Beredskab i Californien

NR . 1 - JANUAR 2008

Hvad gør du, Hvis din kollega falder om?

I Danmark får 3.500 mennesker hvert år hjertestopuden for hospitalet. Mindre end hver fjerde er i

nærheden af nogen, der kan førstehjælp. Det kandu gøre noget ved! For din egen skyld – og for din

kollegas. Brug 12 timer af din virksomhedskostbare tid og lær at gi’ liv. Så er I beredt, når

uheldet er ude. Se alle kurser påwww.beredskab.dk eller ring 3524 0000.

A5_ann_kursus_virksomhed.indd 1 09/03/06 10:40:22

Miljøvenlig STCW uddannelse

A/S Miljøvenlig brandsimulationwww.abcbrandteknik.dkA/S

3 Grunde til at vælge ABC Brandteknik

44

44

77

47

#6

33

0

Miljøvenlig Miljøvenlig

3 Grunde mere til at vælge ABC Brandteknik

44

44

77

47

#7

36

2

Miljøvenlig STCW uddannelse Miljøvenlig Brandby

Flere grunde til at vælge ABC Brandteknik

Personbrandattrap Væskebrand/Gaskar

Miljø STCW uddannelse Brandbyer og konstruktioner

Beredskab�

Nummer 1 - Januar 2008 - 28. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads JakobsenInformationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.576Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

ISSN 0908-9594

Abonnement:2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Frivillige i det danske redningsberedskab er ofte blevet rost, og der er gang på gang iværksat initiativer for at få flere frivil-lige. Alligevel bliver der færre frivillige i redningsberedskabet – eller i hvert fald ikke flere. Når det sammenholdes med, at beredskabet er dimensioneret på grundlag af risici, som den enkelte kommune skal kunne imødegå med eget beredskab, så er det relevant at rejse spørgsmålet, om landets beredskab samlet set har kapaci-teter til at modstå en egentlig katastrofe.

Der er mange problemer forbundet med det at have frivillige og at være frivil-lig. Omkring 40 kommuner anvender for eksempel slet ikke frivillige i redningsbe-redskabet, grænsefladerne i beredskabet kan også være medvirkende til at holde de frivillige væk, og det statslige rednings-beredskab er stadig fortrinsvis baseret på værnepligtige.

Det er ellers en smuk tanke, at borgere i landet vil kunne hjælpe sig selv og andre, og derfor bliver frivillige i rednings-beredskabet. Det ligger fast, at frivillige i en kommune – udover øget robusthed – producerer en nytteværdi, der væsentligt overstiger prisen for at have de frivil-lige, men det ligger også fast, at mange kommuner har fundet, at de kan und-være frivillige. De, der fravælger frivillige, fravælger en administrativ byrde, men de fravælger også en del af robustheden i be-redskabet. Man kan sige, at harmonikaen ikke kan trækkes så langt ud i en kom-mune uden frivillige, som i en kommune med frivillige.

Der ligger ikke heri en egentlig kritik af redningsberedskabet i kommuner uden frivillige. De har gjort, hvad de skulle, og har indrettet kommunens beredskab, så det kan løse såvel de almindeligt fore-

kommende opgaver som de noget større. Problemet opstår først, hvis der sker noget, der er større end Seest-ulykken og olieforureningen i Grønsund. Ingen kom-mune har dimensioneret deres beredskab efter så store hændelser. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan klare en katastrofe i Danmark – om det samlede beredskab i Danmark har en tilstrækkelig stor kapa-citet.

Arbejdet i redningsberedskabet er vigtigt, og vigtige opgaver i samfundet løses oftest af ansatte. Det gælder også f.eks. brandfolk. Problemet med ansatte er, at de skal have løn, og at der følgelig ikke vil være flere ansatte end højst nødvendigt. Det forholder sig anderledes med frivillige, men hvis de opfattes som konkurrenter til de ansatte, vil der være en grund til at holde frivillige ude. Det er et af de proble-mer, Beredskabsforbundet arbejder med, for når de frivillige mangler, er samfundets robusthed mindre.

Endelig skal nævnes Beredskabsstyrel-sens centre, som er en del af overbygnin-gen til kommunernes redningsberedska-ber. Selv om beredskabscentrene nu både har frivillige ved hvert center og de to DFI’er i henholdsvis Herning og Hedehuse-ne, så er det stadig værnepligtige, der bli-ver brugt mest, når kommunerne har brug for assistance fra beredskabscentrene til store ulykker som Seest og Grønsund. Beredskabsforbundet kunne udtrykke som nytårsønske, at centrene fik en stor styrke frivillige, måske 4.000 – 5.000, som kunne være et beredskab for hele landet, og som kunne sikre robusthed i forhold til den katastrofe, som ikke indgår i kommu-nernes risikoanalyser.

BEREDSKAB

En nytårshilsen til de frivillige . . . . 4

Et år med forandringer . . . . . . . . . 6

Landschefens nytårshilsen . . . . . . 7

Vold – en del af redningsarbejdet? 8

Selvslukkende cigaretter snart en realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Californien – en ulykkesramt delstat . . . . . . 12

Brandbiler i 100 år . . . . . . . . . . . 15

Frivillige i Fredericia . . . . . . . . . . 16

Bedre Ældresikkerhed . . . . . . . . . 18

Øvelse ”Prins Jørgen” . . . . . . . . . 20

Foredrag om klimaændringer . . . . 22

VACPE – International konference 23

DFI Information . . . . . . . . . . . . . 24

En god sæson i Barak H1 . . . . . . 25

Regioner og kredse . . . . . . . . . . . 26

IndholdMErE fokus på frIvIllIgE

Deadline til næste nummer den 25. februar 2008 - bladet udkommer den 27. marts 2008.

Forsidefoto:iStockphoto

Beredskab�

LEDER / INDHOLD

Af forsvarsminister Søren Gade

Her i denne tid er der tradition for at gøre status for det forløbne år og se fremad med udgangspunkt i de begivenheder, der har kendetegnet den seneste udvikling. Dette gælder også på beredskabsområ-det, hvor jeg indledningsvis vil benytte lejligheden til at takke de mange frivillige i redningsberedskabet for den store uegen-nyttige indsats, I har ydet i forbindelse med hverdagens hændelser og jeres øvrige beredskabsmæssige gøremål i det forgangne år. I har bidraget positivt til vores fælles tryghed.2007 blev et år præget af en række na-turkatastrofer forskellige steder i verden, som har stillet store krav til mange landes civilbeskyttelse. Jeg kan her nævne, at det danske redningsberedskab bistod

Makedonien og Bosnien, da det sydlige Europa oplevede de største skovbrande i årtier. Redningsberedskabet har desuden bidraget med ekspertviden og materiel til sikkerhedssamarbejdet på Balkan, så Bosnien-Herzegovina, Montenegro og Ser-bien kan få genopbygget deres civilbeskyt-telsesaktiviteter. Redningsberedskabet har desuden i FN-regi ydet bistand til det afrikanske kontinent i forbindelse med oversvømmelser i Ghana samt ydet støtte til Dansk Røde Kors’ indsats i Mozam-bique.Inden for landets grænser har Danmark i 2007 heldigvis været forskånet for de helt store ulykker og katastrofer. Alligevel viste redningsberedskabet også

inden for landets grænser sine mange-artede kompetencer. Både ansatte og frivillige måtte i flere dele af landet til pumperne i forbindelse med forårets og sommerens store oversvømmelser. Blandt de mere sjældne hændelser kan næv-nes, at redningsberedskabet har leveret rent drikkevand, indtil vandforsyningen i Køge igen fungerede, ligesom det kraftige snefald i begyndelsen af året betød, at redningsberedskabet måtte i aktion blandt andet med at evakuere og frigrave et tog.Udviklingen viser, at vi er nødt til fortsat at fokusere på samfundets robusthed og befolkningens tryghed i dagens sårbare virkelighed. I den sammenhæng er det vigtigt, at alle relevante aktører arbejder sammen på tværs og planlægger for både de almindeligt forekommende og de værst tænkelige situationer. Det er samtidig af

stor betydning, at vi kan trække på alle relevante ressourcer, når uheldet er ude. Også på de frivillige i redningsberedska-bet.I 2007 har vi haft lejlighed til at sætte beredskabet under lup med indgåelsen af den politiske aftale om redningsberedska-bet efter 2006. De frivillige har naturligvis fået en central placering i aftalen, hvilket jeg er godt tilfreds med.

Blandt aftalens initiativer på frivilligområ-det kan jeg blandt andet nævne, at der i løbet af forligsperioden skal gennemføres følgende:• En styrkelse af hvervningen til Den Frivil-

lige Indsatsstyrke

• Finansieringen af Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter er bragt på plads, så cen-tret kan videreføres

• Etablering af et landsdækkende register med personel, der har meldt sig frivilligt, som kan indsættes til såvel national som international indsats

• Beredskabsforbundets bevilling er for-øget med ca. 10 pct. årligt med henblik på en styrkelse af forbundets informati-ons- og hverveindsats

Sidstnævnte område har jeg store for-ventninger til. Beredskabsforbundet har ved flere lejligheder gjort opmærksom på et behov for at styrke rekrutteringen af frivillige til især kommunerne, hvor antal-let af frivillige i redningsberedskabet i de senere år i bedste fald kan siges at være stagneret. Med aftalen har Beredskabsfor-bundet nu fået mulighederne for at styrke rekrutteringen – og jeg ser frem til at følge udviklingen på dette område. Også i relation til informationsindsatsen har jeg en positiv forhåbning om, at særligt de lokale brandforebyggende aktiviteter kan blive endnu bedre i et givtigt samarbejde mellem forbundets medlemmer ude i de enkelte kredse og det lokale kommunale redningsberedskab.Netop et udvidet samarbejde mellem Be-redskabsforbundet og kommunerne kunne blive et af resultaterne af et – og især for frivilligområdet – helt centralt element i den politiske aftale, som jeg endnu ikke har været inde på – nemlig Frivilligunder-søgelsen.Der er således ved at blive gennemført en undersøgelse af de statslige ressourcer – ca. 40 mio. kr. årligt – der allokeres til frivilligområdet. Heri indgår også de ca. 12,5 mio. kr., som Beredskabsfor-bundet på årsbasis får via finansloven. Arbejdsgruppen har fået til opgave at se på, om pengene til frivilligområdet kan anvendes endnu bedre og mere målrettet

En nytårshilsen til de frivillige

Beredskab�

Nytårshilsen

2007 blev et år præget af en række naturkatastrofer forskellige steder i verden

for på den måde at styrke anvendelsen af frivillige inden for redningsberedskabet. Beredskabsforbundet deltager sammen med blandt andet Kommunernes Lands-forening og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer – samt Beredskabssty-relsen og Forsvarsministeriet naturligvis – i den arbejdsgruppe, der skal gennem-føre arbejdet.Jeg vil gerne fremhæve arbejdet i arbejds-gruppen vedrørende frivilligområdet, der er kommet godt i gang. Jeg glæder mig over, at mine forhåbninger til Beredskabs-forbundets medvirken til dette arbejde – som jeg udtrykte i septembernummeret af BEREDSKAB – hidtil er indfriet. Den nye politiske aftale om rednings-beredskabet er efter min opfattelse et udtryk for, at beredskabets indsats og po-sition i det moderne samfund får et stadig

større fokus i vore fælles bestræbelser på at skabe en tryg og sikker tilværelse for os alle. Der er nu igangsat en proces, der

indebærer initiativer og forandringer, som beredskabets ansatte og frivillige kommer til at føle mere eller mindre direkte i deres hverdag, og som vi i de kommende år skal bidrage til at gennemføre. Jeg ser frem til, at de kommende års udfordringer vil blive mødt i en positiv ånd af alle involverede parter – og med den fleksibilitet og krea-tivitet, der jo er et centralt kendetegn for

beredskabets måde at løse sine opgaver på.Der er meget at glæde sig over – og der

er meget at se frem til. Jeg vil afslutte med at ønske alle jer frivillige såvel i Beredskabsforbundet, kommunerne som Beredskabsstyrelsen – og jeres familier et godt nytår. Især vil jeg gerne sige mange tak for den store indsats, I har leveret i 2007 – en indsats, som jeg håber, I også vil yde i 2008. ú

En nytårshilsen til de frivillige

Beredskab�

Nytårshilsen

Inden for landets grænser har danmark i 2007 heldigvis været forskånet for de helt store ulykker og katastrofer

Af Mads Jakobsen

2007 blev et forandringens år for Beredskabsforbundet. Organisatorisk fulgte kredsene de nye kommunegrænser, hvilket betød, at 103 kredse blev til 75 kredse. Det har betydet, at en række kredse er blevet sammenlagt til en kreds. Nye kulturer er opstået, nye stærke kredse har set dagens lys. Selvfølgelig skal man finde fælles fodslag, hvis de sammenlagte kredse har haft forskellige tilgangsvinkler til arbejdsopgaver og sam-menlægningerne, men Bjarne Laustsen mener, at dette har været med til at styrke Bered-skabsforbundet.– Jeg er ikke i tvivl om, at vi som forbund er kommet styrket ud af denne sammen-lægning. Det er klart, at der har skullet indgås kompro-miser i forbindelse med nogle kredssammenlægninger, men sådan er det med ægteskaber. Men jeg kan se, at man mange steder har forstået at tage det bedste med fra sin egen kreds, som man så har formået at udnytte til alles fordel i den nye kreds. Effekten bliver, at vi har fået nogle kredse, der efter min vurdering er mere robuste, og i nogle tilfælde også kan varetage flere redningsrelate-rede opgaver. Jeg har i løbet af året ved selvsyn haft mulighed for at møde nogle af kredsene, og herfra er meldingen, at der hersker en positiv stemning, og at der er blevet arbejdet konstruktivt for at få den nye

kreds stablet på benene. De nye, større kredse har også be-tydet et øget behov for frivillige i redningsberedskabet. Derfor har mange kommuner og kredse brugt 2007 på at køre hvervekampagner. Kampagner, som også vil fortsætte i 2008. I den forbindelse vil jeg gerne takke Post Danmark, som i februar måned i år har givet tilladelse til, at Beredskabsfor-bundet får opstillet hvervebro-churer på alle landets post-huse. Nogle kredse mangler op mod 60-70 frivillige, så der er bestemt grund til at have fokus på behovet for frivillige i redningsberedskabet. I dagens Danmark hænger frivillige ikke på træerne, og det kan tage mange år, før behovet er dækket – hvis det overhovedet bliver det, pointerer Bjarne Laustsen med henvisning til den undersøgelse, der blev lavet i 2006 i samarbejde mellem Foreningen for Kom-munale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet. Under-søgelsen viser, at der mangler flere end 1.500 frivillige på landsplan.

BeredskabsforligSidst i april blev den politiske aftale om redningsbered-skabet 2007-2010 indgået. Beredskabsforbundet havde udarbejdet en række ønsker, som forbundet ønskede imple-menteret i forliget.– Vi har brugt meget energi på at få et godt forlig hjem til de frivillige i redningsberedskabet. Desværre må vi konstatere,

at det ikke lykkedes, og at kun ganske få af vores ønsker blev imødekommet. Men vi har tidligere givet udtryk for vores frustration over, at de frivillige ikke bliver mere værdsat og tilgodeset fra politisk side. Derfor må vi fortsat arbejde konstruktivt for, at politikerne frem mod indgåelsen af næste forlig får øjnene op for den vig-tige ressource, som de frivillige er. Det kan ganske enkelt ikke siges for mange gange. Det er den ressource, der kan træk-kes på, når der sker store ulyk-ker og katastrofer herhjemme. Vi er nødt til at sikre, at den ressource er til rådighed, da vi efter min bedste overbevisning ikke har råd til at lade være, hvis vi skal kunne føle os trygge i fremtiden. En positiv ting udsprang dog af forliget. Vi fik igangsat en rigtig god dialog med alle parterne inden for redningsberedskabet, og jeg håber, at vi kan fortsætte dette konstruktive samarbejde i fremtiden. I det kommende regeringsgrundlag er det fast-lagt, at der skal nedsættes en forsvarskommission. Den skal indeholde forsvarets og bered-skabets aktører, som dog ikke er nærmere defineret. Men jeg vil arbejde for, at rednings-beredskabet bliver særskilt repræsenteret, da det er en yderst vigtig del af samfundets grundsten, fortæller Bjarne Laustsen.

Det kommende årDet kommende år tegner til at blive en spændende udfordring

for de frivillige og Bered-skabsforbundet. Der ligger nye udfordringer og projekter forude, som vi er beredte til at tage fat på.– Et af de helt store projekter bliver at få lanceret projektet Bedre Ældresikkerhed på landsplan. Det er en opgave, som hele forbundet skal være med til at løfte. Sammen med en række samarbejdspartnere er der udarbejdet et koncept, der kan være med til at gøre en markant forskel blandt æl-dre. Der er i den grad brug for information om sikkerhed for ældre, og målet er, at antallet af ældre, der kommer til skade i hjemmet, falder. Derudover skal Beredskabsforbundets engagement på førstehjælp-sområdet styrkes yderligere. I første kvartal kører vores hjertestarterkampagne fortsat, og nye tiltag på området vil se dagens lys. For selvom vi uddanner omkring 25.000 personer om året i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og brugen af hjertestarter,

Et år med forandringerPræsident Bjarne Laustsen gør status over året, der er gået, og ser frem mod nye udfordringer i 2008. Et år, som kommer til at byde på mange spændende initiativer og opgaver for Beredskabsforbundet.

Beredskab�

Nytårshilsen

Af Bent Mortensen, landschef

Så gik endnu et år, og det er tid at kigge tilbage og se på, hvad vi nåede. Faktisk er det ikke helt let at beskrive, for det handler både om de 13 resultatkrav i resultatkontrak-ten med Beredskabsstyrelsen, de 48 initiativer i strategipla-nen, og en meget lang række initiativer i kredse og regioner. Vi har nået meget på alle niveauer i organisationen, men når jeg ser tilbage, så er der alligevel noget, der springer i øjnene.Redningsberedskabsprisen blev uddelt for første gang. Det er vi stolte af i Bered-skabsforbundet, dels fordi det var os, der tog initiativet til pri-sen, dels fordi vi mener, at der er et reelt behov for at kunne hædre redningsberedskabets hverdagshelte.Sammenlægningen af kredse-ne var en reform i Beredskabs-forbundet, og i al beskedenhed en reform, der forløb bedre end de andre reformer i sam-fundet. Det egentlige arbejde med sammenlægningerne blev gjort i 2006, men det var i 2007, at de nye kredse skulle i gang med arbejdet. Såvel landsledelsen som regionsle-delserne og kredsledelserne har fundet sig godt til rette, og det er ikke problemerne, men opgaverne og mulighederne, der sætter dagsordenen. Det kan vi alle være stolte af, for

det havde slet ikke behøvet at være sådan.Kommunalreformen var en ud-fordring i forhold til pladserne i beredskabskommissionerne, men også på det område er der gjort et godt arbejde på alle niveauer, og Beredskabs-forbundet har i dag en større procentdel af pladserne end før reformen.Aktivitetsbaseret tilskud er nu indarbejdet i Beredskabsfor-bundet, og det betyder, at vi kan redegøre for brugen af det beløb, vi hvert år giver til arbej-det i kredse og regioner. Netop det, at vi har dokumentationen i orden, var grundlaget for, at vi kunne hæve det årlige tilskud med godt 23 % i forligsperio-den.Beredskabsforliget var en stor opgave for præsidiet. Vi opnåede ikke revolutionerende forbedring af forholdene for de frivillige, men der er ikke tvivl om, at der i forbindelse med forliget har været fokus på frivillige. Som følge af forliget er således nedsat en arbejds-gruppe, der skal undersøge frivilligområdet. Beredskabsfor-bundet er medlem af arbejds-gruppen, og vi forventer et resultat, der vil medvirke til at fremme frivilligsagen. Beredskabsforbundet har udviklet førstehjælpsområdet i året, der gik. Der er afholdt temamøder for instruktører, og forbundet har udgivet egne bøger. Det er udtryk for en

opprioritering af førstehjælps-området, som landsledelsen har diskuteret og vedtaget, og som vil blive mere synligt i de kommende år.Ældreprojektet er kommet godt i gang, men vil fortsætte de næste år. Ældre er en målgruppe, som i høj grad kan hjælpes med forebyggelse og hjælp til selvhjælp. Bered-skabsforbundet samarbejder med Falck i dette projekt, som allerede har vist sig bæredyg-tigt, og som vil komme ud til endnu flere ældre.Selv om meget er godt, så er der mange og store opgaver at tage fat i. Det allermest væ-sentlige er, at der efter kom-munalreformen er næsten 40 kommuner, der ikke anvender frivillige i redningsberedska-bet. Det giver Beredskabsfor-bundet en opgave, der næsten er for stor. Det betyder ikke, at vi giver op på forhånd, men til løsning af den opgave er der virkelig brug for alle gode kræfter.Hjemmeværnet er også stadig en stor opgave. Beredskabs-forbundet har valgt samarbej-dets vej, men vi kommer til at beskrive vores holdning til hjemmeværnet som konkur-rent og samarbejdspartner. Tiden nærmer sig, hvor der skal laves et nyt forsvarsforlig, og til den tid er det vigtigt, at Beredskabsforbundet har sat ord på vores holdning til hjem-meværnet.

For at kunne løse vores opgave må vi være en stærk organisation. Det bliver vi ved at arbejde synligt og have klare holdninger, men også ved at være den reelle organisa-tion for de frivillige i rednings-beredskabet – alle de frivillige. Derfor er det en opgave at få tilknyttet de resterende frivilli-ge til Beredskabsforbundet, så vi sammen kan være stærke nok til at gøre en forskel. Jo, der er mange opgaver for Beredskabsforbundet. Jeg bruger lejligheden til at takke alle Beredskabsforbundets medlemmer for deres arbejde for redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Jeg ønsker alle et godt og aktivt nytår, og håber, at vi sammen opnår resultater, der styrker frivilligelementet og rednings-beredskabet og giver befolk-ningen en mere tryg hverdag. ú

Landschefens nytårshilsen

så er der stadig behov for en styrkelse af området. Det ligger også i naturlig forlængelse af vores mission og vision. Sideløbende med alt dette vil en lang ræk-ke forebyggende aktiviteter og projekter

blive søsat, så det bliver bestemt endnu et travlt år for de frivillige, der selvfølgelig også løbende skal varetage operationelle indsatser, og Beredskabsforbundet, slut-ter Bjarne Laustsen, der samtidig også

vil benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i redningsberedskabet og Bered-skabsforbundets samarbejdspartnere et rigtig godt nytår. ú

Beredskab�

Nytårshilsen

Af Line Nielsen

De seneste år er der kommet fl ere og fl ere historier frem i

pressen om folk, som ikke re-spekterer politi og redningsfolks ar-

bejde; som vil helt tæt på og tage billeder af ulykker. Det har i nogle tilfælde været nødvendigt at opsætte afskærmning for at kunne få lov til at arbejde i fred. Men ikke nok med, at redningsfolk chikane-res, der har også været en del voldelige episoder – også blandt frivillige. Der har for eksempel været fl ere episoder, hvor hjemmeværnsfolk er blevet påkørt under tjeneste. Den mest dramatiske episode var i juni 2006, hvor en hjemmeværns-mand, som stod for trafi kregulering ved et stævne, blev påkørt og slæbt 25 meter efter en bil. I marts 2007 blev Falck i Farum kaldt ud til en brand ved den lokale ungdomsskole. Her blev brandfolkene mødt af en eller fl ere unge, som kastede sten og muligvis en molotovcocktail mod brandsprøjten. Det kan undre, at nogen kan fi nde på at chikanere og ligefrem ty til vold mod folk, som blot forsøger at hjælpe andre. I bestemte områder af landet er brandfolk nødt til at have politieskorte for at kunne komme til at slukke brande. Både i Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense og forskellige steder i København har brandvæsnet måtte bede om politie-skorter.

Reddere vil afdække håndtering af voldNetop på baggrund af stigningen i volds-episoder herhjemme satte seks reddere sig for at undersøge, hvordan kolleger i London tackler trusler, vold og chikane på jobbet. I London har man haft problemet inde på livet i mange år, og derfor mente redderne, at det kunne være lærerigt at se, hvordan man håndterer problemet der. Turen blev fi nansieret gennem et studie-rejselegat på 15.000 kr. fra Reddernes Landsklub samt støtte fra Falck. Delta-

gerne var Ejgil Jensen og Gunnar Coretto fra Lyngby, Morten Hoffmann-Timmol og Kenneth Jensen fra Taastrup samt Kim Winther og Søren Myrhøj fra Falck-Gården i Århus. Redderne rejste til London den første uge i oktober 2007. Med sig hjem i bagagen havde de en masse tanker og idéer til, hvordan man kan arbejde med problemstillingen herhjemme.

Voldsomme overfaldGenerelt er fænomenet mere udbredt på de britiske øer end i Danmark. Der er stort set tilfælde af vold hver dag, og desværre er resultatet, at fl ere britiske brandfolk er begyndt at se det som en del af arbejdet. Der forekommer også voldsommere hændelser end i Danmark, og volden har allerede krævet sine første ofre. For eksempel mistede en brand-mand livet, da han ville slukke en brand i en bil, hvor unge havde placeret en gascylinder, som eksploderede. Endvidere har der været tilfælde, hvor brandfolk har slukket brand i huse, hvor der var opsat miner, partisansøm, strømførende ledninger og huller i gulve, som var skjult af tæpper osv. Ofte bliver brandfolkene mødt af fl asker, raketter, mursten, spyt og skældsord, når de ankommer til en brand. Der er også eksempler, hvor unge har urinerede på brandbiler eller stjålet udstyr fra bilerne.

Krævende at gøre en forskelRedder Morten Hoffmann-Timmol fra Taastrup har arbejdet i Falck i 22 år, og han fortæller, at turen blev en øjenåbner i forhold til, hvor meget det egentlig kræver, hvis man forventer at skulle gøre en for-skel på området.– Det koster en masse penge, og der er mange instanser indblandet i det. Det er så stort, og vi skal simpelthen gribe det helt anderledes an, end vi umiddelbart havde forestillet os. Altså vi troede jo, at vi kunne få fat i nogle af de unge fra

Flere undersøgelser peger på en stigning i arbejdsre-lateret vold. Både brand-folk, politi, ambulancefolk og sågar frivillige har oplevet at blive chikane-ret, truet eller overfaldet, mens de udfører deres arbejde.

Af Line Nielsen

De seneste år er der kommet fl ere og fl ere historier frem i

pressen om folk, som ikke re-spekterer politi og redningsfolks ar-

bejde; som vil helt tæt på og tage billeder af ulykker. Det har i nogle tilfælde været nødvendigt at opsætte afskærmning for at kunne få lov til at arbejde i fred. Men ikke nok med, at redningsfolk chikane-res, der har også været en del voldelige episoder – også blandt frivillige. Der har for eksempel været fl ere episoder, hvor hjemmeværnsfolk er blevet påkørt under tjeneste. Den mest dramatiske episode var i juni 2006, hvor en hjemmeværns-mand, som stod for trafi kregulering ved et stævne, blev påkørt og slæbt 25 meter efter en bil. I marts 2007 blev Falck i Farum kaldt ud til en brand ved den lokale ungdomsskole. Her blev brandfolkene mødt af en eller fl ere unge, som kastede

– en del af redningsarbejdet?vold

Beredskab8

Taastrupgård [boligområde i Taastrup] og andre områder, også ved Ishøj og sådan noget. Men man kan jo se, at man for eksempel i København har prøvet med nogle arrangementer, og det har været en spontan enkeltstående succes, men det er gået død nu. Der er ikke nogle af pro-grammerne, som kører videre. Nu er de så begyndt med et projekt i Vejle, og jeg håber, at de får et rigtig godt resultat, men spørgsmålet er, hvor længe projektet kan køre. I London bliver der uddannet folk til at køre kurser for de unge, og der er folk involveret på gadeplan, fortæller Morten Hoffmann-Timmol. Inden man når så langt, bør man starte med at få registreret, hvor stort problemet er i Danmark, og hvad det egentlig drejer sig om. På de britiske øer viser erfaringer, at brandfolkene fandt det besværligt og tidskrævende at registrere overfaldene. Morten Hoffmann-Timmol ønsker derfor at gøre det væsentligt lettere at udfylde registreringspapirerne. – Det skal være en nem og overskuelig registrering, hvor man blot skal sætte krydser og kun skrive meget få linjer, mener redderen.

Forebyg i stedet for at ’brandslukke’– Det handler om at få fat i de unge tidligt. Hvis de er 17-19 år, så er det for sent, mener Morten Hoffmann-Timmol. Derfor er han netop nu i gang med at udbrede budskabet, og han kunne godt tænke sig, at der blev arrangeret et semi-nar, hvor man inviterede repræsentanter for de forskellige redningsaktører, politi,

folk der arbejder med unge, Forsvarsmi-nisteriet og måske Velfærdsministeriet samt andre relevante aktører. En ekspert fra London Brandvæsen skulle så holde foredrag om de erfaringer, man har gjort sig på de britiske øer.– Det kan godt være, at det ikke er så slemt med overfald i Danmark – endnu, men netop derfor ønsker jeg, at vi kom-mer i gang med at forebygge. Det tager måske et par år at få noget op at stå, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi kommer i gang hurtigst muligt, beretter Morten Hoffmann-Timmol. Han mener, at hvis man ikke gør noget, så vil problemet blot blive værre.– Ikke for at male Fanden på væggen, men hvis der ikke sker noget, så tror jeg, at det vil eskalere, og at vi kun har set toppen af isbjerget nu.

Teams der tager rundt i landetMorten Hoffmann-Timmol understreger,

fakta

Hver tredje voldshændelse sker på arbejdspladsen

Generelt er der en stigning i voldshændelser i forbindelse med arbejde. Op mod hver tredje voldshændelse sker på arbejds-pladsen. Men selv om der ikke er megen tvivl om selve tendensen, så er der stor usikkerhed omkring, hvordan den skal fortolkes og for-klares. Formentlig er der tale om, at fysiske aggressioner i stigende grad bliver opfattet og defineret som vold. Derudover er området blevet udvidet til også at omfatte trusler og truende situationer. Flere vælger simpelthen at politianmelde voldshændelser i forbindelse med arbejde. Men i undersøgelserne antager man dog også, at en del af stigningen er reel, det vil sige, at et større antal mennesker faktisk udsættes for fysiske aggressioner under udøvelse af deres arbejde. Kilde: Professor Flemming Balvig, Københavns Universitet og forsk-ningschef Britta Kyvsgaard, Justits-ministeriet: Volden i Danmark fra 1995 til 2005 (2006) og Dansker-nes udsathed for kriminalitet 1986 til 2005 (2006).

– en del af redningsarbejdet?

Lange partisansøm er placeret lige under et vindue for at skade brandfolkene, når de klatrer ind

Beredskab�

Vold mod redningsfolk

s

at det er vigtigt, at kurser for de unge bal-lademagere ikke bliver for ”fordanskede”, og at man beholder den disciplin, som man arbejder med på de britiske kurser, for ellers lærer de unge ikke respekt. – De unge skal tages alvorligt, de skal have og tage ansvar. I England bliver de trænet som rekrutter og retter ind til højre, men det skal naturligvis heller ikke blive for militaristisk, men det virker altså med noget disciplin. Forældre kom for eksempel og fortalte, at børnene havde lært så meget, og at de nu helt af sig selv var begyndt at smøre madpakke og tage rent tøj på og lignende, fortæller Morten Hoffmann-Timmol. Han forestiller sig også, at man kunne lave teams, som tager rundt i landet for at oplyse og arbejde med de unge. Det skul-le være styret centralt, men teamet skulle involvere lokale, da det er meget vigtigt, at der er nogle med, som man kender i lokalsamfundet, og som man eventuelt vil kunne henvende sig til senere.

”Skyd efter ham, der står deroppe”Men hvorfor sker overfaldene? Morten Hoffmann-Timmol mener, at det ofte skyl-des kedsomhed blandt de unge.

– På de britiske øer er det oftest unge fra socialt belastede eller fattige familier, som laver ballade. I Danmark er det oftest unge med anden etnisk baggrund. Begge steder gælder det, at det ofte handler om, at de unge keder sig, og at der måske ikke er så mange tilbud til dem i lokalområdet. Derudover opleves unifor-

mer muligvis som noget negativt blandt nogle udlændinge. Men jeg kan da også fortælle, at vi har oplevet en dansk far, som sagde til sin søn, at han skulle prøve at skyde efter mig med en raket, mens jeg stod på en stige og var ved at slukke en tagbrand nytårsaften, fortæller Morten Hoffmann-Timmol. Han havde dog ikke selv hørt det, men det havde en af hans kolleger, som fi k det standset.–I Skotland har man indført en lov, som skal gøre det strafbart at udøve vold og trusler mod brand- og redningsfolk. Det sender et signal om, at man ikke vil ac-ceptere det. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi får pointeret, at andre ikke kan få hjælp, hvis brandfolkene spilder deres tid på drengestreger og chikane. En dag kunne det jo være en af de unges egen mor eller anden familie, der havde brug for hjælp, slutter Morten Hoffmann-Timmol. ú

Falckfolkene fotograferet uden for Fire Brigades Union

Beredskab10

Vold mod redningsfolk

s

Af Mads Jakobsen

Når standarden er udarbejdet om to år, vil europæiske forbrugere udelukkende se selvslukkende cigaretter på hylderne i EU. Producenterne får kun lov til at sælge cigaretter, der lever op til den udarbejdede EU-standard. Beredskabsforbundet, der gennem de seneste år har arbejdet for indførelsen af selvslukkende cigaretter, hilser derfor tiltaget velkomment. Der er ingen tvivl om, at det er et yderst vigtigt skridt i bestræbelsen på at nedbringe antallet af omkomne i brande. Specielt i forbindelse med sengerygning er tabte cigaretter et stort problem. I Danmark er tobaksrygning den altoverskyggende brandårsag i op mod halvdelen af de cirka 80 dødsbrande, som vi har herhjemme hvert år. Men der kan også være tale om tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i Køben-havn i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var tobaksryg-ning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Det forventes, at indførelsen af selv-slukkende cigaretter vil reducere antallet af brandrelaterede dødsfald i Danmark med 5 - 10 personer om året.Canada og fem stater i USA har allerede indført selvslukkende cigaretter. Endnu

flere amerikanske stater har vedtaget at indføre selvslukkende cigaretter. Siden staten New York indførte de mere brandsikre cigaretter i 2004, er antallet af branddøde i staten halveret.En cigaret bliver selvslukkende ved, at der ændres i det papir, der er rundt om cigaretten. Papiret bliver tilføjet nogle ”stopklodser”, sådan at cigaretgløden går ud, når der ikke suges aktivt på cigaret-ten. Cigarettens mulighed for at antænde tøj eller møbler, hvis den bliver tabt eller efterladt af rygeren, er derfor mindre. Fakta om selvslukkende cigaretter Selvslukkende cigaretter fungerer ved, at cigaretpapiret gøres mindre brandbart. Papiret tilføjes nogle zoner, hvor papiret er tykkere og mindre porøst. Samtidig adskiller selvslukkende cigaretter sig ved ikke at være tilsat bestemte kemikalier, der fremmer en ensartet forbrænding af cigaretten. Den tekniske betegnelse for selvslukkende cigaretter er RIP-cigaretter. RIP står for Reduced Ignition Propensity.

Cigaretsalget falder efter rygeforbudRygeforbuddet, der trådte i kraft den 15. august sidste år, har foreløbigt haft indfly-delse på danskernes rygevaner. Siden ry-geforbuddet er antallet af solgte cigaretter faldet med fire procent, viser en opgørelse

foretaget af Skandinavisk Tobakskom-pagni. Salget har i de senere år været nogenlunde stabilt på cirka 8 milliarder cigaretter om året, så faldet siden efter-året må derfor ses som en konsekvens af rygelovens indførelse. Nedgangen i salget svarer til det, som Skandinavisk Tobaks-kompagni havde forventet på baggrund af erfaringerne fra Norge og Sverige. Nedgangen skyldes primært rygelovens indtog på restauranter og caféer, der har haft konsekvenser for salget.Begrænsningerne i rygning på arbejds-pladsen har en vis betydning, men da 80 procent af de danske arbejdspladser ifølge Sundhedsstyrelsen allerede havde regler for rygning, inden forbuddet trådte i kraft, er det ikke primært her, nedgan-gen i cigaretsalget kommer fra. Så flere danskere må ganske enkelt have lagt smøgerne på hylden. Om rygeforbuddet vil have den effekt, at antallet af dødsbrande med tobaksrygning som brandårsag ned-bringes, må statistikken i de kommende år vise. Sandsynligheden er dog nok gan-ske lille, for at forbuddet alene kan have nogen direkte påvirkning, da det primært er ældre, der omkommer i rygningsrelate-rede brande. Undersøgelser viser nemlig, at specielt ældre har svært ved at kvitte cigaretterne. ú

selvslukkende cigaretter snart en realitetEU-kommissionen vedtog den 29. november 2007 at udarbejde en standard for selvslukkende cigaretter. Dette tiltag forventes at spare op til 1.000 brandrelaterede dødsfald om året i Europa.

Beredskab11

Selvslukkende cigaretter

Af Line Nielsen

Den tørre Santa Ana-vind var stærkt medvirkende til de vold-somme skovbrande, som for alvor blussede op den 21. oktober i Californien. I 19 dage raserede 18 skovbrande store områder i det sydlige Californien og førte til den mest omfattende eva-kuering i Californiens moderne historie med op mod en million evakuerede, heriblandt flere berømtheder, som har villaer i kyst-

områderne. Brandene kostede mindst ni mennesker livet, mens omkring 85 blev såret, heriblandt omkring 61 brandfolk. Nogle steder var flammerne op til 10 meter høje.

UndtagelsestilstandDa det stod værst til, erklærede guvernør Arnold Schwarzeneg-ger undtagelsestilstand i syv amter: San Diego, Los Angeles, Ventura, Orange, Santa Barbara, Riverside og Baja California i

Californien – en ulykkesramt delstatInden for seks uger hærgede voldsomme skovbrande, jordskælv og olieudslip Californien i USA. Peter Lange, en tidligere frivillig i Beredskabsforbundet, bor og arbejder i dag i området, og han fortæller her om sine oplevelser de skæb-nesvangre dage i slutningen af oktober 2007, hvor Californien blev erklæret i undtagelsestilstand.

Beredskab12

Beredskab i Californien

Mexico. USA’s præsident George W. Bush beordrede herefter føderal hjælp til regionen. Men alligevel var ressourcerne strakt til bristepunktet, idet der hverken var slukningsfly, helikoptere, tankfly eller personel nok. Man mener, at op mod 15.000 brand-folk kæmpede mod flammerne. Senere fik de hjælp af Hæren og Nationalgarden samt næsten 3.000 fanger, som var dømt for ikke-voldelige forbrydelser. På et tidspunkt var brandfolkene næsten ved at give op og i stedet for at forsøge at bekæmpe flammerne, satte de alt ind for blot at redde bygninger. Ødelæg-gelserne vil løbe op i flere milliarder dollars.

Menneskeskabte brande?Det har været fremme, at en dreng, der legede med tændstikker, måske var skyld i én af de mange brande i Los Angeles-området. Den pågældende brand ødelagde 21 boliger og et område på 15.378 hektarer, inden brandfolk fik den slukket. 15.000 men-nesker måtte evakueres på grund af ilden. Drengen blev dog ikke retsforfulgt, da man ikke anså det for at være et bevidst forsøg på brandstiftelse. Havde han blot været et par år ældre, havde det nok været en anden historie, men generelt anser man det ikke for at være brandstiftelse, når det er et barn under 12 år. Det bliver derimod betragtet som ’at lege med ild’. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan de andre brande startede, men man regner med, at nogle af dem er menneskeskabte på den ene eller den anden måde.– Det kan være efterladte cigaretter, gnister fra biler eller værk-tøj, og sikkert især gnister fra elledninger, som den orkanagtige varme vind får til at ramme sammen. Der er mange muligheder, også at noget er direkte påsat, men det regnes trods alt ikke for særlig sandsynligt, fortæller Peter Lange, som bor i San Fran-cisco og har fulgt katastrofen på tæt hold.

Huse for tæt på skovenEt af problemerne i forhold til de voldsomme skovbrande er, at man i Californien har en tendens til at bygge huse meget tæt på skovene. Delstaten har, ligesom Danmark, risikobaseret dimen-sionering, og den liberale holdning til udstedelse af byggetilladel-ser har bevirket, at udgifterne til beredskabet er steget voldsomt gennem de sidste 10 år. – USA er som bekendt ret liberalt, så myndighederne blander sig ikke så meget. Californien lovgiver meget i forhold til andre stater i USA, men slet ikke på niveau med Danmark. Man ser for eksempel ikke i samme grad restriktive lokalplaner og byggetil-ladelser, så det er forholdsvist nemt at bygge et hus, hvor man har lyst. Det skaber muligheder for, at entreprenører kan bygge og sælge boliger, hvor der er efterspørgsel og uden at være un-derlagt samme niveau af anlægs- og byggetekniske regler om for eksempel nærhed til skov og materialernes brandbarhed, som vi kender det i Danmark, fortæller Peter Lange. Som en journalist fra L. A. Times skriver, så spørger man i USA ikke sig selv om, hvorfor man bygger på en bjergside, som poten-tielt går i brand med nogle års mellemrum. I stedet spørger man, hvordan teknologi og nye materialer – fremskridt – kan beskytte en fra farer, som hører med til det sted, man har valgt at bo (www.latimes.com).

Californien – et farligt sted at bo?Det er langt fra første gang, at brande har hærget i Californien. Efteråret er en særlig farlig tid i delstaten, idet kombinationen af den kraftige Santa Ana-vind og tør luft giver anledning til omfat-tende skovbrande. Derudover er delstaten ligeledes plaget af jordskælv, og den 31. oktober – midt i al brandkaoset – ind-traf netop sådan et, som blev målt til 5,6 på Richter-skalaen.

Beredskab1�

Beredskab i Californiens

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Årsagen til de mange jordskælv skal findes i, at Californien er gennemtrevlet af forkastninger, hvoraf den mest kendte er Sankt Andreas-forkastningen. Peter Lange fortæller, at der i løbet af en uge indtræf-fer omkring 100-150 mindre jordskælv, som dog ikke er til at mærke. I Californien er frygten imidlertid, at man vil opleve et jordskælv, der er lige så slemt som 7,9-jordskælvet i 1906 i San Francisco. Eksperter forudser, at der er 62 % chance for et jordskælv på 6,7 eller mere inden år 2032 (www.dr.dk/videnskab). Som beboer er man derfor nødt til at tage sine forholdsregler. Peter Lange har således også sit eget nødlager i lejligheden, som han dog ikke fik brug for denne gang.– Centralt i lejligheden har jeg placeret 6 liter vand i ½ liters flasker, 10.000 kalo-rier i energibarer, en kraftig lommelygte med ekstra batterier, ekstra mobiltelefon med ekstra batteri og en førstehjælps-kasse. Desuden er der en sovepose til, hvis jeg må ud af lejligheden og overnatte i min bil, beretter Peter Lange. På spørgs-målet om han oplever Californien som et farligt sted at bo, siger han, at han ikke opfatter Californien som specielt farligt.– Jeg betragter risikoen som meget lille. Den daglige tur i min bil på Highway 101

til og fra arbejdet er stadig en langt større risiko end jordskælv og skov-brande, mener Peter Lange. Tradition for frivilligt arbejde

Som om det ikke var nok med brand og jordskælv, så skete der endnu en ulykke i slutningen af oktober 2007. Et container-skib sejlede nemlig ind i Bay Bridge i San Francisco-bugten, og omkring 220.000 liter olie sivede ud i bugten. – Her kæmpede myndighederne med, at rigtig mange ville ud og samle olie op eller samle fugle ind. Det kneb med at få træningskurser etableret hurtigt nok og få materiel frem. I starten måtte man derfor afvise mange, men efter nogle dage kom der mere styr på det. Men da var aviserne allerede fyldt med kritik af myndigheder-ne. Konklusionen var, at beredskabet ikke var godt nok, og befolkningen ikke hurtigt nok fik at vide, hvordan den kunne hjælpe, fortæller Peter Lange. Mere end 1.500 frivillige endte dog med at deltage i et fire timers kursus i at sam-le olie op. Endnu flere hjalp med at samle fugle ind eller arbejdede på fugle-rednings-centre. Faktisk oversteg de frivillige hæn-der de betalte hænder med omkring 50 procent. Hvad angår brandfolk, så er hele 72 procent af de amerikanske brandfolk frivillige, men tallet er dog faldet med otte procent siden 1984 ifølge National Volun-teer Fire Council. Peter Lange kan ikke give et præcist tal på, hvor mange frivillige brandfolk, der kæmpede mod flammerne i Californien, men han skyder på, at det var mindst halvdelen. Alle med mindst en grunduddannelse og fuld indsatsdragt. – Uden for byerne oppe i bjergene er brandslukning ved naturbrande altid frivil-lige, fortæller han og fortsætter: USA har i det hele taget en lang tradition for frivilligt arbejde. Arbejdspladser som min egen (IBM) opfordrer til, at man melder sig til frivilligt arbejde, og de giver fri omkring højtiderne, så man kan tage ud med sin

afdeling og for eksempel dele mad ud til hjemløse. Det er denne tradition for frivillighed, som skaber mange ”walk ins”, når skaden er sket, og som gør det nemt at få fat i mange frivillige. Så der mang-ler ikke hænder. Problemet kan være at skaffe kvalificerede hænder, altså folk der på forhånd har taget en uddannelse. Men det er meget forskelligt, alt efter om du kigger på et super-individualistisk område som Silicon Valley eller en lille isoleret by i Montana, oplever Peter Lange.

Tjekliste til katastroferDet amerikanske svar på Beredskabssty-relsen FEMA (Federal Emergency Ma-nagement Agency) har udarbejdet en lang tjekliste med alt fra førstehjælpsudstyr til smertestillende medicin, shampoo, batte-rier, regntøj, radio og sågar spil og legetøj til børnene. Tingene på listen skal ses som forslag til, hvad man kunne inkludere i sin ’katastrofeudstyrskasse’. – Der er for næsten 4.000 kr. ting på listen, så debatten over frokostbordet har gået på udveksling af erfaringer med, hvad den enkelte familie har gjort, og hvad der egentligt er nødvendigt, fortæller Peter Lange. FEMA har ligeledes lavet skemaer, som familiemedlemmerne kan udfylde, så de altid har kontaktoplysninger på de steder, hvor det enkelte familiemedlem befin-der sig, for eksempel skole, fritidshjem, arbejde osv. Der er også plads til at skrive vigtige medicinske oplysninger samt forskellige policenumre til for eksempel indboforsikring m.v. Når man bor i Californien, handler det om at være beredt! ú

Beredskab1�

Beredskab1�

Beredskab i Californien

s

Beredskab1�

Af Line Nielsen

I 1907 fik Gentofte Brandvæsen Nordens første automobilsprøjte. Automobilens indtog fik dobbelt effekt for brandvæsnet, nemlig både som transportør af mand-skab og materiel til brandstedet, og på brandstedet som kraftforsyning til brand-pumpen, som indtil da havde fordret stær-ke armes slid i timevis. Brandbiler i 100 år beskriver den udvikling, brandvæsnets køretøjer har gennemløbet siden – fra de første tøffende småsprøjter til vore dages tunge og kraftfulde specialkøretøjer.

Ambitiøst værkBogen er på 264 sider med over 560 billeder af køretøjer og indeholder en mo-

torhistorisk gennemgang af den 100årige række af specialbiler, stigevogne, red-ningsvogne, skumtendere, dykkerbiler, hydrauliske lifte, lufthavns- og industri-brandbiler, diverse kommunale brandbiler samt Falck-køretøjer.

Brandbil-kenderenSøren Rislund vil af mange være kendt som den ene halvdel af duoen Monrad & Rislund. Han har for længst slået sit navn fast som kender af brandvæsnet og dets køretøjer, idet han tidligere har udgivet seks bøger om emnet. Arbejdet med Brandbiler i 100 år har taget ham mere end 8 år. Søren Rislund har udgivet bogen for egen regning og på eget forlag. Vejledende pris er 375 kr.

Søren Rislund har modtaget ”Årets Emil 2007” – en hædersbevisning fra Dansk Veteranbilklub for ’ekstraordinær formid-ling af dansk motorhistorie’. ú

Brandbiler i 100 årNy omfattende bog om 100 år med automobilsprøjter i Danmark af brandbilkenderen Søren Rislund.

Snart et liv at tage anSvar forTag et 3-timers kursus i førstehjælp til spædbørn. Læs mere på www.beredskab.dk/spaedbarn

xxxxx_BF_spædbørn_190x128.indd 1 23/07/07 11:53:43

Brandbiler

Frivillige i Fredericia er efter ca. 10 år uden kredsstyrelse at-ter tilknyttet Beredskabsforbun-det. Dog ikke som en decideret kreds men på foreningsbasis.

frivillige i fredericia

Beredskab1�

Af Mads Jakobsen

I slutningen af november 2007 blev der afholdt stiftende generalforsamling for Beredskabsforeningen ved Fredericia Brandvæsen. Her blev det besluttet, at de frivillige ved Fredericia igen skal tilknyttes Beredskabsforbundet. Foreningen består af 21 frivillige, som har kontrakt med Fredericia Brandvæsen.

Aktive frivilligeDe frivillige har siden slutningen af De fri-villige har siden slutningen af 1990’erne været specialiseret inden for brand- og redningstjeneste og førstehjælp. Siden 2000 har de været tilknyttet Støttepunkts-beredskabet i Fredericia med deraf føl-gende uddannelse i specialmateriel. Alle frivillige har gennemført HAT-uddannelsen, hjertestarterkursus, og 5 frivillige er ud-dannede som nødbehandlere. Hovedopga-ven for de frivillige er i dag støttepunktet. Her er de uddannede i alt materiellet, hvilket vil sige vandtankvogn, højtrykskom-pressor, lysgenerator, renseenhed, svær redningsvogn og lokal ventepladsenhed. Der er derfor stort behov for de frivillige og deres ekspertise inden for områderne. De frivillige har forskellige funktioner og fungerer derfor som en alsidig enhed, der trækkes på ikke bare i Fredericia, men også i de omkringliggende kommuner. Det betyder ifølge Bo Laursen, frivillig og Beredskabsforbundets kontaktperson i Fredericia også, at der er mangel på frivil-lige.– Der er virkelig brug for de frivillige i øjeblikket, hvilket vi også mærker her i Fredericia. Vi kunne godt bruge 5-10 frivillige mere. Vi afholder med mellem-rum informationsmøder for at forklare for

interesserede, hvilke opgaver de frivillige udfører. Vi gør også meget ud af at for-klare de personer, hvor der står ”brand” i øjnene, at vi primært løfter en lang række opgaver, der ikke går ud på at slukke brande. Vi ønsker kun at have frivillige ved støttepunktet, som på forhånd ved, hvilke opgaver de kommer til at varetage, så vi ikke har mistet dem om et års tid på grund af manglende interesse, forklarer Bo Laursen.De frivillige har deltaget i en række store indsatser i årenes løb. Seest-katastrofen i Kolding, adskillige afstivningsopgaver i forbindelse med sammenstyrtninger, sne-, orkan- og stormindsats, storbrande samt førstehjælpsvagter mv. I 12 år har de været fast førstehjælpsenhed ved Triatlon-stævnerne i Fredericia. Der har været gennemført flere konkurrencer i VM, EM og DM. Her har opgaven været at stå for den samlede førstehjælp med et nødbe-handlingstelt i mål bemandet med læger og frivillige samt førstehjælpsenheder på motorcykler, i busser og på mountainbi-kes. Der er blevet håndteret skader fra hudafskrabninger, vabler og forbrændin-ger over alvorlige kuldeskader, allergiske reaktioner på ”brandmænd” til dropbe-handling af dehydrering samt hjertestop. Stævnerne er gennemført i samarbejde med frivillige fra Ringkøbing, Herning, Horsens, Odense og Nyborg, samt fast- og deltidsansatte ved Fredericia Brandvæsen (på frivillig basis).

FremtidenFredericia har kæmpet en hård kamp for, at støttepunktsberedskabet skulle bestå i forbindelse med det seneste beredskabsforlig. Efter at have etableret støttepunkterne og fået dem indkørt samt

tilføjet materiel for et større millionbeløb i forbindelse med terrorpakkerne, var det i første udkast til en forligstekst lagt op til, at støttepunktsberedskaberne skulle nedlægges. Dette på trods af, at samt-lige brugere af støttepunkterne (FKB, KL, Beredskabsforbundet, Falck m.fl.) udtrykte stor tilfredshed med dem. Endvidere er der tale om et billigt beredskab, som dæk-ker hele landet, og hvor frivillige anvendes operativt. – Det vil være frygteligt at miste landets støttepunkter. Vi er specialiserede i at udføre en lang række opgaver, hvilket af-spejler sig i det øgede behov for assistan-cer. Støttepunkterne har ikke eksisteret i så mange år, så det vil være omsonst at have anvendt så mange millioner kroner på at oprette dem for så at nedlægge dem igen efter kort tid. Dette ville være meget uansvarligt over for landets borgere og skatteydere. Der rejste sig en mindre proteststorm, og en række politikere var ikke blevet briefet om detaljer og konse-kvenser ved nedlæggelsen af støttepunk-terne. Dette medførte, at der viste sig et politisk flertal i Forsvarsudvalget for at bevare støttepunkterne, fortæller Bo Laursen.Forslaget blev derfor trukket tilbage, men samtidig blev der i stedet for nedsat en arbejdsgruppe med det formål at kulegra-ve bl.a. støttepunkternes eksistensgrund-lag. Dette arbejde foregår i øjeblikket. I udgaven af BEREDSKAB nr. 6, december 2007, kunne man læse om støttepunktet i Århus, og her er tendensen også klar: Støttepunktsberedskabet er en vigtig del af det daglige beredskab. Der er således ingen tvivl om, at anbefalingerne fra un-dersøgelsen, der skulle komme i løbet af foråret, afventes i spænding. ú

frivillige i fredericia

Beredskab1�

Støttepunkt

Beredskab18

Bedre Ældresikkerhed – når jeg bliver gammel

Af konsulent Benthe Petersen og strategi- og udviklingskonsulent Mette Højgård Pedersen

Beredskabsforbundet lancerer nu Bedre Ældresikkerhed på landsplan, hvor der for ældre borgere kan afholdes foredrag omkring forebyggelse af ulykker samt foretages sikkerhedstjek i hjemmet. Formålet er at nedbringe antallet af ulykker blandt ældre markant.Der er nu afholdt tre kursusdage, hvor foredragsholdere er blevet uddannet. Der har været en god tilslutning blandt deltagerne, som efterfølgende er kommet med positive tilbagemeldinger.En frivillig fra Svendborg fortæller: ”Vi snakkede om Bedre Ældresikkerhed på et kredsledelsesmøde, hvor jeg sagde: ’Nej, jeg skal ikke på skolebænken for at lære at holde foredrag.’ Da jeg tog af sted til kursusdagen i Vejle, var det ikke med store forventninger til, at de kunne lære en ”gammel rotte” som mig noget. Men de tanker måtte jeg snart revidere, for selv om man

er blevet grå i toppen, var der en del at lære og set tilbage, er kurset det mest spændende og lærerige, som jeg har deltaget i i forbundsregi, og jeg fi k meget med hjem, som jeg kan bygge videre på. Jeg glæder mig til at komme i gang med foredragene, da der virkelig er tale om en samfundsopgave, der skal gennem-føres. Jeg kan kun anbefale andre, der har haft de samme tanker som mig, at melde sig til det næste kursus.” En kursusdeltager fra Kolding supplerer: ”I ordet ældresikkerhed ligger viljen til at gøre hverdagen mere sikker for ældre, og det er, hvad vi som foredragsholdere kan være med til at gøre. Der er mange ældre, der hver dag kommer galt af sted på grund af en lille banal ting, der kunne være undgået, og de små banale ting var netop, hvad kurset omhandlede. Vi lærte redskaber til at holde foredrag om, hvordan ældre kan undgå disse ulykker med små justeringer i hverdagen. Kurset var meget indholdsrigt og givende, og jeg kan godt anbefale det. Selvom man havde en forestilling om, at et kursus på 11 timer på en lørdag nok ville føles rigtig langt, var vi enige om, at dagen var fl øjet af sted. Så rosende ord herfra.”Når informationskataloget om Bedre Ældresikkerhed udsendes i midten af januar til Ældre Sagen, Ældremobilisering, social-forvaltninger, kommunernes Ældreråd og borgmestre, forventer Beredskabsforbundet en stor interesse og afholdelse af foredrag i efteråret. Allerede nu har fl ere kommuner vist stor interesse for Bedre Ældresikkerhed, og de ser frem til, at projektet skal køre på landsplan. Kursusrunden for uddannelse af foredragsholdere fortsætter i marts, april og maj samt i efteråret 2008. Har du lyst til at virke som foredragsholder eller som sikkerhedsrådgiver, har Bered-skabsforbundet stadig behov for fl ere frivillige. Målet er, at der efter uddannelsesrunden er 40 foredragsholdere i hver region, så Landskontoret ser frem til at høre fra dig.Har du spørgsmål, kan du rette henvendelse til landskontorets konsulent Benthe Petersen på tlf. 35 25 00 15 eller på e-mail: bpt@beredskab.dk. ú

Falcks UddannelsescenterDen professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, første-hjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. per-sonaleudviklingsforløb, m.v.Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Ældresikkerhed

Falck og Beredskabsforbundet ønsker at tilknytte en række sikkerhedsrådgivere til Bedre Ældresikkerhed, der igangsættes i 2008. Sikkerhedsrådgiverne skal fi ndes blandt Beredskabsforbundets frivillige med henblik på at gennemføre sikker-hedstjek af ældre borgeres hjem. Du vil indgå i projektet som sikkerhedsrådgiver i din kommune og i lokalområdet.

Vi tilbyder:

• Uddannelse som sikkerhedsrådgiver, der vil ske over to dage med ca. 3 - 3 ½ timers undervisning pr. dag

• Deltagelse i erfa-møder

• Tilknytning til Falcks Rådgivningscenter

• Timeløn og kilometergodtgørelse ved løsning af opgaver

Vi forventer, at du:

• Har lyst til at fremme ældres sikker-hed

• Har mindst to års indsigt og erfaring med brand- og redningsarbejde

• Er fl eksibel og samarbejdsvillig

• Har lyst til deltidsarbejde på skæve tidspunkter, aften og weekend

• Er god til at observere og kommuni-kere

• Har lyst og evner til at tilegne dig ny viden

• Er en praktisk anlagt gør-det-selv-per-son

• Er villig til at deltage i introduktionsmø-der med henblik på faglig opdatering

• Har en ren straffeattest

Bedre Ældresikkerhed er et samarbejds-projekt mellem Beredskabsforbundet, Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen samt kom-munale social- og sundhedsforvaltninger, plejehjem, plejecentre, sundhedscentre, de kommunale beredskabschefer og det frivillige redningsberedskab.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ben-the Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk.Ansøgningen skal sendes til Beredskabs-forbundets Landskontor, att.: Benthe Pe-tersen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú

Bedre Ældresikkerhed igangsættes i 2008, hvor et centralt element i projektet er afholdelse af foredrag om ældresik-kerhed på det lokale niveau. Foredrags-holderne skal undervise en mindre gruppe ældre borgere over tre timer om sikker-hedsadfærd ude og i hjemmet. Derfor tilbyder Beredskabsforbundet sine frivillige en spændende fritid som foredragsholdere med nye udfordringer. Du vil indgå i Bedre Ældresikkerhed som foredragsholder i din egen kommune og i lokalområdet.

Vi tilbyder:

• Gratis uddannelse som foredragshol-der for Bedre Ældresikkerhed

• Kendskab til undervisningsmateriale og ældresikkerhedsudstyr

• Deltagelse i netværk for foredragsholdere

Vi forventer, at du:

• Kan lide at snakke med andre men-nesker som et led i at undervise

• Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed

• Kan formidle budskaber om sikker-hedsadfærd på en let forståelig måde

Undervisningserfaring er ikke et krav.

Ligesom Beredskabsforbundets andre aktiviteter er det vigtigt, at dette projekt bliver udført professionelt. Som foredrags-holder for Bedre Ældresikkerhed har man ansvaret for, at deltagerne går fra projek-tet med idéer og redskaber til, hvordan de gør deres hverdag mere sikker.Bedre Ældresikkerhed er et samarbejds-projekt mellem Beredskabsforbundet,

Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen samt kom-munale social- og sundhedsforvaltninger, plejehjem, plejecentre, sundhedscentre, de kommunale beredskabschefer og det frivillige redningsberedskab.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ben-the Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk.

Ansøgningen skal sendes til Beredskabs-forbundets Landskontor, att.: Benthe Peter-sen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú

Bliv sikkerhedsrådgiver for Bedre Ældresikkerhed

Bliv foredragsholder for Bedre Ældresikkerhed

Beredskab1�

Ældresikkerhed

Beredskab20

Øvelse

Af Jørgen Møller, frivillig i Mariagerfjord-kredsen

Jeg tilmeldte mig øvelsen ”Prins Jørgen”, som blev afholdt på Sjælland i dagene fra den 8. til 11. november 2007. Den sidste dag var dog øvelse i krigshandlinger, så der deltog jeg ikke.

Jeg ankom til Ringsted sidst på eftermiddagen torsdag den 8. november, hvor jeg blev hentet på stationen og kørt til kasernen i Ringsted.

Lige ankommet blev jeg straks kørt til Roskilde Lufthavn (Hjem-meværnsdistriktet), hvor jeg skulle være demonstrant, der skulle prøve at tirre Politihjemmeværnet, som skulle bevogte Hjem-meværnsdistriktet. Jeg blev nu aldrig demonstrant, men blev udpeget som øvelsesdommer. Det er nu ikke lige min force at kunne se, om Politihjemmeværnet gjorde deres arbejde godt nok, men vi fi k dog en lille snak om, hvad de gjorde godt, og hvad der var mindre godt. Jeg kunne heldigvis læne mig op af en befa-lingsmand fra hjemmeværnet. Jeg skulle hilse og sige, at det var en kold fornøjelse. Jeg blev jo kastet ud i det, straks jeg ankom, så jeg havde ikke fået noget varmt tøj på, så jeg frøs som en lille hund iført en tynd snor.

Jeg hilste på chefen, oberst Leif Pedersen, som hilste mig velkommen og syntes, at det var dejligt, at vi (Beredskabet) også deltog i øvelsen, så vi kunne se, hvad vi hver især laver.Efter opgaven med Politihjemmeværnet blev jeg kørt tilbage til kasernen i Ringsted, hvor jeg skulle sove.

Der blev aftalt, at jeg skulle med til en skolebusulykke ved Stensved, hvor sanitetsgruppen rigtig skulle på arbejde. Jeg skulle se, hvordan den klarede opgaven og give en briefi ng efter øvelsen. Det var sjovt at se, hvordan gruppen reagerede, da den fandt ud af, at det var børn, der var kommet til skade. Det var en stressfaktor ud over det sædvanlige. Der skete fejl, selvfølgelig

gjorde der det, men man kunne også se, at der manglede noget erfaring med, hvordan man griber en så stor ulykke an. Som jeg sagde til grup-peføreren: ”Det er ikke det, du gør rigtigt, du lærer af, men det du gør forkert. De fejl, du har lavet i dag, gør du ikke næste gang, for dem kan du huske.” Det skulle komme til at holde stik, men det kommer vi til.

De unge mennesker, der var fi guranter, var fantastiske, bl.a. var der to små piger, hvor tårerne løb ned af kinderne på dem. De sad på bagsædet i bussen, og på et tidspunkt gik indsatslede-ren fra Politiet ned til dem og spurgte: ”Er I rigtig kede af det eller spiller I bare?”. ”Vi spiller bare”, svarede pigerne grinende.

Sanitetsgruppen har en meget fi n trailer med meget udstyr, men de skal lige huske, at den skal stilles ordentligt op, før den er til hjælp. Det er ikke nemt at komme ind i den, hvis rampen ikke er sat på plads, og den er altså større og tungere, end en mand kan klare at få den på plads.

Igen var der briefi ng af indsatsstyrken efter momentet, hvor jeg påpegede nogle ting, som kunne gøres anderledes. Gruppeføre-ren var meget lydhør og ville meget gerne høre både ris og ros.Da vi kørte derfra, kørte vi til en gård, hvor der var udbrudt fug-leinfl uenza. Her var BRSS i gang med nedslagtning af hønsene. Hjemmeværnet fi k lov til at indfange hønsene og derefter putte dem i containeren, hvor de (hønsene) blev gasset. Så var der tid til lidt at spise og så en lille ”morfar”, da jeg skulle være indsatsleder og øvelsesdommer på en togulykke om natten.

Vi startede med at køre ud til Roskilde Lufthavn, hvor vi så en større demonstration mod Politihjemmeværnet, som tilkaldte ind-satsstyrken fra Københavns Politi. Da den ankom, kom der gang i sagerne, og vi så, hvordan de fi k nedkæmpet demonstranterne. Der blev ikke taget fl øjlshandsker på. Der var nok nogle af de-monstranterne, der gik lidt for vidt, det var jo kun en øvelse. Der var desværre et par af demonstranterne, der kom til skade, så

Totalforsvarsregion Sjællands øvelse

”prins jørgen”

”det er ikke det, du gør rigtigt, du lærer af, men det du gør forkert.

de fejl, du har lavet i dag, gør du ikke næste gang, for dem kan du huske.”

Beredskab21

Øvelse

sanitetsgruppen kom i aktion for alvor, og der måtte tilkaldes et par ambulancer, som også kom med udrykning. Her glemte gruppen dog lige at få nogle ”vejvisere” op til hovedvejen, så den ene ambulance var en tur inde omkring selve lufthavnen. Da der ikke var sket noget der, returnerede den til Roskilde igen, så der måtte lige et nyt opkald til 1-1-2, før den sidste tilskadekomne kunne komme på skadestuen, men så lærte de også det.

Jeg mødtes med indsatslederen fra Politiet på skadestedet, hvor togulykken skulle foregå, og vi fi k aftalt de nærmere omstæn-digheder omkring ulykken. Hvor der skulle være venteplads, opsamlingsplads for døde m.m. Der var ikke noget lys derude, så sanitetsgrupperne måtte improvisere for at få noget lys, så de kunne behandle de sårede. De fandt også ud af, at der er meget højt op i et tog, når det ikke holder ved en perron. Da sanitets-grupperne ankom til ulykken, fi k de at vide, at de skulle lave prioritering af de tilskadekomne, så man fi k dem på venteplad-sen med de hårdest sårede først. Det gik ikke lige efter planen, men det er selvfølgelig heller ikke nemt at fange faresignalerne, hvis man ikke har prøvet det før. Bl.a. faldt der en ud af døren, da de åbnede den. Vedkommende blev undersøgt og lagt i afl åst sideleje – ok. Så røg der nogen ind i toget for at prioritere, også ok. Gruppeføreren fra skolebusulykken huskede, at hun ikke skulle ind i toget og ”låse” sig fast derinde, men blive udenfor og lede ”slagets” gang derfra. Godt, der var noget, der havde sat sig fast fra briefi ngen om formiddagen. Så begyndte man at tage folk ud af toget. Den person, som faldt ud af døren, lå stadigvæk på jorden i afl åst sideleje, og båreholdene skrævede over ham hver gang, de kom med en såret fra toget. Da der var gået ca. 20 minutter, spurgte jeg lige så forsigtigt gruppeføreren, om det ikke var en idé at få vedkommende på jorden fjernet. Det blev han så. Det viser jo kun, at når én skræver over en person på jorden, så gør den næste også osv.

Efter momentet var afsluttet, blev der igen givet ris og ros omkring indsatsen. Som jeg bl.a. sagde, var det dejligt at se, at nogle af de fejl, der var blevet påpeget om formiddagen, ikke blev gentaget om natten, men der var stadig nogle ting at arbejde med. Man bliver ALDRIG udlært, der vil altid være noget, man kan gøre anderledes/bedre.

Det var en fornøjelse, at sanitetsgrupperne ikke ville slippe mig

igen – de ville gerne, at jeg forklarede, hvad de gjorde forkert, og hvordan de kunne undgå at lave fejl.Som jeg også sagde til dem, vi kan nok ikke undgå at lave fejl, den eneste måde, vi kan undgå det på, er ved ikke at gøre noget, og det er jo ikke det, vi ønsker.Det blev morgen, inden vi kom hjem fra dette moment, men skidt, det var en god oplevelse.

Jeg skulle hjem over middag, men fi k da en lille lur, inden toget kørte vestpå.

En stor tak til Totalforsvarsregion Sjælland, fordi jeg måtte være med på denne øvelse. Det kan godt være, at Hjemmeværns-sanitetsgrupperne lærte noget, men det gjorde jeg så sandelig også. Det var en stor oplevelse at være med, blot en skam at der ikke deltog fl ere fra Beredskabet. Vi kan sagtens være med på sådanne øvelser og også lære noget.

Kom ud af busken og meld Jer til den slags øvelser, når/hvis I bliver det tilbudt. Hjemmeværnet tror bare, at vi ikke ”tør” være med, når der ikke er fl ere, der melder sig. Lad os vise dem, at det tør, kan og vil vi.

Jeg er ikke bange for at melde mig til en lignende øvelse en anden gang. ú

Beredskab22

Klimaforedrag

frivillige arrangerede foredrag om klimaændringer

Af Carsten Fonsdal Mikkelsen

Det var Beredskabsforbundet og Det frivillige Redningsberedskab Bornholm, der først i december havde inviteret til foredrag med Peter Tanev. Emnet var klimaændringerne og deres betydning for beredskabet, og de knap 100 tilhørere fik en god oplevelse med hjem. De kolde (el-ler rettere globalt opvarmede) facts blev i orkanagtigt tempo præsenteret med højt humør. Amerikanske tornadoer og kraftige regnskyl i Sønderjylland var sammen med tørke og skovbrande i Grækenland nogle af elementerne, som Peter Tanev tog udgangspunkt i. Og så selvfølgelig den vejroplevelse, der her i Danmark nærmest er blevet folkeeje: Orkanen i 1999. Men også de seneste års mange vejrre-korder blev sat i spil. 18 måneder i træk blev der sat en ny vejrrekord i Danmark. Det er i sig selv en vejrrekord, og det kan måske give et lille fingerpeg om, hvad vi kan vente os fremover. Det var nemlig særligt to typer rekorder, der var med på listen. Der var sat mange ny varmerekor-der, og så var der kommet mere nedbør. Peter Tanev konkluderede sådan på det: ”Vil du gerne vide, hvordan vejret udvikler sig fremover, så tænk over de sidste 30 års udvikling. Det kan give dig et fingerpeg om, hvad der venter de kommende år.”

Ingen dommedagsprofetierVar nogen kommet for at høre vejrprofeten Peter Tanev folde sig ud med dommedags-

profetier, så gik de dog forgæves. Med ydmyghed overfor alt dét, som vi ret beset ikke kan styre eller ved noget om, afholdt Peter Tanev sig fra at blive skråsikker i sit forhold til den globale opvarmning. Og han opfordrede også til en lille smule besindig-hed. Når Al Gore nævner, at vandstanden i verdenshavene skulle stige 9 meter over det nuværende niveau, så er det noget, der ligger 1.000 år ude i fremtiden. Det er spørgsmålet, hvor meget politik, det er både fornuftigt og muligt at drive på et så langsigtet scenario, hvor mange andre faktorer kan spille ind i mellemtiden. Men Peter Tanev havde også langt mere nærværende beregninger med til os. I

vejrkortene kunne han f.eks. se 10 til 20 % mindre regn om sommeren. Men de regnskyl, der kommer, kan blive mere ekstreme og skabe oversvømmelser. Om vinteren kan det komme til at regne mere, mens vi måske kun vil se 10 % af den snemængde, vi tidligere har set. Derfor mener Peter Tanev nu ikke, at vi kan und-være sneberedskabet. Den smule sne, der så kommer, kan nemlig nemt komme som et kraftigt uvejr. Og til de bornhol-mere, der er glade for sne, var der endda lidt opmuntring at hente. Netop Bornholm kunne blive stedet, hvor der fortsat ville falde en del sne. Ellers var det på ingen måde de konkrete

Latteren rungede i auditoriet på Almegårds Kaserne på Bornholm. På storskær-men havde den kendte Tv-meteorolog Peter Tanev netop fremlagt det ultimative bevis for den globale opvarmning: Et billede af kvinders badetøj fra de sidste 100 år! Hvor det for 100 år siden nåede ned til knæene, når det i 2007 knap nok ned til vandet. Og heraf kan vi jo så alle se, at det bliver varmere og var-mere. Ikke?

Beredskab2�

Konference

anvisninger om investeringer og besparel-ser, Peter Tanev havde med. Som meteo-rolog ville han gerne fortælle om, hvordan han så vejret udvikle sig, men hvordan det skal få konsekvenser for kloakker og redningsmateriel, det må ingeniøren og brandmanden med deres fagkundskaber selv finde ud af.

Seriøs på den underholdende mådeSådan kan foredraget med Peter Tanev

nok bedst beskrives. For underholdende var det. Med humoristiske eller spæn-dende billeder og videoklip fra forskellige vejrsituationer tryllebandt Peter Tanev tilhørerne. Men de mange gode grin til trods formåede han alligevel at sikre en seriøs behandling af sit stof, og der var meget stof til eftertanke, tilhørerne kunne tage med hjem. For hvis der bliver mere tørt om sommeren, og det skal regne mere om vinteren, og nedbøren så endda

vil falde som ekstreme byger, så står også redningsberedskabet over for en løbende tilpasning, hvor vejrliget vil stille nye krav til mandskabet og dets materiel. ú

VACPE – International konference om samarbejde mellem europæiske frivilligeEfter flere års arbejde bliver en international konference for frivilligorganisa-tioner i Europa en realitet i 2008. Europa Kommissionens Miljø Direktorat har nemlig bevilget midler til afholdelse af konferencen i Danmark.

Af Line Nielsen

VACPE står for Voluntary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe og er et samarbejde mellem Beredskabsfor-bundet, det svenske Civilförsvarsförbun-det og den estiske Civilforsvarsforening. Formålet er at skabe god dialog og et velfungerende samarbejde mellem euro-pæiske frivillige. Konferencen afholdes i Roskilde fra den 30. maj til den 1. juni 2008.

Viden og erfaringsdeling Idéen med at øge samarbejdet mellem frivillige, europæiske beredskabsorgani-sationer skal ikke ses som et skridt væk fra det lokale engagement og den indsats, der findes her. Tværtimod er det et skridt, der tages for at styrke de europæiske

frivillige i deres lokale samfund. Det skal gøres ved at dele viden og erfaring på tværs af de europæiske landegrænser. Konferencen vil sætte fokus på, hvor-dan frivillige beredskabsorganisationer i Europa håndterer og forebygger kriser af forskellig art. Frivillige skal lære af hin-andens erfaringer og bruge dem i deres egne lokale projekter. Det kræver selvføl-gelig, at der eksisterer en oversigt over de europæiske frivillige organisationer, og at de gode historier er tilgængelige i de lokale kredse. Derfor vil der i forbindelse med konferencen blive udarbejdet en elektronisk håndbog med kontaktinfor-mationer og beskrivelser af succesfulde projekter fra hele Europa.

Samarbejde på tværs af EuropaPå den måde vil det blive lettere for

Beredskabsforbundets kredse at knytte samarbejds- og udvekslingskontakter med en anden europæisk lokal kreds, og samtidig får kredsene mulighed for at dele ud af deres ekspertise og erfaring til resten af Europa. De europæiske frivillige varetager samlet set mange forskellige arbejdsopgaver. Beredskabsforbundet håber, at samarbejdet kan inspirere kredsene til nye tiltag. Konferencen skal skabe opmærksomhed omkring de mange ressourcer, der findes blandt de frivillige over hele Europa. Forbundet vil gerne placere de frivillige beredskabsorgani-sationer på det europæiske landkort og gøre flere lokale, nationale og europæiske myndigheder opmærksomme på værdien af den frivillige indsats. I det store hele vil det gavne Beredskabsforbundets fortsatte samarbejdsmuligheder. ú

N

V Ø

S

Af Niels Høck Andersen

Den Frivillige Indsatsstyrke, DFI, ved Bered-skabsstyrelsen Midtjylland i Herning består i dag af ca. 100 medlemmer fra både det statslige og det kommunale beredskab. Samtlige statslige frivillige er medlemmer af DFI, da det er et krav, vi stiller i forbindelse med deres medlemskab af det statslige beredskab. De kommunale frivillige i DFI’en indstilles af deres egen kommune, hvis den ønsker at have den eller de pågældende frivillige som medlemmer af DFI’en.Hvad enten man er kommunalt eller et stats-ligt medlem af DFI, gælder det, at man har en dobbelt kontrakt, der forpligter, at man er aktiv både i DFI og ved det kommunale eller statslige beredskab.For at undgå eventuelle konflikter om det dobbelte kontraktforhold indeholder DFI-kon-trakten et ”først-til-mølle”-princip således, at det ene beredskab ikke umiddelbart kan trække på den enkelte frivillige såfremt, at han eller hun er på assistance for det andet beredskab. Samme princip gælder, når den frivillige indkaldes til at sidde i beredskab.

Dog kan det ene beredskab trække på den frivillige til assistance, hvis denne sidder i beredskab ved det andet.

Under opbygningen af DFI tilbage i 2003/ 2004 erfarede vi hurtigt, at en køreafstand på ca. 100 km til Beredskabsstyrelsen Midtjylland satte en grænse for, om det var muligt at hverve frivillige til DFI’en. Det var derfor med glæde, at vi kunne indgå et samarbejde med Randers Redningsbered-skab, der, under ledelse af DFI, fik funktion af decentralt uddannelsescenter. Det har i dag medført, at vi, ud over de statslige frivil-lige, har frivillige fra mere end halvdelen af Midtjyllands storkommuner.

Tidligt i processen med opbygning af DFI’en konstaterede vi et behov for dels et forum, hvor det fremtidige regionale samarbejde om uddannelse og brug af frivillige kunne drøftes og koordineres og dels et bindeled mellem DFI på den ene side og staten, kommunerne og Beredskabsforbundet på den anden. På baggrund af disse behov etablerede vi Den Regionale Styregruppe,

DRS, der i dag har repræsentanter fra FKB, Beredskabsforbundet samt det statslige redningsberedskab.

En af funktionerne hos DRS er bl.a. godken-delse af nye frivillige til DFI. Når Beredskabs-styrelsen Midtjylland eller et kommunalt beredskab ønsker en frivillig optaget i DFI, fremsendes en indstilling til DFI, som herefter videresender den til DRS. Såfremt DRS godkender ansøgeren, indkaldes denne til en samtale ved DFI, hvor der gennemgås opgaver, muligheder, uddannelser, pligter, procedurer osv. Ønsker ansøgeren fortsat at blive medlem af DFI, indgås der hermed en kontrakt, hvorefter der udleveres mundering til det nye medlem. Herefter er den frivillige klar til, ud fra sine kompetencer, at indgå i uddannelser, assistancer o.a. ú

dfI, herning

Af Stig Hammerhøj

2007 blev et travlt år for frivilligcenteret. Næppe havde vi slået øjnene op den 1. januar, før centret fik den første alarm. En ret usædvanlig situation – et ”højhus var rystet”. Og der var træng-sel på udrykningsstatistikken i årets begyndelse: Snestorm, forurenet vand i Køge og ikke mindst vor assistance til Politiet i forbindelse med rydningen af ungdomshuset trak rigtig mange ressourcer i foråret. Men alle, der deltog i opgaverne, gjorde det med åbent sind og høj moral, selvom ikke alle havde disse opga-ver som deres beredskabsmæssige spidskompetence.

Som sædvanligt var sommeren præget af stor aktivitet med store planlagte arrangementer, hvor der blev støttet flot op omkring VM i Ponyridning, Roskilde Festival, SB50-stævnet og forskellige kræmmermarkeder. Rigtig mange lagde igen sjæl og arbejde i at støtte op med de kompetencer, der var nødvendige set i beredskabsmæssig sammenhæng.

Alt i alt blev det til 107 udrykninger/assistancer i 2007, hvilket er vor nye rekord, hvis man fratrækker assistancer til opsamling af fugle, som jo fyldte meget i 2006.

Men ikke alt er gjort med deltagelse i udrykning/assistancer. Det vigtige – og lange seje træk – ligger i de frivilliges indsats i forbindelse med at dygtiggøre sig på beredskabsområdet, både hvad angår obligatoriske uddannelser, men i høj grad også hvad angår den aktivitet, der foregår lidt mere skjult i enhederne. Det er disse kompetencer, der gør, at vi har et frivilligcenter, der er respekteret blandt vore samarbejdspartnere.

Hvad det nye år bringer, er svært at spå om, men vi har etableret en mere robust organisation blandt de frivillige, og vi er klar til de udfordringer, som 2008 vil give. ú

dfI, hedehusene

Beredskab2�

DFI Information

Af H A J Larsen, Formand for fondet bag Barak H1

Den 31. oktober 2007 lukkede Be-redskabsforbundets Informations- og udstillingsbarak i Frøslevlejren dørene og kunne sige tak for en god sæson. Over 12.000 gæster udnyttede i løbet af 2007 muligheden for at foretage ”En vandring gennem Redningsberedskabets Historie”. Gæsterne blev i år ved indgangen mødt af en ”Blå Pige” samt en montre med modelkøretøjer fra CBU-tiden (1940erne). Køretøjerne var velvilligt udlånt fra fr. Gurli Jørgensens private samling.Der var i 2007 fortsat en del interesse for temaet ”Tyske Flygtninge i Danmark” – udstillingen blev i foråret udvidet med flere oplysninger samt en række nye il-lustrationer. ”Fårhuslejren” blev også vist i 2007 med enkelte billeder og en original uniform båret af en af de ansatte ved Fårhuslejren for at henlede opmærksom-heden på, at denne periode også er en del af fortiden.

BibliotekDette tiltag i H1 har også i den netop af-sluttede sæson åbnet mulighed for, at be-søgende kunne finde og læse forskellige materialer især vedrørende de nu histo-riske – Civilforsvar, Civilforsvars-Forbund, Danske Kvinders Beredskab, Civilbeskyt-telse m.v. Ligeledes har biblioteket i årets løb, med bestyrelsens mellemkomst, ydet kilde- og dokumentationsmæssig bistand.

Danske Kvinders Beredskab (DKB)DKB er en særlig del af beredskabets historie. Overtagelsen af DKB-arkivet fra Beredskabsforbundet i 2006 udnyttes fortsat som en kærkommen lejlighed til at give DKB et ”særligt udstillingshjørne”

i barakken, hvor interesserede kan søge viden om netop denne organisations op-rindelse og virke. Udstillingen var i 2007 suppleret med enkelte specielle ting, som understøttede organisationens virke.

Caféen i H1 med internetforbindelseOgså i 2007 var der med kustodernes velvillige bistand etableret en Café, hvor gæsterne kunne købe kaffe, kakao, is m.v. Caféen giver som i de foregående år mulighed for gode samtaler om Rednings-beredskabet før og nu, samt om det Barak H1 kan tilbyde. I caféen var der også i den nu afsluttede sæson placeret computere med adgang til internettet, så gæsterne via links til forskellige organisationer kan søge oplysninger om, hvad der foregår på redningsberedskabets område, herunder naturligvis også førstehjælp.

Tak for bistand i 2007En stor tak skal også i år lyde til H1’s mange frivillige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2007 har ydet en stor, uegennyttig indsats for, at Redningsbe-redskabet fortsat kan fastholde et godt udstillingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren.Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2007, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af rednings-beredskabet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabssty-relsens tekniske Skole i Tinglev. Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave.

Den kommende vinters arbejdeEn gruppe frivillige og interesserede per-soner fortsætter gennem vinteren 2008 med reparationer, justeringer og klargøring af udstillingen i Barak H1, så den være klar til den nye sæson, der begynder 1. april 2008 – arbejdet med at registrere og klargøre de mange materialer, billeder, videos etc., der ligger og venter i Barak-kens depot, vil blive fortsat, så de kan komme frem i lyset til gavn og glæde for Barak H1’s gæster.

På gensyn i ”Sæson 2008”Den 1. april 2008 slår Barak H1 at-ter dørene op for ”En vandring gennem Redningsberedskabets Historie” – en udstilling, der forhåbentlig fortsat bidrager til gode oplevelser for gæsterne og til fæl-les bedste for alle udstillinger og museer i Frøslevlejren. ú

En god sæson i Barak h1

Beredskab2�

Barak H1

rEgIon syddanMarkÅret 2007 har budt på store opgaver såvel i kredse som region. Opgaverne fortsætter ind i det næste år, da det som altid er en fortlø-bende proces.

Nogle opgaver løses her og nu, mens andre strækker sig over længere tid, og mange involveres.

De frivillige i Redningsberedskabet i Fredericia bydes velkomne som klub i Beredskabsforbun-det. Jeg ser frem til et positivt og konstruktivt samarbejde.

Regionens første arrangement i 2008 var nytårsparolen den 12. januar. Nytårsgudstje-nesten blev afholdt i Vollsmose Kirke med mange indbudte. Det var her, vi sammen tog fat på et nyt arbejdsår. Det var også her, vi kunne opsummere over hændelser i det forløbne år.

Samtlige kredse i regionen har fastlagt deres ordinære årsmøder. Således har vi i regionsle-delsen haft mulighed for at planlægge turene rundt.

Også regionens aktivitetsplan er færdig og formidlet ud. Det virker måske lidt tidligt, men efter ønske fra flere kredse, så er det hermed gjort.

Regionens årsmøde foregår den 1. marts i Vejle. Kredsen er i fuld sving med planlægnin-gen.

Regionen står for mindst to større arrange-menter hvert år – Selvforsvarskurset i Frøslev og Projekt Østbørn med hidtil to lejre, nu kun en.

Selvforsvarskurset afvikles den 1. uge i maj måned med deltagelse af selvforsvarsudøvere og -instruktører fra hele landet. Nærmere oplysninger findes på hjemmesiden www.beredskab.dk, hvor der også kan læses om tilmelding og pris.

Projekt Østbørn afholdes som sædvanligt i uge 27 og 28. Har du/I interesse i at være med som hjælper i kortere eller længere tid, så kan du henvende dig til regionslederen.

Beredskabsforbundet har gennemgået en stor udvikling gennem de seneste år. Den nok største forandring har været i forbindelse med kommunalreformen, hvor vi har fulgt komme-sammenlægningerne.

Dette har berørt stort set alle vore kredse. Samarbejdet skal videreudvikles, der skal indgås samarbejdsaftaler med kommunerne. Dette er et stort arbejde, men jeg ved, at der arbejdes hårdt rundt omkring. Jeg vil gerne her sige tak til de af vore ledere, der har påtaget sig opgaven.

Til sidst vil jeg ønske alle frivillige og vore samarbejdspartnere et godt nytår med tak for samarbejdet.

Else Højsager

Regionsleder ú

rEgIon hovEdstadEnNytårsgudstjeneste – en dejlig start på det nye årRegion Hovedstaden har afholdt sin årlige nytårsgudstjeneste den 9. januar i Holmens Kirke. Det er en kirke med mange traditioner, og den danner en dejlig og hyggelig ramme for arrangementet. Samtidig har den lidt islæt af højtid over sig.Viceregionsleder Niels Arendt stod for ind- og udgangsbøn. Gudstjenesten var ved pastor Pe-ter Skov-Jakobsen, som talte over juleevange-liet, bl.a. om at der findes en anden magt end tyrannens/diktatorens. En magt, der kommer fra frihed og kærlighed – lys og styrke selv i mørket. Mennesket har en drøm om fred, om at vi kan bære over med hinanden og lære at

elske vores fjender. Selv i mørket opstår der altid et eller andet tidspunkt, hvor sandheden kommer frem.

Koret, orgel og klokkespillet lød som sæd-vanlig helt fantastisk i kirkerummets gode akustik. Bagefter var der mulighed for at få et glas og kransekage m.v., medens man mødtes med nye og gamle bekendte. Aftenens hovedtaler var Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt. Han talte om fremtiden og om samarbejdet mellem styrelsen, kommuner, Beredskabsforbundet og de frivillige. Han er sikker på, at der også fremover vil være et godt samarbejde. Siden 1985 har der været fokus på brug af de frivillige (både statslige, kommunale og forbunds). Antallet af frivillige er faldet stærkt, men det er der en naturlig forklaring på:- med IT har brug af personel ændret sig- nedlæggelse af lavvarslingen- nedlæggelse af ambulance-piger - og med ændringen fra, at der ikke mere er et krigsmæssigt beredskab, har behovet for personel også ændret sig.

Men hvordan bevarer vi det folkelige islæt? Politisk er interessen stor for den ressource, de frivillige er.

Som aftalt i det nye beredskabsforlig for 2007-2010 er der ved at blive lavet en frivil-ligundersøgelse, der handler om tre ting:• Hvilke erfaringer har man fra sidste periode

2003-2006?• Hvad får man for de ressourcer, staten i dag

afsætter?• Hvordan kan man styrke de frivillige og

deres opgaver inden for de rammer, der er i dag?

Spørgeskemaet sendes ud til kommuner og beredskabscentre i februar og skal være færdigbehandlet i april. Forslag til, hvad man kan gøre, skal forelægges inden sommerfe-rien. Nedgangen i statslige frivillige er ikke et problem, men den store nedgang i kommunale frivillige er noget, der skal arbejdes med. Det kan måske hænge sammen med, at kom-munerne har haft travlt med de kommunale sammenlægninger og med at få lavet en plan over risikobaseret dimensionering.Men nu er det tid til at få samarbejdet med kommuner i gang og få sat fokus på de kom-munale frivillige, og hvad kommunerne kan bruge dem til.Frederik Schydt endte med at sige tak til de frivillige for den indsats, de ydede i 2007.

Der var ingen andre, der ønskede ordet, så viceregionsleder Kirsten Nielsen takkede

Beredskab2�

rEgIonEr og krEdsEBeredskabsforbundet

direktøren og de fremmødte med håb om at se dem igen til næste år.Der var en lille fremgang i antal af fremmødte. Vi håber at se endnu flere til næste år, og at der ikke vil blive tilrettelagt møder/kurser for frivillige den dag, hvor vi har nytårsgudstjene-ste. Kirsten Nielsen

viceregionsleder for region Hovedstaden ú

frEdErIkssund krEdsKl. 03:31 nytårsmorgen alarmerede ISL det frivillige supplerende beredskab til indsats med pumpeopgave og lys ved en gårdbrand på Jørlundegård i Jørlunde.Det tog lidt tid at få hentet diverse materiel frem fra de mange gemmer, så vi ankom først samtidig med Beredskabsstyrelsens Støt-tepunkt, der kom med luft og slangegruppe.Der blev etableret lys på skadestedet, men pumpeopgaven blev hurtigt ændret til iværk-sættelse af forplejning, da opgaven uden tvivl ville blive langvarig.Seks frivillige mødte ved alarmen og var alle frigivet igen omkring kl. 10:00 næste formid-dag. Kl. 13:30: Fornyet alarmering fra ISL af det frivillige supplerende beredskab.

ISL oplyser, at det nu er Station Jægerspris som er indsat på opgaven og beder om, at vi kan forpleje ca. 15 mand på skadestedet med et måltid varm mad.Opgaven blev udvidet til også at omfatte Red-ningsassistance til Holdleder fra Jægerspris med hjælp til at vurdere eventuel afstivning af bygningen.To mand blev sendt til skadestedet for at bistå holdleder, mens resterende fem fremmødte lavede aftenforplejning, som blev serveret på skadestedet ca. kl. 16:00.

Netop som vi var færdige og var ved at bakke i garage, blev vi igen kontaktet af ISL (kl. 17:37) nu med ønske om lys på skadestedet. Jægerspris var blevet afløst af Slangerup, som manglede lys på noget af området.Tre frivillige fortsatte indsatsen, og en ny frivil-lig tilgik. Vi blev frigivet herfra kl. 19:15, og Slangerup ville nedtage og bringe vores opstil-lede lamper med hjem, når de forlod stedet. Der manglede ca. 1 time af indsatsen. ú

landsplanHvervebrochurer på posthuseI hele februar måned vil Beredskabsforbun-dets hvervebrochure stå på alle landets posthuse. Der er indgået aftale med Post Danmark om, at brochurerne vil stå fremme hele måneden.

Hjemmeside for BF-stævneHjemmesiden for BF-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”.

LogBuy rabatkortUdsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget medlems-kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke. ú

støttEMEdlEMGratis førstehjælpskursusDer vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i første-hjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagenEmner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varig-hed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-ling på telefon 35 24 00 00. ú

lEj En sEng I frøslEvI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

rEgIonEr og krEdsE

Beredskab2�

Beredskabsforbundet

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2