24
OKTOBER 2013 BLIV HØRT SIDE 16 HVEM SKAL HAVE DIT X SIDE 18

Agerposten Efterår 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Agerposten er Charlottekvarteret og naboområdernes fællesstemme. Bladet skrives af og om borgere i Agerområderne, Hedehusene. Bladet hjælpes på vej af den boligsociale helhedsplan, Mennesker i Fokus, Charlottekvarteret

Citation preview

OKTOBER 2013

BLIV HØRTSIDE 16

HVEM SKAL HAVE DIT X

SIDE 18

Redaktion: Nanna Rohweder, Martin Rosenkreutz og Liselotte RydlundFoto: Stig S., Hilla, Helle, Sümeyya, Elaine, Liselotte, m.fl.Layout: www.zujorgensen.dkAnsvarshavende: Den boligsociale helhedsplanKontakt: [email protected]: 1300 eksemplarer Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk a/s

Husstandsomdeles til adresser med ager til ”efternavn”. Redaktionen tager forbehold for at redigere og forkorte artikler.

© Charlottekvarteret – Mennesker i Fokus, oktober 2013

Læs mere på: www.charlottekvartertet.dkog www.facebook.com/charlottekvarteret

Indhold:

Byg og lær – Elever bygger hyggehytter på Grønningen side 6 og 7

Bjarne besøger moskeen side 4 og 5

“Det er sjovt at arbejde i fakta”Ayad, tidligere aktiv i lommepengeprojektet side 8 og 9

Skål i Cesme4 glade beboere på ferie i Tyrkiet side 9 og 10

Visionstur til Samsø side 12 og 13

Et liv set fra luftenJan, beboer i Charlotteager, fortæller om sit liv som luftfotograf side 22 og 23

Følg også med i hvad der sker på www.facebook.com/charlottekvarteret

2 AGERPOSTEN

Kvarterets hjemmeside har fået en make over: www. charlottekvarteret.dk

”Charlotteskolen har overhalet den nye folkeskolereform,”nærmest råber borgmester Mikael Ziegler begejstret fra scenen til årets rejsegilde på Grønningen, hvor 6. klasserne har bygget hyggehytter i to uger.

I Charlottegården taler bestyrelsen om solceller på tagene, så beboerne kan få billigere og miljøvenlig el i kontakterne.

En stor gruppe beboere fra Charlottekvarteret og lokalområdet har selv skaffet midler og fået bygget et muslimsk kulturhus.

Lokale ildsjæle arrangerer støtteindsamling for et kræftramt barn fra kvarteret.

Klub 5’eren turnerer land og rige rundt med de unge musikalske talenter. De har spillet intet mindre end 23 koncerter det sidste halve år, siger Honn, deres uopslidelige coach, og musikmedarbejder i Klub 5’eren.

Den boligsociale helhedsplan inviteres til årskonference for at fortælle om, hvordan man gør tingene i fællesskab i Charlottekvarteret, og hvordan børnene er med til selv at designe og bygge deres legeplads, selv er med til at arrangere Sjov Søndag, og selv er med til holde kvarteret rent.

Dette er bare nogle af de eksempler, hvor Charlottekvarteret og dets beboere går nye veje for at skabe et bæredygtigt lokalsamfund med plads til alle, og hvor man ved at løfte i flok skaber et godt sted at bo.

Det blad, du sidder med i hånden er en del af dette fælleskab, og du inviteres med til at gå de nye veje. Agerposten er vores fælles stemme, og samlingspunktet for oplevelser og holdninger til, hvordan tingene kan gøres på en ny og bedre måde.

Og herfra skal lyde en særlig tak til Liselotte Rydlund, der har været drivkraften bag denne udgave af Agerposten.

God læselyst !

Martin (Mennesker i Fokus )

Hvem tør gå nye veje?

3

Liselotte er en af de mange beboere, der tør gå nye veje. Her forklædt som italiener til Italiensk

aften i Aktivitetshuset, som Liselotte også var med til at arrangere sammen med andre

engagerede beboere.

Lørdag den 21. september, en smuk sensommerdag, skal den nye multibane (kombineret p-plads og aktivitetsplads) foran Hedehushallen indvies. Ved siden af ligger det nybyggede muslimske kulturhus, der i dagens anledning åbner dørene for rundvisning til alle nysgerrige og deres spørgsmål. Jeg har aftalt møde med formand for kulturhuset, Ömer Dogan, og byrådsmedlem og medlem at kulturhuset, Ekrem Günbulut, for at høre hvor langt de er.

Af Liselotte Rydlund

Borgmesteren er færdig med sin åbningstale for multibanen. På den smukke sensommerdag er mange nysgerrige samlet, og de vil samtidig kigge indenfor i det nye kulturhus ved siden af. Jeg kommer ind i kulturhuset ad døren til husets cafe, der summer af liv. Et billardbord står midt i lokalet, hvor børn i forskellige aldre leger med de farvede billiardkugler. Nogle mænd spiser og snakker ved et bord, og nogle kvinder drikker kaffe ved et andet bord. Etniske danskere har blandet sig med de lokale. Mange spiser hjemmelavet tyrkisk mad på paptallerkner, som de har købt ved indgangen til kulturhuset.

Bederum, café og aktivitetslokaler“Kom indenfor, ja i må gerne tage billeder”, lyder det. Inde i huset møder jeg Ekrem, der viser en gruppe besøgende rundt. Intereressen for hvordan der ser ud, og ikke mindst for, hvad de laver, er

stor. Skoene stilles ved indgangen, man kan evt. låne badesandaler, og så går turen rundt i alle lokaler på de to etager. Huset rummer blandt andet et stort bederum, hvor mænd beder på gulvtæppet, et andet for kvinder, en café, og to store aktivitetslokaler. De besøgende vil vide alt muligt, for eksempel om mænd og kvinder må opholde sig sammen. Man beder adskilt, lyder svaret, men i andre situationer må man gerne blande sig.

Radikale muslimerMustafa Dogan, bestyrelsesmedlem i kulturhuset, viser også rundt. Han arbejder til dagligt som pædagog i Klub 5’eren. På et tidspunkt falder emnet på radikale muslimer. Mustafa fortæller, at der har været repræsentanter fra disse grupper på uopfordret besøg. De må gerne bede, men de er ikke velkomne, hvis de missionerer, understreger Mustafa.

Jeg troede, at vi skulle holde os væk fra deres hellige husEt etnisk dansk forældrepar med deres søn taler med Mustafa. Sønnen går i Klub 5’eren og kender dermed Mustafa. Jeg får lov til at interviewe faren, der hedder Bjarne Hansen. Det er første gang han besøger et muslimsk kulturhus og en moské, og han synes, det er meget spændende. “Det afvikler ens fordomme” siger han, “når man hører mere”. Han mener, at de fleste muslimer gerne vil integration. Men han troede ikke, at man var velkommen i deres “allerhelligste” – bedehuset - hvis man ikke er muslim.

• Åbningstider dagligt ca. 11-22, weekend til 23.

• Alle er velkomne, men regelmæssigt brug af huset kræver medlemskab, der koster 250 kr./md.

• Den tyrkiske klub i Charlotteager 124 er nu kun for kvinder, da mænd samles i det nye kulturhus.

• Et samarbejde mellem bestyrelsen og SSP er i gang med at blive etableret.

• Kom forbi og hør mere om kulturhuset og dets aktiviteter!

Det muslimske kulturhus åbner dørene for nysgerrige

Bjarne besøger det muslimske kulturhus for første gang

4 AGERPOSTEN

“Mustafa sagde, at jeg gerne måtte komme og overvære bønnerne, jeg skulle bare opholde mig bagerst, da ingen bedende må se på en, der ikke beder”, siger Bjarne, og han fortsætter: “Jeg synes, det er godt og befordrende for integrationen, at man ser, at der ikke foregår noget hemmeligt”. Bjarne synes også, at det er rigtig godt, at kulturhuset påtænker at tilbyde lektiehjælp, som er til alle børn og unge. “I øvrigt er de enormt søde og imødekommende alle sammen, og jeg vil gøre meget for at komme til deres åbningsdag”.

Indvielse til oktoberSenere, da de mange besøgende har fået tilfredsstillet deres nysgerrighed, får jeg tid til at høre, hvor langt de er med kurturhuset. Ömer og Ekrem fortæller mig, at det går godt, det går fremad mod den officielle åbning, men økonomien er ikke så god for tiden. Alligevel forventer de indvielse til oktober. Lige nu står bygningen færdig, men der mangler en del småting inde og ude, som medlemmerne arbejder på: lamper, gardiner, beplantning af udeaealer osv.

Ingen dikrimination i bederummetHuset har for tiden åbent hver dag fra ca. 11 til 22, weekend til ca. 23. I det tidsrum er alle faciliteter i huset åbne: bederum, cafe og lokaler til socialt samvær. Ekrem understreger, at alle er velkomne til at kigge ind og bruge faciliteterne, men ved regelmæssig brug at huset, kræves medlemskab: 250 kr/md. I bederumet, siger Ekrem, er der ingen diskrimination, alle muslimer kan komme og bede, uanset baggrund. Bederummet bruger i øjeblikket en frivillig iman, men snart kommer en fast fra Tyrkiet.

Desuden danner huset ramme om hyggeligt socialt samvær for medlemmerne og gæster. Nogle gange afholdes fodboldaftener, hvor man ser tyrkiske kampe på tv. Disse aftener møder mange unge op. “Med tiden ser vi frem til et samarbejde med byen, såvel institutioner, foreninger mv.”, slutter Ekrem Günbulut.

• Det nye muslimske kulturhus ligger på Charlottegårdsvej 6, ved Hedehushallen.

• Hjemmeside: hedehusene-camii.dk.

• Kulturhuset er næsten færdigt, det indvies officielt til oktober 2013.

• Visse aktiviteter er allerede i gang, så som bederum, café, hvor man kan købe kaffe og klubber.

5

6 AGERPOSTEN

Hvordan er det gået i matematikværkstedet?

Hvordan har samarbejdet været?

Frank (matematiklærer): Det har været rigtig spændende og umiddelbart tænker jeg ”blod på tanden” - at man sagtens kunne lave flere tiltag som det her.Michael (Smeden): Det har været hyggeligt at lave det her med Frank. Jeg synes det er gået rigtig godt!Frank: Ja, det er gået fantastisk!

Eleverne var forbi fire værksteder i løbet af de to uger. Matematikværkstedet, hvor de lærte at bygge præcise modeller og arbejdede i jern til matematikhytten sammen med smeden. Tømrerværkstedet, hvor eleverne byggede sløjdhytten sammen med lokale tømrere. Natur- og teknikværkstedet, hvor eleverne sammen med anlægsgartneren fællede træer og gravede ud til hyggehytterne. Og Journalistikværkstedet, hvor eleverne har interviewet og skrevet om projektet på deres egen blog: www.bygforsjov.blogspot.dk

Byg og lær – Hyggehytter på Grønningen

En forælder besøger Natur- og teknikværkstedet

Hvordan oplever du projektet?

Charlotte (forælder): Min søn synes det er rigtig spændende, og i denne her uge har der ikke været nogen problemer med at få ham i

Hvad siger de voksne i journalistikværkstedet

Har eleverne været interesseret i journalistik?

Nanna (journalist): Ja! Jeg har oplevet nogle meget aktive elever. Jeg har ikke oplevet en eneste elev, der ikke har været tændt på bare en af delene af journalistikken, og så har jeg haft virkelig mange positive overraskelser!

Hvad tror du eleverne får med sig?

Søs (dansklærer): De får en ide om hvordan det i virkeligheden foregår, hvordan man som håndværker arbejder og en indsigt i, at man faktisk kan være mange mennesker om at løse en opgave.

Hvad vil du selv tage med dig fra dette projekt?

Søs: Helt klar samarbejdet med andre udefra. Håndværkere, forældre og andre. Alle dem der har mod på det! skole om morgenen. Og de er ikke drenge på

samme måde som før. De er mere nede på jorden. I stedet for at slås, så snakker de mere sammen.

Jeg tror også, at børnene vil passe bedre på det, de selv har bygget, og jeg tror forældrene ser børnene på en anden måde, fordi de bliver stolte af, at det er noget deres børn har været med til at lave.

7

I løbet af to uger i september har 6. klasserne på Charlotteskolen været i gang med at bygge hyggehytter på Grønningen. Det har de gjort sammen med lokale håndværkere, deres lærere og den boligsociale helhedsplan ”Mennesker i Fokus”, som står bag initiativet og har planlagt forløbet.

Hvad siger eleverne Hvordan er det at arbejde med håndværkerne?

Betül (elev): Det er meget fedtMelissa(elev): Det er sjovt, fordi vi kan lære dem bedre at kende, og fordi de kan forklare os rigtigt, hvordan det skal gøres.

Hvad har du lært på de to uger?

Irem (elev): Jeg har lært at samarbejde noget bedre, og regne noget bedre, og tage det seriøst.

Kendte ansigter deltager ved rejsegildet

Hvad kan kommunen få ud af sådan et projekt?

Michael Ziegler (borgmester): Det er jo et godt projekt, der kan inspirere os. Det ser ud som om, at det er lykkedes at lære børnene noget på en anden måde. Det jeg oplever her er, at Charlotteskolen har overhalet folkeskolereformen. Det med at man skal tage

udgangspunkt i de praktiske ting og ad den vej lære matematik og de andre fag.

Hvad synes du om sådan et projekt?

Karen Nørrebro(formand Vibo afd. 135): Jeg synes, det er alle tiders og det giver kvarteret noget at samles om. Og jeg synes, det er så fantastisk at se børnenes iver.

Hvad betyder det for de lokale virksomheder at være med i projektet?

Torben Rasmussen: (formand for erhvervsforeningen): Jeg tror, det betyder meget, at man får den relation til ungerne, som man senere hen får brug for, når man skal have faguddannede unge. Det er jo det,

samfundet kommer til at mangle i fremtiden. Og det er fantastisk, så engagerede eleverne er her, så det lover godt for fremtiden.

Ayad Abed,16 år, har længe været med i helhedsplanens lommepengeprojekt. Han blev den heldige unge, der blev udvalgt af Jesper, tovholder på lommepengeprojektet, til at starte som servicemedarbejder i Fakta i starten af august 2013. Han tjener nu flere penge, og på en rigtig arbejdsplads.

Af Liselotte Rydlund

“Vi har det sjovt” Ayad er rigtig glad for sit nye arbejde. Han har flinke kollegaer, der har været gode til at tage imod ham, siger han: “Vi har det sjovt”.

1-2 gange om ugen møder Ayad i Fakta kl. 16 til en 5 timers vagt eller til en weekend vagt 7-16. Hans arbejdsopgaver er blandt andet at sidde ved kassen. Udover dette, sætter han varer op på hylderne, og “trimmer”, dvs. han ryddder op på hylderne.

“Ayad er stabil”Henrik Hansen, der er Ayads chef i Fakta, er tilfreds med hans indsats. “Han er stabil”, udtaler Henrik. Som chef får Henrik mange ansøgninger fra unge, der ønsker at arbejde som servicemedarbejder. “Når en ung er ansat, ser man tydeligt hvor motiveret personen er, om han/hun møder 5 minutter i eller over mødetid”. Motivation og stabilitet er vigtig. Henrik ansætter gerne flere unge fra kvarteret.

“Han er en sød dreng, og vi er rigtig glade for ham”Micha Sørensen er Ayads souschef, og hun er den, der har haft mest kontakt med ham i hans korte ansættelsestid. Hun er meget tilfreds med Ayad: “Han er en sød dreng, og vi er rigtig glade for ham”, siger hun.

Jesper Henriksen, tovholder på lommepengeprojektet, har længe haft en aftale med Henrik i Fakta. Nogle af de egnede fra lommepengeprojektet skulle have en chance

Glad service-med-arbejder i Fakta

En glad Ayad på arbejde

Fakta

Lommepengeprojektet er en del af helhedsplanen. Er du med i lommepengeprojektet, kan det evt. føre til arbejde som servicemed-arbejder i Fakta.

Vil du vide mere, kan du kontakte Jesper i Pavilionen eller på mobil 4048 7861.

8 AGERPOSTEN

4som servicemedarbejder. Da der blev en plads ledig, var Ayad den heldige, der kom til samtale med Henrik. Jesper var med som støtte. Ayad blev derefter tilbudt en prøvedag i butikken, og den gik godt, så i starten af august 2013 blev han ansat. Jesper anbefaler kun de mest stabile unge, som han har kendt minimum et år gennem lommepengeprojektet.

Vil du også have et job som Ayad? Og bor du i Charlotteager? Så kom ned til Jesper i cirkusvognen og hør om dine chancer. Du kan også kontakte ham på mobil 4048 7861.

Sommeren 2012 blev Lis Ystrøm fra Charlotteager inspireret af en artikel om beboere fra et boligkvarter, der tog initiativ til at rejse sammen. Mindre end et år senere, var det samme en realitet i Charlotteager. Det blev en succes, så de gør det igen, men gerne med flere beboere.

Af Liselotte Rydlund

Lis og Karen fortæller ikke noget dårligt om at rejse sammen. Jeg ville vide, om der ikke opstod uoverensstemmelser, når den ene ville til højre og den anden til venstre eller den ene til byen og den anden til havnen. Men som Karen

siger: “rejsen var tip top.” “Og man behøver jo heller ikke rende i rumpen af hinanden hele tiden,” tilføjer Lis.

Turen skulle gå til TyrkietDet hele startede med, at Lis Ystrøm fra Charlotteager blev inspireret af en artikel, om nogle der havde lavet noget lignende. Lis viste artiklen i beboerklubbben, Charlottekvarterets Vennner, hvor andre kvinder blev interesseret, men lige ville tænke over det. Men tre kvinder: Margit Løvkvist, Kirsten Horty og Karen Nørrebro var straks med på den. De fire havde kendt hinanden 2-3 år gennem klubben og var friske på en

rejse sammen. De blev hurtigt enige om, at turen skulle gå til Tyrkiet, til en smuk havneby: Cesme, hvor Lis havde været før. Nu skulle der bare spares penge sammen. Snart blev rejsen købt hos Star Tour til den 30. maj 2013 og 14 dage frem. Den kostede 3900 kr. pr. person for flybillet og hotel med morgenmad.

Nyt at tilbringe nat og dag sammenDet blev maj og tid til at tage afsted til det lille hyggelige hotel, hvor de fire deltagere havde booket to dobbeltværelser. Det var nyt at skulle tilbringe nat og dag sammen, dele dit og dat, men alle er enige om, at de klarede det godt.

Fire danske turister i Tyrkiet

Kom forbi og tal med Jesper i Pavilionen

<

9

Tjeneren lærte uartigt dansk“Det var aftalt hjemmefra, at hvis en deltager en dag var træt, kunne hun blive på værelset, men det blev ikke nødvendigt,” siger Lis. Men man kunne være alene, eller to og to, alt efter lyst og behov. Der blev gået ture, sejlet, drukket øl ved stambordet på havnen

og meget mere. Æseløen og Den blå lagune var nogle af favoritstederne.” Og vi lærte tjeneren danske ord,” griner Karen. “Ja og nogle af dem er uartige,” griner Lis.

Alle beboere er velkomneSuccesen skal gentages, mener de fire kvinder, og meget gerne

med flere beboere. Der spares allerede sammen til næste rejse, som går til samme by i Tyrkiet til næste år, men i 3 uger denne gang. “Vi kan godt lide tyrkerne i den by,” siger Lis. Men den tredje rejse kommer nok til at gå til et andet land.

Fakta

Rejsefællesskabets første rejse gik 2 uger til Cesme, Tyrkiet, i maj 2013Næste rejse går (igen) til Cesme, men denne

gang i 3 ugerAlle beboere er velkomne til at deltage i rejsefællesskabetHvis du vil vide mere, kan du kontakte Lis på mobil 3048 8861

10 AGERPOSTEN

Fy!

Halfdan heldansk

Jeg kendte ikke Halfdan R,Men kender godt hans digteOg ved hvor ærlig man skal vær’når digtet har et sigte

Han digtede om Evigglad,Og meget andet muntertDog var der alvor i hans kvadDet har jeg tit beundret.

Han skrev fra lunger og fra sit svælg, Om lykke og om sorger,og sang det ud af karsken bælgSom sosjalist og borger

Han var oprigtig i sin tro,På at vi var godeAt socialismen kunne groOg bringe folk på fode

Så fløj han på sin PegasusLangt ind i stjernevrimlenHvor han nu digter i sin faders hus,Hos ham som bor i himlen

Og for en gammel sosjalistMed kraft fra barrikader,Føles det nu noget trist,og det er slut med hans ballader

Ole Bjerring

Fri Nu Irem Korkmaz, Semra Bakir & Jennifer Tarp, alle 12 år – september 2013 Omkvæd - AlleJeg vil ha’ fri - Jeg vil ha’ fri nuJeg vil ha’ fri - Fri fra skol’

Sangvers - JenniferJeg sidder hér i skolenOg rykker rundt på stolenJeg kan ikke sidde stille – jeg vil meget heller chille – med alle mine venner – og alle dem jeg kenderYeah yeah yeeeaaah

Sangvers - IremJeg er ved at falde i søvn – jeg gider ikke mereJeg vil bare ha’ fri – så gi’ mig fri – ja, gi’ mig fri Helst før klokken 10 – så er det forbiDer er ik’ mer jeg vil sig’ – nej der’ ik’ mer jeg vil sig’

Rap - IremLektier - og pligter det stinker jeg sidder her i klassen og tænkerløs mig fra mine lænkerjeg sidder bare her og venterså send mig – dog hjem lige nuhvorfor må jeg ik’ sige sgujeg vil bare hjem lille dufru lærer – hør mig nu!

Rap - SemraJep jep – hør hva’ jeg sigervi vil ud - mig og mine pigerjeg er ved at være farlig som en tigerså hør på mig når jeg skrigerargh – jeg er ved at eksplodereog jeg kan ik’ tage meget merehør nu på mig når jeg be’rGi’ mig fri gi mig fri gi mig fri lige nu Bro - AlleOh oh oh – nu vil jeg bar’ hjem…..Oh oh oh – så send mig bare hjem

Tekst indsendt til MGP 2014

11

Visionstur til

Samsø

Martin: Hvordan har det været at være på tur med afdelingsbestyrelserne?Stig: [tænkepause… smiler] ”Ingen kommen-tarer. …. Ha ha..ha… Nejjj, det har egentlig været meget godt, bortset fra lige på et tidspunkt i går, hvor tråden den knækkede… ellers har turen sgu været meget god…. Men den er ikke færdig endnu. Den kan nå at blive ødelagt endnu…..[ et stort smil bryder frem] og Stig udtrykker sin begejstring for naturen på Samsø og bryder ud i sang med Morten Korch.

Nogle timer efter besøget i Nordby går vi ombord på Samsøfærgen i Kolby Kås, hvor to timers fær-getur venter os, inden vi atter er på Sjælland. Vi benytter tiden til at høre, hvad bestyrelsesmedle-mmerne mon har fået med hjem fra denne tur.

Anders: Er der noget du vil tage med dig fra denne tur?Flemming (afd. 135): Det synes jeg afgjort, der er. Det, der måske har været det bedste ved denne her tur, er vel i virkeligheden, at vi får et samarbej-

de i gang mellem de tre afdelinger. Det, tror jeg, har været det bedste resultat umiddelbart. Og vi har her hørt at Charlottegården er med i et projekt omkring solceller på tagene. Det kunne da være spændende, hvis vi kunne være med i det.

Anders: Hvordan har det været at være på tur med de andre afdelinger?

Susanne (DFB): [pause…

kluk…. kluk.. smiler over hele ansigtet] …. [tænkepause]… Jeg har ikke snakket så meget med de andre afdelinger. Måske næste gang skulle vi blandes lidt mere…. men jeg synes det har været en rigtig hyggelig tur.

Afdelingsformanden i Vibo afd. 121 får en lille torsk på krogen

Ballen

Hotellet

Arif lytter

Stig styrer bussen

Fakta om turen

De tre afdelingsbestyrelser fra Charlottekvarteret var sammen med Helhedsplanen ”Mennesker i Fokus” taget til

Samsø, for at samle inspiration til samarbejdet og for at lære hinanden bedre at kende.12

Vi sidder i bussen på vej til Nordby (Samsø). Vi skal besøge et lokalt bryggeri og gårdbutik, der samarbejder på tværs af øen. Jeg sidder ved siden af Stig, der er chauffør på turen.

Anders: Er der noget du vil tage med dig fra denne tur?Susanne (DFB): Ja, miljøløsningerne fra Energi Akademiet omkring solenergi. Og man kunne købe en gård, hvor kvarterets børn og voksne kunne tage på ferie. Der var masser til salg… [smiler]

Kaya Durmaz (afd. 121): Det har været fantastisk! Det har været en rigtig god tur. Jeg synes, at det var meget imponerende. De er helt uafhængige af energi udefra. Det er noget man kunne lære rigtig meget af.Anders: Tror du, sådan en tur styrker samarbejdet mellem afdelingerne?Kaya Durmaz: Ja, det tror helt bestemt. Normalt ser man kun hinanden til møder, men her så man hinanden mere privat.

Karen (afd. 135): Det har været en rigtig inspire-rende tur. Ingelise (afd.135): Det har også været rart at være sammen med jer på en anden måde, end bare at se jer nede i cirkusvognen…[kluk…. Kluk, begge griner]Karen: Vi håber på, at vi kan lære hinanden bedre kende på tværs af afdelingerne.Karen: Det har været alle tiders pragtfuld tur, men jeg kunne godt have ønsket mig noget mere fagligt indhold. Jeg synes absolut, at man skal tage på en sådan tur igen, fordi man kommer hinanden ved på en hel anden måde.

Hacer (afd. 135): Det var en god oplevelse og flot natur. Og samværet var godt. Og jeg vil tro, at det kan styrke samarbejdet. Det er vigtigt at tage ud af kvarteret.Og så har jeg fået lyst til at flytte til Samsø. Her er så stille og naturen er noget helt særligt.Gitte (DFB): Jeg synes altid, at det er godt, at man ser hinanden i en anden sammenhæng, og det

synes jeg denne tur til Samsø har givet os mulighed for. Bestyrelserne bliver rystet sammen og får nogle positive oplevelser sammen, uden at man skal præstere så meget andet end at hygge sig sammen.

Gitte (DFB): Jeg synes, at det har været en god tur, og man kan få inspiration til hvordan man klarer sig i et lille øsamfund eller en lille by, for det jo også det Hedehusene er. Samsø kan kun eksistere, fordi folk samarbejder og skaber nye løsninger. Det kunne man måske tage ved lære af.

Rita (afd.135): Det har været en rigtig hyggelig og god tur, men jeg har savnet et møde omkring samarbejdet… måske bare en lille time.Mette (DFB): Ja. … enig Mette: Vi håber, at det styrker samarbejdet.Rita: Næste gang skal programmet nok være med lidt mere fokus på det konkrete samarbejde… bare lidt hver dag.Mette: Denne her tur har mere gået ud på at lære hinanden bedre at kende end samarbejdet.Anders: Er det så lykkedes?Mette: Ja, det synes jeg. Det har været en rigtig god tur. Rita: Ja, jeg har snakket lige godt med alle.

Arif (afd.121): Jeg synes, at det har været en rigtig god tur og behageligt samvær mellem afdelingerne.Anders: Tror du, at det styrker samarbejdet?Arif: Ja, selvfølgelig. Nu ved vi, hvem hinanden er og kender hinanden meget bedre.Arif: Jeg synes, at det var spændende med solfange-re på tagene i forhold til at spare penge og miljøet.Arif: Det bedste var hotellet og rigtig god mad [smiler], og det var sjovt at prøve golf og lidt yoga. Og samværet.Arif: Turen var en meget positiv oplevelse og jeg vil helt sikkert tage af sted anden gang.

Hotellet

Energi akademiet

Arif lytter

“Det bedste var hotellet og rigtig god mad [smiler]...”13

De mindste blev hjulpet af de lidt ældre, så alle fik en god oplevelse.

Rita, der i mange år har stået for salget til Sjov Søndag, giver gode råd

Onur laver skilt til loppemarkedet

Byens Bager sponserede 30 kg snobrødsdej. Al dejen blev rullet og spist med store mængder syltetøj og ketchup.

Som altid var hestevognen en stor succes. Den rutinerede kusk fra Roskilde Kræmmermarked kørte 21 ture rundt om kvarteret uden en eneste ledig plads

14

Se hestevognsfilmen på: www.youtube.com/detbedstekvarter

”Hvad synes du om hestevogn til Sjov Søndag?” spørger Irem, kvarterets nye reporter i en Youtube film på nettet, hvor man får en ridetur rundt i Charlottekvarteret på Sjov Søndag. Sva-ret kommer i øvrigt prompte: ”Det er dejligt. Det er sjovt! Jeg synes man skulle blive ved med at have hestevognen.”

Når man spørger de unge, der bagte alle de 300 muffin, der blev langet over disken, hvordan de oplevede Sjov Søndag, så er svaret

det samme. De svarer alle, at det var en rigtig god dag, omend det var lidt stressende at stå i boden i Aktivitetshuset.

Og ja, vejret var lidt øv, men det kan man jo ikke gøre så meget ved. Billederne taler for sig selv: Vejret blev trodset og efterhånden som dagen skred frem, havde mere end 300 bebo-ere, familie og venner været forbi festen på Grønningen.

I mange år har den gamle garde af ildsjæle i kvarteret arrangeret Sjov Søndag til stor glæde for børn og voksne. Men forrige år besluttede de ældre, at tiden var kommet til atgive bolden videre til yngre kræfter. De unge greb bolden i år og har med stor succes genrejst Sjov Søndag. Selv om vejret var en blandet fornøjelse, deltog mere end 300 beboere og gæster.

De unge fik genrejst en god tradition -

Der blev solgt næsten 250 candyfloss-vafler. Her er Jonas

i gang med nummer 239

Sjov Søndag er tilbage !

Se hestevognsfilmen på: www.youtube.com/detbedstekvarter

Biblioteket og Beboerne • Du kan også komme og fortælle hvad du godt kunne tænke dig på og med biblioteket - og høre mere om, hvad der sker på biblioteket lige nu – Nanna tegner og fortæller...og lytter sidste søndag i oktober og byder på morgenkaffe og the i Aktivitetshuset kl. 10.00 -12.30 • 2013 er året hvor bibliotekerne og beboerne har haft en brobygger i Nanna C. Rohweders projekt Bib+Bo i Spil. Biblioteksambassadørerne fortsætter efter 2013 på egen hånd sammen med bibliotekerne • Du kan altid se hvad der sker på dit bibliotek på www.bibliotek.htk.dk

”D et kræver tid og ressourcer at høre vores mening, og den er åbenbart vigtig, ” siger Liselotte Rydlund, der

er biblioteksambassadør. Den fine titel deler hun med tre teenagere, en mand og nogle kvinder fra familier fra Charlottekvarteret. Bibliotekerne i Tåstrup har nemlig brug for at høre fra folk – uanset om de er superbrugere eller aldrig sætter deres ben på 1. salen i Hovedgaden 516 i Hedehusene - hvad de kan gøre for at alle føle sig velkomne. Derfor inviterede biblioteket en blandet flok beboere og andre brugere af biblioteket til et aftenmøde, med en gør-det-selv-rundvisning. Bagefter var der en snak, hvor personalet lyttede og samtidig selv fik lejlighed til at fortælle om alle de tilbud de har og de nye aktiviteter, der skal ske. Og der er noget for både voksne, familier, ældre og unge.

Pizza, film og løgnhistorier på biblioteketPå det første biblioteksambassadørmøde foreslog

de tre teenagepiger fra Lommepengeprojektet, at man kan kunne lokke flere unge til biblioteket om aftenen, hvis man spiste pizza og så en god film, som man snakkede om sammen bagefter. Det er et nemt ønske at opfylde, for biblioteket har deres egen Netflix, som hedder `Filmstriben`, men er gratis. Man kan også låne filmene derhjemme i sofaen.

Liselotte har ikke brug for pizza og film. Hun er tit på biblioteket, og har indtil for nyligt mest brugt de indadvendte services som at låne bøger, printe, læse blade og aviser. Men i år har hun deltaget i noget meget mere udadvendt.

Liselotte har sammen med 20 andre biblioteksbrugere fra Vestegnen lært, at fortælle historier på biblioteket på seks workshops. De sluttede under Vestegnens Kulturuge i september med en Fortællerfestival, hvor folk fra nær og fjern kom og lyttede til hendes og de andre

Biblioteket der lytterAf Nanna C. Rohweder, projektleder Bib+Bo i Spil

16

Det er dejligt at blive hørt, siger Liselotte Rydlund. Hun er, ligesom flere andre beboere fra Charlotteager, biblioteks-ambassadør, så hun ved hvad der sker og er med til at komme med ideer til, hvordan Morgendagens bibliotek skal være

”Biblioteket er næsten vigtigere end rådhuset, for man er altid velkommen. Når man kommer til en ny by, kan man altid komme der,” siger Liselotte Rydlund, en af bibliotekets nye biblioteksambassadører

nyudklækkede fortælleres historier. Fortællerne har nu stiftet en forening, som alle kan melde sig ind, og som biblioteket stadig gerne vil hjælpe.

Stjernekiggeri for fædre og sønnerDer er lige nu kun to mandlige biblioteksambassadører, og det er ikke så mærkeligt. For der kommer flere kvinder end mænd på biblioteket. Og det til trods for, at netop mændene og drengene går glip af noget sjovt og spændende. For eksempel for to uger siden, hvor (bedste-)fædre og sønner gratis fik et samlesæt og kunne bygge deres egen go-cart foran biblioteket i Tåstrup Hovedgade inden de konkurrerede i et race. Til november er der igen en chance for en far+søn-aften, når biblioteket i samarbejde med Museet Kroppedal får stjernerne og astronaut-drømmen lidt tættere på med store stjernekikkerter.

For begge køn er der rockmusik-aftener i den nye Musikcafé, og meget snart lysbilledshow fra togrejsen over dem alle: Den Transibiriske jernbane. Men man kan også blive hjemme og få biblioteket ud.

Biblioteket kommer til CharlotteagerBiblioteket rykker nemlig selv ud. To gange kan børnefamilier få gratis bøger, når de får besøg af

en børnebibliotekar. Den sidste gang skal de selv komme op i Hovedgaden 516, 1. sal og modtage den sidste boggave. Ældre og gangbesværede kan få bragt en bogpakke til døren. Og det nye muslimske kulturhus har også talt om at lægge hus til teaterforestillinger for børn, når huset står helt færdigt og er godkendt af brandmyndighederne. Bibliotekspersonalet er gode til at komme ud til borgere, og lægger hus til de aktiviteter, der kræver adgang til viden og internet.

Personalet hjælper med lektier Lektiehjælpen, der før var i aktivitetshuset er netop rykket op på biblioteket. Det smarte ved det er, at personalet så kan støtte de frivillige hjælpere, og at alle får adgang til de nyeste online lektiehjælpsordninger.

”Det er dejligt at blive hørt, og sidde direkte overfor en biblioteksleder på biblioteket. Det er langt fra at sætte et kryds til kommunalvalget,” smiler Liselotte, der er beæret over al den lytten. ”Det imponerer mig, at være her på en ny måde. Jeg har været på biblioteket over 300 gange og det lever altid op til mine forventninger. Personalet ser aldrig ud som om man forstyrrer dem. De rejser sig altid og hjælper mig.”

”Det er dejligt at blive hørt”

17

Hvordan får vi flere i kvarteret til at stemme?Vi har bedt 4 politikere svare på spørgsmålet ”hvordan får vi flere i kvarteret til at stemme?” Læs her de forskellige svar, og nogle helt konkrete forslag til, hvad de vil gøre, for at lokalpolitik bliver mere interessant.

Stem og få indflydelse

Valgdeltagelsen i kvarteret kan øges ved at:

• Få information om indflydelse - informere andre etniske danskere om kommunalpolitik, om hvilken indflydelse de har, når de stemmer, og dermed er med til at vælge en lokal kommunalpolitiker.

• Tiltrække unge og forklare dem om indflydelse - tiltrække unge menneskers interesse for politik, og forklare dem, at politik ikke kun handler om beslutninger, men også om at få indflydelse, gennem at stemme.

• Lave aktiviteter - øge interessen for valget, ved at lave aktiviteter med fokus på de målgrupper, som især udskiller sig ved ikke at være aktive ved valget.

Ekrem GünbulutByrådsmedlem (A)

Alle vil gerne have indflydelse på deres eget liv

Hvis man ikke ønsker indflydelse på sit eget liv, er det van-skeligt. Man skal ikke stoppe demokrati ned i halsen på folk, selv om det er den styreform, vi har valgt i vores land. Men vi skal hjælpe hinanden med at forstå værdien og betydnin-gen af demokratiet og dets beskyttelse af mindretallet.Jeg ved godt at mange deltager i det lokale beboerdemokrati, men det er ligeså vigtigt at give sin mening til kende i kom-munal sammenhæng. Det kræver selvfølgelig en indsats af den enkelte, men jeg kan godt både love, at der bliver lyttet, samt at det er en rar fornemmelse, når man har givet sin mening til kende og selv føler, at man er blevet hørt.

• TV- og sociale medier - Beslutninger og diskussioner skal gøres synlige: lige som byrådets møder kan streames via kommunens hjemmeside, så kunne man måske bruge in-ternt TV eller andre elektroniske medier til at offentliggøre, hvad der skal besluttes. Så kan man følge med og se, hvad der er blevet besluttet og give sin mening tilkende. • Læserbreve - Jeg ved godt, at det ofte er os der træffer beslutningerne, der ikke er gode nok til at involvere andre, men set fra byrådet kan det være vanskeligt, at finde andre veje end gennem Lokalavisen, hvor jeg gerne vil under-strege, at læserbreve har stor betydning. • Møder - Måske kunne det være en mulighed, at beboer-foreninger, bestyrelser eller andre arrangerede mødesteder, hvor man ind i mellem kunne give sin mening til kende overfor “dem, der bestemmer”, så det blev en naturlig del af beslutningsprocessen, at diskutere åbent med beboerne i kvarteret. Det kunne i alt fald være spændende for mig, som Socialudvalgsformand, en gang i mellem at mødes og debattere relevante emner med beboere i kvarteret. Frederik A. HansenByrådsmedlem for VenstreFormand og Social- og Sundhedsudvalget

18 AGERPOSTEN

Stem for pokker – det handler om dit liv

I nogle lande bliver folk tortureret og dræbt, fordi de gerne vil være med til at bestemme. I Danmark har vi demokrati. Men i demokratiet er det stadig kun dem, der stemmer, der er med til at bestemme. Vi politikere bliver styret af, hvem der stemmer og interesserer sig for de vigtige beslutninger om daginstitutioner, skoler, hjemmepleje og foreningslivet vi tager i byrådet. Derfor er det vigtigt at du stemmer!

Men også vi i byrådet har et stort ansvar for at borgerne i boligområder som Charlottekvarteret, ønsker at deltage i kommunalvalget, og også de politiske partier og den enkelte politiker kan – og skal – gøre en forskel. For mig, er tre ting afgørende: At lytte · At anerkende · At handle

• At lytte - Vi politikere er enormt gode til at snakke, men ikke altid så gode til at lytte. Det mener jeg, vi skal blive meget bedre til. Så når vi er på besøg i Charlotteager til et vælgermøde eller indvielse af kulturhus el. lign. må det ikke handle om at komme så hurtigt som muligt væk derfra igen. Vi skal give os tid til at lytte til, hvad folk har på hjerte, for det giver faktisk tit et rigtig godt billede af, hvad der rør sig i området.

• At anerkende - Vi skal anerkende, at selvom folk fra et boligområde som Charlotteager kan se anderledes ud end den typiske politiker, har de som regel en dybere forståelse for områdets problemer. Vi skal støtte op bag de lokale kræfter, der ønsker at gøre en positiv forskel, selvom de har andre måder at gøre tingene på, end vi og kommunens administration ville foretrække.

• At handle - Og vi skal handle i stedet for bare at snakke. Derfor tilbyder vi alle i Charlottekvarteret, at de kan blive hentet på valgdagen og kørt hen på deres valgsted af en af vores frivillige, som selvfølgelig også giver et lift hjem igen, når man har stemt. Tilbuddet gælder alle i Charlottekvart-eret, der bare skal ringe til Noah Nevado på tlf. 4242 4884 i ugerne op til valget.

Michael Blem ClausenSpidskandidat for Radikale Venstre

Torben Rasmussen, Hedehusene

“Jeg er helt overbevist om, at hvis man tager emner op, som direkte vedrører beboerne i Charlotteager, vil de stemme”.

NB! Da Torben tog på ferie ved redaktionens afslutning, har vi valgt at bringe børnenes portræt af ham, da han er erhvervsambasadør i Hyggehytteprojektet (red).

Fakta om Torben • Torben har sig ejet firma• Torben skaffede selv håndværkerne • Torben mener der er brug for flere der kan arbejde • Torben”s firma ligger i Balders bue • Torben har en stor reklame bygning • Torben er vokset op på et børnehjem• Torben gik i skole på børnehjemmet • Torben gik til fodbold da han var dreng • Torben gik ud af skolen i 7 klasse• Torben var soldat• Torben blev gift da han var 18 år og hans kone var 17 år• De blev gift da Torben”s kone var gravid de blev nød til at få et kongebrev• Torben var Elite soldat i 3 måneder • Torben var tæt på at blive bager • Torben arbejdede med rør og huse• Torben har nu haft sit firma i 40 år • Torben overvejer at melde sig ind i kommune valget • Torben overvejer at gå på pension • Torben leder efter nogen der vil købe hans firma• Torben har en datter på 48 år og en søn på 50 år• Torben er selv 70 år

Torben Rasmussenstiller op til byrådet for Konservativt Folkeparti

19

Som mange måske har hørt, er der ved at blive lavet en bog om Charlottekvarteret. Bogen skal vise en anden side af kvarteret, end den man normalt oplever i medierne om almene boligområder. Ideen med bogen er, at det skal være en flot bog, der skal vise en positiv, kreativ og mangfoldig side af Charlottekvarteret.

U dover alle de fotos medarbejderne fra Helhedsplanen og beboere har taget i årenes løb af de mange projekter i kvarteret,

indeholder bogen fotos af omkring 20 beboere, som er taget af en professional fotograf. Det er der kommet mange gode billeder og historier ud af. Tusind tak, til de beboere, der har åbnet deres dør og budt fotografen indenfor.

Bogen bliver trykt i et stort, flot format, en såkaldt “coffee table book” - ligesom de bøger, man kender fra bogbutikkerne, hvor man kan se “Sommerhuse på Skagen” eller bøger om mad og bolig.“Jeg synes, at det en rigtig god idè med bogen. Den kan være med til at fortælle en positiv historie og gennem bogen kan vi skabe et bedre image omkring Charlottekvarteret,” siger Karen Nørrebro, der selv medvirker i bogen.

“Det er ikke godt at vide, om bogen vil kunne sælge, men det kunne være skægt, hvis vi kan sælge den, og pengene kan gå til forbedringer i kvarteret,” griner Karen Nørrebro.

Eller som Stig Smirnov siger: “Hvem gider købe en bog om Charlottekvarteret?” - dog med et smil på læben og en bemærkning om, at han er stolt over at medvirke i bogen og håber, at den kommer til at sælge godt, så et eventuelt overskud kan komme kvarteret til gode. “Jo, jeg glæder mig til at se bogen,” siger Stig.

Baggrunden for bogenVed indvielsen af Aktivitetsbanen i 2012 kom der en repræsentant fra Nykredit-fonden. Han kom, fordi Nykredit-fonden havde støttet Aktivitetsbanen økonomisk. Repræsentanten blev meget begejstret over sine oplevelser i Charlottekvarteret, og han opfordrede Helhedsplanen til at søge penge til at kunne fortælle de gode historier fra kvarteret. Det gjorde vi - og var så heldige at blive bevilget økonomisk støtte til at trykke bogen.

Flot bog om CharlottekvarteretAf Anders Hagedorn

Fakta om bogen:

• Eventuelt overskud fra bogen skal gå til Charlotte- kvarteret.

• Der er omkring 20 beboere med i bogen.

• Billederne til bogen er taget af kvarterets beboere og medarbejdere fra helhedsplanen gennem de sidste seks år - og så af en professional fotograf.

• Vi håber, at bogen er færdig inden nytår 2013-14.

• Inden bogen bliver trykt, inviterer vi til visning i Aktivitetshuset.

• Nykredit-fonden har støttet bogen.

“Jo, jeg glæder mig til at se bogen”

20 AGERPOSTEN

Billard- og dartklubben• Klubben er for alle voksne, der kan lide at spille billard og dart, men mange kommer også for det sociale samvær. • Udover billard og dart afholdes særarrangementer efter behov, for eksempel fodboldaft ener og cykelture. • Åbningstider: onsdag 19-22, fredag 19-24, lørdag og søndag 14-19.• Klubben bor i kælderen under nr. 156.• Omkring 10 medlemmer kommer pr. gang, antal medlemmer i alt: 50-60.• Medlemskab koster 40 kr. om måneden, gæstekort for en gang kan løses for 20 kr.• Øl og vand kan købes i baren.• Overskuddet går til arrangementer for klubbens medlemmer, for eksempel udflugter til Bakken og julefrokoster.• Kom og kig!

Aktivitetsklubben • Aktivitetsklubben er igen i gang med banko hver anden tirsdag i lige uger. • Banko foregår i aktivitetshuset, i nr. 122.• Medlemskort kræves: 30 kr. årligt, eller gæstebillet 10 kr.• Forskellige lotterier sælges.• Let mad og drikke kan købes i baren.• Kom og vær med, alle er velkomne - hilsen bestyrelsen.

Kræmmerklubben• Klubben afholder kræmmermarked den første weekend i hver måned kl. 10-15 i Aktivitetshuset, dog ikke januar, februar og marts.• Weekenden 30/11-1/12 afholdes julekræmmermarked med glög og æbleskiver• Alle er velkomne til at kigge forbi.• Mange kommer for at spise den populære smørrebrøds “kræmmerplatte” til 25 kr. • Øl og vand kan købes, kaffe er gratis.• Overskuddet går til aktiviteter for klubbens medlemmer, for eksempel busture og julefrokoster. Busturene er bl.a. gået til Gisselfelt og Møns Klint.• Det kræver medlemskab af klubben at have en stand, medlemskab koster 30 kr. årligt.• Klubben har omkring 28 medlemmer. 6 er aktive kræmmere, resten er med for det sociale aspekt.

Til de resterende klubber i kvarteret: vi vil meget gerne også skrive om jeres aktiviteter i de næste numre af Agerposten. I er velkomne til at kontakte os i Pavillionen.

“Jo, jeg glæder mig til at se bogen”

21

• Jan Riisberg er en særdeles erfaren luftfotograf.

• Du kan bestille og købe et luftfoto, hvor du selv vælger motiv, til 400 kr. i ramme.

• Du kan også komme med op og flyve: ca. 1 time koster 400 kr. Der er er dog lang ventetid.

• Jan kan kontaktes på mobil 2814 0471.

“Det var farligt, og der var sved på panden”

22 AGERPOSTEN

“Det ligner ikke et fotohjem,” siger Jan selv, da jeg træder ind i hans lejlighed i Charlotteager. Nej, det vil jeg give ham ret i. Kun eet stort fotografi af et militærskib hænger på væggen. Men fotografier har der været mange af i Jans liv. Efter at have skænket kaffe, begynder han at fortælle, at hans fotointeresse er gammel. Allerede som 10-12 årig blev han ejer af et kamera, der hed Agfa Klik. Jan blev hurtigt glad for at tage billeder, blandt andet i ferier og til familiesammenkomster. Interessen skulle vise sig at følge ham livet igennem.

Overvågning af GrønlandSom ung blev Jan ansat i flyvevåbnet, hvor han fik sine første foto- og filmopgaver. Her startede hans interesse for luftfoto. Han begyndte at tage billeder fra helikopter, både til sit arbejde og til sig selv. Hans kolleger syntes, at det altid var ham, der fik de mest spændende opgaver. Engang skulle han lave en film om et Catalina overvågningsfly, der overvågede Grønland. Hans engagement i flyvevåbnet varede i 13 år.

Det var farligt og der var sved på pandenHerefter blev Jans fotointeresse til et passioneret bijob, mens han hovedsageligt levede af sit arbejde som buschauffør. I 1980’erne var han blandt andet freelance fotograf for Vestegnens lokal tv. Dengang skulle Jan både styre det lille Cessna fly selv, og samtidig tage sine billeder. Jan griner, når han fortæller og viser med armene, hvordan det var, at holde rettet, læne sig ud og tage billeder. “Det var farligt, og der var sved på panden,” siger han. Rattet i det lille fly kunne kun slippes i 10-15 sekunder, og det kræver to hænder at skifte en filmrulle. Men det gik jo godt. De var dengang 12 personer om at eje det lille fly, der havde plads til 4 voksne og 2 børn. Det var dyrt, og der skulle fotograferes til mange opgaver.

Piloten er højdeskrækI dag har Jan samarbejde med en pilot, der hedder Anders, som har fløjet for Sterling. Jeg griner, da Jan fortæller, at Anders er højdeskræk: “Han tør ikke stå på en stige.” Når Anders flyver, er han bange de første 10 meter flyet letter. Han tør ikke se ned, men kigger på instrumenterne eller lige ud.

Men snart er han tryg igen, forklarer Jan. Han er en god pilot, og det kræver det, når man skal flyve for en luftfotograf. Når de er på opgave i luften, er der et tæt samarbejde mellem de to. Når Jan har løsnet sin sele og hænger ud af den åbne dør, mens han råber ordre til Anders om at flyve lavere osv. Adrealinen suser, det er intenst. Jan indrømmer, at han hver gang er nervøs de første sekunder, men derefter kører det, siger han. Af sikkerhedsgrunde må de ikke komme tættere på jorden end 900 meter, så fotograferingen foregår med stærk zoom.

Mange opgaverJan får stadig som pensionist mange luftfotoopgaver. Han har aldrig reklameret, men via mund-til-øre metoden spredes det, at han er en god fotograf. Mange private og virksomheder, der ønsker deres hus eller virsomhed fotograferet fra luften, ringer og bestiller. Han tager også billeder uopfordret, for derefter at sælge dem. Jan viser mig Soderup landsby fra luften, mens han peger på flere huse, hvor man købte hans billede. Man kan bestille et luftfoto for 400 kr. med ramme. Jan tager omkring 50 billeder i luften, pr. opgave. Det kan gøres på 10 sekunder. Han vælger selv et ud, som man så køber. Mange vælger at bestille luftfoto om sommeren, hvor trærene er grønne. I nogle tilfælde bliver man bedt om at sætte flag på huset, så det ses bedre.

Digitalt eller ejJeg spørger spændt, om Jan, som de fleste andre, er gået over til digitalkamera. Han viser mig sine to arbejdsredskaber, og fortæller, at han både bruger digital og gammeldags spejreflekskamera, da der er fordele og ulemper ved begge typer. Men han synes også, at det er morsomt, i den moderne verden, når man viser hinanden billeder på de bitte små skærme i digitalkameraerne, og man næsten ingen ting kan se. Sådan er det i dag.

Tak for i dagJan er nyopereret i foden, derfor tager han ingen billeder for tiden. Men han glæder sig til at blive rask, så han kan genoptage sin passion. Efter to spændende timer i hans selskab, siger jeg tak for i dag, mens han humpende følger mig ud.

luftenSet fra

23

Jan Riisberg, beboer i Charlotteager, kan se tilbage på et spændende liv som luftfotograf. Han er i dag folkepensionist, men dyrker stadig sin store interesse, der både er hans hobby og giver ham et supplement til pensionen.

Af Liselotte Rydlund

Kløverstierne i Hedehusene Kløverstierne i Hedehusene har udgangspunkt ved STATIONEN. De to længste ruter er klar til brug - en rød rute på 7,5 km og den sorte rute på 11,5 km.

Se mere på www.friluftsraadet.dk

FRIDA KAHLO - ET LIV I KUNSTEN 7. september 2013 - 12. januar 2014

Frida Kahlo (1907-1954) er en enestående kunstner og en passioneret power woman. Hun er indbegrebet af en stærk og selvstændig kvinde og en inspirerende rollemodel. Udstillingen giver indblik i Kahlos værk gennem en række af hendes mest ikoniske selvportrætter, tegninger, sider fra hendes dagbog samt smykker og kjoler fra hendes tid. Værkerne tager afsæt i hendes dramatiske liv, som rummer en frygtelig trafikulykke, utallige operationer, ulykkelig kærlighed til kunstneren Diego Rivera, affærer med kvinder såvel som mænd, aborter og barnløshed samt politisk aktivisme.

Cirkusmuseet i AvedørelejrenOplev Nordeuropas største cirkusrelaterede samling - og vær cirkusartist for en dag.

Se mere på www.cirkusmuseet.dk

Internet for begyndere

Kom og få en introduktion til internettet.Forudsætninger: Du kan bruge mus og computer.Onsdag d. 23. oktober kl. 9.30 - 12 på Hedehusene Bibliotek

Street art n‘battle - workshops & festival på Tåstrup Teater

Dette efterår byder vi gadekunsten ind i varmen og tilbyder et forløb med ugentlige workshops indenfor rap, dj, graffiti og dans/Hip Hop og Breakdance. Herudover er der cafehygge og mulighed for at mødes med andre udøvere og interesserede.

Det hele afsluttes med et brag af en festival med battles, udstilling, koncerter og premiere på helt ny forestilling, hvor du kan opleve nogle af de allerbedste udøvere indenfor gadekunst. Alle workshops holdes hver mandag fra kl. 17 - første gang den 23.september.

For nærmere info: www.taastrupteater.dk eller kontakt Taastrup Teater

Frivillig i BoliviaI to måneder arbejdede Mia Andersen som frivillig på børnehjemmet Ciudadele Sedeges i Bolivia. Her tilbød hun børnene en tryg favn, knus og opmærksomhed og fik selv en masse igen.

Mandag den 21. oktober kl. 17-19 i salen på Tåstrup Bibliotek