Upload
eilis
View
36
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene. En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning. Disposition. Udgangspunkt Funktioner, der er involverede i punktlæsning Den taktile hjerne Neuroplasticitet Forskning i punktlæsning Undervisningstips. Udgangspunkt. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene
En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning
Disposition
UdgangspunktFunktioner, der er involverede i
punktlæsningDen taktile hjerneNeuroplasticitetForskning i punktlæsningUndervisningstips
Udgangspunkt
Når blinde børn har svært ved at lære at læse, bliver det ofte forklaret på baggrund af taktile vanskeligheder
Fordi børn har en god taktilsans, bliver de ikke nødvendigvis gode læsere
Funktioner i punktlæsning
Sansemotoriske funktioner
Neurologiske funktioner
Kognitive funktioner
Sansemotoriske funktioner
Balance og ligevægtGrov- og finmotorikTaktil perception, det vil sige:
Kutan perceptionHaptisk perception
Kutan perception
Information fra de receptorer, der er placeret i de forskellige hudlag kodes i hjernen
Foregår automatisk (vi kan ikke slukke for den kutane perception)
PASSIV form for taktil perception
Haptisk perception
Analyse: sansesystemet bryder den indkommende information ned til mindre komponenter
Syntese: højere kognitive systemer samler komponenterne i integrerede enheder
AKTIV form for taktil perception
Genstandsgenkendelse
Bygger ikke kun på at uddrage information fra en stimulus, men også på at kombinere denne information med forventninger på baggrund af konteksten
Der er altså tale om både bottom up og top down perception
To separate dimensioner
Manuel præference: den hånd, der er dominant, når man udfører simple og gentagne opgaver
Manuel performance: den hånd, der er dominant, når man udfører komplekse og usædvanlige opgaver
Hånddominans og læsning
Begynderlæsere læser ofte primært med venstre hånd – den spatiale information kodes i højre hjernehalvdel
Rutinerede læsere læser ofte primært med højre hånd – der er etableret kredsløb, der sender den spatiale information direkte til afkodning i den sproglige, venstre hjernehalvdel
Neurologiske funktioner
Information fra fingrespidserne til hjernenInformation til højre hjernehalvdel for
afkodning af spatial informationSpatial information til venstre
temporallap, hvor den kombineres med sproglig information
Informationerne behandles i frontallapperne
Kognitive funktioner
OpmærksomhedsstyringArbejdshukommelseForståelse af det fonematiske princip,
ortografiske konventioner og det morfematiske princip
Sprogforståelse og omverdenskendskab
Årsager til læsevanskeligheder
Læsevanskeligheder kan skyldes dysfunktionerne på et eller flere af de nævnte områder
Der er ofte tale om en kombination af vanskeligheder
Hjernens overflade
Parietallappen
Occipitallappen
Temporallappen
Frontallappen
Det somatiske nervesystem
Forskelligt fra andre sansesystemer:
Receptorerne er fordelt over hele kroppen
Responderer på forskellige stimuliKontrollerer hud, lemmer, muskler og
sansemotoriske funktioner
De motoriske og præmotoriske områder
Er organiseret i undergrupper, der processerer bestemte typer information
Undergrupperne bearbejder indtryk fra syns- og taktilsansen, responderer på spatial lokalisation og på sansemotoriske eller motoriske informationer
De sensoriske områder har gensidige forbindelser med:
Amygdala – hjernestruktur, der er involveret i emotioner
Hippocampus – hjernestruktur, der er aktiv i forbindelse med hukommelse
Amygdala/hipocampus-komplekset
Neuroplasticitet
Hjernens evne til at modificere sin struktur og funktion
Hos børn, der ikke ser:
Kan de områder, der perciperer føle- og høreindtryk udvides, fordi den visuelle del af hjernen ikke stimuleres
Den visuelle del af hjernebarken kan derved bruges til at bearbejde føle- eller høreindtryk
Modifikation kan ske som følge af:
Normal udvikling
Tilegnelse af nye færdigheder
Skader i hjernen og nervesystemet
Manglende sanseindtryk
Når blindfødte børn læser
Er der aktivitet i store dele af hjernens motoriske og visuelle områder
Der er aktivitet i de motoriske associationsområder, de overordnede visuelle associationsområder og lillehjernen
Når blindfødte børn læser
Er der aktivitet i de primære sansemotoriske områder og den auditive og visuelle forbindelse i venstre hjernehalvdel
Når seende børn læser
Er der aktivitet i de samme hjerneområder, med undtagelse af de motoriske
Det kan være forklaringen på at begynderlæsere ikke kan indlære både punkt og sort – der bliver overload på harddisken
Forskningsresultater
I kontinuerlig, flydende læsning, læser de to hænder forskellige dele af teksten simultant og denne form for parallel processering er den væsentligste forskel mellem hurtige og langsomme læsere
Forskningsresultater
Taktile træk ved punktskrift kodes i korttidshukommelsen, men der kan kun opbevares to eller tre elementer ad gangen
Flere træk kan opbevares, hvis de samtidig kodes fonologisk
Forskningsresultater
Langsomme læsere koder ved hjælp af antal punkter i cellen
Middel-læsere anvender fonologisk kodning
Hurtige læsere koder både på baggrund af betydning og lyd
Forskningsresultater
Betydningen af ord og dermed semantisk kompetence er integrerede dele af læsningen fra begyndelsen, mens den leksikale kodning får stadig større betydning efterhånden som læsekompetencen bliver større
Forskningsresultater
Årsagen til læsevanskeligheder hos punktlæsere skal findes i en kombination af faktorer, herunder især forbindelsen mellem fonologiske og haptisk/spatiale vanskeligheder
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt
At opdele kendte, hørte og talte ord i alfabetisk definerede fonetiske lyde og forbinde disse med punkttæthed i nye mønstre
Forbinde den følte karakter med lyden og betydningen af kendte hele ord, hvis mønstret er omgivet af tom plads, der indikerer enkeltordsforkortelser
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt
Dekode regelmæssige ord sekventielt og blande fonetiske lyde til ordlyde, der er associeret med kendte talemåder og betydning
Udvikle systematiske linjebevægelser ved at anvende cues fra led/muskel sansen og fra de taktile input fra scanning af punkt og forbinde disse for at konstruere ords betydning
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt
Udvikle systematisk forankrede bevægelser til at holde en plads på linjen
Forbindelser mellem lyd, mening, ortografisk kendskab, tematisk kendskab og metoder til at konstruere helhed og differentiere de to hænders bevægelser
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt
Udsættelse for ortografiske regler og forkortelsesregler gennem skrivning og i læsning
At forbinde sprogsystemer i prosalæsning og producere mønsteraktiveringer på fingerspidserne for hyppigt scannede ord
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt
At differentiere mellem hænderne, så den ene kan udføre verbale funktioner, mens den anden er beskæftiget med spatiale funktioner
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt
Integrere ords betydning i tidligere sammenhænge og anvende fonologisk, ortografisk og kontekstuelt kendskab, som basis for forudsigelse
Organisere scanningbevægelser, som svar på de krav, forskellige opgaver stiller til læsning
Opsummering
For at være en god punktlæser skal man være i besiddelse af højere kognitive funktioner, der etablerer forbindelser mellem informationer fra de forskellige kanaler
For at dette kan fungere optimalt må de kognitive kernefunktioner være velfungerende
Undervisningstips
Blinde børn har brug for at lære tegnenes form og forbinde disse med bogstavlyde
Begynderlæsning bør både indeholde indlæring af bogstavlyde, stavelser, hele ord og relevante forkortelser
Undervisningstips
Nummeringsmetoden fungerer godt for de fleste begynderlæsere
Der bør både arbejdes med bogstavbenævnelse og metoder, hvor man at opbygge og dekode regulære ord i deres bestanddele
Undervisningstips
Det kan være hensigtsmæssigt at opdele de opgaver, der kræver genkendelse af enkelte lyde fra opgaver der kræver lateral scanning af ord
Der bør både arbejdes med enkeltbogstaver og enkeltordsforkortelser fra begyndelsen
Undervisningstips
Det er mest hensigtsmæssigt at indlære scanning og håndbevægelser i meningsfulde sammenhænge
Det kan være nødvendigt med instruktion i brug af referencecues i relation til at holde sig på linjen og bevæge sig til næste linje
Undervisningstips
Læsehastighed skal ikke overvurderes, idet kendskab til ord og fortrolighed med emnet er ligeså vigtigt når man læser med henblik på forståelse
Det er OK at gætte et ord på baggrund af de første bogstaver, men man skal sikre at barnet også er opmærksom på den taktile information
Undervisningstips
Varsling i forbindelse med bogstaver eller ord barnet finder vanskelige kan med fordel anvendes
Feed-back fra en voksen er altid vigtig i forbindelse med punktindlæring
Punktlæsning er:
HukommelseOpmærksomhedSansemotorikOmverdensforståelseTaktil perceptionSprog
Tak for i dag!