Embed Size (px)
DESCRIPTION
Specialmagasin for amputerede
Citation preview
Et spring der forandrede alt
En passende arm til årstiden
Biler med særlig indretning
nytAmputAtions
Februar 2010
2
erimed
www.erimed.se
College Park Accent
Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.
TM
Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34
Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota.Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135
Artikler til næste nummer:Lene [email protected] senest 9. april 2010
Annoncering:Dansk Handicap [email protected] 29. april 2010
Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: danskhandicapforbund.dk
Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer:Udkommer ca. 20. maj 2010
Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen
Fotograf:Jørgen Gade
Formand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: [email protected]
Forside:Kim Vestergaard prøver kræfter med badminton på årets løbe kole. Foto Merete Nørgaard, Sahva.
I TV2 Lorry var der en udsendelse om
en kørestolsbruger, der ikke kunne
komme i retten på Frederiksberg
pga. trapper. Retten blev sat i en
port i frostvejr. Det er foruroligende,
dels at man som kørestolsbruger kan
komme ud for dette, men også at de
personer, der skal forestå en rets-
handling ikke kan se, at dette er uret-
færdigt, og derfor udsætter sagen til
man kan komme indenfor.
Den ansvarlige for Frederiksberg
ret udtalte, at der er planer om at
bygge om, men de næste tre år må
man finde sig i, at retten kan blive sat
udenfor.
Vores formand, Susanne Olsen ud-
talte, at dette er fuldstændig uaccep-
tabelt, en umyndiggørelse og totalt
unødvendigt. Vi har kæmpet for
lige vilkår i mange år, men der sker
desværre ikke ret meget og tit slet
ingenting.
På Dansk Handicap Forbunds hjem-
meside under ”Nyheder d. 19. nov.
2009” er et link til ”Privat hjemmeside
om amputation”. Her fortæller Tonny
Thranes om sin amputation, tiden
derefter og sine op - og nedture. Den
er værd at læse.
Udgives AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd
3A · nyt februar 2010
sat udenfor
Faldskærmsudspring var langt fra en
ny udfordring for elitesoldaten Tho-
mas Skovlund, da han for ti år siden
var med forsvaret på træningstur i
Holland, hvor han netop skulle træne
den disciplin. Men selvom Thomas
Skovlund var en erfaren faldskærms-
udspringer, gik det helt galt under
hans spring nummer 461, for på vej
ned gennem luften – næsten helt
nede ved jorden - blev skærmen fan-
get i turbulens. Gennem uddannelsen
til elitesoldat havde Thomas Skovlund
heldigvis lært at tænke lynhurtigt i
krisesituationer, og den egenskab fik
han for alvor brug for her.
”Jeg havde kun et splitsekund til at
reagere i, og jeg nåede kun at tænke,
at jeg måtte prøve på kun at lande på
det ene ben, så det kun var det, der
blev skadet. Jeg vidste godt, at hvis
jeg landede på begge ben, så ville
jeg knuse alt,” fortæller han.
Og heldigvis lykkedes det ham kun at
lande på det ene ben. Men skaden på
benet blev til gengæld stor.
”Da jeg landede på jorden, gav det et
ordentligt knæk – lidt ligesom en tyk
gren, der knækker – og jeg var slet
ikke i tvivl om, at benet var brækket,”
fortæller han.
Men et brækket ben var ikke den
eneste skade, Thomas Skovlund hav-
de pådraget sig. Han havde også fået
et skinnebensbrud, en ankel, som var
knust på den ene side og brækket på
den anden, et brækket lægben, samt
et piskesmæld.
”Min fod var drejet helt ud til den
ene side – det så virkelig vildt ud. To
andre soldater, som var kommet til
stedet, forsøgte at yde noget psykisk
førstehjælp og sagde ’det skal nok
gå – det ser ikke så slemt ud.’ Men
jeg kunne jo sagtens se, at mit ben
vendte helt forkert,” husker Thomas
Skovlund, som i dag er 36 år og far til
fire børn.
beNet vAR deRPå det hollandske militærhospital fik
han at vide, at skaderne på benet så
meget komplicerede ud, og lægen
kunne ikke sige, hvad udfaldet af
operationen ville blive.
”Men da jeg vågnede, kunne jeg se,
at benet stadig var der, og jeg tænk-
te, at det var heldigt sluppet,” fortæl-
ler Thomas Skovlund, som efter et
par uger blev fløjet til Danmark, hvor
han lå på Herlev Hospital og ikke
måtte bruge sit ben i tre måneder.
”Det var meget hårdt ikke at måtte
noget, for jeg var jo vant til som elite-
soldat at have et meget hårdt fysisk
job og være ude i naturen hele dagen.
Og inden ulykken løb jeg også mara-
ton og orienteringsløb,” fortæller han.
et spring der forandrede alt
Af Anna Ruskjær Keemink · Foto: Private
I løbet af få sekunder ændrede Thomas Skovlunds liv retning for ti år siden, da han i sit arbejde som elitesoldat var ude for en ulykke under en faldskærmsøvelse.
4
Længst ude til højre står Thomas klar til det spring, der førte til ulykken.
5A · nyt februar 2010
Da Thomas Skovlund endelig efter
tre måneder gik i gang med at bruge
benet igen, var det ikke blevet så
godt, som han havde håbet på.
”Jeg kunne tydeligt mærke, at der nok
var mere galt med benet end som så,
og jeg besluttede mig for at stoppe i
forsvaret. Men det var en meget svær
beslutning, for jeg var virkelig glad for
mit job og for kammeratskabet i for-
svaret,” forklarer han.
Heldigvis havde Thomas Skovlund
også en uddannelse som købmand
og en HD fra Handelshøjskolen at
falde tilbage på, og kort efter ulykken
fik han et job som virksomhedskon-
sulent og blev senere selvstændig.
Men benet blev han ved med at have
smerter i, og de næste ti år skulle
byde på 25 forskellige operationer i
benet, før han i maj sidste år valgte at
blive amputeret.
”Jeg havde vist i lang tid, at det nok
ville gå den vej, for jeg havde så man-
ge smerter i benet, at jeg i perioder
kun sov en-to timer om natten,” for-
tæller Thomas Skovlund.
LåRbeNsAMpUteRetI dag bor den tidligere elitesoldat i
Vallensbæk, lidt vest for København,
sammen med sin kone og sin yngste
søn på 11 måneder. Han er netop ble-
vet amputeret for tredje gang, da de
første to operationer ikke gav et godt
nok resultat.
Nu skal han i gang med genoptræ-
ning og vænne sig til at være lårbens-
amputeret.
”Jeg tror, at det tager lang tid at
vænne sig til, at benet mangler. Nogle
gange sidder jeg og aer med fingrene
på det, der er tilbage – det føles stadig
underligt, og det tror jeg, det vil blive
ved med et stykke tid,” siger han.
Men det vigtigste for Thomas Skov-
lund er, at han nu endelig har fået
foretaget den amputation, som han,
set i bagklogskabens klare lys, nok
skulle have haft meget tidligere.
”Jeg har været meget smerteforpint
og indadvendt de seneste år, men
nu føler mine børn og min kone, at
de har fået deres mand og far tilbage
igen. Og det er faktisk det vigtigste
for mig,” fortæller han.
voLdsoMMe FANtoMsMeRteRMen til trods for amputationen er
problemerne med benet dog ikke
forbi. Thomas Skovgaard lider af
voldsomme fantomsmerter, som på-
virker ham meget. Smerterne bety-
der blandt andet, at han ofte sover i
løbet af dagen og må tage en hel del
medicin. Ifølge lægerne vil han aldrig
slippe helt af med fantomsmerterne
og må lære at leve med dem.
”Det har blandt andet den konse-
kvens, at jeg ikke kommer ud og får et
normalt arbejde igen,” forklarer han.
Til gengæld har Thomas Skovgaard
andre planer for fremtiden. Han vil
gerne læse jura for på sigt at komme
til at arbejde med handicappedes
rettigheder og muligheder. Desuden
er han blevet kontaktperson i ampu-
tationskredsen og skal ud og fortælle
sin egen historie og møde andre, der
er blevet amputeret.
”Det er meget vigtigt, at amputerede
snakker sammen og kan dele deres
erfaringer og tanker,” mener han.
Og Thomas Skovgaards optimisme fej-
ler heldigvis ikke noget på trods af de
mange år med smerter og operationer.
”Jeg forventer, at jeg kommer til at gå
rimeligt godt igen. Og min ambition
er at komme til at løbe en halvmara-
ton på et tidspunkt,” siger han.
Hvad angår faldskærmsudspring, så
har Thomas Skovgaard faktisk været
ude og springe flere gange siden
ulykken.
”Det handler om at komme op på he-
sten igen,” siger han.
6
Den nye type hylster, som Sahva
siden 2007 har udstyret mange lår-
bensamputerede med, kaldes ”MAS”
(Marlo Anatomical Socket), og meldin-
ger fra brugerne rundt om i landet er
nu så mange og gode, at Sahva godt
tør kalde protesen en succes.
Hylsteret er kendetegnet ved en lidt
anderledes facon i forhold til ”traditio-
nelle” hylstre. MAS hylsteret fanger for
eksempel et større område af ”ramus ischii”, som groft sagt er den bageste
del af knoglen mellem benene. Eller
– med andre ord – den ”siddeknogle”,
man får ondt i, første gang man er
ude at cykle efter en lang vinter. Hyl-
sterets bagkant bliver skåret så lavt, at
det går nedenunder ballemusklen (m. gluteus), hvilket giver mulighed for en
bedre kosmetisk finish.
Umiddelbart syner forskellen ikke af
meget, men effekten har vist sig at
være enorm.
Nogle af fordelene ved MAS-hylste-
ret er en bedre siddekomfort, bedre
kontrol af protesen, bedre stabilitet,
kosmetik og bevægelighed over hof-
teleddet.
Det primære formål med en ben-
protese er at tilpasse den så godt til
brugeren, at han eller hun oplever fri-
hed frem for begrænsning. MAS-hyl-
stre er derfor heller ikke gode til alle
amputerede, og det særlige tryk på
knoglerne, som MAS er kendetegnet
ved, er der nogle brugere, der ganske
enkelt ikke kan vænne sig til.
”MAS- hylstre fungerer rigtig godt, når
de er optimalt tilpassede – ellers er de
håbløse!”, som bandagist Thomas Bor-
regaard fra Sahva beskriver det.
Han forklarer, hvordan hele hem-
meligheden ligger i den særdeles
omhyggelige måde at tage mål af
brugeren på. Kombineret med det
Bandageriet Sahva har de senere år arbejdet med en ny måde at lave benproteser på med fokus på et såkaldt ”MAS-hylster” til lårbensamputerede. Efter to år er den positive respons fra brugerne så stor, at der er grund til at opfordre flere til at prøve hylstertypen af.
Ny facon letter livet for lårbens-amputerede
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Den nye type hylster til benproteser, MAS, har en smule ændret facon – med meget stor ef-fekt – i forhold til traditionelle hylstre.
En præcis afstøbning af stumpen er den grundlæggende forudsætning for hylsterets optimale pasform.
rigtige knæ og gangtræning kan re-
sultatet blive virkelig godt.
gAFFAtApe og gANgtRæNiNgÉn af dem, der har fået stor glæde af
den nye hylstertype, er 35 årige Kim
Vestergaard fra Frederiksberg.
Kim Vestergaards seneste protese var
efterhånden ti år gammel, slidt i alle
led og tapet sammen med gaffa utal-
lige steder.
Samtidig med at han søgte Frederiks-
berg Kommune om en ny protese,
gav han sig til at undersøge de for-
skellige muligheder og modeller på
nettet. Her faldt han over beskrivel-
sen af et computerknæ, der lød rele-
vant i hans situation, og da bandagist
Christer Levin fra Sahva ringede og
spurgte, om han kunne tænke sig at
prøve den nye hylstertype, var han
straks med på den.
”Jeg kan godt lide at prøve det nyeste
nye og afprøve nye teknikker, så det
her var bare spændende. Jeg kan hu-
ske første gang, jeg prøvede at gå på
brosten med mit nye ben, det føltes
som at gå på dun,” siger han begej-
stret, mens han sidder velklædt og
smilende med en hånd på hvert knæ.
Det er tydeligt, hvilket af hans ben, der
er det kunstige, for protesen er ikke
færdig endnu. Den mangler den sidste
finish og fylde, og derfor hænger buk-
sebenet slapt omkring sammensæt-
ningen af hylster, rør og protesefod.
Men det haster ikke så meget, for lige
nu vil han helst ikke af med benet.
Kim Vestergaard fik udleveret sin nye
protese sammen med et tilbud om ti
timers gangtræning af en af Sahvas
egne fysioterapeuter. Og det har han
ikke fortrudt.
”Jeg syntes egentlig ikke, jeg havde
brug for at lære at gå, men det skal jeg
lige love for, fysioterapeuten fik lavet
om på! Hun sagde: ’Du skal gå sådan
og sådan’, og når jeg så sagde, at det
kunne jeg ikke, sagde hun bare: ’Jamen
det skal du!’ Og det virkede jo. Jeg har
fået en meget flottere gang og er ble-
vet meget mere bevidst om, hvad jeg
kan med min protese,” fortæller han.
tekNik og teoRiIngen mennesker er ens, og derfor er
der heller ingen hylstre, der er ens.
Alligevel er der nogle principper og
teorier, der er selve forudsætningen
for en god protese, der passer den
enkelte bruger ordentligt.
Bandagist i Sahva, Thomas Borregaard,
har været med til at beskrive teorien
for MAS-hylstre, og nogle af de vig-
tigste forudsætninger for et vellyk-
ket resultat sker allerede i første fase,
hvor en ny afstøb-
ningsmetode er selve
nøglen til få hylsteret til at fungere.
Bandagisten bliver nødt til at kende
stumpens form og knoglernes facon
bedst muligt for senere at kunne for-
me hylsteret korrekt i gipsen.
Selve balancen i hylsteret udgøres
af tre ”linier”, der alle peger hen til
”ramus ischii”: fra foran, fra siden og
diagonalt. Når disse tre ”linier” balan-
ceres rigtigt, bliver vægtbæringen
også rigtig. Derved belastes ingen
muskler forkert, og brugeren opnår
den bedst mulige føling og kontrol
med protesen.
Samtidig skal vinklingen af hylsterets
kant følge brugerens facon. Her er
der – udover den individuelle forskel
– også en smule forskel på mænd og
kvinder, hvilket er endnu en grund til,
at bandagisten bruger god tid på at
tage mål af den enkelte bruger.
Denne artikels formål er dog ikke at
uddybe disse teorier. Når alt kommer
til alt, lander det bedste resultat for
ethvert hylster på den gode dialog
mellem bandagisten og brugeren.
Det gælder også for MAS.
7A · nyt februar 2010
Kim Vestergaard fra Frederiksberg fik amputeret højre ben, da han var 13 år gammel.
For Kim Vestergaard har det nye MAS-hylster betydet en så forbedret kontrol af protesen, at han i år valgte at deltage på Sahvas Løbe-skole. Her prøvede han for første gang kræfter med alt fra basketball til badminton.
8
Marianne Bærtelsen er kommet ind
på Bandageriet Sahva i København
for at få en ny arm.
I vintermånederne passer farven på
den kunstige arm ganske godt, men
det er nemt at forestille sig, hvor stor
farveforskellen er om sommeren,
når den venstre arm blive solbrun og
sommerglad, mens den højre med sit
silikonelag må beholde en konstant
nuance året igennem.
Så nu skal hun have en sommerarm
og første skridt på vejen er Sahva.
Født UdeN UNdeRARMDa Marianne Bærtelsen for 56 år siden
kom til verden, manglede den højre
del af armen fra albueleddet og ned.
”Ingen vidste hvorfor. Der var ikke no-
get med forkert medicin, ulykke eller
andet under graviditeten, der kunne
forklare det, men man mente, det må-
ske var navlestrengen, der på en eller
anden måde havde lagt sig rundt om
armen og på den måde ”kvalt” den
nederste del,” fortæller Marianne Bær-
telsen, mens hun tager både arm og
jakke af for at komme til at prøve det
lille hylster, bandagisten har lavet til at
bygge den nye arm over.
Sahvas bandagist, Christian Kroghs-
gaard, rækker det laminerede hylster
frem, og Marianne Bærtelsen smutter
den på armstumpen nemt og pro-
blemfrit. Hun smiler. Det føles som
det skal, så nu er det bare at vente til
resten af armen bliver færdig.
MoR Med dåRLig sAMvittigHed”Min mor har alle dage haft dårlig sam-
vittighed over, at jeg mangler en arm.
Selv nu, hvor hun er blevet 86! Men
det er jo ikke noget, hun kan gøre for.
Jeg har aldrig syntes, det var synd for
mig – men det synes hun,” siger Mari-
anne Bærtelsen eftertænksomt.
Der blev aldrig snakket om den
manglende arm i hjemmet. Det var
nærmest tabu.
”Vi snakkede kun om alle de prakti-
ske ting i forbindelse med armen. Jeg
fik min første protese, da jeg var to
år gammel. Dén slags ting har mine
forældre været gode til at tage sig
af. Men ellers snakkede vi aldrig om
det. Der er heller aldrig blevet taget
hensyn til det,” funderer hun videre,
mens hun lader tankerne strejfe et
par minder om drillerier i skolegår-
den og den senere vundne respekt,
da hun viste sig god til sport.
”Jeg begyndte at dyrke sport, da jeg
var omkring ti år gammel, og jeg var
god til det. Jeg tror dét betød, at de
andre i skolen fik respekt for mig. Jeg
begyndte at spille bordtennis - men
spillede også basket, badminton, ten-
nis og svømmede”.
Marianne Bærtelsen skal have en arm med mere glød. ”Den er for bleg om sommeren, synes jeg”. Hun smiler og rækker den kunstige arm frem, for at gøre sammenligningen med den anden arm mere tydelig under lyset.
en passende arm til årstiden
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Marianne Bærtelsens kunstige arm er be-trukket med en silikone-handske, som bliver håndmalet med blodårer, fregner og andre kendetegn, så den mest muligt ligner den anden arm.
A · nyt februar 2010
oLyMpisk boRdteNNisMesteRBordtennis skulle vise sig at være
Marianne Bærtelsens helt store force
– og en interesse hun har holdt ved
lige siden. I 1984 blev det endda til
en olympisk guldmedalje ved de Pa-
ralympiske Lege, som blev afholdt i
New York det år.
”Det var ellers lidt af en tilfældighed,
at jeg overhovedet kom i gang med
handicapidræt,” siger hun og lyser
op i et stort grin, mens hun fortæller,
hvordan det gik til.
”Jeg var inviteret med til et bordten-
nisstævne i Roskilde som ’official’,
fordi jeg kunne sprog. Dér mødte
jeg så en pige, som også var ’official’.
Hun manglede det ene ben og for-
talte mig om dansk handicapidræt.
Det var i 1983 – i maj, tror jeg. Jeg
begyndte så at spille indenfor Dansk
Handicap Idræts-Forbund, og alle-
rede tre måneder efter stillede jeg op
til EM – og vandt!”
Lidt NøgeN UdeN pRoteseSiden er det blevet til utallige stæv-
ner, medaljer og oplevelser med
sporten, og selvom der i dag er skru-
et ned for både ambitioner og træ-
ning, kan hun ikke helt slippe battet.
En af de største udfordringer for Ma-
rianne Bærtelsen, da hun begyndte
at spille i DHIF, var dog mere af per-
sonlig end sportslig karakter. For
første gang skulle hun spille uden sin
protese på.
”De første tyve år har jeg altid spillet
med protesen på. Måske fordi jeg var
genert. Men der er en regel i DHIF
om, at man ikke må have den på – og
lige siden har jeg spillet uden.
I starten skulle jeg dog lige vænne mig
til ikke at have den ekstra ”vægtstang”.
Det skal jeg sådan set stadigvæk. Men
ellers skulle jeg have taget den af længe
før… Efter sådan et par times spil og et
bad er det bare ulækkert at skulle tage
sådan en våd og svedig protese på!”
Med cykeL og bARNevogN i sNeeNMarianne Bærtelsen synes ikke, hun
har oplevet de store problemer gen-
nem tiden på grund af den mang-
lende arm.
”Man finder ud af det. Også da jeg
havde små børn. Det kan da godt
være, folk grinede noget, når jeg kom
baksende med min protese med cy-
kel og barnevogn gennem snevejret.
Det var da også rigtig hårdt – men
jeg var stædig!” fortæller hun.
Gennem årene har hun været prøve-
klud for flere forskellige typer armpro-
teser. Hun er altid kommet ved samme
bandagist hos Sahva, og som ’garvet
rotte’ har hun også altid sagt ja til at
teste nye modeller. Den mest kompli-
cerede arm var med et slags seletøj, så
hun kunne styre den kunstige arm med
rygmusklerne. Det blev dog noget an-
spændt i længden, og de seneste cirka
otte år har hun foretrukket en arm, der
sidder fast på stumpen med vakuum
og både hjælper til en generel balance i
kroppen og har en kosmetisk funktion.
ARM deR LigNeRDen kunstige arm er lavet i silikone
og er yderst naturtro. På den ene fin-
ger sidder en sølvring, om håndled-
det dingler et armbånd og neglene
har form og glans som de ægte på
den anden hånd. Men farven er gan-
ske rigtig lidt bleg til sommerhuden.
Sommerarmen er nu ved at få malet
fregner, rynker og negle på, så den pas-
ser præcis til Marianne Bærtelsen. Så-
dan som hun ser ud, når solen skinner.
9
Det lille hylster, der skal bruges til at holde den nye protese fast på armen, bliver passet til, inden arbejdet med at bygge den kosmetiske del af armen begynder.
Der har længe været nye bilregler
undervejs, og mange mødte frem på
Langhøj i forhåbning om at høre om
betydningen af de ændrede regler,
da PTU Østjylland i efteråret bød sine
medlemmer til en aften om ansøg-
ningsprocedure og indretning af in-
validebiler.
Ingen kan vide med sikkerhed, hvad
de nye regler kommer til at betyde,
for de er ganske simpelt ikke færdig-
behandlet endnu – men Langhøjs
ansatte forestiller sig ikke, at der bliver
tale om revolutionerende ændringer
i forhold til de gældende regler. Der
kommer sikkert noget mere specifikt
om vedligehold og reparationer, men
ansøgnings- og tildelingsprocedure vil
nok komme til at ligne det, vi kender.
Merete fra PTUs bilafdeling gennem-
gik regler og procedure. Man får fat i et
tosiders ansøgningsskema ved kom-
munen, som man udfylder korrekt og
uddybende, evt. med bilag. På ske-
maet krydser man af, hvad man søger
om – almindeligt eller udvidet lån, om
der evt. er tale om førtidsudskiftning,
kørekort, bilreparation…, man angiver
årsagen til sin ansøgning, beskriver sit
kørselsbehov så detaljeret som mulig,
man beskriver sine helbredsforhold og
oplyser sine almindelige data. Kom-
munens sagsbehandler indhenter
lægelige oplysninger, indstiller evt. til
vejledende, helbredsmæssig køretest,
vurderer, hvilken bil der er den billigst
egnede og hvilken særlig indretning,
der er behov for - og indstiller til enten
bevilling eller afslag og deltager i det
kommunale bevillingsnævn.
13 – 17 måneder er ikke ukendte be-
handlingstider blandt de ca. 30 frem-
mødte, og Århus kommune har faktisk
”købt” Falck til at vurdere 35 bilansøg-
ninger for at nedbringe puklen af sa-
ger og fremme sagsbehandlingstiden.
Som nævnt er det stadig ”de gamle”
regler i servicelovens § 114, der gælder.
Betingelserne for at få bevilget bil er
bl.a., at ansøgeren ved hjælp af bilen
kan opnå eller fastholde arbejde eller
gennemføre uddannelse, men der kan
også være tale om en ren trivselsbil.
Man skal se langt ud i fremtiden, og
der må ikke være bedring i udsigt. Un-
der sagsbehandlingen ser man på de
helbredsmæssige og sociale forhold,
om ansøgeren bliver selvhjulpen via bi-
len, vurderer ansøgerens gangdistance
og om der er lægelige ”fund” - og der
lægges vægt på en samlet funktion.
Er uddannelse en begrundelse for
ansøgningen, vurderes det, om ud-
dannelsen sigter mod arbejde og
indtægtsmuligheder, og er det en an-
søger i arbejde, har arbejdets karak-
ter og varighed betydning, fordeling
på ugedage og om indtjeningen bi-
drager væsentligt til forsørgelse. Ved
trivselsbilen kan der være tale om, at
bilen kompenserer for ansøgerens
mulighed for samfundsdeltagelse,
fritidsaktiviteter, familie- og venne-
besøg, fritidsundervisning, udflugter
og transport til og fra sommerhus.
Støtte og lån til den bil, sagsbehand-
ler og bevillingsnævn finder billigst
egnet, kan som almindeligt lån max
udgøre kr. 154.000,-, hvoraf halvdelen
afdrages over seks år (20% mere, hvis
man har over 184.000,- i indtægt).
Nettoprovenu fra ”gammel invalide-
bil” kan lægges oveni de 154.000,- el-
ler fratrækkes i først den afdragsplig-
tige del, derefter i den afdragsfrie
del af lånet. Automatgearet (op til kr.
21.510,-) og den særlige indretning
bevilges særskilt. Af særlig indretning
biler med særlig indretning
Af Solveig Hansen, [email protected] · Fotos: Solveig Hansen og Steen Andreassen
A B
A · nyt februar 2010
kan nævnes specialsæde, platforms-
lift, el-bagdøre, bilvarmer, bespæn-
dingsbeslag til kørestole, ratknop,
håndbetjent gas og bremse osv.
Kan billigst egnede bil ikke findes til
under 154.000,- bliver der tale om ud-
videt lån, hvor den supplerende støtte
tildeles som rente- og afdragsfrit lån,
der nedskrives – her ”forsvinder” net-
toprovenuet – kriterierne for udvidet
lån er hensyn til indretning, ind- og ud-
stigning og transport af hjælpemidler.
Normalt kan man søge bil hvert sjette
år, men der kan søges tidligere, hvis bi-
len er totalskadet, er en mandagsbil el-
ler ansøgerens funktionsniveau ændrer
sig. Støtten gives til nye biler – eller til
en tidligere invalidebil, der er max to år.
Man kan godt vælge en anden (eg-
net) bil og betale differencen fra den
billigst egnede. Kommunen kan ikke
bestemme, at bilen skal være en va-
revogn (der momses til privatbrug),
men ansøgeren må gerne selv vælge
det, ligesom man må vælge diesel-
udgaven og selv udrede differencen i
vægtafgift (ca. 1.500,- om året).
Kommunen kan henvise til PTUs
bilafdelinger i Risskov ved Århus og
i Rødovre, så man får afprøvet og
afdækket sine muligheder og bliver
vejledt mht. indretning. Man kan
også som privatperson henvende sig
til PTU og købe konsulentbistand.
Langhøj, der var vært for aftenen,
ligger ved Århus, med nye afdelin-
ger i København og i Aalborg og har
mange års erfaring i, som de selv
udtrykker det: alle former for indret-
ning, alle bilmærker og alle handicap.
For dem er opbygning og indretning
af bilen alfa og omega, først kigger
de på kundens behov og muligheder,
derefter finder de forslag til bilen, der
bedst kan indfri dette – fra ratknop
til 4-vejs joystickstyring. De rådgiver
uden beregning, bestiller bilen hjem
hos den forhandler, kunden ønsker
og ordner alle papirer, om- og op-
bygning. På Langhøjs hjemmeside
kan du tilmelde dig deres nyheds-
brev og se deres kvartalsvise prisli-
ster. Skal man køre bilen selv og har
brug for automatgear, var de billig-
ste biler i efteråret personbilen Opel
Corsa til 145.000,- og kassebilen Fiat
Ducato, og har man behov for nem
ind- og udstigning a la postmand Per,
kostede Fiat Qubo kr. 185.000,-
Der var i den store udstillinghal og
udenfor mange spændende løsnin-
ger præsenteret, mest fascinerende
er joysticket og en Lodgeson ratknop
med ALLE lysfunktioner.
Se mere på www.ptu.dk og
www.langhoej.dk
11
A: Kassevogn med bagud-vendt platformslift.
B: Kassebil med svinglift, smart hvis man kan dukke sig ved ind- og udstigning.
C: Bil med tagbox til kørestol.D: Kassebil med 4-vejs
joystickstyring.E: Lodgesons ratknop med
ALLE lysfunktioner.
A: Kassevogn med bagud-vendt platformslift.
B: Kassebil med svinglift, smart hvis man kan dukke sig ved ind- og udstigning.
C: Bil med tagbox til kørestol.D: Kassebil med 4-vejs
joystickstyring.E: Lodgesons ratknop med
ALLE lysfunktioner.
C
D
E
MIDTVESTORTOPÆDI
Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 [email protected]
Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:
BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg
••••••••••••
Af Berit Holm Petersen, [email protected]
Lille spejl på væggen der…spejlbehandling og fantomsmerter
Spejlbehandling er en metode til at
’snyde’ hjernens celler efter hjerne-
skade, udviklet af lægen V. S. Rama-
chandran. Han forsker i defekter i
hjernen opstået efter ulykker eller
sygdom og sammenhængen mellem
defekt og ’body-map’. Bodymap er
en slags kort over hjernen, hvordan
den er opbygget og hvordan sam-
menhængen med resten af kroppen
er. I forbindelse med kropsopfattel-
sen bruger han spejlbehandling. Her
kan man snyde hjernen til at tro, at
den legemsdel, der ses bag spejlet,
er den samme som ses i spejlet. Hvis
man sætter en rask person foran et
spejl og beder vedkommende bevæ-
ge en hånd, vil den skjulte hånd bag
spejlet efterhånden også bevæge sig.
Rører man ved den synlige hånd, vil
den skjulte hånd også føle berøring.
Ifølge Ramachandran er fantom-
smerter smerter, der sidder i hjernen.
Ved hjælp af
spejlterapi har
patienter fx fået
ændret en smer-
tefuld stilling af
den amputerede
arm til en mere
udholdelig stil-
ling. Behandlin-
gen skal genta-
ges med jævne
mellemrum. Det
er ikke kun smer-
te, folk forbinder
med fantom-
smerter, men
også varme/kul-
de, struktur og
bevægelser. Fx
kan den mang-
lende legemsdel blive våd, man kan
fornemme tæer og fingre og også
bevæge dem. Hjernen har før ampu-
tationen gjort sig nogle erfaringer
med den nu manglende legemsdel
og gætter sig til, at den stadig må
være der, men nu i en ’skadet’/smer-
tende udgave. På samme måde dan-
ner vi billedet af en hel person bag
et plankeværk, selv om vi kun ser et
hoved bevæge sig over det. Ved at
sætte den raske arm gennem et hul i
en kasse med spejle indeni og kigge
ned i kassen, kan arm-amputerede
opleve at bevæge den amputerede
arm. De føler de har to arme. Forsøg
med at bevæge den raske arm, som
om man dirigerer et orkester, gav
en fornemmelse af at dirigere med
begge arme. Det gav en øjeblikkelig
lindring, selv om forsøgspersonerne
var klar over, det var en illusion. For-
søg med folk, der ikke kunne åbne en
knyttet amputeret hånd, kunne vha.
spejlmetoden pludselig opleve en af-
spændt og udstrakt hånd.
13A · nyt februar 2010
Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84
Brug dinlokalebandagist!- du fi nder os i Odense, Middelfart og Svendborg
Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv
Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger!
©Otto Bock
”Pårørende – tæt på rygmarvsska-
dede” er en guide til de pårørende,
der står midt i den svære situation, at
et familiemedlem er indlagt med en
rygmarvsskade. En bog på 100 sider,
udgivet af RYK, - en specialkreds un-
der Dansk Handicap Forbund. Den
indeholder nyttige og værdifulde
oplysninger til alle pårørende, uan-
set diagnose. Bogen kan med fordel
læses af pårørende til amputerede,
hvad enten amputationen er som
følge af ulykke eller sygdom, som
hjælp til at forstå og sætte ord på de
mange tanker og følelser, pårørende
ofte står alene med og en hjælp til at
håndtere et pludseligt forandret liv
med flere spørgsmål end svar.
Som pårørende gør man sig mange
overvejelser om, hvordan man bedst
støtter den indlagte. Men man skal
også huske at tage vare på sig selv
og de øvrige familiemedlemmer. Der
er både faglige afsnit og interviews
med pårørende, beretninger på godt
og ondt. Om sorg og håb, om kam-
pen i dagligdagen, de forbudte følel-
ser og tankerne om fremtiden. Men
det er også beretninger, der giver
plads til håb og en tro på fremtiden.
Bogen, der koster kr. 100,- plus for-
sendelsesomkostninger, kan købes
via specialkredsenes sekretær, Lene
Bangsgaard, der kan træffes på tlf.
39 29 35 55 mandag-torsdag kl. 9-13
eller på mail [email protected]
en nyttig bog til pårørende
Af Solveig Hansen, [email protected] - tæt på rygm
arvsskadedePårørende
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark
Tilmeldingsblanket til
soMMeRtRæF4.-5.-6. juni 2010
på Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12, Bro, 5464 Brenderup
Tilmelding sendes senest den 12. maj 2010 til:
Krista HansenChr. Winthersvej 28
6700 Esbjerg
(kan også sendes elektronisk til: [email protected])
VEDr. TILMELDIng gæLDEr “førST TIL MøLLE” prInCIppET
Medlemsnummer.: ______________________________________________________________
Navn: ____________________________________________________________________________
Adresse: _________________________________________________________________________
Postnummer: ______________________ By: ______________________________________
Telefon: ____________________________ Mobiltelefon: ___________________________
E-mail: ___________________________________________________________________________
Har du hjælper med? Hjælpers navn: ____________________________________________
El-kørestol _________ Manuel kørestol ________ Gangbesværet _______
Diabetes? ________________________________________________________________________
Specialkost? _____________________________________________________________________
Vegetar? _________________________________________________________________________
Andet? ___________________________________________________________________________
Ønsker at dele værelse med _____________________________________________________
Kan tilbyde samkørsel – har plads til ______ (antal) ekstra personer.
14
HjæLp At HeNte ved FLyRejseRSiden juli 2008 har det været Københavns Lufthavns ansvar at sikre, at perso-
ner med reduceret mobilitet rejser på lige fod med alle andre. Servicen er ble-
vet en stor succes. 100.000 personer har foreløbig benyttet sig af den. Bestilles
hjælpen sammen med flybilletten minimum 36 timer før afrejse, giver det kor-
tere ventetid for den handicappede. Man kan også kontakte Falck i lufthavnen
eller booke ordningen på hjemmesiden. En række billeder og tekster på luft-
havnens hjemmeside viser, hvordan det kan foregå.
Det er helt op til den handicappede selv at beslutte, hvor meget assistance,
man ønsker til at komme gennem lufthavnen. Dette meddeler man blot,
når man bestiller servicen.
Man kan blive hentet ved toget, metroen eller bussen og i parkeringshus
P4 af Falck, der gerne bringer bagage, hjælpemidler med videre ind i luft-
havnen, til et særligt assistancecenter med bl.a. handicaptoilet og/eller ud
i gaten og videre ud til flyet, hvor der altid er to Falck-hjælpere til at hjælpe
én ind og ud af flyet på en særlig transportstol. På de fleste moderne lang-
distance fly findes der handicap-toilet, som kørestolsbrugere kan benytte
via en såkaldt in-flight-wheel-chair. Samme hjælp kan bestilles til hjemtu-
ren, eller man kan tilkalde Falck i selve bagageområdet, når man er ankom-
met. Læs mere om handicapordningen på www.cph.dk. SH
koRt Nyt
RHeokNæ FRA ÖssUR i Ny UdgAveÖssurs Rheo-knæ fås nu i en forbed-
ret udgave. Det nye knæ er blevet
smallere og er betrukket med lyse-
gråt kunststof, hvilket giver det et
mere elegant udseende i forhold til
den ældre model. Knæet vejer 1520
gram, hvilket er 150 gram lettere end
sin forgænger, men det er stadig ikke
et let knæ. ’ Vægten opvejes af en
fremragende funktionalitet’, siger en
testperson. Standfasedæmpningen
fungerer bedre end på den forrige
udgave. Gang på trapper og i ujævnt
terræn er blevet endnu mere sik-
kert, og gang på stærkt hældende
skråninger er problemløs. Knæet kan
indstilles til diverse funktioner via
Bluetooth. BHP
HvAd eR HeALtH&ReHAb?Health&Rehab er Skandinaviens
største messe inden for social- og
sundhedssektoren og præsenterer
de nyeste og bedste hjælpemidler,
plejeartikler og serviceydelser, som
gør en forskel i hverdagen, og er en
afgørende faktor i forbedringen af
arbejdsmiljøet i sektoren.
Health&Rehab finder sted 4. – 6. maj
2010 i Bella Centret, Amager.
HøRtHvor mon?
Jeg har gennem mange år gået til
bassintræning hos min fys på et hold
for sclerose- gigt- og ryg-patienter,
og da der en dag var opslag om, at vi
skulle passe på vores værdier, tog jeg
mine bilnøgler med ind på bordet i
svømmehallen – og glemte dem, da
jeg en time senere efter endt træning
smuttede i sauna.
Da min fys kom ud i omklædnings-
rummet og efterlyste ejeren af bil-
nøglerne, måtte jeg jo inde fra sau-
naen råbe til hende, at det var mine.
”OK, jeg lægger dem lige ved dit tøj,
hvor ligger det?” råbte hun tilbage,
hvorefter jeg smågrinende svarede:
”Der, hvor der står en benprotese”.
opHoLd på MoNtebeLLoNyamputerede med behov for gen-
optræning eller amputerede med be-
hov for vedligeholdende træning kan
søge et ophold af tre ugers varighed
på genoptræningsstedet Montebello
i Sydspanien.
Som noget nyt er
det nu lykkedes af
få en aftale i stand
med Spaniens-
sekretariatet om
at sende et hold
på seks ampute-
rede af sted hver fjerde uge. Der vil
komme mere information på Dansk
Handicap Forbunds hjemmeside om,
hvornår første hold sendes af sted.
Ønsker du mere information, kon-
takt Thomas Hvass-Skovlund:
[email protected] eller tlf.
22269228.
A · nyt februar 2010 15
kALeNdeReN4. – 6. maj
Health&Rehab
4. – 6. juniAKs medlemsweekend
Foto: Solveig Hansen.
Montebello ligger i Benalmadena.
MiNiteMA: geNeRALFoRsAMLiNg
16
På generalforsamlingen i novem-
ber 2009 blev Amputationskredsens
bestyrelse udvidet fra fem til syv
medlemmer. Bestyrelsen blev: An-
nelise Hansen formand, Arvid Westad
næstformand, Erling Heinze kasse-
rer, Elisabet Sinding sekretær, Tonny
Ploug, Hans Ole Hansen og Frede
Rasmussen. Kim Brogård Christensen
og Krista Hansen blev suppleanter.
Erling Heinze besluttede efter valget
at trække sig fra bestyrelsen, og Kim
Brogård Christensen indgik i besty-
relsen som kasserer.
Vi er i fuld gang med at arrangere
medlemsmødet på Skt. Knudsborg
4.-6. juni 2010. Vi har endnu ikke
programmet helt på plads, men har
naturligvis lyttet til evalueringen fra
seneste medlemsmøde og arbejder
med, udover faglighed, også at have
sjove, udendørs programpunkter. For
vejret bliver naturligvis dejligt, så vi
skal ud i den smukke natur. En tidli-
gere elitesoldat vil fortælle os om sit
liv som amputeret, og vi skal danse li-
nedance, både siddende og stående.
I kan glæde jer til det endelige pro-
gram som publiceres på nettet.
Vi er samtidig i fuld gang med at
planlægge generalforsamlingsmø-
det på Skt. Knudsborg 5.-7. november
2010. Amputationskredsen har 10-års
jubilæum i efteråret, og vi arbejder
hårdt på at få markeret os og blive
mere synlige. Vi planlægger en pro-
teseudstilling med både gamle og
helt nye elektroniske proteser på Me-
dicinsk Museidon. Hvis nogen af jer
kender til sjove, spændende gamle
proteser, må I meget gerne give os et
praj. De nye proteser har vi lidt mere
styr på, da vi arbejder sammen med
en bandagist, der laver disse pro-
teser, bl.a. til soldater, der er blevet
amputerede. I forbindelse med jubi-
læet og udstillingen planlægger vi
et jubilæumsskrift om Amputations-
kredsen.
Vi er meget engagerede i at have
kontakt til vores vigtige kontaktper-
soner, og arbejder på at afholde et
kursus for disse. Vi er også i gang
med at lave visitkort til kontakt-
personerne, således at de bedre
kan identificere sig, når de er ”ude
på job”.
Vi glæder os til at se jer på næste
medlemsmøde.
V.h. Bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
A · nyt februar 2010
Mit gLidestyke eR MiN Lykke…. Den gigtplagede Anne–Marie Høite
Fabricius måtte en nat skrive sig ud
af sit aktuelle smertehelvede, et digt
i form af dagbogsblade, ikke helt på
Nynne-vis, men alligevel op ad dagen
også med en kærlig ironi til de fysiske
rammers begrænsning, herunder de
sikre medicinglas, der godt nok er så
sikre, at hun med sine svage fingre
ikke kan få tabletterne ud, men så
undgår hun da også bivirkningerne.
positiv koMMUNikAtioNAt kommunikere betyder at meddele
eller stå i forbindelse med. Tanker er
indadvendt kommunikation. Anne–
Marie citerer Diogenes for hver mor-
gen at vælge at være lykkelig frem
for ulykkelig.
- Tænk over den, formaner hun og
fortsætter:
- Jeres egne tanker er dem, I pro-
grammerer jer med, de bliver jeres
virkelighed.
Søndag formiddag på Amputations-
kredsens generalforsamlingsweekend
får terapeut Anne–Marie lejlighed til
at dele et væld af guldkorn med os,
krydret med forskellige øvelser.
iLse Fik oNdt i kiNdeRNe AF At sMiLe- Luk øjnene, forestil jer et dejligt
smil… Anne–Marie bliver herefter
mere dus med den enkelte:
- Tænk så på din livret, - genkald dig
din yndlingsmelodi og - forestil dig
her til sidst en blid massage…
Vi må overgive os, vi sidder alle med
et saligt smil, både under det første
minut af øvelsen, hvor vi tænker på
andres smil og ved den afsluttende,
blide massage. Undervejs oplever
nogen, at de får mere mundvand, når
de tænker på mad, og mange bliver
urolige i kroppen med tanke på god
musik, vi får lyst til at danse.
Tænk, hvad vi kan kreere via vores
tanker!
Håbet eR i NUet- Vi påvirker hinanden, og vi ken-
der det alle, når vi oplever en i ind-
købskøen, der skælder ud. Det gør
os irritable - men vi har hermed også
et ansvar overfor vores omgivelser.
Anne–Marie kender opskriften:
- Tegn en vandret linie på dit spejl og
tjek lige hver morgen, om dine mund-
vige er over eller under stregen, og er
de under, er din omverden bedst tjent
med, at du lister i seng igen.
Selvfølgelig er dette ikke en reel
valgmulighed, men vi kan i al fald
vælge at være bevidste om at prøve
at møde verden med et smil. vi har kun lige her og nu, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det!
tANkeRNe FåR FRit spiLDet er lidt svært at holde fokus, mine
tanker tager over og fører mig hid og
did, men jeg bliver kaldt tilbage til
lokalet, da Anne–Marie citerer endnu
et af sine digte, som jeg kun når at
fastholde små glimt af:
Nu har jeg hvilet min vidunderlige
krop. Nu vil jeg berige den med sund
kost og nærende drikke. . . Nu kan jeg
både sanse og være sanselig…
Nu kan jeg både sanse og være sanselig…Nu kan jeg både sanse og være sanselig…
17
Af Solveig Hansen, [email protected] · Foto: Steen A. Andreassen
18
kunsten at tænke negativt
Anmelderne var enige, da den nor-
ske film ”Kunsten at tænke negativt”
blev vist på de danske biograflærre-
der. Jyllands-Posten skrev ”...er fuld af kulsort humor og fri for enhver politisk korrekthed”, og i Politiken kunne man
læse, at det er ”En film, som det meste af vejen går så konsekvent på tværs af hykleri og god social tone, at den på trods af sine mangler fortjener op-mærksomhed.”
Og det er da også netop på grund af
den kulsorte humor og anti-sociale
provokation, at man skal se filmen.
Om ikke andet, så rusker den godt
op med sin satire i de stereotype bil-
leder af mennesker med handicap,
som stadig trives i bedste velgående
mange steder i samfundet.
Der er ikke større dybde og filoso-
fisk anskuelse, men det er heller ikke
formålet med Bård Breiens film. Det
er en film, der provokerer med sin
politiske ukorrekthed. Og det er ikke
kedeligt.
Hovedpersonen i ”Kunsten at tænke
negativt” er 35-årige Geirr, der er ble-
vet rygmarvsskadet efter en trafik-
ulykke. Han er bitter og indelukket,
hvilket får kæresten Ingvild til at kon-
takte den kommunale
”positivitetsgruppe”.
Som rebelsk nytilkom-
men udfordrer Geirr
terapigruppen ledet
af psykologen Tori, der
med sit fastklistrede smil
og tænk-positivt-slogan
kvæler enhver antyd-
ning af livets mørke si-
der og ubekvemme sandheder.
Bård Breiens film er et oprør mod
den overdrevne, positive tænkning,
man møder i terapeutiske kredse,
her i skikkelse af psykologen Tori, der
tvinger gruppens medlemmer til at
spytte deres vrede og negative tan-
ker ned i en hæklet ”skidtpose”.
Handlingen foregår i og omkring
Geirrs og Ingvilds velindrettede hus,
hvor trappeliften lægger scene til
både ensomheden og kærlighe-
den. Det besøg, der skulle få Geirr
”omvendt”, kører da også hurtigt af
sporet, og herefter er filmen spækket
med den sorteste humor over temaet
kunsten at tænke negativt. Vi følger
filmens figurer, der, godt hjulpet med
sprut og joints, giver los for vrede
og sorg, men mest af alt - midt i et
umiddelbart kaos - blot er tro overfor
egne følelser, fortvivlelse og håb.
Det kunne gøre ondt at se, men fil-
mens galgenhumor og den bidske
sketch med vakse replikker spillet
fremragende af skuespillerne tillader
ikke publikum at føle medlidenhed.
Det er så grumt og grotesk, at det er
en befrielse.
Handlingen bliver i filmens slutning
kørt lidt af sporet i en overdreven ab-
surditet, men som helhed fungerer fil-
men flot, og den kan varmt anbefales.
”Kunsten at tænke negativt” er udkommet på DVD, og fik man ikke set filmen i biografen, skal man unde sig selv at se denne rablende gale og humoristiske, norske film.
kUNsteN å teNke NegAtivtNorge, 2006Spilletid: 79 minutterUdgiver: Pan VisionFilmen er tidligere anmeldt i RYK! Nr. 2/2009
Af Birgitte Bjørkman
A · nyt februar 2010 19
Vælg frit din leverandør
Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.
Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk
Jette Skøtt
Se også www.bandagistsyd.dk
Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00
Bandagist-Centrets 9 afdelinger tilbyder alt inden for proteser, ortoser, ortopædisk fodtøj samt brystproteser og lingeri.
Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os påwww.bandagist-centret.dk
Vi glæder os til at tage imod dig!
ARO
S KO
MM
UN
IKAT
ION
Hjørring9890 2300
Aalborg9812 0700
Randers8641 5600
Horsens7562 2700
Vejle7542 5150
Viborg8660 3160
Silkeborg8680 5177
Herning9714 7766
Århus8742 5100
Her finder duBandagist-Centret
Frederiksborggade 23 • 1360 København K
Sundholmsvej 73 • 2300 København S
[email protected] • Telefon +45 33 11 85 57
En verden fuld af muligheder! Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde ligger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger.
Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
20
Når kompensationen rygerJeg er en halvgammel pige, der efter
en turbulent ungdom blev tvunget
til at søge pension midt i firserne. Jeg
valgte at kaste mig over foreningslivet
og er meget aktiv, både handicappo-
litisk og indenfor handicapidræt og
synes selv, jeg har en vældig god til-
værelse med meningsfyldte aktivite-
ter, heriblandt et skånejob, der finan-
cierer rødvin og rejser. Min pension,
der jo kompenserer for manglende
erhvervsindtægt, bliver suppleret af
boligydelse og tilskud til invalidebil og
tilsammen er det garanti for en god
bolig og høj livskvalitet.
Hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok
ikke ”bare lige” blive tilkendt pension,
og selvom mange af mine kompeten-
cer er uden eksamensbeviser, har jeg
meget at byde på. Trods halvanden
arm, halvandet ben (bruger benprote-
se) og mange slidskader, kan og vil jeg
rigtig meget. Jeg har bl. a. op gennem
halvfemserne været en af drivkræfter-
ne i en organisation, der bragte hjælp
til Rumænien og selv været dernede
et halvt hundrede gange og også der-
nede medvirket til kurser og lejre for
børn og unge med handicap.
Nu har jeg truffet manden, jeg har lyst
til at blive gammel sammen med, og
som den naturligste ting ønsker vi at
flytte sammen og havde endda fun-
det et dejligt hus – som vi ikke har råd
til at flytte ind i. Ikke fordi huslejen er
særlig høj, men fordi en stor del af min
økonomi med et slag vil forsvinde, hvis
jeg flytter sammen med nogen. Jeg
får nemlig et tillæg til pensionen som
reelt enlig, hvor forskellen til tillægget
til samboende er ca. 2.000,- efter skat
– og godt 3.000,- i boligydelse og var-
mehjælp. UPS! Hvis jeg som pensionist
vælger at dele adresse med manden
i mit liv, kan jeg bidrage med mindre
end et rundt nul til den fælles husleje.
Væk ryger kompensationen altså, og
da min kæreste har et almindeligt
lønjob, hverken kan eller vil jeg for-
vente, at han klarer hele huslejen.
Så nu har jeg muligheden for enten at
forblive reelt enlig, nej tak!, eller omgås
loven og finde en dækadresse, nej tak!,
eller finde et job, hvor jeg kan opnå de
nødvendige skånehensyn – til en løn,
der giver mig frit valg til livsstil, ja tak!
Det er en svær proces at give slip på
de mange spændende ting, jeg er in-
volveret i, og måske også svært at fin-
de arbejdspladsen, der lige kan bruge
sådan en som mig og har mulighed
for at skrue arbejdstiderne sammen,
så jeg kan passe den meget nødven-
dige træning, jeg går til for rent fy-
sisk at kunne mestre en hverdag. Jeg
træner fem-seks gange om ugen,
mest på hold ved fysser og under
aftenskolen, i træningscenter og
på stadion, så jeg er afhængig af tider,
jeg stort set ikke har indflydelse på.
Men jeg er klar til at tage udfordringen
op. De skånejob, jeg har haft indtil nu,
har jeg selv etableret kontakt til og er
kun stoppet igen grundet for stærke
smerter (som nu stort set udebliver
grundet ihærdig træning), eller fordi
jeg flyttede til en anden landsdel.
Så jeg kan nok få pæne papirer med
rundt i min nye søgen efter job. Jeg er
også parat til at søge kommunen om
hjælp til at blive godkendt som flex-
jobber – selvom jeg véd, at lige netop
MIN kommune har et stort antal ledige
flex-jobbere og i sin handleplan har et
beskedent mål om at få en vis procent-
del i job. Hvorfor er målet ikke 100 %?
Min korpsånd byder mig at arbejde
politisk på at udligne uretfærdighe-
der, og jeg vil fortsat arbejde for at
handicaporganisationerne påpeger
skævheder og kæmpe for at kom-
pensation (for)bliver reel. Men jeg er
også nødt til her og nu at tage hånd
om egen situation og finde den løs-
ning, der er mest optimal.
Af Solveig Hansen, [email protected]
21A · nyt februar 2010
Forkert
rigtigt
22
enkel, sikker & blødDet nye RHEO KNEE proteseknæled holder aldrig op med at lære, hvordan forskellige mennesker går. Det gør hele tiden sine bevægelser mere jævne og tilpassede til hvert eneste skridt, du tager. Protesen tilpasser sig automatisk til den enkeltes gangmønster og skiftende miljøer og giver dig frihed til at koncentrere dig om, hvad du foretager dig – ikke hvordan du går.
For mere information, kontakt Össur Nordic [email protected] eller [email protected], telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.
A · nyt februar 2010 23
Har du brug for en snak?
Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61
sjæLLANd og øeRNe
ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61
Lillian LarsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17
poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15
tonny plougLårbensamputeret, skeletforankretNæstvedTlf. 55442151/20426668
Lars v. LauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66
elisabet sindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08
Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67
Heidi christiansenLårbensamputeret, skeletforankretFrederikssundTlf. 25 30 14 08
Annelise HansenUnderarmsamputeretGillelejeTlf. 49 71 98 61
Arvid WestadDobbelt underbensamputeretMiddelfartTlf. 64 41 63 16
FyN
dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90
Finn schartauDobbelt underbensamputeretFaaborgTlf. 62 60 26 11
bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretBolderslevTlf. 40 46 39 17
krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19
Almaz emiliussenDobbelt underbensamputeretHaderslevTlf. 74 52 82 78
Lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26
jyLLANd
ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85
Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18
solveig HansenArm- og benamputeretHammelTlf. 41 17 29 45
per vestringUnderbensamputeretKoldingTlf. 75 53 24 04
thomas skovlundLårbensamputeretVallensbækTlf. 22 26 92 28
Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58
birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88
kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22
erling HeinzeUnderbensamputeretHelsingeTlf. 48 71 18 17
Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23
Iceross® med skræddersyet funktionKOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE
Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egen skaber, så den passer til for skellige behov og forudsæt ninger.
Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.
Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy
– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at
tilgodese dine individuelle behov og ønsker
Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –
Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret
bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter
Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –
Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge
og behandle hudproblemer
For mere information, kontakt Össur Nordic, [email protected] eller [email protected], telefon 48 24 45 99.
WWW.OSSUR.COM
Afs
end
er: D
ansk
Han
dic
ap F
orb
und
, Han
s Kn
udse
ns P
lad
s 1A
, 210
0 Kø
ben
havn
Ø
