+

AT-20010- med danskfaglige briller

AT2010

Årets opgave-formulering

Ressource-rummene

Årets tema Eksempler på faglige indfaldsvinkler

AT 2010VIDENSKABELIGE GENNEMBRUD OG TEKNOLOGISKE LANDVINDINGER 1851-1914

+Temamanchetten

AT2010

I årene 1851-1914 bliver samfund og kultur forandret af en række videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger. Med gas og siden elektricitet breder lyset sig i gaderne, og med den øgede adgang til energi både på landet og i industrien forandres menneskers liv og arbejde. Det moderne samfund bliver afhængigt af store teknologiske systemer til fremskaffelse af energi og råvarer, fjernelse af affald og transport af mennesker og varer. Udbygningen af jernbanesystemer, vejnet og telegraflinjer lægger grunden til de moderne nationalstaters infrastruktur og accelererer kommunikation på tværs af grænser. I takt med forandringerne giver nye forestillinger om virkeligheden og ændrede opfattelser af menneske og samfund genlyd i kulturliv, politik og offentlig debat. Videnskab og teknologi er en vigtig drivkraft i den proces, men samtidig har kultur og samfund også indflydelse på den teknologiske og videnskabelige udvikling. Fra den første verdensudstilling i London i 1851 bliver verdensudstillingerne begivenheder, hvor de nyeste resultater af videnskab og teknologi sammen med andre kulturprodukter bliver vist frem for offentligheden. I Europa og USA dominerer en fremskridtsoptimisme, der først for alvor udfordres i forbindelse med 1.verdenskrig i 1914 og anvendelsen af videnskab og teknologi i krigens tjeneste. De teknologiske landvindinger bidrager til, at kolonimagterne kan sikre deres politiske kontrol og økonomiske udbytning i Afrika, Asien og Sydamerika. I kølvandet på imperialismen opstår ny viden inden for eksempelvis medicin, antropologi, geologi og ingeniørvidenskab. Samfundsvidenskab og psykologi ser dagens lys, samtidig med at etablerede videnskaber inden for naturvidenskab, medicin og humaniora ændres, undertiden i samspil med hinanden. Forskere fremsætter nye forklaringer på sygdomme, arternes oprindelse, menneskets bevidsthed, samfundets strukturer og atomets opbygning, mens opfattelsen af rum og tid som absolutte størrelser problematiseres. Religionens magt udfordres i takt med, at moderne videnskab og teknik vinder indpas i stadig flere dele af samfunds- og kulturliv. Telegrafen ændrer nyhedsformidlingens form og hastighed, og med forbedrede transportmuligheder kommer avisen ud til bredere lag af befolkningen, der under indtryk af demokratiske og nationalistiske strømninger inddrages i det politiske liv. Kunst og populærkultur henter nye motiver fra videnskab og teknologi og fremstiller videnskabsmanden både som helt og som galning. Billedmedier som fotografi og film dukker op og revolutionerer fremstillingen af virkeligheden, og kunstneriske strømninger udvikler stilarter og udtryksmåder til at forstå tidens forandringer.

+Opgaveformuleringen

Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. DU SKAL VÆLGE ET VIDENSKABELIGT ELLER TEKNOLOGISK GENNEMBRUD I TIDSRUMMET 1851-1914. Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. DU SKAL DISKUTERE, HVILKE FORUDSÆTNINGER ELLER KONSEKVENSER DETTE GENNEMBRUD HAVDE ELLER FORTSAT HAR INDEN FOR KULTUR, SAMFUND ELLER ERKENDELSE

Der skal anvendes viden og metoder fra to forskellige fag

Det ene fag skal være på mindst b-niveau

De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde

Historie kan kun indgå som humanistisk fag – og kan derfor ikke samarbejde med dansk

”Forudsætninger” eller ”konsekvenser” kan godt være henholdsvis før eller efter perioden.

AT2010

+Hvad kan videnskabelige og teknologiske gennembrud være?VIDENSKABELIGE

Nye teorier om mennesket Biologisk (f.eks. Darwin) Filosofisk (f.eks. Nietzsche) Sociologisk (f.eks.

Durkheim) Psykologisk (f.eks. Freud)

Nye teorier om samfundet og naturen Politisk og økonomisk

(f.eks. Marx) Naturvidenskabeligt (f.eks.

Bohr)

TEKNOLOGISKE

Nye transportsystemer

Nye kommunikationssystemer

Nye krigsteknologi

Røntgenstråling

(..)

AT2010

+RESSOUCERUMMENE

Rum 1: Materiale til inspiration, når emnet skal indkredses

Rum 2: Materiale til afgrænsning af problemformuleringen

Rum 3: Forslag til eksperimenter, links og mere generelle henvisninger

Rum 4: Links til billeder, filmklip og musik

AT2010

+ELEVER (SOM INDDRAGER DANSK) SKAL VÆRE

OPMÆRKSOMME PÅ FØLGENDE:

Der skal tages udgangspunkt i et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud

Der skal som del af projektet foretages en analyse af et tekstmateriale (tekst, billede eller lyd) med mere end kun et tematisk fokus

Det er ikke muligt at arbejde sammen med historiefaget, da historie i AT2010 er låst fast som humanistisk fag

Det er muligt at arbejde med et værk, som ikke er skrevet mellem 1851 og 1914 – hvis værket enten kan ses som en forudsætning eller en konsekvens af et gennembrud i perioden

”Konsekvens” kan godt være i måden, man formidler på.

+Eksempel på rækkefølge i udvælgelsen af sag og fag (elevhenvendt)

Find et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud fra perioden 1851-1914

Overvej, hvilket fag, der skal i spil for at kunne arbejde relevant med gennembruddet

Udvælg dernæst et samarbejdsfag, som kan hjælpe med at belyse, ”hvilke forudsætninger eller konsekvenser gennembruddet havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse” Det er ofte her, dansk vil komme i spil.

Tjek, at du nu står med to fag: Hvor det ene er på mindst B-niveau Som dækker to faglige hovedområder.

AT2010 på Nyborg Gymnasium

+Dansk som ”forudsætning” eller ”konsekvens”

Forudsætning Der kan godt være tale om en indirekte forudsætning, som

først viser sig senere Eksempel: Freud er stærkt inspireret af forfatterne fra Det

moderne gennembrud. De tematiserer de konflikter og problemstillinger (hysteri, fortrængning, drømmenes betydning), som senere bliver fundamentale i psykoanalysen. Litteraturhenvisning: Gunnar Brandell: Freud og hans tid, (Gyldendal 1995)

Konsekvens Skal ligeledes opfattes bredt. Der kan godt være tale om en

nutidig konsekvens, men det oprindelige nybrud skal være omdrejningspunktet

Eksempel: Surrealisterne er stærkt inspirerede af Freuds Psykoanalyse

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

+Det litterære stofområde

En roman, novellesamling, digtsamling, der kan ses som en forudsætning eller en konsekvens af et gennembrud. F.eks.: Tekster fra Det Moderne Gennembrud, symbolisme,

surrealisme.. Science fiction litteratur

Ræsonnerende prosa om et gennembrud Rejsebeskrivelser fra en verdensudstilling J. P. Jacobsen om Darwin

HVORDAN VISER SAMMENHÆNGEN MED DET TEKNOLOGISKE ELLER VIDENSKABELIGE GENNEMBRUD SIG I VÆRKET?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

+Det sproglige stofområde

Sagprosa-tekster (herunder journalistiske artikler) der i formidlingsformen er inspireret eller influeret af det teknologiske eller videnskabelige gennembrud

HVORDAN PRÆSENTERES GENNEMBRUDDET I TEKSTERNE?

ELLER

HVORDAN HAR GENNEMBRUDDET HAFT INDFLYDELSE PÅ DEN PÅGÆLDENDE KOMMUNIKATIONSFORM?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

+Det mediemæssige stofområde

En spillefilm, et radiodrama eller en dokumentarudsendelse, der tematiserer det teknologiske eller videnskabelige gennembrud

HVORDAN VISER SAMMENHÆNGEN MED DET TEKNOLOGISKE ELLER VIDENSKABELIGE GENNEMBRUD SIG I VÆRKET ELLER UDSENDELSEN?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

+EKSEMPLER PÅ INDFALDSVINKLER

Gennembrud Forankring i faget Eksempel på danskfaglig teori og metode

Eksempel på samarbejdsfag

Det sjælelige gennembrud(Freuds psykoanalyse (og synet på mennesket som et driftsvæsen)

Analyse af litterære værker og billedkunst. F.eks.: Det Moderne Gennembrud (Litteraturen som forudsætning) eller surrealisme (litteraturen som konsekvens)

Nykritisk analysePsykoanalytisk analyse

Psykologi

Darwins udviklingslære (og betydningen for den ateistiske livsanskuelse)

Videnskaben som forbillede for kunsten: Analyse af litterære værker af eksempelvis J. P. Jacobsen eller Herman Bang

Biografisk analyse Biologi

Marxismen (historisk materialisme og determinisme)

Analyse af litterære værker og billedkunst om social ulighed af eksempelvis Pontoppidan eller Nexø.

EllerAnalyse af ideologiske tekster og taler.

Ideologikritisk analyse

EllerKommunikationsanalyseStilistisk og retorisk analyseAnalyse af brugen af fiktions- og faktakoder

Samfundsfag

Telegrafen Fokus på national presse og global nyhedsformidling

Medieteori og medieanalyse Fysik eller samfundsfag

AT2010 med danskfaget

+Teori og metode i danskTeori Metode

•Fakta (beskrivelse af kendsgerninger)•Hypotese (påstande om mulige kendsgerninger)•Forståelsesramme (overvejelser over, hvordan fænomener skal forstås og fortolkes)

• hvordan man skal ”gå frem” i arbejdet med genstanden (analysestrategier)

Nykritikkens opfattelse af værket som en autonom enhed

Den nykritiske analyse af en tekst

Strukturalismens struktur- og systemtænkning

Aktantmodellen / S-modellen

Teori og metode som snævert forbundne størrelser

+Metoder i de tre stofområder- reflekteret anvendelse af en bestemt optik

Analysestrategi

Genstand:Tekster

+Undervisningsministeriet har lavet en FAQ med svar på typiske spørgsmål – opdateres løbende

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Tidligere %20skriftlige%20opgavesaet%20stx%20og%20hf.aspx

AT2010