8
Tåstrup gård Mød dine lokale politikere i beboer- huset den 3.11.2009 kl. 19.00. s. 4

AKB Tåstrupgård november 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tåstrup gård Mød dine lokale politikere i beboer- huset den 3.11.2009 kl. 19.00. s. 4

Citation preview

Tåstrup

gård

Mød dine lokale politikere i beboer-huset den 3.11.2009 kl. 19.00. s. 4

side 2 | AKB Tåstrupgård — nr. 53 — november 2009

I forbindelse med trafiksaneringen af Taastrupgårdsvej, vil den nuværende mulighed for lastbilsparkering på Taastrupgårdsvej ophøre. Dette vil ske snarest muligt og senest 31. december 2009. Lastbilsparkering henvises til Øtoftegårdsvej på eksiste-rende parkeringsområde.

Præsentation af Kristine Hansen, sup-pleant til AB.

Kristine flyttede til TGV 15. februar 2009 og er således ikke gammel i gården. Kristine har tidligere arbejdet som frivillig i bl.a. walkie-talkie klub og bingoklub og interesserer sig meget for at være sammen med andre mennesker.

Kristine ser bestyrelsesarbejdet som en god mulighed for at udvide sit sociale netværk samtidigt med at hun kan være med til at arbejde for et bedre Tåstrupgård.

Lastbilparkering på Taastrupgårdsvej ophører

Indhold, november 2009

AKB Tåstrupgårds redaktion ([email protected]) består af: Afdelingsbestyrelsen, Administratio-nen: Finn Larsen, ejendomsleder (ansvarshavende redaktør), Stig Bo Kristensen, boligrådgiver (redaktør) og Jens Peter Skaarup, (redaktør) Indlæg eller ideer til bladet skal være afleveret pr. e-mail eller brev til Ejendomskontoret senest mandag den 23. november 2009. Næste blad omdeles senest den 28. november og 29. november 2009.

Valgmøde - s. 4 Kommunalvalget står for døren. Allerede på tirsdag kan du møde vo-res lokale politikere i beboerhuset, hvor de vil diskutere deres visio-ner for Høje-Taastrup kommune med særligt henblik på Tåstrupgård.

Affaldsdag for børn - s. 3 Stemningsbilleder fra affaldsdagen i efterårsferien.

AB’s leder - s. 5 Tåstrupgård er i mediernes skudlinje. AB’s formand svarer på kritikken.

Praktisk information - s. 6-7 Genbrugsgård, miniværksted, beboerrådgiv-ningen, boligsocialt med mere på s. 6-7

Overhold Volvos anvisninger for parkering! Volvo har tilbudt os at ’låne’ deres parkeringsplads i tidsrummet fra 17.00-07.00. Det betyder at biler fra Tåstrupgård skal være fjernet i tidsrummet mellem 07.00-17.00, da de ellers ikke har p-pladser nok til at drive deres egen forretning. Derfor vil vi - på Volvos opfordring - bede alle der anvender Volvos parkeringsplads respektere dette minimale krav. Volvo fortæller endvidere at reglerne skal efterleves, hvis man vil undgå p-afgifter på deres p-plads.

www.taastrupgaard.com | side 3

Torsdag i efterårsferien drønede en flok supereffektive børn rundt omkring i Tåstrupgård og samlede affald i samar-bejde med miljørådene og Kulturtea-met. Der blev fyldt et par containere med sorte sække fyldt med affald. De deltagende børn fik efterfølgende udleveret slikposer, juice og flødeboller. Vi siger mange tak for indsatsen for at hjælpe med til at gøre Tåstrupgård flot-tere og renere til glæde for os alle.

Affaldsdag for Tåstrupgårds børn

Tåstrupgård inviterer til valgmøde tirsdag d. 3. november kl. 19.30 – 22.00 i beboer-huset, Taastrupgårdsvej 131. Dørene åbnes kl. 19.00 og lukkes efter ’først til mølle’-princippet’ Lige som op til det sidste kommunalvalg, inviterer Tåstrupgårds afdelingsbestyrelse alle opstille-de partier til at deltage i et valgmøde, hvor beboere og andre interesserede får lejlighed til at stille spørgsmål til deres lokale politikere. De opstillede partier kan hver indlede aftenen med et oplæg på 5 minutter, hvor de kan præsentere deres visioner for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune, og især for Tåstrupgård. (Kontakt vedrørende arrangementet bedes rettet til Stig Bo Kristensen på [email protected].) Følgende opstillede partier har accepteret invitationen og vil sidde i panelet: Det konservative Folkeparti v. Michael Ziegler, borgmester Venstre, v. Frederik A. Hansen Det radikale Venstre, v. Nadeem Farooq Socialdemokraterne, v. Svend-Erik Hermansen Socialistisk Folkeparti, Mette Gagner Kristendemokraterne, v. Jens V. Bruun Liberal Alliance, v. Kjeld Espersen Enhedslisten, v. Maya Bruus Dansk Folkeparti, v. Lars Prier har meldt afbud. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen i Tåstrupgård. Paneldeltagerne

Kommunalvalgsmøde i Tåstrupgårds beboerhus

side 4 | AKB Tåstrupgård — nr. 53 — november 2009

Michael Ziegler

Frederik A. Hansen

Nadeem Farooq

Svend-Erik Herm

ansen

Mette Gagner

Jens V. Bruun

Kjeld Espersen

Maya Bruus

www.taastrupgaard.com | side 5

Læserbrev: Affald i opgangen - Nej tak! Hej alle I søde, men ubetænksomme beboere, som stiller jeres af-faldsposer ud på trappen foran jeres dør, ofte i flere dage. Kunne I ikke lade være med det, og i stedet gå ned med affaldsposerne med det samme i containerne? Det ser ikke særlig pænt ud, og det lugter grimt i hele opgangen. Det tager ikke mere end et ½ minut, at lægge det i containeren, hvor det hører hjemme. Det samme gælder for brugte møbler, tæpper m.m. De skal frag-tes ned til Genbrugsgården og ikke stå på trappen i dagevis. (Navnet er redaktionen bekendt)

Gennem den sidste måneds tid har vi kunne opleve en medie-storm omkring Tåstrupgård, i Berlingske Tidende og Lokal-avisen. For afdelingsbestyrel-sen har et af de helt store spørgsmål været, ”Hvem er de mange beboere som journali-sten har talt med” for som på-stået i flere af artiklerne har pågældende nærmest haft sin daglige og natlige gang her i bebyggelsen. I de over 10 år jeg har boet i Taastrupgård, har jeg ikke mødt den pågældende journa-list, og jeg færdes i bebyggel-sen både dag og nat, men jeg kommer jo nok ikke de rigtige steder. Det billede der er tegnet af Tåstrupgård som et boligområ-de, der styres af kriminelle un-ge, med en hær af børnesolda-ter er ikke et billede som afde-lingsbestyrelsen kan genkende. Jeg vil ikke benægte at der sker ting i Tåstrupgård som er på kant med lovgivningen, selvfølgelig gør der det. Vi er trods alt ca. 2500 mennesker der bor her, hvilket svarer til en ret stor landsby, hvor der også forekommer kriminalitet. Hver dag året rundt forsøges der fra mange sider at løse de problemer, der fører til krimi-nalitet.

Vi må desværre erkende at der blandt de unge er en lille grup-pe som er meget svære at komme i kontakt med og som derfor meget svære at hjælpe. Men der er hjælp til dem hvis de vil tage imod den. I en situation som denne er det dog skønt at opleve beboere tage til genmæle, i avisernes læserbreve, selv om det er svært at komme til orde, for oplevelsen af pressen i denne sag er klart den, at det er ikke interessant at videre bringe positive historier fra Tåstrup-gård. Men vi kan komme til orde på tirsdag d. 3. november, hvor de fleste politiske partier i

kommunen, deltager på væl-germødet i beboerhuset. Så mød op og skyd på politikker-ne, kom og vis at vi kan stå sammen i Tåstrupgård og lad os sammen vise, at vi har en holdning til det der foregår i bebyggelsen. Ja, jeg ved godt I vil sige: ”jamen hvad nytter det”. Jeg kan i hvert fald sige at det ikke nytter at lade som ingenting. Derfor vil jeg opfordre så man-ge som muligt til at komme på tirsdag, og give et modspil til de rygter og fejlfortolkninger, som kommunalrødderne har i forhold til vores Tåstrupgård. Allan Thønning, Formand for afdelingsbestyrelsen

Tåstrupgård i orkanens øje

Parkering Ejendomskontoret opfordrer stadigvæk alle beboere med biler til at parkere efter reglerne an-givet i færdselsloven. Ejendomskontoret vil gerne gøre opmærksom på at vi: IKKE udsteder parkeringsafgifter og vi betaler IKKE bøder for ’uheldige’ beboere. Vi ringer heller ikke til parkeringsvagter eller politi i den forbindelse. De dukker op helt af sig selv, så parkér din bil i overensstemmelse med færdselslovens anvisninger. Det er f.eks. ikke tilladt at parkere i handicapbåse, foran affaldsøer og stenbede langs med kørevejen. Du må heller ikke parke-re foran steler og bomme i området.

side 6 | AKB Tåstrupgård — nr. 53 — november 2009

”Huller i vandet” Hver torsdag afprøver vi ventiler mellem kl. 8.00 - 14.30. Det kan medføre kortvarige afbrydelser og rust i vandet. Rust i vandet er ikke farligt. Lad hanen løbe til rusten forsvinder og rens eventuelt filteret på din vandhane. Se billedet. Hver fredag renser vi varmtvandssystemet mellem kl. 9.00 - 11.00, så der kommer ikke varmt vand ud. Forsøger du at åbne, giver det luft i rørene og der går endnu længere tid, inden du får varmt vand igen. I fyringssæsonen kan der være kortvarige afbrydelser af varmen, når vi kontrollerer ventiler i varmesystemet. Venlig hilsen Varmemesteren

Miniværkstedet Miniværkstedets åbningstider er: Onsdag fra 13.00 til 17.00 Torsdag fra 09.00 til 13.00 Vi træffes også på telefon: 21 72 46 13. Vi udlåner også forskelligt værktøj - kom og spørg, hvis du mangler noget. Med venlig hilsen Torben Hansen

Elevatorer Mange beboere kan ikke gå på trapper og er derfor afhængige af at elevatorerne foran langblok-ken virker. Virker en elevator ikke, så fejlmeld den straks til ejendomskontoret eller vagten.

Det nye TV-signal For AKB Tåstrupgård, der er forsynet med TV-signalker fra YouSee, bety-der de nye æn-dringer intet. YouSee konverterer sig-nalerne til analog form, så beboerne fortsat både har mulighed for at mod-tage digitalt og analogt TV.

Genbrugsgården Ligger over for varmecentralen. Uden for åbningstiden kan du stadig benytte ”slusen”, som er det stykke, der er overdækket.

Afhentning af storskrald - hjælpen er gratis

Du kan sende en e-mail, ringe i åbningstiden eller besøge os og lave en aftale om afhentning af storskrald f. eks.: møbler, tæpper, madrasser mv. Vi kan kun hente storskrald i weekenden, pga. manglende mandskab. Vores nye lokale ligger på Genbrugsgården i pavil-lonen, hvor du er velkommen til at kigge ind. Åbningstider, telefon og e-mail

Tirsdage, torsdage og søndage fra kl. 12 – 16 Telefon: 43 71 31 70, E-mail: [email protected]

Tåstrupgård har en socialrådgiver ansat. Jeg hedder Elin Kegnæs og har kontor i Beboerhuset, Taastrup-gårdsvej 131 A. Jeg har tavshedspligt, og kan hjælpe med at opstille mulige løsninger på de problemer beboerne henvender sig med. Jeg kan om muligt hjælpe med en afdragsordning for din husle-je, være bisidder, hjælpe med an-søgninger mv. Går du og tumler med et problem, som du har svært ved at løse på egen hånd, så kom forbi i Beboerrådgivningen og få råd og vej-ledning eller ring til mig. Telefon: 43524913 eller 20254913 Åbningstider: mandag kl. 10-12, tirsdag 15.30-17.30 og torsdag 14-16. Rådgivningen er lukket pga. kursus og konference fra mandag den 2. til og med torsdag den 5. november.

Beboerrådgivningen

Boligsociale aktiviteter Boligrådgivningen, Taastrupgårdsvej 151 C-D Telefon 43 99 49 44. E-mail [email protected] Er jeg ikke ved telefonen, så læg en besked og jeg ringer tilbage - eller send en mail.

Flagning Er der runde fød-selsdage, sølv– eller guldbryllup,jubilæum eller andet, der

skal fejres med flag foran Beboerhuset,

så kontakt Ejendomskontoret.

Vi giver flagmanden besked.

www.taastrupgaard.com | side 7

Kontakt til afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen � Taastrupgårdsvej 131B � 2630 Taastrup

tlf. 60 66 80 49 � [email protected] Åbningstid: fra 19.00 - 21.00 (Tirsdage i ulige uger).

Sidste frist for julelegat-ansøgning er 12.november.

side 8 | AKB Tåstrupgård — nr. 53 — november 2009

Billardklubben søger nye medlemmer I næste nummer af AKB Tåstrupgård bringer vi en reportage fra klubben, der har til huse i kæl-deren under opgang 47. Kan du ikke vente er du velkommen til at besøge klubben i åbningsti-den: mandag og torsdag i tidsrummet fra kl. 19 - 22.

Ejendoms-kontoret Taastrupgårdsvej 131 Tlf. 70 22 49 01

Åbningstider Man, tirs., ons. og fredag: 9.00 – 10.30 Torsdag: 16.00 – 17.30

Telefontid Man., tirs., ons. og fredag: 8.00 – 9.00 Torsdag: 11.00 – 12.00 [email protected]

Vagttelefon

25 33 49 01 Ring kun til den vagthavende servicemed-arbejder, hvis der er akutte problemer som brand, vandskade eller indbrud.

10 gode råd før du opsiger og fraflytter din bolig Slip for ubehagelige efterregninger ved fraflytning. Har du penge på vedligeholdelseskontoen kan du få udført maler-reparationer og slibning og lakering af gulve ’gratis’. Arbejdet SKAL dog udføres før du siger lejligheden op. Endelig skal du huske at: 1. bestille et gratis servicetjek før du opsiger din bolig. Lige så

snart du har opsagt din bolig kan vedligeholdelseskontoen nemlig ikke bruges til eventuelle reparationer.

2. alle reparationer skal udføres ’håndværksmæssigt korrekt’. 3. rydde op og rengøre overalt i lejemålet. (køkkenskuffer,

komfur, køleskab, fryser, kalkrester fjernes på badeværel-se,

4. tømme dit kælderrum 5. fjerne evt. affald fra haven 6. altanen skal være ryddet 7. fjerne indbo i lejligheden med mindre du har en aftale med

nyindflytter om overtagelse af f.eks.: lamper, reoler med videre.

8. tømme dit kælderrum 9. have alle nøgler parat (nøgler til: hoveddør, kælder, altan,

havedør, postkasse, vaskeri, barnevogns-/cykelrum med videre)

10. du kan lave en fast aftale med genbrugsgården med hjælp til at afhente indbo i genbrugsgårdens åbningstid, hvis du selv bærer det ud foran opgangen. Efterlader du indbo/affald i eller udenfor lejligheden vil udgiften til bortskaffelse blive fratrukket dit indskud.

Ny udgivelsesplan for bladet I året der kommer vil AKB Tåstrupgård udkomme 5 gange årligt. Udgivelsesdatoerne for 2010 er som følger:

Bladet omdeles Indlæg til bladet afleveres senest

6./7. februar 2010 27. januar 2010

31.marts/1. april 2010 24. marts 2010

5./6. juni 2010 27. maj 2010

2./3. oktober 2010 22. september 2010

4./5. december 2010 24. november 2010