Bilag 1: Noter og observationer - AAU

Speciale Mikkel Julius GravgaardMusik, AAU Studienr. 20137274

10. Bilag

Bilag 1: Noter og observationerD. 13.03.2016Badeanstalten SpanienKl. 17.15, Lydenskab spiller ved vandkanten, fløjte, cello, guitar, forskelligt repertoire fra 1930'ene, jeg blender ind med folk fra FU, klædt i hvid kittel,Et ældre par sidder tæt på og lytter, de fleste er optaget af at svømme, de fleste er også længt væk fra musikken, musikerne holder sig diskret i baggrunden, ingen direkte kontakt/interaktionLydenskab spiller flere sange, jeg kender, "man binder os på mund og hånd", flere folk rykker hen til bassinkanten, et ægtepar sætter sig ved siden af mig på bænken, en mand kommer over og siger "det er nydelsesmusik", folk klapper bagefter, flere går op af bassinet til foredrag på 3. sal. Flere folk forlader hallenKlokken er nu 17.39. Lydenskab spiler stadig, og der svømmer nu kun to-tre mennesker rundt, de synes ikke aktivt at registrere musikken. Efter musikken er færdig, klapper jeg, herefter klapper alle medarbejder og tilbageværende gæster i salen.Kl. 18.00 spiller ensemblet ”Blæsten går frisk over limfjordens vande” og holder derefter pause. En ting jeg bemærker er, at musikerne, på trods af de noget utraditionelle omgivelser, stadig spiller med nodestativer foran sig, og de er klædt i det traditionelle sorte dress. Dog sidder de alle tre i bare tæer.Der er en høj temperatur inde i salen.Under 2. afdeling af Lydenskabs koncert tegner billedet fra 1. sig endu tydeligere: musikken fungerer som funktionel og baggrund, for musikerne er ikke fokus for de tilbageværende gæster opmærksomhed. Folk går lidt rundt på 1. sals balkon, nogle sidder ned og spiser lidt mad eller drikker, mens musikerne spiller videre. Kl. 18.58 kommer der lidt flere mennesker i vandet. De holder sig stadig i behørig afstand af musikerne, måske fordi der stadig er mange folk til foredrag og det derfor virker lidt tomt i hallen. Folk klapper ikke, medmindre jeg gør det (hvilket jeg gør af og til). Lydenskab slutter af med ”Der er i dag et vejr”.

17.03.2016Testrup Højskole Lydenskab spiller koncert kl. 19.30Eskild (pianist) introducerer, ”vi laver en koncert, som man lytter til en vinylplade”, man hører side A i ét stræk, derefter pause og så side B”Eskild fortæller om de forskellige værker, det bliver en eksklusiv koncert med temaet ”lys og mørke” som ramme, Thea spiller på guitar i første stykke, hun er bag mig, folk vender sig om en gang

84

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2579214/kan-fire-unge-hipstere-spille-beethovens-10-strygekvartet/

















imellem, meget enkelt stykke spillet med et stykke metal i hånden, vi sidder i en rundkreds, og hendes scenen er bagerst i spotlys, musikken er sådan avantgarde-agtig,Lyset slukkes, der er nu musik i modsat ende af salen, solo-fløjte stykke (Louise Aguirre), cubansk komponist, ”the garden of the beloved”, meget speciel musik, voldsomme toneudladninger, der snakkes ”Ind i fløjten”, den lyder lidt sjovt, folk griner lige pludselig, men samtidig er stemningen koncentreretDet tredje værk er af en estisk komponist, har sådan lidt salme/religiøs karakter, folk lytter meget interesseret, og der er helt mørkt pånær henne ved musikerne. Der er ingen særlig sceneopsats til dem, de står nærmest iblandt publikum, inde midt i rundkredsen. De føles meget tæt på.De spiller så et værk af Line Tjørnhøj, et femsatset værk med temaet ”himmel og helvede”, jeg husker at Eskild snakkede noget om en gammel tekstaf Hildegard von Heckel, som musikken bygger på, derefter spiller de ”Angel”, derpå en sang om Lucifer, hvor musikerne træder i en rolle som ”norner”, de taler sjovt, og det er nærmest lidt teater-agtigt, minder mig slet ikke om noget, jeg før har oplevet til en klassisk koncert, herefter spiller de en sats, som Eskild kaldte ”drabet” og til sidst satsen ”Hjerte” - en personlig beretning om Tjørnhøjs søsters kamp mod anoreksi,Efter denne musik er der pause, og jeg benytter lejligheden til at kigge mig omkring, publikum er generelt meget sammensat af højskole-elever,Efter pausen spiller Lydenskab ét langt værk, ”Voice of the Whale” af George Crumb, en musik hvor de ifølge Eskild ”skal bringe lyde frem der minder om hvaler og havet”, jeg bemærker at de bruger meget blåt scenelys og har sorte halvmasker på, mens de spiller. Musikken er meget klanglig, ikke mange melodier, meget avantgardistisk, Eskild spiller prepareret klaver, og det lyder meget mystisk, det er lidt som at være til en teaterforestilling, kombinationen af lys og musik får mig til at leve mig ind i historien og se billeder for mig om havet.

13.04.2016Koncert med Lydenskab, Decoda, 1. og 2. årgang på Tovshøjskolen, AarhusMusikken er som følgende:"Nu vil vi begynde at spille" (skolens egen sang)1. a spiller:"Birgers Blues" (med backbeat)"Bjerg-stykket" (lavet på workshop", hele klassen fik små violiner, og spillede et stykke inspireret af bjerge og laviner. Karolina fra Lydenskab viste børnene nogle tegninger af f.eks. en kantet guitar, snoede streger, bobler osv., og det overførte eleverne til et musikalsk udtryk, f.eks. hakkende, gyngende. Karoline dirigerede dynamikken, og eleverne spillede udelukkende på de løse fire strenge.Lydenskab spillede "Angel" af Line Tjørnhøj. Et eksperimenterende stykke, hvor fløjtenisten spillede gennem en megafon og reciterede et digt undervejs, Karolina

85


spillede på celloen meget staccato og slog nærmest nede på strengene, dog med tydelige toner og melodi. Børnene grinte meget undervejs.Lærerne tysser en gang imellem.2. a spiller "Klapperslangen" (med backbeat)"Mandala" af Filip C. de Melo (fra workshop), her skulle klassen spille på violinerne med et udtryk, der passede til tre børns bevægelser på "scenen" eller foran musikerne. Karolina fra Sofia fra Lydenskab dirigerede undervejs og var meget energisk, meget kropsligDecoda og Lydenskab: Sats fra Schulhoffs "Concertini" og uddrag af Stravinskijs "Le Sacre du Printemps", meget energisk og indlevende fremførselDet var et relativt lille publikum, mest forældre til børnenene.

14.04.2016Flygtningekoncert med Lydenskab og Decoda, 14.04.2016:Sted: Olof Palmes Allé 35, 8200 Aarhus VKoncerttidspunkt: ca. kl. 20.00Mange publikum mødt op denne aften, jeg træder ind i en stor festsal, hvor størstedelen af publikum har indvandrerbaggrund, de snakker meget og virker til at føle sig hjemme i omgivelserne, der er kaffe, kage og te i den ene ende af salen Der er gratis adgang til koncerten. Jeg bemærker, at der i den ene ende af salen er opstillet borde med kaffe, te og kage, og at det fremmødte publikum hurtigt forsyner sig. Jeg vurderer, at der er omkring 200-250 fremmødte. Der er ikke nogen decideret podium eller ophøjning til musikere, så de sidder og står i øjenhøjde med publikumMusikken begynder med Mark Bennett: Music from An Iliad: enkelt stykke, drone, meditativt, få tonerArj Shakra: En Moders Tab - A Mother's Loss, meget rørende stykke, der er sat tekst på en stormskærm bag musikerne, og folk lytter mere fokuseret og er meget ”med”Efter en kort pause, herefter Line Tjørnhøjs værk Hjerte, kort inde i stykket høres småsnak og støj blandt publikum. På et tidpsunkt høres endda en telefon ringe, som åbenbart ikke er blevet slukket. Min fornemmelsen af uro blandt publikum fortsætter stykket ud og selvom det ikke er anmassende, så er det ikke noget, jeg vant til i en klassisk koncertsammenhæng.Igor Stravinskij: Le Sacre du Printemps, folk var meget med, klappede meget til sidst, stor kontrast til andre passager, hvor folk snakkede meget og generelt (ikke alle) ikke udtrykte en kontemplativ tilgang til musikken, der var kaffebord i den anden ende af salen, bassisten slår meget hårdt på bassen med sin bue, det bliver meget ekspressivt og nærmest aggressivt, meget kropsligtAmin Boukhatmi: Valg - Choices, en rap med et hastigt, filmmusik-agtigt tempo som akkompagnementArvo Part: Spiegel im Spiegel, her blev folk opfordret til at skrive noget personligt på tre papirtavler rundt om i lokalet, imens spillede Claire og Eskild, efterhånden som folk

86


begyndte at rejse sig op og gå hen til tavlerne, kom der mere og mere snak, til sidst kunne man nærmest ikke høre musikken, musikken blev nærmest iscenesat, jeg oplevede, at musikken fik nogle andre egenskaber i forhold til de øvrige indslag. Da musikken er slut, rejser Claire (cellisten) sig op og siger i mikrofonen, at folk nu gerne må finde deres pladser og sætte sig ned igen.Muhanad Abu Hable: Sorgens tårer - Sad tears, lyder meget arabisk, selvom de spiller på vestlige klassiske instrumenterAstor Piazzolla: Milongal del ángel, melankolsk tango hvor der blev snakket en del i baggrunden,Rami Ejleh: Genfinder troen Restoring faith – langtsom i starten, sørgmodigt, men så nærmest gospel-agtigt til sidst, "believe in humanity",Claire rejser sig op og begynder at synge den sidste linje fra Ejlehs digt, ”Humanity is the path to make our world great again”, overraskelsesmoment i Claires sang, der sættes stemme på musikerne, folk er meget med, klapper meget og bevæger sig, musikere og flygtningen på scenen begynder at klappe, synge og bevæge sig sammen på scenen, og publikum reagerer hurtigt. Minder mig om gospel.

15.04.206Sted: Remisen, GodsbanenMusikere: Decoda/LydenskabArrangement en del af 'Reach Me!'-projektet og omfatter et længere seminar om kunstnerisk byudvikling. Lydenskab har forud for seminaret inviteret kultur- og udviklingskonsulenter (ca. 40-50 personer) ned til et heldags-arrangement på Godsbanen.Sidst på dagen laver de en koncert baseret på flytningekoncerten i går, fire flygtninge fortæller deres historie, akkompagneret af L+D, der på to dage har skabt musikken,Først indledes med John Cage- Dreams, folk blev inden koncerten opfordret til at skrive på nogle mærkater og hænge op på et pæretræ placeret længst væk fra scenen, Thea forklarer, at de skal bruges senere. Da musikerne går i gang med deres fremførsel af Cage, opfordres publikum til at gå hen til træet, tage et mærkat og gå op til scenen og foran mikrofonen læse højt.Jeg kender musikken, men her er det arrangeret for cello, bratsch, guitar og kontrasbas. Musikken er enkel og minimalistisk, roligt og langsomt ligesom Spiegel im Spiegel. Ca. et minut inde i musikken begynder nogle blandt publikum at rejse sig op og gå over til træet.Jeg lægger mærke til, at næsten alle fra publikum undervejs når at komme op og involvere sig i oplæsningen.Bagefter opførte de de nye værker skabt med fortællinger af de fire syriske og libanesiske flygtinge, det var sat op således, at den håndskrevne tekst fra flygtningen blev projiceret op på en skærm, mens musikerne spillede, folk blev meget rørte, flere græd, inklusive musikerne, meget indlevende.De spiller bagefter Stravinskij - uddrag af Le Sacre du Printemps, virkelig kropslig

87


fremførsel som i går, publikum virker meget lyttende og imponeret bagefter.Der var en overraskelse til sidste flygtninge-indslag (Genfinde troen), her rejste cellist Claire Bryant sig op og begyndte at synge den tekst, som F inden da havde reciteret, folk blev opfordret til at klappe med og synge med.Jeg oplever en narrativ gennem musik, tekst og fysisk fremtræden af de fire flygtninge, der skabes en historie som man kan følge med i og som kommer meget tæt pga. de sørgelige forhold vedr. de fire menneskers flugt. Jeg forstår ikke det arabiske,men det skaber en interessant multikulturel samkllang med de vestligt klingende instrumenter. Folk virker meget engagerede hele koncerten igennem, og folk er gode til at lytte og interagere, når musikken lægger op til ”handling”.

88


Bilag 2: Interviewguides

Henvendt til publikum:Tema Forskningsspørgsmål InterviewspørgsmålBriefing og præsentation ! Jeg præsenterer mig

selv, mit speciale og kort hvad jeg undersøger. Derefter præsenterer interviewpersonerne sig selv: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor er du fra? Hvad laver du til daglig?

Dagens/aftenens koncert ! Hvad kendetegner oplevelsen af en klassisk koncert med Lydenskab?

! Kan du fortælle mig om din oplevelse af koncerten?

! Havde du nogle bestemte forventninger til koncerten, og hvis ja, blev de så indfriet?

! Evt. kan du sige noget mere om...? (sonderende)

! Hvilke muligheder ligger i strategisk at inddrage og involvere publikum til en klassisk koncert? [minder om spg.1]

! Hvad synes du om Lydenskabs måde at formidle klassisk musik på? Har du tidligere oplevet lignende koncerter/performances?

Den klassiske koncert generelt

! Hvilke holdninger har et givent publikum til klassiske koncerter?

! Hvordan er dit forhold til klassiske koncerter generelt? (baggrund, særlige oplevelser, indtryk)

! Hvilken forskel synes du der er på klassiske og rytmiske koncerter? Hvordan synes du, der er forskel på rollen som publikum og forskelle i sociale og ”fysiske” rum i stedet

! Hvad er din motivation for at gå til klassiske koncerter? (underholdning, for at blive udfordret, for at lytte til det velkendte?)

Klassiske koncerter som oplevelse

! Defineres oplevelsen af en klassisk koncert ud fra musikken, eller er der tale om en helhedsoplevelse?

! Hvad synes du er med til at gøre en klassisk koncert en god oplevelse?

! Hvilke muligheder ligger i ! Hvad tænker du, at

89


strategisk at inddrage og involvere publikum til en klassisk koncert?

Lydenskab kunne gøre aderledes til fremtidige arrangementer?

Debriefing ! Jeg har ikke flere spørgsmål. Er der noget, du selv vil sige eller spørge om, inden vi slutter?

! Tak for interviewet, det har været spændende og lærerigt.

Henvendt til Thea Vesti fra Lydenskab:

Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Briefing og præsentation ! Jeg præsenterer

mig selv, mit speciale og kort hvad jeg undersøger. Derefter præsenterer interviewpersonerne sig selv: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor er du fra? Hvad laver du til daglig?

Lydenskabs formidling af klassisk musik

! Hvordan arbejder Lydenskab med formidling af klassisk musik?

! Kan du fortælle om historien bag og om hensigten med jeres ensemble?

! Hvilke muligheder/begrænsninger ligger i strategisk at nytænke det klassiske koncertformat?

! Hvilke tanker gør I jer om opbygningen af koncerterne (før-under-efter)?

! Kan du sige noget om jeres valg af musik til koncerterne på Testrup Højskole og flygtningekoncerterne?

! Kan du sige noget om jeres tilgang til arrangeringen af koncerterne? Er de åbne for alle, eller arbejder I bevidst med ”lukkede” koncertformater rettet mod bestemte målgrupper? (outreach)

! Hvad tror du, jeres publikum har af motivation for at gå til en Lydenskab-koncert?

Den klassiske koncert ! Hvilke holdinger har ! Hvordan er dit

90


generelt Lydenskab til klassiske koncerter?

forhold til klassiske koncerter generelt? (baggrund, særlige oplevelser, indtryk)

! Du underviser i faget entrepreneurskab på DJM. Hvilke ting vægter du i undervisningen og hvilke råd giver du videre til de studerende?

Klassiske koncerter som oplevelse

! Defineres oplevelsen af en klassisk koncert ud fra musikken, eller er der tale om en helhedsoplevelse ift. iscenesættelse, lys, lyd osv.?

! Hvad tænker du, at klassiske musikinstitioner konkret kunne gøre for på sigt at nå ud til et større/bredere publikum?

! Hvad tænker du om formidling af det ældre repertoire – værker af f.eks. Haydn, Mozart og Beethoven – kan man nytænke formidlingen af dem og hvordan?

Debriefing ! Jeg har ikke flere spørgsmål. Er der noget, du selv vil sige eller spørge om, inden vi slutter?

! Tak for interviewet, det har været spændende og lærerigt.

91


Bilag 3: Udvalgte transskriptioner af interviews:

Interview 1 – Testrup HøjskoleEmilie (19), Mathilde (19), Laura (21) og Mikkel (19), alle elever på TH.

3.45Mikkel 1 (mig): Vi skal jo så snakke lidt om klassisk musik og den her koncert med Lydenskab i aften... og hvis vi nu lige starter ovre ved dig, Emilie, øh, hvad synes du så generelt om koncerten, din umiddelbare oplevelse, nu når det er slut? Emilie: Jeg blev meget rørt... jeg synes, det havde sit helt eget univers, og jeg blev meget draget af det. Det var meget modigt, det musikerne lavede. Meget på en eller anden måde nøgent sådan som de stiller sig frem og laver noget som man ikke rigtigt kan gemme sig bag. Jeg synes jo ikke bare, det var klassisk. Det går ikke ind under genre. Det havde sit eget præg. Og ja, det synes jeg er sejt, når man kan mærke musikerne så tydeligt bag som i aften.Mikkel 1: Modigt... kan du prøve at sætte flere ord på, hvad du tænker med det? Emilie: Hmmm... jamen det er det her med, at de sådan.. øh går ud i nogle afkroge, som ikke er så brugte, ikke så undersøgte, det er jo meget alternativt, det de laver. Det er den der vekslen mellem at få publikum med på noget og så lige pludselig gå en ny vej. Det er nok det, jeg tænker på. [...]7.30Mikkel 1: Hvad synes du, Laura? Laura: Jeg synes, det var fantastisk... altså det der med at bryde med det kendte klassiske som man jo godt kender og hører måske en del af... jeg synes... jeg kunne rigtig godt lide tværfløjten til at starte med... det var meget eksperimenterende og det var meget sådan... at man ku' bruge en tværfløjte på den måde, synes jeg. At man tør bryde nogle motiver i, hvordan man bruger et instrument. Det samme gælder jo for klaveret i sidste stykke. At stå og slå på strengene og lægge ting ned på, så man får en helt anden lyd, end man normalt gør. Jeg kunne bedst lide første akt. Jeg kunne ikke følge det med lyset i sidste sæt. Men det var vildt fedt, og jeg kunne rigtig godt lide det.Mikkel 1: Mmm.. ok. Hvad med dig, Mikkel?Mikkel 2: For mig var det hele følelsesspektret igennem... både i guitarstykket og i fløjtestykket følte jeg mig lidt oprørt og irriteret... altså irriteret i en kunstnerisk sammenhæng, hvor man måske også bliver lidt pirret i forhold til... hvad udvikler det her sig til? Det med fløjtestykket blev sådan lidt... altså... der var nogle der begyndte at grine på et tidspunkt, og der tog jeg mig selv i at grine en lille smule med, selvom jeg i virkeligheden ikke ville det... fordi det var jo... altså.. en kunstnerisk sammenhæng som jeg godt kunne sætte mig ind i... den her utrolige intensitet og

92


frustration i det, men samtidig sådan lidt fjollet på en eller anden måde lige dér, synes jeg. Det var ret interessant. [...]17.25Mikkel 1: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad I generelt synes om det her med klassisk musik, altså når man går til en koncert, hvad forbinder I det med? Nu er klassisk musik jo mange ting, men er der noget bestemt, I synes der kendetegner den genre eller den måde, man går til koncert på? Mikkel 2: Jeg synes, det er ret interessant, hvordan man har oplevet, at klassisk musik meget er blevet den genre, som det er blevet moderne at eksperimentere med. Forud for den her koncert håbede jeg, at det ikke blev så meget eksperiment for eksperimentet skyld.Mikkel 1: Ok, ja?Mikkel 2: Ja, for så giver det ikke rigtigt nogen mening. Det skal også ligesom fortolkes i en sammenhæng. Sådan synes jeg ikke, det var i aften. Mikkel 1: Andre af jer som har nogle input? Emilie: Det var mere det med at du spurgte om, hvordan klassiske koncerter var.. øhm, nu har jeg ikke gået til så mange klassiske koncerter og jeg ved ikke om det er miljøet man er i eller sådan noget, men jeg synes, at når man sådan går til en klassisk koncert, så er det mere højtideligt på en eller anden måde... det er egentlig lige meget, hvad det er for noget klassisk, det bygger ligesom på et nodebillede, det har et forløb, man skal igennem. Det er ikke sådan.. ikke noget improviseret, det tager ikke så meget udgangspunkt i musikernes humør eller sådan, jeg føler lidt mere, det er et teaterstykke-agtigt, det er noget fastlagt. På en eller anden måde kan jeg godt nogle gange føle mig lidt mere fremmedgjort overfor klassisk end f.eks. en jazzkoncert... det er også mindre rum og sådan nogle ting... hvor man virkelig føler den der energi og man virkelig udveksler meget, hvor man holder mere på formerne i klassisk musik. Det kan jeg godt have svært ved at blive revet med af. Det synes jeg egentlig også for mig selv, altså når jeg spiller klassisk musik, så er jeg meget bevidst om, hvordan jeg sætter mig på stolen, om jeg holder mig rank og hvordan jeg spiller, hvor hvis jeg spiller rytmisk eller jazz eller sådan noget... det er meget underligt, det er helt forskelligt, ligesom når jeg går til koncerter. Laura: Altså nu spiller jeg ikke noget instrument, så jeg kan overhovedet ikke snakke ud fra det udgangspunkt... men... ej, jeg tager faktisk klaverundervisning heroppeMikkel 1: Nå, okay? Laura: Jeg er ved lære noder og ved at være der (griner), men når jeg går til en klassisk koncert, så forventer jeg at blive rørt og på en måde kommer til at føle nogle bestemte føler. Til jazz bliver man også rørt, men det er er sådan lidt mere loose på en måde, hvor du også kan sidde og rokke frem og tilbage... men hvor... især til den her koncert og til andre klassiske koncerter er det helt okay at lukke øjnene og gå ind i sig selv og lytte efter de forskellige instrumenter, de forskellige toner der ligesom kommer.

93


Hvor at altså en klassisk koncert... hmm... man tager ind til den fælles, men det er meget individuelt, hvad du oplever ud fra den.. det er også sådan meget, at man kan være i sin egen lille verden, der hvor man sidder og selv forestille sig, hvad musikken fortæller eller tolke på den. Det er noget jeg har erfaret. Det er meget individuelt, når man sidder til klassisk koncert. Mikkel 1: Nu sidder I jo og har lidt forskellige orienteringer. I er selvfølgelige alle sammen interesseret i kunst og kreativitet, men f.eks. du [Mathilde red.] har jo lidt mere billedkunst-interesse... mmm... hvad tænker du, om det her visuelle med masker og lys, som Lydenskab brugte i aften? Du var lidt delt i din ”anmeldelse” om det (griner)? Mathilde: Jeg synes, det er fedt, når man bruger noget lyssætning og noget visuelt, jeg synes måske bare, det var gjort på en lidt kejtet måde i aften, men altså jeg synes, det er vildt fedt, når ma inkoporerer noget lys og den slags ting. Synes også det er vildt fedt at man prøver at eksperimentere med klassisk musik, fordi der er den der fastlagte ramme omkring det... at man ligesom prøver at bryde det med at putte nogle ekstra elementer på. Det gør det også sådan mere... sådan ja, teaterforestillings-agtigt. Men også på en mindre højtidelig måde, samtidig med det stadig på en eller anden måde er klassisk musik.[...]31.25Mikkel 1: Hvad synes I, gør en god oplevelse i forbindelse med en klassisk koncert? Kan man pege på, hvor man kan sige... at så bliver det en god eller mindre god oplevelse? Laura: Jeg synes, det var det ham der sagde i starten med at... altså at vi ikke skulle klappe efter hvert stykke. Det der med ligesom at bryde det der med, at man nogle gange føler, man skal være lidt pæn i tøjet, lidt stringent.Emilie: Men det der med ikke at klappe, det er jo netop klassisk, det tror jeg egentilg var sådan... nå ja, bare snak.Laura: Ja, men altså at man ligesom måske bryder med de der stringente måder, man tager til klassisk koncert på. Altså jeg var til en koncert udenfor, som foregik i det fri, hvor man selvfølgelig mistede den akustik, man har i sådan et rum, men hvor det også gav en helt anden fornemmelse og oplevelse af det.Mikkel 1: Ja... har I andre det på samme måde, eller?Mikkel 2: Det som skaber en god klassisk koncertoplevelse for mig.. eller koncertoplevelse i det hele taget er, at jeg på en eller anden måde lærer musikerne at kende, altså at jeg kan sætte mig ind i deres univers. Relatere følelsesmæssigt til musikken, men også at lade mig overraske.Mikkel 1: Du siger musikerne... tænker du også sådan konkret fysisk i afstand eller? Nu var I jo ret tæt på musikerne i aften kan man sige. Er der noget der, som kan være afgørende? Mikkel 2: Ikke nødvendigvis, men jeg synes, det fungerede godt til det her, at vi... ja,

94


sad i sådan en ring omkring dem og at vi var så tæt på dem som vi var... og også, altså, at de brugte hele lokalet, som de gjorde... det synes jeg også var med til at lære dem at kende. Det er jo også en del af koncerten med det visuelle, at man kan se deres udtryk og deres oplevelse med musikken. Ikke at det behøver at være afgørende, at man er tæt på dem, men det kan have en afgørende faktor.Mikkel 1: Ja, det var måske lidt specielt med den opstilling der?Laura: Jeg synes, det var en vildt fed opstilling... at man ikke sådan... at så er scenen der, og dem der sidder allerbagerst har lidt svært ved at se, hvordan de egentlig spiller på de her instrumenter. Her havde alle et nogenlunde fint udsyn til det....Mathilde (afbryder Laura): Men altså, jeg synes næsten, alle koncerter burde være stillet op på den måde.Laura: Ja, jeg synes det var så fedt.Emilie: Jeg synes også, det her med klassisk musik... det kan jo have sin helt egen.. ja, noget musik det bærer bare megagodt, at det er i en kæmpesal med kæmpeorkester og stor lyd... men altså, det er jo en smagssag, men jeg kan rigtig godt lide det der fysisk med at ku' komme tæt på musikerne... hvor her som i aften hvor det er cuttet ned i antal, men også sådan i dynamik på en måde, det var meget indavendt det de spillede... og det der med at kunne komme tæt på, så man også kunne sidde og endda følge med i noderne. Så får man bare... når man kan høre alle instrumenter så tydeligt, så bliver det bare noget andet.

Interview 2 – Dansk FlygtningehjælpJiwan (20) og Adam (19)

1.58Mikkel: Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre jer fortælle lidt om jeres oplevelsen af koncerten i aften. Hvad synes du, Jiwan? Jiwan: Jeg synes, det var meget godt , og jeg kender.. eh, vi er alle flygtninge, jeg kan lide den her musik godt... det er godt jeg synes.Mikkel: Var det mest det med flygtningene du kunne lide eller sådan lidt det hele?Jiwan: Ja, det hele, ja.Mikkel: Hvad med dig, Adam?Adam: Jeg synes også... ehm, det var ret fedt lavet egentlig. Pissedygtige musikere og rørende numre, de havde fået lavet. Og meget forskellige numre. Det var en fed oplevelse. Mikkel: Havde I hørt om koncerten på forhånd? Adam: Jeg havde hørt noget igennem min mor, som arbejder i integrationsafdelingen på kommunen.Mikkel: Jiwan, vidste du lidt om koncerten i forvejen? Jiwan: Jeg kan ikke tale meget, jeg er nybegynder, jeg taler lidt dansk.Mikkel: You may talk in english?

95


Jiwan: Nej, jeg er nybegynder. Undskyld mig (griner)[…]4.52Mikkel: Hvad er jeres forhold til klassisk musik? Hvad synes I generelt om det? Forstår du, hvad jeg mener, Jiwan?Jiwan: Nej, undskyld migMikkel: Klassisk musik, sådan noget med violiner, celloJiwan: Og klaver? Mikkel: Ja, sådan noget som i aften. Hvad synes du om det? Jiwan: Jaeh, de spiller godt på klaver..Mikkel: Ja? Jiwan: Og violin... jaMikkel: Har du hør noget sådan noget musik før? Jiwan: Nej, det er første gang. Mikkel: Hvad med dig, Adam, hvad er dit forhold til klassisk musik? Adam: Øh, min far prøver at få mig til at lytte mere til det, men jeg gør det ikke meget. Jeg skal lidt presses ud i det. Mikkel: Har du tidligere oplevet klassiske koncerter? Adam: Øh, jeg har set nogle forskellige ting, til festugen og sådan nogle ting. Har også set noget opera med min gymnasiseklasse, har også gået på musiklinjen på gymnasiet. […]7.04Mikkel: Adam, hvilke forskelle synes du der er på sådan en koncert som i aften og så til f.eks. en rockkoncert? [Jiwan har i mellemtiden forladt interviewet]Adam: Det er helt klart en anden oplevelse... øhm... det er oplagt selvfølgelig at sige det musikalske, men der er også noget ligesom i stemningen... den måde man tager musikken ind på er anderledes. Mikkel: Kan du prøve at uddybe? Adam: Ja... altså... rockmusik er jo ligesom klassisk musik både stille og energisk og melodisk og støjende, det er klassisk musik jo også, men selve kulturen omkring det er anderledes. Det er sjældent, jeg tager til klassisk koncert, så det er lidt overvældende at sidde og tage alle de her lyde ind. Mikkel: Du siger, kulturen er anderledes. Hvordan er den det? Adam: Øhm... Det er jo i forhold til... måske formen af koncerten, at man forholder sig stille og tager sig tid til at lytte, hvor man i rockmusik også... altså tit tager kroppen i brug til dans eller spring eller at synge med. På den måde er der lidt kulturforskel mellem de to genrer.Mikkel: Hvordan synes du, Lydenskab og Decoda håndterer det her med klassisk musik? Adam: Jeg synes, det var ret fedt... også at det spændte så vidt... både det her... jeg

96


kan ikke huske hvad det var... om det var Stravinskij, der var voldsom og så over til den der stille sang der, hvor man kunne gå rundt og skrive og det var helt naturligt ligesom i koncerten, at det gik sådan ... det var ret fedt at opleve. Og så synes jeg, de spiller ret fedt. Mikkel: Hvordan tænker du, sådan nogen som Lydenskab og Decoda kan arbejde mere med at få folk til at gå til klassiske koncerter. Nu siger du jo, der er noget med en kulturforskel. Adam: Hmm, det er måske noget med at lave nogle... udnytte den platform, klassisk musik er til at lave nogle events eller noget, hvor man bruger det på en kreativ måde og inddrage nogle folk, som ikke ville have noget med klassisk musik at gøre ellers... og så skabe nogle sjove projektet.Mikkel: Ligesom det i aften?Adam: Ja, præcis. Jeg synes, det var fedt at opleve.

Interview 3 – Dansk FlygtningehjælpShajwan (42) og Niyan (15)

0.50Mikkel: I would like to ask you about the concert this evening. What do you think of it?Niyan: I was so good and I like classic music, it was nice for me to hear them, and it was the first concert I've been in classic music... Mikkel: What about your mother. What was her experience?[…]Niyan: She says that it was so good, a good idea with all the nationalities, it reminds of our pains and of humanity and we like to listen to it.[…]Mikkel: You said it was your first concert. Did you have any expectations up to this concert?Niyan: Ehm.. expectations?Mikkel: You know like... ”ah this is gonna be great” or ”this is gonna be boring” or?Niyan: No, I had not heard of it, but I like to listen to it. I listen to classic music daily so it was not boring for me. Mikkel: Okay, then I would like to ask you both about what you think of the musicians and their way of playing? Niyan: [taler med sin mor først]... ehm, she says it was so beautiful and eveything was goods, much feelings, her first time too in a classic concert and that she would like to go to others. […]8:45Mikkel: Could you imagine going to more classical concert after seeing this tonight? Niyan: Yeah, of course.

97


Mikkel? Yes? And could you imagine doing it without the refugees? You know, if it was an orchestra? Like with a symphony orchestra or something? Niyan: Yeah, I would like to go one day but I don't think that I could now because there are no classic concerts here... I've not heard about it in Aarhus.

Interview 4 – GodsbanenRikke (34) og Barbara (48)

0.58Mikkel: Rikke, jeg kunne godt tænke mig at høre om dine umiddelbare reaktioner oven på koncerten baseret på din oplevelse? Rikke: Jeg tror min oplevelse var ligesom de fleste andres i det rum, at det var meget, meget rørende, meget dybt og meget nærværende, selvom der var så mange i rummet. Og så synes jeg, musikken var helt fantastisk, dybt imponeret over de musikere, jeg er ellers ikke en der hører klassisk musik overhovedet, har lidt sådan et on/off kærlighedsforhold til klassisk musik, men jeg synes, det her var rigtig, rigtig spændende. Det var tragiske historier der blev fortalt, men også med meget håb. Jeg kunne godt lide det. Mikkel: Ja? Og hvad synes du, Barbara?Barbara: Jeg synes ligesom der er to niveauer hvor det gør indtryk. Det er det indholdsmæssige. Jeg var fuldstændig overvældet over det første stykke, hvor man... ja, bare bliver slået i gulvet for resten af koncerten. Og så var der den musikalske del som jeg synes var enormt interessant. Jeg havde brug for sådan lige at sidde og tænke på noget for at komme væk fra de der forfærdelige historier fra hende moderen. Jeg sad også lidt og kiggede på de der musikerne, synes bare de var... øhm... ja, for det første var de tydeligvis vældig dygtige, men også bare meget fascinerende at se på. Altså at man kunne se, hvor dygtige de er. […]4.05Rikke: der var også det der med, at der var forskellige kulturer og baggrunde der spillede ind, at man lige kom ind i den stemning, i det land...Babara: Ja... der var lige lidt østligt i den violin lige pludselig...Rikke: Og så synes jeg, det var ret spændende... apropos det her med musikerne, ik', at de danske musikere faktisk blev revet så meget med af det også... altså hende der sad og var helt grådkvalt bagefter ligesom os andre, hvor man måske... og det kan være, det er fordomme, men med amerikanerne har man ligesom den der forventning om, at de bliver meget hurtigt bevægede.[…] 21.45Mikkel: Hvad tænker I om den måde, Lydenskab og Decoda arbejder på med klassisk musik? Nu ved jeg godt, I ikke har set så meget af dem, men ud fra i dag og hvad I

98


måske vidste om dem i forvejen? Barbara: Jeg synes det, Decoda laver er fantastisk, altså fuldstændig fantastisk. Den måde de bruger deres ekspertise på... jeg synes, deres arbejde er vildt imponerende. Det at de ligesom tager to ender af det der med at være vildt dygtig musiker og så føre det sammen med en amatørkultur... sådan noget community.. øh, altså hvor det er udsatte mennesker der aldrig at blevet bedt om at udtrykke sig selv i musik før. Og så på så kort tid, det er helt fantastisk. Mikkel: Så positivt? Barbara: Ja, meget... og også Lydenskabs arbejde. Det er jo fedt, at man vil sprænge grænserne for, hvad klassisk musik skal og kan, altså det med at få det ud af de der koncertsale og sætte det sammen med andre genrer og performancekunstnere. Superfedt. Mikkel: Hvad synes du, Rikke? Rikke: Altså Lydenskab kender jeg ikke og Decoda havde jeg heller ikke hørt om før, men jeg synes at det er et rigtig stort stykke arbejde, det de gør. Rigtig flot og spændende. Jeg sad straks og tænkte, hvordan jeg kan få det til min egen kommune.. altså Kolding kommune på en eller anden måde. Vores musikskolechef om han kender det og sådan... det er et rigtig vigtigt arbejde, de laver. Og så er det jo simpelt, det de gør. Selve konceptet... jeg snakkede med min kollega som sad ved siden af og han sagde, at det var ret fantastisk, at ligemeget hvad de kom med de her mennesker... flygtninge i det her tilfælde... altså selvom det bare var det mest banale, de fik sagt på en eller anden måde, ikk', så løfter de her musikere det jo op og gør det simpelthen til det vigtigste i verden, ikke for at tale noget ned, men det synes jeg er ret anerkendende, det synes jeg min kollega har ret i... det er fedt... de fik sat dem og deres historier i centrum, og det er vigtigt, synes jeg.[…] 29:00Mikkel: Er der et eller andet generelt om emnet, som I vil sige, så må I gerne det her til sidst... enten om koncerten i dag eller om klassisk musik generelt? Barbara: Hmmm, det ved jeg som ikke.Rikke: Nej...Mikkel: Stadig lidt lamslået oven på oplevelsen måske?Barbara: Altså jeg tænkte lidt over det der med, hvorfor faen jeg ikke går til flere klassiske koncerter, når jeg nu godt kan lide det. Jeg vil da helt sikkert kigge mere efter, hvad der er i Aarhus, men altså... det er da lidt mærkeligt, at det ikke er inde på min lystavle på en eller anden måde, for jeg kan jo godt lide det. Det bliver bare noget andet, jeg vælger.Mikkel: Mmh... det kan selvfølgelig være mange årsager til.Barbara: Ja, der kan der... men altså det har måske noget at gøre med, at meget af den klassiske musik bliver derinde i paladset og ikke kommer ud ligesom Lydenskab og de andre... jeg ved det ikke... der er i hvert fald ingen grund til, at de skal være

99


inde i den stramme ramme hver gang, for det kan så meget, altså... det er jo åndssvagt, det behøver ikke være i de samme rammer hver gang.Rikke: Nej, jeg tror også... altså nu indenfor rytmisk musik bliver der jo lavet mange af de der hjemmekoncerter, ikk', og hvis jeg skulle høre klassisk musik, så skulle det måske være på den måde.Babara: Ja, det kunne også være fedt.Rikke: Det synes jeg er ret spændende.Mikkel: Altså at klassiske musik kommer i private omgivelser? Rikke: Det kunne det være. Det kan godt være, de gør det i forvejen. Det ved jeg virkelig ikke. Men det synes jeg kunne være ret spændende. Netop det der med at tage det ud af den klassiske koncertsal, og hvor man skal betale i dyre domme for at komme og høre det. Det er måske også en fordom igen... men det er nok det, jeg har med det. Jeg går ikke ind i Musikhuset og betaler et stort beløb for noget, som jeg måske ikke synes er så spændende hele vejen igennem.Barbara: Det kan egentlig godt være, det er derfor... at jeg synes, det bliver for dyrt for hele familien (griner)Rikke: Nogle gange i Musikhuset har de jo faktisk nogle gratis arrangementer, f.eks. på sådan en lørdag, hvor jeg har tænkt på at tage til det, men det jeg får ikke gjort så tit. Men altså det med prisen kunne godt være en hindring for mig... og så det med rummet.

Interview 5 – Det Jyske Musikkonservatorium (Aarhus)Thea Vesti Pedersen (Lydenskab, 37)

12.10Mikkel: Nu var jeg jo selv deltager til de her to koncerter [Dansk Flygtningehjælp og Godsbanen red.].. kan du sige noget om jeres valg og fravalg i forhold til musikken? Thea: Ja, altså... vi sad faktisk og snakkede meget om at lægge programmet, og vi endte med parre hver enkelt flygtnings værk med et klassisk musikstykke, f.eks. så var der ham der hed Muhanad, hvor man egentlig ikke fik oversat hans tekst, men den handlede om en mand og en kvinde der blev separeret, og hvor han skriver om, at han kun genkalde sig hendes silhuet, og der havde vi et stykke af Piazolla som handler om en kvinde der danser... de havde begge sådan en melankoli, der understøttede hinandens stemninger godt...Mikkel: Okay? Thea: Ja... og så ville vi gerne have noget energi ind... vi spillede jo Sacre.... jeg kan ikke lige huske, hvem vi satte den sammen med lige nu.Mikkel: Øh, kan det ikke passe, det var sammen med hende som var blevet separeret fra sin familie... En Moders Tab? Thea: Joeh, måskeMikkel: I lagde i hvert fald ud med at spille et stykke der hed ”From an Illiad”

100


Thea: JaMikkel: Meget stillestående musk på en måde, og til den anden koncert på Godsbanen spillede i John Cage først? Thea: JaMikkel: Og så mener jeg også, I spillede Le Sacre lige efter hendes fremførsel. Var der noget dramaturgisk i det eller? Thea: Vi tænker meget i stemninger... energier på en eller anden måde.Mikkel: Nu du nævner energier... til flygtningekoncerten der bemærkede jeg selv en... der skete et eller andet, da I spillede Stravinskij. Der var ret stor opmærksomhed blandt publikum. Det var jo en ekspressiv og meget dynamisk musik, hvor der måske var lidt mere snak og uro under noget af det andet musik. Men ved Sacre var der fuld attention. Thea: Ja, det var intenst.Mikkel: Ja, det var det virkelig. Kan du sige noget om omkring selve fremførelsen der... jeg tænker f.eks. på bassisen fra Decoda, Brian, han var utrolig... nærmest arrig i sin måde at spille på. Tror du bare, det er sådan, han er, eller havde I på forhånd snakket om, at nu vil vi gerne være lidt kropslige og sådan? Thea: Det var ikke noget vi havde snakket om, egentlig... men vi synes det er fedt, når man er det. Det er faktisk meget skægt, jeg var inde og se symfoniorkesteret her den anden dag, som jo sidder meget stille, når de spiller. Jeg tænkte bare meget over det. Hvorfor gør de det? Der er nogle der mener det kommer i vejen for musikken, hvis man bevæger sig til den. Og der tror jeg, vi har en meget anden holding. Man må gerne bevæge sig... det gi'r den der.. hvis jeg sidder og spiller og bemærker, at han går helt vildt ind i sit instrument, så får jeg også lyst til at gøre det. Man spejler hinanden vildt meget. Det er sjovt at se de bølger, der går igennem musikerne, når man gør det. Men det er ikke noget, vi aftaler på forhånd... med en koregrafi eller noget (griner).Mikkel: Så lidt til tilfældighederne er der også?Thea: JaMikkel: Så kunne jeg godt tænke mig at høre dig omkring... nu var jeg jo også til koncerten på Testrup Højskole. Det var så ikke under ”Reach Me!”, men der var jo også nogle ting, jeg bemærkede i forhold til opsætningen af koncerten. Der var nogle ting som skillede sig ud. Specielt i den måde, I stillede op på. Kan du nævne nogle af tankerne bag det? Thea: Ja, altså vi har faktisk fundet ud af, at hvis vi gerne vil træde ud og lave klassisk musik på andre platforme... når man er i den klassiske koncertsal, så er der mange konformiteter omkring den, som publikum kender og vi kender. Man bukker, publikum sidder på en bestemt måde og den slags ting. Hvis man nu gør noget andet... vi lavede her i efteråret sådan en vandrekoncert, hvor vi var rundt i en landsby, og hvor ingen egentlig tænkte over, at det var klassisk musik, så oplever de måske, at vi skal gøre noget anderledes, måske nogle tænker, at det er teater, og det gør noget ved

101


folks forventninger til os, og det havde vi lyst til at arbejde videre med på Testrup. Det med at performe, have en dramaturgi, have en overskrift på, hvad handler koncerten om osv. Lys, mørke, mystik... vi brugte lang tid på koncerten, stille den rigtigt op og afprøve nogle ting, for vi ville gøre os umage med nogle ting, vi var der i to dage op til koncerten.Mikkel: Jeg bemærkede også, at Eskild han nævnte noget med, at man lidt skulle opleve det som en vinyl på afspilleren derhjemme. At man ikke fik de her afbrydelser, egentlig meget bevidst at I lavede en introduktion og så ellers køre uafbrudt. Det virker som om, at der også var tænkt over flowet i koncerten på den måde? Thea: Ja, og det er noget, vi har snakket vildt meget om, altså det med at præsentere. I nogle sammenhænge vil det fungere vildt godt, at man præsenterer det hele først og laver det her flow... det ville ikke fungere på flygtningecenteret.Mikkel: Hvorfor ikke? Thea: Der tror jeg, vi ville miste publikum... vi mistede dem også lidt henad vejen, når vi spillede... f.eks. da de spillede Pärt med cello og klaver, og det fungerede ikke, fordi vi satte publikum til at gå op og skrive på tavlerne, og det var der også mange der gjorde, men der skete også noget bagi, som kørte lidt af sporet på det tidspunkt, og der er det vigtigt, at man går op... Claire sagde, at nu skulle der ske noget nyt og folk skulle sætte sig ned... for der var ved at starte en fest.Mikkel: Ja, der var lidt anarki.Thea: Ja, så det kræver jo også noget af publikum at gøre det på den måde, og det kommer an på, hvad for et publikum der er der.Mikkel: Nu hvor du nævner det med Pärt, og at der var de her tavler og... det går jeg ud fra, var planlagt, altså med interaktionen? Thea: JaMikkel: Man kan måske ligefrem tale om, at publikum blev en del af det ikke?Thea: JaMikkel: Når I nu valgte at spille Spiegel im Spiegel... hvorfor kunne det passe godt til sådan en anledning.. altså at publikum selv skulle være aktive? Thea: Vi ville gerne vise... og jeg ved ikke hvor tydeligt det blev... vi ville gerne vise noget om den proces, vi har haft med de flygtninge, hvor vi har talt om identitet og så ville vi gerne vise, at måden vi gjorde det på var at skrive om det... hvor man kommer fra, hvad der gør en til den man er... og så, jamen Decoda kom med en idé om, at der i en koncert kunne være et ”moment for reflection”. Måske det er meget amerikansk på en eller måde, men altså det her med øjeblikket hvor man tænker over, hvad man oplever. Det prøvede vi at gøre på den måde.Mikkel: Okay... jeg er helt enig med dig i, at der skete en del omme bagved, og der spekulerede jeg på, om det var bevidst, at folk hele skulle kunne gå op og tanke depoterne op med kaffe og kage og sådan... det er jo meget uhørt, at man kan gøre det indenfor klassisk musik, mens musikken spiller. Var det tilfældigt? Thea: Ja, vi lagde jo mærke til, at det der kaffe og kage kom ind, og så tænkte vi, nå,

102


men fint nok, så prøver vi det. Men vi tænkte også over, at det tog lang tid at oversætte, når Eskild i starten præsenterede koncerten. Jeg sagde til ham: husk det med mobiltelefonerne, og det glemte han, så der var meget med mobiltelefoner undervejs. Jeg tror bare, det er vigtigt, at man kan navigere i det kaos, der opstår. Og at vi som musikere ikke bliver for forstyrret af det der sker. Fordi... ja, vi kan ikke forvente, at de ved, hvad der skal ske. Mikkel: Nej, klart. […]Mikkel: Jeg lagde mærke til, at I gjorde det (interaktion med publikum) til koncerten på Godsbanen... der var også lidt anderledes opsætning, men var der nogle til- og fravalg der på andendagen? Thea: Vi havde faktisk planlagt en helt anden koncert på andendagen uden flygtningetema, men aftenen før stod vi og havde lyst til at mødes med flygtningene igen, og så lavede vi det hele om. Mikkel: OkayThea: Men vi havde aftalt det der med Dream... den her John Cage og det her med at drømme og bo i byen... at vi ville gerne på seminaret vise, hvordan vi kunne lave en interaktion gennem musikken, og så syntes vi, det passede godt med et drømmetræ, og at de kunne blive inspireret i løbet af dagen og de kunne til sidst gå op og manifestere den her inspiration.Mikkel: Og hvordan oplevede I, at den interaktion gik? Thea: Hmmm.... jeg synes egentlig, den gik godt. Nogle er jo tilbageholdende, og andre tør. Man skal ligesom i gang, tror jeg. De brugte et stykke tid på at sidde og lytte sig ind i og måske også tænke over, hvordan det ville være, hvis de gik op... det endte så med at være en del, der gjorde det.Mikkel: Ja, mig selv inklusiv. Thea: Ja (griner).[…]30:10Mikkel: Hvad er dine tanker omkring det her med at nå ud til et større eller rettere sagt bredere publikum? Hvad kan og bør man arbejde med konkret?Thea: Jeg synes at... der er nogle ting sådan samfundsmæssigt, som vi kan arbejde med. Som klassiske musikere er vi blevet meget institutionaliseret som genre, kan man sige, og har måske egentlig gjort det selv... vi har bevæget os ind i de her koncertsale og tror måske ikke så meget, at vi kan bevæge os ud igen... ham der John Holden som jeg talte om på seminaret, ham er jeg meget inspireret af, for han taler om, at vi har glemt at forholde os til publikum, vi forholder os mere til de institutioner der er, dem der kan give os penge, og så prøver vi at tale os ind i den sammenhæng og glemmer, at det er jo rent faktisk i mødet mellem os og publikum, at der sker noget, og hvis vi glemmer dem, så står de der jo ikke. Vi mangler lidt det der mandat for publikum, som jo også er borgere og demokratiske mennesker der går og

103


stemmer for kultur, hvis der er nogle politikere der vil det... det er der ikke særlig mange politikere der vil lige nu af en eller anden grund... og det snakker vi også meget om... at der er meget dannelse i det, og det må man også tage på sig som kunstner. Den ligger i alle steder i vores samfund. Ikke kun i folkeskolerne. Og rent konkret mener jeg, vi kan gå ud af koncertsalene og være bevidste om nye målgrupper, og ja, det kan godt være, at det så bliver lukkede formater, men så er det for nye publikumsgrupper, som måske tør komme herind senere [i koncertsalen red.]. Men det handler egentlig ikke om, at de skal herind, det handler om, at vi skal ud. Mikkel: I den forstand så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig om det her med at komme ud af koncertsalen... lad os tage symfoniorkesteret her i Aarhus som eksempel. De er jo bundet op af nogle ting, de skal overholde for at få deres kulturpolitiske støtte. Det er formidling af værker fra den og den tid med den og den retning, med det og det publikum og så videre..Thea: Mmm...Mikkel: Det er klart, at de måske er lidt mere låste end de her mindre idealistiske aktører som jer, ikke, som jo i gåseøjne er lidt uafhængige. Kan man komme ud af koncertsalen, hvis ens repertoire er Haydn, Beethoven, Mozart, Brahms og så videre?Thea: JaMikkel: Ja? (griner?Thea: (griner)Mikkel: Nu tænker jeg bare på, at f.eks. med jeres afsæt i den nyere kompositionsmusik... den udspringer jo også af nogle lidt andre paradigmer, f.eks. avantgardtraditionen... der tænker jeg bare, at Beethovens musik jo er skabt i en anden tid og med en anden forståelse af geniet og noget ophøjet. Er det ikke en udfordring? Thea: Det synes jeg ikke, det er.. Vi spiller også nogle gange Haydn, men så putter vi det ind i noget som er varieret.... Vi spillede på et tidspunkt her i efteråret Haydn , hvor vi samarbejdede med en håndværker... eller tapetkunstner var hun vidstMikkel: Okay? Thea: Ja, og så kom der meget publikum der, som var meget interesseret i tapetkunst, og som lige pludselig lytter til Haydn og tænker ”Gud, det er da fedt, det kan være, jeg skal ind og høre noget Haydn, næste gang der er noget i Aarhus Symfoniorkester eller et eller andet, ik'? Mikkel: Ja?Thea: Så på den måde bliver vi lidt ambassadører, tænker jeg... der lige giver et dryp af noget, som folk kan hægte sig op på.Mikkel: Så du tænker, at selvom man spiller musik der er meget forbundet med klassisk, så udelukker det ikke, at man kan få nye ører til at interessere sig for det? Thea: Nej, overhovedet ikke, og jeg tænker også, at det vigtigt at arbejde med temaer, når man er ude og... hvad der sker inden koncerten, det er faktisk vigtigt... hvis publikum kan få lov at komme ind og se, hvordan symfoniorkesteret øver, hvordan de

104


taler sammen og... gerne udenfor koncertsalen... og hvordan kan de [publikum] se, at de temaer i musikken har relevans for den virkelighed, de er i, f.eks. i den kommune, hvor koncerten foregår? Jeg tror virkelig, at der er noget i det møde, som kan forandre noget hos nogen.[...]36:35Thea: Vi skal ikk' kun tænke os selv som kulturbevarende, vi skal også ud og være kulturagerende i det her samfund... nu har symfoniorkesteret lige spillet værker af Allan Gravgaard og Anna Kathrin her den anden dag, hvor der kom et meget ungt publikum som syntes, det var vildt fedt. Og det er vildt for orkesteret at der sker sådan nogle ting. Så kan det godt være, at de ikke synes, det var det fedeste musik, fordi det ikke er det, de er vante til at spille eller... men sådan nogle ting skal de gøre, og de skal være bevidste om at møde deres publikum, ikke kun når de sidder på scenen og spiller, men også i... tænk hvis de begyndte at formidle flygtningefortællinger.. det ku' de godt (griner).Mikkel: Ja, det kunne de da helt sikkert.Thea: Jeg synes, de gør det rigtig godt i de ting, hvor de bevarer kulturen, men jeg tror også, der kommer flere krav til symfoniorkesteret de næste 10 år, der kommer til at ske mange omvæltnigner, som de må komme i forkøbet.

105


Bilag 4: Oversigt over video- og lydmateriale:

Videomateriale: Her præsenteres videoklip fra de forskellige koncerter med Lydenskab, som udgør genstandsområde for de empiriske undersøgelser. Klippene er optaget med iPhone undervejs og omfatter:

! Testrup Højskole d. 17.03, fremførelsen af ”Voice of the Whale” af George

Crumb

! Dansk Flygtningehjælp d. 14.04, fremførelsen af ”Valg – Choices” af Amin

Boukhatmi, ”Spiegel im Spiegel” af Arvo Pärt, ”Sorgens tårer – Sad tears” af Muhanad Abu Hable og ”Genfinder troen – Restoring faith” af Rami Ejlleh

! Godsbanen d. 15.04, fremførelsen af ”Dream” af John Cage

Lydmateriale:Interview 1-5 i fuld længde

Alt materiale er tilgængeligt på: http://lydenskabspeciale.blogspot.dk/

106

http://lydenskabspeciale.blogspot.dk/

Documents

Bilag 1: Noter og observationer - AAU