af systemtilgangen i afhandlingen ........................................................................................................... 6 2.4 Vurdering og kritik af casestudiet .................................................................................................................................... 7 2.5 Brug og indsamling af data .................................................................................................................................................. 8 2.6 Valg af teoretisk tilgang – Activity based costing ....................................................................................................... 8

3 Præsentation af Åst Østergaard ................................................................................................ 9 3.1 beskrivelse af aktører og parter ..................................................................................................................................... 10 3.2 Beskrivelse af stalden og malkningsprocessen ........................................................................................................ 11 3.3 Præsentation af det interne regnskab .......................................................................................................................... 13 3.4 Delkonklusion på case beskrivelsen ............................................................................................................................. 13

4 De anvendte teorier ............................................................................................................... 13 4.1 Baggrunden for ABC ............................................................................................................................................................ 13 4.2 Grundlæggende struktur i ABC ....................................................................................................................................... 15 4.3 Kritik af ABC-‐teorien ........................................................................................................................................................... 16 4.4 Design af ABC-‐model ........................................................................................................................................................... 18 4.4.1 -‐ fase 1: Udvikle et aktivitets katalog ......................................................................................................................... 18 4.4.2 -‐ fase 2: Bestemme hvilke omkostninger der tilhører hver enkelt aktivitet .............................................. 18 4.4.2.1 Aktivitetshierarkiet ........................................................................................................................................................ 19 4.4.3 -‐ fase 3: identificer cost-‐objekter ................................................................................................................................. 20 4.4.4 -‐ fase 4: Vælg aktivitets cost drivers ........................................................................................................................... 20

4.5 ABM ............................................................................................................................................................................................. 21 4.5.1 Operationel ABM ............................................................................................................................................................... 22 4.5.2 Strategisk ABM .................................................................................................................................................................... 23

4.6 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 23

5 Udarbejdelse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard ................................................................. 24 5.1 Aktiviteterne ........................................................................................................................................................................... 24 5.1.1 Staldrelaterede aktiviteter ............................................................................................................................................. 25 5.1.2 Dyregruppe relaterede aktiviteter .............................................................................................................................. 26 5.1.3 Enhedsrelaterede aktiviteter ......................................................................................................................................... 27

5.2 Omkostningerne i modellen ............................................................................................................................................. 28 5.2.1 Udgangspunktet for ressourcecentrene ................................................................................................................... 30 5.2.2 Transformering fra omkostningsposter til ressourcecentre ........................................................................... 33 5.2.3 Fordeling af omkostninger fra ressourcecenter til aktiviteter ....................................................................... 37

5.3 Valg af cost objekter ............................................................................................................................................................. 41 5.3.1 Behandling af direkte omkostninger i forhold til cost-‐objekterne i afhandlingen ................................ 41 5.3.2 ABC-‐modellens cost-‐objekter ......................................................................................................................................... 42

5.4 Cost-‐driverne .......................................................................................................................................................................... 44 5.4.1 Cost-‐drivere til cost-‐objektet husdyr .......................................................................................................................... 44 5.4.2 Cost-‐drivere til cost-‐objekterne kvier, drægtige og køer ................................................................................... 45 5.4.3 Cost-‐drivere til cost-‐objektet kg. EKM ....................................................................................................................... 47

5.5 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 48

6 Analyse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard .......................................................................... 49 6.1 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 52

7 Simulering af investeringen .................................................................................................... 53 7.1 Investeringens påvirkning på ressourcecentrene i ABC-‐modellen. ................................................................ 54 7.2 De faste faktorers påvirkning på cost-‐objekterne ................................................................................................. 55 7.2.1 Ændringerne i cost-‐objektet ”omk. pr. kvie” ........................................................................................................... 56 7.2.2 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. drægtig” .................................................................................................. 56 7.2.3 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. ko” .............................................................................................................. 57 7.2.4 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. husdyr” ..................................................................................................... 57 7.2.5 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. kg. EKM” .................................................................................................. 58

7.3 De variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen .............................................................................................. 59 7.3.1 Stigningen i mælkeydelsen ............................................................................................................................................. 60 7.3.2 Kvotepris pr. kg. EKM ....................................................................................................................................................... 60 7.3.3 Stigning i antal malkninger ........................................................................................................................................... 61

7.4 Følsomhedsanalyse af variable faktorer ..................................................................................................................... 61 7.5 Simulering af de variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen .................................................................. 63 7.6 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 64

8 Activity Based Management, på Åst Østergaard ..................................................................... 65 8.1 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af ABC-‐grundmodellen ....................................................................... 65 8.2 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af simulering ............................................................................................ 66 8.3 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 69 9 Forskellen mellem ABC i landbruget og ABC-‐teorien ............................................................... 69 9.1 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 72

10 Validering af afhandlingen .................................................................................................... 73

11 Konklusion ............................................................................................................................ 74

12 Perspektivering ..................................................................................................................... 76

13 Kildefortegnelse ................................................................................................................... 77

Bilag .......................................................................................................................................... 80 Bilag 1 -‐ Årsrapport Åst Østergårds 2011 ......................................................................................................................... 80 Bilag 2 – Åst Østergaards Strategi og Budgetkommenrare 2012 .......................................................................... 138 Bilag 3 -‐ Budget 2012, Åst Østergaard ............................................................................................................................... 146 Bilag 4 – Produktions oversigt og DB-‐tjek ....................................................................................................................... 168 Bilag 5 – Skønhedsmæssig fordeling af Dækningsbidrag ......................................................................................... 169 Bilag 6 – Mødereferat af 28/2-‐12 ........................................................................................................................................ 170 Bilag 7 – Mødereferat af 2/4 -‐12 .......................................................................................................................................... 174 Bilag 8 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Jørgen Thorø ................................................................. 177 Bilag 8.1 Verificering af ABC-‐model .................................................................................................................................... 177 Bilag 8.2 – Angående fordelinger omkostninger til Energiomkostninger .......................................................... 180 Bilag 8.3 – Angående Dyrelæge besøg og omkostningerne hertil .......................................................................... 182 Bilag 8.4 – Angående investering og afskrivning på køer og mælkekvoter ...................................................... 183

Bilag 9 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Torben Jørgensen ....................................................... 187 Bilag 9.1 – Verificering af ABC-‐model ................................................................................................................................ 188 Bilag 9.2 – Godkendelse af mødereferat ............................................................................................................................ 190

Bilag 10 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Jannik Toft Andersen .............................................. 191 Bilag 10.1 – Verificering af ABC-‐model .............................................................................................................................. 191

Bilag 11 -‐ omkostningsposter ............................................................................................................................................... 194 Bilag 12 – udregning af omkostninger .............................................................................................................................. 196 1) Udregning af lønomkostninger ........................................................................................................................................ 196 2)Udspecificering af omkostningerne til foder ............................................................................................................... 197 3)Ressourcecentrenes fordeling til aktiviteter ............................................................................................................... 198

Bilag 13 – ABC-‐modellen ......................................................................................................................................................... 200 Bilag 14 – Basismodellen – simuleret med værste scenarie ................................................................................... 204 Bilag 15 – oversigt over forfatter til afsnit ....................................................................................................................... 208

1

1 Indledning Danske landbrug er under økonomisk pres, som følge af finanskrisen og faldende mælkepriser, hvor

mange landmænd kæmper med høj gæld og lave priser på deres varer. Det er ikke længe siden, at en

ny mælkekrig begyndte i de danske supermarkeder pga. Skånemejeriernes satsning på det danske

marked (Ritzau, 2012), der på sigt kan true landmændenes økonomi yderligere (Thalbitzer, 2012).

For at de danske landbrug skal kunne være konkurrencedygtige på sigt, er det nødvendigt at lede efter

forbedringer overalt i produktionen. Således står Åst Østergaard (ÅØ) i en situation, hvor malknings-‐

processen ikke er fuldt ud effektiviseret. ÅØ har for hver af sine 3 malkerobotter tilknyttet 70 aktive

malkekøer, hvilket gør, at processen omkring malkningen ikke er effektiv nok. Malkerobottens kapaci-‐

tetsudnyttelse er generelt vigtig for økonomien i investeringen. (Jensen, 2011). Landmanden Torben

Jørgensen (TJ), der ejer ÅØ, overvejer derfor at investere sig ud af kapacitetsproblemet, men mangler

en forståelse for, hvordan en beslutning om yderligere investering i gårdens malkningsproces, i form

af en ekstra malkerobot, vil påvirke gårdens omkostninger. Til at analysere problemstillingen vil af-‐

handlingen forsøge, at gøre brug af Activity Based Costing (ABC) samt Activity Based Management

(ABM).

I slutningen af 1980érne begyndte amerikanske forskere at komme med artikler og bøger omkring

ABC. Dette kom som et modsvar til de traditionelle omkostningsteorier, virksomhederne dengang

brugte. Man mente ikke de traditionelle omkostningsteorier var korrekte nok i deres fordeling af om-‐

kostninger til cost-‐objekter (Kaplan & Cooper, 1988).

I dag er ABC en udbredt omkostningsteori, som dog har været igennem mange ændringer undervejs,

efterhånden som forskere og praktikere har udviklet teorien gennem forskning og praktiske erfarin-‐

ger.

Nærværende afhandling vil benytte ABC-‐teorien til, at udarbejde en ABC-‐model over omkostningerne i

ÅØ. Ud fra denne model, søges det at simulere de nye omkostninger som følge af investeringen af en

malkerobot og ekstra køer.

2

1.1 Problemformulering Indledningen giver anledning til den overordnede problemformulering:

-‐ Er det, ved brug af teorierne Activity Based Costing og Activity Based Management, muligt at

vurdere om investeringen af en ny malkerobot og ekstra køer, vil have en positiv påvirkning på

driftsresultatet i mælkeproduktionen for Åst Østergaard?

Til at besvare afhandlingens problemformulering er det hensigtsmæssigt, at opstille en række under-‐

søgelsesspørgsmål, som dels fungerer som rettesnor på opgaven og dels hjælper til at afdække pro-‐

blemformuleringen.

1.1.1

For at kunne svare på problemformuleringen, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke omkostnin-‐

ger der er relevante at inddrage i ABC-‐modellen. For at kunne vurdere omkostningerne er det essenti-‐

elt, at afhandlingen først afdækker hvilke aktiviteter ÅØ udfører, hvilke ressourcecentre der skal op-‐

rettes og identificere de cost-‐drivere, der driver omkostningerne ned på cost-‐objektet. Første under-‐

søgelsesspørgsmål, deles derfor op i 3 dele:

-‐ Hvilke aktiviteter driver omkostningerne i de identificerede ressourcecentre?

-‐ Hvilke omkostninger skal udgøre ressourcecentrene i ABC-‐modellen?

-‐ Hvilke cost-‐drivere skal identificeres for hver aktivitet, for at kunne allokere omkostningerne ud

på cost-‐objekterne

1.1.2

Når aktiviteterne er fundet, relevante omkostninger er identificeret, og ABC-‐modellen for ÅØs om-‐

kostninger er udformet, simuleres forskellige scenarier for at undersøge hvordan investeringen påvir-‐

ker driftsomkostninger. Det næste undersøgelsesspørgsmål bliver derfor:

-‐ Hvordan påvirkes Åst Østergaards driftsresultat af, at investere i en ny malkerobot til mælkepro-‐

duktionen.

1.1.3

ÅØs store problem er som nævnt i indledningen, at virksomheden ved, hvad problemet er, men ikke

hvilken løsning de skal vælge. For at analysere de data, som ABC-‐modellen ender ud med, vil afhand-‐

lingen udarbejde en strategisk analyse ved hjælp af ABM som værktøj. Målet er at kunne rådgive ÅØ

3

om investeringen af en malkerobot. Afhandlingen søger derfor at kunne besvare følgende under-‐

spørgsmål:

-‐ Hvilke strategiske overvejelser giver informationerne fra ABC-‐modellen og simuleringen anled-‐

ning til for ledelsen af Åst Østergaard?

1.1.4

For at sikre validitet i afhandlingen, er det helt centralt, at ABC-‐ og ABM-‐teoriens anvendelighed for ÅØ

som virksomhed ses i forhold til, hvad teorierne oprindeligt var tiltænkt at kunne bruges til. Det er

derfor nødvendigt med en diskussion om, hvordan ABC-‐ og ABM-‐teorien appliceres i casen i forhold til

de produktionsvirksomheder, som teorien oprindeligt var tiltænkt og udarbejdet cases på. Følgende

undersøgelsesspørgsmål skal derfor besvares:

-‐ På hvilke særlige områder adskiller den anvendte ABC-‐ og ABM-‐teori i casen sig fra den generelle

teori?

1.2 Afgrænsning Et af kritikpunkterne for ABC er, ”..at ABC ofte udvikler sig til meget komplekse modeller, som ofte ikke

indfrier forventningerne” (Bukh, 2004, s. 1). Således er afhandlingen nødt til at lave afgrænsninger for,

hvilke dele af ÅØs omkostninger, der skal med i ABC-‐modellen. ÅØ er, jf. det interne årsregnskab i bilag

1, delt op i to segmenter, mark-‐ og kvægdrift.

Eftersom afhandlingen omhandler en analyse af omkostningerne i ÅØs mælkeproduktion, vil omkost-‐

ninger fra markdriften ikke indgå. Der er dog poster i årsregnskabet, hvor omkostningerne ikke er

præcist delt ud på hhv. mark-‐ og kvægdrift. I disse tilfælde vil afhandlingen få specificeret omkostnin-‐

gerne ud gennem interview med landmand Torben Jørgensen (TJ) og økonomikonsulent, Jørgen Thorø

(JT). Afhandlingen tager heller ikke omkostninger fra ungkalve (kvier/kalve under 1 år) med i ABC-‐

modellen, da omkostningerne dertil ikke har nogen stor indvirkning på driftsresultat.

Valget af netop ABC teorien fører til et fravalg af den nyere omkostningsteori Time-‐Driven Activity

Based Costing (TDABC). Grunden til dette fravalg er, at det vurderes ud fra Kaplan og Anderson´s

(2007a) gennemgang, at TDABC metoden vil passe bedre til en virksomhed med mange støtteaktivite-‐

ter, produktvarianter og kunder. Casen i afhandling har kun ét produkt og én kunde men stadig en del

støtteaktiviteter, og derfor vælger afhandlingen at benytte ABC-‐teorien og fravælge TDABC.

4

Ved udførelsen af et aktivitetsbaseret omkostningssystem, skal der gøres overvejelser omkring anven-‐

delsen af historiske eller budgetterede data. Ved brug af budgetterede data skal en overvejelse om-‐

kring den bias, der er fra virksomhedens ejers side, tænkes med. Bias fra TJ er, at han laver et pessimi-‐

stisk budget for, at kunne komme ud på den anden siden af regnskabsåret med en overraskelse i for-‐

hold til det budgetterede (Bilag 6, pkt. 19). Endvidere kan brugen af budgetterede tal være med til at

vise evt. fremtidige omkostninger, fx en fremtidig planlagt udvidelse af produktportefølje, bygninger,

kundesegmenter mv. eller fremtidige investeringer, som ikke vises i de historiske data (Kaplan, 1992).

Ved brug af historiske data kommer afhandlingen i besiddelse af de faktiske tal, hvorved der ikke er

nogen bias fra ledelsens side. Ulempen ved historiske data er, at det er muligt at vælge et basisår, hvor

data ikke er repræsentative som fremtidig beslutningsgrundlag (Kaplan, 1992). Dette ses i ÅØs regn-‐

skaber for årene 2008, 2009, 2010, hvor udbygning og implementering af nyt malkesystem figurerer

med udsving i omkostningerne, udsving som ikke er repræsentative for fremtiden (Bilag 1, s. 6). Da

der ikke er nogen planlagte ændringer i driften for 2012, i forhold til 2011, samt det faktum at budget-‐

tet for 2012 er med bias fra TJs side er det valgt, at benytte historiske data til ABC-‐modellen.

2 Metode Før teorien og casen behandles i afhandlingen, er det nødvendigt først at redegøre for, hvordan casen

behandles, teorien gennemgås, data indsamles mm.. I de følgende underafsnit forklares valg af para-‐

digmer, metoder, videnskabsteori etc., som danner rammen for afhandlingen.

2.1 Præsentation af videnskabsteori og metode For at kunne begrunde valget af videnskabsteori, er det først nødvendigt at redegøre for det paradig-‐

me, som afhandlingen benytter. I litteraturen er der flere forskellige definitioner og opfattelser af pa-‐

radigmer (Heldbjerg, 2006). I afhandlingen benyttes følgende definition på et paradigme: ”A paradigm

is any set of generel and ultimate ideas about the constitution of reality, the structure of science, scientific

ideals and the like.” (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999, s. 26). Ud fra denne opfattelse redegør forfatterne

for 6 forskellige paradigmer indenfor samfundsvidenskaben, hvoraf de 6 kategorier hører ind under 2

grundlæggende syn på videnskaben; den forklarende (explanatics) og den fortolkende (hermaneutics)

(Arbnor & Bjerke,1997-‐1999, s. 46).

De 6 paradigmer spænder meget bredt i deres syn på virkeligheden. Således går spændet fra ”reality as

concrete and conformable to law from a structure independent of the observer” til ”reality as a manife-‐

station of human intentionality”. (Arbnor & Bjarke, 1997-‐1999, s.44). Det er under disse spænd, at før-‐

5

nævnte forfattere definerer tre grundlæggende tilgange til videnskabsteorien: Den analytiske tilgang,

den systemorienterede tilgang og aktør-‐tilgangen. Ved de enkelte tilgange er der fordele og ulemper,

som skal tages i betragtning, når tilgangen vælges. Valget af tilgang har store konsekvenser for frem-‐

gangsmåden, og ikke mindst resultatet af afhandlingen, hvorfor alle 3 tilgange beskrives. Herefter ar-‐

gumenteres for valg og fravalg af videnskabsmetodisk tilgang. Aktørtilgangen er ikke brugbar i afhand-‐

lingen, hvorfor denne ikke præsenteres.

Den analytiske tilgang er bygget på den antagelse, at virkeligheden er uafhængig af den, der observe-‐

rer den. Paradigmemæssigt ligger den analytiske tilgang derfor også til venstre på Arbnor & Bjerkes

figur 2.1 (1997-‐99, s. 44). Indenfor den analytiske tilgang, er det gældende ”..at alt skal kunne kvantifi-‐

ceres; og hvad der ikke umiddelbart er dét, skal operationaliseres” (Heldbjerg, 2006, s. 42). Den analyti-‐

ske tilgang søger at komme frem til resultater, der gør sig gældende for mere end ét objekt (Arbnor &

Bjerke, 1997-‐1999, kapitel 4). Grundlæggende kan det siges, at tilgangen afstedkommer resultater på

et generelt niveau. Således skal en anden vidensperson, der erfarings-‐ og videnskabsmæssigt er på

niveau med undersøgeren, kunne komme frem til samme resultat som undersøgeren ved brug af

samme metoder og data. (Heldbjerg, 2006, kapitel 3).

System-‐tilgangen til videnskaben deler, som den analytiske tilgang, en objektiv opfattelse af virke-‐

ligheden. Men modsat den analytiske tilgang, er det grundlæggende for systemtilgangen, at alle ele-‐

menterne, som helheden består af, ikke kan summeres op til helheden (eg. 1+1≠2), da elementerne

antages afhængige af hinanden. Det er derfor ikke muligt at fjerne enkelte faktorer fra systemets bile-‐

de, uden det påvirker helheden (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999, kapitel 3). Udover det holistiske syn på

virkeligheden, er en anden forskel i systemtilgangen, i forhold til den analytiske tilgang, at vidensper-‐

sonen ikke søger efter kausalforklaringer, men i stedet søger efter kræfter, der påvirker systemet som

helhed. Arbnor & Bjerke (1997-‐1999) bruger definitionen ”producer-‐product” for kræfterne og deres

påvirkning på systemet, for ikke at blande kausalsammenhænge ind i terminologierne, da dén termi-‐

nologi tilhører den analytiske tilgang.

Da systemtilgangen fokuserer på at forstå og forklare et system, søger denne tilgang heller ikke at væ-‐

re gældende for mere end ét objekt. Grundlæggende kan det siges, at den systemorienterede tilgang

har en deduktiv tilgang til videnskaben, mens den analytiske tilgang benytter en induktiv tilgang (Arb-‐

nor & Bjerke, 1997-‐1999, kapitel 4) (Heldbjerg, 2006, kapitel 3.2).

6

2.2 Valg af videnskabsteori og metode Da afhandlingen omhandler et meget konkret problem for en specifik case i et moderne dansk land-‐

brug, synes systemtilgangen at passe bedst til at løse problemet. Afhandlingen tager udgangspunkt i én

case, hvor det søges at forstå, hvordan landbrugets malkningsproces fungerer og koster, for at kunne

rådgive om investering af en ny malkerobot. Systemtilgangen er derfor et godt match, da afhandlingen

således kan beskrive supersystemet Åst Østergård (ÅØ), men fokusere dybere på det subsystem, som

malkningsprocessen antages at være. Afhandlingens magnifying level (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999, s.

115) er dermed meget lavt, da problemet kræver en dyb forståelse af det enkelte system. Det subsy-‐

stem, som afhandlingen primært omhandler, bliver defineret som et åbent system ud fra Arbnor &

Bjerkes definition heraf (1997-‐1999, s. 112) begrundet med, at malkningsprocessen interagerer med

resten af landbruget og ikke er et lukket system i sig selv. Selve systemernes grænser blev specificeret

i afhandlingens afgrænsningsafsnit.

En anden grund til, at systemtilgangen passer til afhandlingens emne, er at afhandlingen ikke søger at

generalisere teorien og brugen heraf ud på andre landbrug, men søger at afdække netop denne cases

specifikke problemstilling.

Et af kritikpunkterne af systemtilgangen er det holistiske syn på systemerne, som videnspersonerne er

nødt til at have. Det er således svært at definere, hvornår systemet starter, og hvornår det slutter. Bli-‐

ver det analyserede system for stort opstår der en risiko for, at der ikke kan laves nogen meningsfyldte

konklusioner som følge af for mange modsætninger i systemet. (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999, kapitel

13)

2.3 Anvendelse af systemtilgangen i afhandlingen Ifølge Arbnor & Bjerke (1997-‐1999) indeholder systemtilgangen, som metode, fem mål som danner

rammen om en afhandling. Således vil denne afhandling også benytte denne struktur, hvilket vil ske

som følgende:

Bestemmelsen af systemet vil blive foretaget samtidigt med beskrivelsen af systemet ved præsentatio-‐

nen af ÅØ. Sammenhængen mellem relationerne i systemet findes ved, at bruge ABC til at fordele om-‐

kostningerne til cost-‐objekterne i casen. Den forudsigende del af afhandlingen vil blive behandlet ved

en simulation, der foretages, når sammenhængende mellem relationerne er klarlagt. Slutteligt vil af-‐

handlingen som mål forsøge at vejlede på baggrund af de resultater som den er kommet frem til.

7

Arbnor & Bjerke (1997-‐1999) nævner i forbindelse med reliabilitet, at systemtilgangen ikke ser strin-‐

gent på dette på grund af den mindre kvantitative, og generaliserende, tilgang til videnskaben. Afhand-‐

lingens troværdighed sikres primært igennem valideringen. Systemtilgangens største krav til valide-‐

ring ligger i, at de, der optræder i systemet, mener, at metoderne og resultaterne, der hhv. bliver be-‐

nyttet og præsenteres, er korrekte. (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999, s. 234). For at sikre dette, er det

nødvendigt for en vidensperson at opholde sig i systemet samt kontakte dem, der er i det. For at sikre

validitet i afhandlingen, vil både landmanden (Torben Jørgensen), hans økonomiske rådgiver (Kolding

Herreds Landbrugsforening, KHL, Jørgen Thorø, (JT)) samt en landbrugsøkonom fra Dansk landbrugs-‐

rådgivning (DBLR, Jannik Toft Andersen, (JTA)), godkende de data der er fundet frem til. Både TJ og JT

må antages at være fra systemet, grundet deres indsigt i processerne og økonomien, og JTA er ekspert

udefra. De benyttes for at sikre, at eventuel bias fra forfatternes side, ikke kommer til at påvirke af-‐

handlingen. Interviews vil ikke blive transskriberet, men i bilag 8,9 og 10 findes mailkorrespondance

imellem TJ, JT, JTA og afhandlingens forfattere. Mødereferater fra møder med TJ er at finde i bilag 7 og

8. Den konkrete validering vil ske i særskilt afsnit, når afhandlingen er igennem forudsigelsen, som

nævnt på forrige side. Således vil afhandlingen kritisk vurdere antagelser, metoder og resultater inden,

der vil blive vejledt omkring løsning af problemstillingen.

Hvis afhandlingen ikke valgt systemtilgangen, havde det været oplagt at benytte den analytiske tilgang

i stedet. Hvis afhandlingen havde brugt den analytiske tilgang til problemstillingen, ville opgaven blive

fundamentalt anerledes. Dette skyldes, at kravene til generalisering i afhandlingen ville gøre løsningen

af problemstillingen nærmest umuligt med tiden til rådighed.

Hvis en analytisk tilgang skulle have været benyttet, ville det være mere relevant at se på, om eksem-‐

pelvis ABC overhovedet kunne benyttes i et landbrug og derved se på selve kompatibiliteten mellem

teorien og landbrugets regnskab på et mere generelt niveau.

2.4 Vurdering og kritik af casestudiet Til analysering af de konkrete problemstillinger benyttes ÅØ som et casestudie hvor målet er, at kom-‐

me med relevante anbefalinger til landmand TJ. For at kunne gøre dette, udarbejdes en praktisk analy-‐

se af mælkeproduktionen med baggrund i teoretisk viden omkring ABC og omkostningsregnskaber.

Casestudiet er valgt, da afhandlingen søger deduktivt at komme med anbefalinger, som er konkrete for

netop denne case. Grundlæggende kan der findes de samme svagheder i casestudiet, som der findes i

systemtilgangen, da denne tilgang er baseret på casestudier. Det er blevet diskuteret om casestudier

lever op til kravet om videnskabelighed, da et casestudie ikke kan generaliseres (Rendtorff, 2007, s.

8

249-‐251). Afhandlingen vil dog ikke søge at generalisere anbefalingerne til andre landbrug, så mang-‐

len på generalisering er ikke et problem.

2.5 Brug og indsamling af data Grundet systemtilgangens brug af enkelstående casestudier, er der ikke så strenge krav til dataind-‐

samling og bearbejdelse, som i den analytiske tilgang. Systemtilgangen benytter sig af primær materia-‐

le og sekundær materiale som direkte observationer eller interviews (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999,

kapitel 7). Det kvantitative, sekundære materiale, som afhandlingen vil benytte, vil bestå af ÅØs inter-‐

ne regnskaber fra 2011. Disse data vil blive brugt som primære i selve afhandlingen. Grunden til, at de

interne regnskabsdata anses for sekundært materiale, er at tallene er udarbejdet til et andet formål

end afhandlingen. (Heldbjerg, 2006, kapitel 1.1.6). Data fra det interne regnskab vil blive betragtet som

primære kilder i afhandlingen. Afhandlingen vil også indeholde primært materiale, i form af direkte

observationer fra landbruget samt interviews med TJ. Gennem disse interviews og observationer, vil

afhandlingen opnå en forståelse for omkostningerne i ÅØ, og dermed kunne fordele dem ud på cost-‐

objekter. Det er på den måde, afhandlingen vil finde sammenhængende mellem relationerne i omkost-‐

ningerne. Disse data vil optræde som primær kilder i afhandlingen. Det samme vil referencer fra se-‐

kundær litteratur i form af bøger og videnskabelige journaler. Slutteligt vil afhandlingen også benytte

litteratur fra landbrugets egen brancheforening til, at begrunde antagelser og omkostninger og som

generel applikation mellem teori og praksis.

Eftersom afhandlingen er bygget op på et teoretisk grundlag med ABC, er det nødvendigt at redegøre

for overvejelser omkring den litteratur, der er brugt. Da Robert S. Kaplan og Robin Cooper er de to

største bidragsydere til udviklingen af ABC, vil afhandlingen benytte artikler og bøger fra førnævnte.

For at sikre et reelt videnskabeligt grundlag at arbejde ud fra, er det dog ikke nok at fokusere på bøger

fra disse forfattere. Dette skyldes, at bøger omhandlende teori ikke er udsat for samme review, som

videnskabelige artikler er. For at sikre, at afhandlingen kommer hele vejen rundt omkring ABC, vil

teorien også blive belyst gennem Kaplan og Cooper samt andre teoretikeres videnskabelige artikler og

bøger. Yderligere har ABC udviklet sig meget, siden teorien først kom frem i slutningen af 80érne. En

videnskabelig artikels alder har derfor også betydning for, hvor kritisk afhandlingen skal være overfor

denne.

2.6 Valg af teoretisk tilgang – Activity based costing Det er nævnt tidligere, at afhandlingen tager udgangspunkt i systemtilgangen. I denne tilgang, og for

nærværende afhandling, er det vigtigt, at der findes en sammenhæng mellem teorivalget og casen,

9

således, at relationerne mellem teori og case er redegjort for læseren. I nærværende afsnit vil der blive

foretaget en overordnet præsentation af teorivalget i afhandlingen. Yderligere uddybning af teori fore-‐

tages i afsnit 4.

Nærværende afhandling tager udgangspunkt i casen ÅØ. Til løsning af casen optræder ABC som den

overordnede teoretiske ramme for afhandlingens endelige anbefaling. ÅØ benytter på nærværende

tidspunkt et traditionelt internt omkostningsregnskab. Der er således ikke tale om nogen specifik om-‐

kostningsfordeling, hvor omkostninger er koblet på specifikke aktiviteter. Afhandlingen vil benytte

ABC teorien, til allokering af omkostninger, der er relevante for bestemmelsen af omkostningerne til at

producere et kg. EKM med henblik på at træffe en strategisk investeringsbeslutning. I dette ligger der

en kobling imellem det operationelle og det strategiske i henhold til de to teorier; ABC og ABM.

Valget af netop ABC som økonomistyringsværktøj har sin baggrund i litteratur, som blev udgivet i slut

80érne. En af de første gange, ABC optrådte, var i en artikel af R. Kaplan & R. Cooper (1988) samt bo-‐

gen Advanced management accounting (Kaplan & Atkinson, 1988). Her blev der for første gang omtalt

at de aktiviteter, virksomheden har, alle eksisterer for, at producere et produkt. Kaplan & Cooper

(1988) mener derfor, at alle omkostninger skal betragtes som produktionsomkostninger, der kan

splittes op og henføres til aktiviteter, der er relateret til produktet/omkostningsobjektet. I relation til

casen er der identificeret flere cost-‐objekter, der gennemgås senere, men det endelige mål, er at finde

omkostningen for at producere ét kg. EKM.

3 Præsentation af Åst Østergaard Åst Østergaard ligger ca. 8 kilometer fra Billund. Gården blev overtaget af den nuværende ejer, TJ, i

2001. Gården var inden overtagelsen drevet som økologisk landbrug, hvor hovedaktiviteten var pro-‐

duktion og salg af mælk, hvilket TJ er forsat med efter overtagelsen. I 2009 ombyggede og udvidede TJ

hhv. gården og bedriften for at modernisere driften af landbruget. TJ byggede en ny staldbygning og

ændrede mælkeproduktionen fra Side By Side til Automatisk Malke System (AMS). AMS bliver beskre-‐

vet yderligere i underafsnittet om beskrivelse af malkningsprocessen. ÅØ har en bedriftsstørrelse på i

alt 312 Jersey husdyr, hvoraf 209 af dem er malkedygtige køer og 26 midlertidigt golde1. Yderligere

består driften af 15 kvier, 62 drægtige. I denne opgørelse er kviekalve under 1 år sorteret fra. I 2011

producerede og solgte ÅØ, ifølge det interne regnskab (Bilag 1, s. 24), 1.579.261 kg mælk til en gen-‐

nemsnitlig sats på 3,31 kr./kg.. Eftersom afhandlingen regner i kg. EKM, i stedet for kg. mælk, skal der

redegøres for, hvad EKM er. EKM står for Energi-‐Korrigeret Mælk, og udregnes på baggrund af mæng-‐

1 En gold ko, er en ko der ikke giver mælk i en periode før og efter kælvning (Bilag 7, pkt. 9).

10

de mælk, fedt-‐ og proteinindholdet i mælken. Således svarer 1.579.261 kg. mælk fra Jerseykøer til

2.002.000 kg. EKM produceret. Den gennemsnitlige sats pr. kg. EKM er 3,07. Salget af mælk gav en

samlet indtægt på 6.146.865 kroner før skat. Dette beløb indeholder også indtægter fra tilskud til øko-‐

logi, kvalitetstillæg og sæsonregulering. I budgettet for 2012 er der udført en følsomhedsanalyse for

udsving i mælkeprisen med 0,10 kr./EKM. Dette udsving kan have en påvirkning på op til +/-‐ 162.000

kr. for indtjeningen (Bilag 2, s. 5) hvilket viser hvor følsomt landbrugets økonomi er overfor eksterne

påvirkninger, når alle andre faktorer holdes uændret.

ÅØ bedriver, udover mælkeproduktionen, også markdrift til at dække behovet for foder til bedriften.

Gården sælger derfor ikke produkter fra marken til eksterne parter. I det interne regnskab adskilles

mark-‐ og stalddriften, således disse står som separate forretningsenheder, hvor hvert segment sælger

til hinanden. Dette medfører, at salg af korn står som indtægt under markdrift, men som en omkost-‐

ning for foder til stalddriften (Bilag 1, s. 26-‐27).

Det maksimale antal af husdyr udgør 425, hvilket skyldes, at TJ ikke har miljøtilladelse til at have flere.

Det betyder, at TJ, for at udvide bedriften, dels skal udbygge stalden og dels skal købe mere jord for at

få en godkendelse til udvidelsen. Dermed er muligheden for at udvide bedriften af kvæg ikke mulig på

kort sigt. På lang sigt er det dog stadigt en mulighed for landbruget.

Der er pt. tilknyttet 3 medarbejdere til gården. TJ, en funktionæransat medhjælper samt en lærling.

Der er ingen planer om at udvide medarbejderstaben yderligere, hverken på kort eller lang sigt.

Strategien for gården er præsenteret i budgettet for 2012 og lyder som følgende: ”At optimere samt

øge indtjeningen på bedriften. Altså størst mulig mælkeproduktion med størst mulig DB/kg EKM. Investe-‐

ringer kan gennemføres, hvis de medfører en merværdi samt kan indgå i strategien for bedriftens udvik-‐

ling” (Bilag 2, s. 3).

3.1 beskrivelse af aktører og parter TJ er gårdens ejer og er uddannet agronom. Det er TJ, som opgaven primært henter informationer fra,

da han har indsigt i samtlige af gårdens aktiviteter. TJ har fra Kolding Herreds Landbrugsforening

tilknyttet Jørgen Thorø som økonomikonsulent. TJ og JT laver i samråd regnskabet samt budgetter,

men udover dette hjælper JT også som konsulent med de økonomiske anliggende for gården.

11

TJ er andelshaver i Thise mejeri, hvorfor det også er nærværende mejeri, der køber mælken af TJ. Som

nævnt i budgettet (Bilag 2, s. 3) er prisen for Thise Mejeri dårlig, hvilket skal ses i forhold til, at prisen

pr. kg. mælk er 15 øre højere ved Arla. Det forudsætter dog en ændring til konventionelt landbrug.

Slutteligt præsenteres JTA, der er økonomikonsulent i DLBR videnscenter for landbrug. JTA er uddan-‐

net Cand.Oecon og har tidligere udarbejdet ABC-‐analyser i danske landbrug.

3.2 Beskrivelse af stalden og malkningsprocessen Som beskrevet i det interne regnskab er bedriften delt op alt efter alder og type. I praksis betyder det

også, at stalden fysisk er delt op, så bedriften er splittet op i flere båse. Således har malkekøerne ca.

50% af stalden, mens de drægtige og kvier har ca. 25% hver af resten af stalden. Kalvene er separeret

fra de andre og er placeret andre steder på gården.

Eftersom malkekøerne er placeret i et stort samlet areal for sig selv, hvor de kan gå frit, er det i denne

del af stalden, hvor malkningen foregår. Som nævnt tidligere benyttede ÅØ AMS. Systemet består af 3

robotter placaret i enden af stalden. Hver af disse robotter har en indgang og en udgang, hvor koen går

igennem før og efter malkningen. Når koen er inde scannes der først for, om der er mælketilladelse

eller ej. Hvis koen er blevet malket inden for 5 timer, gives der ikke malketilladelse, og koen lukkes ud

af boksen igen. Hvis koen ikke er blevet malket indenfor de sidste 5 timer, gives der tilladelse til malk-‐

ning. Malkerobotten vasker yveret, og malkeanordningen påsættes yveret. Robotten tester først koen

med en for-‐malkning for, at undersøge for sygdomme og lignende ved koen. Robotten måler blandt

andet mælkens ledeevne2, og hvis denne er høj, er det et tegn på yverbetændelse. Hvis den målte værdi

i mælken er høj, malkes koen fortsat og mælken bruges, men koen sorteres fra efter malkning og be-‐

handles. Under malkningen bliver koen fodret med en, for den enkelte ko, forudbestemt mænge foder.

Når koen er færdig med malkning, åbnes lågen foran den, og den kan forlade malkerobotten. Hvis en

ko er for lang tid om at gå ud, får den en smule strøm over ryggen via en ledning over koen. Der er ikke

tale om store mængder strøm, men kun en smule så koen ved, at den skal ud af robotten. Når en ko har

forladt malkerobotten, åbnes der en låge bag koen, og en ny kan således komme ind. Denne proces

kører 24 timer i døgnet, og kræver ikke arbejdstimer til selve malkningen. Malkerobotterne giver en

stor mængde data til TJ, som han og medarbejderne kan træffe beslutninger ud fra. I eksemplet med

den høje ledeevne, vil TJ kunne se dette på koens data, og herefter vurdere, om robotten skal frasorte-‐

re mælken ved næste malkning, eller om der skal foretages andet. TJ og hans medarbejder bruger ikke

2 Ledeevne er mælkens evne til at lede strøm. Ved høj ledeevne er saltindholdet højt, hvilket giver dårligere mælkekvalitet og er tegn på yverbetændelse.

12

tid på selve malkningsprocessen, men i stedet på vedligehold af maskine samt overvågning af køerne

og data fra disse.

Hver af de 3 malkerobotter yder optimalt, når der er tilknyttet 60-‐65 køer til en maskine. Ved denne

kapacitet kan alle køer blive malket samtidigt med, at maskinerne bruges fuldt ud.

Eftersom TJ har 209 aktive malkekøer, overskrides kapaciteten ved hver enkelt maskine med knap 5

malkekøer pr. maskine. Dette bevirker, at der for nogle køer vil gå lang tid mellem malkningerne.

Grænsen for, hvor lang tid en malkeko kan gå uden at blive malket, ligger på ca. 13 timer. Det er derfor

nødvendigt for TJ og hans medarbejdere at holde øje med, hvor lang tid der er gået mellem malknin-‐

gerne for den enkelte ko. Hvis en ko overskrider grænsen på 13 timer, er enten TJ eller en medarbej-‐

der nødt til selv at finde koen, og føre den op til malkesystemet for, at blive malket. Problemet for TJ er

således, at hans malkeflow ikke er optimalt og, at nogle køer ikke bliver malket ofte nok.

Til løsningen af denne problemstilling, har TJ resoneret sig frem til, at der er 2 mulige løsninger på

problemet. En langsigtet løsning, som går på udvidelse og udbygning af hhv. bedrift og stald, samt en

mere kortsigtet løsning: Investering af en ekstra malkerobot, investering i flere køer og udlicitering af

kvier. Således vil ÅØ komme op på et niveau, hvor malkerobotterne rammer den optimale kapacitet på

65 malkekøer pr. robot.

Løsningen ved køb af en ekstra malkerobot og udlicitering, har en mindre tidshorisont, og er for TJ en

realistisk løsning på problemstillingen. Ved at udlicitere nogle af kvierne, frigør TJ plads til flere aktive

malkekøer. Udliciteringen af kvierne koster 13 kr. pr. dag/kvie. Der skal udliciteres 30 kvier. Ifølge TJ

skal der indkøbes 30 ekstra køer, til en værdi af 8.000 kr. stk.. Udover dette skal der indkøbes mælke-‐

kvoter, til den ekstra mængde mælk, ÅØ kommer til at producere. TJ estimerer, at den samlede stig-‐

ning i ydelse, vil ligge et sted mellem 10%-‐20%. Malkerobotten vil koste 600.000 kr. at købe brugt, og

det vil koste yderligere 300.000 at installere og montere robotten. Disse penge, plus beløbet til køb af

mælkekvoter, skal lånes i banken til en rente på 7%. Prisen på mælkekvoter bestemmes på udbuds-‐

børs hver kvartal, hvor landmændene sælger og køber kvoterne. Skal TJ således købe en mælkekvote,

udfylder han på forhånd en blanket med det ønskede antal kg. mælk, samt hvad han maksimalt ønsker

at give for kvoten pr. kg. kvote. Prisen bestemmes derefter ved udbud og efterspørgsel, og kan således

ikke estimeres på forhånd.

13

3.3 Præsentation af det interne regnskab ÅØ havde i 2011 en omsætning på 6,46 millioner kr., et driftsoverskud på 132.000 kroner og et årsre-‐

sultat på -‐1,6 million. Igennem de seneste 4 år, har gården endnu ikke haft et positivt resultat efter

skat. Indtægterne kommer hovedsageligt fra mælk, der står for ca. 94% af omsætningen. (Bilag 1, s.

24).

Posten med af-‐ og nedskrivninger (bilag 1, s. 22) er forholdsvis stor, hvilket skyldes, at EU i 2003 be-‐

sluttede, at malkekvoter skal ophøre i 2015. Dette har stor betydning for ÅØs regnskab, da det medfø-‐

rer årlige afskrivninger på 1,8 millioner kroner frem til 2015 (Bilag 1, s. 45), ud af de samlede afskriv-‐

ninger, der lød på 2,8 millioner kroner. Afskrivningen udregnes ud fra dagsværdien på sidste børs,

hvor forskellen mellem dagsværdien og aktivsummen derefter op-‐ eller nedskrives. Ved rationelle

forventninger, må man derfor forvente faldende kvotepriser frem til 2015, og dermed større nedskriv-‐

ninger i mælkekvoterne.

3.4 Delkonklusion på case beskrivelsen ÅØ er en mellemstor landbrugsvirksomhed, hvor omsætningen primært stammer fra malkeproduktio-‐

nen. ÅØ har udbygget bedriften inden for de seneste 4 år, og er gået fra at benytte traditionel Side By

Side anlæg til malkning med AMS malkerobotter. TJ står nu i en situation, hvor malkeflowet for køerne

ikke er optimalt og, at køerne ikke bliver malket nok. Til at løse dette problem, overvejer TJ at købe en

ekstra malkerobot, samt investere i flere køer og udlicitere nogle af kvierne.

Det negative årsregnskab er fremkommet pga. høje afskrivninger, hvor størstedelen af disse kommer

fra afskrivningerne på mælkekvoterne. Udfordringen for ÅØ er at klare sig frem til 2015, hvor disse

afskrivninger ophører.

Til at analysere TJs investeringsbeslutning, skal der først udarbejdes en ABC-‐model for kvægdriftens

omkostninger. Før dette er muligt, skal der redegøres for den teori, der benyttes til udarbejdelsen af

ABC-‐modellen. Derfor vil næste afsnit indeholde den anvendte ABC-‐teori, samt den ledelsesteori der

benyttes til analyse af ABC-‐modellen og simuleringen, inden ABC-‐modellen udarbejdes i afsnit 5.

4 De anvendte teorier

4.1 Baggrunden for ABC Intentionen bag udviklingen af ABC var, at finde en metode til at forbedre den langsigtede produktkal-‐

kulation, som i de eksisterende omkostningsregnskaber fokuserede på fuld omkostningsfordeling

(Kaplan & Cooper, 1987). I de traditionelle omkostningsregnskaber fordeles omkostningerne ud på

14

produkterne via volumenrelaterede fordelingsnøgler. Det er f.eks. arbejdstimer, maskintimer etc.. Det-‐

te betyder, at omkostningerne varierer med antal producerede enheder (Kaplan & Cooper, 1987,

s.212-‐213). Denne fordelingsmetode er tilstrækkelig, så længe virksomheden ikke har kundetilpassede

produkter eller serviceydelser, da de indirekte omkostninger kun kan relateres til 1 produkt (Kaplan &

Cooper, 1987, s.215, 1988). Har en virksomhed flere kundetilpassede produkter, medvirker dette til, at

støtteaktiviteterne i form af distribution, marketing og produktudvikling stiger, hvilket medfører hø-‐

jere omkostninger hertil. Disse omkostninger optræder typisk som indirekte omkostninger (Bukh &

Israelsen, 2004, s14-‐15). Ved øget kompleksitet af produktporteføljen bliver det mere omfattende at

fordele omkostningerne så de giver et retvisende billede af omkostningerne. Den øgede kompleksitet

af omkostningerne er årsagen til, at disse ikke udtrykker cost-‐objekternes faktiske omkostninger læn-‐

gere. Det er her fejlfordelingen sker, da der fejlagtigt bliver fordelt omkostninger med en fordelings-‐

nøgle, som ikke varierer proportionalt med trækket på ressourcerne (Bukh & Israelsen, 2004, s.18).

Grunden til dette skal findes i, at den traditionelle omkostningsfordeling ikke tager højde for støtte-‐

omkostninger, der ikke er drevet af produktionen af et bestemt cost-‐objekt. Produktet får, ved det tra-‐

ditionelle omkostningsregnskab, alligevel allokeret omkostninger til sig, selvom omkostningen reelt

set ikke er knyttet til det pågældende cost-‐objekt. Her fremstår Cooper & Kaplans fiktive kuglepensfa-‐

brikker som et godt eksempel (Cooper & Kaplan, 1988) samt Harvard Business School casen; John Dee-‐

re component works, (Kaplan & Atkinson, 1989, s. 223-‐239). Casen viser, at et produkt, som burde

have allokeret en høj andel af støtteomkostningerne til sig, kun får tildelt en lille del af dem. Dette sker,

fordi produktet står for en relativ lille del af den samlede produktion, og dette afspejles ikke af cost-‐

driveren. Samtidigt med det får standardprodukter med høj salgsvolumen de højeste omkostninger.

Dermed fremstår specialprodukter som værende mere lønsomme end standardprodukter, selvom det

ikke er tilfældet i praksis. Skævvridningen af produktionsomkostningerne medfører, at ledelsen bliver

fejlinformeret og derfor kan komme til at drage forkerte konklusioner f.eks. angående produkternes

prisfastsættelse (Bukh & Israelsen, s15-‐16 2004) (Kaplan & Cooper, 1988).

ABC-‐teorien blev introduceret som et nyt bud på en omkostningstankegang, samt en løsning på den

kritik det traditionelle omkostningsregnskab havde modtaget (Kaplan & Cooper, 1988). Den aktivitets

baserede tankegang har sidenhen udviklet sig og er blevet introduceret som teori i økonomistyringslit-‐

teraturen (Bukh & Israelsen, s17, 2004). De første artikler og tanker omkring ABC udkom, som nævnt

ovenfor, i slutningen af 80érne, og sidenhen har både forskere og praktikere taget ABC til sig verden

over, og der er sidenhen udgivet mange artikler og bøger omkring emnet Kaplan & Cooper, 1991,

1998). Efterhånden som virksomheder tog ABC til sig, udvikledes teorien, og den har siden fundet an-‐

vendelse til flere formål end en bedre produktomkostningskalkulation, bl.a. områder som kundeløn-‐

somhedsberegninger, budgetlægning og variansanalyser (Bukh & Israelsen, s 23). ABC er ikke kun et

15

redskab, der kan bruges alene, men også sammen med andre økonomistyrings-‐ og strategiværktøjer,

som Balanced Scorecard (Bukh & Israelsen, s23), TQM, LEAN og JIT-‐manufactoring (Narong, 2009)

(Bukh & Israelsen, s 131). ABC har være kritiseret fra mange sider (Andersen & Rohde, 1992) (Wiese,

2005), hvilket har været med til at udvikle teorien. Kritikken specificeres ud i underafsnit 4.3

Målet med ABC er som nævnt tidligere, at kunne give ledelsen et bedre beslutningsredskab til, at kun-‐

ne træffe operationelle og strategiske beslutninger på baggrund af de informationer som ABC giver

ledelsen. En ABC-‐model kan derfor bruges, som et ledelsesmæssigt redskab til styring og beslutnings-‐

tagning i virksomheden (Kaplan, et al, 1992), (Patridge & Perren, 1998), (Bukh & Israelsen, s. 63,

2004). Denne proces fik i starten af 90érne betegnelsen Activity Based Management (ABM).

4.2 Grundlæggende struktur i ABC Den grundlæggende tankegang i ABC er, at de aktiviteter der eksisterer i en virksomhed, eksisterer for

at kunne producere/tilbyde produkter/services til virksomhedens kunder (Cooper & Kaplan, 1988).

Omkostningerne, som virksomheden registrerer, må derfor også nødvendigvis henføre sig til de aktivi-‐

teter, der udføres for at kunne producere produkterne/servicerne (Kaplan & Atkinson, 1989, kapitel

6). Der er fire grundelementer i en ABC-‐model, der kort gennemgås inden disse identificeres og bear-‐

bejdes fra casen i efterfølgende afsnit: Ressourcecentre, aktiviteter, cost-‐objekter og cost-‐drivere.

Virksomhedens omkostninger fordeles ud på ressourcecentre og videre ud på aktiviteter derfra. Res-‐

sourcecentre ”..vil af praktiske årsager oftest ske med udgangspunkt i finanskontoplanen” (Bukh & Isra-‐

elsen, 2004, s. 32). Fordelingen fra ressourcecentre til aktiviteter sker ved hjælp af ressource cost-‐

drivere, som eksempelvis antal medarbejdere i en afdeling. Det var 1980érnes ABC-‐praktikere hos

John Deere, der var blandt de første til at benytte ABC. De fandt først ud af, hvilke aktiviteter, virksom-‐

heden udførte, og fordelte herefter omkostningerne ud på aktiviteterne via fordelingsnøgler (Kaplan &

Atkinson, 1989, kapitel 6). Denne praksis følges også videre i litteraturen (Kaplan & Cooper, 1998)

(Bukh & Israelsen, 2004).

Nyskabelsen i ABC-‐teorien var, som nævnt i tidligere afsnit, at virksomhedens fordelinger af de indi-‐

rekte omkostninger blev mere præcise end tidligere, grundet indførslen af aktiviteter til at drive om-‐

kostningerne. Således er det helt centralt for en ABC-‐model, at de aktiviteter der benyttes, er repræ-‐

sentative for de omkostninger, de skal drive. For at kunne designe en korrekt ABC-‐model, er det nød-‐

vendigt at være opmærksom på de typer fejlkilder, der kan være, når aktiviteterne bestemmes. Grund-‐

læggende kan der være 3 typer af fejlkilder (Bukh & Israelsen, 2004):

16

-‐ Specifikationsfejl – Hvis en aktivitets cost-‐driver ikke passer til aktiviteten

-‐ Aggregeringsfejl – Hvis flere heterogene aktiviteter er blevet lagt sammen, og disse ikke

trækker ens på cost-‐objekterne

-‐ Målefejl – Hvis en aktivitets omkostninger er svære at måle i forhold til aktiviteten, eller

hvis der måles forkert af cost-‐objektets brug af en aktivitet.

Eftersom ABC-‐teorien har udviklet sig igennem tiden, har definitionen af aktiviteter også udviklet sig. I

slutningen af 80érne var aktiviteterne i en ABC-‐model ikke delt op efter, hvordan omkostningerne

varierede på fx enhedsniveau. Dette gjorde, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved aktiviteternes

grad af variabilitet med cost-‐objektet, hvilket medførte kritik af teorien (Noreen, 1991).. Kritikken var

med til, at Kaplan & Cooper udvider ABC-‐modellerne til også at indeholde en hierarkisk opdeling. Det

er derfor nu muligt at inddele omkostningerne, således at omkostninger, der fx kun relaterer sig til

markedsføring af brand, ikke forsvinder, hvis produktionen af et enkelt produkt under pågældende

brand ophører. Kritikken stoppede dog ikke af denne grund (Andersen & Rohde, 1992), (Riebel, 1994)

Slutteligt kan aktiviteter også inddeles i primære og sekundære aktiviteter (Kaplan & Cooper, 1998).

En sekundær aktivitet bliver oprettet for at kunne henføre omkostninger til en primær aktivitet. (Bukh

& Israelsen, 2004).

Cost-‐objekterne er der, hvor omkostningerne fra aktiviteterne skal føres ned på. Når dette er gjort

korrekt, har analytikerne således mulighed for at se, hvordan omkostningerne reelt fordeler sig på

cost-‐objekter, de har valgt at inddrage. Tidligere omkostningsteorier henførte omkostninger til de

produkter, der blev produceret. ABC benytter sig af det samme, men rummer også den mulighed at

kunne henføre omkostninger til andet end produkter (Bukh & Israelsen, 2004). Dog skal det nævnes at

Kaplan & Cooper (1988), i starten af ABC-‐teoriens oprindelse, kun tager fokus i omkostninger med

produkter som cost-‐objekter.

4.3 Kritik af ABC-‐teorien Selvom ABC-‐teorien har nydt stor udbredelse blandt teoretikere og praktikere rundt om verdenen, er

teorien stødt på kritik fra flere forskellige sider (Wiese, 2005, s.388). Kaplan & Cooper har dog revide-‐

ret teorien løbende igennem årene. Ved at introducere den hierarkiske opdeling af aktiviteterne, har

Kaplan & Cooper eksempelvis forsøgt at gå imod kritikken omkring omkostningernes variabilitet. Så-‐

ledes lød kritikken på, at Kaplan med ABC-‐teorien, ikke kunne tilslutte sig begrebet Sunk Cost (Kaplan

& Atkinson, 1989, Kap 6). Rørsted (1991, side 107) kritiserede Kaplan og ABC-‐teorien med, at efter-‐

17

som alle omkostninger på sigt er fuldt variable, må disse også på sigt være fuldt reversible. Rørsted

påpeger dog, at dette ikke ændrer på, at en beslutning taget på lang sigt uundgåeligt må betragtes som

Sunk Cost på kort sigt. I 1992 manglede der, ifølge kritikerne, stadig en korrekt opdeling af omkostnin-‐

gernes variabilitet og graden af reversibilitet (Andersen & Rohde, 1992, s. 28). Denne kritik besvares

senere af forfatterne i bogen Cost & Effect (1998, s. 93), hvor forfatterne foreslår at inddele ressour-‐

cerne i grader af variabilitet. Således bliver det eksempelvis muligt at give en omkostning som strøm

til en maskine koden 1, der betyder at graden af variabilitet er meget høj, mens omkostninger til speci-‐

almaskiner og lignende kan få koden 5, eftersom disse ikke, eller i minimal grad varierer med output.

Et andet kritikpunkt mod ABC er dets antagelse omkring lineære omkostninger, der betyder, at ABC

kan overvurdere fx besparelser som følge af, at ressourcerne er udelelige eller fælles. (Maher & Lau-‐

rentus, 1998). Således påpeger Noreen (1991), at der er 3 forhold, som omkostningerne skal overhol-‐

de, for at ABC giver de rette omkostningerne til at træffe beslutninger ud fra:

-‐ De samlede omkostninger skal kunne deles op i ressourcecentre, der kun afhænger af én

aktivitet

-‐ Omkostningerne skal kunne deles op i ressourcecentre, der kun afhænger af én aktivitet.

-‐ Hver aktivitet skal kunne deles op i cost-‐drivere, der udelukkende afhænger af hvert pro-‐

dukt.

Der kan derfor opstå problemer, under implementeringen af ABC, hvor virksomhedens omkostninger

ikke nødvendigvis følger disse forhold (Noreen, 1991).

Der er mange virksomheder, der har måtte opgive at implementere ABC i deres virksomheder, og én af

grundende til dette er, at ABC kan medføre store behov for dataindsamling og vedligehold af databaser

(Kaplan & Anderson, 2007) (Beaulieu & Lakra, 2005). Dette kan ske som følge af afvejningen mellem

risikoen for aggregeringsfejl og specifikationsfejl i forhold til målefejl. Hvis en virksomhed slår for

mange aktiviteter sammen, kan den risikere at miste eller forvride omkostningerne, som følge af at

cost-‐objektets træk på ressourcerne bliver skævt fordelt. Omvendt vil flere aktiviteter resultere i risiko

for målefejl eller bare flere målefejl. (Bukh & Israelsen, 2004). Udover dette er der, jf. punkt 3 i Nore-‐

ens (1991) forhold, også virksomheder, der slet og ret ikke egner sig til at implementere ABC.

18

4.4 Design af ABC-‐model I nærværende afsnit vil der blive bygget videre på den, i afsnit 4 fremlagte, teori. Dette sker sammen

med, at afhandlingens ABC-‐model bliver bygget op, og dermed understøttes designvalget, identifice-‐

ring af ressourcecentre, aktiviteter og cost-‐drivere m.m. i teorien.

Ved design af en aktivitetsbaseret regnskabsmodel, skal der gøres overvejelser om tradeoffét imellem

de informationsmangler, der er at finde i et traditionelt omkostningsregnskab og omkostningerne ved

at implementere en ABC-‐model (Bukh & Israelsen, s.41). Da afhandlingens problemstilling ikke går på

at implementere en ABC-‐model, men blot at designe og anvende det som et redskab til en strategisk

beslutning, er afvejningen mellem fordele og ulemper ved implementering ikke relevant for afhandlin-‐

gen. Den vigtige diskussion opstår i forbindelse med den målgruppe der skal bruge ABC-‐modellen.

Således er det målgruppen der er afgørende for, hvordan ABC-‐modellen skal designes, eftersom stra-‐

tegiske beslutninger kan kræve andre oplysninger end operationelle beslutninger.

Der er flere måder, at designe en ABC-‐model på, og flere forskere har afgivet bud på, hvordan en ABC-‐

model designes. Bukh & Israelsen (2004) samt Wiese (2005/2006) fremlægger seks bud på design-‐

valg. Kaplan & Cooper (1998) opbygger i bogen ”Cost and Effect” en ABC-‐model via en fire-‐trins frem-‐

gangsmåde. Ovennævnte betyder, at der ikke er fremgangsmåder, der forstås som den bedste, eller

mest korrekte, metode til at designe en ABC-‐model. I afhandlingens design af ABC-‐model vælges det, at

grundlæggende benytte de 4 faser, som grundlæggerne af ABC-‐teorien, Kaplan & Cooper foreslår

(1998).

4.4.1 -‐ fase 1: Udvikle et aktivitets katalog Et aktivitetskatalog er en samling af de aktiviteter, virksomheden udfører for at producere et produkt.

Det er derfor det første skridt, i opbygningen af en ABC-‐model, at etablere dette og i den proces identi-‐

ficere de aktiviteter virksomheden udfører. Som hovedregel medtages de aktiviteter, som bruger min-‐

dre end 5 % af en ressources samlede kapacitet eller en medarbejders arbejdstid (Kaplan & Cooper,

1998, s. 85). Som nævnt tidligere er en ABC-‐model, og designet, heraf fleksibelt med modellens formål.

Antallet af aktiviteter skal derfor ses som en funktion af, hvilket formål modellen har, samt størrelsen

af virksomheden eller afdelingen, der skal modelleres (Kaplan & Cooper, 1998, s. 86).

4.4.2 -‐ fase 2: Bestemme hvilke omkostninger der tilhører hver enkelt aktivitet Når aktivitetskataloget er lavet, skal omkostningerne bestemmes for hver af de aktiviteter, som er ble-‐

vet identificeret i kataloget. Dette sker via ressource-‐cost-‐drivere, som henfører omkostningerne i

ressourcecentrene, til de udførte aktiviteter (Kaplan & Cooper, 1998, s 86). Hvis en enkelt aktivitet

19

trækker på en omkostning, kan denne således kan føres direkte på aktiviteten. Hvis der derimod er

flere aktiviteter, som trækker på en ressourcepulje, så fordeles omkostningerne til en såkaldt aktivi-‐

tetsomkostningspulje (Bukh & Israelsen, 2004, s. 48). For at fordele omkostningerne rigtigt, skal de-‐

signeren overveje omkostningernes homogenitet og heterogenitet. Hvis et ressourcecenter er drevet

af flere heterogene aktiviteter, skal centeret splittes op i flere ressourcecentre således, at aktiviteterne

ikke belastes med omkostninger de ikke varierer med. Sker dette, vil aktivitetens omkostninger ikke

være repræsentative for de reelle omkostninger, og derved give forkerte oplysninger til brugerne af

modellen. Når omkostningerne er fordelt ud på aktiviteter, har virksomheden et overblik over, hvad

virksomhedens aktiviteter reelt koster (Kaplan & Cooper, 1998, s. 92-‐94). Disse oplysninger kan alle-‐

rede nu, skulle det være aktuelt, bruges til forbedring af processer, omkostningsbesparelser m.m., da

ledelsen nu kan se, hvordan omkostningerne fordeler sig. Dette viser, at allerede i anden fase af model-‐

lens opbygning kan ABM værktøjet tages i brug, men for at lave den fulde ABC-‐model skal de to sidste

faser også gennemgås (Kaplan & Cooper, 1998, s 94).

4.4.2.1 Aktivitetshierarkiet I forbindelse med fordelingen af omkostningerne til aktiviteterne, er det relevant at inddrage den teo-‐

retiske opdeling af aktiviteter i et aktivitetshierarki i teorigennemgangen. Niveauinddeling af aktivite-‐

terne bliver beskrevet af Cooper & Kaplan (1991, s. 271-‐272), hvor aktiviteterne opdeles på hierarki-‐

ske niveauer alt efter, om det er aktiviteter på fabriksniveau, produktniveau, serieniveau eller enheds-‐

niveau. Det betyder endvidere også, at selvom det er en gruppering af aktiviteterne, så vil det latent

føre til, at cost-‐objekterne også er grupperet hierarkisk (Bukh & Israelsen, 2004, s 50). Denne opdeling

giver således et overblik over b.la., hvilke aktiviteter som forsvinder, hvis et cost-‐objekt fjernes, men

også hvordan de variere med cost-‐objektet. Derfor skal der ikke kun fokuseres på en omkostnings re-‐

versibilitet, men også variabiliteten med cost-‐objektet (Bukh & Israelsen, 2004, s 46-‐48). Aktiviteterne

kan også inddeles i et produkt-‐ eller kundehierarki, eftersom nogle aktiviteter i en virksomhed kunne

tænkes at variere med kunder eller kundegrupper. Diskussionen omkring denne type hierarki er dog

ikke relevant i nærværende afhandling, da ÅØ kun producerer et enkelt produkt, samt ikke har nogle

aktiviteter i forhold til virksomhedens kunder, hvilket udspecificeres i afsnit 9.

Kaplan & Cooper (1991), har udviklet et hierarki til at inddele aktiviteterne og deres omkostninger

efter hvilket niveau de varierer under. Eftersom afhandlingens case er væsentligt anderledes opbyg-‐

get, i forhold til de virksomheder ABC oprindeligt var tiltænkt, overføres grundideen fra hierarkierne

til modellen. Afhandlingen vil dog ikke gøre brug af disse hierarkier, men oprette nye, der passer til

casen.

20

4.4.3 -‐ fase 3: identificer cost-‐objekter Det er her virksomheden skal identificere de cost-‐objekter, der skal undersøges, og oprette dem i mo-‐

dellen. Hvilke cost-‐objekter der skal identificeres, afhænger af hvilket formål virksomheden har med

ABC-‐modellen. Alt efter, om det er kundelønsomhedsanalyser på enkeltniveau, geografiske segmenter

eller andre formål, så varierer antallet og definitionen af cost-‐objekterne (Bukh & Israelsen, 2004, s.

50).

4.4.4 -‐ fase 4: Vælg aktivitets cost drivers For at koble ressourceomkostningerne fra aktiviteterne til cost-‐objekterne bruges aktivitets-‐ cost-‐

drivere. En cost-‐driver er en måde at måle outputtet af en aktivitet på. Et eksempel kunne være res-‐

sourcecenteret foder. Ressourceomkostningen hertil er kostprisen for foder til dyrene, aktiviteten er

at give foder til henholdsvis kvier, drægtige, og køer. Måden denne omkostning bliver fordelt på, er via

en transaktions-‐driver, som eksempelvis hedder ”antal køer”. Der skal, i denne designfase af en ABC-‐

model, sondres imellem 3 typer af cost-‐drivers: Transaktionsdrivere, varighedsdrivere og intensitets-‐

drivere. (Kaplan & Cooper, 1998, s 95-‐99) (Bukh & Israelsen, 2004, s 53-‐56).

Når disse cost-‐drivere skal vælges, skal designere af ABC-‐modellen tænke over omkostningerne til

dataindsamlingen, contra cost-‐driverens nøjagtighed (Cooper, 1989) (Kaplan & Cooper, 1998, s95).

Med det menes der, at måleomkostningerne stiger i takt med præcisionen. Antallet af cost-‐drivere, der

er brug for, afhænger af den ønskede nøjagtighed samt størrelsen og kompleksiteten af virksomhedens

produkt-‐mix (Cooper, 1989).

4.4.4.1 Transaktions drivere Når en aktivitets cost-‐driver gentages, kan den kategoriseres som en transaktionsdriver. Hver gang en

aktivitet udføres (ved hver transaktion) medvirker det til, at ressourceforbruget stiger. Det vil sige, at

hvis der anvendes en cost-‐driver som eksempelvis arbejdsminutter, på en aktivitet hvis omkostninger

afhang af antal gange den udførtes, vil det give en upræcis omkostningsfordeling. Derfor kan det siges,

at ressourceforbruget skal variere proportionalt med det antal gange aktiviteten gennemføres, før det

er en transaktionsdriver der giver bedste billede af omkostningens opførsel (Bukh & Israelsen, 2004, s

54-‐55). Den information, som en transaktionsdriver kræver, er let tilgængelig da den kan hentes i

virksomhedens IT-‐systemer, eller observeres direkte i regnskaberne, og estimeres derudfra (Kaplan &

Cooper, 1998, s. 96) (Cooper, 1989). Måleomkostningerne ved transaktionsdrivere er derfor lavere

end ved varighedsdrivere og intensitetsdriverne. Nøjagtigheden i transaktionsdriveren kan være svin-‐

gende pga. antagelsen om, at aktivitetens omkostninger er ens, hver gang de udføres, hvilket ikke altid

21

er tilfældet (Kaplan & Cooper, 1998, s 96), (Bukh & Israelsen, 2004). Hvis aktiviteten ikke varierer

ligeligt med det antal gange aktiviteten udføres, bliver omkostningsfordelingen upræcis. Det kan der-‐

for være nødvendigt at anvende andre typer cost-‐drivere, som er mere præcise, men derved er sy-‐

stemomkostningerne også højere (Bukh & Israelsen, 2004, s54-‐55).

4.4.4.2 Varighedsdrivere Varighedsdrivere er, som navnet lyder, den tid det tager at udføre en aktivitet. Der skal være signifi-‐

kant forskel i aktivitetens varighed fra cost-‐objekt til cost-‐objekt før brugen af varighedsdrivere vil

være fornuftig (Kaplan & Cooper, 1998, s. 96). Et eksempel kunne være at cost-‐objektet ”køer” gene-‐

relt kræver mere tid at passe end ”kvier” og ”drægtige”. Hvorfor en varighedsdriver vil være aktuel

her.

4.4.4.3 Intensitetsdrivere Intensitetsdrivere bruges, hvis cost-‐objekterne ikke trækker ens på omkostningerne hver gang, og

samtidigt tager forskellig tid at udføre. Samtidig er en intensitetsdriver typisk cost-‐drivere, hvor den

udførte aktivitet kræver specielle ressourcer som fx specialuddannet personale eller specielle materia-‐

ler. (Kaplan & Cooper, 1998, s 97), (Bukh & Israelsen, 2004, s. 55).

4.5 ABM De informationer, som et aktivitetsbaseret omkostningssystem giver, skal ledelsen bruge som beslut-‐

ningsværktøj til at forbedre processer i virksomheden. ABC informationerne fører i sig selv ikke til

forbedrede forretningsprocesser og optimering. Ledelsen skal aktivt bruge den omkostningsgennem-‐

sigtighed, som analysen giver (Cooper et al, 1992) (FROM ABC TO ABM). Activity Based Management

nævnes, som begreb, ikke i starten af ABC-‐teorien. Kaplan benytter eksempelvis ikke begrebet i artik-‐

len Profit Priorities from Activity-‐Based Costing (Kaplan & Cooper, 1991), men bruger i stedet formule-‐

ringer som ”activity-‐based cost management”. ABM som begreb, begynder forfatterne først at bruge

senere i litteraturen (Kaplan et al, 1992 – From ABC to ABM), men forfatterne er tidligt klar over, at de

informationer ABC giver i høj grad kan bruges af ledelsen til at træffe beslutninger ud fra (Robinson,

1990). Informationer fra ABC-‐modellen kan b.la. bruges til budgetlægning og forbedre forretningspro-‐

cesserne, kunde-‐ og produktlønsomhedsanalyser, ændring af kunderelationer samt prisfastsættelses

beslutninger (Trussel & Bitner, 1998) (Bukh & Israelsen, 2004, s 72).

Udgangspunktet for ABM er en ABC-‐model, og de informationer denne model giver. ABC-‐modellen og

informationerne herfra viser, hvilke aktiviteter virksomheden udfører (Kaplan, 1992), samt afsløre

22

omkostningstunge eller ikke profitable cost-‐objekter (Robinson, 1990, side 14). ABM bliver derfor et

værktøj, som ledelsen kan bruge til at identificere områder eller aktiviteter i virksomheden, der kan

forbedres. Ud fra denne tankegang kommer ABC før ABM, selvom det ikke er alle forfattere, der deler

denne mening. Forfatterne Capusneanu & Martinescu (2010) argumenterer således for, at ABC er en

metode, der udspringer af ABM. Argumentet for rækkefølgen er, at ABC ikke forsøger at påvirke om-‐

kostningerne, men i stedet flytte omkostningerne over på de aktiviteter, der bestemmer omkostnin-‐

gerne. ABM er derimod den metode, der tager stilling til omkostningerne og aktiviteterne. Hermed

bliver ABC-‐teorien bliver metoden til at opnå målet ABM. Afhandlingen tager dog udgangspunkt i Ka-‐

plan & Coopers definition af ABM for, at forblive ved den oprindelige kilde af ABC og ABM. Derfor vil

definitionen her være, at ABC kommer før ABM. Definitionen af ABM bliver således, som Kaplan &

Cooper udlægger den i Cost & Effect (1998, s. 137): ”Activity-‐based management, or ABM, refers to the

entire set of actions that can be taken, on a better informed basis, with activity-‐based cost information”.

Ud fra denne definition deler forfatterne begrebet op i to: Operationel ABM (gøre tingene rigtigt) og

Strategisk ABM (gøre de rigtige ting).

4.5.1 Operationel ABM ”At gøre tingene rigtigt” betyder, at ABC-‐informationerne bruges til b.la. at anskueliggøre kvaliteten af

de aktiviteter, som udføres i virksomheden og udføre dem på den mest efficiente måde. ABM kan støt-‐

te sig op ad performanceforbedrende programmer, fx Total Quality Management (TQM), for at se på

om det er muligt, at forbedre processer som kan føre til mere effektiv produktion og optimering af

virksomhedens aktiviteter. (Kaplan & Cooper, 1998, s 137-‐140).

Kaplan og Cooper (1998) opstiller en fem-‐trins plan for, hvordan operationelt ABM kan gribes an i

virksomheden:

1. Identificer de processer som kan optimeres

2. Prioriter de identificerede processer

3. Finde ud af om procesforbedringen betale sig

4. Følg op på de identificerede fordele

5. Mål effekten fremadrettet

Ved operationel ABM er behovet for, at medtage mange aktiviteter større end ved strategisk ABM. Det

skyldes, at flere aktiviteter giver en bredere forståelse og gennemsigtighed af omkostningerne og de

interne processer (Kaplan & Cooper, 1998, s 138).

23

4.5.2 Strategisk ABM ”At gøre de rigtige ting” betyder, at virksomheden ser på de længerevarende effekter af de beslutnin-‐

ger, de træffer på baggrund af ABC-‐modellen. Hvor operationel ABM primært er internt, bruges strate-‐

gisk ABM til at se på evt. ændringer, virksomheden kan foretage eksternet, i form af udskiftning af ik-‐

ke-‐profitable kunder, leverandører m.m. men også beslutninger omkring produktmiks, prisfastsættel-‐

se og produktudvikling kan træffes på det strategiske plan. (Kaplan & Cooper, 1998, kapitel 9,10,11).

En strategisk beslutning kan føre til en reducering i antallet af aktiviteter, som udføres, eller en redu-‐

cering af cost-‐driver raten.

4.6 Delkonklusion Tankegangen omkring ABC vandt i slutningen af 80érne frem i USA. ABC gjorde op med tidligere om-‐

kostningsteorier, hvor omkostninger blev allokeret ud på produkter ved hjælp af arbitrære fordelings-‐

nøgler, der ikke altid var lige præcise. De primære forfattere bag ved ABC, Robert S. Kaplan og Robin

Cooper, søgte at komme disse fordelingsnøgler til livs ved at indføre et overblik over de aktiviteter,

som virksomheden udførte, og derfor nødvendigvis måtte drive omkostningerne.

ABC er blevet mødt med en del kritik, hvilket har betydet, at teorien løbende igennem årene er blevet

revideret. ABC har således ændret sig markant fra slutningen af 80érne til nu. Et af de elementer, som

ABC har fået tilført, er ABM. Ideen bag ABM er, at ledelsen kan bruge de oplysninger, som ABC giver på

både operationelt og strategisk niveau. Disse oplysninger kan ledelsen herefter bruge til at forbedre og

optimere virksomhedens processer, produktmix etc..

Til at designe ABC-‐modellen, følger afhandlingen den 4-‐trinsguide, Kaplan & Cooper (1998) har frem-‐

lagt. Det betyder, at aktiviteterne først skal identificeres, efterfølgende bestemmes omkostningerne til

aktiviteterne, cost-‐objekterne identificeres og cost-‐driverne vælges.

Der er nu redegjort for ABC og ABM som teori, samt den struktur ABC-‐modellen udarbejdes efter. Det-‐

te skal bruges til næste afsnit, hvor afhandlingen vil udarbejde en ABC-‐model for ÅØ. Til at udarbejde

ABC-‐modellen, vil der dels blive gjort nytte af teorien fra dette afsnit, men der vil også være områ-‐

der/omkostninger, hvor teorien til disse ikke er blevet gennemgået endnu. Derfor er der vigtigt at un-‐

derstrege, at teorien gennemgået i dette afsnit, ikke dækker ABC til fulde, men at hensigten har været

at give et overblik over teorien.

24

5 Udarbejdelse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard Grundlaget for ABC-‐modellen blev lagt i forrige afsnit, da ABC-‐teorien blev gennemgået. Nærværende

afsnit vil nu blive brugt til, at gennemgå de 4 designfaser der blev præsenteret.

Strukturen i afhandlingen følger dermed disse fire faser, hvorefter modellen sammenfattes. Det bety-‐

der, at aktiviteterne først identificeres hvorefter de omkostninger, ABC-‐modellen skal indeholde, iden-‐

tificeres og samles i ressourcecentre. Efterfølgende oprettes cost-‐objekterne, og til sidst fordeles om-‐

kostningerne ned på cost-‐objekterne via de identificerede cost-‐drivere, der udgør fjerde designfase.

Den egentlige analyse af modellen, vil blive behandlet i afsnit 6.

Afsnit 5 afsluttes med en delkonklusion, hvor ABC-‐modellen præsenteres.

5.1 Aktiviteterne Identificering af virksomhedens aktiviteter, er første fase i opbygningen af en ABC-‐model. Aktivitets-‐

kataloget indeholder alle de aktiviteter, der udføres i stalden. Aktiviteterne på ÅØ er identificeret ud

fra samtaler med TJ, samt observationer på selve malkeproduktionen, samtalerne og observationerne

er at finde i bilag 6 og 7. Nedenstående figur, viser alle aktiviteterne samt de hierarkier de tilhører.

Figur 5.1: Oversigt over aktiviteter inddelt i hierarkier

Kilde: Egen tilvirkning

25

Aktiviteterne er grupperet indenfor tre hierarkiske niveauer. Aktiviteterne opdeles i forhold til de

hierarki de varierer med. Det betyder, at en aktivitet som eksempelvis ”give foder til køer” ikke afhæn-‐

ger af den mængde mælk, ÅØ producerer, men i større grad afhænger af hvor mange køer der skal

fodres. Derfor er denne aktivitet placeret på dyregruppe relaterede aktiviteter. Figur 5.1 viser, at ABC-‐

modellens aktiviteter kan opdeles i 3 niveauer. Modellen kan ses ud fra en betragtning om, at ophør af

aktiviteterne på enheds -‐eller dyregruppeniveau ikke fjerner aktiviteterne på det overliggende niveau.

Implicit vil det betyde, at hvis alle husdyr bliver solgt, forsvinder alle underliggende aktiviteter. Der vil

således, ikke være flere omkostninger tilbage i kvægdriften. Dog er graden af reversibilitet ikke ens for

omkostningerne hvilket vil sige, at alle omkostninger i stalden ikke forsvinder med samme hastighed.

hvis alle husdyr forsvinder. Diskussionen med hensyn til omkostningernes grad af reversibilitet, dæk-‐

kes senere i afsnit 9.

5.1.1 Staldrelaterede aktiviteter De staldrelaterede aktiviteter indeholder de aktiviteter, der må antages at variere med det samlede

antal af husdyr, og således ikke en specifik gruppe som fx køer. Dette betyder, at disse aktiviteter er

stort set upåvirkede af variationer på dyregruppe-‐ og enhedsniveau.

Aktiviteten ”Fodre dyr” dækker over, at en medarbejder fordeler foder ud til de 3 dyregrupper. Med-‐

arbejderen fordeler foderet via traktor ud til dyrene på samme tid. Aktiviteten er placeret her, da der

ikke med rimlighed kan siges noget om, hvordan tiden til at fodre dyrene fordeler sig på de 3 dyre-‐

grupper. Det eneste der med sikkerhed kan konstateres er, at der bliver brugt tid på at fodre husdyre-‐

ne. Ud over fodring skal der dagligt rengøres i de områder, hvor dyrene går, en aktivitet som udføres af

TJ og medarbejderne. Rengøringen sker ved udmugning fra dyrene samt strø halm ud til dyrene, hvil-‐

ket samles i aktiviteten ”Rengøring af stald”.

Via det tilhørende software, tilknyttet malkerobotterne, kan medarbejderne overvåge dyrenes adfærd

og gang i stalden. Systemet indsamler også data fra malkerobotterne. Det er data omkring hyppighe-‐

den af de enkelte køers malkning samt mælkens ledningsevne. TJ kan således træffe beslutninger ud

fra informationer ved, at se på disse data hver dag. Derfor bliver ”overvågning af systemer” til en dag-‐

lig aktivitet tilknyttet den overordnede drift af stalden. Det er ikke tilstrækkeligt kun, at observere

køerne ud fra IT systemet, hvorfor køerne også overvåges fysisk af medarbejderne. ”Fysisk overvåg-‐

ning” er en aktivitet, der udføres løbende nogle gange om dagen af medarbejderne for, at holde øje

med dyrene på områder, hvor IT-‐systemets data ikke er nok.

26

TJ skal bruge noget tid om dagen til ledelse af driften, heraf aktiviteten ”Driftsledelse og adm. opgaver”.

Herunder er opgaver som vagtplanlægning, personalepleje, og andre driftsmæssige ledelsesbeslutnin-‐

ger. Det er også en aktivitet, som vil optræde i markdelen af gården, men her er der via samtaler med

TJ estimeret, at en tid på 80 af de 100 minutter, der bruges på driftsledelse i gennemsnit om dagen,

bruges på stalden.

5.1.2 Dyregruppe relaterede aktiviteter De dyregrupperelaterede aktiviteter, dækker over de aktiviteter der må antages at variere med de

enkelte dyregrupper. På dette aktivitetsniveau figurerer aktiviteter som foder til den enkelte dyre-‐

gruppe, som fx aktiviteten ”fodre drægtige”. Dette betyder, at aktiviteter på dette niveau nu varierer

med den dyregruppe aktiviteterne tilhører, men stadig har en lille, hvis ingen, grad af variabilitet med

enhedsniveauet.

Aktiviteten vedrørende omkostningen til ”Inseminering af kvier/køer”, bliver foretaget af en ekstern

inseminør. Det skal her nævnes, at omkostningerne til inseminering ikke er den samme for kvier og

køer, derfor får de hver deres aktivitet. Hvordan omkostningen fordeles ned på aktiviteten, vil blive

uddybet nærmere i afsnit 5.2.2.

Aktiviteten ”klargøre foder” dækker blanding af foder i mixervognen til dyregruppen ”køer”. Denne

aktivitet udføres af en medarbejder, som bruger en meget lille mængede af tid til, at komme foderet op

i en mixervogn, som blander foderet til malkekøerne. Foderet skal blandes i to timer, og der bruges

ikke løntimer i denne periode, da mixervognen kan køre uafhængigt selv. Efter to timers blanding er

foderet klar til, at blive omfordelt til køerne.

”Besøg af dyrelæge” opstår når dyrlægen skal tilse syge husdyr. Langt den største del af omkostnin-‐

gerne til denne aktivitet går dog til dyregruppen ”køer”, da det vurderes fra JT´s side (bilag 8.3), at

dyrlægeomkostningerne til ”Kvier” og ”Drægtige” i gennemsnit vil være 100 kr. pr dyr pr. år, hvilket

kun er 7.700/166.620 = 4,6% af omkostningerne til dyrlægen. Derfor antages det, at aktiviteten ”Be-‐

søg af dyrlæge” udelukkende er relateret til køerne. Denne antagelse kan diskuteres da der er et pro-‐

blem med reversibiliteten. Hvis ”Køer” bliver fjernet, er der stadig en mulighed, for at der opstår om-‐

kostninger til dyrelægen i og med, at de 2 andre dyregrupper stadig er der. Det vurderes dog, at efter-‐

som dette er en meget teoretisk situation, ses der bort fra problemstillingen omkring reversibiliteten

af aktiviteten.

27

Når en ko er meget aktiv i stalden, ved at meget rundt, kan det tyde på, at koen er drægtig. Aktiviteten

”Finde køer i brunst” udføres af TJ eller en medarbejder. Det observeres ud fra det overvågningssoft-‐

ware, som hører med til malkerobotterne. Når en drægtig ko bliver spottet skal denne findes og sorte-‐

res fra de andre køer således, at den kan blive insemineret og overgå til dyregruppen med de drægtige.

Dette er en aktivitet, som tager noget af medarbejdernes tid dagligt i kvægdriften.

5.1.3 Enhedsrelaterede aktiviteter Det sidste niveau i aktivitetshierarkiet, indeholder de enhedsrelaterede aktiviteter. Således vil deres

variabilitet og reversibilitet være tæt forbundet med det, som virksomheden producerer. Eksempelvis

vil aktiviteten ”malkning (strømforbrug)” ophøre det øjeblik, ÅØ stopper med produktionen af mælk.

”Kontrol af ydelse” udføres af en ekstern instans, hvor TJ har abonnement på 11 kontroller af ydelsen

om året for, at sikre mælkekvaliteten af køernes ydelse er optimal. Aktiviteten knytter sig til det ÅØ

producerer. En stigning i produktionen af mælk, vil ikke medføre en stigning af denne aktivitet, da

omkostningen faktisk varierer med antallet af køer. Dette giver et problem mht. variabiliteten af akti-‐

viteten i forhold til enhedsniveauet. Denne aktivitet er dog reversibel i forhold til mælkeproduktionen,

da det må antages at stopper ÅØ med, at producere mælk, vil kontrol af mælken være overflødig. Der-‐

for vurderes det, at den høje grad af reversibilitet af aktiviteten, i forhold til produktet, slår den lave

grad af variabilitet.

”Malkning (strømforbrug)” er en aktivitet, som sker løbende døgnet rundt. Køerne kan selv gå ind i

robotten, når de vil. Da aktiviteten er automatiseret er det strømmen, som er den hovedsagelige

driftsomkostning hertil. Det årlige strømforbrug er delt ud på antal malkninger på et år, da strømfor-‐

bruget til malkningen bliver udløst af, at en ko bliver malket af robotten. Inden en ko bliver malket i

maskinen, bliver yveret rengjort og renset. Dette gøre for at sikre yveret er rent og klar til malkning.

Derved opstår aktiviteten ”Rengøring af køer”.

Aktiviteten ”malkning (afskrivninger), skal diskuteres, inden den behandles. Grunden til oprettelsen af

denne aktivitet skal, modsat de andre aktiviteter, findes i omkostningerne i årsregnskabet. Dette skyl-‐

des, at afskrivningerne på mælkekvoterne er så store, og så centrale for regnskabet, at ABC-‐modellen

ikke ville være repræsentativ, hvis omkostningen ikke var med. Derfor er denne aktivitet oprettet for,

at kunne behandle denne omkostning. Diskussionen omkring inddragelsen af afskrivningerne af mæl-‐

kekvoterne behandles i afsnit 9, hvorfor aktiviteten nu blot præsenteres. Aktivitetens reversibilitet

28

med enhedsniveauet, er relativ høj, da en beslutning omkring stop af mælkeproduktion, vil betyde at

aktiviteten stoppes efter senest 3 måneder afhængig af, hvornår den næste mælkebørs er.

TJ har et abonnement hos LELY, som koster 47.500 kr. pr. robot pr. år. Abonnementet indeholder ser-‐

vicetjek af robotterne, som udføres af en ekstern servicemedarbejder fra LELY. Aktiviteten ”Vedlige-‐

holdelse af malkerobotter ekstern” vil forsvinde, hvis ÅØ stoppede mælkeproduktionen, men vil derfor

også stige, ved stigning i den samlede mængde ydelse, da dette vil inkludere en ny malkerobot. Det er

ikke nok med ekstern vedligeholdelse, robotterne skal også tjekkes og vedligeholdes hver dag for, at

undgå nedbrud og fejl i malkningen. Denne aktivitet udføres af medarbejderne i deres daglige rutiner.

Variabiliteten i aktiviteterne, er lav da de ikke vil variere simultant med mængden af mælk der produ-‐

ceres. Ligesom den eksterne vedligeholdelse vedrører ”Intern vedligeholdelse af malkerobotter” pro-‐

duktionen af mælk, og denne vil forsvinde på lige fod med ovenstående, hvis mælkeproduktionen

stoppes. Derfor vurderes det endnu en gang, at den høje grad af reversibilitet vægtes højere end den

lave grad af variabilitet.

Når ”Drægtige” har kælvet og er klar til at indgå som malkeko, skal de optrænes til, at gå ind i malke-‐

robotten. Denne optræning står medarbejderne for, og har aktivitetsnavnet ”Optræning af køer”. Med-‐

arbejderne skal også ud og finde køer i stalden, hvis de ikke er blevet malket indenfor 13 timer. ”Finde

køer der ikke er blevet malket” opstår derfor af førnævnte grund. Malkningshyppigheden af køerne

kan observeres i softwaresystemet tilhørende malkerobotterne. Det overvejes om omkostningen hertil

evt. burde henføres til dyregrupperelaterede aktiviteter, men hvis produktionen af mælk stopper, skal

køerne stadig malkes, da de ellers bliver syge. Det er dog en aktivitet, som er højreversibel på enheds-‐

niveau, fordi køerne kan få foder, der nedsætter mælkeproduktionen relativt hurtigt

5.2 Omkostningerne i modellen Når aktiviteterne er identificeret, som 1. trin i afhandlingens 4-‐trinsmodel, skal omkostningerne til

aktiviteterne findes. Underafsnittets struktur bliver som følgende: Først identificeres de omkostnin-‐

ger, modellen skal indeholde. Dernæst forklares omkostningerne én for én, da nogle af posterne i det

interne regnskab skal korrigeres, før de kan bruges i en ABC-‐model for mælkeproduktionen. Slutteligt

samles omkostningerne i ressourcecentre.

Afhandlingen tager udgangspunkt i ÅØs interne årsregnskab jf. afsnit 4.2 om ressourcecentre. Ud fra

dette identificeres relevante poster, og disse poster korrigeres, hvis nødvendigt, således at de omkost-‐

ninger, der kommer med i modellen, kun henfører sig til mælkeproduktionen.

29

Det er dog nødvendigt at redegøre teoretisk for de afskrivninger, modellen kommer til at indeholde.

Eftersom afskrivninger er en regnskabsteknisk måde at behandle langvarige investeringer på i regn-‐

skabet, har det været diskuteret om disse omkostninger bør indgå i en rapportering. Riebel argumen-‐

terer for, at de omkostninger der skal indgå, skal ”..be based on an undistorted, true reconstrion of reali-‐

ty” (Riebel, 1994, s. 517 (side 3 i selve artiklen)). Afskrivninger bryder dette princip, da de af natur er

estimeret fra brugerens side af enten via saldo-‐ eller lineære afskrivninger etc.. Udelades afskrivnin-‐

gerne i ABC-‐modellen, betyder det dog, at omkostningen pr. kg. EKM ikke kommer til at give et retvi-‐

sende billede, da omkostningerne vil se lavere ud i modellen, end de gør i det eksterne regnskab. Nær-‐

værende afhandling inkluderer derfor afskrivningerne til relevante bygninger og maskiner, for således

at sikre en sammenhæng imellem det årsregnskab, som ÅØs ledelse og kreditorer tager udgangspunkt

i, og ABC-‐modellen, der udvikles. De poster der inkluderes, ses i tabel 5.1. Ligeledes indeholder tabel-‐

len en oversigt over de omkostninger, ABC-‐modellen kommer til at indeholde.

Yderligere er det relevant at inddrage diskussionen omkring praktisk og teoretisk kapacitet. Kaplan &

Cooper (1992) (1998) tillægger dette emne stor opmærksomhed grundet de implikationer, det inde-‐

bærer for udregningen af omkostningerne. Grundlæggende handler diskussionen om, hvorvidt en ma-‐

skines omkostninger skal udregnes på baggrund af den brugte mængde af maskinens kapacitet i for-‐

hold til, hvor meget kapaciteten faktisk kunne bruges. Således vil der være omkostninger for det fakti-‐

ske forbrug, men også omkostninger for den ubrugte kapacitet. Formlen for udregningen af den teore-‐

tiske kapacitet, altså den maksimale kapacitet, er som følgende (Kaplan & Cooper, 1992):

Teoretisk kapacitet = Faktisk forbrug af kapacitet + ledig kapacitet

Kaplan & Cooper redegør således flere gange for, hvorfor den teoretiske kapacitet skal bruges i stedet

for den faktiske kapacitet. Argumentet er, at cost-‐driversatsen, der udregnes ved eksempelvis ”Antal

stk. produceret”, vil ved den teoretiske kapacitet ikke variere ved skift i aktivitetsniveau. Således sik-‐

res det, at en cost-‐driversats ikke stiger ved lavere kapacitet, fx i tider med nedgang i salget og lavere

output fra maskinen. Det sikres dermed, at en spiral med faldende omsætning der medfører højere

omkostninger, der resulterer i endnu højere omkostninger etc. ikke sker. I nærværende afhandling

skal der tages stilling til, hvorvidt denne problemstilling skal behandles i udregningen af cost-‐

driversatserne. Der hvor problemstillingen kan være aktuel, er under udregningerne til satserne ved-‐

rørende forbruget af malkerobotterne. Det er således centralt om malkerobotterne benyttes 2 pr. ko i

døgnet eller 3 gange. Dog vil en behandling af emnet være mere teoretisk relevant end praktisk. Dette

skyldes, jf. beskrivelsen af case, at ÅØ kører med overkapacitet, hvor antallet af køer tilknyttet malke-‐

30

robotterne overstiger det anbefalede. Yderligere vil ÅØ, ved en investering i en malkerobot ekstra,

indkøbe flere køer, for opnåelse af optimal kapacitet. Det er derfor ikke centralt for afhandlingen at

dække omkostningerne ved ledig kapacitet, eftersom dette ikke er tilfældet. Skulle dette inkorporeres i

modellen, vil det dog betyde, at der skulle oprettes en ekstra aktivitet, hvor omkostningerne for diffe-‐

rencen mellem den faktiske kapacitet og den teoretiske kapacitet skulle placeres. Således vil ÅØ kunne

se, hvad omkostningerne for den ledige kapacitet er.

Der er nu redegjort for de overordnede teoretiske overvejelser, der har påvirket udarbejdelsen af

ABC-‐modellen. Løbende vil andre overvejelser dog blive behandlet, når det påkræves.

5.2.1 Udgangspunktet for ressourcecentrene For at kunne oprette ressourcecentrene, gennemgås de omkostninger fra årsregnskabet, der skal bru-‐

ges. I bilag 11 ses en oversigt over omkostningerne som de ser ud i årsregnskabet, samt en eventuel

ændring. De poster, hvor det var nødvendigt at tilpasse omkostningerne til kvægdriften, behandles i

afhandlingen. De resterende kan tilsvarende findes i bilag 11.

Diesel – afgift medregnet

Denne post dækker over den samlede omkostning til diesel, som landbruget bruger. ÅØ modtager støt-‐

te til dette gennem staten, og den er udregnet som værende 2, 5 kroner pr. liter og udgør i alt 41.742

kr., der skal modregnes. For at finde ud af, hvor stor en andel af posten der henfører sig til kvægpro-‐

duktionen, opstilles følgende beregning:

Tabel 5.2: Udregning af diesel forbrugt på udkørsel af foder

Liter diesel i alt 16.538 Liter diesel brugt pr. dag på udkørsel 30 Liter diesel brugt i stald pr. år 10.950 Andel 66% Kilde: Egen tilvirkning

Ud fra beregningen ganges den procentvise sats på den samlede dieselpost (hvor afgifter er modreg-‐

net). Der henføres derfor 61.461 kr. til mælkeproduktionen.

EL

Denne post er sammensat af posterne ”El” samt ”Markeds-‐el”. Disse poster tilhører oprindeligt posten

”Energi”, men de er trukket ud, da det er disse omkostninger, der knytter sig til mælkeproduktionen. I

det interne regnskab er el ikke specificeret ud på hhv. mark-‐ og kvægbrug. Jf. mail fra Jørgen Thorø

31

(Bilag 8.2), udgør omkostningen til lys, gyllehåndtering, ventilation og robotter samlet set 130.000 kr.

Det er besluttet, i samråd med TJ, ikke at knytte omkostninger til gylle ud til stalden, eftersom dette

forbruges på marken. Derfor skal el-‐omkostningerne, til gylle, skilles ud fra disse. For at kunne gøre

det er det nødvendigt med en antagelse. Ud fra Bo Eskerod Madsens undersøgelse (2011) omkring

elforbruget i landbruget, antages det, at gyllehåndteringen forbruger 7,3 % af elforbruget. Derfor

trækkes disse ud af de 130.000 kr., og omkostningerne til el i mælkeproduktionen ender derfor på

120.510 kr..

Løn til medarbejdere og Torben Jørgensen

Posten dækker over lønnen til begge medarbejde, TJ har ansat. Den ene er uddannet landmand, den

anden en lærling. Ud fra interview med TJ oplyser han, at ca. 80 % af medarbejdernes tid bliver brugt

på mælkeproduktionen (Bilag 6 -‐ mødereferat), hvorfor 80 % af alle lønomkostninger er fordelt ud på

mælkeproduktionen. Yderligere informerer TJ om, at omkostningen, fra det eksterne årsregnskab, ikke

er repræsentative. Dette skyldes, at ÅØ har haft en mand ekstra ansat i en kort periode til at indkøre

de sidste køer til malkeanlæggene. Eftersom dette var en ekstraordinær begivenhed, der ikke sker

igen, mener TJ ikke, at posten ”Løn til medarbejdere” skal hentes fra det eksterne årsregnskab, men i

stedet hentes fra budgettet for 2012. Dette har afhandlingen efterkommet. TJ oplyser også, at hans løn

udgør ca. 250.000 kroner om året. Dette beløb er lagt til den samlede lønpost, og derfor ligeledes delt

ud med 80 % til kvægproduktion.

Økonomisk rådgivning

Denne post er trukket ud fra den overordnede post ”Diverse omkostninger”, da nogle af disse omkost-‐

ninger skal henføres til mælkeproduktionen, hvilket ikke er gældende for de andre, undtagen næste

post ”Regnskab”. For at fordele denne post, anbefaler TJ en fordelingsnøgle ud fra DB fra hhv. mark og

stald.

Tabel 5.3: Andel af dækningsbidrag på mark og stald

Segment DB Andel Mark 1.831 42% Stald 2.485 58% DB i alt 4.316 100% Kilde: Egen tilvirkning

Ud fra disse beregninger henføres 58% af omkostningerne til økonomisk rådgivning til kvægdriften.

32

Regnskab

Denne post er trukket ud fra den overordnede post ”Diverse omkostninger”, da nogle af disse omkost-‐

ninger skal henføres til mælkeproduktionen. Til fordeling af posten mellem mark-‐ og kvægproduktion

benyttes, som tidligere, andel af DB. Ud fra andelene fordeles 30.699 kr. til kvægdriften.

Afskrivning staldinventar

Denne post indeholder alle omkostninger til det inventar dyrene benytter i stalden. Det være sig båse,

måtter som køerne kan ligge på etc.. Eftersom omkostninger til kalve ikke medtages i ABC-‐modellen,

er afskrivninger til kalvenes udstyr trukket fra (9546 kr.), samt andet staldinventar, der ikke er place-‐

ret i den nye stald (23.914 kr.). Afskrivninger til mælkeproduktionens staldinventar beløber sig derfor

til 186.781 kr.

Afskrivning malkerobotter

Der er ikke meget at bemærke til denne post. Alle omkostningerne knytter sig til kvægdriften.

Afskrivning imm. aktiver (mælkekvoter)

Eftersom afhandlingen søger at opnå konsistens mellem det eksterne årsregnskab og ABC-‐modellen,

inkluderes denne post også i modellen. Diskussionen om hvorvidt denne post skal inkluderes, behand-‐

les i afsnit 9, hvorfor omkostningen nu blot behandles. Afskrivningen på mælkekvoten, udregnes ex

post når sidste kvotebørs, inden regnskabets aflæggelse, er kendt. Således repræsenterer afskrivnin-‐

gen på mælkekvoten den forskel, der er på aktivværdien i regnskabet, og den værdi mængden har ved

sidste børs. Differencen op-‐ eller nedskrives således herefter. Afskrivningen på mælkekvoterne udreg-‐

nes således ikke på samme måde som andre aktiver, fx med lineær afskrivning, hvilket bevirker at

posten ikke kan udregnes med sikkerhed til næste regnskabsperiode. Alle omkostninger knytter sig til

kvægdriften.

Renteudgifter

Denne post er resultat af ÅØs samlede gæld til realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Ud fra de data,

der er til rådighed, er det ikke muligt at fordele renteudgifterne til mælkeproduktionen præcist, hvor-‐

for en antagelse er nødvendig. Det antages derfor, at de aktiver ÅØ er i besiddelse af, er det som udgør

den samlede gæld på 42.494.405 kroner. Antagelsen synes rimelig, eftersom egenkapitalen for ÅØ ikke

er ret stor i forhold til virksomhedens gæld (ca. 7 %). Ud fra denne antagelse er det muligt at klassifi-‐

cere virksomhedens aktiver ud fra 4 kategorier: Beboelse, mark, stald og mælkekvoter. Således er ak-‐

tiverne placeret i hver kategori og den samlede aktivsum regnet ud for hver kategori. Herfra udregnes

33

andelen af aktivernes værdi i forhold til den samlede værdi af aktiverne, og staldens andel af aktiverne

bliver fordelingsnøgle for renteudgifterne til stalden. Udregningerne er således:

Tabel 5.4: Opgørelse over aktiver fordelt på 4 kategorier

Kategori I alt Andel Beboelse 1.458.930 3% Mark 21.489.622 47% Stald 19.182.145 42% Mælkekvoter 3.370.280 7% I alt 45.500.977 100,00% Kilde: Egen tilvirkning

Tabel 5.5: Renteomkostninger fordelt ud fra aktivskategori

Kategori I alt Renteudgifter mark 1.630.375*47% 770.009 Renteudgifter kvæg (inkl. Mælkekvoter) 1.630.375*49% 808.091 Renteudgifter beboelse 1.630.375*3% 52.276 Renteudgifter i alt 1.630.375 Kilde: Egen tilvirkning

5.2.2 Transformering fra omkostningsposter til ressourcecentre Før omkostningerne fra regnskabet føres over på de aktiviteter, ÅØ udfører, er det nødvendigt at sam-‐

le omkostningen i det, der bliver ABC-‐modellens ressourcecentre. Eftersom aktiviteterne er fundet, jf.

tidligere underafsnit, er det hensigtsmæssigt at tænke disse ind, allerede når ressourcecentrene udar-‐

bejdes. Grunden til dette skal findes i, at omkostningerne fra ressourcecentrene skal fordeles ud på

aktiviteterne senere i processen. Det er således ikke hensigtsmæssigt at lægge omkostninger sammen,

der ikke relaterer sig til de samme aktiviteter. Ud fra den erkendelse har det været centralt ikke at

tvinge omkostningsposter sammen i et ressourcecenter, men i stedet oprette de ressourcecentre, der

skal til for at kunne fordele omkostningerne korrekt ud på aktiviteterne. Ud fra følgende tankegang er

nedenstående ressourcecentre oprettet:

34

Tabel 5.6: Oversigt over omkostningsposterne og efterfølgende ressourcecentre


Som det ses i tabel 5.6 er der oprettet 13 ressourcecentre. Eftersom der er store forskelle på omkost-‐

ningernes opførsel, i de enkelte poster, har dette resulteret i, at ganske få poster er blevet lagt sam-‐

men. De 3 ressourcecentre, der er et produkt af to eller flere omkostningsposter, præsenteres her:

Løn og maskintimer

Dette ressourcecenter er opstået som et resultat af aktiviteten ”Fodre dyr”. Aktiviteten er forklaret i

tidligere underafsnit, men grundlæggende består den af udkørsel af foder til dyrene. Dette betyder at

der både er løn til den ansatte, der kører traktoren, samt forbrug af diesel ved at køre den. Afhandlin-‐

gen vil så vidt muligt sørge for at overholde forudsætningerne opstillet af Noreen (1991), hvilket bety-‐

der, at ved at slå poster sammen behøver dette ressourcecenter kun at knytte omkostninger til én ak-‐

tivitet i stedet for flere. Beregningerne for ressourcecentret kan ses i bilag 12 tabel 12.1.

35

Afskrivninger til kvæg

Ressourcecentret er resultatet af to poster: ”Afskrivning malkerobotterne” samt ”Afskrivning imm.

aktiver (mælkekvoter)”. Grunden til sammenlægningen af posterne skal findes i, at de begge rimeligvis

kan henføres til den samme aktivitet senere i designet. Eftersom begge omkostningsposter knytter sig

til den deciderede malkning – den ene for brug af robotten, den anden for tilladelsen til overhovedet at

sælge den mælk, der kommer ud – er disse to poster lagt sammen. Det kan diskuteres, hvorvidt ”Af-‐

skrivninger til mælkekvoten” skal lægges under ”Generelle poster”, men eftersom afhandlingen stræ-‐

ber efter, at knytte så mange omkostninger som muligt til de enkelte segmenter, føres afskrivningerne

på mælkekvoten ind under ressourcecentret.

Generelle omkostninger

Ved denne post opstår et af de store problemer ved udarbejdning af afhandlingens ABC-‐model: Om-‐

kostninger, der ikke har nogen decideret aktivitet fast tilknyttet, eller hvor data ikke har været til-‐

strækkelige til at kunne finde en aktivitet.

Eftersom Kaplan & Cooper (1988) i starten af ABC-‐teoriens historie mente, at alle omkostningerne i

virksomheden skulle fordeles, er det nærliggende at lægge dette til argument for, at alle omkostnin-‐

gerne i denne post skal fordeles ud på aktiviteter. Det er dog nødvendigt også at se mere pragmatisk

på problemstillingen, eftersom en yderligere fordeling af omkostningerne ikke nødvendigvis fører til

bedre beslutningsgrundlag, hvis de fordelte omkostninger ikke er repræsentative for det cost-‐objekt

de føres ned på. Ideelt set, skulle disse omkostninger inddeles under et hvad Kaplan & Cooper (1991)

kalder ”virksomhedsbevarende aktiviteter”. Afhandlingen har dog afgrænset sig væk fra dette niveau,

da fokus ligger på kvægdriften. Denne diskussion behandles yderligere i afsnit 9.

Grundet den manglende henføring af omkostningerne ned på cost-‐objekterne, findes det nødvendigt,

at gennemgå de poster, der er lagt ind under dette ressourcecenter. Omkostningerne i ressourcecen-‐

tret bliver ikke ført ud på aktiviteter, ligesom omkostningerne således heller ikke bliver fordelt ud på

nogle af cost-‐objekterne. De generelle omkostninger bliver delt ud på den samlede mængde produce-‐

ret mælk for derved, at kunne finde prisen pr. kg. EKM. Hvis ABC-‐modellen ikke skal indeholde disse

svært fordelelige omkostninger, vil omkostningen pr. kg. EKM ikke være repræsentativ for den egent-‐

lige omkostning, der er forbundet med at producere denne. I bedste tilfælde vil ABC-‐modellen derfor

ikke kunne benyttes, da tallene i den ikke er repræsentative i forhold til de reelle omkostninger, og i

værste tilfælde vil den lede til et forkert grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Produktionsrådgivning kvæg

36

Posten dækker, jf. tidligere beskrivelse i forrige underafsnit, over rådgivning fra eksterne konsulenter.

Disse konsulenter rådgiver ikke kun til, hvordan mælkeproduktionen bliver mere effektiv, men også

omkring avl etc. Derfor vil det ikke være rimeligt at fordele omkostningen ud på køer, da posten inde-‐

holder omkostninger til mere end dette segment. For at kunne specificere posten yderligere ud skal

datagrundlaget udvides, hvilket der ikke er mulighed for.

Diverse vedr. husdyr

De omkostninger, der er tilbage i denne post, er for små til at fordele ned på særskilte aktiviteter. Såle-‐

des er de resterende omkostninger på ca. 80.000 for fire helt forskellige typer omkostninger. Det vur-‐

deres derfor, at disse omkostninger er for små, til at oprette aktiviteter der afspejler deres reelle træk

på et ressourcecenter.

El – lys, køling af mælk mm.

Eftersom de direkte omkostninger til el er sorteret fra posten, er de resterende omkostninger ikke

mulige at fordele yderligere ud på de aktiviteter, der er. Det kan diskuteres, hvorvidt afkøling af mælk

kunne fordeles ud på cost-‐objektet ”Omk. pr. ko”, men dette udelades som følge af, at en eventuel akti-‐

vitet ”Nedkøling af mælk”, ikke vil udgøre en særlig stor omkostning. Således vil omkostningen forløbe

sig til 0,010 kr. pr. kg EKM, jf. tabel 5.8, og dette er med den antagelse, at elforbruget udgør 28% af det

samlede forbrug. Den procentuelle fordeling stammer fra artiklen af Bo Eskerod Madsen (2011). Af-‐

handlingen har således ikke data for, hvad køling af mælk præcist forbruger og dermed koster, og det-‐

te, sammenholdt med beløbets størrelse, gør at posten ikke fordeles yderligere.

Tabel 5.8: El til køling af mælk

Elforbrug Omkostning El i stald i alt

120.510

Elforbrug til malkerobotter

51.656 Resterende el-‐pulje 68.854

Antaget andel af el-‐forbrug til nedkøling af mælk

28,10% Omkostning til el-‐forbrug til nedkøling af mælk

19.348

Omk. til el-‐forbrug, mælkenedkøling pr. kg EKM 19.348/2.002.000 0,010 Kilde: Egen tilvirkning

Vedligehold af driftsbygninger og staldinventar

37

Posten dækker over omkostninger til udstyr og eventuelle eksterne reparatører. Datagrundlaget gør

det igen ikke muligt at lave en sammenhæng mellem dyregrupperne til, at kunne fordele disse om-‐

kostninger præcist.

Forsikring landbrug

Posten er allerede blevet fordelt én gang, hvor omkostningerne til stalden fordeltes ud fra TJ´s estime-‐

ring. At fordele posten yderligere ud på aktiviteter vil ikke kunne gøres præcist nok til at kunne give et

retvisende billede af omkostningernes fordeling.

Økonomisk rådgivning og regnskab (to poster)

Eftersom dette gælder hjælp til økonomien og regnskabet generelt, vil det ikke give mening at fordele

disse omkostninger videre ned. Disse tilhører, som nævnt tidligere, et hierarki, afhandlingen ikke be-‐

handler, og omkostningerne holdes derfor udenfor modellen.

Afskrivning bygninger og staldinventar (to poster)

Emnet omkring afskrivninger blev beskrevet i forrige afsnit, hvor diskussionen omkring medtagelse af

afskrivningerne blev dækket. Når afskrivningerne således skal med i modellen, opstår diskussionen

mht. videre fordeling til aktiviteter. Disse afskrivninger dækker til stalden og det inventar, der er i

stalden. Skulle disse afskrivninger fordeles yderligere vil fordelingen blive arbitrær, og belastningen

på stald-‐, dyre-‐ eller enhedsniveau vil ikke blive give et præcist indblik i de reelle omkostninger.

Renteudgifter

Eftersom denne post, jf. antagelserne fra forrige afsnit, dækker omkostningerne til den kapital, der er

investeret i den samlede mælkeproduktion, er det ikke muligt at henføre omkostningerne til nogen

specifik aktivitet eller nogen af de tre hierarkier. Posten dækker eksempelvis over omkostninger til en

investering som staldinventar, der bliver benyttet af alle segmenterne, hvorfor omkostningerne her

også holdes udenfor modellen.

5.2.3 Fordeling af omkostninger fra ressourcecenter til aktiviteter Ressourcecentrene er nu identificeret, og omkostningerne skal nu føres ud på de aktiviteter, der udfø-‐

res i mælkeproduktionen. Til at fordele omkostningerne ud benyttes enten ressourcedrivere eller en

anden form for fordeling. Der er 3 grundlæggende fordelinger, der kan deles ind i 3 kategorier (Lee &

Kao, 2011):

38

-‐ Direkte overførsel -‐ omkostningerne fordeles direkte ned på aktiviteterne

-‐ Estimeret overførsel – ved at benytte ressource drivere. Fx faktorforbrug, andele eller lig-‐

nende.

-‐ Arbitrær fordeling – omkostningerne bliver fordelt arbitrært ud på aktiviteterne.

Med disse fordelingsmetoder er det således muligt at fordele omkostningerne fra ressourcecentrene

ned på de enkelte aktiviteter. I forbindelse med 1. forudsætning i artiklen fra Noreen (1991) tilstræbes

det i afhandlingen, at hver ressourcecenter kun har én aktivitet tilknyttet. Det er dog ikke altid muligt

at overholde denne forudsætning, og et eventuelt forudsætningsbrud her er heller ikke så alvorligt

som et brud på de to efterfølgende (Beaulieu & Lakra, 2005). Afhandlingen vil diskutere forudsætnin-‐

ger og eventuelle forudsætningsbrud senere i afsnit 9.

Eftersom aktiviteterne er fundet som det første, og ressourcecentrene er oprettet med disse for øje, er

fordelingen af omkostninger relativ ligefrem. Strukturen i fordelingen er som følgende: Først fremgår

det behandlede ressourcecenter, dernæst dets samlede omkostning samt type af fordeling. Herefter

vises hvilken/hvilke aktiviteter omkostningen fordeles over på, og hvad aktiviteten ender med at ko-‐

ste. Slutteligt begrundes antagelser etc., og næste ressourcecenter behandles. De aktiviteter hvor der

er direkte overførsel kan findes i bilag 11.2, da disse er simple og ikke behøver yderligere forklaring.

1: Foder – 3.372.672 – Ressourcedriver: Estimeret omk. pr. kvie/drægtig kvie/ko

Aktiviteter:

-‐ Give foder til kvier 2 % 68.803 kr.

-‐ Give foder til drægtige 8, % 284.653 kr.

-‐ Give foder til køer 90 % 3.019.216 kr.

Bemærkninger:

Eftersom ressourcecentret dækker alle omkostninger til foder, skal omkostningerne ned på den aktivi-‐

tet, der deler foderet ud til køerne. Ressourcedriveren er valgt, fordi kvier og drægtige ikke koster nær

det samme som malkekøer. Foderet til køer er væsentligt dyrere, da dette indeholder kraftfoder, A-‐

blandinger etc., hvorimod kvier og drægtige kan nøjes med halm og ensilage. For at kunne fordele om-‐

kostningerne udregnes dyregruppens samlede omkostninger, i forhold til de samlede foderomkost-‐

ninger. For specificeringer af udregningerne henvises der til beregningerne i bilag 12 pkt. 3. Bemærk

at beregningerne i bilaget er på baggrund af post nr. 140 i det interne regnskab. Udregningen af ande-‐

lene til fordeling på aktiviteterne vises her:

39

Tabel 5.9: Udregning af andel af foder

Foder omkostninger i alt 3.372.671 Andel omk. malkekøer 3.019.178,25/3.372.671,72 90% Andel omk. kvier 1-‐2 år 68.862,36/3.372.671,72 2% Andel omk. drægtige kvier 284.631,10/3.372.671.72 8% I alt 100,00% Kilde: Egen tilvirkning

2: Avlsomkostninger – 103.949 kr. – Ressourcedriver: Estimeret overførsel

Aktivitet:

-‐ Inseminering af kvier 28 % 28.950 kr.

-‐ Inseminering af køer 72 % 74.999 kr.

Bemærkninger:

Omkostningerne til inseminering af kvier og køer dækker over, at en dyrlæge skal ud og inseminere

kvien eller koen. Udover dette koster sæden, der benyttes, også penge, og denne udgift ligger i posten.

Det er derfor naturligt at dele omkostningen ud på disse to aktiviteter. For at finde fordelingsnøglen er

det nødvendigt at se på, hvad hvert besøg koster og udarbejde andelene ud fra faktoren ”Antal besøg”.

Således ser udregningen til fordelingen ud som følgende:

Tabel 5.10: Fordeling af avlsomkostninger

Omkostninger i alt 103.949 Antal insemineringer i alt

650

Omk. pr. inseminering 103.949/650 160

Antal insemineringer kvier

181 Antal insemineringer køer

469

Antal insemineringer i alt 650

Andel

Omk. insemineringer kvier 181*160 28.946 28% Omk. insemineringer køer 468*160 75.003 72% Omk. insemineringer i alt 103.949 100,00% Kilde: Egen tilvirkning

3: Strøelse – 142.499 kr. – Ressourcedriver: Estimeret overførsel

Aktiviteter:

-‐ Strø halm ud til kvier 1-‐2 år 10 % 14.749 kr.

-‐ Strø halm ud til drægtige 12 % 17.100 kr.

40

-‐ Strø halm ud til køer 78 % 110.665 kr.

Bemærkninger:

Ressourcecentrets omkostninger kan henføres til den mængde halm, der skal ud til køerne. Derfor

sker fordelingen ud fra, hvor meget halm der skal bruges til det enkelte segment. Ud fra denne tanke-‐

gang benyttes andelen af m2, hvert segment benytter. Fordelingen er udregnet som følgende:

Tabel 5.11: Fordeling af omkostninger til strøelse ud på aktiviteter

Segment Antal m2 Andel Omkostning aktivitet m2 kvier 1-‐2 år

292 10% 7.696

m2 drægtige kvier

339 12% 8.932 m2 køer 2.193 78% 57.804 I alt

2.824 100,00% 74.432


4: Løn til medarbejdere + Torben – Ressourcedriver: Estimeret overførsel

Aktiviteter:

-‐ Rengøring af stald 19% 78.571 kr.

-‐ Vedligehold af malkerobotter selv 15% 65.476 kr.

-‐ Finde køer i brunst 6% 26.190 kr.

-‐ Overvågning af systemer 12% 52.381 kr.

-‐ Optræning af køer 6% 26.190 kr.

-‐ Finde køer der ikke er blevet malket 12% 52.381 kr.

-‐ Driftsledelse og adm. opgaver 16% 58.321 kr.

-‐ Fysisk overvågning 12% 52,381 kr.

Bemærkninger:

Fordelingen fra ressourcecentret til aktiviteterne er beregnet ud fra den samlede andel af minutter,

der er brugt på aktiviteterne. Beregningerne er som følgende:

41

Tabel 5.12: Udregningen af fordeling mellem aktiviteternes andele af lønomkostningerne

Aktivitet Pr. dag Pr. uge Pr. år Andel Rengøring af stald 90 630 32.760 19% Vedligehold af malkerobotter 75 525 27.300 15% Finde køer i brunst 30 210 10.920 6% Overvågning af systemer 60 420 21.840 12% Optræning af køer 30 210 10.920 6% Finde køer der ikke er blevet malket 60 420 21.840 12% Driftsledelse og adm. Opgaver 80 560 29.120 16% Fysisk overvågning 60 420 21.840 12% Arbejdstimer i alt 485 3.395 176.540 100,00% Kilde: Egen tilvirkning

5.3 Valg af cost objekter Teorien bag ABC tager udgangspunkt i den almene produktionsvirksomhed, hvor der kan laves hie-‐

rarkiske aktivitetsopdelinger på både virksomhedsvedligeholdende-‐, produkt-‐, serie-‐ og enhedsniveau

(Cooper & Kaplan, 1991). Principperne bag denne opdeling kan også overføres til en landbrugsvirk-‐

somhed dog med visse justeringer. Dette er især gældende for afhandlingens ABC-‐model, da der foku-‐

seres på kvægdriften og ikke markdrift. Udover den anderledes opdeling af aktivitetshierarkier, er

cost-‐objekterne ikke mulige at inddele på kunde-‐ eller produktniveau, da ÅØ ikke har aktiviteter der

relaterer sig til kunder, samt kun producerer ét produkt, som nævnt tidligere i afsnit 4.4.2.1

5.3.1 Behandling af direkte omkostninger i forhold til cost-‐objekterne i afhandlingen I Kaplan & Coopers model over grundstrukturen i ABC (1998, s. 84), som vist i afsnit 4.2, bliver direkte

løn og materialer henført til cost-‐objekterne direkte udenom ressourcecentrene, og aktiviteterne. I

afhandlingens ABC-‐model bliver omkostninger til løn og materialer ført ned til cost-‐objekterne via

aktiviteter og cost-‐drivere. Der er således ikke direkte omkostninger i afhandlingens ABC-‐model.

Grunden til at omkostningen til foder, ikke behandles som direkte, skal findes i måden, husdyrene fod-‐

res på. Køerne modtager noget af foderet i malkerobotten, men den største del af foderet fordeles ud

foran dem i stalden. Det er således ikke muligt, at sige hvilken mængde mad, en ko præcist indtager, da

koen rent praktisk bare går frem og tager det foder den kan. Dette måleproblem, i forhold til den for-‐

brugte mængde af foder gør, at foderomkostningen ikke behandles som en direkte omkostning, og

derfor ikke fordeles direkte ned på cost-‐objektet. I stedet for fordeles omkostningen fra ressourcecen-‐

tret ud på en aktivitet. Den tilhørende cost-‐driver, vil herefter føre omkostningerne ned til det cost-‐

objekt, den varierer med. Lønomkostningerne kan heller ikke fordeles direkte ned til et cost-‐objekt.

Dette skyldes, at der ikke uden en fordeling kan siges, at en medarbejder fx kun tager sig af ”Overvåg-‐

42

ning af systemer”. Det er ikke tilfældet, at én bestemt medarbejder tager sig af dette, derfor skal om-‐

kostningen fordeles ud på cost-‐objekterne via en cost-‐driver, og kan derfor ikke føres direkte derned.

5.3.2 ABC-‐modellens cost-‐objekter Figur 5.2, viser ÅØs aktiviteter, inddelt i aktivitetsniveauer med en hierarkisk top-‐down illustration,

som viser aktiviteternes tilhørsforhold til de enkelte hierarkier samt cost-‐objekterne i disse. Efterføl-‐

gende forklares valget af cost-‐objekter.

Figur 5.2: Oversigt over aktiviteter fordelt på hierarki og cost-‐objekter


5.3.2.1 Husdyr Dette cost-‐objekt indeholder alle 312 husdyr i stalden, og samler alle de omkostninger, som det ellers

kun var muligt, at fordele arbitrært til en af de underliggende cost-‐objekter. Cost-‐objektet tildeles om-‐

kostningerne fra aktiviteterne; ”Fodre dyr”, ”Rengøring af stald”, ”Overvågning af systemer”, ”Fysisk

overvågning” og ”Driftsledelse og adm. opgaver”. Disse aktiviteter kan fordeles ud over alle husdyrene

og forsvinder kun, hvis alle husdyrene fjernes.

43

5.3.2.2 Kvier Dette cost-‐objekt er valgt for, at vise omkostningerne til denne dyregruppe. Opdelingen af dyregrup-‐

per bliver central for ABC-‐modellens analyse senere i afhandlingen. Investeringen af en ekstra malke-‐

robot vil betyde, at omkostningerne til de to dyregrupper, kvier og drægtige, ændres, hvorfor det er

aktuelt at dele disse grupper ud på hver sit cost-‐objekt. Cost-‐objektet indeholder 15 kvier, og ABC-‐

modellen vil vise omkostningen pr. kvie. samt udregne denne omkostning i omk. pr. kg. EKM.

5.3.2.3 Drægtige Dyregruppen af drægtige er en anelse større end kviegruppen, og indeholder på nuværende tidspunkt

62 drægtige. Der er ikke den store forskel i aktiviteter imellem de 2 cost-‐objekter ”Kvier” og ”Drægti-‐

ge”. Den eneste forskel er aktiviteten ”Inseminering af kvier”, men opdelingen gør, at det er muligt at

se forskellen i omkostninger på de to dyregrupper. Dette kan have betydning, hvis der sker en æn-‐

dring i måden de to dyregrupper skal fodres på, passes på eller hvis en af grupperne skal udliciteres.

Dermed gør opdelingen, at det bliver nemmere at se, hvordan omkostningerne påvirkes hvis et cost-‐

objekt fjernes eller reduceres.

5.3.2.4 Køer Dette cost-‐objekt indeholder de køer, som bliver malket, eller er midlertidigt golde. Cost-‐objektet får

tilført langt den største del af omkostningerne til dyrene. Det skyldes, at antallet af køer er på 235,

hvilket også medfører højere omkostninger til b.la. foder, insemineringer m.m.. Det er dog ikke kun

størrelsen af dyregruppen der påvirker omkostningerne, da dyregruppen også generelt er dyrere, at

opretholde. Således er eksempelvis foder til køer væsentligt dyrere end foder til de to andre dyre-‐

grupper.

5.3.2.5 KG/EKM Produktionen af mælk kræver mange ressourcer i form af specialudstyr som malkerobotter, mælke-‐

kvoter, ekstra strømforbrug m.m. Derfor trækker dette cost-‐objekt en stor del af omkostningerne ÅØs

kvægdrift. Det er omkostninger, som er reversible med cost-‐objektets ophør. Derfor er disse omkost-‐

ninger tilknyttet dette cost-‐objekt, og ikke fordelt ud på andre af de ovenstående cost-‐objekter. Cost-‐

objektet trækker på nogle aktiviteter, hvis grad af reversibilitet i forhold til cost-‐objektet kan diskute-‐

res. Således vil mælkekvoterne, skulle ÅØ stoppe med mælkeproduktionen, først kunne afskaffes ved

næste kvotebørs. Hensynet til den generelle reversibilitet i forhold til cost-‐objektet er dog vægtet høje-‐

re, end den tidsbestemte reversibilitet. Sagt med andre ord, er det i afhandlingen vægtet højere, at

aktiviteten ophører når cost-‐objektet ophører, end tiden der reelt går før aktiviteten ophører.

44

5.4 Cost-‐driverne Den sidste designmæssige fase, i opbygning af afhandlingens ABC-‐model, er at estimere aktiviteternes

cost-‐drivere. Aktivitets cost-‐driverne er bindeledet imellem aktiviteterne og cost-‐objekterne. Ifølge

Bukh & Israelsen (2004, s 54) er der ikke nogen grund til at lave aktiviteter og cost-‐drivere for om-‐

kostninger, der direkte kan henføres til et bestemt cost-‐objekt. Afhandlingens ABC-‐model skiller sig ud

fra teorien. Det skyldes at formålet med ABC-‐modellen er at øge gennemsigtigheden af omkostninger-‐

ne, for senere at kunne simulere på evt. ændringer i virksomheden. Fordelen ved ABC frem for den

traditionelle volumen-‐baserede-‐omkostningsmodel er den øgede præcision af omkostningerne. Den

øgede præcision, kommer i og med der anvendes flere og mindre arbitrære cost-‐drivere.

Måden afhandlingen har estimeret cost-‐driverene på er ved at interviewe TJ, som i mange tilfælde ikke

har haft en konkret måling på forbrugt tid og lignende. Hvis målingerne skulle være mere præcise,

skulle der foretages målinger af medarbejdernes arbejdsgang og dyrenes adfærd over en længere pe-‐

riode. Det er dog forsøgt, ud fra de estimater som TJ har givet, at resonere sig frem til cost-‐drivere, der

med rimelighed kan siges, at drive omkostningerne ned til det valgte cost-‐objekt. Afhandlingen viser

enkelte eksempler på udregning af cost-‐driversatserne, og de resterende beregninger kan ses i bilag

13, hvor ABC-‐modellen udregnes.

5.4.1 Cost-‐drivere til cost-‐objektet husdyr Tabel 5.13: Cost-‐drivere fra staldrelaterede aktiviteter til cost-‐objektet husdyr

Aktivitet Cost-‐driver Omk. pr. cost-‐driver Fodre dyr Arbejdsminutter i traktor 2,77 Rengøring af stald Arbejdsminutter 2,00 Overvågning af systemer Arbejdsminutter 2,00 Fysisk overvågning Arbejdsminutter 2,00 Driftsledelse og adm. Opgaver Arbejdsminutter 2,00 Kilde: Egen tilvirkning

Tabel 5.13 viser aktivitetshierarkiet der dækker over de omkostninger, som ikke kan henføres præcist

til cost-‐objekterne; ”kvier”, ”drægtige” eller ”køer”. Ressourceomkostningerne, der er ført ned til disse

aktiviteter, er lønomkostninger samt omkostninger til dieselforbruget. Der bruges en varighedsdriver

”arbejdsminutter” til at fordele lønomkostningerne ned på cost-‐objektet ”Husdyr”. Disse har en sats på

2,00 kr. (omkostning for aktivitet / antal Cost-‐driver år). ”Arbejdsminutter i traktor” har en cost-‐driver

sats på 2,77. Varighedsdriveren er valgt, da denne giver et præcis indblik i de omkostninger, der er

forbundet med cost-‐objektet, og det hierarki det befinder sig i. Varighedsdriveren indebærer dog også

45

en højere måleomkostning, da der skal bruges tid på at måle og præcisere medarbejdernes fordelte

arbejdstid på de enkelte aktiviteter.

5.4.2 Cost-‐drivere til cost-‐objekterne kvier, drægtige og køer Tabel 5.14: Cost-‐drivere dyregrupperelaterede aktiviteter til cost-‐objektet kvier

Aktivitet Cost-‐driver Omk. pr. cost-‐driver Give foder til kvier Antal ikke-‐malkedygtige husdyr 4.591 Inseminering af kvier Antal insemineringer kvier 160 Strø halm ud til kvier Antal m2 pr. segment 26,36

Tabel 5.15: Cost-‐drivere dyregrupperelaterede aktiviteter til cost-‐objektet drægtige

Aktivitet Cost-‐driver Omk. pr. cost-‐driver Giver foder til drægtige Antal ikke-‐malkedygtige husdyr 4.591 Strø halm ud til drægtige Antal m2 pr. segment 26,35

Tabel 5.16: Cost-‐drivere dyregrupperelaterede aktiviteter til cost-‐objektet køer

Aktivitet Cost-‐driver Omk. pr. cost-‐driver Klargøre foder Antal minutter traktor kører 0,63 Give foder til køer Antal køer 12.848 Strø halm ud til køer Antal m2 pr. segment 26,36 Besøg af dyrlæge Antal besøg 1.960 Inseminering køer Antal insemineringer køer 160 Finde køer i brunst Arbejdsminutter 2,00 Kilde: Egen tilvirkning

Cost-‐driverne på det dyregrupperelaterede niveau henfører omkostningerne til en af cost-‐objekterne,

”Kvier”, ”Drægtige”, eller ”Køer”. Det er omkostninger, som vil forsvinde, hvis cost-‐objektet forsvandt

og som varierer med de enkelte cost-‐objekter. Opdelingen af aktiviteter og deres tilhørende cost-‐

drivere på cost-‐objekterne, kan ses ovenfor i tabellerne 5.14, 5.15, 5.16.

Cost-‐driversatsen for ”Antal ikke malkedygtige” lyder på 4.590 kr. hvilket afspejler foderomkostningen

for både pr. ”Kvie” og ”Drægtige” hvert år. Der er her benyttet en transaktionsdriver, i den forstand, at

omkostningen varierer med antallet af husdyr, cost-‐objektet indeholder. Der kan således argumente-‐

res for, om cost-‐driveren reelt set er en transaktionsdriver, da der ikke er tale om et antal af gange,

aktiviteten udføres. Dette ændrer dog ikke på, at den valgte cost-‐driver, er den som bedst afspejler

omkostningens opførsel. Endnu en gang, kan det også overvejes, om cost-‐driveren reelt set er en di-‐

rekte omkostning, forklædt som cost-‐driver. Her skal der dog igen henvises til afhandlingens vurde-‐

ring af foder, som direkte omkostning i afsnit 5.3.1 og videre i afsnit 9.

46

For at fordele omkostningerne, fra aktiviteten ”Inseminering af kvier”, ned til cost-‐objektet ”Kvier”

bruges transaktionsdriveren, ”antal insemineringer af kvier”. Hvis eksempelvis ”Antal ikke-‐drægtige

husdyr” var blevet brugt, ville ”kvier” fremstå billigere end de reelt er, da disse således kun ville træk-‐

ke omkostningen med 15 husdyr, der ikke var drægtige, og ”køer” mere omkostningstunge end de

reelt er. Cost-‐driversatsen lyder på 160 kr. pr. inseminering, hvilket beregnes på baggrund af, at kvier

årligt insemineres 181 gange og køer 469 gange, med en samlet omkostning lød på 103.949.

Cost-‐driverne til at fordele omkostningerne til strøelse hos kvierne er ”Antal m2 pr. kvi-‐

er/drægtige/køer”. Da arealet ikke er det samme i hvert segment, skal omkostningen derfor fordeles

efter, hvor mange m2, de enkelte dyregrupper benytter. Kvierne har 292 m2, mens ”Drægtige” og ”Kø-‐

er” har henholdsvis 339 og 2.193 m2,. Eftersom omkostningen for strøelse udgør 74.432 kr. i alt, for-‐

delt på sammenlagt 2.824 m2. Dette giver en driversats på 26,35 kr. pr, m2, og driveren må antages, at

bedst kunne betragtes som en transaktionsdriver, med de forbehold der også blev givet under cost-‐

driverne til de staldrelaterede aktiviteter.

”Antal minutter traktor kører” udgør cost-‐driveren til aktiviteten ”Klargøre foder”. Denne varigheds-‐

driver er estimeret ud fra den tid, det ifølge TJ tager at klargøre foderet i maskinen. Cost-‐driversatsen

lyder på 27.316 kr./43.680 minutter = 0,63 kr. pr. minut.

Jf. mødereferatet i bilag 6 så er 26 af de 235 køer golde. Det antages, at de golde køer får det samme

foder som de malkegivende køer, selvom dette ikke er helt korrekt. Denne antagelse er lavet, fordi

udskiftningen af køer til drægtige sker løbende, og data hertil kræver løbende registrering af dette og

afhandlingen er ikke besiddelse af disse. Cost-‐driversatsen til ”Antal køer” skiller sig ud fra dem, der er

tilknyttet til ”Kvier” og ”Drægtige”. Driversatsen hertil er anderledes pga. højere omkostninger til fo-‐

der. Cost-‐driversatsen lyder på 12.848 kr. pr. ko pr. år. Der gælder samme diskussion for denne cost-‐

driver, som der tidligere er behandlet under cost-‐driverne til foder hos kvier og drægtige.

Cost-‐driveren til dyrlægeomkostningerne er ”Antal besøg dyrlægen har på gården”. Det er en transak-‐

tionsdriver, der afhænger af et antal gange dyrlægen er nødvendig og må tilkaldes. Ud fra interview

med TJ har han ikke nogen data på antallet af besøg men vurderer, at dyrlægen har været på besøg ca.

85 gange i løbet af 2011 (Bilag 7, pkt. 4). Dertil er der udregnet en cost-‐driver sats på 1.960 kr. pr. be-‐

søg. ”Antal besøg” vil stige ved køb af flere malkekøer, da dyrlægebesøgene stort set hver gang om-‐

handler malkekøerne (Bilag 8.3).

47

Lønomkostningen til ”Finde køer i brunst”, bliver fordelt til cost-‐objektet ”Køer” via ”Arbejdsminutter”,

da omkostningen hertil alene er arbejdsløn. Her gælder det igen, at det er en varighedsdriver på 2,00.

5.4.3 Cost-‐drivere til cost-‐objektet kg. EKM Tabel 5.17: Cost-‐drivere dyregrupperelaterede aktiviteter til cost-‐objektet kg. EKM

Aktivitet Cost-‐driver Omk. pr. cost-‐driver Kontrol af ydelse Antal malkekøer 192 Optræning af køer Arbejdsminutter 2,00 Finde køer der ikke er blevet malket Arbejdsminutter 2,00 Rengøring af køer Antal gange malket 0,27 Vedligehold af malkerobotter ekstern Antal robotter 47.500 Vedligehold af malkerobotter selv Arbejdsminutter 2,00 Malkning (strømforbrug) Antal gange malket 0,24 Malkning (afskrivninger) Antal gange malket 9,49 Kilde: Egen tilvirkning

Tabel 5.17 viser de aktiviteter, med tilhørerende cost-‐drivere, der opstår som følge af cost-‐objektet

”omk. pr. kg. EKM.”.

Omkostningen til ydelseskontrol, opstår via aktiviteten ”Kontrol af ydelse”. Denne omkostning er dre-‐

vet af, hvor mange malkekøer der er. Cost-‐driveren lyder på 192 kr. pr. malkeko, og jf. møder med TJ

(Bilag 7, pkt. 13) er der en lineær sammenhæng imellem omkostningen til denne post og antal malke-‐

køer. Her er de golde køer taget ud af fordelingen, således at omkostningen kun fordeles ud på de mal-‐

kedygtige køer. Cost-‐driveren ”antal malkekøer” er af samme type transaktionsdriver som ved aktivi-‐

teterne for foder.

Det der driver omkostningen til rengøringsmidler, er ”Antal malkninger”,. Som nævnt tidligere, er det

en omkostning, der opstår ved malkning, og vil derfor også variere med antal malkninger. Denne om-‐

kostning er henført til kg. EKM som transaktionsdriver med satsen 0,27 pr. malkning. Satsen er udreg-‐

net fra, at der malkes 211.708 gange på 12 måneder (Bilag 7, pkt. 2),

”Optræning af køer” og ” Finde køer, der ikke er blevet malket” er aktiviteter med den tilknyttede va-‐

righedsdriver ”Arbejdsminutter”,.

Omkostningen til ekstern vedligeholdelse af robotter er drevet af cost-‐driveren ”Antal robotter”, og

den er kun varierende med antallet af malkerobotter jf. afsnit 5.1.3. Da omkostningen er et fast beløb

pr. maskine, er det ”Antal robotter”, der driver omkostningen, og ikke antal besøg af eksterne teknike-‐

48

re. Dog vurderes driveren til bedst, at kunne betegnes som en transaktionsdriver. Det er muligt at

ramme omkostningernes opførsel korrekt med en driver, der antager homogene omkostninger, hver

gang den aktiveres, hvorfor transaktionsdriveren opfylder det kriterie. Det kunne evt. overvejes at

lave cost-‐driveren om, således den måler på antal besøg af tekniker for, at TJ kan se om servicen benyt-‐

tes optimalt, eller om en billigere løsning kunne være at tilkalde og betale en tekniker for hver gang

maskinen har brug for service. Den interne vedligeholdelse af robotterne bruger varigheds cost-‐

driveren ”Arbejdsminutter”. Det tager 25 minutter pr. robot pr. dag, hvilket i alt er 75 minutter om

dagen.

Aktiviteten ”Malkning (strømforbrug)” bliver ført ned til cost-‐objektet kg. EKM via transaktionsdrive-‐

ren ”antal gange malket”, og cost-‐driver satsen er 0,24 kr. pr. malkning. Cost-‐driveren ”Antal malknin-‐

ger” bruges også til, at fordele omkostningen til afskrivningerne på udstyret til selve produktionen af

mælk, samt tilladelsen til at producere/sælge den. Disse omkostninger bliver fordelt fra aktiviteten

”Malkning (afskrivninger)” som henføres til cost-‐objektet kg. EKM via transaktionsdriveren, ”antal

gange malket”, og cost-‐driver satse lyder på 9,49. Aktiviteten, som cost-‐driveren tilhører indeholder

omkostninger til to forskellige omkostningsposter. Således passer driveren udmærket til at repræsen-‐

tere cost-‐objektets træk på omkostningerne til afskrivningerne af malkerobotterne. Diskussionen om

hvorvidt cost-‐driveren også kan benyttes, som reel driver for omkostningerne til afskrivningerne på

mælkekvoterne, er dog relevant at tage. Eftersom afhandlingen tidligt i ABC-‐designet argumenterede

for, at afskrivningerne skal med, er det derfor nødvendigt at finde den mindst ringe driver, til at drive

disse omkostninger. Transaktionsdriveren ”antal gange malket” skønnes, at være den mindst ringe

driver, eftersom omkostningen teoretisk set, giver den lov til at ske. Sagt med andre ord, så giver af-‐

skrivningerne på mælkekvoterne ÅØ lov til at sælge, og dermed malke, mælk hvorfor omkostningen

også skal forbindes hertil.

5.5 Delkonklusion Eftersom designet af den endelige ABC-‐model er gennemgået, skal alle elementerne i modellen sættes

sammen til en sammenhængende model. Selve modellen, samt analyse af resultaterne, gennemgås i

efterfølgende afsnit. En grundplan af modellen kan ses i bilag 13, figur 13.1, men selve modellen med

beregningerne præsenteres i næste afsnit.

Afhandlingen har først fundet aktiviteterne, oprettet ressourcecentre ud fra omkostningerne i regn-‐

skabet, fordelt ressourcecentrenes omkostninger ned på de enkelte aktiviteter ÅØ udfører, fastlagt

omkostningsobjekt og slutteligt identificeret cost-‐drivere. På den måde følger afhandlingen, den pro-‐

49

ces Kaplan & Cooper forelå i Cost & Effect (1998), og besvarer i samme proces dermed også det første

undersøgelsesspørgsmål i afhandlingen.

De generelle omkostninger bliver ikke ført ned på noget cost-‐objekt, hvilket er helt i tråd med afhand-‐

lingens mål. Disse omkostninger medgår dog stadig beregningerne for den samlede ABC-‐model, men

belaster ikke noget cost-‐objekt, jf. diskussionen i afsnit 5.2.2.

Med oversigten over ABC-‐modellen i frisk erindring, vil næste afsnit indeholde en analyse af ABC-‐

modellen, og de informationer den bidrager med, inden simuleringen i afsnit 7.

6 Analyse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard Eftersom afhandlingen søger at analysere, hvordan ÅØ´s omkostninger ændrer sig, ved indkøb af en

ekstra malkerobot og flere køer, er det nødvendigt at redegøre for omkostningerne, som de optræder

nu. Derfor vil ABC-‐modellen blive gennemgået, og centrale forhold specificeres ud, inden simuleringen.

Tabel 6.1 på næste side viser, hvordan omkostningerne for ÅØ fordeler sig på de enkelte aktiviteter og

cost-‐objekter.

Før analysen af resultaterne, vil der kort redegøres for, hvordan resultaterne i tabellen er fremstået.

Samtlige beregninger kan ses i bilag 13. Nedenfor vises derfor én beregning i selve afhandlingen:

Hver gang en ko bliver malket, skal yveret rengøres af malkerobotten først. Til dette bruges der rengø-‐

ringsmiddel, der skal i maskinen. Omkostningen til dette lyder på 57.180 kr. i alt. Malkerobotten foretog i

2011 i alt 211.848 malkninger. Derfor bliver omkostningerne for rengøring af koen: 57.180/211.848 =

0,27 kr. pr. malkning. Den samlede omkostning pr. ko bliver derfor: 57.180/235 = 243kr.. Den samlede

omkostning til rengøring kostede, pr. kg. EKM bliver 0,03 kroner og udregnes ved at dividere den samlede

omkostning med mælkeydelsen på 2.002.000 kg. EKM i alt.

Eftersom afhandlingen tager udgangspunkt i historiske data, vil konsekvensen også være, at der bliver

regnet baglæns, når cost-‐driversatsen skal findes. Således bliver omkostningerne, som TJ kender dem

fra årsregnskabet, nu ændret så TJ i stedet kender omkostningen på de aktiviteter der udføres i kvæg-‐

driften. Udover dette, er det også cost-‐driverne der danner grundlag for simuleringen senere, eftersom

mange af disse ændres ved investeringen.

50

Tabel 6.1: Oversigt over ABC-‐modellens om

kostninger


51

Tabel 6.1 viser, at langt de fleste omkostninger kan spores til malkningen og køerne i stalden. Omkost-‐

ningerne til køerne udgør samlet set 1,68/4,11 = 41% af omkostningerne pr. kg. EKM, mens omkost-‐

ningerne til selve produktionen af mælk udgør 1,21/4,11 = 29%. Ud af de 42% af omkostningerne til

køerne, henfører 1,51/1,68 = 89% af disse omkostninger sig til foderet. De aktiviteter der koster mest i

forbindelse med køerne, er således foder og efterfølgende besøg af dyrlæge. Omkostningerne til pro-‐

duktion af mælk på enhedsniveau viser, at afskrivningerne på mælkekvoter og malkerobotter er den

absolut mest omkostningstunge aktivitet. Den eksterne vedligeholdelse af malkerobotter er den næst-‐

største omkostning.

ABC-‐analysen kan derfor allerede nu give anledninger til overvejelser omkring, hvad der skal fokuse-‐

res på i den daglige drift. Analysen kan være med til, at få ledelsens fokus rettet mod de mest omkost-‐

ningstunge aktiviteter, man har mulighed for at påvirke. En anden aktivitet, der også er relativt om-‐

kostningstung, men som det burde være muligt at påvirke, er aktiviteten ”Fodre dyr”, der koster 0,08

kr. pr. kg. EKM. Kan ÅØ opnå en forbedring på eksempelvis bare 0,01 kr. pr. kg. EKM, sparer ÅØ 20.020

kroner på et år. Det er derfor vigtigt, at ledelsen i ÅØ ikke kun kigger på de omkostningstunge aktivite-‐

ter, men også har et øje for, hvilke af de aktiviteter virksomheden udfører nu, der kan optimeres. Dis-‐

kussionen omkring ABM, og hvilke tanker ledelsen kan gøre sig på baggrund af ABC-‐modellens infor-‐

mationer, dækkes yderligere i afsnit 8.

ABC-‐modellen ender ud med en samlet omkostning på 4,11 kroner pr. EKM, hvilket er en ret høj om-‐

kostning, set i forhold til andre opgørelser afhandlingen har fundet frem til. Således finder Fink et al

(2011) frem til en pris pr. kg. EKM, der svinger mellem 2,50 kr. pr. kg EKM til højeste omkostning på

3,29 kroner. Dette var en undersøgelse foretaget på 10 konventionelle landbrug.

Ud fra disse tal, kan afhandlingens resultat give anledning til tvivl omkring validiteten af modellen. Dog

skal det understreges, at afhandlingen har medtaget omkostninger, som normalt ikke vil være i en

sådan opgørelse. Afskrivninger på mælkekvoter, der lyder på 1,00 kr. pr. EKM, kan, for sammenligne-‐

lighed, trækkes ud af beregningerne. Samtidigt med det skal det noteres, at omkostningerne til foder er

højere end undersøgelsens resultater. Afhandlingen har, jf. afsnittet om afgrænsninger, afgrænset sig

fra at tage hensyn til markdriften, da en stor del af foderet købes internt i virksomheden. Denne diffe-‐

rence mellem den reelle omkostning for foderet, der registreres for markdriften, og den pris kvægdrif-‐

ten betaler for foderet til markdriften, er med til sænke omkostningen pr. kg. EKM i førnævnte under-‐

søgelse. Dog skal det noteres, at regnestykket omkring omkostningsforskellen, som følge af intern

handel i virksomheden kompliceres af, at marken også skal passes, gødes og høstes, hvilket naturligvis

minimerer overskuddet fra kornet.

52

Med disse oplysninger in mente, synes resultaterne i ABC-‐modellen at passe godt overens med virke-‐

ligheden. Yderligere kan resultaterne sammenlignes med den pris, ÅØ får for sin mælk. I bilag 4 findes

en produktionsoversigt der viser at prisen pr. kg. EKM lå på 3,07 kr. pr. Kg EKM + en tilvækstværdi på

0,15 kr. pr. kg. EKM. Yderligere får ÅØ et tillæg, da gården er økologisk. Den reelle omsætning på salg

af mælk. Tabel 6.2 viser udregningen af resultatet for kvægdriften på ÅØ.

Tabel 6.2: Udregning af resultat for kvægdriften i ÅØ Salg af mælk 5.220.582 + Mælk kvalitetstillæg

54.657

+ Mælk økologitillæg

813.183 -‐ Mælk produktionsafgift

-‐6.147

+ Mælk sæsonregulering

57.417 + Erstatning mælk kvalitetsbrist

6.521

Omsætning mælk i alt 6.146.213

Kvægtilvækst

301.559 + Kvægtilvækst pr. EKM

0,15

Kg. EKM produceret

2.002.000 Pris pr. kg. EKM (6.146.213/2.002.000)+0,15 3,22

Omk. pr. kg. EKM

4,11 Omkostninger i alt

8.236.414

Tab i alt på mælkeproduktion 6.033.765-‐8.243.742 -‐1.789.901 Kilde: Egen tilvirkning

Således skal tabet på ca. 1,7 millioner kroner i mælkeproduktionen holdes op mod det overskud, som

markdriften har genereret på salget af foderet. Det kræver dog en større analyse af markdriften at ud-‐

regne en eventuel profit af dette, eftersom der skal tages hensyn til maskinbrug, gødning, arbejdstimer

osv. ÅØ samlede underskud for regnskabsåret 2011 lød på -‐1,6 millioner kroner. Ud fra de ovennævn-‐

te betragtninger, synes modellen dog at ramme omkostningerne fra mælkeproduktionen så præcist

som datagrundlaget muliggør.

6.1 Delkonklusion ABC-‐modellen for ÅØ viste, at de største omkostninger primært skulle findes i foder til køerne, der

udgjorde 89% af omkostningerne hertil, samt i afskrivningerne på mælkekvoterne. De omkostninger

53

pr. kg. EKM, modellen har identificeret, kunne holdes op mod den pris, ÅØ havde fået for den mælk der

var produceret. Det viste sig, at ÅØ tabte 0,89 kr. pr. kg. EKM, for hvert kg. landbruget producerede.

Underskuddet var større end i årsregnskabet, men dette kunne tilskrives afgrænsningen fra markdrif-‐

ten.

Afhandlingen vil i næste afsnit, ved simulering af ABC-‐modellens omkostninger, finde ud af hvordan

investeringen af en ekstra malkerobot vil påvirke omkostningerne i kvægdriften.

7 Simulering af investeringen Da omkostningerne for ÅØ nu er redegjort for, i den udarbejdede ABC-‐model, skal investeringen, TJ

overvejer at foretage, analyseres. Før der redegøres for beregninger og antagelser omkring simulerin-‐

gen, ridses de informationer, ledelsen sidder med, op:

Foretages investeringen, vil det koste 900.000 kr. at købe malkerobotten samt få den installeret i stal-‐

den. Selve malkerobotten koster 600.000 kr.. Pengene skal lånes i banken til en rente på 7%. For at

kunne udnytte malkerobotten fuldt ud skal der investeres i 30 køer. Denne investering løber op i 8.000

kr. pr. stk. og samlet set 240.000 kr., der ligeledes skal lånes i banken. For at få plads til disse køer skal

kvierne samt nogle drægtige udliciteres for, at ÅØ ikke overstiger antallet af husdyr, som besætningen

har tilladelse til. Omkostningerne for udlicitering af en kvie løber på 13 kr. pr. dag – på årsbasis bliver

det 152.880 kr.. Ved at foretage denne investering forventer TJ en stigning i den samlede ydelse på 10-‐

20%. Det betyder dog også, at TJ skal købe mælkekvoter til den ekstra mængde mælk, han forventer at

producere. Prisen på et kg. kvote varierer på kvotebørsen og har det seneste år svinget fra 2,57 kr. pr.

kg. EKM til 1,03 kr. pr. kg. EKM. Udover dette vil TJ også spare tid på ikke længere at skulle finde de

køer, der ikke er blevet malket, og føre dem op til malkerobotten manuelt.

Således er datagrundlaget til simuleringen udstykket, og det er indenfor disse rammer, afhandlingens

beregningsgrundlag skal findes. Strukturen i nærværende afsnit bliver som følgende: Først behandles

de omkostninger, der skal føres fra ressourcecentrene ud på aktiviteterne. Derefter behandles de faste

faktorer, fx de 30 ekstra køer, der ændres i ABC-‐modellen. Dernæst vil de variable faktorers påvirk-‐

ning på investeringen behandles. Til denne part vil der blive udført følsomhedsanalyse for de faktorer,

der kan variere. Slutteligt udarbejdes der scenarier, hvor evt. udvalgte faktorer inddrages, og der ana-‐

lyseres på resultaterne fra analysen.

Når simuleringen er gennemført, vil selve investeringsbeslutningen blive taget stilling til, ved brug af

ABM-‐teorien i næste afsnit.

54

7.1 Investeringens påvirkning på ressourcecentrene i ABC-‐modellen. ÅØ skal ud at investere for et samlet beløb på 1.140.000 kr. for robotten og køerne. Oveni dette skal

købet af mælkekvoterne også indregnes. Mælkekvotens påvirkning på omkostningerne behandles

særskilt senere. Således vil renteudgifterne behandles ud fra simulationen, da disse er påvirkelige af

omkostningerne til mælkekvoterne.

Eftersom ABC-‐teorien fokuserer på de omkostninger, der generes i forbindelse med produktion af

virksomhedens produkter, skal selve investeringsbeløbene ikke med i modellen. Omkostningerne til

investeringerne bliver kørt ind modellen via afskrivninger, og det er således her omkostningerne op-‐

står. Dog ændrer det ikke på, at der er nogle afledte effekter af købet, såsom renteudgifter, der skal

indregnes i modellen.

Afskrivningerne til den nye malkerobot er simple at beregne, eftersom ÅØ benytter lineær afskrivning

jf. det interne regnskab (Bilag 1 s. 8). Prisen for aktivet er 600.000 kr., og malkerobotten har en forven-‐

tet restlevetid på 9 år. Den årlige afskrivning bliver derfor 600.000/9 = 66.667 kr.. Denne omkostning

føres ind under regnskabsposten ”Afskrivning malkerobotter”, der således er med til at øge ressource-‐

centret ”Afskrivninger til kvæg” med samme beløb.

De køer, som ÅØ indkøber til mælkeproduktionen, registreres som et materielt anlægsaktiv, men der

afskrives ikke på det, jf. mail fra Jørgen Thorø i bilag 8.4.

Afskrivningerne på mælkekvoterne skal også beregnes, da disse er centrale for den samlede omkost-‐

ning pr. kg. EKM. Da ABC-‐modellen, der danner grundlag for simuleringen, er baseret på historiske

data, er afskrivningerne til mælkekvoterne her givet. Dette er dog ikke tilfældet, når der skal laves et

budget fremadrettet. Afskrivningerne til mælkekvoterne udregnes, i det interne årsregnskab, på bag-‐

grund af de immaterielle aktivers dagsværdi fra sidste kvotebørs, og der op-‐/nedskrives således der-‐

fra. Derfor tager afhandlingen udgangspunkt i anbefalingen fra Jørgen Thorø (Bilag 8.4). Dette betyder,

at der ud fra den pris, der betales pr. kvote, afskrives lineært fra den samlede købesum. Købesummen

afskrives med det antal år, der er tilbage, inden de nyligt indkøbte kvoter udfases i 2015 (3 år). Ved at

bruge denne metode kan afskrivningerne først behandles i følsomhedsanalysen, da de således vil være

direkte afhængige af prisen pr. mælkekvote, som er en af de faktorer, der simuleres på. Det skal dog

noteres, at afskrivningerne der allerede er fremstillet i årsregnskabet, og som ABC-‐basismodellen ta-‐

ger udgangspunkt i, håndteres som faste i analysen.

55

Derefter skal omkostningerne til udlicitering af kvier håndteres. Først og fremmest skal begrebet udli-‐

citering forklares: Udlicitering dækker over, at kvierne flyttes over til en ekstern landmand, der heref-‐

ter står for alle omkostninger i forbindelse med dem. Dette gælder også inseminering. Man afregner

dette ved en dagspris, der i casens tilfælde ligger på 13 kr. pr. kvie. Til denne omkostning oprettes en

ny post ”Udlicitering af kvier”, og denne post føres over til ressourcecentret ”Udlicitering”, der ligele-‐

des oprettes til formålet. Omkostningerne fra ressourcecentret føres ned på aktiviteten ”Udlicitering af

kvier”, hvor cost-‐driveren bliver antal husdyr. Denne benyttes eftersom det både er kvier og drægtige,

der kan blive udliciteret. Udregningen til omkostningen pr. cost-‐driver er simpel, eftersom én kvie

koster 13 kr. om dagen. Den årlige cost-‐driver pr. udliciteret husdyr bliver derfor: 13*365 = 4.732 kr.

pr. husdyr. Der udliciteres 15 kvier, samt 15 drægtige. Det antages, at den naturlige cyklus i stalden

gør, at denne balance kan holdes ved lige over et år. Når en kvie har kælvet, returnerer den til ÅØ, når

kalven ikke har behov for moren længere. Én kvie erstattes derfor af en kalv, og en kalv bliver til kvie,

der så bliver drægtig. Denne antagelse synes nogenlunde rimelig, og skulle den ikke holde, er omkost-‐

ningerne ikke store nok til, at et eventuelt udsving i udliciteringen vil påvirke modellen i afgørende

retning.

7.2 De faste faktorers påvirkning på cost-‐objekterne Afhandlingen har nu dækket de ekstra omkostninger, der opstår i ressourcecentrene på baggrund af

investeringen. Herefter skal den nye påvirkning på cost-‐objekterne udregnes, da der nu kommer et nyt

træk på disse, med ændringerne i sammensætningen af bedriften.

Til analysen af investeringsbeslutningen er det nødvendigt, at dele faktorernes påvirkning op i to

grupper: De faktorer, der er givet og de faktorer, der kan variere. Strukturen i nærværende underaf-‐

snit bliver derfor, at de faste faktorers påvirkning, på de cost-‐objekter de påvirker ,undersøges først,

hvorefter de variable faktorer behandles.

Et eksempel på en given faktor er antallet af køer, der købes. Her er der tale om 30 ekstra køer, og

denne faktor vil ikke variere. Modsat er en faktor som stigning i ydelse ikke sikker. Den kan variere, og

dette skal der tages højde for i simuleringen. Derfor vil der blive udarbejdet en følsomhedsanalyse for

de faktorer, der kan variere.

56

7.2.1 Ændringerne i cost-‐objektet ”omk. pr. kvie” Tabel 7.1: Omk. pr. kvie


Således startes der, i tabel 7.1, med den mest mærkbare påvirkning på ét cost-‐objekt: ”Omk. pr. kvie.

”Dette cost-‐objekts aktiviteter erstattes alle af den nye aktivitet ”Udlicitering af husdyr”. Eftersom der

optræder 15 husdyr i dette cost-‐objekt, og cost-‐driveren er ”Antal husdyr”, bliver cost-‐objektet bela-‐

stet med 15*4.745 kr.= 71.175 kr.. Det betyder, at omkostningerne for dette cost-‐objekt falder med

((71.175/105.508)/105.508)*100 = -‐32,51%. Eftersom udliciteringen også påvirker cost-‐objektet

”Omk. pr. drægtig”, skal denne påvirkning også regnes ud.

7.2.2 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. drægtig” Tabel 7.2: Omk. pr. drægtig


Tabel 7.2 viser, at cost-‐objektet består af 62 drægtige i alt. Således skal 15 af disse sendes af sted til

udlicitering. Omkostningen er, som ved kvierne, 71.175 kr.. Eftersom der stadigt er 47 drægtige tilba-‐

ge, skal cost-‐objektets omkostninger udregnes igen. Den første ændring er, at omkostningerne til foder

vil sænkes. Afhandlingens basemodel fastslog, at aktiviteten, der udgjorde omkostningen til foder, var

drevet af antallet af ikke-‐malkedygtige husdyr. Omkostningen pr. cost-‐driver udgjorde 4.591 kr. og

besparelsen bliver således 4.591*15 = 68.862 kr., men skal opvejes mod merudgiften til udlicitering.

Yderligere ændres opsætningen i stalden for at få plads til de flere køer. Dermed ændres antallet af m2

til drægtige fra 339 m2 til 292 m2. En besparelse på cost-‐objektet på (339-‐292)*26,35 = 1.238 kr.. Æn-‐

dringerne i dette cost-‐objekt er ikke så store, grundet den lille forskel på cost-‐driversatserne for de to

aktiviteter ”Give foder til drægtige” og ”Udlicitering”.

57

7.2.3 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. ko” Tabel 7.3: Omk. pr. ko


Tabel 7.3 viser, at cost-‐objektet ”køer” er ét af de cost-‐objekter, hvor det er nødvendigt med antagelser

for, at kunne udregne påvirkningen af de 30 ekstra køer. Aktiviteten ”Klargøre foder” påvirkes ikke af

investeringen, eftersom det antages at det er muligt at blande den ekstra mængde foder, der skal til, i

samme vogn som tidligere. Mængden af foder, der skal blandes, har således ingen påvirkning på de

minutter, der skal bruges på, at traktoren skal køre for at holde blandevognen i gang. Derimod skal der

nu leveres mere foder til de ekstra køer. Det koster 12.848 kr. om året at fodre én ko, og omkostnin-‐

gerne til denne aktivitet vil således stige 30*12.848 = 385.427 kr. ekstra om året. Staldområdet, som

køerne går på, skal udvides, og bliver her 339 m2 ekstra til en samlet meromkostning på 339*26,36 =

8.936 kr.. Aktiviteten ”Besøg af dyrlæge” kræver en antagelse for, at udregne hvor meget denne post

stiger ved investeringen. Eftersom dyrlægebesøg var nødvendig 85 gange i løbet af 2011, antages det,

at denne cost-‐driver er lineær med antallet af køer. Dvs. at forøgelsen af 30 ekstra køer, som er en pro-‐

centmæssig stigning på (30/235)*100 = 12,7%. Det forventes derfor, at dyrlægen vil komme

85*(1+12,7%) = 96 gange i løbet af 2012. Det skal dog påpeges, at der kan stilles spørgsmålstegn ved

det lineære forhold, men det er afhandlingens bedste bud på en forøgelse, eftersom data-‐grundlaget

ikke giver mulighed for andet. Aktivitetens samlede omkostninger stiger derfor med 11*1.960 =

21.560 kr.. Det samme gør sig gældende med ”Insemineringen af køer” – antagelsen omkring linearitet

er dog væsentligt mere plausibel her, eftersom køer ofte går i brunst og skal insemineres for at vedli-‐

geholde driftsstørrelsen. Derfor stiger antallet af insemineringer også med 12,7 % og bliver dermed

469*(1+12,7%) = 529, med en samlet meromkostning på (529-‐469)*160 = 9.530 kr.. Eftersom TJ og

hans medarbejdere også bruger tid på at finde køer i brunst, antages det dog, at 30 køer ekstra ikke vil

have indflydelse på dette, da det er en fast rutine og ikke er afhængig af antallet af køer.

7.2.4 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. husdyr” ”Omk. pr. husdyr” påvirkes ikke, i modsætning til de andre cost-‐objekter, hvilket hænger sammen med,

aktiviteternes placering i aktivitetshierarkiet. Eftersom disse befinder sig på staldrelateret niveau, og

ændringerne fra investeringen påvirker således kun aktiviteter på dyregruppe-‐ og enhedsniveau. Så-‐

ledes er der ingen ændringer i omkostningerne for dette cost-‐objekt.

58

7.2.5 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. kg. EKM” Tabel 7.4: Omk. pr. kg. EKM


Tabel 7.4 viser ikke omk. pr. kg. EKM, eftersom den samlede ydelse ikke er estimeret endnu. Det vil ske

senere, når ydelsen simuleres.

Kontrollen af ydelsen afhænger, af antallet af køer, der er tilknyttet mælkeproduktionen (Bilag 7, pkt.

13). Derfor benyttes cost-‐driversatsen, der blev udregnet til ABC-‐basismodellen også her og driversat-‐

sen multipliceres således op med det nye antal køer. Omkostningen stiger således med 30*192 = 5.760

kr.. Der ændres ikke på frekvensen af cost-‐driveren på aktiviteten ”Optræning køer”, da det antages, at

den tid, det tager at indkøre de nye køer på årsbasis, opvejes af den mindre arbejdsindsats, når de er

optrænet til brug af malkerobotterne. Til gengæld opnår ÅØ, at aktiviteten ”Finde køer der ikke er ble-‐

vet malket” reduceres betydeligt. Det sker ved, at kapaciteten på malkerobotterne nu udnyttes korrekt,

hvilket gør, at køernes malkeflow over døgnet forbedres. Således er det ikke ret mange køer, der ikke

bliver malket indenfor de fastsatte 12-‐15 timer, før de skal findes og hjælpes til malkning. Ifølge TJ

(Bilag 7, pkt. 12) reduceres den tid, der bliver brugt på aktiviteten med 50%. Besparelsen på dette

udgør 10.920*2 = 21.870 kr..

Eftersom den ekstra malkerobot også skal have service, stiger omkostningerne til aktiviteten også.

Denne omkostning er pr. maskine og koster 47.500 kr.. Omkostningerne til denne aktivitet stiger der-‐

for med dette beløb ved investeringen.

Slutteligt udfører medarbejderne på ÅØ også selv service på robotterne hver dag. Hver maskine kræ-‐

ver 25 minutters service pr. maskine om dagen. Således skal der nu bruges ((25)*7)*52 = 9.100 minut-‐

ter ekstra, til 2 kr. pr. minutter

Der er nu redegjort for de omkostninger, som med sikkerhed påvirker modellen, og tabel 7.5 sammen-‐

fatter de aktiviteter, der er beskrevet indtil videre. De aktiviteter, hvor der ikke er sket en ændring, er

ikke inddraget.

59

Tabel 7.5: Oversigt over ændringer i ABC-‐modellen


Således ses det, at investeringen driftsmæssigt forventes, at koste 658.646 kr. mere, i løbet af et år, end

hvis investeringen ikke foretages.

7.3 De variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen Investeringen i malkerobotten og 30 ekstra køer, er forbundet med en vis usikkerhed, da TJ eksempel-‐

vis ikke med sikkerhed kan forudse, hvor stor stigningen på mælkeydelsen vil blive. Følgende variab-‐

ler er nødvendige at udarbejde følsomhedsanalyse af for at undersøge, hvordan den enkelte variable

faktor påvirker investeringen:

-‐ Den %-‐vise stigning i den samlede mælkeydelsen -‐ stigningen i mælkeydelse kan ligge

mellem 10-‐20%

-‐ Kvoteprisen pr. kg. EKM -‐ prisen kan svinge imellem 1. kr. pr. kg. EKM og 2. kr. pr. kg. EKM.

-‐ Stigningen i antallet af malkninger -‐ antallet af malkninger kan stige mellem 10-‐15%

Før analysen starter, redegøres der for udregningen af de enkelte variablers påvirkning på modellen.

Dernæst sættes alle faktorer til det laveste udgangspunkt, og hver faktor ændres én af gangen fra vær-‐

ste scenarie til bedste scenarie for, at se hvad effekten af de enkelte faktorer er.

60

7.3.1 Stigningen i mælkeydelsen Stigningen i mælkeydelsen er meget central for ÅØ. Helt grundlæggende er det nævneren i den brøk,

hvor omk. pr. kg. EKM udregnes. Samtidigt skal stigningen også bruges til at undersøge, om årets resul-‐

tat bliver bedre eller værre ved salg af den øgede mængde mælk. Det er således klart, at denne faktor

helst skal være så stor som muligt. Udregningerne til denne er simple.

𝑁𝑦 𝑚æ𝑙𝑘𝑒𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 = 𝑛𝑢𝑣æ𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚æ𝑙𝑘𝑒𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 ∗ (1 + 𝑠𝑡𝑖𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑚æ𝑙𝑘𝑒𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒)

7.3.2 Kvotepris pr. kg. EKM Kvoteprisen er helt afgørende for flere af omkostningerne i modellen. Således påvirker kvoteprisen,

hvor meget der skal betales i renteudgifter, hvor meget der skal afskrives og dermed investeringens

lønsomhed generelt.

For at udregne renteomkostningerne til investeringerne, er det nødvendigt med en antagelse omkring

længden af lånet. Malkerobotten har en forventet restlevetid på 9 år. Dette er også den restlevetid, der

er gældende for de nuværende robotter i stalden. Derfor antages det, at lånet også skal være betalt af,

når robotterne har passeret deres regnskabsmæssige levetid. Derfor betales lånet af over 9 år. Renten

er opgivet af TJ, og der laves ikke følsomhedsanalyse af denne.

Mælkekvotens påvirkning på renteudgifterne udregnes på følgende måde i Excel (formlen pmt kaldes

også ydelse på dansk):

𝑅𝑒𝑛𝑡𝑒𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡𝑒𝑟 = 𝑝𝑚𝑡(7%; 9; (𝑘ø𝑏 𝑟𝑜𝑏𝑜𝑡 + 𝑘ø𝑏 𝑎𝑓 𝑘ø𝑒𝑟 + (𝑘𝑣𝑜𝑡𝑒𝑝𝑟𝑖𝑠 ∗ #𝑘𝑔.𝐸𝐾𝑀 𝑒𝑘𝑠𝑡𝑟𝑎)

Udover dette påvirker prisen pr. kvote også afskrivningerne. Dette udregnes på følgende måde, hvor y

= afskrivninger på mælkekvote, x = ny forventet mælkeydelse – mælkeydelse før investering og

z=antal år til udfasning af mælkekvote:

𝑦 = 𝐴𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑎𝑓 𝑚æ𝑙𝑘𝑒𝑘𝑣𝑜𝑡𝑒 𝑓𝑟𝑎 å𝑟𝑠𝑟𝑒𝑔𝑛𝑠𝑘𝑎𝑏 + ((𝑥 ∗ 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑟. 𝑘𝑣𝑜𝑡𝑒)/𝑧)

Begrundelsen for udregningen skal findes i, at afhandlingen søger at undersøge, hvordan investerin-‐

gen påvirker ABC-‐basismodellens nuværende omkostninger, eftersom år 2011 antages at være et re-‐

præsentativt år. En naturlig forlængelse af antagelsen vil da betyde, at de resultater investeringen gi-‐

ver, både vil have været gældende i 2011, som de også vil være gældende i 2012. Derfor lægges de

61

indkøbte afskrivninger oveni i de eksisterende afskrivninger som følge af, at eksisterende afskrivnin-‐

ger alligevel ikke kan estimeres præcist.

7.3.3 Stigning i antal malkninger Her er der tale om, at det nye antal af transaktioner for denne cost-‐driver skal bruges for, at finde den

samlede omkostning for ”Malkning (strømforbrug)”. Derudover påvirkes cost-‐driveren for aktiviteten

”Malkning (afskrivninger)”, eftersom satsen bliver ændret som følge af den større omkostning for akti-‐

viteten.

Den samlede omkostning for aktiviteten ”Malkning (strømforbrug)” og Cost-‐driversatsen for ”Malk-‐

ning (afskrivninger)” udregnes på følgende måde:

Samlet omkostning for aktiviteten = Antal malkninger*0,24 kr. pr. malkning

Cost-‐driversats = Samlet omkostning for ”Malkning (afskrivninger)”/antal malkninger

Således er der nu redegjort for den sidste del af beregningerne i modellen, og følsomhedsanalysen er

nu klar til at identificere de variable faktorer, der skal simuleres på.

7.4 Følsomhedsanalyse af variable faktorer Først gennemgås en følsomhedsanalyse for hver af de variable faktorer. Denne udføres for, at kunne

screene en eventuel faktor væk, der ikke påvirker investeringsbeslutningen nok til, at den behøves

simulering.

Da afhandlingen har redegjort for de faste påvirkningers effekt på ABC-‐modellen, skal der nu redegø-‐

res for de resterende faktorers påvirkning. Simuleringsmodellen i bilag 14, tabel 14.6, tager udgangs-‐

punkt i de ændringer, der allerede er sket, og alle variable faktorer er sat til det værste udgangspunkt

for investeringen. Ydelsen antages derfor kun at stige med 10 %. Antallet af malkninger stiger også

med 10 %, og kvoteprisen er på sit højeste med 2 kr. pr. EKM.

Beregningerne for dette scenarie vil blive vist, hvorefter de resterende beregninger i følsomhedsanaly-‐

sen og simuleringen ikke bliver gennemgået, men resultaterne fremlagt. Beregningerne kan ses i bilag

14.

62

Beregningerne viser, at ved det værste scenarie stiger omkostninger sammenlagt 9.143.709-‐8.236.414

= 907.295 kr.. Der er intet overraskende i, at omkostningerne stiger ved indkøbet af malkerobotter og

køer. Det skal dog opvejes imod, hvad den nye omkostning pr. kg. EKM. bliver, eftersom der også bliver

produceret mere end tidligere.

Omkostningerne, med stigningen, udgør nu samlet set 9.143.709 kr., hvilket fører til en omkostning pr.

kg. EKM på 9.102.549/2.202.200 = 4,15 kr. pr. EKM.. Der er altså her tale om forhøjelse af omkostnin-‐

gerne fra basis-‐modellen på 0,04 kr. pr. EKM.. Resultatet kan således nu udregnes som følgende: (3,21-‐

4,15)*2.202.200 = -‐2.081.396. For specificering af udregningen, se bilag 14, tabel 14.7.

Eftersom årets resultat, før investeringen, udgjorde -‐1.789.901 kr. er der altså tale om en forværrelse

af resultatet med 291.495 kr.

Det skal dog noteres, at scenariet her er det værst tænkelige scenarie, hvorfor det er på sin plads at

finde ud af, hvordan faktorerne kan påvirke resultaterne. Fremgangsmåden er den samme som før, nu

ændres der bare på de tre førnævnte parametre. Resultaterne for ændringerne kan ses i tabel 7.7

Tabel 7.7: Oversigt over ændringerne i variable faktorer og deres påvirkning på resultatet


Det ses at en ændring, fra værste til bedste stigning i mælkeydelse, vil medføre en positiv ændring på

368.972 kr. Det er således en vigtig variabel i beregningerne, da det er her, der er penge og hente.

Denne variable faktor skal der derfor simuleres på.

Stigningen i antal malkninger viser sig at have en negativ effekt på -‐6.259 kr., som følge af den øgede

udgift til strøm. Det må konstateres, at denne variabels påvirkning er for lille til, at det er værd at si-‐

mulere på denne. Den vil i simulationen derfor holdes konstant på medianen 12,5%.

Slutteligt er påvirkningen på resultatet fra kvoteprisen ikke så stor, men det skal her nævnes, at denne

variabel er stærkt afhængig af stigningen i ydelsen. Denne variabel skal derfor ikke udelukkes fra si-‐

63

mulationerne, da et scenarie med en kvotepris på 1. kr. kg. EKM og en stigning i ydelse på 20 %, må

antages at påvirke resultatet kraftigt.

7.5 Simulering af de variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen Der er nu sorteret en variabel fra, som følge af følsomhedsanalysen. Modellen er bygget op, så alle sce-‐

narier er behandlet. I scenarie 16 ændres omkostningen pr. kg. EKM med 4,11-‐3,95 = 0,16 kr. pr. EKM,

ved en stigning i ydelse på 16 % og en pris pr. kvote på 1,4 kr.. Denne ændring påvirker således resul-‐

tatet positivt, i forhold til basismodellen, med 50.753 kr.. De øvrige resultater af alle 36 scenarier kan

ses i bilag 14, tabel 14.8.

Ud fra analysen ses det, at investeringen ud fra de scenarier der bliver opstillet, i gennemsnit vil give et

underskud på -‐13.959 kr.. Således er det også kun 17 ud af 36 scenarier, hvor der vil være en positiv

påvirkning på resultatet.. Omkostningen pr. kg. EKM er dog i gennemsnit lavere end ved ABC-‐

basismodellen, hvilket betyder, at stigningen i ydelsen overgår stigningen i omkostningerne. Ud fra

disse data, er det muligt at træffe beslutninger om, om der skal investeres, eller og om det er bedre at

spare pengene, hvilket vurderes i afsnit 8. Det skal dog noteres, at standardafvigelsen er meget høj for,

hvilket gør det sværere at konkludere endeligt på simulationen. Dette ses i figur 7.1, der viser forde-‐

lingen af scenariernes ændringer på resultatet ved investeringen:

Figur 7.1: Oversigt over scenariernes ændringer i resultatet


0

1

2

3

4

5

6

Antal scenarier

Ændring i resultat

64

Der er dog elementer omkring simuleringen, der skal overvejes, inden den kan bruges til endeligt be-‐

slutningsgrundlag.

Simulationen er udregnet på baggrund af en antagelse om, at der er lige stor sandsynlighed for at stig-‐

ningen i ydelsen enten vil være 10% eller 20%. Det er dog ikke usandsynligt, at sandsynlighederne,

ved en grundigere analyse af selve mælkeydelsen på køerne, vil kunne ende ud en med en anderledes

fordeling. Var dette tilfældet, ville resultatet af undersøgelsen ændres markant. Antog sandsynlighe-‐

den for stigningen i ydelsen således en højreskæv fordeling, ville investeringens gennemsnitlige på-‐

virkning på resultatet blive endog mere negativ. Samme tvivl, omkring fordelingen af sandsynlighe-‐

derne, gør sig gældende for prisen pr. kg. EKM. Her er det dog sværere at forudse prisen, da prisen

bestemmes efter, hvor mange der vil sælge i forhold til, hvor mange der vil købe. Der er således fakto-‐

rer indblandet, som ikke kan forudsiges på forhånd, inden et bud på mælkekvoter indgives.

Slutteligt, så behandler simulationen ikke den samlede investering. Den samlede købssum ved investe-‐

ringen kan svinge med ((2.402.400-‐2.002.00)*2)-‐(2.202.200-‐2.002.000)*1) = 600.600 kr. alt efter

ydelse og pris pr. kvote, men vil, uden indkøb af kvoter, lyde på 1.140.000 kr.. På grund af nuværende

og fremtidige usikkerheder omkring stigningen i ydelse samt prisen pr. kvote vil det ikke være hen-‐

sigtsmæssigt at lave en analyse over investeringens levetid, da manglerne af statistisk information, vil

føre til en konklusionen, præget af for stor usikkerhed. Samtidigt tager simulationen heller ikke højde

for tidsværdien af penge. Investeringens nutidsværdi kunne være interessant at se på, hvis sandsyn-‐

lighederne for de enkelte scenariers faktorer kunne estimeres. Dog vil der også her mangle data, da

”opportunity cost capital” skulle estimeres, hvilket igen er uden for afhandlingens rammer, samtidigt

med, at udarbejdelsen investeringens cash flow ligger ud over afhandlingens rammer.

7.6 Delkonklusion Investeringen af en ekstra malkerobot og 30 ekstra køer, har flere påvirkninger på ÅØs omkostninger.

Således er der påvirkninger fra både faste og variable faktorer, der skal indregnes i modellen. De faste

variable faktorer, påvirkede omkostningerne i ABC-‐modellen med 658.646 kr.. Udover dette, var der

stor forskel i påvirkningen fra de variable faktorer. Følsomhedsanalysen viste, at de faktorer der havde

størst påvirkning på omkostningen pr. EKM og driftsresultatet var stigningen i ydelsen samt prisen pr.

kvote.

Ved at udforme 36 forskellige scenarier, med varierende stigning i ydelse samt pris pr. kvote, kunne

ændringen i resultatet fra 2011 i gennemsnit siges at blive -‐13.959. Det viste sig dog, at omkostningen

65

pr. kg. EKM i gennemsnit faldt, i forhold ABC-‐basismodellen, hvilket kunne tilskrives stigningen i ydel-‐

sen. Simulationen var præget af, at det ikke er muligt at estimere sandsynligheder for udfaldene af

stigningen i ydelsen eller prisen pr. kvote, hvorfor det ikke var muligt at udregne investeringens sam-‐

lede lønsomhed på sigt.

Resultaterne fra ABC-‐basismodellen og simulationen giver TJ en masse informationer omkring om-‐

kostningerne og deres udvikling ved investeringen. I næste afsnit benyttes AMB til, at behandle disse

oplysninger og dermed analysere de strategiske og operationelle muligheder.

8 Activity Based Management, på Åst Østergaard Formålet med at lave ABC-‐modellen er, at kunne vejlede TJ mht. beslutningen om at investere i en eks-‐

tra malkerobot. Fra et ABM-‐synspunkt har beslutningen om investeringen to ledelsesmæssige aspek-‐

ter, operationel og strategisk. Operationel ABM involverer optimering af interne processer og minime-‐

ring af omkostninger i landbruget, på baggrund af ABC-‐modellens resultater. Det strategiske aspekt

ligger i udvidelsen af outputtet i virksomhedens produktion. Her skal der forud for investeringen vur-‐

deres om det øgede output opvejer de omkostninger, landbruget realiserer ved investeringen på kort

og lang sigt. Strukturen i nærværende afsnit vil først fokusere på, hvilke ledelsesmæssige beslutninger

der kan drages ud fra ABC-‐basismodellen. Derefter vil fokus blive rettet mod de ABM sondringer, inve-‐

steringseffekten på driftsresultatet, giver anledning til.

8.1 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af ABC-‐grundmodellen Aktivitetsbaseret ledelse består i, at bruge de informationer som ABC-‐modellen giver ledelsen. I ABC-‐

basismodellen fremstår omkostningerne fra årsregnskabet i 2011, før investeringen bliver indarbej-‐

det. Disse tal kan TJ bruge til, at foretage ledelsesmæssige beslutninger på både operationelt og strate-‐

gisk niveau.

Nærværende underafsnit benytter Kaplan & Coopers fem-‐trins plan, der blev introduceret i afsnit

4.4.1, til at gennemgå et eksempel på et tiltag, ÅØ kan igangsætte på baggrund af ABC-‐basismodellen.

Analysen og gennemgangen af ABC-‐modellen i afsnit 6 viste, at omkostningerne til foder var meget

høje. Den samlede omkostning til foder inkl. klargøring af foderet lyder på 1,773 kr. kg. EKM hvilket er

3 (give foder til drægtige, 0,03) + (give fodre til kvier, 0,14) + (give til køer, 1,51) + (klargøre foder, 0,01) + (fodre dyr, 0,08) = 1,77 kr./kg. EKM

66

langt den største omkostning i kvægdriften. Det kunne derfor undersøges, hvilke aktiviteter der kan

optimeres, for at skære ned i denne omkostning. Første trin er derfor, at finde den mest omkostnings-‐

tunge aktivitet i den samlede omkostning til foder. Råvareomkostningen til selve foderet udgør 1,51

kr. pr. kg. EKM. Denne aktivitet bør derfor få første prioritet til forbedring, i forbindelse med trin 2.

Når aktiviteten er identificeret i trin 1, skal det vurderes om forbedringerne kan betale sig, hvilket sker

i 3. trin af planen. Omkostningerne til forbedring skal ses i forhold til den nytte det giver. Eksempelvis

kan der opstilles en plan for, hvordan sammenblandingen af foderet skal foretages for, at kunne spare

5-‐10% af omkostningen til køernes foder. Besparelsen i omkostningen kan så sammenholdes med, den

forventede omkostning til forbedringen. Udbyttet til sådan et tiltag kan være stort i forhold til om-‐

kostningerne og besværet ved at indføre det. For at se på om tiltaget fungerer optimalt, skal der i trin 4

følges op på, om tiltaget har en effekt. Viser det sig, at tiltaget har den ønskede effekt, skal TJ følge op

på tiltaget, og de fordele det giver. Trin 5 sørger på den måde for, at bevare den ønskede effektivitet og

undgå at foderprocessen ikke falder tilbage i de gamle ineffektive rammer igen.

På samme måde kan TJ gøre sig overvejelser omkring den eksterne service på malkerobotterne. TJ kan

overveje, om disse omkostninger ville ændre sig ved ikke at have abonnement på servicen. I stedet for

abonnementet kan han forsøge, at ændre i måden teknikerne afregnes på. Lykkedes dette kan han,

hvis det er profitabelt, nøjes med at bestille en tekniker til at komme ud og reparere maskinerne, når

de går i stykker. ABC-‐modellen kan ikke ændre på omkostningen, men den kan give informationer til,

at overveje ændringer.

Afskrivningerne på malkerobotter og mælkekvoter påvirker i høj grad omkostningerne pr. kg. EKM.

Denne omkostning er, som tidligere beskrevet, en speciel omkostning at tage med i en ABC-‐model.

Omkostningen giver dog et billede af, hvor meget disse afskrivninger koster pr KG/EKM produceret.

De ledelsesmæssige overvejelser, der fremkommer af dette, bliver relevante for, hvordan TJ skal for-‐

holde sig til den overvejede investering. Grundet malkekvoternes afskaffelse i 2015, er TJ bundet af

denne omkostning, og afskrivningernes størrelse afhænger kun af, hvad kvoterne bliver handlet til på

tidspunktet for årsregnskabets udformning. Med andre ord er det ikke en omkostning TJ har indflydel-‐

se på, men det er en omkostning, han skal tage hensyn til i forbindelse med investeringen.

8.2 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af simulering Afhandlingens centrale problemstilling, om en investering i en ekstra malkerobot vil have en positiv

effekt på driftsresultatet i mælkeproduktionen, er en operationel ABM-‐overvejelse, hvor det forsøges

at løse et internt overkapacitetsproblem, der pt. påfører ÅØ nogle højere omkostninger til b.la. løn

67

samt ineffektivt malkeflow. Investeringen medfører også at produktionen af mælk vil stige med 10-‐20

%, hvilket er en mere strategisk afledet overvejelse om at gøre de rigtige ting fremadrettet. Derfor

indeholder afhandlingens problemstilling både operationelle og strategiske ABM-‐overvejelser. Det

centrale spørgsmål i afhandlingen, der søges afklaret, er af operationel karakter, mens den afledte ef-‐

fekt af investeringen er en strategisk vurdering, som går på at kunne afsætte mere mælk end på nuvæ-‐

rende tidspunkt, og derved opnå højere omsætning.

Der er undervejs i afhandlingen lavet nogle antagelser for, at ABC-‐modellen kunne opstilles. Antagel-‐

ser er altid et problem, når teori skal omsættes til praksis, og afhandlingens problemstilig kræver visse

antagelser. Disse antagelser er behandlet løbende som ABC-‐modellen, og den tilhørende simulering, er

gennemført. De foregående oplyste antagelser er også gældende for den ledelsesmæssige AMB-‐ son-‐

dring og endelige anbefaling til TJ.

Ved simulering af den oprindelige ABC-‐model, er der udregnet nogle resultater, som TJ vil kunne tage

udgangspunkt, når driften fremadrettet skal planlægges. Afhandlingen søger dog, ved brug af ABM, at

kunne give en anbefaling vedrørende den overvejede investering.

Simuleringen i afsnit 7 viser, at investeringen i gennemsnit har en negativ påvirkning på driftsresulta-‐

tet i kvægdriften. I gennemsnit vil ÅØs driftsresultat fra stalden bliver forværret med 13.959 kr. Ud fra

dette resultat af simuleringen, vil en investering ikke kunne tilrådes. Det skal dog bemærkes, at stan-‐

dardafvigelsen for scenarierne var meget høj, hvilket øger usikkerheden omkring investeringsbeslut-‐

ningen. De positive elementer i investeringen er, at omkostningen pr. produceret kg. EKM, i gennem-‐

snit vil falde. Derudover kan der derfor også være effekter, simuleringen ikke har indregnet, i form af

bedre dyresundhed, som følge af stigningen i antallet af malkninger på koen samt et bedre malkeflow.

Slutteligt opnår TJ også en besparelse i arbejdsminutter som følge af, at der ikke skal findes så mange

køer der ikke er blevet malket. Endvidere ses det også, at 17 af de 36 senarier falder positivt ud. Det er

derfor op til TJ at vurdere om risikoen ved tab på driften er værd at tage. Med et bedre statistisk

grundlag for sandsynlighederne for de forskellige senarier vil simulationen kunne give et bedre be-‐

slutningsgrundlag for TJ, der derfor kan overveje at få lavet estimeringer af disse sandsynligheder og

udfald efterfølgende.

Hvis TJ vælger at foretage investeringen, viste følsomhedsanalysen i tabel 7.7, at ydelsen er den faktor

der påvirker driftsresultatet mest.

68

ABM-‐tiltagende, der tidligere blev udarbejdet under den antagelse, at TJ ikke investerede, fokuserede

på omkostningsbesparende initiativer. Således vil ABM-‐tiltag, ved investering, fokusere på en stigende

ydelse. Fremadrettet vil dette især betyde noget for resultatet, hvor der i 2015 ikke længere eksisterer

mælkekvoter. Derfor kunne ÅØ igangsætte tiltag der påvirker ydelsen, hvilket eksempelvis kunne væ-‐

re at forbedre fodersammensætningen, fokusere på raske dyr, optimere malkeflow etc., hvis TJ skulle

vælge at foretage investeringen.

Simuleringen viser, at driftsresultatet i størstedelen af de opstillede scenarier, ikke på nuværende

tidspunkt vil blive påvirket positivt af en investering i en ny malkerobot. Der skal derfor ses på, hvilke

muligheder ABC-‐modellen ellers giver. Ud fra et strategisk ABM-‐synspunkt, ville det være hensigts-‐

mæssigt at se frem mod 2015, hvor der kan forventes store ændringer for danske og europæiske land-‐

brug. TJ ved, at malkekvoterne ophører på dette tidspunkt og derfor ville det være interessant, at un-‐

dersøge scenariet, hvor afskrivningerne på malkekvoterne ophører. Således sorteres en variabel fra i

simuleringen. Der er nu kun 6 scenarier, hvor den eneste variabel er stigningen i ydelsen på 10-‐20%.

Tabel 8.1: Oversigt over scenariernes resultater uden mælkekvoter


Tabel 8.1 viser at der i 2015, når afskrivningerne til malkekvoterne ophører, vil være 5 ud af de 6 sce-‐

narier, hvor investeringen vil have en positiv effekt på omkostningerne. I gennemsnit vil alle disse

scenarier have en positiv effekt på omkostningerne, på 214.182 kr. følgende beregninger er lavet for at

kunne beregne senarierne:

De 1.869.873 kr. fra afskrivningerne på malkekvoter fjernes, og der medtages nu kun af-‐

skrivningerne på malkerobotterne. Dette giver et resultat på stalddriften på 79.972 kr.

mod de -‐1.789.901 kr. før. Derefter simuleres senarierne med en stigende ydelse. Hvilket

udregnes på samme måde som senarierne med afskrivninger på malkekvoter.

69

Ud fra analysen af disse 6 scenarier, kan det anbefales TJ, at vente med investeringen af malkerobotten

til malkekvoterne er afskrevet. Afventer TJ, vil han ikke blot opnå større sandsynlighed for positivt

driftsresultat, men også spare pengene til køb af kvoterne. Slutteligt skal denne beslutning tages med

samme forbehold mht. usikkerhed i stigning af ydelse, samt at modellen ikke estimere ”Opportinity

cost of capital” til udregning af nutidsværdien af investeringen.

8.3 Delkonklusion De informationer, ABC-‐modellen og den efterfølgende simulering af denne gav, kan bruges af TJ til at

træffe beslutninger på både strategisk og operationelt niveau. Ved brug af Kaplan & Coopers 5-‐trins

plan for operationel ledelse, udpegede afhandlingen tiltag til reducering af bl.a. foderomkostningerne,

som ud fra ABC-‐modellen viste sig at indeholde de mest omkostningstunge aktiviteter.

Således kan det konkluderes, at ABC-‐modellen og simuleringen af investeringen gav et informations-‐

grundlag til at vurdere, om hvorvidt TJ skulle investere eller afholde fra dette. Det anbefales TJ at af-‐

vente med at investere i malkerobotten og i stedet fokusere på operationelle tiltag mht. omkostnings-‐

reducering frem til 2015, og herefter foretage investeringen. Når investeringen er foretaget, skal det

operationelle fokus rettes fra omkostningsreducering til forøgelse af output.

9 Forskellen mellem ABC i landbruget og ABC-‐teorien Da Kaplan & Cooper præsenterede ABC-‐teorien i slutningen af 80érne, lagde de to forfattere ikke skjul

på, at formålet var at introducere teorien for virksomheder med mange forskellige produkter og man-‐

ge støtteomkostninger (Kaplan & Cooper, 1988). Efterhånden som teorien har udviklet sig, er det sta-‐

digt disse typer virksomheder, især med hensyn til de mange støtteomkostninger, teorien er blevet

undersøgt på (Maher & Laurentius, 1998) (Kao & Lee, 2000) (Wiese, 2005/06).

Grundet afgrænsningen i afhandlingen er det kun mælkeproduktionen, ABC her applikeres på. Dette

forhold gør, at det eneste produkt der produceres i mælkeproduktionen er mælk. Hvis ledelsens mål

således kun var, at udregne omkostningen pr. kg. EKM, kunne der tages et pragmatisk forhold til om-‐

kostningerne i årsregnskabet, og føre disse direkte ned på cost-‐objektet omk. pr. kg. EKM og derved

udregne omkostningen. Det skal derfor gøres klart, at afhandlingen, med appliceringen af ABC på ca-‐

sen, ikke har givet ny indsigt i, hvad det koster at producere et kg. EKM, da dette allerede var kendt

viden. Det afhandlingen har bidraget med, er en større forståelse for, hvorfor et kg. EKM har de om-‐

kostninger det har. Således er fokus drejet væk fra, hvad ABC-‐teorien oprindeligt var tiltænkt; korrekt

henføring af omkostningerne til cost-‐objekterne, som følge af forældede omkostningssystemer der gav

70

forkerte oplysninger (Kaplan & Cooper, 1988). Oversigten over omkostningerne var mere en afledt

effekt end et egentligt mål i begyndelsen af ABC-‐teoriens historie. Ud fra et ledelsesmæssigt perspek-‐

tiv, er forskellen i målene dog ikke centrale. En forståelse af omkostningerne i virksomheden kan også

være værdifuld for ledelsen, hvis oversigten over omkostningerne bringer nye og brugbare informati-‐

oner frem.

I et moderne dansk landbrug er der nogle centrale forskelle på ABC i forhold til en almindelig produk-‐

tionsvirksomhed. En af forskellene skal findes i, at omkostninger der påvirker landbrugets resultat i

høj grad, ikke påvirker omkostningerne i en ”almindelig” produktionsvirksomhed i samme grad. Såle-‐

des er det usædvanligt, at afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver, udgør 1.860.873/6.465.704 =

28% af den samlede omsætning. Problemet der opstår, i forhold til udarbejdelse af en ABC-‐model i

landbruget er, at nogle teoretikere vil udelade omkostningen til afskrivningen (Riebel, 1994), nogle

mener det er situationsbestemt, om omkostningen skal udelades eller ej, (Bukh & Israelsen, 2004) og

endeligt mener Kaplan & Cooper, at de skal inddrages i ABC-‐modellen (1988, 1998). Således afhænger

lønsomheden i ÅØs ABC-‐model af en omkostning, der i forskerkredse ikke er bred enighed om at ind-‐

drage.

Afhandlingens omkostninger viste sig at kunne deles ud på cost-‐objekterne med to typer af cost-‐

drivere: Transaktionsdriver og varighedsdrivere. Dog var der enkelte tilfælde hvor der blev benyttet

en cost-‐driver, der ikke helt fungerede som nogen af delene. Dette gjaldt de tilfælde, hvor aktivitetens

omkostninger fordeltes ud ved hjælp af eksempelvis ”antal køer”. Der er her således ikke tale om, at

nogen gør noget et antal gange, men samtidigt er der heller ikke varighed involveret. Afhandlingen

valgte her, at definere disse som transaktionsdrivere, eftersom denne beskrivelse passede bedst til

denne type af driver.

Afhandlingen fordeler ligeledes ikke nogen direkte omkostninger ud på cost-‐objektet. Der er dog om-‐

kostningsposter, der kunne være identificeret som værende direkte, havde tilgængelige data været

mere præcise. Således kan det diskuteres, om omkostningen til foder for cost-‐objekterne køer, kvier og

drægtige kunne henføres direkte. Dette var dog ikke muligt, da data til rådighed var generelle, og det

afhandlingen således ikke havde beregninger på var, hvad foder kostede til én ko. Derfor blev meto-‐

den, at den samlede omkostning til foder, fordeltes ud på hver dyregruppe via en fordelingsnøgle, før

omkostningen pr. stk. kunne identificeres.

Et landbrugs aktivitetshierarki er anden del, der skiller sig ud fra den oprindelige ABC-‐teori. Kaplan &

Cooper introducerede aktivitetshierarkiet i starten af 90érne (Kaplan & Cooper, 1991) og videreud-‐

viklede senere hen dette (Kaplan & Cooper, 1998). Således er der ikke noget serieniveau i et landbrugs

71

aktivitetshierarki, da landbruget ikke producerer i seriestørrelser. Udover det manglende serieniveau,

eksisterer de kunderelaterede aktiviteter ikke. Grunden til dette skal findes i, at et landbrug kun har én

kunde, hvis denne kan defineres sådan, i form af det mejeri der køber mælken af landbruget. Da meje-‐

riet køber al den mælk, landmanden har kvote til at producere, og selv står for afhentning af det, eksi-‐

sterer der ingen aktiviteter på kundesiden.

Til trods for den store betydning, Kaplan & Cooper (1992) lægger i behandlingen af ledig kapacitet,

viste det sig, at dette emne, i casens tilfælde, ikke var relevant eftersom problemet for ÅØ lå i den

overkapacitet, malkerobotterne var udsat for. Det må dog antages, at behandlingen af ledig kapacitet

kunne være interessant i andre cases i dansk landbrug, som følge af de krav en udvidelse af bedriften

er udsat for fra offentlig side.

Antagelsen omkring linearitet, er en grundlæggende forudsætning for ABC (Noreen, 1991) (Maher &

Laurentius, 1998) (Kaplan & Cooper, 1998), og må derfor også behandles i nærværende afsnit. Aktivi-‐

tetshierarkiet er med til, at hjælpe denne antagelse igennem, eftersom det søges at få aktiviteternes

omkostning, via cost-‐drivere, til at kunne variere lineært med en forøgelse af cost-‐objekterne. Overra-‐

skende få af cost-‐driverne i ABC-‐modellen behøvede en antagelse omkring lineariteten. Således var det

kun nødvendigt med antagelser for besøg af dyrlæge, kontrol af ydelse og ”klargøre foder” for, at dette

kriterium var tilfredsstillende opfyldt.

De generelle omkostninger, afhandlingen var nødt til at afholde fra henføring til aktiviteter, er også en

central problemstilling i afhandlingen. Problemet med omkostningerne i dette ressourcecenter var, at

det ikke var muligt at henføre disse til nogen cost-‐objekter, da de ikke vil kunne fordeles videre uden

arbitrære fordelingsnøgler. Her skal det dog noteres, at grunden til denne manglende henføring, reelt

set skyldtes afgrænsningen i afhandlingen. Afhandlings fokusområde blev afgrænset til mælkeproduk-‐

tionen, hvorfor muligheden for, at oprette aktiviteter på højere niveau end dette, forsvandt. Således

ville disse omkostninger, i en fuld ABC-‐model over hele landbruget, blive placeret i de aktiviteter, Ka-‐

plan & Cooper (1991) identificerede som virksomhedsbevarende aktiviteter. Det er derfor ikke rime-‐

ligt at påråbe manglende kompatibilitet mellem landbrugets omkostninger og ABC, på grund af disse

omkostninger.

Slutteligt kan Noreens (1991) tre forudsætninger bruges til at teste, om det beslutningsgrundlag, ABC-‐

modellen giver ledelsen, kan bruges til at træffe beslutninger ud fra. De tre forudsætninger ses i afsnit

4.3. En matematisk redegørelse ligger uden for afhandlingens omfang, så forudsætningerne gennem-‐

gås på generelt plan i stedet. Den første forudsætning brydes fire gange, hvor især ressourcecentret

72

”Løn til medarbejdere + Torben” afhænger af flere aktiviteter. Dog skal det bemærkes, at Beaulieu &

Lakra (2005) ikke lægger så meget vægt i 1. forudsætning, som de to efterfølgende. Forudsætning nr.

to drejer sig om linearitet i omkostningsfunktionerne. Der kan opstå problemer for lineariteten i mo-‐

dellen, ved en aktivitet som ”klargøre foder”. Denne omkostning opstår, som følge af, at foderet skal

blandes. En ko mindre vil ikke ændre på forbruget af den tid det tager at blande foderet. Den 3. og sid-‐

ste forudsætning går på, at aktiviteternes cost-‐drivere ikke må afhænge af to eller flere produkter,

hvilket ikke er tilfældet i afhandlingen.

Ud fra disse betragtninger kan det konkluderes, at ABC-‐modellens omkostninger i det store hele, over-‐

holder de forudsætninger Noreen opsatte for, at kunne træffe beslutninger ud fra ABC-‐modellens data.

Noreen omtaler selv, at de fleste ABC-‐modeller overtræder disse forudsætningerne, når alle omkost-‐

ninger søges fordelt. Alternativet havde været, at omkostningerne skulle udelades fra ABC-‐modellen,

men i afhandlingen er oversigten over omkostningerne prioriteret højere end et eventuelt forudsæt-‐

ningsbrud.

Eftersom ABC-‐modellen, og den efterfølgende simulering af modellen, gav overvejelser til ledelsen

omkring investeringen, blev ABM-‐teorien brugt til at analysere beslutningsgrundlaget, som virksom-‐

heden opnåede med analysen. ABM viste sig derudover også nyttig i landbruget, da operativ ABM

kunne bruges til at oprette målrettede initiativer til forbedring af driften, hvor aktiviteten omkring

foder kunne være interessant at arbejde videre på. Der kan derfor ikke siges at være problemer i kom-‐

patibiliteten mellem ABM og casen.

9.1 Delkonklusion ABC-‐teorien var oprindeligt tiltænkt virksomheder, der producerede flere produkter og havde mange

støtteomkostninger. Afhandlingens ABC-‐model kunne finde anvendelse til, at kortlægge omkostnin-‐

gerne i landbruget, i stedet for at give en revolution i udregningen af omkostning pr. kg. EKM. Grundet

afhandlingens afgrænsninger, var der omkostninger i modellen, der ikke lod sig henføre til hierarkier,

og dermed cost-‐objekter, men disse omkostninger kunne have været fordelt, hvis havde afhandlingen

valgt at fokusere på hele landbruget, i stedet for mælkeproduktionen.

Grundlæggende må det siges, at ABC-‐teorien, med modifikationer, kunne bruges til at give en god

oversigt over mælkeproduktionens omkostninger. De informationer der blev udarbejdet i ABC-‐

modellen, kan med forbehold for enkelte forudsætningsbrud, derfor bruges i ledelsesmæssigt sam-‐

menhæng til at vurdere investeringen af malkerobotter. ABC-‐modellens data kunne også give indblik i

73

mulige operative tiltag hvorfor ABM-‐teorien derfor viste sig, at kunne appliceres uden ændringer eller

forbehold i teorien.

10 Validering af afhandlingen For at sikre validiteten i systemtilgangen, skal videnspersonerne undersøge systemet fra så mangle

vinkler som muligt. Dette opnås ved, at opholde sig mest muligt i systemet og studere det ved hjælp af

primært og sekundært materiale, såsom regnskaber, dataudtræk etc. (Arbnor & Bjerke, 1997-‐1999).

Udover undersøgelsen af systemet, opnås validering ved, at personerne i systemet, samt eksperter

udefra godkender målinger og resultater.

Eftersom systemtilgangens centrale element, er dens dybdegående forståelse af ét system, er det ikke

nødvendigvis muligt at generalisere casen ud til andre landbrug. Dette er således ikke søgt i denne

afhandling, da casen indeholder elementer, der forhindrer sammenligning til andre ABC-‐

undersøgelser, foretaget i landbruget. Dels er ÅØ et økologisk landbrug, og der er ikke fundet ABC-‐

undersøgelser af et sådan i afhandlingens research. Udover dette, giver afgræsningen til kvægdriften

udfordringer i forhold til omkostningerne til foder. Afhandlingen registrerer udelukkende kvægdrif-‐

tens omkostninger, og udregner derfra driftsresultatet. Ved dette medtages den egentlige omkostning

til foder således ikke, da den reelt set registreres i markproduktionen jf. diskussionen i afsnit 6.

Da det således ikke er muligt at validere resultaterne gennem sammenligning med lignende cases, har

afhandlingen således søgt, at validere resultaterne gennem 3 nøglefigurer i og udenfor systemet. Tor-‐

ben Jørgensen er blevet interviewet over to omgange på gården, hvor mælkeproduktionen er blevet

gennemgået. Ved de besøg er selve stalden, samt aktiviteterne i produktionen blevet præsenteret og

diskuteret. Dette har resulteret i, at de aktiviteter der er identificeret i afhandlingen, må antages at

være repræsentative for produktionen. Til at godkende de beregninger der er foretaget i afhandlingen,

er Jørgen Thorø samt Jannik Toft Andersen bragt ind som eksperter. Jørgen Thorø især, i kraft af sin

rolle som økonomisk rådgiver, har dyb indsigt i systemet, omkostningerne og deres sammenhæng i

systemet. Jannik Toft Andersen har udarbejdet artikler omkring ABC i landbruget (Hans Fink et al,

2011) og har derfor erfaringer med ABC som omkostningsmetode i danske landbrug. Således er det

centralt for afhandlingen, at disse 3 parter mener, at aktivitetsinddelingen, udregningerne for omkost-‐

ningerne samt simuleringen giver et retvisende billede af omkostningerne for ÅØ. Måden afhandlingen

får valideret resultater, målinger og antagelser, sker ved, at disse gennemgår beregninger og resulta-‐

ter, og herefter bekræfter via mail, at afhandlingens resultater afspejler omkostninger for Åst Øster-‐

gaard. Disse verificerende e-‐mails er at finde i bilag 8.1, 9.1 og 10.1

74

Eftersom en anden del af valideringen foregår ved studie af primære og sekundære kilder, har afhand-‐

lingen opnået stor indsigt i systemets relationer, som følge af den store mængde data i det interne om-‐

kostningsregnskab for 2011, som ABC-‐basismodellen og simuleringen er baseret på. Afhandlingen har

også benyttet Interviews og observationer og denne datatriangulering gør, at grundlaget for dyb for-‐

ståelse af kvægdriften som subsystem har været tilstede i afhandlingen, hvilket bidrager til validerin-‐

gen af afhandlingens resultater.

11 Konklusion Ved at benytte Åst Østergaards interne regnskab, og interview med Torben Jørgensen, har afhandlin-‐

gen udviklet en ABC-‐model over omkostningerne for Åst Østergaards kvægdrift. Således endte afhand-‐

lingen med at fordele 8,2 millioner kr. fra poster i det interne regnskab, ned på 5 cost-‐objekter. Om-‐

kostningsposterne blev lavet om til ressourcecentre, og omkostningerne herfra blev fordelt videre på

aktiviteterne. I alt blev 24 aktiviteter identificeret og disse aktiviteter blev fordelt ned på cost-‐

objekterne via 12 forskellige cost-‐drivere. ABC-‐modellen viste, at de mest omkostningstunge aktivite-‐

ter var foder til køerne og afskrivninger på mælkekvoterne.

Landmanden Torben Jørgensen har i en længere periode overvejet om mælkeproduktionen kunne

bliver mere effektiv og mere profitabelt ved at investere i en ekstra malkerobot og flere køer. Investe-‐

ringen ville løse de nuværende problemer med overkapacitet på malkerobotterne, samt øge den sam-‐

lede produktion af mælk. Den udviklede ABC-‐model dannede datagrundlag for simuleringen af inve-‐

steringen. Inden simuleringen blev der foretaget en følsomhedsanalyse, for at screene eventuelle ube-‐

tydelige variabler ud. De to variabler med størst påvirkning for resultatet, blev simuleret i hvert af de

36 scenarier. Resultatet blev, at Åst Østergaard i gennemsnit ville tabe 13.959 kr. på driften. Simulati-‐

onen viste, at usikkerheden omkring stigningen i ydelsen og uvisheden om prisen på mælkekvoterne,

gjorde at investeringen havde mange scenarier, hvor Åst Østergaard ikke vil opnå en forbedring af

resultatet.

Ud fra de data, som ABC-‐basismodellen og simuleringen af denne viste, kunne det fra et ledelsesmæs-‐

sigt synspunkt ikke forsvares, at foretage investeringen med de data der var til rådighed. Ud fra en

strategisk overvejelse, kunne en af måderne til, at undgå usikkerheden omkring kvotepriserne, være at

udskyde investeringsbeslutningen, til udfasningen af mælkekvoterne i 2015. Hvis Åst Østergaard valg-‐

te, at foretage investeringerne efter 2015 ville landbruget i samme scenarier, nu blot uden afskrivnin-‐

gerne på mælkekvoterne, i gennemsnit kunne forbedre driftsresultatet med 214.182 kr. Yderligere

75

kunne operationel ABM benyttes i forbindelse med effektiviseringer i kvægdriften, til at igangsætte

initiativer på baggrund af omkostningerne i ABC-‐modellen.

For at udarbejde en ABC-‐model for Åst Østergaard, var det nødvendigt at tilpasse ABC-‐teorien, på visse

områder. Det var helt centralt for afhandlingen, at medtage omkostningerne til afskrivningerne på

mælkekvoter, for at sikre overensstemmelse mellem det eksterne årsregnskab, og ABC-‐modellen. Det-‐

te til trods for, at nogle teoretikere ikke ville medtage denne omkostning. Der var omkostninger, som

afhandlingen ikke kunne placere i ABC-‐modellen, da de tilhørte et overliggende aktivitetshierarki, men

de blev efterfølgende på omkostningen pr. kg. EKM. Slutteligt tog ABC-‐modellen ikke stilling til faktisk

og teoretisk kapacitet, grundet overkapaciteten på mælkerobotterne.

Afhandlingen har systematisk dækket de fire underspørgsmål i afhandlingen, der skulle bruges til, at

svare på følgende problemformulering:

Er det, ved brug af teorierne Activity Based Costing og Activity Based Management, muligt at vurdere om

investeringen af en ny malkerobot og ekstra køer, vil have en positiv påvirkning på driftsresultatet i mæl-‐

keproduktionen for Åst Østergaard?

Grundlæggende kan det konstateres, at Activity Based Costing kan bruges til at behandle omkostnin-‐

gerne i Åst Østergaard. Teorien skal dog tilpasses på visse områder, for at kunne inddrage alle relevan-‐

te omkostninger fra årsregnskabet. ABC-‐modellen viste sig, at danne et godt grundlag til simuleringen

af investeringen. Der var dog omkostninger i casen, der ikke kunne estimeres med sikkerhed. Driftsre-‐

sultatet var i gennemsnit negativt og dét, sammenholdt med usikkerheden omkring stigningen i mæl-‐

keydelse og prisen pr. kvote, gør at investeringen ud fra en strategisk synspunkt ikke kan anbefales for

Åst Østergaard.

Dato:

Ulrik Knudsen Henrik Agerbek Lomholt

76

12 Perspektivering Afhandlingen har behandlet omkostningerne i kvægproduktionen i ÅØ, og vist hvordan disse kunne

inkorporeres i en ABC-‐model. Eftersom ÅØ er delt op i to segmenter, mark-‐ og kvægdrift, vil en natur-‐

lig forlængelse af afhandlingen være, at inddrage en ABC-‐analyse af markdriftens omkostninger for

ÅØ. Hvis denne del af landbruget inkluderes, vil det være muligt at oprette aktiviteter til de generelle

omkostninger, afhandlingen ikke behandlede i ABC-‐modellen, men adderede den samlede omkostning

pr. kg. EKM. Således vil det også være muligt at indregne den reelle omkostning til grovfoder, efter-‐

som denne reelt set realiseres i markdriften. En ABC-‐model over markdriften kunne inkludere afgrø-‐

der og lignende som cost-‐objekter.

Et andet punkt i afhandlingen, der kunne være interessant for videre undersøgelser, er en estimering

af den fremtidige mælkeydelse, der eksempelvis kunne foretages ud fra grundigere analyser af data

fra ÅØ interne datasystem. Således kunne der opstilles en ligning for mælkeydelsen, der tog afledte

effekter som hyppigere malkning etc. ind. Hvis stigningen i ydelse kunne estimeres mere præcist, ville

simuleringen opnå en mindre spredning i resultaterne, som det er tilfældet nu.

Slutteligt kunne investeringens cash flow også søges estimeret, for at opnå en bedre analyse af, hvor-‐

når investeringen rent faktisk kan betale sig, når en faktor som opportunity cost of capital er afdækket,

samt investeringens reelle cashflow.

Der er således flere eksempler på at nærværende afhandlings resultater giver inspiration til at andre

undersøgelser indenfor denne case.

77

13 Kildefortegnelse Andersen, M. & Rohde, C.,(1992), Activity based costing set i kritisk belysning, Økonomistyring & In-‐

formatik – 8. årgang 1992/1993 nr. 1

Arbnor, I. & Bjerke, B. (1997-‐1999): Methodology for creating business knowledge, 2 udgave. Thousand

Oaks, California: Sage publications.

Beauleau, P. & Lakra, A., (2005), Coverage of critisicm of activity-‐based costing in canadian textbooks,

Canadian accounting perspectives vol. 4 nr. 1

Bukh, P.N. & Israelsen, P., (2003): Aktivitetsbaseret økonomistyring – Danske virksomheders erfaringer

med Activity Based Costing, , 1. Udgave., 1. oplæg, København: Jurist-‐ og Økonomforbundets Forlag.

Bukh, P.N. & Israelsen, P., (2004): Activity Based Costing: Dansk økonomistyring under forvandling, 1.

Udgave. København: Jurist-‐ og Økonomforbundets Forlag.

Capusneanu, S. & Martinescu, D.M.,(2010), Convergence of ABC and ABM principles – guarantee of a

performant mangement, Theoretical and applied economic 2010 vol. 17 nr. 10

Cooper, R., (1989), The rise of activity-‐based costing – part 3: How many cost-‐drivers do you need, and

how do you select them i Cooper, R., Kaplan, R.S., The design of cost management systems: Text, cases,

and readings, Englewood Cliffs, New Jersey, Prentice-‐Hall International Editions

Heldbjerg, G. (2006): Grøftegravning I Metodisk Perspektiv, 1 udgave, 6 oplæg. Frederiksberg: Forlaget

SL.

Johnson, T.H. & Kaplan, R.S. (1987): Relevance lost – The rise and fall of management accounting. Bo-‐

ston, Massachusetts. Harvard business school press.

Kaplan, R.S (1983): Measuring Manufacturing Performance: A New Challenge for Managerial Accoun-‐

ting Research. The Accounting Review, Vol. 58, no. 4, pp. 686-‐705.

Kaplan, R.S (1984): The Evolution of Management Accounting. The Accounting Review, Vol. 59, no. 3,

pp. 390-‐418.

78

Kaplan, R.S (1986): The Role for Empirical Research in Management Accounting. Accounting Organi-‐

zations and Society, Vol. 11, no. 4/5, pp. 429-‐452.

Kaplan, R.S. (1988): One cost system isn’t enough. Harvard Business Review, January/February, pp. 61-‐

66.

Kaplan, R.S. (1992), In defense of activity-‐based cost management, Management Accounting (USA), vol.

74 nr. 5 pp. 58

Kaplan, R.S. & Anderson S.R. (2007a): Time-‐Driven activity based costing: A simpler and more powerful

path to higher profits. Boston, Massachusetts. Harvard business school press.

Kaplan, R.S. & Atkinson, A.A., (1989), Management Accounting, 2. udgave, Prentice Hall

Kaplan, R.S. & Anderson S.R. (2007b): The innovation of Time-‐Driven activity based costing. Cost ma-‐

nagement, vol. 21, no. 2, pp. 5-‐15.

Kaplan, R.S & Cooper, R. (1987): How cost accounting systematically distorts product costs. I Accoun-‐

ting and management: Field study perspectives, W.J. Burns & R.S. Kaplan (eds.). Boston: Harvard Busi-‐

ness School Press, chapter 8, pp. 204-‐228.

Kaplan, R.S & Cooper, R., (1988), Measure cost right: Make the right decision, Havard Business Review

September-‐Oktober 1988

Kaplan, R.S. & Cooper, R.,(1991), Profit priorities from activity based costing, Havard business review

maj-‐juni 1991

Kaplan, R.S. & Cooper, R., (1998), Cost & Effect, Havard Business School Press

Kaplan, R.S. & Cooper, R., Maisel, L.S., Morrissey, E. & Oehm, R.M., (1992), From ABC to ABM, Manage-‐

ment accounting (USA) november 1992 vol. 74 nr. 5

Lee, Tzong-‐Ru & Kao, Jui-‐Sheng, (2001), Application of simulation technique to activity-‐based costing

of agricultural systems: A case study, Agricultural Systems 67 (2001) 71-‐82

79

Maher, M. W. & Laurentus, M.M., (1998), A Field study on the limitations of activity-‐based costing

when ressources are provided on a joint and indivisible basis, Journal of accounting research vol. 36 nr.

1 forår 1998

Mælkeudvalget (2010)

http://www.maelkeudvalget.dk/Kvoteboers/SaadanFungererBoersen/SaadanFungererKvoteboersen.

htm. Besøg 10/4 -‐2012

Narong, D.K. (2009): Activity-‐Based Costing and Management Solutions to Traditional Shortcomings of

Cost Accounting. Cost engineering, Vol. 51, no. 8, pp. 11-‐22.

Noreen, E., (1991), Conditions under which activity-‐based cost systems provide relevant cost, Journal

of management accounting research vol. 3 efterår 1991

Partridge, M. & Perren L, (1998): An integrated framework for activity-‐based decision making. Mana-‐

gement decision. Vol. 36, no. 9, pp. 580-‐588

Rendtorff, J.D., (2007). Teknikker i samfundsvidenskaben. I: P. HAGEDORN-‐ RASMUSSEN and P.B. OL-‐

SEN, eds, Case-‐studier. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsfor-‐ lag., pp. 242-‐259.

Robinson, M.A., (1990), Contribution margin analysis: No longer relevant/strategic cost management:

The new paradigm, Journal of management accounting research efterår 1990 vol. 2

Thalbitzer, F. (2012). Supermarkeder betaler selv mælkekrigen.

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/1/17/Supermarkederbetalerselvmaelk

epriskrigen.htm?fag=K. Besøgt 31/3 -‐ 2012

Ritzau (2012) http://epn.dk/brancher/foedevarer/article2665705.ece . Besøgt 31/3 -‐2012

Rørsted, B., (2000). Activity Based Costing 1987-‐1991. In Rørsted B Hierarki eller marked – på opda-‐

gelse i driftsøkonomien. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag: 99-‐114

Wiese, L.O, 2005, Rapportering med ABC modellen – ændringsforslag til modellen baseret på metodi-‐

ske erkendelser og empiriske beregninger, Økonomistyring & Informatik – 21. årgang 2005/2006 nr. 4

80

Bilag

Bilag 1 -‐ Årsrapport Åst Østergårds 2011

Årsrapport 2011

01.01.2011 – 31.12.2011

Torben Hørlyck Jørgensen Kirsten Hørlyck Jørgensen

Åst Østergård Åstbyvej 43

7184 Vandel

81

side 2

Indhold

Påtegninger 3

Ledelsespåtegning 3

Den uafhængige revisors erklæring 4

Ledelsesberetning 5 Virksomhedsoplysninger 5

Hoved- og nøgletalsoversigt 6

Årsregnskab 7 Anvendt regnskabspraksis 7

Resultatopgørelse 10

Balance 11

Pengestrømsopgørelse 13

Noter 14

Internt regnskab 17

Årsrapport Udg E 01.01.2011 - 31.12.2011 Beregnet den 10.02.2012 kl 12:19 st 00 ejd 2914-

82

40-128

83

Torben Hørlyck

Ledelsespåtegning

side 3

Undertegnede har dags dato aflagt årsrapport for 2011 for:

BLK Ledelsespåtegning Jørgensen

BLK Årsrapporten omfatter både virksomhedens resultat, aktiver og passiver samt de private indkomst- og formueforhold.

BLK Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

BLK Jeg anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme, samt de private indkomst- og formueforhold.

BLK BLK

By xxxx, den / 2011 BLK BLK

_______________________ Torben Hørlyck Jørgensen

84

Torben Hørlyck Jørgensen

Den uafhængige revisors erklæring

side 4

Til

BLK Den uafhængige revisors erklæring

BLK

Vi har efter aftale udført review af årsregnskabet for ovennævnte for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det interne regnskab er ikke omfattet af vores review, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom. Virksomhedens ejer har ansvaret for årsregnskabet. Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om årsregnskabet.

BLK Det udførte review Vi har udført review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review af regnskaber. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ledelse og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om årsregnskabet.

BLK Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

BLK Kolding, den 10.02.2012 Kolding Herreds Landbrugsforening

BLK BLK

_______________________ Thorbjørn Pedersen Økonomikonsulent

BLK BLK

_______________________ Jørgen Thorø Registreret Revisor

85

Torben Hørlyck Jørgensen

Virksomhedsoplysninger

side 5

Ledelsesberetning Virksomhedsoplysninger Åstbyvej 43 7184 Vandel Telefon: 75885777 CVR-nr.: 25910540 Regnskabsår: 01.01.2011 - 31.12.2011

BLK Revisor Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrsvej 2 6000 Kolding

BLK Pengeinstitut Sparekassen Østjylland Søndergade 48A 8740 Brædstrup

86

Nettoomsætning 3.416 3.089 5.453 6.466

Hoved- og nøgletalsoversigt

side 6

Hovedtal i tkr. 2008 2009 2010 2011 Hoved- og nøgletalsoversigt

BLK Driftsresultat 1.382 302 1.232 132 Finansiering -1.830 -1.054 -1.682 -2.006 Skat af årets resultat -134 170 344 269 Årets resultat -582 -582 -106 -1.605

BLK Aktiver i alt 44.550 55.936 56.714 52.742 Investeringer i alt -16.389 -13.861 -2.654 625 Heraf materielle anlægsaktiver -16.081 -13.360 -1.869 805

BLK Egenkapital ultimo 6.598 4.101 5.191 3.221

BLK For året 2007 er egenkapitalen opgjort uden indregning af udskudt skat.

BLK BLK

Nøgletal BLK

Bruttoavance 62,1% 44,8% 46,5% 54,7% Overskudsgrad 40,4% 9,8% 22,6% 2,0% Afkastningsgrad 3,1% 0,6% 2,2% 0,2% Egenkapitalens forrentning før skat -13,6% -14,1% -9,7% -44,6% Egenkapitalens forrentning -17,7% -10,9% -2,3% -38,2% Soliditetsgrad 14,8% 7,6% 9,2% 6,1% Nøgletallene beregnes således: Bruttoavance = (Bruttoresultat / Nettoomsætning) x 100 Overskudsgrad = (Driftsresultat / Nettoomsætning) x 100 Afkastningsgrad = (Driftsresultat / Aktiver ultimo) x 100 Egenkapitalens forretning før skat = (Ordinært resultat før skat / gennemsnitlig egenkapital) x 100 Egenkapitalens forrentning = (Årets resultat / gennemsnitlig egenkapital) x 100 Soliditetsgrad = (Egenkapital ultimo / Aktiver ultimo) x 100 Nettoomsætning pr. medarbejder = Nettoomsætning / antal medarbejder Hoved- og nøgletallene er inklusiv private indtægter og ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser.

87

betalingsrettigheder indregnes til dagsværdi.

Anvendt regnskabspraksis

side 7

Årsrapporten for virksomheden for 2011 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A-virksomheder, bortset fra immaterielle anlægsaktiver, hvor kvoter og Anvendt regnskabspraksis

BLK Årsrapporten er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som sidste år.

BLK Den anvendte regnskabspraksis generelt og for relevante poster er følgende:

BLK GENERELT

BLK Private indkomst- og formueforhold Årsrapporten omfatter også private indkomst- og formueforhold. Indkomstforhold, der ikke vedrører virksomhedens aktivitet, indregnes i resultatopgørelsen under ”Private indtægter”. Formueforhold, der ikke vedrører virksomhedens aktivitet, indregnes i balancen under de respektive benævnelser med tilføjelsen "...., ikke erhvervsmæssige". Værdi af pensionsopsparing er ikke indregnet i årsrapporten.

BLK Formuefordeling Virksomheden indgår i indehaverens og dennes ægtefælles formuefællesskab. Der er ikke i årsrapporten foretaget fordeling af aktiver og passiver efter bestemmelserne i ægteskabslovgivningen.

BLK Vederlag til indehaver Der er ikke i resultatopgørelsen indregnet vederlag til virksomhedens indehaver.

BLK RESULTATOPGØRELSE

BLK Nettoomsætning Nettoomsætningen ved salg af handelsvarer og færdigvarer, herunder husdyr og afgrøder indregnes i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoomsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

BLK Andre driftsindtægter og – omkostninger Andre driftsindtægter og – omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens hovedaktivitet. Tilskud indregnes under andre driftsindtægter og i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabet.

BLK Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer Råvarer og hjælpematerialer omfatter kostpris for årets solgte varer og varer medgået til produktionen i året.

BLK Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til maskinstation, vedligeholdelse, energi, ejendomsskatter, forsikringer, administration mv.

BLK Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder sygedagpenge til virksomhedens ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det offentlige. Desuden indregnes øvrige personaleomkostninger.

BLK Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og – omkostninger, finansielle omkostninger ved finansiel leasing, realiserede og urealiserede kursgevinster og – tab vedrørende værdipapirer, gæld, finansielle kontrakter og transaktioner i fremmed valuta.

BLK

88


side 8

Skat af årets resultat Årets skat, bestående af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

BLK BALANCEN

BLK Immaterielle anlægsaktiver Rettigheder omfatter mælkekvoter og betalingsrettigheder, der indregnes til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Dagsværdien opgøres på baggrund af markedsprisen på balancedagen. Opskrivningen føres direkte på egenkapitalen, mens nedskrivninger føres i resultatopgørelsen. Opskrivning af rettighederne til dagsværdi foretages med henvisning til årsregnskabslovens bestemmelser om det retvisende billede. Rettigheder afskrives ikke.

BLK Fortjeneste og tab ved afhændelse af immaterielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under gevinst og tab på anlægsaktiver.

BLK Materielle anlægsaktiver Jord, grunde og bygninger, produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar indregnes til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Dagsværdien opgøres på baggrund af markedsværdien på balancedagen. Opskrivningen føres direkte på egenkapitalen, mens nedskrivninger føres i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget er kostprisen med tillæg af opskrivninger og med fradrag af forventet scrapværdi efter afsluttet brugstid. Der afskrives ikke på jord, grunde og beboelsesbygninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen, indtil det tidspunkt hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

BLK Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi.

Brugstid Restværdi Bygninger 20-40 år 0 - 20 % Produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar 5 - 12 år 0 - 20 %

BLK Aktiver med en anskaffelsessum på under 12.300 kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.

BLK Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under gevinst og tab på anlægsaktiver.

BLK Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing) indregnes i balancen som aktiver. Aktiverne måles ved første indregning til opgjort kostpris svarende til dagsværdien eller (hvis lavere) til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rente som diskonteringsfaktor eller virksomhedens alternative lånerente, som en tilnærmet værdi. Finansielt leasede aktiver afskrives som øvrige tilsvarende materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasing forpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.

BLK Stambesætning anses for biologiske aktiver og måles til dagsværdi. Dagsværdien fastsættes på baggrund af markedspriser på balancedagen.

BLK Finansielle anlægsaktiver

BLK

89


side 9

Leveringsrettigheder, produktionsrettigheder og pantebrevsbeholdning måles til dagsværdi.

BLK Værdipapirer måles til kursværdi eller indre værdi på balancedagen.

BLK Varebeholdning Varebeholdninger der omfatter husdyr, afgrøder og råvarer i forbindelse hermed, anses for biologiske aktiver og måles til dagsværdi. Dagsværdien fastsættes på baggrund af markedspriser på balancedagen.

BLK Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med hensættelse til imødegåelse af forventede tab.

BLK Aktuel og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst med fradrag af årets betalte skatter. Udskudt skat er afsat i balancen. Den udskudte skat er beregnet på grundlag af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og passiver på balancedagen. Herudover er udskudt skat af opsparet overskud afsat. Den anvendte skattesats vedrørende midlertidige forskelle på jord, grunde og bygninger er 47,5 % mens den for øvrige forskelle er 55,5 %.

BLK Udskudt skat for jord, grunde og bygninger er opgjort ud fra en forenklet, regnskabsmæssig beregning.

BLK Gældsforpligtelser Prioritetsgæld måles til dagsværdi, svarende til kursværdien. Øvrige gældsforpligtelser måles til dagsværdi svarende til nominel værdi.

BLK Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta måles til statusdagens kurs.

BLK

PENGESTRØMSOPGØRELSEN Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året samt likvider og træk på kassekredit ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte med udgangspunkt i driftsresultat, reguleret for ikke - kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen samt private forhold. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiviteter. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af og afdrag på langfristet gæld, træk på kassekreditten samt private indskud. Likvider omfatter likvide beholdninger.

90

Resultatopgørelse

side 10

2011 2010

Note kr. kr. Resultatopgørelse

BLK Nettoomsætning 6.465.704 5.452.926 Ændring i varelager 101.175 -125.825 Private indtægter 315.975 239.324 Andre driftsindtægter 760.164 763.515 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer -2.433.358 -2.293.239 Andre eksterne omkostninger -1.672.116 -1.501.731 BLK Bruttoresultat 3.537.544 2.534.970 BLK Personaleomkostninger -594.279 -352.610 Af- og nedskrivning anlægsaktiver -2.811.508 -1.031.016 Gevinst ved salg af anlægsaktiver 0 80.280 BLK Driftsresultat 131.757 1.231.624 BLK Finansielle indtægter 116.022 538.084 Finansielle omkostninger -2.121.566 -2.220.555 BLK Ordinært resultat før skat -1.873.787 -450.847 BLK Skat af årets resultat 268.700 344.277 BLK Årets resultat -1.605.087 -106.570 BLK BLK BLK

91

Balance

side 11

2011 2010

Note kr. kr. Balance Aktiver

BLK Rettigheder, udvikling m.v. 1.690.000 3.730.630 Immaterielle anlægsaktiver 1.690.000 3.730.630 BLK

1 Grunde og bygninger 40.067.626 40.254.690 1 Produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar 6.929.697 8.475.380 1 Stambesætning 1.321.900 1.336.800 1 Projekter under udførelse 0 12.000 1 Materielle aktiver - ikke erhvervsmæssige 174.013 121.160

Materielle anlægsaktiver 48.493.236 50.200.030 BLK Værdipapirer 382.876 383.753 Finansielle anlægsaktiver 382.876 383.753 BLK Anlægsaktiver 50.566.112 54.314.413 BLK BLK Råvarer og hjælpematerialer 331.245 208.150 Varer under fremstilling 3.390 23.675 Fremstillede varer 844.560 699.000 Handelsbesætning 6.200 15.400 Varebeholdninger 1.185.395 946.225 BLK Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser 836.472 1.324.435 Tilgodehavende - ikke erhvervsmæssig 30.991 105.508 Tilgodehavende 867.463 1.429.943 BLK Likvide beholdninger 3.432 3.424 Likvide beholdninger - ikke erhvervsmæssig 119.844 19.942 Likvide beholdninger 123.276 23.366 BLK Omsætningsaktiver 2.176.134 2.399.534 BLK BLK Aktiver 52.742.246 56.713.947 BLK BLK

92

Balance

side 12

2011 2010

Note kr. kr. Passiver BLK

2 Egenkapital 3.221.444 5.191.000 BLK Hensættelser til udskudt skat 3.495.000 3.783.000 Hensatte forpligtelser 3.495.000 3.783.000 Realkreditinstitutter 30.331.885 28.742.648 Pengeinstitutter 11.089.420 12.648.606 Leasingforpligtelser 1.073.100 1.236.500 Langfristet gældsforpligtigelse 42.494.405 42.627.754 BLK Kortfristet del af langfristet gæld 538.000 665.000 Pengeinstitutter 2.168.317 3.375.019 Leverandører af vare og tjenesteydelser 170.392 318.118 Anden gæld 654.685 754.056 Kortfristet gæld-ikke erhvervsmæssig 3 0 Kortfristet gældsforpligtigelse 3.531.397 5.112.193 BLK Gældsforpligtigelser 46.025.802 47.739.947 BLK BLK Passiver 52.742.246 56.713.947 BLK

3 Eventualforpligtelser 4 Pantsætning og sikkerhedsstillelse

Øvrige forhold

93

Pengestrømsopgørelse

side 13

2011 2010

Note kr. kr. Pengestrømsopgørelse

Årets resultat -1.605.087 -106.570 BLK Private indtægter -315.975 -239.324 Af- og nedskrivning anlægsaktiver 2.811.508 1.031.016 Gevinst, tab ved salg af anlægsaktiver 0 -80.280 Finansielle indtægter -116.022 -538.084 Finansielle omkostninger 2.121.566 2.220.555 Skat af årets resultat -268.700 -344.277 Tilbageførsler i alt 4.232.377 2.049.606 BLK Ændring i varelager -248.370 -45.225 Ændring i handelsbesætning 9.200 -10.100 Ændring i tilgodehavende mm. 487.963 -583.205 Ændring i kortfristet gæld ekskl. kassekredit -247.097 -1.587.274 Ændring i driftskapital 1.696 -2.225.804 BLK Pengestrøm fra drift før finansielle poster 2.628.986 -282.768 BLK Finansielle indtægter 1.191 537.899 Finansielle udgifter -1.701.452 -2.107.251 BLK Pengestrøm fra driftsaktivitet 928.725 -1.852.120 BLK Private indtægter 315.975 239.324 Betalt skat -19.300 -7.723 Privat udtræk -52.703 -134.765 Privat investering mv. -114.385 69.982 Privat finansiering mv. 3 0 Pengestrøm fra privat 129.590 166.818 BLK Pengestrøm fra driftsaktivitet efter privat 1.058.315 -1.685.302 BLK Immaterielle aktiver -180.593 -669.590 Grunde og bygninger -146.463 -1.159.050 Produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar 1.013.305 -696.391 Stambesætning 14.900 -2.000 Projekter under udførelse 12.000 -12.000 Værdipapirer, anlægsaktiver 877 -114.781 Pengestrøm fra investeringsaktivitet 714.026 -2.653.812 BLK Likviditetsoverskud/-behov 1.772.341 -4.339.114 BLK Langfristet gæld -565.632 77.281 Kassekredit -1.206.702 1.443.941 Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -1.772.334 1.521.222 BLK Ændring i pengestrøm i alt 7 -2.817.892 BLK Likvider i alt primo 3.424 2.821.316 BLK Likvider i alt ultimo 3.432 3.424

94

Noter

side 14

Noter

Grunde & Prod.anlæg I alt bygninger driftsmat. &

inventar

Kostpris, primo 31.894.971 10.235.726 42.130.697 Tilgang i året 146.463 95.383 241.846 Afgang i året 0 -1.108.688 -1.108.688 Kostpris, ultimo 32.041.434 9.222.421 41.263.855

BLK Opskrivning, primo 9.528.760 0 9.528.760 Opskrivning tilbageført 0 0 0 Årets opskrivning 2.410.000 0 2.410.000 Opskrivning, ultimo 11.938.760 0 11.938.760

BLK Nedskrivning, primo -350.000 0 -350.000 Nedskrivning tilbageført 0 0 0 Årets nedskrivning -2.335.900 0 -2.335.900 Nedskrivning, ultimo -2.685.900 0 -2.685.900

BLK Afskrivning, primo -819.041 -1.760.346 -2.579.387 Afskrivning på afhændede aktiver 0 0 0 Årets afskrivning -407.627 -532.378 -940.005 Afskrivning, ultimo -1.226.668 -2.292.724 -3.519.392

BLK Regnskabsmæssig værdi 40.067.626 6.929.697 46.997.323

BLK Heraf leasede aktiver 0 1.228.090 1.228.090

BLK BLK BLK

2011 2010 Stk. Pris kr. kr.

BLK Køer jersey 239 4.000 956.000 900.600 Kvier over 2 år jersey 3 5.000 15.000 70.200 Kvier 1-2 år jersey 71 3.100 220.100 265.200 Kviekalve under 1 år jersey 109 1.200 130.800 100.800 Stambesætning 1.321.900 1.336.800

BLK Grunde og bygninger 40.067.626 40.254.690 Produktionsanlæg, driftsmateriel og inventar 6.929.697 8.475.380

BLK Påbegyndt investering 0 12.000 Øvrige materielle aktiver 0 12.000

BLK Materielle aktiver - ikke erhvervsmæssige 174.013 121.160 Stambesætning 1.321.900 1.336.800 Materielle anlægsaktiver i alt 48.493.236 50.200.030

BLK Offentlig ejendomsvurdering 19.650.000

95

Noter

side 15

2011 2010

kr. kr.

2 Egenkapital BLK

Årets resultat -1.605.085 -106.570 BLK

Privat kontant -191.393 -150.640 Egne produkter -2.236 -2.090 Private andele -11.650 -11.905 Privat andel uden moms -3.000 -3.000 Kost m.v. til virksomhed 12.600 20.443 Privat kontant mv. -195.679 -147.192

BLK Vedligeholdelse beboelse -1.150 -484 Renovation/ vandafgift/ skorstensfejning -6.777 -6.021 Forsikringer -6.154 -4.845 Ejendomsskat -347 -347 Andel i biludgifter -27.693 -22.013 Andel i afskrivninger bil -18.877 -27.045 Skattefri kørselsgodtgørelse 0 424 Tab bilsalg -6.640 0 Bolig og transport mv -67.638 -60.331

BLK Fester 0 -40.000 Arv og gave modtaget 258.400 158.400 Privat ekstraordinært 258.400 118.400

BLK Faglige kontingenter ægtefælle 0 -5.112 Arbejdsløshedsforsikring ægtefælle -5.352 0 Bidrag til foreninger -6.300 -6.000 Livsforsikring -8.761 -9.905 Syge- og ulykkesforsikring -4.988 -4.945 Formueindtægter /udgifter -25.401 -25.962

BLK Kapitalpension ægtefælle 0 -7.594 Rateforsikring -30.650 -20.650 Pensionsordning med løbende -6.836 0 udbetalinger Livsvarig livrente 0 -6.715 Livsvarig livrente ægtefælle 0 -8.086 Arbejdsgiver-indskud pension ægtefælle -10.416 -3.680 Pensionsindbetalinger -47.902 -46.725

BLK Privatforbrug i alt -78.220 -161.810

BLK Opskrivning mælkekvote -360.350 428.060 Nedskr. modregnet i opskr. mælkekvote -213.620 Opskrivning beboelse -160.000 Opskrivning jord -9.368.760 Opskrivning grunde og bygninger 2.410.000 9.528.760 Nedskr. modregnet i opskr. grunde/bygn. -2.335.900 Hensat skat af opskrivning anlæg 566.000 Hensat skat immaterielle aktiver -199.000 Værdireguleringer -286.250 581.440

96

Noter

side 16

2011 2010

kr. kr. BLK

Årets regulering på egenkapitalen -1.969.555 313.060 BLK

Egenkapital primo 5.191.000 4.877.937 BLK

Egenkapital ultimo 3.221.445 5.190.997

3 Eventualforpligtelser 4 Pantsætning og sikkerhedsstillelse Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, 30.332 tkr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2011 udgør 40.068 tkr. Af virksomhedens øvrige inventar og driftsmidler, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2011 udgør 6.930 tkr., skønnes 5.702 tkr. at være omfattet af pantsætningen. Virksomheden har udstedt ejerpantebreve på i alt 10.950 tkr., der giver pant i ovenstående grunde og bygninger samt materielle anlægsaktiver. Produktionsanlæg og maskiner, hvor den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2011 udgør 1.228 tkr., jf. note 17, inventar, er finansieret ved finansiel leasing. Leasingforpligtelser er pr. 31. december 2011 opgjort til 1.073 tkr. Bogført værdi af pantsatte aktiver er udelukkende oplyst ud fra den i årsrapporten anvendte fordeling. Herudover skal tillægges evt. bogført værdi af driftsmateriel mv., som vil være omfattet af pantet i henhold til tinglysningslovens § 37.

97

Internt regnskab

side 17

Indhold

Internt regnskab Internt regnskab

Internt regnskab 17 Produktionsgrundlag 18 Specifikationer 24 Analyse af resultatopgørelse 43 Udvikling i økonomi 45 Driftsgrensanalyse 48 Anlægskartotek 55 Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring

98

Mælkekvote, ton 744 1.102 1.386 1.473

Produktionsgrundlag

side 18

2008 2009 2010 2011

Produktionsgrundlag Basisfedtprocent 6,11 6,07 6,01 6,00

BLK Økologisk omlægningsår 2.000 2.000 2.000 2.000

BLK Areal Dyrket areal ejet, ha 150,10 165,66 165,66 165,66 Dyrket areal forpagtet, ha 15,00 15,00 15,00 29,90 Dyrket areal i alt, ha 165,10 180,66 180,66 195,56

BLK Areal omlagt til økologisk drift, ha 0,00 0,00 180,66 195,56

BLK Jordbonitet, ha JB 1 og 3 grovsand 165,10 180,66 180,66 195,56

BLK Mark, ha Korn 35,80 12,04 0,00 28,70 Grovfoder 129,30 168,62 180,66 166,86 Areal omlagt til økologisk drift 0,00 0,00 180,66 195,56

BLK Høstudbytter i alt Korn, hkg 1.100 216 0 1.349 Grovfoder, fe 679.014 705.231 611.035 806.000

BLK Høstudbytter pr. ha. Korn, hkg 31 18 0 47 Grovfoder, fe 5.251 4.182 3.382 4.830

BLK Kvæg Antal årskøer 123,1 146,3 215,3 235,8 Antal årsopdræt 118,9 173,1 177,8 174,0

99

Resultatopgørelse - intern

side 19

2011 2010

Spec. kr. tkr. S110 Korn 310.500 0 S110 Grovfoder 1.569.560 1.449 S119 Mælk 6.146.865 4.955 S120 Kvæg 301.559 170 S129 Maskinstationsindtægter 25.643 6 S129 Andre landbrugsindtægter 172.267 243

Bruttoudbytte 8.526.394 6.823 BLK

S130 Udsæd -121.330 -118 S130 Gødning -32.288 0 S130 Diverse vedrørende markbrug -71.568 -102 S140 Korn -550.581 -359 S140 Færdigblanding mv. -1.392.147 -1.178 S140 Andet indkøbt foder 9.295 -36 S140 Eget grovfoder -1.470.000 -1.250 S145 Dyrlæge og medicin -166.260 -139 S145 Diverse vedr. husdyr -393.265 -355

Stykomkostninger -4.188.144 -3.538 BLK Dækningsbidrag 4.338.250 3.286 BLK

S150 Energi -279.027 -298 S150 Maskinstation mv. -630.969 -540 S160 Vedligehold -307.307 -272 S161 Investeringer over driften -15.586 -21 S166 Lønomkostninger -594.279 -353 S167 Ejendomsskat og forsikringer -155.105 -129 S168 Diverse omkostninger -166.807 -186

Kontante kapacitetsomkostninger -2.149.080 -1.799 BLK

S170 Af- og nedskrivninger mv. -950.635 -951 (ekskl. imat. akt, jord og beboelse) Kapacitetsomkostninger i alt -3.099.715 -2.750 BLK Resultat af primær drift 1.238.535 536 BLK

S195 Afkoblet EU-støtte 555.434 512 Resultat før finansiering 1.793.969 1.048 BLK

S201 Forpagtningsafgift mv. -117.313 -55 S201 Renteindtægter 1.034 4 S201 Realiseret gev./tab finansaktiver 0 -228 S201 Renteudgifter -1.630.375 -1.313 S201 Prioritetsomkostninger -71.077 -32 S201 Realiseret gevinst/tab gæld 28.559 -38

Finansiering i alt -1.789.172 -1.662 BLK Resultat efter finansiering 4.797 -615 BLK

S215 Private indtægter 315.975 239 BLK Resultat før regulering og skat 320.772 -375

100

Resultatopgørelse - intern

side 20

2011 2010

Spec. kr. tkr. BLK

S218 Prim. nedskr. im.akt, jord, beboelse -1.860.873 Urealiseret kursreg. gæld -333.685 -76 Regulering i alt -2.194.558 -76 BLK Årets resultat før skat -1.873.786 -451 BLK Skat af årets resultat 268.700 344 BLK Årets resultat -1.605.086 -107

101

Balance - intern

side 21

2011 2010

Spec. kr. tkr. S501 Fast ejendom 40.067.626 40.267 S502 Mælkekvote 1.690.000 3.731 S503 Inventar markbrug 1.832.398 2.006 S503 Inventar husdyrbrug 5.097.299 6.469 S504 Kvæg 1.328.100 1.352 S506 Beholdninger egen avl 844.560 699 S506 Beholdning indkøbt foder 305.500 208 S506 Jordbeholdninger 3.390 24 S506 Andre beholdninger 25.745 0

Landbrugsaktiver 51.194.618 54.756 BLK

S507 Biler mv. 174.013 121 S510 Tilgodehavende 867.463 1.430 S511 Værdipapirer 382.876 384 S512 Indlån 123.276 23

Finansaktiver 1.373.615 1.837 BLK Aktiver i alt 52.742.246 56.714 BLK BLK

S520 Realkreditinstitutter -30.331.885 -28.743 S520 Pengeinstitutter -11.089.420 -12.649 S520 Leasingforpligtelser -1.073.100 -1.237 S525 Anden gæld -1.363.080 -1.737 S527 Kassekredit -2.168.317 -3.375

Gæld i alt -46.025.802 -47.740 BLK

S540 Hensættelser -3.495.000 -3.783 BLK Egenkapital 3.221.444 5.191

102

Egenkapitalforklaring

side 22

2011 2010

Spec. kr. tkr. BLK Egenkapital primo 5.191.000 4.878 BLK Resultat efter finansiering 4.796 -615 Private indtægter 315.975 239 BLK Resultat før regulering og skat 320.771 -375 BLK

S602 Betalt skat -19.300 -8 S603 Privatforbrug -263.317 -248 S603 Formueudgifter -25.401 -26 S603 Ekstraordinære private indtægter 258.400 158

Privat udtræk -49.618 -123 BLK Værdiregulering anlægsaktiver -286.250 581 Prim. nedskr. im.akt, jord, beboelse -1.860.873 Urealiseret kursreg. gæld -333.685 -76

S605 Ændring i pension -47.902 -47 BLK Værdireguleringer -2.528.710 459 BLK Ændring i udskudt skat 288.000 352 BLK Egenkapital ultimo 3.221.444 5.191

103

Pengebinding

side 23

2011 2010

Spec. kr. tkr. BLK

Årets resultat før skat -1.873.787 -451 BLK

Af- og nedskrivning mv. 2.811.508 951 Gevinst / tab gæld tilbf -28.402 38 Urealiseret kursreg. gæld 333.685 76 Tilbageførsel i alt 3.116.791 1.064

BLK Betalt skat -19.300 -8 Privat -263.317 -248 Afskrivninger privat tlbf. 25.517 27 Formueudgifter -25.401 -26 Ekstraordinære private indtægter 258.400 158 Pensionsindbetaling -47.902 -47 Privat udtræk i alt -72.003 -142

BLK Reduktion Forøgelse

Besætning 24.100 24.100 -12 Beholdninger -248.370 -248.370 -45 Ændringer biologiske aktiver i alt -224.270 -57

BLK Likviditet efter regulering og privat 946.731 413

Salg Køb/forbedring

Immaterielle aktiver -180.593 -180.593 -670 Grundforbedringer -30.186 -30.186 0 Driftsbygninger 12.000 -43.777 -31.777 -1.162 Inventar markbrug 0 28 Inventar husdyrbrug 12.000 1.001.305 1.013.305 -724 Beboelse -72.500 -72.500 -9 Biler mv. 95.000 -184.000 -89.000 0 Investeringer i alt 609.249 -2.537

BLK Likvidit.overskud.(behov sidste år) 1.555.980 -2.124

BLK Ændring finansielle aktiver og gæld

Anvendelse Fremskaffelse

Tilgodehavende 562.480 562.480 -527 Værdipapirer 877 877 -115 Likvider, indlån og pos KK -99.910 -99.910 2.832 Realkreditinstitutter -387.972 1.515.493 1.127.521 -673 Pengeinstitutter -1.533.359 3.606 -1.529.753 -16 Leasingforpligtigelser -163.400 -163.400 766 Anden gæld -247.094 -247.094 -1.587 Kassekredit -1.206.702 -1.206.702 1.444

BLK Likvidit.anvend.(fremsk.sidste år) -1.555.981 2.124

104

Specifikationer

side 24

2011 2010

Kvantum Pris kr. kr. Specifikationer S110 Markbrug Indtægter

BLK Byg overført til husdyr 115.000 Kg 2,30 264.500 0 Salg 264.500 0

BLK Byg til foder, beholdning 20.000 Kg 46.000 0 Beholdningsforskydning 46.000 0 Korn 310.500 0

BLK Grovfodererstatning 0 342.683 Grovfoder overført til husdyr 1.050.000 Fe 1,40 1.470.000 1.250.000 Salg 1.470.000 1.592.683

BLK Grovfoder beholdning 0 -16.250 Helsædsensilage beholdning -29.000 Fe -40.600 17.029 Halm beholdning 0 -125.775 Græsensilage beholdning 99.400 Fe 139.160 -84.854 Hø beholdning -20.000 20.000 Fodermajs beholdning 15.000 Fe 21.000 46.250 Beholdningsforskydning 99.560 -143.600 Grovfoder 1.569.560 1.449.083

BLK Markbrug i alt 1.880.060 1.449.083

S119 Mælk

BLK Mælk salg 1.579.261 Kg 3,31 5.220.582 4.725.700 Mælk kvalitetstillæg 54.657 0 Mælk markeds-/økotillæg 813.183 0 Mælk produktionsafgift -6.147 -2.882 Mælk efterbetaling 0 214.002 Mælk sæsonregulering 57.517 0 Erstatning mælk m. kvalitetsbrist 6.521 0 Mælkekvotepræmie 0 17.398 Egne Produkter mælk 4 Pers 138,00 552 520 Mælk 6.146.865 4.954.738

105

Specifikationer

side 25

2011 2010

Kvantum Pris kr. kr.

S120 Kvæg BLK

Køer 77 Stk 3.112 239.594 91.367 Køer døde/kasserede 8 Stk 0 0 Køer efterbetaling 26.125 8.628 Kvier 11 Stk 3.207 35.279 43.773 Kvier døde/kasserede 3 Stk 0 0 Stude 8 Stk 2.891 23.126 5.355 Kalve 0 3.200 Kalve døde/kasserede 158 Stk 0 0 Kreaturer erstatning 0 1.500 Salg af oksekød 0 2.030 Handyrpræmie 299 648 Egne Produkter kvæg 120 Kg 10 1.236 1.152 Salg kvæg 325.659 157.653

BLK Køer jersey 2 Stk 55.400 156.600 Kvier over 2 år jersey -10 Stk -55.200 -61.800 Kvier 1-2 år jersey -7 Stk -45.100 -84.400 Kviekalve under 1 år jersey 25 Stk 30.000 -8.400 Tyre 1-2 år jersey -4 Stk -13.200 10.200 Tyrekalve 1/2-1 år jersey 2 Stk 5.000 -2.300 Tyrekalve under 1/2 år jersey -1 Stk -1.000 2.200 Besætningsforskydning -24.100 12.100

BLK Kvæg 301.559 169.753

S129 Andre landbrugsindtægter

BLK Maskinstation indtægter 25.536 6.475 Kørsel 107 0 Maskinstationsindtægter 25.643 6.475

BLK Afgrødeerstatning 219 38.000 Tilskud økologisk jordbrug 150.000 172.876 Overskud foderstoffer 6.303 3.792 Erstatning brand afdækning foderoplag 0 5.818 Erstatning brand leje traktor 0 10.000 Erstatning eget arbejde incl. 2 karle 0 11.000 Andre landbrugsindtægter med moms 583 0 Salg gammelt jern 5.982 1.837 Bedriftsbesøg 1.520 0 Sygedagpenge 7.660 0 Andre landbrugsindtægter 172.267 243.323

BLK Andre landbrugsindtægter 197.910 249.798

106

Specifikationer

side 26

2011 2010


S130 Markbrug omkostninger BLK

Udsæd byg -6.500 Kg 3,78 -24.600 0 Udsæd grovfoder/grøntafgrøder -3.880 Kg 21,14 -82.035 -85.340 Udsæd majs -20.155 -14.950 Udsæd græs 0 -23.675 Køb -126.790 -123.965

BLK Udsæd grovfoder, jordbeholdning -300 Kg -20.285 5.675 Udsæd markfrø beholdning 450 Kg 25.745 0 Beholdningsforskydning 5.460 5.675 Udsæd -121.330 -118.290

BLK Handelsgødning -39.220 Kg 0,82 -32.288 0 Køb -32.288 0 Gødning -32.288 0

BLK Lagerleje -65 0 Diverse omkostninger planteavl -26.028 -55.076 Plastik -13.665 -11.509 Rundballenet 0 -2.130 Ensilagenet 0 -4.914 Afdækning foderoplag 0 -5.818 Jordprøver -14.810 0 Konserveringsmidler -17.000 -23.000 Køb -71.568 -102.447 Diverse vedrørende markbrug -71.568 -102.447

BLK Markbrug omkostninger -225.186 -220.737

S140 Foder husdyrbrug

BLK Foderkorn -85.500 Kg 2,71 -231.889 0 Foderkorn, omkostninger 21.989 Kg 0,46 10.043 0 Erstatning foderkorn 97.765 0 Foder byg 0 -521.313 Foderkorn overført fra markbrug -115.000 Kg 2,30 -264.500 0 Køb -388.581 -521.313

BLK Foder byg beholdning -90.000 Kg -162.000 162.000 Beholdningsforskydning -162.000 162.000 Korn -550.581 -359.313

BLK A-blanding -282.140 Kg 3,63 -1.022.848 -760.351 Kalveblanding -5.000 Kg 3,67 -18.365 -41.578 Oliekager/skrå -77.520 Kg 4,05 -314.250 -300.990 Soyaskrå/kager m.v. -3.500 Kg 5,82 -20.365 0 Grønpiller -54.420 Kg 1,86 -101.448 -45.492 Erstatnig foder efter brand 0 22.501 Sødmælkserstatning 0 -5.642 Hjælpestoffer -12.268 -8.967 Mineralblanding -22 Kg 3.489,83 -76.776 -55.026

107

Specifikationer

side 27

2011 2010

Kvantum Pris kr. kr. Erstatning mineralfoder 0 2.357 Foderstoffer m.m. -677 -842 Køb -1.566.997 -1.194.030

BLK A-blanding beholdning 5.000 Kg 23.600 31.900 Oliekager/skrå beholdning 8.000 Kg 30.000 0 Grønpiller beholdning 60.000 Kg 121.250 -16.250 Beholdningsforskydning 174.850 15.650 Færdigblanding mv. -1.392.147 -1.178.380

BLK Indkøbt halm -66.472 -19.199 Indkøbt hø 0 -22.140 Melasse -1.420 Kg 6,15 -8.733 0 Køb -75.205 -41.339

BLK Indkøbt halm beholdning 110.000 Fe 84.500 5.500 Beholdningsforskydning 84.500 5.500 Andet indkøbt foder 9.295 -35.839

BLK Grovfoder fra markbrug -1.050.000 Fe 1,40 -1.470.000 -1.250.000 Køb -1.470.000 -1.250.000 Eget grovfoder -1.470.000 -1.250.000

BLK Foder husdyrbrug -3.403.433 -2.823.532

S145 Dyrlæge og div. husdyr

BLK Dyrlæge -160.752 -136.109 Erstatning dyrlæge 0 400 Medicin -5.508 -2.999 Dyrlæge og medicin -166.260 -138.708

BLK Produktionsrådgivning kvæg -34.850 -25.848 Ydelseskontrol -40.071 -39.283 Avlsomkostninger -103.949 -99.345 Strøelse -74.432 -94.474 Diverse omkostninger husdyr -29.698 -19.129 Rengøringsmidler incl. pattespray -57.180 -48.587 Klovbeskæring -33.789 -11.200 Daka, BSE, gebyrer mv. -16.730 -14.334 Fragt -2.566 -2.387 Diverse vedr. husdyr -393.265 -354.587

BLK Dyrlæge og div. Husdyr -559.525 -493.295

108

Specifikationer

side 28

2011 2010


S150 Energi og maskinstationsomk. BLK

Dieselolie -16.538 Liter 8,14 -134.569 -132.153 Benzin -986 0 Dieselolie afgift 41.742 46.419 Dieselolie afgift - ikke refunderbar -751 -836 El -262.592 kwh 1,22 -319.388 -289.766 Markedsel -57.061 -97.967 El afgift 187.303 170.650 Andel elektricitet ekskl. afgift 6.501 Kwh 0,72 4.683 5.332 Energi -279.027 -298.321

BLK Jordbehandling -4.200 0 Såning -4.386 -3.468 Udbringning gødning -146.596 -97.856 Mejetærskning -22.640 0 Presning -40.046 -18.693 Finsnitning/ensilering -240.057 -224.033 Hegnsklipning -2.450 0 Løntørring grønpiller -156.319 -182.684 Majsrensning -5.775 -7.463 Ompakning baller ifbm. brand 0 -4.621 Tryg ompakning baller ifbm. brand 0 4.621 Striglen af majs -1.000 0 Leje af maskiner -7.500 -5.683 Maskinstation mv. -630.969 -539.880

BLK Energi og maskinstationsomk. -909.996 -838.201

109

Specifikationer

side 29

2011 2010

Spec. kr. kr.

S160 Vedligehold BLK

Vedligeholdelse driftsbygninger -15.523 -11.333 Vedligeholdelse vej/gårdsplads -8.027 -1.701 Vedligehold fast ejendom -23.550 -13.034

BLK Vedligeholdelse grundforbedring -13.374 -6.727 Jordbrugskalk -6.085 -7.271 Vedligehold grundforbedring -19.459 -13.998

BLK Vedligeholdelse traktor -9.576 -83.574 Smøreolie 0 -4.242 Erstatning traktor 0 27.857 Vedligeholdelse markredskaber -13.544 -6.675 Vedligeholdelse vandingsanlæg -16.856 -68.943 Erstatning vandingsanlæg 0 12.925 Vedligehold markredskaber -39.976 -122.652

BLK Vedligeholdelse staldinventar -42.019 -47.326 Vedligeholdelse malkeanlæg/kompresser -142.499 0 Service på malkeanlæg 0 -30.578 Erstatning staldinventar 0 7.747 Vedligehold staldinventar -184.518 -70.157

BLK Vedligeholdelse andet inventar -6 -40.750 -51.939 Vedligeholdelse hegn -929 -2.036 Erstatning andet inventar 1.875 1.575 Vedligehold andet inventar -39.804 -52.400

BLK Vedligehold i alt -307.307 -272.241

S161 Investeringer over driften

BLK Småinventar stald -15.586 -20.920 Investeringer over driften -15.586 -20.920

110

Specifikationer

side 30

2011 2010

Spec. kr. kr.

S166 Løn

Løn medarbejdere Løn -525.743 -439.285 Feriepenge -26.388 -44.642

-552.131 -483.927 BLK

AM-indkomst i alt -552.131 -483.927 BLK

Kost til folkehold -12.600 -20.443 ATP-bidrag -6.480 -6.930 Finansieringsbidr. ATP/LG, AER og AES -3.008 -3.274 Arbejdsmarkedspension -58 0 Bidrag til barselsudligning -926 -622 Diverse folkeholdsudgifter -9.787 -5.919 Husleje medhjælper 0 -1.000 Bygholm skolepenge og studietur Flemming 0 -48.246 Bygholm skolepenge og studietur Daniel -2.560 -30.859 Tilskud lære- praktikplads 52.480 148.610 Tilskud skoleophold -36.858 0 Vikarordning -22.351 0 Løn til investering 0 100.000 Lønomkostninger iøvrigt -42.148 131.317

BLK Lønomkostninger i alt -594.279 -352.610

S167 Ejendomsskat og forsikringer BLK

Ejendomsskat -29.890 -49.086 Andel ejendomsskat 347 347 Ejendomsskat -29.543 -48.739

BLK Forsikring landbrug -123.342 -77.508 Sundhedsforsikring -2.220 -2.574 Forsikringer -125.562 -80.082

BLK Ejendomsskat og forsikringer -155.105 -128.821

S168 Diverse omkostninger BLK

Økonomisk rådgivning -21.797 -42.947 Opgørelse brand -16.435 0 Ansøgning den grønne investeringspulje 0 -5.540 Regnskab -53.324 -42.151 Lønadministration -3.450 -6.600 Kontingenter m.m. -2.800 -3.100 Landbrugsforening -1.300 -1.300 Landbrugsforening ægtefælle -350 0 Faglitteratur -3.051 -3.046 Multimedieudgifter -2.710 -2.789 Mobiltelefon -2.234 -7.256 Internetforbindelse -4.245 -4.498

111

Specifikationer

side 31

2011 2010

Spec. kr. kr. Tilbageført privat moms af telefon -20 -135 -139 Tilbageført privat andel af mobiltelefon -20 -112 -363 Tilbageført privat andel af netforbindelse -20 -212 -225 Kontorhold -535 -773 Porto og gebyrer -1.363 -5.654 Renovation -10.136 -9.902 Andre omkostninger -4.498 -8.569 Fragt -200 -1.400 Annoncer -315 -153 Kursusafgift 0 -4.000 Studietur -5.625 0 Paller -2.134 -1.475 Skadedyrsbekæmpelse -5.497 -5.476 Reklame m.v. 0 -459 Andel renovation 6.777 6.021 Erhvervsandel bilomkostninger -24.650 -23.477 Andel til multimediebeskatning 1 3.000 3.000 Landmåler - landinspektør -9.476 -14.000 Diverse omkostninger -166.807 -186.271

S170 Af- og nedskrivninger mv.

Afskrivning bygninger -395.993 -394.490 Afskrivning grundforbedring -11.634 -11.010 Afskrivning markinventar -173.492 -173.520 Afskrivning staldinventar -358.886 -438.641 Afskrivning blandede driftsmidler ps -10.630 -13.355 I alt -950.635 -1.031.016

BLK Gevinst Deutz Fahr 108 0 80.280 Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiv 0 80.280

BLK Af- og nedskrivninger mv. -950.635 -950.736

S195 Afkoblet EU-støtte

Afkoblet EU-støtte 555.434 511.569 Afkoblet EU-støtte 555.434 511.569

112

Specifikationer

side 32

2011 2010

Spec. kr. kr.

S201 Finansiering

Forpagtningsafgift uden moms -108.325 -45.725 Græsleje -8.988 -9.552 Forpagtningsafgift mv. -117.313 -55.277

BLK Rente indlån 116 0 Rente indlån, ægtefælle 141 0 Rente indlån, virksomhed 9 2.387 Rente Nykredit 20 0 Rente fordring 748 447 Rente af foderstofindestående 0 14 Ikke skattepligtige renter 0 773 Renteindtægter 1.034 3.621

BLK Løbende ind- & udbetalinger swap 0 25.096 Kurstab swap 0 -703.494 Løbende ind- & udbetalinger terminsfor. 0 509.182 Løbende ind- & udbetalinger optioner 0 -59.193 Realiseret gev./tab finansaktiver 0 -228.409

BLK Rente realkreditinstitutter, dkr. fast rente -7.492 -7.923 Rente realkreditinst. fr. valuta var. rente -617.811 -442.891 Kursregulering renteudgifter -246 -508 Rente Nykredit Bank -81 -6 Rente pengeinstitut, dkr. -3.606 -7.669 Rente finansiel leasing -40.680 -24.316 Rente kassekredit -163.881 -131.999 Rente udlandslån variabel rente -796.271 -697.039 Rente varegæld -307 -560 Rente foderstof 0 -30 Renteudgifter -1.630.375 -1.312.941

BLK Fradrag amortisationskonto -5.910 -5.910 Stiftelsesprovision -19.000 0 Låneomkostninger -140 -52.077 -31.624 Fradrag amortisation, tilbageførsel 5.910 5.910 Prioritetsomkostninger -71.077 -31.624

BLK Kurstab v/indfri. realkred,d.kr.var.rente 157 0 Kurstab udlandslån, var.rente 28.495 -18.230 Kurstab udlandslån, realkredit,var.rente -93 -19.344 Realiseret gevinst/tab gæld 28.559 -37.574

BLK Finansiering i alt -1.789.172 -1.662.204

113

Specifikationer

side 33

2011 2010

Spec. kr. kr.

S215 Private indtægter BLK

Lønindtægt ægtefælle 195.795 25.602 Arbejdsgiver-indskud pension ægtefælle 10.416 3.680 Gruppelivspræmie 100 100 Gruppelivspræmie ægtefælle 1.157 572 Uddannelsesydelse mv. 1.226 5.034 Dagpenge ægtefælle 79.705 181.015 Børne- og ungeydelse 27.576 23.321 Private indtægter 315.975 239.324

S218 Af- og nedskr. im.akt., jord og beboelse

Nedskrivning Mælkekvote -1.860.873 0 Prim. nedskr. im.akt, jord, beboelse -1.860.873 0

BLK Af- og nedskr. im.akt., jord og beboelse -1.860.873 0

BLK

114

Specifikationer

side 34

2011 2010

Spec kr. Spec kr.

S501 Fast ejendom BLK

Jord 27.410.000 27.335.900 Grundforbedring 546.792 528.240 Driftsbygninger og installationer 10.769.404 11.121.620 Beboelse 1.341.430 1.268.930 Påbegyndte investeringer

BLK Påbegyndt investering 0 12.000 Fast ejendom 40.067.626 40.266.690

S502 Immaterielle aktiver

Mælkekvoterettigheder efter 1/1-2005 850.000 1.883.250 (tildelte rettigheder 49.048kg) 405.000 kg 270.000 kg 2010 Mælkekvoterettigheder før 1/1-2005 840.000 1.847.380 662.143 kg Leveringsrettigheder i alt 1.690.000 3.730.630

BLK Immaterielle aktiver i alt 1.690.000 3.730.630

S503 Inventar

Inventar mark 331.012 378.300 Presser 43.517 52.220 Baastrupvogn 93.356 99.580 Vandingsmaskine 134.250 143.200 5F kverneland LB vendeplov 145.200 158.400 Omme MSE vandingsmaskine 178.500 189.000 John Deere 7430 traktor 499.994 541.660 Deutz-Fahr Agrotron TTV1160 traktor 406.569 443.530 Inventar stald 406.538 389.300 Staldinventar, ny stald 2.279.181 2.371.020 Malkerobotter 1.663.737 2.899.070 Køletank 235.182 254.780 Gruppehytter 124.094 133.640 Bob-strø m. kost og skraber 67.040 75.420 Kuhn Primor 2060 H halmstrømaskine 83.200 89.600 Mixervogn 238.327 256.660 Inventar i alt 6.929.697 8.475.380

115

Specifikationer

side 35

2011 2010

Antal Pris kr. Antal Pris kr.

S504 Husdyr

Køer jersey 239 4.000 956.000 237 3.800 900.600 Kvier over 2 år jersey 3 5.000 15.000 13 5.400 70.200 Kvier 1-2 år jersey 71 3.100 220.100 78 3.400 265.200 Kviekalve under 1 år jersey 109 1.200 130.800 84 1.200 100.800 Tyre 1-2 år jersey 0 4 3.300 13.200 Tyrekalve 1/2-1 år jersey 2 2.500 5.000 0 Tyrekalve under 1/2 år jersey 1 1.200 1.200 2 1.100 2.200 Kvæg 425 1.328.100 418 1.352.200

BLK Husdyr i alt 1.328.100 1.352.200

S506 Beholdninger

Byg til foder, beholdning 20.000 2,30 46.000 0 Helsædsensilage beholdning 96.000 1,40 134.400 125.000 1,40 175.000 Græsensilage beholdning 354.400 1,40 496.160 255.000 1,40 357.000 Hø beholdning 0 20.000 Fodermajs beholdning 120.000 1,40 168.000 105.000 1,40 147.000 Beholdninger egen avl 844.560 699.000

BLK Foder byg beholdning 0 90.000 1,80 162.000 A-blanding beholdning 15.000 3,70 55.500 10.000 3,19 31.900 Oliekager/skrå beholdning 8.000 3,75 30.000 0 Grønpiller beholdning 65.000 2,00 130.000 5.000 1,75 8.750 Indkøbt halm beholdning 120.000 0,75 90.000 10.000 0,55 5.500 Beholdning indkøbt foder 305.500 208.150

BLK Udsæd grovfoder, jordbeholdning 3.390 300 78,92 23.675 Jordbeholdninger 3.390 23.675

BLK Udsæd markfrø beholdning 450 57,21 25.745 0 Andre beholdninger 25.745 0

BLK Beholdninger i alt 1.179.195 930.825

116

Specifikationer

side 36

2011 2010

Spec kr. Spec kr.

S507 Biler mv. BLK

Toyota Corolla Verso 161.000 101.640 Citroen Berlingo 13.013 19.520 Biler mv. 174.013 121.160

S510 Tilgodehavende

Efterbetaling mejeri 0 99.567 Depositum Finans Nord leasingaft. nr. A71412 42.500 42.500 Mixervogn Depositum Finans Nord leasingaft. nr. A8638 115.000 115.000 Deutz + Kuhn Tilskud til økologisk jordbrug 150.000 172.876 Ejendomsskat 2011 Gøddingvej 6 0 9.432 Refusionsopgørelse Gøddingvej 6 KHL 0 988 Branderstatning Tryg 0 30.750 Løntilskud tilgode 0 67.030 Afgrødeerstatning tilgode 0 38.000 Forbrugsafgifter m.v. Åstvej 10 5.666 5.666 Slagteri 18.543 0 Udlån Joseph (Afrika) 30.000 30.000 Mejeri 502.375 282.320 Jysk Landbrugsrådgivning 2.388 0 KHL 0 4.416 Overskydende skat tilgode 2010 0 39.654 Overskydende AM-bidrag tilgode 2010 0 793 Overskydende skat tilgode 2010 ægtefælle 0 35.061 Overskydende skat og AM-bidrag 2011 ægtefælle 991 0 Tilgodehavende 867.463 974.053

BLK Tilgodehavende 867.463 974.053

BLK S511 Værdipapirer

Andelshaverkonto Danish Crown 9.703 8.675 Personlig konto Thiese Mejeri 373.173 375.078 Værdipapirer 382.876 383.753

BLK

117

Specifikationer

side 37

2011 2010

Spec kr. Spec kr.

S512 Indlån BLK

Sparekassen Østjylland Garantbevis 25.000 0 Nr. 6128 0002957208 Sparekassen Østjylland, Brædstrup 40.217 19.942 Nr. 6128 0000390836 Sparekassen Østjylland, Brædstrup 54.627 0 Nr. 6128 0000611212 Sparekassen Østjylland Deponering Åstvej 10 3.432 3.424 Nr. 9486 0002401439 Indlån 123.276 23.366

S520 Fast gæld

Kreditf. opr. 120.509,01 8,3668% -81.896 -80.507 -86.406 -84.832 Nykredit 3.s. 2026 - 8% obl. Kontantlån Kurstabssaldo kr. 89.108,54 overtaget 2008 Restløbetid 15 år årligt fradrag 5.909,50 kr. Gøddingvej 6 Nykredit Euro 281.100 4,99% -152.135 -1.131.001 -167.847 -1.251.195 Obl.rg Euro 283.224,18 á 99,25 Euro kurs 745,86 = 2.096.612,46 d.kr. Tilpasningslån optaget 28/2-01 20 års løbetid Nykredit Euro 185.500 4,13% -144.013 -1.070.624 -150.196 -1.119.620 Obl.rg. ERUO 185629,94 á 99,93 EURO kurs 742,32 = 1.377.003,60 d.kr. Tilpasningslån optaget 3/4-02 Nykredit Euro 978.900 5,03% -890.629 -6.621.110 -918.153 -6.844.281 Nykredit 30 årigt obl.lån med variabel rente Åstbyvej 43 Nykredit Euro 1.482.600 5,1364% -1.482.600 -11.021.945 -1.482.600 -11.051.893 Nykredit 30 årigt Obl.lån med variabel rente Åstbyvej 43 Nykredit Euro 1.382.600 2,7798% -1.323.057 -9.835.868 -1.323.057 -9.862.594 Tilpasningslån F1 Åstbyvej 43 Nykredit Euro 201.200 2,5350% -201.200 -1.495.761 0 Nykredit Tilpasningslån F1 Åstbyvej 43 Prioritetsgæld forfald 0-1 år 538.000 665.000 I alt pålydende -30.718.816 -29.549.415

BLK Regulering 386.931 806.767 Realkreditinstitutter -30.331.885 -28.742.648

BLK Sparekassen Brædstrup 0 -80.30

118

Specifikationer

side 38

2011 2010

Spec kr. Spec kr. Nr. 9486 - 0001743291 Finanskonto erhverv Euro nr. 2173630 -81.051 -602.552 -275.400 -2.052.942 Lagerprincip Finanskonto byggeri Euro nr. 2173649 -1.410.625 -10.486.868 -1.410.625 -10.515.363 Lagerprincip Pengeinstitutter -11.089.420 -12.648.606

BLK Leasing John Deere 7430 traktor+mixervogn -570.600 -660.000 Leasing Deutz Agrotr. TTV1160+Kuhn halmstrøm. -502.500 -576.500 Leasingforpligtelser -1.073.100 -1.236.500

BLK Langfristet gæld i alt -42.494.405 -42.627.754

S525 Moms og anden gæld

Jysk Landbrugsrådgivning 0 -9.811 VikingDanmark -36.731 -35.316 Daka 0 -4.806 Marius Pedersen 0 -242 Farre Smede- & Maskinforretning -4.328 -4.335 Arne S. Nielsen 0 -856 RYK 0 -12.275 Nordjysk elhandel 0 -19.446 Finansieringsbidrag m.v. 0 -477 Uhe Maskinstation 0 -10.920 Holtum Have & Anlæg 0 -15.000 Lely Center 0 -47.149 Hejnsvig maskinstation 0 -2.375 Brutus Byg og udlejning 0 -7.415 Teknisk Forvaltning Byggesagsafd. Vejle Kommu 0 -30.750 Vestjysk Landboforening -2.200 0 Køleteknink A/S -4.354 0 Elektricitet -23.164 -22.930 Kuwait Petroleum 0 -13.248 Dyrlæge -20.173 -12.334 ATP -810 -2.430 Hornsyld Købmandsgård 0 -882 Vestjyllands Andel -78.288 -64.403 DLG -344 -718 Varegæld -170.392 -318.118

BLK Prioritetsgæld forfald 0-1 år -538.000 -665.000 Lån Johannes Jørgensen -569.600 -728.000 Saldo AM-bidrag -2.153 -3.955 Saldo A-skat -9.350 -9.707 Saldo feriepenge -207 -12.394 Øvrig gæld -1.119.310 -1.419.056

BLK Moms af køb overført til næste år 551 22.717 Saldo moms ved slutning -73.928 429.603 Afrunding 2

119

Specifikationer

side 39

2011 2010

Spec kr. Spec kr. Olie-/fl.gasafgift overført t/næste år 0 3.569 Moms -73.375 455.890

BLK Skyldig restskat og AM-bidrag 2011 -3 0 Skyldig skat -3 0

BLK Anden gæld -1.363.080 -1.281.284

S527 Kassekredit

Kassekredit -2.168.317 -3.375.019 Sparekassen Brædstrup Nr. 6128 0000390771 Kassekredit -2.168.317 -3.375.019

S540 Hensættelser BLK

Udskudt skat 14.000 -73.000 EU-rettigheder mm. (skattesaldo) 474.000 0 Inventar 772.000 669.000 Besætning 137.000 441.000 Beholdninger -72.000 0 Hensat skat af opskrivning fast ejendom m.v. -4.621.000 -4.621.000 Opskrivning EU-rettigheder mm. (saldo) -199.000 -199.000 Hensættelser udskudt skat -3.495.000 -3.783.000

BLK Hensættelser -3.495.000 -3.783.000

S601 Egenkapital BLK

Opskrivning mælkekvote 213.620 573.970 Nedskr. modregnet i opskr. mælkekvote -213.620 -213.620 Opskrivning grunde og bygninger 11.938.760 9.528.760 Nedskr. modregnet i opskr. grunde/bygn. -2.335.900 0 Hensat skat af opskrivning anlæg -4.621.000 -4.621.000 Hensat skat immaterielle aktiver -199.000 -199.000 Reserve tilbageført nedskrivning mælkekvote -538.863 -538.863 Overskud 1.266.505 1.266.505 Underskud -2.289.058 -605.752 Egenkapital 3.221.444 5.191.000

120

Specifikationer

side 40

2011 2010

kr. kr.

S602 Betalt skat BLK

A-skat a conto 0 -1.812 A-skat a conto ægtefælle 0 -33.161 B-skat a conto -4.680 -42.525 AM-bidrag indeholdt ægtefælle -15.664 -2.048 AM-bidrag a conto 0 -3.685 Overskydende skat 0 39.654 Restskat -3 0 Overskydende AM-bidrag 0 793 Overskydende skat ægtefælle 991 35.061 Regulering tidligere års skat 56 0 Betalt skat -19.300 -7.723

S603 Privat udtræk

Privat kontant -191.393 -150.640 Egne produkter -2.236 -2.090 Private andele -11.650 -11.905 Privat andel uden moms -1 -3.000 -1 -3.000 Kost m.v. til virksomhed 12.600 20.443 Fester 0 -40.000 Vedligeholdelse beboelse -1.150 -484 Renovation/ vandafgift/ skorstensfejning -6.777 -6.021 Forsikringer -6.154 -4.845 Ejendomsskat -347 -347 Andel i biludgifter -27.693 -22.013 Andel i afskrivninger bil -18.877 -27.045 Skattefri kørselsgodtgørelse 0 424 Tab bilsalg -6.640 0 Privatforbrug -263.317 -247.523

BLK Faglige kontingenter ægtefælle 0 -5.112 Arbejdsløshedsforsikring ægtefælle -5.352 0 Bidrag til foreninger -6.300 -6.000 Fradragsberettigede udgifter -11.652 -11.112

BLK Livsforsikring -8.761 -9.905 Syge- og ulykkesforsikring -4.988 -4.945 Formueindtægter og -udgifter -13.749 -14.850

BLK Udtræk til privat -288.718 -273.485

BLK Arv og gave modtaget 258.400 158.400 Ekstraordinære private poster 258.400 158.400

BLK Privat udtræk (excl. skat/pension) -30.318 -115.085

121

Specifikationer

side 41

2011 2010

kr. kr.

S605 Ændring i pension BLK

Kapitalpension ægtefælle 0 -7.594 Rateforsikring -30.650 -20.650 Pensionsordning med løbende -6.836 0 udbetalinger Livsvarig livrente 0 -6.715 Livsvarig livrente ægtefælle 0 -8.086 Arbejdsgiver-indskud pension ægtefælle -10.416 -3.680 Pensionsindbetaling -47.902 -46.725

122

Specifikationer - investeringer

side 42

Køb Salg I alt

Rettigheder -180.593 -180.593 Grundforbedringer -30.186 -30.186 Bygninger -1.324.061 1.280.284 -43.777 Inventar -110.969 1.108.688 997.719 Beboelse -72.500 -72.500 Bl. driftsmidler -184.000 95.000 -89.000 Investeringer i alt -1.902.309 2.483.972 581.663

BLK BLK BLK BLK

Specifikation: Spec. Køb Salg I alt

BLK Rettigheder

BLK Mælkekvote køb -70.000 -180.593 Investering rettigheder -180.593 0 -180.593

BLK Grundforbedringer

BLK Vandingsanlæg jordfast boring, Åstbyvej 43 -30.186 Investering grundforbedringer -30.186 0 -30.186

BLK Bygninger

BLK Foderlade efter brand -1.268.284 Makinhus -43.777 Erstatning driftsbygninger 1.280.284 Påbegyndt investering -12.000 Investering bygninger -1.324.061 1.280.284 -43.777

BLK Inventar

BLK Småinventar husdyrbrug -15.586 Inventar husdyrbrug -42.231 Tilskud investeringspulje 1.096.688 coloQuick -19.972 Klovplejeboks -16.500 Varmtvandsbeholder -16.680 Inventar husdyrbrug, salg 12.000 Investering inventar -110.969 1.108.688 997.719

BLK Beboelse

BLK Renovering af bad og værelser -72.500 Investering beboelse -72.500 0 -72.500

BLK Bl. driftsmidler

BLK Køb bil 1 (ps) -184.000 Salg bil 1 (ps) 95.000 Investering bl. driftsmidler -184.000 95.000 -89.000

123

Analyse af resultatopgørelse

side 43

Analyse af resultatopgørelse Budgetsammenligning

Regnskab Regnskab Budget Afvigelse 2010 2011 2011 budget

BLK

Korn 0 311 0 Grovfoder 1.449 1.570 1.521 Energiafgrøder 0 0 175 Mælk 4.955 6.147 5.299 Kvæg 170 302 369 Maskinstationsindtægter 6 26 0 Andre landbrugsindtægter 243 172 0 Bruttoudbytte 6.823 8.528 7.364 1.164

BLK Udsæd -118 -121 -117 Gødning 0 -32 -58 Diverse vedrørende markbrug -102 -72 -83 Korn -359 -551 -167 Færdigblanding mv. -1.178 -1.392 -1.317 Andet indkøbt foder -36 9 -10 Eget grovfoder -1.250 -1.470 -1.521 Dyrlæge og medicin -139 -166 -160 Diverse vedr. husdyr -355 -393 -439 Stykomkostninger -3.537 -4.188 -3.872 -316

BLK Dækningsbidrag 3.286 4.340 3.492 848

BLK Energi -298 -279 -292 Maskinstation mv. -540 -631 -625 Vedligehold -272 -307 -355 Investeringer over driften -21 -16 0 Lønomkostninger -353 -594 -405 Ejendomsskat og forsikringer -129 -155 -111 Diverse omkostninger -186 -167 -145 Kontante kapacitetsomkostninger -1.799 -2.149 -1.933 -216

BLK Afskrivninger mv. -951 -951 -900 -51 (ekskl. imat. akt, jord og beboelse) Kapacitetsomkostninger i alt -2.750 -3.100 -2.833 -267

BLK Resultat af primær drift 536 1.240 659 581

BLK Afkoblet EU-støtte 512 555 535 20

BLK Resultat før finansiering 1.048 1.795 1.194 601 Forpagtningsafgift mv. -55 -117 -110 Renteindtægter 4 1 0 Realiseret gev./tab finansaktiver -228 0 0 Renteudgifter -1.313 -1.630 -1.487 Prioritetsomkostninger -32 -71 -72 Realiseret gevinst/tab gæld -38 29 0 Finansiering i alt -1.662 -1.788 -1.669 -119

BLK Resultat efter finansiering -614 7 -475 482

124

Analyse af resultatopgørelse

side 44

BLK

Private indtægter 239 316 310 6 Resultat før regulering og skat -375 323 -165 488 Af- og nedskr., imm. akt., jord og beboelse -1.861 Urealiseret kursreg. gæld -76 -334 0 Regulering i alt -76 -2.195 0 -2.195

BLK Årets resultat før skat -451 -1.872 -165 -1.707

BLK Skat af årets resultat 344 269 -73 342 Årets resultat -107 -1.603 -238 -1.365

125

Udvikling i økonomi Udvikling i økonomi

Udvikling i økonomi side 45

Resultat efter finansiering 1000

Resultat før regulering og skat Årets resultat før skat

0

-1000 -2000

2007 2008 2009 2010 2011

Resultatopgørelse 2008 2009 2010 2011 tkr. tkr. tkr. tkr.

BLK Bruttoudbytte 4.111 4.401 6.823 8.526 Stykomkostninger -1.233 -2.773 -3.538 -4.188 Dækningsbidrag 2.878 1.628 3.286 4.338

BLK Kontante kapacitetsomkostninger -1.847 -1.618 -1.799 -2.149 Afskrivninger mv. -394 -626 -951 -951 (ekskl. imat. akt, jord og beboelse) Resultat af primær drift 637 -616 536 1.239

BLK Anden indtjening 0 19 0 0 Anden virksomhed 0 9 0 0

BLK Afkoblet EU-støtte 496 508 512 555

BLK Resultat før finansiering 1.134 -81 1.048 1.794

BLK Finansieringstilskud 3 0 0 0 Forpagtningsafgift mv. -130 -57 -55 -117 Renteindtægter 1 86 4 1 Realiseret gev./tab finansaktiver -856 25 -228 0 Renteudgifter -1.170 -1.156 -1.313 -1.630 Prioritetsomkostninger 0 -333 -32 -71 Realiseret gevinst/tab gæld -114 35 -38 29 Finansiering i alt -2.267 -1.401 -1.662 -1.789

BLK Resultat efter finansiering -1.134 -1.481 -615 5

BLK Private indtægter 375 440 239 316 Resultat før regulering og skat -758 -1.041 -375 321

BLK Af- og nedskr. im.akt., jord og beboelse -1.861 Urealiseret regulering finansaktiver og gæld 310 289 -76 -334 Årets resultat før skat -448 -753 -451 -1.874

126

Udvikling i økonomi

side 46

BLK

Skat af årets resultat -134 170 344 269 Årets resultat -582 -582 -107 -1.605

BLK BLK

Årets resultat u/regulering -893 -871 -31 589

127

Udvikling i økonomi

Egenkapitalens udvikling

side 47

Egenkapital ultimo

7000

5600 4200 2800 1400

0 2007 2008 2009 2010 2011

2008 2009 2010 2011 tkr. tkr. tkr. tkr.

BLK Egenkapital primo 0 6.598 4.878 5.191

BLK Resultat efter finansiering -1.134 -1.481 -615 5

BLK Private indtægter 375 440 239 316 Resultat før regulering og skat -758 -1.041 -375 321

BLK Betalt skat 6.195 161 -8 -19 Privatforbrug -283 -351 -248 -263 Formueindtægter/-udgifter mv. -32 511 -26 -25 Ekstraordinære private poster 153 158 158 258 Privat udtræk 6.033 479 -124 -49 Opskrivning af anlægsaktiver 0 -3.438 214 -286 Hensat til skat af opskrivninger 0 1.818 367 0 Af- og nedskr. im.akt., jord og beboelse -1.861 Urealiseret regulering finansaktiver 0 539 0 0 Urealiseret kursregulering gæld 310 -250 -76 -334 Ændring i pension -70 -74 -47 -48 Værdireguleringer 240 -1.405 458 -2.529

BLK Ændring i udskudt skat -6.329 9 352 288

BLK Egenkapital ultimo 6.598 4.101 5.191 3.221

BLK Ændring egenkapital 6.598 -2.497 313 -1.970

128

Driftsgrensanalyse Driftsgrensanalyse Driftsgrensanalyse, (total)

100

side 48

Årets resultat

0

Mark

-100 Kvæg

Ejendom -200

Mark Kvæg Ejendom I alt

Resultatopgørelse, 1.000 kr. Salgsafgrøder 311 0 0 0 0 311 Grovfoder 1.570 0 0 0 0 1.570 Tilskud 150 0 0 0 0 150 Andre indtægter 0 0 0 0 0 0 Mælk 0 6.147 0 0 0 6.147 Salg af dyr, kvæg 0 324 0 0 0 324 Kvæg andet 0 2 0 0 0 2 Besætningsforskydning 0 -24 0 0 0 -24 Andre landbrugsindtægter 0 0 22 0 0 22 Maskinstationsindtægter 26 0 0 0 0 26 Bruttoudbytte i alt 2.056 6.448 22 0 0 8.526 Udsæd -121 0 0 0 0 -121 Gødning -32 0 0 0 0 -32 Diverse vedrørende mark -72 0 0 0 0 -72 Korn 0 -551 0 0 0 -551 Råvarer 0 -285 0 0 0 -285 Kraftfoder mv. 0 -1.018 0 0 0 -1.018 Mineraler og vitaminer 0 -89 0 0 0 -89 Biprodukter mv. 0 -9 0 0 0 -9 Grovfoder, indkøbt 0 18 0 0 0 18 Grovfoder, eget 0 -1.470 0 0 0 -1.470 Dyrlæge og medicin 0 -166 0 0 0 -166 Avl, rådgivning og kontrol 0 -179 0 0 0 -179 Diverse vedrørende andet 0 -214 0 0 0 -214 Stykomkostninger i alt -225 -3.963 0 0 0 -4.188 Dækningsbidrag 1.831 2.485 22 0 0 4.338 Energi -80 -199 0 0 0 -279 Maskinstation mv. -631 0 0 0 0 -631 Vedligeholdelse, fast ejendom 0 -24 0 0 0 -24 Vedligeholdelse, grundforbedringer -19 0 0 0 0 -19 Vedligeholdelse, markredskaber -40 0 0 0 0 -40 Vedligeholdelse, staldinventar 0 -185 0 0 0 -185 Vedligeholdelse, andet inventar -20 -20 0 0 0 -40 Investeringer over driften 0 -16 0 0 0 -16

129

Driftsgrensanalyse

side 49

Mark Kvæg Ejendom I alt

Lønomkostninger 0 -594 0 0 0 -594 Ejerafløning -300 -50 0 0 0 -350 Ejendomsskat og forsikringer -15 -70 -70 0 0 -155 Diverse omkostninger -15 -92 -60 0 0 -167 Kontante kapacitetsomkostninger i alt -1.120 -1.249 -130 0 0 -2.499 Afskrivninger, driftsbygninger 0 -396 0 0 0 -396 Afskrivninger, grundforbedr. -12 0 0 0 0 -12 Afskrivninger, markinventar -173 0 0 0 0 -173 Afskrivninger, staldinventar 0 -359 0 0 0 -359 Afskrivninger, øvrige aktiv 0 -11 0 0 0 -11 Afkoblet EU støtte 555 0 0 0 0 555 Renteomk. af bundet kapital -894 -602 -40 0 0 -1.536 Forpagtning -117 0 0 0 0 -117 Kapitalomkostninger i alt -641 -1.368 -40 0 0 -2.048 Årets resultat 70 -131 -148 0 0 -209 Fordeling af aktiver Immaterielle aktiver 0 1.690 0 0 0 1.690 Jord 27.957 0 0 0 0 27.957 Driftsbygninger og installationer 0 10.769 0 0 0 10.769 Beboelse 0 0 1.341 0 0 1.341 Inventar 1.800 5.130 0 0 0 6.930 Besætning 0 1.328 0 0 0 1.328 Beholdninger 30 1.149 0 0 0 1.179 Mark Udbytte byg, hkg. pr. hektar 0,00 0,00 0,00 0,00 47,00 47,00 Kr. pr. hkg. byg 0,00 0,00 0,00 0,00 230,00 230,00 Udbytte grovfoder, fe. pr. ha 4.830,40 0,00 0,00 0,00 0,00 4.830,40 Kvæg Mælkeydelse, kg. EKM pr. årsko 0,00 8.491,85 0,00 0,00 0,00 8.491,85 Pris pr. kg. EKM leveret 0,00 3,04 0,00 0,00 0,00 3,04 Kvalitetstillæg, kr. pr. kg. EKM 0,00 0,03 0,00 0,00 0,00 0,03 Antal enheder Ha, Salgsafgrøder 0,00 0,00 0,00 0,00 28,70 28,70 Ha, Grovfoder 166,85 0,00 0,00 0,00 0,00 166,85 Kg. EKM 0,002.002.377,21 0,00 0,00 0,002.002.377,21 Årsopdræt 0,00 174,00 0,00 0,00 0,00 174,00 Årskøer 0,00 235,80 0,00 0,00 0,00 235,80 Ha 166,85 0,00 0,00 0,00 28,69 195,55

130

Driftsgrensanalyse

Driftsgrensanalyse,(pr. enhed)

6000

side 50

Årets resultat

4500 3000 1500

0

-1500

2008 2009 2010 2011

Mark 2008

Kr.pr. HA

2009

Kr.pr. HA

2010 Kr.pr. HA

2011

Kr.pr. HA Resultatopgørelse Salgsafgrøder 0 263 0 1.861 Grovfoder 0 7.401 8.021 9.407 Tilskud 0 986 957 899 Andre indtægter 0 55 210 1 Maskinstationsindtægter 0 43 36 154 Bruttoudbytte i alt 0 8.749 9.225 12.322 Udsæd 0 -813 -655 -727 Gødning 0 0 0 -194 Diverse vedrørende mark 0 -534 -567 -429 Stykomkostninger i alt 0 -1.347 -1.222 -1.350 Dækningsbidrag 0 7.402 8.003 10.972 Energi 0 -249 -387 -479 Maskinstation mv. 0 -2.726 -2.989 -3.782 Vedligeholdelse, grundforbedringer 0 -6 -77 -117 Vedligeholdelse, markredskaber 0 -187 -679 -240 Vedligeholdelse, andet inventar 0 -277 0 -120 Ejerafløning 0 0 0 -1.798 Ejendomsskat og forsikringer 0 -55 -83 -90 Diverse omkostninger 0 -55 -83 -90 Kontante kapacitetsomkostninger i alt 0 -3.555 -4.299 -6.715 Afskrivninger, grundforbedr. 0 -61 -61 -70 Afskrivninger, markinventar 0 -1.446 -516 -1.040 Afkoblet EU støtte 0 2.810 2.832 3.329 Renteomk. af bundet kapital 0 0 0 -5.356 Forpagtning 0 0 0 -703 Kapitalomkostninger i alt 0 1.303 2.255 -3.839 Årets resultat 0 5.149 5.959 418 Fordeling af aktiver Jord 0 0 0 167.556 Inventar 0 0 0 10.788 Beholdninger 0 0 0 180

131

Driftsgrensanalyse

side 51

Mark 2008

Kr.pr. HA

2009 Kr.pr. HA

2010

Kr.pr. HA

2011 Kr.pr. HA

Mark Udbytte andet korn, hkg. pr. hektar 0,00 17,94 0,00 0,00 Kr. pr. hkg. solgt andet korn 0,00 220,00 0,00 0,00 Kr. pr. hkg. byg 0,00 220,00 0,00 0,00 Udbytte grovfoder, fe. pr. ha 0,00 4.182,37 3.382,24 4.830,40 Antal enheder Ha, Salgsafgrøder 0,00 12,04 0,00 0,00 Ha, Grovfoder 0,00 168,62 180,65 166,85 Ha 0,00 180,66 180,65 166,85

132

3500

Driftsgrensanalyse side 52

Årets resultat

0

2008

2010

2011

-3500 -7000

2009

Kvæg 2008 Kr.pr. Årsko

2009

Kr.pr. Årsko

2010

Kr.pr. Årsko

2011

Kr.pr. Årsko Resultatopgørelse Mælk 0 20.439 23.013 26.068 Salg af dyr, kvæg 0 582 707 1.375 Køb af dyr, kvæg 0 -4.008 0 0 Kvæg andet 0 104 25 7 Besætningsforskydning 0 2.053 56 -102 Andre landbrugsindtægter 0 0 151 0 Bruttoudbytte i alt 0 19.169 23.952 27.347 Korn 0 -1.953 -1.669 -2.335 Råvarer 0 -2.174 -1.580 -1.208 Kraftfoder mv. 0 -3.657 -3.607 -4.318 Mineraler og vitaminer 0 -512 -286 -378 Biprodukter mv. 0 0 0 -37 Grovfoder, indkøbt 0 -487 -166 76 Grovfoder, eget 0 -6.124 -5.806 -6.234 Dyrlæge og medicin 0 -951 -644 -705 Avl, rådgivning og kontrol 0 -806 -764 -759 Diverse vedrørende andet 0 -628 -883 -909 Stykomkostninger i alt 0 -17.292 -15.406 -16.806 Dækningsbidrag 0 1.877 8.547 10.541 Energi 0 -1.217 -1.060 -844 Vedligeholdelse, fast ejendom 0 -24 -61 -100 Vedligeholdelse, staldinventar 0 -227 -326 -783 Vedligeholdelse, andet inventar 0 -322 -243 -84 Investeringer over driften 0 0 -97 -66 Lønomkostninger 0 -3.121 -1.638 -2.520 Ejerafløning 0 0 0 -212 Ejendomsskat og forsikringer 0 -244 -204 -297 Diverse omkostninger 0 -486 -517 -389 Kontante kapacitetsomkostninger i alt 0 -5.642 -4.146 -5.295 Afskrivninger, driftsbygninger 0 -1.525 -1.832 -1.679 Afskrivninger, staldinventar 0 -803 -2.037 -1.522 Afskrivninger, øvrige aktiv 0 -91 -62 -45 Renteomk. af bundet kapital 0 0 0 -2.553 Kapitalomkostninger i alt 0 -2.420 -3.932 -5.799

133

Driftsgrensanalyse

side 53

Kvæg 2008

Kr.pr. Årsko

2009 Kr.pr. Årsko

2010

Kr.pr. Årsko

2011 Kr.pr. Årsko

Årets resultat 0 -6.184 470 -554 Fordeling af aktiver Immaterielle aktiver 0 0 0 7.167 Driftsbygninger og installationer 0 0 0 45.672 Inventar 0 0 0 21.754 Besætning 0 0 0 5.632 Beholdninger 0 0 0 4.874 Kvæg Mælkeydelse, kg. EKM pr. årsko 0,00 7.521,53 7.905,18 8.491,85 Pris pr. kg. EKM leveret 0,00 2,72 2,90 3,04 Kvalitetstillæg, kr. pr. kg. EKM 0,00 0,08 0,00 0,03 Pris pr. slagtekalv 0,00 1.951,84 0,00 0,00 Pris pr. indkøbt slagtekalv 0,00 4.500,00 0,00 0,00 Antal enheder Kg. EKM 0,00 1.100.399,62 1.701.985,30 2.002.377,21 Årsopdræt 0,00 173,10 177,80 174,00 Årskøer 0,00 146,30 215,30 235,80

134

Driftsgrensanalyse

0 2008

side 54

Årets resultat

-50000

-100000

-150000 -200000 -250000

2009 2010

2011

Ejendom 2008

Kr.pr. Enhed

2009

Kr.pr. Enhed

2010 Kr.pr. Enhed

2011

Kr.pr. Enhed Resultatopgørelse Andre landbrugsindtægter 0 16.071 0 22.049 Bruttoudbytte i alt 0 16.071 0 22.049 Dækningsbidrag 0 16.071 0 22.049 Ejendomsskat og forsikringer 0 -100.000 -70.000 -70.105 Diverse omkostninger 0 -50.000 -60.000 -60.000 Kontante kapacitetsomkostninger i alt 0 -150.000 -130.000 -130.105 Renteomk. af bundet kapital 0 0 0 -40.243 Forpagtning 0 -57.249 -55.277 0 Kapitalomkostninger i alt 0 -57.249 -55.277 -40.243 Årets resultat 0 -191.178 -185.277 -148.299 Fordeling af aktiver Beboelse 0 0 0 1.341.430

135

Anlægskartotek

____________ Anskaffelsesum___________ ____________ Opskrivninger____________ ____________ Nedskrivninger___________ ____________ Afskrivninger___________

side 55

Anlægskartotek Anskaf- felsesdato Scrap-

værdi Levetid i år (rest) Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo Bogført

værdi Salgs- sum Fortjene-

ste / tab Mælkekvoterettigheder efter 1/1-2005 (tildelte rettigheder 49.048kg) 405.000 kg 270.000 kg 2010 31.12.08 0 1.309.280 180.593 0 1.489.873 573.970 0 -360.350 213.620 0 -853.493 0 -853.493 0 0 0 0 850.000 0 0 Mælkekvoterettigheder før 1/1-2005 662.143 kg 31.12.08 0 2.061.000 0 0 2.061.000 0 0 0 0 -213.620 -1.007.380 0 -1.221.000 0 0 0 0 840.000 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 3.370.280 180.593 0 3.550.873 573.970 0 -360.350 213.620 -213.620 -1.860.873 0 -2.074.493 0 0 0 0 1.690.000 0 0 Heraf nedskrivninger modregnet i opskr. -213.620 0 0 -213.620 213.620 0 0 213.620

Beboelse 01.03.01 0 1.108.930 72.500 0 1.181.430 160.000 0 0 160.000 0 0 0 0 0 0 0 0 1.341.430 0 0 Beboelse Gøddingvej 6 01.08.08 0 250.000 0 0 250.000 0 0 0 0 -250.000 0 0 -250.000 0 0 0 0 0 0 0 Beboelse Åstvej 10 01.08.08 0 100.000 0 0 100.000 0 0 0 0 -100.000 0 0 -100.000 0 0 0 0 0 0 0 Vandingsanlæg 31.12.08 0 48 561.275 30.186 0 591.461 0 0 0 0 0 0 0 0 -33.035 -11.634 0 -44.669 546.792 0 0 Jord Åstbyvej 43 - 128 ha 01.03.01 0 6.931.240 0 0 6.931.240 9.368.760 2.410.000 0 11.778.760 0 0 0 0 0 0 0 0 18.710.000 0 0 Jord Gøddingvej 6 - 32 ha 01.08.08 0 5.890.620 0 0 5.890.620 0 0 0 0 0 -1.190.620 0 -1.190.620 0 0 0 0 4.700.000 0 0 Jord Åstvej 10 - 27 ha 01.08.08 0 5.145.280 0 0 5.145.280 0 0 0 0 0 -1.145.280 0 -1.145.280 0 0 0 0 4.000.000 0 0 Ungdyrstald + maskinhus + værksted 01.03.01 0 29 1.368.353 0 0 1.368.353 0 0 0 0 0 0 0 0 -272.803 -37.778 0 -310.581 1.057.772 0 0 Ny stald 31.12.08 0 28 9.389.153 0 0 9.389.153 0 0 0 0 0 0 0 0 -474.863 -318.368 0 -793.231 8.595.922 0 0 Foderlade 30.09.10 0 29 1.150.120 43.777 0 1.193.897 0 0 0 0 0 0 0 0 -38.340 -39.847 0 -78.187 1.115.710 0 0 Grunde og bygninger i alt 31.894.971 146.463 0 32.041.434 9.528.760 2.410.000 0 11.938.760 -350.000 -2.335.900 0 -2.685.900 -819.041 -407.627 0 -1.226.668 40.067.626 0 0 Heraf nedskrivninger modregnet i opskr. 0 -2.335.900 0 -2.335.900 0 2.335.900 0 2.335.900

Inventar mark 31.12.08 0 8 1.049.207 0 0 1.049.207 0 0 0 0 0 0 0 0 -670.907 -47.288 0 -718.195 331.012 0 0 Presser 31.12.08 0 6 95.000 0 0 95.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -42.780 -8.703 0 -51.483 43.517 0 0 Baastrupvogn 31.12.08 0 16 124.500 0 0 124.500 0 0 0 0 0 0 0 0 -24.920 -6.224 0 -31.144 93.356 0 0 Vandingsmaskine 31.12.08 0 16 179.000 0 0 179.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -35.800 -8.950 0 -44.750 134.250 0 0 5F kverneland LB vendeplov 31.12.08 0 12 198.000 0 0 198.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -39.600 -13.200 0 -52.800 145.200 0 0 Omme MSE vandingsmaskine 23.01.09 0 18 210.000 0 0 210.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -21.000 -10.500 0 -31.500 178.500 0 0 John Deere 7430 traktor (leaset) 01.07.09 0 13 625.000 0 0 625.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -83.340 -41.666 0 -125.006 499.994 0 0 Deutz-Fahr Agrotron TTV1160 traktor (leaset) 30.11.10 0 12 480.500 0 0 480.500 0 0 0 0 0 0 0 0 -36.970 -36.961 0 -73.931 406.569 0 0 Markinventar 2.961.207 0 0 2.961.207 0 0 0 0 0 0 0 0 -955.317 -173.492 0 -1.128.809 1.832.398 0 0 Inventar stald 31.12.08 0 18 672.571 53.152 -12.000 713.723 0 0 0 0 0 0 0 0 -283.271 -23.914 0 -307.185 406.538 12.000 53.152 Staldinventar, ny stald 31.12.09 0 18 2.534.977 42.231 0 2.577.208 0 0 0 0 0 0 0 0 -163.957 -134.070 0 -298.027 2.279.181 0 0 Malkerobotter 30.09.09 0 13 3.175.000 -1.096.688 0 2.078.312 0 0 0 0 0 0 0 0 -275.930 -138.645 0 -414.575 1.663.737 0 0 Køletank 31.10.09 0 13 293.980 0 0 293.980 0 0 0 0 0 0 0 0 -39.200 -19.598 0 -58.798 235.182 0 0 Gruppehytter 28.02.10 0 14 143.191 0 0 143.191 0 0 0 0 0 0 0 0 -9.551 -9.546 0 -19.097 124.094 0 0 Bob-strø m. kost og skraber 25.05.10 0 9 83.800 0 0 83.800 0 0 0 0 0 0 0 0 -8.380 -8.380 0 -16.760 67.040 0 0 Kuhn Primor 2060 H halmstrømaskine (leaset) 30.11.10 0 14 96.000 0 0 96.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -6.400 -6.400 0 -12.800 83.200 0 0 Mixervogn (leaset) 31.12.10 0 14 275.000 0 0 275.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -18.340 -18.333 0 -36.673 238.327 0 0 Staldinventar 7.274.519 -1.001.305 -12.000 6.261.214 0 0 0 0 0 0 0 0 -805.029 -358.886 0 -1.163.915 5.097.299 12.000 53.152

136

Anlægskartotek

____________ Anskaffelsesum___________ ____________ Opskrivninger____________ ____________ Nedskrivninger___________ ____________ Afskrivninger___________

side 56

Anskaf- Scrap- Levetid Bogført Salgs- Fortjene- Nr. Aktiv felsesdato værdi i år (rest) Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo Primo i året Afgang Ultimo værdi sum ste / tab

Toyota Corolla Verso 07.12.11 0 8 299.850 184.000 -299.850 184.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -198.210 -23.000 198.210 -23.000 161.000 95.000 177.360 Citroen Berlingo 31.12.08 0 3 53.000 0 0 53.000 0 0 0 0 0 0 0 0 -33.480 -6.507 0 -39.987 13.013 0 0 Tilbageført ej erhvervsm.andel -352.850 184.000 299.850 -237.000 231.690 29.507 -198.210 62.987 -174.013 Blandede benyttede driftsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Produktionsanlæg, driftsmateriel & inv. i alt 10.235.726 -1.001.305 -12.000 9.222.421 0 0 0 0 0 0 0 0 -1.760.346 -543.008 0 -2.292.724 6.929.697 12.000 53.152 Stambesætning 1.321.900 Materielle aktiver - ej erhvervsmæssige 174.013 Materielle anlægsaktiver i alt 42.130.697 -854.842 -12.000 41.263.855 9.528.760 2.410.000 0 11.938.760 -350.000 -2.335.900 0 -2.685.900 -2.579.387 -950.635 0 -3.519.392 48.493.236 12.000 53.152

137

Mellemregninger

side 57

--- Fordelte omkostninger ---

Spec. Grundlag Erhverv Privat

3109 Biler og bl. driftsmidler BLK

Toyota Corolla Verso Fordelingsprocent, pct. 25,0 75,0 Reguleret værdi primo 101.640 Køb 184.000 Salg -95.000 Gevinst/tab ved salg -6.640 Afskrivningsgrundlag 184.000 Afskrivninger 12,5 pct. -23.000 -5.750 -17.250 Brændstof -10.351 Reparation -8.808 Vægtafgift -6.212 Forsikring -3.844 Kontante omkostninger -29.215 -7.304 -21.911 Omkostninger i alt -52.215 -13.054 -39.161

BLK BLK

Citroen Berlingo Fordelingsprocent, pct. 75,0 25,0 Reguleret værdi primo 19.520 Afskrivninger 33,3 pct. -6.507 -4.880 -1.627 Brændstof -599 -10.124 Reparation 1 -3.694 Vægtafgift -6.550 Forsikring -2.760 Kontante omkostninger -23.128 -17.346 -5.782 Omkostninger i alt -29.635 -22.226 -7.409

BLK

138

Bilag 2 – Åst Østergaards Strategi og Budgetkommenrare 2012

Budget 01. januar – 31. december 2012

Torben Hørlyck Jørgensen Åstbyvej 43 7184 Vandel

Kolding Herreds Landbrugsforening

139

DLBR IT Indhold

Indhold

Side 2

1. STRATEGI FOR EJENDOMMEN .................................................................................................................................. 3 2. KOMMENTARER TIL BUDGETTET. .......................................................................................................................... 3 A. VURDERING AF BUDGET ............................................................................................................................................... 3 B. KVÆG ........................................................................................................................................................................... 3 C. MARK........................................................................................................................................................................... 3 D. ØKONOMI ..................................................................................................................................................................... 4 E. LIKVIDITET................................................................................................................................................................... 5

3. FØLSOMHEDER............................................................................................................................................................... 5 4. FOKUSOMRÅDER (DELMÅL) 2012. ............................................................................................................................ 6

ANVENDT BUDGETPRAKSIS ........................................................................................................................................... 6

REVISORERKLÆRING OG LEDELSESPÅTEGNING.................................................................................................. 7 LEDELSESPÅTEGNING ..................................................................................................................................................... 8 Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

140

DLBR IT 6. Revisorerklæring, budgetpraksis og ledelsespåtegning

Side 3

1 Strategi for ejendommen

Strategi: At optimer samt øge indtjeningen på bedriften. Altså størst mulig mælkeproduktion med størst muligt DB/kg EKM. Investeringer kan gennemføres, hvis de medfører en merværdi samt kan indgå i strategien for bedriftens udvikling. 2 Kommentarer til budgettet

A. Vurdering af budget Samlet vurderet et realistisk budget, med grundlag i forventet prisforhold for 2012. Dækningsbidraget kan, alt andet lige, blive ca. 400 tkr. bedre end budgetteret fordelt på 15 øre/kg EKM (dårlig Thise mælkepris) og et udbytte i marken som opnået i årene 2009 - 2011. Kapacitetsomkostningerne ligger på et forholdsvis højt niveau med en ekstra lønomkostning på ca. 100 tkr. Finansieringsmæssigt kan det ikke gøres billigere med det hele placeret i variabelt. Dog ligger ca. 35 % af den samlede gæld i pengeinstitut, hvilket belaster de samlede finansieringsomkostninger en del. Afdragsfrihed ved kreditforeningen er her ønskeligt så vi kan afdrage den dyre gæld.

B. kvæg

Mælkeproduktionen er indarbejdet med 241 årskøer - levering af 8.548 kg. EKM pr. årsko - Leveringspct. 97 – fedtpct. 5,84 og proteinpct. 4,02 %. En gennemsnitlig mælkepris på 3,75 kr./kg økologisk mælk leveret til Thise Mejeri. Mælkeprisen er budgetteret med udgangspunkt i den seneste anbefaling fra Dansk Kvæg, nemlig 2,53 kr./kg standard mælk incl. efterbetaling fratrukket 0,15 kr./kg som en følge af, at Thise pt. ikke kan følge med Arla. Budgetteret mælkepris i dette budget er 2,38 kr./kg standardmælk. Hertil er der korrigeret for Jersey værdistof samt økologitillæg på 58 øre/kg. Mælkeprognosen er udarbejdet af kvægbrugskonsulent.

C. Mark

Marken er indarbejdet med følgende forudsætninger:

15 ha forpagtet areal

Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

180 ha Majs, græs og helsæd á 6.000 fe/ha

141


Side 4 Grovfoderafstemning: Lager primo .................................................... .570.000 fe Forbrug ........................................................ .-1.160.000 fe Indkøbt........................................................................ 0 fe Salg........................................................................... 0 fe Avlet ............................................................. 1.080.000 fe Lager ultimo .................................................... 490.000 fe

D. Økonomi

Dækningsbidraget fordeler sig som følgende: 180 Ha grovfoder á 8.140 kr. 1.466.000 kr. 241 årskøer á 10.432 kr./ko eller 1,22 kr./kg EKM 2.514.000 kr. Dækningsbidrag i alt 3.980.000 kr. Dækningsbidrag: DB ved køerne ligger ca. 15 - 18 øre/kg EKM for lavt og skyldes, at Thise ligger 15 øre/kg under Arla. Diverse omkostninger ca. 3 øre/kg for højt og skyldes dyr strøelse, men modsat kan det komme hjem igen via kvalitetstillæg på mælk over gennemsnit, som der ikke er regnet med. Marken ligger lidt under middel for tilsvarende økologiske brug med vanding og det skyldes alene udbytterne, som er indarbejdet med 6.000 fe/ha. I årene 2009 - 2011 har udbytterne ligget på 6.500 til 6.750 fe/ha så her er vi forsigtige. Markudbytterne vil blive forbedret efterhånden som dybstrøelses problematikken fra den gamle stald bliver nedtrappet. Køernes DB burde ligge på ca. 1,40 kr. pr. kg EKM, hvilket alt andet lige, ville give en merindtjening på 275 tkr. ligesom 500 fe/ha mere giver 125 tkr. Kapacitetsomkostninger: Er budgetteret med 1.970 tkr. Det vurderes i en analyse, at niveauet ligger på middel til over middel niveau – dog er det min erfaring, at vores database viser for lidt omkostninger til energi og vedligehold i robotbesætninger. Sammenligning viser også, at lønomkostningerne ligger ca. 100 – 175 tkr. for højt. Finansieringsmæssigt: Der er i alt 30,3 mio. til Nykredit, som er indarbejdet med 17,5 mio. kr. i euribor-3 og 12,8 mio. kr. i F1 euro og indregnet til en rente på 1,85 % incl. bidrag. Alle banklån ligger i euro, 11 mio. kr. med en rente på 7,35 %. Kassekredit er indarbejdet med 6,5 % rente. Hvis 1 % mindre på anlægslån vil det betyde 110 tkr. mindre rente årligt! � - lånet burde lægges om til DKK og derved give banken en besparelse i deres funding. Lønindkomst fra Kirsten og privatøkonomi: Kirstens indkomst er budgetteret til 310 tkr., hvilket er med til at økonomien hænger sammen. Privatøkonomien er budgetteret til en samlet omkostning på 223 tkr., hvilket ligger i den lave ende af en gennemsnitsfamilies forbrug. Konsolidering: Budget ender med en konsolidering på minus 50 tkr. eller tæt på balance, hvilket ikke er tilfredsstillende med den lave rente. Modsat er det virkeligheden for de fleste kvægbrug for 2012. Vi Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

142


Side 5 skal huske, at det er en forholdsvis lav mælkepris der er budgetteret med tillige med dyrt foder og andre forbedringsmuligherder.

E. Likviditet

Beløb til investering og afdrag udgør 883 tkr. , hvoraf investeringerne udgør 460 tkr. - så der netto vil være et afdrag på 423 tkr. i 2012. Investeringerne omfatter følgende:

• Nedgang i grovfoderbeholdninger +112 tkr. • Besætningsudvidelse -175 tkr. • Småinventar -12 tkr. • Generator til strømsvigt -35 tkr. • 1. sal på stuehus istandsat -350 tkr.

Afdrag på fast gæld udgør følgende: • Kreditforeningsgæld afdrages med 72 tkr. • Leasinggæld med 150 tkr.

Kassekreditten: Kassekreditten forøges hen over året med 117 tkr. Største træk i juli måned med ca. 3,2 mio. kr.

3 Følsomheder Likviditetsmæssig følsomhed i tkr. +/- 0,10 kr./ kg solgt mælk 162 tkr. +/- 10 % i mælkeydelse 251 tkr. +/- 5 % i foderforbrug 173 tkr. +/- 500 fe pr. ha grovfoderareal 126 tkr. +/- 10 % kont. kapacitetsomkostninger i alt 197 tkr. +/- 1 % rente på den variabelt forrentede gæld 450 tkr. Konsolideringsnulpunkter: Budgetteret konsolidering ligger i balance/nul for 2012, hvorfor anvendte forudsætninger, alt andet lige, svarer til nulpunkter. Her skal det nævnes at gennemsnitsrenten ligger på 3,5 % i budget. Hvis DB på mælken øges med 15 øre/kg tillige med et normaludbytter i marken og en besparelse på lønomkostninger med 100 tkr. har vi et rentenulpunkt på næsten 4,6 % p.a., hvilket er tilfredsstillende, men også et krav til fremtidens bedrift! Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

143


4 Fokusområder (delmål)

Side 6

Fokus skal ligge på at få køerne til at yde det optimale med størst mulig DB. Udbytter i marken skal fastholdes på 2009 - 2011 niveau via en tæt opfølgning og rettidighed. Arealet og dermed grovfoderkvalitet er en medvirkende forudsætning for en god økonomi ved køerne. Kapacitetsomkostningerne skal hele tiden have bevågenhed og her gælder det om at tænke nedad og ikke op! Gælden må ikke øges uden, at der skabes en netto merindtjening!

5 Anvendt budgetpraksis Budgettet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A- virksomheder. Budgettet er aflagt efter samme regnskabspraksis som foregående år. Budgettet omfatter såvel virksomheden som øvrige indkomst. Om den anvendte regnskabspraksis kan i øvrigt oplyses følgende: Der indgår ikke en status/balance i budgettet. Resultatopgørelsen Indtægtskriterium: Indtægter er indregnet på produktionstidspunktet og udgifterne på faktura tidspunkt. Konjunkturberegningen på besætning er ophævet i 2005 og fremover. Praksisændringen medfører, at hele årets værdiændring påvirker resultatet, mod tidligere kun årets stykmæssige ændringer i balancen. Praksisændringen er valgt, fordi den giver et mere retvisende billede af virksomhedens økonomi i sin helhed. Den afkoblede EU-støtte for 2005 og frem indregnes i resultatopgørelsen efter "Resultat af primær drift". Tidligere var støtten relateret til bestemte produktioner og blev derfor indregnet som en del af dækningsbidraget. Koblet støtte indregnes fortsat som en del af dækningsbidraget. Intern omsætning er indregnet i resultatopgørelsen, og omfatter korn og grovfoder af egen avl, der er brugt til opfodring i besætningen eller anvendt som udsæd. Skat. I resultatopgørelsen er indregnet en beregnet skat ud fra årets indtjening. Tidligere års underskud modregnes i skatteberegningen. I likviditetsoversigten indregnes alene de betalte skatter. Likviditet De medtagne indtægter og omkostninger er indlagt på de måneder det forventes at de bliver bogført. Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

144


6 Den uafhængige revisors erklæring og ledelsespåtegning

Side 7

Den uafhængige revisors erklæring Vi har efter aftale undersøgt budgettet for landbruget ejet af Torben Hørlyck Jørgensen for perioden 1. januar - 31. december 2012, omfattende drifts- og likviditetsbudget samt budgetforudsætninger og andre forklarende noter. Ejeren har ansvaret for budgettet og for de forudsætninger, som budgettet er baseret på. Vort ansvar er på grundlag af vore undersøgelser at afgive en konklusion om budgettet. De udførte undersøgelser Vi har udført vore undersøgelser i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører undersøgelserne med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de anvendte budgetforudsætninger er velbegrundede og ikke indeholder væsentlig fejlinformation og en høj grad af sikkerhed for, at budgettet er udarbejdet på grundlag af disse forudsætninger. Vore undersøgelser har omfattet en gennemgang af budgettet med henblik på at vurdere, om de af ledelsen opstillede budgetforudsætninger er dokumenterede, velbegrundede og fuldstændige. Vi har endvidere efterprøvet, om budgettet er udarbejdet i overensstemmelse med de opstillede budgetforudsætninger, ligesom vi har efterprøvet den indre talmæssige sammenhæng i budgettet. Det er vor opfattelse, at de udførte undersøgelser giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion På grundlag af vor undersøgelse af det bevis, der underbygger forudsætningerne, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at disse forudsætninger ikke giver et rimeligt grundlag for budgettet. Det er endvidere vor konklusion, at budgettet er udarbejdet på grundlag af de opstillede forudsætninger og er præsenteret i overensstemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og målekriterier. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de budgetterede, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelserne kan være væsentlige. Kolding, den 9-2-2012 KOLDING HERREDS LANDBRUGSFORENING ___________________ Jørgen Thorø Driftsøkonom 76 34 17 42 [email protected] Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-2012

145


Side 8

Ledelsespåtegning Budgettet er i overensstemmelse med mine forventninger til den økonomiske udvikling produktionsomfang mv. Jeg anser budgettets likviditet og resultat for realistisk. Som opfølgning på budgettet vil der efter hvert kvartal blive udarbejdet budgetkontrol, som viser den faktiske omsætning i forhold til den budgetterede.

den

________________________ Torben Hørlyck Jørgensen Kolding Herreds Landbrugsforening Jørgen Thorø Medlem: 75885777 Ejendom: 2914 Udskrevet: 09-02-20

146

Bilag 3 -‐ Budget 2012, Åst Østergaard

Budget 2012

01.01.2012 – 31.12.2012

Torben Hørlyck Jørgensen Kirsten Hørlyck Jørgensen

Åst Østergård Åstbyvej 43

7184 Vandel

147

side 2

Indhold Virksomhedsoplysninger 3

Årsbudget 4 5-kolonner 5

Resultat - Internt 5

Investering og finansiering - Internt 7

Likviditetsbudget 8 Måneds opstilling 9

Likviditetsbudget - sammendrag 9

Likviditetsbudget - specifikationer 11

Specifikationer og analyser 19 Efterposteringer 20

Intern omsætning 21

148

149

Virksomhedsoplysninger

side 3

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Torben Hørlyck Jørgensen Åstbyvej 43 7184 Vandel Telefon: 75885777 CVR-nr.: 25910540 Personlige oplysninger Revisor Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrsvej 2 6000 Kolding Pengeinstitut Sparekassen Østjylland Søndergade 48A 8740 Brædstrup

150

Årsbudget 2012

01.01.2012 – 31.12.2012

Årsbudget

151

Resultat - Internt

side 5

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 5-kolonner Resultat - Internt Resultat - Internt

Regnskab Budget Budget

0 0

1.000 kr 2010 2011 2012 Grovfoder 1.449 1.521 1.512 Mælk 4.955 5.299 6.168 Kvæg 170 369 412 Maskinstationsindtægter 6 Andre landbrugsindtægter 243 175 163 Bruttoudbytte 6.823 7.364 8.255 BLK Udsæd -118 -117 -117 Gødning -58 -35 Diverse vedrørende markbrug -102 -83 -58 Korn -359 -167 -300 Færdigblanding mv. -1.178 -1.317 -1.536 Andet indkøbt foder -36 -10 -37 Eget grovfoder -1.250 -1.521 -1.624 Dyrlæge og medicin -139 -160 -160 Diverse vedrørende husdyrbrug -355 -439 -409 Stykomkostninger -3.538 -3.873 -4.276 BLK Dækningsbidrag 3.286 3.492 3.980 BLK Energi -298 -292 -270 Maskinstation mv. -540 -625 -650 Vedligehold -272 -355 -306 Investeringer over driften -21 Lønomkostninger -353 -405 -440 Ejendomsskat og forsikringer -129 -111 -160 Diverse omkostninger -186 -145 -144 Kontante kapacitetsomkostninger -1.799 -1.933 -1.970 BLK Af- og nedskrivninger mv. -951 -900 -953 Kapacitetsomkostninger i alt -2.750 -2.833 -2.923 BLK Resultat af primær drift 536 658 1.057 BLK BLK Afkoblet EU-støtte 512 535 500 BLK Resultat før finansiering 1.048 1.193 1.557 BLK Forpagtningsafgift -55 -110 -54 Renteindtægter 3 Realiseret gevinst / tab finansaktiver -228 Renteudgifter mv. -1.313 -1.487 -1.597 Prioritetsomkostninger -32 -72 Realiseret gevinst / tab gæld -38 Finansiering ialt -1.663 -1.669 -1.651 BLK Resultat før ekstraordinære poster -615 -475 -94 BLK Resultat efter finansiering -615 -475 -94 BLK Private indtægter 240 310 310 BLK Resultat før regulering og skat -375 -165 216 BLK Urealiseret regulering gæld -76 Regulering i alt -76 BLK Resultat før skat -451 -165 216

152

Resultat - Internt

side 6

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0


0 0 1.000 kr 2010 2011 2012 BLK Skat af resultat før skat 344 -73 -35 BLK Resultat efter skat -107 -238 181

153

Investering og finansiering - Internt

side 7

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 Investering og finansiering - Internt Investering og finansiering - Internt


0 0

1.000 kr 2010 2011 2012 Resultat før skat -451 -165 216 BLK Afskrivninger mv. 951 900 953 Gevinst/tab gæld tilbageført 38 Urealiseret regulering gæld 76 Tilbageførsel i alt 1.064 900 953 BLK Betalt skat -8 -73 -35 Privat -248 -225 -213 Afskrivninger privat tlbf. 27 Formueindtægter/-udgifter -26 -14 -10 Ekstraordinære private poster 158 Pensionsindbetaling -47 -27 -27 Privat udtræk i alt -142 -339 -285 BLK Besætning -12 -200 -175 Beholdninger -45 -77 112 Ændring biologiske aktiver i alt -57 -277 -63 BLK Likviditet efter regulering og privat 413 119 820 BLK Immaterielle aktiver -670 -185 Driftsbygninger -1.162 20 Inventar markbrug 28 Inventar husdyrbrug -724 1.100 Inventar andet -47 Beboelse -9 -350 Investeringer i alt -2.537 935 -397 BLK Likviditetsoverskud/-behov -2.124 1.053 423 BLK Tilgodehavende -485 Værdipapirer -115 Likvider og indlån 2.832 Realkreditinstitutter -673 1.112 -372 Pengeinstitutter -16 -1.450 Leasingforpligtelser 766 -150 Anden gæld -1.234 -215 Finansielle kontrakter -356 Moms og afgifter -96 313 -18 Skat - tilgodehavende/gæld 56 BLK Kassekredit 1.444 -813 117 BLK Likviditetsanvendelse/-fremskaffelse 2.124 -1.053 -423 BLK

154

Likviditetsbudget 2012

01.01.2012 – 31.12.2012

Likviditetsbudget

155

Likviditetsbudget - sammendrag

side 9

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 Måneds opstilling Likviditetsbudget - sammendrag jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Likviditetsbudget - sammendrag

Mælk 511 488 626 519 553 534 522 492 469 476 469 511 6.168 Kvæg 33 39 9 9 18 12 9 21 24 24 18 21 237 Andre landbrugsindtægter 163 163

Indtægter 544 527 635 528 571 546 531 513 493 500 487 695 6.568 Udsæd -50 -67 -117 Gødning -35 -35 Diverse vedrørende markbrug -30 -23 -5 -58 Korn -50 -50 -50 -50 -50 -50 -300 Foder mv. -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -128 -1.536 Andet indkøbt foder -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -28 -1 -1 -37 Dyrlæge og medicin -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -13 -160 Diverse vedrørende husdyrbrug -53 -8 -54 -48 -13 -31 -48 -13 -49 -48 -13 -31 -409

Udgifter -245 -200 -246 -240 -285 -348 -190 -160 -191 -217 -155 -173 -2.652 Indbetalt dækningsbidrag 299 326 389 287 286 198 341 352 302 283 331 522 3.917

Energi -15 -15 -26 -26 -26 -26 -26 -15 -26 -26 -15 -26 -270 Maskinstation mv. -3 -100 -75 -100 -200 -100 -72 -650 Vedligehold -145 -13 -30 -18 -10 -13 -15 -13 -10 -18 -10 -13 -306 Lønomkostninger -41 -41 -41 -41 -41 -41 -41 -16 -41 -41 -16 -41 -440 Ejendomsskat og forsikringer -29 -131 -160 Diverse omkostninger -30 -34 -46 -40 -30 -28 -25 -32 -25 -28 -26 -35 -379

Kontante kapacitetsomkostninger -263 -102 -143 -224 -182 -208 -438 -175 -102 -185 -67 -115 -2.205 Likviditet af primær drift 36 224 246 63 104 -10 -97 177 200 98 264 407 1.712

Afkoblet EU-støtte 500 500 Likviditet før finansiering 36 224 246 63 104 -10 -97 177 200 98 264 907 2.212

Forpagtningsafgift -22 -32 -54 Renteudgifter mv. -378 -385 -391 -386 -1.540

Finansiering ialt -378 -22 -385 -391 -32 -386 -1.594 Likviditet før ekstraordinære poster 36 224 -132 63 82 -395 -97 177 -192 98 232 521 618 Likviditet efter finansiering 36 224 -132 63 82 -395 -97 177 -192 98 232 521 618

Private indtægter 310 310 Likviditet før skat 36 224 -132 63 82 -395 -97 177 -192 98 232 831 928

Betalt skat -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -25 -35 Privat -1 -1 -1 -1 -1 -1 -7 -1 -1 -1 -1 -169 -186 Formueindtægter/-udgifter -8 -1 -1 -1 -10 Pensionsindbetaling -7 -20 -27

Udtræk i alt -17 -2 -2 -3 -2 -1 -9 -2 -2 -3 -2 -214 -258 Ændring biologiske aktiver i alt

Inventar andet -1 -1 -1 -36 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -47 Beboelse -110 -240 -350

Investeringer i alt -1 -111 -241 -36 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -397 Likviditet efter investeringer 18 111 -375 24 79 -397 -107 174 -195 94 229 617 273 Ændring af finansaktiver og gæld

Tilgodehavende Realkreditinstitutter -93 -93 -93 -93 -372 Anden gæld Moms og afgifter -5 -39 29 -26 -65 -35 -24 84 17 -8 26 28 -18

Ændring Kassekredit -13 -72 439 1 -14 525 131 -258 271 -86 -255 -552 117 Likviditetsanvendelse/-fremskaf felse -18 -111 375 -24 -79 397 107 -174 195 -94 -229 -617 -273

156

Likviditetsbudget - sammendrag

side 10


jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt

Kassekredit

0

-680

-1.360 -2.040 -2.720 -3.400

Primo Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Positiv Overtræk Negativ Max. træk

1.000 kr Primo Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Saldo -2.168 -2.155 -2.083 -2.522 -2.524 -2.510 -3.035 -3.166 -2.908 -3.178 -3.092 -2.837 -2.285 Ændring I alt: 117 -13 -72 439 2 -14 525 131 -258 270 -86 -255 -552 Kassekreditoplysninger Momsoplysninger Konto for kassekredit 2600 00 Momsprincip kvartal Rentekonto for kassekredit 5600 00 Momsprincip før 1/1 kvartal

Momssats 25,00% Rentesats ved positiv saldo % Rentesats op til max træk % 6,50 Rentesats over max træk % 6,50 Provision af aftalt max træk pr. år % Renteperioder pr. år 4 Første rentemåned Mar

157

jan feb

Likviditetsbudget - specifikationer

side 11

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 Likviditetsbudget - specifikationer mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Likviditetsbudget - specifikationer Mælk 3300 00 Mælk salg

Beløb 511.377 488.307 526.756 519.066 553.671 534.446 522.911 492.152 469.082 476.772 469.082 511.377 6.075.000 Kg 136.367 130.215 140.468 138.418 147.646 142.519 139.443 131.241 125.089 127.139 125.089 136.367 1.620.000 Pris 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75

3301 00 Mælk produktionsafgift Beløb -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -542 -6.500

3308 00 Mælk efterbetaling Beløb 100.000 100.000

Mælk i alt 510.835 487.765 626.215 518.525 553.129 533.905 522.370 491.610 468.541 476.230 468.541 510.835 6.168.500

Kvæg 3321 00 Køer

Beløb 33.000 39.000 9.000 9.000 18.000 12.000 9.000 21.000 24.000 24.000 18.000 21.000 237.000 Stk 11,00 13,00 3,00 3,00 6,00 4,00 3,00 7,00 8,00 8,00 6,00 7,00 79,00 Pris 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000

Kvæg i alt 33.000 39.000 9.000 9.000 18.000 12.000 9.000 21.000 24.000 24.000 18.000 21.000 237.000

Andre landbrugsindtægter 3188 00 Tilskud økologisk jordbrug

Beløb 163.000 163.000 Andre landbrugsindtægter i alt

163.000 163.000

Indtægter 543.835 526.765 635.215 527.525 571.129 545.905 531.370 512.610 492.541 500.230 486.541 694.835 6.568.500

Udsæd 4000 10 Udsæd byg

Beløb -30.000 -30.000 4005 00 Udsæd grovfoder/grøntafgrøder

Beløb -67.000 -67.000 4005 20 Udsæd majs

Beløb -20.000 -20.000 Udsæd i alt

-50.000 -67.000 -117.000

Gødning 4020 00 Handelsgødning

Beløb -35.000 -35.000 Gødning i alt

-35.000 -35.000

Diverse vedrørende markbrug 4099 00 Diverse omkostninger planteavl

Beløb -10.000 -3.000 -5.000 -18.000 4099 10 Plastik

Beløb -20.000 -20.000 4099 30 Konserveringsmidler

Beløb -20.000 -20.000 Diverse vedrørende markbrug i alt

-30.000 -23.000 -5.000 -58.000

158


side 12



Korn 4400 00 Foderkorn

Beløb -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -300.000 Kg -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 -120.000 Pris 2,50 2,50 2,50 2,50 2,50 2,50 2,50

Korn i alt -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -300.000

Foder mv. 4401 20 A-blanding

Beløb -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -91.250 -1.095.000 Kg -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -25.000 -300.000 Pris 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65 3,65

4401 50 Oliekager/skrå Beløb -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -26.563 -318.750 Kg -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -7.083 -85.000 Pris 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75 3,75

4401 60 Soyaskrå/kager m.v. Beløb -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -3.900 -46.800 Kg -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -666 -8.000 Pris 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85 5,85

4415 10 Mineralblanding Beløb -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -6.250 -75.000

Færdigblanding mv. i alt -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -127.963 -1.535.550

Andet indkøbt foder 4425 30 Indkøbt halm

Beløb -27.000 -27.000 4429 30 Melasse

Beløb -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -10.000 Andet indkøbt foder i alt

-833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -27.833 -833 -833 -37.000

Dyrlæge og medicin 4480 00 Dyrlæge

Beløb -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -160.000 Dyrlæge og medicin i alt

-13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -13.333 -160.000

Diverse vedrørende husdyrbrug 4473 10 Produktionsrådgivning kvæg

Beløb -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -25.000 4473 11 Ydelseskontrol

Beløb -12.500 -12.500 -12.500 -12.500 -50.000 4474 00 Avlsomkostninger

Beløb -27.500 -27.500 -27.500 -27.500 -110.000 4486 00 Strøelse

Beløb -22.500 -22.500 -22.500 -22.500 -90.000 4488 00 Diverse omkostninger husdyr

Beløb -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -30.000 4488 01 Rengøringsmidler incl. pattespray

Beløb -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -50.000 4488 11 Klovbeskæring

Beløb -18.000 -18.000 -36.000

159


side 13



4488 12 Daka, BSE, gebyrer mv. Beløb -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -18.000

Diverse vedrørende husdyrbrug i alt -53.167 -8.167 -53.667 -48.167 -13.167 -30.667 -48.167 -13.167 -48.667 -48.167 -13.167 -30.667 -409.000

Udgifter -245.296 -200.296 -245.796 -240.296 -285.296 -347.796 -190.296 -160.296 -190.796 -217.296 -155.296 -172.796 -2.651.550

Indbetalt dækningsbidrag 298.539 326.469 389.419 287.229 285.833 198.109 341.074 352.314 301.745 282.935 331.245 522.039 3.916.950

Energi Brændstof

4580 10 Dieselolie Beløb -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -128.000 Liter -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -16.000 Pris 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00

4580 81 Dieselolie afgift Beløb 5.140 5.140 5.140 5.140 5.140 5.140 5.140 5.140 41.120

4580 85 Dieselolie afgift - ikke refunderbar Beløb -93,00 -93,00 -93,00 -93,00 -93,00 -93,00 -93,00 -93,00 -740 Brændstof i alt

-10.953 -10.953 -10.953 -10.953 -10.953 -10.953 -10.953 -10.953 -87.620

Energi excl. brændstof 4588 00 El

Beløb -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -31.358 -376.300 kwh -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -22.083 -265.000 Pris 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42 1,42

4588 80 El afgift Beløb 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 16.165 193.980 Energi excl. brændstof i alt

-15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -15.193 -182.320

Energi i alt -15.193 -15.193 -26.146 -26.146 -26.146 -26.146 -26.146 -15.193 -26.146 -26.146 -15.193 -26.146 -269.940

Maskinstation mv. 4070 00 Maskinstation udgifter

Beløb -3.000 -100.000 -75.000 -100.000 -200.000 -100.000 -72.000 -650.000 Maskinstation mv. i alt

-3.000 -100.000 -75.000 -100.000 -200.000 -100.000 -72.000 -650.000

Vedligehold Vedligehold fast ejendom

4600 00 Vedligeholdelse driftsbygninger Beløb -2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -16.000 Vedligehold fast ejendom i alt

-2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -2.667 -16.000

Vedligehold grundforbedring 4620 00 Vedligeholdelse grundforbedring

Beløb -10.000 -10.000 4620 10 Jordbrugskalk

Beløb -10.000 -10.000 Vedligehold grundforbedring i alt

-20.000 -20.000

Vedligehold markredskaber

160


side 14



4674 00 Vedligeholdelse markredskaber Beløb -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -50.000 Vedligehold markredskaber i alt

-4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -4.167 -50.000

Vedligehold staldinventar 4671 00 Vedligeholdelse staldinventar

Beløb -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -30.000 4671 50 Vedligeholdelse malkeanlæg/kompresser

Beløb -135.000 -5.000 -5.000 -5.000 -150.000 Vedligehold staldinventar i alt

-137.500 -2.500 -2.500 -7.500 -2.500 -2.500 -7.500 -2.500 -2.500 -7.500 -2.500 -2.500 -180.000

Vedligehold andet inventar 4679 00 Vedligeholdelse andet inventar

Beløb -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -40.000 Vedligehold andet inventar i alt

-3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -3.333 -40.000

Vedligehold i alt -145.000 -12.667 -30.000 -17.667 -10.000 -12.667 -15.000 -12.667 -10.000 -17.667 -10.000 -12.667 -306.000

Lønomkostninger 4701 00 Løn

Beløb -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000 -480.000 4725 00 ATP-bidrag

Beløb -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -10.000 4730 11 Tilskud lære- praktikplads

Beløb 25.000 25.000 50.000 Lønomkostninger i alt

-40.833 -40.833 -40.833 -40.833 -40.833 -40.833 -40.833 -15.833 -40.833 -40.833 -15.833 -40.833 -440.000

Ejendomsskat og forsikringer Ejendomsskat

4770 00 Ejendomsskat Beløb -11.000 -11.000 -22.000 Ejendomsskat i alt

-11.000 -11.000 -22.000

Forsikringer 4760 00 Forsikring landbrug

Beløb -15.000 -120.000 -135.000 4760 43 Sundhedsforsikring

Beløb -3.000 -3.000 Forsikringer i alt

-18.000 -120.000 -138.000

Ejendomsskat og forsikringer i alt -29.000 -131.000 -160.000

Diverse omkostninger 4780 00 Økonomisk rådgivning

Beløb -2.000 -1.500 -1.500 -10.000 -15.000 4781 00 Regnskab

Beløb -5.000 -15.000 -13.000 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000 -45.000 4781 10 Lønadministration

Beløb -3.500 -3.500 4800 00 Kontingenter m.m.

Beløb -2.500 -2.500

161


side 15



4800 50 Faglitteratur Beløb -1.500 -2.000 -1.000 -4.500

4838 00 Renovation Beløb -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -833 -10.000

4839 00 Andre omkostninger Beløb -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -30.000

4839 65 Skadedyrsbekæmpelse Beløb -6.000 -6.000

4888 02 Leasing mixervogn + JD 7430 Beløb -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -9.600 -115.200

4888 03 Leasing Deutz 1160 og strømask. aftale A86384

Beløb -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -7.670 -92.040 Detaljer bil (8300 00)

8310 00 Brændstof Beløb -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -55.000 Detaljer bil (8300 00) i alt

-4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -4.583 -55.000

Diverse omkostninger i alt -29.687 -33.687 -46.187 -39.687 -29.687 -28.187 -25.187 -31.687 -25.187 -28.187 -26.187 -35.187 -378.740

Kontante kapacitetsomkostninger -262.713 -102.380 -143.166 -224.333 -181.666 -207.833 -438.166 -175.380 -102.166 -184.833 -67.213 -114.833 -2.204.680

Likviditet af primær drift 35.826 224.089 246.253 62.896 104.168 -9.724 -97.092 176.934 199.579 98.102 264.031 407.207 1.712.270

Afkoblet EU-støtte 3878 00 Afkoblet EU-støtte

Beløb 500.000 500.000 Afkoblet EU-støtte i alt

500.000 500.000

Likviditet før finansiering 35.826 224.089 246.253 62.896 104.168 -9.724 -97.092 176.934 199.579 98.102 264.031 907.207 2.212.270

Forpagtningsafgift 4880 00 Forpagtningsafgift uden moms

Beløb -22.125 -22.125 -44.250 4883 00 Græsleje

Beløb -10.000 -10.000 Forpagtningsafgift i alt

-22.125 -32.125 -54.250

Renteudgifter mv. 5455 00 Rente realkreditinstitutter, dkr. fast rente

Beløb -1.750 -1.750 -1.750 -1.750 -7.000 5458 00 Rente realkreditinst. fr. valuta var. rente

Beløb -137.500 -137.500 -137.500 -137.500 -550.000 5600 00 Rente kassekredit

Beløb -36.612 -43.687 -50.112 -44.515 -174.926 5605 01 Rente udlandslån variabel rente

Beløb -202.000 -202.000 -202.000 -202.000 -808.000 Renteudgifter mv. i alt

-377.862 -384.937 -391.362 -385.765 -1.539.926

162


side 16



Finansiering ialt -377.862 -22.125 -384.937 -391.362 -32.125 -385.765 -1.594.176

Likviditet før ekstraordinære poster 35.826 224.089 -131.609 62.896 82.043 -394.661 -97.092 176.934 -191.783 98.102 231.906 521.441 618.094

Likviditet efter finansiering 35.826 224.089 -131.609 62.896 82.043 -394.661 -97.092 176.934 -191.783 98.102 231.906 521.441 618.094

Private indtægter 5100 00 Lønindtægt

Beløb 310.000 310.000 Private indtægter i alt

310.000 310.000

Likviditet før skat 35.826 224.089 -131.609 62.896 82.043 -394.661 -97.092 176.934 -191.783 98.102 231.906 831.441 928.094

Betalt skat 7204 00 B-skat a conto

Beløb -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -10.000 7210 00 AM-bidrag indeholdt ægtefælle

Beløb -24.800 -24.800 Betalt skat i alt

-1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -24.800 -34.800

Privat 7000 00 Privat kontant

Beløb -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -169.000 -180.000 7068 30 Forsikringer

Beløb -6.000 -6.000 Privat i alt

-1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -7.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -169.000 -186.000

Formueindtægter/-udgifter 7360 11 Livsforsikring

Beløb -8.000 -700 -700 -700 -10.100 Formueindtægter/-udgifter i alt

-8.000 -700 -700 -700 -10.100

Pensionsindbetaling 5854 00 Rateforsikring

Beløb -20.000 -20.000 5854 01 Pensionsordning med løbende

Beløb -7.000 -7.000 Pensionsindbetaling i alt

-7.000 -20.000 -27.000

Udtræk i alt -17.000 -2.000 -2.000 -2.700 -2.000 -1.000 -8.700 -2.000 -2.000 -2.700 -2.000 -213.800 -257.900

Ændring biologiske aktiver i alt 0

Inventar andet 8170 50 Småinventar husdyrbrug

Beløb -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -12.000

163


side 17



8171 01 Generator Beløb -35.000 -35.000

Inventar andet i alt -1.000 -1.000 -1.000 -36.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -47.000

Beboelse 8150 00 Beboelse investering

Beløb -110.000 -240.000 -350.000 Beboelse i alt

-110.000 -240.000 -350.000

Investeringer i alt -1.000 -111.000 -241.000 -36.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -397.000

Likviditet efter investeringer 17.826 111.089 -374.609 24.196 79.043 -396.661 -106.792 173.934 -194.783 94.402 228.906 616.641 273.194

Ændring af finansaktiver og gæld

Tilgodehavende

Realkreditinstitutter 2316 02 Kreditf. opr. 120.509,01 8,3668%

Beløb -1.100 -1.100 -1.100 -1.100 -4.400 2325 01 Nykredit Euro 281.100 4,99%



Beløb -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -200.000 Realkreditinstitutter i alt

-93.100 -93.100 -93.100 -93.100 -372.400

Anden gæld

Moms og afgifter 8401 10 Moms af salg beregnet

Beløb 136.094 131.827 158.939 132.017 142.918 136.612 132.978 128.288 123.271 125.193 121.771 133.094 1.603.000 8402 10 Moms af køb beregnet

Beløb -112.689 -68.606 -91.439 -119.106 -110.939 -133.106 -118.564 -83.106 -67.439 -94.731 -57.314 -66.106 -1.123.148 8405 00 Momsafregning indbetalt

Beløb -73.928 -58.483 67.343 -9.737 -74.804 8430 01 Olieafgift svovlfattig diesel

Beløb -10.140 -10.140 -10.140 -10.140 -10.140 -10.140 -10.140 -10.140 -81.120 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -32.000

Pris 2,54 2,54 2,54 2,54 2,54 2,54 2,54 2,54 2,54 8430 14 Olieafgift - ikke refunderbar del

Beløb 93,00 93,00 93,00 93,00 93,00 93,00 93,00 93,00 740 8431 01 Elafgift procesformål

Beløb -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -28.532 -342.380 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -44.166 -530.000

Pris 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 Moms og afgifter i alt

-5.127 -39.239 28.921 -25.669 -65.083 -35.074 -24.166 83.993 17.252 -8.117 26.188 28.409 -17.712

Ændring Kassekredit

164


side 18



2600 00 Kassekredit Beløb -12.699 -71.850 438.788 1.472 -13.959 524.835 130.958 -257.928 270.631 -86.285 -255.094 -551.950 116.918

Kassekredit i alt -12.699 -71.850 438.788 1.472 -13.959 524.835 130.958 -257.928 270.631 -86.285 -255.094 -551.950 116.918

Likviditetsanvendelse/-fremskaffelse -17.826 -111.089 374.609 -24.196 -79.043 396.661 106.792 -173.934 194.783 -94.402 -228.906 -616.641 -273.194

Afstemning af Likviditet 0

165

Specifikationer og analyser 2012

01.01.2012 – 31.12.2012

Specifikationer og analyser

166

KontoEfterposteringer

Efterposteringer

side 20


Modkonto Beløb Efterposteringer BLK 2395 21 Leasing John Deere 7430 traktor+mixervogn 4888 02 Leasing mixervogn + JD 7430 -85.000 BLK 2395 22 Leasing Deutz Agrotr. TTV1160+Kuhn halmstrøm. 4888 03 Leasing Deutz 1160 og strømask. aftale A86384 -65.000 BLK 4888 02 Leasing mixervogn + JD 7430 2395 21 Leasing John Deere 7430 traktor+mixervogn 85.000

5620 01 Renter leasing John Deere 7430 traktor 30.200 Leasing mixervogn + JD 7430 i alt 115.200 BLK 4888 03 Leasing Deutz 1160 og strømask. aftale A86384 2395 22 Leasing Deutz Agrotr. TTV1160+Kuhn halmstrøm. 65.000

5499 00 Rente finansiel leasing 27.040 Leasing Deutz 1160 og strømask. aftale A86384 i alt 92.040 BLK 4899 31 Erhvervsandel bilomkostninger 8341 00 Andel i omkostninger til erhverv -27.500 BLK 4950 00 Afskrivning bygninger 9723 59 Driftsbygninger, budget -950.000 BLK 4969 00 Afskrivning andet inventar 9873 49 Andet inventar, budget -2.872 BLK 5499 00 Rente finansiel leasing 4888 03 Leasing Deutz 1160 og strømask. aftale A86384 -27.040 BLK 5620 01 Renter leasing John Deere 7430 traktor 4888 02 Leasing mixervogn + JD 7430 -30.200 BLK 7090 04 Andel i biludgifter 8342 00 Andel i omkostninger til privat -27.500 BLK 8341 00 Andel i omkostninger til erhverv 4899 31 Erhvervsandel bilomkostninger 27.500 BLK 8342 00 Andel i omkostninger til privat 7090 04 Andel i biludgifter 27.500 BLK 9700 59 Driftsbygninger, budget

9723 00 Afskrivning 4950 00 Afskrivning bygninger 950.000 BLK 9850 49 Andet inventar, budget

9873 00 Afskrivning 4969 00 Afskrivning andet inventar 2.872

167

Intern omsætning

side 21

Torben Hørlyck Jørgensen 01.01.2012 - 31.12.2012 Alt.: Sted: 0 Intern omsætning Kvantum Pris Beløb Intern omsætning Grovfoder 3170 80 Grovfoder overført til husdyr 1.080.000 Fe 1,40 1.512.000 Bruttoudbytte 1.512.000 BLK Eget grovfoder 4420 80 Grovfoder fra markbrug -1.080.000 Fe 1,40 -1.512.000 Stykomkostninger -1.512.000 BLK Fe Kg Stk Øvrige enheder Afstemning Intern omsætning

168

Bilag 4 – Produktions oversigt og DB-‐tjek

169

Bilag 5 – Skønhedsmæssig fordeling af Dækningsbidrag

170

Bilag 6 – Mødereferat af 28/2-‐12 Vi startede med at få en rundvisning på Åst Østergaard. Her fortalte Torben Jørgensen om bedriften og hvordan den havde udviklet, sig siden han overtog gården i 2001. Under rundturen kom han ind på malkningsprocessen, foderblandinger, maskiner, medarbejder og kvæg produktionen. Det endte op i følgende referart af rundturen. Kvægende bliver delt op i 4 grupper. Der er kviekalvene under 1 år, som går et separat sted. Kviekalve fra 1-‐2 år bliver flyttet over i stalden sammen med alle de andre kvæg, men de er dog i nogle andre båse, her bliver de insemineret og bliver derefter forflyttet til en anden bås, hvor de går indtil de har født. Efter fødslen, kommer de over og går sammen med de andre mælkegivende jersey køer. Bestan-‐den af de malkedygtige køer holdes konstant på max 240, da det er hvad der er købt malkekvoter til. Hvis antallet når over 240 så sælges eller slagtes koen, samt de køer der ikke er produktions dygtige mere, så bestanden holdes konstant. På nuværende tidspunkt er der 209 aktive malkekøer og 26 gol-‐de. Malkningsprocessen foregår således at køerne selv går ind i malkerobotten når den er har brug for at blive malket. I robotten får koen en opmålt foderblanding mens den bliver malket. Vil koen ikke gå ud fra robotten efter malkningen, får den et lille let stød, som får den til at fjerne sig og gøre plads til den næste ko. Robotten afviser de køer som i er blevet malket inden for de sidste 5 timer, hvilket vil sige at de ikke har malketilladelse. De bliver derfor lukket ud igen uden at få noget af foderblandingen. Dette kan måles via køernes halsbånd, som robotten scanner inden malkningen går i gang. Via robottens it system kan Torben følge med i hvor lang tid hver enkelte ko har gået uden at blive malket. Og hvis en ko har gået over 12-‐15 timer uden malkning så skal en medarbejder manuelt sørge for at lede koen til malkning. Går der for lang tid imellem at en ko bliver malket kan den få yverbetændelse og blive syg, samt at mælkens ledeevne bliver dårligere. For at undgå at betændt mælk kommer i mælkebeholdnin-‐gen analysere robotten lidt af mælken inden malkningen starter. Disse oplysning er således at finde på robottens tilhørende it system. Betændt mælk bliver frasorteret og hældes ud eller føres over til de unge kalve/kvier under 1 år. Oplæringsprocessen af køerne, hvorpå de lærer at gå ind i robotten, tager nogle arbejdstimer men så snart de er oplært så finder langt største delen af dem derind selv. Via robottens it system kan man følge med i køernes velbefindende, dette sker ved at analysere på hvor meget mælk koen giver, hvis den giver under normalen kunne den evt. være syg eller skal måske udskiftes med en ko der giver mere mælk. Man kan også måle på de enkelte køers aktivitet i stalden. Hvis Koen er meget aktiv kan det tyde på at den er i brunst. Foderet er en blanding af egen markavl og indkøb. Foderet bliver blandet i en foderblander inden fod-‐ring, og der er blandet til at en ko kan få 16,5 FE pr ko, disse målenheder og priserne herpå vil blive uddybet nærmere længere nede. Der bliver ikke fra solgt noget foder, alt bliver brugt. Supplerende foder bliver købt ude fra, hvis egen markavl slipper op. Der er 3 medarbejder inklusiv Torben Jørgensen selv. Der er en lærling, som arbejde præcis 37 timer om ugen, mens der en udlært funktionæransat medarbejder som arbejder 45 timer om ugen, med en fast gage på 28000 + overarbejdes tillæg ved arbejde over 45 timer. Tiden medarbejderne bruger på henholdsvis mark og stald aktiviteter er sæson bestemte, men over et år bruges 80 % af medarbejder-‐nes tid på aktiviteter der er relateret til Stalden og 20% på mark relaterede aktiviteter.

171

Efter rundturen blev årsregnskabsrapporten gennemgået i sammenråd med Torben Jørgensen, hvor følgende spørgsmål blev stille og besvaret. 1) Om gården: Hvornår har han overtaget den, hvornår har der været udbygninger med

hensyn til malkningsdriften – i grove træk. især med hensyn til malkerobotter osv. Overtog i 2001 gården, som dengang var et økologisk landbrug og driften blev drevet videre med den økologiske tankegang. Bedriften blev i 2009 udbygget med nye staldbygninger samt bedriften gik over til at benytte malkerobotter i stedet for side by side, manuel malkning. 2) Hvor mange kvæg, hvornår kan de bruges og hvad er generel strategi omkring dette.

Antal kvæg står i regnskabet på side 14 under materielle anlægsaktiver – der er 422 jersey husdyr, fordelt på 239 malkedygtige køer, 3 kvier over 2 år, 71 kvier på 1-‐2 år og 109 kviekalve under 1 år. Da bedriften har miljøtilladelse til 240 malkekøer, og det tal er opnået, er startegien angående produktio-‐nen af køer, at de skal reproducere sig selv, og gamle og ikke mælkegivende køer bliver solgt til slag-‐ting. Der det er ikke mulig på kort sigt at udvide bedriften da, en udbygning af stald da skal finde sted og dette er pt. ikke med inde i de langsigtede planer for bedriften. Når kvæget er 2 år, kan de lave mælk. Indtil da går de adskilt fra de mælkegivende køer igennem in-‐seminerings og drægtighedsperioden. Se en oversigt over antal husdyr i bedriften på side 35 i Årsregnskabet 3) Maskiner – hvilke er tilknyttet malkningsprocessen – er der lavet store investeringer i

disse, for at forbedre malkeprocesserne.

Se regnskab på side 34, post S 503 Inventar stald

Staldinventar, ny stald

Malkerobotter

Køletank

Gruppehytter

Bob-‐strø m. kost og skraber

Kuhn Primor 2060 H halmstrømaskine

Mixervogn

4) Medarbejdere – hvor mange, hvornår er de ansat og hvad er planerne generelt – er der

nogen strategi på dette område – flere ansatte? Færre? Hvor mange mandetimer bruges der generelt på malkningsområdet

172

Det er 3 medarbejdere og det er inklusiv Torben Jørgensen selv, og der er ikke planer om at udvide medarbejder staben. Alle medarbejdere bruger ca. 80% af deres tid i stalden. Lærlingen får 11.500 kr om måneden og arbejder 37 tomer om ugen og fast medarbejder er funktio-‐nær ansat og arbejder 45 timer og får 28.000 kr. om måneden + evt overarbejde. 5) Foder – hvordan hænger det sammen? Selvforsynende (hvordan hænger det sammen i

regnskabet) eller købes der udefra.

En ko spiser 16,5 foderenheder (FE) om dagen – en kvie under 2 år spiser det halve. Foderet er en blanding af eget mark avl og indkøbt foder. Foderet fra egen avl, bliver solgt til stalden og optræder som en indtægt for markdriften og en udgift for stald driften. Priser på foder (korn, majs, ensilage, kraft foder) variere meget fra år til år. Priserne pr foderenhed kan beregnes ud fra tal i års-‐regnskabets interne regnskab. 6) Energiforbrug – hvordan er fordelingen dér?

Her skal vi prøve at kontakte Torbens økonomikonsulent, Jørgen Thorø. Svarene fra ham vil fremgår i møde referartet fra d. 2/4 7) Økologisk omlægnings år – hvad var/er planerne for økologien

Det skal vi ikke bruge tid på. Det interne regnskab: 8) Kan man få udspecificeret posterne, uden for meget besvær? Kan de hentes fra de interne

regnskabsposter ja, det kan vi. Dette står i budgettet der er præcise udspecificeringer af alle de relevante poster. 9) Side 20, post nr. S218 – stort minus, hvad er det? Afskrivning på mælkekvote – stopper i 2015 10) Vedligehold – hvordan fordeler det sig på malkningen – er de udgifter repræsentative?

Kun de omkostninger der forholder sig til stalden skal med, resten kan ikke henføres stalden og der-‐med malkningen. 11) Hvor mange timer bruges der på malkning? Hvor mange timer i alt?

Ca. 13 timer om dagen arbejdes der på stalden (inkl. malkning). 12) Forsikringer? Hvor og hvor meget på kvæg og malkeanlæg?

Ca. 70% er til stald og malkning.

173

13) Mælkepris? Hvor meget svinger det og hvad er den?

3,15 (budgettet fra mejeriet) – deres ligger ca. på 3,75 pga. federe mælk. 14) Hvilke maskiner bruges i malkeprocessen? Nævn gerne navne på dem.

Staldrobotterne, har pt. 3 malkerobotter, der er plads til en ekstra i stalden. For en brugt og fuld reno-‐veret maskine , koster det 650.00 uden montering of tilpasning af stalden. Med tømre og snedkere og deslige, så er det 900.000 i alt. Hvis der leases kan man få den til 4,5% af købsprisen. 15) Side 35 -‐ Husdyr – kan den post udspecificeres? Hvorfor hænger det ikke sammen med

side 25

Det er fordi side 25 er solgt og slagtede husdyr. 16) Hvordan er gældssituationen – renter med mere?

Vurderer ud fra købspris af aktiverne, som kan henføres til malknings processen. Bank renten er på 7% 17) Side 43 – Hvor meget korn og sådan er til eget brug?

Alt er til eget brug – resten købes udefra. 18) Side 48 – Driftsgrensanalysen

Vi kan her se at der er store omkostninger til foder, lønomkostninger samt rente omkostninger af bundet kapital. (OBS se på lønomkostningernes fordeling) 19) Er året 2011 et repræsentativt drifts år?

År 2011 er et repræsentativt år, hvorimod 2008, 2009, 2010 var regnskabsår hvor der blev ombygget, og indkørt nye processer i virksomheden, og derfor ikke er repræsentative for den fremtidige drift og samtidig også derfor der er så store udsving i regnskabet. I 2011 var der dog stadig nogle indkøring som gjorde at lønomkostningerne bliver lidt højere da en 4 mand var ansat i perioder. Her kan man tage tallene fra budgettet, for et mere præcist billede. Budgettet for 2012 er lagt ud fra at tallene i 2011 er repræsentative. Budgettet er dog en anelse pessimistisk og viser måske ikke hvad der i virkelighe-‐den forventes af året. Dette har været tendensen for alle hidtidige år, men grundet påpegning af dette fra kreditorer bliver dette lavet om i budgettet for 2013.

174

Bilag 7 – Mødereferat af 2/4 -‐12 Der blev på dette møde drøftet de forskellige aktiviteter samt tidsfordelinger der ikke blev klarlagt under mødet den 28/2-‐12. 1) De 3 dyregrupper i stalden er: Kvier 1-‐2 år Drægtige kvier Malkedygtige køer 2) Antal malkninger Der har været malket omkring 211.708 indenfor de sidste 12 måneder. 3) Foderet: Foderet til dyrene i stalden, fordeler sig således at de malkedygtige køer får 16 FE. pr. ko pr. dag. Hvor de 2 andre segmenter får 7 FE. Pr. ko pr. dag. Der fodres en gang om dagen, og dette tager 2,5 time for en mand at udføre. 4) Dyrlæge: Her skulle vi prøve at spørge Jørgen Thorø mht. Omkostningernes fordeling men Torben Vur-‐dere at dyrlægen har været på besøg ca. 85 gange i løbet af året. 5) Rengøring af stald Her er strøelse med og det tager 1,5 time pr dag Omkostningen til strøelse kan endvidere fordeles ud på antal m2 der er i segmenterne 6) Vedligehold af malkerobotterne Her bruges 15 min per robot pr dag. 7) Eksternt vedligehold af malkerobotter Service tjek på malkerobotter, er en omkostning pr. robot pr år, som er et abonnement hos LELY, hvor der kan tilkaldes en tekniker hvis en robot ikke er funktionsdygtig. 8) Finde køer i brunst Her bruges 30 minutter om dagen, med en fordeling på 70/30 til henholdsvis køer og kvier 9) Golde køer Når køer skal gøres golde på til kælvning, går de ikke sammen med malkekøerne, da de skal have noget andet foder. Men når de kommer tilbage fra kælvning og har en gold periode, går de sammen med malkekøerne, for at få det rette foder så de kan begynde at producere mælk igen

175

10) Overvågning af systemet Bruger 1 time om dagen på, posten vil stige med 15-‐20 min, ved køb af en ny malkerobot. 11) Optræning af køer når de overgår til malkedygtige En halvtime om dagen, og omkostningen er relateret til ko segmentet, da det er herovre til-‐vænningen foregår . 12) Finde køer der ikke er blevet malket inden for 12-‐15 timer. Denne post forsvinder ikke helt ved anskaffelsen af en ny malkerobot, men den vil blive redu-‐ceret. Det bruges nu 1 time og det vil blive reduceret til 30 min ved investering. 13) Ydelseskontrol

Ydelseskontrol foretages 11 gange om året for at tjekke op på om køerne levere den ønskede malkeydelse. Denne omkostning vil stige lineært med antallet af køer, da der er en afgift pr ko der skal foretages service kontrol på. 14) Fysisk overvågning af køer i stald området

1 time om dagen 15) Energi forbruget.

-‐ Til malkerobotten o Torben mener at de tal som Agrotec har lavet med fordelingen af energi forbru-‐

get i landbruget passede meget godt på ÅØ § Fra Jørgen Thorø , se mail i bilag (HUSK HENVISNING TIL BILLAG NR.) § Når elforbruget ved Torben skal vurderes skal det gøres med hensynstagen

til, at der er malkerobotter, som tager mere el. Den fordeling jeg har lavet tager højde for robotterne. Resten af elforbruget bruges på vanding i mar-‐ken, som ikke er uvæsentligt. I mit tal for elforbrug er lys, gyllehåndtering, ventilation og robotter medregnet. Hertil komme diesel til læsning og fod-‐ring af fuldfoder samt håndtering af halm.

§ El og markeds el til malkning, ventilation og gyllehåndtering i alt 130.000 kr.

§ Dieselolie til blanding af foder, læsning og fodring af køerne 60.000 kr. -‐ Traktor til foderblanding

§ Køre 2 timer pr dag, bruger ca. 30 L diesel pr dag à ca. 10000 L pr år.

176

16) Lønomkostningerne for året 2011 Er ikke helt retvisende for året da der stadig var lidt indkøring og derfor også brug for en eks-‐tra medarbejder i perioder. Dette kan korrigeres for i budgettet hvor et retvisende fremtidigt bilede af lønomkostningerne. 17) Driftsledelse

Han bruger 40 min om dagen på driftsledelse af stald, 20 minutter om dagen på driftsledelse af marken, og 40 minutter på støtte aktiviteten til administrative opgaver på kontoret. 18) Fordeling af rente Vil kunne fordeles ud fra anlægskartoteket i regnskabet, fordeles ud fra anskaffelses pris på aktiver og, og sammenholdes med renteomkostningerne på den andel denne post har i stald-‐delen. 19) Hvis Torben køber en robot mere: Skal der købes ekstra, 30 køer, disse koster 8000 kr. pr. stk. Udlicitering af kvie 1-‐2 år. 13 kr. pr. dag. Denne post vil således påvirke de drift omkostnin-‐gerne der går til kvierne. Mælkeydelsen vil stige mellem 10 % og 20% Antallet af malkninger kan antages at stige med 10-‐15 % ved investeringen Mælkekvoter koster 1 krone pr. kg. mælk, prisen på mælkekvoter forhandles på mælkekvote-‐børsenà Dette aktiv vil stige. Mælkekvoterne skal afskrives over 3 år. à medføre at afskrivningerne også vil stige. 7% i rente på lån i banken til investeringen i malkerobotten. Torben mener at mælkekvoter skal med i beregningen, for at give et retvisende billede af mælkeproduktionen, da han ikke agter at vente til 2015 med at investere.

177

Bilag 8 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Jørgen Thorø

Jørgen Thorø kontakt oplysninger

Email: [email protected]

Tlf: 76 34 17 42

Bilag 8.1 Verificering af ABC-‐model Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 26. april 2012 23:35 Til: Jørgen Thorø, KHL; Jannik Toft Andersen; [email protected] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: Godkendelse af ABC-‐model. Hej Alle Vi har nu estimeret vores model færdig, og det er denne som vi beder jer se på, for at vurdere om den giver et korrekt billede af omkostninger på Åst Østergaard, i forbindelse med vores bacheloropgave om Activity Based Costing. Først præsenteres de omkostningsposter der er identificeret, og i filen (Forklaring af poster) er forkla-‐ringen på, hvordan omkostningsposterne er fundet, hvordan disse er lagt sammen i ressourcecentre og hvordan omkostningerne fra ressourcecentrene fordeles ud på de aktiviteter Torben og os har identificeret. Derefter er cost-‐driverne estimeret, og deres satser er forklaret i filen (Cost-‐driverne). Vores Cost-‐objekter er forklaret i filen(Valg af cost-‐objekter) Ud fra disse beregninger, har vi udbygget følgende ABC-‐model over omkostningerne til mælkeproduk-‐tionen:

178

Beregningerne i modellen tager udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter, og omkostningen pr. EKM er fundet ved at tage den samlede omkostning, og dividere med den samlede ydelse på 2.002.000 kg. EKM. Ud fra disse data har vi så skulle beregne, hvordan investeringen påvirkede omkostningerne i Åst Østergaard. Vores beregninger er baseret ud fra, at omkostningerne for 2011 er repræsenterende for, hvordan omkostningerne kan forventes at blive fremadrettet. For Janniks skyld, opridses oplysningerne for investeringen lige, som de fremgår af opgaven: Foretages investeringen vil det koste 900.000 kroner at købe malkerobotten, samt få den installeret i stalden. Pengene til at betale denne omkostning, skal lånes i banken til en rente på 7%. For at kunne ud-‐nytte malkerobotten fuldt ud, skal der investeres i 30 køer. Denne investering løber op i 8.000 kr. pr. stk.

179

og samlet set 240.000 kr., der ligeledes skal lånes i banken. For at få plads til disse køer skal kvierne samt drægtige køer udliciteres, for at ÅØ ikke overstiger antallet af husdyr, som besætningen har tilladelse til. Omkostningerne for udlicitering af en kvie løber på 13 kr. pr. dag – på årsbasis bliver dette 152.880. Ved at foretage denne investering, forventer TJ en stigning i den samlede ydelse med 10%-‐20%. Dette betyder dog også, at TJ skal købe mælkekvoter til den ekstra mængde mælk. Prisen på disse varierer på kvotebør-‐sen, og har det seneste års tid svinget mellem 2,57 kr. pr. kg. EKM til 1,03 kr. pr. kg. EKM. Udover dette, vil TJ også spare tid på, ikke længere at skulle finde de køer der ikke er blevet malket, og føre dem op til mal-‐kerobotten manuelt. Måden vi har foretaget simuleringen på, kan ses i excel-‐filen (udregning af simulering) og her har vi igen måtte lave nogle antagelser, for at kunne komme frem til nogle resultater. Således står vi igen, med problemet med afskrivningerne på mælkekvoterne. Vi besluttede, at måden vi håndterede dem på, var udelukkende at se på hvordan de nyindkøbte kvoters afskrivning påvirkede omkostningerne. Således genbehandles de afskrivninger der fremgår i det interne regnskab (ca. 1,8 million) ikke, men holdes faste under simuleringerne. I kan se resultaterne, beregningerne samt antagelserne i filen ”si-‐mulering af investeringen”. Ud fra disse data beder vi jer om bekræfte, at vores antagelser er rimelige og beregningerne giver et korrekt billede af omkostningerne i Åst Østergaard. Mvh. Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt Fra: Jørgen Thorø ([email protected]) Sendt: 27. april 2012 12:22 Til: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: SV: Godkendelse af ABC-‐model. Hej Ulrik og Henrik Jeg har set jeres materiale igennem. Jeg kan fint tilslutte mig jeres model, herunder omkostningsforde-‐lingen med grundlag i jeres antagelser og afgrænsninger. Alt i alt et godt materiale, som jeg vil fordybe mig yderligere i samt hente inspiration. Med venlig hilsen Jørgen Thorø

Cheføkonom -‐ Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 -‐ 6000 Kolding -‐ Tlf. 76 34 17 00 -‐ Fax. 76 34 17 01 Direkte tlf. 76 34 17 42 -‐ Mobil 29 47 97 42 -‐ Mail: [email protected]

180

Bilag 8.2 – Angående fordelinger omkostninger til Energiomkostninger Fra: Henrik Lomholt [mailto:[email protected]] Sendt: 31. marts 2012 15:10 Til: Jørgen Thorø, KHL Emne: Re: Bachelor projekt Hej Jørgen Vi har et spørgsmål som vi håber du måske kan hjælpe med at afklare for os. Vi er pt i gang med at estimere en ABC-‐model. Til den model skla vi have nogle informationer om de forskellige omkostnigner, og hvordan de er fordelt på forskellige aktiviteter. Størstedelen af omkostningerne kan vi selv ovservere på ÅØ eller Torben kan fortælle os om det, men posten ”Energi” sagde han at vi kunne prøve at kontakte dig for at få oplysninger om dette. Det drejer sig om udspecificering af hvor stor en andel af ”EL” og ”Markeds el” der kan henføres til kvæg, dvs. malkerobotter. Mvh Ulrik Knudsen & Henrik Lomholt Fra: Jørgen Thorø, KHL <[email protected]> Emne: SV: Bachelor projekt Dato: 2. apr. 2012 17.44.47 CEST Til: Henrik Lomholt <[email protected]> Cc: Kirsten Hÿfffff8rlyck <[email protected]> Hej Ulrik og Henrik Omkostninger til køerne udgør følgende: El og markedsel til malkning, ventilation og gyllehåndtering i alt 130.000 kr. Dieselolie til Blanding af foder, læsning og fodring af køerne 60.000 kr. Skulle der være mere må I spørge igen! Mvh Jørgen Thorø


181

From: Ulrik Knudsen <[email protected]> Date: Tue, 03 Apr 2012 12:16:22 To: <[email protected]> Cc: Henrik Lomholt <[email protected]> Subject: RE: SV: Bachelor projekt Hej Jørgen. Jeg sidder med beregninger for El og markedsel til stalden, og jeg er kommet frem til et andet tal. Beregningen lyder som følgende: EL 319.388 Markedsel 57.061 Afgift 187.303 I alt 189.146 Dette tal skal så fordeles ud på hhv. mark og stald. Jeg har fundet en artikel fra Agrotech, hvor det gennemsnitlige forbrug på stald ligger på ca. 87 (se side 10 i vedhæftede fil – det er en tabel over lysforbrug) Bruger man dén fordelingsnøgle, bliver omkostningerne for El til stalden 164.557. Dette ligger jo et stykke fra dine tal, men kan det skyldes at lys til stalden er indregnet i dette, eller er det bare ligeud forkert? Mvh Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt From: Jørgen Thorø , KHL <[email protected]> Date: Wed, 4 Apr 2012 05:29:56 To: Ulrik Knudsen <[email protected]> Cc: Kirsten Hÿfffff8rlyck <[email protected]> Subject: SV: RE: SV: Bachelor projekt Hej Ulrik og Henrik Når elforbruget ved Torben skal vurderes skal det gøres med hensynstagen til, at der er malkerobotter, som tager mere el. Den Fordeling jeg har lavet tager højde for robotterne. Resten af elforbruget bruges på vanding i marken,som ikke er uvæsentligt. I mit tal for elforbrug er lys, gyllehåndtering, ventilation og robotter medregnet. Hertil komme diesel til læsning og udfodring af fuldfoder samt håndtering af halm. Jeg vedhæfter en ABC på omkostninger i kvægbruget fra 2010. Mvh Jørgen Thorø

182


Bilag 8.3 – Angående Dyrelæge besøg og omkostningerne hertil Fra: Henrik Lomholt [mailto:[email protected]] Sendt: 5. april 2012 14:34 Til: Jørgen Thorø, KHL Cc: [email protected] Emne: Spm angående dyrlæge. Hej Jørgen, tak for svaret. Hvordan fordeler omkostningerne sig på dyrelæge besøg, på henholdsvis kvier 1-‐-‐-‐2 år, drægtige, og malkekvæg. Hvilken aktivitet og costdriver kunne tænkes at drive disse omkostninger?, kunne det være antal syge køer, antal gange dyrelæge tilkaldt? og i så fald er det data du har eller skal vi snakke med torben omkring dette? Mvh Henrik & Ulrik Fra: [email protected] Sendt: 06/04/12 19.49 Til: [email protected] Cc: [email protected] Emne: SV: Spm angående dyrlæge Hej I kan godt spørge Torben, men langt de fleste dyrlægeomkostninger er til køerne. Mit bud er at under 100 kr. bruges i gennemsnit til en kalv/kvie inden den efter 24 måneder bliver til malkeko Med venlig hilsen Jørgen Thorø

183

Cheføkonom -‐ Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 -‐ 6000 Kolding -‐ Tlf. 76 34 17 00 -‐ Fax. 76 34 17 01 Direkte tlf. 76 34 17 42 -‐ Mobil 29 47 97 42 -‐ Mail: [email protected] Fra: "Ulrik Knudsen" <[email protected]> Til: "Jørgen Thorø, KHL" <[email protected]> Emne: SV: SV: Spm angående dyrlæge. Dato: lør., apr. 7, 2012 10:40 Det lyder fornuftigt med dit bud, så vi laver bare en grov antagelse om, at alle dyrlægeomkostninger binder sig til malkekøerne -‐-‐-‐ når vi er nede på så små beløb der skal fordeles ud på kvier, så flytter det alligevel ikke noget i modellen. Har du nogen idé om, hvor mange gange dyrlægen har været derude sidste år? Kan man læse det i systemerne? Mvh. Ulrik & Henrik From: Jørgen Thorø , KHL <[email protected]> Date: Sat, 7 Apr 2012 10:09:32 +0000 To: Ulrik Knudsen <[email protected]> Subject: SV: SV: SV: Spm angående dyrlæge. Ja, men de tal har torben Hilsen jørgen Sendt fra min HTC-‐-‐-‐telefon

Bilag 8.4 – Angående investering og afskrivning på køer og mælkekvoter

Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 18. april 2012 17:02 Til: Jørgen Thorø, KHL Emne: Spm angående investering af køer som afskrivning Hej igen Vi er i gang med sidste del af opgaven, hvor vi skal simulere investeringen af en malkerobot yderligere, samt 30 ekstra køer. I den forbindelse er vi kommet i tvivl om, hvordan man egentligt behandler investeringen af køerne, rent regnskabsteknisk.

184

Vi kan se i det interne regnskab, at køerne indgår under aktiverne, hvilket også giver god mening –men hvordan afskrives de så, og hvorhenne er omkostningen til dette? Indregner man bare koen som et aktiv, og foretager sig så intet herfra, da den jo kan reproducere sig selv, eller afskrives der på den? Vi håber du kan hjælpe os med spørgsmålet. På forhånd tak Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt

From: Jørgen Thorø , KHL <[email protected]> Date: Wed, 18 Apr 2012 17:21:38 To: Ulrik Knudsen <[email protected]> Subject: SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Hej Køer er et materielt anlægsaktiv, som ikke afskrives. I gennemsnit kan den realiseres til pris lig dens kostpris. Mvh Jørgen Thorø

Cheføkonom -‐ Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 -‐ 6000 Kolding -‐ Tlf. 76 34 17 00 -‐ Fax. 76 34 17 01 Direkte tlf. 76 34 17 42 -‐ Mobil 29 47 97 42 -‐ Mail: [email protected] Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 18. april 2012 17:56:43 Til: Jørgen Thorø, KHL Emne: Re: SV: SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Okay, så kan jeg bedre forstå det. Så vil der ikke komme nogle omkostninger til dette i modellen, hvor vi så bare ser på, om selve investeringen kan hentes hjem. Vi tager dog stadigt afskrivninger til malkerobotten og mælkekvoterne med. Ved du egentligt, om man kan estimere prisen på mælkekvoter før udbuddet? Vi ved ikke ret meget om det her, men vi kan se allerede nu, at prisen på mælkekvoter bliver meget, meget afgørende for, om Torben skal

185

købe malkerobotten eller ej. Vi laver selvfølgelig en analyse af, hvor høj den må være, før investeringen er rentabel eller ej, men er der et sted hvor man kan se, hvad den sandsynligvis kommer til ablive, inden børsen? Mvh Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt

From: Jørgen Thorø , KHL <[email protected]> Date: Wed, 18 Apr 2012 18:02:46 +0000 To: Ulrik Knudsen <[email protected]> Subject: SV: SV: SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Ja, I skal afskrive robot og kvote. Kvotepris er ikke noget man kan forudsige, men er en ligevægt mellem købsbud og salgsbud. Mvh Jørgen Thorø


Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 19. april 2012 11:44 Til: Jørgen Thorø, KHL Emne: Re: SV: SV: SV SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Jeg beklager vi stiller så mange spørgsmål lige for tiden, men vi er næsten færdige med modellen, og det er derfor de sidste, og informationskrævende, beregninger vi er i gang med inden den står klar. Du må endeligt sige til, hvis du ikke har tid, så må vi nøjes med en antagelse i modellen i stedet for. Vi skal have estimeret afskrivningerne på mælkekvoterne, og som jeg har forstået det, så beregnes de på baggrund af prisen pr. kg. EKM på sidste kvotebørs. Altså at man tager det antal kg. EKM man har tilladelse til, ganger det med prisen pr. EKM, og afskriver restlevetiden lineært derfra. Vi har været inde i budgettet for 2012 og se efter afskrivningerne dér, men der er disse ikke inddraget – er det fordi man ikke kan vurdere afskrivningerne på forhånd? Mvh Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt.

186

From: Jørgen Thorø , KHL <[email protected]> Date: Thu, 19 Apr 2012 12:06:15 +0000 To: Ulrik Knudsen <[email protected]> Subject: SV: SV: SV: SV: SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Hej I må gerne spørge! Mælkekvoten skal i beregninger for rentabilitet afskrives lineært fra anskaffelse og rem til bortfald. MEN i årsregnskabet bliver de ikke afskrevet lineært, derimod værdisættes de til handelspris og nedskrives/opskrives år efter år. På et tidspunkt vil de have nul værd –derfor er der ikke foretaget afskrivninger i budget da afskrivningen/nedskrivningen ikke kendes. Der er i øvrigt lidt forskel i måleenheden på mælkekvote og EKM (energi korrigeret mælk), men regn med den samme. Mvh Jørgen Thorø

Cheføkonom -‐ Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 -‐ 6000 Kolding -‐ Tlf. 76 34 17 00 -‐ Fax. 76 34 17 01 Direkte tlf. 76 34 17 42 -‐ Mobil 29 47 97 42 -‐ Mail: [email protected] Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 19. april 2012 13:30 Til: Jørgen Thorø, KHL Emne: Re: SV: SV: SV: SV: SV SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Okay men hvad er handelsprisen så præcist? Er det bare den sidste aktuelle, et gennemsnit de sidste 4 kvartaler, eller hvordan finder man dén? Og når vi ikke har nogen mulighed for at nedskrive/opskrive når vi simulerer frem i tiden, hvad vil du så anbefale at gøre? Vi har jo taget afskrivningerne på mælkekvoterne med i ABC-‐-‐-‐basismodellen, eftersom vi sigter efter at fordele samtlige omkostninger fra det interne regnskab, der har nogeat gøre med mælkeproduktionen. Problemet er jo, at landbruget kører nogenlunde rundt før afskrivningerne på mælkekvoterne. Disse er jo også ret centrale i forhold til, om investeringen kan betale sig, eftersom afskrivningerne også forøges relativt meget – Torben snakker jo en stigning i ydelse på mellem 10%-‐-‐-‐20%, så det er ret meget kvote der skal købes

187

ind, og dermed afskrives på. Hvad vil du sige giver det mest retvisende billede af de fremtidige omkostninger? Udelade afskrivningerne, eller komme med bud på hvad de kan være? Mvh. Ulrik & Henrik

Date: torsdag den 19. april 2012 13.50.30 From: Jørgen Thorø, KHL To: Ulrik Knudsen Subject: SV: SV: SV: SV: SV: SV: Spm angående investering af køer som afskrivning Nej, I skal indregne afskrivning på ny købt kvote. Prisen vil ligge mellem 1 og 2 kr./kg (de sidste 2 børser har den kostet ca. 1 kr., men med forventning om stigning på de næste børser – straffen for at producere udenfor kvote er 2,07, hvis landekvoten overskrides) Mvh Jørgen Thorø


Bilag 9 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Torben Jørgensen

Torben Jørgensen kontakt oplysninger


Tlf: +45 40530477

188

Bilag 9.1 – Verificering af ABC-‐model Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 26. april 2012 23:35 Til: Jørgen Thorø, KHL; Jannik Toft Andersen; [email protected] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: Godkendelse af ABC-‐model. Hej Alle Vi har nu estimeret vores model færdig, og det er denne som vi beder jer se på, for at vurdere om den giver et korrekt billede af omkostninger på Åst Østergaard, i forbindelse med vores bacheloropgave om Activity Based Costing. Først præsenteres de omkostningsposter der er identificeret, og i filen (Forklaring af poster) er forkla-‐ringen på, hvordan omkostningsposterne er fundet, hvordan disse er lagt sammen i ressourcecentre og hvordan omkostningerne fra ressourcecentrene fordeles ud på de aktiviteter Torben og os har identificeret. Derefter er cost-‐driverne estimeret, og deres satser er forklaret i filen (Cost-‐driverne). Vores Cost-‐objekter er forklaret i filen(Valg af cost-‐objekter) Ud fra disse beregninger, har vi udbygget følgende ABC-‐model over omkostningerne til mælkeproduk-‐tionen:

189

Beregningerne i modellen tager udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter, og omkostningen pr. EKM er fundet ved at tage den samlede omkostning, og dividere med den samlede ydelse på 2.002.000 kg. EKM. Ud fra disse data har vi så skulle beregne, hvordan investeringen påvirkede omkostningerne i Åst Østergaard. Vores beregninger er baseret ud fra, at omkostningerne for 2011 er repræsenterende for, hvordan omkostningerne kan forventes at blive fremadrettet. For Janniks skyld, opridses oplysningerne for investeringen lige, som de fremgår af opgaven: Foretages investeringen vil det koste 900.000 kroner at købe malkerobotten, samt få den installeret i stalden. Pengene til at betale denne omkostning, skal lånes i banken til en rente på 7%. For at kunne ud-‐nytte malkerobotten fuldt ud, skal der investeres i 30 køer. Denne investering løber op i 8.000 kr. pr. stk.

190

og samlet set 240.000 kr., der ligeledes skal lånes i banken. For at få plads til disse køer skal kvierne samt drægtige køer udliciteres, for at ÅØ ikke overstiger antallet af husdyr, som besætningen har tilladelse til. Omkostningerne for udlicitering af en kvie løber på 13 kr. pr. dag – på årsbasis bliver dette 152.880. Ved at foretage denne investering, forventer TJ en stigning i den samlede ydelse med 10%-‐20%. Dette betyder dog også, at TJ skal købe mælkekvoter til den ekstra mængde mælk. Prisen på disse varierer på kvotebør-‐sen, og har det seneste års tid svinget mellem 2,57 kr. pr. kg. EKM til 1,03 kr. pr. kg. EKM. Udover dette, vil TJ også spare tid på, ikke længere at skulle finde de køer der ikke er blevet malket, og føre dem op til mal-‐kerobotten manuelt. Måden vi har foretaget simuleringen på, kan ses i excel-‐filen (udregning af simulering) og her har vi igen måtte lave nogle antagelser, for at kunne komme frem til nogle resultater. Således står vi igen, med problemet med afskrivningerne på mælkekvoterne. Vi besluttede, at måden vi håndterede dem på, var udelukkende at se på hvordan de nyindkøbte kvoters afskrivning påvirkede omkostningerne. Således genbehandles de afskrivninger der fremgår i det interne regnskab (ca. 1,8 million) ikke, men holdes faste under simuleringerne. I kan se resultaterne, beregningerne samt antagelserne i filen ”si-‐mulering af investeringen”. Ud fra disse data beder vi jer om bekræfte, at vores antagelser er rimelige og beregningerne giver et korrekt billede af omkostningerne i Åst Østergaard. Mvh. Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt

Fra: Kirsten Hÿfffff8rlyck [email protected] Sendt: 27. april 2012 13:47:28 Til: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: SV: Godkendelse af ABC-‐model.

Hej Henrik og Ulrik

Efter at have studeret udsendte data, ser modellen fin, og antagelserne er rimelige,

som derved giver et godt overblik over omkostningerne på Åst Østergård

Med venlig hilsen

Torben Hørlyck Jørgensen Åst Østergård

Bilag 9.2 – Godkendelse af mødereferat

From: [email protected] Date: 29. apr. 2012 16.17 To: Kirsten Hÿfffff8rlyck <[email protected]> Subject: Verificering af mødereferarter

Hej Torben Vi fremsender dig hermed et referart over de møder vi havde henholdsvis den 28/2 og den 2/4 -‐2012.

191

Vi beder dig gennemlæse disse og besvare om du kan stå inde for samtalernes informationer. Mvh. Ulrik Knudsen & Henrik Lomholt

Fra: Kirsten Hÿfffff8rlyck <[email protected]> Emne: SV: Verificering af mødereferat Dato: 29. apr. 2012 21.53.39 CEST Til: Henrik Lomholt <[email protected]>

Hej henrik og Ulrik Jeg har gennemlæst referaterne og kan bekræfte oplysningerne mvh Torben H Jørgensen

Bilag 10 – Mailkorrespondance imellem Forfatterne og Jannik Toft Andersen Jannik Toft Andersen kontakt oplysninger


Tlf: +45 87405305

Bilag 10.1 – Verificering af ABC-‐model Fra: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 26. april 2012 23:35 Til: Jørgen Thorø, KHL; Jannik Toft Andersen; [email protected] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: Godkendelse af ABC-‐model. Hej Alle Vi har nu estimeret vores model færdig, og det er denne som vi beder jer se på, for at vurdere om den giver et korrekt billede af omkostninger på Åst Østergaard, i forbindelse med vores bacheloropgave om Activity Based Costing. Først præsenteres de omkostningsposter der er identificeret, og i filen (Forklaring af poster) er forkla-‐ringen på, hvordan omkostningsposterne er fundet, hvordan disse er lagt sammen i ressourcecentre og hvordan omkostningerne fra ressourcecentrene fordeles ud på de aktiviteter Torben og os har identificeret. Derefter er cost-‐driverne estimeret, og deres satser er forklaret i filen (Cost-‐driverne). Vores Cost-‐objekter er forklaret i filen(Valg af cost-‐objekter)

192

Ud fra disse beregninger, har vi udbygget følgende ABC-‐model over omkostningerne til mælkeproduk-‐tionen:

Beregningerne i modellen tager udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter, og omkostningen pr. EKM er fundet ved at tage den samlede omkostning, og dividere med den samlede ydelse på 2.002.000 kg. EKM. Ud fra disse data har vi så skulle beregne, hvordan investeringen påvirkede omkostningerne i Åst Østergaard. Vores beregninger er baseret ud fra, at omkostningerne for 2011 er repræsenterende for, hvordan omkostningerne kan forventes at blive fremadrettet. For Janniks skyld, opridses oplysningerne for investeringen lige, som de fremgår af opgaven:

193

Foretages investeringen vil det koste 900.000 kroner at købe malkerobotten, samt få den installeret i stalden. Pengene til at betale denne omkostning, skal lånes i banken til en rente på 7%. For at kunne ud-‐nytte malkerobotten fuldt ud, skal der investeres i 30 køer. Denne investering løber op i 8.000 kr. pr. stk. og samlet set 240.000 kr., der ligeledes skal lånes i banken. For at få plads til disse køer skal kvierne samt drægtige køer udliciteres, for at ÅØ ikke overstiger antallet af husdyr, som besætningen har tilladelse til. Omkostningerne for udlicitering af en kvie løber på 13 kr. pr. dag – på årsbasis bliver dette 152.880. Ved at foretage denne investering, forventer TJ en stigning i den samlede ydelse med 10%-‐20%. Dette betyder dog også, at TJ skal købe mælkekvoter til den ekstra mængde mælk. Prisen på disse varierer på kvotebør-‐sen, og har det seneste års tid svinget mellem 2,57 kr. pr. kg. EKM til 1,03 kr. pr. kg. EKM. Udover dette, vil TJ også spare tid på, ikke længere at skulle finde de køer der ikke er blevet malket, og føre dem op til mal-‐kerobotten manuelt. Måden vi har foretaget simuleringen på, kan ses i excel-‐filen (udregning af simulering) og her har vi igen måtte lave nogle antagelser, for at kunne komme frem til nogle resultater. Således står vi igen, med problemet med afskrivningerne på mælkekvoterne. Vi besluttede, at måden vi håndterede dem på, var udelukkende at se på hvordan de nyindkøbte kvoters afskrivning påvirkede omkostningerne. Således genbehandles de afskrivninger der fremgår i det interne regnskab (ca. 1,8 million) ikke, men holdes faste under simuleringerne. I kan se resultaterne, beregningerne samt antagelserne i filen ”si-‐mulering af investeringen”. Ud fra disse data beder vi jer om bekræfte, at vores antagelser er rimelige og beregningerne giver et korrekt billede af omkostningerne i Åst Østergaard. Mvh. Ulrik Knudsen og Henrik Lomholt Fra: Jannik Toft Andersen [email protected] Sendt: 27. april 2012 14:43 Til: Ulrik Knudsen [mailto:[email protected]] Cc: Henrik Lomholt ([email protected]) Emne: SV: Godkendelse af ABC-‐model. Hej Ulrik og Henrik Så har jeg været det tilsendte igennem og synes jeres model giver god menig og giver en indblik af om-‐kostningsstrukturen på ÅØ. Held og lykke med færdiggørelsen af opgaven. Glæder mig til at se den endelig udgave. Venlig hilsen Jannik Toft Andersen Konsulent, cand.oecon. Kvæg Bedriftsledelse -‐ Økonomi T +45 87405305 (direkte) | E [email protected] VIDENCENTRET FOR LANDBRUG | Kvæg Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Århus N www.vfl.dk

194

Bilag 11 -‐ omkostningsposter

Tabel 11.1: Oversigt over omkostningsposterne i ÅØs interne regnskab.

Kilde: egen tilvirkning

Foder

Denne post dækker alle de omkostninger, ÅØ har til at fodre kreaturerne med. Der er tale om sam-‐

mensatte foderblandinger, hvorfor posten både indeholder omkostninger til fx grovfoder og A-‐

blanding. Dog er der kalveblanding og hjælpestoffer ikke inkluderet, da disse ikke vedrører kvægdrif-‐

ten.

Dyrlæge og medicin

Eftersom ÅØ er et økologisk landbrug, er denne post større end ved konventionelt landbrug. Posten

indeholder næsten udelukkende omkostninger fra besøg af dyrlæge. 5.508 kr. går til medicin. Alle om-‐

kostningerne knytter sig til kvægdriften.

Produktionsrådgivning kvæg

Denne post dækker over udgifter til rådgivning fra DLBR. Alle omkostningerne knytter sig til kvægdrif-‐

ten.

195

Ydelseskontrol

Omkostningerne dækker ekstern kontrol af mælken, ÅØ producerer. Alle omkostningerne knytter sig

til kvægdriften.

Rengøringsmidler inkl. pattespray

Når koen går ind i malkerobotten, rengøres koens yver før malkning. Det er størstedelen af posten,

mens de resterende omkostninger går til rengøring af dyrene i andre sammenhæng. Alle omkostnin-‐

gerne knytter sig til kvægdriften.

Diverse vedr. husdyr

Denne post dækker over de resterende poster, der oprindeligt var inkluderet i posten. Således er dette

omkostninger til DAKA, klovbeskæringer etc. Alle omkostningerne knytter sig til kvægdriften.

Avlsomkostninger

Denne post ligger oprindeligt som underpost til ”Diverse vedr. husdyr”, men er trukket ud herfra,

grundet størrelsen af posten samt omkostnings ”opførsel”. Skulle denne post lægges sammen med

”Diverse vedr. husdyr”, ville vi tage omkostninger med, som ikke var særligt homogene. Dette område

dækkes senere i afsnittet, når ressourcecentrene skal lægges sammen. Alle omkostningerne knytter sig

til kvægdriften..

Strøelse

Posten ligger også oprindelig som underpost til ”Diverse vedr. husdyr”, men er ligeledes trukket ud

pga. heterogenitet. Alle omkostningerne knytter sig til kvægdriften.

Vedligehold af driftsbygninger, staldinventar og malkeanlæg/kompressor:

Posten dækker vedligeholdelse af stalden, staldinventaret og malkeanlægget, der benyttes i/af mælke-‐

produktionen. Alle omkostningerne knytter sig til kvægdriften.

Forsikring landbrug

Denne post dækker over de samlede omkostninger til forsikringen til hele landbruget. Eftersom po-‐

sten også dækker over forsikringen til markdriften har TJ oplyst, at 70 % af denne post knytter sig til

mælkeproduktionen.

196

Afskrivninger bygninger

I kataloget over aktiver ses det, at denne post indeholder andre afskrivninger, end til mælkeprodukti-‐

onen. Således er det posten ”Ny stald”, der tages med i ABC-‐modellen og ikke andet.

Bilag 12 – udregning af omkostninger

1) Udregning af lønomkostninger

Tabel 12.1: Udregning af lønomkostningernes fordeling


197

2)Udspecificering af omkostningerne til foder Tabel 12.2: Udspecificering af omkostning til foder -‐ køer

Kilde: Egen tilvirkning Tabel 12.3: Udspecificering af omkostning til foder – kvier


198

Tabel 12.4: Udspecificering til foder – drægtige


3)Ressourcecentrenes fordeling til aktiviteter

1: Sygebehandling af køer – 166.620 kr. – Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Besøg af dyrlæge 100 % 166.620 kr.

Bemærkninger:

Jf. mail fra JT (Husk bilag), så fordeler omkostningerne til dyrlæge hovedsageligt på køerne i mælke-‐

produktionen. Der er derfor lavet den antagelse, at alle omkostningerne henfører sig til køerne. Ud fra

denne antagelse, deles omkostningerne fra ressourcecentret derfor ud på denne ene aktivitet, der kun

vedrører køerne.

2: Ydelseskontrol – 40.071 kr. – Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Kontrol af ydelse 100 % 40.071 kr.

Bemærkninger:

Eftersom det eneste der driver denne omkostning, er besøg af eksterne kontrollører, knytter dette

ressourcecentrers omkostning sig til denne aktivitet.

3: Rengøring – 57.180 kr.– Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Rengøring af køer 100 % 57.180 kr.

199

Bemærkninger:

Rengøringen af køerne, når de bliver malket, er den primære driver af dette ressourcecenter Omkost-‐

ningerne fra dette ressourcecenter knyttes derfor 100 % til denne aktivitet.

4: Diesel – 27.316 kr. – Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Klargøre foder 100 % 27.316 kr.

Bemærkninger:

Eftersom dette ressourcecenter repræsenterer den del af dieselforbruget, der ikke henfører sig til ud-‐

kørsel af foderet sikres det, at posten kun varierer med én aktivitet; ”klargøre foder”.

5: Løn og maskintimer -‐ 175.573 kr. – Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktiviteter:

-‐ Fodre dyr 100 % 175.573 kr.

Bemærkninger:

For at fodre dyrene kræves det, at en medarbejder bringer foderet ud ved hjælpe af en traktor og fo-‐

derblander. Ressourcecentret er, som nævnt tidligere, oprettet for at denne aktivitet kun tilhørte ét

ressourcecenter i stedet for at trække forskelligt på lønomkostninger og diesel.

6: Energiforbrug malkerobotter – 51.656 kr. – Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Malkning (strømforbrug) 100 % 51.656 kr.

Bemærkninger:

Energiforbruget for malkningen er, ligesom forrige ressourcecenter, oprettet for, at en aktivitet kun får

henført omkostninger fra et enkelt ressourcecenter.

7: Vedligehold af malkeanlæg/kompressor – 142.499 kr.– Ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Vedligehold af malkerobotter ekstern 100 % 142.499 kr.

Bemærkninger:

Der er fuld overførsel fra ressourcecentret ned på aktiviteten. Dette er der ikke noget odiøst i, efter-‐

som denne aktivitet varierer direkte med ressourcecentret.

200

8: Afskrivninger til kvæg – 2.008.518 kr. – ressourcedriver: Direkte overførsel

Aktivitet:

-‐ Malkning (afskrivninger) 100% 2.008.518 kr.

Bemærkninger:

Der er fuld overførsel fra ressourcecentret til denne aktivitet, da dette er den eneste aktivitet, som

omkostningerne varierer rimeligt med. Det er under den antagelse, at det, der slider på malkerobot-‐

terne, er den faktiske malkning af køerne.

Bilag 13 – ABC-‐modellen Figur 13.1: Oversigt over ABC-‐modellen, aktiviteter inddelt i grupper


Give foder til kvier, drægtige: Eftersom ressourcecenteret ”foder” belastede denne aktivitet med sammenlagt 68.862 kr. Eftersom der er 15 kvier i dette cost-‐objekt, bliver omkostningen pr. kvie 68.862/15 = 4.591 Aktiviteten til drægtige, bliver belastet med samme cost-‐driver sats, her er der dog flere ikke-‐malkedygtige husdyr, så den samlede omkostning bliver 62*4.591 = 284.631 kr. Omkostningen pr. cost-‐objekt, giver i dette tilfælde sig selv, eftersom dette også er cost-‐driversatsen. Omkostningen pr. EKM bliver, for kvier, 68.862/2.002.000 = 0,03.

201

Omkostningen pr. EKM, for drægtige, bliver 284.631/2.002.000 = 0,14 Inseminering af Kvier og køer Der blev i alt foretaget 650 insemineringer i kvægdriften, til en samlet omkostning på 103.949. Det betyder, at hver inseminering koster 160 kr. pr. gang. Kvierne blev insemineret 181 gange, hvilket giver en samlet omkostning på 181*160 = 28.950. Der blev udført 469 insemineringer på køerne, hvilket giver en samlet omkostning på 469*160 = 74.999 kr. Omkostningen pr. kvie bliver 28.950/15 = 1.930 og omkostningerne pr. EKM bliver 28.950/2.002.000 = 0,01. Omkostningen pr. ko bliver 74.999/235 = 319 og omkostningerne pr. EKM blev 74.999/2.002.000 = 0,04 Strø halm ud til kvier, drægtige og køer Staldarealet i Åst Østergaard har en samlet størrelse på 2.824 m2., hvor omkostningerne til strøelse dækker omkostningerne til hamlet der skal strøs ud. Omkostningerne er fordelt ud på de tre aktivite-‐ter, der omhandler strøelse af halm. Omkostningerne er fordelt efter andelen af m2 på hver dyregrup-‐pe. Tabel 13.1: Oversigt over fordeling af omkostninger til aktiviteter ud fra antal m2

Kilde: Egen tilvirkning Omkostningen for aktiviteten ”strø halm ud til kvier” udgør således 7.696, hvilket giver en cost-‐driversats for denne omkostning på 7.696/292 = 26,36. Denne cost-‐driver vil forblive den samme ud over de 3 dyregrupper, hvorfor de andre aktiviteters be-‐regninger ikke vises, da de vil være for identiske med disse. Omkostningen pr. kvie bliver 7.696/15 = 513 og omkostningen pr. EKM bliver 7.696/2.002.000 = 0,00 kr. Omkostningen pr. drægtig bliver 8.932/62 = 144 og omkostningen pr. EKM bliver 8.932/2.002.000 = 0,00 kr. Omkostningen pr. ko bliver 57.804/235 = 246 og omkostningen pr. EKM bliver 57.804/2.002.000 = 0,03 kr.

202

Klargøre foder Den samlede omkostning for aktiviteten lyder på 27.316 kr.. På årsbasis bliver der brugt 43.680 mi-‐nutter på, at traktoren kører for at trække blandevognen, hvorfor cost-‐driversatsen bliver 27.316/43.680 = 0,63 kr. pr. minut traktoren kører. Omkostningen pr. ko er 27.316/235 = 116 og omkostningen pr. EKM er 27.316/2.002.000 = 0,01 Give foder til køer Ressourcecenteret for omkostningerne til foder belaster aktiviteten med alt i alt 3.019.178 kr.. Efter-‐som der er 235 køer, der skal have foder, bliver cost-‐driversatsen på denne 12.848 kr. pr. ko. Omkostningen pr. ko det samme som cost-‐driversatsen, og omkostningen pr. EKM er 3.019.178/2.002.000 = 1,51 kr. Besøg af dyrlæge Den samlede omkostning til dyrlæge lød på 166. 620 kr.. Dyrlægen var på besøg 85 gange, hvilket giver en cost-‐driver sats på 1.960 kr. pr. besøg. Omkostningen pr. ko er 166.620/235 = 709 kr. og omkostningen pr. EKM er 166.620/2.002.000 = 0,08 kr. Finde køer i brunst Medarbejderne brugte på årsbasis 10.920 minutter på, at lede efter køer i brunst. Omkostningen for aktiviteten var 21.870, og således bliver cost-‐driversatsen 21.870/10.920 = 2 kr. pr. minut. Omkostningerne pr. arbejdsminut ligger fast på 2 kr. pr. minut, så de resterende omkostninger til løn, udregnes ved at multiplicere antallet af arbejdsminutter på aktiviteten med 2 kr. Omkostningen pr. ko er 21.870/235 = 93 og omkostningen pr. EKM er 21.870/2.002.000 = 0,01 kr. Fodre dyr Aktiviteten belastes med 151.074 kroner, og omkostningerne er en blanding af omkostning til diesel og arbejdsminutter. Der bruges samlet set 54.600 løn-‐ og maskinminutter på denne aktivitet, hvilket giver en cost-‐driversats på 151.074/54.600 = 2,77 kr. pr. minut Omkostningen pr. husdyr er 151.074/312 = 484 og omkostningen pr. EKM er 151.074/2.002.000 = 0,08 kr. Rengøring af stald Medarbejderne bruger på årsbasis 32.760 minutter på at rengøre stalden, til en sats på 2 kr. pr. minut. Den samlede omkostning lyder derfor på 65.611 kr. Omkostningen pr. husdyr er 65.611/312 = 210 og omkostningen pr. EKM er 65.611/2.002.000 = 0,03 kr.

203

Overvågning af systemer Medarbejderne bruger på årsbasis 21.840 minutter på at overvåge systemerne, til en sats på 2 kr. pr. minut. Den samlede omkostning lyder derfor på 43.741 kr. Omkostningen pr. husdyr er 43.741/312 = 140 og omkostningen pr. EKM er 43.741/2.002.000 = 0,002 kr. Fysisk overvågning Medarbejderne bruger på årsbasis 21.840 minutter på at overvåge køerne fysisk i stalden, til en sats på 2 kr. pr. minut. Den samlede omkostning lyder derfor på 43.741 kr. Omkostningen pr. husdyr er 43.741/312 = 140 og omkostningen pr. EKM er 43.741/2.002.000 = 0,002 kr. Driftsledelse og adm. opgaver TJ bruger samlet set 29.120 minutter på at planlægge driften, og foretage andre administrative opga-‐ver. Ved en sats på 2 kr. pr. minut, giver det en samlet omkostning på 58.321 kr. Omkostningen pr. husdyr er 58.321/312 = 187 og omkostningen pr. EKM er 58.321/2.002.000 = 0,03 kr. Kontrol af ydelse Omkostningerne til denne aktivitet lød i alt på 40.071 kr.. Eftersom det er antallet af malkekøer, der bedst driver denne omkostning, udregnes satsen til 40.071/209 = 192 pr. aktiv malkeko. Omkostningen pr. EKM udgør 40.071/2.002.000 = 0,02 Optræning af køer På årsbasis bruges der 10.920 arbejdsminutter til, at tilvænne nye køer til malkerobotterne. Satsen pr. minut er 2 kroner, hvorfor den samlede omkostning lyder på 21.870 kr. Omkostningen pr. EKM bliver 21.870/2.002.000 = 0,01 kr. Finde køer der ikke er blevet malket Medarbejderne brugte på årsbasis 21.840 minutter på, at lede efter køer der ikke er blevet malket indenfor 12-‐15 timer. Satsen pr. minut er 2 kroner, hvorfor den samlede omkostning lyder på 43.741 kr. Omkostningen pr. EKM bliver 21.840/2.002.000 = 0,02 kr. Rengøring af køer Yveret på koen skal vaskes ved hver malkning. Omkostningen for denne aktivitet lød på 57.180 kr.. Cost-‐driversatsen bliver derfor 57.180/211.848 = 0,27 kr. pr. malkning. Omkostningen pr. EKM udregnes til at være 57.180/2.002.000 = 0,03 kr.

204

Vedligehold af malkerobotter ekstern Cost-‐driversatsen var her givet, da denne lå på 47.500 kr. pr. malkerobot. Den samlede omkostning bliver derfor 142.499 kr., da der er 3 robotter. Omkostningen pr. EKM bliver 142.499/2.002.000 = 0,07 kr. Vedligehold malkerobotter selv Der blev brugt 27.300 minutter på denne aktivitet hvert år. Eftersom prisen pr. arbejdsminut er 2 kr. bliver den samlede omkostning 2*27.300 = 54.676 Omkostningen pr. EKM bliver 54.676/2.002.000 = 0,03 kr. Malkning (strømforbrug) Den samlede omkostning på denne aktivitet lød på 51.656 kroner. Der blev, som nævnt tidligere, fore-‐taget 211.708 malkninger, hvilket giver en pris pr. malkning på 51.656/211.708 = 0,24 kr. Omkostningen pr. EKM bliver 51.656/2.002.000 = 0,03 kr. Malkning (afskrivninger) Den samlede afskrivning for både malkerobotter og mælkekvoter lød på 2.008.518. Disse fordeles ud på det samlede antal malkninger, hvorfor cost-‐driversatsen bliver 9,49 kr. pr. malkning Omkostningen pr. EKM bliver 2.008.518/2.002.000 = 1,00 kr.

Bilag 14 – Basismodellen – simuleret med værste scenarie Tabel 14.1: Udregning af køb af mælkekvoter

Kilde: Egen tilvirkning Tabel 14.2: Udregning af ekstra renteudgifter


205

Tabel 14.3: Udregning af afskrivninger på mælkekvoter

Kilde: Egen tilvirkning Tabel 14.4: Udregning af ekstra omkostninger for malkninger

Kilde: Egen tilvirkning Tabel 14.5: Udregning af samlet stigning i omkostninger


206

Tabel 14.6: ABC-‐modellen – væ

rste scenarie


207

Tabel 14.7: Udregning af resultatet for kvægproduktionen – værste scenarie

Kilde: Egen tilvirkning Tabel 14.8: Oversigt over simulationens resultater


208

Bilag 15 – oversigt over forfatter til afsnit

1 Indledning -‐ fælles 1.1 Problemformulering 1.2 Afgrænsning

2 Metode -‐ fælles 2.1 Præsentation af videnskabsteori og metode 2.2 Valg af videnskabsteori og metode 2.3 Anvendelse af systemtilgangen i afhandlingen 2.4 Vurdering og kritik af casestudiet 2.5 Brug og indsamling af data 2.6 Valg af teoretisk tilgang – Activity based costing

3 Præsentation af Åst Østergaard -‐ fælles 3.1 beskrivelse af aktører og parter 3.2 Beskrivelse af stalden og malkningsprocessen 3.3 Præsentation af det interne regnskab 3.4 Delkonklusion på case beskrivelsen

4 De anvendte teorier 4.1 Baggrunden for ABC -‐ Henrik 4.2 Grundlæggende struktur i ABC -‐ Ulrik 4.3 Kritik af ABC-‐teorien -‐ Ulrik 4.4 Design af ABC-‐model -‐Henrik 4.4.1 -‐ fase 1: Udvikle et aktivitets katalog 4.4.2 -‐ fase 2: Bestemme hvilke omkostninger der tilhører hver enkelt aktivitet 4.4.2.1 Aktivitetshierarkiet 4.4.3 -‐ fase 3: identificer cost-‐objekter 4.4.4 -‐ fase 4: Vælg aktivitets cost drivers

4.5 ABM -‐ Henrik 4.5.1 Operationel ABM 4.5.2 Strategisk ABM

4.6 Delkonklusion -‐ Fælles

5 Udarbejdelse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard 5.1 Aktiviteterne -‐ Henrik 5.1.1 Staldrelaterede aktiviteter 5.1.2 Dyregruppe relaterede aktiviteter 5.1.3 Enhedsrelaterede aktiviteter

5.2 Omkostningerne i modellen -‐ Ulrik 5.2.1 Udgangspunktet for ressourcecentrene 5.2.2 Transformering fra omkostningsposter til ressourcecentre 5.2.2 Fordeling af omkostninger fra ressourcecenter til aktiviteter

5.3 Valg af cost objekter -‐ Henrik 5.3.1 Behandling af direkte omkostninger i forhold til cost-‐objekterne i afhandlingen 5.3.2 ABC-‐modellens cost-‐objekter

5.4 Cost-‐driverne -‐ Henrik 5.4.1 Cost-‐drivere til cost-‐objektet husdyr 5.4.2 Cost-‐drivere til cost-‐objekterne kvier, drægtige og køer 5.4.3 Cost-‐drivere til cost-‐objektet kg. EKM

5.5 Delkonklusion -‐ Fælles

209

6 Analyse af ABC-‐modellen for Åst Østergaard -‐ Ulrik 6.1 Delkonklusion -‐ Fælles

7 Simulering af investeringen -‐ Ulrik 7.1 Investeringens påvirkning på ressourcecentrene i ABC-‐modellen 7.2 De faste faktorers påvirkning på cost-‐objekterne 7.2.1 Ændringerne i cost-‐objektet ”omk. pr. kvie” 7.2.2 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. drægtig” 7.2.3 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. ko” 7.2.4 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. husdyr” 7.2.5 Ændringerne i cost-‐objektet ”Omk. pr. kg. EKM”

7.3 De variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen 7.3.1 Stigningen i mælkeydelsen 7.3.2 Kvotepris pr. kg. EKM 7.3.3 Stigning i antal malkninger

7.4 Følsomhedsanalyse af variable faktorer 7.5 Simulering af de variable faktorers påvirkning på ABC-‐modellen 7.6 Delkonklusion -‐ Fælles 8 Activity Based Management, på Åst Østergaard -‐ Henrik 8.1 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af ABC-‐grundmodellen 8.2 Aktivitetsbaseret ledelse på baggrund af simulering 8.3 Delkonklusion -‐ Fælles

9 Forskellen mellem ABC i landbruget og ABC-‐teorien -‐ Ulrik 9.1 Delkonklusion -‐ Fælles 10 Validering af afhandlingen -‐ Fælles

11 Konklusion -‐ Fælles

12 Kildefortegnelse

Documents

Afhandlingen (Færdige, den rigtige) - AU Purepure.au.dk/portal/...Activity_Based_Costing_anvendt... · Abstract(. The!aimof!this!paper!is!to!examine!whether!Activity!Based!Costing!(ABC)!canbeappliedto