9
ÅRSBERETNING KRISERNES AR

Årsberetning 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årsberetning 2011

Citation preview

Page 1: Årsberetning 2011

årsberetning

krisernes

ar

Page 2: Årsberetning 2011

2 3

Retten til et væRdigt liv 3

KRiseRnes åR 4

FolKeKiRKens nødhjælp 6

veRden Rundt 7

MineRydning 13

nøgletal 14

indhold

RedaKtøR

linda nordahl jakobsen

RedaKtion

eva højrup

nils Carstensen

tobias Moe

peter høvring

Marianne lemvig

lisbeth engbo

jutta Weinkouff

design

Kit halding

FoRsideFoto

sidsel lee Winthrop

tRyK

jønsson

isbn

87-919172-16-7

Folkekirkens nødhjælpnørregade 15

1165 København K33 15 28 00

[email protected]ødhjælp.dk

rettentil et

værdigtliv

MENNESKERS RETTIGHEDER Grundstenen i Fol-kekirkens Nødhjælps arbejde er rettighedsbaseret udvikling. Vi hjælper fattige mennesker med selv at kæmpe for deres rettigheder og ændre de strukturer og barrierer, der fastholder dem i fattigdom, sult og undertrykkelse. I alt for mange lande svigter regeringerne, når det dre-jer sig om at sikre den fattigste del af befolkningen mad, sundhed og retssikkerhed. Folkekirkens Nød-hjælp hjælper udsatte grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse og et liv i tryghed og værdighed. Trods sultkriser og katastrofer er to ud af tre udvik-lingslande på vej til at halvere fattigdommen frem mod år 2015. Alligevel er antallet af sultende ikke faldet markant. Op mod en milliard mennesker lever stadig med sult og underernæring. Sult er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden.

BÆREDYGTIG UDVIKLING Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp siden 1922. Vi er der med nødhjælp, når krigen eller kata-strofen rammer, og vi arbejder også med det lange seje træk for at skabe udvikling. Vi hjælper fattige landmænd og -kvinder med at få gang i produktionen, med at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne og med at organisere sig, så de selv kan kæmpe for

retten til mad og sundhed.  Det betyder både mindre sult, mindre fattigdom og mere vækst og bæredygtig udvikling. Fol-kekirkens Nødhjælp arbejder også med at styrke demokrati og menneskerettighe-der, at styrke ligestilling mellem mænd og kvinder, at bekæmpe hiv/aids, at støtte flygtninge og fordrevne og med at rydde miner og ueksploderet ammunition, så mennesker igen kan dyrke jorden og fær-des frit.

GLOBALT OG LOKALT Folkekirkens Nød-hjælp er medlem af det globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together). ACT Alliance, der er en alliance af over 100 kirkelige og humanitære organisationer, arbejder med udvikling, katastrofe og for-talerarbejde i over 120 lande. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance-partnere har styrket samarbejdet med fælles kontorer, programudvikling og katastrofekoordine-ring i bl.a. Cambodja, Honduras, Kirgistan, Sudan, Zambia og på Afrikas Horn.Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere og udviklingsorganisatio-ner, menneskerettighedsgrupper, sund-hedsorganisationer og landbrugsorga-nisationer. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når de fat-tigste. Kirker og progressive folkelige for-eninger og organisationer spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. Vi arbejder også via nationale og globale netværk, som er med til at påvirke politi-kere og beslutningstagere til fordel for de fattigste og deres rettigheder.

fOTO SIDSEL LEE WINTHROp

Page 3: Årsberetning 2011

4 5

fået Bilka til at fordoble målet fra 2 til 4 klinikker svarende til en indsamling på ca. 14 mio. kr. Endelig har over 10.000 danskere nu skiftet til Nødstrøm og har derigennem bidra-get med over en miollion kroner til vores arbejde. Folke-kirkens Nødhjælps arbejde fik også et ´kongeligt løft’, da H.K.H. Prinsesse Marie sagde ja til at være protektor for vores arbejde.

ØKONOMI Indadtil kunne vi ikke undgå at mærke virknin-gerne af den økonomiske krise. De stærkt faldende huspri-ser og stilstanden på boligmarkedet påvirker arveindtæg-terne i 2011 og forventeligt også fremover i en sådan grad, at vi måtte tage nogle svære beslutninger for at skabe bedre balance i budgettet for årene fremover.For det første medførte det, at vi besluttede at lukke vo-res udviklingsprogram i DR Congo. Det er ellers et program, hvor vi under meget vanskelige forhold har opnået rigtig flotte resultater. Men vi må erkende, at DR Congo er et uhyre vanskeligt og omkostningsfyldt land med meget svage lokale partnere. Netop derfor er der jo så meget mere grund til at være der og arbejde med at bygge disse part-nere og programmer op. Men vi bliver nødt til at vurdere, hvor vi kan gøre mest for pengene.For det andet måtte vi tage beslutning om at lukke butik FISK i Sct. Peders Stræde. Også det var en svær beslut-ning, for FISK har været et vigtigt brand og har fungeret som en inspiration for det klassiske genbrugsmarked. Men FISK var ikke rentabelt nok i sin nuværende form. Vi vil i samarbejde med Nødhjælpens Ungdom, NU, arbejde på at videreudvikle projektet i en anden retning.Etableringen af NU var også en vigtig ny udvikling i 2011. For

første gang har vi fået en semi-selv-stændig organisering af de unge i orga-nisationen. Hensigten er, at strukturen skal give de unge plads og muligheder for at køre holdningskampagner og del-tage i aktioner og indsamlingsopgaver med det formål at engagere flest mulige unge i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

RETTIGHEDER I cENTRUM Sidst men ikke mindst blev 2011 året, hvor det politiske klima skiftede, og en ny regering kom til. Besparelserne på bi-standen blev standset. Den ny udvik-lingsminister, der tidligere var inter-national chef i Folkekirkens Nødhjælp, har sat rettigheder i fokus. I lyntempo har han sat gang i både en ny udvik-lingspolitisk strategi og i en revision af selve loven om u-landsbistand, som i sin grundform stammer tilbage fra 1970’erne. Vi kan kun glæde os meget over, at den rettighedsbaserede tilgang nu står så centralt, for det er grundtanken i den bistand, som vi har ydet de seneste mange år. De fattige skal kende deres grundlæggende rettigheder og sættes i stand til selv at kæmpe for dem. Dét giver varigt udviklingspotentiale, og det kan vi hjælpe med.

KIRSTEN LUND LARSEN fORMANDHENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Det vil være nærliggende at beskrive 2011 som et kriseår. Den økonomiske udvikling i Europa kom under pres med valutakrise, nedskæringer og voksende arbejdsløshed. På Afrikas Horn kom alverdens hjælpeorganisationer endnu engang for sent til at undgå en sultka-tastrofe. ’Det arabiske forår’ kastede det ene land efter det andet i Nord-afrika og Mellemøsten ud i voldsomme interne opgør og magtskifter.Endnu en klimakonference endte uden afgørende fremskridt hen imod bin-dende og effektive reduktioner af CO2-udslip. Voldsomme oversvømmelser ramte igen i Pakistan, og der blev brug for akut katastrofehjælp både dér og i Indien, Sri Lanka, Cambodja, Mellem-amerika og Elfenbenskysten.

INDGANG TIL NOGET NYT Mange af disse katastrofer er der ikke noget po-sitivt at sige om. Men kriser og kata-strofer er alligevel ikke hele billedet af 2011. Kriser er ikke kun noget negativt. En krise indebærer altid nye erkendel-ser, nye muligheder, nye begyndelser. Det var f.eks. tilfældet, da Sydsudan så dagens lys som verdens yngste nation i juli. Landet blev omsider skabt gen-nem en folkeafstemning – hvem havde

troet det muligt? Men Sydsudan står over for store udfor-dringer med hensyn til forsoning og fattigdom. Uroligheder nord for den nye grænse førte til tusinder af civile drevet på flugt i Nuba-bjergene, hvilket også har påvirket vores snart mangeårige minerydningsarbejde i dette område.“Det arabiske forår” er nok det klareste eksempel på, at kri-ser er indgangen til ny udvikling, skønt det i situationen ser fuldstændig kaotisk ud, og man ikke ved hvad, der kommer bagefter. Da NATO-operationerne i Libyen var overstået, var vi på pletten for at medvirke til at fjerne miner og ueks-ploderet ammunition. I skrivende stund ved ingen, hvornår Syriens befolkning får deres frihedens forår.

NYE INITIATIVER Herhjemme førte krisen på Afrikas Horn til nye indsatser på indsamlingsfronten. Alle landets biskopper stod for første gang sammen om en appel til danskerne om at bakke vores nødhjælpsindsats op. Vi fik et spændende indsamlingssamarbejde med Kristeligt Dag-blad, der på få uger nåede op over tre mio. kr. Afrika NU, et hurtigt etableret samarbejde mellem en række nødhjælps-organisationer og de to store TV-stationer, gav 110 mio. kr., og Danmarks Indsamling med fokus på unge i Afrika nåede op på 87 mio. kr. På trods af det massive indsamlingsforløb lykkedes det os at mobilisere næsten 20.000 indsamlere til sogneindsamlingen i marts, og de tusinder af frivillige fik indsamlet omkring 15 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Alt i alt uhyre imponerende – også midt i en hjemlig kri-setid. Dertil kommer, at vores samarbejde med Bilka om at indsamle penge til at bygge sundhedsklinikker i Malawi blomstrer. Opbakningen i butikkerne er uventet stor og har

krisernes år

fOTO NILS cARSTENSENfOTO SOfIA WRABER fOTO MARcUS Q RHINELANDER

Page 4: Årsberetning 2011

6 7

kort om folkekirkens

nødhjælpfORMåL OG VÆRDIGRUNDLAG Folkekirkens Nødhjælps for-mål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.  Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, politisk overbevisning, race, national eller etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering. Folkekirkens Nødhjælp udfører nødhjælps- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med kirkelige organisationer og andre samar-bejdspartnere. Folkekirkens Nødhjælp engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre vilkårene for ver-dens fattigste. Det sker både lokalt, nationalt og globalt.  pARTNERSKAB OG ALLIANcER Folkekirkens Nødhjælp er del af ACT Alliance (Action by Churches Together), som er blandt de største internationale katastrofe- og udviklingsaktører med til-sammen over 30.000 ansatte i flere end 120 lande verden over. Samarbejdet i ACT Alliance betyder bedre og mere effektiv koor-dinering i både udviklings-, katastrofe- og fortalerarbejdet.Vores arbejde er fokuseret på bekæmpelse af sult, styrkelse af demokrati og rettigheder, sundhed i forhold til hiv/aids, humani-tær minerydning og katastrofe- og nødhjælp. Folkekirkens Nød-hjælps arbejde bygger på partnerskaber og rettigheder. I Danmark såvel som internationalt arbejder vi derfor også for at oplyse om årsagerne til nød og ulighed og for at engagere folkelig og politisk handlekraft til at ændre på de strukturer og politikker, der ofte ligger bag sult, fattigdom og udstødelse. ØKONOMIEN OG ORGANISATIONEN Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FN-organisationer og internationale fonde.Folkekirkens Nødhjælps øverste organ er rådet på 44 medlem-mer, som vælges for fire år ad gangen med repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rå-det, der ledes af biskop Erik Norman Svendsen, vælger en sty-

relse, der varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse. Styrelsen har op til 11 medlemmer. Kirsten Lund Larsen, ge-neralsekretær i KFUM og KFUK i Danmark, er formand for styrelsen. Henrik Stubkjær er generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. fRIVILLIGE OG fOLKELIG STØTTE I Dan-mark arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning og skabe handlemuligheder for alle, der vil være med til at bekæmpe sult og fattigdom. Det sker konkret gennem oplysning, indsamling og fortalerarbejde. For at løfte denne opgave er Folkekirkens Nødhjælp dybt afhængig af den solide, folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, tidligere udsendte, volontører, genbrugsmedarbej-dere samt frivillige i ungdoms- og seniornet-værk og samarbejdsorganisationer.På gaderne i de større byer i Danmark ar-bejder Folkekirkens Nødhjælps unge Face-2Facere, der hverver faste bidragydere til støtte for arbejdet ude i verden. På samme måde hverves hvert år et stort antal nye givere gennem Telemarketing. Hver anden måned modtager omkring 90.000 givere Magasinet, der fortæller om udviklingste-maer og vores arbejde ude og hjemme.

WWW Hjemmesiden noedhjaelp.dk leverer dagligt nyheder og mails på dansk, og du kan se, hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontorer i verden. Vores internationale hjemmeside danchurchaid.org tilbyder sammen med alli-ancens hjemmeside actalliance.org informa-tioner om udviklings- og nødhjælpsarbejdet globalt. I DANMARK Folkekirkens Nødhjælps hoved-kontor ligger i Nørregade 15 i København, hvor omkring 150 medarbejdere og frivillige har deres gang. Vi har mindre kontorer i Århus, Odense, Aalborg og Kolding, hvor landskon-sulenter, frivillige og gadehververe arbejder.  

DEMOKRATI I Burma/Myanmar blæser nye milde vinde - både politisk og i forhold til løsningen af konflikten

mellem de etniske mindretal og myndighederne. Folkekirkens Nødhjælp har fået bedre mulighe-

der for at arbejde i landet og støtte lokale sam-arbejdspartnere. Der er etableret et regionalt kontor, som undersøger mulighederne for at udbrede oplysning om faren ved landminer og hjælpe ofre for landminer i den konflikt-ramte del af landet. Internt fordrevne er så småt begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Muligheder for at burmesiske flygtninge i andre lande kan vende sik-kert tilbage til deres hjemland undersøges

også. For at styrke civilsamfundet støttes blandt andet kurser for unge i organisations-

og udviklingsarbejdet i de fattige egne af lan-det. I Cambodja har myndighederne strammet

grebet om civilsamfundet med øget kontrol og begrænsninger. Men politisk pres på regeringen fik

dog premierministeren til sidst i december at udskyde en omstridt lov om regulering af de private hjælpeorgani-

sationer, NGO’erne, til efter 2014. Både lokale NGO’er og det internationale samfund har kritiseret loven, der bl.a. vil indskrænke

forsamlingsfriheden og betyde, at alle store og små organisationer skal re-gistreres og følge indviklede regler, hvilket kan spænde ben for udviklings-projekter i landet. KLIMAfORANDRINGER betyder øget risiko for katastrofer i Asien i form af cykloner og oversvømmelser. Derfor giver Folkekirkens Nødhjælp mas-siv støtte til varslingssystemer, dæmninger, forhøjede sokler på huse og andet, der ruster befolkningen mod vandmasserne. Da dele af det nord-østlige Indien blev hærget af voldsomme oversvømmelser i efteråret, var det forebyggende arbejde med til at forhindre store tab af menneskeliv og ødelagte huse. I Cambodja var befolkningen til gengæld uforberedt, da heftige skybrud satte store dele af landet under vand. Folkekirkens Nød-hjælp støttede sammen med ACT Alliance 8.700 familier med bl.a. mad, vandfiltre og ny såsæd. SLUT MED SLAVERI Selvom nogle af Asiens økonomier buldrer frem, har regionen stadig den største andel af fattige i verden. Mindst 600 millioner mennesker lever i dyb fattigdom. Mange fattige asiater migrerer derfor til nabolande efter arbejde. Her lever de ofte under slaveagtige vilkår. Sam-men med vores samarbejdspartnere i Asien har Folkekirkens Nødhjælp været med til at bidrage til en vigtig ILO-konvention, som blev vedtaget i 2011. Den sikrer bedre beskyttelse af de op mod 100 millioner migrantarbej-dere fra Syd- og Sydøstasien, der arbejder som hushjælp. ILO-konventionen giver husarbejdere ret til basale arbejdstagerrettigheder som mindsteløn, fridage og sundhedsforsikring. HIV/AIDS En vellykket kampagne mod hiv/aids har båret frugt i Cam-bodja: Langt færre mennesker hiv-smittes og dør af aids. Kampagnen, som myndighederne har kørt i samarbejde med lokale og internationale organisationer, har kombineret oplysning, medicinsk behandling og støtte til særlige risikogrupper. Folkekirkens Nødhjælps indsats mod hiv/aids in-tegreres fremover i det øvrige udviklingsarbejde.

asien verden

rundt

fOTO

MIK

KEL Ø

STERGA

AR

D

Page 5: Årsberetning 2011

8 9

AfRIKAS HORN Kombinationen af gentagen fejlslagen regn, stigende priser på mad og en uaf-

sluttet borgerkrig i Somalia kastede flere end 13 millioner mennesker på Afrikas Horn ud i akut sult og

hungersnød. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance var allerede i foråret i gang med akut nødhjælp. Danskerne gav i

løbet af 2011 over 30 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps indsats. Via ACT Alliance har vi støttet i Somalia med vand, tæpper,

telte og kogegrej til internt fordrevne og uddeling af mad og vand i fire land-distrikter. I Kenya har somaliske flygtninge i Dadaab lejrene fået hjælp i form af mad, tøj, sko og hygiejneartikler samt psykosocial støtte. Hjælpearbejdet her blev generet af overfald på og bortførsler af hjælpearbejdere. Det førte til, at kenyansk militær rykkede ind i Somalia i efteråret for at bekæmpe Al-Shabaab militsen.

I ETIOpIEN har Folkekirkens Nødhjælps mangeårige indsats med at forebygge sult tydeligvis virket. Etiopierne i de tørkeramte områder blev i højere grad i nær-heden af deres landsbyer istedet for at flygte, og det forbedrede deres mulighed for at klare sig igennem tørken. Alligevel mistede hundredtusinder i den sydlige del af landet deres livsgrundlag, fordi 80-90 procent af kvæget døde under tør-ken. Folkekirkens Nødhjælp uddelte mad og har styrket arbejdet med bl.a. at forbedre adgangen til vand. Folkekirkens Nødhjælp sikrede også vand og sanitet i en stor flygtningelejr med somaliske flygtninge i det sydøstlige Etiopien.

I UGANDA i den nordøstlige Karamoja-provins lykkedes det partnerne med en målrettet kampagne at få især flere kvinder til at stille op, deltage i den politi-ske proces og stemme ved valget. I Teso-provinsen er over 700 lokale talsmænd blevet trænet i ”monitorering”. Deres fortalervirksomhed har bl.a. betydet, at lokale ledere, som blev anset som korrupte, ikke blev genvalgt. I den fortsatte kamp mod hiv/aids har Folkekirkens Nødhjælp oprettet et opsparingsprogram, som hjælper de mest udsatte til at skaffe sig et livsgrundlag.

afrika verden

rundt

I DR cONGO har seksuelle overgreb på især kvinder og børn været del af hverdagen i den konfliktfyldte Syd-Kivu region. Folkekirkens Nødhjælp har afsluttet et 29 måneder langt projekt med at hjælpe ofrene og reducere antallet af seksuelle overgreb. Desuden er der gennemført en oplysningskampagne om håndtering af hiv-smitte. Denne del af arbejdet i DR Congo udfases grundet økono-miske besparelser. I MALAWI blev den politiske situation vold-somt forværret, og flere af Folkekirkens Nødhjælps partnere fik trusler fra bl.a. politi og tæskehold støttet af politiske kræfter. De berørte partnere og også flere men-neskerettighedsaktivister har fået støtte. Folkekirkens Nødhjælp fik organiseret en konference om god regeringsførelse, hvor 120 politikere, meningsdannere, donorer og repræsentanter fra civilsamfundet deltog. Det mundede ud i en fælles handlingsplan om at gennemføre et oplysnings- og be-vidstgørelsesarbejde i landdistrikterne om god regeringsførelse og basale rettigheder. På grund af den politiske situation har flere internationale donorer trukket deres bud-getstøtte til Malawi. Det gav regeringen problemer med at skaffe udenlandsk valuta, og der var mangel på stort set alle import-varer. Manglen på benzin gav Folkekirkens

Nødhjælp store udfordringer, fordi det var vanskeligt at komme ud i landdistrikterne. Flere projekter bl.a. de Bilka-støttede sund-hedscentre blev forsinket, men kom dog godt i gang.

I ZAMBIA har partnerne fortsat arbejdet med at støtte udvik-lingen i små landsbyer i den sydlige og østlige del. Indsatsen har betydet, at over 80 procent af indbyggerne i disse landsbyer har fået gang i produktionen, så de kan sælge f.eks. grøntsager og æg og derved skaffe sig en indtægt. Danmarks Indsamling 2011 besøgte Zambia med to erhvervsdonorer, som oplevede, hvordan pengene gavner i den sydlige del af landet, hvor landsbyer har fået bl.a. brønde, trædepumper og solcelleanlæg og er trænet i basale færdigheder og rettigheder. Arbejdet med at bekæmpe hiv/aids fortsætter også, især blandt piger og unge kvinder og ude på lan-det, hvor hiv-smittede støttes med låne-spare-grupper.

SYDSUDAN OG SUDAN Cirka fire millioner sydsudanesere stem-te i januar for Sydsudan som selvstændig nation. Men det var en hård fødsel for verdens yngste nation. Flere millioner mennesker, der var fordrevne under krigen, er vendt hjem til en virkelighed med stor fattigdom, og flere lokale konflikter over kvæg, vand og græsning blussede op. I det ”gamle” Sudan mod nord brød vold-somme konflikter ud i Nuba-bjergene og Blue Nile, og katastrofen i Darfur fortsætter. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance arbej-der sammen med partnere på at hjælpe de mest udsatte i både Sydsudan og Sudan. Der leveres nødhjælp i områder, hvor kun få andre når frem. Flere tusinde familier støttes i at forbedre deres landbrug, indtjening og livsvilkår. De lokale kirker støttes i arbej-det med at skabe fred og forsoning. Samtidig prøver kirkelederne at påvirke Sydsudans nye regering til at bekæmpe misbrug og korruption og til at lukke udstødte grupper ind i det politiske liv.

fOTOS SOfIA WRABER fOTO MIcHAEL BJERRUM

Page 6: Årsberetning 2011

MENNESKERETTIGHEDER på SpIL I Honduras blev situationen med krænkelser af menneskerettigheder forværret. Især i Aguan-området i det nordlige Hon-duras, hvor en række konflikter om jord udspiller sig. Her er et større antal bondeledere blevet truet, bort-ført eller dræbt. Politi og retsvæsen har ikke efterfor-sket eller retsforfulgt de ansvarlige bag. Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med at dokumentere og over-våge den humanitære situation i Aguan-området. Flere end 1.500 mennesker har fået hjælp til at blive genhuset, efter at deres hjem, skoler og kirke blev brændt ned, og der er givet juridisk støtte til nogle af ofrene for konflikten.Den alternative Sandhedskommission, som det inter-nationale samfund og Folkekirkens Nødhjælp støtter, arbejder fortsat med at undersøge de juridiske og hu-manitære konsekvenser af statskuppet i 2009. Den kommer med sine anbefalinger i 2012 til, hvordan de-mokrati og retsstat kan styrkes i Honduras. I det vestlige Honduras har Folkekirkens Nødhjælps partnere med støtte fra EU fået et lokalt samarbejde op at stå, hvor unge volontører arbejder sammen med lokale politimyndigheder og med kommunen for at fremme en retskultur og dæmme op for kriminalitet og vold. I Guatemala har Folkekirkens Nødhjælps partnere træ-net menneskerettighedsforkæmpere i lovgivningssy-stemet, så de kan støtte kvinder, der udsættes for vold. Vold mod kvinder er del af en voldskultur, som stadig dominerer efter mere end 30 års væbnet konflikt.

fOREBYGGELSE OG SELVfORSYNING I den vestlige del af Honduras arbejdes fort-sat med støtte til fattige bjergbønder, så de kan blive selvforsynende med mad og lære at tale deres egne rettigheder i forhold til myndighederne. I det nordlige Honduras ud til den caribiske kyst har indbyggerne i flere oversvømmelsestruede små byer ud til floder og på selve kysten fået hjælp til katastrofeforebyggende arbejde: De har udarbejdet evakueringsruter, skoleelever har fået undervisning i katastrofebered-skab, og der er etableret advarselssyste-mer via radiosendere.Store dele af Mellemamerika blev i efter-året igen ramt af oversvømmelser og jord- og mudderskred efter voldsomme regn-skyl. I Honduras og Guatemala blev titu-sinder evakueret eller måtte tage flugten. Folkekirkens Nødhjælp hjalp flere tusinde med midlertidig tag over hovedet, rehabi-litering og med at starte ny fødevarepro-duktion.

RETTIGHEDSARBEJDET Arbejdet i Gua-temala støttes fremover via Folkekirkens Nød hjælps søsterorganisationer i ACT Alli-ance. Det er primært arbejdet med fødeva-resikkerhed, indfødte folks rettigheder og menneskerettigheder, som støttes.

11

mellemamerika verden rundt

centralasien fORSONING EfTER KONfLIKT Under de voldelige sammenstød mellem usbe-kere og kirgisere i det sydlige Kirgistan i juni 2010 gik syv internationale NGO’er heriblandt Folkekirkens Nødhjælp  og lo-kale samarbejdspartnere sammen i en ny alliance, TASK (Transition Alliance for South Kyrgyzstan) om at koordinere de-res akutte nødhjælpsarbejde.De syv organisationers arbejde var så ef-

fektivt, at EU’s udenrigstjeneste, Euro -pean External Action Service

(EEAS) efterfølgende opfor-drede orga nisationerne til

i fællesskab at fort sæt-te et konfliktdæmp-ende og forebyg gen-de arbejde. Organisationerne valgte ACT Alliance, der i Kirgistan er et samarbejde mel lem

Folkekirkens Nød-

hjælp og søsterorganisationer fra Storbritan-nien, Holland og Norge, til at stå i spidsen for arbejdet. EU har bevilget 33,8 mio. kroner til kortlæg-ning af nye potentielle konflikter, uddannelse af lokale mæglere, krise- og retshjælp, støtte til lokale udviklingsprojekter og uddannelse af marginaliserede unge. Den store EU-bevil-ling giver de syv internationale organisationer og deres otte lokale samarbejdspartnere god mulighed for at bidrage til forsoning og heling i Kirgistan efter konflikterne.

REGISTRERING Af BORGERE Kirgiserne gik i efteråret 2011 til præsidentvalg, og der var en vis frygt for nye uroligheder. Men præsi-dentvalget forløb fredeligt, og den siddende premierminister, Almazbek Atambaev, blev valgt med 60 procent af stemmerne i 1. val-grunde. Han blev dermed den første præsi-dent, der kommer til magten i Kirgistan ved et parlamentarisk valg og ikke som følge af en revolution. Valgets største svaghed var mangelfulde valglister. Kirgistan bruger stadig det gamle sovjetiske system til registrering af sine bor-gere, og registreringen baserer sig på borger-nes permanente adresse. De titusindvis af

mennesker, som fattigdom har tvunget til at vandre fra land til by, har mistet de-

res civile registrering og er blevet ’ikke-borgere’ i deres eget land. De figurerer følgelig ikke på valglisterne – ligesom de heller ikke kan få lægehjælp, ud-dannelse, modtage sociale ydelser eller anlægge retssager.Folkekirkens Nødhjælp fortsætter ar-bejdet med at få ændret det forælde-de registreringssystem, der betyder,

at mange migranter mister alle civile rettigheder. Kirgistans nye regering har

lyttet til kritikken og nedsat en arbejds-gruppe, som skal reformere registreringen

af borgere. Flere af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere er repræsenteret i gruppen.

verden

rundt

10

fOTOS MARIA HASTRUp

fOTO

S MA

RTIN

ScHU

STER

Page 7: Årsberetning 2011

12 13

VESTBREDDEN De israelske myndigheder optrappede i 2011 ulovlige husnedrivninger på den besatte Vestbred og i Østjerusalem, og et rekordstort antal palæstinensiske fa-milier blev fordrevet fra deres hjem.  I takt med at antallet af husnedrivninger er ste-get, er de ulovlige israelske bosættelser blevet udvidet, og der er sket en optrapning af vold mod palæstinensere begået af isra-elske bosættere. Den palæstinensiske be-folkning er koblet helt af fra infrastruktu-ren; vand- og elforsyning er ikke udbygget siden 1967, skoler og sundhedsklinikker for-falder, og palæstinensernes livsbetingelser og muligheder for at overleve i de besatte områder er under stort pres.Folkekirkens Nødhjælps israelske menne-skerettighedspartnere fortsætter med at dokumentere krænkelserne af den palæsti-nensiske befolknings rettigheder, samtidig fortsætter forsøg i det israelske parlament, på at forbyde kritik af den israelske bosæt-telsespolitik og dens humanitære konse-kvenser via lovgivning der vil definere kri-tikken som Israel-fjendtlig.

EL, VAND OG KRISEHJÆLp Folkekirkens Nødhjælp fortsætter sit humanitære arbej-de med at sikre vandforsyningen på Vest-bredden ved at renovere gamle, romerske vandcisterner. 181 cisterner til drikkevand og vanding af dyr og marker er indtil nu blevet renoveret. To af de nyrenoverede cisterner er efterfølgende blevet ødelagt af bosættere, og to cisterner er truet af ordre om nedrivning fra det israelske mi-litær. fordi de er renoveret uden byggetil-ladelse.  Herudover opsætter Folkekirkens Nødhjælp solcelleanlæg for at sikre elforsyning og støtter folks kamp for at beholde deres jord.

I Gaza fortsætter krisehjælpsprogrammet for børn og unge, der blev traumatiserede under krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse i 2010. Det indkomstgenererende arbejde for kvinder og ernærings-programmet blandt de 47,3 procent af Gazas børn, som er under- og fejlernærede på grund af den israelske blo-kade, fortsætter også.

HåB OM TO-STATSLØSNING SVINDER Både EU, FN og andre internationale organisationer er dybt bekym-rede over de stadige stramninger og forværringer i de besatte områder og påpeger, at i takt med at presset på palæstinenserne øges, svinder håbet om en to-statsløsning. Uanset hvordan situationen ud-vikler sig, vil Folkekirkens Nød-hjælp blive ved med at sætte fokus på nødvendigheden af, at alle konfliktens par-ter overholder international humanitær lov – og ikke mindst, at den palæstinen-siske civilbefolknings grund -læggende humanitære ret-tigheder og behov respekteres.

2011 var et travlt år for det humanitære minearbejde. Folkekirkens Nødhjælp satte hurtigt mineryddere ind efter krisen i Libyen og fortsatte med at bane vejen for udvikling i Angola, DR Congo og Libanon. Et nyt projekt blev påbegyndt i Albanien, og de første skridt er taget til et projekt i Laos. Men det var også et år med en fi-nanskrise, der har gjort det sværere at skaffe penge til minerydningsprojekter især i DR Congo.

I LIBYEN begyndte minerydderne arbejdet allerede i maj, og nu kan folk igen fær-des trygt på gaderne i Misrata. I alt er 1.704 krigsefterladenskaber ryddet i huse, på veje, i skoler, på sygehuse og marker. Derudover er de nye libyske myndigheder blevet vejledt i at føre kontrol med våben blandt befolkningen.

I LIBANON blev 817 klyngebomber ryddet i syd, mens omkring 120 stykker ueksploderet ammunition blev fjernet nær Beirut, som er ved at blive hovedområde for arbejdet. Lokalt personale uddannes til at overtage programmet.

I det olierige ANGOLA har minerydningshold ryddet et to kilo-meter langt minebælte i den fattige, østlige del. Totalt blev 1.170 livsfarlige våben fjernet.  Det har resulteret i, at 551.070 kvadrat-meter jord nu er frigjort til gavn for flere end 30.000 mennesker.

I grænseområdet til BURMA/MYANMAR har Folkekirkens Nødhjælp oplyst næsten 7.000 mennesker om faren ved land-miner og hjulpet 36 mineofre med proteser.

I ALBANIEN er minerydderne startet med at rydde såkaldte ”hotspots” - stærkt ammunitionsforurenede områder. De er levn fra plyndrede våbenlagre fra en konflikt i 1997, der i mellemtiden har kvæstet 700 mennesker.

I DR cONGO er et areal svarende til 154 fodboldbaner ryddet i Katanga-provinsen, til gavn for 70.000 mennesker. Familier har fået redskaber, så-sæd og vejledning, så landbrugsjorden udnyttes optimalt. Minerydderne har undervist lokale i at undgå minefare og sikret en lufthavn, så det igen er muligt at flyve ind med medicin. I den sydlige del af SUDAN har oplysningsarbejdet nået 30.000 mennesker. 321 sty kker ammunition blev ryddet til gavn for 22.000 mennesker, inden der udbrød konflikt i området, og arbejdet blev sat i bero. Der arbejdes i stedet med at hjælpe 27.000 mennesker i Kassala-området østpå.

mellemøsten verden rundt

minerydning verden

rundt

fOTO MARcUS Q RHINELANDER

fOTO

S UffE GJER

DIN

G

fOTO

S pAU

L JEffREY

Page 8: Årsberetning 2011

14 15

ØVRIGE 0,5%

DANIDA-BEVILLINGER 37%

pRIVATE BIDRAG/INDSAMLINGER 31,5%

EU-BEVILLINGER 20%

INTERNATIONALE DONORER 11%

nøgletal2011

HONDURASniCaRagua

haiti

ETIOpIEN

cAMBODJAINDIEN

pALÆSTINA

KIRGISTAN

UGANDA

ZAMBIA

DR cONGO

MALAWI

BURMA

ziMbabWe

buRundi

albanien

Kenya

paKistannepal

bangladesh

sRi lanKa

KazaKhstan

tadsjiKistan

guateMala

MauRetanien

soMaliathailand

SYDSUDAN

Rusland

laos

fLERE pENGE TIL VERDENS fATTIGE De samlede indtægter i Folkekirkens Nød-hjælp nåede i 2011 op på 528,7 millioner kr., hvilket er 1,2 millioner kr. mere end i 2010. Heraf blev der anvendt 415,3 millioner kr. til hjælpearbejdet verden over, en stigning på 3,6 millioner kr. i forhold til 2010. Denne stigning knytter sig primært til øgede ak-tiviteter inden for katastrofehjælp, hvor der blev anvendt 222,6 millioner kr. i 2011 i forhold til 202,4 millioner kr. i 2010. Stig-ningen i katastrofehjælpen i 2011 kan hen-føres til Afrika og den omfattende indsats på Afrikas Horn, som følge af tørkekata-strofen, der ramte flere end 13 millioner mennesker.Stigningen i de samlede indtægter i 2011 skyldes primært øgede EU-bevillinger, som stiger til 107,3 millioner kr. i 2011 fra 84,2 millioner kr. i 2010. Denne stigning kompenserer for faldende indtægter fra Danida samt et mindre fald i private bidrag og indsamlinger. Indtægter fra Danida og private bidrag og indsamlinger falder sam-menlagt med 24,2 millioner kr. i 2011 i for-hold til 2010.Afrika er fortsat det kontinent, hvor Fol-kekirkens Nødhjælp anvender de fleste af sine indtægter og på grund af den store indsats på Afrikas Horn, blev der i 2011 an-vendt 45 % af pengene til vores hjælpear-bejde i Afrika mod 43 % i 2010. Indsatsen inden for udviklingshjælp blev i 2011 redu-ceret til 192,7 millioner kr. i forhold til 209,2 millioner kr. i 2010. I Afrika anvendes der fortsat flest midler på udviklingsarbejde, i alt 69 millioner kr. i 2011, efterfulgt af Asien, hvor udviklingsindsatsen udgjorde 50,9 millioner kr. i 2011.Som følge af den moderate stigning i de samlede indtægter og herunder at ind-tægter fra private bidrag og indsamlinger er faldet, er udgifter til sekretariat, ind-samlings- og oplysningsarbejde reduceret til 113 millioner kr. i 2011 i forhold til de ialt 117,9 millioner kr. i 2010 . Det er hensigten også i 2012 og 2013 at begrænse omkost-ningsniveauet for disse funktioner for at sikre, at størst mulig andel af indtægterne kan anvendes til vores katastrofe- og ud-viklingsarbejde verden over.

lande hvor Folkekirkens nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere

lande hvor Folkekirkens nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller ka ta strofearbejde

lande hvor Folkekirkens nødhjælp har minerydningsprogrammer

anvendte midler

asien

25%

MelleMøsten

7%MelleMaMeRiKa

11% 5%

euRopa aFRiKa

45%

udviKlingshjælp 192,7KatastRoFehjælp 222,6 HERAF HUMANITæR MINERyDNING 69,6

oplysning 16,2indsaMling 39,9 seKRetaRiatsudgiFteR 56,8 I alt 528.2

Millio

neR

KR

.

her kom pengene frapRivate bidRag/indsaMlingeR 163,9HERAF GENBRUG 19,5

danida-bevillingeR 196,3 eu-bevillingeR 107,3inteRnationale donoReR 58,9øvRige indtægteR 2,3I alt 528,7

Millio

neR

KR

.

libyen

libanon

angola

her arbejdervi

globalt

7%

FilippineRne

sudan

total nettooMsætning

adMinistRationspRoCent

8,5% 10% 9,7% 8,9%

hele M

illion

eR K

R.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

02007 2008 2009 2010 2011

omsætning og administration

9,6%

UDVIKLINGSHJÆLp 36%

KATASTROfEHJÆLp 42%

SEKRETARIAT 11%

INDSAMLING 8%

OpLYSNING 3%

det gik pengene til

Page 9: Årsberetning 2011

Folkekirkens nødhjælpnørregade 15

1165 København K33 15 28 00

[email protected]

www.nødhjælp.dk