Bladet Arbejdsgiverne nr. 3, 2015

BladetBladetNr. 3 | 18. marts 2015 | 106. årgang

XxxXxx

BladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetNr. 3 | 18. marts 2015 | 106. årgang

XxxXxxReform med store ambitioner:Tema om de nye erhvervsuddannelser

lempede krav om fartskrivere

Kunden skal tjene 6000 kr. forat håndværkeren kan få 1000 kr.

Medierne forlænger krisen

Kommuner »glemmer«frit valg af skorstensfejer

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015

Indhold Marts 2015

4 Kommuner er i konflikt med loven

5 Kommune måtte give efter for pres

6 Færre særkrav skal øge konkurrence

8 100 km uden fartskriver

9 Røre om nye regler for generationsskifte

10 Kort nyt

32 Digitalisering bliver hovedemne i Hannover

33 Fejl i fakturaer hæmmer effektiviteten

34 Opskriften på eksportsucces

36 Varmen kommer fra billedet og spejlet

37 Telefonen er død hos HTM

38 Udkantsdanmark skal stå sammen

39 Kunden skal tjene 6000 kr. for at håndværkeren kan få 1000

40 Business & branche

43 Barometer: Medierne hænger fast i finanskrisen

44 KURSUS: Virksomhedens brug af overenskomsterne

46 Navne

48 Foreningsnyt

49 Leverandører & partnere

TEMA: UddAnnElsE12 Virksomhedsleder

i mere end 40 år

13 Det lønner sig at have lærlinge

14 Her er uddannelse en del af hverdagen

16 Verdensmestre i propeller og aksler

17 Kære mor og far......

18 For mange topkarakterer ved svendeprøverne

20 Intelligens sidder også i hænderne

22 En pris for godt håndværk

23 Uddannelseslegat

24 Dygtigere elever og større frasortering

25 Brug trainee-ordningen

26 Erhvervsuddannelsesreform

28 Drenge og piger holder på hinanden

29 Ny luft til ventilationsfolket

30 Smides ud på grund af fravær

31 Før reformen: Erhvervsskoler må skære ned

20

6 32

37

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2015 | 3

Vi skal være med i kampen om de målrettede unge– Hvis man ikke har evnerne, viljen og motivationen, så er det ud. Så enkelt siger direktøren for Danske Erhvervsskoler det om den nye erhvervsskole-reform i denne udgave af Bladet Arbejdsgiverne. Det er et forfriskende klart budskab. Erhvervsskolerne har alt for længe skulle være opsamlingssted for unge, der ikke har nogen interesse i håndværk eller industri – men bare ik-ke andre valg.

Erhvervsskolerne skulle løfte en politisk målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse. Den opgave har ikke bare ko-stet for mange ressourcer på erhvervsskolerne, men også drænet prestigen for uddannelserne og givet dem et image, som ikke hænger sammen med virkeligheden, og de muligheder en erhvervsuddannelse faktisk giver.

Dernæst har det også været en ufordelagtig situation for virksomhederne. Danmark har brug for dygtige faglærte til industrien og håndværksvirk-somhederne, og den opgave har vi ikke råd til at tage let på. Erhvervssko-lerne skal kunne koncentrere deres kræfter om at få fat i interesserede og målrettede unge og give dem et solidt og anerkendelsesværdigt uddannel-sesforløb, der kan konkurrere med alle de andre muligheder, der byder sig til for de unge.

Endelig skal der være flere af de målrettede unge. Derfor er det også glæ-delig, at man fra politisk hold nu går efter, at dobbelt så mange unge om ti år skal have en erhvervsuddannelse. Det kræver, at erhvervsskolerne får et ordentligt råmateriale, og her skal folkeskolereformen sikre, at flere unge fremover har forudsætningerne for at tage en ungdomsuddannelse. Sam-tidig opruster erhvervsskolerne fagligt, hvor der er ved at ske en betydelig kompetenceudvikling af både lærere og ledere.

Men i virksomhederne har vi også et ansvar. Mangel på praktikpladser kan give problemer og risikere at vælte hele læsset. Selvfølgelig er skolepraktik også en mulighed, men praktik i en virksomhed er at foretrække. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder forstår, at de har et ansvar for at uddanne den næste generation. Hvis det her skal blive en succes, er der ikke plads til, at så mange kører på frihjul. Flere virksomheder skal være deres samfunds-ansvar bevidst. Det skal vi i Arbejdsgiverne nok minde dem om.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

ForsideClaus Christensen/Scanpix

BladetBladet


Kommuner er ikonflikt med lovenDet er i strid med Forvaltningsloven, når borgere og virksomheder ikke bliver gjort opmærksom på muligheden for frit valg af skorstensfejer.

Størstedelen af landets kommuner undlader at gøre borgere og virksomheder opmærksom på, at de har frit valg af skorstensfejer. Den manglende oplysning herom er ifølge Kom-munernes Landsforening (KL) i strid med for-valtningsloven.

I en vejledning til kommunerne anfører KL, at kommunen ifølge forvaltningsloven skal oplyse borgerne om det frie valg. Det er op til kommunen selv at beslutte, hvordan de vil opfylde deres vejledningspligt. KL anbefaler imidlertid, at borgerne kan finde oplysningen om det frie valg på kommunens hjemmeside om skorstensfejning.

Men den anbefaling sidder næsten tre ud af fire kommuner overhørig. Det viser en optæl-ling, som Bladet Arbejdsgiverne har foretaget ved at gennemgå samtlige kommuners hjem-mesider.

Kommunalt dilemmaProblemet set med kommunale øjne er, at kom-munerne på den ene side skal stille en skor-stensfejer til rådighed for deres borgere, og på den anden side har borgerne lov til at vælge en anden end den, kommunen har aftale med.

Alle landets kommuner har opdelt skor-stensfejerarbejdet i et, to eller flere distrikter, der på baggrund af en udbudsforretning tilde-les en skorstensfejermester. Og som hovedre-gel opkræves betalingen for skorstensfejning via ejendomsskattebilletten.

Kun 26 ud af 98 kommuner gør opmærk-som på, at borgere og virksomheder har frit

valg. Det drejer sig om følgende kommuner: Aarhus, Aalborg, Odense, Middelfart, Ros-kilde, Helsingør, Kerteminde, Favrskov, Fre-derikshavn, Esbjerg, Tønder, Assens, Billund, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Varde, Vejen, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Al-lerød, Frederiksberg, Furesø, Gribskov og Ru-dersdal.

To forklaringerI Brønderslev Kommune gøres valgfriheden til et spørgsmål om at kunne vælge imellem de to skorstensfejermestre, kommunen har afta-ler med.

»Som udgangspunkt skal man benytte skor-stensfejeren i det distrikt man bor. Skulle man af konkrete og saglige årsager ikke ønske at benytte denne skorstensfejer, har man ifølge KL ret til at vælge en anden. Da kommunen har indgået aftale med to fejere er det muligt at skifte til den anden skorstensfejer mod nær-mere aftale med kommunen,« hedder det på Brønderslev Kommunes hjemmeside.

Derimod slås det på Middelfart Kommunes hjemmeside fast, at »selvom kommunen har indgået kontrakter om skorstensfejning, er der på skorstensfejerområdet frit valg i forhold til at få en autoriseret skorstensfejermester til at forestå skorstensfejning mv. på din ejendom. Hvis du vælger en anden skorstensfejermester end den kommunen har kontrakt med, skal det udførte arbejde kunne dokumenteres, evt. ved forevisning af fakturakopi«.

Af Jens Holme

(Fot

o: A

xel S

chüt

t/Sc

anpi

x)


Kommune måttegive efter for presEfter tre års skriverier med virksomhedsejer har Favrskov Kommune givet frit valg af skorstensfejer.

Det tog tre år for Heinrich Storm Ras-mussen, ejer af Storm Energi i Ulstrup mellem Bjerringbro og Langå at overbe-vise Favrskov Kommune om, at mono-pol på skorstensfejning er i strid med

loven.Fra den 1. januar i år blev kom-munens standardbetingelser

for skorstensfejning ændret, så borgere og virksomheder nu frit kan vælge skorstens-

fejere – dermed også andre end de to skorstensfejere, den

midtjyske kommune har skrevet kontrakt med.

»Kommunalbestyrelsen skal sør-ge for at lovpligtigt skorstensfe-jerarbejde tilbydes kommunens borgere. Men det er den enkelte

borgers fulde ansvar at få udført ar-bejdet. Derfor giver det god mening, at borgeren selv bestemmer, hvem

der skal udføre arbejdet,« siger Hein-rich Storm Rasmussen, der ikke læg-ger skjul på, at det har krævet megen korrespondance med kommunen at komme så vidt.

Kan indhente tilbud»Der er nu også mulighed for, at

indhente tilbud på skorstensfejer-arbejdet for private og erhvervs-drivende, og for dem, som har

store udgifter til skorstens-fejerarbejdet, kan der være mange penge at spare,« frem-

hæver ejeren af den midtjy-

ske virksomhed med speciale i solceller og varmepumper.

»Med den nye mulighed for frit valg er der således mulighed for at spare penge og få en fornuftig dialog med sin skor-stensfejer om, hvad der er fornuftigt at få udført, og hvad du selv kan gøre for at opnå det bedste resultat i forhold til pris, installationen og ikke mindst miljøet. Jeg har allerede skiftet skorstensfejer, og det er blevet billigere, og vi er enige om, hvad jeg kan gøre, og hvad skorstensfeje-ren skal gøre,« siger Heinrich Storm Ras-mussen og tilføjer:

»Min baggrund for at gå ind i sagen om frit valg af skorstensfejer er, at jeg i flere år har beskæftiget mig med op-varmning af boligen og på den måde er blevet opmærksom på de monopollig-nende tilstande, der har været på skor-stensfejerområdet i mange år.«

Unormalt kundeforholdI nabokommunen Silkeborg glæder sme-demester Svend Aage Kusk, Sejling Sme-die ApS, sig over, at Favrskov Kommune nu har åbnet for frit valg.

»Jeg håber, at Silkeborg Kommune vil tage ved lære af Favrskov Kommune. Jeg oplever jævnligt, at kunder rager uklar med deres skorstensfejer. I den situati-on er det bedst, at man kan vælge hin-anden fra. Det bør være et normalt le-verandør-kundeforhold ligesom ved alt andet håndværkerarbejde,« understre-ger Svend Aage Kusk.


Går det som planlagt får Danmark en ny el-sikkerhedslov efter tredjebehandlingen i Folketinget den 16. april. Formålet med den nye lov er at internationalisere og forenkle reglerne, så konkurrencen på markedet for elinstallationer kan blive øget.

Erhvervs- og vækstministerens lovforslag er fremsat som led i aftalen om Vækstpakke 2014. Ved førstrebehandlingen i Folketinget var der tilslutning fra alle partier.

Den nye lov skal erstatte den nuværende stærkstrømslov og indeholder en modernisering af reglerne med henblik på at øge anvendelsen af internationale og europæiske standarder.

Med lovforslaget lægges der op til en mulighed for valgfri-hed for virksomhederne i forhold til enten at udføre arbejdet efter en gældende europæisk eller international standard el-ler på en anden måde, som opfylder lovens krav til sikkerhed.

Mere dokumentationDerved opnås en væsentlig reduktion i danske særregler. Den-ne øgede fleksibilitet skaber behov for dokumentation af, hvor-dan arbejdet er udført. Derfor stilles der med lovforslaget krav om, at virksomheder skal indberette basisoplysninger i et digi-talt indberetningssystem.

Størstedelen af denne dokumentation udarbejdes allerede i dag til brug i virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Lovforslaget indeholder desuden rammer for en moderne kontrolordning, ligesom det foreslås, at Det Tekniske Sikker-hedsråd fokuseres i et nyt Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som fremadrettet kun skal beskæftige sig med sikkerheden in-den for områderne for el og gas.

Den nye elsikkerhedslov skal træde i kraft til nytår. Efter vedtagelsen i Folketinget vil der blive udarbejdet nye bekendt-gørelser, som fastlægger de nærmere regler for elteknisk sik-kerhed, som blandt andre elinstallatørerne skal efterleve.

Bekendtgørelserne vil blive udarbejdet i tæt dialog med inte-ressenterne, og som led heri vil det blive klarlagt, hvilke over-gangsbestemmelser, der er nødvendige, bebuder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Han lover, at der vil bli-ve lagt vægt på, at branchen sikres den fornødne tid til uddan-nelse, information og omstilling, så overgangen til det nye re-gelsæt bliver smidig.

Ny stærkstrømslov er på vej gennem Folketinget og vil træde i kraft den 1. januar næste år.

Færre særkrav skaløge konkurrence

Af Jens Holme

TAG BUTIKKEN MED, NÅR DU ER PÅ FARTEN

Med BDmobil app har du altid vores butikker lige ved hånden. Du kan tjekke, hvor dine ønskede varer ligger på hylden, så du aldrig kører forgæves. Og du kan selvfølgelig bestille varer til levering, bruge dine egne favoritlister osv.

Prøv selv – ganske gratis. Download BDmobil i App Store i dag. BDmobil kommer også snart til Android telefoner.

Med BDmobil kører du aldrig forgæves

Mød os påVVS ’15 på stand D-6011 den 22. – 24. april i Odense

BD app annonce tilret A4.indd 1 20/02/15 12.08


100 km uden fartskriver

Fra den 2. marts er grænsen hævet for, hvor langt man må transportere værktøj og materiale fra virksomhe-den uden en fartskriver. Før hed den 50 km, nu hedder den 100 km.

Ifølge Håndværksrådet et skridt i den rigtige retning. Men reglerne gi-ver stadig bøvl for alle de virksom-heder, som arbejder uden for den nye radius – og reglerne er stadig for ufleksible, lyder det.

»Det er stærkt beklageligt, at hånd-værksvirksomheder fortsat rammes af køre- og hviletidsregler, der er ret-tet mod transportbranchen,« siger Lars Magnus Christensen, chefkon-sulent i Håndværksrådet.

Et eksempel på et uheldigt udfald af reglerne opstår, hvis en jysk virk-somhed i forbindelse med en opgave på Sjælland skal fragte en maskine fra en maskinudlejer på Sjælland og hen til byggepladsen.

»Du må nemlig ikke køre fra ma-skinudlejningen og hen til bygge-pladsen med en samlet vægt på mere end 3,5 ton, fordi virksomhe-dens adresse ligger mere end 100 km væk,« forklarer Lars Magnus Chri-stensen.

Det kan betyde mindre konkur-rence om opgaverne, hvis der er for meget bøvl i at tage opgaver længere væk, mener han.

For virksomhederne skal nemlig investere i en fartskriver til 12.000 kr. i de varebiler, der skal transpor-tere en totalvægt på mere end 3,5 ton. Alternativet er en bødestraf på 4000 kr. for chauffører og 6000 kr. for arbejdsgiver, hvis chaufføren bliver fanget af politiet i en kontrol.

Der er undtagelser for virksomhe-der, hvis formål ikke er transport af gods, men også her er der plads til forbedring.

»Fx kan en automekaniker ikke flytte en bil, der skal repareres, fra kunden og hen til værkstedet - uden en fartskriver,« siger Håndværksrå-dets konsulent

Reglerne er vedtaget på EU-ni-veau, men eksempelvis i Tyskland er der tydeligere definitioner af, hvad der defineres som materialer, og hvad der defineres som gods. For-tolkninger, som Håndværksrådet har fremlagt for Justitsministeriet.

Reglerne blev lempet den 2. marts, men er fortsat ikke gode nok, mener Håndværksrådet

du skal have fartskriver installeret i din varebil, hvis du kan svare ja til alle disse tre punkter: 1. Du kører mere end 100

km væk fra firmaets hjemadresse i varebilen.

2. Du har en trailer bagpå, f.eks. med et stillads eller en lille gravemaskine.

3. Den samlede tilladte totalvægt af varebilen og traileren er større end 3500 kg.

Hvis du ikke kan svare ja til alle tre punkter, har du ikke brug for fartskriver i din varebil.

Hvis den samlede tilladte totalvægt af din varebil og trailer ligger mellem 3,5 tons og 7,5 tons, kan du undgå at bruge fartskriver, når:1. Du udelukkende

transporterer gods og materialer, som du bruger i dit arbejde.

2. Transporten af gods og materialer ikke er din hovedaktivitet på arbejde.

3. Du udelukkende kører inden for en radius af 100 km fra firmaets hjemadresse.

Kilde: gulpladen.dk

de nye regler for fartskrivere

Af Jens Holme


Røre om nye regler for generationsskifteSkatteministeren har med ophævelse af 32 år gammelt cirkulære bragt sig på konfrontationskurs med ejere af store familievirksomheder.

fairness og om at lukke et decideret skattehul. Det sørger vi nu for. Ga-ver og arv skal beskattes til den vær-di, de rent faktisk er værd. Det gælder også aktier. Og vi kan jo se, at der er kommet nogle helt skæve værdian-sættelser ud af at have brugt formue-skattekursen,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Regeringen har bekendt kulørDen forklaring har bragt Benny En-gelbrecht på konfrontationskurs med Jørgen Mads Clausen, formand for Danfoss, Jakob Topsøe, bestyrelses-medlem i Haldor Topsøe A/S og Pe-ter Foss, formand for Foss A/S. I et de-batindlæg i Jyllands-Posten kalder de skatteministerens beslutning for en trussel mod familieejede virksomhe-der som ejerform:

»Den danske regering har nu be-kendt kulør: Man må gerne drive fa-milieejede virksomheder i Danmark, men helst kun i højst én generation (og til verdens hårdeste løbende kapi-talbeskatning). Herefter skal de med hårdhændet generationsskiftebeskat-ning tvinges til at sælge hele eller dele af virksomheden.

I Håndværksrådet er afdelingschef Frank Korsholm ikke alarmeret over

Det har vakt voldsomme protester, at skatteministeren i begyndelsen af fe-bruar uden varsel gennemførte en skærpelse af den såkaldte generati-onsskifteskat.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) ophævede et 32 år gammelt cirku-lære om beregningsgrundlaget for ar-veafgiften. Dermed bliver det markant dyrere for de fleste familieejede virk-somheder at gennemføre et generati-onsskifte.

Det er den såkaldte formueskatte-kurs, som ministeren har stoppet. For-mueskattekursen har gjort, at der har været lempeligere forhold ved opgørel-sen af værdien på virksomheden, når den skulle gå i arv fra én generation til den næste. Virksomheden har blandt andet haft mulighed for ikke at med-regne goodwill ved værdiansættelsen.

Skatteministerens beslutning hæn-ger sammen med, at SKAT har gjort opmærksom på, at der er et skatte-hul i reglerne om formueskattekursen. Reglerne gør det muligt helt at undgå dansk beskatning af gevinst på aktier-ne, når aktier overdrages til fx børn i udlandet.

Handler om fairness»Det her handler grundlæggende om

regelændringen:»For i langt de fleste tilfælde løses

generationsskiftet blandt SMVer med skattemæssig succession, hvor ejer-skabet kan overdrages til familiemed-lemmer og nærtstående medarbejdere med de skattemæssige forpligtelser, der ligger i den overdragne virksom-hed,« skriver Frank Korsholm i Ber-lingske og fortsætter:

»Det betyder, at overdrageren ikke beskattes af aktieavancer, men at skat-ten af disse gevinster udsættes til et senere tidspunkt, hvor børnene måtte ønske at sælge aktierne. Dermed sker der ikke nogen udvanding af selska-bets egenkapital som følge af ejerskif-tet, og den overdragne virksomhed kan altså fortsætte relativt uanfægtet af de nye ejerforhold. Skattebetalingen skubbes foran. Det er en model, som er blevet aftalt for år tilbage, og hvor det blandt andet var Håndværksrådets fortjeneste, at de nærtstående medar-bejdere kom ind under samme skatte-mæssige hat som familiemedlemmer-ne.«

De borgerlige partier har bebudet, at cirkulæret vil blive genindført, hvis de får flertal efter det kommende fol-ketingsvalg.

Skatteminister Benny Engelbrecht mener at have lukket et skattehul, men samtidig har han gjort det dyrere for nogle få store virksomheder

at gennemføre et generationsskifte.


Beskæftigelsesrekord hos Dansk MetalFagforbundet Dansk Metal oplever den laveste ledighed i seks år. Ikke si-den januar 2009 har antallet af ledige været lavere. I januar i år lå ledighe-

den på 3,9 pct. – svarende til 2956 brut-toledige.

»Det er en milepæl og en særdeles god nyhed. Det viser, at det går godt ude

i industrien,« siger Allan Lyngsø Mad-sen, Dansk Metal, til dagbladet Børsen.

Baggrunden for de opmuntrende tal er ifølge cheføkonomen, at industri-virksomhederne har fået vendt udvik-lingen efter finanskrisen, og flere virk-somheder oplever i dag en stigning i salget ud over de danske landegrænser.

Beregninger fra Dansk Metal viser, at antallet af beskæftigede i industri-en i perioden fra november 2013 til no-vember 2014 steg med knap 5500 perso-ner svarende til en stigning på 1,8 pct.

Den aktuelle, lave ledighed blandt forbundets medlemmer betyder der-for, at der konstant er brug for flere hænder, der melder sig i industriens fødekæde.

»Det er klart, at vi skal forholde os til, at der er godt gang i maskineriet i industrien. Vi skal sørge for, at fle-re får øjnene op for de gode jobmulig-heder. Flere unge skal gå de faglærtes vej, og virksomhederne skal oprette flere praktikpladser,« lyder det fra Al-lan Lyngsø Madsen.

Svenske Vattenfall Vindkraft skal anlægge og drive Dan-marks sjette, store havmøllepark, Horns Rev 3 ud for Esberg. Med en pris på 77 øre pr. kWh vil el-kunderne kunne købe strømmen 30 procent billigere end fra vind-mølleparken ved Anholt. Et historisk fald i omkostnin-gerne til etablering af havvind, siger en tilfreds energi-minister Rasmus Helveg Petersen (R). (Foto: Siemens)


VIndMØllER på land giver billigere strøm end vindmøller til havs. Hvor meget billigere har statslige Energi-net.dk nu regnet på og fundet, at der i 2030 vil være 30 pct. eller 4,5 mia. kro-ner årligt at spare ved at opføre 12 GW vindmøller på land.

ERHVERVssKolEn EUc sYd har netop indgået en aftale med en poly-teknisk skole i provinsen Haiyan i Ki-na. De to skoler skal udveksle både læ-rerkræfter og sidenhen studerende i kampen for at udvikle nye bæredygti-ge løsninger. Det er et af de initiativer, EUC Syd har sat i søen for at gøre det interessant for de kommende elever at blive håndværkere

RoBoTTER – 11 procent af dansker-ne svarer i en undersøgelse fra Inge-niørforeningen, IDA, at de enten »i høj grad« eller »i nogen grad« tror, at deres job er i fare for at blive overtaget af ro-botter i løbet af de næste 10 år. Størst er frygten hos ufaglærte. Det er især medarbejdere inden for fremstilling, rådgivning samt det offentlige, som tror, at øget automatisering og robot-ter vil overtage jobfunktioner.

Kort fortalt VÆKsT – Flere små og mellemstore virksomheder oplever vækst end de store, viser ny analyse. Center for Le-delse har spurgt en række virksomhe-der om deres vækst de seneste tre år. Ifølge resultatet er tre fjerdele af virk-somhederne med færre end 200 ansat-te vokset ved at ansætte eller udvide. For virksomheder med flere end 200 ansatte er tallet kun 54 procent.

InGEnIØRER – En international sam-menligning fra Boston Consulting Group viser, at Danmark ligger helt nede på en 27. plads, når højtuddanne-de fra hele verden skal udpege de mest attraktive lande at arbejde i. Til gen-gæld viser en danske undersøgelse, at mere end otte ud af ti udenlandske in-geniører stortrives i jobbet og finder den danske arbejdskultur tiltalende.

dEn GRØnnE InVEsTERInGs-Fond – sat i verden for at yde lån til energibesparelser, vedvarende ener-gianlæg og større ressourceeffekti-vitet for op mod fem milliarder kro-ner. Fonden er nu etableret og har fået tidligere administrerende direktør i Vestas, Ditlev Engel, som formand. Den Grønne Investeringsfond blev til i et forlig sidste år mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

lYnAFlEdnInG – De titusindvis af LED-gadelamper, som kommuner over hele landet har sat op de senere år, er ikke tilstrækkeligt sikret mod lyn og andre typer overspænding i nettet. Det gik bl.a. ud over Esbjerg den 10. oktober sidste år. Et kraftigt tordenvejr trak i løbet af natten ind over havnebyen, og lynene hamrede ned. Inden for få timer smadredes 400-500 spritnye LED-gadelamper, skriver Ugeavisen Ingeniøren.

FÆRRE oG sTØRRE VIndMØllER – Ifølge Energistyrelsen blev der op-stillet beskedne 37 vindmøller på land i Danmark sidste år – fraregnet hus-standsvindmøller. De nye møller blev stillet op i kun syv kommuner. Mod-sætningsvis blev der nedtaget 69 møl-ler. De nye møller har et årskapacitet på 105 MW. De nedtagne møller havde en samlet kapacitet på 29 MW.

HJEMFlAGnInG – Primo Vinduer dropper fremstilling i Tyskland, som begyndte i 2008. Fremover bliver alt produceret i Lintrup i Sønderjylland, hvor fabrikken er udvidet med 3000 kvm. Lønforskellen er reduceret og opvejer ikke udfordringer med logi-stik og kvalitet, vurderer direktør Kri-stian Andersen.

hedernes muligheder for at producere eller sælge deres varer også opgøres.

På tideVejledningen er udgivet som led i afta-len om Vækstpakken for 2014 og bliver godt modtaget af Håndværksrådet.

»Det er et positivt initiativ. I alt for mange år har man set små politiske til-tag med store administrative og øko-nomiske konsekvenser for erhvervsli-vet,« siger chef for politisk afdeling i Håndværksrådet, Frank Korsholm.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil med publikationen skabe større klar-hed over, hvordan reguleringer på-

Konsekvenser for erhvervslivet skal beregnesRegeringen har udgivet en vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvens-vurderinger. Målet er at vejlede mini-strene i, hvordan konsekvenserne for erhvervslivet skal opgøres, når nye lo-ve, regler og bekendtgørelser indføres.

Med den nye vejledning skal de samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet opgøres. Hidtil har der alene været fokus på de administra-tive konsekvenser. Ministerierne skal fremover sættes tal på udgifter eller besparelser, der udspringer af fx krav til virksomhedernes produkter, deres fysiske indretning m.v. Samtidig skal eventuelle konsekvenser for virksom-

virker danske virksomheder økonomisk.

Og det er der god grund til, især når det gælder de små og mellemstore virksomheder. Mange ledere har svært ved at finde tid til at udvikle deres virksomhed, fordi de bruger stadig mere tid med administrativt arbejde.

»Vi ser gerne, at beregningerne bli-ver splittet op på virksomhedernes størrelse, fordi de små og mellemsto-re virksomheder ofte bærer en større administrativ byrde end de store virk-somheder,« siger Frank Korsholm.

VEJLEDNING OM ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSVURDERINGER

JANUAR 2015


Virksomhedslederi mere end 40 årJan Andersen var ganske ung, da han måtte vende hjem og hjælpe sin sygdomsramte far. Efter at have købt sin bror ud er han nu »alene hjemme«, og det er han godt tilfreds med.

Andersen var kun 17 år, da han blev kaldt hjem for at indgå i firmaet, fordi faderen i en alder omkring 40 år blev ramt af sygdom.

Senere kom også storebror Bjarne til for at give en hånd med. Det blev indledningen til 39 års samarbejde om at drive virksomheden, indtil Bjarne Andersen gik på pension i sommeren 2013, og Jan Andersen blev eneejer.

»Jeg er godt tilfreds med selv at kun-ne bestemme,« siger Jan Andersen, der på kontoret blev bistået af en halvdags kontorassistent og en nyansat sælger m.m. i fleksjob.

Siden 1978 har firmaet udelukken-de beskæftiget sig med spåntagende bearbejdning som underleverandør. I oktober 1998 flyttede maskinfabrik-ken til egne bygninger på Mågevej i Hadsten.

Ramt af krisenIfølge Jan Andersen er maskinfabrik-ken kommet godt ud på den anden si-den efter hårde år under den økono-miske krise.

»I september 2008 investerede vi 6,3 mio. kr. i tre nye cnc-maskiner. Det var tre gange så meget, som vi hidtil havde købt maskiner for. Men vi så os nødsaget til det, fordi vores kunder klagede over, at vi ikke kunne levere til tiden.

Det bagved liggende regnestykke gik ud på, at vi skulle gå frem fra 10 til 14 millioner kr. i omsætning. Men

Det er ganske få, der i en alder af 59 år kan prale af at have været virksom-hedsleder i 42 år. Men det er realiteten for Jan Andersen, ejer og chef for An-dersens Maskinfabrik i Hadsten.

Det var Jan Andersens far, Aksel Andersen, der grundlagde virksom-heden i 1965 og baserede den på at lave fodringsanlæg til dambrug. Jan

på grund af krisen faldt vi til syv. Det gjorde ondt. Alligevel er vi kommet rimeligt godt igennem uden de store minusser. I 2009 havde vi et under-skud på 500.000 kr. men ellers har vi ramt omkring et nul på trods af store afskrivninger.«

Forbliver på broenJan Andersen forestiller sig at skulle have sit 50 års jubilæum med.

»Jeg er begyndt at drosle lidt ned. Jeg møder først kl 08.00 nu, og kan jeg gå kl. 14.00, så gør jeg det.«

Et generationsskifte er således ikke umiddelbart undervejs, men Jan An-dersen glæder sig over, at en søn ar-bejder med i firmaet og alle tre børn er med i bestyrelsen.

»Det giver en sikkerhed for, at no-gen kender detaljerne i firmaet, hvis jeg pludselig falder bort,« siger virk-somhedsejeren.

I skikkelse af Paul Bjerring har An-dersens Maskinfabrik fået et profes-sionelt bestyrelsesmedlem. Paul Bjer-ring har en fortid i bl.a. Danisco og er formand eller medlem af bestyrelsen i flere en 30 større eller mindre firma-er.

»Han er fremragende at have ved hånden, hvis jeg er i tvivl om noget. Han har desuden en masse kontakter rundt omkring i erhvervslivet og har også i flere tilfælde været indgangen til nye kunder,« siger Jan Andersen.

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE

Jan Andersen, ejer af Andersens Maskinfa-brik i Hadsten, regner med at blive ved så længe, at han kan fejre 50 års jubilæum.


Efter næsten ti års pause har Jan Andersen for nylig ansat en lærling. Det har han ikke fortrudt. Han vi gerne have en mere.

Efter næsten ti års pause ansatte An-dersens Maskinfabrik i Hadsten i ef-teråret en industriteknikerlærling i skikkelse af Peter Høg, og det har virksomhedsejeren, Jan Andersen be-stemt ikke fortrudt.

»Vi måtte skære ned på bemandin-gen under krisen, og vi kunne ikke med den ene hånd afskedige trofaste medarbejdere og med den anden hånd ansætte en lærling. Men nu er vi oppe i gear igen og har derfor også kunnet ansætte en lærling,« siger Jan Ander-sen og fortsætter:

»Det er også noget, jeg føler, vi er forpligtede til. Jeg hører tit og ofte – og jeg siger det også selv – at det er umu-ligt at få ordentlige og dygtige medar-bejdere. Det er imidlertid tom snak, hvis vi ikke selv påtager os at uddan-ne næste generation.«

Tog bussen til ViborgPeter Høg er begyndt på maskinfa-brikken for kort tid siden efter grund-forløbet på erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

Af Jens Holme

»Han er hård,« siger industri-teknikerlærling Peter Høg

med et stort smil om sin mester, Jan Andersen.

»Vi gav ham løn de sidste tre må-neder, han var på skolen. Han kunne ikke få SU, fordi han var under 18 år. Og jeg synes virkelig han viste sin in-teresse og engagement ved at tage den lange vej til Viborg. Med cykel ned til bussen, med bus til Randers og med en ny bus til Viborg og så videre på gåben flere kilometer til skolen,« siger Jan Andersen.

Kom for sentI alt har maskinfabrikken i tidens løb uddannet 12-15 lærlinge. I et enkelt til-fælde gik det galt:

»Vi havde en lærling, der ikke kun-ne møde til tiden om morgenen. Derfor så jeg mig nødsaget til at sige ham op ved prøvetidens udløb. Det er ikke for-di, vi er hårde, men det har naturligvis en konsekvens, hvis man ikke gør sit arbejde. Det skal de unge også lære.«

Klar fordelAlt i alt mener Jan Andersen, det er en klar fordel at have en lærling.

»Det koster selvfølgelig noget at in-

troducere en lærling til faget. de har lært noget på skolen, men slet ik-ke nok. Vi bruger megen tid på dem i starten, fordi vi gerne vil lære dem så hurtigt som muligt at producere og programmere.

Den tid, vi bruger på lærlingen, be-tragter jeg imidlertid som en investe-ring, som tjener sig hjem på lidt læn-gere sigt. Med to hænder mere ude på værkstedet kan vi reducere svendenes overtimer. Jeg kan også allerede kon-statere, at produktionen går lidt lette-re. Der er mindre pres på,« siger Jan Andersen.

»Desuden har jeg det sådan, at de unge mennesker meget gerne må blive her efter endt uddannelse. Der er man-ge steder, hvor de ryger ud, når de er udlært, men sådan ser jeg ikke på det. De må gerne blive, hvis de har lyst, og vi har arbejde nok.«

Jan Andersens tilføjer, at han plan-lægger at ansætte endnu en lærling til efteråret, således at maskinfabrikken altid har mindst én lærling til rådig-hed på værkstedet.

Det lønner sigat have lærlinge


Her er uddannelseen del af hverdagenMarineShaft i Hirtshals spiller på alle tangenter, når det drejer sig om at dygtiggøre de ansat-te og få virksomhedens behov til at gå op med medarbejdernes ønsker.

kurser i rustfrit stål og bronze. Beg-ge kompetencer har vi brug for i forbindelse med reparation af propel-lerblade. Når vore folk kommer rundt i verden, står en repræsentant for klas-seselskaberne parat for at kontrollere, at certifikaterne er i orden.

EUC tilbyder ikke certifikat-uddan-nelse i de to svejsemetoder. Derfor kø-rer vi dem som virksomhedsforlagte kurser.«

Hanne Magnussen: »Men det er ik-ke de eneste af den slags, vi har holdt. Vi havde også et kursus om hjælpe-værktøjer, der fandt sted her hos os, men med deltagere også fra andre virksomheder.«

Peter Pallesen: »Det var optimalt, fordi det foregik med vores eget ud-styr, og underviseren var også godt tilfreds med de faciliteter, der blev stil-let til rådighed. Vi har desuden haft

Efteruddannelse står højt på dagsor-denen hos MarineShaft i Hirtshals. For nogle medarbejderes vedkom-mende, fordi det er en nødvendighed. Virksomhedens svejsespecialister skal således jævnligt have fornyet deres certifikater. Men også fordi det er et ønske, at de i alt 90 medarbejdere ud-vikler sig og får nye kompetencer.

Virksomhedsforlagte kurser, AMU-kurser i Frederikshavn, AL-efterud-dannelse, selvvalgt uddannelse. Der spilles på alle tangenter, når MarineS-haft planlægger uddannelse, fortæl-ler værkfører Peter Pallesen og Hanne Magnussen, virksomhedens uddan-nelseskoordinator.

det meget speciellePeter Pallesen fortæller om virksom-hedsforlagte kurser:

»Vi får tilskud til certifikat-svejse-

medarbejderne på førstehjælpskursus som virksomhedsforlagt uddannelse.«

Fordele og ulemperEr virksomhedsforlagt undervisning bedre end et eksternt kursus på en skole eller et kursussted?

Hanne Magnussen: »Nej, det vil jeg ikke sige. Der er fordele og ulemper, og det kommer an på formål og ind-hold. I mange tilfælde er det en fordel at komme ud og møde folk fra andre firmaer. Man får en masse inspirati-on og gode ideer og kommer hjem og ser på sit arbejde med friske øjne. Vi sender rigtig mange på AMU-kurser i Frederikshavn. Enten på kurser vi be-taler eller som selvvalgt uddannelse.«

selvvalgt eller firmabetaltMedarbejdernes ønsker om videreud-dannelse fremkommer på de årlige

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE


Uddannelseskoordinator Hanne Magnussen og værkfører Peter Pallesen tager imod med-arbejdernes uddannelsesønsker og finder de fleste relevante.

udviklingssamtaler med deres nær-meste chef.

»Når vi har været igennem alle sam-taler, kigger vi på, hvordan de forskel-lige ønsker kan koordineres bedst muligt og giver en liste til Hanne, der arbejder videre med, hvornår med-arbejderne kan komme afsted,« siger værkfører Peter Pallesen.

Hanne Magnussen: »Hvis det er ud-dannelse, virksomheden konkret har brug for, så betaler vi jo. Men ellers søger vi om at få afviklet ønsker som selvvalgt uddannelse, og vi bestræber os på at lægge kursusønskerne på de tidspunkter, hvor der er mest stille i værkstedet.«

Som eksempel på et selvvalgt kur-sus nævner hun, at mange gerne vil have et offshore-kursus. Det koster 20.000 kr. Sidste år var der fem-seks der søgte og fik det bevilget som selv-valgt uddannelse.

Peter Pallesen: »Ja, det er et popu-lært kursus. Det pynter på cv’et, og

skulle der ske noget uventet her i virk-somheden, så er det sikkert godt at ha-ve i baglommen.«

Relevante ønskerMen hvem træffer beslutning om selvvalgt uddannelse, chef eller medarbejder?

Peter Pallesen: »Kurset bestemmer de selv, tidspunktet bestemmer vi. I mange tilfælde har medarbejderne fle-re ønsker, og så prioriterer vi det øn-ske, vi synes er mest relevant.«

Hanne Magnussen: »Vi har endnu ikke haft nogen, der har efterspurgt madlavningskurser. Til gengæld er it-kurser populære, og det er glimrende, at medarbejderne bliver løftet op på et højere niveau.«

Peter Pallesen: »Jeg synes faktisk at stort set alle ønsker om videreuddan-nelse er relevante. Jeg er mere bekym-ret for de af vore medarbejdere, som helst ikke vil komme ud af deres kom-fortzone, og som vi aldrig hører fra, når de gælder ønsker om uddannelse.«

selvvalgt uddannelseMedarbejdere i Arbejdsgiver-nes medlemsvirksomheder har ret til at uddanne sig inden for områder, som han eller hun selv vælger. Omkostnin-gerne betales af den kompe-tenceudviklingskonto, virk-somhederne indbetaler til.

Timelønnede og funktionærer, der har været ansat i mere end seks måneder, har ret til to ugers (74 timers) selvvalgt uddannelse om året. Efter ansøgning kan der ydes tilskud til løn, pension, feriepenge, fritvalgskonto, kursusudgifter og transport. Læs mere på ar-bejdsgiverne.dk/uddannelse.

Virksomhedsforlagte kurserEfterspørgslen på virksom-hedsforlagte kurser er stigen-de. Derfor er der de senere år afsat flere penge til f ormålet. Et virksomhedsforlagt efterud-dannelseskursus holdes på en medlemsvirksomhed, som selv eller i samarbejde med en anden medlemsvirksomhed har det nødvendige deltager-antal, normalt 10-12 deltagere.

AL Efteruddannelse tilbyder at afholde nuværende og tidligere udbudte kurser som virksomhedsforlagt undervis-ning, såfremt det er praktisk muligt.

Alle i virksomheden kan delta-ge. Men det er en betingelse, at minimum fire ud af ti deltagere på virksomhedsforlagte kurser er lønmodtagere. Der kan kun udbetales kursusgodtgørelse til de medarbejdere, som er or-ganiseret i Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, Teknisk Landsforbund eller HK, samt virksomhedens ledere. Organisationerne skal godkende deltagerne inden kursusstart. Læs mere på Arbejdsgiverne.dk/uddannelse.


Verdensmestre ipropeller og akslerPå ti år er MarineShaft i Hirtshals vokset fra fi re til 90 medarbejdere i kraft af godt håndværk og stor fl eksibilitet.

koldretning af roraksler, rorstammer og propellerblade. Metoden blev ud-viklet for mere end 40 år siden og er godkendt af alle de ledende klassifice-ringsselskaber.

Dette sammen med flere andre forretningsområder med mariti-me berøringsflader har bevirket, at

MarineShaft er et eksempel på virk-somhedssucces, som gør Danmark ri-gere. Hemmeligheden er godt hånd-værk, stor iderigdom og fleksible medarbejdere.

I løbet af ti år har Hirtshals-virk-somheden slået sit navn fast i det me-ste af verden som førende inden for

MarineShaft A/S og søstervirksom-hederne MarineService A/S og Ma-rineShaft International A/S er vokset til 90 medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Anders Jen-sen og Knud Andersen. De var ud-brydere fra den nu lukkede Wärtsilä-afdeling i Hirtshals og tog fire mand

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE


Kære mor og far......

»Som forælder spiller du en afgørende rolle for dit barns valg af uddan-nelse, men har du viden nok til at vejlede dem?«

Sådan spørger Genvej.nu, der tilbyder at hjælpe forældre med at tale uddannelse med deres børn.

»En erhvervsuddannelse er et godt valg, der sikrer dit barn mulighe-den for at bruge både hænder og hoved. Erhvervsuddannelser fører til job, egen virksomhed og giver mulighed for at læse videre,« hedder det på Genvej.nu.

»Det er derfor vigtigt, du taler med dit barn om uddannelse og fremtid – og støtter ham eller hende i at blive klogere på sine interesser og frem-tidsønsker og undersøge, hvilke af de mere end 100 ungdomsuddannel-ser, der er interessante.«

Genvej.nu har en række forslag til, hvad man som forælder konkret kan gøre for at hjælpe sit barn med uddannelsesvalget.

Initiativet hilses velkommen af Håndværksrådet, fortæller chefkonsu-lent Heike Hoffmann:

»Erhvervsuddannelsesreformen stiller meget store krav til den vejled-ning, de unge får i folkeskolen, for vi har reelt fået nye erhvervsuddan-nelser. En del af reformen er desværre, at forældrene de facto kommer til at overtage vejledernes opgaver, og derfor er det endnu mere vigtigt fremover, at forældrene involverer sig aktivt i unges uddannelsesvalg,« siger hun.

Genvej.nu har til formål at understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Region Hovedstaden. Portalen er udviklet i et samarbejde mellem hovedstadsregionens UU-centre, ungdomsuddan-nelsesinstitutioner og produktionsskoler.

Kære mor og farDu har stor indfl ydelse på dit barns valg af ungdoms uddannelse. Det er lige nu, at dit barn skal beslutte, hvad der skal ske efter 9. og 10. klasse.En erhvervsuddannelse er et godt valg, der sikrer dit barn muligheden for at bruge både hænder og hoved.Erhvervsuddannelser fører til job, egen virksomhed og giver mulighed for at læse videre.

med sig, bl.a. værkfører Peter Palle-sen.

Hurtigt ind og udMarineShaft får havarerede propel-ler og roraksler i enorme dimensio-ner – en halv meter i diameter er ikke ualmindelig – flyvende ind til repa-ration fra de fjerneste egne af kloden. Det kan være fra skibe, der er sejlet på klipper eller har ramt kajen.

I Hirtshals bliver der arbejdet nat og dag for at udbedre skaderne, så de havarerede skibe hurtigst muligt kan komme ud og sejle igen. I kraft af bo-nusaftaler med medarbejderne er flek-sibiliteten helt i top.

»Fremfor at få lavet en ny rorak-sel, kan vi rette den her, så den bliver fuldstændig lige igen. Faktisk bedre end som ny, og kunden får den retur i løbet af 14 dage. Hvis han skulle have haft en ny, skulle han i mange tilfælde have ventet i tre måneder,« understre-ger værkfører Peter Pallesen.

»Og tiden er en helt afgørende fak-tor i den maritime branche. Store skibe koster i størrelsesordenen en million kr. om dagen at have liggende stille,« tilføjer han.

MarineShaft laver også nye aksler og rorblade og har komplette sæt re-servedele liggende for kunder, der vil sikre sig en minimal udskiftningstid. Det gælder bl.a. det danske søværn.

Ud i verdenI mange tilfælde rykker MarineShafts medarbejdere ud til de fjerneste egne af kloden for at udføre reparationer og installationer direkte på skibene. Det være sig i Australien, Canada, Brasili-en, Bahrain, Caribien og Malaysia for bare at nævne nogle få af de mange lande, medarbejderne færdes i.

I løbet af de første ti år har Marine-Shafts ejere kastet sig over en række andre aktiviteter med udgangspunkt i det maritime. Det gælder eksempel-vis en rustfri afdeling, som har op-gaver for fiskefabrikker på de store fiskebåde, en køle- og ventilationsaf-deling samt et smedeværksted, som udfører arbejde for bl.a. kraftværker og boreplatforme. Desuden har Hirts-hals-virksomheden endnu et speciale i gennemskylning af toiletanlæggene på store krydstogt- og andre passager-skibe.


For mange topkaraktererved svendeprøverneInitiativ på vej for at skærpe kravene til eleverne og ændre vejledningen til skuemestrene.

»Vi nåede ikke at behandle sagen på det seneste møde i fe-bruar, men den kommer op på vores næste møde i maj. Det devaluerer betydningen af et 12-tal, hvis det er en karakter næsten alle får. Derfor vil vi have kigget vejledningerne og kravene igennem for at sikre at det er de få, men virkelige dygtige, der får en topkarakter,« siger Torben Smidstrup.

ny uddannelseTorben Smidstrup er ejer og direktør for Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie ApS og lægger lokaler til det næ-ste møde i udviklingsgruppen, som også går under navnet UG2. Her skal der også slås de sidste krøller på en anden sag, der har Torben Smidstrups store interesse. Det drejer sig om etablering af en rustfri klejnsmedeuddannelse rettet mod levnedsmiddelområdet.

»Den er vi godt på vej med. Vi prøver at gøre det så let og enkelt som muligt ved at etablere en påbygning til den eksisterende klejnsmedeuddannelse. Det regner vi med kan gennemføres nogenlunde hurtigt. Hvis vi skulle have ud-viklet en helt ny uddannelse, ville det have taget flere år.«

Praktikernes forumUdviklingsgrupperne under Metalindustriens Uddannelser er praktikernes forum i forhold til Undervisningsministe-riet.

»Det kan godt være, det i sidste ende er ministeriet, der bestemmer, men der bliver lyttet til os. Derfor er det spæn-dende og relevant at være med,« siger Torben Smidstrup.

Sagen om de for mange 12-taller ved svendeprøverne vil også blive rejst i mindst én anden af de i alt syv udviklings-grupper. Det drejer sig om at udviklingsgruppen for in-dustri og værktøj, hvor Lars Knudsen, ejer og direktør for Brødrene Anker ApS i Hasle på Bornholm og udviklings-chef Finn Kyed repræsenterer Arbejdsgiverne.

»Der er enighed hele vejen rundt om, at der falder for mange 12-taller ved svendeprøverne i metalfagene. Derfor skal bl.a. vejledningen til skuemestrene laves om.«

Det fastslår Torben Smidstrup, medlem af Arbejdsgiver-nes uddannelsesudvalg og medlem af udviklingsgruppen for smede- og svejseteknik under Metalindustriens Uddan-nelser.

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE

Torben Smidstrup: »Det devaluerer betydningen af et 12-tal, hvis det er en karakter næsten alle får.«

Print din gratis billet og læs mere om VVS’15 på VVS15.dk

22. - 24. april Odense Congress Center

Åben dagligt 9-17 (fredag til 16)Åben dagligt 9-17 (fredag til 16)

Vind en Ipad mini

- forhåndstilmeld dig på

VVS15.dk

OVERBLIK Branchen er samlet på et sted

INSPIRATION VVS’15 præsenterer de nyeste produkter og løsninger

FAGLIGHED Fagfolk møder fagfolk og der udveksles viden på højt niveau

ENERGIENS TORVNyeste viden om energirenovering og -optimering


Intelligens sidderogså i hænderne

ne, er gået til kamp for det, han kal-der de kloge hænder, hvilket er titlen på en bog, han udgav for halvandet år siden.

Mistet balancen»Man kan argumentere overbevisen-de for, at nye produkter, veldrevne virksomheder, produktivitet og meget andet opstår, når kloge hænder møder kloge hoveder. Men lige nu har vi helt

»Vi har i mange år talt om Danmark som videnssamfund. Det er jeg ikke modstander af, men jeg vil gerne ud-fordre vores forståelse af begrebet. Vi ligger meget ensidigt under for en på-stand om, at viden er noget, der sidder oppe i hovedet.«

Matthias Tesfaye, murersvend med et langt fagpolitisk generalieblad og efter et partihop fra SF nu også folke-tingskandidat for Socialdemokrater-

mistet balancen i vores opfattelse af tingene,« siger Mattias Tesfaye og ud-dyber:

»Der er ikke alt, man kan læse sig til. Hvis du skal lære at mure, så nyt-ter det ikke at læse bøger. Du kan læse hver eneste bog på et hovedbibliotek uden at komme et eneste skridt videre. Mit fag rummer en viden af den slags, der overleveres fra generation til gene-ration. Det kom til Danmark for 1000

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE

Mattias Tesfaye, murersvend og folketingskandidat, slår et slag for det gode håndværk. Klokken er to minutter i 12, hvis vi skal nå at rette op på den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne, mener han.

Mattias Tesfaye: »Det ville være en klar fordel, hvis flere havde en håndværksmæssig baggrund.« (foto: Bax Lindhardt/Scanpix)


57 procent af Folketingets medlemmer er akademikere. (eller studerende ved lange videregående uddannelser). Det svarer til 100 ud af Folketingets 179 medlemmer – heraf alene 35, der læser eller har færdiggjort et studie i statskundskab (cand.scient.pol.).

Omvendt er andelen af folketingsmedlemmer, der er faglærte arbejdere helt nede på 9 procent. I befolkningen som helhed er der omkring 35 procent faglærte.

Andelen af ufaglærte folketingsmedlemmer er på fem procent. Uden for Folketingets mure er det 24 procent af danskerne, der er ufaglærte. Selv andelen af folketings-medlemmer med en mellemlang uddannelse som politi-betjent, sygeplejerske, lærer og journalist er nu for nedad-gående på Christiansborg. Men her er procentdelen dog stadig større end i befolkningen som helhed.

Flertal er akademikere

Mattias Tesfaye er født i 1981 og opvokset i Aarhus. Som 16-årig begyndte han på teknisk skole og blev hurtigt formand for murerlærlingene i Århus Amt. I 2001 fik han svendebrev efter læretid i entreprenørkoncernen Skanska.

Mattias Tesfaye har arbejdet som ungdomskonsulent for 3F med ansvar for at oplyse om arbejdsforhold for unge i folkeskolen og på tekniske skoler. Han har desuden arbej-det som faglig sekretær i byggebranchen med ansvar for at forhandle overenskomster og lønaftaler med arbejdsgi-vere.

Mattias Tesfaye er særlig engageret i at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne og i arbejdet mod social dumping. Han har udgivet den skønlitterære roman Livremmen i 2005, debatbogen om social dumping »Vi er ikke dyr, men vi er tyskere« i 2010 og debatbogen »Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed« i 2013.

Oprindeligt begyndte han sit politiske engagement i DKP-ML, som han forlod i 2005. Derefter blev han medlem af Enhedslisten, som han forlod i 2008. I april 2010 blev han medlem af SF’s landsledelse. I januar 2013 meldte Tesfaye sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet.

Mattias Tesfaye er i dag murersvend, foredragsholder og folketingskandidat i Brøndby Kredsen vest for København.

Murer, forfatter ogforedragsholder

år siden og er videreudviklet ved personlig kontakt,« påpeger Mattias Tesfaye, som me-ner det alvorligt, når han siger, at halvdelen af befolkningen burde have en håndværker-uddannelse:

»Det er ikke meningen, at halvdelen af dan-skerne skal arbejde som håndværkere. Men det ville være en klar fordel, hvis flere havde en håndværksmæssig baggrund. Jeg kender mange virksomheder, som konsekvent kun ansætter ingeniører, der har et svendebrev. Størstedelen af den danske fremstillingsin-dustri er lagt an på at lave prototyper og små serier. Det kræver en nøje sammenhæng mel-lem innovation, design, konstruktion og pro-duktion.«

Brændende platformMen færre og færre tager en erhvervsuddannelse?

»Ja, det går rigtig stærkt, og nu er klok-ken ved at være to minutter i 12. Vi står på en brændende platform, hvor det er nødvendigt, at vi meget hurtigt får vendt udviklingen. Vi skal have nedbrudt en række myter og for-domme omkring det at være håndværker, og vi skal have de unge til at indse, at en hånd-værkeruddannelse bærer fremtiden i sig.

Jeg synes måske også, at håndværksfagene har været lidt for romantiserende og tilbage-skuende i deres attitude. Eller tag sløjd-un-dervisningen i skolen. Den er håbløst gam-meldags.«

Mattias Tesfaye opfordrer samtidig landets håndværksvirksomheder og håndværkere til at fokusere på kvaliteten.

»Jeg synes, der er noget galt i branchen. En tendens til at hoppe over, hvor gærdet er lavest. I kraft af min egen baggrund synes jeg godt, jeg kan tillade mig at sige, at man-ge håndværkere kunne hæve niveauet. Dan-mark er ikke et discountland, men et kvali-tetsland.«

En sjældenhedHvis det lykkes Tesfaye at komme ind i Folke-tinget, når der skal være valg senere på året, vil han tilhøre en stadig mere eksklusiv grup-pe af folketingsmedlemmer med en faglært uddannelse.

»Det synes jeg er trist, men det er ikke en-gang det værste. Sandheden er jo, at det er folk med to-tre forskellige akademiske ud-dannelser, der dominerer alt. En anden del af problemet er, at mange folketingsmedlemmer er kommet direkte fra en uddannelsesinstitu-tion. De mangler livserfaring og kendskab til, hvad der foregår på en ›rigtig‹ arbejdsplads.«


En pris forgodt håndværk

Kloge Hænder-prisen skal være med til, at vise befolkningen, hvad der sker ude i Danmarks mange hånd-værksvirksomheder.

– Folk har ingen idé om, hvad en cnc-maskine er, hvad man kan med robotteknologi, eller hvad nye energi-krav betyder for byggeriet. Hvis man havde en konkurrence, så ville man kunne engagere befolkningen i, hvad man laver i en moderne håndværks-virksomhed, siger han.

At fejre en dygtig virksomhed, kan hjælpe med at sætte fokus på, at Dan-mark skal leve af kvalitet, mener S-po-litikeren.

»Vi har været for dårlige til at fejre eli-ten i håndværksfagene. Fejrer vi de dyg-tige, løfter det hele branchen, på samme måde som Mette Blomsterberg har løftet konditorfaget og Claus Meyer har haft unik betydning for kokkefaget. Sådan nogle som dem, skal vi også have i byg-gebranchen,« siger Mattias Tesfaye.

Han lancerede sit forslag på et for-mandsmøde i Håndværksrådet i efter-året, og her var der stor tilslutning til ideen om en kvalitetspris.

På samme måde som filmbranchen fejrer sig selv med Robert-priser og Oscar-statuetter, bør håndværksvirk-somheder også fejre fagligheden. Det kunne man gøre ved at stifte hånd-værkerprisen »Kloge Hænder«, der kunne gå til den virksomhed, der løf-ter sit fags formåen til nye højder.

Ideen tilhører Mattias Tesfaye, men er dog ikke fuldstændig hans egen. Den er blevet til efter et opkald fra en håndværksvirksomhed i Glostrup.

skærper kvalitetenMattias Tesfaye mener, at en pris, der belønner elitevirksomheder, kan bi-drage til at skærpe kvaliteten i hele branchen. Han forestiller sig, at alle og enhver skal kunne indstille en virk-somhed til prisen.

DR eller TV2 skal så efterfølgende lave en udsendelsesrække om virk-somhederne, og hvordan de opfandt deres produkter eller serviceydelser, og til slut kan seerne stemme på den virksomhed, der skal vinde en mil-lion kroner øremærket til yderligere investeringer i uddannelse og tekno-logi.

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE

Reparation af Store hydrauliske cylindre

Hyton Haderslev ApS • Ingeniør og maskinfabrik • [email protected] • www.hyton.dk • Tlf. 74 52 42 80

DrejningØ 800 L=13.000

HoningØ 600 L=12.400

Udvikling af storespecial cylindre

Forhandling af høj-kvalitetspakningerfra HUNGER DFE.

Uddannelseslegat

»Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter« uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder

Hvem kan søge?• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som søger uddannelse

inden for områder, der hører under Arbejdsgivernes interessefelt.

• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Uddeling af legatportionerStørrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema hos Arbejdsgiverne på tlf.: 6617 3333. Ansøgningsskema kan også hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk

Ansøgning Skal ske senest den 1. april 2015 til:

ArbejdsgiverneUdviklingsafdelingenMagnoliavej 25250 Odense SVe-mail: [email protected]


Dygtigere elever ogstørre frasorteringLars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, ser reformen af erhvervsuddannelserne som en stor forandring og appellerer til virksomhederne om at bakke op ved at tage fl ere i praktik.

Der foregår en masse bag kulisserne på landets erhvervs-skoler for at blive klar til, at den stort anlagte uddannelses-reform træder i kraft den 1. august. Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, er næsten konstant på farten for at sikre, at forberedelserne bliver gennemført bedst muligt.

Han er ikke i tvivl om, at reformen bliver en stor foran-dring til det bedre:

»Det væsentligste er, at uddan-nelserne får en ny struktur, som gør dem mere attraktive for de un-ge. Det bredere grundforløb sik-rer, at eleverne bliver introduceret bedre til de forskellige uddannel-sesmuligheder, og de vil i høje-re grad opleve at være en del af et ungdomsmiljø.

Både muligheden for at ven-te med at træffe et definitivt valg og lysten til at være sammen med mange jævnaldrende af begge køn er årsag til, at gymnasiet tiltræk-ker de fleste i dag.«

Et anderledes fokusMen de unge vil også opleve skærpede krav?

»Ja, niveauet bliver hævet. Det bliver sværere at komme ind på uddannelserne. Og der vil blive stillet nogle væsent-ligt skrappere krav for at gennemføre en erhvervsuddannel-se.

Der er tale om et paradigmeskift. Erhvervsskolerne går fra at skulle løfte en politisk målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Nu bliver målet, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have en er-hvervsuddannelse i 2025.

Fokus bliver med andre ord helt anderledes. Målet er ikke længere, at så mange som muligt med hiv og sving trækkes igennem den uddannelse, de begyndt på. Hvis man ikke har evnerne, viljen og motivationen, så er det ud. Vi vil ikke som hidtil bruge enorme kræfter på at få alle med.«

Afhænger af folkeskolenMen helt ærlig, 30 procent af en ungdomsårgang. Er det overhove-det realistisk. Det er næsten dobbelt så mange som i dag?

»Lad mig sige det sådan, at jeg er glad for, at vi har nogle år at løbe på. Det helt afgørende bliver, at folkeskolerefor-men kommer til at virke, så langt flere afgangselever fra fol-keskolen reelt er i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

En anden forudsætning er, at gymnasiereformen ender i, at gym-nasiet vender tilbage til sin oprin-delige opgave og bliver tilbuddet til unge, som vil gå i den boglige retning og sigter efter de længere videregående uddannelser.

Både erhvervsskoler og gymna-sier har sænket barren for at kun-ne rumme flere elever. Nu skal det gå den anden vej. Det at gå i gym-nasiet skal være et lige så bevidst valg som det at gå i gang med en uddannelse på en erhvervsskole.«

Hvad betyder det for debatten om karakterkrav?

»I princippet ingenting. Man be-høver ikke sætte specielt høje karakterkrav ved indgangen. Det er vigtigere, at kravene bliver skærpet inde i de gymna-siale uddannelser. I praksis betyder det mere matematik, fle-re sprogfag på højt niveau og afskaffelse af nogle af de bløde studieretninger, som er lavet for at kunne rumme alle.«

Du er begejstret for, at EUX nu bliver en mulighed på alle er-hvervsuddannelser?

»Ja, det betragter jeg som en klar fordel i bestræbelserne på at gøre erhvervsuddannelserne til et fuldgodt alternativ til gymnasieuddannelserne. Med EUX har vi et alternativ, som opleves attraktivt for dem, som lige så godt kunne tage en gymnasial uddannelse.«

Efteruddannelse af ledere og lærereHvordan har skolerne forberedt sig på den nye virkelighed?

Af Jens Holme

TEMA | UDDANNELSE

Målet er ikke længere, at så mange som muligt med hiv og sving skal trækkes igen-nem den uddannelse, de er begyndt på. Hvis man ikke har evnerne, viljen og motivatio-nen, så er det ud.

Lars Kunov


»Det siger sig selv, at når man stiller skrappere krav til eleverne, så må man som skole også skærpe kravene til sig selv. Vi har derfor iværksat en storstilet kompetence-udvikling af både lærere og ledere.

Alle lærere, der ikke i forvejen havde gennemgået den nyeste uddannelse i erhvervspædagogik, er sendt på en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og alle ledere har været eller skal på efteruddannelse for at blive dygti-gere til at lede den pædagogiske proces.«

Mange lærere er af ældre årgange. Kan de reelt omstille sig til en ny virkelighed?

»Det tror jeg sagtens de kan. Alderen er ikke så afgø-rende. Det er vigtige er, at de har fingeren på pulsen i de-res fag og har en tæt kontakt med de virksomheder, som er aftagere af de unge. Vores muligheder for at rekrutte-re lærere afhænger af konjunkturerne, og vi så gerne en større aldersspredning, men det er ikke realistisk, og de unge vil gerne lære af de ældres erfaring.«

Appel til virksomhederMen hele reformen kan blive væltet på grund af mangel på praktikpladser?

»Både ja og nej. Det nye er, at når reformen træder i kraft, så har alle, der begynder på en erhvervsuddan-nelse og lever op til kravene undervejs, også garanti for, at de kan færdiggøre deres uddannelse. De får enten en praktikplads i en virksomhed eller på et praktikcenter.

Så langt så godt, men jeg er dybt bekymret over, at an-tallet af uddannelsesaftaler med private virksomheder er i tilbagegang. Det er simpelthen nødvendigt, at flere virksomheder åbner deres døre, hvis vi skal bevare vek-seluddannelsen som det grundlæggende princip.

Så lad det være min afsluttende appel: Bak reformen op og ansæt flere lærlinge og elever. Jeg kan til gengæld love, at skolerne i de kommende år er i stand til bedre at forberede de unge på den virkelighed, der venter dem. De får god tid til at træffe et bevidst valg af uddannelse, og der kommer ingen ud fra skolerne, der bare har hutlet sig igennem. De er sorteret fra.«

Brug trainee-ordningenKender du – eller vil du søge efter – en ung mand el-ler kvinde, som måske er træt af skolen og har lyst til at komme ind i virksomheden og senere gå i lære. I gi-vet fald er trainee-ordningen en oplagt mulighed for at lære hinanden nærmere at kende.

Formålet med trainee-ordningen er netop at give unge mulighed for at søge job som arbejdsdreng/-pi-ge i en virksomhed, hvor de gennem praktisk virke får synliggjort arbejdsopgaver og uddannelsesmulig-heder, primært indenfor smede- og industritekniker-uddannelserne og derved motivere dem til efterføl-gende at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Et trainee-forløb er en tidsafgrænset periode (fx seks måneder), hvor virksomheden har lavet kontrakt med en ung med arbejdsfunktion som arbejdsdreng. Arbejdstilsynet har givet dispensation fra de generel-le regler om erhvervsarbejde for unge under 18 år til projektet, men det kræver, at der benyttes en kontrakt godkendt af Arbejdsgiverne og Dansk Metal, samt at virksomheden er godkendt til at uddanne lærlinge. Kontrakten skal indsendes til Arbejdsgiverne.

Den unge får mulighed for at afprøve deres interes-se og flair for faget i et virkelighedsnært miljø. Sam-tidig tjener han eller hun lidt lommepenge til daglig-dagen. Virksomheden får et par ekstra hænder. Og for begge parter er det en mulighed for at føle hinan-den på tænderne og finde ud af, om der er basis for at udvide bekendtskabet med en uddannelsesaftale og praktikplads.

I det overordnede perspektiv er trainee-ordningen en vej til at få flere unge i gang med en håndværker-uddannelse.

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, er sikker på, at alle er top-forberedte, når reformen af erhvervsud-dannelserne træder i kraft den 1. august i år.


ERHVERVSUDDANNELSESREFORMERHVERVSUDDANNELSESREFORMALT DET DU HAR BRUG FOR AT VIDE

1956: LærlingelovenH. C. Hansen (S)Undervisningsminister: Julius Bomholdt

1972: Lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelserJ.O. Kragh (S)Undervisningsminister: Knud Heinesen

1977: EFG-lovenSocialdemokratietUndervisningsminister: Ritt Bjerregaard

1991: Erhvervsuddannelsesloven KVR-regeringenUndervisnings- og forskningsminister: Bertel Haarder

2001: Erhvervsuddannelsesreform 2000 Socialdemokratiet og Det Radikale VenstreUndervisnings- og kirkeminister: Margrethe Vestager

24. februar 2014: Aftale indgåetBedre og mere attraktive erhvervsuddannelserSR Regeringen med V, DF, SF, LA og KUndervisningsminister: Christine Antorini

1970

1960

1950

1980

1990

2000

2010

Historisk set

1. august 2015: Reformen træder i kraft

MålMål

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse:1.

2005 2012 2020 2025

29% 19% 25% 30%

Unge der søgte en erhvervsuddannelse:

Ambitiøs målsætning om mindste % andel:

Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse:2.

2012 2020 2025

52% Mindst60% Mindst

67%

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elevertil at blive så dygtige, som de kan:3.

Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes:4.

Der indføres et fælles resultatmål om øget trivsel, og der udvikles en fælles metode for trivselsmålinger.

Resultatmål Trivselsmålinger

Differentieret undervisning

Et bedre ungdomsuddannelsesmiljø1.

IndholdIndholdHovedelementerne i regeringens udspil:

<25 25+Erhvervsuddannelserne skal målrettes unge, der er under 25 år, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse.

Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber.

Erfaring med fælles campusmiljøer skal formidles.

Hold 5

45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag.

Enklere struktur2.

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretnings-service

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Ensartet grundforløb på 40 skoleuger - inden for 4 hovedområder:

Grundforløbet består af 2 dele:

Før var der 12 erhvervsfaglige fællesindgange

1. 2.

EUD hovedforløb (typisk 3 år):Eleven fortsætter på den valgte erhvervsuddannelse - (107 forskellige)

20 skoleuger. • Forbeholdt de unge, der kommer

direkte fra 9. og 10. klasse. • Erhvervsudannelsen vælges ved

slutningen.• Unge, der ikke begynder inden for et

år efter 9. eller 10. klasse, skal begynde direkte på 2. del.

20 skoleuger.• Uddannelsesspecifikke fag inden for

det valgte hovedforløb.• Omvalg af erhvervsuddannelse:

Elever skal ikke gennemføre 1. del igen, men kan starte direkte på 2. del.

TEMA | UDDANNELSE


Tre muligheder for at få adgang til at påbegynde en erhvervsuddannelse:

To alternative muligheder for adgang til en erhvervsuddannelse

Afgangsbevis9. eller 10. klasseDansk ogMatematik min.

022

EKSAMENS-BEVISAnden ungdomsudd.Dansk ogMatematik min.

022

Udd.AftaleProin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu

Klare adgangskrav3.

• Elever med gennemført grundforløb sikres at kunne færdiggøre uddannelse, hvis de kommer ind på en uddannelse med skolepraktik (hvis kravene til egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning er opfyldt).

• Elever på en uddannelse uden skolepraktik, der har gennemført grundforløbet, sikres et tilbud om optagelse på 2. del af grundforløbet i en uddannelse med skolepraktik eller en uddannelse uden praktik og med mest mulig godskrivelse af allerede beståede elementer. Tilbuddet gives op til 2 gange.

Styrket uddannelsesgaranti4.

BETINGET OPTAG KURSUSFORLØB

ERHVERVSUDDANNELSEHelhedsvurdering

Baseret på prøve og/eller samtale Forsøg med betinget optag og faglige kursusforløb

diggøre ommer ind på en uddannelse med skolepraktik

v praktikpladssøgning er

inget optag forforf løb

GARANTI

Ny målrettet linje i 10. klasse, der skal gøre eleverne klar til at begynde på en erhvervsuddannelse.

Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse5.

EUD10Erhvervs-uddannelse

Kombineret Ungdomsuddannelse

• Produktionsskolerne skal spille en central rolle som koordinerende udbyder af ’Kombineret Ung-domsuddannelse’ (eller indgå i de lokale institu-tionssamarbejder, der udbyder uddannelsen)

• Deres muligheder for at målrette produktionss-koleforløb skal styrkes

- målrettet til unge, som er motiveret for en erh-vervsrettet uddannelse, men har brug for almen opkvalificering og meritgivende kombinations-forløb for at kunne optages i en erhvervsuddan-nelse

• Produktionsskoleloven ændres for at efterkomme de nye tiltag

Styrkelse af produktionsskolernes rolle6.

Ny kombineret ungdomsuddannelse for unge under 25 år, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Den unge får titlen af ’erhvervsassistent’ inden for et bestemt jobområde.

PRODUKTIONSSKOLE

Kombineret Ungdomsuddannelse

Minimumstimetal på 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 klokketimer om ugen fra 2016 og frem, svarende til knap 35 lektioner.

I dag er den forskellig alt efter uddannelserne, men typisk ligger den omkring 21 klokketimer nu.

Mere undervisning7.

Kvalitetsinitiativer8.

Fortsat indsats for praktikpladser9.

Klokketimer

21

2013 2014 2015 2016

2223242526

Erhvervsskolerne får større økonomisk incitament til at finde praktikpladser frem for skolepraktik.

100010001000 1000

1000

• Mulighed for niveaudeling og talentspor

• Eux indføres på flere uddannelser

• Efteruddannelse af underviserne

EFTERUDDANNELSE

Niv. 1 Niv. 2 Eux



Mere undervisning7.



Klokketimer

21

2013 2014 2015 2016

2223242526


100010001000 1000

1000




EFTERUDDANNELSE

Niv. 1 Niv. 2 Eux

• Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal tage en EUV uden grundforløb og uden praktik.

• For den voksne med erhvervserfaring, der er kortere eller urelevant, bliver varighederne af grundforløbet og praktikken reducerede på EUV.

• Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal starte på grundforløbets 2. del.

Ny erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år (EUV)10.

ER DU FYLDT 25 EUV

25+25+NY

De største ændringer

Adgangskrav: Opfyldelse af

folkeskolelovens undervisningspligt.

Adgang umiddelbart efter 9. eller 10. klasse:

Eleven skal erklæres uddannelsesparat af

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Adgangskrav: Være uddannelsesparat og har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver

Grundforløbet:Forskellige varigheder

Grundforløbet:Ensartet varighed på ét år (40 skoleuger)

12 indgange 4 hovedområder

Valg af uddannelse:Efter 2 skoleuger

Valg af fagretning:Ved uddannelsesstart

Valg af fagretning:Efter 2 skoleuger

Omvalg:Omvalg betyder, at

mange elever gennemfører flere HELE

grundforløb.

Omvalg:Er grundforløbets 1. del gennemført én gang, medfører et omvalg, at eleverne skal starte direkte på 2. del.

Uddannelsesgaranti:Afgrænset til en af de 12

fællesindgange

Uddannelsesgaranti: Gælder hele spektret af uddannelser uanset hovedområde

Valg af uddannelse:Efter 20 skoleuger

FØR NU



Mere undervisning7.



Klokketimer

21

2013 2014 2015 2016

2223242526


100010001000 1000

1000




EFTERUDDANNELSE

Niv. 1 Niv. 2 Eux

Kilder:www.uvm.dk - Pressemeddelelse: »Ambitiøs erhvervsuddannelsesreform på plads« www.uvm.dk - Fakta-ark: »Aftale om reform af erhvervsuddannelserne«www.uvm.dk - Aftaletekst: »Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser«

Grafikken er udarbejdet af 3byggetilbud.dk


Drenge og pigerholder på hinandenLige mange af hvert køn får fl ere til at blive på en erhvervsuddannelse, men lige kønssammensætning er utopisk.

fortæller Charlotte Jonassen.»De sørger for, at der er et godt miljø

i klassen. De andre elever, der ikke har erfaring, oplever, at de bliver engage-rede i timerne, og at de ældre elever er gode til at arbejde sammen i grupper. Så den erfaring, de har fra erhvervsli-vet, har en betydning allerede på sko-lerne,« siger hun.

svært at blande aldersgrupperMen md den nye reform bliver det fak-tisk sværere at sætte de helt unge og lidt ældre elever sammen i klasser-ne. I hvert fald i starten af uddannel-sen. Det siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

»Erhvervsskolereformen trækker fak-tisk en lille smule i den anden retning, fordi vi laver nogle rene unge-forløb på den første del af uddannelsen – et intro-ducerende halvt år,« siger han.

Det har stor effekt på elevernes fravær og frafald, hvordan klassesammen-sætningen ser ud. Det er vigtigt, at der er lige mange af hvert køn.

Det fremgår af en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført blandt 3000 erhversskole-elever fra 25 skoler landet over.

»Der skal være en ligelig fordeling af køn. Det går ikke, at der sidder en minoritet af særligt kvinder i klasser-ne, for det påvirker elevernes fravær negativt,« siger Charlotte Jonassen, der er adjunkt på Psykologisk Institut og hovedforfatter på rapporten, til DR Nyheder.

Erhvervserfaring batterDesuden er der en målbar positiv ef-fekt i de klasser, hvor der er ældre ele-ver, der allerede har været ude på ar-bejdsmarkedet og få erhvervserfaring,

Til gengæld er der god mulighed for at blande både alder og erfaring på de efterfølgende forløb.

skal tage sig af køn i undertalLige omvendt er det, når erhvervssko-lerne skal forsøge at skabe en balance-ret kønsfordeling. Lars Kunov kalder det en utopi, at fx uddannelserne til smed og frisør kan tiltrække lige man-ge drenge og piger.

»I grundforløbet kan vi jo tilstræbe en ligevægt, men ellers afspejler køns-sammensætningen den, der er på ar-bejdsmarkedet, og jeg tror ikke, at er-hvervsskolerne kan lave så voldsomt meget om på den,« siger Lars Kunov.

Alligevel kan konklusionen godt bruges på skolerne.

»Vi skal i hvert fald være særligt op-mærksomme på at tage os af det køn, der er i undertal,« siger han.

TEMA | UDDANNELSE


Ny luft tilventilationsfolketLærlinge på ventilationsuddannelsen har nu også mulighed for at gennemføre skoledelen vest for Storebælt.

Aalborg Construction College, til fag-bladet Blik & Rør.

I januar var det første gang, at skolen i Aalborg havde ventilationslærlinge på 4. hovedforløb. Tilmed var skolen i Aalborg også et helt nyt bekendtskab for de fire lærlinge, som stod foran de-res afsluttende svendeprøve.

Bevidste om forskelleUddannelsesleder Henrik Skallerup er klar over, at uddannelsesforløbet for de fire lærlinge har været lidt om-tumlet, idet de har gennemført skole-

Hidtil har VVS-lærlingene med spe-ciale som ventilationstekniker kun haft mulighed for at tage 3. og 4. ho-vedforløb i Næstved. Men efter ønske fra en række virksomheder og orga-nisationer i branchen, er det nu også muligt at afslutte uddannelsen vest for Storebælt i Aalborg.

»Det er en uddannelse med et stort blomstrende vækstpotentiale. Vi ser gerne flere lærlinge i branchen, og derfor har vi efter ønske startet ud-dannelsen op hos os,« siger Henrik Skallerup, der er Uddannelsesleder på

forløbene på flere forskellige skoler. »Vi er også bevidste om, at det fag-

lige niveau hos de fire lærlinge af sam-me årsag er forskelligt. Det har vi for-søgt at rette op inden svendeprøven,« siger han.

Svendeprøven for ventilationstekni-kere består af fire opgaver. Lærlinge-ne skal løse en fejlfindingsopgave på enten en el-tavle eller anlæg, en ind-reguleringsopgave, en skiftlig prøve og endelig skal der laves en mundt-lig fremlæggelse af de tre førstnævnte opgaver.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer


faget,« siger hun til DR.Da hun begyndte uddannelsen til

dyrepasser, var der 28 elever i klas-sen. Det tal svandt ind til 18, og kun 12 mødte til eksamen.

»Enkelte valgte en anden retning, men de fleste var kun tilmeldt for at hæve SU,« siger Lisa Helene Skov.

Godt for renommeetDe nye stramme regler på Tech College i Aalborg bifaldes af foreningen Dan-ske Erhvervsskoler.

»Det er nødvendigt, hvis vi skal have et bedre renommé,« siger direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler til den nordjyske regionalradio.

Ifølge ham kan omkring 6-7 procent af alle studerende på erhvervsskolerne betegnes som SU-ryttere.

Kvalitet fremfor kvantitetSkoler har tidligere været henholdende med at smide elever ud. Taxameterord-ningen sikrer dem nemlig et årligt til-skud på 100.000 kroner pr tilmeldt elev.

Folk der tilmelder sig en uddannel-se for at kunne hæve SU, har været en pest og en plage for erhvervsskolerne gennem flere år. Nu er de begyndt at gøre noget ved problemet.

Flere end 300 unge er således smidt ud af Tech College Aalborg, fordi de ik-ke har været studieaktive i efteråret. En stor del af dem har ikke vist sig på sko-len overhovedet.

De unge har ifølge ledelsen kun til-meldt sig for at malke statskassen for uddannelsesstøtte.

»De har udnyttet systemet,« siger uddannelsesdirektør Keld Skovsgaard til DR Nordjylland.

Godt for undervisningenTech College har strammet disciplinen i efteråret, og der er ingen kære mor overfor de elever, der ikke passer deres uddannelse. Og det er godt for under-visningen, mener elevrepræsentant Li-sa Helene Skov.

»Der bliver en helt anden stemning og sammenhold i klassen, hvis alle vil

»Men på længere sigt er det bedre at have kvalitet fremfor kvantitet,« mener Keld Skovsgaard, der bakkes op af Lars Kunov.

Han roser tilmed Tech College Aal-borg for at øge kravene til eleverne.

Problemet kendes flere stederMen i Aalborg undrer Keld Skovsga-ard sig over den manglende moral hos mange unge.

»Det er ærgerligt at unge ikke ser den gratis uddannelse som en mulig-hed i stedet for at lukrere på systemet. Det er ærgerligt,« mener uddannelses-direktøren.

Begrebet SU-ryttere kendes også i både handelsskole- og gymnasiever-denen. Det bekræfter Poul Søe Jeppe-sen, direktør på Aalborg Handelsskole og rektor Søren Hindsholm fra Nørre-sundby Gymnasium over for DR.

Men her er begrebet langt fra så om-fattende som på erhvervsskolerne.

TEMA | UDDANNELSE

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11

Smides ud pågrund af fravær

Erhvervsskoler vil være mere konsekvente over for såkaldte SU-ryttere


Før reformen:

Erhvervsskoler må skære ned

Erhvervsuddannelsesreformen skulle gøre uddannelserne mere attraktive. Men nu er der fyringer og nedlagte uddannelser på vej, siger erhvervsskolerne.

På størstedelen af landets erhvervs-skoler bliver sparekniven svunget. På nogle af de største skoler, vil det bety-de op mod 50 færre undervisere iføl-ge Danske Erhvervsskoler. Årsagen er færre elever som følge af et karakter-krav på 02 i dansk og matematik, der træder i kraft til sommer.

Kravet er en del af den erhvervs-uddannelsesreform, der blev vedta-get sidste år og som træder i kraft til sommer. Formålet med reformen er at styrke erhvervsuddannelserne og gø-re dem mere attraktive

Samtidig har undervisningsmini-steriet indført kvoter på optag på en række af grunduddannelserne på er-hvervsskolerne med virkning fra 1. august næste år.

Begrundelsen er »hensyn til beskæf-tigelsesmulighederne«.

»Tilpasningerne er en proces, der foregår alle steder lige nu. Erhvervs-skolerne er glade for reformen, men det bliver nogle hårde år de næste år, fordi der bliver en aktivitetsnedgang som følge af færre elever,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervs-skoler til Politiken.

»Vi har flere eksempler på besparel-ser på omkring 25 millioner kroner på nogle af de store skoler, og så taler vi om 30 til 50 afskedigelser,« siger han og tilføjer, at de 18 skoler i gennemsnit forventer otte procent færre elever i år og ti procent færre i 2016. Nogle af sko-

Peter Amstrup, formand for lederne af de danske erhvervsskoler: »Vi får mere speciali-serede skoler med højere kvalitet.«

lerne melder om helt op mod 30 pro-cent færre elever.

På Rybners Teknisk Skole i Esbjerg, fik 30 medarbejdere før jul en fyresed-del, der træder i kraft til sommer.

Skolen forudser 18 procent færre elever primært som følge af det kom-mende adgangskrav på karakteren 02 i dansk og matematik.

»Reformen vil i en periode betyde færre elever, og det betyder færre læ-rere. Det er den pris, som en omstil-ling har,« siger direktør Peter Am-strup, der også er formand for Danske Erhvervsskoler, Lederne.

Københavns Tekniske Skole, KTS, er en af de skoler, der er hårdt ramt af kvoter for optag på en række nye ud-dannelser. Mens skolen tidligere har optaget cirka 300 elever om året på ud-dannelsen »grafisk tekniker«, må den fremover kun optage 14.

»Der er vi nede i absolut minimum og en underskudsforretning. Det kan meget let betyde, at den uddannelse så lukker – og at vi generelt vil se sko-ler, der ikke kan opretholde afdelinger og uddannelser på grund af få elever,« siger Lars Kunov og uddyber om de mindste erhvervsskoler:

»Vi kan komme i en situation, hvor skolerne bliver lukningstruet. Det kan meget vel blive en konsekvens. Det, jeg frygter allermest, er, at man i den her omstillingsfase mister uddannel-ser, skoler og dygtige lærere, som vi

senere får brug for, når der forhåbent-lig kommer mere aktivitet igen som følge af reformen.«

Peter Amstrup erklærer sig enig: »Jeg tror, at der er både uddannelser

og skoler, der lukker på sigt som følge af kvoter og adgangskrav. Det vi får er mere specialiserede skoler med højere kvalitet. Prisen er så, at der er elever, der vil få længere til skole og måske en del unge, der derfor ikke får en ud-dannelse,« siger Peter Amstrup til Po-litiken.


Digitalisering bliver hovedemne i Hannover

hed og intelligent brug af energi. Det samme gælder udvikling af nye for-retningsmodeller baseret på kundetil-passede produkter i stedet for masse-produktion.

Robotter og 3dDe teknologiske og netværksbasere-de fremskridt vil blive gjort reelle og håndgribelige på messen i Hannover, lover arrangørerne. Besøgende vil op-leve digitalt netværksbaserede pro-duktionsanlæg, ikke mindre end ge-niale nye produktionsprocesser, og næste generation af industrirobotter i aktion.

På messen vil der blive fremvist ro-botter med så avancerede sensorsyste-

Under overskriften »integreret indu-stri – kom med i netværket« er digi-talisering og integreret industri sat i højsædet på årets industrimesse i Hannover midt i april.

Udfordringerne i det, der i Tyskland officielt bliver benævnt den fjerde in-dustrielle revolution eller »industri 4.0«, skal imødegås af netværksbase-rede løsninger og en større sammen-hæng mellem producenter, kunder, energiselskaber og andre interessen-ter.

Kun gennem et tæt samarbejde i netværk bliver det nemlig muligt at opnå enighed om fælles standarder og retningslinjer for bl.a. maskine-til-maskine-kommunikation, datasikker-

mer, at de kan arbejde lige ved siden af og sammen med mennesker uden nogen former for barrierer eller anden beskyttelse.

Det måske mest spændende på mes-sen bliver præsentationen af de nye-ste 3D-printere. De er godt på vej fra hobbystadiet og forskningsmiljøer til egentlig industriel produktion. Man-ge underleverandører vil de kommen-de år blive afløst af eller forvandlet til leverandører af printfiler, der kan downloades af og udprintes hos kun-den efter behov.

Hannover Messen finder sted den 13.-17. april. Indien er udpeget til at være årets messepartner.

Den nyeste og mest avancerede teknologi vil traditionen tro blive vist frem på Hannover Messen, der i år fi nder sted 13. – 17. april.

Af Jens Holme


Fejl i fakturaerhæmmer effektivitetenHele 83 pct. af virksomhederne indenfor byggeri og anlæg oplever at modtage fakturaer med fejl. Ifølge forsker er det særligt et problem for små byggevirksomheder. Løsningen hedder digitalisering

virksomhederne, og problematikken er særlig stor for mindre virksomheder. En murermester med få ansatte skal selv håndtere fejlfakturaerne fremfor at bruge tiden på at videreudvikle forret-ningen, hvilket resulterer i lavere ind-tjening for firmaet,« siger forskeren.

Elektronisk håndtering forhindrer fejlKristian Bohnstedt fortæller, at proble-merne hovedsageligt opstår på grund af menneskelige fejl i fakturerings-processen. Den enkelte indkøbs- eller økonomiansvarlige skal selv sikre, at fakturaerne indeholder de korrekte og nødvendige oplysninger, hvilket nog-le gange glipper.

Han mener, at det vil forbedre virk-

Når der dumper fakturaer ind i post-kassen eller mailboksen hos landets håndværksvirksomheder, mangler der ofte nødvendige oplysninger, som virk-somhederne skal bruge i deres sagsbe-handling. Hele 83 pct. oplever nemlig at modtage fakturaer med fejl.

Det viser en ny undersøgelse blandt 150 firmaer foretaget af Epicent Analy-se for TrueID A/S. Undersøgelsen afslø-rer også, at hver fjerde gennemsnitligt bruger over ti minutter på en faktura med fejl eller mangler. Ifølge ph.d.-sti-pendiat Kristian Ditlev Bohnstedt, In-stitut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet rammer problemet særligt de mindre byggevirksomheder

»Det ekstra administrative arbejde er selvfølgelig ikke værdiskabende for

somhedernes fakturahåndtering, at processen bliver digitaliseret. Det kan forebygge fejl og frigøre ressourcer fra det administrative arbejde, som i ste-det kan benyttes til at skabe merværdi for firmaet.

En af de mest effektive løsninger er elektroniske faktura- og rekvisiti-onssystemer, der øger sandsynlighe-den for, at fakturaerne indeholder de nødvendige oplysninger. Samtidig indføres fakturaerne direkte i virk-somhedernes økonomisystemer, og behandlingstiden nedsættes markant.

Hurtigt og sikkertEt nyudviklede rekvisitionssystem fra firmaet TrueID er gået skridtet videre og gør det muligt for byggevirksom-hederne at håndtere rekvisitioner hur-tigt og sikkert over mobiltelefonen.

»Det er hurtigt og let at bruge og for-hindrer fakturarod med en rekvisiti-onskode på SMS. Koden sikrer, at virk-somhederne modtager de nødvendige oplysninger på fakturaerne, så snart bestillingen afgives til leverandøren. Oplysningerne følger herefter faktu-raerne direkte til firmaets økonomisy-stem,« forklarer partner Per Hedeboe Jensen fra TrueID A/S.

»Elektronisk fakturering kan være med til at sikre mere effektiv og fejlfri fakturahåndtering i byggeriet,” forkla-rer Kristian Bohnstedt. Han opfordrer samtidig brancheorganisationerne til at tilbyde kurser i elektronisk faktura-håndtering til håndværksmestre, der ik-ke er bekendte med de digitale fordele.«

Elektroniske faktureringssystemer formidler hurtigt og sikkert oplysninger fra køber til sælger og kan reducere antallet af fejlfaktu-raer. (Foto: TrueID A/S)


Eksportforeningen og Aarhus Universitet kortlægger eksportens DNA. Den skal få flere virksomheder til at lykkes med salg til udlandet.

»Selvom Danmark er et lille mar-ked, er vi en af verdens tyve rigeste nationer, og det kan forskerne kun for-klare med, at Danmark er opkoblet til den globale økonomi, altså at vi har eksport. Økonomier, der er i stand til at eksportere, får større vækst, større produktivitet og råd til mere velfærd,« forklarer Ulrik Dahl.

Kortlægning af dnAKun ganske få tusinde danske virk-somheder lykkes internationalt. Ved at studere disse virksomheder og sammenligne virksomheder med og uden eksport, kan man kortlægge de dygtige eksportvirksomheders under-liggende DNA. DNA’et synliggør de discipliner, som dygtige eksportvirk-somheder er særligt gode til.

»Vi har nogle absolutte top perfor-mere med produkter og serviceydel-ser, der kan klare sig på de internatio-

Omkring 11-12.000 danske industri- og engrosvirksomheder sælger deres va-rer internationalt. Kun 5-6 procent af virksomheder i den private sektor eks-porterer varer, men dem skal resten af landets virksomheder nu lære af.

»Alt for mange eksportforsøg fej-ler. Succesfulde eksportvirksomheder har større omsætningsvækst og ska-ber flere arbejdspladser. Derfor skal vi hjælpe virksomhederne på vej i deres internationale salg. Inden for fremstil-lingssektoreksport står 10 procent af virksomhederne for over 90 procent af eksporten.«

Det er meldingen fra Ulrik Dahl, CEO i Eksportforeningen, som er Danmarks største arrangør af netværk, fremstød og kurser for eksportvirksomheder. Sammen med Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet har Eksportforeningen ud-viklet Eksportens DNA.

nale markeder. De er langt bedre end den gennemsnitlige danske virksom-hed, og de har nogle helt særlige ken-detegn, fx har de højere produktivitet og innovationsrate. Kendetegn, som viser sig at være afgørende for at kla-re sig på de internationale markeder,« forklarer professor Philipp Schröder.

Virksomheder kan læreHan står i spidsen for kortlægningen, der er resultatet af flere års forskning inden for globalisering af danske virk-somheder. Forskningen er gennemført af Tuborg Research Centre for Gloaba-lisation and Firms ved Aarhus Univer-sitet.

»Det er vigtigt at fortælle andre virksomheder, hvad de dygtigste i dansk erhvervsliv gør rigtigt. Ekspor-tens DNA skal være kilde til inspira-tion og forandringer til de virksomhe-der, der gerne vil ud til nye markeder,

Kun 5-6 procent af virksomheder i den private sektor eksporterer varer. Dem skal resten af landets virksomheder nu lære af.

Opskriften på eksportsucces


• Kortlagt i et unikt samar-bejde mellem forskning og praktisk salg, gennemført af Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet.

• Baseret på omfattende videnskabelige analyser af særlige kendetegn ved dan-ske og udenlandske virksom-heder med eksportsucces.

• Baseret på internationalt anerkendte forskningsresul-tater.

• Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet består af mere end 20 interne og eks-terne tilknyttede forskere. Forskningen er siden 2008 støttet af Tuborgfondet

• Baseret bl.a. på registerda-taoplysninger over samtlige danske virksomheder fra Danmarks Statistik i en pe-riode på over 10 år.

• Eksportforeningen er Dan-marks største arrangør af branchenetværk, fremstød og kurser inden for eksport-salg.

• Eksportforeningen er privat, non-profit og ejet af sine 570 medlemsvirksomheder.

• Eksportens DNA formidles til danske virksomheder i hele 2015 gennem artikler, animationsfilm, konferencer, foredrag, gå-hjem-møder, hjemmeside mv.

• Læs mere: www.eksportensdna.dk

dem der har brug for vækst, og dem der måske er gået i stå i deres interna-tionale udvikling.«

Praktisk eksportopskriftDe dygtigste til eksport er ikke kun store virksomheder. Lidt færre end 200 store virksomheder står for 54 procent af vareeksporten i den private sektor, men SMV-segmentet tæller sig for de øvrige 46 procent.

»Den danske virksomhedsstruk-tur er præget af SMV’ere. Flere af dis-se kan slå igennem internationalt og opnå den vækst, der følger med eks-portsucces. Men det kræver, at de får mulighed for at lære af andre, der har knækket koden, og det er vores mål-sætning med Eksportens DNA. For første gang har vi den praktiske, kom-mercielle opskrift videnskabeligt be-vist,« forklarer Ulrik Dahl.

Eksportens DNA


Varmen kommerfra billedet og spejletInfrarødt varmesystem er nyt i Danmark og påstås at kunne halvere udgiften til el-opvarmning af boliger.

udsmykning af hjemmets vægge. Det overflødiggør traditionelle radiatorer.

»Alle mennesker er i stand til at ab-sorbere de infrarøde bølger, der kan sammenlignes med wellnesvarme, som har en positiv indflydelse på vo-res immunsystem,« siger direktør Pre-ben Paulsen, der står bag Redwells en-tre på det danske marked.

»I modsætning til traditionelle ra-diatorer opvarmer de infrarøde strå-ler ikke luften i rummet, men derimod murværket og andre objekter i rum-met. Væggene holder varmen længere end luften og afgiver varmen til rum-mene. Det giver mindre luftcirkulation og mindre ophvirvling af støv. Selv på kolde dage betyder løsningen, at man kan nøjes med at have det CO2-neutra-le system tændt i mellem fire og seks timer,« fremhæver Preben Paulsen.

Målgruppen for de nye anlæg er først og fremmest de omkring 125.000

Nu kan det store billede på væggen i stuen, tavlen i køkkenet eller børnevæ-relset og spejlet i gangen eller badevæ-relset fungere som rummenes primære varmekilde. Alle dele er centrale ele-menter i et nyt infrarødt varmesystem udviklet af østrigske Redwell med det sønderjyske firma Redwell-Syd fra Aabenraa som dansk repræsentant.

Systemet, der er blevet populært i Tyskland og Centraleuropa, tager sit udgangspunkt i infrarøde bølger, der udsendes fra en stålplade. Den kan forsynes med mange former for de-korationer, og derved udgøre det for

ejendomme med el-varme som central varmekilde. Her er det realistisk at op-nå en reduktion af elforbruget med op til 50 procent, hævder den danske im-portør. Sommerhuse og ejendomme, som har fået installeret solvarmean-læg, er andre typer af huse, som med fordel kan installere det infrarøde sy-stem.

»Alle kan i realiteten installere det infrarøde varmesystem. Det kræver blot en stikkontakt. Men da der er fle-re tilslutningsmuligheder, og nogen kræver autorisation, så anbefaler vi al-tid en el-installatør til at udføre opga-ven. Vi ser også installatøren, som en samarbejdspartner, der kan markeds-føre de nye systemer,« siger Preben Paulsen.

Varmeelementerne, som produceres i Østrig, er omfattet af en garanti på 7,5 år. De findes i adskillige størrelser og formater.

Af Jens Holme

Møde mellem nyt og gammelt. Det er opslagstavlen, der giver varmen.


Telefonen er død hos HTM

vejen og i montagehallen 50 meter fra kontoret.

»Hvis kunderne ikke kan få fat i os, får vi intet arbejde. I sidste ende hand-ler det om overlevelse for os,« siger Flemming Krohne til Jyske Vestky-sten.

HTM har abonnement hos Telenor, som har tilbudt firmet at HTM kan leje en såkaldt repeater, som kan forstærke signalet. Prisen er 15.000 kr. og en må-nedlig leje på 1000 kr. Et tilbud, som branchechef Steen Hoeck Klausen, Ar-bejdsgiverne karakteriserer som af-presning.

Uundværligt redskab»Det holder slet ikke. I dag er det alfa og omega, at kunderne kan komme i kontakt med de erhvervsdrivende. En mobiltelefon er i dag et integreret ar-bejdsredskab. Det er ikke som for ti år siden, hvor det ikke var en konkurren-

For de allerfleste virksomheder er mobiltelefonen en uundværlig del af hverdagen. Når telefonforbindel-sen pludselig er væk, så koster det på bundlinjen.

Men sådan har det været for virk-somheden HTM Service i nærheden af Højer i Sønderjylland siden begyndel-sen af december, skriver JydskeVest-kysten. På det tidspunkt blev det gam-le 2G-netværk erstattet af det nye og ifølge telefonselskabet bedre 3G-net-værk.

For HTM Service var resultat imid-lertid, at mobilforbindelsen forsvandt.

skal ud på vejenAdministrationschef Flemming Krohne, HTM Service, siger til avisen, at virk-somheden ikke kan modtage mobilop-kald på kontoret, men godt ude midt på

ceparameter, at man kunne komme i kontakt med folk med det samme,« si-ger Steen Hoeck Klausen.

HSM har ti mobiltelefoner tilknyt-tet abonnementet hos Telenor. Hvis firmaet skal til at leje repeateren bety-der det, at telefonregningen bliver ca. 50 procent dyrere. Men der er snart ik-ke andre alternativer, lader ejeren af HTM Service, Frans Høier, forstå. Der er nemlig ikke andre mobilmaster i området.

»Det ender nok med, at vi skal til at have walkie-talkier igen,« siger Frans Høier.

HTM Service er en alsidig forret-ning, der bl.a. vedligeholder og ser-vicerer maskiner og udstyr til træin-dustrien og slagterier. Virksomheden har desuden en vvs-afdeling med salg og installation af stokerfyr og varme-pumper.

Maskinfabrik blev lovet bedre forbindelse, men resultatet blev et ganske andet.

Af Jens Holme

Flemming Krohne havde fin mobildækning indtil Telenor erstattede den gamle teknik med ny. Nu skal han ud på vejen eller som her ind i mon-tagehallen for at få kontakt med kunder og medarbejdere. (Foto: André Thorup/JydskeVestkysten)


Udkantsdanmarkskal stå sammenSangen om Udkantsdanmark bliver snart som en dårlig lan-deplage. Der er for få arbejdspladser. Det er svært for virk-somhederne at få finansiering, og de unge flytter til de større byer. Det ser politikerne selvfølgelig muligheder i – debatten om landområderne tegner til at bliver et stort tema i den kommende valgkamp.

Desværre er det ikke overdrevet. Borgere og erhvervsdri-vende er vidne til en konstant afvikling af landområderne. Tænketanken Kraka har slået fast, at bankernes kreditvillig-hed er væsentlig større overfor virksomheder i byerne end i landområderne. Og det har konsekvenser. BNP stiger stort set kun i hovedstadsområdet, og det skaber et delt Danmark.

større fællesskabHvor meget konkret handling, der følger med politikernes fornyede interesse er ikke til at vide - heller ikke om den kommer i tide. Men vi behøver ikke alene løbe an på poli-tikernes velvilje. Vi har stadig nogle kort på hånden i Ud-kantsdanmark.

Vi skal bare stå sammen. Det er her, at vi kan noget i land-områderne, som de ikke kan i hovedstaden. Men vi skal lære at se mindre kritisk på andre virksomheder længere nede ad

vejen eller i den anden by. Vi kan sagtens hjælpe hinanden mere og skabe et meget større erhvervsfællesskab.

Der er længere mellem virksomhederne herude. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder mere sammen. Vi har ikke længere råd til mest at betragte hinanden som konkurrenter. Med en anden indstilling kan vi løse flere opgaver i fællesskab. De kompetencer, vi mangler for at løse en opgave, sidder nabo-virksomheden måske med.

lokal idébankJeg foreslår, at man lokalt opretter en idébank, hvor man samler idéer og kompetencer. Her kan man komme med en ide, hvor man mangler de sidste færdigheder til at løse op-gaven. Så vil idébanken finde andre aktører med de nød-vendige kompetencer og foreslå et samarbejde mellem to el-ler flere virksomheder.

Der er heller ikke nogen grund til, at vi alle sammen kø-ber den samme dyre cnc-fræser, når vi kan deles. Det vil hol-de omkostningerne nede på en måde, som selv banken må anerkende. Vi kan sagtens tale meget mere om muligheder-ne. Så vi ikke alene sætter vores lid til alle de politiske løfter, som snart vil strømme ud over landet.

Af Per Poulsen, direktør for Sabetoflex og formand for Arbejdsgiverne, lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn

Foto

: Lar

s B

ahl/

Scan

pix.


Kunden skal tjene 6000 kr. forat håndværkeren kan få 1000

Der er næppe tvivl om, at flertallet af forbrugere mener, det er dyrt at købe håndværksydelser. Når pungen skal op af lommen overvejer de færreste nok, hvor mange omkostninger hånd-værksvirksomhederne skal afholde.

Lønningerne er præget af et højt skattetryk, og virksomheden har ud-gifter til forskellige forsikringer og andre arbejdsmarkedsmæssige ord-ninger. Man skal også kunne betale husleje, telefon, sygdom, ferie etc.

Det er uomtvisteligt, at mange dan-skere enten »gør det selv« eller fin-der en svend, elev eller måske endda virksomhed i den til lejligheden me-get store bekendtskabskreds, som kan »hjælpe« til en sort pris. Og så har man sparet 25-40 pct.

sort arbejde bliver hvidtI Håndværksrådet er vi ikke i tvivl om, at BoligJobordningen flyttede mange forbrugere fra det sorte arbej-de og »gør det selv«-arbejdet over på det hvide marked, fordi håndværker-fradraget gav et bidrag til håndværks-regningen.

Med de nuværende skattesatser skal en forbruger tjene over 6000 kr. før skat for at kunne købe ydelser fra en hånd-værker, der indebærer, at håndværke-ren kan have 1000 kr. med hjem efter skat. Sådan er regnestykket, hvis både

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Kundens betalte skat af sidst tjente krone

Håndværkeren betalte skat af sidst tjente krone

Kundenskal tjene

Håndværkeren får

Håndværkeren har efter skat

Topskat Topskat 6100 2800 1000

Kilde: Håndværksrådet (beløb i kr.)

Eksempel på skattekile

håndværker og kunde betaler topskat, og det er faktisk meget ofte tilfældet i dag, hvor en halv million danskere på arbejdsmarkedet betaler topskat.

Skattesystemet påvirker efter-spørgslen efter håndværkerydelser og er en væsentlig årsag til, at der fortsat udføres så meget sort arbejde i Dan-mark. Samtidig påvirker indkomst-skatterne også efterspørgslen efter va-rer og fx materialer til byggeopgaver, men når der er tale om køb af ydelser

slår selv indkomstskatten igennem to gange – både hos kunden og hos den udførende.

En permanent BoligJobordning vil ikke kun være en fordel for forbru-gerne. Det vil også skabe en mere fair konkurrence blandt markedsaktører-ne. Når fordelen ved at købe sort ar-bejde bliver mindre vil virksomheder, der kun baserer sig på opgaver udført med regning, ikke miste så mange op-gaver til dem, der arbejder sort.


BRAncHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Bramidan får kapitalfond som hovedaktionærFor at skaffe penge til en internatio-nal ekspansion har kapitalfonden SE Blue Equity overtaget aktiemajorite-ten i Bramidan. Virksomheden med hovedsæde og fabrik i Bramming, er en af Europas førende leverandører af ballepressere og komprimatorer til håndtering af pap- og plastaffald samt andre genanvendelige materialer.

Bramidan blev grundlagt i 1975 af Annelise Vinther Jensen og Anders Haahr Jensen som en lille familieejet virksomhed, der solgte landbrugs-udstyr. I 1981 skiftede virksomheden kurs og gik ind på markedet for hånd-tering af genanvendeligt affald. Siden da er virksomheden udviklet til at væ-re blandt de førende producenter af

ballepressere globalt. I 2004 kom ka-pitalfonden IndustriUdvikling med i ejerkredsen.

Bramidan A/S er i dag en interna-tional virksomhed med 80 ansatte og egen salgsorganisation i Danmark, Holland, Polen og USA. Gennem et globalt forhandlernet sælges der Bra-midan-maskiner i mere end 40 lande.

»Med SE Blue Equity som majoritets-aktionær får vi en kompetent og kapi-talstærk ejer, der for alvor kan bakke op om vores internationale ekspansi-on. Det vil give os mulighed for at an-gribe de mange globale markedsmu-ligheder endnu mere aggressivt end vi gør i dag og samtidig skabe mulighed for, at vi kan videreudvikle vores pro-

duktionsplatform,« siger Henrik Due-holm Madsen, administrerende direk-tør i Bramidan.

Ejerkredsen vil fremover bestå af SE Blue Equity, Henrik Dueholm Madsen og stifterparret Annelise Vinther Jen-sen og Anders Haahr Jensen.

Grundlæggeren, Anders Haahr Jensen (tv.) og virksomhedens direktør, Henrik Dueholm Madsen. I fremtiden ejer de hver 10 procent af aktierne, mens den nye storinvestor, SE Blue Equity, ejer 80 procent af aktiekapita-len. (Foto: Malene H. Madsen, Bramidan)


Ordrerne fra offshore-industrien og den maritime sektor er for alvor begyndt at tikke ind hos Hydra-Comp A/S. Siden virksomheden blev ISO9001 certificeret sidste forår er fore-spørgslerne steget støt, og ledelsen kan konkludere, at stra-tegien med fokus på procedurer og dokumentation bærer frugt.

At det allerede har udmøntet sig i flere projekter med be-hov for klassificering fra Det Norske Veritas (DNV), glæder direktør Jørgen Jacobsen:

»Vi har fået hul igennem til dét marked hurtigere end forventet. Til gengæld har vi også arbejdet målrettet på, at optimere de interne processer endnu mere, så vi var i stand til at slå til og handle hurtigt, hvis chancen bød sig,« siger han og forklarer videre, at netop en kort leverings-tid har været afgørende for at lande flere af ordrerne. Fra start til slut, inklusiv materialecertifikater fra DNV, har

Test af DNV-klassificeret cylinder til brug i offshore industrien.(Foto: Hydra-Comp)

produktionstiden på et af projekterne eksempelvis været på kun syv uger:

»Der var tale om to store hydraulikcylindre til maritimt brug. Typisk arbejdes der med en horisont på tre måneder ved den slags opgaver, men kunden var i tidsnød, og vi ville gerne hjælpe. Selvom nye svejseprocedurer skulle på plads og alle beregninger godkendes, lykkedes det til tiden.«

nyansættelser på vejSkive-virksomheden har haft en pæn ordretilgang i begyn-delsen af 2015, og Jørgen Jacobsen har planer om at udvide medarbejderstaben yderligere i løbet af foråret. I første om-gang gælder det en ny medarbejder i salgsafdelingen, men nyansættelser i produktionen kan også komme på tale.

Hydra-Comp A/S er ejet af Jørgen Jacobsen og Ole Thom-sen og har 26 medarbejdere.

Offshore-projekter tager fart hos Hydra-Comp

Storstilet projekt med nye møllevingerEt patentanmeldt forskningsprojekt fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion danner bag-grund for en ny virksomhed, Joint Bla-de Rotor, som skal udvikle og produ-cere nye og mere effektive vinger til mindre vindmøller.

I Ringkøbing går Carsten Laurid-sen, direktør for Ringkøbing Maskin-værksted og husstandsmøllevirksom-heden Solid Windpower rundt og er klar på aftrækkeren. Det er nemlig i et samarbejde mellem Joint Blade Rotor, Ringkøbing Maskinværksted og Solid Windpower, at maskiner, forme og de nye vindmøllevinger skal fremstilles og testes. Og for at gøre samarbejdet nemt og enkelt er Carsten Lauridsen direktør for alle tre virksomheder.

»Da jeg blev præsenteret for koncep-tet for et halvt år siden, blev jeg begej-

stret med det samme. Der er altid ud-fordringer i et udviklingsforløb, men jeg tror virkelig, at forskerne har fat i en bæredygtig idé, som jeg glæder mig til at komme i gang med at få realise-ret – takket være den store opbakning fra investorerne,« siger Carsten Lau-ridsen.

Vingerne skal ikke testes på Solid Windpowers 25 kW-møller, men en helt ny type mølle, der i øjeblikket ud-vikles på.

Bag Joint Blade Rotor står - foruden Aalborg Universitet – Lokalvækst Ringkøbing, et nyt selskab, dannet af ti lokale investorer, som ønsker vækst og udvikling i Ringkøbing området, BOREAN Innovation, et af fire lands-dækkende innovationsmiljøer, der har til formål at investerer risikovillig ka-pital i innovative virksomheder i de

helt tidlige faser samt Den Midtjyske Iværksætterfond, etableret med Regi-on Midtjylland som sponsor og som bl.a. består af midler fra EU’s Social-fond.


Thorup Smed ansætter ekspert i styringerFor at imødekomme en voksende ef-terspørgsel fra kunderne har Thorup Smed valgt at lave sin egen styrings-afdeling.

Thorup Smeds altoverskyggende forretningsområde er fremstilling og servicering af specialmaskiner. For bedre at kunne servicere både gamle og nye kunder har virksomheden an-sat egen programmør og elektriker.

For virksomheden er det en vel-kendt person, der er blevet ansat. An-ders Østergaard har tidligere været selvstændig og har i mange år lavet langt de fleste maskinstyringer til virksomheden.

»Anders vil stå for konstruktion, opbygning og især programmering

af de maskiner, vi selv laver. Ligele-des vil han hurtigt og nemt kunne servicere de maskiner der tidligere er lavet, da han i mange af tilfælde-ne selv har programmeret dem,« si-ger Martin Mikkelsen indehaver af Thorup Smed.

»Jeg er sikker på at kunderne nu vil få en endnu bedre oplevelse, når de vælger os som leverandør af special-maskiner. Vi vil både være hurtigere til at afgive pris, hurtigere og billige-re i fremstillingen, og vores evne til at servicere kunderne efterfølgende vil også fungere meget nemmere efter an-sættelse af Anders,« siger Martin Mik-kelsen.

Martin Mikkelsen udvider Thorup Smed.

BRAncHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Hurtig handel sikrede fortsat driftDa JW-Gruppen i Ikast i slutningen af januar gik konkurs indbefattende flere datterselskaber var Keld Pedersen, suc-cesfuld ejer af KP Industri i Herning, hurtigt ude med ind-købsnettet.

I løbet af få dage var det en realitet, at datterselskabet JW Engineering blev overtaget af KP Industri og nu videreføres under navnet KP Automation A/S.

»Vi valgte at købe, fordi JW Engineering var en af vor-tes vigtigste samarbejdspartnere og har otte superdygtige medarbejdere, som alle er sikret fortsat beskæftigelse,« siger Keld Pedersen.

Mere vægt på ledelseKP Automation fortsætter i de hidtidige rammer i Ikast, men nogle af aktiviteterne vil blive skåret fra.

»De var på vej ud ad nogle grene, hvor kompetencerne manglede og som ikke var lønsomme. De dele har vi nu skå-ret fra. KP Automation skal koncentrere sig om automati-onsløsninger og specialmaskiner,« fastslår Keld Pedersen.

»Derudover har jeg sat en konsulent ind som leder af virk-somheden i de næste tre måneder, indtil der findes en ny le-delse. Der skal nemlig sættes mere fokus på ledelsen derude – det har manglet, men så er jeg til gengæld også sikker på, at det bliver en sund virksomhed,« fortsætter han.

normalt forholdKP Industri er kendt for at lave totalløsninger med industri-robotter, mens KP Automation skal have fokus på special-løsninger. Keld Pedersen understreger, at KP Automation bliver et selvstændigt selskab uden andet end et normalt le-verandør-kundeforhold til KP Industri.

»Vi fortsætter selvfølgelig som kunde, men derudover havde det daværende JW Engineering en række andre inte-ressante kunder. Det skal de blive ved med at have og gerne få nogle flere,« siger Keld Pedersen.

Keld Pedersen, KP Industri, var hurtigt ude, da leverandør kom i problemer.


Medierne hængerfast i finanskrisenSelv om finanskrisen i Danmark reelt sluttede for snart tre år siden, bliver den fortsat omtalt, som om den stadig eksisterer, fremgår af en ny undersøgelse.

forbrugere har været nogle af hoved-temaerne i europæisk økonomi siden 2012, og det har holdt liv i finanskrise-omtalerne, fordi det var finanskrisen, der udløste rækken af kriser,« uddy-ber Jens Nyholm.

Tid til at komme videre Selv om vor tids finanskrise har vist sig at være en usædvanlig langvarig en af slagsen, så vurderer Jens Ny-holm, at der nu er gode forudsætnin-ger for, at vi snart kan lægge krisen bag os.

»Renten er historisk lav, olieprisen er halveret og euroen er svækket med

I 2006 var begrebet »finanskrise« stort set ikke-eksisterende i danske medi-er, men det ændrede sig fuldstændig i 2008 og ikke mindst i 2009, hvor fi-nanskrisen blev omtalt i landsdæk-kende dagblade og nyhedsudsendel-ser herhjemme flere end 14.000 gange.

Siden 2009 har antallet af finanskri-se-omtaler været støt faldende, men i 2014 blev krisen stadig omtalt flere end 5000 gange og i år allerede omkring 700 gange. Det viser en analyse, som Infomedia har lavet for Spar Nord. In-fomedias undersøgelse er foretaget i landsdækkende dagblade og nyheds-udsendelser fra DR og TV2.

Fastholder forbrugsfrygt»Et fortsat højt niveau af omtalerne om finanskrisen og konsekvenserne af krisen er alt andet lige med til at fastholde både forbrugere og virksom-heder i en slags tilstand af at være på vagt, fordi vi bliver mindet om risiko-en for arbejdsløshed, faldende huspri-ser og lignende. Særligt – naturligvis – når omtalerne i pressen er vinklet negativt,« siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

»Og selv om finanskrisen stadig ka-ster skygger over store dele af specielt Sydeuropa, så sluttede finanskrisen reelt tilbage i 2012,« tilføjer han.

I USA sluttede finanskrisen allerede i sommeren 2009, men i Europa blev finanskrisen afløst af andre økonomi-ske kriser, som ifølge Jens Nyholm er med til at holde liv i finanskrise-om-talerne.

»Lavvækst, offentlige sparerunder, arbejdsløshed og økonomisk tilbage-holdenhed blandt virksomheder og

knap 20 procent over for den ameri-kanske dollar til stor gavn for europæ-iske virksomheders oversøiske kon-kurrenceevne. Dertil kommer så Den Europæiske Centralbanks historiske beslutning om at pumpe ikke færre end 8500 milliarder kroner ud i det finansielle system i løbet af de kom-mende 16 måneder,« uddyber Jens Ny-holm.

»Så der er gode chancer for, at vi snart kan komme videre og få nog-le forbrugere og virksomheder i såvel Danmark som i Europa, der så småt begynder at ryste krisefrygten af sig,« tilføjer han afsluttende.

BARoMETER


KURsUs

Virksomhedens brugaf overenskomsterne Så er det igen blevet tid til den årlige kursusrække om brugen af overenskomsterne i dagligdagen.

Indholdet vil blandt andet være en gennemgang af:• Orlov• Fritvalgskonto• Ansættelse• Fakta om opsigelse• Sygdom• Kontrolforanstaltninger• Ferie, herunder Feriepengeinfo• Forbud mod forskelsbehandling• Lærlinge

Kurserne afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 09.30 – 16.00. Der er morgenkaffe med brød fra kl. 09.00

Undervisere er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Torsdag den 9. april Arbejdsgiverne, Odense (kursusnr. 15001)Tirsdag den 14. april Kulturcenter Limfjorden, Skive (kursusnr. 15002)Torsdag den 16. april Hotel Fredensborg, Rønne (kursusnr. 15003)Tirsdag den 21. april Hotel Scandic, Ringsted (kursusnr. 15004)Onsdag den 22. april Hotel Scandic, Kolding (kursusnr. 15005)Onsdag den 29. april Hotel Scandic, Silkeborg (kursusnr. 15006)Torsdag den 30. april Hotel Søparken, Aabybro (kursusnr. 15007)

Pris for deltagelse er kr. 1250,- ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart skal du betale det fulde beløb. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Tilmelding sker via arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender, eller via mail til [email protected].

Kurserne afholdes


Forårets kursustilbud – 2015Håndværkerens ABc (1)Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshygiejne og fødevarer. Tid og Sted:16. april, OdenseTilmeldingsfrist: 24. marts

Materialer og overfl ader (2)Her er der fokus på de materialer, der anven-des i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid og Sted: 23. april, OdenseTilmeldingsfrist: 8. april

drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikrin-ger i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Tid og Sted:5. – 6. maj, ÅrhusTilmeldingsfrist: 17. april

EnergieXperten, trin 2 – bygningUddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordrin-ger bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering.Tid & Sted:20. – 21. april, OdenseTilmeldingsfrist: 30. marts

Installationer og konstruktioner (3)Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndel-sen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid & Sted:30. april, OdenseTilmeldingsfrist: 16. april

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Skal din virksomhed certi� ceres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certi� ceringsprocessen indenfor:• DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner• DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø

Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni AlbøgeTlf. 6167 [email protected]

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING med særlig fokus på mindre virksomheder

Sandbyvej 137800 Skive

Tlf. 6167 9230 [email protected]

Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certi� ceringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.

Omkring 80 udstillere og op imod 10.000 motiverede fagfolk samles i Odense den 22. – 24. april til VVS’15. Messen har fokus på nye tendenser og viser de nyeste produkter. Energioptimering er det fælles tema.

Arbejdsgiverne er naturligvis med, og Bladet Arbejdsgiverne lægger op til årets messe-begivenhed i næste nr. Bladet ud-kommer den 15. april og har på grund af påsken fremrykket deadline den 23. marts.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 5 har tema om automatisering og udkommer den 20. maj. Deadline er den 4. maj.

Alt om årets vvs-begivenhed

BladetBladet


nAVnE

Fødselsdag og jubilæumSteen Jul Larsen, der sammen med Ejnar Andersen, ejer AL VVS i Faxe Ladeplads, har fej-ret 60 års fødselsdag og 10 års jubilæum.

Fødselaren og jubilaren er født og opvokset i Faxe Lade-plads. Han var bundgarnsfisker i fire år, og fik sin vvs-uddan-nelse hos Hans Nielsen. Senere læste han til gas- og vandme-ster samt vvs-teknikker.

Steen Jul Larsen har efterføl-gende arbejdet for nogle vvs-firmaer og har været salgsinge-niør hos Grundfos. I 2004 blev han ansat hos Ejnar Andersen, men der gik kun et par måne-der, før han blev medejer af virksomheden. Nu ejer Steen

og Ejnar hver en halvdel af AL VVS, der har ekspanderet be-tragteligt gennem de seneste 10 år. I august 2013 overtog Steen og Ejnar også Faxe VVS.

Selv om der er nok at se til i virksomheden, ligger Steen ik-ke på sofaen når han har fri. Gennem de seneste ni år har han siddet i bestyrelsen for Ar-bejdsgiverne Sjælland Midt og Syd. Han sidder i bestyrelsen for lystbådehavnen i Faxe La-deplads og er næstformand i Strandjagtforeningen – og så er han Oldermand i Eskilstrup Kulsvierlaug. Steen Jul Larsen bor i Rønnede sammen med sin kone, Inga.

På Herningsholm Erhvervsskole har følgende fejret eksamen som nyuddannede industriteknikere:Bagerst fra venstre: Faglærer Birger Kjærsgaard Andersen, Johnny Stier, Global Castings Lem A/S, Mikkel Sønderby Nielsen, Broen A/S, As-sens, Casper Pedersen Heinemann, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Jonas Kaa Berger, A/S Maskinfabrikken Rival, Skanderborg, Kristian Kordahl, Timms Maskinfabrik, Silkeborg, Alexander Helleskov Røjkjær Kristensen, Multicut A/S, Vildbjerg, Frederik Brødsgaard-Jensen, A/S Maskinfabrikken Rival, Skanderborg, Rasmus Jensen, K. P. Komponenter A/S, Spjald. Forrest fra venstre: Søren Rahbek Christensen, Kyocera Unimerco Tooling A/S, Sunds, Casper Nørgaard Henriksen, Maskinfabrikken Esko A/S, Aalborg, Rasmus Kiel Beck, Kolding, Tresu A/S, Agtrup, Bjert, Rikke Winnie Folner Nielsen, Ulfborg, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Benjamin Gashi, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Mathias Skånning Brogaard, Hydra-Grene A/S, Skjern, Erling Thomas Hald Jessen, Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast.

nye industriteknikere


nye klejnsmede

På erhvervsskolen Herningsholm har følgende fået svendebrev som klejnsmede:Bagerst til venstre ses: Rune Rasmus Rømer Thomsen, Bm Silo ApS, Tvis, Kristian Svane, Arnborg Kleinsmedie A/S, Stefan Skytte Boe, Spe-cialfabrikken Vinderup A/S, Mathias Graff Hansen, Jydsk Plade Bearbejdnings Center A/S, Rødkærsbro, Mads Kjærgaard Mogensen, Scan-Trapper A/S, Herning, Mads Hansen, Herning Trapper & Kleinsmedie ApS, Kristian Kamp, Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted A/S, Herning, Sebastian Quist Kümler, Eurocon Stålindustri ApS, Holstebro, Kim Kirkegaard Hansen, Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S, Holste-bro, faglærer Bo Sørensen. Forrest fra venstre: Jesper Kallesø Hansen, Alfred Priess A/S, Vinderup, Morten Søndergaard Bjerg, Bm Silo ApS, Tvis, Rasmus Larsen, Jysk Montage, Lemvig, Lasse Langborg Nomanni, ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, Nichlas Kent Hatfeldt, Eurocon Stålindustri ApS, Holstebro.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


lokalafdeling Fyns stiftSpodsbjerg Maskinværksted, Mikael Levin Dreboldt Jensen, Spodsbjergvej 239, 5900 Rudkøbing.lokalafdeling HaderslevJo Industries A/S, Betina Jacobsen, Danmarksgade 20, 6500 Vojens.lokalafdeling Horsens og omegnFLOWIDAN ApS, Emil Thinggaard Munk, Nederholmsvej 47, 8722 Hedensted.lokalafdeling Randers omegnRosendal Beslag, Martin Rosendal, Molsvej 105, 8400 Ebeltoft.Harbo s Profilteknik ApS, Anders Byriel, Sct. Kjeldsvej 1, 8920 Randers NV.lokalafdeling storstrømmen sydJob2Sea Crewing ApS, Thomas Willers-Madsen, Nykøbingvej 64, 4840 Nørre Alslev.lokalafdeling KøbenhavnBeslagsmed Mille Errebo Vestergaard, Store Lyngbyvej 27, 3320 Skævinge.Pbvvs & Varmeservice ApS, Henrik Freundt, Industrivej 20, 3550 Slangerup.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

FoREnInGsnYT

Generalforsamlinger og fest på Røn-nes Hotel, Kystvejen 25, Slettestrand, 9690 Fjerritslev lørdag den 28. marts. De to lokalforeninger holder general-forsamlinger hver for sig fra kl. 14.00. Dagsorden er udsendt til medlem-merne. Kl. 16.00 er der fælles hygge-ligt samvær for alle deltagere med øl-smagning fra Thisted Bryghus. Kl. 18.30 begynder aftenfesten med vel-komstdrink.

Med venlig hilsenLeif Kjeldahl, formand,

NordvestjyllandLars Christian Nielsen, formand,

Himmerland

nordvestjylland og HimmerlandLokalafdelingen holder generalfor-

samling fredag den 27. marts på Ho-tel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Saks-købing. Der er eftermiddagskaffe og kage fra kl. 14.00. Generalforsamlin-gen begynder kl. 15.00. Efter general-forsamlingen er der sandwich og øl/vand til de fremmødte. Indkaldelse er fremsendt til alle medlemmer pr. mail eller pr brev.

På bestyrelsens vegneSteen Hansen, formand

storstrømmen syd

Generalforsamlinger ilokalafdelinger

Lokalforeningen holder generalfor-samling fredag den 17. april kl. 17.00 på Strand- og Badehotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør. Led-sagere, der ikke deltager i generalfor-samlingen, kan deltage i én times ca-sino-seminar som begynder kl. 17.00. Efter generalforsamlingen er der mid-dag og festligt samvær. Dagsorden og oplysninger om muligheder for over-natning er sendt til hvert enkelt med-lem.

På bestyrelsens vegneBenny Johansen, formand

København

Arbejdsgiverne Fyn har generalfor-samling lørdag den 25. april. Arrange-mentet foregår på Hotel Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup. General-forsamlingen begynder kl. 13.00. Om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden fremsendes til medlem-merne.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen, formand

Fyn

Arbejdsgiverne Bornholm holder ge-neralforsamling torsdag den 30. april kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Indkaldelse og dagsor-den er sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegneSøren Andersen

Bornholm

Generalforsamling fredag den 10. april, Oasen (Dagnæs Sognegård) Sog-negårdsvej 3, 8700 Horsens. Efter ge-neralforsamlingen er der spisning og hyggeligt samvær. Dagsorden er sendt til medlemmerne. På dagsordenen er bl.a. et forslag om sammenlægning af lokalforeningerne Nord/Vest for Vej-le, Østjylland og Horsens & Omegn med virkning fra 2016. Af hensyn til bestilling af kaffe og middag ønskes tilbagemelding senest tirsdag 7. april 2015 til mailadressen: [email protected].

Med venlig hilsenbestyrelsen

Horsens og omegn

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Gaskedler



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kurser & uddannelse



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk


TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kurser & uddannelse

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

BladetBladet

Bladet Arbejdsgiverne 2015Udgave deadline Udgivelse Tema

4 23. marts 15. april VVS ’15

5 4. maj 20. maj Automatisering

6 1. juni 17. juni Handel

7 22. juni 8. juli Kvalitetssikring

8 10. august 26. august Energi & miljø

9 31. august 16. september Hi-messe

10 28. september 14. oktober VVS og EL

11 26. oktober 11. november Ledelse og strategi

12 23. november 9. december Spåntagning

Dråbeordning

ændres igen

Finanslov uden

Håndværkerfradrag

På vej til DM i Skills

Ny struktur hos

Arbejdsgiverne

BladetBladetNr. 12 | 17. december 2014 | 105. årgang

Frosne forbindelserTema om fi nansiering

Dråbeordning

ændres igen

Finanslov uden

Håndværkerfradrag

På vej til DM i Skills

Ny struktur hos

Arbejdsgiverne

BladetBladet Nr. 1 | 21. januar 2015 | 106. årgang

Hektiske døgn i København:DM i Skills overgik sig selvFarvel til invasiv art:Annoncehajen er væk

Barometeret langt under nul:Industrien venter på forår

Sæt fart i eksportenTema om salg til nær og fjern

Frosne forbindelserTema om fi nansieringFrosne forbindelser

Sæt fart i eksportenTema om salg til nær og fjern

BladetBladetNr. 2 | 18. februar 2015 | 106. årgang

Faste forbindelser:

El-overenskomst på plads

Et spørgsmål om overlevelse

Stort tema om it

Skarpere profil hos

Arbejdsgiverne

Morgenluft for solceller

Flere dårlige betalere

Vigtigt nyt om forsikring

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 3, 2015