Arkæologisk forskningsundersøgelse af Voldstedet Hovgaard

UNDERSØGELSESRAPPORT SVM 2005070 Hovgaard

Øster Flakkebjerg Herred 040513, Tystrup sogn, matr. nr. 17 af Vinstrup By

SB-nr. 37, Fredningsnr. 3624:192 26-06-2006

Arkæologisk forskningsundersøgelse af

Voldstedet Hovgaard ved Tystrup Sø

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 12. til 23. juni 2006.

Lokalitetens smukke beliggenhed set fra sydvest – den nuværende kørevej - d. 18. august 2005

s. 1/41 Udskr. 17-08-2009 13:30Z:\Arkæologi\Journal\2005070 Hovgaard\Viden\SVM2005070_Undersøgelsesra

UNDERSØGELSESRAPPORT SVM 2005070-Hovgaard

Indhold Resumé ................................................................................................................................................. 2 Årsag og forhistorie ............................................................................................................................. 3 Deltagere .............................................................................................................................................. 6 Lokalisering og topografi ..................................................................................................................... 7 Indmåling ............................................................................................................................................. 8 Metode og beskrivelser ........................................................................................................................ 9 Fundtyper og datering ........................................................................................................................ 20 Sammenfatning .................................................................................................................................. 22 Litteratur: ........................................................................................................................................... 25 Anlægsliste ......................................................................................................................................... 26 Fundliste ............................................................................................................................................. 27 Fotoliste .............................................................................................................................................. 29 Tegningsliste ...................................................................................................................................... 38 Måledata ............................................................................................................................................. 39 Bilag 1: Oversigtskort med søgegrøfter og tilhørende signaturforklaring Bilag 2: Oversigtskort inddelt i 80x80 meter kvadrater med 10 tilhørende detailtegninger i fast

målestok (1:200) Bilag 3: Digitale arbejdsfotos på ark (215 stk.) Bilag 4: Digitale genstandsfotos på ark (45 stk.) Bilag 5: Målfast digital tegning af anlæg 19, fundamentet i grøft 9 (1:20) Bilag 6: Naturvidenskabelig rapport for 3 jordprøver udtaget i voldgraven (grøft 8)

Resumé Kortvarig selvvalgt arkæologisk undersøgelse af Voldstedet Hovgaard ved Tystrup Sø med det formål at supplere de ældre oplysninger om Voldstedet og de tilhørende bygninger som forefindes. I alt udlagdes ni søgegrøfter af varierende længder, hvoraf de tre går gennem selve voldgraven. Endvidere fik vi kontakt med et større fundament, som efter alt at dømme er identisk med det murede tårn, hvis rester var fritlagt i 1878. Sammenfattende resulterede undersøgelsen i mange nye iagttagelser og indmålinger af voldgraven og resterne af selve bygningskomplekset, der i de skriftlige kilder omtales som nedlagt sidst i 1500-tallet.

s. 2/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Årsag og forhistorie I Sydvestsjællands Museums arbejdsplan indgår forskning og egne undersøgelser i ansvars-områdets voldsteder og lokaliteten Hovgaard blev udvalgt som det første. Den arkæologiske undersøgelse ved Hovgaard er et forskningsprojekt uarbejdet af undertegnede med det formål at skaffe ny viden omkring voldstedet. I forbindelse med ejerskifte af ejendommen i august 2005, foretog Sydvestsjællands Museum en besigtigelse på stedet ved arkæolog Henrik Høier d. 8. august 2005. De nye ejere, Ulla & Claus Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle, er tilsvarende interesserede i stedets forhistorie og indvilligede som allerede nævnt i, at museet foretog prøveundersøgelser på ejendommen i sommeren 2006. Lokaliteten er fredet i december 1961, da der på dette tidspunkt var endog meget store planer for udstykning til sommerhuse af betydelige arealer langs vestbredden af Tystrup Sø. Eftersom det drejede sig om undersøgelser på et fredet fortidsminde, blev der indledningsvis indhentet tilladelser til det forestående gravearbejde hos Kulturarvsstyrelsen samt hos ejeren af ejendommen. Museet ligger ikke inde med yderligere oplysninger om dette formodede middelalderlige voldsted ud over det man kan læse på www.dkconline.dk under 040513-37, og i Trap Danmark III 1954 s. 905 med tilhørende litteraturhenvisninger. Ifølge Trap er der således i 1878 undersøgt resterne af et fundament af et tårn på ca. 7 x 7 meter samt registreret spor af andre bygninger midt på den flade borgplads. Det var den meget historisk interesserede amtmand Emil Vedel der d. 23. september1878 foretog en undersøgelse på lokaliteten. Han beskriver i sine notater et kælderrum på 11 alen i kvadrat med spor efter en rumopdeling i midten samt rester af en muret hvælving og en smukt opmuret vindeltrappe i det nordøstlige hjørne. Notatet er desuden påført et par skitser af de gjorte iagttagelser. Vedels papirer fra 1878 undersøgelsen har i 1921 fået påført et mindre notat af Poul Nørlund omhandlende detaljer vedrørende en ”Vindebro” og ”Tårnet” samt jernringe i kældermuren i det i 1878 fremgravede tårn. (Nørlund er på egnen fordi han er blevet tilkaldt pga. kraftigt murværk fremkommet nedenfor Kildehaverne. Her blev dette år (1921) registreret en større senmiddelalderlig bygning på ikke mindre end ca. 30,5 x 9,75 meter og med en murtykkelse på 1,23 til ca.1,32 meter. Flere spændende bygningsdetaljer var bevaret i husets kælderniveau bl.a. rester af vindues- og dørpartier. I denne sammenhæng er bl.a. Nørlunds oplysninger om, at der i kalkmørtlen mellem kampestenene i sylden var indtrykket små skærver af teglsten interessant. Denne bygning er beliggende ”en halv fjerdingvej” (ca. 900m) nordvest for Hovgaard nær søbredden nedenfor Vinstrup By. Der findes fotografier af det her udgravede murværk, men ingen indmåling af denne store bygning blev tilsyneladende foretaget og bygningens placering burde i dag stedfæstes nøjagtigt, da den ikke er afsat på sognebekrivelseskortet. I foråret 1896 blev der ved Hovgaard sløjfet betydelige murværksrester, der endnu på dette tidspunkt fremstod opmurede ”af store røde tegl” i en højde af 1 alen. Fra dette år foreligger to notater af J. B. Løffler omhandlende iagttagelser gjort på stedet. I Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1929 p. 49ff. oplyses det endvidere, at der langt ind i 1900-tallet blev fjernet endog meget kraftige murværksrester og kampstensfundamenter. Desværre var det, som allerede anført, ikke særligt almindeligt, at man ved ”de tidlige” undersøgelser udfærdigede overordnede indmålte skitser over lokaliteternes beliggenhed, og hvis der overhovedet blev udfærdiget sådanne for denne lokalitet er det ikke lykkedes at lokalisere dem. Den nuværende Hovgaard skal ifølge oplysninger i litteraturen og fra lokale beboere være opført af gamle byggematerialer, hvilket delvis stadig kan bekræftes af de mange munkesten i felter i den østlige udbygnings ”bindingsværk”.

s. 3/41 Udskr. 17-08-2009 13:30

http://www.dkconline.dk/


Hertil kommer flere direkte og indirekte oplysninger omhandlende fund af profilerede sandstensfragmenter, murbrokker og tagsten m.v. Krarup oplyser, at en del af dette materiale er sendt til samlingen på Sorø Akademi (Krarup 1942, p. 221). Tilsvarene fik jeg mundtligt meddelt af flere ældre besøgende ved undersøgelsen, der selv havde opsamlet og afleveret lignende materiale. Jeg har imidlertid ikke kunnet genfinde bygningsmateriale indleveret fra lokaliteten Hovgaarden i Sorø Akademis samling. K. Danielsen har i sin artikel fra 2002 via de skriftlige kilder opstillet en ret detailleret gennemgang af ejerforholdene omkring Vinstrupgård fra slutningen af 1200-talet og frem til gårdens endeligt i årene omkring 1597, hvor Christian d. IV d.16. april 1597 giver befaling til at lade ”Husene paa Vinstrupgaard nedbryde” og føre de genanvendelige materialer til Antvorskov og anvende det resterende til bedste for kongen. Allerede 13 år forinden d.4. juli 1584 havde rigsråd Sten Brahe dog fået tilladelse til at nedbryde forsvarstårnet til Vinstrup Gaard for at få de værdifulde bygningsmaterialer. Det er sandsynligt, at netop materialerne fra det murede forsvarstårn blot blev sejlet over på den anden sid af søen og genanvendt til de nye bygninger på Næsbyholm (Christensen 1929, Danielsen 2002). Tilsvarende nævnes Vinstrup Gaard jævnligt i Danmarks Riges Breve. Eksempelvis omtales Hr. Ridder Erik Thomsen af Winstrup/Vinstorp ofte i begyndelsen af 1400-talet. Noget tyder på, at der har været betydelige værdier i de daværende skove tilhørende Vinstrup Gaard. Som nævnt nedenfor kommer Frederik d. II i besiddelse af gården i 1573, og han, som var meget jagtinteresseret, holdt forståeligt nok af de udstrakte skove i området. Flere breve fra hans hånd er skrevet på Vinstrup Gaard i 1570érne. Hovgaard: Det er ret heldigt, at Molbech i sine ”Ungdomsvandringer i mit Fødeland” fra 1811 beskriver ”Voldstedet af et gammelt Slot”. Det er sandsynligvis den ældste omtalelse af stedet efter dets funktionstid. Han beskriver de formodentligt dengang (1808) betydelige bygningsrester samt voldgraven og den formodede hulvej og er helt klart ”på sporet”, når han i en note tilføjer, at: ”Dette Voldsted er formodentlig af Vinstrup-Gaard, som 1573 eiedes af Bjørn Andersen til Stenalt,

der mageskiftede Vinstrup-Gaard til Frederik II. for Vitskøl Kloster, hvilket han da kaldte Biørnsholm, og hvor han døde i 1583”

(Molbech 1811, p. 334 & 365 f. & Kronens Skøder I under året 1573.

Det er yderligere en særdeles spændende detalje, at han her tilføjer, at bønderne kalder ruinen ”Hovgaarden”, idet Molbechs beskrivelser formodentligt er en kende ældre end udflytningen af husmandsstedet. Molbech nævner heller ikke fungerende bebyggelse på stedet på dette tidspunkt, men det skal man nok ikke tilskrive alt for stor udsagnsværdi. Der er i denne forbindelse ingen hjælp at finde hos Krarup, der i sin afhandling ikke har kunnet opløse Hovgaardens historie længere tilbage end ca. midt i 1800-tallet (Krarup 1942, p. 78 (under matr. nr. 17). Så vidt vides har næsset i perioden omkring 1810 til 1820 fundet anvendelse for et mindre husmandssted, der er opført direkte ovenpå det sted, hvor der ifølge de ældre oplysninger har ligget ruinerne af et større bygningskompleks opført i munkesten på kampestensfundamenter. Mere præcise oplysninger kom der i denne forbindelse, da besøgende familiemedlemmer til de forrige ejere kunne vise, at deres familieoptegnelser/slægtsforskning viste; at Hovgaarden skulle være opført/udflyttet i 1812. Da stedet iflg. Molbech allerede blev kaldt Hovgaard blandt de lokale i 1808, har husmandsstedet sandsynligvis blot overtaget dette navn fordi stedet dengang som nu hørte under Gunderslevholm Gods. Andre ophavsforhold er dog mulige for dette navn, hvad bl.a. Dyhre Rasmussen er inde på (S. D. Rasmussen i breve dateret d. 16/12 & 19/12 1961). I øvrigt er der andre ret tydelige paralleller til lignende ruiner i Danmark med tilnavnet ”Hovgård”, hvorefter de nærmestliggende bøndergårde har fået navn (Skaarup), 2005 p. 26ff.).

s. 4/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Placeringsmæssigt har man ganske enkelt udnyttet de murværksrester, man fandt nyttige, og har endda inddraget mindst to eksisterende to kælderrum fra de senmiddelalderlige bygningsrester. Disse to kælderrum indgår stadig i de eksisterende bygninger og er fuldt tilgængelige. Som det fremgår af billederne på næste side er der spændende detaljer fra de oprindelige bygninger at gøre i disse kælderrum. Det kan f.eks. indskydes, at sliddet på de tre munkestenstrin i kælderen under køkkenet ikke er fremkommet ved færdsel op og ned i en ”viktualiekælder” med en lofthøjde på langt under én meter!

Det nordøstlige kælderhjørne i den østre længe

Trappepartiet (nordvestlige hjørne) i kælderen under køkkengulvet i stuehuset – bemærk sliddet på trappens trin

s. 5/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Tilsvarende er der hold i ”fortællingerne” om, at man har genanvendt (formodentligt op til flere gange) de gamle bygningsmaterialer både i de ældste og de nuværende bygninger på stedet. Eksempelvis kan nedenfor ses et foto af sydvæggen i det nordlige rum i den østre udlænge (rummet over kælderen vist øverst på forrige side).

Man kan blot gisne om hvor mange murværk sådanne munkesten har været anvendt i

Deltagere Undersøgelsen var bl.a. tilrettelagt som en undervisningsudgravning for de arkæologistuderende Pernille Oddershede, Trine Thyrrestrup, Louise Stenbakken, Morten Waage Jørgensen, Lars Kjær og Anders Nielsen. Stud mag. Varaporn Poorisrisak fungerede som arkæologisk tutor/underviser for disse seks førsteårsstuderende fra Københavns Universitet. Desuden deltog museumsassistent Morten Petersen samt arkæologerne Line Thorup og Henrik Høier, hvoraf sidstnævnte havde tilrettelagt undersøgelsen og fungerede som daglig udgravningsleder. For det maskinelle arbejde stod Gert Thomsen fra maskinudlejningsfirmaet T.T., Fuglebjerg. Hertil kommer de mange interesserede der løbende besøgte udgravningen mens den stod på, og desuden arrangerede vi en besøgsaften d. 20/6 med foreningen ”Borup Riis´ Venner, hvor 50-60 interesserede blev vist rundt på stedet.

s. 6/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Lokalisering og topografi Området findes på 4cm kortet 1412 1 NØ.

∗∗∗

∗ ∗ ∗ ∗

∗∗∗∗

∗

∗∗∗∗ ∗

∗

∗

∗

∗

∗∗Χ

1412 I NØ

(5)OX(1)AYTX(1)AYTX

(2)BXCX(3)OXXX(4)OXXX(

(7(7(7(8)BXCX

(9)BX

(10)BXCX(10)BXCX(11)BXCX(12)BXCX(13)BX

(14

(19

(20)BXC

(60)OXXX

(21)AÆXX(37)HXXXSVM 2005070

Sognebeskrivelsens nr. 37 (040513-37) indrammet med rødt og indsat på kort over området. De blå markeringer er nærmeste registrerede fortidsminder. Yderligere information om disse fortidsminder i området kan ses på www.dkconline.dk Baggrundskort; Kort 25 (aktuelt: 03-05-2007) © KMS. Som det fremgår af forsidebilledet ligger Voldstedet ”Hovgaard” på et utroligt naturskønt sted på et fremspringende næs på vestbredden af Tystrup Sø ca. ud for dennes midte. Hvis man derefter betragter højdekoterne på kortudsnittet nedenfor får man et ret godt indblik i terrænets udformning på stedet. En meget malerisk beskrivelse af tilkørselsforholdene til gaarden findes hos Christiansen, 1929, der kalder stedet ”et af de skønneste og maleriske steder af de mange skønne og maleriske steder, der er ved Bredden af Tjustrup-Bavelse Sø”. (Christiansen J.V. 1929:p.50). Selve den østlige del af næsset ved de nuværende bygninger ligger iflg. vore landmåleroplysninger omkring kote 11 til 12 meter o.D.N.N., hvilket er ca. 4 til 5 meter over søens vandspejl, der på opmålingsdagen blev målt til 6,65 o.D.N.N. Herfra stiger terrænet kraftigt mod vest, og det kan nævnes, at vore vestligste opmålinger ved grøft 1 blev målt til højder på 20 til 22 meter o.D.N.N. (Se også oversigtskort og måledata nedenfor).

s. 7/41 Udskr. 17-08-2009 13:30

http://www.dkconline.dk/


Muldlaget, der er 20-60cm tykt, består i området af sandet brun muld og undergrunden (råjorden) består overvejende af lysebrunt grus med mindre sten. Undergrunden har dog også områder med mere grusede/stenede partier, ligesom der på næsset findes partier med stort set rent fint sand. Som det fremgår af kortudsnittet ovenfor er rigtigt mange arkæologiske registreringer i området. Det er dog langt overvejende de ældre perioder af forhistorien, der er repræsenteret, og her primært yngre stenalder, mens flere i området kendte bygningsrester m.v. der i tid har relevans eller måske endog direkte relation til det her undersøgte materiale, ikke er repræsenteret særligt godt, ja måske end ikke endda afsat på landkortet. (jvf. f.eks. bygningen nedenfor Vinstrup omtalt i indledningsafsnittet).

Lokaliteten i vinterdragt i januar 2006 giver sammen med forsidebilledet og luftbilledet nedenfor fra juni 2006 en god fornemmelse af stedets topografi. Bemærk hvordan snedækket får voldgravsforløbet til at træde tydeligt frem

Indmåling Da der ikke tidligere er fortaget indmålinger af de i litteraturen omtalte bygningslevn på stedet, var det et vigtigt element ved nærværende undersøgelse at få nøjagtigt indmålt de murværksrester og andet arkæologiske materiale m.v. vi måtte lokalisere. Indmåling med GPS udstyr blev først forsøgt foretaget om eftermiddagen d. 20/6 af landmåler Bo Jensen som normal procedure ved alle vore udgravninger. Imidlertid er der på stedet særdeles dårlig dækningsgrad for mobiltelefoner, som også GPS udstyr anvender, så indmålingen måtte afbrydes og genoptages dagen efter med assistance af en totalstation. For denne indmåling stod landmåler Birger Visti Jensen fra landmålerfirmaet Geodata i Sorø.

s. 8/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


I alt er i forbindelse med vore søgegrøfter udsat 49 målepunkter og hertil kommer 77 indmålte punkter der relaterer til relevante forløb som indkørselsvejen, hjørner af eksisterende bygninger, sten i gårdspladsen og søens vandspejlshøjde m.v. Indmålingen af vore målepunkter må betragtes som værende særdeles nøjagtige, dvs. indenfor et par centimeters nøjagtighed.

Metode og beskrivelser Indledningsvis udarbejdedes en arbejdsplan med detailleret beskrivelse af den tænkte arkæologiske undersøgelse ved voldstedet ”Hovgaard”. Dernæst indhentedes gravetilladelser fra henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og lodsejer, da undersøgelsen skulle foregå på et fredet fortidsminde. Herefter gravede vi med en mindre gravemaskine påmonteret en 1,9m bred planérskovl (rabatskovl) i alt 9 søgegrøfter, der enkelte steder fik mindre udvidelser. Se nedenstående oversigtsplan samt bilag 1 med søgegrøfterne og de tilhørende signaturforklaringer indtegnet på arealet.

De ni søgegrøfter indsat på kort over arealet © KMS

Søgegrøfterne og de deri fremkomne anlæg (nedgravninger/fundament) m.v. blev derefter nøje indtegnet på vandfast tegnefolie i A-3 format i størrelsesforholdet 1:100 via de udsatte målepunkter. Profilerne gennem voldgravsforløbet (grøft 4-6) blev tegnet i 1.20. Tilsvarende blev også indtegnet recente nedgravninger og ”forstyrrelser” i undergrunden/voldgraven som f.eks. dræn- og kloakledninger. I alt foreligger fra undersøgelsen i alt 25 sådanne arbejdstegninger (jvf. tegningsliste nedenfor m. beskrivelser), der efterfølgende er blevet scannet og bearbejdet (rentegnet m.v.) i GIS-programmet MapInfo af Varaporn Poorisrisak, Line Thorup og Thomas Østergård Jensen. I alt er i grøfterne afrømmet 1.196 kvadratmeter.

s. 9/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Efterfølgende blev de registrerede anlæg undersøgt med håndværktøj som skovl, spade og graveske (skelske). Beskrivelse af de enkelte anlæg findes på de respektive arbejdstegninger. Af fotografisk dokumentation blev ved undersøgelsen taget en del digitale arbejdsbilleder samt tillige både dias- og sort/hvide billeder. Billedernes motiver fremgår af fotolisten bagerst i rapporten samt bilag 3 & 4. Endvidere foreligger der en del digitale registreringsbilleder fra de indledende besøg på lokaliteten og efter undersøgelsens afslutning, men inden tildækningen af grøfterne, overfløj jeg stedet, således at grøfternes placering kan ses i terrænet (jvf. luftfoto nedenfor). Hertil kommer en del fotos optaget således af voldgravssnittene og fundamentet anlæg 19, at de efterfølgende kan tegnes/sammensættes i fotoprogrammet Airphoto. Ialt har vi ved undersøgelsen registreret 19 nedgravninger/anlæg og konstruktioner af arkæologisk interesse, men en del af dem er uden interesse i denne sammenhæng, idet de er anlægsformer, der sandsynligvis er fremkommet ved ophold på stedet i neolitikum (yngre stenalder). Se beskrivelser af de enkelte anlæg nedenfor i anlægslisten. Der blev ved undersøgelsen anvendt metaldetektor ved gentagne afsøgninger af opgravet jord samt i søgegrøfter såvel som ved selve anlæggene. Herved fremkom temmelig meget metal af varierende alder, hvor der nok knytter sig mest interesse til sølvmønten x-7. I alt er fra undersøgelsen hjemtaget et større arkæologisk fundmateriale fra undersøgelsen, hvis beskaffenhed kan ses i fundlisten nedenfor samt på bilag 4. I profilet af voldgraven i grøft 8 blev i dets nordvestlige side udtaget jordprøver i udskårne/-trykkede faste blokke på udvalgte ”overgangssteder” i de stratigrafiske aflejringer for at få inddraget naturvidenskabelige undersøgelser herfra. Tre sådanne jordprøver er sendt til makrofossilundersøgelser, men resultat er pt. ikke kommet retur. Dagbogsnotater samt yderligere optegnelser m.v. forefindes i museets sagsmappe.

Samme situation som ovenfor set fra luften d. 28/6 2006. Foto H. Høier.

s. 10/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Grøft 1 -3. Søgegrøfterne 1 til 3 ligger nordligt for kørevejen og var udlagt med det formål evt. at kunne afdække rester af den brolagte hulvej, der iflg. gamle beskrivelser af stedet skulle befinde sig her. Hvis man fra området øst for voldgraven ser op på terrænet mod vest er dette nok den mest tænkelige placering af den vej som i gl. tid har ført op mod Vinstrup fra gaarden/borgen på næsset. Bagtanken var, at hvis vi kunne erkende vejføringen på et eller flere steder ville vi få vejens retning ned mod voldgraven, og dermed en ide om hvor en evt. træbygget bro over den i gammel tid ”vandfyldte” grav kunne søges. Vi startede således i arealets sydvestlige hjørne med tre mindre søgegrøfter hen over ”slugten”, der fører ned mod voldstedet for om muligt at kunne påvise resterne af et hulvejsforløb. Imidlertid gav grøfterne igen entydige beviser for, at der skulle have ligget en sådan på dette sted. Eneste hjemtagne fund der fandtes i dette område er en fin intakt lille hestesko (x-13 ved grøft 3), der indirekte kunne understykke en sådan teori. Denne skal dog ikke tillægges nogen større udsagnsværdi, da denne skotype for så vidt kunne være af ringe alder. Der er dog næppe tvivl om, at det er indenfor dette område Molbech omtaler et gammelt vejforløb i 1808 (Molbech 1811, p.564). Men måske skal denne søges højere oppe i land, hvis den altså ikke må anses som værende fjernet/udpløjet for længst. Muligvis har der ikke været nogen egentlig regulær vejbelægning, men blot tale om en ved færdsel fremkommet jævn nedslidning, således at vejen har ligget på den eksponerede meget grusede og stenede undergrund, der findes i dette område. En kørevej på dette sted vil derfor næsten fremkomme naturligt ved hyppig færdsel på samme rute. Det kan tilføjes, at der netop i dette område på begge sider af grøft 1 er tydelige ”ar” med større tilbagelagte sten i bakkedraget, der på denne måde afslører nyere tids grustagning på stedet. Børge og Evald Hansen kunne ved deres besøg d. 21/6 tillige fortælle om disse grustagningssteder, som de udmærket kendte til. Grøft 4. Denne grøft ligger nærmest vinkelret på grøft 3, således at den fortsætter fra grøft 3 i nordøstlig retning. Grøft 4 var vores første gennemgravning af voldgraven, hvorved vi fik en klar indsigt i voldgravens udseende i profil. Der fremkom, som vi måske nok havde ventet, intet konstruktionstømmer e. lign. i denne grøft, men ind mod borgbanken/Hovgaarden (øst) fremkom et lyst kalkholdigt lag form. bestående af nu optørret materiale af det nærmest flydende kalklag, der kunne iagttages i bunden af grøftens dybeste parti. Denne hvide kalk må tilskrives den fra graven opkastede jord, der har indgået i den nu udpløjede/-jævnede jordvold, der efter al sandsynlighed har været langs indersiden af graven. Grøft 5. Er en søgegrøft gennem graven lig grøft 4, der egentlig blot supplerede informationerne fra grøft 4. heller ikke i dette nordligere beliggende voldgravssnit traf vi på bevaret konstruktionstømmer! Grøft 6. Blev anlagt som en lang gennemgående grøft på den indvendige side af voldgraven med det formål at undersøge om der måtte være bygningsrester bevaret på dette område. Grøften var nærmest overraskende tom i nordenden med kun lidt ældre, formodentligt neolitiske nedgravninger (yngre stenalder), anlæggene 1-5, samt et recent affaldshul i sydenden. Af interesse i denne sammenhæng var kun anlæg 6 beliggende i ”udvidelsen” af grøft 6. (Se også oversigtskortet ovenfor & bilag 2).

s. 11/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


På dette sted (anlæg 6) registrerede vi et større kulturlag bestående af mørkere sandet muld indeholdende trækul og mindre teglfragmenter.

Anlæg 6 – kulturlaget i grøft 6 - set fra syd

Et par gravede prøvehuller viste, at laget er ca. 30cm tykt. I kulturlaget fandtes bl.a. med metaldetektor flere jerngenstande, der efter al sandsynlighed stammer fra voldstedets funktionstid. Ingen mere snævert daterbare fund fremkom dog i dette anlæg. Grøft 7. Er forlængelsen af grøft 6 blot på sydsiden af kørevejen ind til Hovgaarden. Denne grøft var langt mere interessant end grøft 6. I grøftens sydlige halvdel registrerede vi især to spændende områder (anlæg 15 & 17). Anlæg 15 er et større område tæt pakket med rigtigt mange fragmenter af kridtsten og munkesten. Desuden registrerede vi i laget fragmenter af tagtegl samt lidt knogle- og tandmateriale fra husdyrene (jvf. anlægsbeskrivelse & fundliste). Tilsvarende byggematerialer er iflg. fundne oplysninger (Krarup 1942, p. 221) samt mundtlige meddelelser) opsamlet og afleveret på Sorø Akademi, hvortil den slags materialer ofte blev indleveret i ældre tid. Ved en gennemgang af Akademiets samling af sådant materiale har vi dog ikke kunnet lokalisere det indleverede byggemateriale fra lokaliteten.

s. 12/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Området ved anlæg 15 set fra nord

Vi gravede med håndkraft tre søgehuller på hver en kvadratmeter på stedet samt en kort søgegrøft med gravemaskinen i vestsiden. Laget med ”brokker” viste sig at være op til 50cm tykt og synes at være af langstrakt form. I hvert fald blev det kun afgrænset på to sider mod henholdsvis nord og syd. Undersøgelsens nok bedste enkeltfund er en fin sølvmønt (X-7) fundet i dette område. Mønten er ganske vist opført som ”løsfund” i fundlisten, hvilket for så vidt er korrekt, da den er opsamlet i det opgravede materiale fra den nordlige del af dette område og ikke ”in situ”, men der er ingen tvivl om at den kommer fra laget af murbrokker. Mønten er en 1 skilling fra år 1551.

s. 13/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Sølvmønten fra grøft 7 – første danske mønt med kongens ”nr.” angivet - Christian d. 3

Årstallet blot angivet som +51+ = 1551

Prøvehul 2 i anlæg 15 set fra øst – bemærk de mange kalkstensfragmenter

s. 14/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Anlæg 17 befinder sig sydligst i grøft 7 ud mod søen og repræsenterer en ca.2 til 2,5 meter bred øst-/vestgående rundbundet rende der primært er opfyldt med murbrokker, hvoraf et munkestensfragment havde poteaftryk fra en mellemstor hund. Kalkstensfragmenter og marksten m.v. ses dog også i dette opfyldslag. Det er betegnende, at der faktisk ingen anvendelige byggematerialer som f.eks. hele munkesten er tilstede. Det samme gør sig i øvrigt gældende for materialet i anlæg 15 lidt nord herfor.

Anlæg 17 set fra vest

s. 15/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Grøft 8. Er den sydligste og længste af de tre ”voldgravsgrøfter”. Grøften er beliggende parallelt med vejen ind til gården på dennes sydside. Dette snit af voldgraven var nok det mest illustrative af de tre snit og vi udtog her tre prøver af jordlagene lagene i profilet med henblik på makrofossilanalyser m.v. Profilet blev i øvrigt også både tegnet i 1:20 og gennemfotograferet med henblik på at kunne behandles og sammensættes i f.eks. computerprogrammet AirPhoto.

Pari af gravens østlige side, hvor to af de tre jordprøver blev udtaget – den tredje er udtaget længere mod øst på overgangen mellem den oprindelige flade og det opkastede voldmateriale

Analyserne af de tre jordprøver tyder på, at voldgraven er anlagt på et i forvejen fugtigt område, hvilket måske nok var forventelige oplysninger. Mere overraskende er det derimod at lerlaget som skimtes nederst på billedet nedenfor er et kunstigt tilført lag, der sandsynligvis har været udlagt for at holde på vandet i graven. Analyserne tyder nemlig på en grav der uden særlig høj vandstand, og som ihvertfald til tider har været delvis tørlagt, hvilket afsløres af bl.a. ler- og jordlagenes strukturer. Vore indnivelleringer viser, at stedet for de udtagne 2 dybeste jordprøver ligger ca. 1,75 meter under nuværende markoverflade på dette sted i grøft 8, hvilket er næsten to meter over søens nuværende vandspejl som vi også fik indmålt med GPS. På denne baggrund er det vanskeligt at tænke sig, at der skulle have været særlig meget vand i graven, selv om vandstanden skulle have været en del højere i gammel tid. I dette lys giver det ovennævnte lerlag måske mening. Det kan i denne forbindelse nævnes, at søens nuværende vandspejl godt kan stige med omkring en meter ved vintertide. Forskellige tilstedeværende vandplanter i jordprøverne viser, at der har stået blank vand over lerlaget, hvorefter der er sket en tilgroning af sumpplanter, hvorfor der må have været ret lavt vand i graven på dette tidspunkt. Det opgravede materiale fra graven, der efter alt at dømme har været opkastet på indersiden mod bygningerne, har man lagt på en eksisterende jordoverflade med kulturpåvirkning i form af trækul og teglstensfragmenter. Voldmaterialet er opkastet i flere tempi, muligvis ved oprensninger osv. Rapporten for makrofossilanalyserne er vedhæftet som bilag 6.

s. 16/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Grøft 9. Denne udgravningens sidste grøft blev lagt op mod de eksisterende bygninger ved Hovgaard, idet vi på dette tidspunkt var blevet klar over, at hvis vi skulle støde på bygningsrester måtte vi søge dem i denne retning. Grøften blev lagt helt tæt op mod gårdhaven og vi stødte straks på fundamentet anlæg 19 i grøftens vestende.

Fundamentet anlæg 19 set fra sydvest

Fundamentet, der ses ovenfor, er både tegnet manuelt i 1:20 og efterfølgende også tegnet i computerprogrammet AirPhoto (se bilag 5). Vi kunne pga. vejen og gårdhaven kun frilægge bygningens sydøstlige hjørne og en del af sydsiden (jvf. bilag 5). Fundamentet er opmuret af svære kampesten, hvor man har indtrykket skærver af tegl samt mindre sten i mørtelfugerne. Enkelte steder kunne iagttages større indtrykkede munkestensfragmenter, men selve det øvre murværk var nedbrudt til sidste (munke)sten. Fundamentet, der ligger orienteret øst/vest, er ganske sikkert identisk med det murede tårn som Vedel beskriver i 1878. Efter at have sammenholdt Vedels beskrivelser og vore iagttagelser, er jeg personligt ikke i tvivl om, at vi her har fået stedfæstet det omtalte tårn tilhørende Vinstrupgaard. Hvis fundamentet relaterer til en tårnbygning, er der næppe tvivl om, at det er det murede ”forsvarstårn” til Vinstrupgaard, som rigsråd Sten Brahe iflg. de skriftlige kilder fik tilladelse til at nedbryde i sommeren 1584.

s. 17/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


I profilet op mod vejen var det ganske tydeligt, at den øverste del af fundamentet

har været frilagt på et senere tidspunkt – formodentligt ved undersøgelsen i september 1878

Indersiden af fundamentet med spor efter den formodede ruminddeling – set fra øst

Bemærk også de indsatte småskærver af teglsten m.v. som er indtrykket i mørtelfugerne

s. 18/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Som det ses på ovenstående billede var vi lidt nede på fundamentets inderside, men kunne ikke tillade os at grave ned til kældergulvet, da der her er tale om et fredet fortidsminde. Iflg. Vedels oplysninger skulle der midt i kælderen være spor efter en ruminddeling gående nord/syd. I øvrigt var fyldmaterialet indeni ”rummet” ret løs, hvilket også relaterer til at det formodentligt har været helt tømt og nærmest oprenset i 1878 (se også billedet på forrige side). Vi kunne allerede i fundamentets øvre niveau registrere en uregelmæssighed på dette sted, men tilskrev det i første omgang en trapperest eller lign. Dette er imidlertid nok usandsynligt, idet Vedel beskrev en smuk udført vindeltrappe i rummets nordøstlige hjørne, altså ind mod den nuværende gårdsplads. Det er derfor mere sandsynligt, at den omtalte ”uregelmæssighed” i murværket som ses på billedet ovenfor er de resterende spor i kældervæggen efter den omtalte ruminddeling! Hvis vi erindrer os Vedels oplysning om kælderens indvendige mål på 11 alen (6,9m) vil ”tårnets” vestlige afslutning befinde sig tæt op til vejens østside på dette sted. Og det er derfor nærliggende at forestille sig, at den oprindelige indkørselsvej aldrig har flyttet sig nævneværdigt! Mundtlige oplysninger i forbindelse med besøg på udgravningen: Under udgravningsforløbet havde vi besøg af mange historisk interesserede personer. De fleste var lokale fra området, men også folk fra andre områder af sjælland kom forbi. Mange har eller havde haft tilknytning til Hovgaarden, og fortalte om deres forbindelser til stedet. Mest arkæologisk informativt var imidlertid onsdag d. 21/6, hvor vi bl.a. fik besøg af Børge og Evald Hansen, der er født og opvokset på gården, samt deres svigerinde Gurli Hansen, som i øvrigt ejede stedet indtil ejerskiftet i august 2005. Det var meget informativt, at høre om deres tid på stedet sammen med deres far Emil Hansen og nu afdøde bror, men i denne forbindelse er det mest interessant her at notere deres arkæologiske iagttagelser: Børge og Emil kunne huske i deres ungdom, at have set en eller muligvis to ”murstræbere/-piller” umiddelbart nord for stuehuset omtrentligt ud for det nuværende køkkenvindue – dog muligvis lidt vest herfor. Disse havde af form været tresidede og opført i fint opmurede munkesten! Denne iagttagelse er særdeles interessant, idet jeg ikke andetsteds er stødt på oplysninger om sådanne murstræbere. Endvidere må det næsten indikere, at de har stået på ydersiden af den mur som findes i den lille kælder under stuehusets køkken. Selskabet kunne også huske et fundament, der havde været fritlagt lidt øst for anlæg 19, dvs. umiddelbart nord for midten af grøft 9, omtrentligt der hvor drivhuset pt. står. Denne ”bygning” kaldte de ”fangekælderen”. Hvornår dette fundament havde været ”fremme” og dets dimensioner vidste de imidlertid ikke noget konkret om. Denne information går fint i spænd med Vedels oplysning om, at:

”Lidt øst for Stedet (Tårnet) syntes der at ligge Fundamenter af andre Bygninger” (Vedel 1878). Både Børge og Evald Hansen og deres far Emil Hansen havde flere gange ”døjet” med et ”murforløb af røde sten” på indersiden af det forholdsvis stejle voldgravsforløb øst for grøft 8 ud mod søbredden. De var helt sikre på dette murværks tilstedeværelse, men der var intet spor af noget sådant i vores grøft 8. Lidt syd herfor havde et pumpesystem, der forsynede huset med brugsvand, angiveligt været placeret (Jvf. Christensen 1929, p. 51). Dette pumpeværk har fungeret siden 1937 og frem til ca. 2003, hvor gården fik indlagt vand fra Vinstrup vandværk! Den gamle vandledning passerede gennem dette ”murværk”, hvorfor det af familien Hansen flere gange havde været iagttaget på dette sted. Hvorledes oplysningen om dette murværk skal forstås, må der fremtidige undersøgelser til at afklare, men man kunne måske få den tanke, at den opfyldte grøft anlæg 17 i søgegrøft 7 fortsætter i sydlig retning og drejer mod vest på indersiden af graven i dette område.

s. 19/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Fundtyper og datering

Old

tid

Neo

litik

um TN

-MN

A

MN

B-S

N

Bro

nzea

lder Æ

Ba.

YB

a

Æ.Je

rnal

der FJ

A

RJA

Y.

Jern

alde

rG

JA

VT

Mid

dela

lder Æ

. Mid

d.

Y.M

idd

1600

->

Anlæg - Bygning 1 Anlæg - Grube 6 Boplads - Kogegrube 5 Boplads - Kulturlag 2 2 Millitærvæsen (voldsted, vold)

1

Skematisk fremstilling af de registrerede anlæg m.v. ved undersøgelsen Ældst er selvfølgelig de fundne nedgravninger fra formodentlig yngre stenalder og de tidssvarende flintafslag vi har fundet på området. Disse elementer er interessante nok, men skal ikke uddybes nærmere i denne sammenhæng. Blot er det vigtigt at anføre, at man som forventeligt har opholdt sig på næsset i forhistorisk tid, og hvad søens vandstand angår, at den formodentligt ikke har været stort anderledes end i dag. Med hensyn til denne undersøgelse skal det indledningsvis siges, at vi som det måske nok var forventet, ikke fandt materiale der entydigt indikerer et voldsted fra ældre middelalder på stedet. Hvis vi ser bort fra stenalderanlæggene og det tilhørende flintmateriale er det ældste genstandsmateriale fra undersøgelsen de mange fragmenter af tagsten, de såkaldte munke og nonner. Som det ses på billedet nedenfor er der flere typer af disse tagsten repræsenteret. Munke- og nonnetypen blev i perioden 1550-1600 afløst af vingetegl, der selv i deres ældste skikkelse faktisk er ret lig de tilsvarende moderne af slagsen.

Eksempler på fragmenter af tagtegl – bemærk at tappene her har 4 forskellige udformninger

s. 20/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Ud over munke og nonner er der eksempelvis også vingetegl tilstede i brokkelaget i grøft 7 og ved anlæg 19, så de yngste tagflader har sandsynligvis ikke været overvældende gamle da bygningerne blev nedbrudt og materialerne genbrugt andetsteds i 1500-tallets sidste år. I forbindelse med det udbredte genbrug af sådanne bygningsmaterialer er det iøjnefaldende, at vi f.eks. ikke fandt intakte af slagsen men kun fragmenterede munke- eller tagsten, hvilket tydeligvis skyldes den ”materialevandring” der har været helt frem til anlæggelsestidspunktet for de nuværende bygninger på Hovgaard! På denne baggrund er det svært at sige noget helt konkret omkring anlæggelsestidspunktet for voldstedet, men ud fra dette bygningsmateriale, der har det med at blive genanvendt, er det nærliggende at tro, at der har ligget murede bygninger på stedet i 1400 og 1500-tallet. Materiale ældre end det har vi ikke kunnet registrere ved nærværende undersøgelse. I den modsatte ende af stedets funktionstid fortjener de mange kalkstensfragmenter en nærmere omtale, idet de indgår som et tydeligt bygningselement i den såkaldte nederlandske renæssance, der havde sin storhedstid i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Som et af de mere kendte eksempler i denne byggestil kan nævnes Rosenborg Slot i København.

Eksempler på de smukt udskårne dekorationsdetaljer i kalksten

Man må her påpege, at en sådan smuk, og givetvis ret kostbar, bygning i røde teglsten dekoreret med udskårne dekorationsdetaljer i hvid kalksten næppe har været helt almindelig i landområderne på dette tidspunkt, og denne bygning må nok tilskrives perioden i 1500-tallet, hvor Vinstrupgaard ejes af velstillede personer som Bjørn Andersen og senere Frederik d. II. Christian d. IV har næppe større indflydelse i bygningshistorien for Vinstrupgaard, da han som bekendt kun er 20 år gammel, da han giver ordre til stedets nedlæggelse i foråret 1597. I det gravede hul indvendigt i anlæg 19 ved ”rumadskillelsen” vist ovenfor fandtes bl.a. en del skår af rudeglas, jernslagger, spidsenden af en griffel, glaserede keramikskår, lidt dyreknogler, et skebor af jern, et lille firsidet bæltespænde med påsiddende torn og en del murbrokker m.v. Et genstandsmateriale der udmærket passer til en senmiddelalderlig eller tidlig renæssancebygning.

s. 21/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Sammenfatning ”Problemet” ved en undersøgelse som denne er, at man får mange informationer og problemstillinger frem i lyset, som man kunne ønske sig at arbejde videre med. Ja, man kan næsten tillade sig at sige, at en sådan undersøgelse giver megen ny viden, men samtidig medfører en række nye spørgsmål som ikke helt kan afklares på nuværende tidspunkt. Sammenfattende må man dog sige at vi med vore ni søgegrøfter har fået indhentet mange nye informationer omkring voldstedet på næsset ved Hovgaard. Et voldsted som må tolkes som værende identisk med Vinstrupgaard i hvert fald i dennes yngste skikkelse eller fase. Bygningerne: Bygningsmæssigt er der ingen tvivl om, at der her på ”Hovgaardsnæsset” har ligget en særdeles smuk bygning i den tidlige renæssance omgivet af diverse udbygninger, hvoraf nogle sagtens kan have været af ældre dato med tagbelægninger af gammel type. Tårnet (anlæg 19), oplysningerne om bygningsfundamenter øst herfor, kældrene mod nord og øst samt oplysningerne om murstræbere tilhørende den nordlige bygning (v. det nuværende stuehus) tyder på et formodentligt nærmest kvadratisk eller i hvert fald firsidet gårdsanlæg med grundmurede huse opført i sten. Placeringsmæssigt viser vores undersøgelse med al tydelighed, at hvad der end har ligget på næsset, så har det været placeret indenfor et mindre areal præcis der, hvor bygningerne til den nuværende Hovgaard ligger. Da ”Hovgaard” anlagdes på stedet i begyndelsen af 1800-tallet, var det derfor særdeles fordelagtigt at placere bygningerne direkte ovenpå de senmiddelalderlige, og derved udnytte dele af det eksisterende murværk og tilhørende kældre samt hvad der i øvrigt måtte findes på området af anvendeligt mere ”løst” bygningsmateriale.

Et senmiddelalderligt gårdsanlæg med mange tydelige paralleller –

rekonstruktionsforsøg af Navnegård på Langeland ved middelalderens afslutning i 1500-tallet © Skaarup 2005, p.165. Tegn. J. K. Jauch

s. 22/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Som nævnt i afsnittet om de skriftlige kilder omtales ”Vinstrupgaard” allerede i 1200-tallet, men vi kunne ikke registrere materiale repræsenterende ældre middelalder, og det er tænkeligt at det ældste ”Vinstrupgaard” har været af langt mere forgængelige bygninger placeret et andet sted. Det kan her nævnes, at der er registreret andre middelalderlige anlæg som f.eks. Hammersvold i nærområdet, og i litteraturen samt hos f.eks. Dyhre Rasmussen kan man finde andre fundområder med munkesten og ovne omtalt fra Vinstrupområdet. Personligt tror jeg, at man skal opfatte Vinstrupgaard som et større bygningskompleks, der i de ca. fem århundreder vi kender til gaarden, sagtens kan have ligget flere steder i området. Det er således vanskeligt at tro, at de forskellige større middelalderlige anlæg m.v. i nærområdet ikke skulle have tilhørt samme hovedgård – Vinstrupgaard! I samme forbindelse må den store murede bygning nedenfor ”Kildehaverne” fremhæves, da den utvivlsomt er nogenlunde samtidig med bygningsresterne på Hovgaardsnæsset. Af Nørlunds beskrivelse af dette fundament fremgår det, at det er opmuret præcist som ”vores” anlæg 19 med skærver indtrykket i mørtelfugerne, en detalje som Nørlund i øvrigt kalder et ”højmiddelalderligt” træk. Denne bygning er aldrig blevet hverken indmålt eller registreret og det må er en oplagt opgave vi må følge op på. I øvrigt er det næppe sandsynligt, at der som antaget på dette sted blot ligger én bygning, men det må afklares ved en mindre undersøgelse lig denne. Om der så er en eller flere bygninger på lokaliteten nedenfor Vinstrups kildehaver, skal de under alle omstændigheder sættes i sammenhæng med ”Husene paa Vinstrupgaard” som gården omtales i 1597 i forbindelse med dens endeligt. Laget af murbrokker m.v. sydligt i grøft 7 og den med murbrokker opfyldte grøft samme sted må tilskrives en eller flere af nedbrydningsfaserne for gården. Det passer derfor fint, at vi i fylden dette sted fandt mønten (X-7) fra 1551. Mønten er formodentlig mistet i forbindelse med arbejdet med materialerne, hvoraf en del efter alt at dømme ved nedrivningen af tårnet blot er udskibet fra dette sted og derefter sejlet til godset Næsbyholm på den anden side af søen. Iøvrigt ved vi, at der allerede dengang var skov på størstedelen af søens østlige bred, hvilket er en mindre afvigelse fra den indsatte rekonstruktionstegning fra Navnegård på Langeland ovenfor. Denne gård er i øvrigt også delvist omgærdet af lavbundede grøfter, der efter alt at dømme mest har haft en for gården afgrænsende funktion (Skaarup 2005, p.148ff.). Voldgraven & kørevejen: Hvad angår voldgraven må diverse ældre oplysninger om pæle, palisader osv. udført i træ forkastes. I vore tre snit gennem voldgraven var eneste forarbejdede stykke træ en mindre tilspidset pæl (X-30). Dette skyldes ikke bevaringsforholdene i graven, da der var helt udmærkede bevaringsforhold for organisk materiale. Vi kunne heller ikke erkende spor efter evt. fjernede stolper i disse grøfter. Enkelte større sten i grøft 8 kan relatere til opbygningsarbejdet af graven, men der kunne ikke registreres yderligere rester af nogen større stensætning e. lign. i gravens sider. Resultatet af de tre jordprøver undersøgt via makrofossilanalyse (korn, frø & planterester m.v.) viser, at der ikke har været tale om en dyb grav af egentlig forsvarskarakter, men snarere en grav med ringe vandstand, der tilsyneladende periodevis har været tør. Jordprøverne er som ”voldgravsprøver” faktisk næsten foruroligende fri for kulturbetingede fund, hvilket i sig selv henleder tanken på en grav af mere markerende type end egentlig voldgrav af forsvarstypen som vi kender den fra den ældre middelalder. Graven synes på denne baggrund sent anlagt og tyder snarere på at være et mere ”pyntende” element tilhørende en fin renæssancegård end en egentlig voldgrav med forsvarsfunktion. Profilerne af graven viser et kunstigt tilført lerlag, der tolkes som tilført for at holde på vandet. Tilsvarende kunne det tænkes, at der ved udmundingerne i Tystrup Sø har været konstrueret en eller anden form for opstemning, da vore indmålinger viser, at der skal have været en betydelig højere vandstand i søen for at få søvand ind i graven. Tilsvarende fandt vi som håbet ikke dokumentation for den kørevej der nødvendigvis har ført ned til gårdsanlægget på næsset. De gamle efterretninger om en ”brolagt” hulvej fra Vinstrup ned til

s. 23/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


gården beliggende i den hulning der stadig ses i terrænet i dag, kan ikke bekræftes i vore tre grøfter på dette sted. Det må dog siges, at undergrunden er særdeles gruset og stenet på dette sted (hvor de gamle grustagningssteder ses) og en gl. kørevej blot gående på den eksponerede undergrund vil ikke længere kunne påvises. Det var oprindeligt tanken, at vi kunde lokalisere det sted, hvor vejen har mødt graven og der finde rester af den vej eller bro, der har ført over graven og ind til bebyggelsen. På nuværende tidspunkt må man sige, at det eneste sted en sådan bro over graven kunne tænkes anlagt er der, hvor den eksisterende vej findes! Noget tyder derfor på, at den nutidige vej over graven ligger, hvor vejen/broen altid har været placeret, og vejstykket herfra og ind til gården passerende tæt forbi ”tårnbygningen” formodentligt er tæt på at være det oprindelige vejforløb! Afslutningsvis må man her sige, at vi ved vores forholdsvis lille og skånsomme arkæologiske undersøgelse har fået suppleret vores viden kraftigt omkring den hovedgård, der har ligget på Hovgaardsnæsset i senmiddelalderen og den tidlige renæssance. De eksisterende to gamle kældre og fundamentet til den formodede tårnbygning er blevet indmålt med GPS, så vi nu har et mere tydeligt og veldokumenteret indtryk af bebyggelsen og dens dimensioner. Hertil har vi fået indhentet mange informationer omkring voldgraven der har afskåret næsset mod vest og den vegetation der har eksisteret i graven i dens funktionstid og den efterfølgende tilgroningsfase. Tilsammen oplysninger der sammen med de skriftlige kilder, ældre undersøgelser og mundtlige oplysninger er med til at sammenstykke historien om Vinstrupgaard ved Tystrup Sø. Sorø d. 26. juni 2006

Henrik Høier Inspektør, arkæologi Sydvestsjællands Museum _______________________________

s. 24/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Litteratur: Christensen J.V. 1929. En Vandring. I Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt p. 42ff. Danielsen, K. 2002. Vinstrupgård, stormandsgården, som blev adelsgods og kongebolig, men endte i jævne landsbybønders eje. I ”Julehilsen” for Fuglebjerg 2002 med tilhørende julemærker med våbenskjolde samt akvarel af Mads Stage med udsigten over Hovgaarden set fra vest. (Red: Stort set samme motiv som forsidebilledet til denne rapport). Krarup C. 1942. Tjustrup og Haldagerlille Sognes Historie. (Især p. 219ff.). Kronens Skøder Bind I, 1535-1648, p.140f. under året 1573, vedr. mageskiftet mellem Bjørn Andersen & ”Kronen”. Molbech, Chr. 1811. Ungdomsvandringer i mit Fødeland p. 334 & 365f. Rasmussen, S. Dyhre 1961. Håndskrevne dagbogsnotater m.v. stilet til Sognefoged Johannes Pedersen i Vinstrup. Dateret 21 marts, Sct. Benedictus dag, 1961. Skaarup, J. 2005. Øhavets Middelalderlige Borge og Voldsteder. Arkivmateriale: Notat, tre sider med skitser, vedr. iagttagelser gjort på Hovgaarden i 1878. Dateret E. Vedel d. 24. september 1878. Papirerne er påført et mindre notat af P. Nørlund vedr. detaljer om ”vindebro” og ”tårnet”. Dateret P.N. 1921. Notat, to sider, omhandlende ”Vinstrups Hovgaard”. Dateret J. B. Løffler, Frederiksberg 1896. Notat, to sider, omhandlende ”Tomt af en ”ukjendt Gaard”. Dateret J. B. Løffler, Frederiksberg 1896. En del skrivelser/brevvekslinger fra National Museet fra 1961 – 1962 i forbindelse med fredningssagen af ”Hovgaarden”. Breve fra bl.a. P. V. Glob, Aage Roussell, Olaf Olsen og Viggo Nielsen. Håndskrevne breve og dagbogsnotater fra S. Dyhre Rasmussen fra perioden 1961-1963.

s. 25/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Anlægsliste Vedr. datering se også fundlisten nedenfor A nr. T nr. Snitbeskrivelse Type Beskrivelse Fund Datering 01 02 Grube? Neolitisk? 02 03 Kulturlag? Lysebrunt til rødligt sand. Neolitisk? 03 03 Grube? Neolitisk? 04 03 Grube? Neolitisk? 05 01 Grube Brunt trækulsholdigt sandet

muld. Neolitisk?

06 01 Kulturlag Sort muld med tegl og trækul i fyldet.

X 1-3, X 10, X 11 & X 17

Middel-alder

07 07 Recent/dyre-aktivitet

08 07, 10 Snittet nø-sv, set mod sø. Afrundet sider, flad til afrundet bund. 10 cm dyb.

Kogestensgrube Gråsort trækulsblandet muld med enkelte brændte sten.

Neolitisk?

09 07, 10 Snittet nø-sv, set mod sø. Afrundet sider, afrundet (ikke helt homogen) bund. 20 cm dyb.

Kogestensgrube Gråsort trækulsblandet muld, med enkelte brændte sten.

Neolitisk?

10 07, 10 Snittet n-s, set mod v. Skrå sider, tilspidset bund. 35 cm dyb.

Kogestensgrube Brunsort sandet muld med brændte sten i fylden.

Neolitisk?

11 07, 10 Snittet nø-sv, set mod nv. Afrundet bund og sider. 25 cm dyb.

Kogestensgrube Brunsort sandet muld med trækul.

Neolitisk?

12 07, 10 Snittet nø-sv, set mod sø. Afrundet sider, skrående bund mod sv. 8 cm dyb

Kogestensgrube Gråsort sandet muld. Neolitisk?

13 07, 10 Snittet nø-sv, set mod nv. skår til afrundet sider, tilspidset bund. 43 cm dyb.

Grube? Flere lag i nedgravningen: Øverst et brungult muld lag. Under dette et mørkebrunt sandet muld lag (se snit T10)

Neolitisk?

14 07, 10 Snittet n-s, set mod v. Lige til skrå sider, diffus bund. 10-12 cm dyb

Grube? Brungult muld Neolitisk?

15 08 Tre 1x1m prøvehuller gravet (KF1,2 og 3).

Kulturlag Mørkt muld med mange kalk- og munkestensrester.

X32-35 Middel-alder

16 08 Afrundet sider og bund. 30 cm dyb.

? Brunt sandet muld. Neolitisk?

17 08,10 ? Gulbrun undergrunds sand med mange munkestens rester??

X20, X31

Middel-alder

18 07 Snittet nv-sø, set mod? 15 cm dyb.

? Let mørkebrunt blandet kraftig leret muld

19 Murværk x24-29, X38-40

Middel-alder

s. 26/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Fundliste X-nr Anlæg Materiale Beskrivelse Datering

01 Anlæg 6 Jern 10 jern- og klinknagler samt hesteskosøm m.v. Desuden et lille jernfragment. Historisk tid 02 Anlæg 6 Tegl/sten Et lille teglfragment og et lille stykke mørk skifer – slibestensfragment?? Historisk tid 03 Anlæg 6 Jern Meget fin jernnøgle. 8,5cm lang. Historisk tid 04 Grøft 6 Jern Ubestemmelig jerngenstand af bukket rundjern (m. to vinkler). 8x9cm. Nyere

tid/nutid ? 05 Løsfund Keramik To mindre keramikskår med stenmagring af alm. oldtidskarakter. Fundet i

jordbunker ved grøft 6. Oldtid

06 Løsfund Jern To søm, en firsidet bolt, en lille flad spids og tre mindre pladestykker. Fra grøft 7.

Historisk tid

07 Løsfund Sølv Fin intakt men svagt bukket mønt. 1 skilling, Chr. III mrk. +51+ (1551). 1551 08 Grøft 8 Keramik Mindre randskår med indvendig glasur og fine skarpe udvendige profiler Historisk tid 09 Grøft 8 Knogle To ribbensfragmenter fra lag 5. Tegning 16. Historisk tid 10 Anlæg 6 Trækul Trækul fra grøft 6, anlæg 6, snit 2, tegning 1. Historisk tid 11 Anlæg 6 Musling/

tak Fragment af muslingeskal samt et ganske lille stykke tak (gevir). Materiale fra grøft 6, anlæg 6, snit 2, tegning 1 (som x-10).

Historisk tid

12 Anlæg 6 Flint To små flintafslag. Fra grøft 6, anlæg 6, snit 2, tegning 1 (som x10 og x-11). Oldtid 13 Grøft 3 Jern Fin lille intakt hestesko. Diameter 9,5cm på det bredeste. Historisk tid 14 Anlæg 6 Tand/tak Kindtand fra svin (adult M3) samt fem små stykker tak (gevir).

Anlæg 6, grøft 6, snit 1. Tegning 1. Historisk tid

15 Grøft 8 Jern Forrustet jerngenstand – nagle? Nederste muldlag i voldgravsprofilen ved punkt 27.

Historisk tid

16 Grøft 4 Flint Lille flintafslag. Løsfund fra grøft 4. Oldtid 17 Anlæg 6 Bronze/

Jern? Firsidet kraftigt bronzeblik med arbejdsspor i form af ridser og afklipninger/ -hugninger. 2x2cm. Desuden et stykke af en lille knap med to groft lavede huller -ligner jern med noget tinbelægning e. lign..

Historisk tid.

18 Grøft 8 Jern To jernsøm – et langt (9cm) og et kort (3,2cm). Løsfund fra grøft 8. Vanskeligt daterbare.

Historisk tid.

19 Løsfund Jern/bly/ tin/bronze

Detektorfundne genstande fra området syd for Hovgaarden. En del tydeligvis helt nutidige metalgenstande er først kasseret. H.H. En kraftig cirkulær blyskive med slagmærker på den ene side. Diameter 3,5-4cm. En tinknap. En blykugle (16mm) med mange hak/ridser. En firsidet bøjet blybarre, længde 10cm. Afhugget i den ene ende, fladhamret i den anden. Et fragmenteret fingerbøl (bronze). Et randstykke af en malmgryde med let fortykket øvre randkant. Et deformeret (bukket/afbrækket) låg7pyntedel?? med tap op fra en flad overkant. Tappen ender i en fint udformet oval knop. Anvendelse? Et kraftigt sammenbukket og ødelagt pladestykke af tin? Synes oprindeligt at have været noget cirkulært med ovale mønstre på. Et jernsøm og en halv (hovedenden) af en kraftig jernbolt med firsidet stilk. En forrustet hane til et flintlåsbøsse/forlader.

Historisk tid/

nyere tid.

20 Anlæg 17

Knogle/ tand

Distalenden af en overarmsknogle (humerus) form. fra ko. Knoglen har et helt friskt brud ca. midt på diafysestykket men er hundegnavet distalt (epifysedelen). Desuden tre kindtænder fra ko (form. sammenhørende/samme individ) samt seks mindre knoglefragmenter.

Historisk tid.

21 Grøft 5 Keramik/ tegl

Fra området nær ”brokkelaget” i grøft 5. Et randskår fra et indvendigt glaseret fad eller skål. Brunlig glasur med underliggende mørkere striber – ikke lys pipeler. Et mindre teglstensfragment – kantstykke af tagtegl.

Historisk tid.

22 Grøft 5 Knogle Fra området nær ”brokkelaget” i grøft 5, samme sted som X-21. Et stykke bækkenknogle (pelvis) form. fra får/ged.

Historisk tid.

s. 27/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


X-nr Anlæg Materiale Beskrivelse Datering 23 Grøft 8 Tegl Fin firkantet (kvadratisk) gulvflise/-kakkel i rødbrændt ler. I farve ganske

som tagtegl eller mursten. Ca. 17,5x17,5cm. Fire cm. i tykkelsen. Fundet i det opgravede fyld fra grøft 8 i dennes østende. Fandtes i to dele (ældre brud). Glat overside – ru/ujævn bund efter underlaget ved brændingen.

Historisk tid.

24 Anlæg 19

Flint Materiale fundet ved afrensningen af anlæg 19 i grøft 9 (husfundamentet). Et mindre flintafslag.

Oldtid

25 Anlæg 19

Jern/bly Materiale fundet ved afrensningen af anlæg 19 i grøft 9 (husfundamentet). Et mindre jernsøm – længde 4,5cm og et lille stykke smeltet bly.

Historisk tid.

26 Anlæg 19

Knogle/ tand

Materiale fundet ved afrensningen af anlæg 19 i grøft 9 (husfundamentet). En tand fra svin, en tand fra juvenil ko, en tand fra får/ged. Et lille diafysestykke fra fugleknogle samt fire knoglefragmenter fra pattedyr – det ene et oversavet ribben.

Historisk tid.

27 Anlæg 19

Keramik, kalk/ ler

Materiale fundet ved afrensningen af anlæg 19 i grøft 9 (husfundamentet). Et mindre stykke keramik/kakkel med indvendig grøn glasering og et tilsvarende med gul og brunlig glasering med små prikker (i det brunlige). Et lille skår fra en nyere tallerken. Desuden et lille stykke teglsten med påsiddende kalkmørtel, et lille stykke kalksten med rester af profileringer samt et mere mørkfarvet stykke kalksten?

Historisk tid.

28 Anlæg 19

Jern, glas keramik,

Materiale fundet liggende samlet indvendigt i fundamentet (i den østlige s.) 16 små stykker glasskår (rudeglas) enkelte med lidt ”gnav”/retouchering på kanten (for blyindfatning). Et indvendigt brunglaseret skår og et 8,4cm langt svagt bøjet håndsmedet jernsøm. Desuden en fint tilspidset ende fra et skriveredskab – griffel.

Historisk tid.

29 Anlæg 19

Jern Lille firkantet jernspænde med påsiddende torn. Ca. 1,6 x 1,5cm. Detektorfund fra fylden indvendigt i fundamentet (i vestenden op mod kørevejen).

Historisk tid.

30 Grøft 8 Træ Tilspidset træstykke fundet i den opgravede fyld fra grøft 8 i dennes østlige ende. Eneste forarbejdede træstykke fundet i voldgraven. Længde 49cm.

Historisk tid.

31 Anlæg 17

Tegl Større fragment (ca en halv sten) af en munkesten med indtryk af en hundepote. (Fra mellemstor hund).

Historisk tid.

32 Anlæg 15

Kalksten 10 stykker kalksten – 4 mindre og 6 større stykker. Udskårne/-savede og forsynet med profileringer, rosetlignende udsmykninger osv.

Historisk tid.

33 Anlæg 15

Tegl 6 stk. teglfragmenter – tre større og tre mindre fragmenter. De tre største stykker er af tagtegl med flade tapper på. Det ene stykke er fra Munk/Nonne de øvrige to fra bredere tagsten. Hertil tre keramikskår med brunlig glasur. De to kun indvendigt glaseret -det tredje glaseret på begge sider.

Historisk tid.

34 Anlæg 15

Knogle 7 større og mindre knoglefragmenter. Desuden et stejlestykke med lidt kranievæg og en fragmenteret underkæbe (mandibula dex.) fra juvenil ko. Hertil et udskåret stykke rørknogle – lig en ”servietring”.

Historisk tid

35 Anlæg 15

Jern To små jernsøm. Historisk tid.

36 Grøft 4 Tegl Syv tagteglsfragmenter – tre større og fire mindre. Et af de større har spids tap. Desuden fem munkestensfragmenter med forskellig brændingsgrad.

Historisk tid.

37 Grøft 4 Knogle Otte knoglefragmenter heraf en næsten hel mellemhånd (matacarpus) og en fragmenteret underkæbe (mandibula sin.) fra ko. Desuden en oversavet lemmeknogle. Hertil 6 kindtænder fra ko – form. f. ovennævnte underkæbe.

Historisk tid.

38 Anlæg 19

Løsfund Et forrustet helt skebor – fundet ved afrensningen af husfundamentet i øvre niveau. Længde 42,4cm, bredde ved ”boret” 2,5-2,7cm. Alder?

Historisk tid/

nyere tid 39 Anlæg

19 Jernslagge 17 tunge jernslagger – formentligt smede-/esseslagger. Fundet indvendigt i

fundamentet i dettes østlige ende. Lå samlet i samme område som x-28. Historisk

tid. 40 Anlæg

19 Tegl Ni tagstensfragmenter fra vingetegl og et munkestensfragment. Fire af

tagstensfragmenterne har ”tappe” – tre med spids tap og en med flad/facetteret tap.

Historisk tid

41 Sandsynligvis. Grøft 9

Munke- sten

(løsfund)

5 munkestens fragmenter. 1 ca. halv, resten kvarte eller mindre Historisk tid

s. 28/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Fotoliste Film nr Opt Type Motiv Fot Dato

2005070D 1 Digital Udsigt over Hovgaard fra øst (kørevejen). H.H. 16-08-20052005070D 2 Digital Udsigt over Hovgaard fra øst (kørevejen). H.H. 16-08-20052005070D 3 Digital Gårdspladsen set fra øst. H.H. 16-08-20052005070D 4 Digital Voldgraven set fra vejen ind til gården (mod nord). H.H. 16-08-20052005070D 5 Digital Voldgraven set fra vejen ind til gården (mod syd). H.H. 16-08-20052005070D 6 Digital Nordre længe set fra nord. H.H. 16-08-20052005070D 7 Digital Tystrup sø set fra næsset mod nord. H.H. 16-08-20052005070D 8 Digital Gården set fra pynten af næsset, dvs. set fra øst mod vest. H.H. 16-08-20052005070D 9 Digital Gården set fra pynten af næsset, dvs. set fra øst mod vest. H.H. 16-08-20052005070D 10 Digital Sydlige bygning (gl. hønsehus) set fra syd. H.H. 16-08-20052005070D 11 Digital Gårdspladsen set fra øst. H.H. 16-08-20052005070D 12 Digital Interiør i østlige bygning, dvs. rummet med de to små vinduer, jvf. foto 3

og 11. Set fra vest.H.H. 16-08-2005

2005070D 13 Digital Interiør i østlige bygning, dvs. rummet med de to små vinduer, jvf. foto 3 og 11. Set fra vest.

H.H. 16-08-2005

2005070D 14 Digital Interiør i østlige bygning, dvs. rummet med de to små vinduer, jvf. foto 3 og 11. Set fra vest.

H.H. 16-08-2005

2005070D 15 Digital Interiør i stalddelen af østbygningen, dvs. sydlige del af bygningen. Set fra vest.

H.H. 16-08-2005


H.H. 16-08-2005

2005070D 17 Digital Interiør i stalddelen af østbygningen, dvs. sydlige del af bygningen. Set fra syd..

H.H. 16-08-2005


H.H. 16-08-2005

2005070D 19 Digital Gårdspladsen set fra sydøst. H.H. 16-08-20052005070D 20 Digital Smøgen ud mod haven set fra vest (gårdspladsen). H.H. 16-08-20052005070D 21 Digital Smøgen ud mod haven set fra vest (gårdspladsen). H.H. 16-08-20052005070D 22 Digital Næsset set fra vest (haven). H.H. 16-08-20052005070D 23 Digital Haven og bygningerne set fra øst. H.H. 16-08-20052005070D 24 Digital Terrænet og Tystrup sø set mod syd (fra indkørslen til gården). H.H. 16-08-20052005070D 25 Digital Hovgaarden og næsset set fra kørevejen ind mod gården, dvs. set fra

sydvest. H.H. 16-08-2005

2005070D 26 Digital Hovgaarden og næsset set fra kørevejen ind mod gården (sydvest). H.H. 16-08-20052005070D 27 Digital Hovgaarden og næsset set fra kørevejen ind mod gården (sydvest). H.H. 16-08-20052005070D 28 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. H.H. 28-01-20062005070D 29 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. Bemærk voldgraven i

snedækket. H.H. 28-01-2006

2005070D 30 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. Bemærk voldgraven i snedækket.

H.H. 28-01-2006


H.H. 28-01-2006


H.H. 28-01-2006


H.H. 28-01-2006

s. 29/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070D 34 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. Bemærk voldgraven i

snedækket. H.H. 28-01-2006

2005070D 35 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. H.H. 28-01-20062005070D 36 Digital Hovgaard set fra sydvest i vintervejrlig. H.H. 28-01-20062005070D 37 Digital Grøft 4 set fra sydvest med gravemaskine og udgravningsmandskab. H.H. 12-06-20062005070D 38 Digital Grøft 4 set fra sydvest med gravemaskine og udgravningsmandskab. H.H. 12-06-20062005070D 39 Digital Grøft 4 set fra sydvest med gravemaskine og udgravningsmandskab. H.H. 12-06-20062005070D 40 Digital Grøft 4 set fra sydvest med gravemaskine og udgravningsmandskab. H.H. 12-06-20062005070D 41 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. L.S. 13-06-20062005070D 42 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. P.O. 13-06-20062005070D 43 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. L.S. 13-06-20062005070D 44 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. L.S. 13-06-20062005070D 45 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. P.O. 13-06-20062005070D 46 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. A.N. 13-06-20062005070D 47 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. P.O. 13-06-20062005070D 48 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. A.N. 13-06-20062005070D 49 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. L.S. 13-06-20062005070D 50 Digital Profil i grøft 4 (nordvestlige). Set fra sydøst. L.S. 13-06-20062005070D 51 Digital Gert udvider ved kulturlaget i grøft 6. Set fra øst. H.H. 14-06-20062005070D 52 Digital Gert udvider ved kulturlaget i grøft 6. Set fra øst. H.H. 14-06-20062005070D 53 Digital Kulturlaget i grøft 6 set fra syd. H.H. 14-06-20062005070D 54 Digital Idyllisk arbejdsfoto ved grøft 4. Set fra øst. H.H. 14-06-20062005070D 55 Digital Gert starter ved grøft 8. Set fra vest. H.H. 14-06-20062005070D 56 Digital Gert starter ved grøft 8. Set fra vest. H.H. 14-06-20062005070D 57 Digital Gert starter ved grøft 8. Set fra vest. H.H. 14-06-20062005070D 58 Digital Profilfoto ved stenen vestligt i grøft 8. Set fra syd. H.H. 14-06-20062005070D 59 Digital Foto af grøft 8 ved stenen i vestsiden. Set fra vest. H.H. 14-06-20062005070D 60 Digital Frokost ved grillen (Gert´s fødselsdag). Set fra syd. H.H. 14-06-20062005070D 61 Digital Frokost ved grillen (Gert´s fødselsdag). Set fra syd. H.H. 14-06-20062005070D 62 Digital Frokost ved grillen (Gert´s fødselsdag). Set fra syd. H.H. 14-06-20062005070D 63 Digital Frokost ved grillen (Gert´s fødselsdag). Set fra nord. H.H. 14-06-20062005070D 64 Digital Morgen udsigt over arealet. Set fra sydvest. H.H. 15-06-20062005070D 65 Digital Morgen udsigt over arealet. Set fra sydvest. H.H. 15-06-20062005070D 66 Digital "Advarselsskilt" mod "farlig" hund. Den var særdeles legesyg. H.H. 15-06-20062005070D 67 Digital Arbejdsfoto ved "kalkområdet" i grøft 7. Set fra nord. H.H. 15-06-20062005070D 68 Digital Arbejdsfoto ved "kalkområdet" i grøft 7. Set fra nord. H.H. 15-06-20062005070D 69 Digital Arbejdsfoto ved "kalkområdet" i grøft 7. Set fra sydøst. H.H. 15-06-20062005070D 70 Digital Arbejdsfoto ved "kalkområdet" i grøft 7. Set fra øst. H.H. 15-06-20062005070D 71 Digital Arbejdsfoto ved "kalkområdet" i grøft 7. Set fra nord. H.H. 15-06-20062005070D 72 Digital Pernille og Morten arbejder ved grøft 7. Set fra syd. H.H. 15-06-20062005070D 73 Digital Sølvmønten fotograferet kort efter den fremkom. 1 skilling-siden med

+51+ H.H. 15-06-2006

2005070D 74 Digital Sølvmønten fotograferet kort efter den fremkom (modstående side med C.3 ).

H.H. 15-06-2006

2005070D 75 Digital Arbejdsbillede ved fundamentet. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 76 Digital Arbejdsbillede ved fundamentet. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 77 Digital Arbejdsbillede ved fundamentet. Nærbillede ved "østgavlen". Set fra øst. H.H. 16-06-2006

s. 30/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070D 78 Digital Arbejdsbillede ved fundamentet. Set fra sydøst. H.H. 16-06-20062005070D 79 Digital Profilet ved fundamentet op mod kørevejen/indkørslen. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 80 Digital Profilet ved fundamentet op mod kørevejen/indkørslen. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 81 Digital Profilet ved fundamentet op mod kørevejen/indkørslen. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 82 Digital Profilet ved fundamentet op mod kørevejen/indkørslen. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070D 83 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 84 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 85 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 86 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 87 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 88 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 89 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 90 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 91 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 92 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 93 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 94 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 95 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 96 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 97 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 98 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 99 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 100 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 101 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 102 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 103 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 104 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 105 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 106 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 107 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 108 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 109 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 110 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 111 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 112 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 113 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 114 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 115 Digital Foto af nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 116 Digital Anders ved stenen i nordenden af grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 117 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 118 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 119 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 120 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 121 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 122 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 123 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-2006

s. 31/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070D 124 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 125 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 126 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 127 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 128 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 129 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 130 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 131 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 132 Digital Foto af det sted i profilen af grøft 8, hvor jordprøve 2 (tv) & 1(th) er

udtaget. L.K. 19-06-2006

2005070D 133 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 19-06-20062005070D 134 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 135 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 136 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 137 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 138 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 139 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 140 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 141 Digital Foto af den nordvestlige profilvæg i grøft 8. Set fra sydøst. L.K. 20-06-20062005070D 142 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 143 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 144 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 145 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 146 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 147 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 148 Digital Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070D 149 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 150 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 151 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 152 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 153 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 154 Digital Nordlige profilvæg i grøft 5 set fra syd. A.N. 20-06-20062005070D 155 Digital Besøg bl.a. af Borup Riis´ Venner om aftenen den 20. juni. A.N. 20-06-20062005070D 156 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 157 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 158 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 159 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 160 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 161 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 162 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 163 Digital Profilfoto af nordvæg i grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070D 164 Digital Arbejdsbillede ved grøft 5. Set fra øst. H.H. 21-06-20062005070D 165 Digital Arbejdsbillede ved tidligt på dagen ved anlæg 15 i grøft 7. Set fra nord. H.H. 22-06-20052005070D 166 Digital Arbejdsbillede ved tidligt på dagen ved anlæg 15 i grøft 7. Set fra øst. H.H. 22-06-20052005070D 167 Digital Prøvehul 2 (KF2) i anlæg 15 set fra øst. H.H. 22-06-20052005070D 168 Digital Prøvehul 2 (KF2) i anlæg 15 set fra øst. H.H. 22-06-2005

s. 32/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070D 169 Digital Området ved anlæg 15 set fra øst. H.H. 22-06-20052005070D 170 Digital Området med husfundamentet anlæg 19 set fra syd. H.H. 22-06-20052005070D 171 Digital Området med (hushjørnet) i anlæg 19 under udgravning. Set fra syd. H.H. 22-06-20052005070D 172 Digital Østsiden i fundamentet (med sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-20052005070D 173 Digital Østsiden i fundamentet (med sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-20052005070D 174 Digital Fundamentets østside med profiler set fra syd. H.H. 22-06-20052005070D 175 Digital Fundamentets østside med profiler set fra syd. H.H. 22-06-20052005070D 176 Digital Arbejdsfoto ved anlæg 19 set fra øst. H.H. 22-06-20052005070D 177 Digital Arbejdsfoto ved anlæg 19 set fra sydøst. H.H. 22-06-20052005070D 178 Digital Arbejdsfoto ved anlæg 19 set fra sydøst. H.H. 22-06-20052005070D 179 Digital Arbejdsfoto ved anlæg 19 set fra nordøst. H.H. 22-06-20052005070D 180 Digital Vestprofil (op mod kørevejen) ved anlæg 19. Set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 181 Digital Vestprofil (op mod kørevejen) ved anlæg 19. Set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 182 Digital Vestprofil (op mod kørevejen) ved anlæg 19. Set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 183 Digital Vestprofil (op mod kørevejen) ved anlæg 19. Set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 184 Digital Vestprofil (op mod kørevejen) ved anlæg 19. Set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 185 Digital Foto ved østmuren (hjørnet) af anlæg 19. Set fra syd. H.H. 23-06-20062005070D 186 Digital Parti af østsiden af fundamentet set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 187 Digital Parti af østsiden af fundamentet (m. selve hjørnet) set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 188 Digital Østsiden af fundamentet set fra nordøst. H.H. 23-06-20062005070D 189 Digital Parti af østsiden af fundamentet set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 190 Digital Parti af østsiden af fundamentet (m. hjørnet) set fra øst. H.H. 23-06-20062005070D 191 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 192 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 193 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 194 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 195 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 196 Digital Indersiden af fundamentet (sydsiden) med spor af trappe? - set fra nord. H.H. 23-06-20062005070D 197 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra vest. H.H. 28-06-20052005070D 198 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra vest. H.H. 28-06-20052005070D 199 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra syd. H.H. 28-06-20052005070D 200 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra syd/mere lodret vinkel. H.H. 28-06-20052005070D 201 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra sydøst. H.H. 28-06-20052005070D 202 Digital Luftfoto af Hovgaarden. Set fra sydvest. H.H. 28-06-20052005070D 203 Digital Indvendige nordvæg i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 204 Digital Indvendige nordvæg i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 205 Digital Indvendige østvæg i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 206 Digital Indvendige nordøstlige hjørne i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 207 Digital Indvendige østlige del af sydvæggen i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 208 Digital Indvendige vestlige del (m. trappen) i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 209 Digital Indvendige vestlige del (m. trappen) i kælderen i den østlige længe. H.H. 23-06-20062005070D 210 Digital Indvendige sydøstlige hjørne af kælderen i stuehuset (u. køkkengulvet). H.H. 23-06-20062005070D 211 Digital Indvendige nordøstlige hjørne af kælderen i stuehuset (u. køkkengulvet). H.H. 23-06-20062005070D 212 Digital Trappen i kælderen under køkkengulvet (set fra syd). H.H. 23-06-20062005070D 213 Digital Trappen i kælderen under køkkengulvet (set oppefra). H.H. 23-06-20062005070D 214 Digital Trappen i kælderen under køkkengulvet set fra sydøst. H.H. 23-06-2006

s. 33/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070D 215 Digital Trappen i kælderen under køkkengulvet set fra sydøst. H.H. 23-06-20062005070F01 1 Dias Profilbillede. Opt. 1-24 er gående fra N mod S ved søgegrøft 8. Set fra

syd. Opt. 1-8 ret mørke.L.K. 19-06-2006

2005070F01 2 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 3 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 4 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 5 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 6 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 7 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 8 Dias Profilbillede ved søgegrøft 8. Set fra syd. Opt. 1-8 ret mørke. L.K. 19-06-20062005070F01 9 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 10 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 11 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 12 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 13 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 14 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 15 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 16 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 17 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 18 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 19 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 20 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 21 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 22 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 23 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 24 Dias Profilbillede - grøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F01 25 Dias Profilet ved fundamentet anlæg 19 - set fra øst op mod kørevejen. H.H. 16-06-20062005070F01 26 Dias Arbejdsbillede ved fundamentet anlæg 19. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070F01 27 Dias Arbejdsbillede ved fundamentet anlæg 19. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070F01 28 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 29 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 30 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 31 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 32 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 33 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 34 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 35 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F01 36 Dias Profilbillede ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F02 1 Dias Udgår (film udtaget efter sidste billede = opt. 7. Kamera optager fra

anden ende. H.H. 23-06-2006

2005070F02 2 Dias Udgår. H.H. 23-06-20062005070F02 3 Dias Udgår. H.H. 23-06-20062005070F02 4 Dias Udgår. H.H. 23-06-20062005070F02 5 Dias Udgår. H.H. 23-06-20062005070F02 6 Dias Udgår. H.H. 23-06-20062005070F02 7 Dias "Indvendigt" i anlæg 19 med rest af trappe? H.H. 23-06-2006

s. 34/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070F02 8 Dias Foto ved "østmuren" af anlæg 19. H.H. 23-06-20062005070F02 9 Dias Foto ved "østmuren" af anlæg 19. H.H. 23-06-20062005070F02 10 Dias Foto ved "østmuren" af anlæg 19. H.H. 23-06-20062005070F02 11 Dias Profilet op mod vejen ved anlæg 19. Set mod nordvest H.H. 23-06-20062005070F02 12 Dias Profilet op mod vejen ved anlæg 19. Set mod nordvest H.H. 23-06-20062005070F02 13 Dias Østvæg (m. hjørnet) i anlæg 19 set fra syd. H.H. 22-06-20062005070F02 14 Dias Østvæg (m. hjørnet) i anlæg 19 set fra syd. H.H. 22-06-20062005070F02 15 Dias Østvæggen i anlæg 19 (med "sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-20062005070F02 16 Dias Østvæggen i anlæg 19 (med "sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-20062005070F02 17 Dias Anlæg 15 (m. prøvehul) set fra øst. H.H. 22-06-20062005070F02 18 Dias Anlæg 15 (m. prøvehul) set fra øst. H.H. 22-06-20062005070F02 19 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 20 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 21 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 22 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 23 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 24 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 25 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 26 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 27 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 21-06-20062005070F02 28 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 20-06-20062005070F02 29 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 20-06-20062005070F02 30 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 20-06-20062005070F02 31 Dias Profilfoto grøft 5. Set fra syd. A.N. 20-06-20062005070F02 32 Dias Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070F02 33 Dias Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-20062005070F02 34 Dias Profilbillede grøft 8 - (mørkt) med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-20062005070F02 35 Dias Profilbillede grøft 8 - (mørkt) med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-20062005070F02 36 Dias Profilbillede grøft 8 - (mørkt) med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-20062005070F03 1 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Opt. 1-24 er gående fra nord mod syd. Set fra

syd. L.K. 19-06-2006

2005070F03 2 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 3 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 4 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 5 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 6 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 7 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 8 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 9 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 10 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 11 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 12 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 13 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 14 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 15 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 16 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-2006

s. 35/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070F03 17 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 18 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 19 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 20 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 21 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 22 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 23 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 24 S/H-negativ Profilfoto ved søgegrøft 8. Set fra syd. L.K. 19-06-20062005070F03 25 S/H-negativ Profilet ved anlæg 19 - fundamentet. Set fra øst op mod kørevejen. H.H. 16-06-20062005070F03 26 S/H-negativ Arbejdsbillede ved fundamentet anlæg 19. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070F03 27 S/H-negativ Arbejdsbillede ved fundamentet anlæg 19. Set fra øst. H.H. 16-06-20062005070F03 28 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 29 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 30 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 31 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 32 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 33 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 34 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 35 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F03 36 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 4. Set fra sydvest. P.O. 13-06-20062005070F04 1 S/H-negativ Udgår. (Film udtaget efter sidste billede = opt. 7). Filmen anvendes fra

anden ende. H.H. 23-06-2006

2005070F04 2 S/H-negativ Udgår. H.H. 23-06-20062005070F04 3 S/H-negativ Udgår. H.H. 23-06-20062005070F04 4 S/H-negativ Udgår. H.H. 23-06-20062005070F04 5 S/H-negativ Udgår. H.H. 23-06-20062005070F04 6 S/H-negativ Udgår. H.H. 23-06-20062005070F04 7 S/H-negativ "Indvendigt" i anlæg 19 med rest af trappe? H.H. 23-06-20062005070F04 8 S/H-negativ "Indvendigt" i anlæg 19 med rest af trappe? H.H. 23-06-20062005070F04 9 S/H-negativ Foto ved "østmuren" af anlæg 19. H.H. 23-06-2006

2005070F04 10 S/H-negativ Foto ved "østmuren" af anlæg 19. H.H. 23-06-2006

2005070F04 11 S/H-negativ Profilet op mod vejen ved anlæg 19. Set mod nordvest. H.H. 23-06-2006

2005070F04 12 S/H-negativ Profilet op mod vejen ved anlæg 19. Set mod nordvest. H.H. 23-06-2006

2005070F04 13 S/H-negativ Østvæg (m. hjørnet) i anlæg 19 set fra syd. H.H. 22-06-2006

2005070F04 14 S/H-negativ Østvæg (m. hjørnet) i anlæg 19 set fra syd. H.H. 22-06-2006

2005070F04 15 S/H-negativ Østvæggen i anlæg 19 med "sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-2006

2005070F04 16 S/H-negativ Østvæggen i anlæg 19 med "sandfyld) set fra nord. H.H. 22-06-2006

2005070F04 17 S/H-negativ Prøvehullet i anlæg 15 set fra øst. H.H. 22-06-2006

s. 36/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Film nr Opt Type Motiv Fot Dato2005070F04 18 S/H-negativ Prøvehullet i anlæg 15 set fra øst. H.H. 22-06-2006

2005070F04 19 S/H-negativ Profilfoto ved grøft 8. A.N. 21-06-2006













2005070F04 32 S/H-negativ Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-2006

2005070F04 33 S/H-negativ Anlæg 17 i grøft 7 set fra vest. H.H. 20-06-2006

2005070F04 34 S/H-negativ Profilbillede grøft 8 med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-20062005070F04 35 S/H-negativ Profilbillede grøft 8 med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-2006

2005070F04 36 S/H-negativ Profilbillede grøft 8 med den sekundære nedgravning. L.K. 20-06-2006

s. 37/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Tegningsliste T-nr. Type Skala Initialer

1 Fladetegning. Grøft 1, 5 & 6. 1:100 P.O., M.J., L.K., T.T. & L.S.

2 Fladetegning. Grøft 2, 4 & 6. 1:100 T.T., L.S., A.N. & P.O. 3 Fladetegning. Grøft 3 & 6. 1:100 L.K., A.N., T.T. & L.S. 4 Profiltegning. Grøft 4 – voldgrav. 1:20 T.T. & A.N. 5 Profiltegning. Grøft 4 – voldgrav. 1:20 M.W. & L.S. 6 Profiltegning. Grøft 4 – voldgrav. 1:20 L.K. & P.O. 7 Fladetegning. Grøft 8. 1:100 M.W.J. 8 Fladetegning. Grøft 7. 1:100 L.K., P.O. & A.N. 9 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 T.T. & L.S.

10 Flade- og snittegning. Grøft 7 & snit af anlæggene 8 – 14 samt 16. 1:100 & 1:20 T.T. & L.S. 11 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 M.W.J. & P.O. 12 Fladetegning. Grøft 9. 1:100 L.K. & A.N. 13 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 P.O. & M.W.J. 14 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 T.T. & L.S. 15 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 L.K., A.N., T.T. & L.S. 16 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 T.T., L.S. & L.K. 17 Profiltegning. Grøft 8 – voldgrav. 1:20 P.O., T.T. & L.S. 18 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 T.T. & P.O. 19 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 A.N. & L.S 20 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 P.O. & L.S. 21 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 A.N. & L.K. 22 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 T.T. M.W.J. 23 Profiltegning. Grøft 5 – voldgrav. 1:20 L.S. & P.O. 24 Fladetegning/detailplan af fundamentet anlæg 19 i grøft 9. 1:20 H.H. 25 Opmålingsplan med punkter for fotografering ved anlæg 19. 1:20 L.S.

s. 38/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Måledata Punkt X Y Z Målested P1 -132641 102721 21,62 Manillamærke P2 -132639 102745 20,02 Manillamærke P3 -132603 102735 15,87 Manillamærke P4 -132617 102754 17,18 Manillamærke P5 -132577 102763 11,89 Manillamærke P6 -132591 102783 13,10 Manillamærke P7 -132583 102773 12,12 Manillamærke P8 -132558 102803 11,17 Manillamærke P9 -132600 102816 12,20 Manillamærke P10 -132562 102829 11,22 Manillamærke P11 -132630 102938 11,05 Manillamærke P12 -132606 102906 11,46 Manillamærke P13 -132581 102875 11,23 Manillamærke P14 -132556 102844 11,23 Manillamærke P15 -132539 102822 11,99 Manillamærke P16 -132579 102779 10,70 Manillamærke P17 -132564 102797 10,70 Manillamærke P18 -132534 102790 12,11 Manillamærke P19 -132557 102761 10,06 Manillamærke P20 -132532 102813 12,10 Manillamærke P21 -132507 102782 11,13 Manillamærke P22 -132481 102751 9,89 Manillamærke P23 -132475 102745 8,38 Manillamærke P24 -132579 102734 12,32 Manillamærke P25 -132538 102787 12,06 Manillamærke P26 -132543 102781 12,01 Manillamærke P27 -132548 102775 11,89 Manillamærke P28 -132523 102828 11,34 Manillamærke P29 -132487 102823 11,26 Manillamærke P30 -132553 102768 11,89 Manillamærke P31 -132553 102768 11,05 Manillamærke P32 -132558 102762 10,92 Manillamærke P33 -132558 102762 10,17 Manillamærke P34 -132562 102758 10,16 Manillamærke P35 -132562 102758 9,97 Manillamærke P36 -132567 102751 10,32 Manillamærke P37 -132567 102751 10,39 Manillamærke P38 -132571 102745 9,98 Manillamærke P39 -132563 102829 11,39 Manillamærke P40 -132568 102828 11,39 Manillamærke P41 -132568 102828 10,76 Manillamærke P42 -132573 102826 10,74 Manillamærke P43 -132572 102826 10,14 Manillamærke P44 -132577 102825 10,08 Manillamærke

s. 39/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


Punkt X Y Z Målested P45 -132582 102823 10,03 Manillamærke P46 -132588 102821 10,11 Manillamærke P47 -132590 102821 10,02 Manillamærke P48 -132524 102825 11,40 Manillamærke P49 -132515 102824 11,47 Manillamærke A16 -132491 102762 11,13 Manillamærke A17 -132481 102752 9,85 Manillamærke F1003 -132514 102840 11,92 Vejside F1004 -132519 102839 11,90 Vejside F1005 -132520 102837 11,95 Vejside F1006 -132524 102832 12,04 Vejside F1007 -132527 102826 12,06 Vejside F1008 -132532 102819 12,15 Vejside F1009 -132538 102810 12,27 Vejside F1010 -132543 102802 12,14 Vejside F1011 -132549 102792 11,98 Vejside F1012 -132557 102781 11,87 Vejside F1013 -132563 102773 11,96 Vejside F1014 -132570 102764 12,14 Vejside F1015 -132576 102755 12,58 Vejside F1016 -132582 102746 13,43 Vejside F1017 -132588 102736 14,50 Vejside F1018 -132595 102727 15,40 Vejside F1019 -132601 102717 16,32 Vejside F1020 -132605 102712 16,79 Vejside F1021 -132607 102713 16,95 Vejside F1022 -132603 102719 16,42 Vejside F1023 -132597 102728 15,48 Vejside F1024 -132591 102738 14,51 Vejside F1025 -132584 102747 13,52 Vejside F1026 -132578 102756 12,63 Vejside F1027 -132572 102766 12,12 Vejside F1028 -132565 102774 11,88 Vejside F1029 -132559 102783 11,81 Vejside F1030 -132552 102792 11,90 Vejside F1031 -132546 102802 12,05 Vejside F1032 -132539 102812 12,29 Vejside F1033 -132534 102820 12,25 Vejside F1034 -132529 102827 12,06 Vejside F1035 -132525 102834 11,95 Vejside F1036 -132523 102838 11,87 Vejside F1037 -132523 102846 11,70 Bygning mur (kote til terræn) F1038 -132508 102850 11,73 Bygning mur (kote til terræn) 001 -132538 102923 6,64 Vandspejl 002 -132605 102980 6,66 Vandspejl 99990000 -132508 102850 11,74 Bygning mur (kote til terræn) 99990001 -132508 102852 11,86 Bygning mur (kote til terræn)

s. 40/41 Udskr. 17-08-2009 13:30


s. 41/41 Udskr. 17-08-2009 13:30

Punkt X Y Z Målested 99990002 -132507 102852 11,81 Bygning mur (kote til terræn) 99990003 -132496 102855 11,65 Bygning mur (kote til terræn) 99990004 -132497 102854 11,63 Bygning mur (kote til terræn) 99990005 -132496 102847 11,52 Bygning mur (kote til terræn) 99990006 -132495 102844 11,56 Bygning mur (kote til terræn) 99990007 -132505 102842 11,64 Bygning mur (kote til terræn) 99990008 -132504 102837 11,53 Bygning mur (kote til terræn) 99990009 -132518 102841 11,85 Omrids af sten 99990010 -132518 102840 11,84 Omrids af sten 99990011 -132518 102840 11,83 Omrids af sten 99990012 -132518 102840 11,85 Omrids af sten 99990013 -132518 102841 11,86 Omrids af sten 99990014 -132518 102841 11,85 Omrids af sten 99990015 -132518 102841 11,85 Omrids af sten 99990016 -132518 102840 11,83 Omrids af sten 99990017 -132518 102840 11,82 Omrids af sten 99990018 -132518 102841 11,85 Omrids af sten 99990019 -132518 102841 11,83 Omrids af sten 99990020 -132518 102841 11,85 Omrids af sten 99990021 -132518 102841 11,84 Omrids af sten 99990022 -132518 102840 11,83 Omrids af sten 99990023 -132519 102840 11,85 Omrids af sten 99990024 -132519 102841 11,84 Omrids af sten 99990025 -132519 102841 11,82 Omrids af sten 99990026 -132519 102841 11,82 Omrids af sten 99990027 -132519 102841 11,83 Omrids af sten 99990028 -132519 102841 11,84 Omrids af sten 99990029 -132519 102841 11,84 Omrids af sten 99990030 -132519 102841 11,83 Omrids af sten 99990031 -132519 102841 11,83 Omrids af sten 99990032 -132519 102841 11,82 Omrids af sten 99990033 -132519 102841 11,82 Omrids af sten 99990034 -132497 102851 11,60 Dørtrin 99990035 -132497 102853 11,92 Dørtrin 99990036 -132497 102853 10,24 Punkt på kældergulv

Documents

Arkæologisk forskningsundersøgelse af Voldstedet Hovgaard