n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 314 n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3

t r a n s f o r m e r - r i s i k o

Observationer fradet virkelige liv

Det er nu mere end otte år siden, at Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter begyndte at påtage sig driftsle-derrollen for de transformerstationer, som mølleejerne ejer.Jeg har tidligere skrevet en artikel om flere af de observationer, vi har fra stationerne, hvoraf én skade var tæt på at sætte møllen i brand.Vi laver eftersyn en gang om året på de anlæg, vi er driftsledere på. Som regel er der intet at bemærke, og vi nøjes med at tage termografifotos af de væsentlige dele og foretage en rengøring.Rengøringen er vigtig, idet fugt og snavs oven på dele, der fører højspænding, kan føre til overslag. Foto 1 viser en spændingstransformer. På kobberskinnen er der 10 kV, og spændin-gen transformeres ned til et niveau, som passer til kWh-måleren. I de transformer-

stationer til vindmøller, hvor der afregnes på højspændingssiden, findes disse måle-transformere. Der er tre spændingstrans-formere og tre strømtransformere.Det er forskelligt fra det ene elselskab til det andet, hvor ejergrænsen går, og dermed også grænsen for, hvem der har vedlige-holdspligten for komponenterne i anlæg-get. I dette tilfælde er det elselskabet, som ejer måletransformerne, og udskiftning af måletransformerne henhører således under elselskabet.Det ses, at der er brændt hul i terminaldå-sen af plast oven på transformeren. Der har således været en lysbue mellem kobberle-deren, hen igennem fugt og snavs og ind igennem dåsen til terminalerne på lav-spændingssiden. Skaden kunne have været langt mere alvorlig, end tilfældet blev her.I dette tilfælde svarede målerens visning til møllens estimerede produktion, så måle-transformerens funktion var stadig intakt. Men hvis måletransformeren går helt i stykker, vil kWh-måleren kun vise 2/3 af møllens produktion. Det er uheldigt, og når skaden opdages, kan der opstå en dis-kussion om, hvornår den er sket, og hvor meget produktion, der skal efterbetales for.

Dette eksempel viser vigtigheden af at ren-gøre komponenterne i højspændingsanlæg-get for snavs, hvor der kan forekomme fugt/kondens.

Mus og rotterAndre eksempler fra transformerstationer er tilstedeværelse af mus og rotter. Dem finder vi jævnligt inde i stationshusene, idet der er varmt og tørt om vinteren. Det kan dog gå galt for de stakkels dyr. Foto 2 viser en rotte, som har gået rundt oven på en transformer, og den har berørt to faser på lavspændingen, hvilket den ikke har overle-vet. Der ses mærker fra rotten på de to faser.Det er ikke kun i transformerstationerne, der ses mus og rotter. Hvis de kan komme ind i tårnet og ind i møllens hovedtavle, gør de det. Vi har set flere tilfælde af mus i tav-ler. På Micon- og NEG Micon-møller med 24 nedstøbte fundamentsjern er der god passage ind gennem tårnet, men der kan også være store drænhuller gennem funda-ment eller nedstøbningsdel, og hvis der blot er en lille åbning i bunden af tavlen, f.eks. ved en kabelgennemføring, kan musene komme ind.

fra de tekniske konsuLenter

····Af Strange SkriverTeknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening

Foto 1 Foto 2

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 15

I denne sæson har vi nytænkt regions-møderne. I stedet for en bred orientering og indlæg fra politikere har vi valgt at lægge vægten på to emner af særlig interesse for ejere af vindmøller.

Økonomi • Elmarkedet, elprisudvikling og prognoser• Valg af salgsaftale (spot, fastpris mm)• Vindmøllers driftsomkostninger• Økonomi i møller der er ca. 15 år• Er det en god idé at beholde møllen frem

for at sælge?• Hvad skal erstatningen være for at tage en

mølle ned før tid til et nyt projekt?Elhandelsselskab og Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

Teknik • Metoder til bestemmelse af gearets

tilstand og eksempler på fundne fejl og nedbrud

• Vurdering af vingernes tilstand, herunder overfladeskader, vingetipstyr og vingewire

• Problemer med serviceaftaler og forsikring• Dine problemer og oplevelserDanmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

Der vil stadig være en kort orientering om aktuelle politiske spørgsmål af interesse for mølleejere og ikke mindst plads til spørgsmål og debat.

Nye regionale møder om

Økonomi og teknik

Onsdag den 2. oktober 2013HimmerlandAgriNord, Horsøvej 11, 9500 Hobro

Tirsdag den 8. oktober 2013FynPatriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ

Praktiske oplysningerMøderne er fra kl. 19 til 22. Møderne er kun for medlemmer af Danmarks Vindmølleforening.Entré på 50 kr. incl. kaffe og kage.Tilmelding senest 5 dage før på www.dkvind.dk.

Foto 3 viser en mus, der er omkommet ved klemmerne på en maksimalafbryder inde i en hovedtavle. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at bunden af hovedtavlen er så tæt, at mus ikke kan komme ind. Mus kan anrette store skader, hvis de begynder at gnave isoleringen af alle de små ledninger, der ligger i kabel-bakkerne i tavlen. ■

Foto 3. Foto: Ole Andersen

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 316

Danmark førende på grøn eksportDen samlede eksport af vindmøller, kom-ponenter og tjenesteydelser var i 2012 på 51,9 mia. kr. Til sammenligning var den danske eksport af svin på godt 32 mia. kr.

I 2010 eksporterede Danmark grønne pro-dukter (herunder især vindmøller) for over 80 mia. kr., svarende til 10,4 % af den sam-lede danske eksport.

Danmark er det land i EU, der har den høje-ste eksport af grønne produkter.

28.500 arbejdspladser i DanmarkDen samlede omsætning for den danske vindmølleindustri var i 2012 på 81,1 mia. kr.

Det samlede antal beskæftigede for hele vindmølleindustrien i Danmark var ved ud-gangen af 2012 28.459 personer.

Det er særligt i Midtjylland, at vindkraften har skabt arbejdspladser. I hver af de følgen-de kommuner var der i 2010 ansat mere end 1000 personer i vindmøllebranchen: Kol-ding, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus, Randers, Aalborg og Ringkjøbing-Skjern.

Ansatte i vindmølleindustrien udgør mere end 15 % af den samlede private sektor i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland.

Omkring 45 % af de beskæftigede i vind-mølleindustrien arbejder med selve pro-duktionen af vindmøllerne og forskellige komponenter hertil, mens ca. 13 % arbejder med forskning, test og udvikling.

På europæisk plan beskæftiges mere end 280.000 personer i vindmølleindustrien, og i følge den europæiske vindkraftorganisa-tion EWEAs statisik skabes der ca. 15 jobs for hver installeret MW vindkraft i EU.

Yderligere oplysningerSe flere mytedræbere på www.dkvind.dk.

Søger du mere information så kig i vore p.t. 35 faktablade med opdateret viden og nøgletal om alle vindkraftrelaterede emner, f.eks. ”Faktablad Ø2 Produktion og beskæftigelse ved vindenergi, som du kan finde på www.dkvind.dk under ”Økonomi”.

Vi ved, hvad vi snakker omDanmarks Vindmølleforening er en for-ening for små og store vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede.

Siden 1978 har vi arbejdet for

• at samle og formidle sober og faktuel viden om vindkraft og

• at varetage vindmølleejernes fælles interesser.

www.dkvind.dk

38,345

60,956,4

49,853,6 51,9

0

10

20

30

40

50

60

70

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Eksport i mia. kr.

27.53431.402

34.62729.876

27.662 29.126 28.459

0

10000

20000

30000

40000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Beskæftigelse i antal

Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten.

Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

Danmarks eksporteventyr?

mytedræberen

Danmark førende på grøn eksportDen samlede eksport af vindmøller, kom-ponenter og tjenesteydelser var i 2012 på 51,9 mia. kr. Til sammenligning var den danske eksport af svin på godt 32 mia. kr.

I 2010 eksporterede Danmark grønne pro-dukter (herunder især vindmøller) for over 80 mia. kr., svarende til 10,4 % af den sam-lede danske eksport.

Danmark er det land i EU, der har den høje-ste eksport af grønne produkter.

28.500 arbejdspladser i DanmarkDen samlede omsætning for den danske vindmølleindustri var i 2012 på 81,1 mia. kr.

Det samlede antal beskæftigede for hele vindmølleindustrien i Danmark var ved ud-gangen af 2012 28.459 personer.

Det er særligt i Midtjylland, at vindkraften har skabt arbejdspladser. I hver af de følgen-de kommuner var der i 2010 ansat mere end 1000 personer i vindmøllebranchen: Kol-ding, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus, Randers, Aalborg og Ringkjøbing-Skjern.

Ansatte i vindmølleindustrien udgør mere end 15 % af den samlede private sektor i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland.

Omkring 45 % af de beskæftigede i vind-mølleindustrien arbejder med selve pro-duktionen af vindmøllerne og forskellige komponenter hertil, mens ca. 13 % arbejder med forskning, test og udvikling.

På europæisk plan beskæftiges mere end 280.000 personer i vindmølleindustrien, og i følge den europæiske vindkraftorganisa-tion EWEAs statisik skabes der ca. 15 jobs for hver installeret MW vindkraft i EU.

Yderligere oplysningerSe flere mytedræbere på www.dkvind.dk.

Søger du mere information så kig i vore p.t. 35 faktablade med opdateret viden og nøgletal om alle vindkraftrelaterede emner, f.eks. ”Faktablad Ø2 Produktion og beskæftigelse ved vindenergi, som du kan finde på www.dkvind.dk under ”Økonomi”.

Vi ved, hvad vi snakker omDanmarks Vindmølleforening er en for-ening for små og store vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede.

Siden 1978 har vi arbejdet for

• at samle og formidle sober og faktuel viden om vindkraft og

• at varetage vindmølleejernes fælles interesser.

www.dkvind.dk

38,345

60,956,4

49,853,6 51,9

0

10

20

30

40

50

60

70

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Eksport i mia. kr.

27.53431.402

34.62729.876

27.662 29.126 28.459

0

10000

20000

30000

40000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Beskæftigelse i antal

Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten.

Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

Danmarks eksporteventyr?

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 17

Reparation og vedligehold

af vindturbinegear

ZF DanmarkTlf. (+45) 7022 6243

E-mail: zfdk@zf.com

Forøg din produktion med op til 10%Kontakt ROMO Wind og hør hvordan

Tel +45 30 21 48 16prm@romowind.comwww.romowind.com

ROMO Wind A/SOlof Palmes Allé 478200 Århus N

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 318

Praktiske oplysningerTid Lørdag den 2. november

2013 kl. 10.00 - 16.00

Sted LM Wind Power Brandcenter Vingen 1 6640 Lunderskov

Pris Medlemmer kr. 150,- Ikke-medlemmer kr. 650,-

Tilmelding Via hjemmesiden www.dkvind.dk (under arrangementer)

Sidste frist for tilmelding er fredag den 25. oktober.

9.00 - 10.00

Ankomst, indskrivning og kaffe Adgang til brandcentrets showroom

Kom og få et indblik i LM Wind Powers historie, teknologi og forretning.

10.00 - 10.05

Velkomst

Kristian Jakobsen, formand for Danmarks Vindmølleforening

Tema: Vinger - holdbarhed og effektivitet

10.05 - 10.30

Nye problemer med gamle vinger

Hvor længe holder vindmøllevinger?Hvordan holder vi øje med vingernes tilstand.Hvordan sikrer vi os at de eksisterende vinger holder længst muligt.Strange Skriver, Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

10.30 - 11.00

Service på vinger

Reparation af forkanter.Udskiftning af vingewirer.Udskiftning af lyn- og drænreceptorer.Niels Therkildsen, direktør, og Henrik Sixhøj, sælger, Total Wind Blades ApS

11.00 - 11.30

De nye vindmøllevinger fra LM Wind Power

Hvordan nye vinger er effektive i en fleksibel supply chain. Frank Virenfeldt Nielsen, VP Business Development & Strategic Alliances, LM Wind Power

11.30 - 12.00

Fremtidens vindmøllevinger

- når vind globalt leverer over 10 % af vores el.Fremtidens udfordring er store vindmøllevinger, som stadig holder den slanke linje. Det kan bl.a. opnås ved indbygning af mere og mere avancerede egenskaber, som f.eks. for-krumning og strukturel kobling mellem udbøjninger kombineret med passiv og aktiv kontrol ud langs vingen. Flemming Rasmussen, Head of Section Aeroelastic Design, DTU Wind Energy

12.00 - 13.00

Frokost

Tema: Vindmøller - landskab og dyreliv

13.00 - 13.30

Placering af vindmøller i forhold til natur- og landskabsinteresser

Danmark er et lille og tæt befolket land og kam-pen om arealer til vores forskellige gøremål stor. Det danske plansystem bruges til at udpege og afveje arealinteresser i forsøget på at vælge de bedste løsninger. Afspejler kommuneplanerne en velbegrundet og saglig interesseafvejning? Hvordan vælger vi de rigtige steder til placering af vindmøller?Kristian Ditlev Frische, biolog, planlægnings-konsulent, Danmarks Vindmølleforening.

13.30 - 13.50

Vindmøller, fugle og flagermus

Påstande om, at et stort antal fugle og fla-germus bliver slået ihjel af vindmøller, fylder meget i debatten om den rigtige placering af vindmøller.Potentielle placeringer synes at blive afvist på formodninger. Der er behov for en reel risikovurdering og information om fakta.Peter Jacob Jørgensen, biolog, planlægger, PlanEnergi

13.50 - 14.20

Miljøministeriet og den rigtige placering af vindmøller

Naturstyrelsens arbejdsgruppe om vindmølleplanlægning kom sidste år med en række anbefalinger bl.a. om forholdet mellem vindmølleplaceringer og natur- og landskabsinteresser. Naturstyrelsen har fulgt op med en række initiativer. Hvad er status?Niels Bjørkbom, kontor-/områdechef Det åbne land, Naturstyrelsen, Miljøministeriet

14.20 - 14.45

Paneldebat om placering af vindmøller i forhold til naturinteresser

Kristian Ditlev Frische, Peter Jacob Jørgensen og Niels BjørkbomPlads til spørgsmål fra salen

14.45 - 15.00

Kaffe

15.00 - 16.00

Vindkraften i dansk og europæisk politik

Hvilke politiske beslutninger er nødvendige?Hvor er de klare og langsigtede mål for Europa?Hvornår får vi et tvær-europæisk elnet?Hvad gør vi med afgifts- og kvotesystemet?Thomas Becker, direktør, European Wind Energy Association, EWEA

Dagen igennem vil der være lejlighed til

spørgsmål og debat.

Historie og teknologi

Fra morgenstunden vil der være adgang til brandcentrets showroom, hvor man kan få et indblik i LM Wind Powers historie, teknologi og forretning.

Vindtræf 20132. november hos LM Wind Power

Vinger - holdbarhed og effektivitet Vindmøller - landskab og dyreliv

Den rigtige vindkraftpolitik

19n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3

Praktiske oplysningerTid Lørdag den 2. november

2013 kl. 10.00 - 16.00

Sted LM Wind Power Brandcenter Vingen 1 6640 Lunderskov

Pris Medlemmer kr. 150,- Ikke-medlemmer kr. 650,-

Tilmelding Via hjemmesiden www.dkvind.dk (under arrangementer)

Sidste frist for tilmelding er fredag den 25. oktober.

9.00 - 10.00

Ankomst, indskrivning og kaffe Adgang til brandcentrets showroom

Kom og få et indblik i LM Wind Powers historie, teknologi og forretning.

10.00 - 10.05

Velkomst

Kristian Jakobsen, formand for Danmarks Vindmølleforening

Tema: Vinger - holdbarhed og effektivitet

10.05 - 10.30

Nye problemer med gamle vinger

Hvor længe holder vindmøllevinger?Hvordan holder vi øje med vingernes tilstand.Hvordan sikrer vi os at de eksisterende vinger holder længst muligt.Strange Skriver, Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

10.30 - 11.00

Service på vinger

Reparation af forkanter.Udskiftning af vingewirer.Udskiftning af lyn- og drænreceptorer.Niels Therkildsen, direktør, og Henrik Sixhøj, sælger, Total Wind Blades ApS

11.00 - 11.30

De nye vindmøllevinger fra LM Wind Power

Hvordan nye vinger er effektive i en fleksibel supply chain. Frank Virenfeldt Nielsen, VP Business Development & Strategic Alliances, LM Wind Power

11.30 - 12.00

Fremtidens vindmøllevinger

- når vind globalt leverer over 10 % af vores el.Fremtidens udfordring er store vindmøllevinger, som stadig holder den slanke linje. Det kan bl.a. opnås ved indbygning af mere og mere avancerede egenskaber, som f.eks. for-krumning og strukturel kobling mellem udbøjninger kombineret med passiv og aktiv kontrol ud langs vingen. Flemming Rasmussen, Head of Section Aeroelastic Design, DTU Wind Energy

12.00 - 13.00

Frokost

Tema: Vindmøller - landskab og dyreliv

13.00 - 13.30

Placering af vindmøller i forhold til natur- og landskabsinteresser

Danmark er et lille og tæt befolket land og kam-pen om arealer til vores forskellige gøremål stor. Det danske plansystem bruges til at udpege og afveje arealinteresser i forsøget på at vælge de bedste løsninger. Afspejler kommuneplanerne en velbegrundet og saglig interesseafvejning? Hvordan vælger vi de rigtige steder til placering af vindmøller?Kristian Ditlev Frische, biolog, planlægnings-konsulent, Danmarks Vindmølleforening.

13.30 - 13.50

Vindmøller, fugle og flagermus

Påstande om, at et stort antal fugle og fla-germus bliver slået ihjel af vindmøller, fylder meget i debatten om den rigtige placering af vindmøller.Potentielle placeringer synes at blive afvist på formodninger. Der er behov for en reel risikovurdering og information om fakta.Peter Jacob Jørgensen, biolog, planlægger, PlanEnergi

13.50 - 14.20

Miljøministeriet og den rigtige placering af vindmøller

Naturstyrelsens arbejdsgruppe om vindmølleplanlægning kom sidste år med en række anbefalinger bl.a. om forholdet mellem vindmølleplaceringer og natur- og landskabsinteresser. Naturstyrelsen har fulgt op med en række initiativer. Hvad er status?Niels Bjørkbom, kontor-/områdechef Det åbne land, Naturstyrelsen, Miljøministeriet

14.20 - 14.45

Paneldebat om placering af vindmøller i forhold til naturinteresser

Kristian Ditlev Frische, Peter Jacob Jørgensen og Niels BjørkbomPlads til spørgsmål fra salen

14.45 - 15.00

Kaffe

15.00 - 16.00

Vindkraften i dansk og europæisk politik

Hvilke politiske beslutninger er nødvendige?Hvor er de klare og langsigtede mål for Europa?Hvornår får vi et tvær-europæisk elnet?Hvad gør vi med afgifts- og kvotesystemet?Thomas Becker, direktør, European Wind Energy Association, EWEA

Dagen igennem vil der være lejlighed til

spørgsmål og debat.

Historie og teknologi

Fra morgenstunden vil der være adgang til brandcentrets showroom, hvor man kan få et indblik i LM Wind Powers historie, teknologi og forretning.

Vindtræf 20132. november hos LM Wind Power

Vinger - holdbarhed og effektivitet Vindmøller - landskab og dyreliv

Den rigtige vindkraftpolitik

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 320

Margrethepladsen 4, Plan 48000 Århus CTelefon 86 12 44 00www.advokatkompagniet.dk

Advokat Thomas Bøgild-Jakobsentbj@advokatkompagniet.dk Advokat Elvir Mesanovicelme@advokatkompagniet.dk

I samarbejde med

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

info@dkvind.dk · 86112600 · www.dkvind.dk

Vi rådgiver om alt vedr.vindmøller – herunder etablering, drift, tilladelser, ejerstruktur og handel ...

Torvet 21 . 6700 Esbjerg . Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk

Vi yder professionel rådgivning vedrørende:• Udvikling af mølleprojekter • Formidling, køb og salg • Kontraktsforhandlinger for lodsejere samt naboer• Rådgivning til underleverandører • Forsikrings- og erstatningsforhold

Vores klienter omfatter: • Vindmølleudviklere / Lodsejergrupper• Købere og Sælgere af vindmøller• Jordejere, naboer, banker

Hos os er klienten i centrum. Derfor prioriterer vi:• Tilgængelighed• Forretningsmæssigt fokus• Kort responstid – 24 timer

Kontakt advokat Jesper E. Schmidt: Mail: jes@kirklarsen.dk, tlf.: 96 80 14 58.

Læs mere på: www.kirklarsen.dk/forretningsomraader/34

Medvind

90x136_energimagasin_26719.indd 1 19-09-2013 12:56:22

køb & saLg

Få økonomisk medvindnår du investerer i

vindmøller i TysklandDANTAX fortæller dig hvordan!

www.dantax.dk

HVAD SKETE DER efter at Naturlig Energi gik i trykken?

Se SIDSTE NYT på www.naturlig-energi.dk

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 21

Temadag om ejerskab af

vindmøller i udlandetTorsdag den 14. november 2013 i Fredericia

9.30-10.00Indskrivning og kaffe

10.00-10.10VelkomstAsbjørn Bjerre, direktør,Danmarks Vindmølleforening

10.10-12.00Sverige som interesseområde• HvordanerbetingelserneforopstillingafvindmølleriSverige?Johanna Olesen, styrelseordförande i Svensk Vindkraftförening

• MølleinspektioneriSverige.ErfaringermedsvenskeprojekterSteen Andersen, teknisk konsulent, Danmarks Vindmølleforening

• InvesteringimølleriSverige.Købafnyeellerbrugtemøller?Hvadskalmanværeopmærksompå?Bjarne Nyborg Nielsen, Head of Service-Scandinavia, Siemens Wind Power

12.00-13.00Frokost

13.00-14.30Tyskland som interesseområde• ErEEG-betalingersikre-fornyeoggamlemøller?Christian Sagawe, advokat, Sagawe og Klages

• ExperienceswithservicingWTG’sinGermany-whatistoexpectinthefuture-technically?Mathias Brandt, Vorstand/Director, Deutsche Windtechnik

• ForskellepåtyskeogdanskeforsikringerPreben Nielsen, forsikringsmægler, AIE Insurance Brokers

14.30-14.45Kaffe

14.45-15.30Ny metodik til vindberegningHvordanmanvedhjælpaf”nye”vind-datafraMetoScalamodellervilkunnelavevindberegningermerepræcistfremover.Per Nielsen, direktør, EMD-International

15.30-15.45Opfølgning

Praktiske oplysningerTid Torsdagden14.november2013Sted MesseC,VestreRingvej101,FredericaPris kr.800,-(ikke-medlemmerdog1.200kr.)Tilmelding www.dkvind.dkBetaling Senest1.novemberpåkontonr.9570-0006337910.

Skrivvenligst"mødeudland"samtnavnogadresse.

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 322

I 1973 indledtes den første energikrise og med den fulgte de vindmøller, som de følgende 40 år har spillet en hoved-rolle på den politiske dagsorden først herhjemme og siden i resten af verden.Vindkraft har gennem årtierne vist sig som den hidtil mest effektive løsning på en række udfordringer, der blev åbenba-re, da der for første gang blev skruet ned for olie-forsyningerne fra Mellemøsten. Siden har vindkraft vist sig også at rumme fordele, når det gælder klimaet, som ikke mange ofrede opmærksomhed i 1970’erne, og behovet for nye arbejds-pladser, der er blevet åbenbart under den aktuelle finanskrise.Læsere har af og til efterlyst beretningen om, hvordan det hele udviklede sig fra - bogstavelig talt - småmøller i baghaven eller smedeværkstedet til en storindustri, der sikrer, at danske vindmøller og vind-kraftteknologi endte blandt de vigtigste danske eksportartikler; udover at sikre 30% af dansk elforsyning og titusinder af danske arbejdspladser.Men hvordan begyndte det, hvordan udviklede det sig og hvem var ildsjælene undervejs?

Det har Ib Konrad Jensen skildret i bogen “Mænd i Modvind”. Den er imidlertid udsolgt fra forlaget og bringes nu som føljeton i Naturlig Energi. Bogen udkom for ti år siden og beskæf-

tiger sig altså med perioden fra først i 1970’erne til 2003. Men Ib Konrad Jensen er i gang med at opdatere bogen med perioden 2003-2013, som vil afslutte føljetonen her i bladet. Han for-bereder desuden en e-bogudgave af den ajourførte bog. Nærmere oplysninger følger her i bladet, når den er klar. Ib Konrad Jensen er 54 år og har arbej-det som journalist på Ingeniøren, Politiken og Berlingske. Han har i fem år været selvstændig og er i dag kommu-nikationsrådgiver og pressechef i TDC.Han har, som han udtrykker det, ”i bund og grund været dybt fascineret af historien om dansk vindmølleindustri. Ikke mindst den røde tråd fra højskole-bevægelsen, over Gedsermøllen, energi-bevægelsen og landbruget til de excepti-onelt store maskiner i dag. Et herligt drama fyldt med lykkejægere og idealis-ter, fupmagere, politiske kandestøbere, kapitalinteresser og snusfornuftige fabri-kanter.”Om alt det og meget andet handler “Mænd i Modvind”. God fornøjelse. Red.

"mænd i modvind" - ny føLjeton i naturLig energi

Ib Konrad Jensen

føLjeton

ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrence­dygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter

• Renovering af gear og hovedkomponenter• Levering af nye gear• Fejlanalyser• Forsikringsrapporter• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asGrønnegade 9-11 . Grønbjerg . DK-6971 Spjald . Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 23

Kapitel 1: Pionerernea f i b k o n r a d j e n s e n

I smedens værksted

Han var godt træt af sin lillefinger. Den havde drillet ham og sid-det i vejen, lige siden den var blevet stiv efter at være kommet i klemme ved et uheld med en mejetærsker. Nu havde han fået den i klemme igen i en drejebænk, og han måtte til lægen. Han havde travlt, for han havde en vigtig opgave at klare for en kunde. Om ikke lægen bare kunne klippe den af? Lægen sagde nej og henviste ham til skadestuen. Han var ikke kirurg. Men smeden havde travlt som sagt, og han havde ikke tid til at sidde og vente på sygehuset. Han langede resolut ud efter en tang, lægen havde liggende på sit bord, og klippede selv fingeren af for øjnene af manden i den hvide kittel. Lægens sekretær måtte sørge for at forbinde den blodige rest af lillefingeren – lægen selv var for chokeret til at gøre det. Men så var det overstået, og så kunne han komme hjem og arbejde videre.Karl Erik Jørgensen var i ordets bedste betydning en original, en ener. Da han i 1982 endelig blev indhentet af den kræftsygdom, der havde plaget ham i årevis, døde han – ukendt for de fleste. Men hans eftermæle står i dag som tusindvis af høje slanke monumenter på seks af klodens syv kontinenter. Han byggede den vindmølle, som lagde grunden til det, der senere skulle blive verdens største vindmøllefabrik.Karl Erik Jørgensen var født og levede hele sit liv i landsbyen Herborg syd for Videbæk i Vestjylland. En vindomsust egn på den sydlige kant af Skovbjerg bakkeø, et geologisk levn fra tiden efter den seneste istid, der strækker sig fra Holstebro ned omkring Herning og ud til Ringkøbing.Fra Herborg kirke kan man i dag se over markerne op til de to vindmøller, som står ved siden af det lave hvidmalede smede-værksted, hvor han havde sin forretning. Vejen derop hedder Øster Herborgvej, og det er en vej så tilpas langt fra alfarvej, at kommunen aldrig har fundet det fornødent at asfaltere den. Den ene af møllerne står i dag stille. Et lynnedslag slog den ud for nogle år siden, og der har ikke været tid og kræfter til at få den sat i drift igen. Den anden snurrer trofast og producerer strøm til værkstedet, som hans søn i dag tager sig af.I haven bag huset står sirlige rækker af kasser med reservedele til de møller, som smeden nåede at bygge inden sin død.Karl Erik Jørgensen voksede op under barske betingelser. Som dreng mistede han synet på det ene øje, da han sammen med en bror var i færd med at reparere et plovskær. En metalspån slog op fra skæret og ramte ham, og inden han sammen med sin mor var nået med toget til lægerne på sygehuset i Esbjerg, var det for sent.Det manglende syn gjorde, at han til sin store fortrydelse aldrig blev soldat. Under besættelsen havde han oplevet, hvordan den tyske hær en morgen havde beslaglagt og indrettet kvarter på skolen i Herborg. Han og de andre børn måtte indtil krigens slut-

ning fem år senere tage til takke med at blive undervist på jern-banestationen.Da han senere blev indkaldt til session, sad oplevelsen fra besættelsen så dybt i ham, at han forsøgte at snyde sig uden om den uundgåelige kassation. Til synsprøven satte han først hånden for glasøjet og klarede testen uden problemer, og da han bagefter måtte sætte hånden for det raske øje, prøvede han at gætte de rigtige svar på lægens spørgsmål.Det lille nummer blev selvfølgelig opdaget, og da han forklarede sagen for sessionskomiteen, foreslog man ham at søge ind hos hjemmeværnet i stedet. Det var her, han lærte at håndtere sprængstof.Landmænd på egnen tilkaldte ham, når de havde brug for at få sprængt en sten væk fra markerne. Selv om han et par gange fik doseret lidt rigeligt, så sten og jord stod i kaskader fra marken – og enkelte vinduer i stuehuset blev smadret – udviklede og forfi-nede han sin teknik. På et tidspunkt fandt han på at bruge sprængstof til at lave kovser – en stålring indvendig i en løkke på en stålwire – for landmændene. Det laves normalt ved at slå en løkke om ringen og trække stålwiren gennem et aluminiumsrør, og derefter klemme røret sammen i en krympepresse. Men han fandt ud af, at han ved at vikle sprængsnor om aluminiumsrøret kunne klemme røret sammen om stålwiren ved hjælp af detona-tionen.Senere fandt han på at bruge sprængsnor, når en genstridig vindmøllerotor skulle trækkes af møllens hovedaksel. Den slags ville alle andre smede gøre ved hjælp af en aftrækker og tungt værktøj, men Karl Eriks sprængstof kunne gøre det hurtigere og med færre skader på stålet – om end processen nok var en anelse mere højlydt.I 1967 købte han sig en stor, brugt svensk drejebænk. Han søgte om at blive ansat hos en lokal smedeforretning i Herning. Men værkstedet havde ikke plads til flere maskiner, og han var derfor nødsaget til at arbejde for virksomheden hjemmefra.For at få varme og strøm til værkstedet byggede han et lille decentralt kraftvarmeværk baseret på en aflagt BUK dieselmo-tor med tilhørende generator – i øvrigt et levn fra besættelses-magten. Når han startede motoren, producerede generatoren strøm til værkstedet, og kølevand og udstødningsvarme produ-cerede varme til værksted og hus. Det blev hurtigt døbt ’æ dun-derværk’ efter dieselmotorens lidet diskrete lydniveau. Et sim-pelt princip om at udnytte brændsel til både at producere el og varme for et enkelt hus, der mange år senere skulle blive genop-fundet af de statslige energimyndigheder i et forsøg på at finde afsætning for naturgas fra felterne i Nordsøen.Midt i 1970’erne begyndte han at interessere sig for vindkraft og besluttede sig for at bygge på sin egen vindmølle. Han begynd-te at bygge en traditionel vindrose ud fra, hvad han kunne sjusse sig til fra billeder og tegninger kombineret med smedefagets fornemmelse for krav til godstykkelser og svejsninger. Den skul-

M æ n d i M o d v i n d

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 324

le kunne producere strøm ligesom “æ dunderværk”, men heller ikke den skulle kobles til elnettet.Når dieselgeneratoren leverede strøm, koblede han simpelthen det offentlige ledningsnet fra og lod generatoren om at levere strøm til værksted og hus. Så slap man for al diskussion om afregningspriser, krav til dimensioner og alt det andet bureau-krati, der kunne pille gejsten ud af enhver ildsjæl.Hans ønske om at begynde at bygge en vindmølle fik vidtræk-kende betydning ikke blot for ham selv, men også for to unge mænd fra hver sin egn og med hver sin baggrund. På forunderlig vis mødte han dem begge med få ugers mellemrum i den hårde vinter i februar 1978.

Den første lærling

En sen eftermiddag i februar 1978 kom en af naboerne kørende op til værkstedet. Det sneede kraftigt, og driverne lå i knæhøjde, og det var ved at blive mørkt. Med sig i bilen havde han en noget forfrossen ung mand, som han havde samlet op på landevejen mellem Videbæk og Herborg, da han stred sig gennem driverne på vej mod Herborg. Det var en ung maskinmesterlærling fra Århus, som var ude for at lede efter en læreplads i Vestjylland, hvor han mente, at han kunne få en bedre og mere lærerig uddannelse end på et værksted omkring Århus.Han var begyndt sin søgning i Holstebro og havde arbejdet sig sydpå og var på denne råkolde dag nået til Videbæk, hvor han ville søge plads hos smeden i Herborg.Karl Erik Jørgensen faldt for den unge mand, der havde fået sin grunduddannelse på Skoleskibet Danmark, og nu var på vej til at tage en uddannelse som maskinmester. Og han var måske også lidt smigret ved tanken om, at han kunne finde på at søge plads netop hos ham.“Hvor har du tænkt dig, du skal bo?,” spurgte han.“Tjae, jeg finder vel nok et værelse inde i Videbæk,” lød svaret.“Nej, ved du hvad. Naboerne har sgu så mange børn, men de fleste af dem er flyttet hjemmefra, så de må have noget plads.”Smeden ringede til naboen, og jo, de kunne da nok finde et værelse til et ungt menneske. Så var dét problem løst.“Hvad med mad. Du skal jo også have noget at spise?”“Tjae, det finder jeg jo nok ud af.”“Du kan jo spise hos os. Hvis du betaler os kostpenge, så kan du få din mad her.”Og sådan blev det.

Den nye lærling hed Steen Aagaard. Han flyttede ind hos naboen, og så fik han sin morgen-, middags- og aftensmad hos smeden, hvis søn Per han var jævnaldrende med. En halv snes år senere skulle han blive suget med i det store californiske vindmølle-boom, som for hans vedkommende endte med, at han slog sig ned og etablerede sit eget højt respekterede servicefirma med speciale i montering og vedligeholdelse af vindmøller i USA.Steen Aagaard oplevede smeden på nærmeste hold. En dag havde lærlingen stået og arbejdet i værkstedet, da der pludselig gik ild i den tønde, der gjorde det ud for brændstoftanken til ’æ

dunderværk’. Tønden hang over hovedet på ham, og han styr-tede hen i den anden ende af værkstedet for at hente en ildsluk-ker. Karl Erik havde siddet på kontoret og stak nu hovedet ud i værkstedet for at se, hvad der var galt. Da han så den unge lær-ling med den store ildslukker i favnen, råbte han:“Nej, tag den lille ildslukker. Den store er for dyr at fylde op!”Ved en anden, senere lejlighed skulle Steen Aagaard hjælpe med at sætte en mølle op hos en af smedens naboer. Den pågæl-dende havde købt selve maskineriet hos en producent, men havde selv flikket gittertårnet sammen, og det var just proble-met. Der var hverken stige til at kravle op ad eller gondol, hvor montørerne kunne opholde sig, mens de fik skruet delene sam-men på toppen af møllen.Kranen havde fået hejst toppen med generator, gearkasse og vinger på plads, og nu skulle man have afmonteret løftestrop-perne, så kranen kunne komme fri. Hverken landmanden selv eller Karl Erik Jørgensen var i stand til at kravle op ad den glatte gittermast, men smeden vidste jo, at hans lærling, der nu var til-bage på skolen i Århus, havde sejlet med skoleskibet, så han fik overtalt Steen Aagaard til at kravle op i tårnet og fjerne dem. Det kunne en ung sømand vel klare.Gittermasten var malet og smurt ind i fedt, så det var ikke nogen helt nem opgave. Da han var kommet op til mølletoppen, fik han kranføreren til at slække på stropperne, så han ved hjælp af stropperne kunne trække sig helt op og sidde overskrævs på møllehatten og dér fjerne kranstroppen. Det lykkedes ham at komme helskindet ned igen, men smeden og landmanden fik sig begge et sandt møgfald af landmandens hustru, da hun hørte, at de havde ladet den unge mand kravle de 15-16 meter op på møllen uden nogen form for sikkerhedsudstyr.

Studenten og smeden

Få uger efter Steen Aagaards første besøg, stod Karl Erik Jørgensen og arbejdede med sin mølle, da en anden ung mand ved navn Henrik Stiesdal kørte ind på pladsen foran værkstedet. Han skulle have fræset nogle huller i en kobling til en vindmølle og havde hørt, at den slags kunne Karl Erik Jørgensen nok hjæl-pe med.Henrik var blevet optændt af tanken om vindmøller, da han efter studentereksamen i sommeren 1976 og en efterfølgende rund-rejse i Storbritannien i efteråret var kommet hjem for at holde jul hos sine forældre i Vildbjerg mellem Herning og Holstebro. En dag i ferien var far og søn kørt til Ulfborg for at se det møllebyg-geri, som elever og lærere fra Tvind under stor mediebevågen-hed var gået i gang med. De var begge blevet fascineret ved tanken om den store flok af amatører, der nu havde sat sig for at bygge verdens største vindmølle.Hans far var selv fra landet, og han kunne huske, at de på gården havde haft en mølle til at pumpe vand. Han havde oven i købet selv forsøgt sig med at montere en generator på en mølle for at få den til at producere strøm.“I fællesskab prøvede vi at lave en lille propel, man kunne holdei hånden – den var godt en meter i diameter – og som vi satte en

føLjeton

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 25

aksel på, så man kunne holde i hånden ude i blæsten, og kunne dreje til siden i forhold til vinden, når vi ville stoppe den. Det var meget imponerende. Det var en helvedes maskine, den kunne slå en ihjel, hvis man rystede på hånden, for den kørte vel halv-treds omdrejninger i sekundet. Men det var et virkelig impone-rende syn at opleve aggressiviteten i vinden.”Det lille forsøg blev udbygget med endnu et forsøg – en mølle med en diameter på tre meter spændt op på en landbrugsvogn, så han kunne køre den ud i vinden og prøve den af under for-skellige forhold.“Så gav jeg mig i lag med at bygge en 15 kW-mølle til gården derhjemme. Jeg arbejdede på den der i foråret, inden jeg skulle ind som værnepligtig og lidt i klatter, mens jeg var værnepligtig.Da jeg blev hjemsendt i februar 1978, fik jeg mere tid til det, men så var der nogle ting, jeg ikke kunne lave. Jeg havde fået lavet nogle ting hos en smed inde i Herning, men han kunne heller ikke lave det, men han kendte en ude i Videbæk, der kunne. Det var Karl Erik, og ham mødte jeg i slutningen af februar 78. Det endte med, at han lavede noget for mig, og jeg lavede nogle beregninger for ham til hans mølle, og så kunne det gå lige op – uden at der var penge imellem os.”Karl Erik Jørgensen og Henrik Stiesdal kom usædvanlig godt ud af det med hinanden fra første færd. Smeden var fremskridts-mand, og selv om det ikke just var dér, den nybagte student havde sine politiske favoritter, betød det intet i forhold til deres fælles interesse for vindmøller.I ugerne efter deres første møde var de jævnligt i kontakt med hinanden, mens Karl Erik Jørgensen arbejdede med sin vindro-se. Den producerede ikke særlig godt. Henrik Stiesdal var aktiv i energibevægelsen og havde på møder og seminarer hørt detal-jer om bygning og konstruktion af vindmøller. Han kunne for-tælle smeden, at en vindmølle med kun tre vinger var en væsent-ligt mere effektiv konstruktion end en vindrose med mange smalle vinger. På et tidspunkt faldt de over en avisomtale af en ny opfinderord-ning på Teknologisk Institut, hvor man kunne få støtte til udvik-ling af ideer. En opringning til kontoret bekræftede, at man godt kunne få tilskud til udvikling af en vindmølle. Her lykkedes det dem at få 50.000 kr. til at bygge en prototype på en trevinget mølle efter en skitse, som Henrik Stiesdal havde tegnet.Arbejdsdelingen mellem dem faldt naturligt på plads. Henrik tog sig af at tegne møllen og indkøb, mens Karl Erik tog sig af at lave specialkomponenter og at samle og montere møllen. Møllen lig-nede til forveksling mange af de andre mølletyper, som hånd-værkere og amatører på daværende tidspunkt eksperimentere-de med, men som noget nyt skulle positioneringen af vingerne i forhold til vinden styres af en eldreven krøjemotor frem for de traditionelle krøjeroser. De var grimme og ville skæmme møllen, mente Karl Erik Jørgensen. Møllen blev færdig og sat i drift i juni 1978. Stor var deres lettel-se, da det viste sig, at den kørte som den skulle. Den elektriske krøjemotor sørgede automatisk for, at møllen drejede, når vin-den skiftede retning. Gearkasse og generator arbejdede pro-blemløst sammen, og der kom strøm ud af det.Men triumfen var kort. Den 2. september, i en rask kuling, blev et

relæ rystet løs, og møllens generator pludselig koblet ud. Når generatoren producerer strøm, virker den som en bremse på vingerne, men i samme øjeblik, den kobles af nettet, ophører bremseeffekten, så vingerne får frit løb. På ganske få sekunder accelererede vingerne så voldsomt op i hastighed, at nødbrem-sen, da den blev aktiveret, hurtigt brændte af. Herefter steg hastigheden yderligere.Vindmøllen rystede og dirrede, helt ude af kontrol, da først en, så yderligere en og endelig den tredje vinge med stor kraft rev sig fri af navet og fløj af. To af dem drønede i jorden tæt ved møl-len, mens den tredje vinge, fem meter lang og med en vægt på 75 kg, blev kastet i vejret og fløj i en stor bue over værksted og stuehus og landede næsten en halv kilometer borte på en mark.Karl Erik Jørgensen græd, da han ringede til Henrik Stiesdal for at fortælle, at møllen var havareret.

Tømreren fra Skærbæk

På samme tid, som Karl Erik Jørgensen var begyndt at eksperi-mentere med at bygge vindmøller, var en anden mand ikke så forfærdelig mange kilomenter derfra i fuld færd med at udvikle små vindmøller. Det var Christian Riisager, en tømrermester fra Skærbæk syd for Herning, hvis navn er tæt knyttet til vindmøl-lernes politiske og folkelige gennembrud i slutningen af 1970’erne.Christian Riisager havde som dreng været fascineret af de hundredvis af vindroser, som dengang snurrede på gårdene som drivkraft for tærskeværk og andet maskineri. Som så mange andre drenge i den alder og på den tid legede han med selv at bygge små møller – og oplevede, hvordan møllerne i hård vind løb løbsk og truede med at rive tærskeværk og mølle i stumper og stykker, fordi han ikke kunne få styr på, hvordan han skulle få stoppet møllen, når vinden blev for voldsom.Hans interesse for møller ville måske have fortaget sig, hvis ikke han som tømrerlærling tilfældigvis havde fået en opgave med at smøre og tilse en gammel vindmølle på en gård. Hver anden uge skulle han kravle op i møllen og smøre lejer og drivværk, og her havde han rig lejlighed til at fundere over møllens forunderlige mekanik.I begyndelsen af 1970’erne flyttede han til den lille by Skærbæk, der ligger nogle få kilometer syd for Herning, lige midt på lande-vejen til Brande. Den røde murstensvilla ligger på en hjørne-grund, og Brandevejen suser lige forbi den bageste del af haven på en jordvold, så man fra vejkanten kan se direkte ned i Riisagers have. Det var et udsigtspunkt, der nogle år senere skulle blive en nærmest obligatorisk rasteplads for mange søn-dagsudflugter i privatbiler og busser på vej mod en vis højskole i Ulfborg ved Vemb en hel del længere mod nordvest.I den sydlige del af Skærbæk løber Fjederholt å, der er en del af det enorme system af åer og bække, der afvander det midtjyske område og bliver til Skjern å med udløb i Ringkøbing Fjord. Lige ved Skærbæk får Fjederholt å selskab af den lille Gunderup bæk, som i en periode på 59 år fra 1856 til 1915 drev vandmøl-len på et lokalt uldspinderi.

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 326

føLjeton

Christian Riisagers første forsøg med at trække elektricitet ud af naturkræfterne blev gjort med en lille vandturbine, som han satte ud i åen i baghaven. Den producerede fint og stabilt og leverede i et par år strøm til huset. Men Riisager mente, at den primitive vandmølle gav for lidt til, at det rigtig var noget værd, så han besluttede sig for at prøve at genoplive sine drengedrøm-me og i stedet bygge en vindmølle. Det var i 1972, et år før den første oliekrise, og dengang vindmøller enten var noget, man rev ned eller højest restaurerede af småsentimentale egnshistoriske grunde.Ud fra en bog om sejlskibe, som han havde lånt på biblioteket, begyndte han at eksperimentere med at tegne sejldugsbetrukne vinger til en vindmølle. Han fik sin søn, der var uddannet pilot, til at hjælpe med beregningerne – sønnen havde en del faglittera-tur om vinger og aerodynamik – og sammen fik de tegnet en lidt klodset, nærmest pæreformet vinge, som han besluttede sig for at fremstille i træ. Han var jo tømrer.Vingerne blev fremstillet i fritiden på værkstedet bag huset på Skærgårdsvej, og en søndag i efteråret 1972 var han klar til at prøve konstruktionen af. Han havde han fået fremstillet tre vin-ger og havde monteret dem på en dynamo fra en cykellygte. Vinden hentede han fra en varmluftsblæser. Dynamoen var for-bundet til et voltmeter og en lille pære.Møllen gik langsomt op i fart, alt for langsomt syntes han. Faktisk virkede det ikke, som om de stive trævinger var bedre end de gamle sejldugsbetrukne vinger, og han var på nippet til at slukke for blæseren igen, da det var, som om der skete noget. Lyden fra vingerne ændrede sig, og pludselig accelererede møl-len op i fart, og på få sekunder sprang viseren på voltmeteret fra to til seks volt.“Det var, som om den begyndte at suge luften til sig. Der kom et mægtigt sug i den.”Christian Riisager havde oplevet det karakteristiske fysiske fænomen, der er hemmeligheden bag vindmøllens evne til at udnytte vindens energi. Når en mølle starter, drives vingerne langsomt rundt af vindens pres på de skrånende vingeflader. Efterhånden øges hastigheden, og jo mere hastigheden vokser, des mere begynder vingerne at opføre sig som vingerne på et fly. Vingernes aerodynamiske form skaber undertryk på oversi-den af vingerne omtrent på samme måde, som det sker med rotoren på en helikopter. På grund af undertrykket nærmest suges vinden ind i møllen, og effekten vokser dramatisk.Det heldige forsøg gav blod på tanden. Han byggede hurtigt en dobbelt så stor rotor og kunne konstatere, at han kunne trække meget mere energi ud af den sammenlignet med den første. Flere forsøg fulgte, inden han i 1974 kunne sætte sin første rig-tige elproducerende vindmølle i drift i husets baghave. En lille 15 kW-vindmølle med en stålgittermast placeret på en høj betonsokkel.Vingerne af vandfast krydsfiner havde han selv lavet, mens de øvrige dele var stykket sammen som et teknisk puslespil. Han købte en aflagt gearkasse fra en af militærets Centurion kamp-vogne, som var blevet opkøbt af et overskudslager i Brande.Møllen kørte strålende og producerede strøm til huset, om end vingerne havde en tendens til at buldre lidt rigeligt. Strømmen

brugte familien direkte, for ligesom vandmøllen var vindmøllen uden direkte forbindelse til elnettet.Men der var energikrise, og diskussionerne om landets energi-forsyning bølgede konstant i medierne. Der var så småt også begyndt at opstå debat om mulighederne i vindkraft, og for Christian Riisager var det fristende at forsøge, om møllen kunne fungere sammen med det offentlige elnet.En efterårsdag i 1975, hvor vestenvinden havde taget godt fat i træer og buske, skulle det stå sin prøve. Mens vinden ruskede og møllen drønede rundt og producerede for fuld kraft, koblede han møllen på nettet, og han så til sin store glæde, at elmåleren begyndte at løbe baglæns.Der lød ingen eksplosioner, der sprang ingen gnister, lyset fun-gerede, og alle sikringer holdt. Hans lille private mølle produce-rede mere strøm, end familien kunne bruge, og strømmen send-te han ud på Herning Elværks net.Møllen fik lov at være koblet ind i fire dage, mens familien prø-vede at skrue op for elforbruget for at se, hvordan systemet opførte sig. De var også inde hos naboerne for at høre, om de havde bemærket noget, men alting fungerede, som det skulle. Der var intet sket noget sted – bortset fra, at Christian Riisager havde skrevet et lille stykke Danmarkshistorie uden at fortælle nogen noget om det.Opmuntret af det heldige forsøg henvendte han sig til elværket for at få permanent tilladelse til at koble møllen på nettet. Hos de lokale elfolk var holdningen positiv, mens det skortede noget mere på interessen hos det nationale Elektricitetsrådet, hvis ansvar var at udarbejde og holde tilsyn med håndhævelsen af regler og bestemmelser på elområdet. Her var man ikke umid-delbart til sinds at kaste nettet ud i unødige eksperimenter med ukendt vindmølleteknologi, og historien vil vide, at det alene var, fordi en lokal avis tog forskud på glæderne og skrev, at tilladel-sen var blevet givet, at den rent faktisk blev givet.På et tidspunkt midt i 1970’erne havde en bekendt sendt Christian Riisager en annonce klippet fra en avis, hvoraf det fremgik, at en højskole i Ulfborg søgte kontakt med folk, der havde erfaring med vindmøller. Han kendte ikke noget til en høj-skole, men han havde erfaring med møller, så den efterfølgende søndag tog han og konen deres pæne tøj på og kørte til Ulfborg.“Vi kunne ikke finde nogen højskole, for vi mente, det måtte være et rødt murstenshus, men der var ikke andet end nogen gamle busser. Så kom der en og spurgte, hvad vi ledte efter, og jeg forklarede det med annoncen. Så for Amdi op som en trold og sagde, det var ham, vi skulle snakke med. Han havde bare tæer. Han fandt en tom bus, hvor vi kunne sætte os ind for at snakke. Han snakkede og snakkede og forklarede, at han havde brug for en, der havde forstand på at lave glasfibervinger. Det havde jeg jo ikke, jeg vidste kun, hvordan man lavede vinger af træ, så det blev der ikke noget af.Men Boe [Christian Riisagers kone] og jeg kom der tit siden, og vi snakkede ofte med Amdi. Vi tog som regel derud på en søn-dagsudflugt for at se, hvor langt de var kommet.”Det var der også mange andre danskere, der gjorde.

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 27

Nu udbydes vindmøllernes Rolls Royce

Enercon E-66 1,8 MW

Idriftsættelse: 2002

Navhøjde: 98 meter

Produktion: 3.300.000 kWh/år

EPK aftale (full-service) til 2018

Afregning: 9 cent pr. kWh

Direkt Vermarktung: 0,30 cent

Global Investment A/SKongevejen 400D • 2840 Holte

Telefon: 70 28 10 98E-mail: cs@globalinvestment.dk

Henvendelse til:

Danmarks Vindmølleforenings konsu-lenter kan tages med på råd og sparring i alle faser, f.eks. beregninger af økonomi, vind, støj, skyggekast samt visualiseringer, valg af optimal placering, gennemførelse af det lovpligtige udbud af andele, lokal orientering om køberets- og værditabs-ordningen, udarbejdelse af vedtægter og evt. dannelse af lav.

Vi kan give dig det bedst mulige beslut-ningsgrundlag – og hjælpe dig med at føre din beslutning ud i livet.

Ring og få en snak om dine muligheder!

Nyt vindmølle- projekt? Projektrådgiver

Tue Nielsen

tn@dkvind.dk Tlf. 6267 1959

Planlægnings- konsulent Kristian D. Frische

kf@dkvind.dk Tlf. 8733 1434

Økonomirådgiver Jørn Larsen

jl@dkvind.dk Tlf. 5443 1322

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing / vind@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/vind

Vi har løsningen til finansiering af netop

din mølle!

Specialafdeling for vindmøller

I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafdeling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med finansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• i alt 10 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise• avancerede beregningsprogrammer• skarpe priser• KfW- finansiering• finansiering af alle mølletyper - både nye og eksisterende i Danmark,

Frankrig og Tyskland

VIN

DM

ØL

LE

LÅ

N

Do

rte Susg

aard

Tlf. 7624 9362

Lars Hen

riksenTlf. 7624 93

44

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315

Klau

s Østerg

aardTlf. 7624 9373

God til finansiering af vindmøllerLars K

nu

dsen

Tlf. 7624 9312

Ro

nn

y Hviid

Tlf. 7624 9339

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 328

vindproduceret eL

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 29

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 30

vindproduceret eL

25

30

35

40

Aug.12

Sept.12

Okt.12

Nov.12

Dec.12

Jan.13

Feb.13

Mar.13

Apr.13

Maj13

Juni13

Juli13

Aug.13

øre/kWh

Total afregning for vindmøllestrømincl. pristillæg og omkostninger

Vestdanmark

Energinet.dk Energi Danmark A/S Vindenergi Danmark

Afregning for vindmøllestrøm august 2013

Sælger Signatur

Afregning for solgt strøm Tillæg fra systemansvar Total

3)Spot- markeds-

pris

Balance-ring 1)

Nettarif og pro-ducent-bidrag

Adm. og hensæt-

telser

I alt Gennem-snitligt pris-

tillæg 2)

Kompen-sation

Vest Energinet.dk 27,40 -0,68 -0,36 -0,50 25,86 8,8 2,3 36,96Energi Danmark A/S 27,25 -0,97 -0,36 -0,10 25,82 8,8 2,3 36,92Vindenergi Danmark amba 27,40 -1,30 -0,36 -0,20 25,54 8,8 2,3 36,64

Øst Energinet.dk 28,90 -0,95 -0,36 -0,70 26,89 7,3 2,3 36,49Energi Danmark A/S 28,70 -1,35 -0,36 -0,10 26,89 7,3 2,3 36,19Vindenergi Danmark amba 29,00 -1,30 -0,36 -0,20 27,14 7,3 2,3 36,74

1) Fra Energinet.dk udbetales en godtgørelse på 2,3 øre/kWh til dækning af balanceomkostninger.

2) Det gennemsnitlige pristillæg for alle møller, der modtager pristillæg (opstillet inden 1.1.2005 og uden skrotningsbeviser). Pristillægget bortfalder, når møllen bliver 20 år. Udbetales af Energinet.dk.

3) Vindenergi Danmark beslutter ved årets udgang om der skal foretages efterbetaling til vindmølleejerne, herunder ekstra indtægter for salg af grøn strøm. For 2012 udbetales 0,3 øre/kWh (efterbetalingen er indregnet i grafen).

Tallene er leveret af elhandelsselskaberne. Ved indgåelse af konkrete aftaler anbefales at tage kontakt til de enkelte selskaber for information om detaljer og forskelle.

Afregningen de foregående måneder kan ses på www.dkvind.dk (under Nøgletal > Afregning > Faktisk afregning for vindmøller på markedsvilkår).

Se i øvrigt www.vindenergi.dk, www.energidanmark.dk og www.energinet.dk.

Grafer over prisdannelse, forbrug og produktion på www.emd.dk/el

I tvivl om afregningsreglerne? Se faktablad Ø5: »Afregningsregler for vindmøller« på www.dkvind.dk

25

30

35

40

Aug.12

Sept.12

Okt.12

Nov.12

Dec.12

Jan.13

Feb.13

Mar.13

Apr.13

Maj13

Juni13

Juli13

Aug.13

øre/kWh

Total afregning for vindmøllestrøm incl. pristillæg og omkostninger

Østdanmark

Energinet.dk Energi Danmark A/S Vindenergi Danmark

n a t u r l i g e n e r g i · j a n u a r 2 0 1 2 31n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3

INDLÆG TIL NATURLIG ENERGILæserbreve, artikler og annoncer skal være Naturlig Energi

i hænde senest den 12. i måneden før udgivelse.Indlæg kan indsendes som e-mail til:

redaktion@naturlig-energi.dk

HVIS NATURLIG ENERGI UDEBLIVERNaturlig Energi er normalt læserne i hænde før den 12. i måneden.

Hvis bladet ikke er modtaget den 15., kontakter DV-medlemmer vindmølleforeningen og abonnenter bladets kontor (se herunder).

VED ADRESSE-ÆNDRINGERskal medlemmer kontakte Danmarks Vindmølleforening

(tlf. 86 11 26 00), og

abonnenter kontakte Naturlig Energi (tlf. 86 36 54 65)

Indleveret til postbesørgelse den 7. oktober 2013

www.dkvind.dk

Vindmøller købesI alle størrelser såvel til videredrift som nedtagning.

Vindmølleplaceringer købes.Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde med

vindmølleejere og lodsejere. Mange års erfaring tilbydes.

GK Energi ApS Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381, Mobil: 2048 6133

Email: gk@gkvind.dk Hjemmeside: www.gkenergi.dk

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKABBAKKEVÆNGET 16 - 8990 FÅRUP - WWW.OLV.DKTLF. 87828900 - FAX. 86443966 - CVR. 31501741

Revisionsfirmaet

Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard

Professionel rådgivning ogregnskabsassistance

SOM ENERGISELSKAB MED MERE END 250 VINDMØLLER I DRIFT OG OVER 500 VINDMØLLEHANDLER PÅ BAGEN ER VI SPECIALISTER PÅ OMRÅDET. DERFOR GIVER VI MARKEDETS BEDSTE PRIS FOR BRUGTE VINDMØLLER. ALLE STØRRELSER. OVERALT I DANMARK.

VI SKABER NY ENERGI MED GAMLE VINDMØLLER

Ring til Jesper Pedersen på 28 29 50 44 eller send mail til jesper@windestate.com

Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · 8940 Randers SV Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.comENERGISELSKAB MED PERSPEKTIV

30211 WE Naturlig energi ann.indd 1 19/08/13 14.12

REPARATION AF VINDMØLLEGEARVore erfarne rejsemontører reparerer gear af alle fabrikater

i møller eller på vor veludstyrede maskinfabrik.Konkurrencedygtige priser og professionel service.

A/S Grenaa Motorfabrik Sdr. Kajgade 3-5 . 8500 GrenaaTlf. 86 32 06 66 • Fax 86 32 63 90 • E-mail: info@grmo.dk • www.grmo.dk

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 332

køb & saLg

Vindmøller til fortsat drift samt grunde med projektrettigheder købes

Henvendelse 21 45 93 67ladegaard-as@tdcadsl.dk

Siemens Swt 2,3 Mw. vindmølle sælges

Møllen er sat i drift den 19/3 2010 og har pr. 31/7 2013 produceret i alt 21.266.823 kwh. Vindindekskorrigeret årsproduktion

ligger på 6.800.000 kwh. Møllen er placeret på Sjælland.

Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

krl@lemvig-landbo.dk

Se øvrige møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

VINDMØLLESERVICE WINCON A/S er en af Danmarks største, og førende serviceleverandør inden for vindmøller. ISO 9001 certificeret i 2009 på vores gearværksted og service afdeling. Vi har 14 servicebiler fordelt over hele Danmark, Lager både i Jylland, Fyn, Sjælland og på Falster. Vi tilbyder.: overvågning 24-7, fastprisaftaler på service-eftersyn, gearskift og reparationer. Alle fastprisaftaler er inkl. Materialer & overvågning. Pris eksempler på fastpris aftaler pr. ½ år. NEG-Micon 750/48 15.000,00 kr. alt inkl. NEG-Micon 900/52 17.000,00 kr. alt inkl. NTK 600 14.500,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,0Mw 25.000,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,3Mw 28.000,00 kr. alt inkl. VESTAS V-47 18.500,00 kr. alt inkl. Vi udfører selvfølgelig også eftersyn med fast gebyr & materialeforbrug. Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / www.wincon.dk

/W/ WINCON A/S.

SIEMENS / VESTAS / NEG-MICON / NORDEX / WINDWORLD

Husk at trække på foreningens rådgivning!

Vi kan også hjælpe dig med at opnå den bedste pris, f.eks. ved at afvikle en bud-runde.

Kontakt konsulent Jørn Larsen på jl@dkvind.dk eller tlf. 5443 1322 for yderligere oplysninger.

Går du i salgstanker?

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 3 33

KR Montage er blevet ISO 9001:2008 certificeret i Juni 2009.

KR Montage er certificeret på: Nordtank, Micon, NEG-Micon, og Vestas op til V47.

Kalkværksvej 4A, Rosmus, DK-8444 Balle Tel.: +45 51508891

E-mail: keld@krmontage.dk Web: www.krmontage.dk

Vindmøller:• Køb af såvel igangværende vindmøller som vindmøller til nedtagning.• Nedtagning og fjernelse af vindmøller og anlæg.• Køb af nedtagne vindmøller og dele. www.green-ener-tech.dk Tlf. 40 44 77 01

8 årgang med artikler om bl.a.: Poul La Cour og de andre pionerer, “bagløbernes” historie, elværksmøllerne og de nye husstandmøller.

28 sider - Pris 40,- kr

DanmarksVindkrafthistoriske Samling

info@vindhistorie.dk

Untitled-1 01/01/70, 1:441

MillWatcher hold øje med dine vindmøller på internettet

Få eller mange møller? I Danmark eller i udlandet?

Du får et samlet overblik med dit eget login og en daglig status på email/SMS.Gratis prøveperiode.www.millwatcher.dkTlf. 70 27 70 47

Udbud af mølle1 stk. NEG Micon NM 1000/60 (1 MW vindmølle, 50 m. navhøjde).Møllen står i klynge på 4 møller nordvest for Grindsted.

Idriftsat 15. marts 2000Gennemsnitsproduktion ca. 1,9 mio. kWh/år.Stamdataregister nr. 570715000000032066.Overtagelse 1. november 2013 eller efter aftale.Frist for budafgivelse 21. oktober 2013

Salgsmateriale rekvireres hos Jørn Larsen jl@dkvind.dk eller tlf. 5443 1322.

VIDEOINSPEKTION AF MØLLEVINGER

Få overblik over tilstanden på din mølles vinger i HIGH DEFINITION.Vi udfører professionel "closeup" videoinspektion af dine møllevinger overalt i DK samt diverse andre luftfotoopgaver (enkelte møller, parker, osv.)Film eller foto leveres på SD-kort eller CD efter ønske.

Eksempel: Ca. 10 min ”closeup” vingefilm af NEG MICON 750 vinger samt spinner, 2000 kr. ex. moms og kørsel.

MNSPOTS21809122/40561901MNSPOTS@GMAIL.COMwww.MNspots.dk

n a t u r l i g e n e r g i · o k t o b e r 2 0 1 334

Oktober2. Økonomiogteknik Hobro

Seprogramside15

8. Økonomiogteknik OdenseSeprogramside15

10.Temamødeomnyevindmølleprojekter SorøSeprogramside9

November2. Vindtræf Lunderskov

Seprogramside18-19

14.Temadagomejerskabafvindmølleriudlandet FredericiaSeprogramside21

Marts29.Årsmøde 2014 Vingsted

Programmerogtilmeldingpåwww.dkvind.dk

KALENDEREN

VINDMØLLER KØBESVindmøller til fortsat drift købes.

Køb af defekte vindmøller der kan repareres.

Vindmølleplaceringer købes.

Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde

med vindmøllelaug og lodsejere.

Dansk Vindenergi ApSwww.dansk-vindenergi.dk

e-mail: niels@mejlholm.comTlf. 20 80 49 09

Bonus møller købesRep. udføres på BonusmøllerReservedele haves til mindreBonusmøller 150kw-600kwTB Vindenergi Tlf 21470339

E-Mail brandholm@os.dk

VINDMØLLER KØBESHenvendelse til:

Sydjysk VindkraftTlf. 51 55 70 50

Sydjyskvindkraft@mail.dk

Vindmøller købes.SL Invest

51 27 36 86

Møller købes og sælgesBrugte V25 og V27 søges

20680188Dansk Vindmølleformidling Aps

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

eso@ecopartner.dk

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

eso@ecopartner.dk

Alt i nedbrydning udføres

Fjernelse af Vindmølle-fundamenter

Skrotning af Tårne, Gittermaster og andet.Sprængnings Certifikat

Tlf. 22 50 62 18www.toft.in

www.naturlig-energi.dk

WWW.REVISIONLIMFJORD.DK

RÅDGIVNINGKontakt os på tlf. 9795 1711

Vindmølleservice

Tlf. 98 95 14 99 - 40 37 64 64Hovedafdeling: 9750 Østervrå - Montørcamp: 6800 Varde

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

www.pjt-el.dk

JørgenPer & THERKILDSENVindmølleservice - aut. elinstallatør

A/SIso 9001certificeret

Støt vore annoncører- de støtter vindkraften

Invester i fremtiden ...

DanRevision-Gruppen arbejder med succes indenfor skat, revision og consulting i over 45 år.

Få medvind i Tyskland

www.danrevision.com

SERVICE GEAR RESERVEDELE

DMP Mølleservice er Danmarks førende uafhængige serviceudbyder inden for vindmølleserviceog -reparation. Vi har udført mølleservice og andre opgaver inden for vindmølleindustrien siden1987, og vi servicerer møller over hele landet. Vores position som en stærk, uafhængig service-udbyder er baseret på de tre forretningsområder: gear, service og reservedele.

DMP tilbyDer:

reserVeDele og VeDligeholDelse Montage og reparation hurtig uDrykning i alle Døgnets tiMer lanDsDækkenDe MølleserVice renoVering af VinDMøllegear

DMP blev iso 9001-godkendt i 2009 som den første uafhængige serviceudbyder i Danmark. Vores bygninger i balle er indrettet til tunge løft med kraner op til 50 tons, og har rigeligt med lager- og opbevaringsplads både inden- og udendørs.

har du brug for et gear til din mølle? kontakt DMp – så finder vi det, du mangler.

DMP Mølleservice ApSNyballevej 8DK-8444 Balle

Tlf. +45 8623 0155

info@dmpservice.dkwww.dmpservice.dk

DMP Servicestation

ReseRvedele Vores medarbejdere på lageret har en bred erfaring og et indgående kendskab til branchen.

n a t u r l i g e n e r g i · j a n u a r 2 0 1 236

AL HENVENDELSE TIL: NATURLIG ENERGI, HAVVEJ 32, 8420 KNEBEL, TLF. 86 36 54 65

ID-NR. 42358, SMP MAGASINPOST

Vi er dine teknikere - brug os!

Få et godt rådHar du spørgsmål om service, garanti, reparationer eller serviceaftaler, lækker din gear-kasse olie, er der spåner i olien eller en mislyd ved lejer, gear eller generator? Så kan du som medlem altid ringe til en af foreningens tekniske konsulenter og få et godt, gratis råd!

Herudover har du mulighed for at købe en række ydelser i teknisk afdeling. Medlemmer betaler kun halv pris for de fleste af foreningens ydelser.

Se ydelser og priser på www.dkvind.dk.

Vi ved, hvad vi snakker omDanmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter yder uvildig, seriøs og kvalificeret rådgivning til medlemmerne. Konsulenterne har både en maskinmæssig og en elteknisk uddannelse samt mange års erfaring med vindmøller.

Erfaringsopsamlingen hos de tekniske konsulenter er et stort aktiv for alle medlemmer. Vi udfører hvert år eftersyn i et meget stort antal vindmøller og har derfor et detaljeret kendskab til alle vindmøllefabrikater, -størrelser og -typer. Ingen andre steder er en så omfattende specialviden og erfaring samlet.

Vi er derfor godt klædt på til både at rådgive medlemmerne og til aktivt at gå i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber.

Vi er certificeret efter ISO 9001 af Bureau Veritas. Det sikrer, at kvaliteten af vores arbejde altid er i fokus og har højeste prioritet.

Steen Andersensa@dkvind.dk Tlf. 2049 1319

Strange Skriverss@dkvind.dk Tlf. 2142 4670

Steen N. Busssb@dkvind.dk Tlf. 3059 7949

Poul Kr. Madsenpm@dkvind.dk Tlf. 5122 2808

Ole Andersenoa@dkvind.dk Tlf. 2335 3023