Appreciative inquiry KU

APPRECIATIVE INQUIRY

Torsdag den 3. marts 2011Mogens S. MogensenIntercultural.dk

UDVIKLING SOM PROBLEMLØSNING

KLASSISK UDVIKLINGSMODEL:LØSNING AF PROBLEMER

3

1. Identifikation af problem (felt need)

2. Analyse af årsager til problemet

3. Analyse af mulige løsninger

4. Udarbejdelse af handleplan

UDVILING – MEKANISK TILGANG

4

MEKANIKER, FIND FEM FEJL!

UDVIKLING – GARTERTILGANG

5

GARTNER, FIND VÆKST OG GRØDE!

APPRECIATIVE INQUIRYANERKENDENDE UNDERSØGELSE

• En samarbejdende, deltagerinvolverende system-tilgang

• til at søge, identificere og fremme de ”livgivende” kræfter

• som er til stede, når et system i menneskelig, økonomisk og organisatorisk henseende funger optimalt

APPRECIATIVE INQUIRYANERKENDENDE UNDERSØGELSE

• Det er en rejse eller en proces

• i hvilken dyb viden om et menneskeligt, når det fungerer bedst, afdækkes

• og bruges til sammen at konstruere den bedste og højeste fremtid for dette system

APPRECIATIVE INQURIY

”AI assumes that all organizations have significan life forces, and that these forces are available in stories and imaginations. Further, by bringing these resources into the organisation’s conversations and planning, major changes can be implemented. In other words, by discovering the best and most valuable narratives and qualities of an organisation, participants can construct a new way that has the most important links to the past and the most hopful images of the future.”

APPRECIATIVE ENQUIRYANVENDT I KIRKEUDVIKLING

9

APPRECIATIVE INQUIRY• En forskningsmetode• En forandringsstrategi• En organisatorisk udviklingsmodel, der

fokuserer på det, en organisation gør godt i stedet for at eliminere det, den gør dårligt.

• ”a way of continually forming an interpretive community that can … perceive, think and create with the most life-giving resources … a different way of perceiving and living”.

11

APPRECIATIVE INQUIRY – MODEL:ANERKENDELSE AF STYRKER

1. Undersøgelse af organisationen for at identificere det bedste i dens virke (”what is”) – gennem interviews om historier, praksisser og ideer

2. Forestilling om, hvordan organisationen kunne komme til at fungere, hvis alt lykkedes (”what might be”)

3. Udvikling af konsensus mht. hvordan man gerne ville arbejde for at det kom til at se ud (”what should be”)

4. Innovation gennem samtaler, engagement og udrustning af, hvad der skal ske (”what will be”) med den størst mulige deltagelse af alle inplicerede

ANTAGELSER BAG APPRECIATIVE INQUIRY

1. I enhver organisation er der noget, som fungerer godt.

2. Det, vi fokuserer på, bliver vor virkelighed.

3. Det påvirker gruppen/organisationen at stille spørgsmål.

4. Folk har mere tillid og mod på rejsen mod fremtiden, når de bringer noget med sig fra fortiden.


5. Hvis vi bringer noget med fra fortiden ind i fremtiden, skulle det gerne være det bedste fra fortiden.

6. Det er vigtigt at værdsætte forskelligheder.

7. Det sprog, vi bruger, skaber vor virkelighed.

8. Organisationer er som planter heliotropiske, dvs. de læner sig mod solen


9. Resultaterne af en anerkendende undersøgelse skal være nyttige og brugbare.

10. Alle trin i en anerkendende undersøgelse skal foregå i samarbejde med inddragelse af flest mulige.

FEM TRIN I EN ANERKENDENDE UNDERSØGELSE

1. Vælg det positive og fokuser på det i undersøgelsen (Initiate)

2. Spørg ind til historier om de livgivende kræfter (Inquire)

3. Identificer temaer, som dukker op i historierne, og vælg derudfra emner til senere undersøgelser.

4. Skab fælles billeder af en foretrukken fremtid (Imagine)

5. Find på innovative måder at skabe denne fremtid på (Innovate)

EN ANERKENDENDE TILGANG TIL

MENIGHEDSUDVIKLING I N.T.

Et hovedformål for skrifterne i Ny Testamente:At forme og reformere fællesskaber af kristne, som er lydhøre over for Guds ord og handlinger- menigheder, som involveres i Guds mission i verden

PAULUS’ 1. BREV TIL THESSALONIKERNE

Paulus tager ikke udgangspunkt i problemerne og truslerne og hans pastorale løsninger på dem:

- trængsler (3,2-3)- utugt (4,3ff)- konflikter (5,14)- hævn (5,15)

PAULUS’ 1. BREV TIL THESSALONIKERNE

Paulus anlægger derimod en anerkendende tilgang:Taksigelse, der identificerer de kvaliteter i fællesskabet, som de også får brug for i fremtiden (1,2-10)

- tro- kærlighed- udholdenhed- håb

De livgivende kræfter, som de har brug for videre frem er allerede i spil hos dem

PAULUS’ 1. BREV TIL KORINTERNE

Paulus tager ikke udgangspunkt i problemerne – en dysfunktionel, med talrige moralske og teologiske problemer –men indleder en taksigelse for dem.Dermed skaber Paulus en håbefuld kontekst for korrektioner og instruktioner vedrørende nødvendige forandringer i menigheden.

EN ANERKENDENDE TILGANG TIL

MENIGHEDSUDVIKLING I N.T.Bygger på: •Erfaringen af Guds nåde i menneskers og kirkens liv•Taknemligheden over, hvad Gud i sin nåde har gjort og givet i kirken.

FEM TRIN I EN ANERKENDENDE UNDERSØGELSE – RELATERET

TIL NT1. Vælg det positive og fokuser på det i

undersøgelsen.2. Spørg ind til historier om de

livgivende kræfter.3. Identificer temaer, som dukker op i

historierne, og vælg derudfra emner til senere undersøgelser.

4. Skab fælles billeder af en foretrukken fremtid.

5. Find på innovative måder at skabe denne fremtid på.

1. VÆLG DET POSITIVE

• Når Paulus begynder sine breve med at takke Gud for noget konkret i menighedens liv og historie, mindes menigheden om positive historier i deres fælles liv og om livgivende kræfter i deres menighed.

• Paulus arbejder på at flytte deres fokus fra de håb-løse historier for i stedet at minde dem om de håbefulde historier, som kan give liv og udvikling til menigheden.

2. SPØRG IND TIL DISSE HISTORIER OM DE

LIVGIVENDE KRÆFTER • Paulus minder dem om, hvordan Guds nåde har

været på spil i deres liv- Ef 2,4-5

- 1 Thes 1,4-10- Fil 2,1-2

• Paulus fortrænger ikke problemerne, der skal løses, men reorienterer samtalen, så at udgangspunktet bliver Guds nåde i deres liv og fællesskab, og der derved skabes en håbefuld forventning om en konstruktiv udvikling.

3. IDENTIFICER TEMAER TIL FÆLLES REFLEKSION

Paulus identificerer temaer, der vedrører noget centralt i menighedens liv•Efesermenigheden – enhed (2,13-22)•Filippermenigheden – deres gavmilde partnerskab med ham (1,5-7;2,29-30; 4,15-18)

4. SKAB FÆLLES BILLEDER AF EN ØNSKELIG FREMTID

De positive historier fra fortiden kobles med ønsker for fremtiden.For Korintermenigheden, der var splittet og i skænderi og kaos, men som også tidligere havde oplevet Guds nåde i deres fællesskab, skaber Paulus et billede af en ønskelig fremtid: legemet med dets gensidigt afhængige lemmer, som Kristi legeme.

5. FIND INNOVATE MÅDER AT SKABE DENNE FREMTID

PÅDe fælles historier og billeder skal bruges til at motivere til kreativ samtale (”hvad nu hvis”) engagement og eksperimentering.

APPRECIATIVE INQUIRY - SESSION

• Planlæg AI session og fordel opgaver mht. at stille spørgsmål og notere svar ned

• Saml en gruppe fra samme menighed• Forklar formålet og arbejdsgangen for dem

APPRECIATIVE INQUIRY -GUIDE

• Hvad er dine bedste oplevelser i kirken? Hvad er I lykkedes bedst med i jeres kirke?

• Beskriv oplevelserne, aktiviteterne, erfaringerne. Fortæl historier omkring dem.

• Udvælg en af de bedste oplevelser/aktiviteter og gå i dybden med den.


• Hvorfor lykkedes det så godt?• Hvilke konsekvenser har det haft, at det

lykkedes?• Hvordan ville jeres kirke blive, hvis I lykkedes

med flere lignende tiltag?• Hvad skal der til for, at I i jeres kirke får flere

lignende positive oplevelser?


• Hvilke udfordringer oplever I skal overvindes for at komme videre på dette område?

• Hvilke drømme har I for jeres kirkes fremtid?• Nævn én ting, som kunne fremme en

yderligere positiv udvikling og være med til at realisere nogle af drømmene.

APPRECIATIVE INQUIRY ANVENDT I ”LOKAL KIRKEUDVIKLING”

”GULDGRAVNING” - EN METODE TIL AT FÅ ØJE PÅ ’GULDET’ I

KIRKEN• de forløb der har været gode i kirken• der hvor vi med glæde har erfaret holdningsændring og

praksisændring hos os selv • det, som vi sætter pris på i kirken• det, som vi gerne vil opleve mere af i kirken• det, som er værd at bygge videre på.• og det, som kan give os mod på at arbejde på kirkeudvikling

31

HVEM VED, HVOR MAN SKAL FINDE ’GULDET’ I KIRKEN?

• Det er ikke udefrakommende konsulenter eller eksperter, der kan vide, hvor ’guldet’ gemmer sig.

• Det er alle dem, der deltager i kirkens liv, i kirkens aktiviteter og fællesskab, som er eksperterne

32

HVORDAN GRAVER VI GULDET I KIRKEN FREM?

• Lyt til hinandens erfaringer og observationer• Sæt samtalen i gang med gode spørgsmål

(ordstyrer)• Tag referat af samtalen for at holde fast i det,

som I finder frem til (referent)• Reflekter sammen over det, I fandt frem til

33

SPØRGSMÅL TIL GULDGRAVNING

1. Hvad er din bedste oplevelse i forbindelse med kirken og hvad har det betydet for dig? (5 min)

2. Hvad sætter folk i lokalsamfundet mest pris på af det der sker i og omkring jeres kirke? (5 min)

3. Udvælg noget fra jeres kirke, som I lykkes godt med, og gå i dybden med den (15 min) - Hvorfor lykkes det så godt?

- Hvordan vil jeres kirke blive, hvis I lykkes med flere lignende tiltag?

- Hvad skal der til, for at det kan ske?

34

HVOR KAN MAN FORETAGE GULDGRAVNING?

• Et menighedsrådsmøde• En sogneeftermiddag• Et konfirmandhold• Et aktivitetsudvalgsmøde• Et ungdomsforeningsmøde• En gruppe gudstjenestedeltagere.

35

OPFØLGNING PÅ ”GULDGRAVNING”

• Sammenskriv noter til et referat• Arbejdsgruppen samles og reflekterer over, hvad

man har lært• Meld tilbage til ”guldgraver”-gruppen, mundtligt

eller skriftligt• Overvej, om resultater af ”guldgravning” skal drøftes

med menighedsråd, medarbejdere eller andre• Overvej om noget skal offentliggøres i kirkeblad eller

på hjemmeside

36

”GULDGRAVNING” ER GULD VÆRD

• I enhver kirke er der - livgivende kræfter - noget værdifuldt, smukt og godt,- noget, der lykkes,

- noget at bygge videre på

• Det er vigtigt at værdsætte forskelligheder• Det, vi fokuserer på, kommer til at påvirke vor opfattelse

af virkeligheden• Folk har mere tillid og mod på rejsen mod fremtiden, når

de bringer noget med sig fra fortiden.

Documents

Appreciative inquiry KU