Årg. 56 blad 2 november 2010

TIDSSKRIFTET 2010 / 1 /

/ 2 / TIDSSKRIFTET 2010

Tidsskriftet anno 2010 lever i et videnssamfund i konstant ud-vikling. Bladet har eksisteret siden 1952 og har udadtil haft forskellige udtryk, som har afspejlet de ideer og tanker, de stu-derende i redaktionen har fundet interessante. Tidsskriftet har gennem sin historie både haft højt til loftet og fødderne solidt plantet på jorden, men Tidsskriftet har aldrig før stået over for udfordringen at overleve i et digitalt samfund.

Tidsskriftet står over for et kursskifte i måden at kommunikere med omverden på, som efterhånden er blevet almindelig i det offentlige rum. Ligesom skolerne, lærerne og samfundet har Tidsskriftet spændende udfordringer, som ikke længere er til at komme udenom i et samfund i forandring. Samfundets digitalisering betyder, at kravene til læring og kompe-tenceudvikling ændrer sig, og traditionelle dannelsesidealer, som at lære at læse og skrive, suppleres i stigende grad med styrkelse af evnen til at navigere, handle og trives i et informationssamfund.

Teknologiens indtog i undervisningen kræver stor opmærksom-hed i skoleverdenen i dag, men også Tidsskriftet har stor fokus på fremtidens teknologi, da vi ser det som en nødvendighed for overlevelse. Derfor bliver Tidsskriftet med dette nummer digi-talt. Fremover vil Tidsskriftets udviklende artikler inspirere jer læsere både på tryk og på vores hjemmeside.[www.dfl-tidsskriftet.dk].

Vi omfavner mulighederne i de nye teknologier og ændrer vores medie fra en-vejs-kommunikation til dialog, når vi åb-ner op for kommentarer, debat og vidensdeling omkring det materiale, der udspringer af pædagogiske, psykolo-giske og didaktiske problemstillinger, der rører sig på Den Frie Lærerskole og i undervisningsmiljøer ude i landet. Vores nye kommunikationsveje ændrer vores måde at gå i dialog med læseren på og måske den måde, vi skriver og læser, men den vil ikke ændre på, at der altid vil være brug for skrivende mennesker, uanset om det er digitalt eller i bogform. Vi lever i et vi-denssamfund hvor informationsstrømmen bliver større, men dette må ikke afholde os fra at skrive. Hvis dette skulle ske, vil vores liv være overladt til tidens og ordenes flygtige strøm og tilfældigheder.

Tidsskriftet årg. 56 blad 2 griber fat i en af de største forandringer i danske skoler i en generation: Inter-nettet. Den enorme informationsstrøm og redska-berne, der følger med den, beskrives, vurderes og operationaliseres i artiklerne ”Digital Dannelse for generation i”, ”Web 2.0, udfordringer i undervis-ningen” og ”Didaktik 2.0”. De vil blive efterfulgt af artiklen ”Lyriklak”, som er et konkret eksempel på brug af web 2.0 i undervisningen. Artiklerne ”Digital Modning”, ” Problemer med digitaliserin-gen i samfundet”, ” Digitalisering, opmærksomhed og teknologiens natur”, ”Hvad er der nu galt med papir og pen” og ”Alle mine venner på Facebook” tager fat i andre problemstillinger, som er vigtige at have for øje i det

digitale samfund. Vi slutter af med artiklen ”Google Apps”, som bl.a beskriver Google og de værktøjer, de tilbyder læreren.

Hvis du har ris eller ros, forslag og/eller artikler, skal du ikke holde dig tilbage fra at skrive til os på vores hjemmeside www.dfl-tidsskriftet.dk. Vi vil meget gerne høre fra dig.

God læsning På redaktionens vegneKathrine Røll Petersen

”Nye måder at kommunikere på”


INDHOLD ”Nye måder at kommunikere på”

Forord - Nye måder at kommunikere på side 2Af Kathrine Røll Petersen

Digital dannelse for generation i side 4Af Kathrine Røll Petersen

Web 2,0 (nye udfordringer i undervisningen) side 6Af Emil Wibe

Didaktik 2,0 side 8Af Jesper Kring

Lyriklak.dk side 10Af Kjartan Annesen

Digital Mobning side 12Af Jesper Stærdahl Villadsen

Problemer med digitalisering i samfundet side 14Af Sarah Aamand Lindenberg

Hvad er der nu galt med papir og pen?! side 15Af Sarah Aamand Lindenberg

Digitalisering, opmærksomhed og teknologiens natur side 16Af Johannes Asmund Hansen

Alle mine venner på facebook side 20Af Torben Vind

Google apps side 21Af Emil Wibe

Efterord - Medier, teknologi, web didaktik, digital dannelse, digdak dit og dig dat. side 23Af Jesper Kring


Digitaldannelse for Generation iGeneration Information er indfødte internetmennesker, men har

alligevel brug for digital dannelse.[ ]

Alle generationer oplever at være de først til at føle på en bestemt måde eller gøre noget for første gang. 68’er-generationen var præget af ungdoms- og studenteroprøret, og især i uddannelsessystemet blev der gjort op med den traditionelle kæft, trit og retning. Generation X var teenagere i 80’erne, hvor de oplevede, at computere blev allemandseje. Generation Y overhalede X´erne inden om, da de allerede kunne spille computer som børn. Generation Y var derimod teenagere, da internettet vandt indpas i samfundet, og de kunne opleve, hvordan online kommunikation blev en større del af hverdagen. Generation i er unik og oplever at være de første til noget ingen andre har oplevet før eller formentlig vil opleve siden.

Denne nye Generation i, information, er født i en fascinerende periode med store forandringer og forventninger. De seneste år har teknologien ændret vores måde at kommunikere og leve på. Digitale teknologier og nye medier har efterhånden gennemsyret vores hverdag. Unge mennesker i dag vil ikke have nogen erindring om et liv uden internettet. Unge mennesker vil undres over vores

CD albums, fordi musik for dem vil være noget, der hentes fra internettet til deres computer, hvor de kan organiserer sange, nøjagtig som de ønsker at lytte til dem. Nutidens unge er daglige brugere af sms’er, Facebook, Twitter og YouTube, da det er en væsentlig del af det sociale samvær unge imellem. (Det Digitale Råd, 2010) (www.microsoft.com)

Disse fremskridt har ændret og vil ændre måden, vi lærer på, og vil ændre vores opfattelse af, hvad der er

vigtig dannelse af unge mennesker. Med fremtidens udfordringer følger et ansvar for lærer, pædagoger, forældre og samfund af disse børn. Dette enorme kulturelle skift gør uddannelsessektoren til et spændende sted og stiller lærere i en anden position end tidligere. Vi kender alle til klasseværelset, med læreren i fast position ved tavlen, og hvor bordene er delt i tre rækker – en gangrække, en midterrække og en vinduesrække eller måske i hestesko. Vi vil se et opgør med den klassiske struktur af klasseværelset, og alle lokaler vil få brug for internetadgang. Dermed kan vi opbygge et samfund, hvor skoler, forældre, børn, naboer, museer og biblioteker kreativt kan dele informationer og ressourcer. Ændringer som disse vil åbne for et nyt syn på lærerens rolle og relationen mellem lærere og elever. I et klasselokale, hvor alle elever har adgang til internettet, er det ikke længere muligt for læreren at have monopol på viden, da internettet giver hurtig og let adgang til uanede mængder af viden og information. (Det Digitale Råd, 2010) (www.microsoft.com)

Digitale kompetencerLærerne skal ikke kun være i stand til at bruge teknologien, men skal i den nærmere fremtid gentænke og tilpasse traditionelle læseplaner, så de afspejler den igangværende udvikling og tilbyder undervisningsformer og brug af medier, der ruster eleverne til at være borgere i et videnssamfund. I lyset af det nye informations- og netværkssamfund er det vigtigt, at vi udvikler en pædagogisk praksis, hvor digitale medier udfordrer den pædagogiske dagsorden og bliver inddraget i undervisningen.

I folkeskolen er der dele af undervisning, som har fokus på træning af konkrete færdigheder, eks. retstavning, grammatik og basale regnekundskaber. Ved hjælp af digitale selvlæringsværktøjer vil det blive muligt at tilrettelægge undervisningen på en ny måde, hvor eleven får automatisk feedback, læren sparer tid på rettearbejdet og elevernes niveau bliver mere synligt. Derved bliver undervisningsdifferentiering lettere. Mange skoleelever har i dag mobiltelefoner, som er udstyret med både GPS, kamera, video og internetadgang. Eleverne bruger denne teknologi i deres hverdag, hvilket åbner mange muligheder for at hente oplysninger, dokumentere og kommunikere på farten, fx i forbindelse med museumsbesøg eller naturfagseksklusioner til skov eller sø. Underviseren skal derudover kunne lære helt simple, men vitale digitale kompetencer fra sig, som skal give eleverne en dannelse, som de har brug for i deres studie, arbejde og i deres hverdag i fremtiden. (Det Digitale Råd, 2010)

En ny, ubegrænset strøm af informationer kræver helt nye kompetencer for den unikke ”Generation i”. Som de første vokser de op i den digitale verden. For underviseren betyder det nye udfordringer.

Af Kathrine Røll Petersen, 4. årgang, Den frie Lærerskole


[ ]

Et søgeord er ikke bare et ordInformationssøgning på nettet er en vigtig del af den dannelse, som eleverne får brug for i fremtiden. Skoleelever bruger ikke i samme grad biblioteket, men bruger i stedet søgemaskiner som Google. I søgemaskinen Google kan man optimerer sine søgninger ved at vælge sine søgeord med omhu.

• Vælg fagspecifikke ord• Find alternative søgeord, synonymer osv.• Skriv det vigtigste ord først

Derudover kan man bruge hjælpemidler som anførselstegn til at søge på hele sætninger eller navne fx ” Thomas Petersen” eller ”Verdens højeste bjerg” , derved sikrer man, at alle de sider, hvor ordene står samlet, kommer først. Ved hjælp af operatører som Ikke og Eller kan du henholdsvis udelukke eller søge på mange ord på en gang.

Skal lære at slippe for at læseI informationssamfundet er læsning ikke længere det samme. Den nye måde at søge informationer på har skabt en ny form for læsning. Læsning af søgeresultater kræver en form for fragmentlæsning, så man kan finde den relevante tekst. Eleverne skal lære at læse overfladisk, så de hurtigt kan danne sig et indtryk af teksterne, der gemmer sig bag de korte tekstuddrag, som søgeresultaterne angiver. Denne kompetence er vigtig, da man ellers hurtigt kan komme til at læse alt for meget tekst, som ikke er relevant. Man skal lære fragmentlæsning for at slippe for at læse.

Manipulation og målretningTidligere gik informationen til eleverne gennem læren eller en fagperson, men i det nye informationssamfund er der ikke noget filter, inden informationen når eleverne. Dette stiller større krav til elevernes evne til at forholde sig selvstændigt og kritisk til det, de finder. Eleverne skal have udviklet deres kompetencer inden for kommunikation, så de lærer at være kritiske over for det, de finder, og lærer, at det ikke er alle tekster og hjemmesider, der vil dem godt. De skal ved hjælp at høj sproglig opmærksomhed lære at gennemskue manipulation og selv lære at målrette deres tekster efter målgruppe.

Hvem ejer informationen?I led med informationssøgning er det vigtigt, at eleverne ikke kun lærer at forholde sig kritisk, men også lærer at henvise til deres kilder. Den nye Generation i er vokset op med fildeling, Wikipedia og links mellem forskellige hjemmesider, hvilket

kunne tyde på, at de ikke deler den traditionelle opfattelse af tekster og billeder som originale og unikke værker. For Generation i skoleelever er information noget, som bare ligger ude i cyberspace, og som øjensynligt ikke har en forfatter. Derfor skal eleverne lære, hvordan de omgås tekster på nettet, og hvordan de undgår at ryge i ”copy and paste”-fælden. De skal lære metoder til, hvordan man kan bruge indhold, som andre har skrevet, men samtidig har respekt for ophavsretten. (Politikken, 2010)

I de kommende år vil behovet for digital dannelse vokse, og det vil opmærksomheden på basale teknologiske kompetencer formentlig også. Kompetencer som disse og mange andre vil være afgørende redskaber i et endnu relativt uudforsket digitalt territorium. Underviseren vil være en nøgleperson i arbejdet med at sikre, at Generation i formår at færdes i en stadigt voksende informationsstrøm, der bliver omdrejningspunkt for alle livets facetter: socialt liv, arbejdsliv, personlig udforskning og fælles historie.

Litteratur:

Bøger:

Det Digitale Råd, 2010: ”Den digitale skole- en busi-ness case for fremtiden” Udgivet af Det Digitale Råd /v. CEDI, København S.

Artikler:Politiken, 22. August 2010: ”Unge er flittige ved ko-pitasterne” Skrevet af: Trip Gabriel, New York Times.

Hjemmesider:http://www.microsoft.com/presspass/ofnote/03-00instructor.mspx


Af Emil Wibe, 5. årgang, Den frie Lærerskole

Web 2.0Begrebet ”Web 2.0” defineres på web 2.0-tjenesten Wikipedia. I bund og grund handler web 2.0 om vidensdeling og relationer. Alle bidrager (kan bidrage), og alle drager nytte af disse relationer. Tager vi eksemplet Wikipedia, som er en online encyklopædi, så ser vi hurtigt en faldgruppe i denne model. Hvis alle kan bidrage, hvordan kan vi så sikre niveauet og, hvordan kan vi sikre, at alle oplysninger er valide? Det kan vi ikke. Niveauet bliver, i teorien, højnet hver eneste gang en skribent/bruger med bedre viden eller bedre evner til at formulere sig eller forholde sig objektivt til emnet bidrager til den pågældende side. Validiteten af artiklerne kan dog ikke sikres uden et hold af ansatte ved Wikipedia, som bruger tid på at gennemgå artikler. På samme tid har alle brugere mulighed for at “tagge” artikler som værende subjektive, stødende eller med en bestemt politisk eller religiøs holdning.

Googler man Web 2.0, bliver man hurtigt ledt til bl.a. Wikipedia’s henholdsvis dansk- og engelsksprogede artikler om begrebet. Her defineres det ret konkret. Følger man de-rimod et af de andre top-links på Google kommer man til Tim O’reilly’s hjemmeside.

Tim O’reilly, som både den dansk- og den engelsksprogede Wikipedia refererer til som ophavsmand til begrebet. På dennes hjemmeside skrives der, at begrebet også ofte mis-forstås, og at der er delte meninger om, hvad begrebet dækker over. Da O’reilly og Dale Dougherty i sin tid først definerede begrebet web 2.0, formulerede de følgende eksem-pel:Ud fra dette vil jeg slutte, at begrebet Web 2.0 dækker over vidensdeling og relationer. Hvor Web 1.0 er statisk, er Web 2.0 dynamisk i måske uendelig grad. Men hvorfor er vi først kommet i gang med Web 2.0 med Google’s søgealgoritme i slutningen af 90’erne, når internettet havde sin spæde start med ARPAnet allerede i 1969?

Undervisning 2.0 - En uheldig udviklingJeg er af den opfattelse, at jeg selv har været ret så privilegeret i min skolegang, hvad angår IKT. Jeg husker tilbage på min tid i indskolingen, hvor IKT, fra tid til anden, blev brugt i undervisningen. Et konkret eksempel: Et eventyrforløb, hvor min klasse og jeg sad i skolens computerrum og skrev vores egne eventyr. Da jeg selv er fra ‘84, er jeg klar over, at ikke alle skoler havde råd til computerrum den gang, og heller ikke i dag er det alle skoler, som kan stille en maskinpark til rådighed. Modsat er der i dag skoler, som bliver pålagt at bruge mange penge på IKT i skolen, hvilket lader skolerne under et IKT-diktatur. Kigger man på, hvor mange penge, der bliver brugt til IKT i skolerne, så får det en til at tænke, om det, vi betaler for, er godt nok, eller om der er en risiko for, at

Brainstorm over forskellen på Web 1.0 og Web 2.0 lavet af Tim O’reilly og Dale Dougherty

WEB 2.0


det er “Kejserens nye klæder”, vi bruger penge på. Er sidstnævnte tilfældet, så har vi i Danmark brugt milliarder af penge på bl.a. interaktive tavler, som

kunne have været brugt på renovering af bygninger, nye undervisnings-materialer eller på flere lærere per elev.Når jeg kigger på nogle af de IKT-værktøjer, vi bruger i skolen, ser jeg flere tilfælde af, hvad jeg vil kalde “skæv udvikling”. Med skæv udvikling mener jeg værktøjer, som er udviklet fra deres analoge form direkte til en digital form:

• Skrivemaskine + regnemaskine → Computer m. tekstbe handling og regneark.

• Fotofremkaldere → Printer • Traditionel kridttavle → Interaktiv tavle [skæv udvikling]

De første 2 nævnte vælger jeg at stemple som sund udvikling. I udviklingen er der tænkt på at gøre værktøjet nemmere at bruge, som en forlængelse af armen. Ud-

viklingen har bl.a. gjort, at det ikke er nødvendigt med hverken et mørkekammer eller fotofremkalder til at fremkalde billeder. Det kan vi i dag gøre ved hjælp af en computer og en printer. Der har været fejl så som at fremkalde billeder med blæk, som ikke er vand-fast, og som skal tørre, men det er et problem, der løses, som teknologien bliver udviklet.Kigger vi derimod på udviklingen fra traditionel kridttavle til interaktiv tavle, så ser jeg en række problemer som effekt af skæv udvikling. Den traditionelle kridttavle har været et medie til bl.a. undervisning, som formår at vise informationer i stort format. Men det har også altid haft sine fejl og mangler:• Læreren står med ryggen til klasse, når han/hun skriver på tavlen.• Læreren står ca. 20 cm fra tavlen og skal skrive i uoverskuelige, store typer.• Tavlen kan kun vise en mængde information ad gangen.

De ovennævnte problemer alle også en del af de interaktive tavler. Altså en skæv ud-vikling.

Lærerens brug af IKT i klasselokaletHvordan bruges IKT så på skolerne i Danmark? Som jeg hører fra mine medstuder-ende, så har der ikke været meget udvikling af lærerens IKT kompetencer på skolerne. De fleste har erfaringer med, at kompetencerne på skolerne rækker til at lave en simpel PowerPoint præsentation. Og det på trods af flere skoler med interaktive tavler i alle klasselokaler og computere til alle undervisere.Andre steder har de dog valgt at bruge IKT mere fordelagtigt. På Ørestad Gymnasium bruges webcast-teknologi, så elever kan få undervisning enten on-demand eller live, men hovedsageligt derhjemme. En anden mulighed for at integrere IKT mere i undervisnin-gen er ved hjælp af softwaren Netop School, værktøjer til klasseværelsesadministration eller gratisprogrammer som Skype eller/og Teamviewer, med mulighed for fjernunder-visning.Mit samlede indtryk af den såkaldte Undervisning 2.0 er, at de har fejlet. Jeg er sikker på, at vi i den nærmeste fremtid, får bedre styr på brugen af IKT i undervisningen, at vi får brugt værktøjerne mere hensigtsmæssigt. Men der er stadig et par ting som står i vejen for det digitale klasseværelse.• Der er allerede brugt mia. af kroner på IKT i hele Danmark, og de færreste skoleledere, IT-administratorer eller økonomiansvarlige vil indrømme at have fejlinves-teret millioner af kroner. Pengene er brugt, og der går tid før sådan investering bliver muligt igen.

I de fleste organisationer vil der til enhver tid sidde folk med “bling bling effekt”. Folk som ikke er på højere bruger-niveau end standard, men som alligevel kan formå at vise “smarte” effekter, hvilket giver “bling bling-folket” guru-status ved IT handicappede. Dette folk har det med at stille spørgsmålet: “Hvor flot kan vi få det til at se ud?” frem for “Hvad kan vi bruge det til?”. Med sådan en bag roret vil organisationer også i frem-tiden bruge millioner af kroner på IKT-udstyr, der ser smart ud.

WEB 2.0 Nye udfordringer i undervisningen[ ]


Af Jesper Kring, medieunderviser, Den frie Lærerskole

I foråret 2010 præsenterede Nationalt Videnscenter for Læremidler deres forskningsresultat efter de igennem 2 år har forsket i og undersøgt web 2.0. teknologiernes indtræden i gr-undskolerne. Formålet for forskningsprojektet var at kortlægge “lærere og elevers brug af gratis internetbaseret materialer med henblik på at udvikle og formidle viden om nye undervisnings- og arbejds-former der kan matche de udfordringer som brugen af internettet giver skolen”.

Projektet var metodisk og praktisk organiseret som to selvstæn-dige dele. Hvor den ene handlede specifikt om kortlæggelsen, handlede den anden del om udvikling af en ny didaktik 2.0.Forskningen har resulteret i bogen “Didaktik 2.0.” hvor forfat-terne sprogliggør og sammenfatter forskningsresultaterne.

Bogen “Didaktik 2.0. , lærermiddelkultur mellem tradition og innovation” beskriver og retfærdiggør nye begreber. Mest gennemgående, nye og interressante er begreberne“didaktik 2.0.”, og “looping”. Disse nye væsentlige didaktiske be-greber fortjener her en ekstra beskrivelse.

For ar forstå disse begreber er det nødvendigt at opstille dem i kontekst med det i forvejen kendte.

Vi er de senere år gået fra en traditionel læremiddelkultur til en række nye kulturer hvor internettet og aktuelt web 2.0. teknolo-gierne nødvendigvis må indeholde nogle paradigmeskift for den måde vi tænker læremidler eller resourcer på. Ofte foregår videnssamling i projekt- eller emnerelaterede under-visningssammenhænge, hvis ikke udelukkende, så i høj grad via nettet. Her søger eleverne på relevante ord og får herefter en vifte af mere eller mindre valide oplysninger, billeder, film og andre medier produceret af andre mere eller mindre valide udgivere. Dette er i sig selv et paradoks, og udfordring nummer 1.

Hvordan sikrer vi os at de informationer som bliver spyttet i ho-vedet på os, er af valid karakter?En stor del af den undervisning der foregår i skolerne i dag, er baseret på en ligefrem, kontinuerlig og produktorienteret un-dervisningssituation. Vi stiller eleverne en opgave og bedømmer herefter produktet. Processen følger lærerne oftest via små møder hvor de prøver at stilladsere og opfordrer til kildekritik. Her skal der ifølge forskerne et paradigmeskift til, og bl.a. i den forbindelse intoducerer de begrebet “looping”.

Looping er et princip om at turde gå tilbage, loope eller gentage en given proces hvis ikke processen er tilfredsstillende udført.

Eksempel:

En klasse har et givent emneforløb. Den har fået til opgave at un-dersøge et givent emne. Forløbet varer 2 uger og skal udmunde i et produkt som skal vises for resten af klassen..Det første klassen gør, er at begynde at indsamle viden. Denne pro-ces er essentiel, og det er meget vigtigt at læreren har hånd i hanke med hvad der foregår. Er oplysningerne korrekte?, Er udgiverne eller afsenderne valide bidragydere?, o.s.v. Problematikerne er kendte, og den ansvarlige lærer forsøger igennem processen at vejlede til eksem-pelvis hvor specifikt man kan finde relevante og valide oplysninger.

Dette er bare ikke nok.

UndervisningsloopingIfølge tanken om Looping bør læreren have mod til at gentage processen hvis ikke den er udført i tilfredsstillende grad. Læreren gør i praksis det at han/hun skruer processen tilbage til sted hvor det gik galt, man kan sige at man laver en “ommer”.

Dette princip er lavet udfra den betragtning at vi lærere ofte i en given undervisningsproces udelukkende er focuseret på produk-tet som ofte er det der bliver vurderet efterfølgende.Den produktorienterede undervisning er i kontekst med un-dervisningslooping derfor et optimalt mål, men ikke et krav. Til gengæld er der krav om delprocessernes udførelse.Når vi som lærere stiller krav om produkter, gør vi samtidigt eleverne til didaktiske designere. Det skal forstås på den måde at elever i disse processer indsamler en masse viden og genbruger og remediere denne viden til et produkt som så igen bør kunne be-tragtes som et nyt medie med validt indhold. Eleverne har brugt, bearbejdet og formgivet - de er blevet til didaktiske designere.

I princippet om undervisningslooping er det et krav at alle pro-cesser er udført i tilfredsstillende grad.

Dette giver selvfølgeligt nogle udfordringer til læreren da han/hun i højere grad skal have hånd i hanke med hvad der foregår, og hvordan processerne bliver gennemført.

“I daglig tale skelner lærere ofte mellem almindelig/traditionel undervisning og anderledes undervisning, som kan tolkes som “emnearbejde”, “værkstedsarbejde” og “projektarbejde”.Med inspiration fra reformpædagogiske strømninger trækker lær-

DIDAKTIK 2.0


eren sig her mere tilbage, og med positive valoriserende ord som “elevautonomi”, “selvforvaltning”, “ansvar for egen læring” o.s.v. vægtes organisationsformer, hvor eleverne over længere tid arbe-jder selvstændigt.“ (didaktik 2.0. side 82)

Denne tilbagelænede lærerrolle er ikke valid nok. Det er alt for nemt at glemme processerne, og lærerne bør ifølge forfatterne af “Didaktik 2.0.” gøre brug af undervisningslooping eller i høj grad være bedre til kritisk at følge processerne. Dette kan praktisk og eksemplarisk gøres ved eksempelvis deling af dokumenter og arbejdesprocesser - så læreren hele tiden er med på sidelinjen og derfor i højere grad kan stilladsere og guide elverne og eventuelt gøre brug af looping.

Af dette kan man uddrage at vi igen i højere grad bliver nødt til at have fokus på processerne, vi bliver nødt til at stilladsere, støtte og guide. Hvad hjælper det med et flot gennemarbejdet produkt hvis det faglige indhold er skrupforkert eller remedieringen, og det æstetiske udtryk dækker over manglende fagligt indhold og udbytte?

Didaktik 2.0.For at forstå “didaktik 2.0.”-begrebet har det for forfatterne været nødvendigt at prøve at definere et didaktik 1.0. begreb som det der var før. Herunder er begreberne beskrevet:

Didaktik 1.0.I en didaktik 1.0. er det udelukkende lærerne som er didaktiske de-signere gennem deres valg af mål, indhold, metoder, lærermidler, evalueringsformer m.v. Eleverne indgår i didaktik 1.0. kun i form af lærernes overvejelser omkring elevernes forudsætninger.

Didaktik 2.0.Didaktik 2.0. er en didaktik hvor læreren i det didaktiske design medtænker at eleverne også er didaktiske designere i skolen. Elever foretager også valg i forhold til mål, aktiviteter og især i forhold til hvordan de får adgang til viden gennem bl.a. digitale medier, netresourcer og sociale netværk. Lærernes didaktiske de-sign i en didaktik 2.0. er derfor et “design for meddesignere”

Dette betyder kort fortalt at vilkårene med web 2.0. mu-lighederne, her læses bl.a. kollaborativ webbaseret vidensudvek-

sling, lurking (overvågning af webbaserede debatter), søgning, deltagelse i teambaseret ressourceindsamling, genanvendelse af lærermidler, remediering m.m., fordrer at lærer nødvendigvis bør forberede og selv designe (formgive) sin undervisning så der tages hensyn til elevernes indtræden som didaktiske designere. Hvordan gør man så det?

Ifølge forfatterne bør lærere hvis der anvendes web 2.0. teknolo-gier (Wikipedia er en web 2.0. teknologi da sitet er brugergener-eret, d.v.s. at det er brugerne der formulerer og er validitetssikrere) være opmærksomme på hvilke tjenester, udgivere og ressourcer der bliver anvendt. Læreren kan i disse processer ikke planlægge undervisningen kontinurligt fra A-Z, men bliver i høj grad, via en tæt opfølgning og stilladsering af elevernes processer i videnstileg-nelsen, nødt til indimellem om nødvendigt at foretage et under-visningsloop uden hensyntagen til dette valgs konsekvenser for det endelige produkts fylde og udtryk, men med skarp fokus på det indholdsmæssige.I forhold til skriftlige processer kan læreren anvende at følge pro-cessen på tætteste hold ved simpelthen at lade eleverne “dele” deres skriftlige arbejde eksempelvis via et fælles google dokument med læreren. På denne måde kan læreren til en hver tid følge den

igangværende proces. Der er i bogen flere eksempler på opmærksomhedsfelter, men grundlæggende kan man sige at læreren i en didaktik 2.0. i højere grad end tidligere er indstillet på:

• via stilladsering at sikre validitet i fundne materialer

• at være klar til at bruge undervisningslooping el. lignende tekninkker

• at planlægge sin undervisning med opmæksomhed på eleverne som didaktiske designere.

• ikke at planlægge sin undervisning udfra en fast kon tinuerlig plan med faste tidsrammer. lærere i en web 2.0.-tid skal have modet til at stoppe op og fokusere på den enkelte proces uden hensyntagen til tidsramme og “det man så mister i sidste ende”.


Lyriklak.DKPoesi- og Lyrik Battleblog[ ]

Af Kjartan Annesen, 4. årgang, Den frie Lærerskole

Det lysner over skoveni rødt og gul-tyrkis.Nu solen står foroven,naturens levevis.

Jeg mærker, pulsen bankereuforisk som musik.Jeg gør mig livets tankeri dette øjeblik.

De to første strofer i en Bornholmsk kreeret højskolesang: “Det lysner over skoven”

Lyriklak.dk er en blog der er bygget på baggrund af et ønske om en anderledes indgangsvinkel til lyrik og poesi i danskundervis-ningen, samt at imødekomme både regeringens krav om ind-

dragelser af nye medier og elevers store tidsforbrug på nettet.

Jeg skabte bloggen i 2009 i forbindelse med min årspraktik fra Den Frie Lærerskole på Faaborgegnens Efterskole i et forsøg på at tilgodese de meget forskellige tilgange til poesi generelt.I min 10. klasse havde jeg piger som både rent genremæssigt og syntaksorienteret skrev ganske fejlfrit - og endda med glæde - til drenge med heftig ordblindhed der kun virkede som en større barriere når de samtidig blev stillet overfor arbejdsopgaven at skulle udkrænge deres sjæl på et stykke papir.Det fordelagtige ved at bruge en blog, som i bund og grund er en hjemmeside baseret på brugergenereret indhold og med mu-lighed for at modtage læserens reaktion i åbent forum, er ikke udelukkende at det tilgodeser forskellige indgangsvinkler til skriveprocesser men også muligheden for at teenagere der er vok-set op i et videnssamfund præget af en kontinuerlig vækst i infor-mationsstrømmen og muligheden for at dechifrere denne, får en nuanceret og saglig tilgang til indhentet viden, journalistik og i

det hele taget det at publicere på nettet hvor tekst, video, lyd og billeder når 92% af verdensbefolkningen (teorietisk set) i løbet af sekunder.Endvidere beskrives der i trinmål for overbygningen (9 kl. slut-mål) at der forventes at elever kan benytte sig af relevant informa-tionsteknologi, kan bruge computeren som et redskab, ikke blot til skriveprogram men til at bruge tekst, billeder og lyd i kom-plekse situationer. Dette understøttes i høj grad også i forbindelse med deltagelsen i undervisning baseret på blogging.

Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved det at benytte en didak-tisk tilgang der i høj grad er koncentreret foran computeren for at imødekomme elevers generelt store tidsforbrug på internettet og foran computeren. Vil man ikke blot fremelske og anderkende et til tider overdrevet forbrug? Her må tiltaget omkring lyriklak.dk ses i den kontekst at det som et tiltag genereret fra skolen er med til at oplyse om moral og etik på nettet. Samtidig inddrager forløbet adskillige danskfaglige og alment dannende elementer.

Selve konceptet med bloggen blev undersøgt og brugt af omtrent 300 elever på henholdsvis Faaborgegnens Efterskole, Eriksminde Efterskole, Blidstrup Slotsefterskole og Gudenådalens Friskole. Herudover var en klasse fra Læreruddannelsen i Skive tilknyttet som sproglige vejledere og havde til opgave at bruge deres danskf-aglige speciale til at kommentere på samtlige uploadede tekster.

Rent praktisk foregik det sådan at jeg med udgangspunkt i et net-baseret gruppeforum og mailudvekslinger lærere imellem udfor-mede de enkelte udfordringer som blev sendt ud til undervisere på alle skoler med en deadline for upload på lyriklak.dkSkolerne benyttede danskundervisningen til at skabe de nødven-dige rammer for produktion af lyrikken eller poesien. På bloggen blev guides til registrering, upload af tekst, lyd og billeder postet sådan at den enkelte elev selv skulle kunne udgive sit materiale efter vejledning fra sin underviser. Endeligt blev alle digte og lyr-iske udtryk kommenteret af seminaristerne med mulighed for uddybelse eller supplement fra undervisere.


Som sagt er der den enorme forskel fra andre skrevne opgaver i skoleregi, at dette bliver offentliggjort til alle med tilgang til in-ternettet. Enhver har muligheden for at registrere sig som bruger, uploade og kommentere. I forløbet der kørte i december 2009, fik lyriklak.dk besøg af en anonym person som udgav sig for kendte, afdøde poéter og filosofiske tænkere. Vedkommende kommen-terede på mange elevproduktioner - både gode og mindre gode - og personen var meget konkret og skiftende mellem en saglig og usaglig tilgang.

“En skandale af et digt! Hvis I ikke gider at digte, så gå ud og spild jeres tid andre steder. Man leger ikke bare med digterkunsten som man ønsker, det er et privilegium man bør takke ærebødigt for. Skandale ungdom. Alt var bedre i min tid. Sagde Adam, den største af dem alle.”

- Det er muligt at digtet som den såkaldte Adam her kommen-terer, ikke holdt sig til retningslinierne eller at det ikke hang godt sammen, rent teknisk. Men konceptet for lyriklak.dk er netop at skabe et åbent forum, netbaseret sådan at overbygningselever i hele Danmark kan konkurrere og spejle sig i hinandens kunnen, og derfor bør anderkendelse og saglig respons være udgangspunk-tet for enhver kommentar. Der opstod megen røre ved denne “fremmede” som tillod sig at kommentere på digtene og både blandt elever og undervisere blev der rettet henvendelser til vedkommende om enten at kommen-tere ud fra den netop skitserede kontekst eller helt at lade være.Da forløbet sluttede var de usaglige kommentarer stoppet. I forhold til elevers forståelse for WEB 2.0 - altså brugergeneret indhold tilgængeligt for alle - er denne anonyme persons tilst-edeværelse givtigt da det er et udemærket udgangspunkt for de-batten om hvordan man sikrer sig en saglig debat og en implicit moral når man færdes på nettet.

Lyriklak.dk fortsætter, sponsoreret af Faaborgegnens Efterskole, som et forløb i Februar 2011 hvor det forventes at flere skoler deltager på landsbasis. Som en videre bearbejdelse af konceptet er der blevet tilknyttet tre web-tekniske vejledere fra Den Frie Lær-erskole, og opgaven om udformningen af de enkelte opgaver er blevet givet til studerende på Den Frie Lærerskole.Det er gratis at deltage i forløbet omkring lyriklak.dk.

Bloggen kan ses på www.lyriklak.dk hvor alt tidligere genereret indhold forbliver tilgængeligt. Hvis et ønske om deltagelse skulle opstå, kan man kontakte følgende administratorer:Simon Voetmann - [email protected] Wibe - [email protected] Kjartan Annesen - [email protected]


Digital Mobning Af Jesper Stærdahl Villadsen, 4. årgang, Den frie Lærerskole

For mange børn og unge er mobilen og computeren en uundværlig livline til vennerne. Men der er også mørke sider forbundet med børn og unges digitale liv. Digital mobning er en af dem.

Chat og sms er gået hen og blevet en del af børns og unges kom-munikationskultur på godt og ondt. Når det går godt, udvider børn deres netværk. De finder typefællesskaber, udveksler inter-esser eller holder kontakten med venner, som geografisk er langt væk. Der er faktisk ensomme børn, der har brudt isolationen og fundet det, som skolebørn allerhelst vil have – en ven.Når det gør ondt, bruges chatten til at opretholde det negative hieraki, udstøde og mobbe.Den digitale verden beherskes i mange tilfælde hurtigere og mere dynamisk af børn. Der er dannet en parallel børneverden i cyber-space, som er tiltrækkende, spændende og frem for alt voksenfri.

Børn har altid haft deres egen verden i selve legen og især i skoleal-deren altid rykket legen ud på særlige voksenfri steder: legepladser, i gården, på børneværelset eller på gaden. Forskellen til den paral-lelle børneverden i den digitale verden er, at nettet er et voksen-skabt medie til voksne. Når børn klæder sig ud, leger de med deres identitet, men forbliver børn i andre børns øjne. På chatten leges der også med identiteten, men her blandes fakta og fiktion sam-men på en uoverskuelig måde, hvor man hverken kan være sikker på, hvem modtager og afsender er. På nettet er det meget simplere at skrive grimme ting om andre end at sige det i virkeligheden. Børn ser i modsætning til voksne, digitale medier som en del af den virkelige verden, og ikke som noget der kan isoleres fra vir-keligheden. ”I chatroomet bliver andres negative opfattelser af én udstillet til et både kendt og ukendt publikum, og til et uafgrænseligt antal vidner. Du kan ikke vide, hvem og hvor mange der logger sig ind og læser beskrivelsen af dig som fed, grim eller forkert,” fortæller mobbeforsker Jette Kofoed fra DPU. Hun pointerer netop usik-kerheden ved, hvem der bevidner udstillingen, som vanskelig.

Der er mange grunde til at digital mobning kan ramme meget hårdt. Som offer har man ikke på samme måde mulighed for at svare igen, da en nedværdigende besked kan have stået på nettet i flere timer, før man opdager det. Ofte forbliver afsenderen også anonym. På nettet bruges der sjældent konkrete navne, så uv-isheden spiller også en rolle. Her er et eksempel fra Arto:

”Okay, fuckhoveder… Jeg har to ting at sige til jer; Klap i & bland jer forhelvede udenom. Og DIG, din so!? Næste gang jeg hører en masse pis der kommer ud af kæften på dig, om mig eller mit forhold.

Så forbered dig, på at få smadret fjæset! Jeg ryger med GLÆDE ud af skolen, bar for at smække dig en”Kilde: ”Buksevand for øjnene af hele verden”, Asterisk, nr. 46, 2009

I det skrevne ord vil der ske misforståelser, såsom ironi og fejl-fortolkninger, så mobningen altså sker, selvom det ikke er inten-tionen. Som offer kan man aldrig have et frirum. Rum, som før var private, kan nu nås af cybermobberne.

Jeg har arbejdet på en efterskole, hvor de unges sammenvævning af de to verdener flere gange viste sig som et problem. Blandt an-det viste det sig i spørgsmål som: ”Når han har slettet mig som ven på facebook, er vi så stadig venner i virkeligheden?”. Der var også problemer med elever, som havde skrevet negative ting om hinanden, søndag før de skulle ned på skolen, eller elever, som opdaterede en anden elevs status, hvis eleven havde glemt at logge ud.

Både i grundskolen og på efterskoler er der et seriøst problem i digital mobning, som foregår i en verden, lærere og forældre ikke rigtig har adgang til. Udbyderne selv har også taget imod denne opfordring, så nu er der på Arto i samråd med Red Bar-net ansat pædagogisk faglige konsulenter, som skal sikre, at unge, der henvender sig vedrørende mobning, kan få råd og vejledn-ing. Facebook har ingen konsulenter ansat indenfor det område i Danmark eller andre lande. Firmaet er efter utallige opfordringer begyndt på at udarbejde systemer, som skal gøre det sværere at begå mobning.

Det er ikke fuldstændig ukontrollabelt, hvad der sker på nettet, og skoler kan operere med kontrol og forbud. Men hvilke børn føler sig trygge ved at henvende sig til en voksen om en væmmelig chatoplevelse, hvis det er forbudt?

Jeg tror ikke, forbud er en god ide, dette vil kun gøre distancen og mulighederne for at hjælpe mobbeofre endnu sværere. Jeg mener i stedet, at skoler bør udarbejde en skolepolitik for brug af digitale medier, ligesom de har skolepolitik for mobning, sorgplaner osv. I sådan én er det vigtigt at have forståelse for, at netop digitale medier betyder så meget, som de gør i de unges verden. Det er her de unge mødes, skaber relationer, henter musik, film, viden og underholdning.

Revidér skolens anti-mobningsregler, så de omfatter digital mob-ning. Det er vigtigt, at både voksne og børn skal kende reglerne. Sørg for, at det er let at anmelde digital mobning, så intet offer føler sig alene, enten ved at nedsætte en gruppe elever, ved brug af anonyme anmeldelser, eller ved at vise hvordan man kan anmelde mobning direkte på Facebook eller Arto. Brug mobil og internet i undervisningen på en positiv og effektiv måde for at skabe en-gageret læring. Vis eleverne, at lærerne også kender til de digitale medier. Bare det at få opmærksomhed rettet mod digital mobn-ing på en skole kan afholde elever fra at mobbe og være med til at få opbygget en god fælles skolekultur for brugen af de digitale medier. Desuden er hyppige evalueringer vigtige for at vise, at der hele tiden holdes et vågent øje på udviklingen.


Danske sager

Der har allerede været flere eksempler på tilfælde af cyper-mobning i Danmark:

1: Falske rygter på facebookEn femten årig pige skriver til BørneChatten og fortæller, at flere af hendes klassekammerater mobber på nettet. På facebook har de flere gange skrevet ting om hende, som ikke passer. Så snart de har skrevet det, sørger de for, at mange på skolen læser det, for bagefter at slette det og sige, at mobningen aldrig har fundet sted. Hun skriver, at hun to gange har følt sig så ulykkelig, at hun har overvejet at begå selvmord.

2: Digital mobningEn 13 årig pige skriver på BørneChatten. Hun er ked af det og føler sig alene. Hun flyttede skole efter sommerferien, men nu mobber hendes gamle klassekammerater hende over sms og MSN.

3: Mobning på ArtoEn 10 årig dreng ringer til Børnetelefonen og fortæller, at hans fodboldkammerater er begyndt at mobbe ham på Arto. Han ved ikke, hvorfor de gør det. De skriver ting om ham, som ikke passer. Han har prøvet at konfrontere dem med det, men de nægter at have gjort noget. Alligevel ved han ud fra de ting, der bliver skrevet, hvem det er.

Kilde: Alle ovenstående eksempler stammer fra børnechatten hos organi-sationen Børns Vilkår.

Digital mobning i tal

- En ny undersøgelse fra Medierådet viser, at 8 ud af 10 børn i alderen 14-16 år dagligt bruger internettet. 86 pro-cent har en profil på nettet.

- Der er omkring 900.000 profiler på Arto, og alle andre kan også gå ind og se profilerne.

- Børnerådets mobberapport fra 2008 anslår, at 4,7 procent af alle børn i 6. klasse er blevet mobbet via chatsider.

- Mobning via sms’er og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge: 12 procent af alle pigerne har oplevet mobning via sms, mens det gælder for 4 procent af dren-gene, og på chat-sider er det 7 procent af pigerne, der har oplevet mobning, mens andelen af drenge er 3 procent.

Kilde: ”Buksevand for øjnene af hele verden”, Asterisk, nr. 46, 2009


1. årgangs studerende på Den frie Lærerskole har fået tilbudt at deltage på et IT-vejledningskursus. Dette kursus er for studer-ende, som har brug for at lære helt basale ting om computere. Nanna Krøyer er en af de studerende på dette kursus og jeg har i den forbindelse spurgt hende, hvad hun synes om digitaliseringen af vores samfund.

- Har du oplevet den stigende digitalisering i samfundet som et problem, og hvorledes kommer den til udtryk?

Ja. Da jeg skulle flytte internt i København i februar, kunne jeg ikke melde min flytning til kommunen med en flytteattest som man plejer at kunne. I stedet skulle jeg bestille en digital signatur og vente på at den kom med posten. Men det var ikke så nemt da min computer, som var en ældre model, gik i sort hver gang jeg forsøgte at logge ind med pinkoden. Det var egentlig lidt stressende for man skal egentlig have det gjort inden fem dage hvilket jeg ikke nåede i bureaukratiets langsomhed. Og jeg tænkte lidt om jeg mon kunne risikere en bøde ved ikke at få meldt flyt-ningen. Jeg henvendte mig igen til borgerservice og fortalte dem om mit problem og spurgte om de ikke nok ville tage imod min flytteattest. Men nej, jeg måtte forsøge igen, og da det stadig ikke lykkedes for mig, forbarmede de sig alligevel over mig i borgerser-vice og tog til sidst imod min flytteattest.

- Var du ved at give op undervejs?

Nej, men det var uoverskueligt, og jeg blev egentlig irriteret over at det blev så besværligt bare at melde en simpel flytning. Jeg kom til at tænke på at hvis det var min farmor der skulle have været igennem samme proces, havde hun ikke anet hvordan hun skulle gøre det. Det skal man måske som samfund overveje at man kan risikere at tabe den ældre IT-uvidende generation og andre ikke-IT-kyndige på gulvet.

- Når nu vores samfund alligevel er blevet ret digitaliseret, hvad ville dit råd så være for ikke at tabe de nævnte samfundsgrupper på gulvet?

Måske at tage sig mere tid på selve borgerservice til at vejlede de folk i hvordan man konkret logger ind med digital dit og dat. I stedet for at folk skal hjem og gøre det og måske giver op. Det lyder måske simpelt for folk der er vant til at bruge de digitale medier, men igen, for fåtallet kan det være et problem.

Problemer med

digitaliseringen i samfundet

Af Sarah Aamand Lindenberg, 1. årgang, Den frie Lærerskole


Her sidder jeg så og skal til at kæfte op om, at verden er blevet alt for digitaliseret, mens jeg sidder og trykker flittigt på tastaturet på min computer. Dobbeltmoralsk? – Det kan man godt sige, men reelt set kan jeg ikke rigtig lade være, hvis jeg gerne vil have denne artikel trykt. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at layoutgruppen ville kaste mit linjerede stykke papir lige direkte i papirkurven. Når det så er sagt, er det vigtigt for mig at understrege, at jeg godt kan se visse fordele ved alt det her computerhalløj, men det er kun fordi, at jeg er så privilegeret, at jeg helt uden hjælp godt kan finde ud af at åbne mit word-program. Men hvad så med dem, der ikke kan? Her fristes man til at tænke, at alle, udover de ældre generationer, sagtens kan finde ud af at skrive en tekst på computer. Men efter at have siddet til IT-vejledning hver mandag og torsdag har jeg måtte erfare, at der rent faktisk blandt mine jævnaldrende medstuderende findes nogle, der ikke ved, at hvis man trykker på ”Caps Lock”, så bliver alle bogstaverne store. Nogle (der i blandt mig selv) panikker endda, når en ud af ens ti ustyrlige ikke computervante fingrer kommer til at trykke på en knap, hvis funktion ændrer i det, man har skrevet. For at gøre ondt værre kan det sågar også ske, at idet man vil trykke på ”Fortryd”-knappen, smutter fingrene på musen, og man kommer derved til at trykke på gem – og så er alt held ude for personer som mig med en lille computerintelligens.

Hvad er der nu galt med

papir og pen?!

Af Sarah Aamand Lindenberg, 1 årgang, Den frie Lærerskole


Af Johannes Asmund Hansen, 4. årgang, Den frie Lærerskole

I skrivende stund sidder jeg ved Vesterhavet og kig-ger ud på grønne træer og blå himmel. Jeg har valgt at lade mig inspirere langt væk fra den store teknolo-giske indflydelse. Der er rum til ro og fordybelse – kvaliteter der ikke altid præger min til tider hektiske hverdag - fyldt med computere, mobiltelefoner og digitalisering. Når min blyant rammer papiret, er jeg opmærksom på dens silhuet set i kontrast til solens stråler der rammer det dugvåde græs i baggrunden.

“Hvis du ejer en maskine, ejer den til gengæld dig, og du vil bruge din tid på at tjene den ...”(Marion Zimmer Bradley, The Forbidden Tower)

Vi lever i en teknologisk tidsalder hvor vi har en overflod af stim-uli tilgængelig 24 timer i døgnet. Vi er hele tiden i fare for at få berøvet vores opmærksomhed af diverse digitale medier (computere, mobiltelefoner, sms’er, iP-hones, medier i det offentlige rum osv.). Spørgsmålet er hvor meget vi lader vores opmærksomhed styre af disse udefrakom-mende påvirkninger? Og hvor meget styrer vi egentlig selv?Jeg tror endnu ikke vi har lært hvordan vi skal forholde os bal-anceret til hele denne palet af digitalisering uden at blive bare en smule selvdestruktive i processen. Hvordan påvirker de digitale medier hjernen? Hvordan skaber vi forudsætninger for mere bevidst at styre vores opmærksomhed som vi gerne vil? Hvordan finder vi en sund modvægt til ”konstant opdateret og online syn-dromet”? Og hvad er det dybest set vi søger? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at belyse i en kritisk analyse af det digitale samfund. Jeg vil inddrage forskellige filosofier og erfaringer fra min egen opvækst i et hjem uden megen teknologi og med en klar holdn-ing til det.

Det nye mantra i hverdagen ”Fronter”Undervisningen på Den frie Lærerskole og mange andre steder er blevet mere afhængig af teknologi end den nogensinde før har været. Intranettet ”Fronter” er blevet det nye mantra i hverdagen; ”hvad var det lige du mente med det du sagde?” ”kig på Fronter – jeg har lagt forklaringen op der”. På Fronter kan vi dele doku-menter, koordinere vores kalendere, lave aftaler, digitale arbejd-

srum og kommunikere med hinanden. Størstedelen af kommuni-kationen på DfL er nu via Fronter, dvs. jeg som studerende ikke har noget valg hvis jeg vil følge med i undervisningen – jeg skal tænde min computer – mange gange om dagen – om ikke andet for at printe dokumenterne ud så de kan læses uden for megen svie i øjnene fra computerskærmen.

Det har selvfølgelig alt sammen det formål at effektivisere kom-munikationen – et ord der i stigende grad dominerer denne tids samfund. Tingene skal gøres hurtigere, mere effektivt og uden besvær. Men gør det os mere fokuserede, nærværende og i stand til at fordybe os i det vi gør?

De digitale mediers indvirkning på hjernenFor at svare på det spørgsmål så lad os først kigge på forskningen. Nicholas Carr skriver i bogen ”The Shallows – What the internet is doing to our brains” (hvor han bl.a. trækker på nyere forskning i digitale mediers indvirkning på hjernen) at vi bliver dårligere

til at fokusere vores opmærksomhed, vores tænkning bliver mere overfladisk og mindre sammenhængende ved brug af internettet. Grunden er at internettet i højere grad lægger op til en type læsn-ing hvor vi i stedet for at fordybe os i en tekst vænner os til at jagte links og sensationer i lyd og billeder i en uendelig zappen, søgen og surfen. Han skriver at det alt sammen er ændringer der kan aflæses og måles direkte i hjernen. Hjernen er plastisk og tilpas-ningsdygtig og former sig i høj grad efter hvordan vi bruger den. Så når vi vænner vores hjerner til at scanne, skimme og multitaske er det de områder i hjernen vi styrker, og dem der vil udvikle sig, og de områder der har med læsning, at tænke dybt og fastholde koncentrationen, bliver svagere og eroderer.

OpmærksomhedSå hvordan skaber vi forudsætninger for fortsat selv at styre vores opmærksomhed som vi gerne vil? Opmærksomhed er et vigtigt begreb at tage med i betragtning når man skal reflektere over mediernes pædagogiske muligheder. Opmærksomhed er en begrænset ressource. Hvornår har jeg min bevidsthed frivilligt rettet mod noget, og hvornår er der noget der påtvinger sig min opmærksomhed udefra? Med de digitale medier er der opstået en stor mængde af påtvungen opmærksomhed. TV-mediet er det mest passive hvor der er lagt op til envejskommunikation.

Digitalisering, opmærksomhed

OG teknologiens natur


”Min oplevelse er det, jeg lader mig bemærke. Kun de ting, som jeg lægger mærke til, former min opfattelse – uden selektiv interesse er oplevelsen fuldstændig kaos.” (W. James,– ”Principles of psychology. Vol. 1.” 1890).

Det vi giver vores opmærksomhed, er det der vokser – hvis vi ikke vælger, men lader den begrænsede opmærksomhed vi har til rådighed gå i alle de retninger vi bliver trukket i, ender vi ingen steder! En undersøgelse fra Kings College, University of London, viser ligeledes, at hvis man jævnligt bliver afbrudt af e-mails, mo-biltelefoner og kollegaer på sit arbejde, har det en større effekt på de kognitive evner der har at gøre med at koncentrere sig, holde fokus og skarphed, end hvis man jævnligt ryger hash.

Mihaly Csikszentmihalyi der har opfundet begrebet ”flow”, siger at denne tilstand opstår i situationer hvor mennesker har en friv-illig og indsnævret opmærksomhedsfokusering dvs. en tilstand af optimal interaktion hvor de føler sig fuldt ud levende og i

kontrol. Det er i disse situationer at vi har det allerbedst. Med dette i baghovedet kan man sige, at hvis ikke vi vælger bevidst og i stedet lader vores opmærksomhed vandre væk, mister vi de dybe oplevelser af flow livet kunne have tilbudt os. Det betyder således ikke at digitale medier er dårlige fordi de kan have denne effekt på os. Det handler om at kunne udnytte de ressourcer de digitale medier er, samtidig med at undgå de fælder der angiveligt ligger indbygget i dem.

Min opvækst - hellere lege end se TVMin egen opvækst foregik uden megen adgang til digitale me-dier, alt sammen til stor frustration for mig, eftersom min store interesse var rock musik og gyserfilm. Mine forældre mente det selvfølgelig godt. De troede på noget. Jeg gik På Rudolf Steiner skole i Århus i 12 år, og mine forældre var meget inspirerede af Rudolf Steiner. I skolen havde vi heller ikke computere, TV, musikanlæg osv. Jeg husker tydeligt at en af bøgerne der pynt-ede på mine forældres reol, var ”Hellere lege end se TV”. Der var en konsensus i Steinermiljøet om at beskytte børn fra moderne teknologi pga. dennes påståede skadelige indvirkning på men-nesker. Dengang havde jeg en stærk fornemmelse af at der var mange normer og antagelser indenfor Steinermiljøet som egen-tlig ikke kom fra Rudolf Steiner, men var noget folk på en eller anden måde havde samlet op undervejs som ”sandheden”. Hvad jeg senere har opdaget, er at Steiner antydede nogle tendenser, som folk så kan forholde sig til med deres egen intelligens, han

malede ikke fanden på væggen. Dette er en opsummering af nogle af de ting Rudolf Steiner havde at sige om teknologi:

For at skabe teknologi kræver det på det ydre plan: ødelæggelse af økosystemer og sammensætning af stofferne (mineralerne) igen ved hjælp af naturlovene til en maskine. Hvis vi går lidt dybere og ser på processen på det indre plan, så beskriver han at de stoffer vi tager fra naturen indeholder en hvis mængde energi og dermed en følelse af velvære (som vi senere vil opleve ved brug af maskin-en). Det er i første omgang ikke det vigtigste, det vigtigste er at vi fjerner den energi der holder naturen sammen fra sin oprindelige placering når vi skaber teknologi. Nu er denne energi så tilstede i maskinen. Man kan kalde det uddrivelsen af naturens energi med mulighed for at energien nu kan befinde sig i sammenhænge hvor den ikke længere støtter mennesker/jorden.

I gamle dage fik mennesker deres energi direkte fra et liv levet i samspil med naturen. Dengang folk sov under åben himmel, med kun meget lidt materiel adskillelse mellem sig selv og na-

turen, kunne energien så at sige flyde frit igennem dem. I dag lever mange mennesker isolerede liv i storbyer uden megen kon-takt til naturen. Da dette at føle sig ”connected” (ikke bare med hinanden, men også med naturen) er et af de største behov i men-nesker, og når muligheden for den direkte kontakt med naturen ikke længere er tilstede, ender det for manges vedkommende med at denne energi fås fra en maskine (TV, computere etc.). Set i forhold til internettet i dag kan man sige at mange menneskelige behov kan opfyldes på en nem måde dér: Behovet for kontakt, at tilhøre en gruppe, lære og udforske, anerkendelse og selvaktu-alisering. Jo flere af disse behov der bliver opfyldt på nettet frem for udenfor nettet, jo mere afhængighedsskabende bliver nettet (Suler 1999). Forskning har også vist at det at klikke på et link på internettet, læse en e-mail eller åbne en sms besked skaber en endorfin frigivning i kroppen, så der er ikke noget at sige til at det kan have en afhængighedsskabende effekt.

Hvad kunne en mulig løsning være?Steiner mente, i modsætning til de praksis oplevelser jeg har haft indenfor Steinermiljøet, at det sidste vi bør gøre er at flygte fra teknologien og beskytte/afsondre os uden for teknologisk ræk-kevidde. I stedet siger han at det vigtige er at gøre vores indre liv så stærkt at vi er i stand til at stå lige midt i alt teknologiens kaos uden at miste os selv og uden at fortabe os ved at forsøge at få en-ergi fra maskinerne, men i stedet skal vi kontakte en kilde inden i os selv og styrke vores indre liv på en måde der gør at vi ikke bliver



”suget” ind i maskinerne og på den måde bliver slaver af dem. Jeg tror helt personligt at løsningen findes lige præcis i at styrke vores indre liv til en grad hvor vi ikke længere er interesseret i nogen former for pseudo-opfyldelse af vores sande behov. Dvs. at vi som lærere eller forældre giver børnene en mangfoldighed og rigdom af tilfredsstillelse i deres hverdag. Vi inddrager naturen, opmærk-somhed, krop og bevægelse, kontakt, humor, anerkendelse, sel-vaktualisering, støtter gruppedynamikken i klassen og på skolen til en grad hvor ingen har behov for at flygte ind i et computerspil eller skabe en identitet der kun har værdi i en online verden og ikke i denne verden som foregår lige nu og her med de mennesker der omgiver os. På denne måde bliver online verdenen et kreativt udtryk for vores levede liv – og ikke selve livet.

Som modvægt til medieverdenens zappen kan man inddrage den totale modsætning: en fordybet fokusering i det nuværende øjeb-lik. På den måde kan vi skærpe vores egen og børns sensitivitet og evne til at fordybe sig i en ting af gangen. Dansk forskning har vist at meditation og mindfulness er en af de ting der kan øge vores opmærksomhed og dæmpe stresssymptomer bare efter en praksis på få dage. Meditation kunne måske være modvægten der kan skabe den indre forankring der kan gøre børn og os selv i stand til at stå med integritet midt i medieverdenens omfattende muligheder? Måske kan det hjælpe med at styrke det som uhen-sigtsmæssig brug af digitale medier svækker i vores hjerner: evnen til fordybelse og nærvær. På www.bornslivskundskab.dk kan man læse mere om hvordan man kan skabe mere nærvær i klasseværel-set.

Afslutningsvis kan jeg sige at bearbejdelsen af denne artikel foregik på min computer sideløbende med mange e-mail tjek, facebook opdateringer og sms’er der afbrød processen… Og i den forbindelse har jeg fundet følgende gode arbejdsråd til hvordan man sikrer en nærværende arbejdsdag, som er relevante for mig og som måske også er relevante at give videre til børn:

- Undlad at svare på mails der ikke er stilet direkte til dig - Læs kun mails tre gange dagligt (8-12-16) - Sæt autoreply på mailen - Dræb instant messaging- Sæt mobilen på lydløs eller lad kun VIP opkald gå igennem - Lad folk vide når de forstyrrer

Kort sagt: PLUG OUT og vælg bevidst!!!

Hvis du endnu ikke fået tilfredsstillet din digitale medierush-craving, kan du finde en lille digital fristelse relateret til denne artikel på tidsskriftets hjemmeside: www.dfl-tidsskriftet.dk

Videre læsning:Nicholas Carr -”The Shallows – What the internet is doing to our brains” John Suler – “The Psychology of Cyberspace”William James –”Principles of psychology. Vol. 1.”Mihaly Csikszentmihalyi –”Flow”Karin Neuschütz - ”Hellere lege end se TV”Rudolf Steiner –”Art as Seen in the Light of Mystery Wisdom (Lecture One: Technology and Art)”Hjemmesiden: www.bornslivskundskab.dk


Af Torben Vind Rasmussen, Forstander Ryslinge Efterskole

Indlægget er første gang bragt i Fyns Amts Avis i 2008

Jeg har mange venner. Dagligt kommer der nye henvendelser om gamle skolekammerater, kolleger, eller gamle elever. De vil alle sammen være venner med mig!! Og selvfølgelig svarer jeg ja. Lad os være venner. Nogle dage kommer der henvendelser om nogen, som jeg ikke kender. Men de kender altså mig, og så vil jeg også gerne være venner med dem.Støt og roligt øges min venneskare. Jeg er vist ret populær. Des-værre sker der ikke rigtigt mere, når først vi er venner. De kom-mer aldrig til kaffe eller ringer for en sludder. Til gengæld ved jeg, hvornår de tager på ferie, har tømmermænd, er glade, sure, synes det er godt vejr eller har en mening om den siddende regering. Jeg er blevet en del af Facebook.Facebook er oprettet af Mark Zuckerberg i 2004, som var univer-sitetsstuderende på Harvard i USA. I starten skulle man være uni-versitetsstuderende for at kunne komme ind, og Facebook havde på amerikanske universiteter samme betydning som Kraks Blå Bog herhjemme. Vi har altså at gøre med en virtuel blå bog med mere end 100 mio. medlemmer, heraf mere end en halv million alene i Danmark. Ud over at udfylde et socialt behov er Facebook en god forretning, som forventes at være 55 milliarder kr. værd.

Facebook har skabt en mulighed for at være social uden at være sammen. Vi kan følge med i vennernes liv uden at behøve gribe røret eller pumpe cyklen. Jeg finder gamle studenterkammerater og skolekammerater, og de finder mig. Facebook har tydeligvis opfyldt et behov, vi har, for at vide noget om hinanden. Tidligere drak vi kaffe med naboen og fik de sidste nyheder om byens folk, venner og bekendte. Nu er de blot et klik væk, og vi kan komme og gå, når vi vil, fordi det hele foregår ved

computeren. Jeg er blevet venner med mine bekendte og deres bekendte. Bare jeg ikke ender med at blive bekendte med mine venner! Hvor er det vigtigt at lære at skelne imellem det virtuelle netværk og det rigtige netværk. Facebook er et fremragende redskab til at holde slumrende bekendtskaber ved lige, men hvis vi derved glemmer at pumpe cyklen eller gribe røret for at vedligeholde nære venskaber, så tror jeg Facebook har en negativ effekt på vores sociale netværk.Endnu fascineres jeg over de nye ”venner”, der fylder min mail-box, men jeg mærker også snerten af en stigende irritation over de ligegyldige beskeder og venskaber, der på lige fod med spammail fylder min indbakke. Måske fjerner jeg en dag min profil på Face-book, pumper cyklen og kører ud og drikker kaffe hos de venner, hjertet har valgt.

Alle minevenner på


venner på

Google AppsAf Emil Wibe, 5. årgang, Den frie Lærerskole

Web 2.0. værktøj til læreren

Google er, uomtvisteligt, det mest succesrige firma i internettets historie. Søgemaskinen, der brugte Web 2.0 modellen og blev den mest brugte søgemaskine på internettet. Men ud over at have den bedste algoritme til at sortere indholdet på internettet bliver Google ved med at skabe nye succeser.

De brillerer med:

• Gmail - Gratis e-mail• Doc - Gratis kontorpakke• Blogger - Gratis blogservice• Chrome - Gratis browser• Android - Gratis styresystem til mobiltelefoner• Chrome OS - Gratis styresystem til computere• Sites - Gratis CMS til hjemmesider

... imens Google fortsætter med det ene nye projekt efter det an-det, fortsætter listen. Hvad er fælles for alle disse services, ud over at de er gratis? Og hvordan kan de have succes med næsten alle deres produkter?

Google’s historieI 90'erne fik Larry Page, ph.d. studerende ved Stanford universitet, den idé, at han ville downloade hele internettet til sin computer. Efter et års tid havde han dog alligevel kun fået hentet en brøkdel af indholdet på internettet. Men denne "datamining" faldt også i Sergey Brin's interesse, og i nogle år delte de kontorer i William Gates bygningen på Standford. I slutningen af '96 begyndte Page og Brin at arbejde sammen om at kopiere og analysere weblinks. Page havde fået tanken, at links på nettet måtte være relevante. Lige så relevante som kildehenvisninger i publikationer. Jo flere henvisninger til et bestemt værk eller en person, des mere relevant måtte denne være. Lige så med sider på nettet. Jo flere links til en side, jo mere relevant må siden være. Dette klassificeringssystem bliver kaldt "PageRank" (ironisk da det både henviser til Larry Page men også til webPage) og er kernen i søgemaskinen Google. I dag er der tilføjet mange flere kriterier for Google's sortering af sider, som gør Google Search til den ultimative Web 2.0 service.

• "PageRank" er baseret på andres henvisninger til sider.• Idag er alle med til at gøre Google bedre bare ved at bruge

søgemaskinen. Jo flere gange et ord eller en sætning bliver slået op på Google, registrerer Google den til at forbedre deres søgetjeneste. Prøv f.eks. at skrive "hvordan" på Google, og de mest søgte sætninger, som starter med ordet hvordan, bliver foreslået.

Google metodenGoogle har formået at markedsføre sig på måder, som ville have været utænkelige for bare 10 år siden. De har givet kontrollen til kunderne. Alle kan udvikle til Google's platforme. Der har været åbent for udvikling til Android platformen i noget tid, og for nylig har Google også åbnet for udvikling til deres Apps platform. De har formået at fremhæve nicherne. Med Google er der plads til selv de mindste nicher på tværs af landegrænser. Det er ikke længere Wall Mart, som sidder på kontrollen over, hvad der bliver solgt. Den mindste butik på internettet har en plads hos Google.Kunden/brugeren er i centrum. Google stiller bare værktøjerne til rådighed. Det er ingen hemmelighed, at Google tjener styr-tende på sine reklamer, men selv reklamerne er populære. Goog-le's søgealgoritmer er så avancerede, at selv de reklamer, vi ser, er skræddersyede til os. I vores Gmail indbakke er reklamerne i højre side af skærmen, ud over at være diskrete, valgt ud fra indholdet af de mails, vi modtager. Reklamerne i højre side af Google Search er valgt ud fra vores søgning. En parallel i den analoge verden er en postkasse fyldt med reklamer, hvor størstedelen ikke er os ved-kommende.Google giver os værktøjerne til at finde de informationer, vi har brug for. Google er ikke påtrængende og kommer ikke ind i vores hjem, førend vi selv har inviteret dem.

Undervisning – powered by GoogleHvad har Google’s historie og metode med undervisning 2.0, IKT i klasselokalet at gøre?Tor Nørretranders mener, at vi er midt i et samfundsskifte. Vi skal genopfinde samfundet pga. de lurende katastrofer og de nye værktøjer til verden. Det være miljømæssige katastrofer, som truer på hele jordkloden, som skal løses frem for at udsættes. Han beskriver det som ”Civilisation 2.0”, hvor menneskets netværk er i centrum for at løse problemer og for at skabe samfund. En stor del af vores samfund er uddannelse. Så for at genopfinde vores samfund må vi også genopfinde vores uddannelser og undervisn-ingsmetoder. Især da de danske skoler allerede i dag bliver kritis-eret for at tabe en stor del af eleverne.


Traditionel undervisning

Figur 1På figur 1 ser vi informationsstrømmen lærer og elever imellem i en traditionel undervisningssituation. Læreren har mulighed for at sende informationer, eller som jeg vil kalde det her, data ud til alle elever på en gang. Men eleverne har ikke samme mulighed, da en lektion af 45 minutter ikke engang kan give 2 minutter per elev til vidensdeling eleverne imellem, forudsat at der er 24 elever per klasse. Derfor vil det meste af elevernes data gå via læreren, hvilket skaber en flaskehals for informationsstrømmen.

Undervisning med CLEt nyere læringssyn er ”Cooperative Learning”, hvor individuel faglighed bliver sat sammen i sociale relationer. Ud fra denne model arbejder eleverne sammen i mindre kooperativer, hvor de hver især bliver tildelt specifikke roller for at løse problemstill-inger sammen. De tildelte roller kræver, at eleverne byder ind med deres styrker til kooperativet. Nøgleordene er struktur og gruppearbejde. Nu er struktur og gruppearbejde ikke nogen nye værktøjer, men her er tale om bestemte CL-strukturer udviklet på universiteter i USA.

Figur 2.På figur 2 kan man se datastrømmen for CL – Coorperative Learning modellen. Her i kommer eleverne i spil med hinanden. Deres individuelle datastrøm bliver delt rundt i grupperne. Her er der større mulighed for vidensdeling eleverne imellem. På samme tid bliver eleverne, i de forskellige CL-strukture, sat til at arbejde sammen, hvor de skal tænke, tale og eksperimentere sammen.”…fordi elever først og fremmest lærer af deres egne oplevelser – ikke af, hvad læreren siger.”Der opstår dog også en flaskehals for datastrømmen i denne mod-

el. De 2 elevgrupper i modellen skal igennem underviseren for at dele data grupperne imellem. Men er det grupperne, der fremlæg-ger/vidensdeler frem for den enkelte elev, som det vil være i mod-ellen for ”traditionel undervisning”, så giver gruppestrukturen mere tid til at dele viden med hele klasserummet.

Undervisning med IKT værktøjer

Sætter vi nu en server op til at behandle datastrømmen, så har vi et lynhurtigt værktøj til at varetage datastrømme, og eleverne kan nu dele viden med hinanden og med underviseren på samme tid. I denne figur er gruppearbejde brugt som eksempel. Men det kunne ligeså godt være individuelle elever, som sender data til serveren. Det giver underviseren en ny funktion. Underviseren skal nu være administrator for disse datastrømme frem for at være ”alvidende”.Har eleverne adgang til internettet kan de søge informationer og sende deres egne datastrømme af sted imod cyberspace. Både i form af opgaver og andre medieproduktioner. Eleverne er med til at dele viden og kan selv drage nytte af den. Med f.eks. Google’s Blogger eller Sites er der gratis platforme for eleverne og for un-derviseren til at dele informationer. Dette kan gøres med simple, billige computere, der ikke behøver at koste skolerne meget. Det kan dog give skolerne meget. Eleverne arbejder sammen og drager nytte af hinanden.

Hvor ender det hele?Google har i dag mere effekt på unge mennesker end lærere, hvad angår informationssøgning. Læreren kan ikke længere konkurrere med internettets uendelige informationer, og klasseværelset kan ikke længere konkurrere med internettets sociale netværk. I ste-det for at se det som et problem, så vælger jeg at se det som en sty-rke. Det betyder, at læreren skal have en ny rolle og på samme tid give en gammel rolle fra sig. Lærerens rolle skal med IKT i klas-selokalet være mere vejledende og mindre alvidende. Vejledende, for at eleverne kan forholde sig kritisk til informationssøgning på nettet, og for at eleverne kan gebærde sig på de sociale medier uden at gøre sig uheldigt bemærket. For at kunne tage IKT ind i undervisningslokalerne er det en nødvendighed, at eleverne kan læse og stave. Men det er sandsynligt, at eleverne i dag, eller i den


nærmeste fremtid, har arbejdet så meget med computere, inden de kommer i skole, at de allerede har stiftet bekendtskab med at læse og skrive. Mange skoler vil også i fremtiden investere i unødigt IKT hard-ware, der vil dræne budgetter og tilsidesætte andre pengehun-grende områder. Internettet tilbyder allerede i dag alt den reg-nekraft, vi skulle få brug for. Amazon.com tilbyder, at man kan leje regnekraft, på Youtube tilbydes der simpel videoredigering, som sandsynligvis udvikler sig til et habilt stykke værktøj med tiden. Internettet med skidt og skrammel, brugbare informationsplat-forme, sociale medier og nicher i alle størrelser er kommet for at blive. Eleverne bruger disse medier i hjemmet, så det vil være dumt ikke at bruge dem i skolen. På samme tid, hvor skolerne klandres for at tabe alt for mange elever, skal kommunerne spare, lærere bliver fyret, og der kommer flere elever per klasse.

IKT skal ses som et værktøj, et redskab til undervisningen. Det skal understøtte undervisningen i alle mulige henseender. Både i klasserummet, men også på organisationsniveau og ikke mindst i skole-hjem forhold. Men IKT skal også være en del af undervis-ningen som et mål. Netop fordi eleverne stifter bekendtskab med det store univers, internettet er, skal de kende til alle faldgrubber, der kan være i at ”surfe” rundt på nettet. Jeg tror kun, at vi bruger en lille brøkdel af de resurser, der ligger i de digitale medier i skol-erne. Det interessante er, hvornår vi får brugt resurserne mere op-timalt, og om vi nogensinde kan bruge resurserne optimalt med den hastighed udviklingen sker.

Allerede nu er der så mange informationer og relationer på in-ternettet, at det er meget komplekst at skulle navigere i det som lærer. Uanset hvor meget man prøver, så vil det ikke være muligt at kende til alle elevers færden på nettet. Derfor kan det også være grænseoverskridende at skulle tage internettet med ind i under-visningen. Roller lærer-elev imellem bliver byttet om, og eleven vil på et tidspunkt undervise læreren i brug af internettet. Selv da computere var en luksusvare i min egen skoletid, underviste jeg de andre elever og mine lærere i brug af computere. Når Tv’et var kørt ind i klasselokalet, og lærerinden ikke kunne få noget billede på, så var jeg også på, og jeg hoppede med glæde op til katederet for at rode med VHS maskinen. Det blev senere til, at lærerinden konsekvent spurgte, om jeg ikke lige ville sætte videoen i gang. Altså en underviser, som gav et lille stykke af kontrollen fra sig. Måske kun over teknikken, men det gav mig en kæmpe indfly-delse at få ansvar.

”The complexity for minimum component costs has increased at a rate of roughly a factor of two per year (see graph on next page). Certainly over the short term this rate can be expected to continue, if not to increase. Over the longer term, the rate of increase is a bit more uncertain, although there is no reason to believe it will not remain nearly constant for at least 10 years. That means by 1975, the number of components per integrated circuit for minimum cost will be 65,000”

Hvordan mon verden ser ud om 2 år?

Medier, teknologi, web didaktik,

digital dannelse, digdak dit og

dig dat.

Efterskrift af Jesper Kring, medieunderviser, Den frie Lærerskole

Begreberne flyver omkring ørene på os i denne informationens tidsalder. Der bliver stillet stadigt højere og højere krav til hurtig og effektiv kommunikation, og vi tilvælger det ene smarte værk-tøj efter det andet, uden at reflektere og vurdere om disser nye dimser, i bund og grund blot skaber nye midlertidige behov.

For noget tid siden erfarede jeg at der i Danmark alene er blevet brugt op mod en milliard danske kroner eller mere på nye 1.st generations intelligente tavler.

De må have haft hovedet under armen.

For det første er det en gylden regel - ikke at investere i 1 st. generations teknologi.For det andet lever tavlerne p.t. på ingen måder op til, og kan med nuværende tekonologi ikke erstatte den traditionelle kridt-tavle - hverken i æstetisk design eller i hastighed.Desuden er kridtet enormt svært at erstatte. Tænk sig alle de features et kridt udbyder. Intet kan illustrere energi, som et kridt der med stor hast banker imod tavlen. Hvis man vil give den ekstra gas, kan man bevidst knække kridtet, hvilket naturligt vil titrække elevernes opmærk-somhed, ofte med et krydret med lille smil. Kridtet er uafhæn-gigt af el og styringsprogrammer, det skal ikke kalibreres. Og udnævner man en referent til at nedfælde det skrevne, kan du med samme behændighed dele det på tavlen nedskrevne. Man kan kaste med kridtet, man kan dele et kridt op i to, og slutteligt er der en helt naturlig multitouchfunktion, da uendeligt mange i teorien kan skrive på samme medie på en gang.

For pokker hvor jeg ønsker mig en kridttavle....


Documents

Årg. 56 blad 2 november 2010