bs2013-03

BIB

EL

ST

UD

IUM

Fornyelse og forvandling33333

Juli · August · September 2013

ISSN

139

8-2

826

ISB

N 9

78 8

7 75

32 5

52 8

1. KVARTAL 2007

© 2013 Dansk Bogforlag, Nærum

ISBN 978 87 7532 552 8 • ISSN 1603-6905

BIBELSTUDIUM

FOR SABBATSSKOLEN

Fornyelse og forvandling

Mark Finley

3. kvartal

Forfatter

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK

3. KVARTAL 2013

ORIGINAL UDGIVER

Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen

OVERSÆTTELSE

Marit Birch Petersen

LAYOUT

Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen

KORREKTUR

Elsebeth Daugaard

TRYK

Strandbygaard Grafisk

INDHOLDSFORTEGNELSE

6. juli

13. juli

20. juli

27. juli

3. august

10. august

17. august

24. august

31. august

7. september

14. september

21. september

28. september

Solnedgangstider .................................................................... 4

Andagtsvers ............................................................................ 5

INDLEDNING TIL 3. KVARTAL ................................................ 6

Fokus på missionen ........................................................... 8

1. Fornyelse, vores største behov .................................... 10

2. Bøn, fornyelsens hjerteslag .......................................... 20

3. Guds ord, fornyelsens grundvold ................................. 30

4. Vidnesbyrd og tjeneste, vækkelsens frugt ................... 40

5. Lydighed, vækkelsens frugt ......................................... 50

6. Betingelserne for fornyelse ............................................ 60

7. Enhed, fornyelsens bånd .............................................. 70

8. Dømmekraft, vækkelsens beskyttelse .......................... 80

9. Reformation – resultatet af vækkelse .......................... 90

10. Reformation – villighed til vækst og forandring ........... 100

11. Forvandling – at tænke nye tanker ............................... 110

12. Forvandling – helbredelse af brudte forhold ................ 120

13. Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført ................ 130

3

SOLNEDGANGSTIDER

Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn

JULI

5. 21.39 21.51 21.53 21.58 22.04 22.04 22.09 22.15 23.12

12. 21.33 21.45 21.46 21.52 21.57 21.57 22.02 22.07 23.01

19. 21.24 21.35 21.37 21.43 21.48 21.48 21.52 21.57 22.46

26. 21.13 21.24 21.26 21.32 21.37 21.36 21.41 21.42 22.28

AUGUST

2. 21.00 21.11 21.13 21.19 21.23 21.23 21.28 21.30 22.09

9. 20.46 20.56 20.59 21.04 21.09 21.08 21.13 21.14 21.48

16. 20.30 20.41 20.43 20.49 20.53 20.51 20.56 20.57 21.27

23. 20.14 20.24 20.26 20.32 20.36 20.35 20.39 20.39 21.05

30. 19.57 20.06 20.09 20.15 20.19 20.17 20.22 20.21 20.42

SEPTEMBER

6. 19.39 19.48 19.51 19.57 20.00 19.59 20.03 20.02 20.19

13. 19.21 19.30 19.33 19.39 19.42 19.40 19.45 19.42 19.57

20. 19.03 19.12 19.15 19.21 19.24 19.21 19.26 19.23 19.34

27. 18.45 18.48 18.57 19.02 19.06 19.03 19.08 19.03 19.11

OKTOBER

4. 18.27 18.35 18.39 18.44 18.47 18.44 18.49 18.44 18.48

11. 18.10 18.17 18.20 18.27 18.30 18.26 18.31 18.25 18.26

18. 17.53 18.00 18.03 18.09 18.12 18.08 18.13 18.06 18.03

25. 17.36 17.43 17.45 17.53 17.56 17.52 17.57 17.49 17.42

NOVEMBER

1. 16.21 16.27 16.32 16.38 16.40 16.36 16.41 16.32 16.21

8. 16.07 16.14 16.18 16.24 16.26 16.21 16.26 16.16 16.02

15. 15.55 16.00 16.05 16.10 16.13 16.08 16.13 16.02 15.44

22. 15.44 15.50 15.54 16.00 16.02 15.57 16.02 15.50 15.28

29. 15.37 15.42 15.46 15.52 15.54 15.48 15.53 15.41 15.14

DECEMBER

6. 15.31 15.36 15.41 15.47 15.48 15.43 15.48 15.35 15.05

13. 15.29 15.34 15.39 15.45 15.46 15.40 15.45 15.32 14.59

20. 15.31 15.35 15.40 22.07 15.47 15.42 15.47 15.33 14.59

27. 15.35 15.40 15.45 22.07 15.52 15.46 15.51 15.37 15.04

4

ANDAGTSVERSJU

LID

ECEM

BER

SEP

TEM

BER

NO

VEM

BER

AU

GU

STO

KTO

BER

Matt 7,17-18 Es 64,6 Sef 2,3 Joh 17,3 Matt 5,20 Matt 23,27-28

Matt 22,1-14 Åb 3,17-18 Rom 3,20 ApG 4,12 Rom 3,12 Rom 8,2

Joh 3,3 1 Tim 6,12 Rom 10,7 Es 43,2-3 Jak 4,7 Gal 2,20

Mark 8,34-38 Rom 6,16 Luk 11,23 Joh 15,1-5 Fil 4,13 Mark 4,28

Joh 6,66-69 1 Joh 1,9 Rom 2,4 Jer 3,13 ApG 2,38 2 Kor 7,10

Joh 16,7-11

Joh 6,35 Matt 25,40 Jak 1,6 Sl 104,16-17 Sl 133,1 Matt 18,4

Mal 4,2 Matt 6,13 1 Sam 16,7 Jer 33,6 Rom 11,33 Luk 10,20

Joel 2,25 Sl 104,14 Ordsp 4,1 Amos 4,13 Ordsp 13,14 Joh 1,9

1 Thess 5,22 Luk 12,45-46 Jak 3,10-11 2 Tim 2,15 Sl 19,8-15 Kol 1,16-17

1 Thess 4,17 Es 53,6 Hebr 11,1 Sl 32,7 Sl 119,71 Klages 3,21-23

Jak 1,19-20

Matt 11,28 2 Kor 10,5 Sl 40,8 Åb 3,15-16 Åb 3,19-20 Åb 3,21-22

2 Kor 9,6-8 Jak 1,23-25 Gal 3,24-25 Gal 3,11 Gal 1,6-7 Matt 7,22-23

Matt 5,16 Jak 2,17 Hebr 6,1 Ef 4,13 2 Kor 12,10 2 Kor 12,9

Hebr 13,5 Rom 8,35-39 Mark 8,35 Matt 28,19 Mark 5,19 Hebr 2,18

2 Pet 2,9 Sl 1,6 Ordsp 4,23-27 Luk 22,46 Hebr 4,16 Åb 2,7

2 Mos 23,2 Es 11,9 Sl 36,6 Sl 5,9 Sl 51,4 1 Kor 13,11

Joh 8,7 Ordsp 24,21 Hebr 6,19 Sl 119,110 Matt 4,10.11 Luk 12,6

Luk 6,22 Jos 24,15 Sl 91,4 Matt 19,24 1 Mos 13,7-9 Jak 3,8

Rom 12,21 Es 41,17 Luk 8,16 1 Joh 4,18 Es 30,21 Sl 32,8

1 Kor 7,17 Job 41,1-4 Sl 139,14 ApG 20,29 Jer 5,22 Sl 94,3

Matt 12,31 Luk 17,3-6 Matt 18,21-35 ApG 5,29-32 Rom 6,23 1 Kor 15,3

Es 53,5-7 Rom 3,26 Es 64,4 1 Joh 5,11-12 Joh 15,1.4-6 Matt 24,12-13

2 Tim 4,7-8 Joh 3,2 Joh 5,24-27 Joh 10,27-30 1 Joh 5,13-14 Sl 34,8

Luk 10,38-42 1 Thess 5,17 Joh 15,14-15 2 Pet 1,4 Jak 5,7 Kol 2,6

Rom 1,17 Fil 2,13 Hebr 4,1-9 Hebr 4,10-11 Joel 3,1 Ef 6,12

1 Joh 4,7-10

Ordsp 6,6-15 Ef 6,11-18 2 Sam 22,33 Sl 18,33 1 Pet 5,10 Hebr 13,20-21

2 Kor 4,16 Matt 5,48 Luk 1,35 1 Kor 15,21-22 2 Pet 1,4 Hebr 1,9

Joh 14,10 Fil 2,12-13 Åb 19,6-9 Åb 22,7 Åb 22,17 Joh 4,4-10

Joh 4,13-14 Mark 9,35 Ordsp 12,17 Es 48,18 Matt 16,27 Zak 4,6

2 Sam 22,34 Matt 7,24 Ordsp 30,5 1 Kor 4,5 Sl 1,3 1 Mos 1,20

Job 39,27

55

3.

KV

AR

TAL 2

013

6

FORNYELSE OG FORVANDLING

En af de store velsignelser jeg har oplevet ved at vokse op i Adven-tistkirken er sabbatsskolen. Som dreng er det helt klart mere spæn-dende end gudstjenesten. Det var målrettet min alder, både med hi-storier, sang og musik, og så var jeg sammen med de andre på min alder og skulle ikke ”bare“ sidde stille sammen med mine forældre (selvom de var nu gode til at tage ting med, som jeg kunne lave).

Sabbatsskole – Bibelstudium – vi er blevet kaldt ”Bogens Folk“ – men hvor mange af os bruger tid dagligt i Guds Ord? Dette kvartal sætter fokus på nødvendigheden af tid sammen med Gud – hvorfor det er nødvendigt for mig, og for menigheden.

Initiativet fra Generalkonferensen, som du sikkert har hørt om, hed-der ”Revival and Reformation“. I Danmark har vi valgt at oversætte det til ”Fornyelse og forvandling“. Vi tror, at det er nemmere at forstå og forholde sig til end ”Vækkelse og reformation“, men hvad betyder det? Betyder vækkelse ikke mere end fornyelse? Betyder reformation ikke mere end forvandling? Måske, men ikke nødven-digvis.

Hvis du slår ordet ”revival“ op i en ordbog, kan det også oversættes med ”genoplivning”. Det er i hvert fald mere end fornyelse. Du kan ikke forny noget, som er dødt. Det har brug for en indgriben på en helt anden måde. Jeg tror ikke Adventistkirken er død, men måske er vi nogle gange blevet dovne. Vi har det så godt i Danmark – i hvert fald materialet, at vi glemmer, hvor mange mennesker, der går rundt og mangler mening i deres liv. De kender ikke Jesus.

Og det er der det starter for os. Hvis vi bruger tid i bøn og bibel-studium lærer vi Jesus bedre at kende, og vi bliver udrustet til at fortælle andre om ham.

Thomas RasmussenAfdelingsleder for sabbatsskolen

7

INDLEDNING

FORNYELSE OG FORVANDLINGI hver eneste generation stræber Hel-ligånden efter at bringe fornyelse (væk-kelse) blandt sit folk. Fornyelse er en kontinuerlig, daglig erfaring. En gammel engelsk salme siger: ”Så let vi går på af-veje, Herre, så let vi forlader den Gud, vi holder af.“

Vores hjerter har i sandhed en tendens til at gå på afveje. Vores tanker vendes så let fra det himmelske til det jordiske. Alt for tit synes vi at være slaver af dybt indgroede vaner. Til tider overraskes vi af vores egne holdninger og reaktioner.

Vores naturlige tilbøjelighed er at vende os bort fra Gud og gå vores egne veje (Es 53,6). Med Paulus råber vi: ”Jeg elendige menneske!“ (Rom 7,24), og med David beder vi: ”Herre, hold mig i live i din godhed“ (Sl 119,159).

Fornyelse handler om en kærlig Gud, som søger at få et dybere forhold til os. Initiativet er hans. Hans Ånd skaber en længsel i os. Hans Ånd åbenbarer Jesu godhed og nåde for os.

Ned igennem historien har Guds Ånd skabt store vækkelser. Da Israel gled bort fra Guds plan og hensigt, brugte Gud den unge konge Josias til at lede folket tilbage til sig, og en mægtig vækkelse fulgte. Ved indvielsen af templet sagde Gud til Salomo: ”Hvis mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land“ (2 Krøn 7,14). Guds hjerte længtes efter, at Israel opfyldte betingelserne for væk-kelse, oplevede vækkelsens kraft og delte hans kærligheds lys med hele verden.

Når Guds folk reagerede positivt på

hans appel om en vækkelse, gjorde han store ting på deres vegne. Dette var tilfældet i Det Nye Testamente, under Reformationen og under Adventbevægel-sen. Det vil også blive tilfældet for Guds folk i endens tid. Helligånden vil blive udgydt i fuldt mål, og jorden vil blive ”oplyst af dens glans“ (Åb 18,1).

Dette kvartal fokuserer på forskellige sider af fornyelse og forvandling og ser på spørgsmål som: ”Hvilke betingelser har Gud opstillet for udgydelsen af sin Ånd?“ ”Venter Gud på et eller andet magisk tids-punkt, før han igen udgyder Helligånden over sin kirke?“ ”Hvad betyder det at leve et liv, der er fyldt med Ånden?“ ”Er der noget, vi kan gøre for at modtage Hel-ligånden i større mål?“ ”Hvor begynder fornyelse og forvandling?“

Ellen White beskriver betydningen af fornyelse på følgende måde:”Det største og mest presserende behov iblandt os er en fornyelse af sand gudsfrygt.“ (Se-lected Messages, 1. bind, s. 121). Lad os, når vi studerer i dette kvartal, bede om, at Gud på en mægtig måde vil tale til vo-res hjerter og drage os nærmere til ham.

Hvorfor ikke åbne dit hjerte for Hel-ligåndens påvirkning netop nu? Bed ham om at gøre noget helt specielt i dit liv i dag. Han vil besvare dine bønner, og himlens velsignelser vil strømme til dig på måder, som du endnu ikke har kunnet forestille dig.

Mark Finley, internationalt kendt evangelist fra USA. Viceformand i Generalkon-ferensen, 2005-10. Arbejder nu på deltid med initiativet ”Revival and Reformation“.

8

Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens ar-bejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som indsamles den 13. sabbat hvert kvartal i adventistkirker over hele verden, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Björgvin Ibsen, afdelingsleder kristen forvaltning

DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION

Fokus på Missionen

DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISIONMISSIONSBERETNING

I dette kvartal fokuserer vi på den Inter-europæiske (tidligere Euro-Afrika) Division, som indbefatter Andorra, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Gibraltar, Italien, Lichtenstein, Luxemburg, Malta, Monaco, Portugal, Rumænien, San Marino, Slovakiet, Spanien, Schweitz, Tjekkiet, Tyskland, Vatikanet og Østrig.

Der bor mere end 338 millioner mennesker i denne division; men kun ca. 177.750 er syvende dags adventister, hvilket svarer til en ud af hver 1.900.

De fleste af disse lande er moderne og stort set sekulære. Nogle af dem har en stærk kommunistisk baggrund. Alt dette er med til at gøre det vanskeligt for evangeliet at finde grobund. Det gør det også svært for menighedens unge at vokse op under disse forhold.

Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at støtte tre projekter.

• En kirke og et missionscenter for immigranter i nærheden af Lissabon i Portugal.• Udadvendt evangelisk arbejde blandt studerende ved de største universiteter i

Tjekkiet og Slovakiet.• En kirke for romaer i den vestlige del af Bulgarien.

Paris

Bern

Prag

WIEN Bratislava

Rom

Bukarest

Sophia

Madrid

Berlin

MAKEDONIEN

Lissabon

SVERIGE

UNGARN

DANMARK

POLEN HVIDERUSLAND

UKRAINE

GRÆKENLAND

HOLLAND

IRLAND

SERBIEN

MONTENEGRO

ALBANIEN

MOLD

LITAUEN

LETLAND

BOSNIEN HERCEGOVINAKROATIEN

SLOVENIEN

ALGERIETTUNISIEN

MAROKKO

STORBRITANNIEN

ØSTRIG

ITALIEN

SPANIEN

TYSKLAND

FRANKRIG

PORTUGAL

RUMÆNIEN

BULGARIEN

TJEKKIETSLOVAKIET

BELGIEN

LUXEMBORG

SCHWEIZ

MALTA

Nordsøen

Middelhavet

A t l a n t e r h a v e t

Unioner Kirker Grupper Medlemmer BefolkningBulgarien 123 218 7.431 7.476.000Frankrig-Belgien 149 27 15.254 76.071.000Italien 109 23 9.518 61.261.000Nordtyskland 345 16 19.628 47.245.000Portugal 97 26 9.249 10.782.000Rumænien 1.092 258 66.867 21.848.000Spanien 108 40 16.338 47.043.000Sydtyskland 220 14 15.420 34.510.000Schweitz 50 5 4.377 7.926.000Tjekkiet-Slovakiet 184 45 9.688 15.660.000Østrig 49 9 3.971 8.420.000Totalt (sept. 2012) 2.526 681 177.741 388.242.000

9

11

10

Ugens vers

Introdutktion

Ugens tekster

”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig“ (Åb 3,20).

Laodikea er den sidste af de syv menigheder omtalt i Åbenbarings-bogen. Navnet betyder ”et dømt folk“ eller ”et folk under dom“. Det er også et passende symbol på Guds folk i de sidste tider.Laodikea lå i en bred dal i det sydvestlige Tyrkiet. Det var en vigtig økonomisk hovedstad, et modemekka og et center for uddannelse og medicinsk behandling. Dets indbyggere var uafhængige, selvsikre og rige.

Men byen manglede en livsvigtig ting, nemlig vand. Det blev ledt ind til byen via romerske akvædukter fra en kilde, som lå otte km syd for byen. Når vandet nåede byen, var det blevet lunkent. Jesus brugte denne symbolik til at beskrive den lunkne tilstand, som ville råde i hans kirke i de sidste tider. Den beskrives som selvsikker, selv-tilfreds, sløv og åndelig ligegyldig. Den er en kirke, som har mistet sin iver. Den er en kirke, som trænger til en åndelig genoplivning.

Men budskabet til Laodikea er også fyldt med håb. Kristus taler i kærlighed til sit folk og tilbyder at møde deres hjerters behov og vække deres dybeste åndelige længsler.

· Åb 3,14-21· Hebr 12,7-11· Matt 25,1-13· Zak 3,1-5· Højs 5,2-5

Fornyelse, vores største behov

TIL SABBATTEN | 6. JULI 2013 2013

SØNDAG

11

Åb 3,14-152 Kor 1,20

Joh 3,10-11Kol 1,13-17

Til at tænke over

I brevene til de syv menigheder i Åb 2 og 3 omtaler Jesus sig selv med en titel, som passer til hver enkelt menigheds åndelige tilstand. Hans titel i budskabet til menigheden i Laodikea klinger med en for-sikring om åndelig fornyelse for alle, som vil lytte til hans kald.

Hvad tror du var grunden til, at Jesus brugte titlerne ’Amen’, ’det troværdige og sanddru vidne’ og ’Guds skabnings ophav’ i sin henvendelse til menigheden i Laodikea?

I Åb 3,14 er det græske ord for ophav arkhe. Det kan betyde be-gyndelse i den forstand, at den, det henviser til, er handlingens eller begivenhedens begynder. I denne sammenhæng henviser arkhe til Jesus som al skabningens ophav eller første begynder. Med andre ord er han Skaberen (Joh 1,1-3; Ef 3,8-9).

Dette er af allerstørste betydning. Jesus som talte, så verdener op-stod; han som skabte vores verden; han som talte, så liv blev til, er den samme Jesus, som taler håb til Laodikea. Den almægtige Skaber kan skabe nyt liv. Han kan genskabe en ny åndelig længsel i vores hjerter. Han kan forvandle vores åndelige liv.

Læs 2 Kor 5,17 og Gal 6,14-15. Hvad betyder disse to tekster for dig personligt?

Hvorfor er budskabet til Laodikea et budskab om håb? Hvilken opmuntring finder du i indledningen til denne barske irettesæt-telse? Hvilken af de tre af Jesu titler taler mest til dig personligt, og hvorfor?

Håb for det lunkne Laodikea

30. JUNI 2013

MANDAG

12

Åb 3,15-16

Hebr 12,7-11 Job 5,17-19

Sl 94,12Ordsp 29-15.17

Til at tænke over

Hvorfor kommer Jesus med en så stærk irettesættelse af menig-heden i Laodikea? Hvilke andre ord kunne han have brugt i stedet for ’lunken’?

I en kommentar til Åb 3,15-16 siger Ellen White: ”Budskabet til me-nigheden i Laodikea henvender sig i allerhøjeste grad til dem, hvis religiøse erfaring er uden kraft, dem som ikke bevidst vidner til for-del for sandheden.“ (The SDA Bible Commentary, 7. bind, s. 962). Dette er en fascinerende udtalelse. En kraftløs religiøs erfaring er en erfaring uden liv. Den har kristendommens ydre skal, men mangler indhold. Den har den ydre form, men mangler den levende kraft. Laodikeerne er ikke kættere eller iltre fanatikere; de er bare åndeligt ligegyldige. De er tilsyneladende gode moralske mennesker. De har, hvad Paulus kalder en ydre gudsfrygt, men de fornægter dens kraft (2 Tim 3,5). Jesus talte om religiøse mennesker i sin tid, der ”ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig“ (Matt 15,8).

Beskriv Guds hensigt med irettesættelser.

Gud elsker sit folk alt for højt til, at han med lethed vil lade dem gå fortabt. Han vil gøre alt for at få den åndelige flamme til at blusse op igen i deres hjerter. Hans stærke irettesættelse skyldes en endnu stærkere kærlighed. Hans straf skyldes hans ønske om at helbrede os. Denne holdning finder genklang i profeten Hoseas’ kald til om-vendelse: ”Lad os vende om til Herren; han har sønderrevet, men han vil helbrede os, han har slået, men han vil læge os“ (Hos 6,1).

Har Gud nogensinde benyttet smertefulde eller til og med pinlige erfaringer for at gøre dig ydmyg og drage dig nærmere til sig? Hvad lærte du af disse erfaringer, som ideelt set sikrer, at du ikke behøver at gennemgå disse erfaringer igen?

En kærlig irettesættelse

1. JULI 2013

TIRSDAG

13

Åb 3,17

Matt 25,1-13

Til at tænke over

Der er et stort skel mellem, hvad Laodikea siger og gør. Der er et endnu større skel mellem den åndelige tilstand, som Laodikea tror, den befinder sig i, og virkeligheden.

Hvordan vurderer Laodikea sig selv? Hvordan er Herrens vurde-ring? Hvordan kan det være, at et folk kan være så blindt med hensyn til sin egen åndelige tilstand? På hvilke måder kan vi være blinde med hensyn til vores åndelige tilstand?

En af de farligste måder, Satan forfører os på, er at gøre os blinde for vores virkelige åndelige behov. På Jesu tid var nogle af de reli-giøse ledere blinde, når det gjaldt deres åndelige fattigdom. De læ-ste Skriften, holdt sabbatten, betalte tiende og så frem til Messias’ komme. Men mange befandt sig i mørke, når det kom til forståelsen af, hvilken slags åndeligt rige Jesus kom for at oprette. Jesus kaldte dem ”blinde vejledere“ (Matt 23,24). Paulus skriver til menigheden i Korinth om dem, hvis ”tanker denne verdens gud har blindet“ (2 Kor 4,4). Derfor sagde Jesus, at han var kommet for at give ”syn til blinde“ (Luk 4,18). Hvis vi vil tillade Jesus at genoprette det ån-delige syn, som vi har mistet, vil han gøre det. Når Jesus i Det Nye Testamente gav blinde deres syn igen, viste han hver gang, hvor meget han ønsker at åbne vores åndelige øjne, så vi kan se ham mere tydeligt.

Hvilke ligheder er der mellem de tåbelige brudepiger og menig-heden i Laodikea?

Hvad gør du for at holde dig åndeligt vågen? Hvorfor tror du, det er så let at blive åndeligt ligegyldig? Hvordan kan vi modvirke ån-delig apati?

Selvopfattelse og virkelighed

2. JULI 2013

ONSDAG

14

Åb 3,18-19

Til at tænke over

Der er håb for Laodikea, ligesom der også er håb for alle dem, som lider af åndelig apati og ligegyldighed. Jesus har det guddommelige lægemiddel. Det faktum, at Herren taler til denne menighed, viser, at der er håb for den, hvis hans folk vil acceptere og følge hans råd.

Tænk over Jesu råd i denne tekst. Hvad mener han, når han ta-ler om ”guld, der er lutret i ild“, at være iført ”hvide klæder“ og ”salve“ til at salve vores øjne med? (Se også 1 Pet 1,7; Zak 3,1-5; Åb 19,7-9; Ef 4,30.)

”Jesus går fra dør til dør og står foran ethvert menneske, hvor han siger: ‘Jeg står ved døren og banker på’. Som en himmelsk handels-mand åbner han sine skatte og råber: ’Køb hos mig guld, der er lu-tret i ild og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses’. Det guld, han tilbyder, er ikke opblandet, men er renere end Ofirs guld, for det er tro og kærlighed.

De hvide klæder, han gerne vil, vi tager på, er hans egen ret-færdigheds kappe. Øjensalven er hans nådes salve, som vil give åndeligt syn til den sjæl, der er blind eller befinder sig i mørke, så han kan skelne mellem Guds Ånds og fjendens virke. Luk din dør op, siger den himmelske handelsmand, der ejer åndelige rigdomme, og foretag en handel med mig. Jeg er din frelser og råder dig til at købe fra mig.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 7. aug. 1894.)

Ellen White citerer Åb 3,20 og siger om Jesus: ”Jeg står ved døren og banker.“ Jesus banker. Han brækker ikke døren op og tiltvinger sig adgang. Betydningen af dette er, at uanset hvad Gud er vil-lig til at gøre for os, er det op til os at vælge, om vi vil lukke ham ind. Spørg dig selv: ”Hvor meget tøver jeg med at åbne døren for ham?“ Hvis du tøver, spørg dig selv: ”Hvorfor?“ Hvad holder dig tilbage? Hvilken synd, hvilken nydelse ønsker du ikke at give slip på? Hvad er det, du finder så svært at opgive?

Det guddommelige lægemiddel

3. JULI 2013

TORSDAG

15

Åb 3,20Højs 5,2-5

Åb 3,21

Til at tænke over

Sammenlign de to tekster. Hvilke ligheder finder du? Hvad åben-barer de om Guds kærlighed?

Aftensmåltidet var og er fremdeles meget vigtigt i Mellemøsten. Når dagens arbejde er forbi, og mændene vender hjem fra deres marker for at spise, samles hele familien rundt om bordet. Ofte boede den udvidede familie sammen, så antallet af mennesker ved aftensmål-tidet kunne være temmelig stort. Bedsteforældre, brødre og søstre, tanter og onkler, nevøer og niecer, voksne og børn kunne alle være til stede. Ved denne store samling efter en hård dags arbejde for-talte man historier, delte oplevelser med hinanden og gav gode råd. Det var en tid for fællesskab, varme og familiesammenhold. Jesus længes efter at have et sådant fællesskab med os.

Hvordan viser dette løfte Kristi inderlige ønske for hver enkelt af os?

Åbenbaringsbogen omtaler Guds trone mere end 40 gange, mere end nogen anden bog i Bibelen. Foran Guds trone deltager vi i det himmelske kor og synger med glæde: ”Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris“ (Åb 5,12). Han lover, at vi kan være med ved denne store festscene, når syndens lange historie engang afsluttes.

Kristus benytter den bedste motivation for at nå sit ligegyldige folk i endens tid. Hans kærlighed har sikret os en evighed. Vi har konge-ligt blod i vores årer. Vi er universets konges sønner og døtre. Vi kan regere sammen med ham på hans trone i al evighed. Den største motivation for at vække os fra vores åndelige søvn er Jesu uendelige kærlighed. Han længes efter at tilbringe evigheden sammen med os. Hvis dette ikke er nok til at ryste os ud af vores åndelige ligegyl-dighed, hvad er så? Hvis dette ikke er nok til at bringe os på knæ og søge vækkelse, hvad er så?

Kristus længes efter at have fællesskab med dig. Hvor stærkt er dit ønske for fællesskab med ham? Svaret er enkelt. Hvor meget tid tilbringer du i bøn og fællesskab med Herren? Hvad fortæller dit svar om dig selv og måske om, hvor lunken du er?

En ubarmhjertig kærlighed

4. JULI 2013

FREDAG

Til videre studium

16

Spørgsmål til drøftelse

”Der må være en fornyelse (vækkelse) og forvandling (reformation) under Helligåndens ledelse. Fornyelse og forvandling er to forskel-lige ting. Vækkelse betyder en fornyelse af det åndelige liv, en gen-opliven af sindets og hjertets kræfter, en opstandelse fra åndelig død. Reformation betyder en reorganisering, en ændring af tanker og ideer, vaner og skikke. Reformation vil ikke frembringe retfær-dighedens gode frugt, med mindre den gennem Helligånden er for-bundet med en vækkelse. Fornyelse og forvandling skal udføre deres tiltænkte opgave, og derfor må de gå hånd i hånd.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 25. feb. 1902).

”Det troværdige vidnes råd er fyldt med opmuntring og trøst. Me-nighederne kan stadigvæk anskaffe sig det guld, der er sandhed, tro og kærlighed og derved blive rige på himlens skatte. ”Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses.“ De hvide klæder er Kristi retfærdighed, som kan væves ind i karakteren. Hjertets renhed, vores motivers renhed vil kendetegne enhver, som vasker sine klæder og gør dem hvide i Lammets blod.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 24. juli 1888.)

1. Hvad er faren ved at være lunken? Hvorfor kan det så let lede os til åndeligt selvbedrag?

2. Hvorfor er nogle kristne så glædesstrålende, mens andre er så ligegyldige? Er det et spørgsmål om personlighedstype, eller er det noget dybere, der ligger til grund, og i så tilfælde, hvad?

3. Drøft i gruppen, hvordan vi kan undgå at blive åndeligt lige-gyldige. Hvordan kan vi sørge for, at vores åndelige erfaring bliver ved med at være levende og vokse? Hvad kan vi som en menighed gøre for at beskytte os imod at blive lunkne?

4. Hvorfor tror du, Gud foretrækker, at vi er kolde frem for lunkne? Hvorfor er det ikke bedre at være lunken end totalt kold? Her er et hint: hvad er mest behageligt – at være lunken eller at være kold?

5. JULI 2013

DIALOG

17

Aktiviteter og dialog

Forstå det bedre

Baggrund

Personligt kristenliv

Guds Ord

Overvej definitionen på ordene vækkelse og reformation! Hvad er forskellen på de to? Find ud over de eksempler, som ugens lektie omtaler, 3 eksempler fra Bibelen eller historien, hvor du kan pege på vækkelse – og reformation! Del dine eksempler med gruppen.

For dig, der forstår engelsk, kan udsendelsen Scriptural Pursuit være en stor hjælp for forståelsen af lektiens emner. Scriptural Pursuit drøfter hver uge lektien og findes på http://scripturalpursuit.word-press.com

Det danske ord ”vække“, hvoraf vi danner navneordet ”vækkelse“, betyder oprindeligt ”få til at våge, være vågen, eller vække (fra søvn)“.

Det engelske ord, som generelt bruges for vækkelse, er ”revive“/ ”revival“, som stammer fra Latin og betyder ”bringe tilbage til be-vidsthed, sundhed eller liv“.

• Prøv at lave en liste over områder, hvor vi er åndeligt sløve eller faldet i søvn og trænger til at vågne op? Inkluder dig selv i listen!

• Overvej hvad skal der til for at ændre situationen? Findes der en bestemt metode, som altid vil virke?

Skriv løbende spørgsmål ned, som rejser sig, når du læser bibel-teksterne. Tag spørgsmålene med til din sabbatsskole. For særligt vanskelige spørgsmål bed en bibelkyndig om at undersøge nøjere og bringe mulige svar tilbage til gruppen. Sæt evt. speciel tid af dertil på udvalgte sabbatter.

Laodikeabudskabet er det sidste i en række af syv budskaber, som Jesus via Johannes sendte til syv menigheder i Lilleasien, en romersk provins i det nuværende Tyrkiet. Disse syv menigheder befandt sig på en naturlig rejserute, der begyndte i provinsens hovedstad Efesos. Det er den almindelige forståelse blandt adventistteologer, at Guds Ånd valgte netop disse syv menigheder, fordi deres særtræk svarede til perioderne i kirkens historie ned til verdens ende.

I disse budskaber taler Jesus til sin menighed ned igennem tiden.

TIL SABBATTEN | 6. JULI 2013

18

DIALOG

Uddybende spørgsmål

NOTER


Han taler som dommer (jf. den faste vending ”jeg kender dine ger-ninger“, se 2,2; 3,2; 8,15); men dom i Bibelen er ikke kun negativ, og flere af menighederne er meget positivt beskrevet. Laodikea er den sidste af de syv, og Jesus præsenterer sig som ”Amen“ og al skab-ningens ophav (3,14-15), og det er ikke længere menigheden, som opfordres til tålmodigt at vente på Jesus (som i 2,25; 3,3 og 11). Nu er det afslutningen, og Jesus venter på menigheden. Han står uden for og banker i håb om, at døren åbnes for ham (3:20). Netop fordi Jesus står udenfor, og Laodikea er stolt af sine egne præstationer, er beskrivelsen af denne menighed gennemgående negativ. Guds kær-lighed og villighed til at tilgive og vække menigheden til åndeligt liv viser sig ved det faktum, at Jesus banker på og ønsker at komme ind.

• Hvad fortæller løfterne til Laodikea i Åb 3,20-21 dig om Guds kærlighed og om, hvad der skal til for at bringe fornyelse og for-vandling?

• Laodikea er en menighed og ikke en enkeltperson. Hvordan kan du som enkeltperson hjælpe menigheden som et hele til forny-else og forvandling?

X. XX 2013

ET PRESSERENDE BEHOV

Xxx

19


6. JULI 2013

ET USANDSYNLIGT BØNNESVAR

Radomir spillede guitar i et heavy metal band i Tjekkiet. For ham var livet at tjene mange penge og more sig. Men så døde hans far pludseligt. Kort tid efter blev han forladt af sin kone, som også tog deres datter med sig. Radomir var dybt rystet og følte, at der manglede noget i hans liv; men han vidste ikke hvad.

Et par år senere mødte han Olga, som han havde kendt mange år tidligere. Hun var nu blevet en kristen, en syvende dags adventist. Radomir troede ikke på Gud, kendte intet til kristendommen og havde aldrig hørt om syvende dags adventi-sterne. Men han syntes godt om Olga. Han forsøgte at overbevise Olga om, at Gud ikke findes; men i stedet for at starte en diskussion gav hun ham nogle bøger og videoer. Hun inviterede ham også med i kirke.

Menigheden havde planlagt en uges tur i bjergene, og Radomir tog med. Han blev overrasket over, at de godt kunne more sig uden alkohol. Han opdagede, at han faktisk syntes om både møderne og fællesskabet.

Radomir havde røget og drukket i mange år. Han havde forsøgt at slutte, men havde ikke været i stand til det. Han elskede Olga og ønskede at holde op for hendes skyld. Hun sagde, at han skulle bede Gud om hjælp. Han havde hørt flere i menigheden tale om at bede til Gud, så han forsøgte. ”OK, Gud,“ sagde han. ”Jeg tror ikke på dig; men hvis du findes, må du hjælpe mig til at holde op med at ryge.“ Han smed cigaretterne ud, og Gud gav ham styrke til aldrig at ryge igen.

En aften kiggede han op på stjernerne.

Han kom i tanker om et bibelvers, som fortæller, at Gud kender tallet på stjer-nerne og også hårene på vores hoved. Han indså, at hvis Gud er Gud, er han en mægtig Gud. Han holder hele universet i sin hånd, og alligevel bryder han sig om noget så småt som håret på mit hoved.

Den aften tog Radomir imod Jesus som sin Skaber og Frelser. Kort tid der-efter bad han præsten om at studere Bibelen sammen med ham, og nogle få måneder senere blev han døbt. Han blev også gift med Olga, den kvinde som havde ledt ham til Gud.

Gud lærte både Radomir og Olga, at han besvarer bønner på sin egen måde. Hun havde bedt om at finde en kristen ægtemand, som ikke brød sig om heavy metal musik, og som ikke røg eller drak. Radomir passede slet ikke til denne be-skrivelse. Men Gud forandrede hans liv og gjorde ham til den mand, som Olga havde bedt om. Han var et meget usand-synligt bønnesvar, indtil Gud fik herre-dømmet i hans liv.

Radomir holder stadigvæk meget af musik; men i stedet for at spille heavy metal musik leder han nu et menigheds-kor.

FAKTA OM TJEKKIET

• Tjekkiet har lidt over 10 millioner ind-byggere.

• Kun ca. 10% af befolkningen går re-gelmæssigt i kirke.

• Tjekkiet er det næst mest ateistiske land i Europa.

19

22

20

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!“ (Matt 7,11).

Gud udfører store ting, når hans folk beder. Alfred Lord Tenny-son havde ret, da han sagde: ”Der opnås mere gennem bøn, end denne verden kan drømme om.“ De store vækkelser, som omtales i Skriften, var gennemsyret af bøn. Det Gamle Testamente beskriver, hvordan patriarkerne og profeterne bad for folket, når de søgte vækkelse. Moses, David og Daniel bønfaldt den Almægtige om kraft. Apostlenes Gerninger viser os, hvordan Det Nye Testamentes troende på knæ stormede himlen i deres bøn om Helligåndens ud-gydelse.

Jesu bønneliv viser hans konstante afhængighed af sin himmelske far. Evangelierne giver os et glimt af kilden til hans åndelige kraft. På knæ, alene med Faderen, modtog Frelseren sin største styrke.”En vækkelse kan kun forventes som et svar på bøn.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 121).

· ApG 1,4.8.14· Mark 1,35· Luk 5,16· Matt 18,19-20· 2 Kor 10,3-5· Sl 50,23

Bøn, fornyelsens hjerteslag


SØNDAG

21

ApG 1,4.8.14ApG 2,42

ApG 4,31.33ApG 3,3-4

Til at tænke over

De troende i Apostlenes Gerninger blev fyldt med kraft fra det høje. Helligånden blev udgydt på mægtig vis. Hjerter blev rørte, og men-neskers liv blev forvandlet. Evangeliet nåede ud til de vanskeligste steder, og tusinder blev omvendt. I ApG 2 blev tre tusind lagt til me-nigheden (ApG 2,41). ApG 4,4 fortæller, at tallet på mændene, som troede, var ”omkring fem tusind“. Selv mange af de religiøse ledere, som havde modarbejdet Jesus, mens han levede, ”blev lydige mod troen“ (ApG 6,7). Beretningen om denne fænomenale vækst fort-sætter i ApG 9, som fortæller, at ”menigheden i hele Judæa og Ga-lilæa og Samaria ... voksede“ (ApG 9,31). Når vi kommer til kapitel 10 til 12, er evangeliet nået ud over både kulturelle og geografiske grænser. Den romerske officer og den etiopiske dronnings hofmand blev døbt. ApG 1 siger, at omkring 120 mennesker var samlet i salen ovenpå (ApG 1,13.15). Man regner med, at ved enden af det første århundrede var der mindst 1 million kristne i det romerske impe-rium. Ud fra enhver målestok er dette en usædvanlig vækst.

Hvori lå hemmeligheden?Hvad var en af de vigtigste årsager til den første menigheds vækst?

Pastor R.A. Torrey var en mægtig vækkelsesprædikant i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han holdt væk-kelsesmøder i Storbritannien fra 1903 til 1905 og i Nordamerika i 1906 og 1907. Idet han beklagede de kristnes travlhed, sagde han: ”Vi har for travlt til at bede, og derfor har vi for travlt til at modtage kraft. Vi har mange aktiviteter, men vi opnår kun lidt; mange guds-tjenester, men få omvendelser; meget udstyr, men få resultater.“

Har du for travlt til at bede? Hvem kan ikke svare ja til dette spørgsmål? Hvordan kan du sætte farten ned, så du får tid nok til at bede? Tænk over alle de undskyldninger, du har for at udsætte det, og de begrundelser, du giver for at gøre andre ting i stedet. Hvad er det, du til syvende og sidst mister ved ikke at tilbringe tid i bøn?

Bøn og vækkelse i Apostlenes Gerninger

7. JULI 2013

MANDAG

22

Mark 1,35Luk 5,16Luk 9,18

Til at tænke over

Sammenlign. Hvilke tre specifikke ting åbenbarer disse tekster om Jesu bønneliv?

”Kristus modtog hele tiden fra Faderen, så han kunne give videre til os. ”Det ord, I hører,“ sagde han, ”er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.“ ”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene.“ Han levede og tænkte og bad ikke for sig selv, men for andre. Efter timer i bøn til Gud stod han frem mor-gen efter morgen for at bringe menneskene himlens lys. Dagligt blev han på ny døbt med Helligånden. I de tidlige timer af den nye dag vækkede Herren ham fra hans søvn, og hans sjæl og hans læber blev salvet med nåde, som han kunne videregive til andre.“ (Ellen White, The Review and Herald, 11. aug. 1910.)

Undersøg teksterne herunder. Skriv de ting ned, Jesus bad om. Hvordan viser Jesu bønner, hvad han var mest optaget af? Hvad er den mest slående del af hver af Jesu bønner?

Joh 17,20-24

Luk 22,31-32

Matt 26,36-44

Bøn var en altafgørende del af Jesu liv. Den var hans livline til Fa-deren. Hver dag fornyede Frelseren sit forhold til sin far gennem bøn. Jesu bønneliv gav ham mod og styrke til at møde fjendens fristelser. Han kom fra disse timer i bøn med en dybere overgivelse til Faderens vilje. De gav ham åndelig fornyelse og kraft. Idet Lukas beskriver en af de situationer, hvori Jesus bad, tilføjer han: ”Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blæn-dende hvide“ (Luk 9,29). Hver dag erfarede Jesus åndelig fornyelse og en fornyet erfaring med Faderen gennem sit bønneliv.

Tag nogle øjeblikke til at tænke over særlige tidspunkter, hvor Gud besvarede dine bønner på en mægtig måde. Hvordan kan det hjælpe dit bønneliv i dag at tænke over disse erfaringer?

Jesu bønneliv

8. JULI 2013

TIRSDAG

23

Matt 18,19-20

ApG 12,1-6

Selv om Jesus ofte tilbragte tid i bøn alene, var der også mange situationer, hvor han opfordrede sine nærmeste disciple til at bede sammen med ham. Peter, Jakob og Johannes var med Jesus på Forklarelsens bjerg (Matt 17,1-2). Og han tryglede dem om at bede sammen med sig i Gethsemane (Luk 22,39-46). Der er usædvanlig kraft i at bede sammen.

Analyser teksten. Giv en kort opsummering af Jesu udtalelse om fælles bøn.

”Løftet er givet på den betingelse, at Guds folk beder sammen, og som svar på disse bønner kan vi forvente en kraft, som er større end den, vi kan få ved at bede hver for sig. Den kraft, som vil blive givet, vil være proportional med menighedsmedlemmernes enhed og deres kærlighed til Gud og hinanden.“ (Ellen White, The Central Advance, 25. feb. 1903.)

John Bunyan sagde engang: ”Du kan gøre mere end bede, efter at du har bedt; men du kan ikke gøre mere end bede, før du har bedt.“Når vi deltager i alvorlig og inderlig forbøn, vil Helligånden på mira-kuløs vis udføre mægtige ting gennem vores forenede bønner.

Hvilken situation befandt Peter sig i? Hvad var menighedens holdning? Hvad fortæller denne tekst os om den kraft, der findes i fælles bøn?

Der er ingen tvivl om, at Peter i denne situation blev reddet ved et mirakel. Det var så intenst, at Peter ikke engang var sikker på, at det var virkeligt, og at han ikke så et syn. Kun bagefter indså han, hvad der var sket. Det er vigtigt at bemærke, at denne tekst to gange fremhæver, at mennesker bad sammen. Når vi tager deres vanske-lige situation i betragtning, er det ikke nogen overraskelse. Og uden tvivl bør vi gøre det samme, specielt når vi som et samfund står over for vanskeligheder, lige som de gjorde dengang.

At bede sammen

9. JULI 2013

ONSDAG

24

2 Kor 10,3-5

Til at tænke over

Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor bøn er så nødvendig? Hvorfor skal vi bede Gud om Helligånden? Er han ikke villig til at give os Helligånden?

Svaret på disse spørgsmål ligger i forståelsen af Guds respekt for vores frihed til at vælge. Han har skabt os med evnen til at foretage moralske valg. Gud gør alt, hvad han kan for og gennem os, før vi beder; men han er begrænset af vores valg (Sl 78,41-42).

Gennem bøn anerkender vi vores totale afhængighed af Gud og giver ham frihed til at gribe ind i vores liv. Jo mere vi beder, jo mere anerkender vi, at han er alt, vi behøver. Når vi beder, forbereder Helligånden vores hjerter, så vi kan modtage endnu mere af ham. Jo mere vi beder, jo mere tillader vi Helligånden at ’korsfæste’ vores syndige begær. I den store strid mellem godt og ondt, gør bøn Gud i stand til at virke med større kraft i vores liv.

Hvordan vil du definere ”vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned“? Hvori består disse våben? Hvilken type kamp taler Paulus om, og hvorfor be-nytter han dette billede? Hvordan skal vi forstå den strid, som vi er en del af?

Som syvende dags adventister har vi en forståelse af virkeligheden i den store strid mellem Kristus og Satan. Vi ved, at den er virkelig, og at vi alle er involveret i den. På egen hånd har vi ikke en chance imod Satan. Vores eneste håb er vores forbindelse med Jesus, og centralt i denne forbindelse er vores bønneliv – et åndeligt våben i en åndelig strid; et våben, som ingen af os kan klare os uden. Hvis Jesus havde brug for at bede, hvor meget mere har vi det så ikke?

”Vi må også sætte tid til side til meditation og bøn og til at modtage åndelig fornyelse. Vi værdsætter ikke bønnens kraft og virknings-fuldhed, som vi burde. Bøn og tro vil udrette det, som ingen magt på jorden kan opnå.“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 509.)

Hvordan har du i dit eget liv oplevet den barske virkelighed af den store strid mellem Kristus og Satan? Hvordan har bøn hjulpet dig i denne kamp? Hvad ville der være sket, hvis du ikke kunne bede?

Vores frihed

10. JULI 2013

TORSDAG

25

Der findes mange effektive måder at bede på. Nogle finder det gavnligt at knæle for Gud med deres bibel åben. De vil så læse nogle få vers og kommunikere med Gud om det, de læser.

Bibelens salmer er specielt inspirerende for vores bønner. Forsøg at meditere over en bestemt salme, mens du beder. Tag et vers ad gan-gen. Læs det højt og tal så med Gud om, hvad teksten siger til dig.Andre har oplevet deres mest meningsfyldte bønner, når de er alene med Gud på et stille sted i naturen. Andre igen kombinerer bøn og sang.

Hvad kan vi lære om effektiv bøn fra disse vers?

Davids bønner var fulde af lovprisning og tilbedelse. Når vi medite-rer over Guds godhed og uendelige kærlighed, vil vores hjerter flyde over med lovprisning.

Hvilken type bøn er dette?

Hvad indbefatter Paulus her i en effektiv bøn?

Hvad betyder udtrykket ’anråbelse’ og ’påkaldelse’ i disse tekster, og hvorfor er dette en vigtig del af vores bønner?

Vi ønsker ikke at opstille en formular for bøn, men her er en bred oversigt over, hvordan en bøn kan være opbygget. Først begynder vi med lovprisning og tilbedelse, idet vi takker Gud for hans godhed imod os. Derefter bekender vi vores fejl og mangler og takker Gud for hans tilgivelse. Vi afslutter med anmodninger, idet vi frembringer vores ønsker for Gud. Under alle ting bør vi indtage en ydmyg hold-ning og vise tillid til hans guddommelige magt.

Har dit bønneliv ikke været, hvad det kunne være? Hvad kan du gøre anderledes? Hvorfor ikke gøre en bevidst indsats for at til-bringe mere tid i bøn? Det kan forandre dit liv.

Sl 34,2; 50,23; 67,4; 71,6

Dan 9,8-13

Ef 5,20

Ef 6,18 og Fil 4,6

Til attænke over

Effektiv bøn

11. JULI 2013 2013

FREDAG

Til videre studium

26


”Fremlæg din trang, din glæde, din sorg, dine bekymringer og din frygt for Gud. Du kan ikke besvære ham, du kan ikke trætte ham. Han, som tæller hårene på dit hoved, er ikke ligeglad med sine børns behov. ”Herren er barmhjertig og rig på nåde“ (Jak 5,11). Vores sor-ger, ja endog blot det, at vi nævner dem, rører hans kærlige hjerte. Gå til ham med alt, hvad der besværer dit sind. Intet er for tungt for ham at bære; for han opretholder verdener, styrer verdensaltet. Intet, der på nogen måde angår vores fred, er for lidt for ham at lægge mærke til. Der er intet kapitel i vores livs historie, som er for mørkt for ham at læse; ingen besværlighed er for vanskelig for ham at udrede. Ingen ulykke kan komme over den ringeste af hans børn, ingen ængstelse kan plage sjælen, ingen glæde opmuntre den, ingen oprigtig bøn udgå fra læberne, uden at vores himmelske far lægger mærke til det og øjeblikkeligt interesserer sig derfor. ”Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår“ (Sl 147,3). Forhol-det mellem Gud og hver eneste sjæl er så klart og fuldstændigt, som om der ikke fandtes nogen anden sjæl, for hvem Gud har givet sin elskede søn.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 100).

• Hvorfor er det nødvendigt for os at bede, når Gud alligevel ved alt? Selv om der kan gives mange svar, er det vigtigste måske det, at Bibelen igen og igen siger, at vi skal bede. Selv om vi ikke ved, hvordan det virker, så ved de, som beder, at det virker. Vi kan tage medicin, som er med til at bringe helbredelse til vores krop, selv om vi ikke ved, hvordan medicinen virker. På samme måde er det med bøn. Hvilke andre begrundelser kan du give for vigtigheden af at bede, især når vi ønsker fornyelse og forvandling?

• Læs under bøn citatet fra Ellen White i dagens afsnit. Læg mærke til alle de opmuntringer, vi finder, specielt i det sidste af-snit, som taler om forholdet mellem Gud og den bedende. Hvad kan du gøre, og hvilke valg kan du foretage for at få sådan et nært forhold til Gud, som beskrives her?

• Tal sammen i gruppen om den store strids virkelighed, og hvor-dan den viser sig i din egen menighed. Tal om, hvordan det at bede sammen kan hjælpe alle til at komme igennem de udfor-dringer, som I står over for.

12. JULI 2013

DIALOG

27


Guds Ord



• Lav en liste eller få nogle af medlemmerne til at lave en liste over omtale af bøn og bønner i Apostlenes Gerningers første 8 kapitler. Besvar ud fra et sådant studium spørgsmål som:

• Hvor finder vi bønner, som beskriver det åndelige fællesskab mellem de første kristne? Hvilke eksempler finder vi i disse be-retninger om trusler mod dette åndelige fællesskab?

• Hvad beder de første kristne først og fremmest om Guds hjælp til? Se for eksempel ApG 4,24-31.

• Hvad kan vi ud fra disse eksempler lære om vort bønneliv og fællesskab i dag? Hvad kan true fællesskabet? Hvad bør vi bede om? Hvordan svarer dette ideal til vores virkelighed?

Del din erfaring og dine ideer med din gruppe på følgende områder:- eksempler fra dit liv, hvor bøn har haft særlig betydning- ideer til, hvordan bønnelivet kan holdes vedlige, eller forbin-

des med bibelstudium eller tjeneste, så vi undgår at falde i søvn bogstaveligt eller åndeligt

- tanker om, hvordan vi kan undgå, at vores bønner forbliver selviske eller materialistiske eller præget af drømme om suc-cess og personlig fremgang i stedet for tjeneste og frimodig-hed til at vidne for Kristus

Fornyelse begynder med den enkelte og fører til åndeligt fælles-skab. Bøn kan være både privat og offentlig. Tænk over og drøft forholdet mellem privat åndelighed og bøn samt offentlige ritualer og bønner: • Hvad er nogle af forskellene mellem offentlige og private bøn-

ner? • Hvor meget tror du, at offentlige bønner siger om den bedendes

private bønneliv? • Hvad er gode råd at huske mht offentlige bønner, når det gælder

for eksempel sprogbrug og længde?


28

NOTER TIL SABBATTEN | 13. JULI 2013

29


13. JULI 2013

INRI VEJEN

Jakob kom fra et kristent hjem; men han følte sig ofte meget ensom og blev drillet i skolen. Kirken blev kun et sted, hvor han kunne møde sine venner, ikke Gud, og til sidst holdt han helt op med at komme.

Han begyndte også at drikke. En aften, da han var blevet temmelig fuld, startede en mand et slagsmål og slog Jakob i gulvet. Han skulle til at sparke Jakob i hovedet; men en anden greb fat i ham, og Jakob undslap. Et par dage se-nere spurgte Jakobs mor, om der var sket noget særligt den foregående fredag af-ten. Hun fortalte, at hendes søster havde følt, at han var i fare, og at hun skulle bede for ham. Senere fandt han ud af, at den mand, som havde forsøgt at sparke ham, havde sparket en anden mand i hovedet og dræbt ham. Dette fik Jakob til at tænke over sit liv. Han ønskede en forandring, så han kom tilbage til kirken, men havde svært ved at holde fast ved sin beslutning.

En dag inviterede en ven ham med til et ungdomsøde i INRI vejen. Han gik med, og den aften fortalte taleren sin livshistorie. Den var næsten identisk med Jakobs. Han følte Guds kald; men hans liv med fester og druk havde stadigvæk en stor tiltrækning.

En anden af hans venner inviterede ham med på en weekendtur, som INRI vejen arrangerede. Han tog med, men havde svært ved at koncentrere sig, fordi hans krop trængte til nikotin. Til sidst gik han udenfor for at ryge. En af hans ven-ner kom ud og spurgte, om alt var ok. Han følte sig elendig og fortalte hende om alle sine problemer. Hun lyttede uden

at fordømme og sagde til ham: ”Du kan begynde på ny. Jesus vil gå med dig.“ I det øjeblik gik det op for ham, at Jesus er hans frelser, som elsker ham. De bad sammen og gik tilbage til mødet indenfor.

Jakob gav sit liv til Jesus, også sin af-hængighed af tobak og alkohol, og han fik hjælp til at vinde sejr over det. Han elsker sit nye liv med Jesus. Gud bragte ham tilbage til sig gennem INRI vejens fællesskab med unge mennesker, som af egen fri vilje kommer for at finde ud af, at Jesus er virkelig, og at han bryder sig om dem. Han er nu selv aktiv med at invitere andre universitetsstuderende til at være med i det program, som forandrede hans eget liv.

INRI vejen er et adventistprogram, som forsøger at skabe en atmosfære, hvor både unge adventister og ikke-adventister kan føle sig hjemme, uanset hvor de befinder sig i deres vandring med Gud. En del af dette kvartals 13. sab-batsoffer vil blive brugt til at starte flere INRI vejen programmer ved universiteter i Tjekkiet og Slovakiet.

MISSION I TJEKKIET-SLOVAKIET

• Unge mennesker forlader ofte deres barnetro, mens de studerer på univer-sitetet.

• INRI vejen (Jesusvejen) er en ung-domsorganisation, som tilbyder ven-skab og aktiviteter som kan styrke de unges tro.

• Forkortelsen INRI er hentet fra ordene på korset: ”Jesus af Nazareth, jødernes konge“, som de var skrevet på latin.

33

30

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Før min sag, og udfri mig, hold mig i live ved dit ord“ (Sl 119,154).

På samme måde, som alvorligt bibelstudium i tidligere tider førte til vækkelse, tror vi, at det vil ske igen i de sidste tider. Helligånden vil fylde en generation af overgivne adventistkristne, som har opdaget Guds vilje i hans ord og er fyldt med iver efter at forkynde dette for verden.

De har fundet nåde og styrke og håb i hans ord; de har stået ansigt til ansigt med Kristi kærlighed i hans ord. Og Gud vil belønne deres overgivelse ved at udgyde Helligånden i overflod, og hele verden vil blive oplyst af herligheden i de tre engles budskaber. Helligånden vil blive givet i en grad, som ikke kan måles. Evangeliet vil blive bragt til hele verden, og Jesus vil komme igen (Matt 24,14).

I denne uge vil vi studere Bibelens rolle i vækkelse. Vi vil se, hvordan Guds ord fuldstændigt kan forvandle os, hvis vi i tro og lydighed overgiver os til dets forskrifter og sandheder.

· Sl 119,50.74.116· Hebr 4,12; 11,3· Joh 5,39· Hebr 4,1-2· ApG 20,27-32

Guds ord, fornyelsensgrundvold


SØNDAG

31

Sl 119,25

Sl 119,107

Sl 119,153-154

Sl 119,50.74. 116.130.160.

169.170

Til at tænke over

Læs følgende tekster. Skriv bønnen på den første linje. Skriv på den anden linje den situation, som fik David til at udtrykke denne bøn.

Bøn:

Situation:

Bøn:

Situation:

Bøn:

Situation:

I Salmerne taler David om Guds ords velsignelser i sit eget ånde-lige liv. Læs følgende vers fra Salme 119 og vælg et ord fra hvert vers, som bedst opsummerer de velsignelser, som salmisten fandt i Guds ord.

David fandt mod og styrke i Guds ord. Han opdagede, at der var håb og guddommelig vejledning i Guds ord. Guds ord bragte lys til hans formørkede sind (Sl 119,130). Det gav næring til hans udsul-tede hjerte og slukkede hans sjæls tørst (Sl 119,81). Da Saul truede med at dræbe ham, klyngede han sig til Guds løfte om befrielse (Sl 34,5). Plaget af skyld efter sin affære med Batseba, klyngede han sig til Guds løfte om tilgivelse (Sl 32,1-2). I sin uvished over fremtiden klyngede han sig til Guds løfter om ledelse (Sl 32,8). Jublende ud-brød David: ”Dit ord holder mig i live“ (Sl 119,50). Grundlaget for al vækkelse er at finde nyt liv i Guds ord.

Hvordan kan du lære at hente håb, styrke, vished og lys fra Guds ord? Det vil sige, hvordan kan du få en dybere erfaring med Gud ved at komme til at kende ham, sådan som han er åbenbaret i Bi-belen?

Fornyelse gennem Guds ord

14. JULI 2013

MANDAG

32

Hebr 4,12

Sl 33,6.9Hebr 11,3

2 Tim 3,17-17

Til at tænke over

Dette vers erklærer, at Guds ord er levende og virksomt og skar-pere end noget tveægget sværd, og at det gennemtrænger vores allerinderste. På hvilken måde er Guds ord levende? Hvad betyder det?

Hvordan er Guds ord forskelligt fra intelligente råd fra vise lærere, præster eller rådgivere? Hvad siger følgende tekster om Guds ords kraft?

Menneskelige råd er værdifulde. Vi er alle blevet hjulpet gennem an-dres råd til os. Men problemet med menneskelige råd er, at de ikke ejer Guds ords kraft og derfor ikke kan føre til samme slags foran-dringer, som Guds ord skaber. Guds ord er levende og dynamisk og kan ændre menneskers liv. Den samme kraft, som var i Guds talte ord, da han skabte, er i hans skrevne ord. Ved i tro at tage imod Guds befalinger og løfter, vil vi modtage Helligåndens kraft til at ud-føre det, Kristus befaler.

”Den skabende kraft, som frembragte verdenerne, findes i Guds ord. Dette ord giver kraft; det frembringer liv. Enhver befaling er et løfte; hvis vi med vores vilje accepterer den og med vores sjæl mod-tager den, bringer befalingen den Almægtiges liv med sig. Den for-vandler naturen og genskaber Guds billede i sjælen.“ (Ellen White, Education, s. 126.)

En overfladisk læsning af Guds ord fører sjældent til åndelig væk-kelse. At studere Guds ord for at bevise vores egne standpunkter eller for at overbevise andre om deres fejl, gør meget lidt gavn for vores eget åndelige liv. Forandring kommer, når vi under bøn læser Guds ord og beder Helligånden om at give os kraft til at blive mere lig Jesus. En ægte forvandling sker, når vi beder skabelsens Gud om at genskabe sit billede i os. Forandring kommer, når Jesu undervis-ning i Skriften bliver en del af vores liv, og vi lever ”af hvert ord, der udgår af Guds mund“ (Matt 4,4).

Hvordan har kraften i Guds ord forandret dit liv? På hvilke områder trænger du til at se større forandringer?

Ordets skabende kraft

15. JULI 2013

TIRSDAG

33

Joh 5,3916,14-15

Til at tænke over

Hvad er ligheden mellem Guds ords og Helligåndens funktion?

Guds ord vidner om Jesus. Helligånden vidner også om Jesus. Gen-nem Guds ord leder Ånden os til et dybere forhold til Jesus. Hellig-åndens hensigt i vækkelse er ikke først og fremmest at manifestere sig selv gennem overnaturlige tegn og undere, men at ophøje Jesus gennem sit ord. Helligåndens dåb handler ikke om kraft til at udføre store mirakler. Det handler om Guds kraft til at forvandle vores liv – og det er, hvad vækkelse og reformation handler om.

Guds ord er grundvolden for al ægte vækkelse. Vores erfaring ud-springer fra en forståelse af Guds ord. Vores lovprisning og tilbe-delse kommer fra sind, der er gennemsyrede af Ordet. Det største vidnesbyrd om sand vækkelse er et forvandlet liv.

Positive følelser af lovprisning kan følge med vækkelse, men de er aldrig grundlaget for vækkelse. Enhver såkaldt ’vækkelse’, som udelukkende bygger på ydre følelse eller erfaringer, er i bedste fald overfladisk, i værste fald bedragerisk. Det er en illusion om åndelig-hed; ikke ægte gudsfrygt. Når vækkelse er rodfæstet i Guds ord, er den en erfaring, som varer, og som forårsager forandringer i vores liv og i livet hos de mennesker, som vi omgås.

Beretningen om Jesus og de to disciple på vej til Emmaus viser, hvilken rolle Bibelen spiller i at skabe sand vækkelse. Disse disciple var forvirrede, men gradvist udlagde Jesus for dem, ”hvad der stod om han i alle Skrifterne“ (Luk 24,27). Han gentog de gammeltesta-mentlige profetier om Messias for dem. Jesus kunne have udført et mirakel for at bevise, hvem han var, eller vist dem sårene i sine hæn-der. Men det gjorde han ikke. I stedet gav han dem et bibelstudium.

Læg mærke til deres reaktion, idet de tænkte over, hvad der var sket den dag. ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på ve-jen og åbnede Skrifterne for os?“ (Luk 24,32).

Hvilket eksempel på sand vækkelse!

Hvorfor kan vi ikke stole på vores følelser? Hvordan kan vores fø-lelser snyde os? Hvilken rolle spiller følelser i vores vandring med Gud, og hvilken rolle spiller de ikke?

Jesus og ordet

16. JULI 2013

ONSDAG

34

Hebr 4,1-2

Da Jesus talte om tiden lige før sin genkomst, sagde han: ”Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ (Luk 18,8). Tro vil tydeligvis være en mangelvare i de sidste tider.

Hvordan kan vi definere bibelsk tro? Er tro det samme som at tro, at Gud vil give os alt, vi ønsker? Er tro baseret på vores ønsker? Er det tro at bede Gud om det, vi ønsker og være sikre på, at vi vil modtage det, hvis bare vi tror nok?

Burde vi ikke kende svarene på disse retoriske spørgsmål?

Ægte tro fokuserer altid på Guds vilje, ikke på vores ønsker. Den indebærer at stole på Gud, have tillid til hans løfter og handle i over-ensstemmelse med hans ord. Vores tro vokser, når vi lytter til Guds ord og omsætter det i handling (Rom 10,17; Jak 2,17-18). Når vi åbner vores sind for Guds ords undervisning, opbygges vores tro; og ved at gøre, hvad Gud siger, selv om det er i modsætning til vores egne personlige ønsker, forbereder vi os på at modtage Helligånden i al sin kraft.

Hvorfor får nogle mennesker meget lidt ud af at læse Bibelen?

Vores åndelige erfaring styrkes, når vi i tro modtager Guds ord i vo-res liv. Det nytter ikke meget at læse Bibelen overfladisk, bare fordi vi føler, at det er vores pligt. Vi forvandles, når det vi læser, bliver en del af os, og vi tillader Bibelens undervisning at forme vores tanker og vores liv.

Sammenlign den romerske hærførers tro med den lammes ved Be-thesda og disciplenes i stormen på Genesaret sø. (Matt 8,8-10; Joh 5,6-9; Matt 14,29-33) Hvad kan vi lære fra hver af disse beretnin-ger?

Troen vokser ikke, blot fordi vi læser eller lytter til Guds ord. Den vokser ved, at vi tager dets løfter til os og tror, at hvad Gud har sagt, gælder for os personligt. Gud har givet os alle en vis portion tro. Dette er en af himlens gaver (Rom 12,3). Når vi bruger den tro, som allerede er i vores hjerter, kan den ikke andet end at vokse.

Fornyelse, tro og Guds ord

17. JULI 2013

TORSDAG

35

ApG 20,27-32

1 Pet 1,22-23 Jak 1,21-22

1 Joh 2,14

Til at tænke over

Helligånden virkede med stor kraft gennem apostlen Paulus’ un-dervisning og prædiken, da han grundlagde menigheden i Efesos. Efesos var en by med ca. 250.000 indbyggere. Den blev regnet som Lilleasiens markedsplads. Når skibe bragte deres last fra hele Asien, flokkedes folk til Efesos for at købe fin silke, sjældne ædelstene, duf-tende krydderier, håndvævede tæpper, udsøgt kunst og eksotiske madvarer. Efesos var også centrum for tilbedelsen af gudinden Arte-mis og hjemsted for det senere så berømte Celsusbibliotek med sine 12.000 bøger. Byen havde et imponerende amfiteater med plads til 15.000 tilskuere. Dette blev brugt til store koncerter og teater-forestillinger. Seksuel umoral var almindelig. Hvis der fandtes noget sted, hvor det var meget lidt sandsynligt, at kristendommen ville slå rod, vokse og blomstre, var det Efesos.

Hvilken bekymring havde Paulus for de troende i Efesos? Hvad var hans råd til kirkens medlemmer der? Hvilken vægt lagde han på Guds ord?

Gengiv kort, hvad Peter, Jakob og Johannes lærer os om Bibelens betydning i enhver kristens liv. Læg specielt mærke til disciplenes undervisning med hensyn til den indvirkning, Bibelen har på vores åndelige liv.

Hvilke ligheder finder du i alle de tekster, vi har set på i dagens afsnit med hensyn til betydningen af Guds ord? Hvorfor er det så vigtigt, at Guds ord har en central rolle i enhver åndelig fornyelse, både for os personligt og fælles for os som kirke?

Guds ord – fornyelsens vogter og beskyttelse

18. JULI 2013

FREDAG

Til videre studium

36


”Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: ‘Til belæringen og til budskabet.’ (Es 8,20). Guds børn er blevet henvist til Den hel-lige Skrift som deres eneste værn mod falske læreres indflydelse og mørkets ånders bedrageriske magt. Satan bruger alle tænkelige midler for at forhindre mennesker i at lære Bibelen at kende, fordi dens tydelige udtalelser afslører hans bedrag. Hver gang der sker en vækkelse i Guds værk, vågner det ondes fyrste til større aktivitet. Nu opbyder han de største kraftanstrengelser til den endelige kamp mod Kristus og hans disciple. Vi vil snart få hans sidste store bedrag at se. Antikrist vil udføre sine fantastiske gerninger for vores øjne. Bedraget vil ligne det sande så meget, at vi kun kan se forskel på dem ved hjælp af Den Hellige Skrift. Ud fra dens vidnesbyrd skal hvert eneste udsagn og mirakel efterprøves.

De mennesker, der bestræber sig på at adlyde alle Guds bud, vil møde modstand og spot. Kun ved Guds hjælp kan de holde stand. For at kunne udholde den prøvelse, der venter dem, er det vigtigt, at de forstår Guds vilje, som den er åbenbaret i hans ord. De kan kun ære ham, hvis de har den rigtige opfattelse af hans karakter, hans styrke og hans hensigter og handler i overensstemmelse her-med. Ingen andre end dem, der har styrket deres sind med Bibelens sandheder, vil kunne klare den sidste store kamp.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 593-594.)

• Hvilken betydning tillægger Ellen White Guds ord i citatet oven-over, specielt med hensyn til de sidste tider og Satans endelige forførelse? Tænk over denne linje: ”Bedraget vil ligne det sande så meget, at vi kun kan se forskel på dem ved hjælp af Den Hel-lige Skrift.“ Hvad fortæller dette os om, hvor forsigtige vi bør være i at vurdere sandhed kun ud fra vores personlige erfaring eller følelser?

• I Jak 1,22 læste vi, at vi skal være ”ordets gørere, ikke blot dets hørere“. Hvad betyder det, og hvorfor er det af så stor betyd-ning for os, hvis vi skal opleve nogen form for sand åndelig vækkelse i vores liv? Hvorfor er det så meget lettere at læse om tro, tale om tro og undervise om tro, end at leve i tro? Tænk over, hvor meget du har været en ’ordets gører’ i denne uge.

19. JULI 2013

DIALOG

37


Guds Ord


• Forestillingen om ”ordet“ er af stor betydning i Bibelen, som vi ofte simpelthen kalder Guds Ord. Det er interessant, at Skriften selv taler om Guds Ord også i en videre betydning. Det kan hen-vise til Guds undervisning eller åbenbaring i mange forskellige situationer; men først og fremmest er ”Ordet“ Gud selv som menneske i Jesus Kristus (se Joh 1,1-3, 14). I Jesus møder vi Gud som person, som det levende Ord, og Helligånden har inspireret Bibelen, det skrevne Ord, for at vise os Jesus Kristus og de mange sider af hans virke. Det er gennem Bibelen, at Helligånden viser os, hvem Jesus virkelig er.

• Hvis Guds Ord skal fremkalde vækkelse og fornyelse i vores liv, må Ordet komme til os, ikke blot som et teknisk eller intellektuelt studium, ikke blot gennem kendskab til Bibelens sprog og bag-grund. Vi må møde Gud som person i hans Ord.

• Herunder følger nogle ideer til, hvordan du i din læsning af Bibe-len kan møde Gud som person i Ordet. Du vil sikkert selv være i stand til at finde andre ideer og dele dine bedste erfaringer med andre medlemmer af din sabbatsskole.

• Se Gud i Jesus.

• Læs en af evangeliernes korte beretninger om Jesus. Forestil dig scenen. Bed til Gud, som du ser ham i Jesus i den beretning, du har læst.

• Lav en liste over Jesu navne i Johannesevangeliet, Matthæu-sevengaliet eller Johannes’ Åbenbaring.

• Når du læser bibelske beretninger, spørg dig selv, på hvilken måde personerne reflekterer Jesu egenskaber og væremåde.

• Erstat ordet ”kærlighed“ i 1 Kor 13,4-7 med navnet Jesus – og forestil dig for hver egenskab en beretning fra evangelierne, som netop illustrerer dette træk ved Jesus.


38

DIALOG

NOTER


• Få en erfaring med Gud gennem Helligånden.

• Læs Gal 5,22-23 og bed om Åndens frugt i dit liv gennem speci-fikke bønner:- ”kærlighed“ til ... (nævn navne)- ”glæde“ over ... (nævn navne)- ”fred“ for ... (nævn specifikke situationer eller navne)

• Lev sammen med de ”hellige“!

• Når du læser beretningerne om for eksempel patriarkerne i 1 Mosebog, spørg dig selv, - hvordan du ser Guds egenskaber afspejlet i deres personlig-

heder- hvordan Guds nåde og tålmodighed blev udtrykt over for

dem.

• Når du læser beretningerne om David i 1 Samuel 16-31, overvej- hvad vi kan lære om Gud gennem disse historier,- på hvilken måde David er et forbillede på Jesus.

39


20. JULI 2013

VEJEN TIL GLÆDE

Som så mange unge i Tjekkiet voksede Jana op i en familie, som ikke havde nogen religiøs baggrund eller åndelige retningslinjer. Da hun begyndte på uni-versitetet, fik hun tre kristne klassekam-merater. De tilbragte megen tid sammen. De hverken røg eller drak eller gik på diskotek, og Jana blev slået af, hvor glade de alligevel altid var. Hun blev især gode venner med Alena, som var adventist. Der var noget ved hende, som Jana beun-drede. Hun spurgte sig selv, om hun vir-kelig kunne være glad uden narkotika og alkohol. Men hun fandt det meget svært at holde op med at ryge og drikke.

Da pigerne blev færdige med første del af deres studier, besluttede Jana og Alena at fortsætte studierne i en anden by og at dele en lejlighed. I Brno begyndte Alena at deltage i et ungdomsarrangement, som hedder INRI Vejen. Hun inviterede Jana til at komme med, og forsikrede hende om, at det slet ikke var som en traditionel kirke. Jana kom med, og blev meget over-rasket. Hun ønskede med det samme at blive en del af dette varme fællesskab. Hun fik mange nye venner og deltog i mange af deres arrangementer. Der var bedemøder, bibelske debatter, spilleafte-ner, sport. Men alt, der havde med kri-stendom at gøre, var så nyt for hende, at hun begyndte helt fra begyndelsen.

Et år senere ønskede Jana at give sit hjerte til Jesus; men hun holdt stadigvæk meget af sin kæreste og ønskede ikke at bryde med ham. Hun inviterede ham med til nogle af INRI Vejens møder; men han ønskede ikke at have noget med kristendommen at gøre. Jana bad meget

og græd, og med tiden valgte hun Jesus frem for sin kæreste.

”INRI Vejen var vendepunktet for mig,“ fortæller Jana. ”Jeg ville sandsyn-ligvis aldrig have sat mine ben i en tradi-tionel kristen kirke, men INRI Vejen er an-derledes. Den opfylder unge menneskers behov, især mange af dem, der ligesom mig aldrig havde mødt Kristus. Jeg opda-gede, at man godt kan være glad uden narkotika og alkohol. Jeg havde altid troet, at det var det, som gjorde mig lyk-kelig; men nu ved jeg, at det kun var en dårlig erstatning. Kristus er den eneste, som kan gøre os virkelig lykkelige.“

En del af dette kvartals 13. sabbats-offer vil være med til at udvide INRI Vejen programmet til andre byer i Tjekkiet og Slovakiet, så tusinder af unge voksne kan få mulighed for at lære Jesus at kende.


• INRI Vejens mål er at nå adventistunge og bevare dem i kirken i de vanskelige år af deres liv, hvor de studerer på universitetet. Man ønsker også at nå ikke-adventister, hvoraf mange aldrig har været i en kirke.

• Gennem uformelle gudstjenester, diskussionsgrupper, studiegrupper, sportsarrangementer, bedegrupper og weekendture forsøger INRI Vejens ledere at lede mennesker til Jesus gen-nem venskabsevangelisme.

• I de seks år, INRI Vejen har eksisteret, har dusinvis af unge sluttet sig til kir-ken og mange flere er kommet tilbage eller har styrket deres forhold til Gud.

44

40

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende“ (ApG 1,8).

Hensigten med vækkelse er at fylde vores hjerter med så stor kær-lighed til Jesus, at vi længes efter at dele denne kærlighed med så mange andre som muligt. I sand vækkelse bliver vores hjerter fyldt af Guds godhed, barmhjertighed, tilgivelse og kraft. Vi bliver så henrevet af hans kærlighed og forvandlet af hans nåde, at vi ikke kan tie om det.

En ’vækkelse’, som i modsætning hertil kun fokuserer på ens egen åndelige erfaring, er helt forfejlet. Hvis den udvikler en holdning, som kritiserer andre, som ikke lever op til ens standard for hellighed, er den slet ikke inspireret af Helligånden. Hvis vækkelsen kun lægger vægt på forandringer i vores ydre handlinger frem for en ændring af vores hjerte, er der noget helt galt.

Et forandret hjerte fører til ændret opførsel. Sand vækkelse fører aldrig til selvoptagethed og især ikke til indbildskhed eller selvfor-herligelse. I stedet fører den til uselvisk omsorg for andre. Når vores hjerter er blevet fornyet gennem Guds nåde, vil vi længes efter at velsigne og tjene dem, som har brug for vores hjælp. Al sand væk-kelse fører til en fornyet fokus på mission og tjeneste.

· Matt 28,19-20· Joh 20,21· ApG 22,1-14· Joh 6,1-11· ApG 8,26-38

Vidnesbyrd og tjeneste – vækkelsens frugt


SØNDAG

41

Matt 28,19-20Mark 16,15

Luk 24,45-49Joh 20,21

Til at tænke over

Kristus grundlagde ikke sin kirke blot for at den skulle tage vare på sig selv. Jesu afskedsord fokuserer på kirkens mission. Kristi hensigt er, at hans kirke skal have et videre perspektiv end sig selv. Han grundlagde den, for at den skal dele hans kærligheds lys og budska-bet om hans frelse med verden.

Giv et kort resume af hver tekst. Hvordan viser hver af disse tekster, hvad Jesu inderlige ønske var for sin kirke?1:2:3:4:

Efter at Jesus var faret op til himlen, skulle hans kirke være den syn-lige manifestation for verden af hans kærlighed og nåde. Disciplene havde en mission. De havde et budskab at forkynde. De havde en opgave at fuldføre. De skulle fortsætte det arbejde, Jesus havde begyndt.

”Kirken er Guds udvalgte redskab til menneskers frelse. Den blev grundlagt til tjeneste, og dens mission er at bringe evangeliet til ver-den. Lige fra begyndelsen har det været Guds plan, at hans visdom i al sin mangfoldighed skulle genspejles over for verden gennem hans kirke. Kirkens medlemmer, som han har kaldt ud af mørket til sit un-derfulde lys, skal fremvise hans herlighed. Kirken er opbevaringsste-det for Kristi nådes rigdomme; og gennem kirken vil den endelige og fulde fremstilling af Guds kærlighed blive gjort kendt, selv over for ”myndigheder og magter i himmelrummet“ (Ef 3,10).“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 9).

Jesu største hjertesag er menneskers frelse. Apostlen Paulus skrev til sin unge ven Timotheus, at det er Frelserens ønske, ”at alle menne-sker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden“ (1 Tim 2,4). Apostlen Peter tilføjer, at Herren ”har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse“ (2 Pet 3,9).

Hvilke ting i dit liv viser din interesse i at nå andre mennesker? El-ler er der ikke noget, der viser det? Hvad fortæller dit svar om dig, og hvad du sætter højest i livet?

Kristi afskedsbefaling og løfte

21. JULI 2013

MANDAG

42

ApG 2

Befalingen om at dele Guds kærlighed og sandhed med hele verden må have virket overvældende for den lille gruppe disciple. Udfor-dringen var enorm; opgaven umådelig stor. At fuldføre opgaven i deres levetid må have syntes uoverkommelig (ligesom den kan for os). Man regner med, at befolkningstallet i det romerske imperium i det første århundrede var ca. 180 millioner. Første kapitel i Apostle-nes Gerninger fortæller, at omkring 120 troende på pinsedagen var samlet i salen ovenpå. Det svarer til én kristen for hver 500.000 til 580.000 mennesker i Romerriget. Fra et menneskeligt synspunkt var Jesu befaling om at forkynde evangeliet til hele verden umulig.

Hvilke følger havde udgydelsen af Helligånden for den første kir-kes mission?

Resultaterne var ufattelige. Den kristne kirke oplevede en eksplosiv vækst. Titusindvis blev omvendt. Budskabet om Jesu kærlighed blev bragt til de fjerneste egne af Romerriget.

Plinius den Yngre, guvernør i den romerske provins Bitynien på nordkysten af vore dages Tyrkiet, skrev til kejser Trajan omkring år 110. Han beskrev de offentlige restsager, han foretog for at finde og henrette kristne. ”Mange af forskellig alder, fra enhver samfunds-klasse, til og med af begge køn, bliver indkaldt til retten og vil blive dømt. Ikke alene storbyer, men også landsbyer i landlige områder er blevet invaderet af denne overtros infektion“ (kristendommen).

Dette citat er bemærkelsesværdigt. Det viser, at i løbet af et par generationer var kristendommen trængt igennem til næsten alle samfundslag – også i afsidesliggende provinser.

90 år senere, omkring år 200 skrev Tertullian, en romersk ad-vokat, som var blevet en kristen, et trodsigt brev til den romerske retsinstans, hvori han forsvarede kristendommen. Han pralede af, at ”næsten alle indbyggere i samtlige byer er kristne“.

Apostlenes Gerninger fortæller beretningen om en kirke, der har gennemgået en vækkelse, og som er ivrige efter at vidne om deres Herre. Åndelig vækkelse fører altid til ivrig vidnetjeneste. Det er en naturlig følge af et forvandlet liv at dele det med andre. Jesus sagde til sine disciple: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefi-skere“ (Matt 4,19). Jo mere intimt vores forhold til Jesus er, jo mere bliver vi optaget af, hvad han er optaget af. Hvis ikke vi har lyst til at dele hans kærlighed med andre, skyldes det måske, at vi følger ham på afstand og har brug for en åndelig vækkelse.

Modtag løftet

22. JULI 2013

TIRSDAG

43

ApG 22,1-14 Fil 3,1-7

1 Joh 1,1-4

Til at tænke over

Religiøse ritualer har ringe kraft til at forvandle menneskeliv. Religiøs formalisme efterlader folk åndeligt tomme. Læresætninger alene kan ikke forvandle hjerter. Den form for vidnesbyrd, vi finder i Det Nye Testamente, ejede en styrke, som udsprang af evangeliets for-vandlende kraft i menneskers liv. Disciplene spillede ikke en teater-rolle. De fulgte ikke blot en foreskrevet liste. Det var ikke en eller anden form for kunstig åndelighed. Mødet med den levende Kristus havde forvandlet dem, og de kunne ikke længere tie stille.

Hvilke fællestræk er der i Paulus’ og Johannes’ erfaringer, som gjorde dem til så kraftfulde vidner?

Disciplene blev forvandlet på pinsedagen. Der skete noget med dem, så Helligånden kunne udføre store ting gennem dem. Helligånden havde gjort noget for dem, så han kunne gøre noget sammen med dem. Ånden flød over fra deres liv, så andres liv kunne blive forandret.

Jesus sagde det på denne måde: ”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af le-vende vand’“ (Joh 7,38). Det grundlæggende ord på græsk for ’tror’ er her pistis. Det betyder meget mere end en overfladisk tro eller blot intellektuel enighed. Det er en klippefast overbevisning eller en sikker tillid. Det er en dynamisk, livsforvandlende tro på Kristus, som gav sit liv på korset for menneskenes synd. Jesu pointe er, at når hans kærlighed slukker vores åndelige tørst, vil denne kærlighed flyde fra vores hjerter ud til andre mennesker.

”Vores bekendelse af hans trofasthed er det hjælpemiddel, Himlen har valgt til at åbenbare Kristus for verden. Vi skal anerkende hans nåde, som vi har lært den at kende gennem fortidens hellige mænd; men det som betyder mest, er vidnesbyrdet om vores egne erfarin-ger. Vi er vidner for Gud, når vi i os selv åbenbarer en guddommelig krafts gerning.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 347).

Det mest kraftfulde vidnesbyrd kommer fra en kristen, som personligt kender Jesus. Der findes ingen erstatning for et vidnesbyrd, som na-turligt udspringer af et hjerte, der er gennemsyret af Jesu kærlighed.

Hvilket personligt vidnesbyrd kan du aflægge om, hvad Jesus har gjort for dig? Hvordan kan du lære at blive bedre til at dele dette med andre?

Et personligt vidnesbyrds kraft

23. JULI 2013

ONSDAG

44

Joh 6,1-11

Til at tænke over

At være aktiv er en af tilværelsens love. Vores krop har brug for re-gelmæssig motion for at holde sig rask. Ethvert organ, alle muskler og væv styrkes gennem motion. Når vi forsømmer motion, bliver vores immunforsvar svækket, og vi bliver lettere syge.

Det samme sker med vores åndelige liv, hvis vi ikke bruger vores tro ved at vidne for andre. Jesu ord om, at ”det er saligere at give end at få“ (ApG 20,35) vil gå i opfyldelse i vores eget åndelige liv. Når vi deler Guds ord med andre, sker der en åndelig vækst med os selv. Jo mere vi elsker Jesus, jo mere vil vi ønske at vidne om hans kærlig-hed. Jo mere vi vidner om hans kærlighed, jo mere vil vi elske ham. Vores tro styrkes, når vi deler den med andre.

Hvad lærer Jesu mirakel om mangfoldiggørelsen af brødene og fiskene os om at dele vores tro med andre?

Jo mere vi giver af vores tro, jo mere bliver vores tro forøget. Loven om multiplikation er et guddommeligt princip for menneskers ånde-lige liv. Giv og voks; eller hold igen og dø. Jesus vil forøge vores tro, når vi deler den med andre, selv om vores tro er meget lille. Når vi deler Jesus (Livets brød) med åndeligt sultne mennesker omkring os, vil det blive mangfoldiggjort i vores hænder, og vi ender op med at have mere, end da vi begyndte.

Da Jesus begyndte, havde han fem små brød og to fisk. Efter at fem tusind mennesker havde spist sig mætte, havde Jesus mere til overs, end da han begyndte. Der var endnu tolv kurve fulde af mad.

Jesu befalinger til den nytestamentlige kirke er så tydelige, at de ikke kan misforstås. Han sagde: ”I har fået det for intet, giv det for intet“ (Matt 10,8). At vidne er den blide vind, som får vækkelsens gnist til at bryde ud i Pinsedagens flammer. Når vækkelse med bøn og bibelstudium ikke går hånd i hånd med vidnesbyrd og tjeneste, vil vækkelsens ild snart dø ud, og gløderne bliver kolde.

Det er sandt, er det ikke? Jo mere vi vidner, jo mere vokser vores tro. Hvad er din erfaring med denne vigtige åndelige sandhed?

En tro, der vidner, er en tro, der vokser

24. JULI 2013

TORSDAG

45

ApG 17,22-31

ApG 8,26-38

Til at tænke over

Den spændende beretning i Apostlenes Gerninger om kristendom-mens hurtige vækst er beretningen om en kirke, der har gennem-gået en vækkelse, og som fortæller andre om Jesu kærlighed. Det er beretningen om en kirke, som regelmæssigt oplevede guddommelig indgriben. At fortælle andre om Jesus var for disse første kristne de-res måde at leve på.

”Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede“ (ApG 5,42). Forfølgelse førte kun til, at udbredelsen af evangeliet blev styrket. Da forfølgelse af medlemmerne i Jerusalem førte til, at de blev spredt, ”begyndte [de] nu at drage rundt og forkynde ordet“ (ApG 8,4).

Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler på Guds indgriben i Apostlenes Gerninger er beretningen om Filip og den etiopiske hof-mand.

Læs beretningen om, hvordan Filip underviste hofmanden og hans reaktion. Hvad kan vi lære fra denne beretning om vækkelse og det at vidne for andre?

”En engel ledte Filip til ham, som søgte efter lys og var rede til at modtage evangeliet; og i dag vil engle lede de arbejderes skridt, som vil tillade Helligånden at hellige deres tunger og lutre og forædle deres hjerter. Englen, som var sendt til Filip, kunne selv have udført denne gerning for etiopieren, men det er ikke sådan, Gud arbejder. Det er hans plan, at mennesker skal arbejde for deres medmenne-sker.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 109.)

Der er tre elementer i sand vækkelse: at bede, studere Guds ord og dele troen med andre. Når Guds folk for alvor søger ham gennem oprigtig forbøn, når de fylder deres sind med sandhederne fra hans ord, og når de ivrigt deler budskabet om hans kærlighed med andre, vil Gud gribe ind og åbne uventede døre, så sandheden kan forkyn-des.

Vær ærlig; hvad gør du, når der gives en anledning til at vidne for andre? Deler du dit vidnesbyrd med dem, eller finder du på en undskyldning for ikke at gøre det? Hvad fortæller dit svar dig om dit eget behov for fornyelse og forvandling?

Indgriben

25. JULI 2013

FREDAG

Til videre studium

46


”I sin visdom bringer Herren dem, som søger efter sandheden, i kontakt med andre mennesker, som kender sandheden. Det er Himlens plan, at de, som har modtaget lys, skal give det videre til dem, som er i mørke. Idet mennesker får deres effektivitet fra vis-dommens store kilde, bliver de gjort til de redskaber, de mellemled, gennem hvilke evangeliet udfører sin forvandlende kraft på sind og hjerte.“ (Ellen White, The Acts og the Apostles, s. 134.)

”Gud kunne have nået sit mål med at frelse syndere uden vores hjælp, men for at vi skal kunne udvikle en karakter som Kristi karakter, må vi deltage i hans arbejde. For at få del i hans glæde – glæden ved at se syndere blive frelst ved hans offer – må vi tage del i hans bestræbelser for at frelse dem.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 142.)

• Hvad er hovedindholdet af denne uges studium? Kalder Gud dig til at foretage forandringer i dit liv? Har du brug for at ændre den måde, hvorpå du prioriterer? Er der ting, Gud kalder dig til at gøre?

• Tænk mere over denne fantastiske kendsgerning, at jo mere vi deler vores tro med andre, jo mere vil den vokse. Hvorfor tror du, at det er sådan? Hvorfor er dette princip egentlig så logisk?

• Hvor ofte fortæller du andre om Jesus? Hvis det ikke sker tit, spørg dig selv, hvorfor ikke? Er du bange for at blive afvist? Hvis det er tilfældet, tænk på Jesus, og hvor ofte han blev afvist. Hvis afvisning ikke holdt ham tilbage, burde det heller ikke holde os tilbage. Eller siger du ikke noget, fordi du ikke ved, hvad du skal sige? Hvis det er tilfældet, hvad fortæller det om dit behov for et dybere personligt forhold til Jesus?

• I denne uge talte vi en smule om, hvordan religiøse ritualer alene ikke kan forandre vores hjerter. Dette er så sandt. Men hvilken plads har ritualer og traditioner alligevel i vores tro og vores kirke? Er der nogen måde, hvorpå ritualer og traditioner kan have betydning i fornyelse og forvandling?

• Hvorfor er det så tilfredsstillende at blive brugt af Gud til at nå andre mennesker for ham?

26. JULI 2013

DIALOG

47



Forstå det bedre

Personligtkristenliv

Det græske ord for ”vidne“ er martys og har en juridisk betydning som beskrivelse af en person, der aflægger et vidnesbyrd i en retssal. Da de kristne ved at bekende sig til Kristus risikerede at lide døden, kom ordet martys/martyr til at betegne en person, der gav sit liv for Kristus, som selv omtales som det troværdige og sanddru vidne (Åb 3,14, jf. 1,5).

• Hvordan opfatter du i dag ordene ”vidne“ og ”tjeneste“?

• Hvad er forholdet mellem vidnesbyrd og ord?

• Kan du vidne uden at prædike? Eller omvendt?

• Hvordan virker dit vidnesbyrd, hvis dit liv ikke harmonerer med ordet?

• Betyder det, at vi kun kan aflægge et ægte vidnesbyrd, hvis vi er fuldkomne?

Vækkelsens første frugt er et ønske om, at andre også kommer til at lære Gud at kende i Jesus som frelser, forsoner og ven. Det sker gennem vores vidnesbyrd og vores tjeneste. Som adventister har vi en naturlig interesse i, at andre mennesker lærer vores doktriner eller enestående læresætninger at kende, som for eksempel Jesu gen-komst, sabbatten og Bibelens forståelse af menneskets natur. Men også i vores officielle lære er Bibelen og Gud selv som Fader, Søn og Helligånden vores grundlæggende doktriner. Når vi vidner om Jesus, kan det derfor ikke ske uden et intellektuelt eller læremæssigt indhold. Jesus er nemlig ikke en hvem som helst. Han er hverken Buddha eller Muhammed eller blot en vis lærer. Han er Gud selv, som blev menneske. Han er vores Skaber og Herre såvel som vores forsoner og ven.

• Hvilke evner og gaver har Gud givet dig, som Helligånden på særlig måde kan bruge til at tjene andre mennesker og bringe dit vidnesbyrd om Jesus?

• Hvordan kan du forstå og forklare vores enestående adventist-trospunkter som for eksempel sabbatten eller vores forståelse


48

DIALOG TIL SABBATTEN | 27. JULI 2013

NOTER

af død og helvede på en sådan måde, at du vidner om, hvem og hvordan Gud er som person?

• Tænk over, hvordan en sådan personlig synsvinkel kan hjælpe dig til at forklare andre trospunkter!

• Selv efter 3,5 år med Jesus var disciplenes forståelse begrænset. Hvordan kan jeg aflægge mit vidnesbyrd med samme tålmodig-hed som Jesus havde, så jeg ikke forsøger at fortælle alt på én gang?

49


27. JULI 2013

ET NYT LIV

Josef havde altid været en ballademager. Uden nogen grund hadede han andre mennesker og kom tit op at slås, selv med mennesker han ikke kendte. Hans far insisterede på, at han og hans bror skulle med i kirke; men han hadede det.For to år siden forventedes det, at Josef tog med på en ungdomslejr; men det var ingen hemmelighed, at han ikke ønskede at være der. Han håbede dog, at han kunne møde nogle piger der.

På lejren var der tre møder om dagen. Taleren fortalte om mennesker, som havde mødt Gud, og hvis liv var blevet totalt forandret. Josef ønskede ikke at indrømme det; men disse møder gjorde et stort indtryk på ham. Han tænkte, at hans vanskeligheder med at finde en pige måske ville forsvinde, hvis han gav Gud en chance. I stor frustration forlod han mødet og gik på toilettet. Han låste døren og begyndte at bede. Han bad Gud om tilgivelse for al den ballade, han havde forårsaget og bad Gud om at hjælpe sig. Pludselig blev han så overvæl-det af en følelse af at være tilgivet, at han begyndte at græde.

Næste dag, da han gik langs stranden, mødte han en pige, han kendte en lille smule. De havde egentlig aldrig talt sam-men; men før de vidste af det, havde de talt sammen i fire timer!

Hans venner opdagede hurtigt, at der var sket en forandring med Josef. Han sagde ikke så meget: men han vidste, at Gud havde givet ham et nyt liv.

Da de kom hjem fra lejren, fortsatte Josef med at bede og læse i Bibelen. Han bad om tilgivelse fra alle dem, han tidli-

gere havde haft slagsmål med. Han bad også om tilgivelse fra sine lærere, klasse-kammerater, venner og forældre.

Josef, hans bror og to andre startede en serie møder for andre unge. De invi-terede mange, bl.a. alle deres Facebook venner. Over 70 mennesker kom. Mange af dem ønskede at tale om deres proble-mer og få hjælp.

Josef besluttede sig for at vie sit liv til Gud og at hjælpe andre. Han studerer nu ved adventisternes præsteseminar i Tjekkiet og forbereder sig på at tjene Gud på den måde, Gud vil vise ham. Han har oplevet, hvordan Guds kraft kan forandre et menneskes liv, og han ønsker at dele dette med andre.


• Under kommunisttiden var unge adventister nødt til at mødes i hem-melighed for at studere Guds ord og forberede sig på at gøre tjeneste som præster.

• For en del år siden gik en del af 13. sabbatsofferet til at hjælpe den tjek-kiske union til at købe en grund og oprette adventisternes præsteseminar. Det er vokset meget siden og uddan-ner både unge mennesker, erfarne præster og bibelarbejdere til at blive effektive arbejdere for Gud i deres hjemland.

55

50

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus“ (2 Kor 10,4-5).

Et eksempel på, hvilken virkning vækkelse har på vores hverdag, ser vi i den walisiske vækkelse i 1904. Evan Roberts og nogle af hans venner begyndte at bede alvorligt om Helligåndens udgydelse. De bad for hinanden, studerede Bibelen og delte deres tro med andre.Helligånden blev som svar udgydt i rigt mål. Menneskers liv blev forvandlet. I løbet af et halvt år var der et hundrede tusind omven-delser i det lille amt i Wales. Følgerne af denne vækkelse blev set over hele landet. Hver dag flokkedes tusindvis til bøn i kirkerne. De barske, bandende kulminearbejdere blev forvandlet til venlige og høflige, dannede mænd. Selv ponyerne i kulminerne var nødt til at lære at adlyde nye kommandoer, for minearbejderne brugte ikke længere eder. Omvendte hjerter førte til forvandlede og lydige liv. Dette er uigendrivelige beviser på sand vækkelse.

· Matt 26,69-74· ApG 5,28-32; 6,3-10· Fil 2,5-8

Lydighed– vækkelsens frugt

TIL SABBATTEN | 3. AUGUST 2013

SØNDAG

51

Vækkelse fører ikke kun til en varm og dejlig følelse af at være Jesus nær. Den resulterer i et forvandlet liv. Der var tidspunkter, hvor de bibelske forfattere følte sig ekstremt nær til Jesus, og andre tids-punkter, hvor de ikke gjorde det. Der var tidspunkter, hvor deres ånd nærmest svævede i ekstase, og de glædede sig over hans nær-vær. Men på andre tidspunkter følte de slet ikke, at han var dem nær.

Følgerne af vækkelse er ikke nødvendigvis positive følelser, men et forandret liv. Vores følelser er ikke vækkelsens frugt. Men lydighed er det. Dette ses tydeligt i disciplenes liv efter Pinsedagen.

Sammenlign Peters reaktioner før korset, efter Jesu opstandelse og efter Pinsedagen. Hvad lægger du mærke til? Hvilken forskel gjorde korset, Jesu opstandelse og Pinsedagen for Peters holdnin-ger?

Matt 26,69-74: Peters reaktion før korset.

Joh 21,15-19: Peters reaktion efter Jesu opstandelse.

ApG 5,28-32: Peters reaktion efter Pinsedagen.

Udgydelsen af Helligånden på Pinsedagen forårsagede en drama-tisk ændring i Peters liv. Det forvandlede ham fra at være en svag, svingende troende til en trosfyldt, lydig discipel. Peter, som en gang var så fuld af ubesindige ord og tomme løfter, blev nu fyldt med tro, mod og iver efter at vidne. Dette er et mægtigt eksempel på, hvad Helligånden kan gøre for enhver, som i tro og lydighed overgiver sig til Jesus.

Et forvandlet liv

28. JULI 2013

MANDAG

52

ApG 6,3-10; 7,55

ApG 7,54-60

Til at tænke over

Et af de tidligste eksempler på tro og troens høje pris kan ses i Ste-fanus’ liv.

Hvordan beskrives Stefanus?

Da disciplene havde modtaget Helligånden, førte det til, at de le-vede et uselvisk, gudhengivent liv. Deres tro førte til lydighed. Til tider var den åndelige strid hård; men Jesus, deres frelser og herre, var med dem og styrkede deres tro. De blev stenet, fængslet, brændt på bålet og led skibbrud. Deres lydighed havde ofte en høj pris, og mange af disciplene led martyrdøden. I ApG 7 holdt Stefa-nus en fantastisk tale, hvor han gennemgik Israels historie. Han be-skrev Abrahams, Isaks og Jakobs erfaringer og fortsatte med Josef, Moses, David og Salomo. I sin appel beskrev han Guds trofasthed i modsætning til Israels troløshed. Han afsluttede sin tale med at på-stå, at Israels ledere brød Guds pagt og modsatte sig Helligåndens indflydelse (ApG 7,51-52).

Hvad skete der med Stefanus som en følge af hans vidnesbyrd om Jesus? Hvad fortæller dette os om, hvad det kan koste at være tro imod Jesus?

Stefanus var lydig imod Guds kald og tro imod Guds opgave, selv om det kostede ham livet. Vi kommer ikke alle til at dø for vores tro. Men vi må være så overgivet til Gud, at vi ikke ville vige tilbage, hvis vi kom i en sådan situation, men ligesom Stefanus forblive tro indtil enden. Det er ikke utænkeligt, at nogen som læser dette, en dag kan komme til at dø for deres Herre og Mester.

Hvad ville der ske, hvis du stod i en livstruende situation på grund af dit kraftfulde vidnesbyrd om Jesus? Selv om du ikke nu er i stand til at forudsige, hvad du ville gøre, hvordan viser dine tidli-gere handlinger, hvordan du ville reagere, hvis du en dag befandt dig i en sådan situation?

Lydighedens høje pris

29. JULI 2013

TIRSDAG

53

ApG 9,1-9

ApG 9,10-16

Til attænke over

Selv om Paulus var på galt spor i sin voldsomme forfølgelse af de kristne, troede han, at han fulgte Guds vilje ved at modarbejde det, han troede var en fanatisk sekt. På sin vej til Damaskus for at tage de kristne til fange og slæbe dem tilbage til Jerusalem blev han dra-matisk overrasket af Jesus. Denne oplevelse forandrede ikke alene Paulus’ liv, men hele verden.

Læs beretningen om Paulus’ omvendelse. Hvorfor sendte Herren ham med det samme til Ananias efter denne oplevelse? Hvilken vigtig lærdom er der for os i dette?

”Mange nærer den tanke, at de med hensyn til deres lys og er-faringer kun er ansvarlige over for Kristus og uafhængige af hans anerkendte tilhængere på jorden. Jesus er synderes ven, og hans hjerte ynkes over deres ulykke. Han har al magt både i himlen og på jorden; men han respekterer de redskaber, han har udvalgt til men-neskenes oplysning og frelse. Han leder syndere til kirken, som han har gjort til en formidler af sit lys til verden.

Da Saulus, forblindet af fejltagelse og fordom, fik en åbenbaring af Kristus, som han forfulgte, blev han sat i direkte forbindelse med kirken, som er verdens lys.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 122).

Hvordan overraskede Jesus Ananias? Hvad siger det om Ananias’ indstilling, at han fulgte Jesu instrukser?

Forsøg at sætte dig i Paulus’ sted efter mødet med Jesus på vejen til Damaskus. Hvilket chok det må have været for ham. Forsøg også at sætte dig i Ananias’ sted. Hvilken chokerende oplevelse det må have været for ham også. Hvad lærer disse beretninger os om, hvordan vi kan blive kaldet af Gud til at stå i situationer, som vi på det tidspunkt ikke forstår? Hvorfor er det vigtigt, at vi allige-vel adlyder?

Når Ånden overrasker

30. JULI 2013

ONSDAG

54

ApG 26,19-32

Til at tænke over

I hele sit arbejde blev Paulus ledet af Ånden, overbevist af Ånden, undervist af Ånden og udstyret med kraft fra Ånden. I sin forsvars-tale til kong Agrippa beskrev han det himmelske syn, han fik på vejen til Damaskus. Derefter vidnede han om, at hans arbejde både for jøder og hedninger var ”at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforla-delse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig“ (ApG 26,18).

Hvad er bemærkelsesværdigt i Paulus’ reaktion på hans erfaring på vejen til Damaskus, når vi tager Helligåndens ledelse i betragt-ning? Sammenlign Paulus reaktion til Helligåndens kald med kong Agrippas.

I direkte modsætning til Paulus gav kong Agrippa ikke efter for Hel-ligåndens overbevisende kraft. Hans egen selvophøjede betydning og egoistiske begær stred imod Åndens kald til et nyt liv i Kristus.

Jesus var tydelig i sin udtalelse: ”En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn“ (Joh 12,35-36).

Når vi i lydighed følger Helligåndens ledelse og vandrer i lyset af Guds sandhed, vil han hele tiden åbenbare mere lys og sandhed for os. Men hvis vi bliver ved med at afvise Helligåndens påvirkning og modsætte os hans kald, vil vores hjerter blive mere og mere hårde.

”Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen“ (ApG 26,28). Dette er nogle af de mest gribende og sørgelige ord i hele Bibelen. Hvordan kan vi stå i fare for at have en lignende hold-ning? Hvordan ses fx. det samme princip, som vi finder i Agrippas ord, når vi går på kompromis i vores vandring med Jesus?

Lydhør over for Åndens kald

31. JULI 2013

TORSDAG

55

Fil 2,5-8

Til attænke over

Helligånden spillede en afgørende rolle i alle dele af Jesu liv. Han blev ”undfanget af Helligånden“ før sin fødsel og ”salvet ... med Helligånd og kraft“ ved sin dåb og i hele sin gerning (Matt 1,10; 3,16; ApG 10,34-38). Igennem hele sit liv var Jesus lydig imod Fade-rens vilje (Joh 8,29; Hebr 10,7).

Hvilke sider ved et liv fyldt med Helligånden finder vi i denne spe-cielle beskrivelse af Jesus?

Han, som ”havde Guds skikkelse“, ”gav afkald på“ de privilegier og fordele, han havde som ”lige med Gud“, og han blev i stedet ”en tjener“.

Jesus var en tjener med hensyn til Faderens vilje. Han ydmygede sig og ”blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors“ (Fil 2,8). Jesus giver os et eksempel på et liv fyldt med Helligånden. Det er et liv i villig lydighed og ydmyg underkastelse under Faderens vilje. Det er et liv fyldt med bøn og overgivet til tjeneste; et liv opslugt af et brændende ønske om at se andre mennesker frelst i Faderens rige.

Paulus udtaler, at åndsfyldte, nytestamentlige troende har ”fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til trosly-dighed, hans navn til ære“ (Rom 1,5). Hedningerne derimod, ”søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten“ (Rom 2,8).

I Rom 6,15-23 opstiller Paulus to modsætninger: ”syndens trælle“ og ”trælle for retfærdigheden“. I Rom 8,12-17 beskriver han ”en ånd, som giver trællekår“ og ”den ånd, som giver barnekår“. Hvor-dan opfatter du betydningen af disse udtryk i lyset af den erfaring, du har med Gud, tro, kamp mod synd og for Guds anerkendelse?

Lydighed ledet af Helligånden

1. AUGUST 2013

FREDAG

Til videre studium

56


”Ved indgangen til den sti, som fører til evigt liv, har Gud placeret tro, og langs hele vejen tilvejebringer han lys og fred og glæde, op-nået ved villig lydighed. Den rejsende har på denne måde hele tiden sit blik fæstet på målet for sit høje kald i Kristus. Belønningen er hele tiden synlig. For ham er Guds befalinger retfærdighed og glæde og fred gennem Helligånden.“ (Ellen White, In Heavenly Places, s. 183.)

”Løftet om Helligånden er ikke begrænset til tid eller folkeslag. Kristus erklærede, at hans Ånds guddommelige indflydelse skulle følge hans efterfølgere til verdens ende. Lige fra Pinsedagen til i dag er Talsmanden blevet sendt til alle dem, som helt og fuldt har overgivet sig til Herren og hans tjeneste. Til alle dem, som har taget imod Jesus Kristus som deres personlige frelser, er Helligånden kom-met som rådgiver, helliggører, vejleder og vidne. Desto nærmere de troende har levet med Gud, med desto større tydelighed og kraft har de vidnet om deres frelsers kærlighed og frelsende nåde. De mænd og kvinder, i hvis liv et større mål af Guds Ånd viste sig ned igennem århundredenes forfølgelser, har fremstået som tegn og undere i verden. Til både engle og mennesker har de vist frel-sende kærligheds forvandlende kraft.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 49.)

• Læs ApG 5,1-11. Hvad kan vi lære fra denne mægtige, men også skræmmende beretning? Hvorfor tror du, at der var så drastiske konsekvenser til deres handlinger?

• Mediter over torsdagens afsnit, som talte om, hvordan Je-sus ”gav afkald på“ sig selv for at opfylde hensigten med sit komme. Hvordan kan vi anvende det samme princip på vores egen vandring med Gud? Hvorfor er denne form for selvfornæg-telse og selvopofrelse af så afgørende betydning i vores søgen efter vækkelse og reformation både personligt og som kirke?

• ”Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen“ (ApG 26,28). Tal sammen i gruppen om, hvad der ligger i denne skæbnesvangre udtalelse.

2. AUGUST 2013

DIALOG

57


Forstå det bedre

Guds Ord

Forstå det bedre

• Hvordan undgår man, at lydighed blot er ydre handlinger, som man udfører, fordi- man ved, at man skal?- man ved, at andre ser, hvad man foretager sig?

• Er det muligt at være lydig mod Gud uden at være ledet af hans

Ånd? • Lektien bruger udtrykket ”villig“ lydighed. Findes der ”modvil-

lig“ lydighed? • Hvad er de afgørende træk ved den lydighed, som Ånden skaber

i den troende? - Hvordan kan man genkende den?

• Behøver man som troende at tænke specielt over, hvad man skal

gøre for at være lydig – eller kommer det helt af sig selv, hvis man er overgivet til Jesus?

Læs Hebr 11 og vælg tre eksempler på mennesker, der i tro var ly-dige mod Gud. Drøft dem i gruppen i lyset af følgende spørgsmål:• Hvad var årsagen til, at disse troshelte var lydige mod Gud?• Kom troen eller lydigheden først? Eller er det ligesom med hø-

nen eller ægget?• Hvad gjorde Gud, for at disse mennesker kunne følge ham?

- Hvad var Guds del?

De nytestamentelige ord, som fra græsk er oversat med ”adlyde“ eller ”lydighed“, er nøje forbundet med ”at høre“. Baggrunden er, at den, som lytter til undervisning, følger instrukserne. I Bibelen er det at adlyde derfor allerførst betinget af, at Gud har talt, åbenbaret sig og undervist os, og at vi hører hans Ord. Ordet leder til tro og ly-dighed. Paulus bruger udtrykket ”troslydighed“ i Rom 1,5 og 16,26 som henvisning til den lydighed, som budskabet om troen fører med sig. Guds åbenbaring og undervisning er imidlertid langt mere end blot en række regler for, hvordan vi skal leve. Han har jo givet sig selv i Jesus som en personlig frelser. Det er derfor i et personligt trosforhold til ham, at vi bliver i stand til at opleve en lydighed, der rækker dybere end blot til ydre handlinger, og som forandrer vores hjerte, motiver og ambitioner for livet.


58

NOTER TIL SABBATTEN | 3. AUGUST 2013

59


3. AUGUST 2013

JEG VAR SULTEN

Maria Santos smilede, da hun hilste på den gruppe immigranter, som var mødt op uden for adventistkirken. Hun åbnede døren og inviterede dem indenfor. Hun skyndte sig op trappen til første sal for at åbne døren til de lokaler, som udgør kir-kens hjælpecenter.

Der er ikke meget plads; men der er fyldt op med både tøj og mad. En ældre gigtplaget kvinde kommer møjsommeligt op ad trappen. Hun sidder og taler med receptionisten, mens Maria fylder hendes bæreposer med mad. De finder ud af, at hendes mand har brug for varmt tøj til vinteren, og hun får også det med. En af de frivillige hjælpere bærer hendes poser ned og kører hende hjem.

En mand kommer for at få hjælp til sin familie. Hans kone er syg, og de er sultne. De fylder nogle poser med mad og tilby-der ham også varmt tøj. I stor taknemlig-hed forlader han centret.

Anas mand har et arbejde, hvor løn-nen er for lav til, at han kan forsørge sin familie på fire. De var nødt til at flytte ind hos Anas bedstemor i en toværelses lejlighed. De kommer til centret for at få mad, så de kan klare sig. Maria sørger for at lægge en bog eller et blad i alle de poser, de fylder med mad eller tøj. Hun håber, at dette vil opmuntre familien til at have tillid til Gud. Ana sætter pris på både den åndelige og den fysiske føde, de modtager.

Gertrude er en ældre enke, som bor alene i et lille hus i nærheden af kirken. Hendes pension er ikke nok til at dække alle hendes udgifter. Da Gertrude kom til kirken for at få hjælp, begyndte hun og

Maria at tale sammen. Med tiden blev de gode venner. ”Vi taler tit om Gud,“ siger Maria. Menighedens præst mødte Gertrude og besøgte hende. Han tilbød at studere Bibelen sammen med hende, og Gertrude var meget glad for studierne og begyndte at komme i kirken. Hun er nu blevet døbt og glæder sig over sin nye familie i Kristus.

Der er mange frivillige hjælpere i kir-kens hjælpecenter. Præsten er som regel til stede hver gang, der er åbent. Han taler med dem, der kommer, og tilbyder åndelig hjælp og opmuntring.

”Dette er Guds værk,“ siger Maria. ”Men vi har brug for mere plads, så vi kan hjælpe flere mennesker.“

MISSION I PORTUGAL

• Flertallet af indbyggerne i mange af Lissabons forstæder er indvandrere. I en presset økonomisk situation finder de det svært at forsørge deres familier. Men de er åbne for at høre evangeliet.

• Kirkens ledelse i Portugal støtter hjæl-pecentrene i disse forstæder. De er med til at åbne døren for evangeliets udbredelse og lede mennesker til Je-sus.

• En del af dette kvartals 13. sabbatsof-fer vil gå til at bygge et nyt hjælpe-center og en kirke i dette område af Lissabon, så mange flere kan få både fysisk og åndelig hjælp og nye kristne venner.

66

60

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed“ (Ordsp 28,13).

I Bibelen ser vi, at både anger og syndsbekendelse har været forud-sætninger for åndelig vækkelse. Gud har altid forberedt sit folk til at gøre store ting for ham ved at lede dem til sorg over deres synder. Når vi erkender vores synd og angrer den, er vi på rette vej til at vinde sejr over den.

”Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse“ (2 Pet 3,9). Anger og bekendelse er to forudsætninger for at vi kan få Helligåndens kraft i overflod.

I denne uges bibelstudium vil vi se på, hvilken betydning sand om-vendelse har for Helligåndens udgydelse, som vi finder det beskrevet i Apostlenes Gerninger. Vi vil også sammenligne sand og falsk om-vendelse. Og mest af alt vil vi opdage, at omvendelsen er en gave, som Helligånden giver for at hjælpe os til at genspejle Jesu kærlig-hed over for vores medmennesker.

· ApG 5,30-32· 2 Kor 7,9-11· 3 Mos 5,5· 1 Joh 1,9· Hebr 12,17· Sl 32,1-8

Betingelserne for fornyelse


SØNDAG

61

ApG 5,30-32

Til at tænke over

I ugen op til Pinsedagen var disciplene samlet i alvorlig bøn til Gud. ApG 1,14 fortæller, at de alle i enighed holdt fast ved bønnen. Denne ”enighed“ viser et stærkt sammenhold og harmoni blandt Kristi efterfølgere, som ikke ville have været mulig uden anger og bekendelse. Bøn og syndsbekendelse forberedte dem på det, som skulle komme.

Hvilken vigtig pointe kan vi lære fra det, Peter her siger?

Peter fremsætter to vigtige pointer.

1. Omvendelse er en gave. Når vi åbner vores hjerter for Helligån-dens påvirkning, giver Jesus os omvendelsens gave.

2. Disciplene var selv vidner til omvendelsens virkelighed. De ikke alene forkyndte omvendelse, de erfarede den også i deres egne liv.

”Mens disciplene ventede på løftets opfyldelse, ydmygede de sig i sand omvendelse og bekendte deres vantro. Da de huskede de ord, Jesus havde talt til dem før sin død, forstod de bedre betydningen. … Idet de mediterede over hans rene, hellige liv, følte de, at intet arbejde ville være for vanskeligt, intet offer for stort, hvis blot de i deres liv kunne bære vidnesbyrd om Kristi smukke karakter.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 36.)

Omvendelse og bekendelse er almindelige temaer i hele Apostlenes Gerninger (ApG 17,30-31; 26,19-20). Det er ”Guds godhed“, der leder os til omvendelse; det er Helligåndens overbevisende kraft, som får os til at indse vores behov for en tilgivende frelser. Men samtidigt må vi huske, at Helligånden ikke tager bolig hos menne-sker, som ikke vil omvende sig (Rom 2,8; ApG 2,38-39; 3,19). Hellig-ånden vil fylde de hjerter, som er tømt for selviske ambitioner og for ønsket om personlig anerkendelse og forherligelse.

Hvorfor er det så svært at erkende vores synd og angre? Hvorfor er det så let at lade selvet komme i vejen for sand omvendelse?

Omvendelse er en gave fra Gud

4. AUGUST 2013

MANDAG

62

2 Kor 7,9-11

1 Tim 1,14-17 ApG 26,10-16

Til at tænke over

Hvordan beskriver apostlen Paulus sand omvendelse?

Omvendelse er en gudgiven bedrøvelse over synd. Det indbefatter også en beslutning om at afstå fra de specifikke synder, som Hellig-ånden minder os om (Ez 14,6; Zak 1,4). Sand omvendelse fører ikke de kristne til en tilstand af dyb nedtrykthed over deres syndige natur eller handlinger. ”For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse“ (2 Kor 7,10). I stedet får den os til at fokusere på Jesus og hans retfærdighed, ikke vores egen syndighed. Den skaber en ”stor beslutsomhed“ om at se ”hen til Jesus, troens banebryder og fuld-ender“ (2 Kor 7,11; Hebr 12,2).

I hele Det Nye Testamente er uhyrligheden af vores synd aldrig større end Guds nådes storhed. ”Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større“ (Rom 5,20). Dette var tilfældet i Paulus’ egen erfaring.

Hvad fortæller disse tekster om Paulus’ synd og Jesu retfær-dighed?

Da det gik op for Paulus, at han forfulgte herlighedens herre, blev han tvunget ned på knæ i sand omvendelse og syndsbekendelse. Resten af sit liv blev han aldrig træt af at fortælle beretningen om sin egen syndighed og Guds nåde. Hans omvendelse resulterede ikke i en tilstand af depression, men i stedet førte det ham til en kærlig og tilgivende frelsers favn. Hans syndsbekendelse fik ham ikke til at føle sig endnu mere skyldig. Hans fokus var ikke på, hvor uretfærdig han selv var, men på hvor retfærdig Jesus var.

Har du nogen sinde følt, at du var ”den største“ af alle syndere? Eller om ikke den største, så i hvert fald alt for syndig til at blive frelst? Hvordan kan du lære at hvile i forsikringen om, at Jesu ret-færdighed er tilstrækkelig for din frelse?

Defi nitionen på sand omvendelse

5. AUGUST 2013

TIRSDAG

63

3 Mos 5,5 1 Joh 1,9Es 1,16-18

ApG 26,19-20

Til attænke over

Hvilke åndelige principper finder vi i disse tekster med hensyn til sand omvendelse og syndsbekendelse?

Sand omvendelse indbefatter altid bekendelse af specifikke synder. Helligånden giver os ikke en ubestemmelig skyldfølelse. Han over-beviser os om bestemte mangler.

”Sand bekendelse er altid specifik og erkender bestemte synder. Disse kan være sådan, at de kun skal lægges frem for Gud; de kan være synder, som bør bekendes for mennesker, man har forurettet eller påført skade; eller de kan være af offentlig natur og bør da be-kendes offentligt. Men al bekendelse må være bestemt og saglig, så man bekender netop de synder, man har gjort sig skyldig i.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 38.)

Hensigten med Helligåndens overbevisende kraft er at åbenbare vores behov for Kristi frelsende nåde. Omvendelse får ikke Gud til at elske os mere; i stedet gør den os i stand til at sætte større pris på hans kærlighed. Bekendelse gør os ikke fortjent til Guds tilgivelse; i stedet gør den os i stand til at modtage hans tilgivelse. Gud elsker os ikke højere, når vi angrer, eller mindre, når vi ikke gør det. Hans kærlighed til os er den samme. Den eneste forskel er vores svar på Helligåndens påvirkning i vores liv.

Sandheden er den, at vi forhindres i at modtage de overvældende velsignelser, som Gud har til os, så længe vores åndelige blodårer er tilstoppede med syndens affald. Synd bedøver os imod Åndens påvirkning og gør det vanskeligere for os at reagere på den. Omven-delse og bekendelse åbner vores hjertes tilstoppede kanaler, så vi kan modtage Helligåndens tilstedeværelse og kraft i overflod.

Uanset hvor meget vi ønsker tilgivelse, når vi bekender og angrer, må vi huske, at dette har konsekvenser for vores liv. Hvordan rea-gerer vi over for dem, som har behandlet os forkert og beder os om tilgivelse? Hvem har vi brug for at tilgive, selv om de ikke fortjener det, og hvorfor er det så vigtigt, at vi tilgiver andre?

Sand omvendelse og syndsbekendelse

6. AUGUST 2013

ONSDAG

64

2 Mos 12,29-324 Mos 22,32-35

Hebr 12,17Matt 27,4

I Bibelen findes meget tydelige eksempler på mennesker, som søgte omvendelse, men som ikke blev tilgivet af Gud. De græd. De sørgede. De bekendte deres synd, men fik ikke tilgivelse. Læs beretningerne om Farao, Bileam, Esau og Judas. Hvilke fælles ken-detegn finder vi i hver af disse beretninger med hensyn til omven-delse og/eller bekendelse?

Et enkelt udtryk i Hebr 12,17 opsummerer det på en slående måde. Idet der tales om Esau, siger teksten, at han søgte at omvende sig, ”da han ønskede at arve velsignelsen“. Ligesom Farao, Bileam og Judas var Esaus hjerte ikke nedbrudt over den smerte, hans synd havde forårsaget hans familie eller Gud. Hans bekymring gjaldt den førstefødselsret, han havde mistet, og som han mente med rette til-hørte ham. Han sørgede på egne vegne. Falsk omvendelse fokuserer på syndens følger i modsætning til selve synden.

At du høster, hvad du sår, er en guddommelig lov. Det er rigtigt, at synd har alvorlige konsekvenser, men sand omvendelse er opta-get af den vanære og sorg, som vores synd har påført Gud.

Sand omvendelse kendetegnes altid af mindst tre ting: 1. Sorg over, at vores synd har knust Guds hjerte. Vi er kede af det,

fordi vi har såret ham, som elsker os så højt.

2. Der er en ærlig bekendelse af den bestemte synd, vi har begået. Sand omvendelse kommer ikke med undskyldninger for vores handlemåde. Den giver ikke andre skylden. Den påtager sig an-svaret for handlingerne.

3. Sand omvendelse vil altid indbefatte en beslutning om at vende sig bort fra synd.

Der er ingen sand omvendelse, hvis der ikke samtidig er en til-svarende reformation i vores liv. Falsk omvendelse derimod er selvoptaget. Den bekymrer sig om følgerne af vores synd. Det er en følelsesmæssig tilstand af sorg over, at vores synd har negative konsekvenser for os. Den kommer med undskyldninger og lægger skylden på andre. Den er ligeglad med en forandring af opførslen, med mindre forandringen medfører personlig vinding.

Forskellen mellem sand og falsk omvendelse

7. AUGUST 2013

TORSDAG

65

Sl 32,1-8

ApG 24,16

Til at tænke over

Bekendelsens helbredende kraft

Bekendelse stikker hul på skyldens byld og lader syndens giftige materie løbe ud. Bekendelse har på mange måder en helbredende virkning. Den gør vores hjerte modtageligt for Guds nåde. Ved at bekende modtager vi den tilgivelse, som Kristus gratis tilbyder os fra korset. Bekendelse helbreder, fordi den gør os i stand til at modtage nåde. Bekendelse nedbryder også skel mellem os og andre menne-sker. Den helbreder medmenneskelige forhold.

Hvad lærer denne tekst os om bekendelse og omvendelse?

Apostlen Paulus stræbte efter ”at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker“. Hvad betyder dette?

Er skyldfølelse god eller dårlig? Det afhænger af reaktionen. Hvis Helligånden overbeviser os om synd, og skyld over den synd får os til at gå til Jesus, så er skyld af det gode. Hvis vi allerede har bekendt vores synd og bliver ved med at føle skyld, bør ”denne følelse af skyld ... lægges ved korsets fod på Golgata. Følelsen af syndighed har forgiftet livets kilder og sand glæde. Nu siger Jesus: ‘Læg det alt sammen på mig. Jeg vil tage dine synder. Jeg vil give dig fred. Sæt ikke længere din selvrespekt til side, for jeg har købt dig med prisen af mit eget blod. Du er min. Jeg vil styrke din svækkede vilje. Jeg vil fjerne din syndeskyld’.“ (Ellen White, Manuscript Releases, 9. bind, s. 305.) Løsningen på skyld er Jesus. Hans nåde fjerner den ødelæg-gende skyld, som synden lægger på os.

Der kan være tidspunkter, hvor vi har bekendt vores synd og allige-vel føler skyld. Hvorfor? En grund kan være, at djævelen forsøger at frarøve os frelsesvisheden. Han holder af at berøve os den velsig-nede forsikring om tilgivelse og frelse, som vi har i Jesus. Men det kan også være, at Helligånden peger på noget mellem os og et an-det menneske. Hvis vi har såret nogen, kan vores dårlige samvittig-hed kun lettes ved, at vi bekender vores fejl over for vedkommende.

Hvordan har skyld påvirket dit forhold til Gud og til andre menne-sker? Hvad kan du gøre for at hjælpe til at lette den byrde af skyld, du bærer? Selv om du har gjort noget forkert, og din skyld derfor på en måde er fortjent, hvilke løfter kan du tilegne dig fra Bibelen, som kan hjælpe dig til at komme videre?

8. AUGUST 2013

FREDAG

Til videre studium

66


9. AUGUST 2013

”Bekendelsen vil ikke blive antaget af Gud uden oprigtig anger og omvendelse. Der må foregå afgjorte forandringer i livet. Alt, hvad der har Guds mishag, må aflægges. Dette vil uvægerligt blive følgen af sand bedrøvelse over synd. Det værk, der må udrettes fra vores side, fremstilles tydeligt for os. ”Vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!“ (Es 1,16-17). Dersom den uretfærdige ”giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret, så skal han bevare livet og ikke dø.“ (Ez 33,15).“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 39.)

• Hvilke altafgørende lærdomme om tilgivelse kan vi lære af Jesu villighed til at tilgive dem, som naglede ham til korset? Hvis han var villig til at gøre det, hvor meget mere villige bør vi ikke være til at tilgive dem, som har såret os?

• I din egen erfaring, hvordan har bekendelse af synd været en

velsignelse for dig? Hvordan har den hjulpet dig i dine person-lige forhold, ikke kun til Jesus, men også til andre mennesker?

• Selv om vi i denne uge har læst om behovet for til tider at be-

kende over for andre mennesker, som vi har syndet imod, hvor-for bør vi så alligevel altid være meget forsigtige med hensyn til, hvad vi siger til andre?

• Vi har læst, at sand omvendelse indbefatter at afstå fra synd.

Men hvad sker der, hvis vi i vores kamp mod denne synd falder igen? Betyder det, at vores anger ikke var ægte? Betyder det, at vi ikke kan blive tilgivet igen? Hvilket håb ville der være for no-gen af os, hvis dette var rigtigt? Hvordan skal vi forstå bibelsk anger samtidigt med, at vi hele tiden har for øje, hvordan virke-ligheden af vores syndige menneskelige natur er?

• Ud fra det, vi har studeret i denne uge, hvorfor er anger og

omvendelse en så vigtig del af hele emnet om fornyelse og forvandling?

DIALOG

67


Forstå det bedre

Guds Ord


Salme 32 er teologisk en af de dybeste af de bibelske salmer. I Det Nye Testamente henviser Paulus til den i Rom 4,1-4, når han taler om tilgivelse. Salmisten taler om, at den person er ”lykkelig, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult“ (vers 1). På hebraisk gentages ordet oversat med ”skjult“ (kasah) også i vers 5, hvor David udtrykker, at han bekendte sin synd, og han ”skjulte“ den ikke – og da tilgav Gud ham hans skyld! Ikke alle oversættelser får pointen med: Gud vil skjule min synd, hvis jeg ikke længere selv forsøger at skjule den! Hvis jeg forsøger at dække over den, vil jeg en dag blive afsløret; men hvis jeg erkender og bekender min synd, vil Gud dække over den og glemme den. Han vil ”kaste den i havets dyb!“ (Mika 7,19).

• Brug evt tid i gruppen på at drøfte nogle af de bibelske spørgs-mål, I har samlet i løbet af læsningen af kvartalets lektier indtil nu, og hvor nogle af medlemmerne eller en gæst har undersøgt spørgsmålene for at finde mere udførlige svar.

• Drøft forholdet mellem offentlig og privat bekendelse af synd! - Er der synder, der kræver offentlig bekendelse? Hvilke synder

kommer kun forholdet mellem dig og Gud ved?

- Hvordan kan man afgøre, om en offentlig bekendelse er ægte og dybfølt – eller om den blot er hykleri, fordi vores kultur el-ler vores sociale situation forventer, at vi bekender?

- Find evt. fra det offentlige liv nylige eksempler på ”offentlige bekendelser“ eller undskyldninger og beklagelser fra polit-kere, sportsfolk eller andre, som på en eller anden måde har svigtet de offentlige forventninger om, hvordan man opfører sig, og drøft spørgsmålet ud fra sådanne eksempler, naturlig-vis uden fordømmelse af disse personer, som I jo ikke kender.

• Drøft forholdet mellem skyld og skyldfølelse!- Find ekempler fra dit eget liv eller fra kultur og historie, hvor

man kan føle skyld uden egentlig at være moralsk skyldig!- Hvorfor kan vi af og til føle skyld uden at have gjort noget

forkert?- Hvordan dannes ”falsk“ skyldfølelse?


68

TIL SABBATTEN | 10. AUGUST 2013DIALOG

NOTER

• Find eksempler, hvor mennesker indlysende er moralsk skyldige, men tilsyneladende ikke føler nogen form for skyld!- Hvordan kan du og jeg sikre os, at vi ikke hæmmes af falsk

skyldfølelse, men at vi også forstår og erkender, når vi virke-lig er skyldige?

69


10. AUGUST 2013

DEN STÆDIGE PILGRIM

Russiskfødte Elena bankede hårdt på kir-kedøren. Hun var meget frustreret. ”Jeg er taget tværs over Paris for at komme til gudstjeneste her, og så er kirken lukket!“ tænkte hun. Adressen var rigtig; men bygningen så både faldefærdig og forladt ud.

Elena og hendes mand var for nyligt flyttet til Frankrig for at arbejde, Elena i Paris, hendes mand i en anden by. Den følgende uge tog hun igen hen til den samme bygning; men ingen åbnede. Hun var vred over ikke at kunne komme i kirke; for hun længtes efter det fællesskab og den varme, som hun og hendes mand havde oplevet i den lille adventistkirke i Portugal, hvor de havde boet.

Elena tog ind til centrum af Paris og gik skuffet omkring, mens hun tænkte på sin mand og hans fætter, pastor Agosto, der første gang havde inviteret dem med i kirke.

Pludselig så hun et skilt, hvorpå der stod ”Syvende Dags Adventistkirke“. Hun løb op ad trappen, og en mand åbnede døren og sagde noget til hende på fransk, som hun ikke forstod. Men hun for-stod hans håndbevægelser: Du kan ikke komme ind!

Elena kunne ikke fatte det. Hvordan kunne de vise hende bort? Hun fik et lille glimt af aktiviteterne indenfor og så men-nesker, som bar store kander med vand og håndklæder. Hun var forvirret. Hun så også en del afrikanere. Elenas mand var afrikaner, og hun betragtede disse men-nesker som sin familie. Træt og bedrøvet vendte Elena tilbage til sin lejlighed.

Senere ringede hun til pastor Agosto

i Portugal. Hun fortalte vredt om sine oplevelser. ”Jeg forsøgte at gå i kirke her i Paris; men de ville ikke lade mig komme ind.“

Pastor Agosto forsøgte at berolige hende og lovede at finde ud af, hvad der foregik. Han ringede tilbage senere, og fortalte, at den første kirke, hun var gået til, var nedlagt. Det andet sted var de i gang med nadver, og sikkerhedskrav forbød dem at lukke flere mennesker ind. Men han gav hende telefonnummeret til en portugisisktalende pastor i Paris.

Elena ringede til ham og gik næste sabbat til den portugisiske kirke, hvor hun blev varmt modtaget. Endelig følte hun sig hjemme. Hun begyndte at tage bibel-studier og delte det, hun lærte, med sin mand. Han rejste til Paris for at gå i kirke sammen med hende.

Elena og hendes mand flyttede tilbage til Portugal og tilbad atter i den lille kirke med det store hjerte i nærheden af deres hjem, hvor de begge blev døbt.

”I min ensomhed i Paris indså jeg, at jeg havde brug for Gud i mit liv,“ siger Elena. Hun glæder sig over at kunne til-bede Gud og være aktiv i menigheden. Endelig har hun som pilgrim fundet fred.

FAKTA OM PORTUGAL

• Lissabon, Portugals hovedstad, har en befolkning på lidt over en 500.000 indbyggere.

• Mange indvandrere, hovedsageligt fra Afrika, bosætter sig i Lissabon og om-egn. Under de vanskelige økonomiske forhold kæmper mange af dem med at finde arbejde, så de kan forsørge deres familier

77

70

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd“ (Ef 4,1-3).

Enhed er en afgørende bestanddel i fornyelse. Konflikter, splid og strid skaber ikke en grobund, hvor fornyelse kan trives. På Pinseda-gen blev Helligånden udgydt over en kirke, som stod sammen om Kristi mission til verden. Trivielle forskelle blev tilsidesat til fordel for den store opgave, som Kristus kaldte disciplene til. Kampen om at være den største ophørte i lyset af Kristi befaling om at nå de for-tabte med evangeliet. Hvis de første kristne havde haft travlt med at kæmpe om magten, ville arbejdet fra begyndelsen være blevet lam-met. Men i stedet overbeviste Helligånden dem om at dø fra selvet, og derved blev de forenede i hensigt og opgave.

Kort sagt, hvor der ingen enhed er, kan der ikke blive nogen for-nyelse. Hvor jalousi, misundelse og kamp om herredømme råder, holdes Helligåndens kraft tilbage. Det er derfor vigtigt, vi lærer at nedbryde de skel, som af og til adskiller os, så vi kan opnå den en-hed, som Kristus ønsker for sin kirke.

· Joh 17,9-11. 20-24· 1 Kor 12,12-18· ApG 4,32-33; 1,8; 15,1-31. Matt 18,16-20.

Enhed– fornyelsens bånd


SØNDAG

71

Joh 17,9-11. 20-24

ApG 4,32-33

Til at tænke over

Joh 17 indeholder Jesu store forbøn for kirken. Den viser, hvad der lå ham på sinde i denne afgørende time af jordens historie.

Hvad var Jesu inderlige længsel? Hvorfor var dette så vigtigt? Hvordan viste disciplenes indbyrdes forhold sand kristen tro?

Enheden forberedte disciplenes hjerter på udgydelsen af Hellig-åndens kraft. Kristi bøn for sin kirke gik i opfyldelse. De lagde alle deres forskelligheder til side. Kærligheden sejrede. Al strid blev bandlyst.

”Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte no-get af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest“ (ApG 4,32-33).

Disse vers forbinder disciplenes enhed med den store kraft, hvor-med de aflagde vidnesbyrd. I de vanskelige forhold i Jerusalem i det første århundrede, hvor kristendommen ikke var populær, delte disse engagerede kristne alle deres resurser. De støttede hinanden. De lagde alle personlige ambitioner til side. Deres uselviske holdning og gavmilde indstilling gjorde dem rede til at modtage Helligåndens kraft i al dens fylde til at vidne for andre.

”Læg mærke til, at det var efter at disciplene var nået til fuld enhed, hvor de ikke længere kæmpede for de højeste stillinger, at Helligån-den blev udgydt. De var ét i hjerte og sind. Alle uoverensstemmelser var lagt til side.“ (Ellen White, Counsels for the Church, s. 98.)

Hvorfor har opfyldelsen af Jesu bøn i Joh 17 så stor betydning for vores kirke? Hvad fortæller Jesu ønske om den første kirkes enhed os om hans ønske for vores kirke i dag?

At besvare Kristi bøn om enhed

11. AUGUST 2013

MANDAG

72

1 Kor 12,12-18 1 Pet 2,4-5

Til attænke over

I samfundet på Det Nye Testamentes tid var mennesker opdelt i for-hold til kaste, social status og køn. Det var et samfund i socialt kaos. Ideen om lige rettigheder, frihed og menneskelig værdighed var ikke den gængse norm.

Men kristendommen brød med alle normer. Den forårsagede en social revolution. Jesu lære om lighed, retfærdighed, omsorg for de fattige og respekt for de dårligt stillede var radikal. Samtidigt stod de første kristne sammen om skabelsens og frelsens grundlæggende værdier. De lærte, at alle mennesker er skabt af Gud, og at frelsen blev gjort tilgængelig for alle mennesker gennem Kristi kors. Korset viste, at ethvert menneske har enorm stor værdi for Gud, uanset hans eller hendes status i samfundet.

Hvordan viser de følgende illustrationer, at de forskellige troende udgør et harmonisk hele, uanset deres baggrund?

Hvilket billede kan bedre illustrere kirkens enhed? Apostlen Paulus bruger menneskekroppen som et billede på kirken og dens medlem-mer. Menneskekroppen er tæt sammenføjet. De forskellige dele er forbundet med og gensidigt afhængige af hinanden. Hver del har sin egen specielle opgave. Hvis en del af legemet lider, lider hele le-gemet (1 Kor 12,18-26).

Peter benytter billedet af en åndelig bygning, hvor medlemmerne er sten, som hver især passer nøjagtigt ind i opbygningen af et herligt tempel, som vil ære Jesu navn. I begge disse illustrationer er alle medlemmer tæt forbundet med hinanden. I en verden med brudte medmenneskelige forhold, magtkampe og stærke skel var dette bånd af kærlig enhed et mægtigt vidnesbyrd for kristendommen. Jesus understreger klart denne universelle sandhed: ”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden“ (Joh 13,35).

Hvor god er din lokale kirke til at genspejle den enhed, som der her er tale om? Spørg også dig selv, om du er med til at fremelske enhed, eller hæger du om en holdning, som skaber problemer?

Nytestamentlige eksempler på enhed

12. AUGUST 2013

TIRSDAG

73

ApG 1,8; 4,33; 5,42; 9,31;

28,28-31

Til at tænke over

Den enhed, som de første kristne oplevede, var baseret på meget mere end medlemmernes varme følelser for hinanden.

Hvad var den første kirkes altopslugende lidenskab? Hvordan var denne lidenskab med til at forene dem?

Disciplene brændte for noget, der var langt større end dem selv. Kristi befaling om at bringe evangeliet til hele verden opslugte alle deres personlige ambitioner. Kirken kan ikke nå verden med evan-geliet, før den er forenet, men den vil aldrig blive forenet, før den brænder for at prædike evangeliet.

Mission er en betydningsfuld faktor for enhed. De første troende støttede op om mission. Jesu liv, død, opstandelse, præstegerning og genkomst bandt dem sammen. De nyomvendte ”holdt fast ved apostlenes lære“ (ApG 2,41-42). Jesu undervisning var grundlaget for deres enhed.

Apostlen Peter bruger udtrykket ”den sandhed, som er hos jer“ (2 Pet 1,12). På Peters tid forenede denne sandhed kirken og drev den fremad med en profetisk kraft: Jesus fra Nazaret var opfyldelsen af alle de messianske profetier i Det Gamle Testamente. Medlem-merne stod sammen om en presserende sandhed for deres tid om opfyldte profetier.

Også i dag, i jordens sidste tider, har Gud givet sit folk en pres-serende sandhed for vores tid (Åb 14,6-12). Det er budskabet om det evige evangelium, kædet sammen med dom, lydighed og Jesu genkomst. Det er dette, som forener syvende dags adventister til en verdensomspændende familie. Hvis dette budskab bliver udvandet, givet en underordnet plads eller betragtet som et levn fra fortiden, vil kirkens enhed blive brudt og dens mission miste sin betydning. Hvis kirkens budskab enten bliver misforstået eller forvrænget, vil dens opgave ikke længere være tydelig. Det er forkyndelsen af de tre engles profetiske budskab, som giver Syvende Dags Adventistkir-ken dens eksistensberettigelse.

Hvor stærk er din forbindelse til vores budskab og vores opgave? Eller se på det på denne måde: hvorfor er du en syvende dags ad-ventist? Vær villig til at dele dit svar med gruppen på sabbatten.

Enhedens bestanddele: vores opgave og budskab

13. AUGUST 2013

ONSDAG

74

Vi mennesker har tilegnet os en ufattelig stor mængde kundskab og information, især i løbet af de sidste to hundrede år. Men kundskab og information er ikke nødvendigvis det samme som visdom. Vi har alle opnået en meget større forståelse af naturens verden, end vores forfædre nogensinde havde. Men en større forståelse er heller ikke det samme som visdom.

Hvordan kan vi se de mægtige sandheder i disse tekster virkelig-gjort i vores tid og sammenhæng i dag, næsten to tusind år efter, at de blev skrevet?

Der er så meget i menneskenes tankegang, som udfordrer Guds ord. Enten det er Jesu opstandelse, selve skabelsen eller et mirakel, må menneskelig ”visdom“ (selv når den er støttet af videnskabelige ”fakta“) regnes som dårskab, når den modsiger Guds ord.

Og som vi tidligere påpegede, begynder meget af vores tids vi-denskab, især med hensyn til menneskenes oprindelse, med et rent naturalistisk perspektiv. Mange af historiens største videnskabsge-nier, så som Newton, Kepler og Galileo, troede på Gud og betrag-tede deres arbejde som en hjælp til at forklare Guds handlinger, da han skabte. Newton for eksempel skrev engang: ”Gud, jeg tænker dine tanker efter dig.“ Alligevel bliver sådanne holdninger i dag ofte hånet af store dele af den videnskabelige verden.

Nogle forsøger også at bortforklare beretningerne om mirakler i Bibelen ved at hævde, at datidens mennesker misfortolkede na-turfænomener som guddommelig indgriben, fordi de ikke kendte naturens love. Der findes f.eks. et væld af naturalistiske teorier, som forsøger at forklare, hvordan Det Røde Hav kunne kløves, uden at det var et mirakel fra Gud. For nogle år siden fremkom en viden-skabsmand med en teori om, at Moses i virkeligheden i en narkoti-karus hallucinerede hele ideen om, at Gud gav ham de ti bud på to stentavler!

Når du først afviser ideen om Gud og det overnaturlige, er du nødt til at finde andre forklaringer på disse fænomener, selv om nogle af dem forekommer latterlige. Her ser vi den ”dårskab“, som Paulus så tydeligt (og profetisk) skrev om.

Kirkens organisation: enhedens struktur

14. AUGUST 2013

TORSDAG

75

Jo nærmere vores forhold er til Jesus, jo nærmere vil vores forhold blive til hinanden. Vi ser tingene i et nyt og mere åndeligt perspek-tiv. Kristi ånd gør os i stand til at se hinanden på en ny måde. De bagateller, som en gang generede os, defineres i lyset af Kristi nåde. Fjendtligheder, man har næret, opgives i lyset af Kristi enestående nåde. Gammelt regnskab og uoverensstemmelser sættes så vidt mu-ligt til side. Skranker nedbrydes. Evangeliet læger ødelagte forhold.Da Helligånden blev udgydt i al sin kraft på Pinsedagen, blev discip-lenes holdning over for hinanden drastisk forandret. I det lys, som strømmer fra korset, så de hinanden på en ny måde.

”Enhver kristen så i sin bror en åbenbaring af guddommelig kærlig-hed og velvilje. Der var en fælles interesse, et samlende emne, som overskyggede alle de andre. De troendes mål var at åbenbare Kristi karakter på den rette måde og at arbejde for hans riges udbredelse.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 48.)

Lav en liste over nogle af de ting, som skabte enhed mellem de første kristne. Hvorfor havde det så stor effekt at skabe enhed blandt de troende?

Man opnår ikke enhed blot ved at håbe eller ønske det. Kirken i Det Nye Testamente bad sammen og talte sammen. De studerede Guds ord sammen, og sammen delte de deres tro med andre. Bøn, bibel-studium og vidnesbyrd er mægtige elementer, som skaber, nærer og opretholder kirkens enhed. Når vi beder for hinanden, drages vi nærmere til hinanden. Det skaber en følelse af enhed og sammen-hold at være med i udadvendt mission. En levende, dynamisk, for-enet kirke, som oplever vækkelse, er en kirke, hvis medlemmer be-der sammen, studerer Guds ord og vidner for deres medmennesker.

Nævn nogle af de kræfter, som truer enheden i din lokale menig-hed eller kirken som et hele? Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvad disse trusler er og være parat til at møde dem?

Hvordan opnås enhed?

15. AUGUST 2013

Matt 18,16-20ApG 1,14;

12,5. 12; 6,7Matt 28,16-20

Til attænke over

FREDAG

Til videre studium

76


”Disse første disciple var indbyrdes meget forskellige. De skulle være verdens lærere, og de repræsenterede vidt forskellige karakteregen-skaber. Hvis det skulle lykkes for disse mænd at udføre det arbejde, de var kaldet til, var det nødvendigt for dem med deres forskellige egenskaber og livsmønstre at opnå enhed i følelse, tanke og hand-ling. Det var Kristi hensigt at sikre denne enhed. Med dette mål for øje søgte han at bringe dem i harmoni med sig selv.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 20.)

• Hvorfor har en forenet kirkelig organisation så stor betydning for os? Hvad ville der ske med vores mission, vores budskab og vores kirke som et hele, hvis menigheder, konferenser, unioner og divi-sioner gik deres egne veje? Forestil dig det kaos, det ville føre til!

• Besvar i gruppen følgende spørgsmål: Hvorfor er jeg en syvende dags adventist?

• Selv om enhed er vigtig for kirken, er der noget, som er af endnu større betydning. Hvad? Da Paulus fx. skrev om dem, som prædi-kede trospunkter, som var i strid med det, han prædikede, skrev han: ”Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han“ (Gal 1,8-9). Hvad skete der med enheden her?

• Drøft mere indgående, hvordan vores budskab og udadvendte mission er så afgørende for vores identitet som syvende dags ad-ventister. Hvad ville hensigten med vores eksistens som kirke være uden vores budskab, som ingen andre forkynder for verden? Hvilke andre faktorer forener os som syvende dags adventister? Selv om vi ikke havde noget fælles uden vores mission og vores budskab, hvad mere er med til at definere, hvem vi er – og hvorfor er disse ting også vigtige?

• Hvorfor er enhed af så afgørende betydning for enhver fornyelse og forvandling iblandt os?

16. AUGUST 2013

DIALOG

77


Forstå det bedre

Guds Ord


Beretningen i Apostlenes Gerningers andet kapitel om udgydelsen af Helligånden på pinsefestens dag er fortalt på en sådan måde, at den minder os om en gammeltestamentelig begivenhed, der førte til splittelse. Derved understreger Lukas, at Helligåndens komme førte til enhed. Sammenlign beretningen med historien om Babelstårnet i 1 Mosebog 11,1-9:

• begge drejer sig om sprog• der er enhed i tanke og hensigt• himlen kommer ned til jorden• pludseligt tales der mange sprog• folk er forvirrede• mennesker spredes ud over hele verden• Resultatet på pinsedagen er imidlertid det modsatte af, hvad

der skete ved bygningen af Babelstårnet. Historien vender det hele på hovedet. Efter Helligåndens udgydelse taler disciplene mange sprog; men de drager ud til hele verden i enhed og kær-lighed for at forene den splittede menneskehed i kærlighed til Kristus.

I Efeserbrevet taler Paulus meget om Helligånden, og han gør det klart, at hvor Ånden virker, skabes enhed og fællesskab (jf. Ef 4,1-16).

• Hvordan kan det være, at det modsatte ofte sker, når mennesker taler meget om Ånden: der bliver splittelse og nye partier?- Hvordan kan vi undgå, at menneskers tale om Ånden bliver

et forsøg på at fremhæve deres ”egen åndelighed“ eller ån-delige gaver?

- Hvordan kan vi på den anden side undgå at havne i status quo eller formalisme, hvor intet nyt accepteres, og hvor vi er stivnet i vaner og traditioner?

• Kan du finde positive eksempler i din menighed eller andre menigheder, hvor du synes, at I til dels er lykkes med en for-nyelse, der skaber enhed i stedet for splittelse og surhed? Del dine positive eksempler med gruppen!

Som adventister tror vi, at Gud ønsker organisation, og vi vælger ledere til at varetage forskellige opgaver og bære ansvar som repræ-sentanter for menigheden på forskellige niveauer. Men vi tror også


78

DIALOG

NOTER

på, hvad der ofte kaldes det almene præstedømme. Vi tager afstand fra den ledelsesform, som i den kristne historie førte til en principiel adskillelse af præster og lægfolk, af ordinerede og ikke-ordinerede.

• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er uenig med de valgte ledere og for eksempel synes, at nogle af de ideer, som sabbatsskolelederen forsøger at gennemføre i menighedens sabbatsskole, er dårlige?- Hvordan kan jeg være med til at sikre, at alle i menigheden

får en chance for at blive hørt og få deres ideer gennemført, uafhængig af deres sociale status, køn, etniske baggrund, al-der etc.?

• Find praktiske ideer til, hvordan I kan hjælpe jeres menighed

til en endnu større følelse af familiefællesskab, hvor alle hører hjemme! Saml ideerne og drøft dem i gruppen. Bring dem evt. videre til hele menigheden!


79


17. AUGUST 2013

BRUG AF TALENTER

Isabel var blevet bedt om at give Cleria, en syg kvinde fra Afrika, et sted at bo, mens hun var i Portugal for at få me-dicinsk behandling. Isabel og hendes mand boede i et lille hus med deres fem børn, og der var ikke meget plads; men børnene var villige til at sove på gulvet, så Cleria kunne få et værelse for sig selv, mens hun fik behandling på hospitalet hver dag. Isabel forklarede, at familien læste i Bibelen og bad sammen hver mor-gen og aften og gik i kirke om sabbatten. Cleria havde ikke noget imod at deltage i deres andagter.

I seks uger boede Cleria hos Isabels familie. Men så ønskede nogle af hendes slægtninge, at hun skulle komme til dem og lade en af de traditionelle helbredere forsøge at hjælpe hende. En uge senere kom hun tilbage. ”Dit hjem har ikke de rette ånder, sådan at helbrederen kan gøre mig rask,“ forklarede hun. Isabel var klar over, at de talte om en hekse-doktor. ”I mit hus er det Helligånden, der hersker,“ sagde hun. ”Han vil ikke tillade onde ånder at bo her.“

Cleria flyttede til sine slægtninge. Men nogle få uger senere kom hun tilbage. Hun fortsatte sin behandling på hospi-talet og deltog i familiens andagter hver dag, indtil hendes visum udløb, og hun var nødt til at vende hjem. Isabel gav hende en bibel og nogle bøger om Gud, og Cleria lovede at læse dem.

Nogle få måneder senere skrev Cleria og fortalte, at hun havde taget imod Jesus som sin frelser og var ved at for-berede sig til at blive døbt. Hun brugte Isabels bøger i en lille studiegruppe i sit

hjem. Senere fortalte hun, at hendes søn var blevet adventist.

Et år senere døde Cleria. Det sidste hun sagde til sin familie var: ”Vær tro imod Gud:“

Isabel er glad for, at hun delte sit hjem med Cleria, og at de på den måde kunne bede for hende og lære hende om Guds kærlighed.

Isabel bruger sit talent for gæstfrihed til at lede andre til Jesus. Andre med-lemmer af den lille menighed uden for Lissabon benytter deres talenter i under-visning, evangelisme og sprog til at intro-ducere andre til Jesus. På grund af deres talenter vokser deres menighed så meget, at der ikke længere er plads til dem i deres lille lejede sal.

Deres hjælpetjeneste vokser også, og de har brug for et sted, hvor de bedre kan organisere deres udadvendte arbejde for lokalsamfundet.

En del af dette kvartals 13. sabbatsof-fer vil give denne menighed en kirke og et nyt hjælpecenter, hvor de bliver i stand til at vidne mere effektivt i deres lokal-område.

MISSION I PORTUGAL

• Isabels menighed består næsten ude-lukkende af indvandrere. De driver et hjælpecenter, hvor de uddeler mad, tøj, køkkenudstyr og møbler til dem, som trænger til det. Alle poser med mad indeholder også en traktat eller en lille bog til opmuntring for modta-geren.

• Et udvidet hjælpecenter og en kirke vil hjælpe menigheden til bedre at kunne hjælpe deres indvandrernaboer.

88

80

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, hold mig i live i din godhed! Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed“ (Sl 119,159-160).

Tidligt i min præstegerning studerede jeg Bibelen sammen med en familie i Tennessee. En dag kom en mand ind i værelset med en stor cigar i munden. Han forkyndte, at Gud havde helbredt ham for lun-gekræft!

Jeg har tit tænkt over denne hændelse. Manden troede virkelig, at Helligånden på mirakuløs vis havde helbredt ham. Men gjorde hans overbevisning det til sandhed? Er tegn og undere altid bevis på Helligåndens gerninger? Kan vi basere vores tro kun på tegn og un-dere? Hvilken rolle kan tegn og undere spille i falske vækkelser?

I forbindelse med vækkelse er det nødvendigt at spørge: Er det muligt, at djævelen kan skabe falsk religiøs iver og give indtryk af, at en sand vækkelse har fundet sted?

I denne uge vil vi studere de åndelige kendetegn på sand vækkelse og sammenligne dem med de tydelige tegn på falsk vækkelse. At kende forskellen kan være med til at redde os fra fjendens forfø-relse.

· Joh 17,3· 1 Joh 2,3-6· Matt 23,27-28· 2 Thess 2,9-12· 1 Kor 12,4-7

Dømmekraft, vækkel-sens beskyttelse


SØNDAG

81

Sl 119,25.28. 49.50.67.

81.105.116.130.154

Til attænke over

Al sand åndelighed fokuserer på at kende Gud og gøre hans vilje (Joh 17,3; Hebr 10,7). Enhver såkaldt ’vækkelse’, som fokuserer på oplevelser frem for en beslutning om at adlyde Guds ord, rammer helt ved siden af. Helligånden vil aldrig lede os i en anden retning end Guds ord (2 Tim 3,15-16). Guds ord er det grundlæggende og det centrale i al sand vækkelse.

Hvad fortæller versene fra Salme 119 om vækkelse og Guds ord? Lav en liste over de åndelige egenskaber, som Guds ord udvikler i vores liv. Hvilken praktisk betydning har disse løfter i vores for-hold til Gud?

I Jesu tale om Livets brød forklarede han det væsentligste ved al vækkelse og grundlaget for alt åndeligt liv. Han sagde: ”Det er Ån-den, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv“ (Joh 6,63). Jesu udtalelse er af allerstørste betyd-ning. Helligånden, som er kilden til al vækkelse, taler gennem Guds ord for at give dem, som i tro griber det, et dybt åndeligt liv. Væk-kelse indtræffer, når Helligånden præger Jesu ord i vores sind. Dette er grunden til, at Frelseren sagde: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund“ (Matt 4,4).

”I mange af de vækkelser, der har fundet sted det sidste halve århundrede, har den samme indflydelse givet sig til kende, som i større eller mindre grad vil manifestere sig i fremtidens mere ud-bredte bevægelser. Der vil være en følelsesmæssig ophidselse og en sammenblanding af sandhed og løgn, som er velegnet til at vildlede. Men ingen behøver at lade sig bedrage. I lyset fra Guds ord er det ikke vanskeligt at fastlægge disse bevægelsers sande natur. Hvor som helst mennesker ignorerer Bibelens vidnesbyrd og vender ryg-gen til de tydelige, samvittighedsransagende sandheder, som kræver selvfornægtelse og afkald på verdens goder, kan vi være sikre på, at Guds velsignelse ikke er givet.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 464.)

Det væsentligste ved al vækkelse er at lære Guds vilje at kende, som den kommer til udtryk i Guds ord. Jesus levede et liv fyldt af Helligånden. Fra fødsel til død var det Helligånden, der ledte ham og gav ham kraft.

Guds vilje og hans ord

18. AUGUST 2013

MANDAG

82

1 Joh 2,3-6 4,7-8. 20-21

Til at tænke over

Vækkelse handler om at kende Jesus. Den er en genopvækkelse af sjælens åndelige evner. Det er en personlig og levende erfaring med Frelseren. At kende Jesus – virkelig kende ham som en ven – er det væsentligste ved al vækkelse. Fra dybet af sin personlige erfaring med Jesus fortæller apostlen Paulus, at han beder for efeserne om, at de må ”kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås“ (Ef 3,19).

Dette står i skarp modsætning til beretningen om de ti brudepi-ger ved verdens ende. Fem af dem besad en ydre form for gudsfrygt og religion, men manglede et nært forhold til Jesus. Idet han hen-viste til deres store mangel, sagde Jesus: ”Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke“ (Matt 25,12).

At kende Gud fører altid til lydighed. Guds lov åbenbarer hans kærlighed. Et mere inderligt forhold til Jesus fører til et større ønske om at glæde ham. Lydighed er kærlighedens frugt. Jo mere vi elsker ham, jo mere vil vi ønske at være lydige imod ham. Enhver såkaldt vækkelse, som ikke lægger vægt på anger over de gange, vi bevidst har brudt Guds lov, er mistænkelig. Religiøs iver kan for en tid få os til at opleve et religiøst højdepunkt; men der vil ikke være nogen varig åndelig forandring.

Hvad er beviserne for apostlen Johannes på, at man virkelig kender Gud?

I disse tekster kommer Johannes med to vigtige udtalelser. 1) At kende Gud fører til, at vi holder hans bud. 2) At elske Gud vil føre til, at vi elsker hinanden.

Johannes’ pointe er tydelig. Sand åndelighed fører til et forandret liv. Det centrale i sand vækkelse er ikke en varm fornemmelse af at føle sig nær til Jesus. Det er et forvandlet liv, fyldt med glæden over at tjene Jesus. Guds store hensigt med enhver vækkelse er at drage os nærmere til ham, styrke vores overgivelse til at følge hans hensigt med vores liv og at bruge os som vidner i tjeneste for hans sag.

Hvordan har du det i dine egne personlige forhold? Hvad siger disse forhold om din vandring med Gud? På hvilke områder kan du have brug for at forbedre dit forhold både til Gud og dine med-mennesker?

Guds kærlighed og lov

19. AUGUST 2013

TIRSDAG

83

Matt 23,27-28 Luk 11,39-40

Mark 7,5-9

Matt 7,21-23

Til at tænke over

En af udfordringerne ved sand vækkelse er at bryde igennem for-malismens iskolde overflade og samtidigt undgå fanatismens bræn-dende ild. Formalisme er fastlåst i et status quo. Den er tilfreds med religionens ydre skal, men fornægter troens levende virkelighed. Fa-natisme har en tendens til at gå til yderligheder. Den får mennesker til at gå op i en spids over religion. Den har en tendens til at være ude af balance, fokusere på en enkelt side ved troen og ignorere alt andet. Fanatisme er ofte selvretfærdig og fordømmende. Apostlen Paulus længtes efter, at den kristne kirke ikke længere skulle bestå af ”uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje“ (Ef 4,14).

Hvad lærer vi om kold formalisme fra Jesu fordømmelse af farisæ-erne?

Hvad lærer vi om dem, som mente, at tegn og mirakler beviste, at de var Jesu sande disciple?

Den dybereliggende pointe i begge disse oplevelser er hjertets overgivelse. Tegn og mirakler kan aldrig erstatte ægte bibelsk tro eller vores overgivelse til Guds vilje og hans ord. Det centrale i sand vækkelse er en tro, som er så stærk, at den fører til et liv i lydig over-givelse til Guds vilje. En bibelsk funderet vækkelse genspejler Johan-nes’ ord: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro“ (1 Joh 5,4).

”Hvilken slags tro er det, som overvinder verden? Det er den tro, som gør Kristus til din egen personlige frelser – den tro, som mens du indser din egen hjælpeløshed og din manglende evne til at frelse dig selv, griber fat i den Hjælper, som er mægtig til at frelse, som dit eneste håb.“ (Ellen White, Reflecting Christ, s. 21.)

Til hvilken side har du en tendens til at hælde: formalisme og traditioner eller oplevelser og spænding? Hvad kan du gøre for at finde den rette balance, hvis du måske hælder for meget til den ene eller den anden side?

Formalisme, fanatisme og tro

20. AUGUST 2013

ONSDAG

84

2 Thess 2,9-12Matt 24,11-13.24

Åb 19,20

Til at tænke over

Falske vækkelser lægger ofte størst vægt på mirakler. Sand vækkelse fokuserer på tjeneste. Falske vækkelser fremhæver imponerende tegn og mirakler, mens ægte vækkelse indser, at det allerstørste mi-rakel er et forvandlet menneskeliv.

Jesu helbredende mirakler er vidnesbyrd om, at han var Messias. Som vores medfølende genløser var frelseren optaget af at lindre menneskelig lidelse. Men han var endnu mere optaget af at frelse alle dem, han rørte, med sine helbredende nåde. Hensigten med Jesu tjeneste var ”at opsøge og frelse det fortabte“ (Luk 19,10). Da han talte med de religiøse ledere om den lamme mand, sagde han: ”Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder – da siger han til den lamme: ‘Rejs dig, tag din seng og gå hjem!’“ (Matt 19,10). Skarens reaktion på dette mirakel var at prise Gud (Matt 9,8).

Mirakler var en følge af Jesu frelsende gerning, men de var ikke ho-vedårsagen til, at han kom til jorden.

Hvad kan vi lære fra disse tekster om, hvordan mennesker kan blive ført vild i de sidste tider?

Disse mennesker bliver ført vild på grund af falske mirakler, ”fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden“. Når ønsket om det spektakulære er vigtigere end ønsket om et nyt liv i Kristus, er sindet åbent for bedrag. Lignelsen om den rige mand og Lazarus afsluttes med Jesu vise ord: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde“ (Luk 16,31). Imponerende tegn og fantastiske mirakler kan med andre ord aldrig erstatte forståelse af og lydighed mod Guds ord. Lydig-hed imod Gud kommer først; tegn og undere kommer altid i anden række, hvis og når de kommer.

Hvilke slags mirakler har du selv oplevet i dit liv og i din vandring med Gud? Hvad har du lært af dem? Hvor stor betydning har de for din tro?

Tjeneste og mirakler

21. AUGUST 2013

TORSDAG

85

1 Kor 12,4-7 Rom 12,4-8

Ef 4,11-16

Gal 5,22-25Joh 15,1-7

Til attænke over

Hvad er nogle af hoverårsagerne til, at Gud giver nådegaver til sin kirke?

Helligåndens gaver kan inddeles i to hovedkategorier. Nogle af gaverne er evner, andre er kald. Fx. er nådegaven til at have en tje-neste, undervise, formane, give eller udøve barmhjertighed evner, som Gud giver til forskellige af de troende (Rom 12,6-8). Nådega-ven til at være apostel, profet, evangelist, hyrde/lærer er et kald givet til enkelte af de troende (Ef 4,11-12). De to kategorier har en og samme hensigt. Disse gaver gives af Helligånden for at styrke kirkens åndelige liv og udruste den til tjeneste. Nådegaver er ikke et mål i sig selv. Gud har givet dem til gavn for sin kirke.

Hvad mener Paulus, når han bruger udtrykket ”I skal leve i Ån-den“? (Gal 5,16) Læs og nedskriv alle de frugter, som er et resultat af at leve i Ånden.

Enhver vækkelse, som har ringe interesse i Åndens frugt, men er besat af at eje Åndens gaver, er farlig. Hvis Gud gav nådegaverne i overflod til troende, som ikke havde Åndens frugt, ville kirken blive et center for selvisk ekshibitionisme. Det ville have katastrofale følger, hvis Gud skruede op for himlens kraft, mens de åndelige kraftledninger var blevet tyndslidte. Vær på vagt over for bevægel-ser, der koncentrerer sig om Helligåndens gaver og kraft i stedet for lydighed imod Guds vilje og en forvandlet karakter, som åbenbarer Åndens frugt.

Hvad vil du sige til en person, som hævder at have oplevet en overnaturlig manifestation af Gud i sit liv? Hvordan kan du hjælpe vedkommende til at finde ud af, om den virkelig var fra Gud eller fra den anden side? Hvordan kan vores forståelse af virkeligheden af den store strid hjælpe os, når vi prøver at forstå, hvem eller hvad der står bag forskellige mirakler?

Frugt og gaver

22. AUGUST 2013

FREDAG

Til videre studium

86


”Løftet om Helligånden bliver ikke værdsat, som det burde. Opfyl-delsen sker ikke, som den kunne. Det er Åndens fravær, der gør, at forkyndelsen af evangeliet har så lidt kraft. Man kan have uddan-nelse, talenter, veltalenhed og enhver naturlig eller tilegnet gave, men uden Guds Ånds tilstedeværelse vil intet hjerte blive rørt og ingen synder blive vundet for Kristus. Men hvis man derimod er forbundet med Kristus, hvis man ejer Åndens gaver, vil den svageste og mest uvidende af hans disciple have kraft, som vil virke på deres hjerter. Gud gør dem til kanaler til brug for universets højeste indfly-delse.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 328.)

”Apostlens indtrængende bønfaldelse var ikke uden resultat. Hel-ligånden virkede med stor kraft, og mange, hvis fødder var gået på afveje, vendte tilbage til deres tidligere tro på evangeliet. Fremover stod de fast i den troens frihed, til hvilken Kristus havde befriet dem. Helligåndens frugt viste sig i deres liv – ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbe-herskelse“. Guds navn blev lovprist, og mange blev lagt til tallet af troende i dette område.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 388.)

• Tænk mere over modsætningen mellem kold formalisme og ubehersket fanatisme. Eller er de ikke altid i modsætning til hinanden? Kan en menighed være fanatisk og kold og formel på samme tid? Hvordan kunne dette vise sig i praksis? Hvorfor vil begge yderligheder være dræbende for vækkelse og reforma-tion? Hvordan er det i din egen lokale kirke? Hvor står den på dette område? Hvordan kan du være med til at hjælpe den til at finde den rette balance?

• Hvilke beviser kan vi se på, at falske vækkelser finder sted i dag? Hvordan kan vi vide, at de er falske? Ville det på den an-den side være forkert at tro, at Gud giver en vækkelse blandt dem, som ikke ved alt det, vi ved, men som elsker Jesus?

• Gennemgå sammen i gruppen jeres svar på torsdagsafsnittets spørgsmål med hensyn til, om nogen tror, de har haft en over-naturlig oplevelse med Gud. Hvad kan I lære af hinandens svar?

23. AUGUST 2013

DIALOG

87


Guds Ord



Forstå det bedre

• Find to eksempler fra Bibelens historie på, at troende anvendte ”sund fornuft“ eller dømmekraft i deres vurdering af åndelige fænomener. Del dem med gruppen til fælles drøftelse.- Hvilke kriterier brugte man? Kan du bruge de samme i dag?

• Hvordan vidste for eksempel - Abraham, at det var Guds stemme han hørte en tidlig morgen,

da han blev bedt om at ofre/dræbe sin søn Isak (1 Mos 22,1-2)?- Jesus, at det var Satan og ikke en ”lysets engel“, som talte til

ham i ørkenen (Matt 4,1-11)?- Paulus, at det virkelig var Jesus, der viste sig for ham på ve-

jen til Damaskus (ApG 9,1-9)?

• Hvilke kriterier for deres vurdering kan du bruge i dit liv?

• Hvor lang tid synes du, der skal gå, før man endegyldigt kan bedømme et åndeligt fænomen?

• Hvad skal man vide for at kunne vurdere det? Hvilke oplysnin-ger vil du søge at indhente, før du for eksempel bringer spørgs-målet til drøftelse i en menighedsbestyrelse?

• Lad os forestille os, at du bliver ringet op af et respekteret me-nighedmedlem, som fortæller, at Gud er begyndt at sende ham/hende budskaber, og at der også er et budskab til dig. - Hvordan vil du reagere?

• Det første budskab, du modtager, er generelt og fuldt i over-ensstemmelse med Guds Ord, men siger ikke noget specielt. Senere bliver du opfordret til at henvende dig til denne ”profet“ for at høre Guds svar, hvis du har spørgsmål i dit liv.- Hvordan vil du vurdere denne ”profet“?

Da adventbudskabet kom til Danmark, blev adventister hurtigt kendt for deres interesse for de åndelige gaver. Det skyldtes først og fremmest troen på Ellen White som en sand profet. Et grundlæg-gende træk ved den måde, Ellen White selv, sammen med vores pionerer som James White, forstod hendes rolle, hang sammen med deres syn på Bibelen som Guds Ord. En sand profet viser altid hen


88

DIALOG

NOTER

til Guds Ord som den endelige autoritet. Han eller hun vil aldrig søge at gøre mennesker afhængige af sig selv eller sine budskaber. Det er et kendetegn for falske profeter, at de søger at skabe opmærksom-hed omkring dem selv og få mennesker til at følge dem, ikke Jesus. Derfor er der ofte så meget splittelse i ”åndelige“ kredse, hvor en-keltindivider stræber efter indflydelse og udnytter menneskers tro på åndelige fænomener til at få den.


89


24. AUGUST 2013

GEDER OG VENNER

Christof er 13 år og bor sammen med sine forældre og to brødre i en landsby i en dal i det centrale Portugal. De flyttede dertil for nogle få år siden, så forældrene kunne undervise deres børn hjemme.

En dag så Christof deres ældre nabo Antonio med en stor gedeflok. Han blev meget fascineret af gederne og ønskede selv at få nogle. Han vidste ikke ret meget om geder, så han spurgte Antonio. Anto-nio var meget villig til at hjælpe Christof og lærte ham alt det, han havde brug for. Antonio og Christof talte sammen næsten hver dag og blev hurtigt gode venner.

En dag spurgte Christof Antonio: ”Tror du på Gud?“ ”Ja,“ svarede den gamle mand, ”det gør jeg vel.“ Da Christof fandt ud af, at Antonio ikke kunne læse, tilbød han at læse fra Bibelen for ham. Det ville Antonio gerne. Fra den dag bragte Christof sin bibel og læste for sin ven, hver gang han besøgte ham.

Han inviterede ham også med i kirke; men der var meget langt til kirke, og ve-jen var for dårlig til at den gamle mand kunne tage med. I stedet begyndte Chri-stof og hans familie at holde bibelstudier hos Antonio hver søndag. Rygtet om, at Christof læste Bibelen for Antonio spredtes hurtigt i den lille landsby. De fleste af beboerne var ældre mennesker, og mange af dem var ikke særlig gode til at læse. Så når Christof ikke lavede sine lektier eller hjalp til der hjemme el-ler passede sine geder, læste han for sine naboer. Han og hans brødre hjalp også de ældre med forskelligt arbejde, som var for tungt for dem.

Men Christofs familie ønskede mere

end kun at læse Bibelen for landsbybo-erne. De arrangerede en hel uge med bibelstudier hver dag. Og alle i landsbyen mødte op. I de følgende måneder holdt familien eller præsten møder en gang om ugen i et af hjemmene.

Folk i de andre landsbyer i dalen hørte om møderne, og de bad om at måtte høre budskabet også. Antonios bror, som boede på den anden side af bjergene, bad Christofs familie om at komme til hans landsby. I dag er der tre små landsbyer, hvor små grupper mødes til regelmæssige bibelstudier. Nogle af indbyggerne er til og med begyndt at holde sabbat.

Budskabet om Guds kærlighed spre-des i bjergegnene i det centrale Portugal. Selv om de fleste i disse egne er imod nye ideer og nye religioner, tager de imod budskabet om Guds kærlighed, et bud-skab, som startede med en ung dreng, en gammel mand og nogle geder.

FAKTA OM PORTUGAL

• Portugal ligger vest for Spanien ud mod Atlanterhavet. Hovedstaden er Lissabon.

• Det officielle sprog er portugisisk, som også tales i Brasilien og to lande i Afrika.

• Portugal har en blanding af forskellige kulturer. I de sidste årtier har indvan-drere fra Afrika, Brasilien og Asien gjort Portugal til et endnu mere multi-kulturelt samfund.

99

90

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; der-for skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre“ (Hebr 2,11).

Vækkelse er en vedvarende proces. Hver dag indbyder vor Herre os til at nyde glæden ved hans nærhed. På samme måde som Israel hver dag blev mættet med manna fra himlen, dækker Jesus hver dag op til et åndeligt festmåltid. Hver dag bliver vores sjæl mættet, vores ånd fornyet og vores hjerte vækket til live, når vi stille knæler foran hans trone og mediterer over hans ord. Sand åndelig vækkelse fører til ændringer i vores tanker, vaner og livsstil. Dette er, hvad vi kalder reformation.

”Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæ-stet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen“ (2 Pet 3,17-18). Ordet reformation henviser ganske enkelt til denne vækst ”i nåde“; det indebærer, at vi tillader Helligånden at tilpasse alle dele af vores liv til Guds vilje. På de områder, hvor vi er gledet bort fra lydighed, vil vækkelse genoplive vores længsel efter at gøre Guds vilje. Reformation får os til at foretage det vanskelige valg at opgive alt det, som skiller os fra ham.

· 2 Krøn 20,17-20· 1 Kor 6,19-20· Åb 2,1-6· Rom 1,16-17· Åb 14,6-7.12

Reformation – resultatet af vækkelse


SØNDAG

91

2 Krøn 20,1-20

Til at tænke over

Gud sendte ofte sine profeter for at lede Israel til vækkelse. Ofte var reformation en del af disse vækkelser. Det er vigtigt at bemærke, at selv når Guds folk gled bort fra ham, var de stadig hans udvalgte folk. Gentagne gange sendte han sine budbærere for at lede dem tilbage. De eksempler på vækkelse og reformation, som vi finder gengivet i Det Gamle Testamente, har ofte mange fællestræk.

I det Gamle Testamente skete der vækkelse og reformation, når der var en fornyelse af folkets overgivelse til at adlyde Gud. Når Is-rael gik sine egne veje, og enhver gjorde, ”hvad han fandt for godt“ (Dom 21,25), trak Gud sine velsignelser tilbage, og landet blev udsat for ødelæggelse og nederlag.

I en af disse situationer stod Guds folk over for en af deres stør-ste udfordringer, en krig mod ammonitterne og moabitterne. Kong Joshafat udviste her et bemærkelsesværdig åndeligt lederskab. Gen-nem hele denne krise forsøgte kongen at holde hele folkets øjne ret-tet mod Guds kraft (2 Krøn 20,12).

Kongen var klar over en vigtig kendsgerning ved al vækkelse og reformation. Hvilket indtrængende råd gav han sit folk? Hvilket ån-deligt mønster finder vi her for vækkelse og reformation?

Giv et kort resume over kong Joshafats opfordring til Juda.

”Gud var Judas styrke i denne krisesituation, og han er også sit folks styrke i dag. Vi skal ikke stole på herskere eller lade mennesker tage Guds plads. Vi skal huske, at mennesker kan tage fejl og fare vild, og at han, som har al magt, er vores stærke forsvarstårn. I enhver nødsituation bør vi føle, at kampen er hans. Hans hjælpemidler er uden grænser, og tilsyneladende umuligheder vil gøre sejren desto større.“ (Ellen White, Conflict and Courage, s. 217).

Joshafats erfaring viser os det centrale i vækkelse og reformation. Han samlede Israel til en tid med fælles faste, bøn, tillid til og lydig-hed imod Gud.

Hvordan kan du lære at anvende disse åndelige principper, når du selv står i stressende og vanskelige situationer? På hvilken måde kan du udvise tro?

Profetens appel om reformation

25. AUGUST 2013

MANDAG

92

1 Kor 6,19-20; 9,24-27; 13,13;

15,1-2

2 Kor 7,8-12

I sit brev til korintherne udtrykker Paulus stor bekymring for deres åndelige tilstand. Mange af medlemmerne var gledet bort fra Guds idealer. Tilstanden var alvorlig og indbefattede en seksuel umoral, som ifølge Paulus ikke engang forekom blandt hedningerne (1 Kor 5,1). En lang række problemer var opstået, som Paulus var nødt til at omtale. I lyset af denne tilstand er det ikke svært at forstå, hvorfor kirken i Korinth havde behov for vækkelse og reformation.

Hvilket råd giver Paulus til korintherne med hensyn til deres ånde-lige liv? Hvad er hovedpointen i disse tekster?

Paulus opfordrede dem indtrængende til at holde fast ved troen og gøre det til det primære i deres liv at ære Gud. Han forsikrede korintherne om sin kærlighed til dem og mindede dem om, at Guds kraft er større end nogen fristelse, de blev udsat for (1 Kor 10,13).

Hvordan reagerede kirken i Korinth på Paulus’ råd?

Paulus blev fyldt af glæde over korinthernes reaktion. Selv om han stadig var bekymret, skrev han: ”Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer i ét og alt“ (2 Kor 7,16). Hvilken forandring! I sit første brev til dem irettesatte han dem for at være ”kødelige“. I sit andet brev udtrykker han fuld tillid til deres nye erfaring med Gud. Helligånden bragte korintherne åndelig fornyelse. Denne vækkelse medførte reformation. Reformationen førte til ændrede vaner, forvandlede liv og nye medmenneskelige forhold. De stod stadigvæk over for ånde-lige udfordringer. De oplevede deres del af prøvelser; men de gjorde også store fremskridt i deres kristne tro. Vækkelse og reformation er ikke et universalmiddel, som løser alle vores åndelige problemer. Men de er en del af vores stadige trosvandring.

Paulus’ appel om reformation i Korinth

26. AUGUST 2013

TIRSDAG

93

Læs Åb 2,1-6

Til at tænke over

De syv menigheder, som beskrives i Johannes’ Åbenbaring 1 og 2 repræsenterer den kristne kirke ned igennem den kristne tidsalder. Dette synspunkt er blevet delt af mange bibelforskere ned igennem tiden, og syvende dags adventistforskere har historisk set også støt-tet det.

Johannes blev bedt om at skrive det, han havde ”set, og det som er, og det, som siden skal ske“ (Åb 1,19). Synet om de syv menig-heder handlede om fortiden, nutiden og fremtiden. Det gengiver både Guds menigheds triumfer såvel som fald. Det fortæller om kirkens sejre såvel som dens nederlag. Selv om de syv menigheder kan repræsentere et historisk forløb for den kristne tro ned igennem århundrederne, er der også vigtige ting at lære fra hver af disse me-nigheder for os i dag.Efesos er fx. en slående illustration på himlens appel om vækkelse og reformation.

Hvilke positive ting siges om denne menighed? Hvad er proble-merne?

Efesos sidestilles her med den kristne kirke fra ca. år 31 til år 100 e.Kr. Disse tidlige kristne var ivrige i deres tro. De arbejdede utræt-teligt for at udbrede evangeliet. Disciplene gik meget op i at bevare den sande lære i kirken. De viste ingen tolerance for vranglære og forsvarede ivrigt troen.

Men som tiden gik, begyndte medlemmerne at miste deres ”første kærlighed“. De erstattede hengivelse med pligt. Det blev vigtigere for dem at udføre en gerning for Jesus end at have et per-sonligt forhold til ham. Gradvist og næsten umærkeligt begyndte deres forhold til Jesus at forsvinde. De arbejdede hårdt for at for-svare troen; men der manglede noget meget væsentligt i deres eget åndelige liv. Indbyrdes kærlighed såvel som kærlighed til Jesus var blevet en mangelvare.

Hvordan var det, da du først lærte Jesus at kende? Hvordan kan du stadig opretholde denne ”første kærlighed“? Hvorfor er det så vigtigt, at du gør det? Hvilke ting kan være med til at vende dig bort fra denne kærlighed?

Johannes’ Åbenbarings appel om reformation i Efesos

27. AUGUST 2013

ONSDAG

94

Rom 1,16-17; 3,21-25; 5,6-11;

8,1-4

Til attænke over

Når vi tænker på ordet reformation, forbinder vi det næsten auto-matisk med Martin Luthers protestantiske reformation. Indtil da var den vestlige kristendom for det meste fastlåst i traditioner. Kirkens dogmer overskyggede Jesu lære. Traditioner blev citeret oftere end Skriften. Frygt fyldte de fleste bekendende kristne. De havde ringe eller slet ingen frelsesvished. I deres forvirring havde de svært ved at tro, at Gud virkelig længtes efter at frelse dem.

På dette afgørende tidspunkt i religionshistorien kaldte Gud Martin Luther og andre til at lede sit folk til en grundig reformation. Luther havde i årevis kæmpet med sin egen syndeskyld, indtil evan-geliets lys brød igennem.

Læs de følgende afsnit fra Romerbrevet. Hvorfor havde de en så mægtig indflydelse på Luthers liv? Hvordan kan de være af afgø-rende betydning i at lede os til vækkelse og reformation?

”Syndere kan kun blive retfærdiggjort af Gud, når han tilgiver deres synder, eftergiver den straf, de fortjener, og behandler dem, som om de virkelig var retfærdige og ikke havde syndet, idet han tager imod dem med guddommelig velvilje og behandler dem, som om de var retfærdige. De bliver kun retfærdiggjort gennem Kristi tilreg-nede retfærdighed. Faderen godtager Sønnen, og gennem sin søns sonende offer godtager han synderen.“ (Ellen White, Selected Mes-sages, 3. bind, s. 194).

At forstå Guds nåde forvandler vores liv. Det er selve kernen i kri-stendommen. Guds ufortjente, uforskyldte nåde er grundstenen i vores tro. Det evige livs gave er vores gennem Jesu liv, død, opstan-delse og præstetjeneste. Ved at modtage dette i tro har vi forsikring om frelse.

Vækkelse handler om at værdsætte denne nåde hver eneste dag. Der findes ikke noget mere åndeligt opløftende end dagligt at fryde sig over Guds godhed og nåde. Reformation er ganske enkelt at leve i denne nåde i alt, hvad vi gør.

Dvæl ved det store håb, der ligger i den sandhed, at frelsen findes i, hvad Jesus har gjort for dig. Hvorfor er denne sandhed nødt til at være grundlaget for enhver vækkelse og reformation i dit liv?

Luthers appel om reformation

28. AUGUST 2013

TORSDAG

95

Åb 14,6-7.12

Til at tænke over

Syvende Dags Adventistkirken er en reformbevægelse. Den blev oprejst af Gud for at genopdage bibelske sandheder, som var tabt af syne flere hundrede år tidligere. Selv om Helligånden virkede med stor kraft gennem reformatorerne, var der vigtige sandheder, som de ikke helt forstod. Gud havde mere sandhed at åbenbare for sit folk.

Gud er ikke interesseret i, at vi skal forstå sandheden kun for at fylde vores sind med religiøs kundskab. Bibelsk sandhed er vinduer ind til Guds eget hjerte. De åbenbarer noget om hans karakter. Jo tydeligere vi forstår hans ords sandheder, jo mere fuldstændigt vil vi forstå dybden i hans kærlighed. Sandhed afslører djævelens løgne og åbenbarer, hvem han egentlig er. (Tag fx. ideen om evig pine i helvede som et godt eksempel på, hvad der gemmer sig i Satans hjerte.)

Lige fra begyndelsen af den store strid i himlen har Satan forsøgt at bagtale Guds karakter. Han har løjet om Guds hensigter for sine skabninger. Men i det liv, Jesus levede, i de sandheder, han lærte, og i den død, han døde, viste han, hvordan hans himmelske Fader virkelig er.

Læs Guds budskab om vækkelse og reformation i de sidste tider. Læg nøje mærke til, hvad der siges. Hvad fortæller disse vers os om Guds karakter?

Forkyndelsen af det ”evige evangelium“ som Guds budskab i de sidste tider indbefatter et kald til lydighed imod Guds vilje i lyset af dommens time. Dommen vil vise hele universet både Guds ret-færdighed og Guds barmhjertighed. I en tid, hvor udviklingsteorien dominerer, kalder Jesu budskab om reformation hans folk tilbage til tilbedelse af Skaberen på den sande bibelske sabbat. Sabbatten er en overvældende irettesættelse af fejltagelsen i Darwins udviklings-teori og det strenge og voldsomme billede, den giver at Gud.

Hvad betyder det, at hele grundlaget for disse budskaber er det ”evige evangelium“? Hvordan kan du hver dag have visheden om, at dette evangelium er for dig, uanset hvad du har gjort? Hvorfor er det så vigtigt, at du hver dag tager imod evangeliets budskab?

Himlens appel om reformation i de sidste tider

29. AUGUST 2013

FREDAG

Til videre studium

96


”Der må være en fornyelse (vækkelse) og forvandling (reformation) under Helligåndens ledelse. Fornyelse og forvandling er to forskel-lige ting. Vækkelse betyder en fornyelse af det åndelige liv, en gen-opliven af sindets og hjertets kræfter, en opstandelse fra åndelig død. Reformation betyder en reorganisering, en ændring af tanker og ideer, vaner og skikke. Reformation vil ikke frembringe retfær-dighedens gode frugt, med mindre den gennem Helligånden er for-bundet med en vækkelse. Fornyelse og forvandling skal udføre deres tiltænkte opgave, og derfor må de gå hånd i hånd.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 25. feb. 1902).

”Uanset hvilken tro, de bekender sig til, er det kun dem, der inderst inde er verdslige, der i religiøse anliggender handler ud fra politik frem for principper. Vi bør vælge det rette, fordi det er det rette, og overlade følgerne til Gud. Verden står i gæld til principfaste, tapre mænd for de store reformer. Vores tids reformarbejde må viderefø-res af mænd af samme slags.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 460.)

1. Hvad må komme først i kaldet om fornyelse og forvandling, og hvorfor?

2. Hvorfor har fornyelse og forvandling mere med hjertet at gøre end med noget andet? Hvorfor må det begynde med enkelt-personer, med at vi hver især foretager et bevidst valg om at forny vores vandring med Gud, få et nærmere forhold til Jesus og mere alvorligt søge at gøre hans vilje? Hvori ligger faren ved at vente på, at din sidemand i kirken skal gøre dette, eller at præsten sætter det i gang? Hvorfor må du selv, lige nu, vælge at overgive dig mere helt til Gud, så han kan arbejde med dit liv?

3. Intet kan være mere dræbende for et kald til vækkelse og refor-mation end en hård og fordømmende holdning over for dem, som ikke ser ud til at leve op til den standard, som vi synes, de skulle. Hvordan kan vi lære at undgå denne farlige faldgrube samtidigt med, at vi holder fast i de sandheder, som er blevet os betroet?

30. AUGUST 2013

DIALOG

97


Guds ord



Denne uges lektier gentager og opsummerer mange af de tanker, som de foregående lektier har berørt. Denne sabbat kan være en god sabbat til at forberede en drøftelse eller undersøgelse af nogle af de specifikke spørgsmål, som din gruppe har samlet i løbet af kvartalet. Vær sikker på, at I har styr på den tid, I ønsker at bruge dertil.

Ingen ægte vækkelse kommer uden bøn. Kristen bøn indbefatter altid uselviske bønner for andre og for trosfællesskabet.

• Brug evt. tid i din gruppe på at bede for hinanden eller for andre af menighedens medlemmer. Husk i dit eget bønneliv specielt at bede for dem, som du er uenige med om, hvordan visse ting i menigheden skal udvikle sig.

Reformation både med og uden ægte vækkelse kan ofte skabe splid, fordi forandring kan medføre usikkerhed og gøre, at nogle føler sig utrygge.

• Tag tid til at bede personligt og evt. i gruppens fællesskab for de medlemmer, som kan føle sig truet af forandring; bed for de-res forståelse og for deres åndelig liv.

Reformation indebærer oftest, at ny praksis bliver almindelig. Ofte er sådanne nye metoder i virkeligheden gamle successer, der tages op igen, som f.eks. smågrupper (den oprindelige tanke bag sabbats-skoleklasser og en god arv fra John Wesleys vækkelsesbevægelse!), menighedsplantning etc.

• Drøft i gruppen, hvordan man i den process at gennemføre nye ideer bedst kan undgå at støde eller splitte de mennesker, som føler sig usikre.

• Skal man altid tage hensyn til evt. modstand mod nye ideer?


98

NOTER TIL SABBATTEN | 31. AUGUST 2013

99


31. AUGUST 2013

VOKSEVÆRK

Bedstemor Anna og hendes lille barne-barn skyndte sig hen over den mudrede gårdsplads. Hun hørte glad sang indefra; men i stedet for glæde følte hun bedrø-velse. De var kommet for sent. En flok børn stod udenfor, og bedstemor Anna vidste, at der ikke var en eneste ledig stol indenfor. De blev nødt til at prøve igen i morgen.

Bedstemor Anna bor i det sydvest-lige Bulgarien. Hun er roma, og der bor mange romaer i denne by. For en del år siden sluttede nogle få romaer sig til Adventistkirken der. De mødtes sammen med den bulgarske menighed og delte deres nye tro med andre romaer. Deres medlemstal voksede, og de udtrykte ønsket om at få deres egen menighed. Missionen hjalp dem, og de lejede en lej-lighed, som de satte i stand, så den kunne bruges som kirke.

Romamenigheden fortsatte med at vokse, og nu er der mere end 70 medlemmer. Men der er altid flere ikke-medlemmer end medlemmer til stede. I dag kommer der omkring 160 mennesker både om sabbatten og næsten hver dag i ugen.

Hver væg, som kan fjernes, er væk, så der bliver mere plads. Stolene står så tæt sammen, at der næsten ikke er nogen benplads. Når mødesalen er fuld, stiller man flere stole i gangen, og når vejret tillader det, mødes børnene udenfor, så flere voksne kan høre prædikenen via TV i børnenes rum. Men mange må alligevel stå udenfor og opfange dele af gudstje-nesten gennem et åbent vindue eller en dør.

Mange af børnene kommer ikke i kir-ken; for der er simpelthen ikke plads til dem. De voksne er ikke glade for situatio-nen; for de er klar over, at børnene er en vigtig del af Guds familie.

Romaerne har et nært forhold til hin-anden. Når de finder troen på Jesus, for-tæller de om det til andre, og antallet af mennesker, som kommer til møderne, er eksploderet. Selv om medlemmerne blev væk, ville kirkesalen være overfyldt med de besøgende. De vil meget gerne holde en evangelisk mødeserie; men lige nu har de ikke plads til flere tilhørere.

Menigheden har organiseret smågrup-per, som mødes sabbats eftermiddag for at studere Bibelen. De ville gerne holde to gudstjenester hver sabbat; men folk er så ivrige efter at være i kirke, at de alle sam-men ville blive til den anden gudstjeneste også, selv om den var nøjagtig som den første.

Denne menighedsforsamling er kun en af mange romaforsamlinger i Bulgarien. De fylder kirkerne, og står ofte udenfor for at lytte til Guds ord. Vi kan hjælpe kirkens vækst i Bulgarien den 13. sabbat i dette kvartal. En del af kollekten vil være med til at bygge en enkel kirke for roma-erne i Blagoevgrad i Bulgarien.

FAKTA OM BULGARIEN

• Romaerne har et meget nært fælles-skab og taler deres eget sprog, som indbefatter adskillige dialekter.

• Tidligere var romaerne til dels noma-der; men de bor nu i lokalsamfund i nærheden af større byer. Når nogle få romaer bliver adventister, nedbrydes fordomme, og mange vil følge dem.

1010

100

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: ”Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så me-get større nåde“? Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer“ (Jak 4,5-7).

Inden Pinsedagen havde disciplene markante åndelige behov. De-res forståelse af Guds plan var tåget. De havde ikke forstået Jesu opgave. Men efter at de var blevet rørt af Guds nåde, knuste Kristi kærlighed deres hjerter. De gennemgik en vækkelse og en reforma-tion.

Vækkelse betyder ganske enkelt, at vores dybeste åndelige længsler genoplives. Vores åndelige ønsker intensiveres, idet vores hjerter drages nærmere til Gud gennem Helligåndens påvirkning. Væk-kelse betyder ikke, at vi ikke tidligere har haft et forhold til Jesus. Men den lader os erfare et dybere og rigere forhold. Reformation kalder os til vækst og forandring. Den opfordrer os til at gå videre end vores åndelige status quo. Den indbyder os til igen at betragte vores liv i lyset af bibelske værdier og tillade Helligånden at fylde os med kraft til at foretage de nødvendige forandringer, så vi kan leve i overensstemmelse med Guds vilje.

I denne uge vil vi studere nogle af de troende i Det Nye Testamente, som oplevede vækst og forandring i deres åndelige erfaring.

· 1 Joh 2,1-9· Fil 2,12-14· Matt 26,31-35· Joh 20,24-29· Luk 15,11-21· Joh 5,1-14

Reformation – villighed til vækst og forandring

TIL SABBATTEN | 7. SEPTEMBER 2013

SØNDAG

101

Luk 9,51-56 Matt 20,20-28

1 Joh 2,1-9

Til attænke over

Disciplenes liv viser en stadig åndelig vækst i deres vandring med Je-sus. Da Kristus kaldte sine disciple, genspejlede deres holdninger og handlinger slet ikke hans karakters skønhed.

Hvordan afslører disse skriftsteder Jakob og Johannes’ indstilling?

Jakob og Johannes havde nogle alvorlige karakterbrist. De var ikke rede til at være repræsentanter for Kristi kærlighed over for verden. De, hvis eget liv ikke var blevet forvandlet, var ikke udrustet til at for-kynde et nådens budskab til andre.

Men på trods af disse alvorlige karaktermangler, længedes Jakob og Johannes efter at åbenbare Kristi karakter i større grad. De ønskede forvandling og reformation af deres egne holdninger. Vækst og for-andring er en del af vores kristne erfaring.

Hvad fortæller disse vers om den store forandring, som var sket med Johannes i årene efter Jesu død? Hvad kan vi lære fra dem om, hvad det vil sige at være en Jesu efterfølger?

Det er så let at blive modløs over vores egen åndelige vækst, især når vi virkelig ønsker at erfare vækkelse og reformation i vores liv. Hvilke løfter kan du tilegne dig, når du føler dig modløs, som en åndelig fiasko, og tænker, at du kommer til at gå fortabt? Hvordan kan disse løfter vise dig, at du aldrig må opgive, og hvordan du på trods af dine fejl kan være sikker på din frelse?

Nåde til at vokse

1. SEPTEMBER 2013

MANDAG

102

Fil 2,12-14

Til attænke over

Forandring sker, når vi vælger det. Reformation sker, når vi vælger at overgive vores vilje til Gud. Gud vil aldrig tvinge os eller manipulere med vores vilje. Han respekterer vores frihed. Hans Ånd gør indtryk på vores sind, overbeviser vores hjerte og tilskynder os til at gøre det rigtige; men valget til at reagere positivt på Helligåndens appel er og vil altid være vores eget.

Hvordan viser disse vers nødvendigheden af at samarbejde med Gud i vores vækst i nåden? Hvad mener Paulus med udtrykket ”arbejd med frygt og bæven på jeres frelse“? Og hvad mener han med, at ”det er Gud, der virker i jer“?

Det er ikke muligt for os at arbejde på noget godt, som Gud ikke al-lerede har virket. Når han gennem sin overnaturlige kraft virker i os, bliver vi i stand til at foretage de valg, som i vores liv viser den nåde og styrke, han har givet os.

”Når et dødeligt, syndigt menneske arbejder med frygt og bæven på sin egen frelse, er det Gud, som af sin egen godhed arbejder i det, både at ville og virke. Men Gud vil ikke arbejde uden menne-skets samarbejde. Det må bruge sine kræfter til det yderste; det må placere sig som en skikket, villig elev i Kristi skole; og idet det tager imod den nåde, som frit tilbydes, vil Kristi tilstedeværelse i tanke og hjerte give det viljestyrke til at lægge alle syndens byrder bort, så hjertet kan fyldes med hele Guds fylde og kærlighed.“ (Ellen White, Fundamentals of Christian Education, s. 134).

Reformation sker, når vi samarbejder med Gud ved at vælge at overgive alt til ham, som Helligånden viser os ikke er i harmoni med hans vilje. Hvis vi ikke foretager disse valg, som af og til kan være ret smertefulde, vil en positiv åndelig forandring aldrig finde sted.

Gud vil ikke uden videre rive de selviske tanker ud af vores sind. Han vil ikke på mystisk vis fjerne usunde vaner eller hemmelige ny-delser. Han overbeviser os om synd. Han viser os, hvad der er rigtigt; men vi må selv vælge. Når vi træffer det rigtige valg, vil han give os kraft; men vi må selv hver dag, ja hvert øjeblik, fortage disse valg.

Hvad indebærer det at samarbejde med Gud om vores frelse? Hvad betyder det ikke? Hvornår har du sidst følt dig stærkt overbevist om noget og ved Guds nåde vundet sejr, selv om det var en hård kamp?

Kraft til at vælge

2. SEPTEMBER 2013

TIRSDAG

103

Matt 26,31-35

Joh 20,24-29

Til at tænke over

Hvad var der galt med Peters holdning før korset?

Peter kunne slet ikke klare sig mod den ondes angreb. Han forsøgte at modstå Satans fristelser i egen kraft. Opfyldt af en følelse af op-pustet selvtillid havde han ingen anelse om den krise, som ventede ham. I ypperstepræstens gård, skælvende på grund af tjenestepi-gens spørgsmål, fornægtede Peter sin Herre (Matt 26-69-75). Jesus havde tidligere advaret ham: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre“ (Luk 22,31-32). Jesu udtalelse giver os et fascinerende indblik i Pe-ters åndelige tilstand. Idet han stolede på sin egen styrke, gled han bort fra sin Herre. Dette er grunden til, at Jesus brugte udtrykket ”Når du engang vender om“. Peter havde brug for en åndelig væk-kelse. Hans holdning måtte forandres. Han trængte til forvandling.

Hvad fortæller dette om Thomas? Hvilken lærdom kan vi drage herfra?

Både Peter og Thomas havde en slående egenskab tilfælles. De betragtede tro fra en meget menneskelig synsvinkel. Peter stolede på det, han kunne gøre, Thomas på det, han kunne se. De stolede på deres mangelfulde menneskelige dømmekraft. Men Pinsedagen gjorde en stor forskel. En forvandlet Peter prædikede uden frygt, og tre tusind blev døbt på Pinsedagen (ApG 2,41). Peter indså, at han slet ikke havde kraft til at helbrede en lam mand; men det har Jesus, og der skete et mirakel (ApG 3,2-9). Da myndighederne forsøgte at bringe Peter til tavshed, erklærede han: ”vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt“ (ApG 4,20). Peter var forvandlet. Det samme var Thomas. Mange mener, at han siden sejlede til In-dien for at forkynde evangeliet. Selv om der ikke fortælles meget om ham, kan vi være sikre på, at også han var et nyt menneske efter Pinsedagen.

Hvem ligner du mest af temperament, Peter eller Thomas? Hvad kan du lære af deres erfaringer, så du ikke begår lignende fejl?

Tillid og tvivl

3. SEPTEMBER 2013

ONSDAG

104

Luk 15,11-21

Til at tænke over

Hvilke bestemte holdninger og handlinger fik den fortabte søn til at beslutte sig for at vende hjem? Hvilke principper for vækkelse og reformation finder vi i denne beretning?

Vækkelse kan defineres på forskellige måder. Men uanset hvordan det defineres, er der en faktor, som ikke bør udelades. Vækkelse betyder at vende hjem. Den er en længsel i hjertet efter at opleve Guds kærlighed på en mere inderlig måde. Reformation betyder, at vi vælger at svare på Helligåndens ledelse til forandring og vækst. Den er valget om at opgive alt det, som står i vejen for et nærmere forhold til Gud. Den fortabte søn kunne ikke både have svinestien og faderens festbord.

Den unge mand savnede ganske enkelt hjemmet alt for meget til at forblive, hvor han var. Der var en længsel i hans hjerte efter at vende hjem. Det er denne længsel efter Guds nærhed, som leder os til at længes efter vækkelse og reformation. Det er dette råb fra vo-res hjerte om Faderens varme omfavnelse, som også motiverer os til at foretage de nødvendige forandringer i vores liv.

Mens den unge mand planlagde at vende hjem, forberedte han i forvejen sin bøn om tilgivelse. Han har sikkert øvet sig mange gange på, hvad han skulle sige. Læs hans tale i Luk 15,18-19 og faderens afbrydelse i versene 20-24. Hvad fortæller denne afbrydelse om fa-derens holdning over for sin søn, og om Guds holdning over for os?

Selv om sønnen var ude af syne, var han ikke ude af faderens hjerte. Faderens øjne spejdede hver dag i horisonten efter sin søn. Faderen elsker os med den højeste kærlighed, og den stærkeste motivation for at foretage forandringer i vores liv er ønsket om ikke længere at knuse hans hjerte. Mens den unge lå i sølet hos svinene, led faderen mere end sønnen. Vækkelse sker, når Guds kærlighed knuser vores hjerte. Reformation sker, når vi vælger at reagere po-sitivt på en kærlighed, som ikke vil give slip på os. Den finder sted, når vi foretager de vanskelige valg at opgive de holdninger, vaner, tanker og følelser, som adskiller os fra ham.

På hvilken måde er udtrykket ”min søn her var død, men er blevet levende igen“ en vis definition af sand vækkelse? Hvordan opleves og føles det at være død og så blive levende igen?

Overbevisningen om at vende tilbage

4. SEPTEMBER 2013

TORSDAG

105

Joh 5,1-14

Til at tænke over

Jesus viste Faderens medfølelse og kærlighed gennem de mirakler, han udførte. Han helbredte lamme legemer for at vise sin endnu større evne til at helbrede lamme sjæle. Han helbredte forkrøblede arme og ben for at vise sin endnu større længsel efter at helbrede vores forkrøblede hjerter og sind. Jesu mirakler lærer os noget om, hvordan vi skal bruge vores tro. De lærer os vigtige ting om vækst og forandring.

En af Jesu mest slående illustrationer på troens magt finder vi i den mirakuløse helbredelse af den lamme ved Betesda dam. Den stakkels mand havde ligget ved dammen i 38 år. Han havde intet håb. Hans tilværelse syntes at være dømt til elendighed, fattigdom og lidelse, indtil Jesus kom.

Hvorfor tror du, at Jesus spurgte manden: ”Vil du være rask?“ Er det ikke temmelig indlysende, at alle, som har lidt i så lang til, ville ønske at blive helbredt? Hvad var Jesu hensigt med dette spørgs-mål? Hvad svarede manden (vers 7)?

Jesus lyttede ikke til mandens undskyldninger. Han svarede ikke med et modargument. Han sagde ganske enkelt: ”Rejs dig, tag din båre og gå!“ Det afgørende spørgsmål var, om denne stakkels syge mand ville tro Kristi ord og handle efter dem på trods af det, han oplevede. I det øjeblik, han besluttede sig for at handle på Kristi ord, blev han helbredt. Jesu helbredelse lå i hans ord. Kristi ord indeholdt Helligåndens kraft til at udføre det, som Kristus siger.

”Dersom du tror løftet, tror at du har fået tilgivelse og er blevet ren-set, gør Gud dette til virkelighed. Du bliver helbredt, ligesom Jesus gav den lamme mand kraft til at gå, da han troede, at han var blevet helbredt. Det er virkelighed, hvis du tror det.

Vent ikke, til du føler, at du er blevet helbredt, men sig: ‘Jeg tror det; det er sket, ikke fordi jeg føler det, men fordi Gud har lovet det.’“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 51.)

Hvorfor er det så vigtigt at tro på Guds løfter om tilgivelse, især når vi føler os så fordømte og skyldige på grund af vores synd? Hvorfor må tilgivelse altid gå forud for reformation i vores liv? Hvorfor er det vigtigt at tro, at vi kan vinde sejr gennem Kristi kraft i vores liv her og nu?

Tro til at handle

5. SEPTEMBER 2013

FREDAG

Til videre studium

106


”Lad intet menneske fremsætte den tanke, at mennesket selv har lille eller ingen del i det store arbejde, det er at vinde sejr, for Gud gør intet for et menneske uden dets samarbejde. Du skal heller ikke sige, at efter at du har gjort alt, hvad du kan, vil Jesus hjælpe dig. Kristus har sagt: ”Skilt fra mig kan I slet intet gøre“ (Joh 15,5). Fra begyndelsen til enden skal menneskene samarbejde med Gud. Med-mindre Helligånden virker på et menneskes hjerte, vil vi snuble og falde ved hvert eneste skridt. Et menneskes indsats alene er i sig selv værdiløst; men samarbejde med Kristus betyder sejr ... Giv aldrig indtryk af, at et menneske kun kan udrette lidt eller intet. Lær dem i stedet at samarbejde med Gud, så det lykkes dem at vinde sejr.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 381).

”Al sand lydighed kommer fra hjertet. Det var hjertets arbejde, Jesus gjorde. Hvis vi samtykker, vil han identificere sig med vores tanker og hensigter, bringe vores hjerte og sind i overensstemmelse med hans vilje, så at vi, når vi adlyder ham, blot vil handle efter vores egen tilskyndelse. Vi vil finde den største glæde ved at tjene ham. Når vi kender Gud, som det er vores privilegium at kende ham, øn-sker vi kun at leve i lydighed. Hvis vi værdsætter Kristi egenskaber og lever i kontakt med Gud, vil vi afsky synden.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 668).

1. Der sker vækst i den kristnes liv, når vi i tro modtager Guds løf-ter og tror, at han vil gøre det, han har sagt. Hvilke løfter gives til os i disse vers? 1 Joh 1,7-9; Fil 4,13; Jak 1,5-8; Rom 8,31-39. Hvordan kan du lære at have tillid til, at disse løfter også gælder for dig? Et endnu vigtigere spørgsmål: hvilke valg kan du fore-tage, som vil være med til at gøre disse løfter til en virkelighed i dit liv?

2. Tænk dybere over tanken om at arbejde med ”frygt og bæven“ på din egen frelse. Tal sammen i gruppen om, hvad det betyder, især i tilknytning til Bibelens lære om frelse ved tro alene. Hvad bør vi frygte, og hvad bør få os til at bæve?

3. Hvornår har du senest givet Gud et løfte, som du som Peter to-talt svigtede, selv om du var meget oprigtig, da du gav løftet? Hvad lærte du af denne fejltagelse? Hvilke bibelske principper kan gøre os i stand til at vinde sejr, som vi er blevet lovet?

6. SEPTEMBER 2013

DIALOG

107


Guds Ord

Uddybendespørgsmål

Forstå det bedre

• Find to yderligere eksempler fra Skriften på større reformer i Guds folks historie og del dem med gruppen.

• Find flere eksempler eller tekster fra Bibelen, hvor troslivet eller menigheden sammenlignes med en familie eller dette at komme hjem.

• Hvilke træk ved begrebet hjem får os til at føle os trygge og godt tilpas?- Hvad kan forstyrre denne tryghedsfølelse i en familie?

• Reformation indebærer forandring. Forandring kan få os til at føle os usikre.- Hvad kan vi gøre for at bevare følelsen af, at menigheden er

en tryg familie, også når vi foretager nødvendige forandrin-ger eller til og med større reformer?

- Tænk over, hvilke menneskelige hensyn vi bør tage i sådanne situationer, og drøft disse i gruppen?

Begrebet retfærdiggørelse kan være vanskeligt at forstå, men tænk over det i forbindelse med hjem og familie. Det betyder at vende hjem til en Gud, der accepterer mig, som jeg er, når jeg vil leve mit liv efter de værdier, hans hjem er bygget på. At føle, at man er et sted, hvor man kan være sig selv, er afgørende for følelsen af at være tryg og at være hjemme.

Det er denne tryghedsfølelse, Gud ønsker, at hver troende skal have i sit forhold til Jesus. Jeg er accepteret, som jeg er. Jeg er tryg med ham. Og er jeg først tryg i Jesus, i mit personlige venskabsforhold til ham, er det langt lettere for mig at leve med ydre forandringer og reformer. Min sikkerhed afhænger ikke af former, men udspringer af tro på Jesus.


108

NOTER TIL SABBATTEN | 7. SEPTEMBER 2013

109


7. SEPTEMBER 2013

EN DRØM

En helikopter fløj lige over mit hoved, steg og fløj et lille stykke væk, mens jeg løb efter den. Den standsede lige oven over vores hus, og en mand klatrede ned fra den og nåde jorden, da jeg løb ind i vores have. Jeg hilste på ham. Han lagde hånden over sit hjerte og bøjede hovedet i en respektfuld hilsen. Og så vågnede jeg. Jeg funderede over, hvad drømmen kunne betyde. Jeg var sikker på, at jeg aldrig havde set denne mand før; men jeg kunne ikke glemme hans ansigt.

Min søster og hendes mand var blevet adventister og inviterede mig tit med i deres kirke. Men jeg havde aldrig været interesseret i at tage med. En dag invi-terede hun mig med for at overvære en dåbsgudstjeneste. Jeg var nysgerrig; for jeg havde aldrig før set en voksen blive døbt. Så jeg tog med.

Jeg satte mig allerbagerst i salen. Mens forsamlingen ventede på den be-søgende præst, begyndte de at synge. Så gik døren op, og til min forskrækkelse kom manden fra min drøm ind ad døren. Jeg nikkede forsigtigt til ham, og han sva-rede med at lægge hånden på sit hjerte, mens han bukkede til mig, nøjagtigt som i min drøm. Jeg sad nærmest lamslået, og da han gik op for at deltage i gudstje-nesten, græd jeg af glæde. Jeg indså, at Gud elsker mig så højt, at han gav mig en drøm og ledte mig til dette sted, hvor han ønskede, at jeg skulle være netop denne dag.

Jeg besluttede mig for at begynde at komme i adventistkirken. Guds indgriben i mit liv smeltede mit hjerte. I det efter-følgende år kom jeg regelmæssigt i kirken

og lærte mere om Guds kærlighed og omsorg. Et år senere blev jeg døbt af den præst, jeg havde set i min drøm.

Gud fortsætter med at velsigne mit liv. Som barn lærte jeg aldrig at læse; men Gud har hjulpet mig, så jeg nu kan læse og dele denne gave med kirkens børn.

Vores kirke mødes i et enkelt værelse i en gammel cafe uden varme eller elektri-citet. Men takket være sabbatsskolegaver, som blev indsamlet for tre år siden, er vi nu i gang med at bygge en kirke. Når den står færdig, vil mange flere komme og tilbede sammen med os og lære om den Gud, som interesserer sig også for de små detaljer i vores liv. Tak, fordi du vil være en del af Guds mirkakler i min by i det nordlige Bulgarien.

MISSION I BULGARIEN

• Adventbudskabet spredes med stor hast blandt de mere end 370,000 ro-maer, som bor i det vestlige Bulgarien.

• I byen Montana i det nordvestlige Bul-garien er der en voksende menighed af romaer, som samles i en gammel cafe, som hverken har varme, vand eller elektricitet.

• En del af 13. sabbatsofferet for tre år siden har hjulpet dem til at gå i gang med at bygge en kirke. Der vil blive plads til 180 mennesker.

• I dette kvartal vil en anden roma-me-nighed få hjælp til at bygge en kirke.

1111

110

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i him-len, og ikke på det jordiske“ (Kol 3,1-2).

Isaac Watts er kendt for at have skrevet over syvhundrede og halv-treds salmer, hvoraf mange stadigvæk synges af tusindvis af kristne. På et tidspunkt blev der arrangeret et optog i London til Watts ære. Da hans vogn passerede en balkon fuld af tilskuere, blev en kvinde forbløffet over, at denne lille, ældre krumbøjede mand havde skrevet sådanne mægtige salmer. Hun råbte: ”Er du virkelig Isaac Watts?“ Watts gjorde tegn til at standse vognen. Han rettede sig op i sin fulde højde og svarede: ”Kvinde, hvis jeg i min fantasi kunne gribe om de to poler eller favne Skaberens værk, ville jeg stadigvæk måles ud fra mit sind; for det er sindet, der viser, hvordan et menneske er.“

Isaac Watts havde ret. Det er sindet, der viser, hvordan et men-neske er, og reformation har med vores sind at gøre. Hvis der sker en reformation i vores tanker, vil der ske en reformation i vores handlinger. Reformation sker, når Helligånden bringer vores tanker i harmoni med Kristi tanker. Når det sker, vil vores handlinger også forandres.

· Kol 3,1-4· 2 Kor 3,17-18; 10,3-5· Rom 12,2-3· Joh 10,10· Matt 5,13-15

Forvandling – at tænke nye tanker


SØNDAG

111

2 Kor 3,17-18

Til attænke over

Vores tanker vil til syvende og sidst dikterer vores handlinger. Hvad vi tænker afgør, hvordan vi handler. Men det modsatte er også tilfældet. Gentagne handlinger har indvirkning på vores tanker. En kristen er ”en ny skabning“. De gamle måder at tænke på er blevet erstattet af nye (2 Kor 5,17).

Når en sejlbåd lægger ud på en sejlads, sættes sejlene. Disse sejl afgør bådens retning. Undervejs er det nødvendigt at ændre på sejlene for at holde den rette kurs. Hvis man ignorerer sejlene, vil båden meget hurtigt komme ud af kurs. Ligesom sejl angiver vores tanker retning for vores åndelige liv. Paulus opfordrer de kristne til at tænke ”på det, som er i himlen“ (Kol 3,2). Vores sind formes af det, vi fylder det med. Vores tanker dannes af det, vi bruger tid på at dvæle ved.

Hvilket nådens mirakel sker i vores liv, når vi i Guds ord betragter hans herlighed?

Når vi gennem Guds ord betragter Jesus, forvandles vi. Nye tanker erstatter de gamle. Ved at se på ham, bliver vi mere lig ham. ”Både intellektuelt og åndeligt gælder den lov, at vi forvandles ved besku-else. Sindet vænner sig gradvist til de emner, det får lov at dvæle ved. Det kommer til at ligne det, som det er vant til at elske og ære. Mennesket vil aldrig nå højere end sit eget mål for renhed, godhed og sandhed. Sætter det selvet som sit højeste ideal, vil det aldrig opnå noget mere ophøjet. Det vil snarere synke dybere og dybere. Kun Guds nåde magter at ophøje mennesket. Overladt til sig selv vil kursen uundgåeligt være nedadgående.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 555.)

Reformation drejer sig om at se på Jesus. Det drejer sig om at lade Jesus fylde vores sind. Det handler om at lade Jesus forme vores tanker. Det gælder om at lade Jesus lede vores handlinger. Når vi betragter Jesus, vil han lede os til en højere standard end blot slavisk legalisme. Vi kan i virkeligheden ikke se hen til Jesus og forblive de samme. Når vi tænker hans tanker, vil vi kun have et ønske, nemlig at gøre hans vilje.

Hvilket råd vil du give til en person, som har svært ved at prioritere Jesus i sine tanker? Hvad betyder det, når Bibelen taler om at se på Jesus eller betragte ham?

Sindet er vigtigt

8. SEPTEMBER 2013

MANDAG

112

Fil 4,7-8Rom 12,2

Til attænke over

Nogle forældre er så bekymrede for deres børns brug af internettet, at de har installeret filtre, som blokerer diverse uønskede internet-sider. Andre har gjort det samme med fjernsynet. Hensigten med disse elektroniske filtre er at tillade noget, men blokere andet. Gud har givet os et åndeligt filter for vores sind. Det er indrettet præcist, så det kun tillader vores sind at modtage de ting, som vil opbygge vores åndelige erfaring med Jesus.

Hvilke praktiske råd giver Paulus til at fungere som filter og bevare sindet fra det ondes berusende indflydelse? Hvordan kan disse råd bruges i dag mht. vores fjernsynsvaner, internet og film?

Her er en simpel sandhed. Det er ikke muligt at udvikle dybe, ån-delige tanker, hvis vi fylder vores sind med vold, umoral, griskhed og materialisme. Vejen til vores sind går gennem vores sanser. Hvis vores sind bombarderes med ophidsende scener fra Hollywoods underholdning, vil det blive formet efter disse sensuelle oplevelser i stedet for efter Guds ords principper. Millioner af dollars bruges af medieproducenter på at manipulere med vores følelser, påvirke vores tanker og danne vores værdinormer. Vi kan være ganske sikre på, at det grundlæggende spørgsmål for disse underholdningsguruer ikke er ”Hvordan kan vores produktioner forberede mennesker for Jesu genkomst?“ For dem er penge det vigtigste. Syvende dags ad-ventister, som forbereder sig på Jesu genkomst, bør tænke sig godt om, før de ofrer deres sjæl på den verdslige underholdnings alter.

I Milano i Italien er der en mægtig domkirke med tre store ind-gangsdøre af træ. Indgraveret over den venstre dør står der: ”Glæ-der forgår.“ Over den højre dør står der: ”Smerter forgår.“ Og med store bogstaver over døren i midten står der: ”Evigheden alene be-står.“ Hvor ofte tænker du over det, der er evigt? Hvordan kommer disse tanker til udtryk i de valg, du foretager?

Sindets fi ltre

9. SEPTEMBER 2013

TIRSDAG

113

2 Kor 10,3-5

Til attænke over

”Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus“ (Fil 4,7). Dette er et fantastisk løfte, men vi må aktivt gøre det til virkelighed i vores eget liv.

Der er mange måder at slække på beskyttelsen af vores sind. Vi kan give indpas for denne verdens underholdning. Vores sind kan blive overmandet af vrede, bitterhed og had. Det kan drukne i et hav af berusende underholdning eller afhængighed af skadelige vaner. Den gode nyhed er, at Jesus har lovet at beskytte vores sind, hvis vi lader ham gøre det.

Hvad mener Paulus, når han siger, at vores kampvåben ikke er verdslige? Hvad er verdslige kampvåben? Hvad er vores åndelige våben? Paulus taler også om at gøre ”enhver tanke til en lydig fange hos Kristus“ (2 Kor 10,5). Hvad betyder det, og hvordan kan dette opnås?

Martin Luther skal have sagt: ”Du kan ikke forhindre en fugl i at flyve over dit hoved; men du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår.“ Du kan med andre ord ikke forhindre, at tanker kommer til dig. Forskellige synsindtryk, lyde og dufte stimulerer forskellige tanker. Forskellige erfaringer fremkalder forskellige følelser. Vi kan ikke altid kontrollere de tanker, der strømmer igennem vores sind. Men vi kan vælge, om vi vil dvæle ved dem og tillade dem at dominere vores tanker. At gøre enhver tanke til en lydig fange hos Kristus betyder at overgive vores sind til Jesus. Verdslige tanker forsvinder ikke ved blot at ønske dem væk. De fordrives fra vores sind, når dette fyl-des med noget andet. Et sind, som fokuserer på Guds ords positive principper er et sind, som gennem Guds nåde bliver ”bevaret“ og beskyttet mod den ondes angreb.

Hvad mener Paulus, når han siger: ”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus“ (Fil 2,5)? Hvordan er det muligt for os at have Kristi sind? Hvor synes du, teksten lægger ansvaret for forandring?

Sindets beskyttelse

10. SEPTEMBER 2013

ONSDAG

114

1 Thess 5,23

Rom 12,2-3 Joh 10,10

1 Kor 10,31

Til attænke over

De gamle grækere lærte dualisme i den betydning, at der var en stor adskillelse mellem krop og sjæl. I modsætning hertil lærer Bibelen, at mennesket er et samlet hele med fysiske, mentale, følelsesmæs-sige og åndelige dimensioner. Det, som indvirker på en side af men-nesket, indvirker på det hele. Disciplene lærte, at fysisk, psykisk, følelsesmæssig og åndelig sundhed var gensidigt forbundet og ikke kunne adskilles.

Hvordan kommer denne lære til udtryk i denne tekst?

For de troende på Det Nye Testamentes tid var fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed uløseligt knyttet til åndeligt velbefindende. Paulus opfordrede de troende til at ære Gud med deres legemer. Han troede, at menneskeheden ikke tilhørte sig selv, men var dyrt købt (1 Kor 6,19-20). At tage vare på vores krop, ved at tilegne os en sundere livsstil, gør mere end blot at lægge nogle ekstra år til vo-res livslængde. Med de rigtige motiver kan det i sig selv blive en del af vores tilbedelse.

Hvordan viser disse tekster det nære forhold, der eksisterer mellem vores fysiske og åndelige sundhed?

Helligånden begrænser ikke sig selv til en enkelt side af vores liv, når den overbeviser os om, at vi har brug for at vokse. Reformation er ikke endimensionel. Ånden længes efter at bringe alle områder af vores liv i fuldkommen overensstemmelse med Guds vilje. Hvis der er fysiske livstilsvaner, som ikke er i harmoni med Guds vilje, indbyder han os til at opgive dem for at ære ham. Satan ønsker at kontrollere vores sind gennem vores krop. Jesus ønsker at kontrol-lere vores krop gennem vores sind. Vores krop er et tempel, ikke et forlystelsessted. Ved at følge himlens principper kan vi leve et liv, der er mere produktivt, sundt og fyldt med glæde.

Har du erfaringer i dit liv, som viser den uløselige sammenhæng mellem vores fysiske og åndelige natur? Hvilke valg kan du fore-tage for at bringe dem i større harmoni?

Forholdet mellem sind og krop

11. SEPTEMBER 2013

TORSDAG

115

Matt 5,13-15 Fil 2,14-16

Til at tænke over

Jesus benytter en lang række billeder for at beskrive sig selv og sin kirke. Lys er et af dem. Han er ”verdens lys“ (Joh 8,12). Han er også ”det sande lys, som oplyser verden“ (Joh 1,9). Han opfordrer os til at vandre, mens vi ”har lyset“ og ”tro på lyset“ (Joh 12,35-36).

Sammenlign de to tekster. Hvad er Guds mål for sit folk her i ver-den? Hvad betyder dette i praksis? Hvordan kan vi være, hvad Gud har kaldet os til at være?

Målet for enhver vækkelse og reformation er at lade lyset fra Kristi kærlighed, nåde og sandhed skinne i vores liv. Lys skinner som mod-sætning til mørke. Jesus har kaldet sit folk til at leve på en måde, som er markant anderledes end verdens, for at vise, hvor meget bedre hans vej er. Han kalder os til at være medfølende, omsorgs-fulde og uselviske i en verden fuld af selvoptagethed, griskhed og egoisme. Han kalder os til have en høj standard for underholdning i en verden, som er beruset af fornøjelser (Kol 3,1-2). Han kalder os til at leve sundt i en tid, hvor millioner dør for tidligt på grund af selvforskyldte, nedbrydende sygdomme (Joh 10,10). Midt i en ge-neration, som er optaget af umoral, sex og forlystelser, kalder Jesus os til helt andre værdier, til anstændighed, sømmelighed og moralsk renhed (1 Pet 3,3-4).

I Det Gamle Testamente gav profeten Esajas, ca. syv hundrede år før Kristus, Israels folk et klart kald til reformation. ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer“ (Es 55,8-9). Guds idealer for sin kirke og for os som enkeltpersoner er langt højere, end vi kan fore-stille os. Hele himlen længes efter at åbenbare Guds kærlige karak-ter gennem hans folk.

Tag et kig på de normer, som præger din livstil? Hvordan viser de, at du tilhører Jesus, og at dit liv fokuserer på noget andet, end denne døende verden?

Billeder på indfl ydelse

12. SEPTEMBER 2013

FREDAG

Til videre studium

116


”Mange bekender sig til at stå på Herrens side, men de gør det ikke. Hovedvægten af alle deres handlinger er på Satans side. Hvordan kan vi afgøre, hvis side vi er på? Hvem tilhører vores hjerte? Hvem tænker vi på? Hvem holder vi af at tale om? Hvem er centrum for vores varmeste følelser og vores største indsats? Hvis vi står på Guds side, vil vores tanker fokusere på ham og dreje sig om ham. Vi har in-tet venskab med verden; vi har helliget alt, hvad vi har og er til ham. Vi længes efter at ligne ham, indånde hans ånd, gøre hans vilje og glæde ham i alt.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 262.)

”Det er hvert menneskes privilegium at være en levende kanal, hvori-gennem Gud kan kommunikere sin nådes skatte, Kristi ufattelige rigdomme, til verden. Der er intet, Gud ønsker mere, end menne-sker, som over for verden vil vise hans Ånd og karakter. Der er intet, verden behøver mere, end Frelserens kærlighed, som den viser sig i menneskers liv. Hele himlen venter på kanaler, hvorigennem den hel-lige olie kan flyde til glæde og velsignelse for menneskenes hjerter.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 419.)

1. Hvilke udtryk bruger Paulus til at beskrive Guds folks høje kald? 2 Kor 5,18-20; 6,17-18. Hvad betyder disse billeder i praksis? Hvorved viser vores liv, at dette taler om os?

2. Hvis vi skal være ærlige, så kan vi læse og gøre krav på alle Bi-belens løfter; men hvis vi ikke i det øjeblik, vi står over for en fri-stelse, foretager et bevidst valg om at fokusere vores sind på det, vi bør, vil vi falde. Hvilke principper eller handlinger har hjulpet dig til at have kontrol over dine tanker, når du bliver fristet?

3. Hvad vil du svare til en, som siger: ”Mine tanker er ikke altid, som de burde være; men ingen kan kritisere mig for mine ger-ninger og min livsstil“?

4. Sammen med vores fantastiske åndelige sandheder og tros-punkter som syvende dags adventister, har vi også sundheds-budskabet. Hvordan kan vi blive bedre til at integrere disse principper i vores liv og i vores mission til vores medmenne-sker? Hvilken rolle bør sundhedsbudskabet spille, når det gæl-der fornyelse og forvandling?

13. SEPTEMBER 2013

DIALOG

117


Guds Ord


Filipperbrevet 2,5-11 gengiver, hvad der meget sandsynligt har været en af de tidligste kristne sange – teksten er på græsk skrevet i poesi. Her synger Paulus med de første kristne om Jesus, som fra evighed var ét med Gud, men blev mennesker lig og døde på korset for vores skyld, og som derefter er blevet ophøjet igen for at være hersker for evigt. Vægten er lagt på Kristi sindelag eller motiver, på hans villighed til at ofre sig og komme helt ned til os. Teksten er ikke skrevet bare for at forklare en teologisk sandhed. Hensigten er pastoral og praktisk. Paulus ønsker at fortælle os, hvordan vores motiver, holdning og opførsel bør være, og han ønsker, at vi skal inspireres af, hvad Jesus har gjort for os i vores omgang med an-dre mennesker. Det ser vi af baggrunden for denne tidlige kristne hymne i de vers, der går forud, nemlig Fil 2,1-4.

• Find to bibelske eksempler, du kan drøfte med gruppen, hvor menneskers sindelag i betydning, holdning og motiver afspejler Kristi holdning – og to, hvor de netop ikke gør det!

• Forslag: find evt. sange i Salmebogen, som udtrykker Jesu tan-kegang. Brug fx salmebogens indeks over anvendte bibeltekster til at finde nogle af de vers fra Bibelen, som ugens lektie henvi-ser til.

• Sind er mere end tanke, mere end blot intellektuel forståelse. En kendt salme siger: ”Nu folder jeg hånd og tanke“. Hvordan gør man det?

Gud har skabt jorden og mennesket, og meget er endnu trods syn-den godt, og som Guds børn skal vi arve jorden. Vi er hans skaber-værk, og vi sætter pris på det skabte.

• Når vi opfordres til at tænke på det himmelske og ikke på det jordiske (Kol 3,1-2), hvordan skal vi da forstå, hvad der er ”him-melsk“, og hvad der er ”jordisk“?

• Betyder det, at vi ikke skal tænke over praktiske gøremål? Eller at ægteskab, livsvaner, og arbejde, som altsammen er meget jordisk, ikke bør optage vores sind? Bør vi gå i kloster for bedre at kunne koncentrere os om det ”himmelske“?


118


119


14. SEPTEMBER 2013

FRA VEN TIL VEN

Teddy og Suzy, to adventistpiger, som bor i Montana i Bulgarien, var bekymrede for deres veninde Claudia, der tilbragte det meste af sin fritid på diskotek. De beslut-tede sig for at gøre en særlig indsats for at tilbringe mere tid sammen med hende og vise, at man godt kan have det sjovt, selv om man er en kristen. De inviterede hende med til forskellige kristne arrange-menter, og Claudia blev meget begejstret. Hun elskede at synge og begyndte snart at deltage i bibelstudier. Når hendes tidligere venner inviterer hende med på diskoteket, fortæller hun dem, at hun har fundet et bedre sted at tilbringe sin fritid, nemlig i kirken. På denne måde spredes evangeliet blandt romaerne – fra ven til ven.

De fleste romaer bor i byer i det vestlige Bulgarien, og de holder fast ved deres traditionelle sprog og kultur. Når en roma i denne nært sammenknyttede kultur giver sit liv til Kristus, følger andre efter. I Kyustendil i det vestlige Bulgarien er antallet af adventister blandt romaerne nærmest eksploderet. I dag er én ud af hver 11 roma i byen adventist.

Den største udfordring for et vok-sende medlemstal er at finde passende mødesteder. De fleste romaer har lavtløn-net arbejde, så det er en stor økonomisk udfordring. Kirken i Bulgarien hjælper så meget, den kan; men den kæmper også med dårlig økonomi.

I Montantaområdet i det nordvestlige Bulgarien er der også andre udfordringer. Befolkningen har bevaret et stærkt kom-munistisk og ateistisk livssyn, der gør det vanskeligt at nå både romaer og bulga-rere med evangeliet.

Der bor ca. 5.000 romaer i byen Montana. Dette er en by med ca. 40.000 indbyggere, og det betyder at hver ot-tende indbygger er roma. Vores kirke har 45 medlemmer og ca. 30 gæster hver sabbat. Desuden er der over 20 børn, som samles i et nærliggende hus, da der ikke er plads i den gamle cafebygning, hvor menigheden samles.

En ny kirke er ved at blive bygget. Medlemmerne arbejder hårdt for at rea-lisere deres drøm om et nyt mødested. Der vil blive plads til 180 mennesker i selve kirkesalen og desuden rum til både børnene og de unge. Selv om dette synes som en stor kirke for en forsamling på 70 eller 80 mennesker, har tidligere erfarin-ger vist, at når kirken står færdig, vil også den blive fyldt.

Menigheden ser frem til den dag, da de kan begynde udadvendt evangelisk ar-bejde i lokalområdet. På grund af plads-mangel er dette ikke muligt lige nu. Men snart vil den nye bygning stå færdig, og romafolket vil flokkes om kirken.

MISSION I BULGARIEN

• Romaer har ingen bestemt religion. Nogle er muslimer, andre er kristne. Mange har slet ingen religion. I Bul-garien er det kun adventisterne og et andet protestantisk kirkesamfund, som fokuserer på mission blandt romaerne.

• I 2010 blev en del af 13. sabbatsof-feret brugt til at bygge en kirke for en romaforsamling. Kirken er næsten færdig. Romaerne ønsker at takke ver-denskirken for den støtte og forbøn, som de får til at forkynde evangeliet i deres lokalområde.

1212

120

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever“ (Rom 5,10).

Selv efter Pinsedagen kunne forholdet mellem de troende af og til være anstrengt. Det Nye Testamente gengiver flere eksempler på, hvordan kirkens ledere og individuelle medlemmer løste sådanne udfordringer. Principperne, de anvendte, er utroligt værdifulde for kirken i dag. De viser, hvilke positive resultater det kan føre til, når vi følger bibelske principper for at løse konflikter.

I denne uges studium vil vi fokusere på genoprettede forhold. I fortiden førte store åndelige vækkelser ofte til helbredelse af brudte forhold. Når Helligånden udgydes, fører det til, at mennesker kom-mer nærmere til Gud og til hinanden. Det indbefatter, at skel ned-brydes i vores medmenneskelige forhold. Evangeliets kraft viser sig med andre ord ikke nødvendigvis bedst i, hvad kirken siger, men hvordan den lever.

”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden“ (Joh 13,35). Uden denne kærlighed vil al vores snak om vækkelse og reformation være tom.

· 2 Tim 4,11· Fil 1-25· 2 Kor 10,12-15· Rom 5,8-11· Matt 18,15-17

Forvandling – helbredelse af brudte forhold


SØNDAG

121

Kol 4,10-112 Tim 4,11

Til at tænke over

Paulus og Barnabas stod sammen i arbejdet om at vidne for Jesus. Men der var også uenighed mellem dem (Ap G 15,36-39). Paulus havde svært ved at stole på en, der var så bange som Johannes Markus. De eventuelle farer ved at forkynde evangeliet havde på et tidspunkt fået Johannes Markus til at forlade Paulus og Barnabas og vende hjem.

”Da Markus forlod dem, fik det for en tid Paulus til at bedømme ham meget negativt og hårdt. Barnabas derimod ville hellere und-skylde ham på grund af hans manglende erfaring. Det var vigtigt for ham, at Markus ikke skulle forlade tjenesten; for han så egenskaber hos ham, som ville gøre ham velegnet til at være en nyttig arbejder for Kristus.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 170).

Selv om Gud brugte alle disse mænd, var det nødvendigt at løse deres indbyrdes problemer. Apostlen, som forkyndte nåde, havde brug for at vise nåde over for en ung prædikant, som havde skuffet ham. Tilgivelsens apostel havde brug for at tilgive. Johannes Markus voksede under Barnabas’ bekræftende oplæring, og efter nogen tid blev også Paulus’ hjerte rørt over de ændringer, der skete.

Hvordan viser Paulus’ breve til Timotheus og menigheden i Kolossæ hans genoprettede forhold til Johannes Markus og hans nye tro på denne unge prædikant?

Selv om vi ikke har mange detaljer omkring forliget mellem Paulus og Johannes Markus, er de bibelske tekster tydelige. Markus blev en af apostlens pålidelige følgesvende. Paulus anbefaler ham som en medarbejder over for menigheden i Kolossæ. Og ved slutningen af Paulus’ liv beder han indtrængende Timotheus om at bringe Markus til ham i Rom, for ”han er mig til god hjælp i tjenesten“. Paulus’ ar-bejde blev beriget gennem den unge prædikant, som han tydeligvis havde tilgivet. Skellet mellem dem var brudt ned, og de var i stand til at samarbejde om forkyndelsen af evangeliet.

Hvordan kan vi lære at tilgive dem, som har såret eller skuffet os? Indbefatter tilgivelse altid en fuldstændig genoprettelse af et tidli-gere forhold? Er det altid nødvendigt?

Fra splittelse til venskab

15. SEPTEMBER 2013

MANDAG

122

Fil 1-25

Til at tænke over

Mens Paulus sad som fange i Rom, mødte han Onesimos, en slave som var flygtet fra Kolossæ til Rom. Paulus kendte personligt Onesi-mos’ ejer. Brevet til Filemon er hans personlige appel til sin ven med hensyn til et genoprettet forhold til den bortløbne slave.

Personforhold havde betydning for Paulus. Han vidste, at ødelagte personforhold er dræbende for åndelig vækst. Filemon var en af le-derne i kirken i Kolossæ. Hvis han blev ved med at have bitre følelser over for Onesimos, ville det påvirke hans kristne vidnesbyrd.

Hvilke vigtige principper med hensyn til genoprettede personfor-hold finder vi i disse vers? Husk, at nøgleordet er principper.

Ved første øjekast er det lidt overraskende, at Paulus ikke talte skar-pere imod slaveriets ondskab. Men hans strategi var meget mere effektiv. Ideelt set nedbryder evangeliet alle klasseskel (Gal 3,28). Paulus sendte Onesimos tilbage til Filemon, ikke som slave, men som sin søn i Jesus og Filemons kære ”broder“ (vers 16).

Paulus vidste godt, at en bortløben slave ikke havde lyse fremtids-udsigter. De kunne arresteres når som helst. De var dømt til et liv i fattigdom og nød. Men nu kunne Onesimos få en strående fremtid som Filemons broder i Kristus og en villig arbejder. Hans føde, bolig og arbejde var sikret under Filemon. Genoprettelsen af et ødelagt forhold kunne føre til en dramatisk forskel i hans liv. Han blev en trofast og kær broder og Paulus’ medarbejder i forkyndelsen af evangeliet (Kol 4,9).

Hvilken hjælp kan du finde i disse bibelske principper til at løse eventuel stress, belastninger og til og med splittelser, som du op-lever i dit forhold til andre?

Fra slave til søn

16. SEPTEMBER 2013

TIRSDAG

123

1 Kor 3,5-11; 12,1-11

2 Kor 10,12-15

Til at tænke over

I et tidligere studium så vi, at kirken i Korinth havde store proble-mer. Hvilke principper gør Paulus rede for i disse tekster, som kan frembringe lægedom og genoprettelse, som er så livsvigtig for for-nyelse og forvandling?

Paulus opstiller her afgørende principper for enhed i kirken. Han fremhæver, at Jesus bruger forskellige arbejdere til at opnå forskellige tjenester i sin kirke, men at de alle arbejder sammen for at opbygge Guds rige (1 Kor 3,9).

Gud kalder os til samarbejde, ikke rivaliseren. Gud udruster alle de troende til at samarbejde om at tjene menigheden og lokalsamfundet (1 Kor 12,11). Der er ikke større eller mindre gaver. Alle er nødvendige for Guds kirke (1 Kor 12,18-23). Vores gudgivne gaver skal ikke bru-ges for at fremhæve os selv. De er givet af Helligånden til tjeneste.

At sammenligne med andre er uklogt; for det vil få os til at føle os en-ten mismodige eller overlegne. Hvis vi synes, at andre er langt bedre end os, vil vi føle os modløse, når vi sammenligner os med dem. Hvis vi synes, at vores indsats for Kristus er mere effektiv end andres, vil vi blive stolte. Begge disse holdninger vil lamme vores effektivitet i ar-bejdet for Kristus. Hvis vi udfører vores tjeneste inden for det område, Kristus har givet os, vil vi opleve glæde og tilfredshed i vores vidnes-byrd for Kristus. Vores arbejde vil komplementere de andres indsats, og Kristi kirke vil opleve stor vækst.

Kan du komme i tanke om nogen, hvis gave i Kristi tjeneste har gjort dig misundelig? (Måske ikke så svært, er det?) Hvor ofte har du følt stolthed over dine gaver, når du sammenlignede dig med andre? Pointen er, at Paulus’ bekymringer altid er en reel fare for os faldne mennesker. Hvordan kan vi lære de uselviske holdninger, som er nødvendige for at undgå at falde på dette område, uanset til hvilken side vores svaghed hælder?

Fra sammenligning til samarbejde

17. SEPTEMBER 2013

ONSDAG

124

Rom 5,8-11 Luk 23,31-34 2 Kor 5,20-21

Ef 4,26-30

Til at tænke over

Hvad er tilgivelse? Vil tilgivelse retfærdiggøre en persons opførsel, som har såret os dybt? Er min tilgivelse afhængig af modpartens an-ger? Hvad så, hvis den, jeg er vred på, ikke fortjener min tilgivelse?

Hvordan kan disse tekster hjælpe os til at forstå, hvad bibelsk tilgivelse er?

Kristus tog initiativet til at forlige os med ham. Det er ”Guds god-hed, [der] vil føre dig til omvendelse“ (Rom 2,4). I Kristus blev vi forligt med Gud, mens vi endnu var syndere. Vores anger og beken-delse skaber ikke forsoning. Det gjorde Kristi død på korset; vores del er at tage imod, hvad han gjorde for os.

Det er rigtigt, at vi ikke kan få tilgivelsens velsignelser, før vi be-kender vores synd. Men dette betyder ikke, at vores bekendelse ska-ber tilgivelse i Guds hjerte. Der var tilgivelse i hans hjerte hele tiden. Men vores bekendelse gør os i stand til at modtage den (1 Joh 1,9). Bekendelse er altafgørende, ikke fordi den forandrer Guds holdning til os, men fordi den forandrer vores holdning til ham. Når vi giver efter for Helligåndens overbevisende kraft til at angre og bekende vores synd, forandres vi.

Tilgivelse er også vigtig for vores eget åndelige velbefindende. Hvis vi undlader at tilgive et menneske, som har syndet imod os, også selv om de ikke fortjener tilgivelse, kan det skade os mere, end det skader dem. Hvis nogen har syndet imod dig, og smerten får lov til at vokse i dig, fordi du ikke vil tilgive, lader du dem i virkeligheden få lov til at såre dig endnu mere.

Tilgivelse betyder, at vi undlader at fordømme en anden, fordi Kristus har undladt at fordømme os. Det retfærdiggør ikke den an-dens handling. Men vi kan blive forligt med nogen, som har syndet imod os, fordi Kristus har forligt os med sig, da vi syndede imod ham. Vi kan tilgive, fordi vi er tilgivet. Vi kan elske, fordi vi er elsket. Tilgivelse er et valg. Vi kan vælge at tilgive på trods af den andens handlinger og holdninger. På den måde viser vi en sand kristen hold-ning.

Hvordan kan det hjælpe os at lære at tilgive andre, hvis vi fokuse-rer på den tilgivelse, vi har i Kristus?

Fra gnidninger til tilgivelse

18. SEPTEMBER 2013

TORSDAG

125

Matt 18,15-17 Hvilke tre trin giver Jesus os her som hjælp til at løse konflikter, når vi er blevet såret af et andet menighedsmedlem? Hvordan kan vi anvende hans ord i problemer, vi i dag står overfor?

Jesu formål med at give rådet i Matt 18 er at begrænse konflikter til så lille en gruppe som muligt. Hans hensigt er, at de to, som er involveret, løser problemet selv. Derfor siger han: ”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd“ (Matt 18,15). Jo flere mennesker, der inddrages i at løse en konflikt mellem to personer, jo mere strid skabes der. Folk vælger side, og striden breder sig. Men når kristne forsøger at løse deres uoverensstemmelser privat og med kristen kærlighed og gen-sidig forståelse, skabes der en atmosfære af forsoning. Helligånden kan arbejde med dem i denne atmosfære, når de bestræber sig på at løse deres uenighed.

Med der er tider, hvor en personlig appel om at løse en konflikt ikke virker. I sådanne situationer beder Jesus os om at tage en eller to an-dre med. Det første trin må altid gå forud for dette andet trin i gen-foreningsprocessen. Hensigten er at bringe mennesker sammen, ikke at fjerne dem yderligere fra hinanden. Den ene eller de to, som led-sager den forurettede, skal ikke komme for at bevise vedkommen-des side eller være med til at kaste skyld på den anden. De kommer i kristen kærlighed og omsorg som rådgivere og for at bede sammen, for at deltage i processen med at bringe to mennesker sammen igen.

Der findes tilfælde, hvor alle forsøg på at løse en konflikt mislyk-kes. Når det sker, instruerer Jesus os om at bringe sagen frem for menigheden. Han taler slet ikke om at afbryde gudstjenesten sab-bats formiddag for at offentliggøre en personlig konflikt mellem to medlemmer. Hvis de første to trin ikke har været i stand til at bringe de to sider sammen, er menighedsbestyrelsen det rette sted at tage sagen op. Igen er det Kristi hensigt at skabe forsoning. Det er ikke for at kaste skyld på den ene part og frifinde den anden.

”Lad ikke bitterhed få lov til at udvikles til ondskab. Lad ikke et sår få lov til at blive betændt og bryde ud i giftige ord, som inficerer sin-det hos mennesker, som hører dem. Lad ikke bitre tanker blive ved med at fylde dit sind og hans. Gå til din broder og tal i ydmyghed al-vorligt med ham om sagen.“ (Ellen White, Gospel Workers, s. 499.)

Fra bitterhed til genoprettelse

19. SEPTEMBER 2013

FREDAG

Til videre studium

126


”Når Kristus bor i missionsarbejdernes sind, når al selviskhed er død, når der ikke er nogen rivaliseren, ingen kamp om at være størst, når enhed hersker, når de helliger sig selv, så gensidig kærlighed kan ses og opleves, da vil Helligåndens nådes strømme komme over dem lige så sikkert som, at ikke en eneste tøddel af Guds løfter vil svigte.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 175).

”Hvis vi på Herrens store dag står med Kristus som vores tilflugt, vores fæstning, må vi lægge al misundelse til side, al kamp om her-redømme. Vi må totalt tilintetgøre roden til disse vanhellige ting, så de aldrig mere kan springe op igen. Vi må fuldstændigt stille os på Herrens side.“ (Ellen White, Last Day Events, s. 190).

1. Læs Kol 3,12-17 sammen i gruppen. Drøft de kristne egenska-ber, som Paulus opfordrer menigheden i Kolossæ til at søge. Hvorfor er disse egenskaber grundlaget for al konfliktløsning? Hvordan leder de os i at følge de principper, som Jesus giver i Matt 18,15-18?

2. Læs igen Kol 3,12-17 og de lærdomme, som findes i disse vers. Hvorfor er de af afgørende betydning for vækkelse og reforma-tion, som vi så desperat trænger til i menigheden?

3. Hvis vi ser på vores kirke, Syvende Dags Adventistkirken som et hele, hvad er den væsentligste forhindring for den type for-nyelse og forvandling, som er nødvendig for at nå verden med vores budskab? Er det vores læresætninger og trospunkter? Selvfølgelig ikke. De er jo netop, hvad Gud har givet os at for-kynde for verden. Problemet ligger helt og alene i os, i vores medmenneskelige forhold, vores latterlige misundelse, skænde-rier, vores selviskhed, vores ønske om at være størst og en hel række andre faktorer. Hvorfor er det nødvendigt, at du – ikke det medlem, der sidder ved siden af dig i kirken, eller præsten, men du selv – trygler om Helligåndens kraft til at frembringe de forandringer, som må ske i dig, før vi kan se en fornyelse og forvandling i hele menigheden?

20. SEPTEMBER 2013

DIALOG

127




• Når vi taler om brudte medmenneskelige forhold, fokuserer vi ofte på, hvad der er gået galt, og hvad vi ikke skal gøre eller ikke skulle have gjort. Prøv at tænke den omvendte vej. Lav en ”brainstorm“, evt. sammen med din gruppe, og skriv ned hvilke faktorer og egenskaber, der kendetegner og fremelsker - et vellykket ægteskab- et dybt og varigt venskab- et harmonisk familieliv og forhold til børn og unge- et godt menighedsfællesskab

• Tænk over og noter dig, hvordan du kunne tænke dig, at en god ven skulle være. Lav evt. en liste sammen med din gruppe og spørg derpå dig selv, hvad du kan gøre for at være en sådan ven mod andre, som du ønsker, at andre skal være mod dig!

• Tag tid til at bede for dine venner og nærmeste såvel som for mennesker, hvor du synes, at det er vanskeligt at få forholdet til at forblive harmonisk.

• Hvad kan du og din menighed i praksis gøre for bedre at- hjælpe medlemmer, hvis familieforhold er truet eller gået i

opløsning?- forebygge, så familier og ægteskaber i menigheden bevares

sunde og raske?- være en familie for medlemmer, som ingen har, for enlige i

alle aldre?

• Tænk over praktiske initiativer, som kan gennemføres i din me-nighed.


128


129


21. SEPTEMBER 2013

GÅ UD I TRO

En gruppe glade, men nervøse unge mennesker stod i en rundkreds og bad sammen. Deres opgave var at gøre noget, som aldrig før var gjort i Bulgarien. De ville sælge kristne bøger i alle Bulgariens byer. De vidste, at det kun var med Guds hjælp, at denne opgave kunne gennem-føres.

Lukash, en af de unge litteraturevange-lister, måtte minde sig selv om, at Gud var hendes partner, da hun gik hen ad gaden. Hun gik sammen med en veninde fra forretning til forretning. ”Må jeg se de bøger, du har?“ spurgte en ung mand. Lukash gav ham et eksemplar af Jesu Liv. Efter at have kigget lidt i den besluttede han sig for at købe den. Han ønskede at vide mere om deres kirke og fortalte, at han gerne ville komme og lære mere om Jesus. Lukash gav ham adressen og lo-vede at bede for ham.

Mimi og Albena gik modløse hen ad gaden. De havde ikke solgt noget hele dagen. På Mimis side af gaden lå der et apotek, og hun gik indenfor. Der var in-gen kunder, så hun håbede, at hun kunne sælge en bog til apotekeren.

Hun var ikke interesseret i sundheds-bøger, men spurgte, om Mimi havde nogle kristne bøger. Med stor glæde viste Mimi hende Jesu Liv, Mod en Bedre Fremtid og andre bøger. Apotekeren købte seks bøger og bad om adressen til kirken. I dag kommunikerer hun og Mimi online, og apotekeren har fortalt, at hun er i gang med at læse Mod en bedre Fremtid, som gør stort indtryk på hende.

Jordan forsøgte slet ikke at sælge en bog, da Gud gav ham mulighed for at vidne. I tæt snevejr stod han og ventede på bus-sen ind til byen. Han begyndte at snakke med en ældre dame, som hed Camilla, og efter nogen tid gik det op for dem, at der ikke ville komme nogen bus. Alle dem, der ventede ved busstoppestedet, beslut-tede sig for at begynde at gå ind til byen. Mens de gik, spurgte Camilla om Jordans tro. De fortsatte med at tale sammen, og Camilla inviterede Jordan til at besøge hende og hendes familie. Jordan besøger dem nu regelmæssigt og læser Bibelen og beder sammen med dem. Han føler sig sikker på, at Camillas tro snart er vokset så meget, at hun giver sit liv til Gud.

Denne gruppe af unge litteraturevangeli-ster i Bulgarien har travlt med at forkynde evangeliet, enten de er på arbejde eller ej.

FAKTA OM BULGARIEN

• Der bor ca. 7,6 millioner mennesker i Bulgarien. Dette tal er faldende, da folk forlader landet for at finde arbejde andre steder.

• Hovedstaden heder Sofia, og hoved-sproget er bulgarsk.

• Adventistkirken har forkyndt deres tro i Bulgarien i over 100 år. I dag er der 7.600 medlemmer.

1313

130

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær“ (Jak 5,7-8).

Udfordringerne med at forkynde evangeliet i sammenhæng med de tre englebudskaber til hele verden kan synes uoverkommelige. Selv om Syvende Dags Adventistkirken vokser hurtigt, kan den ikke holde trit med befolkningsvæksten. Der er adskillige områder i ver-den, hvor navnet syvende dags adventist, for ikke at tale om vores budskab, ikke er kendt.

Realiteterne omkring disse barske kendsgerninger fører til nogle al-vorlige spørgsmål. Er det muligt for evangeliet at blive forkyndt for hele verden i vores generation? Vil der ske et eller andet usædvan-ligt gennembrud, som på dramatisk vis vil sætte fart i forkyndelsen af de tre englebudskaber? Der er altid en kendsgerning, vi aldrig må glemme i denne forbindelse. Det er Guds sag, det drejer sig om, og han vil gennemføre den. Men samtidigt må vi huske, at vi også er blevet kaldet til at spille en afgørende rolle i dette afsluttende arbejde.

· Matt 28,18-20· Jak 5,7-8· Zak 10,1· Matt 3,11· Åb 18,1; 19,11-16

Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført


SØNDAG

131

Matt 28,18-20

Til at tænke over

Jesu store befaling er givet sammen med et løfte. Hvori består dette løfte, hvad betyder det rent praktisk, og hvordan kan vi finde trøst i det? Hvorfor er dette løfte af så stor betydning for os?

Disciplene prædikede ikke i deres egen kraft, men i Jesu kraft. Ifølge Paulus blev evangeliet faktisk forkyndt for al skabningen under him-len i løbet af nogle få år (Kol 1,23). Selv om nogle stiller spørgsmål med hensyn til, hvad Paulus egentlig mente i dette vers, er der ingen tvivl om, at evangeliet havde en vældig indflydelse på samfundet i det første århundrede. Det forandrede verden. Kristus lovede sine disciple, at han ville sende ”det, min fader har lovet jer“, og de ville blive ”iført kraft fra det høje“ (Luk 24,49). Frelseren tilføjede: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende“ (ApG 1,8).

Guds løfter står fast, uanset hvor vanskelig opgaven er. Jesu ord om, at ”dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme“ (Matt 24,14), er et løfte. At forkynde evangeliet til hele verden kan synes umuligt, men Guds kraft vil overvinde enhver forhindring. Ethvert menneske på jorden vil have en passende anledning til at høre og forstå Guds budskab om kærlighed og sandhed, før Jesus kommer igen (se Åb 18,1).

”Jeg så stor aktivitet blandt englene i himlen. De fløj ned til jorden og tilbage til himlen igen idet de gjorde forberedelser til en stor begivenhed. Derefter så jeg, at en anden mægtig engel blev givet den opgave at flyve ned til jorden og forene sin stemme med den tredje engels og give kraft og styrke til hans budskab. Stor kraft og herlighed blev givet til denne engel, og idet han steg ned blev jorden oplyst af hans herlighed. Det lys, som ledsagede denne engel, nåede ud alle vegne.“ (Ellen White, Early Writings, s. 277.)

Gud vil afslutte sit værk. Han vil udgyde sin Ånd med stor kraft for at opnå det, som ifølge al menneskelig planlægning synes umuligt.

På hvilken måde kan du i din egen omgangskreds være et mere effektivt vidne for Jesus? Hvad kan du gøre for at være med til, at Matt 24,14 går i opfyldelse?

Et løfte om kraft

22. SEPTEMBER 2013

MANDAG

132

Joel 2,21-24; 3,1-5

Jak 5,7-8

Både Det Gamle og Det Nye Testamente benytter vand som et symbol på Helligånden. Profeten Esajas citerer Herrens ord: ”For jeg udgyder vand over den tørstige jord ... jeg udgyder min ånd over dit afkom“ (Es 44,3). Han benytter en almindelig hebraisk litterær form, som kaldes parallelisme. Den anden del af teksten forklarer den første. Profeten Joel taler også om symbolismen i vand. Gud lover at vande Israels marker, og siger derefter: ”Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker“ (Joel 3,1). Også Jesus bruger vand som et symbol på Helligånden (Joh 7,37-39).

Hvilke to symboler benyttes i de følgende tekster i forbindelse med udgydelsen af Helligånden? Hvordan skal disse forstås?

På Bibelens tid foregik pløjning og såning fra midten af oktober, kort tid efter efterårsregnen. Denne tidlige regn fik sæden til at spire og sørgede for den tidlige vækst. Den sene regn kom sent om foråret, og sørgede for at høsten kunne modnes. Byg og andre kornsorter blev høstet om foråret, efterfulgt af frugthøsten om sommeren og efteråret.

Gud benytter efterårsregnen og forårsregnen som symboler på to måder. Efterårsregnen, eller den tidlige regn, faldt over disciplene på Pinsedagen for at grundlægge den kristne kirke. Forårsregnen, eller den sene regn, vil blive udgydt over Guds kirke i de sidste tider for at fuldende hans arbejde på jorden. Den tidlige regn henviser også til Helligåndens daglige arbejde med at overbevise, oplyse, lede og give kraft til alle de troende. Den sene regn henviser til en speciel udgydelse af Helligånden over Guds kirke lige før Jesu genkomst.

”Ved hjælp af billederne efterårsregn og forårsregn, som i Mel-lemøsten falder ved såtid og høsttid, forudsagde de jødiske profeter udgydelsen af Åndens nådegaver i usædvanligt mål over Guds me-nighed. Helligåndens udgydelse på apostlenes tid var begyndelsen af efterårs – eller den tidlige regn, og resultatet var storslået ...Men lige før afslutningen af jordens høst er en særlig udgydelse af Åndens nådegaver lovet for at forberede menigheden på Menne-skesønnens komme. Denne udgydelse af Helligånden sammenlignes med den sene regn, og det er denne ekstra kraft, de kristne skal bede høstens Herre om i forårsregnens tid.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 54-55.)

Efterårsregn og forårsregn

23. SEPTEMBER 2013

TIRSDAG

133

ApG 1,14Zak 10,1

ApG 3,18-20; 4,31

Sl 119,25Joh 6,63

Sl 51,12-15 ApG 4,13.20;

5,33; 8,4

Til at tænke over

Forudsætninger for den sene regn

Hvad siger disse tekster om den forberedelse, der er nødvendig for at kunne modtage Helligåndens kraft i al dens fylde?

Bibelen inviterer os til at bede Gud om Helligånden (Luk 11,13). Disciplene troede Jesu løfte, ventede i enighed og bad om Hel-ligåndens udgydelse (ApG 1,8.14). Gud beder os ikke om at bede om Helligånden, fordi han ikke er villig til at give den, men fordi vi ikke er forberedt på at modtage den. Når vi beder om Helligåndens udgydelse, vil Gud påvirke vores hjerter og lede os til en dybere om-vendelse. At bede sammen med andre menighedsmedlemmer i små grupper drager os ind i et stærkere fællesskab med dem. Både bøn og bibelstudium gør vores sind mere opmærksomme på Helligån-dens arbejde i vores liv.

Hvad er den naturlige følge af åndelig fornyelse i vores liv? Hvad fører al åndelig vækkelse og reformation til?

Al åndelig vækkelse og sand reformation fører til et inderligt ønske om at vidne om Jesus. Når vores hjerte er fyldt med en dyb tak-nemmelighed for alt, hvad Jesus har gjort for os, vil vi som Peter og Johannes ikke kunne ”lade være at tale om, hvad vi har set og hørt“ (ApG 4,20). Udgydelsen af Helligånden under den tidlige regn på Pinsedagen gjorde disciplene i stand til at være effektive vidner. Deres vidnesbyrd var så mægtigt, at en opløben hob i Thessalonika råbte i frygt: ”De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil“ (ApG 17,6).

På samme måde som Helligåndens udgydelse på Pinsedagen gjorde disciplene i stand til at være mægtige vidner for deres generation, vil udgydelsen af Helligånden i de sidste tider sætte Guds menighed i stand til at nå hele verden i denne sidste generation. Det vil kræve intet mindre end den sene regns kraft for at afslutte Guds mission på jorden, og Gud tilbyder heller intet mindre. Himlens mest vær-difulde gave tilbydes i endeløst mål for at gennemføre den mest presserende og betydningsfulde opgave, som nogensinde er betroet hans menighed.

De første disciple ”bragte hele verden i oprør“ med deres forkyn-delse og vidnesbyrd. Hvorfor bliver dette ikke sagt om os?

24. SEPTEMBER 2013

ONSDAG

134

2 Mos 3,2-4; 24,17

1 Kong 18,24 Mal 3,2-3 ApG 2,1-4Hebr 12,29

Til at tænke over

Både Det Gamle og Det Nye Testamente benytter en lang række symboler så som vand, vind og olie til at beskrive Helligåndens ar-bejde. Johannes Døberen tilføjer ild, som et billede på dens virke (Matt 3,11; Luk 3,16).

Mange har misforstået Johannes’ udtalelse. Teksten siger ikke:”Han skal døbe jer med Helligånden eller ild.“ Den siger: ”Han skal døbe jer med Helligånden og ild.“ Den anden del af udtalelsen, ”og ild“, forklarer den første del: ”døbe jer med Helligånden.“ At blive døbt med Helligånden er at blive døbt med ild. Ordet døbt eller dåb findes 80 gange i Det Nye Testamente, og henviser til fuld-stændig neddykning.

Læs bibelteksterne og beskriv, hvad ild symboliserer i Bibelen.

Ild er et symbol på Guds herlighed, tilstedeværelse og kraft, som viser sig gennem Helligåndens arbejde. At blive døbt med ild bety-der at blive omsluttet af Guds herlighed ved hans tilstedeværelse gennem Helligånden, så vi ved hans kraft kan være vidne for ham. Moses mødte Gud ved den brændende tornebusk, men forlod der-efter hans tilstedeværelses herlighed for at vidne for farao. Elias bar vidnesbyrd til Israel i Guds mægtige tilstedeværelse gennem ilden på Karmels bjerg. Da ildtunger viste sig på Pinsedagen, begyndte disciplene at vidne på sprog, de ikke tidligere havde kendt. Helligån-dens dåb er at blive neddykket i Guds tilstedeværelse og kraft, for at vi mere effektivt kan bære vidnesbyrd om hans herlighed. Endnu en gang, i de sidste tider af denne jords historie, vil Guds folk blive fyldt af hans tilstedeværelse og kraft og sendt ud for at bære vidnesbyrd om Guds herlighed over for verden.

Jorden vil blive opfyldt af hans herlighed. ”Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund“ (Hab 2,14). I et syn så Johannes en engel, som kom ned fra himlen, ”og jorden oplystes af dens glans“ (Åb 18,1).

Guds herlighed, som er hans kærlighed, vil blive åbenbaret gen-nem Helligåndens kraft både for en ventende verden, og for et uni-vers, der nøje følger begivenhederne. Ethvert menneske på jorden vil få anledning til både at høre og forstå Guds budskab i de sidste tider.

Guds herlighed, som er hans kærlighed, vil blive åbenbaret for ver-den. Hvordan kan du lige nu i din egen lille verden åbenbare hans herlighed i dit liv? Hvad vil det kræve af dig?

Døbt med ild

25. SEPTEMBER 2013

TORSDAG

135

Åb 12,17;17,13-14;19,11-16

Til at tænke over

Hele Johannes’ Åbenbaring kan beskrives med nogle ganske få ord: Jesus vinder; Satan taber.

Hvad er det centrale budskab i disse vers?

Dette er de gode nyheder. Den samme Jesus, som sejrede over Satan på korset, vil komme igen og sejre over helvedes magter og gøre en ende på alt ondt (Åb 19,19-21; Ez 28,18-19). Ondskaben vil ikke få det sidste ord. Fattigdom og plage vil ikke få det sidste ord. Sygdom og lidelse vil ikke få det sidste ord. Kaos og kriminalitet vil ikke få det sidste ord. Sygdom og død vil ikke få det sidste ord. Men Gud vil.

Indtil da gør Faderen, Sønnen og Helligånden alt, hvad de kan for at nå hvert eneste menneske. Guds hjerte sørger over en fortabt verden. Snart vil hans folk åbenbare Jesu ufattelige nåde og sandhed over for verden gennem deres vidnesbyrd både i ord og handlinger.

Satan vil selvfølgelig gøre alt, hvad han kan for at modvirke disse vidnesbyrd. Jordens sidste og afgørende krise vil finde sted. Jesus vil udgyde sin Ånd med den sene regns kraft, og Guds gerning på jorden vil blive afsluttet.

”Guds tjenere vil med ansigter, der lyser af hellig iver, haste fra sted til sted for at forkynde budskabet fra himlen. Med tusinder af stem-mer – over hele jorden – vil advarslen blive givet. Der vil ske mirak-ler, syge vil blive helbredt, og tegn og undere vil følge de troende. Satan vil også arbejde med løgneundere, og endog få ild til at falde ned fra himlen for menneskenes øjne. På den måde vil jordens be-boere komme til at tage deres standpunkt.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 612.)

Guds værk på jorden vil være afsluttet. Jesus vil komme. Himlen og jorden vil fryde sig. Der er ingenting i vores liv, der er vigtigere end at opleve en vækkelse af Guds nåde i vores hjerter hver eneste dag, og at bede Helligånden om at forvandle os (1 Joh 3,1-3).

Vores verden går i opløsning. Det kan alle og enhver se. Er der no-get, der er vigtigere end at åbne vores hjerter for Jesus og bede om den fornyelse og forvandling, som er så nødvendig, ikke kun for os hver især, men også for vores kirke som et hele? Hvad ville der ske, hvis vores egne hjerter var fuldstændig overgivet til Gud, og vi var helt helliget til at forkynde dette budskab til verden?

Den store strid endt

26. SEPTEMBER 2013

FREDAG

Til videre studium

136


5 Mos 11,13-18Hos 6,1-3; 10,12

”Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds ånds overbevisende magt. Argumenterne er allerede fremsat. Sæ-den er sået. Nu skal den spire frem og bære frugt. De skrifter, som de, der arbejder for at udbrede evangeliet, har spredt, har haft deres virkning. Mange af dem, de har gjort indtryk på, er blevet forhindret i helt at forstå sandheden eller rette sig efter den. Men nu trænger lyset ind overalt, sandheden ses i al sin klarhed, og de, som virkelig er Guds børn, bryder de bånd, der har holdt dem fast. Forbindelsen til familien eller deres kirke kan ikke længere holde dem tilbage. Sandheden er mere dyrebar end alt andet. På trods af alle de kræf-ter, der har sluttet sig sammen imod sandheden, vil et stort antal mennesker stille sig på Herrens side.“ (Ellen White, The Great Con-troversy, s. 612.)

1. I citatet siger Ellen White: ”Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds ånds overbevisende magt.“ Drøft i gruppen, hvad I tror, dette betyder. Vores budskab er trods alt både logisk og fornuftigt, og der er stærke argumenter for det. Hvordan skal vi så forstå det, hun siger her?

2. Hvilken åndelig anvendelse har de løfter i dag, som Gud gav til sit folk i Det Gamle Testamente?

3. Stephen Hawking, en af verdens største videnskabsmænd, har sagt, at ideen om et liv efter døden er ”et eventyr for folk, som er bange for mørket.“ Hvordan viser en sådan udtalelse, hvor afgørende og fyldt med håb vores budskab er for en verden, der hverken kender Gud eller hans kærlighed?

4. Selv om vi ikke ved, hvornår Jesus kommer igen, så er det vores ønske, at han skal komme, og at denne syndige verden skal få en ende og en ny begynde. Derfor mener vi, at vækkelse og reformation er så altafgørende for os som et folk. Men det er kun Helligåndens arbejde i vores hjerter, som kan få det til at ske, og det kan kun ske, når vi som enkeltpersoner foretager et bevidst valg om at overgive os selv med hele vores hjerte, sjæl og sind til Gud. Hvordan kan vi, uden at dømme andre, uden at sammenligne os med hinanden, gøre vores del for at opmuntre hinanden til at blive rede for Helligåndens gerning i vores liv?

27. SEPTEMBER 2013

DIALOG

137


Guds ord

Ellen White


Med udgangspunkt i beskrivelsen af englebudskabet i Åb 18,1-2 har adventister traditionelt talt om ”det høje råb“. Den danske oversæt-telse af 1992 bruger vendingen ”kraftig røst“. I Åbenbaringens Bog følger denne engels budskab nøje de tre englebudskaber i Åb 14,6-12. Den gentager, hvad den anden engel fortalte om Babylons fald. Vi har derfor forstået denne engel som den, der giver ekstra kraft til forkyndelsen af den sidste advarsel. Han kommer med ”stor magt“. Vi har også forstået, at dette budskab bringer Jesus i centrum. Når jorden oplyses ”af dens glans“, bruges for ordet glans et græsk ord (doxa), som ofte oversættes med ”herlighed“ eller ”ære“ og er et nøgleord i både Johannesevangeliet og Johannes Åbenbaring. Og det henviser ofte til Jesus som den korsfæstede frelser, det slagtede Lam (jvf. Joh 12,23.28 og Åb 5,12-13). Der findes ingen sand væk-kelse, hvis Jesus ikke er i centrum. Den sidste vækkelse bliver ingen undtagelse.

”Lad Daniel tale. Lad Åbenbaringens Bog tale. Fortæl sandheden. Men hvilken side af emnet du end fremstiller, løft altid Jesus op som centrum for alt håb, som ‘Davids rodskud og ætling, som den strå-lende morgenstjerne’.“ (Testimonies to Ministers, side 118.)

• Overvej for dig selv og drøft evt. sammen i din sabbatsskole-klasse, hvad der har givet mest i dette kvartals studium. Hvad var nyt? Har det haft nogen praktiske konsekvenser for dit kri-stenliv eller for din opfattelse eller holdning på nogen områder.

• Drøft evt. også ideer til at gøre jeres fælles studium endnu mere levende og givende næste kvartal. - Kan din gruppe i sabbatsskolen bruges som en smågruppe,

hvor I inviterer gæster til at deltage?- Har I overvejet fællesspisning for gruppen eller en eller an-

den form for socialt samvær uden for den traditionelle sab-batsskoletid?

- Kan lektierne forberedes, så drøftelsen giver endnu bedre chance for at involvere flest mulige medlemmer?

- Har I tid nok til at bede sammen og bringe behov for bede-emner frem for gruppen?

• Bed for dig selv eller sammen med din gruppe om, at kvartalets studium må hjælpe Åndens frugt til at vokse i dit liv.


138


139


28. SEPTEMBER 2013

13. SABBAT

Fokus i dette kvartal har været på den In-ter-europæiske Division, specielt Tjekkiet-Slovakiet, Portugal og Bulgarien.

PORTUGAL er et moderne og stort set sekulært land. Dets umiddelbare nærhed til Afrika gør det til et oplagt mål for mange indvandrere derfra. Men mange af indvandrerne har problemer med at forsørge deres familier med den lave løn, de kan tjene. De mangler varmt tøj og al-mindelige husholdningsting, som er nød-vendige for en ny tilværelse i Europa.En del af kollekten i dag går til at bygge et hjælpecenter for indvandrere i udkan-ten af Lissabon.

Kirken i BULGARIEN forblev stærk under kommunisttiden, og den bliver ved med at vokse, selv om det går langsomt. Men blandt romaerne, som har et meget tæt socialt sammenhold, har kirken fundet grobund og vokser hurtigt. De samles ofte i lejede lejligheder eller små sale. En enkel kirkebygning ville give dem mulig-hed for at invitere flere romaer og deres familier og venner til at tilbede Gud sam-men med dem.

En del af kollekten i dag vil gå til opfø-relsen af en kirke for romaer i det vestlige Bulgarien.

TJEKKIET er et af de mest ateistiske lande i Europa. Mindre end 10% af befolknin-gen går regelmæssigt i kirke. Unge, som er vokset op inden for kirken, er særligt udsat for verdslig påvirkning i deres uni-versitetstid.

En del af kollekten i dag går til at etab-lere arbejde blandt de studerende ved de store universiteter i Tjekkiet og Slovakiet.

NOTER

140

NOTER

141

NOTER

142

NOTER

143

NOTER

144

NOTER

145

NOTER

146

NOTER

147

NOTER

148

Documents

bs2013-03