Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Behandling af høringssvar
Kommuneplanforslag 2016
Indkomne høringssvar til kommuneplanforslag 2016
1) Erhvervsstyrelsen
2) Vejdirektoratet
3) Naturstyrelsen (Naturforvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet)
4) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
5) Kystdirektoratet
6) Beredskabsstyrelsen
7) Aarhus Stift
8) Museum Østjylland
9) Nationalpark Mols Bjerge
10) Energinet
11) Rønde Distriktsråd v. Carsten Skivild
12) Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen
13) Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen
14) Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen
15) Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård
16) Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen
17) Destination Djursland v. Flemming Rasmussen
18) Djursland Landboforening v. Rikke Skyum
19) Syddjurs Spildevand
20) BLIS v. Hans Grøn
21) Torsten Klein Mikkelsen
22) Jan Nielsen
23) Anne Kristine Mouritsen
24) Rasmus Hansen
25) Frederik Emil Valdemar Estrup
26) Peter Stilling
27) Michael Tetzlaff
28) Karin Meulengrath
29) Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10
30) Ole Kragelund
31) Jannie Esmann Mikkelsen
32) Jesper Skovdal
33) Hans Friis
34) Flemming Kattrup
35) Danmarks Frie AutoCampere
36) Knud Clausen
37) Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole
38) Allan Rasmussen
39) Morten Knudsen – på vegne af ejeren af matr. Nr. 5e Skrejrup By, Thorsager
40) Brian Broni
41) Jens Søren Østergaard Jensen
42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen
43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft
44) Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppe i Ugelbølle
45) Jens Ove Iversen på vegne af Borgere i Lime og Lemmer
46) Annie Eggert-Hansen
47) Ulrich Lange
48) Heinrich Lausdahl
49) Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs Kommune
50) Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup
51) beboere på Kastanievej; Ryomgård
52) Kirsten Nielsen-Man og Søren Nielsen-Man
53) Djurs Estate v. Jens Meilvang
54) Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen
55) Lars Erik Sørensen
56) Ronni Schnoor Warming
57) Rasmus Bech Jensen
58) Peter Helles
59) Kristen Nordby og Sigrid Thomassen
60) Helle Zacho på vegne af Eco Village
61) Johnny Bihl på vegne af Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3
62) Marlings Automobiler v. Claus Marling
Oversigt over forslag til ændringer affødt af høringssvar til kommuneplanforslaget:
(Venstre kolonne: indsiger, Højre kolonne: hovedpunkter i indsigelsen)
Høringssvar Forslag til ændringer af kommuneplan 2016
1) Erhvervsstyrelsen Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod
Indsigelse som følge af statslige vejinteresser vest om Mørke
2) Vejdirektoratet Adgangsbegrænsning langs rute 16
Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben
Der kan ikke forventes direkte vejadgang fra statsvejnettet til nyt erhvervsområde ved Følle
3) Naturstyrelsen, Naturforvaltningen under Miljø- og Fødevareministeriet)
Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser
Offentlig parkering ønskes placeret øst for Karlsladen
Peger på tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst om driftsbygningerne
Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal søges om dispensation fra skovloven inden anlægsarbejder
4) Forsvarets Ejendomsstyrelse Forsvarets Bygningstjeneste skal ændres til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
5) Kystdirektoratet Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til Naturbeskyttelseslovens §15 og 16
6) Beredskabsstyrelsen Ingen bemærkninger
7) Aarhus Stift Placeringen af tekniske anlæg
Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til kommuneplanen eller ændres
8) Museum Østjylland Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer og, at der planlægges gennemført SAVE-registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt
Anbefaler yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder
9) Nationalpark Mols Bjerge Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser frem til yderligere samarbejde
10) Energinet Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet ”tekniske anlæg”
Sikkerhedsafstande for vindmøller ønskes indskrevet i retningslinjer for vindmøller
Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet kommuneplanen
Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og byggesagsbehandling
Orientering om reglerne i forbindelse med tinglyste deklarationer for respektafstande til ledninger og kabler
Orientering om Energinets Netsudviklingsplan evt. vil blive ændret
11) Rønde Distriktsråd v. Carsten Skivild Bosætning
Bosætning og gode rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv hænger sammen
Byudvikling i det blå bånd
Afstand til motortrafikvejen Helhedsplan for Rønde
Lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus
Forslag til boliger på nuværende parkeringsplads overfor Beredskabsstationen
Trafikregulering af Hovedgaden
Plads til cyklister på Skolevej, Frederiks Alle til Molsvej
Rønde Nord Det grønne bybånd
Busdrift
Trinbræt ved Thorsager Tilgængelighed og mobilitet
Motorvej til Aarhus Lufthavn
Forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej
Forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen
Besøgscenter ved Rønde
Glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved Rønde
12) Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter
Anbefaler cykelsti fra Søby over Fårup
Ønsker rimelig dækning af landområderne via offentlig transport
Ønsker ny placering af biogasanlæg
13) Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen Bosætning i Hornslet
Overførsel af perspektivområder til rammeområder
Forbindelsesvej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej
Perspektivområde til biogasanlæg
Helhedsplanen for Hornslet
Tilslutningsvej til motortrafikvejen
Amaliegårdsbroen
Hornslet Station
Varogrunden
Tingvej/Birkevej
Byvej Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd
Byudvikling i det blå bånd
Cykelsti fra Rodskov
14) Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen By- eller områdefornyelse i Ryomgård
Cykel og vandreruter
15) Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård
Forslag til placering af omfartsvej øst om Knebelbro
16) Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen
Tilretning af kommuneplanrammen for Knebel Bro havn efter projekt
17) Destination Djursland v. Flemming Rasmussen En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og gennerelle udviklingsmuligheder i Triangle Area
Behov for at arbejde med udvikling af eksisterende feriehusområder
Fortsat vigtigt at have fokus på rekreativ infrastruktur og forbedret mobilitet på Djursland
Samarbejde på tværs af Djursland omkring ny teknologi og adgang til smarte løsninger
Vigtigt at understøtte det strategiske turismesamarbejde i Business Region Aarhus
Kulturhovedstad i Aarhus 2017 vurderes at få stor betydning for gæstestrømmen til hele regionen
18) Djursland Landboforening v. Rikke Skyum Bosætning og erhverv
Landboforeningen ønsker flere områder udpeget til store husdyrbrug
Landbrugsmaskiners mulighed for mobilitet på vejene
Grønne Danmarkskort har ingen retslig binding for lodsejerne
Indarbejd et hensyn til afvanding i kommuneplanen
Aftaler vedr. potentielle vådområder skal være frivillige og kompenseres fuldt ud
Regnvandsbetingede udledninger skal begrænses. Spildevandsindsatser skal afsluttes inden yderligere virkemidler tages i brug
Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by. Enig i, at jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af udfordringen med kraftigere nedbørshændelser
19) Syddjurs Spildevand Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen.
20) BLIS v. Hans Grøn Tilfredshed med at den faste kulturarv og kulturlandskabet tillægges stor betydning for kommunens strategiske udvikling, og at byrådet ønsker at synliggøre, bevare, sikre og udvide vores helt unikke kulturarv og gøre disse til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune
Identifikation og bevarelse af kulturmiljøer er prioriteret lavt
Kommunikation om kulturarvens betydning og potentiale
SAVE-registreringer
21) Torsten Klein Mikkelsen
Foreslår at vindmølleområdet ved Ebeltoft færgehavn udtages
22) Jan Nielsen
Ændring af landsbyafgrænsningen for Skiffard
23) Anne Kristine Mouritsen
Ændring af landsbyafgrænsning for
Agri
24) Rasmus Hansen
Ændring af landsbyafgrænsningen for Brendstrup
25) Frederik Emil Valdemar Estrup Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes
26) Peter Stilling Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde
27) Michael Tetzlaff Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende
28) Karin Meulengrath Ønsker huludfyldning i Boeslum
29) Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10 Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
30) Ole Kragelund Vandforurening i Kalø Vig
Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år
Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden
Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes
Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde
Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til motortrafikvejen ved smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken
Plejeboliger i Rønde
Misbrugscenter og politi flyttes til et andet sted i Rønde
Bilkørsel minimeres og parkering flyttes til modsat side af Vagtelvej
Hastighedsnedsætning til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej
Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse.
Mørke skole
Skolen slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne tilbydes frikort med midttrafiks busser
Mørke skoles bibliotek gøres igen til kombi-bibliotek med fuld adgang på skoledage.
Skole/børnehave i Rodskov
Ny skole og børnehus i Rodskov-distriktet for at styrke bosætning og det blå bånd
31) Jannie Esmann Mikkelsen Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel
Flere cykelstier
Udtage eller flytte del af rammeområde 4.1.O1
32) Jesper Skovdal Rekreativt område - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3
Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som lavbundsarealer
Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist og efter faktiske forhold
33) Hans Friis Bedre forhold for autocampere
34) Flemming Kattrup Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge
35) Danmarks Frie AutoCampere Ændring af principper for autocampere
36) Knud Clausen Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde
Indskrænkningen af udbygningsmulighederne i Lime
37) Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22
38) Allan Rasmussen Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19
Undtagelse for udarbejdelse af lokalplan
39) Morten Knudsen – på vegne af ejeren af matr.nr. 5e Skrejrup By, Thorsager
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 3.15.BE1
40) Brian Broni Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige
41) Jens Søren Østergaard Jensen Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen
42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen Nyt Rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet
43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft Fastholdelse af rammeområde 3.2B5 boligområde ved Gåsebakken i ugelbølle
44) Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppe i Ugelbølle
Indsigelse imod nyt rammeområde 3.2.B10 Ugelbølle øst
45) Jens Ove Iversen på vegne af Borgere i Lime og Lemmer
Det udpegede biogasområde ved Lime bør udgå af kommuneplanen
46) Annie Eggert-Hansen Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2
47) Ulrich Lange Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov
48) Heinrich Lausdahl Ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs
49) Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs Kommune
Driften af autocamperpladser skal ske på lige konkurrencemæssige vilkår
Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser og campering i autocampere på og uden for disse
Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister
50) Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs
51) beboere på Kastanievej, Ryomgård
Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde 5.1.B22
52) Kirsten og Søren Nielsen-Man Foreslår at rammeområde 4.1.B6 udgår af kommuneplanen
53) Djurs Estate v. Jens Meilvang Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård indarbejdet i kommuneplanen som boligområde.
54) Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen
Ønsker landsbyafgrænsning for Stabrand
55) Lars Erik Sørensen Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land
56) Ronni Warming Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone
57) Rasmus Bech Jensen Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup
58) Peter Helles Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde
59) Kristen Nordby og Sigrid Thomassen Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg
60) Helle Zacho Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager
61) Johnny Bihl på vegne af Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3
Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
62) Marlings Automobiler v. Claus Marling Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.
Behandling af høringssvar
Høringssvar 1 – indsigelse fra Erhvervsstyrelsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod
Indsigelse som følge af statslige vejinteresser vest om Mørke
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Erhvervsstyrelsen har nedlagt indsigelse mod forslag til kommuneplan 2016, efter planlovens §29, stk. 1. Indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, har den virkning, at planforslaget først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Erhvervsstyrelsen har skiftligt tilkendegivet den 11. august 2016, at indsigelsen kan frafaldes, såfremt Syddjurs Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2016 imødekommer indsigelsen på de tre hovedpunkter i indsigelsen.
Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod Nord for Eskerod er der udlagt et nyt areal til blandet bolig og erhverv på ca. 5 ha (ramme 2.3.BE3).
Erhvervsstyrelsen anfører at arealet er udlagt nord for en landzonelandsby og uden tilknytning til eksisterende byzone, hvilket man anser som byudvikling i det åbne land. Erhvervsstyrelsen anfører, at det er en overordnet statslig interesse, at byvækst sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder og sker indefra og ud (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, krav 1.1.2). Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der med udlæg af 5 ha til blandet bolig og erhverv er tale om byudvikling, og at denne ikke sker i direkte tilknytning til et eksisterende byområde. Forvaltningen har redegjort over for Erhvervsstyrelsen at Syddjurs Kommune betragter område 2.3.BE3 som en del af det blå bånd. Eskerod er den mindste af disse byer, men særdeles velbeliggende for øget tilflytning. Strategien er, at udvikle bysamfundene som selvstændige men tæt forbundne byer. Endvidere har forvaltningen lagt vægt på at boligområdet i Eskerod kan være med understøtte den kollektive transport, og på trods af beliggenheden i landzone, vil boligområdet her være i overensstemmelse med karakteren af byerne langs Aarhusvej. Som følge af Erhvervsstyrelsens indsigelse, kan kommuneplanen ikke vedtages endeligt, før område 2.3.B3 udgår af kommuneplan 2016. Erhvervsstyrelsen har skiftligt tilkendegivet, at Staten frafalder sin indsigelse mod kommuneplan 2016, under forudsætning af at område 2.3.BE3 udgår.
Indsigelse som følge af statslige vejinteresser vest om Mørke
Vejdirektoratet har planlagt en statslig omfartsvej øst vest om Mørke. Kommuneplanramme 9.1.B6 udlægger areal til byudvikling i arealreservationen for den planlagte omfartsvej vest om Mørke.
Erhvervsministeriet anfører at det af ”Oversigt over statslige interesser 2017”, afsnit 3, følger, at den statslige arealreservation for en omfartsvej vest om Mørke skal indgå i og lægges til grund for kommuneplanlægningen, og følgelig skal den i kommuneplanforslaget foreslåede byudvikling i rammeområde 9.1.B6 udgå eller ændres, så mulighederne for anlæg af den planlagte omfartsvej opretholdes. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af forslag til kommuneplan 2016, blev det vedtaget, at forvaltningen igangsætte en dialog med Vejdirektoratet om ophævelsen af arealreservation til omfartsvej vest om Mørke. Efterfølgende har forvaltningen haft en indledende dialog med Vejdirektoratet, som ventes at igangsætte en vurdering af behovet for at opretholde reservationen til statsvej i løbet af efteråret 2016.
Når vurderingen foreligger, og Staten evt. på denne baggrund træffer beslutning om at ophæve
arealreservationen til en omfartsvej ved Mørke, vil der være grundlag for at vurdere om den
foreslåede udvidelse af rammeområde 9.1.B6 skal rammebelægges evt. i forbindelse med den
næstkommende kommuneplan.
Øvrige kommentarer Erhvervsstyrelsen nedlagde oprindeligt indsigelse mod at ændre erhvervsområdet 2.1.E3 til
boligområde 2.1.B35. Erhvervsstyrelsen har pr. 5. september trukket indsigelsen tilbage på dette
punkt, idet man ikke finder at der er grundlag for den fremsatte indsigelse mod ændring af
arealanvendelsen til boligområde 2.1.B35.
I aftalenotatet mellem Syddjurs Kommune – forvaltningen og Erhvervsstyrelsen, fremgår en række mindre ændringer som Plan- og Udvikling anbefaler bliver tiltrådt i forbindelse med den endelige behandling af kommuneplan 2016. Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler høringssvaret imødekommes ved at:
Udtage område 2.3.BE3 i Eskerod som rammeudlæg.
Udtage forslagets udvidelse af område 9.1.B6 i Mørke, og i stedet lade det indgå som
perspektivområde.
Tilføjelser som de fremgår af aftalenotatet med Erhvervsstyrelsen indarbejdes i
kommuneplan 2016
Høringssvar 2 – Vejdirektoratet
Hovedpunkter i høringssvaret
Adgangsbegrænsning langs rute 16
Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben
Der kan ikke forventes direkte vejadgang fra statsvejnettet til nyt erhvervsområde ved Følle
Forvaltningens gennemgang
Adgangsbegrænsning langs rute 16.
Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, adgangsbegrænsning langs rute 16, i t
tilknytning til udvidelsesplanerne for Djurs sommerland.
Der er under VD´s journal nummer 16/01517 tilkendegivet tilsagn om adgang til feriepark
ved Djurs sommerland, og Vejdirektoratet inddrages i arbejdet med planlægning for Djurs
sommerlands udvidelse.
Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben ved Kirkeholtvej.
Der er gennemført og plan lagt en række tiltag for at afhjælpe trafikproblemer ved
Kirkeholtvej/Løgtenvej og ved tilkoblingen til Djurs motorvejen.
Kommunen afventer tiltag for at afhjælpe rejsetidsforlængelserne ml. Hornslet by og
motortrafikvejen. Indtil de planlagte tiltag er gennemført vil arealreservationen fortsat være
aktuel.
De øvrige kommentarer tages til efterretning i det videre arbejde med planlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 3 – Naturstyrelsen, Naturforvaltning under Miljø- og fødevareministeriet
Hovedpunkter i høringssvaret
Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Offentlig parkering ønskes placeret øst for Karlsladen
Peger på tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst om
driftsbygningerne
Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal
søges om dispensation fra skovloven inden anlægsarbejder
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Ændringsforslaget medfører ikke konkrete ændringer i planlægningen. Plan og udvikling
betragter forslaget som en teknisk ændring, og indarbejder den i kommuneplanen.
Offentlig parkering ønskes placeret øst for Karlsladen
Naturstyrelsen er ejer af arealet, og har mulighed for at gennemføre et sådant anlæg. På
kommuneplanniveau er der intet til hinder for anlæg af en p-plads.
Afhængig af projektets karakter, kan en etablering af en parkeringsplads være omfattet af
krav om VVM-screening. Dette vil bero på et konkret projekt fra Naturstyrelsen.
Peger på en tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst
om driftsbygningerne
Forvaltningen ser velvilligt på projektet, som dog ikke forudsætter ændringer i
kommuneplanen. Der er tidligere udarbejdet et detailprojekt herpå, projektet er dog ikke
prioriteret økonomisk på nuværende tidspunkt.
Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal
søges om dispensation fra Skovloven inden anlægsarbejder
Forvaltningen er opmærksom herpå.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler høringssvaret imødekommes ved at:
Natura 2000-områderne indgår under områder med særlig naturbeskyttelsesinteresser og
indarbejdes i kortmaterialet.
De øvrige bemærkninger tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 4 – Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Hovedpunkter i høringssvaret
Forsvarets Bygningstjeneste skal ændres til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Der er tale om en redaktionel ændring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Følgende redaktionelle ændringer foretages i kommuneplanen:
Forsvarets Bygningstjeneste under afsnittet Strækningsanlæg på side 173 og at
Forsvarsministeriet under afsnittet Antennemaster på side 174 begge skal ændres til
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Høringssvar 5 – Kystdirektoratet
Hovedpunkter i høringssvaret
Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til
Naturbeskyttelseslovens §15 og 16
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til
Naturbeskyttelseslovens §15 og 16
Kystdirektoratet gør opmærksom på Naturbeskyttelseslovens §16 og at bebyggelse tæt på kysten
er i fare for ødelæggelse af oversvømmelse og erosion. Terrænændringer ved kysten kræver
dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet gør opmærksom på deres nedenstående anbefalinger ved udarbejdelse af
lokalplaner, idet de ikke længere er forpligtet til at fastsætte en minimumssokkelkote og derfor ikke
gennemgår lokalplaner i høring.
o Der bør tages stilling til byggeriets levetid
o Byggeriets placering skal overvejes i henhold til faren for oversvømmelse.
o Klimaforandringernes påvirkning på havspejlsstigningerne.
o Højvandsstrategi /stormflodsvandstand
o Fastsættelse af skadespotentiale
Kystdirektoratet gør desuden opmærksom på at der ved tilstandsændringer indenfor
strandbeskyttelseslinjen kræves en forudgående dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven
§15. Undtaget er genopførelse eller udskiftning af eksisterende bebyggelse.
Kystdirektoratet kommer med en række anbefalinger som med fordel kan indgå som input i
kommunens arbejde med lokalplanlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 6 – Beredskabsstyrelsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Beredskabsstyrelsen har ingen ændringsforslag til kommuneplanen.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ingen kommentarer
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer
Høringssvar 7 – Aarhus Stift
Hovedpunkter i høringssvaret
Placeringen af tekniske anlæg
Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til
kommuneplanen eller ændres.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Placeringen af tekniske anlæg
De tekniske anlæg fremgår af link til Digitale kort – kommuneplan som fremgår i den højre side af
web-siden om Tekniske anlæg i kommuneplanforslag 2016. Fra kortet kan der tændes for lag, der
både kan vise faktiske og mulige fremtidige tekniske anlæg, samt kommuneplanrammer, der med
grå farve for rammeudlæg viser tekniske anlæg fra KP 2013 og med grå skravering viser tekniske
anlæg udlagt med Forslag til KP 2016.
Det, at de tekniske anlæg ikke er beskrevet præcist, er ikke forventeligt på kommuneplanniveau.
Rammerne udgør et udlæg, hvorefter den efterfølgende lokalplanlægning konkret vil kunne afklare
de eventuelle følgevirkninger for kirkerne og de umiddelbare omgivelser alt efter hvilket teknisk
anlæg der er tale om.
Kommuneplanforslagets retningslinjer og generelle rammer for Kirker, kulturmiljøer, fredede og
bevaringsværdige bygninger tager højde for at disse forhold skal iagttages i forbindelse med udlæg
og efterfølgende lokalplanlægning for områder omfattet af disse bindinger, herunder
kirkeindsigtsområder, kirkebyggelinje og Provst Exner fredninger, bevaringsværdige kulturmiljøer,
fredede og bevaringsværdige bygninger.
Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til
kommuneplanen eller ændres.
Kommuneplanforslagets udlæg af rekreative rammeudlæg på kirkegårdsområder, hænger delvist
sammen med at nogle kirkegårde historisk har været udlagt som rekreative områder i
kommuneplanen, særligt i byer i Gl. Rosenholm Kommune.
Det er korrekt, at menighedsråd og provstiudvalg samt stiftsøvrighederne forvalter ansvaret for
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i henhold til kirkelovgivningen, da de refererer til
Kirkeministeriet som overordnet myndighed.
Udlæg af de rekreative rammer kan ikke ændre på de forhold, der ligger under den kirkelige
lovgivning. Rammeudlæggene fastlægger blot, at kirkegårdene er udlagt i den kommunale
planlægning, således at de udgør arealer, der er udbygget og anlagt.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 8 – Museum Østjylland
Hovedpunkter i høringssvaret
Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer og, at der planlægges gennemført SAVE-
registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt
Anbefaler yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer, og at der planlægges gennemført SAVE-
registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt
Der er arbejdes på en revidering af kulturmiljøer udpeget i kommuneplanen samt en kvalificering af
udpegninger. Der arbejdes ligeledes på en plan for SAVE-registreringen af kommunens øvrige
bygninger opført før 1940.
Ønsker yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder
Plejen af kommunens fortidsminder, så som gravhøje, stendysser og kulturhistoriske spor i
landskabet, varetages af kommunens Natur og Miljø afdeling. Forslaget vil indgå i denne indsats.
Forslaget er ikke et ændringsforslag til kommuneplanen..
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 9 – Nationalpark Mols Bjerge
Hovedpunkter i høringssvaret
Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser
frem til yderligere samarbejde
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser
frem til yderligere samarbejde
Nationalpark Mols Bjerges bemærkninger bakker om forslag til kommuneplan 2016 og indeholder
ingen ændringsforslag.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 10 – Energinet
Hovedpunkter i høringssvaret
Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet
”tekniske anlæg”
Sikkerhedsafstande for vindmøller ønskes indskrevet i retningslinjer for vindmøller
Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet
kommuneplanen
Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og
byggesagsbehandling
Orientering om reglerne i forbindelse med tinglyste deklarationer for respektafstande til
ledninger og kabler
Orientering om Energinets Netsudviklingsplan evt. vil blive ændret
220 kv jordkabeltracé (grøn stiplet linje) og 150 kv luftledning og jordkabeltracé samt fiberkabel
(sort linje)
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet
”tekniske anlæg”
Energinet.dk’s har en række bemærkninger om eksisterende el anlæg samt de igangværende
projekter, og at der bør indarbejdes henvisninger til disse i kommuneplanen.
Forvaltningen foreslår, at der under punktet ”Elforsyning” vises de eksisterende samt de
igangværende projekter på kortet øverst på siden samt, at der indsættes følgende link:
https://www.anlaegsrapport.dk/2015_2016/eltransmission/Sider/150-kV-kabell%C3%A6gning-
mellem-Mesballe-og-Trige-samt-tilh%C3%B8rende-nedtagning-af-luftledning.aspx og
http://www.energinet.dk/DA/El/Sider/default.aspx
Sikkerhedsafstande for vindmøller ønskes indskrevet i retningslinjer for vindmøller
Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet
kommuneplanen
Forvaltningen anbefaler at Energinet.dk’s principper vedr. sikkerhedsafstande indarbejdes i artiklen
”Vindmøller”.
Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og
byggesagsbehandling
Energinet.dk ønsker at forsigtighedsprincippet for magnetfelter, er som udarbejdet af
Sundhedsmyndighederne, følges ved plan-/anlægsarbejder og anbefaler at man følger Vejledning i
forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling.
Plan og Udvikling anbefaler at der indsættes et link til Energinet.dk’s vejledning om
forsigtighedsprincippet i artiklen ”Elforsyning”.
Øvrige kommentarer giver ikke anledning til bemærkninger.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler høringsforslaget imødekommes ved at:
under punktet ”Elforsyning” vises de eksisterende samt de igangværende projekter på
kortet øverst på siden samt, at der indsættes link til Energinets oversigt over igangværende
og planlagte projekter.
artiklen ”Vindmøller” tilføjes:
”Vindmøller nær jordkabelanlæg skal som minimum placeres i en afstand på 50 m fra
respektafstanden langs jordkabelanlæg.
Vindmøller nær luftledningsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på vindmøllens
fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget.”
i artiklen ”Elforsyning” indsættes link til Energinets vejledning om forsigtighedsprincippet for
planlægning ved magnetfelter
Høringssvar 11 – Rønde Distriktsråd
Hovedpunkter i høringssvaret Bosætning
Bosætning og gode rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv hænger
sammen.
Byudvikling i det blå bånd
Afstand til motortrafikvejen
Helhedsplan for Rønde
Lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus
Forslag til boliger på nuværende parkeringsplads overfor Beredskabsstationen
Trafikregulering af Hovedgaden
Plads til cyklister på Skolevej, Frederiks Alle til Molsvej
Rønde Nord
Det grønne bybånd
Busdrift
Trinbræt ved Thorsager
Tilgængelighed og mobilitet
Motorvej til Aarhus Lufthavn
Forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej
Forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen
Besøgscenter ved Rønde
Glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved Rønde
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bosætning
Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr. udviklingen af områderne i Rønde,
Ugelbølle, Eskerod.
Man er enige i, at bosætning også hænger sammen med at kommunen skaber gode
rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv.
Det blå bånd bør udvikles fra øst mod vest så de største udstykninger samles omkring de
største byer.
Udbygning af Eskerod og Rodskov bør begrænses og det blå bybånd begrænses til den
nordlige side af Århusvej/Landevejen.
Bybåndet bør begrænses mod nord med afstand på 200 m til motortrafikvejen af hensyn til
støj.
Anbefalingerne er i overensstemmelse med den planlægning, som er foretaget i kommuneplanen.
Vedr. Eskerod, bemærker Plan og udvikling, at Erhvervsstyrelsen har nedlagt veto mod at
rammebelægge dette område, hvorfor det vil indgå i indstillingen til Byrådet at området tages ud i
forbindelse med den endelige vedtagelse.
Helhedsplan for Rønde
Rønde Distriksråd kommer med en række anbefalinger i forbindelse med opfølgningen af
helhedsplanen for Rønde, og kan med fordel indgå som input i kommunens arbejde med. b.la.
trafikplanlægning.
Distriktsrådet ønsker flere lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus.
DjursBo kan tilbydes kommunens grund, som er nuværende parkeringsplads overfor
Beredskabsstationen.
Hovedgaden bør trafikreguleres og torve og pladser skal give plads til oplevelser og ophold
og bør ske i samarbejde med Åben Vand-projektet. Der bør etableres minimum 5
krydsningsheller, indskrænke kørebanen og bredere fortove.
Trafikken på Hovedgaden er reguleret i det nuværende omfang der tilskriver bedre
krydsningsmuligheder for gående. En yderligere regulering af trafikken på Hovedgaden, vil blive
taget op til revision i forbindelse med en evt. ombygning af Hovedgaden, hvor hovedformålet er by
omdannelse og ikke trafikregulering
Særlig plads til cyklister på Skolevej og videre gennem Frederiks Alle til Molsvej. Frederiks
Alle bevares ensrettet med mulighed for at åbnes for tovejstrafik ved uheld og
arrangementer på Hovedgaden
Rønde Nord-udbygningen indlemmes i Rønde ved at byskilt flyttes, busholdeplads og
cykelstier etableres.
Rønde nord-udstykningen øst for Smouenvej forbindes til eksisterende boligområder via små
stiforbindelser. Derved skabes der forbindelse til smouenvej hvor kantbanerne i dag er etableret.
Der er dialog med Østjyllands politi omkring flytning af byskiltet og lokal hastighedsbegrænsning på
Smouenvej forbi udstykningen. Der er anmodet om tilladelse til at flytte skiltet ind, og efterfølgende
lave 60km/t forbi udstykningen.
Det grønne bybånd
Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr. kollektiv trafik:
Ønsker fortsat afgange med kvarters mellemrum med bus ml. Rønde og Århus
Trinbræt ved Thorsager skal etableres
Tværgående infrastruktur opretholdes
Anbefalingen er i overensstemmelse med Syddjurs Kommunens igangværende indsats.
Tilgængelighed og mobilitet
Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr.
Motorvejshængsel fortsættes ud til Aarhus Lufthavn som motorvej
Motortrafikvejen er en statsvej, og vejdirektoratet har gennemført analyse af mulighederne for
opgradering til motorvej. I Djurs mobilitetsstrategi peges der på en gradvis udbygning af rute 15 til
2+1 motortrafikvej hele vejen til Grenå som en midlertidig løsning indtil en endelig udvidelse til
motorvej - frem til krydset ved Tåstrup.
Ønsker snarest forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej etableret. Der bør etableres
rundkørsel ved Skrejrupvej
Anlæggelse af vejen ml. Smouenvej og Fællevej, vil blive prioriteret sammen med andre større
anlæg i kommunen.
Der bør etableres forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen med tilkørsel ved
Flintebakken afsluttet med en rundkørsel, der også forbindes til omlægningen af Grenåvej
Motortrafikvejen er en statsvej, administreret af vejdirektoratet. Det er umiddelbart ikke muligt at
opnå tilladelse til etablering af tilslutningsanlæg ved Smouenvej, da afstanden til de eksisterende
tilslutningsanlæg er meget begrænset. men den endelige beslutning ligger ved vejdirektoratet, og
skal i bekræftende fald finansieres af vejdirektoratet. En tilslutning her er endvidere i konflikt med
ønsket om opgradering af motortrafikvejen.
Besøgscenter ved Rønde
Distriktsrådet glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved
Rønde
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 12 – Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter
Anbefaler cykelsti fra Søby over Fårup
Ønsker rimelig dækning af landområderne via offentlig transport
Ønsker ny placering af biogasanlæg
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter
Plan- og udvikling vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at tilbyde i
Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også svar til høringssvar 46). Ligesom de
udlagte rammer er tilstrækkelige til den forventede udvikling i planperioden, og giver mulighed for
løbende at tilpasse udbuddet af byggegrunde.
Ådalens udviklingspotentiale kan understøttes på mange måder, og med en restrummelighed, der
svarer til en forventet befolkningsudvikling i tråd med befolkningsprognosen, vil det være naturligt
at udlægge nye udlæg, i takt med at den nuværende rummelighed til boliger udnyttes.
Anbefaler cykelsti fra Søby over Fårup
Der henvises til trafiksikkerhedsplanen for udlæg af nye cykelstier. Forslaget vil indgå som input i
forvaltningens arbejde med stiplanlægning.
Ønsker rimelig dækning af landområderne via offentlig transport
Syddjurs Kommune arbejder målrettet med god mobilitet som blandt andet fremgår af Djurs
Mobilitetsstrategi, herunder også god dækning af offentlig transport.
Ønsker ny placering af biogasanlæg
Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013, og der er således i
Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt
vedtaget og politisk besluttet planområde.
Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Det
indgår således i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen: ”der skal udpeges
områder til lokalisering af fælles biogasanlæg”.
Hvis udpegningen udtages af kommuneplanen, vil det forudsætte en fornyet
kommuneplanprocedure for fælles biogasanlæg.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at:
høringssvarets ændringsforslag vedr. Biogas ikke imødekommes
høringssvaret i øvrigt tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 13 – Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen
Hovedpunkter i høringssvaret Bosætning i Hornslet
overførsel af perspektivområder til rammeområder
forbindelsesvej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej
perspektivområde til biogasanlæg
Helhedsplanen for Hornslet
tilslutningsvej til motortrafikvejen
Amaliegårdsbroen
Hornslet Station
Varogrunden
Tingvej/Birkevej
Byvej
Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd
Byudvikling i det blå bånd
Cykelsti fra Rodskov
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bosætning i Hornslet
Det foreslås perspektivområder rammebelægges, og at der altid bør være mulighed for at købe
grunde, og bygge nye boliger.
Det foreslås i høringssvaret at perspektivområdet sydøst for Hornslet (til et muligt fremtidigt
biogasbaseret varmeværk) fjernes, begrundet i at det begrænser byens udviklingsmuligheder
unødigt, Hornslet Fjernvarmeværk næppe vil blive aftager af biogas, og der ikke er et nærliggende
producentunderlag. – Se skitsen nedenfor.
Perspektivområderne i kommuneplanen er Byrådets tilkendegivelse af, i hvilke områder man
forventer at byens skal udvikles på lang sigt, efterhånden som de rammebelagte områder udvikles.
Det indgår i ”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere
areal til byudvikling (dvs. rammebelagte områder), end til det forventede behov i den 12 årige
planperiode.
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at
gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering
således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,
dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen
i markedet.
Bl.a. i Hornslet, hvor der er en stor tilflytning, er forvaltningen opmærksom på, at der kan opstå
behov for at udlægge nye områder til byudvikling. Dette kan ske gennem kommuneplantillæg i
forbindelse med konkrete lokalplaner, eller i den næste kommuneplanrevision, på baggrund af en
vurdering af rummeligheden til boliger i Hornslet og i kommunen som helhed.
Vedr. perspektivområdet sydvest for Hornslet, så er dette område heller ikke rammebelagt, og
pålægger derfor ingen konkrete bindinger for byens udvikling pt.
Indtil der er en endelig afklaring af Hornslet Fjernvarmes fremtidige udviklingsperspektiver,
anbefaler forvaltningen at opretholde perspektivområdet i kommuneplanen.
Helhedsplanen for Hornslet
Det foreslås i høringssvaret, at den planlagte forbindelsesvej til motortrafikvejen opretholdes.
Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og giver derfor ikke anledning til
ændringer.
Det foreslås i høringssvaret at den planlagte vej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej etableres
hurtigst muligt, som forudsætning for at byudvikle i området, som i dag er udlagt som
perspektivområde. I forbindelse med byudvikling, foreslås det at ændre Amaliegårdsbroen til en
stibro.
Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og giver derfor ikke anledning til
ændringer.
Der efterspørges en bedre stiforbindelse mellem det grønne område ved Stjelbjer/Ågårdsormådet
til Sophie-Amalie skoven.
Opfordringen er ikke et egentligt kommuneplanspørgsmål, men kan indgå som forslag til fremtidig
stiplanlægning.
Endvidere findes en række henstillinger/opfordringer i forbindelse med stationsopgraderingen og til
udmøntning af helhedsplanen for Hornslet der ikke direkte har betydning for Kommuneplanen, men
som med fordel kan indgå i arbejdet med trafik, stiplanlægning, opgradering af stationen mv.
Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd
Det anbefales i høringssvaret at de forringede mulighederne for boligbyggeri i det blå bånd, som
følge af fredning af store dele af de områder især ved Rodskov og Eskerod som indgik i det
oprindelige projekt giver anledning til at erstatte med byudviklingsmuligheder i de øvrige byer f.eks.
Ugelbølle, Knebel og Hornslet .
Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og med de principper der ligger til grund
for at rammebelægge områder til byudvikling.
Det foreslås endvidere at etablere cykelsti mellem Rodskov, Eskerod og stien
Kirkeholtvej/Løgtenvej.
Opfordringen er ikke et egentligt kommuneplanspørgsmål, men kan indgå som forslag til fremtidig
stiplanlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag vedr. perspektivområde udtagelse
og nye udlæg til rammer ikke imødekommes.
Høringssvaret tages i øvrigt til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 14 – Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen
Hovedpunkter i høringssvaret
By- eller områdefornyelse i Ryomgård
Cykel og vandreruter
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
By- eller områdefornyelse i Ryomgård
Distriktsrådet foreslår at følgende i Afsnittet: Mål og retningslinjer / Det grønne bånd / Ryomgård:
”Ved stationsområdet er der mulighed for byfortætning og distriktsrådet arbejder aktuelt med
udviklingen af den såkaldte ”sorte firkant” til et boligområde”, tilføjes følgende:
… ”hvilket kan indgå i en kommende by-eller områdefornyelse”.
PUK behandlede på sit møde den 13. august 2014 en henvendelse fra Ryomgård distriktsråd, om
by- eller områdefornyelse i Ryomgård. På mødet blev det besluttet at i forbindelse med en senere
evaluering af områdefornyelsesprojekterne i Kolind og fremdriften i Mørke-projektet tages der
stilling til evt. fortsættelse af kommunens engagement heri og hvilken by og område der prioriteres.
I den forbindelse ses Ryomgårds henvendelse som meget relevant
I øjeblikket pågår arbejdet med by- og områdefornyelse i Mørke.
Cykel og vandreruter
Det foreslås i høringssvaret at Djurslands mange cykel og vandreruter omtales i afsnittet
Mål og retningslinjer / Erhvervsudvikling og beskæftigelse/ Turisme.
I afsnittet Mål og retningslinjer – Mobilitet – Et sammenhængende stisystem, indgår betydningen af
stier for turismen. Plan og udvikling foreslår at der indsættes et link til denne artikel i
turismeartiklen.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes delvist ved at tilføje
følgende i afsnittet om Ryomgård:
I forbindelse med evaluering af de hidtidige områdefornyelsesprojekter i Kolind og i Mørke
vil Byrådet tage stilling til om der skal igangsættes nye tiltag i f.eks. Ryomgård
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes ved at tilføje
følgende i afsnittet om turisme:
Byrådet arbejder gennem stiplanlægningen for at skabe et sammenhængende stisystem,
som også forbedrer adgangen til natur, oplevelser og sommerhusområder. Et
sammenhængende stisystem er en vigtig del af indsatsen for at forbedre rammerne for
turisterhvervet, der drager nytte af gode stisystemer. [link til afsnittet om et
sammenhængende stisystem]
Høringssvar 15 – Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til placering af omfartsvej øst om Knebelbro
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Forslag til placering af omfartsvej øst om Knebelbro
Holmbjergvej er prioriteret til at blive saneret til 40km/t. Der er igangværende dialog med en
borgergruppe som repræsenter Knebelbro. Der arbejdes med at omdanne Holmbjergvej til 40km/t,
samt at forbedre forholdene for cyklister. Udlæg af areal til omfartsvej øst om Knebelbro, anbefales
ikke imødekommet, da der ikke er belæg for etablering af omfartsvej grundet nuværende
trafikmængde.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 16 – Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen
Hovedpunkter i høringssvaret
Tilretning af kommuneplanrammen for Knebel Bro havn efter projekt
Plan & Udviklings gennemgang
Projekt for Knebel Bro Havn
Tilretning af kommuneplanrammen for Knebel Bro havn efter projekt
Plan og Udvikling har været i kontakt med arbejdsgruppen bag ovenstående projekt, herunder
Hans Henrik L. Hansen. Det bekræftes, at ønske om udvidelse af kommuneplanramme ved
Knebelbro Havn ikke længere er aktuelt, idet et revideret projekt er i overensstemmelse med
gældende kommuneplanramme og lokalplan.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 17 – Destination Djursland ved Flemming Rasmussen
Hovedpunkter i høringssvaret
En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og generelle
udviklingsmuligheder i Triangle Area
Behov for at arbejde med udvikling af eksisterende feriehusområder
Fortsat vigtigt at have fokus på rekreativ infrastruktur og forbedret mobilitet på Djursland
Samarbejde på tværs af Djursland omkring ny teknologi og adgang til smarte løsninger
Vigtigt at understøtte det strategiske turismesamarbejde i Business Region Aarhus
Kulturhovedstad i Aarhus 2017 vurderes at få stor betydning for gæstestrømmen til hele
regionen
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og gennerelle
udviklingsmuligheder i Triangle Area
Kommentaren understøtter kommuneplanens intentioner, idet der med kommuneplanforslag 2016
er taget højde for den ønskede udvikling gennem udlæg af nye rammeområder til rekreative
formål. Således gør udlægget af 12.12.R9, 12.12.R10 og 12.12.R11 det muligt at etablere de
nævnte faciliteter.
Behov for at arbejde med udvikling af eksisterende feriehusområder
Kommentaren giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. Der er igangsat et samarbejde
mellem Syddjurs Kommune, Destination Djursland og udlejningsbureauer med henblik på at øge
kapaciteten og kvaliteten af feriehuse til udlejning.
De øvrige kommentarer er taget til efterretning, idet de ikke giver anledning til ændringer i
kommuneplanen. Der arbejdes med Norddjurs Kommune om forbedret mobilitet via Djurs
Mobilitetsstrategi, og de to kommuner samarbejder også om udvikling af digital infrastruktur og
anvendelse af smarte teknologier.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 18 – Rikke Skyum på vegne af Djurslands Landboforening
Hovedpunkter i høringssvaret
Bosætning og erhverv
Landboforeningen ønsker flere områder udpeget til store husdyrbrug
Landbrugsmaskiners mulighed for mobilitet på vejene
Grønne Danmarkskort har ingen retslig binding for lodsejerne
Indarbejd et hensyn til afvanding i kommuneplanen
Aftaler vedr. potentielle vådområder skal være frivillige og kompenseres fuldt ud
Regnvandsbetingede udledninger skal begrænses. Spildevandsindsatser skal afsluttes
inden yderligere virkemidler tages i brug
Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by. Enig i, at
jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af
udfordringen med kraftigere nedbørshændelser
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bosætning og erhverv Landboforeningen giver kommentarer til Kommunens strategi for bosætning og erhvervsudvikling. Landboforeningen anmoder i den forbindelse om, at der tages hensyn til landbrugets udviklingsbetingelser.
Landboforeningen foreslår flere områder udpeget til store husdyrbrug
Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013, og der er således i
Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et allerede
vedtaget og politisk besluttet planområde.
En imødekommelse af forslaget vil indebære en væsentlig ændring af kommuneplanens principper
og forudsætte en fornyet kommuneplanproces.
Landbrugsmaskiners mulighed for mobilitet på vejene
Der er indgået aftale med Djursland Landboforening om, at der ved vejændringer gennemføres
høring af Djursland Landboforening.
Indarbejd et hensyn til afvanding i kommuneplanen
Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by.
Enig i, at jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af
udfordringen med kraftigere nedbørshændelser
Syddjurs Kommune tager hensyn til afvandingen, idet vi overholder regulativerne. Områdets administrationsgrundlag vandhandleplanerne. I vandhandleplanerne er det beskrevet uddybende, hvordan kommunen vil opnå bedre afvanding og miljø. I Syddjurs er der stadig mange arealer, hvor det er svært at garantere driftssikkerhed, og forvaltningen stiller sig gerne til rådighed for dialog med landbruget om ændret arealanvendelse. Kommunen sætter også stor lid til jordfordelinger. Øvrige punkter har Kommunen ingen kommuneplan-bemærkninger til.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvaret tages i øvrigt til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 19 – Syddjurs Spildevand
Hovedpunkter i høringssvaret
Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen.
Da de nye arealudlæg i Kommuneplan 2016 ikke er omfattet af spildevandsplanen, skal der
udarbejdes tillæg til spildevandsplanen for disse områder i forbindelse med byggemodningen.
Plan og Udvikling tager høringssvaret til efterretning, som med fordel kan indgå i kommunens
videre planlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 20 – BLIS v. Hans Grøn
Hovedpunkter i høringssvaret
Tilfredshed med at den faste kulturarv og kulturlandskabet tillægges stor betydning for
kommunens strategiske udvikling, og at byrådet ønsker at synliggøre, bevare, sikre og
udvide vores helt unikke kulturarv og gøre disse til et endnu større aktiv for Syddjurs
Kommune
Identifikation og bevarelse af kulturmiljøer er prioriteret lavt
Kommunikation om kulturarvens betydning og potentiale
SAVE-registreringer
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Identifikation og bevarelse af kulturmiljøer er prioriteret lavt
Arbejdet med at revidere udpegninger og bevaringsværdige bygninger for den resterende del af
kommunen indgår i bevaringsstrategien, der foruden nedsættelsen af et bevaringsudvalg også
omfatter en ny arkitektur- og bevaringspris. Der er afsat midler i 2016 til at igangsætte arbejdet
med de bevaringsværdige bygninger. Helheder er vigtigere end enkeltbygningsregistreringen og
arbejdet med kulturmiljøerne er vigtig for en prioritering af arbejdet. Det er besluttet at kulturmiljøer
inden for nationalparken er første prioritet og arbejdet pågår. Den nystiftede arkitektur og
bevaringspris har dog fået forrang.
Det angives i høringssvaret at Kommunen giver for mange dispensationer til nedrivninger af
bevaringsværdige bygninger og at der bør foretages en løbende systematisk opfølgning af
efterlevelse af bevarende lokalplaner.
Spørgsmålene vedr. opfølgning af allerede vedtagne bevarende lokalplaner har været drøftet af
flere omgang i bevaringsrådet, hvor også BLIS har en repræsentant.
Kommunikation om kulturarvens betydning og potentiale
Oplysning og information til ejere indgår i bevaringsstrategien og det er besluttet, at alt relevant
information skal samles på kommunens hjemmeside. Bevaringsrådet afholder den 20. september
2016 et fyraftensmøde, hvor ejere af bevaringsværdige bygninger, håndværkere, arkitekter,
ejendomsmæglere, foreninger og andre med interesse for vores kulturarv mødes og drøfter,
hvordan der kan samarbejdes bedre lokalt og skabes større forståelse og interesse for at
vedligeholde og sikre vores fælles kulturarv.
Det er besluttet at Byfornyelsesmidlerne i 2016 skal anvendes som tilskud til bevaringsværdige
bygninger i Ebeltoft, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med bevaringsstrategien. At give
tilskud til istandsættelse er en måde at sikre at bevaringsværdige bygninger bevares.
Arkitektur og bevaringsprisen, der uddeles den 1. oktober på Arkitekturens Dag, er et andet
væsentligt tiltag, der skal skabe opmærksomhed og vække til debat.
Mht. til forebyggende information og systematisk opfølgning så kræver det nogle ressourcer, som
kommunen ikke længere har til rådighed. Derfor er kommunen afhængig af et godt samarbejde
med museet, bevaringsforeningen, handelsstandsforeninger, håndværkere og erhvervsforeninger,
ejendomsmæglere og ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger for at kunne få skabt
interesse og få de vigtige budskaber frem.
SAVE-registreringer
SAVE-registrering af enkeltbygninger vurderes at have størst betydning i relation til helheden,
f.eks. en gårdbebyggelse, en landsby eller et sammenhængende bebygget miljø.
SAVE-registreringen af enkeltbygninger og fastlæggelse af bevaringsværdien giver alene en
mulighed for at hindre nedrivning gennem et §14 forbud og udarbejdelsen af lokalplan. Fremtidige
udpegninger af bevaringsværdige bygninger vil derfor blive prioriteret i relation til den helhed de
indgår i og sandsynligheden for at der vil blive igangsat en lokalplan med det formål at sikre de
bevaringsværdier, som bygningen repræsenterer.
Kommunen har ikke hjemmel til at hindre alle ombygninger, tilbygninger eller nedrivninger indtil der
er foretaget en SAVE-vurdering af bygningen, ligesom kommunen ikke har ressourcer til at
igangsætte en SAVE-vurdering, hver gang der fremsendes en byggeansøgning. Proceduren vil
desuden betyde en længere sagsbehandlingstid for byggesager.
Øvrige bemærkninger giver ikke anledning til kommentarer.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer..
Høringssvar 21 - Torsten Klein Mikkelsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Foreslår at vindmølleområdet ved Ebeltoft færgehavn udtages
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Foreslår at vindmølleområdet ved Ebeltoft færgehavn udtages
Retningslinje vedr. vindmøller ved Ebeltoft Havn i forslag til kommuneplan 2016, er en viderefø-relse af gældende retningslinje i Kommuneplan 2013, og tidligere kommuneplanener. Der er såle-des ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt vedtaget og poli-tisk besluttet planområde. Retningslinjen er byrådets tilkendegivelse af, at Byrådet er indstillet på, at der i Syddjurs kan plan-lægges for vindmøller i dette område. Retningslinjen er således ikke baseret på konkrete projekter. Tidligere var der udpeget 2 områder til placering af vindmøller. I det andet område ved Skaføgaard blev der i 2012 lokalplanlagt for vindmøller. Efterfølgende blev planen påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 2. december 2013 meddelte afgørelse om at ophæve lokalplanen og VVM tilladelsen til vindmøller. Da Syddjurs Kommune, med udgangspunkt i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, ikke vurderer, at plangrundlaget længere er gyldigt for Skaføgaard-området blev det udtaget af Kommuneplan 2016. Det er en statslig interesse, at kommuneplanlægningen rummer plads til vindmøller, og der skal som minimum kunne redegøres for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningen af arealer til opstilling af vindmøller. Plan og Udvikling vurderer at udtagelsen vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som vil udløse en fornyet høring.
Vindmølleområde vist med mørkeblå skravering
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at ændringsforslaget ikke imødekommes.
Høringssvar 22 - Jan Nielsen Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af landsbyafgrænsningen for Skiffard
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Eksisterende landsbyafgrænsning for Skiffard. Forslag til ændring af landsbyafgrænsningen er vist
med rødt.
Ændring af landsbyafgrænsningen for Skiffard
Landsbyafgrænsningen for Skiffard er trukket tæt omkring den eksisterende bebyggelse for at
friholde ejeren for beskatning af de store haver, der ellers ville kunne udstykkes og bebygges
selvstændigt. Dette kan give nogle udfordringer i forhold til etablering af yderligere bebyggelse,
udhuse eller mindre småbygninger, hvis disse placeres i en afstand fra den nuværende
bebyggelse.
Det foreslås af afgræsningen af Skiffard ændres så 11b og 12b Skiffard By, Tøstrup bliver en del af
afgræsningen. Desuden medtages hele matr. nr. 4b smst., som Syddjurs Kommune ejer, da
ejendommen blev opkøbt til nedrivning. (Ejendommen bliver sat til salg i efteråret 2016.)
Det kan overvejes om der skal ske yderligere regulering af landsbyens afgræsning ved næste
kommuneplanrevision.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at:
landsbyafgrænsningen for Skiffard ændres så matr.nr. 11b og 12b Skiffard By, Tøstrup
omfattes
Høringssvar 23 – Anne Kristine Mouritsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af landsbyafgrænsning for Agri
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Eksisterende landsbyafgrænsning for Agri samt fredningstemaet.
Ændring af landsbyafgrænsning for Agri
Det foreslås at afgræsningen for Agri ændres således at matr.nr. 10o Agri By, Agri bliver en del af
landsbyafgræsningen.
Agri er mindre landsby med store kvaliteter der bør beskyttes. Kirken, den store sø og det
omgivende kuperede landskab definerer landsbyen på en harmonisk og enestående fin måde.
I Kommuneatlas for Ebeltoft er udsigten til kirketårnet fra Ø. Bakkevej over de ubebyggede marker
langs med Bakkevej fremhævet som et af tre væsentlige kig i landsbyen.
Forslaget om at inddrage jordstykket ved Ø. Bakkevej har været behandlet i forbindelse med den
forrige kommuneplan og det er fortsat Plan og udviklings vurdering at bebyggelsen og
landskabskvaliteterne omkring Agri bedst bevares ved at friholde det pågældende område for
bebyggelse.
Agri er udpeget som en landsby med bevaringskvaliteter, og der bør ikke gives mulighed for
yderligere bebyggelse, før der er udarbejdet en landsbylokalplan, der fastligger retningsliner for
landsbyens fremtidige udvikling.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 24 – Rasmus Hansen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af landsbyafgrænsningen for Brendstrup
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Landsbyafgrænsning for Brendstrup. Med rødt vises udvidelsen af landsbyafgrænsningen.
Ændring af landsbyafgrænsningen for Brendstrup
Den oprindelige gamle firelængede gård er nedrevet med tilskud fra Landsbypuljen 2015 og
jordstykket er ryddet. Landbrugsejendomme er som udgangspunkt udeladt af
landsbyafgrænsninger, da landbrugets udvidelsesmuligheder kan blive begrænsede. Ejendommen
ligger for enden af en mindre landsbygade, som ikke er egnet til en større trafikbelastning. Dette
forhold bør iagttages i forbindelse med en evt. efterfølgende udstykning. Det foreslås at en del af
matr. nr. 8a Bendstrup By, Hvilsager inddrages i landsbyens afgrænsning og at området kan
anvendes til boliger eller blandet bolig og erhverv. Matr. 24a Bendstrup By, Hvilsager tilhører
Syddjurs Kommune og kan med fordel anvendes til vendeareal, da vejen ender blindt.
Arealet udgør ca. 6.000 m2, og kan udstykkes i 2-3 grunde.
Det kan overvejes at afgræsningen af Bendstrup revideres yderligere i forbindelse med den næste
kommuneplanrevision.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at:
afgrænsningen for Bendstrup ændres så en del af matr. nr. 8a og 24a Bendstrup By,
Hvilsager inddrages til blandet bolig og erhvervsområde.
Høringssvar 25 – Frederik Emil Valdemar Estrup
Hovedpunkter i høringssvaret
Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes
Plan og Udviklings gennemgang
Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes
Baggrunden for forslag om udtagelse af matr. nr. 5 ag Pindstrup By, Maria Magdelene, er, at
Naturstyrelsen i februar 2015 telefonisk har forhåndsvurderet et afslag på ophævelse af
fredskovspligten indenfor det pågældende område, hvilket vil betyde, at lokalplanlagte
jordbrugsparceller ikke kan realiseres.
Overfor Naturstyrelsen er bl.a. fremført følgende argumentation for en ophævelse af
fredskovspligten: begrænset areal og i udkanten af stort fredskovsareal, eneste udviklingsmulighed
i Pindstrup, udlagt til byvækstområde i knap 15 år, ikke omfatte af Natura 2000. Naturstyrelsen
opfordrede til, at fremsende ansøgning, hvor afgørelsen ledsages af en klage-mulighed.
Til orientering, blev der i Midtdjurs Kommunes tid indgået skriftlig aftale med ejer, at ejer selv skulle
sørge for at få ophævet fredskovspligten. Syddjurs Kommune har tilkendegivet, at man vil ledsage
en eventuel ansøgning med brev med bl.a. ovenstående argumentation.
Plan og Udvikling er ikke gjort bekendt med, at der er fremsendt ansøgning til Naturstyrelsen, men
forudsætter, at ejer er i dialog med Naturstyrelsen. Plan- og udvikling anbefaler at ejeren opfordres
til at få en afklaring af fredskovpligten. Såfremt fredskovspligten ikke ophæves, vil det være
relevant at revurdere kommuneplanstatus i en kommende kommuneplan.
Naboer til området er hørt særskilt om forslaget til at opretholde området i kommuneplanen. I
forbindelse med høringen, er der ikke indkommet indvendinger mod at fastholde udlægget i
Kommuneplan 2016, hvorfor Plan og udvikling anbefaler dette.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at ændringsforslaget imødekommes ved at:
området fastholdes i kommuneplanen.
Høringssvar 26 – Peter Stilling
Hovedpunkter i høringssvaret
Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde
Areal der ønskes udlagt som boligområde er vist med rødt. Det pågældende areal er udlagt som
perspektiv i kommuneplan 2013.
Med rammeudlægget er det Syddjurs Kommunes hensigt, at muliggøre Helhedsplanen for
Ugelbølle i sin fulde udstrækning.
Ændringsforslaget indebærer en væsentlig ændring af kommuneplanforslaget, som betyder at der
skal foretages en fornyet kommuneplanproces. Som konsekvens heraf udarbejdes et
kommuneplantillæg for det samlede rammeområde grundlag for en lokalplan for området.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at
der udarbejdes et kommuneplantillæg således at arealet syd for rammeområde 3.2.B10
tilføjes rammeområde 3.2.B10 gennem et kommuneplantillæg.
Høringssvar 27 – Michael Tetzlaff
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende
Forslagsstilleren anfører bl.a. at området vil være en naturlig del af en sammenbygning af Følle og
Rønde.
I planlægningen har det været praksis at friholde områder syd for Århusvej til bebyggelse samt at
friholde grønne kiler, der sikre, at Følle landsby fortsat opleves som en separat landsby både for
byudvikling knyttet til Ugelbølle og Rønde.
Området er udpeget med særlige landskabsinteresser og geologisk interesseområde. Arealet
ligger løsrevet fra øvrig bebyggelse og vil fremstå uden naturlig sammenhæng til Rønde eller Følle.
Et udlæg af en ny ramme vil endvidere være i strid med hidtidig praksis om at udvikle byerne
indefra og ud, som også indgår som en del af de statslige interesser.
I Rønde er udlagt boligområder, der endnu ikke er udbygget. Der er desuden udpeget
perspektivområde lige nord for Århusvej, som vurderes at række ud over den 12-årige planperiode.
Forslaget vil endvidere indebære en så væsentlig ændring af kommuneplanen, at det i sig selv vil
udlæse en fornyet kommuneplanproces for området.
Plan og udvikling vurderer på den baggrund, at et nyudlæg på Århusvej 5 ikke kan anbefales.
Markeret med rødt er Dueholm Planteskole. Perspektivområderne er vist med rød stiplet linje
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Århusvej 5, tidl. Dueholm Planteskole
Høringssvar 28 – Karin Meulengrath
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker huludfyldning i Boeslum
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker huludfyldning i Boeslum
Ejendommen matr.nr. 19g Boeslum by, Dråby, som ansøger ønsker indarbejdet, er allerede
indarbejdet i landsbyafgrænsningen for Boeslum i Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016.
Forslaget er således allerede indeholdt i kommuneplan 2016.
Rammeområder gældende for Boeslum
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 29 – Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende
bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende
bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
Kommuneplanrammens bestemmelser er en videreførelse af gældende rammebestemmelser fra kommuneplantillæg nr. 22 til KP13. Tillægget blev endeligt vedtaget i juni 2016. I forbindelse med den endelige vedtagelse blev bestemmelser om bygningshøjder for Hotel Hvide Hus justeret, på baggrund af en indsigelse fra ”Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3”. Baggrunden for denne justering af bestemmelserne var, at byggeriets højde ikke skal overskride højden på det eksisterende byggeri, samtidig med at der skal være mulighed for mindre ombygninger. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tilpasse bygningerne til terrænet der skråner mod øst i tilfælde af ombygning eller tilbygning af den eksisterende bebyggelse. (Se også høringssvar nr. 61) Nedenfor er den del af Rammeområde 1.1.E10 gengivet, der omhandler etageantal og højde.
Rammeområdebetegnelse: 1.1.E10
Plannavn: Erhvervsområde, Hotel Hvide Hus
Max. antal etager: 2 etager
Max højde (m): 8,5 m
Bebyggelsens omfang og
udformning
Byggeri må opføres i maks. to etager og
med en maks. bygningshøjde på 8½ m
eksklusiv en eventuel delvist fritlagt
kælder. Såfremt der etableres en delvist
fritlagt kælder, må den maksimale
bygningshøjde på dette punkt være
maks. 12 m målt fra omgivende terræn.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 30 – Ole Kragelund
Hovedpunkter i høringssvaret
Vandforurening i Kalø Vig
Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år
Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden
Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes
Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde
Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til
motortrafikvejen ved smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken
Plejeboliger i Rønde
Misbrugscenter og politi flyttes til et andet sted i Rønde
Bilkørsel minimeres og parkering flyttes til modsat side af Vagtelvej
Hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej
Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse
Mørke skole
Skolen slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne tilbydes
frikort med Midttrafiks busser
Mørke skoles bibliotek gøres igen til kombi-bibliotek med fuld adgang på skoledage.
Skole/børnehave i Rodskov
Ny skole og børnehus i Rodskov-distriktet for at styrke bosætning og det blå bånd
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Vandforurening i Kalø Vig
Emnet håndteres gennem kommunens vandhandleplaner.
Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år.
Syddjurs kommune har siden 2009 arbejdet sammen med de enkelte skoler omkring en indsats for
at forbedre trafiksikkerheden, den oplevede tryghed, og en bedre trafikkultur. Dette arbejdet
fortsættes frem det det foreslåede.
Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden.
Bliver gennem myndighedsarbejdet fra vejmyndigheden håndteret, hvor vejlovens bestemmelser
kan anvendes.
Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes.
Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Bortset fra det konkrete forslag om at
bebygge de grønne kiler mellem byerne, som er i modstrid med principperne i kommuneplanen
Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde.
Udenfor byerne er der tale om ”vinkestrækninger”, hvor busserne samler passagerer op ved
vejkanten. Frekvensen er afstemt efter passagerantallet.
Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til
motortrafikvejen ved Smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken
Vejen ml. Smouenvej og Skrejrupvej er planlagt til at afvikle trafikken fra de nye og kommende
boligområder i Rønde Nord, udenom Hovedgaden. Erfaringer viser at de fleste pendler mod vest,
hvorfor den planlagte omfartsvej fra de omtalte områder til Randersvej, vil sikre en bedre
trafikafvikling, bedre trafiksikkerhed og bedre bosætningsforhold. Etablering af yderligere
tilslutningsanlæg ved Smouenvej er ikke mulig, da Motortrafikvejen er en statsvej, administreret af
vejdirektoratet. Det er umiddelbart ikke muligt at opnå tilladelse til etablering af tilslutningsanlæg
ved Smouenvej, da afstanden til de eksisterende tilslutningsanlæg er meget begrænset, men den
endelige beslutning ligger ved vejdirektoratet. Et sådan vejprojekt skal i bekræftende fald
finansieres af vejdirektoratet, og harmonere i øvrigt ikke med ønsket om udvidelse af
motortrafikvejen til hverken 2+1vej eller motorvej, jf. Djurs Mobilitetsstrategi.
Misbrugscenter og politi flyttes til et andet sted i Rønde
Forslaget håndteres ikke i kommuneplanlægningen, men tages til efterretning
Bilkørsel minimeres og parkering flyttes til modsat side af Vagtelvej
Den lokale trafikafvikling og parkeringsmulighederne håndteres gennem lokalplanlægning
Hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej
Hastigheden på Hovedgaden vil blive adresseret ved evt. overordnet projekt for hele Hovedgaden.
Hastigheden på Vagtelvej, vil blive reguleret i det omfang der opstår behov for det, og det efter
konkret vurdering skønnes et sagligt belæg herfor
Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse
Den lokale trafikafvikling og parkeringsmulighederne håndteres gennem lokalplanlægning.
Mørke Skole slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne
tilbydes frikort med midttrafiks busser
Forslaget håndteres ikke i kommuneplanlægningen, men tages til efterretning
Mørke skoles bibliotek gøres igen til kombi-bibliotek med fuld adgang på skoledage.
Forslaget håndteres ikke i kommuneplanlægningen, men tages til efterretning
Ny skole og børnehus i Rodskov-distriktet for at styrke bosætning og det blå bånd
Forslaget håndteres ikke i kommuneplanlægningen, men tages til efterretning
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 31 – Jannie Esmann Mikkelsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel
Flere cykelstier
Udtage eller flytte del af rammeområde 4.1.O1
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel
Indsiger bakker om beslutningen om at udtage reservation til omfartsvejen, og gør samtidig
opmærksom på at henvises til omfartsvejen bl.a. under rammerne for distrikt 4.
Disse fejlagtige henvisninger vil blive konsekvensrettet i forbindelse med den endelige vedtagelse.
Udtage eller flytte del af rammeområde 4.1.O1
Rammeområde 4.1.O1 er udlagt til offentlige formål ved Lyngparken. Området vurderes at være
svært bebyggeligt pga. jordbundsforhold. Lokalplan 264 (Område til offentlige formål og
institutioner) omfatter ikke arealet, der ønskes udtaget - matr.nr. 13a Knebel By, Knebel. Lokalplan
264 er ikke fuldt udbygget. Der er stadig et uudnyttet areal på ca. 8500 m2. Udtagelsen af matr.nr.
13a Knebel By, Knebel vil medføre, at rammeområde 4.1.O1 reduceres til ca. 1.1 ha.
Plan og Udvikling ser ikke noget til hinder for at imødekomme ønsket om at reducere
rammeområde 4.1.O1, således at det ikke længere omfatter matr.nr. 13a Knebel By, Knebel.
Høringssvarets øvrige bemærkninger giver ikke anledning til kommentarer.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at følgende ændres:
Rammeområde 4.1.O1 reduceres, således at det ikke længere omfatter matr.nr. 13a
Knebel By, Knebel.
Høringssvar 32 – Jesper Skovdal
Hovedpunkter i høringssvaret
Rekreativt område - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3
Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som
lavbundsarealer
Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist
og efter faktiske forhold
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Rekreativt rammeområde - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3
Det fremgår ikke af forslaget, om ejerene af det pågældende areal bakker op om ønsket. Plan og
udvikling vurderer, at der ikke umiddelbart er nogen planmæssige hindringer for at det rekreative
rammeområde kan flyttes, som det ønskes. Hvis der kan opnås fuldmagter fra grundejere af
arealet, hvor området flyttes til, kan der søges om udarbejdelse af et kommuneplantillæg til
kommuneplan 2016, eller det kan indgå i en kommende kommuneplanlægning.
Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som
lavbundsarealer
Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist
og efter faktiske forhold
Udpegning af lavbundsarealerne sker på baggrund af udmeldingerne i de statslige vandplaner.
Det er en statslig interesse, at særligt værdifulde landbrugsjorder udpeges, at forbrug af
landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt og at der er en
klar grænse mellem land og by.
Temaerne udgør ikke nødvendigvis forbudszoner for udvikling og bebyggelse, og eventuelle
ansøgninger vil blive vurderet ud fra en konkret stillingtagen og undersøgelse af et konkret
område.
Hvorvidt der skal ske en revision af temaerne om lavbundsarealer og særligt værdifulde
landbrugsjorder, vil bero på en nærmere undersøgelse af behovet i kommunen generelt eller blive
tilrettet når det vurderes nødvendigt i et konkret område.
Termestrup Enge er udpeget som lavbundsområde i gældende planlægning.
Forslagene til ændringer, vurderes at være så væsentlige, at de vil udløse fornyet
kommuneplanproces.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 33 – Hans Friis
Hovedpunkter i høringssvaret
Bedre forhold for autocampere
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Bedre forhold for autocampere
Det tidligere princip fra Kommuneplan 2013 om at der ikke vil blive oprettet offentligt tilgængelige
autocamperpladser, er med kommuneplanforslag 2016 blevet ændret til et princip om at
autocampere henvises til eksisterende campingpladser, og at eventuelle etableringer af
autocamperpladser skal ske på baggrund af en konkret ansøgning. Der er således åbnet op for at
man – via privat initiativ – kan ansøge om etablering af særlige autocamperpladser, der kan drives
på almindelige markedsvilkår.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.
Det fremgår af kommuneplanforslaget, at Syddjurs Kommunes vejledninger angående
parkeringsforhold, som udgangspunkt skal overholdes, medmindre særlige forhold taler for
ændrede parkeringsnormer for et konkret område. Parkeringsnormer og parkeringsbåse er ikke et
kommuneplananliggende, men forslaget vedrørende etablering af større p-båse på kommunale p-
pladser og langs offentlig vej videregives til kommunens Vejafdeling.
Kommentaren giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen men vil indgå i Syddjurs
Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets turister.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 34 – Flemming Kattrup
Hovedpunkter i høringssvaret
Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge
Indsigeren anfører at teksten i kommuneplanen vedr. det kommende velkomstcenter bør ændres til
mere neutrale formuleringer, da det nuværende udkast ikke er i harmoni med borgernes ønsker.
Teksten fra kommuneplanen vedrørende Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge er gengivet
nedenfor:
”I et af Danmarks smukkeste og mest unikke natur- og kulturlandskaber vil Nationalpark Mols
Bjerge opføre et Velkomstcenter, der skal være en helt særlig attraktion for parkens gæster. Med
velkomstcentret vil Nationalparken skabe et levende og unikt informations- og oplevelseshus der
giver gæsten de bedste muligheder for at tilegne sig viden om parkens natur- og kulturmæssige
kvaliteter samt friluftsmuligheder.
Det er endvidere Nationalparkens vision, at centret skal understøtte og udvikle de mange
forskellige aktiviteter som i dag finder sted i området omkring Kalø Slotsruin. Velkomstcentret vil
ligge som en gateway til parken og skal som indgangsportal tiltrække gæster fra ind og udland.
Etableringen af velkomstcenteret vil på denne måde understøtte Syddjurs Kommunes unikke
styrkeposition som turismeområde. Byrådet ønsker derfor at skabe de bedst mulige rammer for
etableringen af velkomstcenteret.”
Teksten formidler Syddjurs Byråd og National Park Mols Bjerges visioner for etablering af et
velkomstcenter. Der er i teksten ikke forholdt sig til en konkret placering.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 35 – Danmarks Frie AutoCampere
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af principper for autocampere
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ændring af principper for autocampere
Danmarks Frie AutoCampere ønsker at få rettet rammerne i kommuneplanen for autocampere til:
”Autocampere, der ønsker egentlig campering, henvises til eksisterende campingpladser, og at
eventuelle etableringer af autocamperpladser i privat regi skal ske på baggrund af en konkret
ansøgning. Desuden vil kommunen på centrale steder i kommunen etablere et antal simple
faciliteter for autocampere”.
Den ændrede formulering rummer tre ændringsforslag:
Indsigeren ønsker at der i kommuneplanen skelnes mellem egentlig campering og parkering,
hvilket imidlertid allerede er reguleret via henholdsvis campingloven og færdselsloven. Derfor giver
kommentaren ikke anledning til ændring i kommuneplanen.
Indsigeren præciserer, at eventuelle autocamperpladser etableres i privat regi. Denne skærpelse
af formuleringen er i overensstemmelse med intentionerne bag formuleringen i kommuneplanen,
og Plan og Udvikling anbefaler af ordene ”i ikke kommunalt regi” indføjes i kommuneplanteksten,
idet ”ikke kommunalt”, i denne henseende vil være mere præcist end ”privat”.
Kommentaren giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i kommuneplanen men vil indgå i Syddjurs
Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets turister.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes delvist ved at følgende ændres:
Under afsnittet ”Campingpladser og lign. tilføjes ”i ikke kommunalt regi”:
” Eventuelle etableringer af særlige arealer til autocamperpladser kan ske i ikke kommunalt
regi, på baggrund af en vurdering af konkrete ansøgninger”.
Høringssvar 36 – Knud Clausen
Hovedpunkter i høringssvaret
Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde
Indskrænkningen af udbygningsmulighederne i Lime
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde
Dette er sket i forbindelse med Kommuneplanforslag 2016, hvor en del af rammeområde 7.1.B3 er
ændret til 7.1.BE5. Ændringsforslaget er således i overensstemmelse med forslag til kommuneplan
2016.
Indskrænkningen af udbygningsmulighederne i Lime
Der gøres indsigelse mod udtagelsen af en del af rammeområde 7.1.B3, da ejeren på længere sigt
ønsker at udstykke området. Der er endvidere et ønske om at få flere arealer udlagt til boliger i
Lime, da det vil gøre området mere attraktivt som tilflytningssted.
Lokalplan 398 blev vedtaget i foråret 2016, som muliggør 6 nye boliger. Disse ventes at blive
udbudt til salg i 2016. Lokalplanen er udarbejdet for at skabe mulighed for at imødekomme den
akutelle efterspørgsel efter grunde i Lime og at sikre sammenhængen mellem det eksisterende og
et nyt parcelhusområde ved Kløvervangen. Lokalplanen giver mulighed for både at opføre op til 6
åben-lav enfamiliehuse og/eller tæt-lav boligbebyggelse på den vestlige side af Kløvervangen.
Plan og Udvikling vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er et behov for yderligere
udbygningsmuligheder.
Endvidere er formålet med at rammebelægge områder i kommuneplanen, at muliggøre at området
udbygges inden for en 12 årig periode. Det fremgår at indsigelsen, at indsigeren ikke har konkrete
planer om udvikling. Derfor vurderer Plan og Udvikling, at det vil være hensigtsmæssigt, at
opretholde områdets status som perspektivområde, og rammebelægge området når det bliver
relevant, evt. gennem et kommuneplantillæg.
Ændringsforslaget vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet kommuneplanproces.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 37 – Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22
Afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22 anbefales ændret således, at adgangsvej til
boligområdet omfattes af rammen.
Eventuelle øvrige ændringer af rammeområdet kan justeres i forbindelse med lokalplanlægningen,
så der i den forbindelse kan tages mere detaljeret stilling til dispositionen for området, på baggrund
et konkret projekt.
Disse foreslåede ændringer vurderes at være så væsentlige at de vil udløse en fornyet
kommuneplanproces, også derfor foreslås de håndteret i et kommuneplantillæg.
Udvidelsesforslag af rammeområde 5.1.B22 er vist med rød markering
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes delvist ved at:
rammeområde 5.1.B22 ændres således at adgangsvejen til området omfattes af rammen.
Høringssvar 38 – Allan Rasmussen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19
Undtagelse for udarbejdelse af lokalplan
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19
Rammebestemmelserne fastlægger en maksimal højde på 7,5 meter med baggrund i områdets
eksisterende kulturmiljø, som består af ældre gårdanlæg. En ændring af bygningshøjden til 8,5m i
rammeområde 5.1.B19 vurderes ikke at harmonere med det eksisterende miljø.
Undtagelse for udarbejdelse af lokalplan
Rammeområdet 5.1.B19 ligger midt i Ryomgård omgivet af byzonearealer, men er ikke beliggende
i byzone. Området skal overføres til byzone før der kan udstykkes eller gives byggetilladelser
indenfor området, hvilket kræver udarbejdelse af en lokalplan.
Der vil endvidere være tale om en væsentlig ændring ift. kommuneplanforslaget, som udløser
fornyet planproces.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
5.1.B19
Høringssvar 39 – Morten Knudsen på vegne af ejer af matr. Nr. 5e Skrejrup By,
Thorsager
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 3.15.BE1
Landsbyafgrænsning for Skrejrup. Arealet der ønskes omfattet er vist med mørkerød markering.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ændring af afgrænsningen for rammeområde 3.15.BE1
Skrejrup er afgrænset som landsby for første gang med Syddjurs Kommuneplanforslag 2016.
Afgræsningen er trukket på baggrund af matrikelskel, synlige brugsgrænser og nogle steder ud fra
en vurdering af hvorvidt en byggemulighed vil være hensigtsmæssig. Skrejrup er med
udbygningen af parcelhusbebyggelsen i Ladegårdsparken ved Følle næsten sammenbygget med
Rønde og hensigten med afgrænsningen er ligeledes at fastholde landsbyens kvaliteter i form af
gårdbebyggelser og store landsbyhaver. Skrejrup har i kraft af bebyggelsesstrukturen og
vejforløbet en særlig identitet som bør fastholdes. Der vurderes dog ikke at være noget til hinder
for at afgræsningen ændres for matr.nr. 5e Skrejrup By, Thorsager, så landsbyafgræsningen også
omfatter haven.
Udhusbygningerne er nedrevet med tilskud fra Landsbypuljen 2015 og grunden ses umiddelbart at
kunne udstykkes og bebygges selvstændigt. Der bør ved udstykningen ses på de grundstørrelser
som er typiske for en landsby og strukturen med store landsbyhaver bør videreføres.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes ved at:
at afgrænsningen af Skrejrup udvides, så den del af matr. nr. 5e, der i dag er anvendt til
have, medtages.
Høringssvar 40 – Brian Broni
Hovedpunkter i høringssvaret
Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige
Landsbyafgrænsning for Nødager. Arealet der ønskes omfattet er markret med mørkerød.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige
Nødager er afgrænset som landsby, og der er fortsat en vis rummelighed inden for afgræsningen,
hvorfor det ikke kan anbefales at udvide landsbyafgrænsningen på det foreliggende grundlag.
Et dagtilbud for 0-6 årige bør uanset ejerforhold placeres i et område udlagt til offentlige formål, og
ikke i et blandet bolig og erhvervsområde.
Før der kan udlægges et område til offentligt formål i form af en privat institution, eksempelvis et
pasningstilbud for 0-6 årige, er der behov for yderligere beskrivelse af projektet, herunder
bebyggelsens omfang og placering, samt dokumentation for lokal opbakning til projektet,
eksempelvis tilkendegivelser fra kommende brugere.
Såfremt der er opbakning til projektet lokalt og initiativtagerne fremsender projektbeskrivelse vil
Plan og Udvikling vurdere om projektet kræver lokalplan eller kan tilvejebringes på baggrund af en
landzonetilladelse, og på denne baggrund udarbejde et tillæg til kommuneplanen, efter en politisk
stillingtagen.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 41 – Jens Søren Østergaard Jensen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
Dette er et forhold, som Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) allerede var opmærksom på i
forbindelse med den forrige kommuneplan 2013 og fortsat er opmærksom på. Det indgår således i
”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til
byudvikling, end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.
På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at
gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering
således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,
dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen
i markedet. Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende
rammeområder i forhold til den nugældende kommuneplan 2013.
Lime. For rammeområdet 7.1.B3 har grundejer af ejendommen Hovedgaden 21 ønsket ejendom-
men udlagt til både bolig- og erhvervsanvendelse i lighed med anvendelsen af mange landsby-
områder. Udviklingen af et rent boligområde bagved vurderes at kunne skabe konflikt med den
blandede bolig- og erhvervsudnyttelse, der gives mulighed for på Hovedgaden 21.
I Lime findes desuden restrummelighed ved Kløvervangen, hvor Forslag til Lokalplan 398 for et
boligområde ved Kløvervangen i Lime er under endelig behandling. Lokalplanen giver mulighed for
op til 6 åben-lave parcelhusgrunde.
Skørring. For området 7.9.B2, der ejes af Syddjurs Kommune pågår der p.t. byggemodning og
udstykning af 4 større parcelhusgrunde med henblik på salg. Såfremt der opleves interesse er der
mulighed for at udstykke yderligere 4 grunde indenfor det udlagte rammeområde.
For området 7.9.B3 er det vurderet, at området er omsluttet af veje på alle sider og det ikke
umiddelbart vil give mulighed for at udstykke større attraktive grunde som markedet efterspørger.
Plan- og udviklingsafdelingen vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at
tilbyde i Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også svar til høringssvar nr. 46).
Ådalens udviklingspotentiale kan understøttes på mange måder, og med en restrummelighed, der
svarer til en forventet befolkningsudvikling i tråd med befolkningsprognosen, vil det være naturligt
at udlægge nye udlæg, i takt med at den nuværende rummelighed til boliger udnyttes.
Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af kommuneplan-
forslaget, som betyder at der skal foretages en fornyet høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 42 – Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Nyt Rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Nyt rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet
Forslagsstiller ønsker at grænserne ændres således, at der er sammenfald mellem grænserne på
boligområdet og det hidtidige Erhvervsområde .
Baggrunden for afgrænsningen af området er en henvendelse pva. ejeren af området fra
december 2015, om at ændre området til boligområde i den kommende kommuneplanlægning.
Afgrænsningen i forslag til Kommuneplan 2016 er i overensstemmelse med den skitserede
afgrænsning i ovennævnte henvendelse. Ift. til rammeudlæg 2.1.E3 i KP2013, er der dels tale nye
arealer i den syd-vestlige del af området, og en begrænsning i den nordlige del.
Henvendelsen indgik i prioriteringen af hvilke arealudlæg, der ønskedes udlagt i forslag til
kommuneplan 2016.
Høringssvaret vil med fordel kunne indgå i en videre lokalplanlægning, bl.a. for så vidt angår
forslagsstillerens ønske om at begrænse områdets syd-vestlige del.
Hvis ejer i forbindelse med en ansøgning om igangsættelse af lokalplanlægning ønsker en udvidet
afgrænsning, kan dette i givet fald ske på baggrund af en konkret vurdering og politisk beslutning
om udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Ift. til de skitserede konflikter for områdets anvendelse, således som de fremgår af miljø-
vurderingen, er der tale om konflikter, der skal håndteres i den videre planlægning. Ligesom
støjforhold i forhold til det eksisterende nabo-erhvervsområde skal håndteres i den videre
planlægning, således at eksisterende virksomheder ikke pålægges nye begrænsninger som følg af
områdets udbygning.
Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af
kommuneplanforslaget, som betyder, at der skal foretages en fornyet høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 43 – Kim Nielsen og Arense Nordentoft
Hovedpunkter i høringssvaret
Fastholdelse af rammeområde 3.2.B5 boligområde ved Gåsebakken i Ugelbølle
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Fastholdelse af rammeområde 3.2.B5 boligområde ved Gåsebakken i Ugelbøll
Indsiger forventer, at der indenfor de næste 2-3 år skal udarbejdes en lokalplan for området, forud
for at området udstykkes.
Indsiger mener at beslutningen om at udtage arealet af kommuneplanen er taget på et forkert
grundlag, da Plan og Udvikling i notat om arealudlæg til boligformål har angivet følgende:
””anbefales udtaget som boligområde i kommuneplanrammerne, da det med eksisterende
lokalplan er udlagt til rekreativt område”. Indsiger anfører, at dette ikke er korrekt, da blot 3000 m2
af den 5,1 ha store kommuneplanramme er omfattet af lokalplan 14 for Gåsebakken og
Gåsesvinget. Grundejerforeningen Havelykke har afslået at købe det areal, der er udlagt til
rekreativt areal med lokalplan 14.
Indsiger anfører at udtagelsen af området hviler på et forkert grundlag, og at der i
baggrundsmaterialet forud for vedtagelsen af kommuneplanforslaget er tvivl om arealets egnethed
til boliger, idet det er beliggende umiddelbart op til Ugelbølle Å samt et par opstemmede §3
beskyttede søer beliggende i indsigers have. Indsiger anfører at man finder områderne er
velegnede til bebyggelse, og at arealudlæggene øge beboernes mulighed for adgang til Ugelbølle
Å, og der vil være mulighed for at forbinde boligområderne med hinanden via eksisterende
stisystemer og nye stiudlæg.
Strukturplanens afgrænsning plan og udviklings forslag til rammeudlæg og
perspektivområde
Området har hidtil været omfattet af rammeområde 3.2.B5 i kommuneplan 2013. En del af området
er omfattet af den oprindelige strukturplan for Gåsebakken, hvori den øvre del af 3.2.B5 fremstår
som fase III jf. nedenstående skitse. Rammeområde 3.2.B5 i kommuneplan 2013 omfatter dog et
markant større areal, end hvad der er omfattet af i strukturplanen for Gåsebakken.
Det er således ikke forvaltningens vurdering, at området som helhed ikke er egnet til fremtidig
boligudbygning.
Det er Plan og udviklings vurdering, at der i forbindelse med fremtid planlægning skal fastholdes
en grøn forbindelse, der giver rekreative kvaliteter både til de eksisterende- og til det kommende
boligområde.
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
Dette er et forhold, som Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) allerede var opmærksom på i
forbindelse med den forrige kommuneplan 2013 og fortsat er opmærksom på. Det indgår således i
”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til
byudvikling, end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.
På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at
gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering
således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,
dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen
i markedet.
Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende rammeområder i
forhold til den nugældende kommuneplan 2013. Udtagningen af område 3.2.B5 i forslag til
kommuneplan 2016 skal ses i dette perspektiv.
Ændringsforslaget vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet kommuneplanproces.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes delvist ved at:
der udarbejdes et kommuneplantillæg for den del af 3.2.B5, der svarer til strukturplan for
Gåsebakken.
At område 3.2.B5 i øvrigt udlægges til perspektivområde i kommuneplan 2016.
Høringssvar 44 – Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppen i
Ugelbølle
Hovedpunkter høringssvaret
Indsigelse imod nyt rammeområde 3.2.B10 Ugelbølle øst
o Urimelig behandling af borgere
o Planlagt placering og rammer for ny bebyggelse udviser manglende hensyn
o Uoverensstemmelse med Syddjurs politisk vedtagne retningslinjer og generelle
rammer, byrådets målsætninger samt Planloven.
o Miljøvurdering af planen lever ikke op til miljøvurderingslovens krav om vurdering af
alternativer og herunder 0-alternativ
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Urimelig behandling af borgere
a. Forslaget vurderes af indsiger som et urimeligt indgreb i borgernes privatøkonomi, idet
Vorregårdsparken blev udlagt med dyre eksklusive udsigtsgrunde, hvor der var forventning om at
kunne bibeholde udsigten over bugten.
b. Indsiger anfører at Syddjurs Kommune endvidere har planer om, at give mulighed for en
sammenhængende bebyggelse til Følle og Rønde, hvilket har negative konsekvenser for
ejendomsværdierne i hele udstykningen og som derfor stavnsbinder boligejerne.
c. Indsiger mener, at borgerne i området i højere grad burde have været inddraget i
beslutningsprocessen vedr. udlæg af ramme område 3.2.B10.
Vedr. a. og c.
Området har indgået i kommunens planlægning siden 2005, hvor der på baggrund af en
helhedsplan for udvikling af Ugelbølle øst blev lagt op til en bebyggelse. Rammeområde 3.2.B10
udgør en del af denne helhedsplan. Ugelbølle har været angivet som vækstby og rammeområdet
som perspektivområde i planstrategier og kommuneplaner siden 2005.
Vedr. b.
Der er ikke planer om et tæt og sammenhængende boligområde fra Ugelbølle til Rønde. Der er i
Syddjurs Kommune fokus på, at Følle landsby fortsat skal fremstå som en afgrænset landsby og
derfor fastholdes en grøn kile mellem Ugelbølle og Følle samt mellem Følle og Rønde.
I notatet ”Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige
interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur” anfører Plan og Udvikling
følgende:
”Udvidelsen af Ugelbølle vil ikke medføre en sammenvoksning med Følle, da der fortsat vil være
en grøn kile, som adskiller de to byer…”
Planlagt placering og rammer for ny bebyggelse udviser manglende hensyn
Indsiger anfører, at Syddjurs Kommune har fremlagt et vildledende beslutningsgrundlag, idet der i
Forslag til Kommuneplan 2016 samt i notatet dokumentation til Naturstyrelsen står, at
udstykningen nord for rammeområde 3.2.B10 er beliggende højere og er synlig fra kysten og
dermed danner ryg for en kommende ny udstykning. Indsiger anfører at det dermed vurderes, at
området ikke vil blive synligt fra kysten.
a). Indsiger foreslår, at der ud fra betragtninger om effekt på privatøkonomi, landskabelige hensyn
samt synlighed fra kysten, vedtages en alternativ placering, hvor udstykningen placeres længere
nede af bakken tættere på Århusvej. Midt på bakken er der et terrænmæssigt knæk, hvilket vil give
en ugeneret placering i forhold til kysten. Indsiger anfører at dette er foreneligt med
kommuneplanens generelle rammer for planlægning, hvor der i retningslinjerne for det blå bånd
anføres, at der skal indlægges et fælles friareal i boligområderne og der skal sikres nærrekreative
arealer mellem bebyggelserne og gode forbindelser til de grønne kiler. Dermed mener indsiger, at
der skal etableres en bred grøn kile mellem Vorregårdsparken og rammeområdet nedenfor.
Indsiger mener desuden at der burde have været en indledende dialog med borgerne allerede i
planlægningsfasen for Kommuneplan 2016.
b) Rammeforslag tilstræber ikke minimal visuel synlighed. Der lægges i rammerne for 3.2.B10 op
til en bebyggelsesprocent på 40 samt en bygningshøjde på 8,5 m. Dermed mener indsiger ikke at
der bliver taget tilstrækkelig hensyn til udsigten fra Vorregårdsparken og at denne disposition ikke
er forenelig med de statslige interesser omhandlende at byvækst skal indpasses i landskabet.
Indsiger anfører at Østergårdsparken er et eksempel på en bebyggelse, der fylder i landskabet
visuelt.
Indsiger foreslår, at der bør tages hensyn til at bebyggelsen vil medføre en lav visuel påvirkning
ved at rammebestemmelserne ændres til en lavere bygningshøjde og lavere bebyggelsesprocent
samt at der stilles krav om en bebyggelse med flade tage og placering tæt på Århusvej jf. punkt a).
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Det indgår ikke i kommuneplanforslaget, at rammeområde 3.2B10 ikke bliver synligt fra kysten. Derimod er der redegjort for, at rammeområdet ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at kystlandskabet i forvejen er forstyrret af flere bebyggede områder. I kommuneplanens ”Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur” står følgende:
”Der findes allerede en udstykning nord for det nye rammeområde Vorregårdsparken. Denne
udstykning er beliggende højere og er synlig fra kysten, og danner derved en ryg for det nye og
lavere liggende rammeområde. Foran det nye rammeområde, ned til Kalø Vig, ligger et større og
fuldt udbygget sommerhusområdet kaldet Følle Strand. Indblikket fra kysten til landskabet omkring
Kalø Vig er således allerede forstyrret af flere større bebyggede områder”.
Ad a). For det tilstødende rammeområde 3.2.B6 er bebyggelsesprocenten fastlagt til 35,
bygningshøjden til 8,5 m og etageantallet er fastlagt til 2 etager. Det er desuden i notat for
bebyggelsens omfang og placering anført at der for bebyggelsesprocenten er fastlagt følgende;
”Maksimal bebyggelsesprocent er 25% for åben-lav for den enkelte ejendom og 35% for tæt-lav for
den enkelte ejendom”. I notatfeltet er desuden fastlagt at: ”Områderne skal i princippet udformes
med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i helhedsplanen for Ugelbølle
Øst”.
Ad b). For rammeområde 3.2.B10 er der fastlagt en bebyggelsesprocent på 40, bygningshøjden er
fastlagt til 8,5 m og etageantallet er fastlagt til 2 etager. Det er desuden i notat for bebyggelsens
omfang og placering anført at fast Bygningshøjder og bebyggelsesprocent er der fastlagt følgende;
Maksimal bebyggelsesprocent er 30% for åben-lav for den enkelte ejendom og 40% for tæt-lav for
den enkelte ejendom. I notatfeltet er desuden fastlagt at: områderne skal i princippet udformes
med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i helhedsplanen for Ugelbølle
Øst.
Rammebestemmelserne er enslydende for de to områder bortset for bebyggelsesprocenten, som
er fastlagt lidt højere grundet de nye beregningsregler i BR2015. Det er hensigten, at bebyggelsen
skal etableres med baggrund i Kjær og Richters strukturplan for Ugelbølle Øst.
Illustrationer fra Kjær og Richters helhedsplan for Ugelbølle Øst
Uoverensstemmelse med Syddjurs politisk vedtagne retningslinjer og generelle
rammer, byrådets målsætninger samt Planloven
Indsiger mener, at forarbejdet vedr. udlægning af rammeområde 3.2.B10 har været farvet og
partisk til fordel for ejerne af jordstykkerne. Forvaltningen bør arbejde ud fra demokratiske
vedtagne politisk vedtagne beslutninger. Indsiger mener at der er arbejdet imod de politiske
beslutninger.
a) Indsiger anfører at en ændret prioritering af nye og tidligere rammeudlæg er i strid med politisk
vedtagne rammer. Indsiger mener, at Syddjurs Kommune skal prioritere at færdiggøre allerede
udlagte arealer før 3.2.B10 rammebelægges. I øvrigt fremfører indsiger at have haft en berettiget
forventning om, at arealet ikke vil blive udlagt til byzone. Indsiger er uforstående overfor at udlagte
boligområder i Ugelbølle ikke færdiggøres men derimod udtages, for at give mulighed for udlæg af
rammeområde 3.2.B10. Disse områder er bynære og vil færdiggøre Ugelbølle som byzone.
Vedr. indefra og ud princippet er kommuneplanens generelle rammer for planlægning gældende
og her fremgår det, at:
Stk. 1. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med
klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det
eksisterende byområde efter princippet "indefra og ud".
Stk. 7. Udbygningen skal ske efter rækkefølgebestemmelsen for de enkelte byer.
Indsiger mener, at der findes alternative udstykningsmuligheder.
Rammeområde 3.2.B5 jf. indsigelse nr. 37. Denne udstykning vil skabe en helhed for
Ugelbølle, da dette område allerede er omkranset af bebyggelse.
Møllerens Hus, omfattet af Lokalplan nr. 392 samt rammeområde 3.2.B31 Dette område
ligger omsluttet af bebyggelse.
Rammeområde 3.2.B7 som ligger bag eksisterende byggeri og ikke vil være synlig fra
kysten.
b). Indenfor arealet ligger et beskyttet jord og stendige
c). Udstykning 3.2B10 er uforeneligt med områdets landskabelige interesser. En betydelig del af
området ligger indenfor et område som af Syddjurs Kommune er udpeget som bevaringsværdigt
landskab i Kommuneplan 2013 og Kommuneplan 2016.
d). Indsiger anfører, at rammeudlægget ikke opfylder betingelserne om at skabe
sammenhængende bebyggelse jf. Syddjurs Kommunes Planstrategi stk. 1: ”Ved planlægning af
byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og
land”.
Indsiger anfører at dette forhold afspejler sig planlægningen for det blå bånd, hvor der er kiler
mellem byerne således at de opfattes som selvstændige bysamfund.
e). Indsiger mener, der er tilstrækkelig restrummelighed i de eksisterende boligområder i Ugelbølle.
Det har været vanskeligt at sælge de resterende grunde i Vorregårdsparken. En ny udstykning vil
betyde at eksisterende udstykninger ikke bliver færdiggjort.
f). Indsiger anfører at uagtet områdets udlæg som perspektivområde, har borgerne haft en
forventning om, at området ikke kan udstykkes jf. Syddjurs Kommunes planstrategi og Planlovens
regler for Kystnærhedszonen. Der skal være særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær
placering.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen:
Ad a).
Helhedsplanen for Ugelbølle Øst er udarbejdet i 2005 og er gengivet i lokalplan 60. Rammeområde
2.3.B10 har været udlagt som perspektivområde i Syddjurs Kommuneplan 2009, 2013. I Syddjurs
Kommuneplan 2016 udlægges nu en kommuneplanramme, som giver mulighed for udarbejdelse
af en lokalplan, hvori disponeringen af området fastlægges i samarbejde med
projektudvikler/bygherre.
I forslag til kommuneplan 2013 søgte Syddjurs Kommune at udlægge rammeområde 3.2.B10,
hvilket Naturstyrelsen nedlagde veto imod, idet man skulle afvente den statslige
grundvandskortlægning for at afdække drikkevandsinteresser.
Plan og Udvikling vurderer, at udlægget 2.3.B10 er i overensstemmelse med indefra og ud
princippet, idet der er bymæssig bebyggelse på både den vestlige og nordlige side af
rammeudlægget.
Der er ikke fastlagt rækkefølgebestemmelser for Ugelbølle i Kommuneplan 2013 eller
Kommuneplan 2016, hvorfor rækkefølgebestemmelser ikke finder anvendelse.
De omtalte rammeudlæg er private udstykninger. Bortset fra rammeområde 2.3.B5 er områderne
lokalplanlagte til boligformål. Jf. indsigelse nr. 43 er det foreslået at en del af rammeområde 2.3.B5
fastholdes rammelagt til boligformål, jf. strukturplanen for Gåsebakken. Ugelbølle er et attraktivt
boligområde, og det vurderes derfor, at der er udviklingspotentiale for alle rammeområder i
Ugelbølle.
Ad b). Fredede jord og stendiger vil blive respekteret og bevaret, når området disponeres og der
udarbejdes lokalplan for rammeområde 3.2.B10.
Ad c). Udpegningen landskabeligt interesseområde er ikke en fredning der sikrer området mod
byudvikling. Det er derimod en udpegning der skal sikre, at der tages hensyn til landskabet ved
byudvikling.
I landskabskarakterkortlægningen er Rønde randmoræne område syd vurderet som karaktersvagt,
idet området er påvirket af karakterfremmede elementer i form af bymæssig udvikling, der er
vokset op omkring de tidligere landsbyer langs hovedvejen. Desuden er helhedsplanen for
Ugelbølle Øst udarbejdet i 2005 ca. et år før landskabskarakterkortlægningen. Dermed har
området allerede været tænkt disponeret til boligformål ved udarbejdelsen.
I landskabskarakterkortlægningens ”Landskabets tilstand og udviklingstendenser –
nøglefunktioner”, står:
”Nøglefunktionerne for opretholdelse af karakteren er en fortsat opretholdelse af landbrugsdriften
og en minimering af nåletræstilplantningen. Endvidere bør man søge at indpasse byudviklingen
bedre i landskabet, og i øvrigt holde den omkring hovedvejsstrækningen og byerne Rønde,
Ugelbølle og Følle”.
Plan og Udvikling vurderer ikke, at boligudlægget er i modstrid med kommunens landskabelige
interesseområder og den beskrevne forvaltningsstrategi for området. Udpegningen landskabeligt
interesseområde er ikke en fredning der sikrer området mod fremtidig byudvikling. Det er derimod
en udpegning der skal sikre, at der tages hensyn til landskabet ved byudvikling af arealer indenfor
denne udpegning.
Ad d). Det indgår i forslag til kommuneplan 2016, at der skal tages hensyn til at Ugelbølle og Følle
ikke skal vokse sammen, men skal derimod adskilles af en grøn kile mellem de to byer. Se
ovenstående skitse
Ad e). Syddjurs Kommune vurderer at der er særligt gode udviklingsmuligheder i de Århusnære
dele af Syddjurs Kommune. Dette er beskrevet i Planstrategi 2015. Der er forventning om at
boligudbygningen er tiltagende efter flere år med et afmattet marked. Således vurderes det vigtigt
at der er en differentieret boligudbygning, hvor der kan tilbydes forskellige grunde i forskellige
størrelser og i alle prislejer.
Ad f). Den særligt planmæssige begrundelse for indplacering af et boligområde i tilknytning til
Ugelbølle er efter Plan og Udviklings vurdering opfyldt på kommuneplanniveau. Det er vurderet, at
idet rammeområdet er beliggende i tilknytning til et eksisterende byområde, på en skråning mod
kysten, Så vil skråningen og den bagvedliggende bebyggelse danne ryg for boligområdet, der
således ikke i stort omfang vil overskride bakkekammen.
Ad g). Rammeområdet er desuden beliggende relativt langt fra kysten på den nordlige side af
Århusvej. Dette er en strækning der er præget af mange synlige byområder og tekniske anlæg der
slører landskabet. Det er derfor vurderet, at et yderligere rammeudlæg ved Ugelbølle Øst ikke høj
grad vil ændre på byernes synlighed set fra kysten. Idet boligområdet er beliggende i tilknytning til
eksisterende bymæssig bebyggelse, vurderes det at indefra og ud princippet er overholdt. Det
bemærkes endvidere at Erhvervsstyrelsen ikke har kommenteret på dette forhold i styrelsens
bemærkninger til kommuneplanforslaget.
I forbindelse med en kommende planlægning for rammeområde 2.3.10B vil der yderligere blive
redegjort for disse planforhold på lokalplanniveau.
Miljøvurdering af planen lever ikke op til miljøvurderingslovens krav om
vurdering af alternativer og herunder 0-alternativ
Indsiger anfører, at miljøvurderingen af Kommuneplan 2016 og 2013 er mangelfuld, idet der ikke
konkret er forholdt sig til indplacering af et boligområde i et bevaringsværdigt landskab indenfor
kystnærhedszonen, idet der først redegøres for de landskabelige interesser i lokalplanfasen.
Indsiger mener at chancen for at vurdere eventuelle alternative placeringer er forpasset på
lokalplan niveau og henviser til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (VVM) §12 bilag 4.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen:
Forslag til Kommuneplan 2016’s redegørelse vedr. ”kystnærhedszonen, landskabelige
interesseområder, beskyttet natur mv.” behandler rammeudlægget ved Ugelbølle Øst. Heraf
fremgår, at Landskabskarakteranalysen beskriver området som karaktersvagt med mange
fremmedelementer og en mindre grad af intakthed. For kystnærhedszonen er der redegjort for, at
indblikket fra kysten allerede er forstyrret af større bebyggede områder. De fulde vurderinger kan
læses i redegørelsen.
En Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en proces der bl.a. indeholder en høring
af berørte myndigheder, miljøvurderingsrapporten, en offentlig høring, en politisk beslutningsfase
og en sammenfattende redegørelse. At eksempelvis de landskabelige interesser og kystnærheds-
zonen ikke behandles dybdegående i miljøvurderingsrapporten, men i et redegørelsesnotat, og
herefter opsummeres i den sammenfattende redegørelse er inden for lovens rammer. Det er netop
meningen, at den kompetente myndighed har mulighed for at justere planen/projektet og den
tilhørende miljøredegørelse undervejs. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at vi har forholdt os til
kystnærhedszone, landskabelige interesser og overholder kravene til disse.
For så vidt angår den nuværende miljøstatus, er den behandlet i miljøvurderingens afsnit 1.6.
Den sandsynlige udvikling, hvis kommuneplanen ikke gennemføres (også kaldet 0-scenariet), er
behandlet i miljøvurderingsrapportens afsnit 1.5. Der er ikke indkommet høringsbemærkninger i
scoopingfasen, hvor Syddjurs Kommune er blevet bedt om at forholde os til andre scenarier end 0-
scenariet (at Kommuneplanen ikke gennemføres). Lovens krav til valg af alternativer er først og
fremmest et krav om at beskrive 0-scenariet, det vil sige den situation, hvor planen ikke
gennemføres. Således har Syddjurs Kommune forholdt sig til 0-scenariet, hvor Kommuneplanen
ikke gennemføres, og ikke til andre scenarier. Forvaltningen vurderer derfor, at vi har forholdt os til
0-scenariet, og at vi overholder miljøvurderingens lovkrav.
Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet
kommuneplanproces. Høringssvarets bemærkninger vedr. en grøn kile mellem
Vorregårdsparken og Østergårdsparken indgår som bidrag i en kommende
lokalplanlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 45 – Jens Ove Iversen på vegne af Borgerne i Lime og Lemmer
Hovedpunkter i høringssvaret
Det udpegede biogasområde ved Lime bør udgå af kommuneplanen
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Det udpegede biogasområde ved Lime bør udgå af kommuneplanen
Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013. Der er således i
Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt
vedtaget og politisk besluttet planområde.
Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Det
indgår således i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen: ”der skal udpeges
områder til lokalisering af fælles biogasanlæg”. (Pkt. 3.5.1. samt planlovens 11a stk. 5)
Forslagsstiller anfører, at der er en konflikt med indvindingsopland til Lime Vandværk
Ifølge de Statslige udmeldinger er Biogasanlæg at regne som et lukket system, og udpegningen af
områder til biogasanlæg konflikter derfor ikke med evt. drikkevandsinteresser. Det er i øvrigt kun
en lille del mod vest af udpegningen, der berører indvindingsopland til Lime Vandværk.
Forslagsstiller anfører, at anlægget medfører øget, tung trafik på vejene.
Området ved Lime er netop udpeget, da det vurderes, at der er fine forhold i forhold til infrastruktur.
Forslagsstiller anfører, at der biogasanlæg er modstridende med landskabelige hensyn
Der er taget hensyn til de landskabelige forhold under udpegningen.
Forslagsstiller anfører, at de omkringliggende huses værdiforringelse.
Problemstillingen vil være den samme, såfremt udpegningen flyttes til en anden lokalitet.
Hvis udpegningen udtages af kommuneplanen, vil det forudsætte en fornyet
kommuneplanprocedure for fælles biogasanlæg.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 46 – Annie Eggert-Hansen
Hovedpunkter i høringssvaret
Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør
udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2
Ønsker at Syddjurs Kommune støtter op om udviklingen af Ådalsområdet
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør
udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
Dette er et forhold, som Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) allerede var opmærksom på i
forbindelse med den forrige kommuneplan 2013 og fortsat er opmærksom på. Det indgår således i
”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til
byudvikling, end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.
På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at
gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering
således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,
dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen
i markedet.
Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende rammeområder i
forhold til den nugældende kommuneplan 2013.
For området 7.9.B2, der ejes af Syddjurs Kommune pågår der p.t. byggemodning og udstykning af
4 større parcelhusgrunde med henblik på salg. Såfremt der opleves interesse er der mulighed for
at udstykke yderligere 4 grunde indenfor det udlagte rammeområde udlagt med
Kommuneplanforslag 2016.
For området 7.9.B3 er det vurderet, at området er omsluttet af veje på alle sider og det ikke
umiddelbart vil give mulighed for at udbyde større attraktive grunde som markedet efterspørger.
Plan- og udvikling vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at tilbyde i
Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også høringssvar 41).
Ønsker at Syddjurs Kommune støtter op om udviklingen af Ådalsområdet
Ådalens udviklingspotentiale kan understøttes på mange måder, og med en restrummelighed, der
svarer til en forventet befolkningsudvikling i tråd med befolkningsprognosen, vil det være naturligt
at udlægge nye udlæg, i takt med at den nuværende rummelighed til boliger udnyttes.
Hørringssvarets ændringsforslag vil medføre en fornyet kommuneplanproces.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 47 – Ulrich Lange
Hovedpunkter i høringssvaret
Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov
Forslagsstilleren ønsker mulighed for etablering af et nyt boligområde i den østlige udkant af
Rodskov på hele eller dele af matr.nr. 7i Rodskov By, Hornslet.
Områdets placering i Rodskov Mulig etapeopdeling
Plan og Udvikling vurderer, at det ansøgte område er en mulig fremtidig udbygning af Rodskov.
Området er beliggende på den nordlige side af Århusvej i umiddelbar tilknytning til
kommuneplanlagte områder i den østlige side af Rodskov og således er en ny
kommuneplanramme på denne placering i overensstemmelse med indefra og ud princippet, når de
eksisterende rammeområder er udbyggede.
Det ansøgte er opdelt i 3 etaper. Plan og Udvikling vurderer, at etape 3 ligger for tæt på
motortrafikvejen i forhold til støjpåvirkning og således vurderes etape tre ikke at være realisabel.
Etape 1 og 2 er beliggende i umiddelbar forlængelse af tilsvarende kommuneplanlagte arealer.
Idet forslaget om udlæg af en ny kommuneplanramme ikke indkommet i forbindelse med
indkaldelse af forslag og ideer til Kommuneplan 2016, vil det kræve fornyet offentlig høring, at
medtage forslaget i kommuneplan.
Der er med kommuneplan 2016 foretaget en omfattende vurdering af de kommuneplanlagte
arealer. Store arealudlæg er udtaget, for at give mulighed for at udlægge nye
kommuneplanrammer der har en bedre beliggenhed for fremtidig byudvikling.
Plan og Udvikling vurderer ikke, at det er muligt at udlægge en ny kommuneplanramme på denne
placering i forbindelse med kommuneplan 2016..Endvidere vil forslaget udløse en fornyet
kommuneplanproces. Det anbefales dog at områderne som udgøres af etape 1 og 2 udlægges
som perspektivområde.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes, men at
området udlægges som perspektivområde for fremtidig byudvikling.
Høringssvar 48 – Heinrich Lausdahl
Hovedpunkter i høringssvaret
Ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs
Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Ørby. Ændringen af landsbyafgrænsningen er markeret
med mørkerød.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs
Forslagsstiller beder om at matr.nr. 3a Ørby By, Helgenæs indgår i landsbyafgrænsningen.
Ejeren ønsker at få ændret landsbyafgrænsningen for ejendommen Strandbakken 5, så der kan
opføres et drivhus på 50 m2. Afgrænsningen af Ørby er trukket snævert omkring den eksisterende
bebyggelse, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til opførelse af skure, udhuse eller
drivhuse i en afstand fra den eksisterende bebyggelse. Når afgrænsningen er trukket så tæt op af
eksisterende bebyggelse er det for at hindre udstykning af de for landsbyen karakteristiske store
haver, og samtidig sikre at ejere ikke omvendt beskattes af en grund, der har en størrelse, der
umiddelbart kan udstykkes og selvstændigt bebygges.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at
landsbyafgrænsningen følger brugsgrænsen for ejendommen matr.nr. 3a Ørby By,
Helgenæs.
Høringssvar 49 – Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs
Kommune
Hovedpunkter i høringssvaret
Driften af autocamperpladser skal ske på lige konkurrencemæssige vilkår
Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser og
campering i autocampere på og uden for disse
Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Driften af autocamperpladser skal ske på lige konkurrencemæssige vilkår
Kommentaren giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. Der vil ikke blive etableret
kommunale autocamperpladser. Driften af evt. autocamperpladser i ikke kommunalt regi forventes
at ske på markedsvilkår.
Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser
og campering i autocampere på og uden for disse.
Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister.
Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen, men er taget til efterretning
og vil indgå i Syddjurs Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets
turister.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 50 – Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup
Hovedpunkter i høringssvaret
Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs
Landsbyafgrænsningen for Esby. Arealet der ønskes omfattet om landsbyafgrænsningen er
markeret med mørkerød.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs
Der anmodes om udvidelse af landsbyafgrænsningen for Esby til at omfatte matr.nr. 16b Esby By,
Helgenæs, så der kan opføres et enfamilieshus. Esby er en afgrænset landsby med
bevaringskvaliteter. Landsbyen er en vejforteby med et karakteristisk vejforløb omkring byens
gadekær og forte (et grønt ubebygget område). Gadekæret er næsten groet helt til og kun
sivbeplantningen afslører at vandspejlet står højt. Bebyggelsen er koncentreret omkring Esby
Bygade, hvor den gamle skole ligger. Bebyggelsen langs med smedehalden er mere sparsom
(smedjen lå af gode grunde lidt uden for byen). Terrænet stiger højt på begge sider af landsbyen
og danner sammen med bebyggelsen langs med det snoede vejforløb en naturlig helhed og let
aflæselig landsbybebyggelse.
Terrænet er forholdsvist stejlt langs Smedehalden og bebyggelse på dette sted vil skulle placeres
højt i forhold til vejforløbet, hvilket er atypisk for landsbybebyggelsen og vil bryde med den helhed,
som præger Esby.
Det anbefales, at der ikke gives tilladelse til bebyggelse på det pågældende areal førend, der er
udarbejdet en lokalplan, der fastlægger landsbyens fremtidige planlægning.
Området har tidligere været anmodet inddraget i landsbyens afgræsning og anmodningen har
også tidligere været afvist med henvisning til grundens befatning. Bebyggelse ville pga.
terrænstigningen placeres i en afstand og i en højde over vejen, der er atypisk for landsbyens
øvrige bebyggelse, ligesom adgangsvejen nødvendigvis vil efterlade et synligt skår i landskabet.
Det er derfor Plan og Udviklings vurdering, at grunden ikke umiddelbart er egnet til bebyggelse.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 51 – beboere på Kastanievej, Ryomgård
Hovedpunkter i høringssvaret
Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde
5.1.B22
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde
5.1.B22
På trods af den relativt store rummelighed i Ryomgård ændrer forslag til kommuneplan 2016 et
areal på 1,3 ha i den centrale del af byen fra offentlige formål til boliger. 5.1.B22 (del af det tidligere
5.1.02).
Der er tale om et område centralt i byen tæt på station. Boligbyggeri i dette område kan således
give mulighed for en fortætning af byen med gode muligheder for at nyt byggeri kan understøtte
byens funktioner og den kollektive trafik.
Når Grenaabanen genåbner som en del af Aarhus Letbane i 2017, vil togafgangene fordobles til
halvtimesdrift i dagtimerne. Her er rammeområde 5.1.B22 velbeliggende med kun 350-400 m til
stationen.
Med baggrund i dette vurderer Plan og Udvikling, at det er planlægningsmæssigt fornuftigt, at
ændre områdets status til boligområde, på trods af byens relativt store samlede rummelighed. (se
også høringssvar 37)
Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som udløser
fornyet høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 52 – Kirsten og Søren Nielsen-Man
Hovedpunkter i høringssvaret
Foreslår at rammeområde 4.1.B6, Knebel udgår af kommuneplanen
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Foreslår at rammeområde 4.1.B6 Knebel udgår af kommuneplanen
Indsiger påpeger at 4.1.B6 er omfattet af: Skovbyggelinje, grænser op til Habitatområde m.
landskabsfredning, ligger indenfor beskyttelseszone til Knebel Vandværk, mv
Det pågældende areal er i sin tid vurderet, som en attraktiv bosætnings-mulighed, bl.a. med let
adgang til Mols Bjerge og til skole, idrætsanlæg og pasningstilbud. Der arbejdes efter forlydende
på etablering af et bofællesskab indenfor området.
Knebel er begrænset i sin udvikling af væsentlige natur- og landskabsinteresser mod alle
verdenshjørner, og det pågældende areal er således en af de eneste tilbageværende muligheder
for eventuel byudvikling.
Arealets planbindinger er vurderet (bl.a. i miljøvurdering af kommuneplan 2009), og det er en
forudsætning, at der i den videre planlægningsproces tages stilling til eventuelle
afværgeforanstaltninger.
Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som udløser
fornyet høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 53 – Djurs Estate V. Jens Meilvang
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård udlagt som boligområde
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård udlagt som boligområde
Ønsket om rammeudlægget har tidligere være behandlet i forbindelse med Kommuneplan 2009 og
igen i 2013.
I forbindelse med den endelige behandling af Kommuneplan 2013 blev det besluttet ikke at
udlægge ny kommuneplanramme for området til boliger, begrundet med, at en stor del af området
er skrænt, der vil være støjforhold til vej, problematiske udkørselsforhold, og vand kan samle sig i
den sydlige del af området. Den mulige udnyttelse af området er således begrænset.
Der er ikke indkommet forslag om området i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til nye
områder i kommuneplan 2016. Området har derfor ikke indgået i de politiske prioriteringer over nye
områder i kommuneplanforslag 2016.
Ryomgård har en restrummelighed på ca. 27 ha, hvilket svarer til en rummelighed på godt 200
boliger. Med boligprogrammets forventede boligbyggeri på ca. 70 over planperioden på 12 år,
ligger restrummeligheden i Ryomgård i forvejen over den forventede befolkningsudvikling.
Udlæg af en ny boligramme vil lægge yderligere til den eksisterende restrummelighed i Ryomgård.
Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som udløser
fornyet kommuneplanhøring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 54 – Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker landsbyafgrænsning for Stabrand
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker landsbyafgrænsning for Stabrand
Stabrand er ikke afgrænset som landsby, men fremstår som en samlet bebyggelse. Stabrand
ligger inden for et støjbelastet område på grund af dens nærhed til Aarhus Lufthavn.
Støjbelastningen for Stabrand er registeret til at overstige 55 dB (A), se nedenstående kort.
Støjkonsekvensområde for Aarhus Lufthavn. Stabrand er markeret med mørkerødt.
Hvis Stabrand afgrænses som landsby, vil det medføre en udbygningsmulighed af landsbyen.
Forvaltningen vurderer at yderligere byudvikling inden for områder med støjbelastning er
uhensigtsmæssig.
Det er også muligt at trække en snæver afgrænsning omkring den eksisterende bebyggelse, men
denne løsning vil pålægge ejendommene i byen en begrænsning i deres råden. Det skyldes, at der
jf. landzonebestemmelserne ikke må placeres bebyggelse af nogen art uden for en
landsbyafgrænsning.
Høringssvarets ændringsforslag vurderes endvidere at være en væsentlig ændring, som udløser
fornyet offentlig høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 55 – Lars Erik Sørensen
Hovedpunkter i høringssvaret
Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land
Indsigeren foreslår at der generelt arbejdes for bedre forhold for cyklister. Der er ikke tale om
egentlige kommuneplanforhold, men om forhold som administreres gennem stiplanlægning og
arbejdet med trafiksikkerhed.
De enkelte cykelstier godkendes af politiet, hvor bl.a. vigepligtsforholdene fastlægges efter konkret
vurderinger fra sted til sted. Planlægning for cykelstier indgår i arbejdet med stiplanlægning og
trafiksikkerhed.
Høringssvaret tages til efterretning og indgår i forvaltningens arbejde med ovennævnte.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.
Høringssvar 56 – Ronni Schnoor Warming
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone
Ejendommen ligger ikke indenfor byens afgrænsning og er dermed ikke udlagt i en
kommuneplanramme. Området kan kun overføres til byzone med en lokalplan.
Ejendommen anvendes i dag til 4 boligenheder samt kontor og lager. Området grænser op til
boligramme 7.1.B3 mod nord og syd. På modsat side af Hovedgaden ligger blandet bolig og
erhvervsområde.7.1.BE5.
Plan og udvikling vurderer, at området med fordel kan udlægges i kommuneplanens rammer, da
det indgår som en naturlig del af byen. Det bør dog afvente en nærmere afklaring, hvorvidt
området ønskes udlagt til blandet bolig og erhverv eller ren bolig.
Det er endnu uafklaret om ansøger fortsat ønsker erhverv på ejendommen.
Plan og Udvikling anbefaler på ovenstående baggrund, at et udlæg af en ny ramme bør afvente
nærmere afklaring af dette ved ansøgning om et kommuneplantillæg og evt. lokalplanlægning, der
kan overføre området til byzone.
Kommuneplanforslagets rammer gældende for en del af Lime.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 57 – Rasmus Bech Jensen
Hovedpunkter i høringssvaret
Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Skrejrup. Med rødt er den ønskede udvidelse vist.
Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup
Skrejrup er afgrænset som landsby for første gang med Syddjurs Kommuneplanforslag 2016.
Afgræsningen er trukket på baggrund af matrikelskel, synlige brugsgrænser og nogle steder ud fra
en vurdering af hvorvidt en byggemulighed vil være hensigtsmæssig. Skrejrup er med
udbygningen af parcelhusbebyggelsen i Ladegårdsparken ved Følle næsten sammenbygget med
Rønde og hensigten med afgrænsningen er ligeledes at fastholde landsbyens kvaliteter i form af
gårdbebyggelser og store landsbyhaver. Skrejrup har i kraft af bebyggelsesstrukturen og
vejforløbet en særlig identitet som bør fastholdes. Der vurderes dog ikke at være noget til hinder
for at afgræsningen ændres for matr.nr. 3a Skrejrup By, Thorsager, så haven bliver en del af
landsbyafgræsningen.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at:
Landsbyafgrænsningen ændres så matr.nr. 3a Skrejrup By, Thorsager indgår i
landsbyafgrænsningen.
Høringssvar 58 – Peter Helles
Hovedpunkter i høringssvaret
Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde
I høringssvaret foreslås det, at der rammebelægges ca. 2 ha. fra perspektivområde i den sydlige
del af Mørke.
I kommuneplan 2013 udgik det tidligere rammeområde 9.1.B.11 (i kommuneplan 2009), og
områdets status overgik til perspektivområde.
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
Dette er et forhold, som Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) allerede var opmærksom på i
forbindelse med den forrige kommuneplan 2013 og fortsat er opmærksom på. Det indgår således i
”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til
byudvikling, end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.
Den daværende udtagning skal ses i dette perspektiv.
I forslag til kommuneplan 2016, rammebelægges 12,1 ha. til boliger i Mørke. Idet Erhvervs-
styrelsen (se indsigelse 1) har nedlagt indsigelse mod område 9.1.B6 på 5,7 ha. vil der være en
rummelighed på 6,4 ha. i Mørke, hvilket svarer til lidt mere end 12 års forventet byggeri.
Der er således fortsat ikke et aktuelt planlægningsmæssigt behov for yderligere udlæg i Mørke,
hvilket man må forvente at Erhvervsstyrelsen vil lægge vægt på.
Hvis område 9.1.B6 rammebelægges på et senere tidspunkt, når Vejdirektoratet i givet fald har
ophævet reservationen til den planlagte omfartsvej, vil disse to områder tilsammen udgøre en
rummelighed for boligudbygning i Mørke på betydeligt mere end 12 år.
Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af
kommuneplanforslaget, som betyder at der skal foretages en fornyet høring.
Plan og Udvikling anbefaler at området fastholdes som perspektivområde. Området kan således
rammebelægges i fremtidig kommuneplanlægning.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 59 – Kristen Nordby og Sigrid Thomassen
Hovedpunkter i høringssvaret
Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Krajbjerg. Arealet der ønskes omfattet af
landsbyafgrænsningen er markeret med mørkerød
Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg
Der er ikke en stor efterspørgsel på byggegrunde i landsbyen, og det vurderes at den allerede
eksisterende afgrænsning giver gode muligheder for byggeri, som bør udnyttes inden yderligere
udlæg.
Høringssvarets ændringsforslag vurderes endvidere at være en væsentlig ændring, som udløser
fornyet høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 60 – Gruppen for Eco-Village Knudshøj
Hovedpunkter i høringssvaret
Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Område som udtages i forslag til kommuneplan 2016
Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager
Indskrænkningen af område 10.1.B5 skal ses på baggrund af at det indgår i ”Statens udmeldinger
til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til byudvikling (dvs.
rammebelagte områder), end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.
I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over
den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.
På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at
gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering
således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,
dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen
i markedet.
Det foreslåede projekt fra gruppen for ECO-Village vil bidrage positivt til en udvikling i Thorsager,
og området vil være velegnet til et sådant boligområde.
Forslaget vil imidlertid være en væsentlig ændring ift. kommuneplanforslaget, som udløser fornyet
planproces. Projektgruppens forslag vil endvidere være lokalplanpligtigt. Derfor anbefaler Plan og
Udvikling at området i givet fald kan rammebelægges gennem et kommuneplantillæg i tilknytning til
en lokalplan, på baggrund af en konkret henvendelse fra gruppen om køb af areal og ansøgning
om igangsætning af lokalplan.
På området findes en del arealer omfattet af skovbyggelinje og af højspændingsledninger. - og
som ikke kan bebygges. Disse bør udlægges til rekreative områder i et kommuneplantillæg.
Endvidere vurderes det, at høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring som
udløser fornyet offentlig høring.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes, men at
området kan rammebelægges via et kommuneplantillæg i tilknytning til en evt. lokalplan.
Høringssvar 61 – Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende
bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende
bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10
Kommuneplanrammens bestemmelser er en videreførelse af gældende rammebestemmelser fra kommuneplantillæg nr. 22 til KP13. Tillægget blev endeligt vedtaget i juni 2016. I forbindelse med den endelige vedtagelse blev bestemmelser om bygningshøjder for Hotel Hvide Hus justeret, på baggrund af en indsigelse fra ”Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3”. Baggrunden for denne justering af bestemmelserne var, at byggeriets højde ikke skal overskride højden på det eksisterende byggeri, samtidig med at der skal være mulighed for mindre ombygninger. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tilpasse bygningerne til terrænet der skråner mod øst i tilfælde af ombygning eller tilbygning af den eksisterende bebyggelse. (Se også høringssvar nr. 29) Nedenfor er den del af Rammeområde 1.1.E10 gengivet, der omhandler etageantal og højde.
Rammeområdebetegnelse: 1.1.E10
Plannavn: Erhvervsområde, Hotel Hvide Hus
Max. antal etager: 2 etager
Max højde (m): 8,5 m
Bebyggelsens omfang og
udformning
Byggeri må opføres i maks. to etager og
med en maks. bygningshøjde på 8½ m
eksklusiv en eventuel delvist fritlagt
kælder. Såfremt der etableres en delvist
fritlagt kælder, må den maksimale
bygningshøjde på dette punkt være
maks. 12 m målt fra omgivende terræn.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.
Høringssvar 62 – Marlings Automobiler v. Claus Marling
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.
Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen
Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.
Rammeområde 8.1.B1 ønskes udvidet til at omfatte store dele af matr.nr. 21al. Ønsket er først
modtaget efter kommuneplanforslag 2016 var sendt i høring, og da der er tale om en væsentlig
ændring, er det ikke muligt at foretage ændringen i forbindelse kommuneplan 2016. Høringssvaret
kan behandles i forbindelse med næste kommuneplanrevision eller i forbindelse med en
henvendelse om et konkret projekt for ejendommen.
Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret
Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvaret behandlet i forbindelse med næste
kommuneplanrevision eller i forbindelse med en henvendelse om et konkret projekt for
ejendommen.