Angst og Autisme

Psykolog Kirsten CallesenPsykologisk Ressource Center

Angst i barndommen

Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 – 4% af børn mellem 5 – 16 år opfylder kriterierne

for en angstlidelse Ved 16 års alderen vil 10% af alle børn have opfyldt

kriterierne for en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i deres barndom

Kilde: Paul Stallard

Angst og Frygt reaktioner

Angst og frygt er en normal respons og vigtig for vores overlevelse!

Ved angstlidelser er det personens oplevelse (imaginær eller ægte) der udløser angsten.

Angst er ofte en irrationel reaktion.

Udvikling i angst-diagnoserne gennem barndommen

Separationsangst særligt fremtrædende i de tidlige år Social angst særligt fremtrædende i teenageårene

Angstlidelser i barndommen forsvinder oftest ikke af sig selv – ses i undersøgelse stadig at eksistere 2 og 9 år senere

Angstlidelser i barndommen øger risikoen for lidelser i

ungdommen og voksenlivetKilde: Paul Stallard

En angst/frygt reaktion består af:

Kognition: vurdering af situationen “er det en trussel?”

Fysiologi: forberedelse af kroppen på evt. handling

Adfærd: kamp, flugt eller frys

Er den farlig?

FlightFight

Hvordan fungerer hjernen?Hvordan fungerer hjernen?

Tanker

Følelser

Krop og sanser

Det er farligt!

Har det godt!

Glad!Bange!

Afslappet/anspændt

Hjernen, Signalstoffer & Stress

Signalstoffer: Dopamin (puls op) Serotonin (velvære) Endorfiner (puls ned) Kortisol ------------------------ Kost / mad Søvn Motion Gode oplevelser

Sårbarhed: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse

Frygt

V

Angst

OCD

Autisme systemer

Sanseforstyrrelser

Angst:SocialSeparationPanikFobi

Detaljer binderverdensammen

Amygdalaoveraktivitet

angst=manglende social skills?

1. Udløsende begivenhed f.eks. svimmelhed når jeg skal sige mit navn højt

2. Oplevet trussel“er jeg ved at få et panikanfald?”

3. ForventningsangstUrolig, nervøs

4. Kropslige fornemmelserØget svimmelhed, hjertebankenUvirkelighedsfornemmelser m.v.

5. Katastrofetanker om angsten“Jeg får et hjertetilfælde”

6. PanikanfaldKroppen og psyken reagerer

Hvordan udvikles angst? kilde: CCAP

Genetisk sårbarhed 30%

Adfærds-hæmning:Angst og tilbageholdende i nye situationer

Forældre adfærd:OverinvolveretBeskyttende

Kognitioner:Øget trusselsoplevelse

Betingning/modellering:Oplevede begivenheder

Undgåelse:Mislykkede forsøg på at udholde situationen

Familien som miljø

Familien er oftest miljøet, hvori den angstfyldte adfærd modelleres og udvikles

Barnets angst forstærkes til tider af forældrenes trusselsfortolkninger (særligt hvis forældrene selv har en angstproblematik)

Angste forældre kan være overinvolverede Overdreven kontrol fra forældrene kan ofte

hæmme barnets udvikling af selvstændighed

Angst diagnoser

Separationsangst Fobier Social fobi Panikangst GAD - Generaliseret angst PTSD - Post Traumatisk Belastningsreaktion OCD - Obsessiv Kompulsiv Tilstand

Separationsangst

Frygt for adskillelse fra omsorgsgiver

Undgåelse af adskillelsen

Oplevelse af kropssymptomer som mavepine, hovedpine o.l.

Angst for at der vil ske omsorgsgiverne noget ved adskillelse – f.eks. trafikulykke, død

3, 5 – 5% af alle børn

Oftest i 6 – 11 års alderen

Fobier

Angst i bestemte situationer/ting, der ikke i sig selv indebærer en reel fare

F.eks. højder, blod, insekter

Symptomerne er væk, når tingen/situationen er væk

5 – 12% af hele befolkningen

2 – 3% af alle børn

Oftest i skolealderen

Social Fobi

Angst i samvær med andre mennesker

Overdreven generthed og angst for andres meninger - at føle sig kritisk iagttaget

Undgåelse af socialt samvær

Undgåelse af fremmede/nye situationer

1% af alle børn

Oftest fra 11 – 12 års alderen

Panikangst

Pludselig svær panikagtig angst m hjertebanken, svimmelhed o.l.

Uden kendt årsag og som chok for personen – hvor som helst og når som helst

GAD - Generaliseret angst

Vedvarende angstform, der ikke udløses af bestemte situationer og stimuli

Tilstand med konstant overdreven bekymring og anspændthed

Søvnproblemer

Koncentrationsproblemer

Fysiske angstsymptomer

1 - 6% af alle børn

Oftest ældre børn og unge

PTSD - Post Traumatisk Belastningsreaktion

Opstår efter oplevelsen

af et voldsomt

psykisk traume

- traumet genopleves

- man er på vagt hele tiden

- udvikler undgåelsesadfærd

- hukommelsesproblemer

- personlighedsændringer

5 – 10% af hele befolkningen

OCD Obsessiv Kompulsiv Tilstand

Erkendelse af urimelige/overdrevne tanker (jeg-fremmede) med et ubehageligt indhold

Magisk tænkning om at udføre handlinger, der stopper katastrofetankerne og giver midlertidig afspænding

Obsession = tvangstanke

Kompulsion = tvangshandling

2 – 3% af hele befolkningen

1 – 2% af alle børn

Øvelse

Snak igen sammen 3 – 4 personer

Hvilke(n) angstdiagnose(r)

kan I umiddelbart genkende fra

jeres hverdag?

I hvilke situationer kommer de til udtryk?

Autismetriaden (Lorna Wing 1981)Autismetriaden (Lorna Wing 1981)

1. Forstyrrelse af socialt samspil (enestående)

2. Forstyrrelse af 3. Forstyrrelse af kommunikation forestillingsevne (verbal og non-verbal) (fordybende) (autentisk) (vedholdende)

Autisme Udfordringerne

Udfordringer i forhold til Theory of Mind evner, empati og kommunikation

Problemer med at identificere og begribe egne og andre menneskers tanker og følelser

(forstå andres systemer)

Svært ved at overskue, planlægge og handle (frontallapper)

Forekomst af komorbiditet (depression, angst, adhd, ocd, sanseforstyrrelse)

5 Kernetræk ved AS - Autisme Michelle Garnett, 2007

1. Svært ved at at forstå andres mening: empati, ToM

2. Kan bedst lide når tingene er, som de plejer: vil gerne bestemme, god til at overholde reglerne - ”preference for sameness”

3. Sanseintegrations følsomhed (cyklus)

4. Problemer med at forstå og udtrykke sine følelser - kan blive ked af det/vred tit

5. Fakta orienteret – er helt vild med at få viden - 100% optaget af et emne

Dysconnectivity Dysconnectivity

1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige hjernecentre

2. Følelser, empati og social tolkning processeres på mere energikrævende vis

3. Ubalance for signalstofferne

+ Hypotese om forsinket hjernemodning

Familie faktorer v. autisme

Barnet viser ikke altid angsten ved typisk angst-adfærd og forældrene reagerer derfor på det viste

Barnet kan have sanseforstyrrelser¸ som forældrene ikke har opdaget

Barnet kan lave forkerte slutninger/kognitioner om trusselsoplevelsen: er det farligt? hvad er farligt?

Familie faktorer v. autisme

Barnet bliver passivt aggressivt

Følelsesmæssig afpresning af forældrene

Forældrene bliver “slaver” for barnet

Rutiner og ritualer vokser

Barnet har brug for flere strategier til at kontrollere sin angst!

Øvelse

Snak sammen 3 – 4 personer:

Kan I genkende nogle af disse anderledes måder at reagere angstfyldt på hos den/de personer i jeres hverdag, der har autisme og angst?

Hvilke?

Hvad kan vi gøre?

- flere strategier!

Stress og angst hører sammenStress og angst hører sammen

Hvordan kan vi dæmpe stressniveauet – kortisol

- og dermed angsten?

Stress-sårbarhed:• Stress• Angst• Depression• Udadreagerende adfærd• Selvværd• Selvskadende adfærd• Spiseforstyrrelser

Signalstoffer og sårbarhed - 4 forhold Signalstoffer og sårbarhed - 4 forhold

- Hvad vi spiser?

- Hvordan vi bruger vores krop og er i træning?

- Hvordan får vi søvn nok?

- Hvordan vi kan få gode oplevelser i hverdagen?

Øge Dopamin – Puls op aktivitetsliste:

løb, leg, trampolin, kildetur, gyngeture, karrusel, bevægelse, gå ture – op og ned af bakker, hængekøje,

kontorstole op og ned og dreje rundt, leg med dyr

Ved selvskadende adfærd:

evt. bruge samme slags bevægelse men overført til noget der er mindre skadende, - fx bide i en vaskeskindspude

eller læderrem, slå til en pude, krølle dåser/papir sammen, rive aviser i stykker...

Signalstoffer og stress – hvad kan vi gøre?Signalstoffer og stress – hvad kan vi gøre?

Signalstoffer og stress – hvad kan vi gøre?Signalstoffer og stress – hvad kan vi gøre?

Øge Endorfiner – Puls ned aktivitetsliste:

massage, sansekasser, parfume i små vatposer, sanseparaplyen til hovedbunden, - listen her kan også

blive lang...

Øge Serotonin – God energi og livsglæde liste:

fyld hverdagen med struktur, forudsigelighed, respekt, mange gode daglige oplevelser

Tony Attwoods Værktøjskassetil følelsesregulering

Fysiske aktiviteter:

Fysiske øvelser, gå, løbe, hoppe på trampolin

Div. Sport, dans, kreativ destruktion

Boksepude

Spille på trommer

Knække blyanter

Gynge

Afslapning - Afspænding

Langsom frigivelse af følelsesmæssig energi

Musik og kunst, male

Tid alene

Massage

Søvn

Gentagne bevægelser

Rutiner

Comedy

Sociale redskaber

Tid med omsorgsperson eller ven

“At få det ud” skrive, digte, synge, spille, danse

At søge råd

Være med et dyr

At få anerkendelse fra en anden

Tanker og perspektivering

Sæt begivenheden i perspektiv med vedkommende: hjælp til at se helhed og ikke kun deltalje

Overvej ønskelig adfærd

At være rolig er lig med at være klog!

Særinteresser

Giver afslapning “off knappen”

Viden overvinder frygt

Blokerer ubehagelige tanker – distraherer ved et sammenbrud

Holder angsten nede ved at bringe nydelse ind

At systematisere giver ro

Sanseredskaber

Lyde: ørepropper, hovedtelefoner m f.eks. musik

Lys: Farvede linser, kasket, solbriller

Lugte: Deodoranter, rengøringsprodukter, lugtepude

Taktilt: Tøj og sko

Uhensigtsmæssige redskaber!

Slås eller skændes

At være alene for længe

Lade følelserne gå ud over nogle andre

Selvskadende adfærd

Være grov – hurtig stressreduktion

At vise følelser f.eks. “lad mig give dig et knus”

Straf

At ville snakke om det i situationen

Alkohol og andre rusmidler

At bruge værktøjskassen!

Forskellige redskaber på forskellige tidspunkter/grader på termometeret

Afslapningsredskaber ved lave grader og fysiske redskaber ved høje grader

Øvelse

Snak igen sammen 3 – 4 personer omkring de mange redskaber

Hvilke redskaber har du lyst til at afprøve i forhold til den person/de personer i din hverdag, der har angst og autisme?